Frækkere end julen tillader

Frækkere end julen tillader

Af Louise Bundgaard

Jul er noget man leger!

Julefreden har sænket sig over de fleste hjem i dagene mellem jul og nytår. Børnene har tid til at lege med deres julegaver mens mange forældre har travlt med at forberede juledagenes helt store tilløbsstykke; Julefrokosten!

Traditionen med at mødes med venner og familie på denne tid af året har rødder tilbage til hedensk tid. De islandske sagaer er for eksempel fyldte med skildringer af vikinger, der ”drikker jól”. Et ritual til ære for Odin i håb om at fremgang og frugtbarhed måtte følge med lyset, som nu vendte tilbage efter solhverv 1

Mange traditioner fra den hedenske ”jól” holdteved efter danskerneblev kristneog er blevet overleveret gennem århundrede som en del af den danske bondekultur. Særligt gennem traditionen at holde julestuer i de tolv dage mellem 1. juledag og helligtrekonger den 6. januar.

Udtrykket ”at lege jul” har været kendt siden middelalderen, og traditionen var

1 Olsen, Claus Ib, Glædelig jul samlerens store bog om julens traditioner, historie og fortællinger, Samleren, 2003, s. 11 12

udbredte idet meste af Nordeuropa. Ritualerne varierede lidt afhængig af tid og sted, men essensen var den samme god mad, rigeligt at drikke og en munter stemning. Ikke meget anderledes end vores egne firmajulefrokoster Julestuerne gik sjældent stille for sig, men det var heller ikke meningen. Til forskel fra julefrokosterne, som har været et fast indslag i julen siden 1950’erne, mødtes man for at lege julelege.2 Den tætte luft i de små stuer emmede af erotik og der skulle rigeligt med øl til at komme i det rette legehumør. Der var to slags julelege: Dem hvor de unge mænd kunne imponere pigerne med hvor udholdende, stærke og frække de var, og dem hvor begge køn kunne flirte og komme tæt på hinanden. En bog fra1626 nævner ikkemindre end 80 forskellige julelege. Vi nøjes dog med at tage et kig på nogle af de bedste vi kender fra de danske julestuer gennem tiden!3

Hugge brænde

Legen at hugge brænde var typisk en leg, hvor drenge og unge mænd viste deres styrke og dumdristighed, men den havde også tydelige seksuelleundertoner. Dengik ialsin enkelthed ud på at en dreng blev løftet op i arme og ben aftokarle, mensen andenstodparatpåallefire med rumpen i vejret. Når scenen var sat, svang de to karle drengen frem og tilbage så han 2 Ingvordsen, Jens, ”Giv mig kun et kys, det er jo jul”, Den Gamle By 3 Olsen, Claus Ib, Glædelig jul, s. 74

ramte med bagdelen mod ham, der stod på gulvetmeddetresultat,athan trilledelangthen ad gulvet! Legen kendes ogsåunder navnesom Flække brænde og Flække Trunter.4

den gav vi døden og djævle!

Var bispen ikke tilfreds med sin offergave skulle han dyppe kluden og klaske den nærige giver i ansigtet.6

Julebispen manden i den hvide førertrøje Julebispen spillede en central rolle under aftenens festligheder. Det var nemlig ham, der skulle sørge for at holde festen i gang ofte til den lyse morgen!5

Indvielsen af aftenens julebisp begyndtemed at karlen, somblev valgttilbisp, først blev iklædt en hvid skjorte og fik så en pind stukket i munden med et lille lys i hver ende Derefter blev han sat midt på gulvet og udstyret med en potte vand og en karklud Indvielsesritualet kunne hermed begynde. Gæsterne gik nu rundt om bispen én efter én mens de ofrede æbler og nødder og sang; Her vier vi os en julebisp, den gi´r vi nødder og ævle; men den, vi havde i fjor,

4 Gudiksen, Asger & Hovmark, Henrik ”Julegilder og julelege”, dialekt.dk, 15 12 2020

5 Piø, Iørn, Bogen om Julen historien om julen og dens traditioner, Sesam, 2. oplag, 1990, s. 93

Efter ”bispevielsen” begyndte det, der for mange unge var aftenens absolutte højdepunkt. Nu var det nemlig deres tur til at blive viet! Bispen blev udstyret med halmkrave og en tørv eller lignende, der tjente som alterbog. To og to blev en karl og en pige udvalgt, og de trådte frem for bispen, hvorefter han viede dem med en sjofel eller ironisk tale. Jo grovere jo bedre!

Ægteskaberne gjaldt resten af aftenen og dannede gerne grundlag for andre lege eller straffe. I Ludvig Holbergs komedie ”Julestuen” fra 1724 blev den unge Pernille f.eks.dømttil at tælle stjerner.Hunskullealtså ud og tilbringe alenetid sammen med sin kavaler. De gik på høloftet, hvor der blev ”talt mange stjerner”, før parret vendte tilbage til festen.7

6 Ibid.

7 Ingvordsen, Jens. 2014. “Bort, Verdens Jule Glæde”. Den Gamle By: Danmarks Købstadmuseum (Årbog) 80 (80):128, s. 67

At nippe strå

En anden meget populær leg var at nippe strå. Legens deltagere stillede op på en række skiftevis karl og pige og holdt i et langt reb. Når alle deltagere var på plads, tog den første i rækken et lille halmstrå mellem læberne, som den næste skulle forsøge at fange med sine læber og så fremdeles. Alt imens stod de andre og rykkede frem og tilbage i rebet for at gøre det besværligt for hinanden og skabe akavede situationer for de andre.

undertoner i lege som denne. Det kan derfor forbavse, at en del af de gamle julelege i dag er kendt som klassiske børnelege. Det gælder for eksempel bro, bro brille og blindebuk, der i dag synes harmløse og barnlige.8

Trille julekage

At trille julekage krævede ingen rekvisitter, men har nok føltes akavetfor defleste. Den gik ganske enkelt ud på, at en pige blev lagt på ryggen på et bord. Derefter tog to karle og løftede en tredje mand op i arme og ben, hvorefter han blev placeret på tværs af den unge pige og trukket frem og tilbage, så de bogstaveligt blev æltet sammen på bordet. Det er ikke svært at forestille sig de seksuelle

8

s. 70 71

Ikke kun for sjov Skikken at mødes for at lege og danse var et vigtigtpusterum, specielti bondekulturen, som havde meget faste rollemønstre til hverdag. I december var det hårdeste arbejde udenfor overstået, og de kristne forpligtelser i forbindelse med julen blev afsluttet med julegudstjenesten 1. juledag. Tilbage var der kun at vente på at lyset vendte tilbage med det nye år. Tiden mellem jul og nytår var derfor et oplagt tidspunkt, at løsne lidt på de sociale bånd. Julestuen fungerede som en slags social ventil, der for en stund ophævede de sociale normer og lempede den strenge moral. Her kunne alle slå sig løs for en stund og det korte frirum gjorde den sociale kontrol lidt mere udholdelige resten af året.9 Julestuen var en vigtig mulighed for at unge mennesker kunne mødes under uformelle omstændigheder. Mange fandt endda deres kommende ægtefælle i den forbindelse. Et studiefraSverigehar også påvist, atder såsent som i 1840’erne var en statistisk sammenhæng mellem julestuerne i december og årets største

9 Olsen, Claus Ib, Glædelig jul, s. 67

Olsen, Claus Ib, Glædelig jul,

befolkningstilvækst ni måneder senere.10 Så kan man jo selv tænke sig til, om det var ”ægteskaberne” eller måske de mange ”stjerne kiggerier”, der gjorde udfaldet for den statistik.

De hedenske forventninger om, at festlighederne ville medføre frugtbarhed og lykke blev også overført til den unge generation under julestuen. En ungkarl fra København husker eksempelvis det forventningspres som hans mor havde til sin datter ved en julestue i 1700 tallet: ”Jeg kan endnu livagtigt erindre mig, hvorledes min Moder gav min Søster en vældig ørefigen [lussing], fordi hun ikke ville kysse vor Nabos Søn, som dog var en honnet [hæderlig] Håndværkskarl. Hvad bilder du dig ind? sagde hun: Du kunne blive en hæderlig mesterinde i [håndværker ]lavet.11

Huelegen Julestuens striptease

Selvom den unge piges mor var forarget over, at hun ikke ville kysse den unge håndværker, har moren formentlig ikke været tilhænger af huelegen Denne leg var kun for de mest vovedeiselskabet. Førstdansedekarlenerundt om pigerne, som stod midt på gulvet og sang i kor;

10 Ingvordsen, Jens. 2014. “Bort, Verdens Jule Glæde”, s. 65+70

11 Nielsen, H. Grüner, Fruentimmer og Mandfolke Tidende 1769, s. 10

Pigerne ride i sandet alt så trøstelig, hold på mig jeg slår på dig. Hold på mig så trøstelig, til min hue falder af.

Så snart verset var slut, begyndte karlene og pigerne, straks at rive huerne af hinanden. Når alle havde mistet huen, begyndte næste runde, hvor en ny beklædningsdel skulle fjernes. Sidste linje i de følgende vers kunne lyde; til mit skørt falder af eller til mine strømper falder af. Legen kunne i princippet fortsætte indtil de ikke havde mere tøj på kroppen, men det kom nok an på selskabet og hvor fremskreden aftenen var.12

Til kamp for usædeligheden Traditionen tro har kirken altid gjort sig til bannerfører i kampen mod usædeligheden, og juletiden var ingen undtagelse. Det var jo Jesu fødsel julens sande budskab man skulle fejre, og det skulle ikke stå i skyggen af julestuernes fråseri, druk og skamløs omgang mellem kønnene.

I 1735 udgav den pietistiske hofpræst Erik Pontoppidan (1698 1764) bogen Everriculum fermenti veteris (Fejekost til at 12

Ingvordsen, Jens. 2014. “Bort, Verdens Jule Glæde”, s. 65 66

udfeje den gamle surdej). Her kritiserer han især de mange usædelige juleskikke. Om julestuerne skriver han i foragt: ”Det var den muntreste Aarstid, da alt var fuldt af Dans og Lystighed; man havde Ret til helt at give Vellysterne Tøjlen, og det var en Forseelse ikke at svømme i Floder af stærkt Øl og Flommefedt; (…) forglemmende hint Apostelens Ord: Guds Rige bestaar ikke i Mad og Drikke, men i Retfærdighed, Fred og Glæde idenHelligaand.”13

Den hårde kritik af julegilderne og julelegeneringer enlillejuleklokketilnutidens firmajulefrokoster, der også er kendte for at lede til druk, moralsk løssluppenhed og for nogle en ”ægteskabelig jobsamtale” dagen derpå.

Også de verdslige myndigheder tog stærk afstand fra denne hedenske tradition. Gennem det meste af 1600 og 1700 tallet udkom der med jævne mellemrum nye love, som skulle forhindre at folk samledes til julestuer dog uden det store held.14 Til trods for øvrighedens forargelse og adskillige forsøg på at forbyde gilderne ved juletid, har traditionen holdt ved. Den har med tiden undergået en del forvandlinger og modifikationer, men essensen er bevaret Den gamle tanke om at fejre livet for at opnå frugtbarhed og lykke i det kommende år er

13

Danmarkshistorien.dk, ”Erik Pontoppidan: ”Jule Lege og deres Umaadelighed”, 1736” 14 12 2015

trådt i baggrunden, men julegilderne fungerer stadig som en social ventil, hvor mennesker mødes under mere uformelle omstændigheder De er lyspunkter, som gør de mørke decemberdage lidt sjovere.

Litteratur og kilder

Danmarkshistorien.dk, ”Erik Pontoppidan: ”Jule Lege og deres Umaadelighed”, 1736” 14 12 2015, https://danmarkshistorien.dk/vis/mater iale/erik pontoppidan jule lege og deres umaadelighed 1736 Gudiksen, Asger & Hovmark, Henrik ”Julegilder og julelege”, dialekt.dk, 15 12 2020, https://dialekt.ku.dk/maanedens_emne /julelege og julegilder/ Ingvordsen, Jens. 2014. “Bort, Verdens Jule Glæde”. Den Gamle By: Danmarks Købstadmuseum (Årbog) 80 (80):128. Ingvordsen, Jens, ”Giv mig kun et kys, det er jo jul”, https://www.dengamleby.dk/viden/jul/ giv mig kun et kys/ Nielsen, H. Grüner, Fruentimmer og Mandfolke Tidende 1769 https://www.dengamlebyaarbog.dk/art icle/view/20037

14 Olsen, Claus Ib, Glædelig jul, s. 68 69

Olsen, Claus Ib, Glædelig jul samlerens store bog om julens traditioner, historie og fortællinger, Samleren, 2003 Piø, Iørn, Bogen om Julen historien om julen og dens traditioner, Sesam, 2. oplag, 1990