Giv michel en chance

Giv Michel en Chance

Af Troels Dahlgaard Astrup, 7. Semester

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017

Giv Michel en chance

tiv, og altså ikke hæmmer den, som det så ofte hævdes. Om det er et eksempel til efter-

Af Troels Dahlgaard Astrup følgelse eller et eksempel på, hvor galt det Indimellem kan man som historiestuderende – og måske særligt når man kæmper

kan gå, lader jeg være op til læseren.

Nedenstående eksempel er et let omskre-

sig igennem 3. semesters modul 7, II – føle sig

vet uddrag af et eksamensprojekt. Det tager

overvældet af den teoretisering, historikere

sit afsæt i klassisk indignation over menne-

ofte lægger til grund for deres arbejde. Hvor-

skelig grusomhed (folkemord og lignende)

for dette overgreb på vores fags smukke gen-

kombineret med fornemmelsen af et lurende

standsfelt; den af mennesker levede fortid,

paradoks i nutidens forsøg på at imødegå

der ikke kræver andet krydderi end et gran

uhyrlighedernes gentagelser; kort sagt bru-

erslevsk kildekritik for at blive opfattet og

gen af magt for at undgå andres brug af magt.

forstået på ny? Det er en tanke, der ikke blot

For at trænge om bag rationalerne for det,

vinder frem blandt teoritrætte AAU’ere, men

appliceres Michel Foucaults magtbegreb på

også trives internationalt: “Most people have

det internationale system. Allerede her ringer

no reason to endure this kind of absurdity, and

alarmklokkerne (forhåbentligt), og den

would just tune out after being hit with a

eklektiske teoribrug spænder sikkert også

quote from Foucault.”1 Alligevel vover jeg her

buen hårdt. Men til gengæld giver den en

pelsen og giver et bud på en anvendelse af

række indsigter i sammenhænge mellem

dele af de såkaldte postmodernistiske teorier,

statslogik og personlig etik, som ellers nemt

idet jeg stiver min selvtillid af med, at denne

risikerer at drukne i fx realisternes fokus på

betegnelse er så bred og upræcis, 2 at det nok

statslig egennyttemaksimering og anarki.

ikke kan være rent elendigt alt sammen.

Formålet med denne artikel er altså at give

Det følgende består af en indledning, der sætter kursen mod teoriafsnittet. Her bruges

et eksempel på historieskrivning med stor

en del energi på at få enderne til at mødes

vægt på et teoretisk fundament, idet jeg me-

mellem Foucaults primært domestiske teori-

ner, at det understøtter den historiske narra-

apparat og den internationale politiks teori-

er, hvilket sker via betoningen af menings-

1

Lawrence Belluci. Lawrence Belluci is the pen name of the author, “For You, Postmodern Sympathizer”, AREO, 15. oktober 2017, https://areomagazine.com/2017/10/15/for-youpostmodern-sympathizer/.

2 Finn Collin og Simo Køppe, red., Humanistisk videnskabsteori, 3. udg (København: Linghardt og Ringhof, 2014), 623.

indlejringens betydning for den praktiske magtudøvelse. Herefter forsøger jeg at opstille nogle specifikke målepunkter til brug i analysen, operationalisering om man vil. Ef-

1

ter de teoretiske krumspring beskriver jeg

esser såsom folkedrab. Responsibility to pro-

den anvendte metode, der skal bringe teorien

tect-doktrinen (R2P) fra 2005 har i folkeret-

i spil på en måde, der både skaber tidslig

ten på én gang udfordret Thomas Hobbes’

fremdrift i kronologien, men også synliggør

krav om statens suverænitet, men også vide-

forbindelser fra det anonyme ”internationale

reført tanken om magt som essentiel for be-

system” til individet, den historiske aktør,

skyttelse. Det er bare ikke længere den suve-

mennesket. Herefter følger selve analysen. Til

ræne stat, som udgør voldgiftsmanden – det

sidst en smule afsluttende betragtninger.

er i stedet det internationale samfund. Den

grusomhed, som Marceline oplevede blot fire

Magten og dens brug

år inde i den periode, der blev tolket som The

”Menneskeheden installerer enhver af sine

End of History og den liberalistiske verdens-

voldsudøvelser i et regelsystem og går således

ordens udbredelse, skulle i fremtiden imøde-

fra det ene beherskelsesforhold til det andet.”3

gås ved en kollektiv indsats i form af R2P –

Michel Foucault, 1971 svaret på Kofi Annans spørgsmål.

Cæsarisk magtfuldkommenhed, machia-

Grundprincippet bag R2P er sammenkæd-

vellistisk kynisme eller Det Tredje Riges

ningen mellem besiddelsen af suverænitet og

uhyrligheder rimer alle på brutal magtud-

evnen til at beskytte sin befolkning, idet det

øvelse. Lægges der til adverbiet militær kan

første fordrer det sidste: Den suveræne stat

kontrasten til den demokratiske og progres-

skal ikke længere finde sin legitimitet i kon-

sive vestlige humanisme ikke blive større.

trollen med et territorium, men i sin evne og

Men i en hobbesiansk forståelsesramme,

vilje til at sikre sin befolkning livet.5 Det er

hvor statens voldsmonopol er eneste kur

denne tilsyneladende forvandling af magtens

mod den frådende naturtilstand, er netop

væsen fra ”opkrævningsmagt” til livsmagt6 –

statslig magt hverken ”ond” eller forbundet

eller for at gå direkte til inspirationen for

med ”unødige overgreb” i øvrigt.4 Den suve-

nærværende undersøgelse – governmentali-

ræne stat var i stedet beskytteren mod den

ty, der her skal undersøges.7 Det er således

menneskelige naturs voldelige tendenser.

på baggrund af Michel Foucaults teori om

350 år senere er statens suverænitet imidler-

magtens skiftende morfologi siden det 18.

tid blevet problematiseret som om end ikke

århundrede, at det undersøges, hvordan mag-

selve kilden til, da medvirkende til voldseks-

3 Foucault, Talens forfatning ;Forelæsningsrapport, 67.

4 Skirbekk og Gilje, Filosofihistorie, 279.

5 Orford, International authority and the responsibility to protect, 15.

6 Lemke, Biopolitik, 46.

7 Rose, Powers of freedom, 23–24.

2

ten i rammen af R2P udfolder sig, herunder

af et regelsæt eller sandhedsregime og sam-

om den på baggrund af ændringer af suveræ-

tidigt søger at forstå magtens funktionalitet

nitetsforholdene indikerer eksistensen af et

mellem det intra- og interstatslige ved at de-

globalt styringsregime i form af global gover-

konstruere R2P.10 Libyen 2011 er således på

nance. Dermed er det også antydet, at vedta-

én gang både analysens egentlige undersø-

gelsen af R2P ved FN’s World Summit i 2005

gelsesobjekt, men samtidigt blot en case for

ikke i sig selv nødvendigvis udgør et para-

diagnosticeringen af et eventuelt nyt magtre-

digmeskifte.8

gime med forbindelse fra det internationale

I stedet er jeg inspireret af Foucaults idé

til det statslige. Det er altså den specifikke

om historisk forandring, der med afsæt i Ni-

situation, der lokalt bliver eksponent for glo-

etzsches genealogi ser historisk udvikling

bale forhold.11

som kontinuerlige processer, hver især parti-

kulære, men alligevel forbundne via den

Teoretisk konvergens: Fra Foucault til

menneskelige faktor: De stadige forsøg på at

Wendt

forandre forståelsen af verden, af ”reglerne”,

International politik (IP), eller på engelsk

på en sådan måde, at nye magtkonstellatio-

International relations (IR), er både et gen-

ner opstår.9 En sådan regel er R2P doktrinen

standsfelt og en videnskabelig disciplin, hvor-

– eller den er i hvert fald udtryk for en række

for retningen for forskningen inden for IP

aktørers forhold til givne magtforhold, hvad

også er med til at konstituere selve fænome-

enten det så er bevar eller forandr.

net; den internationale politik som den tager

Heraf udledes følgende grundantagelser,

sig ud.12 Disciplinens forskellige skoler, hvor-

der ligger til grund for undersøgelsen af mag-

af de væsentligste er realismen, liberalismen,

tens udfoldelse i rammen af R2P i foråret

strukturalismen og konstruktivismen, deler

2011 i Nordafrika: ”Store forandringer” er

imidlertid alle interessen for magt, både som

konstitueret af mange små; regler kan reori-

indikator for tilstanden i statssamfundet og

enteres; virkningsfeltet er flerdimensionelt

som forklaring på en given adfærd og et gi-

og endeligt, at genealogien udgør den egent-

vent resultat. Realismens oprindelige vægt-

lige historie. Den følgende historie om R2P

ning af materielle ressourcer - typisk som

bliver dermed en flerstrenget historie, der både problematiserer R2P som fremkomsten

8 Hilpold, Responsibility to Protect (R2P), 5.

9 Foucault, Talens forfatning ;Forelæsningsrapport, 68.

10 Pouliot, “Constructivism in International Relations”, 7.

11 Mills og Karp, Human rights protection in global politics, 269.

12 Petersen og Skak, Teorier om international politik, 3.

3

militære kapaciteter - som kilde til magt, er

”(…) to show how the social structure of a sys-

udfordret af konstruktivismens fokus på

tem makes actions possible by constituting

magt udtrykt ved autoritet og legitimitet.13

actors with certain identities and interests,

Siden dens fremkomst i IP omkring den kolde

and material capabilities with certain mean-

krigs afslutning har fundamentet bestået af

ings (…) how agency and interaction produce

følgende tre antagelser:14

and reproduce structures of shared knowledge

•

Intersubjektivitet

•

Gensidig konstituering af struktur og

over time.”16 Understregningen af betydningen af for-

aktør

hold såsom mening, viden, struktur-aktør

Den dobbelte hermeneutik

samt disse begrebers fremkomst via sociale

Intersubjektiviteten er indirekte en videre-

interaktioner etablerer en forbindelse fra IP

udvikling af realismens forestilling om vilje-

konstruktivismen til den klassiske sociologis

besiddende aktører, idet viljen læses som

undersøgelser af magt, viden og regering –

udtryk for et produkt af sociale processer

eller slet og ret governmentality i form af et

aktørerne imellem. Og den dobbelte herme-

brud med et hidtidigt fokus på magt som

neutik vedrører det forhold, at andres for-

”Who holds power? In whose interest do they

tolkninger af en given situation bør være

wield it?”17 Overførelsen af dette begreb til

grundlag for ens egen fortolkning.

krydsfeltet mellem international politik og

•

Alexander Wendt var særligt op gennem

statens indre forhold kan umiddelbart frem-

1990’erne en af de bærende kræfter i udvik-

stå som misforstået teoretisk plug and play.

lingen af konstruktivismen.15 I et svar på kri-

Men netop konstruktivismens orientering

tik fra neorealisten John J. Mearsheimer ud-

mod sociale processer giver de sociologiske

lagde Wendt konstruktivismens videnskabs-

tilgange teoretisk fodfæste - selv i IP.

teoretiske grundlag og pointerede betydnin-

Til gengæld eksisterer der uenighed om

gen af etableringen af fælles forståelsespris-

statens rolle; bør vi fortsat have ”(…) a com-

mer; internt i staten ved identitet og eksternt

mitment to states as units of analysis (…)”18

ved fast betydningsindlejring:

eller er statens forrang som analysegenstand blot udtryk for bias fra en tid, hvor ”(…) the

13 Guzzini, “Power and International Politics”, 2.

14 Pouliot, “Constructivism in International Relations”, 2.

15 Pouliot, “Constructivism in International Relations”, 2, 7.

nation state seemed to set the natural frame

16 Wendt, “Constructing International Politics”, 76.

17 Rose, Powers of freedom, 1.

18 Wendt, “Constructing International Politics”, 72.

4

for political systems, and when geo-politics

dringer i vejen for den analytiske forfølgelse

seemed inevitably to be conducted in terms of

af problemstillingen.23

alliances and conflicts amongst national

Udgangspunktet for analysen er altså en

states”19? Nærværende undersøgelse vil indi-

sammensmeltning af konstruktivismens for-

rekte fungere som en kvalificering af det

ståelse af IP som grundlæggende determine-

spørgsmål, fordi staten nok inddrages som én

ret af sociale forhold samt et foucaultiansk

analysegenstand, men samtidigt søges de-

perspektiv på magt som enten opkrævning-

konstrueret med henblik på at synliggøre

smagt, disciplineringsmagt eller governmen-

dens heterogene sammensætning: Forskelli-

tality. I sidstnævnte tilfælde ”guides” aktøren

ge interessenter, mest tydeligt ved subjekt og

til den rette adfærd. Magten er således fortsat

suveræn.

på spil, om end den er meget mere diffus og i

Fællesmængden, der så at sige fusionerer det interstatslige og det intrastatslige, er derfor Michel Foucaults forståelse af orden som

praksis er ”(…) et navn man giver en kompleks strategisk situation i et givet samfund.”24 Dette givne samfund bliver i nærværende

udtryk for flertydige forbindelser og netværk

analyse på én gang den intrastatslige politi-

frem for klare hierarkier samt forståelsen af

ske konstruktion i rammen af nationalstaten

neoliberalismen som en selvdisciplinerende

og det internationale samfund, idet internati-

teknologi.20 Skellet mellem dominate og

onale organisationer (IO) også vurderes at

govern er afgørende, idet den nye magtdi-

besidde agens.25 Magtens forbindelse fra det

mension anerkender eksistensen af det frie

subnationale til det internationale niveau

individ og ikke blot pacificerer det med bru-

bliver dermed også en vurdering af eksisten-

tal magt,21 men i stedet søger at regere det

sen af global governance.

ved hjælp af blandt andet biopolitiske virke-

Vender vi tilbage til den komplekse situati-

midler.22 Når Foucaults tanker anvendes ne-

on, er der her tale om R2P. Udgangspunktet

denfor sker det dog med klar reference til

er naturligvis det internationale system, men

den engelske sociolog Nikolas Roses fleksible,

jeg forsøger at ”trække” konsekvenserne vi-

empiribaserede brug af samme teoriapparat,

dere med ind i nationalstaten og relationen

hvor krav om ortodoksi ikke må lægge hin-

mellem subjekt og suveræn. For at erkende eventuelle forandringer på baggrund af R2P,

19 Rose, Powers of freedom, 1.

20 Guzzini, “Power and International Politics”, 6.

23 Rose, Powers of freedom, 5.

21 Rose, Powers of freedom, 4.

24 Heede, Det tomme menneske, 39.

22 Lemke, Biopolitik, 12.

25 Barnett og Finnemore, Rules for the world, 2.

5

undersøges magten i følgende dimensioner:

ikke de konkrete ”regler” og ”funktioners”

Nedefra og op, idet magtens struktur er be-

væsen, men den viden, forståelse og percep-

tinget af mikromagtkampe. Disse kampe er i

tion af virkeligheden, som sammenbandt dem

deres natur at betragte som krig. For Fou-

og gjorde dem produktive, der er genstand

cault eksisterer der altså ikke noget tærskel-

for undersøgelsen.28 Jævnfør Foucaults magt-

princip fra den begrænsede, civile tvist til

forståelse ovenfor bør en magtanalyse ske

totalkrigen. Modstanden eksisterer parallelt

nedefra, men af metodiske og kildemæssige

med magten og antager forskellige former,

hensyn sker det her fra oven med afsæt i den

der imidlertid fordrer, at den kan erkendes;

folkeretlige doktrin. Den metodiske frem-

jo mindre synlig magt er, jo vanskeligere bli-

gangsmåde forhindrer imidlertid ikke efter-

ver modstanden. Det samme gør sig på sin vis

følgende deduktion af magtdynamikken ne-

gældende for den, der vil undersøge magten,

defra. Endvidere tillader metoden og vinklen

for den eksisterer kun som aktivitet. Den ak-

kun i begrænset omfang at inddrage det loka-

tivitet har ofte karakter af produktion af

le perspektiv, mens fokus ligger på det inter-

sandheder, end dog sandhedsregimer, som

nationale og den vestlige oplevelse. Denne

dens primære agent og således snævert knyt-

bias i retning af eurocentrisme bevirker selv-

tet til vidensetableringen.26 Dette sandheds-

sagt, at undersøgelsen mangler en væsentlig

regime udgør kernen i undersøgelsen af

komponent. Men denne tilsyneladende svag-

governmentality, hvor forståelsen af proble-

hed er samtidigt en indirekte styrkelse af un-

met og mulighederne for at agere på det via

dersøgelsens udsagnsevne, idet den afspejler

teknologiske kombinationer søges erkendt

en magtdynamik, hvor den andens perspektiv

via spørgsmål om, hvilke autoriteter agerede i

glimrer ved sit fravær.

henhold til definerede problemer for at nå

Indledningsvist redegøres for sammen-

hvilke mål ved hjælp af hvilke strategier og

hængen mellem suverænitet og magt fra det

teknikker?27

17. århundrede og frem. Heraf udledes æn-

dringer i forståelse af suverænitet samt be-

Analysens opbygning

tydningen af fremkomsten af de moderne

Her forfølges det vidensapparat, der muliggjorde magtanvendelsen – det er således

menneskerettigheder. Efter 1989 forfølges de første tegn på en ny forståelse af suverænitet på baggrund af særligt skiftende FN general-

26 Heede, Det tomme menneske, 39–44.

27 Rose, Powers of freedom, 19–20.

28 Ibid., 19.

6

sekretærers rapporter indtil vedtagelsen af

Suverænitet og magt

R2P i 2005. Efter således at have fastslået

Formuleringen af den statslige overhøj-

doktrinens etablering, flyttes fokus til pro-

heds ubetingede og uindskrænkede (fysiske)

cessen vedrørende R2P’s første og hidtil ene-

magt er ofte blevet tillagt Thomas Hobbes’

ste aktivering med henblik på brug af militær

sociale kontrakt mellem subjekterne.30 Selve

magt i Libyen primo 2011. Dermed introdu-

begrebet suverænitet kan imidlertid spores

ceres også en metodisk inddeling i niveauer-

længere tilbage end Cromwells England, hvor

ne international og national. Det første inde-

det typisk blev udtrykt i rammen af det impe-

holder samspillet mellem stat og IO i forhold

riale, det vil sige tysk-romerske, statssam-

til formulering af magten, mens det sidste har

fund. Med Hobbes og dennes samtidige så-

både formuleringen og virkningen af magten

som Hugo Grotius blev suveræniteten imid-

som fokus. Stratificeringen muliggør analy-

lertid funderet i et territorium, afpersonalise-

tisk håndtering ved at kunne vise forbindel-

ret og gjort absolut.31 Dermed var grundste-

sen mellem magtens funktionalitet fra mi-

nen til den moderne, westfalske nationalstats

kromagtkamp til IO.

ukrænkelige suverænitet lagt: Staten var su-

Kildeudvælgelsen tilstræber at have kon-

veræn, hvilket indenrigsk kom til udtryk i sin

ceptet og ”(…) their zones of presence (…)” i

brug af uindskrænket magt over for sine sub-

fokus: Det vil sige R2P’s tilblivelsesproces,

jekter samt udenrigsk ved interventionsfor-

aktiveringen af R2P og selve magtens udfol-

buddet.32

delse.29 Indledningsvist foretages analysen

Indtil 1945 var det først og fremmest den

derfor på baggrund af fremstillinger for at

effektive kontrol med et givent territorium,

tilvejebringe forståelsen af magt og suveræ-

der kvalificerede til anerkendelse af suveræ-

nitet, mens etableringen af R2P hviler på ud-

nitet. Med den øgede institutionalisering af

valgte nøgledokumenter. Nationalstatens

international politik i form af oprettelsen af

magtudøvelse tager sit afsæt i mødereferater

FN på den ene side og bipolariteten på den

fra beslutningen om brug af militær magt,

anden blev suverænitet efter Anden Ver-

hvorefter kilderne til beskrivelse af den kon-

denskrig i højere grad et spørgsmål om at

krete, kropslige magtudøvelse er første-

have retten på sin side; den historiske og fol-

håndsberetninger fra deltagende jagerpiloter.

29 Ibid., 12–13.

30 Hobbes, Leviathan eller Materie, form & magt i et almenvel civilt og kirkeligt, 145.

31 Bartelson, “Sovereignty”, 3.

32 Hilpold, Responsibility to Protect (R2P), 5.

7

keretlige ret til overhøjhed.33 Allerede her ses

med FN-pagtens interventionsforbud.36 Ev-

et spædt skridt mod betydningen af at kunne

nen til at skelne mellem den retfærdige og

orientere sig inden for den anerkendte viden

den ulovlige magtanvendelse skete på bag-

(sandhedsregimet) og ikke mindst kunne

grund af opfyldelsen af kriterierne for bellum

producere accepteret viden om verden.34 Sta-

iustum.37 Disse kriterier blev videre udbygget

ten var således autoriteten per excellence,

i blandt andet den augustinske tradition, der

mens dens mål var selvopretholdelsen, hvor-

indlejrede religiøse dogmer, men grundlæg-

til midlerne var uindskrænket magtanven-

gende fortsat var orienteret mod regulering

delse. Med afgivelse af suverænitet til regio-

af magt(volds-)anvendelsen.38

nale aktører (fx EU) kan suverænitetsbegre-

Autoriteten var altså fortsat placeret ved

bets krav om fuldstændighed synes så ud-

staten, men fordrede accept fra folket. Pro-

vandet, at det ikke længere har nogen analy-

blemdefinitionen var afgørende for anven-

tisk værdi.35 Men som vi skal se, er det fortsat

delsen af det ultimative middel (krig), mens

en afgørende komponent i den fortælling, der

målet konsekvent udformedes som et i sidste

både går forud for og forklarer selve magtan-

ende moralsk imperativ. Magtanvendelsen

vendelsen.

tager dermed sit udspring i dette sandheds-

regime.

Humanitær intervention eller noninterference Anvendelse af statens ultimative magt-

Efter 1648 var behovet for et opgør med en religiøst fundereret retsforståelse tydelig, hvilket kom til udtryk ved Hugo Grotius’ bi-

middel - organiseret krigsførelse - har siden

drag til den moderne folkeret.39 Sammen-

antikken været baseret på opfyldelse af en

hængen mellem suverænitet og magtanven-

række normative krav, der er forbundet til

delse redefineredes blandt andet ved Grotius’

begrebet humanitær intervention. Udtrykket

understregning af suverænitetens ukrænke-

har fundet begrænset anvendelse efter 1945,

lighed, idet suverænen alene som udgangs-

da det medfører, at der eksisterer en ret til at

punkt er ansvarlig for sine subjekter.40 John

intervenere, hvilket jo er i direkte modstrid

Stuart Mill gjorde sig i 1859 til fortaler for et brud med ”(…) the doctrine of non-

to protect, 16.

34 Et sådant perspektiv synes også at kunne kaste et interessant lys på Israel-Palæstina konflikten, om end det falder uden for denne opgaves perspektiv.

35 Bartelson, “Sovereignty”, 4.

2, stk. 4.

37 Hilpold, Responsibility to Protect (R2P), 63.

38 Ibid., 68–69.

39 Ibid., 73.

40 Ibid., 85.

33 Orford, International authority and the responsibility

36 United Nations, “Charter of the United Nations”, art.

8

interference (…)”.41 I forbindelse med Os-

klæring (1776) og den franske menneske-

mannerrigets nedgangsperiode var der op-

retserklæring (1789), mens Menneskeret-

stået flere situationer,42 hvor vestlige stater

tighedserklæringen i 1948 cementerede op-

anvendte militær magt uden åbenlyse strate-

fattelsen af individet som grundlæggende

giske interesser var på spil. Kort sagt af hu-

lige.46 FN’s første generalsekretær Dag Ham-

manitære årsager,43 dog med det armenske

marskjöld var ivrig efter at udvikle FN til en

folkedrab og dets forløbere i massakrerne

selvstændig aktør,47 hvilket medførte, at fol-

1894-96 som notoriske undtagelser. Magten

kerettens hensyn til staten blev vægtet langt

var således ikke længere blot suverænens

højere end menneskerettighedernes ditto for

evne til at projicere sin vilje, men var på spil

individet. Indirekte blev dette forsøg på upar-

mellem enkeltpersoner, (internationale) or-

tiskhed medvirkende til, at FN ikke aggressivt

ganisationer og statsledelsen. Forrest stod

efterstræbte indsættelse af en international

imidlertid sandhedsopfattelsen, der sætter

intervention under folkemordet i Rwanda.48

rammerne for den enkelte interventions lov-

Erklæringerne kom derved til at fungere som

lighed og gennemførelse.

et normativt præskriptiv, som i deres univer-

I det 20. århundrede blev den perverse

salitet formede forestillinger om mennesket

cocktail af nationalistisk ideologi og darwini-

og staten i global kontekst. Med FN blev disse

stisk teori rationale for hidtil usete grusom-

normer søgt institutionaliseret med det alt-

heder.44 Modsvaret til disse blev, som vi har

overskyggende mål om mellemfolkelig fred

set i FN-pagten, paradoksalt nok endnu en

og sikkerhed.

styrkelse af suverænitetens ukrænkelighed.

Der fandt imidlertid også en anden bevægel-

I skyggen af Rwanda

se sted, som primært opererede intrastats-

Hammarskjölds forsøg på at skabe et

ligt: Menneskerettighederne.45 Det er sam-

handlekraftigt og selvstændigt FN blev del-

menkoblingen af disse, der atter førte til del-

vist taget op af generalsekretær Boutros

vis erodering af suveræniteten. Menneskeret-

Boutros-Ghali, der i 1992 udgav rapporten An

tigheder som formuleret begreb har sit ud-

Agenda for Peace: Preventive diplomacy, pea-

spring i den amerikanske uafhængighedser-

cemaking and peace-keeping, hvorved han

søgte at udnytte det internationale råderum

42 Den Græske Frihedskrig og Libanon 1860-61.

43 Hilpold, Responsibility to Protect (R2P), 89–93.

46 Hunt, Inventing human rights, 214.

44 Lemke, Biopolitik, 51.

47 Orford, International authority and the responsibility to protect, 43.

48 Barnett og Finnemore, Rules for the world, 123.

41 Ibid., 88.

45 Mills og Karp, Human rights protection in global

politics, 4.

9

efter bipolaritetens ophør til at styrke FN’s

Alligevel fandt ikke blot Rwanda sted, også

evne til at gennemføre såkaldte ”kapitel 7

krigen i Ex-Jugoslavien resulterede i større og

operationer”, altså brug af militær magt uden

mindre grusomheder med Srebrenica-

begge parters accept. I dette tilløb til det

massakren som absolut nulpunkt. Umiddel-

senere R2P udnyttede Boutros-Ghali klart sin

bart efter NATO’s luftkampagne mod Serbien

autoritet, om end han også var klar over det

i 1999 var det en ny generalsekretærs tur til

komplekse magtforhold mellem

at udstikke sine visioner om mellemfolkelig

medlemslandene, organisationen og ham

fred og sikkerhed. I The Economist slog Kofi

selv: ”I was invited to (…) gathering of sover-

Anna fast, at:

eign States and what it can do depends on the

”State sovereignty, in its most basic sense, is

common ground (…) a conviction has grown,

being redefined – not least by the forces of

among nations large and small, that an oppor-

globalization and international co-operation.

tunity has been regained to achieve the great

States are now widely understood to be in-

objectives of the Charter.”49 Magten, der er på

struments at the service of their peoples, and

spil her, er således af typen govern frem for

not vice versa.”50

dominate: Generalsekretæren vidste, at han

Autoriteten Annan indgik dermed åbenlyst

på den ene side måtte respektere det westfal-

i en proces mod redefinering af statsligt an-

ske sandhedsregime om suveræne stater for

svar og pligt. Og i modsætning til An agenda

på den anden side at introducere idéen om

for peace blev budskabet her i højere grad

mulighed for krænkelse af selvsamme under

præsenteret som et fait accompli, som sta-

særlige omstændigheder. Anerkendelse af

terne hellere nu end senere måtte indordne

staternes overhøjhed gik derved hånd i hånd

sig efter. I 2001 umiddelbart efter terroran-

med påpegning af de subtile strømninger

grebet 11. september udgav den af den cana-

mod forandring, der ikke tillod stater at strit-

diske regering nedsatte International Com-

te imod uden at blive klandret for at være

mission in Intervention and State Sovereignty

bagstræberiske: På spil i dette initiativ var

sin rapport om mulighederne for en doktrin,

ifølge generalsekretæren selve FN-pagtens

der på samme tid undlod at legitimere vilkår-

formål - et gyldent øjeblik der ikke måtte for-

lige interventioner, men alligevel præcisere-

spildes.

de det internationale samfunds handlepligt. I krydsfeltet mellem internationale organisati-

49 “An Agenda for Peace - A/47/277 S/24111 - UN Documents: Gathering a body of global agreements”, 1.

50 Annan, Kofi, “By Invitation - Kofi Annan”, 81.

10

oner og statslige regeringer formuleredes det

R2P som grundlag for militær magtanvendel-

nye koncept R2P,51 hvor det grundlæggende

se skete seks år efter vedtagelsen af R2P.

tærskelprincip for intervention var en situa-

tion med ”large scale loss of life (…)”.52 To år

Arabisk forår og libysk vinter

senere efterlod Den Anden Golfkrigs delvist

Folkelig opstand mod det autoritære re-

unilaterale handlemønstre håbet om interna-

gime i Tunesien i slutningen af 2010 varslede

tional konsensus vedrørende brug af militær

det såkaldte arabiske forår, der i 2011 skulle

magt i tvivlsom tilstand. Alligevel lykkedes

sprede sig til Ægypten, Syrien og ikke mindst

det at få vedtaget ”Responsibility to protect

Libyen.54 Her udgør den spontane og uorga-

populations from genocide, war crimes, ethnic

niserede modstand - opgøret mellem subjek-

cleansing and crimes against humanity” i

ter og suveræn, hvor den sociale kontrakt

2005.53 Ligestillingen af alle forbrydelser og

forkastes - det bedste eksempel på mikro-

trusler mod subjekternes liv – og dermed

magtkampen. Konkrete årsager var fx kor-

indirekte en idealistisk ligestilling af alt liv -

ruption og ulighed.55 Der eksisterer selvsagt

kunne altså ikke opretholdes fuldt ud, men

yderligere lag herunder, men det er i relation

måtte vige for en række relativt snævert de-

til spørgsmålet om international intervention

finerede overgrebsformer. Samtidigt var R2P

her, at den nedefra kommende dimension i

i sin konstruktion fortsat loyal over for fore-

magtudøvelsen skal findes.56

stillingen om staten som ubetinget suveræn;

Den libyske diktator Muammar Gaddaffi

R2P’s tre søjler bestod af henholdsvis en de-

modsvar bestod af indsættelse af militæret,

finering af statens ansvar, dernæst det inter-

hvilket allerede fik den amerikanske præsi-

nationale samfunds pligt til at hjælpe og en-

dent Barack Obama til at tale om det libyske

delig pligten til at handle. Den anden søjles

folks ”universal rights” og Gaddaffis ”re-

”selvhjælpsparadigme” er magten over for

sponsibility to refrain from violence”.57 Vedta-

den ”uansvarlige” stat udtrykt ved govern,

gelsen af Sikkerhedsrådsresolution (UNSCR)

mens den sidste er magten udtrykt ved domi-

1970 søgte at balancere mellem den klassiske

nate. Første og hidtil eneste anvendelse af

vægtning af statens autoritet ved ”(…) its strong commitment to the sovereignty, inde-

51 Konceptet er coined i Deng, Sovereignty as responsi-

54 Chivvis, Toppling Qaddafi, 19.

bility.

52 International Commission on Intervention and State Sovereignty m.fl., The responsibility to protect, xii.

53 Rothwell m.fl., International law, 645.

55 Ibid., 25.

56 Pack, The 2011 Libyan uprisings and the struggle for the post-Qadhafi future, 44.

57 Chivvis, Toppling Qaddafi, 29.

11

pendence, territorial integrity (…)” og det nye

magtkategorien dominate. Ét var imidlertid

krav for samme suverænitet i form af ”(…)

internationale normer og folkeretlige doktri-

the Libyan authorities’ responsibility to pro-

ners krav om indgriben overfor en anden

tect its population.”58

stats interne forhold. Noget andet var den i

Med UNSCR 1973 gentoges den libyske

teorien fortsatte suveræne stats interne be-

stats ansvar og samtidigt blev ”all necessary

slutningsproces, der som udførende led af en

measures” autoriseret til brug for ”Protection

eventuel militær magthandling var essentiel.

of civilians”. Suverænitet blev end ikke

For stater som Frankrig og USA, der kraftigt

nævnt.59 I 2009 havde præsident Obama

søgte at få UNSCR 1973 vedtaget, er denne

vurderet skismet mellem suverænitet og in-

proces mindre interessant, da det følger af

tervention med en vis åbenhed og som ”one

deres indsats i Sikkerhedsrådet, at de også

of the most difficult questions in international

var klar til at sætte magt bag deres ord. Men

affairs”.60 Men i forbindelse med vedtagelsen

for en lille og hidtil tilbageholdende alliance-

af UNSCR 1973 forsvandt kravet om beskyt-

partner som Danmark var deltagelse ikke

telse af det hidtidige centrum for magt, sta-

nødvendigvis en selvfølge.

tens voldsmonopol, til gengæld for det indi-

Folketingsbeslutning B 89 viser imidlertid,

viduelle menneskes retskrav. Et sandhedsre-

hvordan beskyttelses-paradigmet var til-

gime hvor menneskerettigheder tilsynela-

nærmelsesvist enerådende som argumenta-

dende stod over statslige hensyn.

tion for deltagelse af et dansk militært bidrag,

mens den statslige suverænitet kun blev be-

Krig og beskyttelse

rørt perifært. Udenrigsminister Lene Esper-

Målet og midler var henholdsvis direkte og

sens udsagn dækker mødets generelle hold-

indirekte anført i UNSCR 1973. Det første var

ning: ”Det er helt og aldeles afgørende, at ver-

beskyttelsen af de civile, mens det sidste ba-

denssamfundet lærer af fortiden og lærer, at

seredes på en nødvendighedslogik. Dermed

det at beskytte civilbefolkningen må komme

var aktionspunktet nået frem til den sidste af

før landenes suverænitet (…).”62

de tre søjler i R2P omhandlende kravet om præventiv handling61 - og således brug af

58 UNSCRES 1970, “United Nations Official Document”.

59 UNSCRES1973, “United Nations Official Document”.

60 Chivvis, Toppling Qaddafi, 57.

61 Mills og Karp, Human rights protection in global politics, 288–89.

Anvendelsen af den militære magt fremstod som en klar tærskel der på grund af sin forskellighed fra diplomatiske og økonomiske sanktioner krævede en særlig begrundel 62 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 89, 8.

12

se. Her etableres en cirkelslutning, idet æng-

sikkerhedsrådsresolution eller et beslut-

stelsen for brug af militær magt skyldtes, at

ningsforslag. I forbindelse med krigen i Liby-

det i sagens natur ville koste menneskeliv,

en blev der imidlertid anvendt 7.642 bomber

mens begrundelsen for selvsamme middel

og missiler af den vestlige interventionsstyr-

beroede på nødvendigheden for at undgå tab

ke,64 hvoraf det danske bidrag kastede 923,65

af menneskeliv. Denne tilsyneladende banali-

hvilket fra amerikansk side blev vurderet

tet afslører imidlertid en række forhold om-

som ”(…) a contribution to Libya operations

kring den konkrete magtudøvelse. For det

out of proportion to its size, both quantitati-

første søger den at finde en rationalitet, der i

vely and qualitatively.”66 Med forbehold for

sidste ende beror på moralske principper. Og

almindelige høfligheder til en mindre allieret

da det i tilfældet Libyen er redningen af men-

var det danske bidrag til den kvalitativt an-

neskeliv, er selvmodsigelsen vedrørende

derledes dominate magtudøvelse altså be-

drab for at undgå drab et problem for alle

mærkelsesværdigt. Denne håndgribelige og

aktører, der indgår i magtudøvelsen. For det

brutale magtudøvelse medførte copingstra-

andet viser den, hvordan problemdefinerin-

tegier, der viste, hvordan sandhedsregimet

gen - altså evnen og viljen til at udpege, hvad

om menneskelivets unikke værdi, var trængt

der har karakter af problemer – er snævert

helt ud til den enkelte danske pilot i kryds-

forbundet til både prioritering og løsning. De

punktet mellem libyske og internationale

vage diskussioner om suverænitet i forbin-

magtrelationer. Her blev paradokset i brugen

delse med B 89 står i slående kontrast til

af dødelig magt for at redde liv håndteret ved

formuleringer om universelle rettigheder.

hjælp af en fusion af magtrelationerne ”på

Prioriteringen er klar, og den fordrer over-

jorden” og ”fra staten”: På den ene side beho-

skridelse af tærsklen til det militære magt-

vet for at redde nødlidende civile fra Gaddaf-

middel.

fis bødler som en næstekærlig handling og på

Brugen af militær magt karakteriseres ofte

den anden side pligten til at tjene sit land, der

ved hjælp af clausewitziansk terminologi som

med enstemmig politisk opbakning har sendt

fortsættelse af politik med andre midler.63 Men piloten afsted.67 krigen kan i ifølge Foucault også forstås som egentlige magtrelationer, hvorved krigen ikke afgrænses til, hvad der er defineret i en

63 Clausewitz, Howard, og Paret, On War, 87.

64 Mueller, Alegi, og Project Air Force (U.S.), Precision

and Purpose, 4.

65 “Danske F16-fly bombede Libyen 923 gange - TV 2”.

66 Mueller, Alegi, og Project Air Force (U.S.), Precision and Purpose, 279.

67 Walldén Jespersen, I forreste række. Se fx s. 27, 176, 188.

13

udslip af nationalisme. Sandhedsregimet

Kampen og livet

styrke kommer også til udtryk i en andens

Piloten blev dermed den praktiske agent

pilot interview, når målet defineres som en

for magtudøvelsen i form af det fysiske bom-

lastbil, mens drabet af de Gaddaffi-tro solda-

bekast, der medførte tabet af liv. Selve kamp-

ter i umiddelbar nærhed nærmest fremstilles

handlingen er altså på én gang produkt af

som en utilsigtet følgeskade.72 Dette perspek-

magtrelationer, men naturligvis også i sig

tiv er meget langt fra den traditionelle opfat-

selv en ekstrem magtmanifestation. Den dan-

telse af kampens væsen som nedkæmpelse

ske pilot nævnt ovenfor værdisatte ikke livet

(det vil sige drab) af fjenden.73

efter dets tilhørsforhold, men blot på bag-

grund af dets eksistens, hvormed en kvantita-

Konklusion om R2P

tiv logik opstod: ”Nok har min kollega og jeg i

Den gamle opkrævningsmagt var tydelig-

dag taget liv, men jeg er overbevist om, at vi

vis fortsat på spil over for både civile libyere

har reddet endnu flere.”68 Statsracismens eks-

og libyske soldater. Men dens basis var ikke

klusion af noget liv frem for andet var imid-

længere så entydigt den udelelige suveræn.

lertid fortsat på spil,69 som det fremgår af

Efter den statslige suverænitets zenit med

forordet til en fremstilling om krigen. Her

den westfalske fred ændredes reglerne i en

indledes med at slå fast, at ingen amerikan-

sådan grad, at både organisationer og enkelt-

ske soldater blev dræbt,70 hvorved der synes

personer kunne påvirke staterne – og ultima-

at eksistere en klar prioritering af ét liv frem

tivt udfordre deres suverænitet. Derfor støt-

for et andet, når luftangrebene vurderes at

tede nationalstaten sig i sin brug af opkræv-

have kostet omkring 60 libyere livet71 – hvil-

ningsmagten til IO’er, hvis agens er afgørende

ket i øvrigt er et meget lavt tabstal for en så

for ændringer i forståelsen af retssubjekterne

massiv luftkampagne.

og deres interne forhold. FN kan anskues som

Civile tab blev dog taget meget alvorligt af

en international parallel til det 19. og 20. år-

såvel det politiske som det militære system,

hundredes disciplinerende institutioner, der

hvilket forstærker tesen om et sandhedsre-

skabte nationalstatsborgeren. Her bliver sta-

gime, hvor menneskelivets opretholdelse

ten under overhøring af dens ligemænd ud-

stod i centrum trods enkelte ”revner” med

æsket svar på kritisable forhold, der er påpe-

68 Ibid., 59.

69 Lemke, Biopolitik, 53.

70 Chivvis, Toppling Qaddafi, xiii.

72 Se fx/nationen.tv, “TV”.

71 Ibid., 177.

73 Dyer, Krig, 18.

14

get af nedsatte kommissioner74 – alt imens

død på bekostning af den andens liv vendte

dette spil foregiver, at staten og dens suve-

tilbage. På sin vis afløste dette paradoks i

ræniteten skam er intakt. Og endeligt ind-

form af idéen om at tage liv for at redde liv

træder livet som en ny markør, der via kvan-

skismaet mellem suverænitet og intervention

titative analyser kan vurdere kvaliteten af en

– det internationale samfunds vilje til at in-

given politik. Disse mekanismer var med til at

tervenere beroede ikke længere på en vægt-

etablere og opretholde et sandhedsregime,

ning af folkeretlige hensyn over for moralske,

hvor realpolitiske begrundelser for politiske

men i stedet nærmere en udelukkende mo-

handlinger vanskeligt kunne formuleres uden ralsk vægtning baseret på kvantiteten af liv. direkte henvisning til menneskeret og liv.

Magtudøvelsen i Libyen skete dermed bå-

Derved opstod en selvstyring, conduct of

de på baggrund af ændringen af suveræni-

conduct, hvor subjektet, altså staten, i det

tetsforståelsen generelt og partikulære om-

internationale samfund nølende men sikkert

stændigheder: Gnisten til aktivering af R2P

bekendte sig til sandhedsregimets dogmer.

skete i den statslige intimsfære ved bruddet

Diffusionen af disse og deres forbindelse

af den sociale kontrakt mellem subjekterne

til ”almindelige mennesker” så vi både ved

om overdragelsen af magt til suverænen – det

jagerpilotens ræsonnementer og indirekte

ultimative arnested for statslig suverænitet.

ved de (mikro-)årsager til den libyske op-

Denne dobbelte udhuling af suveræniteten

stand. Jagerpiloten kunne ikke sige, at han

førte til, at Libyen blev legitim skueplads for

var ligeglad med fjenden og ikke betragtede

militær magtudøvelse.

dem som mennesker – hvilket naturligvis

Set fra 2017 kan det slås fast, at såfremt

heller ikke var tilfældet. På baggrund af

tendensen fra 2011 i form af magtudøvelse

ovenstående kan situationen omkring Libyen

legitimeret på baggrund af kategoriske impe-

i 2011 i nogen grad beskrives som udtryk for

rativer skal fortsætte i fremtiden, så må vi pt.

global governance, hvor statens evne og vilje

befinde os i en mindre bølgedal, da non-

til at træffe selvstændige beslutninger er de-

interference i den langt blodigere krig i Syri-

poneret i et sandhedsregime, institutionalise-

en begrundes med en blanding af nationale

ret ved FN. Paradoksalt nok indebar sand-

interesser og respekt for statslig suverænitet.

hedsregimet om livets ukrænkelighed indi-

Ellers også var Libyen virkeligt udtryk for

rekte, at statsracismens logik om den enes

”(…) a high point of R2P implementation(…)

74 Fx “OHCHR | Universal Periodic Review”.

15

and subsequently as heralding a sharp decline (…)”.75

Afsluttende betragtninger om teoribrug Som det gerne skulle have vist sig ovenfor, bevirker brugen af de teoretiske betragtninger kombineret med klassisk historisk kildebehandling, at der netop etableres en form for narrativ - eller som minimum en anskueliggørelse af historisk forandring – der ellers risikerede at forblive uerkendt. Dermed er der fortsat håb for den teoretisk inklinerede, også uden at hun af den grund risikerer at dræbe historien, selv ”(…) hvis den laver en uforudset bevægelse”.76

Litteratur: 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 89.

Set 23. maj 2017. http://www.folketingstidende.dk/RIp df/samling/20101/forhandlinger/M6 8/20101_M68_helemoedet.pdf#name ddest=B89.

Alsted, Jacob. De menneskelige samfunds udvikling: en kritisk introduktion til historisk sociologi. Roskilde: Roskilde universitetsforlag, 2001.

Annan, Kofi A. We the peoples: the role of the United Nations in the 21st century.

New York: United Nations, Department of Public Information, 2000.

75 Mills og Karp, Human rights protection in global politics, 289.

76 Ulrik Langen, “Historien er gammel og gerrig”, Temp 2012, nr. 5: 154.

Annan, Kofi. “By Invitation - Kofi Annan”. The Economist 1999, nr. 8137 (18. september): 81.

“An Agenda for Peace - A/47/277 S/24111 - UN Documents: Gathering a body of global agreements”. Set 22. maj 2017. http://www.un-documents.net/a47277.htm. author, Lawrence BelluciLawrence Belluci is the pen name of the. “For You, Postmodern Sympathizer”. AREO, 15. oktober 2017. https://areomagazine.com/2017/10/ 15/for-you-postmodernsympathizer/.

Barnett, Michael N., og Martha Finnemore.

Rules for the world: international organizations in global politics. Ithaca, N.Y: Cornell University Press, 2004.

Bartelson, Jens. “Sovereignty”. I International Encyclopedia of Political Science, af Bertrand Badie, Dirk Berg-Schlosser, og Leonardo Morlino. 2455 Teller Road, Thousand nia 91320 United States: SAGE Publications, Inc., 2011. http://sk.sagepub.com/Reference/intl politicalscience/n573.xml.

Charter, U. N. “Charter of the United Nations”.

June 26 (1945): 59.

Chivvis, Christopher S. Toppling Qaddafi: Libya and the limits of liberal intervention.

New York, NY, USA: Cambridge University Press, 2014.

Clausewitz, Carl von, Michael Eliot Howard, og Peter Paret. On War. First paperback printing. Princeton, N.J: Princeton University Press, 1989.

Collin, Finn, og Simo Køppe, red. Humanistisk videnskabsteori. 3. udg. København: Linghardt og Ringhof, 2014.

“Danske F16-fly bombede Libyen 923 gange - TV 2”. nyheder.tv2.dk, 21. oktober 2011. http://nyheder.tv2.dk/article.php/id44885650:danske-f16fly-bombedelibyen-923-gange.html.

16

Deng, Francis Mading, red. Sovereignty as responsibility: conflict management in Africa. Washington, DC: Brookings Institution, 1996.

Dyer, Gwynne. Krig: den væbnede konflikts historie. Valby: Borgen, 2005.

Foucault, Michel. Talens forfatning ;Forelæsningsrapport: Viljen til viden ;Nietzsche - genealogien, historien. Kbh.: Hans Reitzel, 2009.

Guzzini, Stefano. “Power and International Politics”. I International Encyclopedia of Political Science, af Bertrand Badie, Dirk Berg-Schlosser, og Leonardo Morlino. 2455 Teller Road, Thousand Oaks California 91320 United States: SAGE Publications, Inc., 2011. http://sk.sagepub.com/Reference/intl politicalscience/n479.xml.

Heede, Dag. Det tomme menneske: introduktion til Michel Foucault. Kbh.: Museum Tusculanum, 2007.

Hilpold, Peter, red. Responsibility to Protect (R2P): A New Paradigm of International Law? Leiden ; Boston: Brill Nijhoff, 2015.

Hobbes, Thomas. Leviathan eller Materie, form & magt i et almenvel civilt og kirkeligt. Kbh.: Information, 2008.

Hunt, Lynn. Inventing human rights: a history.

1st ed. New York: W.W. Norton & Co, 2007.

International Commission on Intervention and State Sovereignty, Gareth J. Evans, Mohamed Sahnoun, og International Development Research Centre (Canada), red. The responsibility to protect: report of the International Commission on Intervention and State Sovereignty.

Ottawa: International Development Research Centre, 2001.

Langen, Ulrik. “Historien er gammel og gerrig”. Temp 2012, nr. 5 (u.å.): 144–54.

Lemke, Thomas. Biopolitik: en introduktion.

Kbh.: Hans Reitzel, 2009.

Mills, Kurt, og David Jason Karp, red. Human rights protection in global politics: re-

sponsibilities of states and non-state actors. Global issues series.

Houndmills, Basingstoke, Hampshire: Palgrave Macmillan, 2015.

Mueller, Karl P, Gregory Alegi, og Project Air Force (U.S.). Precision and Purpose: Airpower in the Libyan Civil War, 2015. /nationen.tv, Af: Forsvarets Mediecenter.

“TV: Dansk F16-pilot: Stolt over indsats i Libyen”. Set 23. maj 2017. http://ekstrabladet.dk/nationen/artic le4069454.ece.

“OHCHR | Universal Periodic Review”. Set 26. april 2017. http://www.ohchr.org/EN/HRBodies /UPR/Pages/UPRMain.aspx.

Orford, Anne. International authority and the responsibility to protect. Cambridge ; New York: Cambridge University Press, 2011.

Pack, Jason, red. The 2011 Libyan uprisings and the struggle for the post-Qadhafi future. New York, NY: Palgrave Macmillan, 2013.

Petersen, Nikolaj, og Mette Skak. Teorier om international politik: En oversigt. Kbh.: Dansk Udenrigspolitisk Institut, 2006.

Pouliot, Vincent. “Constructivism in International Relations”. I International Encyclopedia of Political Science, af Bertrand Badie, Dirk Berg-Schlosser, og Leonardo Morlino. 2455 Teller Road, Thousand nia 91320 United States: SAGE Publications, Inc., 2011. http://sk.sagepub.com/Reference/intl politicalscience/n104.xml.

Rose, Nikolas S. Powers of freedom: reframing political thought. Cambridge, United Kingdom ; New York, NY: Cambridge University Press, 1999.

Rothwell, Donald R., Stuart Kaye, Afshin Akhtarkhavari, og Ruth Davis. International law: cases and materials with Australian perspectives. Cambridge University Press, 2010. http://books.google.com/books?hl=e

17

n&lr=&id=VT9Ep5Gehf4C&oi=fnd&pg =PR5&dq=%22with+international+la w,+in+order+to+better+address+the+ multifaceted%22+%22that+consensus+into+co ncrete+action,+including+addressing+ the+root%22+%22and+the+eradicati on+of+poverty+and%22+&ots=pjmGX Fih3j&sig=AqkHNgQQUljctu0vO5RJo_UmbE. Skirbekk, Gunnar, og Nils Gilje. Filosofihistorie: innføring i europeisk filosofihistorie med særleg vekt på vitskapshistorie og politisk filosofi. Oslo: Universitetsforlaget, 1992.

“Survivor Testimonies - Outreach Programme on the Rwanda Genocide and the United Nations”. Set 18. april 2017. http://www.un.org/en/preventgenoci

de/rwanda/education/survivortestim onies.shtml.

UNSCRES1973. “United Nations Official Document”. Set 23. maj 2017. http://www.un.org/en/ga/search/vie w_doc.asp?symbol=S/RES/1973(2011 ).

UNSCRES 1970. “United Nations Official Document”, 26. februar 2011. http://www.un.org/en/ga/search/vie w_doc.asp?symbol=S/RES/1970(2011 ).

Walldén Jespersen, Martin. I forreste række: jagerpilot i libyenkrigen. København: Lindhardt og Ringhof, 2012.

Wendt, Alexander. “Constructing International Politics”. International Security 20, nr. 1 (1995): 71. https://doi.org/10.2307/2539217.

18