Glæden ved det tværfaglige

GLÆDEN VED DET TVÆRFAGLIGE Af Iben Mott Sørensen, 8. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

Denne klumme er skribentens egen holdning,

årrække. Dertil kom argumentet, at det lave an-

og er ikke en afspejling af den generelle hold-

tal studerende ville påvirke det faglige studie-

ning hos Tendens.

miljø og sidst, men ikke mindst, det økonomiske aspekt.2

Den første marts i år var en vigtig dag for

De humanistiske fag på AAU er i en lang

de fleste af os. Restriktionerne blev lempet en

årrække blevet udhulet økonomisk, og nedluk-

smule, og vi begyndte alle så småt at se lys for

ningen af disse tre uddannelser var blot den

enden af den lange vinterperiode. En anden

sidste i en længere række. Det viser en klar pri-

vigtig beslutning var valget om, hvorvidt man

oritering fra universitetets ledelse, som ikke

ville have et sidefag eller et tilvalgsfag ved si-

syntes at finde en værdi i, hvad det er, som de

den af historie på sin uddannelse.

humanistiske fag kan.

Et valg, som oftest forbindes med gymna-

Det er jeg, og en lang række studerende,

sielæreruddannelsen. Bevares, en stor del af os,

ikke enige i. Sket er sket, og jeg vil ikke yder-

som har valgt sidefag, vil nok også arbejde in-

ligere uddybe, hvor meget ledelsen tager fejl i

denfor det felt, når vi engang bliver sluppet løs

deres prioritering. I stedet vil jeg vise jer, hvor-

på arbejdsmarkedet. Men det er også at under-

dan mit humanistiske sidefag har styrket min

spille den rolle, som et sidefag kan have for vo-

egen tilgang til historiefaget, og hvordan en

res arbejde som historikere. Der er nemlig en

humanistisk tilgang kan understøtte historiker-

lang række unikke muligheder i arbejdet med

nes arbejde.

de historiske kilder, når vi får de tværfaglige briller på og kan se dem med nye øjne.

Som 8. semester studerende er jeg nu i gang med mit sidste semester med tysk. Med sprogfaget kommer en lang række områder,

Viva la Deutsch!

som netop er centreret omkring selve sprogvi-

I foråret 2019 valgte jeg at søge ind på et

denskaben: Grammatik, lingvistik, stilistik og

sidefag her på AAU – nærmere bestemt tysk.

en længere række af underdiscipliner, som alle

Den uddannelse valgte ledelsen på universite-

ender på -stik.

tet d. 21. november samme år at lukke,1 da an-

Der er en forestilling om humaniora

tallet af optagne stødt var faldet gennem en

som ”bløde fag”, og noget man ikke vil tage

Udover alment tysk, så blev uddannelserne i virksomhedskommunikation i hhv. tysk og spansk også lukket. 2 ”Det humanistiske fakultet lukker for optaget på tre sproguddannelser”, d. 22.

november 2019, konsulteret d. 25. februar 2021, https://www.nyheder.aau.dk/2019/nyhed/det-humanistiskefakultet-lukker-for-optaget-paa-tre-sproguddannelser.cid432571

seriøs som videnskabelige discipliner. Men

specifikke, sproglige kendetegn ved hver af de

den bløde side kan give os nye vinkler til en

to forfattere.

kilde, som vi måske havde overset kun med de historiske briller på.

De kom frem til 30 sproglige kendetegn – eller med andre ord: De identificerede Hamilton og Madisons individuelle idiolekt, dvs. en

Hamilton eller Madison?

variant af engelsk, som kun de skrev.6 Idiolekt

Et eksempel på hvad man kan bruge

skal forstås som enten Hamilton eller Madi-

sprogvidenskaben til på historiske kilder, kan

sons ”sproglige fingeraftryk”. Ved at identifi-

ses i en lidt ældre analyse af The Federalist Pa-

cere hvad hver deres sproglige aftryk er, kan

pers fra 1963. Frederick Mosteler og David L.

man oprette en sproglig profil på hver af mæn-

Wallace lavede en ophavsanalyse af The Fede-

dene og sammenligne de 12 ukendte tekster

ralist Papers. De var en serie af artikler og es-

med de sproglige profiler, og derigennem finde

says skrevet fra 1787-1788 af hhv. Alexander

forfatteren. Fx var et af disse sproglige kende-

Hamilton, John Jay og James Madison. Formå-

tegn, at Hamilton brugte ordet upon ti gange

let med tekster var at overtale indbyggerne i

mere end Madison, mens Madison anvendte

staten New York til at acceptere den nye ame-

also dobbelt så meget som Hamilton.7

rikanske forfatning.3

Ved at sammenligne de identificerede

Ud af de i alt 85 tekster var der en vis

sproglige idiolekter, kunne Mosteler og Wal-

uenighed blandt historikere om, hvorvidt det

lace derfra undersøge de 12 forfatterløse tek-

var Hamilton eller Madison, som havde skre-

ster og sammenligne dem med de 30 kende-

vet 12 af dem.4 Mosteler og Wallace oprettede

tegn. De konkluderede, at de alle teksterne med

to tekstkorpusser5 af hhv. Hamilton og Madi-

stor sandsynlighed var skrevet af James Madi-

sons tekster, og de begyndte at finde

son.8 Det havde man længe mistænkt var tilfældet, men ved at lave en sproglige

“The Federalist Papers”, konsulteret d. 3. Marts 2021, https://www.loc.gov/rr/program//bib/ourdocs/federalist.html 4 Frederick Mosteller og David L. Wallace, “Inference in an Authorship Problem”, Journal of the American Statistical Association 302 (1963), s. 277. 5 Et tekstkorpus er en samling af tekster, som man bruger til at lave en sproglig eller litterær undersøgelse i. I DK kan man anvende KorpusDK til at søge i danskernes sprogbrug og undersøge hvor hyppigt enkelte ord optræder. Nærmere information 3

på deres hjemmeside: https://ordnet.dk/korpusdk 6 ”Definition af idiolekt”, konsulteret d. 26. februar 2021, https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=idiolekt 7 Krzysztof Kredens & Malcolm Coulthard,” Corpus Linguistics in Authorship Identification”, i The Oxford Handbook of Language and Law, red. af Peter M. Tiersma et al. (Oxford: Oxford University Press, 2012) s. 506 8 Wallace & Mosteller,” Interference in an Authorship Problem”, s. 303

undersøgelse af kilderne, kom et nyt aspekt

for drab, selvom man aldrig har fundet hendes

frem, som var med til at forstærke udsagnet

lig.13

om, at Madison var forfatteren.9

Det er et grufuldt, men også vigtigt eksempel på, hvordan man kan bruge sproget til

At fange forbrydere igennem sproget

at fange kriminelle. Det ovenstående eksempel

I efteråret 2020 blev jeg introduceret til

kan man også oversætte til en historisk kilde,

retslingvistik, som er en relativ ny genre under

hvor man måske ikke kender forfatteren, men

lingvistikken, der forsøger at identificerer for-

ved at foretage en sproglig undersøgelse af tek-

brydere ud fra skrevne tekster.10 Disse tekster

sten, kan komme frem til en profil, som kan

kan være trusselsbreve, kidnapningsnoter eller

hælde vægtskålen i en bestemt retning.

forfalskninger. Metoden er ikke et så udbredt i Danmark, som i fx Tyskland og USA, men der

While photographs may not lie, liars may

er enkelte sager, hvor det er blevet anvendt.

photograph

I oktober 2015 forsvandt den 34-årige He-

Udover at man med et sidefag i et sprog-

diga Morad sporløst efter at have afleveret sine

fag dykker meget ned i selve sproget, så er der

to børn hos sin eksmand i Vordingborg. Ankla-

også en lang række andre områder, hvor man

gemyndigheden havde blandt deres bevismate-

kan kombinere sin erfaringer med sproget. Fx

riale en sms på arabisk, som var sendt ca. et

har vi både litteraturhistorie og medieanalyse

døgn efter hendes forsvinden.11

som moduler. Især den sidstnævnte er relevant

Arabisk er et diglossi-sprog, dvs., at der er

for os historikere, for vi lever i en verden, hvor

store forskelle mellem moderne standardara-

meget er digitaliseret, og vi mødes med kilder,

bisk og forskellige regionale dialekter.12 Ved at

som ikke er nedskrevet på gammelt, gulnet

foretage en analyse af den førnævnte sms, og

pergament.

af tidligere sms’er skrevet af Hediga Morad og

Med især nyere historie er vi ofte privile-

hendes eksmand, blev det konkluderet at

geret nok til, at der findes medietyper som fx

sms’en, som blev sendt efter Hedigas forsvin-

film, som vi også skal forholde os kritisk til.

den, med stor sandsynlighed var skrevet af

Ofte er der en usikkerhed ved, hvordan vi skal

hendes eksmand. I januar 2017 blev han dømt

anvende film som historiske kilder, og dermed

Kredens & Coulthard,” Corpus Linguistics”, s. 506 10 Christa Dern, ”Sprachwissenschaft und Kriminalistik: Zur Praxis der Autorenerkennung“, Zeitschrift für Germanistische Linguistik 31 (2003), s. 45

Tanya Christensen, „Ordet fanger. Retslingvistik i en dansk kontekst”, NyS, Nydanske Sprogstudier 52-53 (2017), s. 179 12 Christensen, ”Ordet fanger”, s. 180 13 Christensen, ”Ordet fanger”, s. 179

er nogle historikere tilbøjelig til ikke at ville

forholde os til medierne og medieanalysen som

anvende dem. Der er en stemning indenfor hi-

en del af vores repertoire af værktøjer. Vi kan

storisk geografi, hvor man ønsker at inddrage

ikke afvise, at det er igennem det visuelle me-

flere visuelle medier som kilder14. Her foreslår

die, at langt størstedelen af den almene dansker

Mike Crang, at vi i stedet for helt at afskrive

får sin historiske viden.

visuelle medier i vores kildemateriale skal dykke ned i de diskurser og de magtrelationer,

Hvad historie kan give til et sidefag

som netop opstår, når fx et billede bliver taget

Nu hvor jeg har prædiket, hvad mit tyske

og aktivt anvender dem som en del af vores kil-

sidefag har gjort for mig, så er det i og for sig

dekritik.15 En ide, som måske vil være mere

kun fair at kigge den anden vej og beskrive,

spiselig, hvis man tænker et tværfaglige aspekt

hvad et historisk bagland kan gøre for dit side-

med ind.

fag.

Hvis vi kigger over skuldrene på vores hu-

For det første bliver du dybt forarget, når

manistiske kollegaer, så kan vi hente inspira-

din underviser helt ukritisk hiver Wikipedia

tion til metoder for en undersøgelse af filmiske

ind til at fortælle dig om en forfatter, begiven-

virkemidler, kommunikationsanalyse og ikke

hed eller et begreb. Der kommer til at være en

mindst billedanalyse. Som i tilfældet med Ma-

del, hvor din historikerhjerne slår knuder på sig

dison og Hamilton, der blev nævnt tidligere,

selv, og som man må acceptere ikke nødven-

kan det visuelle give os et ekstra lag af argu-

digvis kommer i første prioritet hos din under-

menter, når vi foretager vores kildekritik.

viser på sidefaget.

DR har i de sidste par år haft stor succes

En anden ting, som jeg har lagt mærke til,

ved netop at lave serie som Historien om Dan-

er at en af vores helt store styrker er vores hi-

mark og Grænseland med skuespilleren Lars

storiske baggrund og kontekstforståelse, som

Mikkelsen som formidler, og selvom der er de-

vi automatisk har i baghovedet, når vi bliver

bat blandt fagfolk om den historie, som bliver

introduceret til litteratur fra en bestemt peri-

formidlet,16 er seertallene ikke til at løbe fra.

ode. Fx skulle jeg i januar 2020 skrive om 100-

Det er derfor oplagt, at vi som historikere må

års

Mike Crang,” Visual Methods and Methodologies”, i The SAGE Handbook of Qualitative Geography, red. af Dydia DeLyser et al., (London: SAGE Publications Ltd, 2010), s. 208 15 Crang, ”Visual Mehods”, s. 220-221 16 Carolina Kamil, ”Bred kritik af ’Historien om Danmark’ for at være for rød: Jeg bliver

faktisk vred over, at DR ikke har lært af Bornedal-affæren”, Berlingske, d. 22. oktober 2017, konsulteret d. 3. marts 2021, https://www.berlingske.dk/samfund/bredkritik-af-historien-om-danmark-for-at-vaere-for-roed-jeg-bliver-faktisk-vred

fejringen

Genforeningen

med

Sønderjylland, og hvordan den blev fejret af

dette tilfælde hvordan man burde fejre Genfor-

hhv. det danske og det tyske mindretal i Søn-

eningen i Sønderjylland.

derjylland. Her var mit kildesæt primært sam-

En af vores helt store forcer som vordende

mensat at valgplakater fra afstemningen i

historikere er, at vi kan se de lange linjer og

1920, men jeg inddragede også avisartikler,

forstå den historiske udvikling i store træk.

kronikker osv. fra i dag til at undersøge stem-

Samtidigt kan vi også dykke ned i en enkelt be-

ningen i Sønderjylland op til fejringen.

givenhed med militærisk præcision og klar-

En særlig ting, som jeg bed mærke i var,

lægge dets forløb. Det gør os uhyre værdifulde

at i nogle danske aviser var politikere uforstå-

både i en ”ren” historisk sammenhæng, men i

ende overfor, hvorfor det tyske mindretal i

den grad også, når vi kombinerer vores viden

Danmark ikke ville fejre genforeningen.17 Og

med andre fag i et tværfagligt samarbejde.

selvom man foretager en sproglig analyse af selve artiklen og de udtagelser, der bliver frem-

En blødere grænse

lagt, og hvordan de bliver fremlagt, så er den

I modsætning til resten af landet ligger hi-

historiske kontekst i denne sammenhæng

storiestudiet på AAU på det samfundsfaglige

yderst vigtig.

fakultet og flyttede sågar institut i sommeren

For en ting er, at det for der tyske mindre-

2019 til Instituttet for Politik og Samfund. Et

tal i Sønderjylland ikke er tale om en ”genfor-

klart signal om en adskillelse fra den humani-

ening”, men snare en splittelse fra deres hjem-

stiske side af vores fag. Som jeg nævnte i min

land, Tyskland. En anden ting er selve ordet

indledning, har prioriteringen fra AAU ikke

Genforening. Genforeningen på tysk er die

været at beholde humanistiske uddannelse, så

Wiedervereinigung og henviser til genforenin-

ved at flytte historie til instituttet for Politik og

gen af de to tyske stater i 1990.18 Hvis man

Samfund, kan man håbe, at det får lov at over-

ikke er bevidst om den skelsættende begiven-

leve.

hed i tysk historie, men kun bibeholder et nati-

At AAUs ledelse har meldt ud, at man fra

onalt perspektiv, vil utrolig meget af kontek-

januar 2022 har valgt at slå det humanistiske

sten gå tabt, og man får en forsimplet diskus-

og det samfundsfaglige fakultet sammen til et

sion sat op om en historisk begivenhed – i

stort, fælles fakultet,19 viser at fremtiden for

Lise Kristensen, ”S-politiker: Tysk mindretal skal anerkende genforeningen”, JydskeVestkysten, d. 19. oktober 2019, konsulteret d. 3. marts 2021, https://jv.dk/artikel/s-politiker-tysk-mindretal-skal-anerkende-genforeningen

Hagen Schulze, Kleine deutsche Geschichte (München: dtv, 2017), s. 227 19 Lea Laursen Pasgaard, ”Fakultetssammenlægning af HUM og SAMF skal fremtidssikre AAU”, d. 8. januar 2021, konsulteret d. 3. marts 2021,

vores fag fortsat er usikker. Argumentet er, at

mener fuldt og fast at tværfaglighed kan styrke

man vil styrke det tværfaglige samarbejde på

vores fag og bygge videre på det fantastiske,

tværs af de to fakulteter, men det runger hult,

historiske fundament, som vores uddannelse

når man samtidigt har nedlagt humanistiske

allerede har lagt, og jeg håber, at I også vil

uddannelser igennem en lang årrække på

overveje det.

AAU. Fordi hvorfor styrke et samarbejde med

Litteraturliste

noget man alligevel lukker ned? Ingeniørud-

Christensen, Tanya. „Ordet fanger. Retsling-

dannelserne på AAU er rangeret som de fjer-

vistik i en dansk kontekst”. NyS, Nydanske

debedste i verden,20 men ved kun at have et fo-

Sprogstudier 52-53 (2017). 169-206. Konsul-

kus på disse uddannelser, mister man et essen-

teret

tielt element for forståelsen af vores samfund.

https://doi.org/10.7146/nys.v1i52-53.26334.

En forståelse, som både humaniora og det sam-

Crang, Mike.” Visual Methods and Methodol-

fundsfaglige kan bidrage med.

ogies”. I The SAGE Handbook of Qualitative

marts

2021.

DOI:

Mange af de tilgange og eksempler, som

Geography, redigeret af Dydia DeLyser, Steve

jeg har fremhævet igennem min klumme, er

Herbert, Stuart Aitken, Mike Crang & Linda

noget, som langt de fleste historiestuderende er

McDowell. 208-224. London: SAGE Publica-

klar over eksistere. Vi bruger rigtig mange af

tions Ltd, 2010.

dem i vores analyser af kilder og fremstillinger

”Definition af idiolekt”. Konsulteret d. 26. fe-

allerede, og det viser, at man ikke kan lave en

bruar

skarp opdeling af humaniora og historiefaget.

bog?query=idiolekt.

Der er overlap, hvor vi metode- og teorimæs-

Dern, Christa. ”Sprachwissenschaft und Kri-

sigt stjæler med arme og ben fra hinanden, men

minalistik: Zur Praxis der Autorenerkennung“.

det er okay. Ved at inddrage hinandens meto-

Zeitschrift für Germanistische Linguistik 31

der og teorier, styrker vi begge fag, og vi styr-

(2003). 44-77. Konsulteret d. 3. Marts 2021.

ker vores egen viden.

https://www-proquest-

Jeg håber, at jeg med min lille propaganda

2021.

https://ordnet.dk/ddo/ord-

com.zorac.aub.aau.dk/do-

artikel har kunne vise, at sidefag er mere end

cview/1509069288/ab-

bare et gymnasielærerfag. Det kan også aktivt

stract/564E728393E4480DPQ/1?accoun-

anvendes i vores arbejde med historiefaget. Jeg

tid=8144.

https://www.update.aau.dk/nyheder/nyhed/fakultetssammenlaegning-af-hum-ogsamf-skal-fremtidssikre-aau.cid496450

”Tag en anerkendt ingeniøruddannelse”, Aalborg Universitet, konsulteret d. 4. marts 2021, https://www.aau.dk/ingenioeruddannelser/bedste-ingenioeruddannelse/

”Det humanistiske fakultet lukker for optaget

the American Statistical Association 302

på tre sproguddannelser”. D. 22. november

(1963). 277-309. Downloaded d. 23. Februar

2019. Konsulteret d. 25. februar 2021.

2021.

https://www.nyheder.aau.dk/2019/nyhed/det-

ble/2283270.

humanistiske-fakultet-lukker-for-optaget-paa-

Pasgaard, Lea Laursen. ”Fakultetssammen-

tre-sproguddannelser.cid432571.

lægning af HUM og SAMF skal fremtidssikre

Gylstorff, Charlotte. ”’Frederik den IX’ – ny

AAU”. D. 8. januar 2021. Konsulteret d. 3.

DR-serie om Dronningens far”. DR. D. 4. de-

marts 2021. https://www.update.aau.dk/nyhe-

cember 2019. Konsulteret d. 3. marts 2021.

der/nyhed/fakultetssammenlaegning-af-hum-

https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/frederik-

og-samf-skal-fremtidssikre-aau.cid496450.

den-ix-ny-dr-serie-om-dronningens-far.

Schulze, Hagen. Kleine deutsche Geschichte.

Kamil, Carolina. ”Bred kritik af ’Historien om

München: dtv, 2017.

Danmark’ for at være for rød: Jeg bliver faktisk

”Tag en anerkendt ingeniøruddannelse”. Aal-

vred over, at DR ikke har lært af Bornedal-af-

borg Universitet. Konsulteret d. 4. marts 2021.

færen”. Berlingske. D. 22. oktober 2017. Kon-

https://www.aau.dk/ingenioeruddan-

sulteret d. 3. marts 2021. https://www.berling-

nelser/bedste-ingenioeruddannelse/

ske.dk/samfund/bred-kritik-af-historien-om-

“The Federalist Papers”. Konsulteret d. 3.

danmark-for-at-vaere-for-roed-jeg-bliver-fak-

Marts

tisk-vred.

gram//bib/ourdocs/federalist.html.

Kredens, Krzysztof & Malcolm Coulthard.” Corpus Linguistics in Authorship Identification”. I The Oxford Handbook of Language and Law, redigeret af Peter M. Tiersma og Lawrence M. Solan. 504-516. Oxford: Oxford University Press, 2012. Kristensen, Lise. ”S-politiker: Tysk mindretal skal anerkende genforeningen”. JydskeVestkysten. D. 19. oktober 2019. Konsulteret d. 3. marts 2021. https://jv.dk/artikel/s-politikertysk-mindretal-skal-anerkende-genforeningen. Mosteller, Frederick & David L. Wallace. “Inference in an Authorship Problem”. Journal of

url:

2021.

https://www.jstor.org/sta-

https://www.loc.gov/rr/pro-