HISTORIEFORMIDLEREN PYRUS Af Frederikke B. A. Nielsen, 5. semester
Logo grafik – Michelle Sørensen
Historieformidleren Pyrus
Som et eksempel på udvikling af genreren, blev det efter udsendelsen af Jul i Gammelby i
Denne artikel er skrevet på baggrund af eksamensopgaven ” Historiebrug i danske Tv-julekalender: undervisningsmateriale eller sjov og ballade” i brugen af historie om samme emne.
1979 tilnærmelsesvist normen, at julekalen-
Kan man lære historie af en Tv-julekalender?
gyldne opskrift til konceptet. Danmarks Radio
Personligt er jeg meget tilbøjelig til at sige ja.
(DR), mødte sin overmand, Tv 2, som også
Faktisk, vil jeg gå så langt som, at sige, at min
havde givet sig i kast med produktionen af Tv-
interesse for historie opstod under mit første
julekalendere. Tv 2 gjorde sig bedst bemærket
møde med den uansvarlige ung-nisse Pyrus.
med julekalenderen Alletiders Jul i 1994, hvor
Selv, hvis jeg ser dem nu og lytter godt efter,
Danmarks befolkning for første gang blev præ-
kan jeg fint nikke med på mange af de histori-
senteret for ung-nissen Pyrus, og efterfølgende
ske detaljer, jeg senere har fået en mere uddy-
blev der lavet tre opfølgende julekalendere. Tv
bet forståelse af.
2 satte rammerne med Pyrus i 1994, for en ny
En historisk tradition Men noget tyder på, at jeg ikke ubegrundet er af den opfattelse, da elementer af historieformidling faktisk ses som en tendens i produktionen af julekalendere. Siden 60’erne har Tvjulekalender konceptet udviklet sig. Overordnet set, kan genrens udvikling inddeles i fem perioder: Dukkernes storhedstid (1962-1978); Den moderne Tv-julekalenders begyndelse (1979-1993); Tv 2’s dominans (1994-2002); Komplekse quests (2003-2013); Vinterdramaer (2014-).1
1
Dansk Tv-julekalender til tiden – fra dukker til drama, Konsulteret 23. april 2019, https://www.kosmorama.org/kosmorama/artikler/dansk-tv-julekalender-til-tiden-fra-dukker-tildrama
dere indeholdt et element af historieformidling,2 men inden da, var andre aspekter i fokus. De første 30 år af julekalenderproduktionen gik mest med at eksperimentere og finde den
tendens inde for julekalenderproduktionen, og DR fulgt med på bølgen. I år 2000 præsenterede DR Jul på Kronborg, og seerne blev præsenteret for virkelige og litterære figurer; Hamlet, Holger Danske samt det danske forhold til Sverige, og en hel sang om Kong Christian IV. 1994 var altså begyndelsen på en ny æra, hvor historieformidling var et klart element i de danske julekalendere. Tendensen fortsætter ind i perioden fra 2003 til 2013, hvor det ikke længere er et nyt Pyrus-eventyr som er i vente, men serier som Jesus og Josefine, Jul i Valhal, Absalons hemmelighed, Ludvig og julemanden 2
Historieformidling til børn i Tv-julekalendere, Konsuleret 23. april 2019. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/historieformidling-til-boern-i-tv-julekalendere/
og sidstnævntes efterfølger Tvillingerne og Ju-
alt optaget af, hvor han skal sove, og hvad
lemanden. Den sidste periode, Vinterdrama,
han skal spise.5 Pyrus kommer hurtigt galt
startede i 2014 og synes stadig igangværende.
af sted og ender med at slette julen fra den
Her er historieformidling kun repræsenteret, i
danske historie og bevidsthed. Der nu intet
skrivende stund, af én enkelt julekalendere:
andet for end at ”Genopdage julen.”6 I Nis-
Tidsrejsen fra 2014. I stedet er denne periode
sebo genopdages julen ved trylleri, der en-
karakteriseret af mere nutidige, relevante te-
ten fragter Guttenborg, Pyrus og Freja – der
maer og børnene, som hovedrolleindehaverne,
ved et uheld må være faldet ud af bøgerne
er blevet ældre.3 Historieformidlingen startede
da Pyrus lavede rag i den – ind i bøgerne
altså for alvor med Pyrus, og tendensen fort-
eller de historiske personer ud af samme. I
satte i godt 20 år. Men hvordan startede det?
arkivet dukker julen også stille op, og den
En ny æra indledes ”Inde midt i Dronningens København ligger en stor gammel bygning. Der har Danmarks
bestilte rapport fra dronningen om den danske jul kan blive udfærdiget over december måned.
Rigsarkiv til huse […] Vil man vide noget
Hver dag i december kommer Rigsarki-
om Danmarks historie, er det her i Rigsarki-
vets beboer og arbejdere et lille stykke tæt-
vet, man skal kigge. Man kan for eksempel
tere på, hvordan den danske jul startede, og
tale med rigsarkivaren. Han hedder Ber-
hvordan den udviklede sig til det, som vi
tramsen, og ingen ved bedre end han, hvor
kender i dag. Nisser og mennesker tager hi-
alle de mange bøger står. Det vil sige, der
storien fra en ende af, hvor de starter med
nu også en anden, som kender arkivet så
stenalderen og dagen efter sidder de tre fra
godt som sin egen hue. Han hedder Gutten-
Nissebo over et horn mjød med Kong Ha-
borg, og han er en nisse.”
4
Sådan indledes det første afsnit til Alletiders jul. Scenen er sat i Rigsarkivet, som kalenderen igennem vrimler med nisser og mennesker af både samtidig og fortidig karakterer. Allerede den første dag ankommer
rald af Norge.7 Senere når arkivet til et begyndende kristent Danmark, og Bertramsen fortæller, at det var et kompromis fra kirkens side, at fejringen af Jesu fødsel faldt på datoer som lå i godt spænd med hedenske traditioner.8
ung-nissen Pyrus til arkivet, og er mest af 3
Dansk Tv-julekalender til tiden – fra dukker til drama 4 Alletiders jul, Tv 2, 1994, 1:01.06 5 Alletiders jul, 1:19.40; 20.37
6
Alletiders jul, 4:10.56 Alletiders jul, afsnit 4-5 8 Alletiders jul 8:08.37 7
Både gamle danske konger og dronnin-
Frederik VII’s tid.14 Man kan derfor sige, at det
ger er behjælpelige med at fortælle, hvordan
helt fundamentale erindringssted – eller måske
de holder(holdte) jul. For eksempel fortæl-
snare ikke-sted – er Pyrus selv.
ler Frederik VII og Louise Rasmussen, at ”Efter sejren i ’48 [1848] pynter mange med Dannebrog [på juletræet].”9 Rejsen gennem tiden rundes af med genopdagelsen af kalenderlyset og kravlenisserne. Den 24. december er julen reddet, og rapporten til dronningen er afleveret. En lykkelig slutning.10
Nok er han ikke den dybeste grødske i skuffen, men sammen med seerne lærer han, af rejserne ind og ud af bøgerne og møderne med de historiske personer. Det ses for eksempel, at under vennernes tur til stenalderen, møder de en stenaldermand, som siger et ord de ikke kan forstå. Slænget mistænker ham for at tro, at han er stødt ind
Set med et barns øjne
i tre guder, og gør ikke mere ved hans ufor-
Hvor min påstand om Pyrus som god historie-
stående udtale.15 Senere, under en tur til As-
formidling forstærkes er, hvis man ser på jule-
gård (ved at rejse ind i de Islandske sagaer)
kalenderens erindringssteder. Pyrus og ven-
hører de ordet igen, men mere tydeligt;
nerne rejser Danmarks historie tynd for at finde
Yggdrasil, Verdenstræet. Pyrus genkender
julen, og kommer land og rige rundt. Alt lige
ordet og spørger, om det ikke var det ham
fra mosen, hvor Solvognen blev fundet,11 til et
stenaldermanden sagde, og om der kunne
besøg på øen Hven, hvor de iagttager en komet
være en kobling mellem de to ting? Gutten-
sammen med astronomen Tycho Brahe.12 Men
borg svare meget, stolt over sin lær-
selvom de kommer vidt omkring, er det ikke
ling: ”Hvad er det, jeg hører? Ligger der al-
som sådan det, der hænger ved. Grunden til at
ligevel en historiker gemt i dig Pyrus?”16
disse besøg gør indtryk er, at seeren rejser med
Pointen her er, at Pyrus fangede en lille de-
Pyrus. Fordi, hvad så når de historiske perso-
talje i Stenalderen, tager den med sig på sine
ner kommer til Nissebo? Søgen efter julen
rejser, hører noget lignende og lærer, at der
stopper ikke, blot fordi kongerne bliver hentet
muligvis kan være en kobling.
ud af bøgerne. Her fortæller de stadig, hvordan de fejrede jul på Sven Tveskægs tid13 og
9
Alletiders jul 21:18.22 Alletiders jul afsnit 23-24 11 Alletiders jul Afsnit 4 (grundet problemer med dette afsnit, kan eksakt tidspunkt ikke opgives) 12 Alletiders jul 16:11.31 10
13
Alletiders jul 7:17.32 Alletiders jul 21:17.56 15 Alletiders jul Afsnit 4 (grundet problemer med dette afsnit, kan eksakt tidspunkt ikke opgives) 16 Alletiders jul 6:14.03 14
”Af hva’ for en nød?”,17 ”Hali, hallo, og
vil sige at ’lære noget om historie’. Historien,
lige et øjeblik…”18 eller den ironiske yt-
med stort H […] Fortiden er død og færdig […]
ring ”Nå, ja! Jamen, det er da klart!”19 er
den har ikke andet at sige os end at den var en-
også ofte brugte udtryk fra Pyrus, når han
gang.”20
ikke er helt med på, hvad ’de voksne’ (Guttenborg og hans venner fra bøgerne) snakker om. Ytringer, som gør det klart for alle seriens seere, at nu skal de lytte godt efter, fordi nu kommer der en forklaring, som de fleste kan følge med på. Altså, kan der argumenteres for, at de fysiske steder som slotte eller moser ikke i sig selv er de vigtige erindringssteder for denne julekalender, men snare de karaktere som tager dertil. Det kunne altså tyde på, at Pyrus er godt først møde med historien for børn, da han lærer de i deres tempo. Alligevel kunne det tyde på, at jeg er lidt alene med min holdning. Peter Yding Brunbech har i 2014 skrevet artiklen Kan man lære historie af en TV-julekalender? Her skriver han:
Brunbech kritiserer i bund og grund Pyrusserien for at være for historistisk, og at den derfor ikke videre kan lære nogen om historie. Til gengæld får anden nævnte julekalender flot ros. Tidsrejsen er bygget op omkring forståelsen af, at nutid og fremtid er et produkt af sin fortid, hvilket hovedpersonen lærer på den hårde måde. Om Tidsrejsen skriver Brunbech: ”Hovedpersonen Sofie gør sig selv aktiv medskaber af historien, når hun prøver at ændre den og understreger netop herved aktivt, at både nutid og fremtid er et produkt af fortiden […] Herved bliver Sofie også en meget mere overbevisende illustration af, at vi alle er et resultat af vores fortid, end når rigsarkivar Bertramsen læser højt fra gulnede dokumenter.”21
”Vi kan fx se på de to hovedjulekalendere, der kører i år […] Af DR’s Tidsrejsen, og TV2’s
Tidsrejsen skulle altså, efter Brunbechs me-
Alle tiders Julemand, ser det ved første øjekast
ning, være et bedre materiale til historieunder-
ud til, at der er meget mere historie hos Pyrus
visning end Pyrus-serien.
[…] Alle Tiders Julemand [er] også repræsentant for et meget traditionelt syn på, hvad det 17
Alletiders jul 6:02.17 Alletiders jul 6:13.07 19 Alletiders jul 16:19.56 18
20
Peter Yding Brunbech, Kan man lærer historie af en
Tv-julekalendere?, RADAR – Historiedidaktisk Tidsskrift, 2014, årg. 1 (1), 2014, s. 20 21
Brunbech, Kan man lærer historie af en Tvjulekalender?, s. 20
Er julekalendere historieformidling?
børnene så, de har et udgangspunkt, til når em-
Har Brunbech så ret i det? Hertil kan der svaret
bage på Pyrus, som møder skøre og sjove kon-
både være ja, og nej. Ja, fordi børnene bliver
ger, der enten sidder i fængsel for at være en
præsenteret for så fatale konsekvenser, når So-
spilopmager eller tager på korstog til Nis-
fie gør sig til medskaber af historien. Børnene
sebo.22 Når tiden er moden vil børnene altså
ser og lærer derfor på den hårde måde, at nutid
være modtagelige overfor en mere grundig læ-
og fremtid er blot et simpelt produkt af sin for-
ring om Danmarks historie og de tilhørende
tid. Desuden, at børnenes nutiden lige så vel
kollektive erindringer herom.
nerne kommer i skolen. Her kan de huske til-
kunne have set markant anderledes ud, ved kun få ændringer i fortiden. Så ja, børnene vil klart lære af Tidsrejsen, hvis ikke, så i hvert fald
Målet for Tidsrejsen her derimod været at give et billede på, hvad historie, som en egent-
være skræmt fra vid og sans til nogen sinde at
lig genstand, er. At netop nutid og fremtid er
rejse i tiden og gøre til eller fra.
produktet af sin egen fortid. At verden er således, fordi der engang sket et eller andet.
Dog kan der også svares nej til Brunbechs påstand, netop fordi Pyrus gør, på en og samme tid, noget andet, men også nøjagtig det samme.
Uanset hvad er svaret på det overordnede spørgsmål, kan man lære historie af Tv-juleka-
Pyrus viser hvad der sker, hvis man fjerner en
lendere? Et klart ja. Vi kan alle blive enige om,
lille ting som julen fra historien. Nemlig, at ju-
at det er vigtigt for alle at kende til sammen-
len forsvinder fra danskernes kollektive erin-
hængen mellem de tre tidszoner, hvordan julen
dring og dermed også fra deres samtidsforstå-
blev til det den er i dag helt faktuelt. Men hvad
else. Samtidig har Pyrus, som nævnt, den fan-
vi aldrig må lægge fra os er, at ligegyldigt,
tastiske egenskab, at han lærer i samme tempo
hvilket niveau vi kommer til at formidle på, så
som børnene. Det hele kommer i små skridt og
skal det være sjovt at lære – selv de tunge ting
gør derfor fortællingen om jul i Danmark gennem tiden, ikke banal, men klart mere spiselig for børn. Derfor kan man nemt komme af den opfattelse, at de to julekalendere faktisk har haft to forskellige mål. For Alle tiders jul har det været at etablere en grundforståelse for 22
Her er der selvfølgelig en klar hentydning til henholdsvis Christian II fra afsnit Valdemar sejer fra henholdsvis afsnit 15 og afsnit 9
fra arkivet. Rigtig glædelig jul.
Litteraturliste KILDER: -
Alletiders jul, 1994, Tv 2 Tidsrejsen, 2014, DR1, afsnit 14-15
SPECIALE: -
Kallehauge, Matilde og Overgaard, Pernille Dahl, Dansk tv-julekalender til tiden – fra dukker til dramaer, Udtrykt speciale, Aalborg universitet, 2018
TIDSSKRIFT: -
-
Brunbech, Peter Yding, Kan man lærer historie af en Tv-julekalender?, RADAR – Historiedidaktisk Tidsskrift, 2014, årg. 1 (1), s. 18-21, Interview med Bernard Eric Jensen, Historiebevidsthed: fortidsfortolkning<>nutidsforståelse<>fremtidsforventning, Historie og samtidsorientering, 1985, s. 504
INTERNETSIDER: -
-
Danmarkshistorien.dk. Historieformidling til børn i Tv-julekalendere. Konsuleret 23. april 2019. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/historieformidlingtil-boern-i-tv-julekalendere/ Kosmorama #273 (www.kosmorama.org). Kallehauge, Matilde og Overgaard, Pernille Dahl (2018): Dansk tv-julekalender til tiden – fra dukker til drama. Konsulteret 23. april 2019. https://www.kosmorama.org/kosmorama/artikler/dansktv-julekalender-til-tiden-fra-dukkertil-drama#1979-1993-den-modernetv-julekalenders-begyndelse