Hvem håndhævede loven før lovhåndhæverne?

HVEM HÅNDHÆVEDE LOVEN FØR LOVHÅNDHÆVERNE? En fortælling om etablering og udvikling af politiet

Af Nikolaj Nielsen, 4. semester

Logo grafik – Michelle Sørense

Det er svært at forestille sig et velfungerende samfund uden politiet og retsstaten.

Den danske vinkel

Samfundsbeskytterne. Politiet har en af de

Vi starter selvfølgelig i vores egen ande-

vigtigste offentlige funktioner i et samfund.

dam. Til at skabe indsigt gennem Mühr-

De er der for os i alle sammenhænge lige fra

mann-Lund og hans værk ’Borgerligt Regi-

efterforskning af mord og bandekonflikter

ment - Politiforvaltning i købstæderne og

til fartbøder og økonomisk svindel.

på landet under den danske enevælde’.12 I

Så hvordan ville et samfund se ud uden po-

Dette værk giver Jørgen Mührmann-Lund,

liti? Taler vi om et komplet kaos af vold,

ph.d i historie og forsker i rets- og politihi-

anarki og utryghed? Hvordan var opstarts-

storie, indsigt i et anderledes Danmark. Et

fasen af politiet samt udviklingen af det

Danmark, hvor samfundsprioriteterne ad-

spæde politis arbejde? I denne artikel vil jeg

skiller sig meget fra det hjemland, vi kender

dykke ned i forskellige samfund og tidspe-

og elsker i dag.

rioder for at forsøge at svare på disse

Nogle - mig selv inklusiv - forestillede

spørgsmål.

os sikkert det første politi som kongens og

1

ch_scope=MyInst_and_CI&adaptor=Local%20Search%20Engine&tab=Everything&query=any,contains,Borgerligt%20regimente&offset=0 - Accessed marts 14, 2022.

2 https://www.idunn.no/doi/10.18261/issn.15042944-2019-03-08 - Accessed marts 14, 2022.

https://kbdk-aub.primo.exlibrisgroup.com/discovery/fulldisplay?docid=alma9920734284405762&context=L&vid=45KBDK_AUB:AUB&lang=da&sear

1

elitens tæskehold, hvis primære opgave var

begyndte at ligne det politi, som vi kender i

at straffe og disciplinere befolkningen for

dag. For det andet siger disse arbejdsopga-

dermed at øge kongens magt. Men de sene-

ver meget om det samfund, som politiet op-

ste år har historikere, især tyske forskere,

holder sig i på dette tidspunkt. Især når vi

haft deres fokus på at undersøge et perspek-

kigger på tiggeri og arbejdsløshed. Tiggeri

tiv som er mere bredt set fra den almene

og arbejdsløshed var i en lang periode i

borgers vinkel.

dansk historie en af de største trusler mod

Vi starter med begyndelsen. I 1660

samfundets orden. Dette ses både med ind-

blev enevælden indført i Danmark, og 22 år

førelsen af stavnsbåndet i 1733, men også

senere, i 1682, oprettede Christian 5. en

efter stavnsbåndets ophævelse fra 1788-

særlig politimyndighed.3 I politiets spæde

1800.5

start var arbejdsopgaverne meget alsidige

Hvis vi f.eks. kigger på politiforord-

og slet ikke, hvad vi forbinder med politiar-

ningen fra 1791, så er deres beskæftigelse

bejde i dag. Opgaverne bestod blandt andet

her endda beskrevet under den allerførste

af sikring af helligdagsordenen og natte-

paragraf:

roen. Derudover bestod de også af forhindring af forskellige ulovlige udskejelser

Ҥ1.) Enhver af Bondestanden, der ei er

som druk, hasardspil, ulydighed overfor sin

Gaardbruger(gårdmand eller bonde på en

husbonde, tiggeri og arbejdsløshed. Yderli-

fæstegård), Boelsmand(fæster på et mindre

gere foretog politiet kontrol med prissættel-

landbrug) eller Huusmand(fæster af en hus-

ser på varer samt tjenesteydelser og kræn-

stand med lidt eller ingen tilførende jord),

kelser af privilegier som f.eks. at krænke

eller og underholder sig ved at drive

husholdningens hellige privatsfære.

Haandværk, skal være pligtig til at søge fast

Til sidst stod de også for renholdelse af ga-

Tieneste; med mindre han er gift, samt be-

der og landeveje samt brandsikkerhed.4

standig ernærer sig ved Dagleie; dog skal

Denne brede palet af forskellige ar-

det ei være formeent enten Fremmede eller

bejdsopgaver fortæller os flere ting. Først

Indfødte, naar de ere forsynede med ved-

og fremmest fortæller den os, at til trods for

børligt(retsmæssigt) Pas fra det Sted, hvor

en oprettelse og etablering af et professio-

de høre hiemme, at søge Arbeide i Landet,

nelt politi, ville der gå mange år, før det

som

3

4

https://denstoredanske.lex.dk/Statsomv%C3%A6ltningen_1660. Accessed marts 14, 2022.; Borgerligt Regimente - politiforvaltning i købstæderne og på landet under den danske enevælde - bagside. Museum Tusculanums forlag, 2019

Dagleiere,

ved

Tærskning,

Ibid - s. 11 https://denstoredanske.lex.dk/stavnsb%C3%A5nd.

Accessed marts 14, 2022.

5

2

Jordarbeide, Indhøstning, eller deslige; li-

funktion i samfundet, kunne det betyde, at

gesom det og herefter, som hidtil, skal være

du var en god borger. Dette ses også på den

dem, der paa visse Tider af Aaret nære sig

del af loven, som foreskrev, at man skulle

ved Fiskerie og Søefart, tilladt, at fortiene

giftes, før man kunne undgå denne type ar-

deres Brød om Vinteren og anden Tid, naar

bejdstvang. Det siger noget om, hvilken ret-

de ere hjemme, ved Dagløn; hvilket ei hel-

ning man ønskede fra sin befolkning. Man

ler skal være forbudet de Soldater, som

skulle altså indgå i det fællesskab, hvor fa-

have været kaldede til Kgl. Tieneste, og des-

milien var som en nærmest hellig institu-

aarsag(på grund af dette) ikke have kundet

tion.

forskaffe sig fast Tieneste til den bestemte Skiftetid.”6

I forlængelse af den europæiske tendens Fra 1600-tallet blev der oprettet flere sær-

Her kan vi læse, at det er en pligt for enhver

lige politimyndigheder i en række af de eu-

at skaffe sig beskæftigelse. Hvis denne be-

ropæiske storbyer. Traditionelt blev denne

skæftigelse ikke var i landbruget, skulle den

fremkomst af nye politimyndigheder be-

være i form af håndværk, fiskeri eller som

skrevet af historikere som et udtryk for so-

militærtjeneste. Så der er her tale om et klart

cialdisciplinering.7 Et begreb, som første

element af arbejdstvang, eller sagt med an-

gang blev brugt i 1968 af den tyske histori-

dre ord, så var det ulovligt at være arbejds-

ker Gerhard Oestreich til en forelæsning på

løs. Dette vidner om en tid, hvor individua-

universitetet i Hamborg.8 Socialdiscipline-

litet endnu ikke var normsat, og samfundets

ring betegner en proces, som skabte mere

mindste enhed var husstanden. Hvor et

magt og indflydelse til enevælden. Teorien

lands regent, så sine indbyggere mere som

skal ses i forlængelse af Nobert Elisas’ teori

en ressource frem for enkelte borgere. En

om en elitær civilisationsproces, hvor be-

person var kun noget værd i den forstand, at

stemmelser og direktiver om god opførsel

de arbejdede og bidrog til samfundsøkono-

og ydre tvang skulle være med til at skabe

mien. Derudover er der også tale om et ån-

en mindre impulsstyret og mere selvdisci-

deligt, spirituelt og moralsk element, fordi

plineret og fornuftig samfundsborger i den

ved at være i arbejde og dermed have en

europæiske periode 1500 - 1800.

6

7

"Forordning Om Politivæsenet På Landet, 25.

Marts 1791." Aarhus Universitet. Accessed marts 14, 2022. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/forordning-om-politivaesenetpaa-landet-25-marts-1791/#_ftn51

3

Borgerligt Regimente - politiforvaltning i købstæderne og på landet under den danske enevælde - s.

32. Museum Tusculanums forlag, 2019 8 Borgerligt Regimente - politiforvaltning i købstæderne og på landet under den danske enevælde - s.

12. Museum Tusculanums forlag, 2019

Forskning i det tidlige moderne politi

for enden. Byfogeder, herreder og birkefo-

har typisk fundet sted i Tyskland, hvor man

geder blev nu også underlagt den nye for-

har en stolt tradition for politividenskab på

ordning, hvilket betød, at de også skulle

de tyske universiteter. En videnskab som al-

håndhæve politiforordning i købstæderne

lerede blev etableret i Tyskland i 1700-tal-

såvel som på landet.11

let.

I 1750 udvidede man politivedtægterne til også at gælde lokalt i forbindelse

Politiets udvikling

med, der blev indsat torvefogeder, bl.a. i

I første omgang skulle politimyndigheden

Aalborg, som den øverste instans for at ad-

fra 1682 kun omfatte København. I andre

ministrere lov og orden. I Aalborg blev Ja-

byer var det forventet, at magistraterne

cob Bragnetz udnævnt som øverst ansvar-

skulle håndhæve loven og stævne eventu-

lige for opsyn med ulovlig forsprang af med

elle ulovligheder.9 Ifølge politikommissio-

korn, fisk og brændsel. Under ham var der

nens instruks fra 1681 skulle Københavns

ansat konsumptionsbetjente til at hjælpe og

præsident samt hans udpegede rådmænd

støtte ham i hans opgaver.12

håndhæve politiforordningen i hovedstaden

I maj 1772 blev Christian Fædder poli-

med hjælp fra byfogeden.10 I 1687 blev det

timester i København.13 Han var en af de

standardiseret for Københavns politi, at alle

mest omtalte og berygtede politimestre i

betjente skulle bære et skilt med Køben-

lang tid. Han var dog mest kendt for hans

havns byvåben.

grovhed, uforskammethed og upopularitet

I 1701 blev der den 22. oktober præ-

blandt Københavns militær. Dette kulmine-

senteret en bredere og mere permanent for-

rede i 1775 i et stort slagsmål mellem politi

ordning af politiets administration. Dette

og vægtere på den ene side og Københavns

betød væsentlige ændringer fra den eksiste-

soldater på den anden side.14

rende instruks fra 1691. Nu kunne politime-

Den 25. marts 1791 implementerede

steren kun udstede bøder under en værdi på

man en Forordning Om Adskilligt, der ved-

fire lod sølv. Yderligere skulle en politime-

kommer politivæsenet på landet i Danmark.

sters betjente være udstyret med en stok,

I år 1800 bestod politiet i København af 1

hvor politiets segl var synligt påmonteret

politimester, 3 assessorer, 6 fuldmægtige, 3

9

13

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=magistrat Accessed marts 14, 2022.

10 Borgerligt Regimente - politiforvaltning i købstæderne og på landet under den danske enevælde - s.

64. Museum Tusculanums forlag, 2019 11 Ibid - s. 74-76 12 Ibid - s. 84

https://politi.dk/-/media/mediefiler/kbh/dokumenter/historie/politiet-og-kbenhavns-politis-historie-12412000.pdf? - s. 7 - Accessed marts 14, 2022.

14 Følesesgeografier og fællesskaber i København, 1771-1800, Camilla Schjerning, s. 1 - Accessed marts 14, 2022.

4

Kopister, 1 adjudant, 1 torvemester, 1 fyr-

fyrbøder samt kvartersbetjente i byens 14

bøder, 30 politibetjente inden for volden, 6

kvarterer.15

politibetjente på broerne og 1 politibetjent

I 1863 blev der indført en ny uniformering.

med speciale i fremmede jøder.

Den bestod af en lang blå frakke med to ra-

Den 22. august 1815 udgik der et re-

der messingknapper samt et livbælte,

skript fra Frederik d. VI til Danske Kan-

hvorpå der var anbragt en hage til at fast-

celli, hvori kongen foreslog oprettelsen af

gøre en lygte. I 1898 bestod mandskabet i

en stilling som Politichef, der bl.a. kunne

Københavns politi af 39 overbetjente, 64 in-

føre tilsyn med Københavns Politidirektør.

spektionsbetjente, 540 politibetjente samt

Kongen har ikke været tilfreds med politiets

45 overtallige politibetjente. I alt 624

virksomhed og mente, at den nye stilling

mand.16

kunne bringe Københavns politi “En for-

I 1922 oprettedes Københavns Politis

øget kraft og anseelse”. Den 28. februar

Laboratorium, der blev underlagt Rigspoli-

1817 offentliggjorde Danske Kancelli en

tiet i 1937 og herefter kaldt Teknisk Afde-

placat på 20 § som fastsatte, at der skulle

ling. I august 1937 fik en gift politibetjent

oprettes et kystpoliti på Sjællands nordlige

på løntrin 1 en årsløn på 3.632,- kr., hvorfra

og østlige kyst strækkende fra Køge til Ise-

der skulle trækkes 5 % til pensionsfonden.17

fjordens munding og ind til Strandvejene.

Den 9. februar 1940 fik Frederiksberg Politi

Den 5 april 1848 blev Danske Kancelli op-

sin første patruljevogn med radioanlæg.18

hævet og ændret til et Justitsministerium.

Den 1. marts 1941 blev der efter krav fra

Den første justitsminister var C.E. Barden-

den tyske besættelsesmagt indført en politi-

fleth.

mæssig bevogtning af visse kyststræknin-

I 1857 bestod politiet i København af

ger. I april måned 1948 oprettede Køben-

13 embedsmænd og 117 politifolk samt 162

havns Politi sin egen efterretningsafdeling

nattevægtere og 12 tårnvægtere. Politibe-

bestående af 11 kriminalpolitifolk. Den 1.

tjentene var inddelt i forskellige grupper.

oktober 1975 blev der oprettet en selvstæn-

Der var bl.a. 47 opsigtsbetjente, 5 patrulje-

dig narkotikaafdeling Afd. N - i Køben-

betjente, 12 assistentsbetjente, 17 kammer-

havns Politi.19

betjente, 1 torvemester, 1 vejerbodsassistent, 1 arrestvagtmester, 1 portner, 1

15

https://politi.dk/-/media/mediefiler/kbh/dokumenter/historie/politiet-og-kbenhavns-politis-historie-12412000.pdf? - s. 9 - Accessed marts 14, 2022.

16 Ibid - s. 12 - Accessed marts 14, 2022.

5

17

Ibid - s. 18 - Accessed marts 14, 2022.

Ibid - s. 19 - Accessed marts 14, 2022.

19 Ibid - s. 23 - Accessed marts 14, 2022.

18

En opsummering

mening at sammenligne den funktion, de

Det danske politi har været på en lang rejse.

havde for tre hundrede år siden med i dag.

En rejse som har været præget af samfunds-

Politiets opgaver har ikke blot fulgt

udvikling samt tilhørende samfundstenden-

med samfundsudviklingen, men også med

ser. Politiets funktion har ændret sig mar-

den teknologiske udvikling, hvor vi i dag

kant fra at være kongens tæskehold som op-

ser mere og mere af politiets arbejde be-

løste uroligheder til en dybt professionel

væge sig over i den digitale verden i forhold

enhed af individer med lange uddannelser,

til onlinesvindel, hævnporno, identitets-

som tog sig af alt fra organiseret narkokri-

svindel, hacking og meget mere. Politiets

minalitet til bødeudstedelse for brud på fart-

arbejdsområde udvikler sig konstant og vil

grænsen. Udviklingen i dansk politi er så

gøre det så længe, der er mennesker.

omfattende, at det nærmest ikke giver

6