Hvorfor holder vi jul?
Af Niklas Monhof
Julen er traditionernes fest. Men hvorfor fejrer vi egentlig jul? Når man stiller folk dette spørgsmål vil mange sige, at vi fejrer Jesus Kristus fødsel. Men hvor mange har egentligJesusitankerne,nårdeskovlerand med brun sovs i munden, ved julebordet, eller sætter stjernen på juletræet, som egentlig skal symbolisere den ledestjerne, der ledte de 3 vise mænd til krybben og hvad er en tradition? Man kan sige, atdeter et ritual man gentager år efter år, men ikke nødvendigvis ved hvorfor. Dog er traditioner stadig utroligt vigtige for os, fordi de symboliserer stabilitet og ikke mindst hygge. Traditioner er altså noget som bliver overleveret gennem generationer, men meningen går nogle gange tabt. Så hvordan passer dette så med den danske jul?
Ordet Jul
Ligesålængemenneskerharkiggetopmod himlen, har man opdaget, at solen var fremme i kortere tid, i vinterhalvåret. Det betød kortere og koldere dage, hvor
1 www.danmarkshistorien.dk, ”Jul i vikingetiden og den tidlige middelalder”
levegrundlaget var værre end i de varme sommerperioder. Derfor var det selvfølgelig naturligt at man skulle fejre, når solen begyndte at komme tilbage og dageneblev varmereog længere. Det er her selve ordet jul har sin oprindelse. Så tidligt som 300-tallet blev det brugt af urgermanere i central- og Sydeuropa, og betød enten november eller december. Et par hundrede år senere dukkede ordet Yule op i England og havde samme betydning. I Danmark, i starten af middelalderen, i det mankaldervikingetiden, blev dennefejring af lysets tilbagevenden kaldt Jól Desværre ved vi meget lidt om hvordan vikingerne afholdt denne Jól og hvad den betød for dem. Nogle kilder antyder, at man fejrede vintersolhvervet, den 21 eller 22 december,mensandrekildertyderpå,atdet var en midtvinterfest, omkring midten af januar Noglehistorikere mener desuden, at fejringenkunneskiftefraegntilegn.Vived fra skjaldekvad og sagaer, at der blev spist rigtigt meget mad og drukket i forbindelse med gilderne. Dette var enten for at fejre lysets kommen, eller for at spise igennem en sidste gang, inden de hårde tider kom. 1 Så det virker altså til, at for danskerne, har julemaden og druk været central i julen i årtusinder.
1
Jesus tager over
I det sydlige Europa, langt fra vikingernes kyster, havde kristendommen siden år 0, udviklet sig fra en kult, til en statsreligion, som spredte sig på tværs af landegrænser. Allerede i 300-tallet begyndte man at markere Jesus fødsel med en fejring og gennem århundrederne udskiftede man, langsomtmensikkert,europæernesjul.Den kristne fejring kom også til Skandinavien, og i midten af 900-tallet flyttede, den norske kong Håkon Adelsteinsfostre, officielt julefejringen, fra midten af januar, til den dag, den kristne kirke havde fastlagt Jesus fødselsdag.2
Adapt, improve, overcome
Der er ingen historisk evidens for, hvornår Jesus blev født, men det var ikke tilfældigt at den kristne kirke dikterede, at han blev født den 25. december. I Rom, som var der kristendommen for alvor fik momentum omkring 300-tallet, var religionen nemlig ikke alene. Rom var en smeltedigel af forskellige trossamfund, lige fra den romerske Pantheon, inspireret af den græske, til jødedommen, til den oldgamle Mithras-kult, som havde eksisteret før rom 2 www.religion.dk ”Julen har bevæget sig fra hedenske skikke til kristen højtid”
overhovedet blev grundlagt. Kristendommen havde altså en masse konkurrenter, i sin spæde ungdom og det var derfor man fandt på at ”designe” og finjustere troen, så den passede bedre til sit publikum. Dengang holdt romerne vintersolhverv den 25. december, så derfor fandt man på, at det også var Jesus fødselsdagdamanalligevelalleredefejrede noget. Samme trick blev dermed også taget i brug, da kristendommen kom til norden, fordi skandinavernes Jól også lå tæt på den opdigtede fødselsdag.3 Med lidt moderne termer kan man altså sige, at de kristne traditioner og den danske jul, er et udtryk for en nøje sammensat markedsføringsstrategi, hvor der har været fuldstændig styr på, hvordan man skulle appellere til sin målgruppe Den ”danske” jul
Julen har altså ikke altid været forbundet med kristendommen, og nogle ville nok mene, at den danske jul i dag, minder mere omvikingernesædegilde.Julenidagerdog et resultat af mere end blot kristen påvirkning. Julen er efterhånden, gennem tiden, blevet til en kollage af traditioner, lånt fra alle mulige steder. Julen vi fejrer i dag, er hovedsagelig blevet påvirket af
3 www.historie-online.dk ”Hvorfor holder vi jul”
2
Tyskland, Sverigeog USA. I 1800-talletog starten af 1900-tallet var Tyskland det kulturelle ”power house” i Europa, og hvis noget var tysk, var det moderne. Der foregik altså en enorm kulturimport, fra vores nabo mod syd, og det gjaldt også juletraditioner. Noget af det der kom, var kransenmed4lys,forhversøndagiadvent, julekalenderen til børnene, med et finurligt billede gemt bag en ny låge hver dag, og ikke mindst vores elskede juletræ.4 Den tyske påvirkning kom også mindre heldigt, i form af Første og Anden Slesvigske krig i henholdsvis 1848 og 1864. Den blomstrende nationalismeder opstod, dade danske soldater marcherede mod grænsen for at forsvare Dannevirke, inspirerede de velkendte trommer og trompeter på juletræet. Efter krigen kom Sønderjylland under tysk besættelse og detblev forbudt at flage med Dannebrog. Det fik sønderjyderne tilatblivekreativetil jul. De fandt nemlig på at pynte juletræet med flettede julehjerter, guirlander, papirroser og selvfølgelig små flag, alt sammen i røde og hvide farver, og alt sammen pynt vi kender i dag.5 Efter de to verdenskrige blev vi endnu mere sure på vores ambitiøse underbo og Danmark søgte mod sine nordiske naboer, for kulturel inspiration. Fra Sverige fik vi f.eks. den ikoniske
4 www.kristeligt-dagblad.dk ”Dansk jul har masser af ikke-dansk i sig” 5 www.natmus.dk ”Juletræet som nationalsymbol”
julebuk af halm, julegløggen, luciaoptoget og ikke mindst ideen om TVjulekalenderen.I1950-60’ernevardetUSA der havde overtaget som den vestlige verdens kulturelle ledestjerne, og igen lod Danmark sig inspirere. Deklassiskekristne julesalmer blev skiftet ud med oversatte versioner af poppede og moderne, amerikanskejulesange.F.eks.kunnemange danskere, allerede i 1950érne, sange som ”White Christmas”, ”Jingle Bells” og ”Rudolph the red-nosed reindeer” udenad.6 Selv vores kære julemand blev redefineret af Coca-Cola til hans røde og hvide kendetegn i dag.
Bag næsten hver eneste tradition, ligger der en gammel, sjov historie gemt. Nogle traditionerersågamle,athistorienenddaer blevet glemt. Julen er nok den højtid, vi finder flest af dem, hvilket også kan være grunden til, at det nemme svar er Jesus’ fødselsdag,nårmanbliverspurgthvorforvi holder den. Det er det dejlige med traditioner, man kan slå hovedet fra, gøre som man altid har gjort, spise julemaden, åbne gaverne og lade julefreden sænke sig. Og med de ord, vil vi fra Tendens sige tak foriårogviglæderostildetnæstesammen med jer. Rigtig god jul og godt nytår.
6 www.kristeligt-dagblad.dk ”Dansk jul har masser af ikke-dansk i sig”
3
Litteratur
”Jul i vikingetiden og den tidlige middelalder”, www.danmarkshistorien.dk,
”Julen har bevæget sig fra hedenske skikke til kristen højtid”, www.religion.dk
”Hvorfor holder vi jul”, www.historieonline.dk
”Dansk jul har masser af ikke-dansk i sig”, www.kristeligt-dagblad.dk
”Juletræet som nationalsymbol”, www.natmus.dk
”Dansk jul har masser af ikke-dansk i sig”, www.kristeligt-dagblad.dk
4