Interview som metode

INTERVIEW SOM METODE Af Line Votborg Pape, 6. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

Under mit bachelorprojekt fik jeg øjnene op for

For hvis der er noget en interviewundersøgelse

anvendelsen af interviews til at opnå viden om

kræver, så er det planlægning og struktur.

fortiden. Min projektmarkker og jeg valgte at lave en interviewundersøgelse om generations-

At skabe en kilde

forskelle i erindringerne af den kolde krig i for-

Formålet med interviews er at skabe en kilde

hold til specifikke og skematiske narrativer.

til fortiden, og derfor behøver man ikke at

Men hvorfor skal man vælge interview som

grave i arkiverne. Interviews giver fortiden en

metodisk tilgang? I denne artikel vil jeg for-

stemme, hvor der er fokus på respondenterne

tælle om mine erfaringer med interviewtilgan-

og deres erindringer. I vores undersøgelse var

gen og dens fordele samt ulemper.

det lige præcist erindringerne, vi var på jagt ef-

I starten af semesteret havde vi en forventning om, at vi skulle i arkiverne efter kildemateriale, som man normalt gør. Men efter vi blev præsenteret for artiklen: Atomangst og civilt beredskab: Forestillinger om atomkrig i Danmark 1945-1975 af Marianne Rostgaard, Iben Bjørnsson og Ivan Lind Christensen,1 fik vi blod på tænderne efter at lave en interviewundersøgelse. Rostgaard, Bjørnsson og Christensens artikel blev således et afgørende vendepunkt for os, hvor vi blev inspireret til at prøve kræfter med levende kilder og en mere levende tilgang til fortiden. Vores vejleder syntes, at

ter, da vi havde til formål at afdække specifikke og skematiske narrativer i to generationer. Vi havde således ikke kunne foretage undersøgelsen uden det kvalitative forskningsinterview som metode. Vi ville gerne frembringe et narrativ fra respondenterne, og derfor valgte vi en narrativ tilgang til interviewene. Denne tilgang minder meget om en hverdagssamtale, men har en særlig tilgang og spørgeteknik, som intervieweren hele tiden skal have for øje. Der er fokus på de historier, som respondenterne fortæller, hvor handlingen og de narrative strukturer kommer tydeligt frem.

det var en spændende ide, men gjorde det klart

Den narrative tilgang er blot én ud af mange

fra starten, at interviewundersøgelser er land-

interviewtilgange. Der er således rig mulighed

varige og tidskrævende. Det holdte os ikke til-

for at forme interviewundersøgelser specifikt

bage, og vi begyndte planlægningen af et ba-

til ens formål og problemstilling. Af denne

chelorprojekt med udgangspunkt i oralhistorie.

grund var vi meget beviste om valget af interviewtilgang, og vi startede med at læse Steinar Kvale og Svend Brinkmanns fremstilling:

Marianne Rostgaard, Iben Bjørnsson og Ivan Lind Christensen, Atomangst og civilt beredskab.

Forestillinger om atomkrig i Danmark 1945-1975. (Aalborg Universitetsforlag, 2020)

Interview - Det kvalitative forskningsinterview

var født efter 1991. Skelpunktet for de to gene-

som håndværk for at opnå viden om inter-

rationer var den kolde krigs slutning i 1991. Vi

views. I fremstillingen bliver vejen til det gode

undersøgte forskellen i de to generationers er-

interview beskrevet. Kvale og Brinkmann ud-

indringer og narrativer i forhold til, om de

pensler syv faser af en interviewundersøgelse,

havde levet under begivenheden eller om de

som lyder: tematisering, design, interview,

var født efter, og derfor kun kendte til den fra

transskription, analyse, verifikation og rappor-

litteratur, tv og dialog. Vores antal af respon-

tering. Som førstegangs interviewer er de syv

denter faldt meget naturligt på 20 i kraft af vo-

faser en god vejledning, da der er mange ting

res generationsundersøgelse. Kvale og Brink-

at tage stilling til.

mann beskriver, at 15+/10- typisk er det opti-

Kært barn har mange navne

male antal af respondenter, men at det handler om at finde det rette antal til ens formål. Er an-

Respondent, interviewperson og informant er

tallet for lille, bliver det vanskeligt at generali-

alle ord, som bliver brugt om personen, der bli-

sere. Er antallet for stort, bliver man tidspresset

ver interviewet. Men hvad vil det egentligt sige

i en dybdegående analyse. Hvis man bliver i

at være en respondent, hvor mange skal man

tvivl, kan man anvende loven om faldende ud-

brug, og hvordan finder man frem til dem?

bytte. Det betyder, at man på et tidspunkt vil få

Dette var spørgsmål, der hurtigt opstod for os.

mindre og mindre ny viden fra respondenterne,

Respondenternes erindringer kommer til at ud-

når det sker, har man opnået det rette antal.2

gøre ens kildemateriale og som følge deraf,

Udover vores respondenters alder ville vi

danner de grundlaget for projektet. Det er der-

gerne have en lige fordeling i køn og variation

for ofte ikke helt ligegyldigt, hvem man inter-

i beskæftigelse samt uddannelse i de to genera-

viewer. Man skal have ens problemstilling for

tioner. Så vi sikrede et bredt udbytte.

øje, når man sætter krav og udvælger respondenter. Som følge af, at vi undersøgte generationsforskelle, var der automatisk bestemte alderskrav til vores respondenter. Vi skulle bruge 10 respondenter, som var født før 1991 og 10, som

Indfangning af respondenter Der findes flere metoder til at opsnuse ens respondenter og metodevalget afhænger af, hvilke krav man har til dem. Vi valgte ’sneboldmetoden’, da vi hurtigt ville i gang med

Steinar Kvale og Svend Brinkmann, Interview – Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (Hans Reitzels Forlag 2015), s. 168-169

interviewene og som sagt gerne ville have ind-

Den sidste metode, jeg vil nævne, er ’brug dit

flydelse på respondenternes alder samt en god

netværk’. Her rekrutterer man sit netværks

blanding af køn og uddannelse. ’Sneboldsme-

yderste led ud fra bestemte kriterier. Fordelen

toden’ går ud på, at man starter med at finde

er, at man kender respondenterne overfladisk,

individer, som kaldes ’kilden’ eller ’frøet’. Ef-

hvilket mindsker frafaldet, da de føler sig

ter de første ”frø” er fundet, bruger man deres

trygge under interviewet.5

netværk til at rekruttere andre respondenter. På den måde kan man billedligt få en snebold til

Forarbejde til interviewene

at trille ned af en bakke. Metoden er fordelag-

Inden vi gik i gang med at interviewe, var der

tigt, da man kommer i kontakt med responden-

flere ting, som vi skulle have styr på. Vores

rolle som interviewer var en af dem, hvor vi

ter, som ikke i første omgang er tilgængelige.

En anden metode er ’lænestolsstrategien’, som i modsætning til ’sneboldsmetode’ giver 100% anonymitet. Den er også oplagt, hvis man hurtigt skal rekruttere respondenter. Metoden har to tilgange: 1) at man stiller sig et bestemt sted, såsom en cafe eller storcenter, og rekrutterer forbipasserende. 2) at man laver et opslag, hvor man opfordrer folk til at melde sig frivilligt. Det kan både være fysiske opslagstavler i et supermarked eller online eksempelvis på Facebook. Metoden giver en begrænset diversitet, da man står ét bestemt sted og derved møder bestemte grupper. Af denne grund har man ikke den samme grad af kontrol over aldre, køn og uddannelse som i ’sneboldmetoden’.4

kunne vælge flere tilgange som interviewer. Vi valgte rollen som ”undersøgeren”, derudover er der ”opinionsintervieweren” og ”deltageren”. Valget faldt på “undersøgeren”, da den er interesseret i meninger og holdninger. Derudover er den optaget af ”tilskuer-erkendelsen”, hvilket betyder, at sand viden kan opnås gennem passiv iagttagelse af virkeligheden, der er, som den er, uafhængig af, at den iagttages. Gennem “tilskuer-erkendelsen” kom vi tættere på forståelsen for de specifikke narrativer, som var en del af projektets fokus. “Undersøgeren” har derudover en emotionalitetspraksis, som muliggør at udforske de dybere lag af vores respondenters oplevelsesverden. Denne vinkel var nødvendig for analysen af de skematiske

Georgia Robins Sadler, Hau-Chen Lee, Rod SeungHwan Lim og Judith Fullerton, “Recruiting hard-toreach United States population sub-groups via adaptations of snowball sampling strategy”, Nurs Health Sci 3 (2010): s. 2-3 4 Charlotte Albrechtsen. ”Guide til rekruttering del 4: Vær magelig”. Tovejs, 10. januar 2017. Konsulteret 26.

mart 2021. https://tovejs.dk/2017/01/10/laenestolsstrategien/ 5 Charlotte Albrechtsen. ”Guide til rekruttering del 3: Brug dit netværk”. Tovejs, 6. december 2016. Konsulteret 26. mart 2021. https://tovejs.dk/2016/12/06/netvaerk/

narrativer, da vi kom tættere på respondenter-

historiske kontekst kan komme i klemme. Vi

nes narrative karakterfunktioner.

havde ikke fokus på en korrekt gengivelse af

Udover rollen som interviewer er det vigtigt, at respondenterne er afklaret med projektets emne, formål, har lyst til at deltage og ved,

de historiske fakta, men ville derimod belyse respondenternes narrativer om den kolde krig.

Interviewguide

hvad der forventes af dem. Allerede ved henvendelsen om deltagelse i interviewet bliver dette klargjort. Men det er vigtigt at gentage i en kort briefing inden interviewet begynder, så begge parter er enige om, hvad der skal ske. Ydermere er det vigtigt at udarbejde en etisk protokol, som skal præsenteres for respondenten efter briefingen. En etisk protokol skal indeholde information om lydoptagelsen, overholdelse af persondataloven (at lydfilen bliver slettet efter 10 dage), mulighed for anonymitet og desuden, at de samtykker til at deltage i et skriftligt produkt. Derudover var vi bevidste om ikke at overskride etiske grænser under interviewene, såsom ikke at forfølge emner, som respondenterne ikke ville tale om. I vores tilfælde var vi tilligt opmærksom på ikke at krænke deres historiske viden. Der kan nemlig opstå et modsætningsforhold mellem erindringer og den historiske kontekst. Det sker som følge af, at erindringer har to aspekter: et neutralt informationslager, med en præcis redegørelse af fortiden og en subjektiv gengivelse af en brugbar fortid.6 Erindringer bliver anvendt, så de giver mening for ens nutid, hvoraf den

Ydermere skal en interviewguide udarbejdes, som kan være en rettesnor gennem interviewet. Også her kan man tilpasse interviewguiden til ens formål, hvor den spænder mellem at være lukket og åbent i forhold til, hvor meget man afviger fra guiden. Vi havde en åben tilgang med en række spørgsmål, som løbende skulle besvares under interviewet. Vi begyndte altid vores interview med et ”indledende spørgsmål” som lød: ”Formuler med dine egne ord, hvordan den kolde krig startede”. Den åbne tilgang skulle gøre vores respondenter mere tilbøjelige til at præsentere en narrativ gennemgang af koldkrigsperioden, og samtidig trække interviewet ned i øjenhøjde med respondenten. Vi valgte ydermere denne tilgang for at fjerne den mulige nervøsitet, der kunne være forbundet med et mere faktuelt spørgsmål såsom: ”Hvordan startede den kolde krig?”. Under et testinterview erfarede vi nemlig, at et narrativ ikke skaber sig selv. Der skal åbne og ikke faktabaseret spørgsmål til, da respondenten ellers kan gå i stå og blive bange for at sige noget historisk forkert.

James V. Wertsch, Voices of Collective Remembering (Cambridge University Press, 2010), s. 33

Derudover

komponerede

”opfølgende

irrelevante sidespring såsom oliekrisen og ver-

spørgsmål”, som havde til hensigt at sætte tan-

saillestraktaten inddrages? Det var afgørende

kerne i gang, hvis det indledende spørgsmål

at aftale, hvilken nøjagtighed vi ville have, så

ikke bragte noget på banen. Det kunne eksem-

transskriptionerne fik samme udtryk. Vi valgte

pelvis være: “Var der nogle fællesskaber på

at inddrage det hele, da disse aspekter var med

kryds og tværs?”. Vi havde yderligere son-

til at fuldende respondenternes narrativer. Dog

drende spørgsmål såsom: ”Prøv at fortæl lidt

beskrev vi de irrelevante sidespring og sidehi-

mere om det?”, hvis noget spontant fra respon-

storier i stikord for at formindske transskribe-

dentens side blev nævnt; en begivenhed eller

ringstiden.

andet, der kunne sættes i kontekst til den kolde krig. Hvis interviewet begyndte at komme ud på et sidespor, anvendte vi ”strukturerende spørgsmål”, som: “Hvis jeg lige må vende tilbage til det med atomvåben…”. På den måde bevægede vi os væk fra et udtømt emne eller sidespor og fulgte op på et af de emner, som vi ønskede at få uddybet nærmere.

107 siders bilag

Transskriberingstiden er nemlig lang, alt efter ens erfaring tager det ca. 5-10 minutter at transskribere 1 minuts tale. Transskriberingsprocessen kræver derfor vedholdhed og tålmodighed, for den samme dialog forbliver ikke spændende efter 2, 3 eller sågar 4 gennemspil. Det tog os ca. tre til fire uger at gennemføre og transskribere interviewene, hvor vi imens søgte og læste relevant forskningslitteratur. Det positive ved transskriberingen er, at man

I vores tidligere projekter har vi, hvis vi var heldige, haft et par siders bilag. Vi blev derfor meget overrasket over et bilagsdokument på 107 sider, der indeholdt vores transskription af de 20 interviews. Transskription er hårdt og tidskrævende arbejde, og vores skulle selvfølgelig afleveres til vejleder og censor, som be-

får et indgående kendskab til ens kildemateriale, som man senere kan drage nytte af. Selvom, interviewundersøgelser er en lang og tidskrævende proces, skal det ikke afholde en fra at vælge tilgangen, da dens bidrag til projektet, ens erfaringer samt kompetencer er guld værd.

vis for vores hårde arbejde. Vi valgte at dele interviewene mellem os og

Erfaring og kompetencer

transskriberede dem ud fra bestemte kriterier.

Interviewmetoden bidrog blandt andet til at be-

Her skulle vi tage stilling til om tænkepauser,

lyse, at de to generationer har den samme over-

ømm og åhh skulle inddrages? Skulle sidehi-

ordnede opfattelse af den kolde krig, da det gav

storier om eksempelvis rejser og traktorer samt

udslag i en skematisk narrativ skabelon med

bestemte karakterfunktioner. Dette resultat

Interviews er en fantastisk lærerig proces, som

ville vi aldrig have fundet uden vores metode,

jeg klart vil anbefale mine medstuderende.

og undervejs har vi fået erfaring med en helt

Man skal være forbedret på en del grundar-

anden arbejdsform, som jeg ikke ville have væ-

bejde, men hvis man er på udkig efter at tilegne

ret foruden.

sig brugbar erfaring og kompetencer til et

Gennem interviews får man en masse anderledes erfaring og kompetencer, end dem man får

fremtidigt job vil interviews bidrage godt dertil.

ved at gå i arkiverne. Det, vi fik ud af interviewtilgangen, var, blandt andet mere praktisk erfaring med planlægning, overholde deadlines og det at arbejde med levende kilder, hvilket kræver mere end de døde. Som interviewer indtager man en rolle overfor deltagerne. Man

Litteraturliste Fremstillinger •

Interview - Det kvalitative forsknings-

bliver lederen af undersøgelsen og har ansvaret

interview som håndværk. Hans Reitzels

for de etiske problemstillinger, overholdelse af persondatareglerne, og så skal man fremstå professionel. Man får erfaring med oralhisto-

Forlag, 2015. •

Marianne Rostgaard, Iben Bjørnsson og Ivan Lind Christensen. ”Atomangst

rie, det at skabe en kilde – som indebærer om-

og civilt beredskab" I Atomangst og ci-

hyggelighed og forsigtighed under interviewet

vilt beredskab: Forestillinger om atom-

og transskriptionen. Ydermere skal man frem-

krig i Danmark 1945 – 1975, redigeret

stille gode og præcise spørgsmål, som både er

af Marianne Rostgaard og Morten Pe-

i øjenhøjde med respondenterne og relevant i

dersen, 7-25. Aalborg Universitetsfor-

forhold til ens problemformulering. Man lærer

lag, 2020.

at afvige fra sine spørgsmål og improviserer, når respondenten meddeler, at denne ingenting

Kvale, Steinar og Svend Brinkmann.

•

Wertsch, James V. Voices of Collective

ved om emnet. Så må man hurtigt finde en til-

Remembering. Cambridge University

gang til emnet, der får respondentens erindrin-

Press, 2010.

ger i gang. For det er mærkeligt nok ikke alle, der er lige så interesseret i fortiden som os historikere.

Artikler og tidsskrifter •

Robins, Georgia Sadler, Hau-Chen Lee, Rod Seung-Hwan Lim og Judith Fullerton, “Recruiting hard-to-reach

United States population sub-groups via adaptations of snowball sampling strategy” i Nurs Health Sci 3, (2010): 369-374. Websider •

Albrechtsen, Charlotte. ”Guide til rekruttering del 3: Brug dit netværk”. Tovejs, 6. december 2016. Konsulteret d. 26.

marts

2021.

https://to-

vejs.dk/2016/12/06/netvaerk/ •

Albrechtsen, Charlotte ”Guide til rekruttering del 4: Vær magelig”. Tovejs, 10. januar 2017. Konsulteret d. 26. marts

2021.

https://to-

vejs.dk/2017/01/10/laenestolsstrategien/