Kongens Malkekøer - Den Engelske jødes situation i årene 1066-1290

Kongens Malkekøer – Den Engelske jødes situation i årene 1966-1290 Af Christina Uldal Kirketerp, 9. semester

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad på Aalborg Universitet 2017-2018

Kongens Malkekøer – Den Engelske

opstod et lille jødisk samfund, hvoraf stør-

jødes situation i årene i 1066-1290

stedelen befandt sig i London. Der var tale

Christina Uldal Kirketerp, 9. semester

Når man nu om dage omtaler jøder i historisk forstand, vil manges første tanke vende sig mod Anden Verdenskrig. Men historikere har længe vidst, at der var flere episoder i fortiden, hvor det jødiske folk har haft grund til klage. Dog kan konsekvenserne sjældent måle sig med Hitlers lejre og ingen er lige så klare i samfundets erindring. Dog er der andre tider, hvor jødernes position i verdensbilledet kan skabe interesse hos den historieinteresserede. Her menes en meget bestemt periode på 224 år, hvor England huserede deres eget lille samfund af jøder. Grunden til, at denne korte periode er interessant er todelt: dels fordi det netop var så kort en periode, og dels grundet jødernes mærkværdige position i det engelske samfund gennem disse 224 år.

Det er denne position og de konsekvenser dette havde på jødernes levevis, der vil blive diskuteret i denne artikel.

Jøderne under Vilhelm Erobreren Før 1066, har der ikke virket til at være

om en lille gruppe, idet man mener antallet aldrig oversteg 5000. Disse jødiske familier var oprindeligt fra Frankrig, men var blevet bragt med Vilhelm Erobreren, da han rejste fra Rhoen i Frankrig og indtog den engelske trone.2 Straks efter ankomsten, tegnede der sig dog et tæt forhold mellem Kong Vilhelm og de franske jøder, idet de kun var lovet opholdstilladelse i England, mod at ”Jews and all their property are the king’s (…) They need special protection. This the ruler was prepared to offer – for a price”.3 Grunden til denne særlige beskyttelse, var at kongen så jøderne som en kilde til indtægt.

I middelalderen var en af de største og mest indflydelsesrige magter kirken. Idet kirken havde en så mægtig en position, havde de også en vis indflydelse på styringen af de forskellige kristne lande, hvilket betød, at kirken havde været med til at indføre en række love i England, bl.a. omhandlende renter på lån. Det var stærkt kontrolleret, hvilke renter kristne borgere måtte drage på deres lån. Idet jøderne ikke fulgte den kristne tro, var de undtaget

jøder bosat i England,1 men herefter 1 Robert Bartlett. “England under the Norman and

Angevin Kings 1075-1225” (Oxford University Press, 2000. 2. Printning, 2013). S, 346.

1

2 Bartlett, s. 346 3 Bartlett, s. 351

denne lov. Dette var hvad Vilhelm, og hans

men også som betaling for hans accept af

efterfølgere, havde til hensigt at udnytte.

deres ophold i landet og for hans fremti-

dige beskyttelse af de engelske jøder. Her-

Måden hvorpå kongemagten således

med menes der, at man i samtiden også så

kunne få glæde af jødernes indtægt, var

en stigende antisemitisme, hvor anklager

igennem specielle skatter, kaldet ”talla-

om rituelle mord og den jødiske grådighed

ges”. ”Talleges” fungerede ikke som fast

spredtes.

betaling, såsom vi kender skatter i dag,

Der var utilfredshed hos almindelige

men som frie krav fra kongen.4 Når kongen lånere over jødernes høje renter, der blev havde en udgift han ikke selv kunne

sat op, når kongen krævede en ny ”tal-

skuldre, såsom et korstog, kunne han på-

lage”, og disse ophobede sig og førte nogle

lægge jøderne et beløb, der skulle betales

gange til angreb på jøderne, hvilket styr-

inden en bestemt dato, og dermed jøderne

kede jødernes incitament til at betale for

måtte så indsamle dette beløb gennem

kongens beskyttelse og derved kræve hø-

renter fra deres lån til de engelske bor-

jere renter. Det var en ond cirkel. Som et

gere. For at sikre, at jøderne forsat kunne

eksempel kan man observere William de

betale kongen, var de også forbudt andet

Montibus og hans beskrivelse af jøderne

embede end pengelånere, hvilket tvang

mellem årene 1194 og 1213: ” Jews are the

hele det jødiske samfund til at tjene deres

sponges of the kings … They are bloodsuck-

indkomst gennem udlån, der herved sik-

ers of Christian purses, by whose robbery

rede kongen en større pulje af mulig kapi-

kings despoil and deprive poor men of their

tal.5 En mulig diskussion af dette samar-

goods”.6 Jøderne blev foragteligt kaldt for

bejde, kunne derved være hvorfor jøderne

kongens malkekøer,7 og uviljen mod dem

fandt sig i kongens økonomiske udnyttelse steg støt gennem årene. og de pålagte regler. Hertil kommer en for-

klaring af det system kong Vilhelm star-

Jøderne under Henry III

tede, og som blev forsat under hans efter-

Til trods for antisemitismen under Vil-

kommere. Disse ”talleges” fungerede ikke

liam Erobreren, nødjøderne stadig en vis

kun som finansiering af kongens planer,

beskyttelse fra kongens side og bibeholder

4 Mark Koyama. “The political economy of expul-

5 Bartlett, s. 349

sion: the regulation of Jewish moneylending in medieval England”, Springer: Constitutional Political

6 Bartlett s. 353 - 354 7 Bartlett, s. 352

Economy, Nr. 21, issue 4, pages 374-406. (2010)

2

en vigtig position i samfundets økonomi-

III, var den feudale herre over den unge

ske system, indtil Henry III indtog tronen i

kong Henry, og Honorius vendte herefter

1216. En historiker ved navn Robert

kirken mod prins Louis. Uden en biskop til

Stacey beskrev forandringen således: ”For

at krone ham kunne han ikke bibeholde

the Jews of medieval England, the long

sin kontrol over London og Henry var nu

reign of King Henry III (1216- 72) began in

sikret hans position som konge, under kir-

chaos and ended in crisis.” 8

kens indflydelse.10

Denne korte vending er meget ram-

mende. Henry var nemlig kun 9, da han

Idet den unge konge stadig sad vakkel-

overtog tronen, og tiden omkring hans

vornt på tronen, havde han brug for gode

kroning var præget af stor konflikt. Idet

rådgivere, som jarlen af Pembroke, Will-

den nye konge endnu ikke havde levet et

liam Marshal, og nye overvejelser om lan-

enkelt årti, så mange dette som en mulig-

dets ledelse. Derfor blev jøderne taget op

hed for at indtage den engelske trone, og

til diskussion i 1218 og blev endnu engang

en af dem var den franske prins Louis, der

underlagt nye regler for deres levevis.11

med opbakning af optil flere engelske

Der skabtes derved endnu et økonomisk

adelsmænd, havde i sinde at overtage den

forhold mellem konge og jøder.12

engelske trone.9 Louis og hans sammen-

I tiden før Henry nød jøderne en vis fri-

svorne havde overtaget magten i London

hed inden for deres fag, og så længe deres

på under Henrys kroning, hvilket forhin-

”talleges” blev betalt, levede de i en relativ

drede Henry i at nå Westminister Abbey,

fredsommelig facon. Men i tiden efter

hvor kroningen skulle finde sted, og gjorde Henry havde kongen også krav på en del af hans position usikker. Henrys far, kong

jødernes overskud fra deres forretninger,

John, havde dog forudset dette, og i et for-

foruden de sædvanlige ”tallages”, og var i

søg på at sikre sin søn fra udefrakom-

stand til at konfiskere jødernes ejen-

mende oprør og fra magtbegærlige engel-

domme for at tilfredsstille hans penge

ske adelige, havde John overgivet England

krav.13

til paven. Dette gjorde, at pave Honorius

8 Robert Stacey. “The English Jews under Henry

III”, i bogen “The Jews in Medieval Britain: Historical, literary and archeological perspectives”. (The Boydell press, 2003.) S, 46.

9 Huscroft, Richard. ”Expulsion: England’s Jewish Solution”. (The History Press, 2006. 2. Printning, paperback, 2013). S, 82.

3

10 Huscroft, s. 82-83 11 Huscroft, s. 84

12 Yoram Barzel. “Confiscation by the Ruler: The

Rise and Fall of Jewish Lending in the Middle Ages”.

The Journal of Law & Economics, Vol. 35, no. 1 (April, 1992), s, 1-13.

13 Barzel, s. 7

Dette betød at jøderne var underlagt

tiden efter, og derved også under Edvard I,

en ny frygt for, at kongen ville overtage alt

bragt i en vanskelig position; det var be-

de ejede, foruden deres forhenværende

gyndt at blive meget anstrengende, forsat

frygt for antisemitisme fra resten af be-

at opfylde deres konges økonomiske krav

folkningen: hele England var nu ude efter

og da Edvard I overtog kronen i 1272,

jøderne grundet de evigt stigende renter

havde jøderne mistet meget af deres for-

og deres beskyttelse blev meget mere

henværende rigdom. Udover dette var an-

usikker end før.

tisemitismen også stadig til stede i sam-

Barzel, en økonomisk historiker, fast-

fundet, og med alt dette i baghovedet,

slog dog, at kongen havde så meget gavn af måtte Edvard I tage nogle beslutninger dette samarbejde, at så længe hans indtje-

omkring hans arvede ejendom - jøderne. I

ning på jødernes renter var højere, end

starten af de nye kongers regeringstid,

hvad deres ejendele kunne indbringe, var

ville man ofte udsende, eller bibeholde tid-

der ingen grund for kongen til at ødelægge ligere, regler og love for jøderne. Ofte var et så frugtbart forhold.14 Men da Henry i 1253 indsatte yderlige

disse dog stadig, at jøderne ”tilhørte” kongen og skyldte ham økonomisk støtte i

regler for jøderne blev det for meget. Det

bytte for hans beskyttelse. Edvard I, ud-

var nu ikke længere tilladt at opføre syna-

sendte dog hans ”Statute of the Jewry” i

goger, og jøder skulle nu bære et mærke

1275, hvori han ændrede jødernes forhen-

på deres bryst, således man kunne kende

værende samfundsposition.

dem på gaden. Disse nye tiltag, blev så al-

Denne ændring er siden kaldt for ”The

vorlige, at jøderne til sidst bad om tilla-

Edwardian Experiment”,16 og herved ind-

delse til at forlade England, men idet de

skrænkede Edvard I jødernes forhenvæ-

stadig ikke var finansielt ubrugelige afviste rende frihed, i større grad, end der var blekongen denne forespørgsel.15

De sidste år i England

vet indført under Henry III. Som noget af det første, blev det forbudt for jøderne at tage renter på lån, at alle jøder over 7

Henrys tiltag forsatte under Edvard I,

skulle bære et tegn, således man kunne

den konge der siden skulle vise sig at for-

kende dem, og endelig at jøderne skulle

vise sine jødiske undersåtter. Igennem

vende sig fra deres pengeudlåning.17 Før-

Henrys udnyttelse af jøderne, var jøderne i hen var jøderne igennem de forskellige 14 Barzel, s. 12

15 Huscroft, s. 96

16 Huscroft, s. 121

17 Huscroft, s. 118-119

4

kongers love fastlåst som pengeudlånere.

Dette mener nogle historikere dog er

Målet med ”The Ewardian Experiment” var falske indtægter, skrevet ind for at dække at integrere jøderne i samfundet, således

over indtægter gennem forsatte renter.21

at de ”…may live by lawfult rade and by

Forsøget virkede dog tydeligvis ikke, da

their labour”.18

Edvard I endte med at udvise jøderne i

1290. Edvards lovændringer og Valor Ju-

Forsøget på at integrere jøderne i sam-

daimos viser dog, at jøderne var givet en

fundet, var stadig noget begrænset; de var

chance, hvilket kan have været det ende-

stadig bundet til deres aflukkede boligom-

lige mål; så var udvisningen nemlig ikke

råder, kaldet jewries, jøder kunne ikke

kongens skyld, men jødernes.

sælge ejendomme eller behandle gæld uden tilladelse fra kongen.19 Dette adskilte stadig jøderne fra den resterende befolk-

Opsummerende konklusion Jødernes position i de 224 år de var bo-

ning og betød, at de stadig sås som kon-

sat i England har været stort set uændret,

gens ejendel.

og beroede på deres økonomiske evner. De

Det kunne dog også tyde på, at Edvard

største ændringer var under Henry III og

I, stadig ikke så en grund til at smide jø-

Edvard I. Men selv om, der var en vis for-

derne ud af landet, til trods for deres pro-

ringelse af jødernes levevis, for eksempel

blemer med at betale, så længe man kunne ved loven om at bære et tegn, for let gengive dem nye muligheder for indkomst.

Ifølge Valor Judaimus teksten fra 1290

kendelse. Men som kongens ejendom, havde de stadig en stabil plads i samfun-

var forsøget heller ikke uden resultater.20

det. Der var et samarbejde mellem jøderne

Valor Judaimos var en optælling af kon-

og kongen, anstrengt og økonomisk base-

gens nye ejendom, der behandlede jøder-

ret, men nyttigt for begge parter.

nes efterladte rigdom ved den endelige ud-

Men da Henry III lagde de nye restrikti-

visning af landet i 1290, og som nu tilhørte oner på jøderne, udstillede han dem socikongen. Denne optælling fortæller at uld

alt, hvilket gik imod ideen om, at kongen

og korn har været en del af jødernes ind-

skulle beskytte jøderne. Det, samt hans

tjening.

større krav for ”tallages”, skabte større

18 Huscroft, s. 119

Univeristy Press, 1998. 2. Printning, paperback, 2002). S, 125 21 Robin R. Mundill. ” The King’s Jews: Money, Massacre and Exodus in Medieval England”. (MPG Books Group, 2010). S, 41

19 Huscroft, s. 120

20 Robin R. Mundill. ”England’s Jewish Solution; Ex-

periment and Expulsion, 1262-1290”. (Cambridge

5

had til jøderne. Efter Henry III stod jø-

Litteratur

derne allerede svagere stillet og de nye

- Robert Bartlett. “England under the Norman

love under Edvard I hjalp ikke på situatio-

and Angevin Kings 1075-1225” (Oxford Uni-

nen, selvom det kunne være skabt til at

versity Press, 2000. 2. Printning, 2013).

forbedre deres position og sikre dem mod deres bortvisning. Det kunne dog også have været ment, som en umulig opgave for jøderne. Man skulle beskytte kongen fra anklager om, at han ikke forsøgte at beskytte sine jøder.

Under Edvard I beordredes jøderne til

- Yoram Barzel. “Confiscation by the Ruler: The Rise and Fall of Jewish Lending in the Middle Ages”. The Journal of Law & Economics, Vol. 35, no. 1 (April, 1992), s, 1-13 - Huscroft, Richard. ”Expulsion: England’s Jewish Solution”. (The History Press, 2006. 2.

Printning, paperback, 2013).

- Mark Koyama. “The political economy of ex-

at gå ind i nye professioner, på trods af

pulsion: the regulation of Jewish moneylend-

samfundets mistillid til dem, og leve et liv

ing in medieval England”, Springer: Constitu-

på samme niveau, med den kristne del af

tional Political Economy, Nr. 21, issue 4,

befolkningen.

pages 374-406. (2010)

En god idé med dårlig udførelse. Derimod stod jøderne nu uden deres hovedindtægt, renter, og måtte nu lægge deres liv om, hvilket ikke lykkedes. Edvard I ønskede, at de skulle agere som kristne, idet de nu fik tilladelse til at føre et forretningsliv, som de kristne førte, igennem handel

- Robin R. Mundill. ” The King’s Jews: Money, Massacre and Exodus in Medieval England”.

(MPG Books Group, 2010).

- Robin R. Mundill. ”England’s Jewish Solution; Experiment and Expulsion, 1262-1290”.

(Cambridge Univeristy Press, 1998. 2. Printning, paperback, 2002).

- Robert Stacey. “The English Jews under

med uld og korn, men uden hensyn til den

Henry III”, i bogen “The Jews in Medieval Brit-

usædvanlige position, jøderne havde besat

ain: Historical, literary and archeological per-

hidtil og det had der var imod dem.

spectives”. (The Boydell press, 2003.)

Henry III havde skabt et had til jøderne - http://legacy.fordham.edu/hali hans samfund, der gjorde at Edvard I’s

sall/source/1173stedmunds-jews.asp

forsøg på at integrere jøderne i det kristne samfund, var dømt til at fejle. Man kan derfor sige, at Henry III startede en udvikling, hvis konsekvenser, begyndte at vise sig under Edvard I, og førte til bortvisning af jøderne i 1290.

6