Kvinder i Retsopgøret

Kvinder i RetsopgĂ¸ret Af Malene Christensen, 3. semester

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017-2018

Kvinder i Retsopgøret Denne artikel er baseret på resulta-

berygtede regiment Nordland. Af de nonfiktive karakterer kendes nok bedst Frits

terne af historieprojektet ”Kvinder i

Clausen, tidligere leder af DNSAP, eller Ib

Retsopgøret” skrevet af Stine Got-

Birkedal Hansen, den højest rangerede

fredsen og Malene Christensen.

dansker i Gestapo. Men der var tusindvis

Af Malene Christensen

af danskere, der samarbejdede med tyskerne under den danske besættelse. I

Vi kender alle billedet af den danske

retsopgøret efter Anden Verdenskrig

modstandsmand under Andens Verdens-

blev over 12.000 mennesker retsforfulgt

krig fra populærkulturen: Den lange

for dette samarbejde, og af disse blev 78

trenchcoat, det sorte armbind og en hat

mennesker dømt til døden, inklusive Ib

trukket godt ned over ansigtet. Mod-

Birkedal Hansen. Det er to af disse døds-

standsfolk hyldes landet over; særligt

dømte, som denne artikel vil beskæftige

Aalborg lægger vægt på dem i en stor del

sig med.

af deres historiske markedsføring. Der er mindesmærker, guidede byvandringer og

”Danske statsborgere, der har begået

ind imellem veje opkaldt efter de afdøde

grovere forbrydelser under besættelsen i

helte, og Danmark hyldes ofte for at være

besættelsesmagtens navn eller interesse,

det land, der gjorde mest for at hjælpe

må straffes på den eneste måde, hvorved

den herboende jødiske befolkning.

forseelsens exorbitante størrelse kan frem-

hæves: Med dødsstraf”

Men der er jo selvfølgelig også den anden side af medaljen. Ikke alle danskere ønskede at hjælpe jøderne. Nogle kæmpede aktivt imod. Disse fjendebille-

- Danmarks Frihedsråd.1 Skolelæreren fra Sønderborg En af de 78 dødsdømte danskere var

der ser vi ind imellem også, om end ikke

Arne Pedersen, der blev født i Bjerring-

lige så tit. Den klassiske er nok Holger fra

bro i 1908. I 1933 blev han uddannet

tv-serien Matador, der dog ikke ytrer et

skolelærer, og fik straks job i Tyskland,

eneste antisemitisk budskab i serien, in-

på en skole for det danske mindretal i

den han falder i kamp som medlem af det

Slesvig, hvor han tit blev fanget i den

1 Jesper Nissen. Den strengeste straf: Dødsstraf-

fens genindførelse i Danmark 1945. (Gylling: Roskilde Universitetsforlag, 2001), s. 69.

dansk-tyske fjendtlighed, der prægede

for de tyske myndigheder i Danmark, op-

området. Han var blandt andet medlem

rettede en lokal afdeling af Gestapo i Søn-

af Det unge Grænseværn (DuG), en sam-

derborg, fik den hjælp af Arne Pedersen

ling af ungdomsorganisationer, der var

til den allerførste opgave, hvor ni menne-

imod nazismen og frygtede en indlem-

sker blev anholdt. Resten af Sønderborg-

melse af Sønderjylland i et nazistisk

gruppen blev anholdt af Gestapo, da Arne

Tyskland.2 Mens Arne var ansat på Ans-

følte jorden brænde under sig, og i stedet

gar Skole i Slesvig, begik han underslæb

for at vente på, at Abwehr ville gøre no-

på skolen og overtrak sin egen konto i

get, stak han dem direkte til Gestapo,

banken. Derudover stjal han sin udlejers

som straks skred til anholdelse. For

pung og hendes børns sparebøsser, men

denne fangst fik han en bonus på 1200

blev ikke dømt for noget, idet svigerfaren

kr.6 Arne havde opbygget sig et helt net-

betalte alt tilbage til skole, udlejer og

værk af meddelere, og da han var nødt til

bank.3

at flygte fra Sønderborg til Randers, idet

På trods af, at Arne lokkede tre læ-

han var afsløret som stikker hjemme i Sønderborg, blev han udstyret med

rerkolleger ind i byens nyoprettede mod-

penge nok til at rejse rundt og opbygge

standsgruppe i Sønderborg i september

sig et nyt netværk. Han nåede dog ikke at

1943, med undskyldningen om, at han

være længe i Randers, før befrielsen kom

ikke selv kunne deltage aktivt på grund

og han blev arresteret.7 Mentalundersø-

af familien, opsøgte han i december 1943

gelsen af Arne i forbindelse med retssa-

den tyske efterretningstjeneste, Abwehr,

gen, konkluderede, at han led af en stærk

hvor han blev ansat som stikker.4 Næsten

trang til at gøre sig selv interessant, og at

alle lærerne på Arnes skole var mod-

han havde ”visse problemer med at holde

standsfolk, så han var sikret en lind

virkelighed og fantasi adskilt”, samt ”en

strøm af informationer. En af de kolleger

tendens til at pynte på sandheden og lyve i

som Arne stak, blev dømt til døden af be-

pressede situationer”.8

sættelsesmagten og henrettet i juni

Han blev kendt skyldig i 53 ud af 61

1944.5 Da Werner Best, øverstbefalende

klagepunkter og dømt til døden d. 23.

2 Henning N. Larsen. Stikkeren – Mord uden sam-

5 Larsen, Stikkeren, s. 48.

vittighed. (Tilst: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2010), s. 11-23, samt s. 160. 3 Larsen, Stikkeren, s. 16-17. 4 Larsen, Stikkeren, s. 30-31.

6 Larsen, Stikkeren, s. 78-80.

7 Larsen, Stikkeren, s. 111-133. 8 Larsen, Stikkeren, s. 138-140.

maj 1949. Han blev henrettet i Undalls-

lund Plantage d. 12. juli 1949.

Storstikkersken fra Århus

Ud fra statistikker udvundet fra data

”Man kan ikke se til Bunds i en anden menneskesjæl, men vi har set en Af-

fundet i retshistoriker Ditlev Tamms

grund af Afstumpethed, Kynisme, Forfæn-

store antologi om retsopgøret, Retsopgø-

gelighed. Dobbeltspillet har betaget

ret efter Besættelsen, kunne vi konklu-

hende, hun har intellektuelt krydset Klin-

dere, at en større procentdel af kvinder

ger, hun var ung, men ikke umoden. Hun

fik mildere straffe end mænd, men at

har stukket sine Kammerater, Venner,

denne tendens udlignede sig i takt med,

pyntet sig med de Judaspenge hun tjente.

at fængselsstraffens længde steg. Der var

Paa Anklagemyndighedens og Samfundets

dog en enkelt undtagelse; nemlig døds-

vegne paastaar jeg Lovens strengeste

straffen. Overordnet set indeholdte straf-

Straf, Dødsstraffen, bragt i Anvendelse”. 10

felovstillægget fra 1945 seks forbrydelser, der kunne give dødsstraf: Forbrydelser mod statens sikkerhed, terror, mis-

- Den offentlige anklager. Maren Margrethe Bartram blev født i

handling, mord, angiveri og medlemskab

Århus d. 23. februar 1924. Familien var

af et tysk politikorps (herunder også reg-

stærkt kommunistisk, og Grethe var

net danske hjælpekorps).9 Arne Pedersen

medlem af indtil flere kommunistiske or-

var skyldig i overtrædelse af mindst to af

ganisationer som barn og ung. Senere var

disse, navnlig angiveri og medlemskab af

hun også med til adskillige illegale mø-

et tysk politikorps, nærmere bestemt Ab-

der, og hun kendte til meget modstands-

wehr. Dermed var hans dødsdom næsten

arbejde. Efter et forfejlet ægteskab rejste

garanteret, inden sagen kom for retten.

Grethe til Århus, hvor hun hurtigt kom i

Langt størstedelen af de dødsdømte var

kontakt med den indre kommunistiske

medlemmer af et tysk politikorps og/el-

kreds, som hun i 1944 begyndte at angive

ler hjælpekorps. Disse medlemmer var

til tyskerne for penge.11 Som mangeårig

oftest mænd, med enkelte, bemærkelses-

kommunist stolede alle modstandsfol-

værdige undtagelser. En af disse undta-

kene på hende og indviede hende i mod-

gelser var Grethe Bartram.

standsgruppens hemmeligheder, hvilket

9 Nissen, Den strengeste straf, s. s. 132.

11 Kristensen, Grethe Bartram, s. 12-14.

10 Henrik Skov Kristensen. Grethe Bartram: Fra

kommunist til Gestapoagent. (Tilst: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2010), s. 11.

de senere fortrød inderligt. Hendes angi-

hvor hendes dødsdom blev omstødt til

verier startede ”freelance”, hvor hun fik

livsvarigt fængsel. Hun blev løsladt i

løn hver gang hun kom med oplysninger.

1954, hvorefter hun flyttede til Sverige,

Hun blev dog fastansat som Gestapo-

hvor hun boede til sin død i 2017.15

agent i marts 1945 med en månedsløn på

500 kr., hvilket svarer til cirka 11.000 kr.

”Vor farligste fjende er ikke tyskerne,

i dag.

men deres femte kolonne, de dansk-

Amtslægen i Århus havde adskillige samtaler med Grethe, hvori det kom

fødte landsforrædere, stikkerne”.16 Det er nærliggende at sammenligne

frem, at hun nød den frihed, som pen-

Grethe Bartram med Arne Pedersen. De

gene fra Gestapo gav hende, og at hun

var begge aktive i diverse organisationer,

desuden som ung havde moret sig meget

og de blev begge tidligt involverede i

med at lyve overfor folk, blot for at se,

modstandsarbejde. De startede begge

hvor meget de ville tro hende. Moderen

med at angive deres tidligere modstands-

fremhævede også Grethes behov for at

kammerater, og gik derefter undercover

hævde sig og føle sig vigtig, der ofte kom

for tyskerne for at infiltrere og angive

i følgeskab af anseelige pralerier.12 Rets-

endnu flere. Begge var i et forhold, hvor

lægerådet konkluderede, at Grethe var

modparten intet anede om deres forræ-

”en amoralsk, selvhævdende psykopat med

deri. De var begge forældre, med geval-

en vis følelseskulde og med mytomane til-

digt rod i økonomien. De optrådte begge

bøjeligheder”.13

som modstandsfolk, for at kunne komme

Grethes stikkerier førte, udover an-

tæt på fjenden og lokke hemmeligheder

holdelsen af hendes egen bror og eks-

ud af dem, som de senere kunne give vi-

mand, til, at 33 af de op mod 70 angivne

dere til deres tyske overordnede. De har

mennesker blev ført til tyske koncentra-

begge udvist særlig iver i deres arbejde,

tionslejre, hvoraf 9 ikke overlevede.14

der til sidst betød, at de havde stukket så

Hun blev dømt til døden d. 27. november

mange, at der ikke længere var tvivl om,

1946, og benådet d. 9. december 1947,

at det var dem, der var stikkerne. For

12 Kristensen, Grethe Bartram, s. 147-153.

Henrik Skov Kristensen har de nyeste oplysninger). 15 Kristensen, Grethe Bartram, s. 11, 135 og 139140. 16 Ditlev Tamm. Retsopgøret efter besættelsen. (Viborg: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1984), s. 365.

13 Kristensen, Grethe Bartram, s. 159.

14 Kristensen, Grethe Bartram, s. 11 (Tamm skri-

ver i Retsopgøret, på s. 374, at det er 35, der blev ført til koncentrationslejre, og at 8 afgik ved døden eller blev meldt savnet, men vi må antage, at

deres flid blev de begge forsøgt likvideret

Litteratur

af modstandsgruppen. Grethe blev benå-

- Bøgh, Frank. De dødsdømte. Århus: For-

det i 1947, og Arne blev henrettet i 1949. Hendes benådning skabte tydeligvis ikke en præcedens for at benåde stikkere. Så hvad var så forskellen mellem Grethe og Arne? De begik stort set de samme forbrydelser og blev idømt

laget Documentas, 2005. - Kristensen, Henrik Skov. Grethe Bartram: Fra kommunist til Gestapoagent. Tilst: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2010. - Larsen, Henning N. Stikkeren – Mord

samme straf. Så hvorfor blev den ene be-

uden samvittighed. Tilst: Nyt Nordisk

nådet, mens den anden blev henrettet?

Forlag Arnold Busck, 2010.

Daværende justitsminister Niels Busch-

- Nissen, Jesper. Den strengeste straf:

Jensen udtalte sig om, at man ikke ville

Dødsstraffens genindførelse i Danmark

slå kvinder ihjel i Danmark, idet der var

1945. Gylling: Roskilde Universitetsfor-

en frygt for, at henrettelsen af en kvinde

lag, 2001.

ville skabe uro i store dele af befolknin-

- Tamm, Ditlev. Retsopgøret efter besæt-

gen, samt at henrettelsen af en kvinde

telsen. Viborg: Jurist- og Økonomfor-

ville være ubehagelig for den politideling,

bundets Forlag, 1984.

der skulle udføre henrettelsen. Ministeren konkluderede derfor: ”Over for en Kvinde maa naade gaa for ret”.17

17 Kristensen, Grethe Bartram, s. 141.