Lokal heltedåd og Randers-champagne

LOKAL HELTEDÅD OG RANDERS-CHAMPAGNE Af Frederikke B. A. Nielsen, 7. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

Randers er i dag en by med et noget omdi-

historien om den lokale helt mere spæn-

skuteret ry og rygte. Sjællandske gymnasie-

dende.

elever gør grin med de unge randrusianers

Men hvorfor er Ebbesen kåret til helt og

påklædning til fester, mens kineserne bare

ikke forbryder? Nok var greven tysk, men

må ege et stykke med Randers centrum.

kan det virkelig retfærdiggøre et mord? Den

Men byen er mere end, hvad den bliver gjort

gamle legende om Niels Ebbesen kan findes

til grin for, eller det var den i hvert fald en-

nedskrevet blandt Anna Munks håndskrif-

gang.

ter allerede omkring 1590,2 men er højst

Går man ned ad Storegade, næsten helt ned i bunden, vil man støde på en flot gam-

sandsynligt blevet overleveret oralt helt siden hændelsen i 1340.3

mel bygning med en blodig historie. Øverst

I folkevisen om Ebbesen fortælles det,

er der et vindue, som for altid må stå på

hvorledes han ikke ønsker at adlyde den ny-

klem. Hvis det nogen sinde bliver lukket, vil

ligt tilkommende greve, hvortil Ebbesen får

hele byen brænde ned til grunden. Dette er

valget om, at blive landsforvist eller hængt.4

kendt som den kullede greves forbandelse.

Han spørger sin hustru til råds, som siger, at

Der er dog ét enkelt problem med denne

han kunne slå greven ihjel. Et råd, som Eb-

fortælling: Bygningen er fra 1643, men Grev

besen vælger at følge i samarbejde med en

Gert, blev allerede myrdet af Niels Ebbesen

række følgesvende.5 Morderne flygter fra

i 1340.1 Husets historie er ganske enkelt

gerningsstedet med den afdøde greves hær

fantastisk! Bare synd, at kun det halve er

lige i hælene. Ebbesen og hans kompagno-

sandt.

ner flygter ved at krydse broen, der går over

Ebbesens dåd Den er god nok med greven og Ebbesen, men historien om vinduet, tyder på at være noget, man har fundet på senere, for at gøre

1

Erik Ulsig ”Valdemar Atterdag, Margrethe og Erik af Pommern 1340-1439” i Danmarks historie i grundtræk red. Steen Busck et al. (Arhus universitetsforlag, 2011), s. 70 2 ”Den ældste danske viseoverlevering, Anna Munks håndskrift (Gks. 2396,4º)” Tilgået 8/7-2020 https://cst.dk/dighumlab/duds/DFK/Dorthe/html/Munk.htm

2

Gudenåen, og for at sænke sine forfølgere, frigives broen fra landjorden, og slænget flygter til Grenå.6 Visen rundes af med en klar hæder til byens befrier, især til Niels Ebbesen, som stod

3

Siden Anna Munk har nedskrevet folkevisen om Ebbesen, er den blevet oversat til nydansk. I denne artikel vil der blive henvist til en oversættelse af O. J. Kofoed, 1977 (Tilgået via Randers Stadsarkiv 17/10-2019) 4 Niels Ebbessøn visen, strofe 24 5 Ibid. strofe 32-56 6 Ibid. Strofe 57-66

i spidsen for mordet på byens tyran; den

hinanden.9 I denne forbindelse argument-

kullede grev Gert.7

erer han, at ”[…] all communities larger than

Randers blev altså reddet af denne Niels

primordial villages of face-to-face contact

Ebbesen og er blevet hædret lige siden, men

(and perhaps even these) are imagined.”10

hvem var manden egentlig? Spørgsmålet

Altså, at selv samfund, hvor indbyggerne

dukkede op i aviser fra tid til anden, men i

primært har sin kommunikation ved at

1800-tallet tog det fat. Her er det blevet snu-

være til stede rent fysisk, kan være forestil-

set frem, at Ebbesen ikke engang kom fra

lede. Det vil sige, at det er muligt, ud fra An-

Randers, men højst sandsynligt kom fra Thi-

dersons citat, at trække teorier om kollek-

stedsområdet, samt var af mere eller min-

tive erindringer ned på lokale plan. Det vil

dre adelig slægt og sandsynligvis ridder.8

altså sige, at selv kollektive erindringer kan

Erindringen om dåden Fortællingen om Ebbesen har engang været almen kendt i hele landet, og det vides ikke med sikkerhed, hvornår fortællingen om Ebbesen svinder ind til lokalsamfundet i Randers. Under alle omstændigheder har der i hvert fald været behov for denne erindring.

For at forstå fænomenet lokalhistorie og dens betydning, kan man kigge på værket Imagined Communities af Benedict Anderson. Her definere han nationen som et forestillet fællesskab, på baggrund af en række betragtninger; blandt andet det, at det er umuligt for alle nationens borger at kende

7

Ibid. Strofe 70 Jesper Langballe, ”På sporet af Niels Ebbesen”, Morgenavisen JyllandsPosten, 16/1-1972 (tilgået via Randers Stadsarkiv 17/10-2019) 9 Bendict Anderson Imagined Communities (1991, 2. udg.) s. 6 10 Ibid.

8

finde sin plads i lokalsamfund, som Randers.

Annette Warring har i en artikel til Temp forsøgt at navigere i de forskellige begreber inde for blandet andet erindring, og forklare det blandt andet, at: ”[erindring] handler om at tilskrive det fortidige i en nutidig sammenhæng.”11 Legenden om Ebbesens dåd bliver holdt i live, og synes at blive brugt til at skabe en form for fællesskabsfølelse blandt indbyggerne i Randers. Ebbesen får altså ikke helt lov til at hvile i fred. I 2007 fik den engelskfødte Robin Brown en idé om at markere Randers på verdenskortet ved at omtale Ebbesen som en dansk Robin Hood figur.12 Brown, der er selv opvokset i Nottingham, 11

Annette Warring, "Erindring og historiebrug. Introduktion til et forskningsfelt", temp - Tidsskrift for historie 2 (2011) s. 13 12 Jan Sisseck, ”Niels Ebbesen skal trække turister til Randers”, Amtsavisen, 14/5-2007 (tilgået via Randers stadsarkiv 17/10-2019)

3

og efter at have hørt historien om Ebbesen

dog kun indtil den sorte død, hvor skatterne

første gang, efter at være flyttet til byen, så

blev svære for bønderne at betale. Adels-

han et klart lighedstegn mellem sine nu to

mændene søgte derfor hellere en alliance

by-helte.13

med greverne.17 Det var først i 1368, at det

Man kan altså argumentere for at der er sket en udvikling i brugen af – og forholdet

lykkedes Valdemar Atterdag at etableret et samarbejde med adlen.18

til – legenden om Ebbesen. Denne udvikling

Alligevel kan Ulriks udsagn være sigende

kan beskrives ved brug af Klas-Göran Karls-

om en fortælling, som kongemagten sikkert

sons model og termologi om historiebrug:

har nydt godt af: at mordet på Grev Gert var

Mytens historiebrug er gået fra at være ide-

startskuddet til et suverænt Danmark med

ologisk til moralsk og slutvis til kommer-

rigdom og magt. En fortælling som også ses

ciel.14

i folkevisen Legenden om Niels Ebbesen. Her

Danmark var som nævnt pantsat til tyske

ses altså den ideologisk historiebrug af Eb-

grever, heriblandt Grev Gert. Dette resulte-

besen, idet der har været et behov for at

rede i at den danske kongemagt og dens til-

konstruere en fortælling om en landshelt.19

hørende intuitioner, som adlen, mere eller

Funktionen af visen her givetvis været at le-

mindre blev sat ud af funktion.15 Ulrik Halløj

gitimere Ebbesens dåd, da greven faktisk

beskriver desuden således i sit bidrag til

var i Danmark på et helt politisk legitimt

værket Danmarks historie, at bønderne var

grundlag. Det synes at have været vigtigt for

klart indstillede på, at hjælpe kongen tilbage

kongemagten at bruge denne fortælling til

til magten og betalte glædeligt deres skat-

egen vinding, i sin genindsættelsesperiode.

ter.16 En dog lidt romantiseret forklaring af

Denne fortælling tages op igen i Dan-

situationen. Det skal huskes, at uden kongen

marks guldalder og omkring 1. slesvigske

var der ingen adel, i hvert fald havde denne

krig, hvor danske digtere sætter Ebbesen på

mistet sine privilegier. Adelsmænd og rid-

lige fod med Holger Danske. Her ses der

dere havde derfor stor interesse i at frem-

altså et moralsk historiebrug af legenden,

skynde kongens genindsættelse. Dette er

hvilket kommer til udtryk igennem et behov

13

15

14

Ibid.

Klas-Göran Karlsson, 2014: „Historiedidaktikens te-

ori“ i K. Karlsson og U. Zander (red.) Historien är nu, Lund. Studenterlitteratur; her vil kun et par af hans syv inddelinger blive nævnt.

4

Danmarks historie s. 69 Ibid, s. 70 17 Ibid.

18 Ibid, s. 73 19 Karlsson 2014, s. 52-56 16

for at genopdage Danmarks storhed efter

folks erindring, men i et mere globaliseret

bombningen af København i 1807.20 Effek-

Danmark spiller den slags helte ikke læn-

ten var, sammen med resten af perioden, at

gere samme rolle, og behovet for dem er

samle og rehabilitere danskerne om natio-

ikke det samme. Danmark er ikke i krig på

nale symboler.

samme måde som under de slesvigske krige,

I dag er behovet for, og derfor også histo-

og Danmarks nationale suverænitet er ikke

riebrugen af, Niels Ebbesen en anden. Det

i krise som under dets pantsættelse. Dan-

kunne tænkes, at efter traumet i 1864, en

mark er måske ikke perfekt, men objektivt

større barbering af Danmarks areal, samt

set er Danmark faktisk godt kørende. Der er

enevældens fald har medvirket en ind-

ikke brug for helte. Der er ikke brug for er-

skrumpning af behovet for nationale sym-

indringer om heltemodig dåd, der redder

boler. Ebbesen rolle er derfor nu kun stor i

konge og fædrelandet, fordi både stat og

Randers. I byen har historiebrugen ændret

dronningen har det fint. Havde Danmark

sig til at være kommerciel. Behovet i Ran-

været groft truet på dets suverænitet, vil der

ders er en økonomisk vækst,21 og derfor har

højst sandsynligt være et behov for erin-

den før omtalte (englændere) søgt at gøre

dringer om helte. Hvem ved, måske vil Eb-

Ebbesen til den danske Robbin Hood, for

besen igen engang blive husket for sin dåd?

selv at hjælpe sit nye lokalsamfund.

Ebbesens rolle Behovet for fortællingen om Niels Ebbesen, og brugen af samme, har altså ændret sig over tid. Dette leder op til igen at tage fat i hvad Annette Warring skrev om erindring; at den bruges til at ”tilskrive fortiden en i nutidig sammenhæng.”22 Erindringer er altså i den forstand kun, hvad nutiden har brug for, at den er. I en tid hvor nationale

Litteratur: Anderson, Bendict, Imagined Communities (1991, 2. udg.)

Karlsson, Klas-Göran 2014: „Historiedidaktikens teori“ i K. Karlsson og U. Zander (red.) Historien är nu, Lund. Studenterlitteratur

symboler var vigtige for den romantiske overklasse, havde Ebbesen en flot plads i 20 21

Ibid.

Ibid.

22

Warring, 2011, s. 13

5

Langballe, Jesper, ”På sporet af Niels Ebbesen”, Morgenavisen JyllandsPosten, 16/1-1972

Sisseck, Jan, ”Niels Ebbesen skal trække turister til Randers”, Amtsavisen, 14/5-2007

Ulsig, Erik, ”Valdemar Atterdag, Margrethe og Erik af Pommern 1340-1439” i Danmarks historie i grundtræk red. Steen Busck et al. (Arhus universitetsforlag, 2011)

Warring, Annette, "Erindring og historiebrug. Introduktion til et forskningsfelt", temp - Tidsskrift for historie 2 (2011) s. 13

”Den ældste danske viseoverlevering, Anna Munks håndskrift (Gks. 2396,4º)” Tilgået 8/7-2020 https://cst.dk/dighumlab/duds/DFK/Dorthe/html/Munk.htm

Niels Ebbessøn visen, oversættelse af O.

J. Kofoed, 1977

6