Matadors fortælling om besættelsen

MATADORS FORTÆLLING OM BESÆTTELSEN Af Line Pape, 7. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

Indledning

eviggjort for seerne, da hun ender med at få et

DR’s tv-serie Matador havde premiere i 1978

hjertestop under mødet. For indbyggerne i

og kørte indtil 1982. Siden premieren har se-

Korsbæk bliver Enkefru Møhges modstand et

rien, foruden at have solgt sig bredt ind i de

symbol på den første modstand.2 Et andet ek-

danske hjem, været genudsendt syv gange – se-

sempel er Fru Varnæs, der før krigen skødes-

neste sidste år.1 På denne måde har tv-serien

løst inviterede en tysker på visit. Efterfølgende

haft stor gennemslagskraft i Danmark, hvor det

begyndte krigen og tyskeren, nu som nazistisk

er svært at finde en dansker, der ikke er be-

officer, ankom midt i et te-selskab hos Fru Var-

kendt med serien. Matador fremstiller Dan-

næs. I scenen kan seerne tydeligt aflæse da-

mark i perioden fra 1929 og frem til 1947, hvor

mernes fjendtlighed og afsky overfor tyskeren,

besættelsesårene således er en del af serien.

hvor Fru Varnæs’ søster, Elisabeth Friis, hur-

Matadors gennemgående hovedtematik, i be-

tigt får vist ham vejen ud igen, og hun fastslår

sættelsesårene, er danskernes brede mod-

det ved at sige: ”Han forstod slet ikke, at han

standskamp. Her bliver der skitseret forskel-

ikke var velkommen”3, hvilket fjerner enhver

lige grader af modstand, der tilsammen får

tvivl om deres holdning til besættelsen.4 Disse

danskerne til at fremstå som en enhed. Indbyg-

to episoder viser ikke en direkte modstands-

gerne i den fiktive by Korsbæk bliver fremstil-

kamp, men tydeliggør alligevel en passiv mod-

let med en generel fjendtlighed mod tyskerne,

stand mod tyskerne, hvor de valgte at tage af-

som udtrykkes på forskellig vis, dog med visse

stand eller modsætte sig dem. For seerne bliver

undtagelser. Et eksempel på diversiteten i

sådanne scener en del af en samlet national

modstandskampen, kan være den fornemme

holdning og modstand til tyskerne, selvom de

90-årlige Enkefru Fernando Møhge, som vilje-

ikke udfører en direkte modstand.

fast modsatte sig tyskerne, da hun ville i ban-

Matador inkluderer ligeså eksempler på

ken. Enkefru Møhge endte med at give den ty-

direkte modstand, hvor grisehandleren Oluf

ske soldat et slag med sin stok, da han prøvede

Larsen og hans kone Katrine Larsen kan næv-

at holde hende tilbage. Enkefru Møhges hold-

nes. Ikke alene har Hr. Larsen hængt et billede

ning til tyskerne er klar i scenen, hvor hun ikke

af Hitler op på toilettet, fordi han mente, at det

har meget tilovers for dem. Efterfølgende bli-

var der, han hørte hjemme og valgt ikke at

ver hendes modstand og holdning til tyskerne

sælge grise til tyskerne. De har desuden

Matadoronline, http://matadoronline.dk/?page_id=375 (27/04/20) 2 Balling, Erik, Episode 17. 1:7 – 1:10. Matador, Nordisk Film, 1980

Balling, Episode 16. 1:3 ibid.: 1:2 - 1:3

medvirket i modstandsbevægelsen, ved at

modstand, er en tilbagevendende problemstil-

skjule kommunister, jøder, den tyske forfatter,

ling. Denne problemstilling har sit afsæt i en

Herbert, samt våben på deres gård.5 Familien

grundfortælling, der blev skabt under befriel-

Larsen bliver udpenslet som stærkt imod be-

sen af Danmark og udsprang som et produkt af

sættelsen, hvor de gerne gør deres del for at

et politisk kompromis og nylige alliance mel-

ændre situationen. Udover familien Larsen, er

lem politikerne og modstandsbevægelsen. Re-

det de gode borgerlige kredse i byen, som dok-

geringen havde i de første tre og et halvt år

tor Hansen, Elisabeth Friis, bankdirektør Kre-

modarbejdet frihedskæmperne, men efter ty-

sten Skjern og hans fuldmægtig, der er en del

skerne tilspidsede politikken, valgte de to ak-

af byens modstandsbevægelse. Seerne oplever

tører at danne fælles front.7 Både modstands-

blandt andet modstandsbevægelsen planlægge

folkene og politikerne var klar over, at grund-

og udføre en aktion mod tyskerne, samt at

fortællingen havde et forsnævrede syn på vir-

hjælpe jøder og kommunister til Sverige.6 Som

keligheden, men de vidste, at en bevidstheds-

seer får man hurtigt fornemmelsen af, at de få

dannelse om besættelsestiden var afgørende

frihedskæmpere der var og deres handlinger

for, hvem der ville løbe med magten efter be-

var kendt af alle i Korsbæk by, hvor der blandt

frielsen.8 De ville bruge grundfortællingen til

indbyggerne var en tavs velviljehed og be-

at skabe bevidsthedsdannelsen om besættelsen

vidsthed om deres handlinger. Disse eksempler

med en bevidst afvigelse fra, hvordan den vir-

er blot få iblandt mange scener med modstand

kelige besættelsestid var, og derved opstår en

i Matador, hvor kun få adskilte sig fra normen.

historisk ukorrekthed. Politikere og mod-

Byen opnår heraf en fælles vilje og holdning til

standsfolk brugte således et historisk udgangs-

besættelsen, hvor både de passive og aktive

punkt til at skabe mere validitet, om den sam-

modstandsscener tilsammen giver en ensartet-

lede front mod tyskerne for at nå deres egne

hed og homogenitet blandt byboerne.

agendaer.

Den

danske

befolknings

be-

vidsthedsdannelse af besættelsen vil som følge De gode mod de onde

heraf blive misvisende, hvor man ville danne

Går man helt tæt på Matadors episoder om be-

en kollektiv erindring af den version som poli-

sættelsen står det hurtigt klart, at nationalfæl-

tikerne og modstandsfolkene blev enige om.

leskabsfølelse samt både den passive og aktive

Politikerne og modstandsfolkene promoverede

Balling, Episode 18. 0:21-0:23 og 1:10-1:14 Ibid.: 0:8-0:15 og 1:10- 1:14 7 Warring, Anette og Bryld, Claus: Besættelsestiden som kollektiv erindring. (Roskilde, 1998) S. 91-92 6

Warring, Anette: Erindring og historiebrug. Introduktion til et forskningsfelt. (Temp – Tidsskrift for historie, 2011) S. 79

fortællingen på trods af de historiske uoverens-

Nordland, fordi det passer ind i hans karakter.9

stemmelser, fordi det var fortællingen om et

På samme måde kan det ses ved familiens Var-

Danmark, der stod sammen i bekæmpelsen af

næs’ stuepige, Frøken Holberg, der får en tysk

besættelsesmagten.

kæreste, hvor hun forinden blev skitseret som

Matadors afsæt i denne grundfortælling

både håbløs og inkompetent.10 Det kan undres,

kan bemærkes i den måde, hvorpå der bliver

at tyskertøser og danske nazister er en del af

opstillet konstater mellem gode indbyggere,

serien, da det giver pletter på glansbilledet af

som handler nationalt og de dårlige byboere,

den danske besættelse, men portrætterne følger

som handler unationalt. Udover de to gruppe-

alle grundfortællingens spilleregler, hvor de

ringer bliver tyskerne placeret i serien, som de

unationale: ”[…] repræsenterer det afvigende

udefrakommende, der har trængt sig ind på by-

både som mennesker og i kraft af deres lands-

samfundet med en brutalitet og voldsomhed,

forræderiske handlinger.”11 Frøken Holberg og

hvor de ikke forstår, at de ikke er velkomne,

Holger fremstilles som stereotyper, der som

som Elisabeth Friis påpeger. De tidligere om-

følge af deres afvigelse fra normaliteten i Kors-

talte eksempler på modstand viser ligeledes en

bæk også afviger fra den rigtige måde at hånd-

national håndtering af besættelsen, der ifølge

tere besættelsen på. Som i grundfortællingen

grundfortællingen er den rigtige og nationale

bliver afvigerne afmalet som unormale, der

handlemåde. Det kan ikke undgås at bemærke

handler unationalt, hvor de normale handler

den skarpe kontrast mellem nationale og unati-

nationalt.12

onale indbyggere i Korsbæk; ofte fordi de una-

Det er dog ikke kun tyskerpiger og øst-

tionale i forvejen var sat i et dårligt lys. De una-

frontfrivillige, der bliver karakteriseret som

tionale karakterers håndtering af besættelsen

unormale, hverken i grundfortællingen eller i

kommer derved ikke som en overraskelse for

Matador. De unormale var også værnemagere,

seerne, men er en naturlig del af deres person-

hvor forretningsmanden Skjold-Hansen gør sig

lighed. Den mest åbenlyse karakter af disse er

gældende. Det ses både, at indbyggerne i Kors-

Holger Jørgensen. Igennem hele serien er der

bæk taler nedladende om hans forretninger, og

blevet lagt vægt på hans uklædelige person og

at børn laver hærværk på hans havelåge. See-

svigt af ekskonen Ingeborg Skjern og datteren

ren får hurtigt opfattelsen af, at Skjold-Han-

Ellen Skjern. Seerne bliver derfor ikke forbløf-

sens håndtering af besættelsen er unational og

fet, da Holger bliver medlem af Regiment

forkert, hvor indbyggerne tager afstand til

Balling, Episode 18. 0.21 ibid.: 0:43 - 0:45

Warring og Bryld: Besættelsestiden som kollektiv erindring. S. 68 12 Balling, Episode 18. 0:43 - 0:45

ham. Efter befrielsen skal han yderligere stilles

videnskabelige-, en eksistentiel-, en ideologisk

til ansvar overfor sine affærer med tyskerne.13

historiebrug, ikke-brug af historien, en poli-

Karakterer som tyskerpiger, østfrontfrivillige

tisk-pædagogisk- og den kommercielle histo-

og værnemagere bliver således skitseret som

riebrug, kan det udledes, at Matador har en

unormale og afvigere fra normen under besæt-

kommerciel historiebrug. Det betyder en histo-

telsen. Sådanne personer blev i grundfortællin-

riebrug med vægt på underholdning og indtje-

gen og ligeledes i Matador sat i bås med ty-

ning. Historiebrugen har til hensigt at skabe en

skerne som dem, der stod udenfor det danske

autenticitet omkring serien, ligesom det reali-

nationale fællesskab.

stiske element, der kan forøge seriens indtjening og succes.16 Dog kan der i den kommer-

Realismen overfor mystikken

cielle historiebrug opstå historiske ukorrekthe-

Grundfortællingen har yderligere to elementer:

der, i kraft af det underholdende aspekt. Som

realisme og mytisk. Disse to elementer er in-

følge af, at Matador er baseret på grundfortæl-

korporeret i Matador, hvor vægtskålen er no-

lingen, og har et kommercielt historiebrug, kan

genlunde ligeligt fordelt mellem begge ele-

man hverken sig, at den er historiske ukorrekt

menter. I Matador skal det realistiske element,

eller historisk korrekt, men en blanding. Det

på samme måde som i grundfortællingen,

mytiske element kommer ikke kun til udtryk i

skabe rammerne for besættelsestiden så nøjag-

Matador som historiske ukorrektheder, men

tigt som muligt. Seerne oplever en generel op-

desuden som et idealiseret billede af besættel-

fattelse af besættelsestiden, hvor en del stem-

sestiden, der følger grundfortællingens beskri-

mer overens med virkeligheden. I Matador er

velse af den forenende modstandskamp. I Ma-

der dog afvigelser, såsom en grisehandler, der

tador bliver de politiske uenigheder og klasse-

ikke sælger grise til tyskerne. 14 Under Anden

forskelle i byen pludseligt fejet ind under gulv-

Verdenskrig var dette dog meget udbred.15 Så-

tæppet, da besættelsen står og banker på. Et af

danne afvigelser er både et udtryk for det my-

de klareste eksempler er, da Fru Varnæs og Da-

stiske element fra grundfortællingen, men også

niel Skjern går sammen om at hjælpe jøden Hr.

i form af den historiebrug, der er gældende i

Stein med at flygte hen til grisehandleren, in-

Matador. Ved at undersøge Klas Göran Karls-

den den tyske aktion mod de danske jøder blev

son

sat ind. Sammenholdet i scenen er enestående,

syv

historiebrugstypologier;

den

Ibid.: 0:10 – 0:12. Samt, Balling, Episode 19. 0:520:54 14 Balling, Episode 18. 0:20 – 0:22. Matador. 15 Nationalmuseet - museer og slotte i hele Danmark

https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/genstande-afenestaaende-betydning/genstande-fra-frihedsmuseet/bacongris/ (15/09/21) 16 Warring: Erindring og historiebrug. Introduktion til et forskningsfelt. S. 24-25

da Hr. Stein og Fru Varnæs bliver nødsaget til

danske nations kollektive erindringer om be-

at overnatte hos grisehandleren, hvilket inden

sættelsesårene. Her kan det først og fremmest

besættelsen ville have fået Fru Varnæs til at

påpeges, at det er de kulturelle formidlingsfor-

sige de berømte ord: ”Jeg går i seng.”, men

mer, som film og tv-serier, der har den største

som nu på grund af omstændighederne er

indpas på vores historiesyn samt erindringer.

yderst uvæsentlige.17 Korsbæk og danskernes

Det skyldes, at fiktion har en mere sanselig

nationale sammenhold kommer således til ud-

måde at skabe erindringer på, som er særdeles

tryk, hvor der skitseres en kamp mellem det

effektiv, end eksempelvis faghistoriske bø-

gode og det onde.

ger.18 Det kan hermed siges, at Matador alle-

Besættelsens modstandsbevægelse og po-

rede fra starten havde en god position for at

litikernes pludselige forening omkring grund-

fremme en nations kollektive erindringer om

fortællingen træder tydeligt frem i Matador.

besættelsestiden.

Der bliver malet et glansbillede af besættelses-

Matadors episoder om besættelsestiden

tiden, som tegner myten om, at hverdagens in-

er, som tidligere nævnt, baseret på grundfor-

terne uenigheder og brydninger ingen rolle

tællingen, der blev skabt med en politisk histo-

spillede, da fjenden stod ved døren. Matador

riebrug og politisk erindring om de fem år.

gengiver myten om de fem besættelsesår, hvor

Warring og Bryld beskriver dertil grundfortæl-

danskerne havde et sammenhold, nationalfø-

lingen således: ”Den indgår som en sproglig

lelse samt en passiv og aktiv modstandskamp,

diskurs i den danske kollektive erindring om

der udgjorde en fælles front mod besættelses-

besættelsestiden…”19 Det kan heraf udledes, at

magten. De danskere som afveg fra en national

Matador har bygget videre på allerede eksiste-

håndtering, fremstår i Matador som unormale

rende kollektive erindringer, som fandtes i den

og ikke rigtige danskere. Det er en historie om

danske nation ud fra en erindring og historie-

besættelsestiden, som danskerne kan identifi-

brug af politisk karakter, nemlig grundfortæl-

cere og spejle sig i.

lingen. Derudover har en national fortid en god mulighed for at skabe nationale erindringsfæl-

Erindringerne om de fem år styrkes

leskaber i form af nationale kollektive erin-

Matador er som sagt en meget populær serie,

dringer.20 Besættelsen har således skabt erin-

som heraf har haft en vis påvirkning på den

dringsfællesskaber ud fra grundfortællingen,

Ibid.: 0:49 – 1:10. Vinter og Sørensen: Besættelsestiden er en erindringspolitisk kampplads.

17 18

Warring og Bryld: Besættelsestiden som kollektiv erindring. S. 55 20 Warring og Bryld: Besættelsestiden som kollektiv erindring. S. 20

da den i mange år var dominerende indenfor

stod imod besættelsesmagten, enten direkte el-

alle formidlingsformer. Matador viderebyg-

ler passivt. De tager begge afstand fra de una-

gede herved på den danske nations kollektive

tionale danskere, ved at fremstille dem som en

erindringer om en idealiseret besættelsestid,

minoritet bestået af stereotyper, der var unor-

hvor der var en bred front af modstand, med få

male og dumme, hvoraf deres handlinger skal

afgivende unationale folk, som kunne affejes

ses i det lys. De nationale danskere udgør der-

som unormale.

imod størstedelen af befolkningen, hvor de

Erindringer har altid et nutidigt formål,

både tog afstand til tyskerne og de unationale

hvor der skabes en historiebevidsthed gennem

danskere. Matador er igennem dens høje seer-

fortiden, nutiden og fremtiden. Sammenhæn-

tal og gennemslagskraft blevet til en dansk kul-

gen mellem de tre tider, kan ses i Matadors po-

turarv, hvor dens udlægning af de fem år har

pularitet, hvor danskerne godt kan lide det

viderebygget på allerede eksisterende kollek-

selvportræt, som bliver malet af fortiden, der

tive erindringer om besættelsen. Serien har

yderligere stemmer overens med eksisterende

gennem dens formidlingsform et stærkt stand-

erindringer. Samtidig giver glansbilledet en vis

punkt i forhold til at skabe kollektive erindrin-

forventning til fremtiden, om danskernes måde

ger, hvor dens kommercielle historiebrug og

at håndtere fremtidige kriser på. Filosoffen og

udbredelse i det danske samfund har forstærket

sociologen Maurice Halbwach pointerer, at fo-

det. Matador har gennem dens kollektive erin-

restillingen om nationen skaber en form for

dringer haft mulighed for at skabe billeder og

tryghed for individet.21 I utrygge tider kan in-

erindringer om besættelsestiden, der både kan

dividet således opnå en tryghed ved at erindre

være historisk ukorrekte og historisk korrekte,

og beskue fremtiden ud fra nationens fælles-

hvor en glemsel om danskernes mangeartede

skab i fortiden, som det for eksempel bliver af-

reaktioner på besættelsen er herskende. Det

billedet i Matador.

idealiserede selvportræt af de fem år, som Matador maler, har givet udslag på den danske na-

Konklusion

tions kollektive erindringer og desuden på den

Det kan konkluderes, at Matadors episoder om

danske nationale identitet, der gennem dens

besættelsen positionerer sig særdeles tæt på

gentagende udsendelser er blevet bredt ud til

grundfortællingen. Begge fortællinger har fo-

de efterfølgende generationer og helt frem til i

kus på et samlet Danmark, der som en enhed

dag.

(red.), Nation og stat, identitet og fortælling (2018). S.49

Böss, Michael: National identitet, i Carsten Humlebæk. Henrik Høeg Mülle og Kristian L. Nielsen

Man kan dog undre sig over den individuelle

Litteratur

danskers egen erindringspraksis og historiebe-

Balling, Erik: Matador (episode 16-21). Nor-

vidsthed, om man er kritisk overfor Matadors

disk Film, 1978-1981

udlægning af besættelsen? Om man husker, at

Böss, Michael: National identitet, i Carsten

Matador udspringer af grundfortællingen, hvor

Humlebæk. Henrik Høeg Mülle og Kristian L.

dens oprindelse var politisk og til dels et magt-

Nielsen (red.), Nation og stat, identitet og for-

middel til få accepteret Danmark på de alliere-

tælling. Samfundsvidenskaberne, 2018.

des side, eller om man har fortrængt eller glemt

Matadoronline,

det? Gennem Matador får seerne fremstillet

line.dk/?page_id=375 – besøgt 27/04/20

den idealiserede besættelsestid, hvor stort set

Vinter, Stine Maria og Sørensen, Jacob: Besæt-

alle var en del af modstandskampen, og de for-

telsestiden er en erindringspolitisk kampplads.

skellige politiske uoverensstemmelser var for-

Videnskab.dk, 2019. https://videnskab.dk/kul-

svundet. Om den individuelle dansker husker

tur-samfund/besaettelsestiden-er-en-erin-

på det politiske narrativ der er tillagt, er svært

dringspolitisk-kampplads - Besøgt 27/04/2020

at sige. Men det kan konkluderes, at Matador

Warring, Anette og Bryld, Claus: Besættelses-

har viderebygget en nations kollektive erin-

tiden som kollektiv erindring. Roskilde, 1998.

dringer om besættelsesårene, hvor det har

Warring, Anette: Erindring og historiebrug.

skabt et særligt sprog og forestillinger om de

Introduktion til et forskningsfelt. Temp – Tids-

nationale og unationale grupper. I besættelsens

skrift for historie, 2011.

anderledes og ekstraordinært tidsrum står den

Nationalmuseet - museer og slotte i hele Dan-

danske socialitet tilbage som et lysende billede

mark

for seerne.

maer/genstande-af-enestaaende-betyd-

http://matadoron-

https://natmus.dk/historisk-viden/te-

ning/genstande-fra-frihedsmuseet/bacongris/ besøgt 15/09/21