Metal og militærhistorie

METAL OG MILITÆRHISTORIE: Sabatons brug af historien i deres musik og tekster Af Johannes Korsdal Nielsen, 6. Semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

I løbet af det 19. og 20. århundrede fik professionelle

universitetsuddannede

historikere

Sabaton er et svensk power metal band,

nærmest tilkæmpet sig et monopol på formid-

som har eksisteret siden 1999. Bandets navn er

lingen af historie. Dette billede af en faghisto-

i sig selv en historisk reference, nemlig den del

risk formidling er i dag under pres fra alle si-

af en pladerustning fra senmiddelalderen, der

der. Globaliseringen og demokratiseringen af

dækker foden. Bandet udgav i 2000 en demo-

teknologi som internettet, giver andre historie-

CD kaldet ”Fist for Fight” og indspillede to år

interesserede muligheden for at indsamle in-

efter albummet ”metalizer”, hvor de originale

formationer om fortiden og bruge dem i deres

sange fra ”fist for fight” også findes på. På de

egne formidlinger og forretninger. I dag er en

første albums efterligner bandet den gængse

forholdsvis kyndig undervisningstime i histo-

metalmusik, med sange der referer både til hi-

rie kun et par klik væk og gemmer sig under

storiske begivenheder men også særligt fan-

navne som ”kurzgesagt”, ”crashcourse” eller

tasy-verdenen, som eksempelvis ”shadows”,

endda ”Sam o’nella academies”. Historiefor-

der beskæftiger sig med Tolkiens univers.

midling er blevet demokratiseret.

Ifølge SVT havde bandet opnået sit særlige musikalske udtryk allerede ved udgivelsen af

I rock- og metalmusikken har man næste

de 2 første albums.

altid anvendt dramatiske emner som krig og konflikter fra både fantasy-verdenen og ver-

Det første album med tydelige historiske

denshistorien. Led Zeppelin anvendte eksem-

undertoner var konceptalbummet ”Primo Vic-

pelvis historie i hittet ”Immigrant song” og

toria”, som udkom i 2005. Bandet havde ifølge

fantasy i ”Ramble on”. Sidenhen har bands

forsanger Joakim Brodén allerede skrevet mu-

som Iron Maiden, Manowar og Sabaton også

sikken til titelsangen, men manglede en tekst

brugt historien som grundlaget for deres visu-

til den. Med baggrund i den ”store lyd” i mu-

elle og auditive udtryk. Spørgsmålet for os lidt

sikken, bestemte bandet sig for at skrive om

måbende faghistorikere, som begiver os i kast

Operation Overlord og D-Day og gik i gang

med at forstå disse musikeres fortidsforståelse,

med at undersøge emnet. Det fangede dem og

er hvordan man kan formidle historie gennem

albummet ”Primo Victoria” blev baseret på

guitarriffs, headbanging og dobbelt storetrommepedal. I denne artikel vil jeg undersøge et aspekt af det, nemlig Sabatons brug af historien.

historiske begivenheder med særligt fokus på invasioner.1

Den tredje sang ”Panzer Battalion” på samme plade omhandler den amerikanske krig mod terror og Operation Iraqi Freedom. Her

Primo Victoria kan oversættes til ”første

ser Sabaton på konflikten fra perspektivet af en

sejr” og omhandler invasioner eller afgørende

amerikansk kampvognseskadron. Sangen an-

aggressive

Albummets

vender en ret nedladende semantik overfor

titelsang omhandler som tidligere beskrevet D-

”fjenden”, der beskrives som ”Rats who dares

Day. Sangens tekst åbner med ”Through the

to stand before us”, ”insects of terror”, ”driving

gates of hell, as we may cut our way to heaven,

the animals out of their holes”. Generelt er san-

through the nazi lines – Primo Victoria!”. I de

gen bygget op omkring en gennemgående

første to linjer er det kun Joakim Brodén, der

hævnlyst og had mod kampvogns-eskadronens

synger. Musikken starter sammen med koret på

modstandere, det ses blandt andet gennem

linjen ”primo Victoria!”. Sangen er skrevet ud

tekststykker som ”Under this sun no shadows

fra et soldaterfællesskabsperspektiv, hvor det

will fall (…) our panzer battalion is back for

ikke er individet, der fortæller historien, men

revenge”. Her menes der, at solen ikke giver

massen af soldater, beskrevet i første person

nogle skygger for ’terroristerne’ at gemme sig

flertal. Det ses eksempelvis i sætningen ”We

i. Sabaton lader deres retorik styre af deres nar-

have been training for years, now we are ready

rativ. Hvis man ser på teksten ud fra konteksten

to strike” og “We’re the first wave on the

med angrebet på World Trade Center og ”war

shore, We’re the first ones to fall”. Teksten

against terror” ville den slags retorik om for-

spiller altså på et ansigtsløst fællesskab af sol-

modede terrorister ikke være usandsynlig fra

dater, som er villige til at ofre deres liv for sa-

amerikanske soldaters side, selvom den ved

gen. Man kan sige, at sangen trækker på en

første øjekast kunne opfattes som racisme fra

Anglo-Amerikansk grundfortælling om opera-

bandets side.

militæroperationer.

tion overlord og landsætningen som en heltemodig operation, selvom operationen var blodig, besværlig og bekostelig.2

Noget tyder altså på, at Sabaton ikke kun anvender militærhistoriske begivenheder som temaet

for

deres

sange,

men

går

Interview – Joakim Brodén of Sabaton, besøgt 24-032020, http://crypticrock.com/interview-joakim-brodenof-sabaton/ 2 ”Grundfortællinger” er historiske narrativer støttet af et kollektivs generelle erindringskonsensus omkring

fortiden og betegner en fælles forståelse for begivenhedens forløb og betydning. Fra: Warring, Annette & Bryld, Claus - Besættelsestiden som kollektiv erindring.

abstraktionsniveau længere op og benytter sig

man tolke det som en blåstempling af konflik-

af de bagvedliggende patriotiske overbevisnin-

ten fra britisk perspektiv.

ger fra nationalhistorierne i deres tekster og musik. Sabatons tematiske albums giver ofte

Attero Dominatus kan som nævnt oversæt-

selv ambivalente fortolkninger på de historiske

tes til ”jeg ødelægger tyrannier”, men det kan

begivenheder som sangene skildrer. Det ses på

også oversættes til ”jeg slider reglerne/loven”

albummet ”Attero Dominatus” (2006). Attero

eller ”jeg hersker og ødelægger”. Albummet

Dominatus kan oversættes til ”jeg ødelægger

og dermed de enkelte sange bliver derfor diko-

tyrannier”, hvilket også ses på titelsangen, som

tomiske og genstand for subjektiv fortolkning.

omhandler belejringen af Berlin i foråret 1945,

Titelsangen om belejringen af Berlin skaber

set fra Sovjetisk perspektiv. Sangen beskriver

derfor både en fortolkningsmulighed om Sov-

altså ødelæggelsen af Berlin som en helteger-

jetunionens ’store fædrelandskrig’ eller om et

ning gennem sætninger som ”The price of war

brutalt regime, som hævner sig på et andet lige

must be payed, millions of lives has been lost”.

så brutalt regime. ”Back in Control” skaber

På samme måde som Primo Victoria spiller

derfor også en fortolkningsmulighed til, da det

sammen med en nu sovjetisk/russisk grundfor-

enten kan ses som retfærdig britisk afvisning af

tælling om ’den store fædrelandskrig’.

en ulovlig invasion eller som britisk imperialisme. Dette tema går igen i andre sange på al-

På samme plade ligger også sangen ”Back

bummet. I ”we burn” er perspektivet lagt hos

in control”, som handler om Falklandskrigen

krigsforbryderne i den jugoslaviske borger-

fra et britisk perspektiv. Sangen handler om at

krig, i ”Nuclear Attack” beskrives angrebet på

tage Falklandsøerne ”back under british reign”

Hiroshima og Nagasaki uden et struktureret

på grund af ”Orders from the Iron Maiden

narrativ og ”Light in the Black” om fredsbeva-

[Thatcher – Iron Lady]: Get the Islands back!”

rende styrker, der både kan opfattes som red-

Falklandskrigen var en kontroversiel affære og

ningsvest eller en betonklods om fødderne. Sa-

skaber stadig splid og kontrovers mellem Stor-

batons tvetydige titel på albummet kan altså

britannien og Argentina, som det eksempelvis

rumme begge siders fortolkninger af vigtige

ses når Jeremy Clarkson gør grin med konflik-

begivenheder i deres historiebevidsthed.

ten på TV.3 Når Sabaton tager et britisk ”restore law and order” narrativ i deres sang kunne 3

https://topgear.fandom.com/wiki/Argentinian_Number_Plate_Incident - WIKI side om Top Gear, 24/032019

Albummet ”The Art of War” (2008) hand-

polske flag, der vajer foran scenen, medbragt

ler om krigens natur, som Sabaton udover tek-

af de polske fans selv. Wizna er et polsk erin-

nologiske fremskridt og skalering ikke mener

dringssted5 for første verdenskrig og bliver i

har ændret sig siden Sun Tzus tidløse værk.

polsk kultur ofte benævnt som ”the polish ther-

Den originale plade bestod af 13 sange, tilsva-

mopylæ”. Wizna tjener altså samme sym-bol-

rende de 13 kapitler i ”The Art of War”.4 På

ske betydning for polakker som Danevirke el-

Albummet ligger sangen ”40:1”, som handler

ler Dybbøl mølle gør for danskere – det er et

om det polske forsvar i blitzkrigen, særligt sla-

sted, hvorfra nationens territorie forsvares. I

get ved Wizna, hvor lige over 700 polakker

kombination med musikkens heroiske og ma-

forsvarede sig mod 40 gange så mange tyske

skuline lydbillede bruger Sabaton altså et polsk

soldater. Sangen bryder med et narrativ om et

erindringssted i deres musik, som gik rent ind

Polen, der blev rendt fuldstændig over ende.

hos det polske publikum.

Det ses gennem linjer som: ”In early September it came, A war unknown to the world – no

Som tidligere nævnt er Sabatons materiale

army may enter the land, that is protected by

ofte præget af ambivalens og modsætninger.

Polish Hands!”. Her bygger sangen op til de

Det gør sig også gældende for albummet ”The

sidste to ord, hvor både trommerne og koret

Art of War” hvor sangen ”Talvisota” handler

understreger ”Polish Hands!”. Udover at san-

om vinter-krigen fra finsk perspektiv. På

gen i sig selv er historiebrug, så ligger der også

samme album ligger ”Panzerkampf” om slaget

endnu en sammenligning mellem de modige

ved Kursk fra Sovjetisk/Russisk perspektiv.

polakker og ”Spirit of Spartans”, en reference

Disse modsætninger understreger Sabatons

til slaget ved Thermopylæ.

evne til at anvende grundfortællinger og erindringssteder i deres musik, selvom der ofte er

Sangen ramte rent ind hos det polske publikum. Pär sundstöm (bassist/lyrik) har udtalt,

flere narrativer om de samme eller sideløbende konflikter fra forskellige perspektiver.

at det var ”The song that made us popular in Poland” i en video fra YouTube kanalen Sa-

I artiklen ”The construction of Heavy Me-

baton History. Fra livekoncerter i Polen, hvor

tal Identity Through heritage narratives” påpe-

sangen er blevet spillet, kan man også se

ger Karl Spracklen m. fl, at metalbands trækker

Sun Tzu: The Art of War genoptrykt af Collins Classics (Falkirk, 2013). 5 Internationalt, national eller lokalt geografisk placering eller symbol, som trækker symbolske tråde til den

nationale fortælling eller historiebevidsthed. Fra pensum: Pierre Nora: Lieux de memoires og Inge Adriansen: Nationale Symboler i Danmark.

på et arvsnarrativ, som accepterer en maskuli-

remember, no surrender, Heroes of our cen-

niseret og heroisk krigerfortid. I undersøgelsen

tury!”. Sangen benytter sig også af ideen om en

analyseres en håndfuld nordengelske metal-

’glemt historie’, som nævnes direkte i teksten:

bands arvsnarrativer, som viser tendenser til at

” Far, far from home to a war fought on foreign

trække på en nordisk eller saksisk krigerarv i et

soil and far, far from known tell their tale, their

forsøg på at genskabe en håndgribelig identitet

forgotten story, Cobras Fumantes, eterna é sua

i det postmoderne samfund. Forskerne påpe-

Vitória!”. Sabaton forsøger også at foreviggøre

ger, at de nordengelske bands ønsker at genfor-

deres heltemod: ”Know that your memory, will

tælle ”forgotten stories in a globalizing world”.

be sung for a century!”. Brasilien er velkendt

Sabaton viser tendenser til at trække på lig-

for at være et populært sted for metalscenen, så

nende arvsbestemte narrativer, kombineret

inklusionen af brasilianske helte i Sabatons

med et heroisk lydbillede og maskulin energi

musik kan anses som kommercielt historie-

på scenen.7 Sabaton adskiller sig dog ved, at de

brug.9 Den brasilianske hærs orkester lavede i

skriver sange om andre nationers erindrings-

april 2015 og et cover af sangen på klassiske

steder, nationalsymboler og grundfortællinger

bigband instrumenter, som viser, at lydbilledet

og ikke udelukkende om deres egne.

trækker tydelige paralleller til introsange til krigsfilm og historiske propaganda- og march-

At lydbilledet er heroisk, kan blandt andet

sange.10

ses gennem modtagelsen af sangen ”Smoking Snakes” fra albummet ”Heroes” (2014). San-

For at opsummere anvender Sabaton nati-

gen omhandler tre brasilianske ekspeditions-

onale grundfortællinger og erindringssteder i

tropper, der forsvarede sig mod tyskere, som

deres sangskrivning med ofte tvetydige betyd-

efterfølgende hyldede de afdøde soldater med

ninger, der giver plads til individuel eller kol-

at lille gravmonument, hvorpå der stod ”Drei

lektiv fortolkning. Musikken drives frem af en

Brazilianscher helden”.8 Sangen er en person-

heroisk og maskulin lyd fra power metalgenren

lig hyldest til de tre soldaters heltemod: ”We

og kombineres ofte med kor, som understreger

Karl Spracken m.fl: The construction of Heavy Metal Identity through heritage narratives: A case study of extreme metal bands in the North of England 7 Kan blandt andet ses på de militærinspirerede outfits og knyttede næver til rytmen: https://www.youtube.com/watch?v=4BgYHibMkZc – Sabaton – Karolinens bön official live video – besøgt 24-03-2020

Joakim Brodén & Indy Neidell: https://www.youtube.com/watch?v=wBBmPI0bFPk&t =679s – Sabaton History 008, besøgt 24-03-2020 9 Kommercielt historiebrug handler om at anvende historie som underholdning eller adspredelse på markedsbasis. 10 https://www.youtube.com/watch?v=231fzghbaNQ – Det brasilianske cover til ”smoking snakes”. Besøgt 24-03-2020

fællesskabsfølelsen i sangene. Sabaton spiller

that there is unlimited amounts of inspira-

på grundfortællinger og erindringssteder ud fra

tion”11

en fællesskabsfølelse og patriotisme, men hvis

Joakim Brodén tilføjer til det, at

man skraber lidt i overfladen, skriver de også

”It’s also a war were the soldiers got to tell

sange, der omhandler den individuelle bagside

their story, you don’t have to go long back

ved krigen og skaber ofte ambivalente forhold

before world war one before the regular

til konflikterne.

soldiers couldn’t read or write, so you’d only get the commanders version, and that’s pretty much propaganda”12

At Sabaton velovervejet benytter sig af historien i deres sangtekster burde ikke komme som en overraskelse, men hvordan modtager

Udover at Anden Verdenskrig er tæt på og

publikum denne form for musik, som spiller på

kilderne er mangfoldige og mere nuancerede,

deres nationale identitet og opfattelse af deres

så er det i høj grad også noget som det enkelte

kollektive erindringer og kulturarv? Her er vi

menneske kan relatere til. De fleste nationer

nødt til at gå mere teoretisk til værks. Sabatons

har også en grundfortælling om deres involve-

historiebrug er som tidligere nævnt overve-

ring i Anden Verdenskrig, som også øger gen-

jende kommercielt, det ses ud fra deres beslut-

kendelsen for den enkelte ’kunde’ hos Sabaton.

ning om at skrive ”Primo Victoria” fordi de manglede lyrik til deres musik. Sangen blev et

Mennesket er et socialt dyr, vi kommuni-

relativt stort hit i forhold til deres tidligere mu-

kerer med hinanden og fortæller historier. Ud-

sik, samtidigt har Pär Sundström udtalt, at i ste-

over det, er vi også et erindrende dyr, som vi-

det for at skrive om:

derefortæller historier, som vi ikke selv har været en del af, eller som måske er foregået før

”nothing, made up stuff, we write about re-

vi overhovedet eksisterede. Vi kan her snakke

ality, because reality do beat fiction (…)

om menneskets socialitet og historicitet. Vi er

The most interesting period for us to write

opmærksomme på, at fortiden har formet nuti-

about is world war 2 (…) There are so

den og sætter rammen for hvad vi kan forestille

many faiths and so many people involved,

os om fremtiden, men vi er også bevidste om vores egen betydning i skabelsen af historien.13

https://www.youtube.com/watch?v=O-hy-9aWxl4 – ”Writing about history” Sabaton Interview, 24/3 2020 12 Ibid.

Annette Warring: Erindring og Historiebrug – Introduktion til et forskningsfelt. I Temp, Aarhus 2011 s. 635

Man kan kalde det menneskets uheldige duali-

helte, der havde ofret liv eller lemmer for deres

tet – vi er bevidste om, at vores skæbne er præ-

fædreland, musikken fulgte den stemning, som

get af arv og tilfældighed, men også, at vi selv

blev fremstillet i talerne og Tableaux Vivants.

har agens i vores eget liv.

Det befordrede ifølge den samtidige Otto Conrad Zinck: ”følelser for sand Ære, Medliden-

I Thomas Lyngbys værk ”Den sentimen-

hed, Overbærenhed med andres svagheder og

tale patriotisme” beskriver han netop både hi-

deltagelse i andres fryd og sorg, djærvhed,

storicitet og socialitet i praksis gennem H.C.

iver, lignelyst og kraftfuldhed i sjælen.” Denne

Knudsens ’patriotiske handlinger’. Knudsen

ideologi, hvor man skal være en dydig borger

rejste rundt fra by til by i årene efter slaget på

og gøre sin pligt for sit fædreland, kaldes patri-

reden, hvor han lavede følelsesladede ceremo-

otismen.15

nier, som hyldede de danske helte og understøttede myten om den halve sejr. Det var en

Patriotismen hører ikke kun fortiden til. I

social handling, mennesker fyldte kirker og

lande som eksempelvis USA opfatter patrioter

domkirker rundt omkring i landet for at opleve

stadig en nærmest lineær sammenhæng mel-

taler, sange og ’Tableaux Vivants’ (levende

lem hjemlandets frihed og de soldater som har

billeder) og det var en erindringshandling, hvor

givet det ’ultimative offer’ for fædrelandet på

man i fællesskab nåede frem til en kollektiv

den anden side af kloden. Sabatons musik, ly-

grundfortælling om slaget på reden som en for-

rik og musikvideoer genanvender mange af de

svarskrig og etablerede de heroiske gerninger,

virkemidler som patrioten H. C. Knudsen an-

som blev sammenlignet med slaget ved Sala-

vendte efter slaget på reden. Musikken under-

mis.14

støtter i høj grad en lyrik, der dyrker ofrene i sange som ”en livstid i krig”, de heltemodige

Her var det ikke nationen der var i cen-

gerninger i sange som ”smoking snakes” og

trum, hverken det danske folk eller modersmål

som dyrker et kollektivs forsvar af eller kamp

blev hyldet. Det var derimod fædrelandet og

for deres fædreland i sange som ”Talvisota” el-

borgernes handlinger og dyder, som var i cen-

ler ”40:1”. Udover at temaerne ofte er patrioti-

trum. Processerne foregik som nævnt ved taler,

ske, så anvender Sabaton nationale symboler

musik, sang og sceniske billeder. Der blev spil-

og trækker på forskellige kollektive erindrin-

let på følelserne, ofrene blev fremstillet som

ger

Thomas Lyngby: Sentimental patriotisme – slaget på Reden og H.C. Knudsens patriotiske handlinger.

Ibid.

som

eksempelvis

sammenligningen

mellem Thermopylæ og slaget ved Wizna i

et søslag, men også de individer, som var in-

”40:1”, som rammer rent i den polske selvfor-

volverede til et ”Artifakt”, der er gået i arv fra

ståelse og nationale identitet.

far til søn og er et udtryk for egentlig sentimental patriotisme.

Sabatons bruger deres musik som platform for deres brands historiebrug. Bandet har udgi-

For at opsummere kan man altså af Sa-

vet en række musikvideoer, som skaber det vi-

batons historiebrug udlede, at det primært er

suelle billede som ’Tableaux Vivants’ skabte

kommercielt. Sabaton trækker dog på en række

hos H.C. Knudsens publikum. Den 22. april

tematikker, emner og fænomener, der vækker

2019 udgav Sabaton deres nye musikvideo til

genkendelse, som erindringssteder, national-

sangen ”Bismarck”, som omhandler jagten på

symboler, følelser, patriotisk iver og national

Bismarck og skibets sidste slag i Nordatlanten.

identifikation med ens stamfædre. Valget af de

I videoen sejler bandet ud mod Bismarcks sid-

overstående tematikker og fænomener skaber

ste koordinater på en fiskekutter, der er om-

ikke kun underholdning for Sabatons publi-

bygget til en scene for bandets live-perfor-

kum, men giver dem rig mulighed for at an-

mance. Kaptajnen på fiskerkutteren tjekker før

vende Sabatons sange som eksistentielt histo-

afgang et lille kompas med nogle indridsede

riebrug16 – det skaber altså mening og identitet

koordinater i toppen. Under selve sangen skif-

for tilskueren. Sabaton trækker som mange an-

ter billedet mellem bandet der spiller på fiske-

dre metalbands på et arvsnarrativ, men er igen-

kutteren og Bismarcks sidste slag, som bliver

nem deres brug af historien i stand til at benytte

animeret, så det ligner at bandet sejler rundt i

sig af andre nationers fædrelandsfølelser. Man

samme farvand som de store krigsskibe. Efter

kan i sammenligning med de tidligere nævnte

en kampscene, hvor Bismarck bliver ramt af de

engelske bands anskue Sabatons arvsnarrativ

skæbnesvangre tor-pedoer, ser man en ung

som projekteret over på deres publikum, som

mand, som får overdraget et kompas af en of-

kan genkende deres nationale grundfortællin-

ficer – det selv samme kompas som kaptajnen

ger om eksempelvis Anden Verdenskrig.

på fiskekutteren tjekker i starten. Den unge mand overlever og bliver reddet over på de engelske både med kompasset i hånden. Sabaton knytter altså historien om Bismarck både som

Anvendelse af historien med det formål at skabe identitet og mening.

Anvendt litteratur:

Inge Adriansen: Nationale Symboler i Danmark.

Karl Spracken m.fl: The construction of Heavy Metal Identity through heritage narratives: A

case study of extreme metal bands in the North of England. Leeds University, 2011. Sange, tekster, videoer & interviews af Sabaton: Sabaton History: https://www.youtube.com/channel/UCaG4CBbZih6nLzD08bTBGfw Sabaton:

https://www.yotube.com/cha-

nel/UCjQhd1APsd5NQhiVZV7GYzg Interview – Joakim Brodén of Sabaton, besøgt 24-03-2020, http://crypticrock.com/interviewjoakim-broden-of-sabaton/ https://www.youtube.com/watch?v=O-hy9aWxl4 – ”Writing about history” Sabaton Interview, 26/4 2019 Materiale fra Pensum i modul 12A: Brug af Historien: Warring, Annette & Bryld, Claus - Besættelsestiden som kollektiv erindring. Thomas Lyngby: Sentimental patriotisme – slaget på Reden og H.C. Knudsens patriotiske handlinger. Pierre Nora: Lieux de memoires