Om at finde visdommens kilde

Om at finde visdommens kilde

Af Troels Dahlgaard Astrup, 8. Semester

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017-2018

Om at finde visdommens kilde Af Troels Dahlgaard Astrup

globalhistorie eller socialhistorie – uden at

Eller måske bare om hvor gode histo-

forholde sig til menneskets trang til organi-

rier bliver til. Forleden holdt Dansk Mili-

seret voldsudøvelse eller slet og ret; krig.

tærhistorisk Kommission årsmøde og fej-

Uagtet hvor vi skal finde årsagen til den til-

rede sit 50 års jubilæum. Tendens var

syneladende udbredte modvilje mod for al-

selvfølgelig med. Det her er beretningen

vor at beskæftige sig med krig og det mili-

om fagspecialister generelt og de militær-

tære som genstandsfelt, da kan man som

historiske i særdeleshed.

wannabe krigshistoriker (vil man være mo-

derne, kan man i øvrigt med fordel kalde sig

”Armchair generals”. Vi kender dem. De

militærhistoriker, da man så kan undskylde

gamle mænd på Discovery Channel, der cau-

sin interesse med, at man fokuserer på det

serer om Tiger kampvognens fortræffelig-

sociale, det kulturelle eller måske endog det

heder ved Seelower Höhen i 1945 eller om

psykologiske aspekt af krigen) trøste sig

det argentinske forsvar ved Goose Green en

med, at man altså ikke er alene. Selv de mest

majnat i 1982. Men de er ikke bare gamle

nørdede, mest akademisk umoderne områ-

mænd på skærmen. De findes i levende live.

der har sit fagfællesskab. Og det vidunder-

De er nødvendigvis ikke alle helt så gamle,

lige for den studerende er, at des mindre

som stereotypen forleder os til at tro, og de

miljø, des lettere er det at få lov at deltage

udgør kernen i et ganske lille historieviden-

og snakke med fagområdets eksperter/me-

skabeligt fagmiljø i Danmark.

stre/gamle mænd – alt efter temperament.

Forsvarsakademiets Institut for militær-

Ud af godt 30 deltagere var der blot 2

historie og krigsteori udgør den institutio-

kvinder til stede ved årsmødet. Derfor en

naliserede ramme, mens kommissionen og

opfordring til enhver interesseret kvindelig

dets tidsskrift Fra Krig og Fred er fagmiljø-

studerende, der har blot den mindste inte-

ets primære publiceringskanal. Som man

resse for emnet; kom nu med! Alene den

måske fornemmer, og endda har fået be-

ekstra dimension af mangfoldighed vil være

kræftet af curriculum, er militær- og krigs-

et tiltrængt pust i militærhistorien. Men hey,

historie ikke det mest hypede felt på trods

er militærhistorie ikke blot en anekdotisk

af, at det er ganske vanskeligt for alvor at få

gennemgang af gamle slag, foretaget af næ-

greb i ret meget historie - hvad enten det er

sten ligeså gamle officerer, der tror, at man

1

kan deducere fra Verdun til Armadillo? Må-

hos nogle). Influenzaramt som han var, ind-

ske, men afgjort ikke i en dansk kontekst og

ledte han ordførerskabet med at henstille

slet ikke sådan, som militærhistorien blev

til, at såfremt han faldt om undervejs, skulle

fremstillet på årsmødet i Dansk Militærhi-

man blot rulle hans jordiske hylster til side,

storisk Kommission. Historia magistra vitae

men endeligt ikke træde på det, da han fryg-

est er nok retningslinjer for megen militær-

tede, det kunne medføre, at han blev vækket

historisk forskning, der har officersuddan-

til live igen. Således opmuntret af en mand,

nelserne som endemål. Men det er ikke læn-

der ikke tøver med at kalde sig selv for

gere via en klassisk positivistisk søgen efter

”Koldkriger”1, kunne man måske frygte, at

”krigsføringens grundprincipper”, hvilket

de næste timer skulle gå med støvede

den

og

granskninger af dét, der en gang var, men al-

cand.mag. i historie Michael H. Clemmesen

drig skal komme igen. Men nej, de følgende

slog fast, da han indledte årsmødet. Det

indlæg pegede på hver deres måde mod

handler om at studere historien i dybden,

fremtiden under den fælles overskrift ”For-

som den højt ansete britiske krigshistoriker

ventningerne om den fremtidige krig i histo-

Michael Howard formulerede det i 1961. I

risk belysning”.

pensionerede

brigadegeneral

dybden. Så bliver det næsten ikke smukkere

Fra den svenske pendant til Forsvarsaka-

for en ortodoks historiker, der bekender sig

demiet indledte professor Gunnar Åselius

til sin videnskabs idiografiske karakter.

med at definere fremtiden, som dét der al-

drig er, for når den endeligt er der, er den jo

Sidder man nu som læser og tænker: ”Det

blevet til nutiden. Derfor eksisterer den kun

er jo vældig fint, men det lugter nu stadig

som en forventning. Forestillinger om frem-

væk rigeligt af portvin og pensionerede offi-

tidens krig bliver derfor heller aldrig til

cerer”, så kan jeg skuffe med det første; der

mere end forestillinger. Reinhardt Kosel-

blev ikke serveret en dråbe portvin. Dog en

lecks Vergangene Zukunft forekom med ét

fornuftig rød afslutningsvis. Til gengæld var

særdeles relevante i Åselius’ efterfølgende

der en del ældre officerer. Ordstyrer var den

gennemgang af en række spændingsfelter

pensionerede generalløjtnant Kjeld Hil-

mellem det forventede og det, der blev rea-

lingsø (og far til skuespilleren Ellen Hil-

litet. Fx at de afgørende forandringer, vi ofte

lingsø, hvis det kan få en klokke til at ringe

forbinder med mellemkrigstiden, ikke skete

1 Se Hillingsøs selvbiografiske fremstilling om den

kolde krig: Trusselsbilledet, Gyldendal (2004).

2

mellem 1918 og 1939, men nærmere mel-

bidrag til serien ”100 Danmarkshistorier”

lem 1914 og 1918; at de engang så hypede

benævnt Danmark i krig.

begreber Revolution in military affairs og

network-centric warfare nåede deres be-

Michael H. Clemmesen tog publikum tur-

rømmelse på en meget billig baggrund i

retur til koldkrigens forventede atomvinter

form af det perfekte skydeterræn i den ku-

og imødegik enhver optimists ”det-er-nok-

waitiske og sydirakiske ørken under anven-

ikke-så-slemt-endda” med en påvisning af,

delse af våben, der for mestendels var ud-

hvordan Warszawa-pagtens doktriner fra i

viklet i 1970’erne; og endeligt at man med

hvert fald start 80’erne inkluderede brug af

udgangspunkt i Israels fejlslagne kampagne

atomvåben mod Vesteuropa i en målestok,

mod Hizbollah i 2006 kan tale om en post-

kun få forestillede sig i samtiden. Endeligt

heroisk tidsalder, hvor krigen som middel

fortalte norske Harald Høiback historien om

ikke længere indtager en særstatus i den

Norges krigsforberedelser – eller mangel på

hjemlige opinion.

samme – frem mod 9. april 1940, der med

Derefter fulgte ph.d., forsker ved For-

udenrigsminister Halvdan Koht ved roret på

svarsakademiet (og ikke mindst ekstern

overraskende mange områder mindede om

lektor ved AAU) Jeppe Trautner med et un-

danske Peter Munchs neutralitetspolitik. At

derholdende og ganske bidende indlæg om

Norges håndtering blev så radikalt (!) an-

danske forsvarsforligs forventningshori-

derledes med egentlig forsvarskamp og en

sonter og konsekvenser. Trautner udpe-

flygtende regering samt kongehus, skyldtes

gede 2004-forliget som skellet mellem den

ifølge Høiback primært oberst Eriksen på

forsigtige tilpasning af mobiliseringsforsva-

fæstningen Oscarsborg i Oslofjorden, som

ret efter 1989 til en fuldbyrdet – og hoved-

egenhændigt besluttede at trodse de stå-

kulds forstår man – omlægning af forsvaret

ende ordrer om varselsskud og i stedet sæn-

til en mikro-ekspeditionsstyrke, der kun

kede den tyske krydser Blücher.

kan fungere som ”udlån” til større allierede

i operationer langt borte. Et særdeles inte-

Afslutningsvist talte professor og insti-

ressant og kærkomment perspektiv netop

tutleder Niels Bo Poulsen for styrken ved in-

nu, hvor debatten om den politiske beslut-

tegrationen af faghistorikeren og fagspecia-

ningsproces om dansk krigsdeltagelse i Irak

listen, dvs. officeren, i forskningen, hvilket

og Afghanistan går højt efter Bo Lidegaards

ifølge Poulsen medfører mulighed for en række indsigter, der ellers risikerer at gå

3

forbi historikeren uden den taktiske detail-

ret tydelige teoretiske og metodiske huller,

viden, eller omvendt skjuler sig for office-

der mangler at blive udfyldt; de skal bare

ren, der ikke fanger periodemæssige sær-

skrives! Sikke et perspektiv. Men hovedte-

træk. Netop det udgjorde en oplagt præsen-

maet i forelæsningerne havde jo indirekte

tation af kommissionens spritnye antologi

været i tråd med Bernard Eric Jensens sta-

med navnet Om læring og indsigt fra krig,

dige forsøg på at gøre historiebevidsthed og

hvori en række historikere og officerer har

fortidsbrug til grundlag for en nytænkt hi-

studeret danske og internationale militære

storievidenskab.2 Måske havde mine forfor-

operationer fra Isted 1850 til Musa Qala

ståelser gjort mig en smule blind? Og hvad

2006 med henblik på at undersøge, i hvilket

var nu det; sneen væltede ned på kalende-

omfang krigshistorien kan bidrage med er-

rens første forårsdag.

faringer til eftertiden.

Fortiden indhentede mig på flere måder, da jeg efter seminaret gik fra Svanemøllens Kaserne ud på Østerbro. Er militærhistorie/krigshistorie blot historie for gamle mænd? Deltagerne taget i betragtning måske delvist ja. Emnerne for den præsenterede antologi var ligeledes særdeles ”funktionalistiske” og sigtede mod uddannelsen af officerer. Meget naturligt for et værk udgivet af Forsvarsakademiet, men alligevel ret langt væk fra fx AAU’s pensum med pejlemærker som kulturel betydningsindlejring, meningsdannelse og subjektivitet. Men det er jo netop det allerbedste! Her er et fagmiljø, der for det første ikke tvivler på sig selv, for det andet ser en meget tydelig ”nyttiggørelse” af historiefaget og endeligt har nogle

2 For seneste værk af Bernard Eric Jensen se Histo-

riebevidsthed - fortidsbrug: teori og empiri, Historia (2017).

4