Pariserkommunen

Marxismens indvirkning pĂĽ Pariserkommunen i 1871

Af Jacob Poulsen, 6. Semester

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017-2018

Marxismens indvirkning på Pariserkommunen i 1871

trussel mod dem, for det gjorde, at Frankrig ville have hohenzollernske monarkier på fle-

Af Jacob Poulsen, 6. Semester. re fronter. Samtidig følte Frankrig, at de var

blevet ydmyget. Derfor ønskede Frankrig,

I denne artikel vil jeg se nærmere på,

også at Preussen skulle ydmyges i en eller

hvordan Pariserkommunen startede, og

anden form. Det endte med, at Frankrig er-

hvorledes den marxistiske ideologi havde

klærede krig - lige netop hvad Bismarck hå-

en indvirkning på den udvikling, som fandt

bede på, fordi så var det ikke Preussen, der

sted i det franske samfund i år 1871. Først

kom ud som aggressoren men Frankrig.2

beskrives det politiske og militære forløb, hvorefter Marx' holdning til kommunen

Paris kapitulerer

klarlægges. Afslutningsvist undersøges

Belejringen af Paris startede i midten af

fremkomst som resultat af henholdsvis

september og varede indtil krigens afslutning

marxistisk ideologi og realpolitiske forhold

i maj 1871. Franskmændene havde gjort en

grundet i krigen imellem franskmændene

stor indsats i at gøre byen klar til belejring.

og preusserne.

En stor mængde tropper var samlet i byen,

mange kanoner var hentet ind, og de franske

Indledende sekvenser for dannelsen af

generaler mente, at man kunne risikere at

Pariserkommunen

skulle udholde en belejring i en måneds tid,

I årene op til krigen blev der lagt planer

før man ville blive undsat.3 Belejringen var

for en krig både i Frankrig og Preussen1. Kri-

præget af begge siders ønske om ikke at lave

gen begyndte grundet Frankrigs frygt for at

store militære udfald. Franskmændene reg-

blive omringet af Preussen. Det spanske mo-

nede med, at de ville blive undsat, og preus-

narki ledte efter en ny monark til at erstatte

serne regnede med, at de kunne belejre byen

Dronning Isabella afsat få år forinden. Her

længe nok til, at den ville løbe tør for forsy-

kom en af de hohenzollernske prinser ind,

ninger for derefter at give op. På begge sidder

arveprinsen Leopold. Han endte med at ac-

gik det dog ikke helt som planlagt. Preusser-

ceptere tilbuddet om at overtage den spanske ne var begyndt at blive utålmodige samtidig trone, det var franskmændene ikke var glade med, at nogle lande var begyndt at se på for. Fra fransk side anså man det som en

Frankrig som et offer og dermed kigge skævt

1 Franco-Prussian war: Michael Howard. Routledge,

2 Howard. Franco-Prussian war. S. 48-57.

2001. S. 40.

3 Howard. Franco-Prussian war. S. 317-370.

på Preussen.4 Fra hovedstaden var gjort et

der uroligheder i Paris, og kommunen blev

stort udfald den 30. november 1870 under

dannet. Den besværliggjorde muligheden for

General Auguste-Alexandre Ducrot i sydøstlig at slutte fred med preusserne, fordi Bismarck retning og et andet (slaget ved Mont-

ikke ville slutte fred før, at den valgte rege-

Valérien) under general Trochu den 19. janu-

ring viste, at de havde kontrol over landet og

ar 1871 i sydvestlig. Samtidig havde preus-

befolkningen6.Krigen blev afsluttet ved fre-

serne påbegyndt et bombardement af Paris

den i Frankfurt am Main den 10. maj 1871.

for, i starten, at nedkæmpe de franske fortifi-

kationer syd for Paris. Preusserne begyndte

Marx’ syn på kommunen

dog også at bombardere selve Paris i håb om

Karl Marx betoner, at arbejderklassen ikke

at fremskynde en kapitulation.5 Efter at alle

kan gå ind i det eksisterende statsapparat,

madforråd var brugt op overgav Paris sig og

men må udvikle et direkte demokrati, som

en våbenhvile blev sluttet den 28. januar

sikrer tæt kontakt mellem vælgerne og deres

1871. Efter lang tids kampe omkring Paris

repræsentanter. Han understreger også, at

var begge sider ved at være udmattede. Pari-

arbejderklassen selv forandrer sig undervejs

serne var ved at løbe tør for mad og havde en

mod det nye samfund således, at ingen i dag

fare for borgerkrig hængende over hovedet,

kan sige, hvilke mål socialister af i morgen vil

flere kup havde allerede været forsøgt. Rege-

opstille for i overmorgen. Socialismen udvik-

ringen i Paris så snart ikke anden mulighed

ler sig gennem en serie relative utopier.7 Bag

end at forsøge at få en våbenhvile i stand,

det spontane oprør stod arbejderne og små-

franskmændene havde i gennem krigen ikke

borgerskabet. Kommunen blev dannet af by-

vundet i de fleste slag , så situationen så ikke

rådsmedlemmer, der blev valgt ved alminde-

godt ud for dem. Forhandlinger om en vå-

ligt valgret i de forskellige distrikter i Paris.

benhvile begyndte i slutningen af januar og

De var ansvarlige og til enhver tid afsættelige.

blev underskrevet den 28. januar. Det var dog Deres flertal bestod selvfølgelig af arbejdere ikke alle, der var tilfredse med våbenhvilen.

eller anerkendte repræsentanter fra arbej-

Mange havde stadig den mening, at krigen

derklassen. Marx` mener at kommunen var

skulle fortsætte, specielt folk i Paris var op-

repræsentant for det vigtigste budskab i det

satte på dette. Da våbenhvilen var under-

franske samfund, nemlig dannelsen af en ar-

skrevet, og et valg var blevet holdt, udbrød

bejderregering. Kommunen skulle således

4 Howard. Franco-Prussian war. S. 317-370.

6 Howard. Franco-Prussian war. S. 432-456.

5 Howard. Franco-Prussian war. S. 317-370.

7 http://www.leksikon.org/art.php?n=1673

være en forkæmper for arbejdernes befrielse

Kommunen fik via. sine demonstrationer

og for at sikre, at deres lønninger og arbejds-

afskåret enhver magt, som politiet ellers hav-

tider var systematiseret og sikret i det fran-

de haft igennem en årrække i Frankrig.

ske samfund.

Kommunen så de offentlige tjenester som en

“Var Kommunen således den sande repræ-

profit for at kunne sikre en systematiseret

sentant for alle sunde elementer i det franske

løn for arbejderne og sikre dem en stabil

samfund og derfor i den sandhed nationale

fremtid, og at det var disse værdier som det

regering, så var den samtidig som arbejdsre-

franske samfund skulle bygges på. Dermed

gering, som den dristige forkæmper for arbej-

blev de høje statsembedsmænds magt min-

dets befrielse, i ordets fulde betydning interna-

dre i takt med, at kommunen fik større magt i

tional. For øjnene af den preussiske armé, der

den franske samfundsstruktur.

havde annekteret to franske provinser for

“Politiet, der hidtil havde været et redskab

Tyskland, annekterede Kommunen hele ver-

for statsregeringen, blev straks berøvet alle

dens arbejdere for Frankrig.”8

sine politiske egenskaber og forvandlet til et

Marx beskriver her, at kommunen ikke

ansvarligt og til enhver tid afsætteligt redskab

blot var en repræsentation for de franske

for Kommunen. Ligeledes embedsmændene i

arbejderes ønsker, men skulle ses i et mere

alle andre grene af administrationen. Fra

globalt perspektiv, Den skulle ses som et for-

Kommunens medlemmer og nedefter måtte

billede for arbejdere i andre lande, for som

den offentlige tjeneste udføres for arbejderløn.

Marx skriver, så var kommunen ikke blot en

De høje statsembedsmænds traditionelle privi-

national begivenhed, men skulle ses som en

legier og repræsentationsudgifter forsvandt

international begivenhed.

sammen med disse høje herrer selv.“10

“Hvis den 4.september ikke havde været,

havde nationalforsamlingen straks måttet vige Men var pariserkommunen det, som Marx pladsen for den lovgivende forsamling, der var valgt ved almindelig valgret i 1869 under

beskriver den til at være ?

I løbet af dens levetid kom kommunen

fransk og ikke mindst preussisk herredømme,

med forskellige udtalelser i form af taler, de-

og som med magt var blevet sprængt af revo-

kreter og avisartikler. En af disse udtalelser

lutionen.”9

var deres officielle program fra 19. april

8 Marx. Pariserkommunen (Borgerkrigen i Frankrig),

s.61.

9 Marx, Pariserkommunen (Borgerkrigen i Frankrig), s.43.

10 Marx. Pariserkommunen (Borgerkrigen i Frankrig),

s.53.

1871.11 De skriver i deres program, at de vil

where they become incompatible with their

sørge for, at alle mennesker kan leve frit og få

capitalist integument. Thus integument is

alle deres rettigheder opfyldt med et republi-

burst asunder. The knell of capitalist private

kansk styre. I dette program er der dog ikke

property sounds.” “The expropriators are ex-

noget, der indikerer, hvilken ideologi der er i

propriated.”13

fokus for Kommunen. Man skulle umiddel-

Tanken om, at man siger, at arbejderne vil

bart tro, at hvis Kommunen var en marxistisk

bringe kapitalismen i knæ i en bestemt situa-

revolution, som Marx beskriver den, så ville

tion stemmer overens med, hvad Thorvald

der være større fokus på for eksempel arbej-

Berthelsen og Claus Clausen skriver i deres

derne i en tekst som denne. Det de derimod

bog “Pariserkommunen 1871- Et dokumen-

har fokus på, er folk generelt og hvordan de

tarium”. Her kommer de ind på et vigtigt kri-

er som Kommune, og hvad de mener der skal

terie mht., hvordan proceduren er skruet

kæmpes for. Noget andet Kommunen kom

sammen internt i Pariserkommunen. Hvor-

frem med, var et dekret vedrørende de fa-

dan de helt almene arbejdere bliver valgt ind

brikker og værksteder, der var blevet forladt

til at styre de internationale føderalråd. Det

af deres ejere under Parises’ belejring.12

viser et eksempel på, at Karl Marx’ tidligere

Kommunen ønskede at overtage disse fabrik-

dokumenterede tanke omkring nedkæmpel-

ker og gøre sådan, at det var de arbejdere,

sen af kapitalismen (som er en af de ideologi-

der arbejdede der, var dem, der kom til at eje

er, som marxismen arbejder imod), hænger

den som en fælles gruppe. Dette var der

sammen:

mange fagforeninger, der støttede op om. Der

“Fem og tyve arbejdere, hvoraf kun tretten

var for eksempel vævernes, mekanikernes og

fra Internationale, stod for de praktiske prole-

metalarbejdernes fagforeninger, der hurtigt

tariates intelligens, energi og hæder: Malon,

støttede op om dette dekret. Dette dekret kan

Varlin, Duval, Theiz, Avrial, Ranvier, Pindy,

betragtes som noget af det mest marxisti-

Langevin, Amouroux, Frankel, Champy, osv.

ske/socialistiske, som Kommunen ønskede at

Det store flertal af de reovolutionære var altså

føre ud i livet:

småborgere, funktionsnærer, bogholdere, læ-

“Centralization of the means of production and socialization of labor at last reach a point

11 Eugene Schulkind The Paris Commune of 1871: The

view from the left (New York: Grove Press, INC, 1974), S. 149-153.

12 Schulkind The Paris Commune of 1871, S. 142-145.

13 Blunden, Andy.

https://www.marxists.org/archive/marx/works/subj ect/quotes/

ger, lærere, sagførere, journalister- der var op

udelukkende republikanere og socialister,

til tolv af dem.”14

mens der på landsplan var et klart monarki-

stisk flertal. De politiske modsætninger mel-

I hvilken grad var Pariserkommunen be-

lem Paris og provinsen blev skærpet af, at

tinget af krigen

nationalforsamlingen gav klassefjenden

Under den preussiske belejring i septem-

Thiers ledelsen af den nye regering, og kun

ber 1870 til januar 1871 steg den sociale

midlertidigt accepterede den republikanske

spænding pga. arbejdsløshed, sult, kulde og

styreform. Et krav der for Paris var højt hæ-

krigens nærhed. Situationen blev radikalt

vet over folkeviljen. Parisserne så den ny-

forværret i februar-marts, da nationalforsam-

valgte regering, som en trussel mod den re-

lingen vedtog at ophæve moratoriet - beta-

publik som de havde opbygget siden 4. sep-

lingsudsættelse - på huslejer, veksler og at

tember 1870. Monarkisterne ville genindføre

standse udbetalingen af lønningerne til en

monarkiet, og det ville pariserne ikke være

stor del af nationalgarden - den eneste ind-

med til. De gik ind for at vedholde deres re-

tægt for mange familier. Beslutningerne førte

publik, og de så den nyvalgte regering som en

umiddelbart til økonomisk ruin for mange af

trussel mod dette. Samtidig så monarkisterne

byens indbyggere. Det politiske klima i Paris

kommunen som en trussel mod det Frankrig,

blev skærpet og radikaliseret, efter at en mo-

de ønskede at skabe: ”Denne reaktionære og

derat provisorisk regering til nationalt for-

monarkistiske Nationalforsamling bestående

svar den 4. september 1870 tog magten og

af godsejere, der drømte om en tilbagevenden

genindførte republikken - efter Napoleon den

til feudalvældet, og storborgerskabet var en

3´s . nederlag ved Sedan i krigen mod Preus-

udfordring mod det næsten helt og holdent

sen. Under belejringen oplevede byen en

republikanske Paris.”15 Så der var i løbet af det

forunderlig opbrudstid. Der herskede fuld

sidste stykke tid blevet opbygget en del fru-

presse-, organisations- og mødefrihed, og et

stration/utilfredshed i Paris. Den militære

utal af aviser og politiske klubber voksede

situation var med til at forstærke den sociale

frem. Ved valget, der blev holdt efter, at man

og politiske utilfredshed. De fleste våbenføre

havde underskrevet en våbenhvile med

parisere var gået ind i nationalgarden. Med

preusserne, til ny nationalforsamling den 8.

henvisning til sejren ved Valmy i 1792 blev

februar 1871 valgte Paris traditionen tro

der rejst krav om folkekrig mod preusserne.

14 Pariserkommunen 1871, Berthelsen og Clausen,

15 Pariserkommunen 1871, Berthelsen og Clausen, s.

s.89.

23-24

Den provisoriske regering fulgte ikke kravet

”Det stod klart, at Thiers’ blodige underku-

og blev af de revolutionære anklaget for svi-

else af opstanden ikke kun skulle knuse kom-

gefuld passivitet. Men to væbnede forsøg på

munen, vurderer Merriman, »men også forhin-

at vælte regeringen - 31. oktober og 22. janu-

dre muligheden for enhver fremtidig revoluti-

ar - var blevet slået ned. De revolutionære

on i Frankrig.”17

havde endnu ikke tilstrækkelig bred støtte i

Regeringen var ikke i stand til at slå oprø-

befolkningen. Men kapitulationen den 28.

ret ned, flygtede til Versailles og gav plads for

januar og den korte preussiske besættelse af

et folkevalgt råd - Kommunen18 - valgt den

det vestlige Paris forstærkede følelsen af be-

26. marts19 af mændene, der alle havde

drageri blandt pariserne. Noget, der forøgede

stemmeret. Opgøret, som kom i denne perio-

denne følelse af bedrag var, at nationalgar-

de i Paris, omhandlede forholdet omkring,

den, som hovedsageligt bestod af arbejdere

hvordan Paris skulle være struktureret i

fra byen, ikke havde været indsat meget i

fremtiden. Der opstilledes således idealer for,

kampen mod preusserne, så pariserne følte,

hvordan borgerne gerne ville have, at den

at de stadig kunne fortsætte kampen. En

fremtidige franske nation skulle være struk-

tredje ting, der skabte utilfredshed blandt

tureret:

pariserne var, at den nyvalgte regering valgte

“Ja, medborgerne, vi vil bygge Paris på ret-

at flytte hovedstaden fra Paris til Versailles,

færdighed og ikke på forræderi, på frihed og

hvor den havde hovedsæde. Oprøret den 18.

ikke på diespoti, på republikken og ikke på

marts var derfor først og fremmest en patrio-

monarkiet- Paris, verdens hovedstad, Paris,

tisk protest udløst af, at regeringen ville af-

bedraget og fornedret, tilsmudset af den tyske

væbne Paris, ved at beslaglægge kanonerne,

ridders støvle i seks måneder, Paris, slave så

som nationalgarden for egne midler havde

sent som igår, sønderrev i dag sine lænker-det

anskaffet. 16 Mens kommunarderne fejrede

frie Paris som har bestormet Brasilien og gjort

omvæltningerne, reorganiserede Thiers hæ-

jorden lige, byen af 16. august og 24. februar,

ren. Ved et hemmeligt møde i Nationalfor-

af 4. september og 18. marts.”20

samlingen, som havde søgt tilflugt i Versailles, sagde han få dage efter opstandens begyndelse, at begivenhederne skulle have tid til at udvikle sig, så en hård modreaktion kunne retfærdiggøres:

16 Lissagaray, Kommunen 1871, s.81.

17 Frese, Mads:

https://www.information.dk/moti/2016/06/instrukti v-tragedie 18 Pariserkommunen 1871, Berthelsen og Clausen, s.

66.

19 Pariserkommunen 1871, Berthelsen og Clausen, s.

67.

20 Pariserkommunen 1871, Berthelsen og Clausen, s.

70.

Lignende oprør fulgte i republikanske ba-

slaget om Père-Lachaise-kirkegården i den

stioner som Marseile og Lyon - der havde

nordøstlige del af byen, hvor de sidste kom-

erklæret republikken for oprettet før Paris -

munarder havde forskanset sig.21

og byer som Narbonne, Toulouse, Limoges, Bordeaux, St. Etienne, Le Creusot, Rouen m.fl.

Alle oprør blev hurtigt slået ned, og Paris blev

Afsluttende bemærkninger Ud fra undersøgelsen af de to spørgsmål,

stående alene over for styret i Versailles. Al-

som jeg har behandlet, så kan jeg nu konklu-

lerede den 2. april indledte Versailles rege-

dere følgende: Selve starten på kommunen

ringen krig mod den tapre, men udiscipline-

kan man tage som centralkomitéen. Central-

rede og uerfarne kommunardhær af natio-

komitéen var et udtryk for de befolknings-

nalgardister. Appellerne til det franske folk,

uroligheder, der prægede Frankrig og især

bønderne og de store byer om at støtte revo-

Paris under og efter den fransk-preussiske

lutionen - den 19. og 29. April samt 15. maj -

krig. Specielt i Paris var man blevet meget

gav ikke resultat, og regeringstropperne øge-

utilfredse med den våbenhvile og fred, der

des i antal, efterhånden som Bismarck løslod

blev lavet med preusserne. De ville frem for

krigsfanger. Det gjorde han efter ønske fra

alt kæmpe videre og beskytte den republik,

regeringen, fordi så kunne regeringen hurti-

de havde fået udråbt efter Napoleons den 3.s

gere slå kommunen ned og der kunne blive

nederlag ved Sedan 4. september 1870. De

underskrevet en fred. Samtidig havde Bis-

var meget imod en tilbagevenden til monar-

marck krævet, at regeringen skulle få styr på

kiet som og ønskede at fortsætte deres repu-

situationen for ellers ville Bismarck sende

blik. Dette ønske samt utilfredsheden med

den preussiske hær ind for at slå ned på

forsvarsregeringen fra 4. september var nog-

Kommunen. Efter to måneders belejring og

le af hjørnestenene til dannelsen af central-

beskydning af Paris brød Versailles-

komitéen. De socialistiske/marxistiske tan-

regeringens tropper søndag den 21. maj gen-

ker kommer til udtryk i selve kommunen.

nem bymuren ved Porte d’Auteuil og Porte de Man kan se det som at de folk, der støttede op Saint-Cloud i den sydvestlige del af byen. Der-

om socialismen tog muligheden for at ændre

fra kunne hæren bevæge sig mod øst ad de

på samfundet i forhold til deres ideologi. Der

brede boulevarder, hvor barrikaderne nemt

blev også gjort fremskridt på denne front.

kunne forceres ved at indtage de omkringliggende gader og huse. Den følgende søndag blev Pariserkommunens skæbne beseglet ved

.

21 Frese, Mads https://www.information.dk/moti/2016/06/instrukti v-tragedie

Dette kommer til udtryk i kommunens forsøg

https://www.information.dk/moti/2016/

på at beslaglægge forladte fabrikker og gøre

06/instruktiv-tragedie.

således, at det var arbejderne selv, der ejede

- Hansson, Finn. ‘Marx, Karl’. Leksikon.org,

fabrikken, og at de gik ind og ændrede på

https://www.leksikon.org/art.php?n=167

bagersvendenes arbejdsforhold. Der var dog

3.

ting, de ikke gik ind og ændrede på. Ting som

- Howard, Michael. The Franco-Prussian

ejendomsretten gik de for eksempel ikke ind

War: The German Invasion of France, 1870-

og ændrede på. Så man kan konkludere, at

1871. Routledge, 2001.

starten på det, der senere blev til kommunen,

- Schulkind, Eugene. The Paris Commune of

ikke var påvirket af socialistiske/marxistiske

1871: The View from the Left. 1st Ever-

tanker, men mere et ønske om frihed og et

green ed, Grove Press : distributed by

produkt af urolighederne i Paris.

Random House, 1974.

Litteratur: - Blunden, Andy. ‘130 Karl Marx Quotes & 30 Frederick Engels Quotes’. Marxists.org, https://www.marxists.org/archive/marx/ works/subject/quotes/.

- EmailTwitter, Mads Frese. ‘En instruktiv tragedie’. Information, 24 June 2016,

- Berthelsen, Thorvald og Claus Clausen.

Pariser Kommunen 1871: Et dokumentarium ved Thorvald - Marx, Karl. 1974. Pariserkommunen (Borgerkrigen i Frankrig). Forlaget Tiden.

- Lissagaray, 1973, Kommunen 1871, Aurora.