Prætorianergarden
Prætorianergarden Romerrigets hemmelige politi II: Magt, mord og kongemager
Iforrigeudgave, og ianden delaf serien omdet historiske perspektiv på lovhåndhævning og intern sikkerhed, stiftede vi bekendtskab med prætorianergarden. Vi blev oplyst om deres baggrund, ophav, samt udvikling under det romerske kejserriges første kejser, nemlig Augustus. Denne gang ser vi på, hvordan prætorianergardensambitioner vokser itritmed at de finder deres fodfæste inden for Roms mure og bliver bekendt med den store magtfaktor, som de udgør i det romerske samfund.
Hvis du endnu ikke har læst første del af denne artikel kan den læses her: https://issuu.com/tendens aau/docs/pr_torianergarden.docx
kejser var, at han sendte Strabo til Egypten som præfekt for området, men fejlede i at udnævne en efterfølger til Strabo som præfekt for prætorianergarden. Dette medførte at Rom gik fra at have to præfekter til kun at have en.3
Tiberius’ skyggeregering (Tiberius Claudius Nero, 42 f.Kr. 37, romersk kejser fra14e.Kr.)1
I år 14 var der to prætorianske præfekter. En ved navn Lucius Seius Strabo og hans søn Lucius Aelius Sejanus.2 De var begge en del af det andet sociale lag inden for Roms sociale struktur, nemlig equites, eller ridderstanden. Det interessante ved Tiberius’ startperiode som
Denne ændring i magtbalancen mellem to præfekter for prætorianergarden medførte en stærk centralisering af kommandoen over garden, da der nu kun var én præfekt, som bestemte. Den præfekt, der var tilbage, nemlig Sejanus, blev meget vigtig i Tiberius’ tidlige regeringsperiode. Sejanus, som eneste præfekt for garden, kunne trække magt til sig, da han vardeneneste,derhavdekommandoen.Detvar dog ikke nok at have kommandoen for at kunne trække magt til sig. Grundet Sejanus som den eneste kommandør over garden kunne Sejanus nemt komme tæt på Tiberius. Sejanus passede godt ind i Tiberius’ billede af, hvordan man skulle være som person. Man skulle være hårdtarbejdende og dydig, hvilket gav Sejanus en god grobund til at øge tilliden mellem Tiberius og ham selv. Sejanus begyndte herved at få fjender inden for hoffet og inden for Tiberius’ egen familie. Sejanus’ første skridt i sin plan om mere indflydelse og magt kom i form af intet mindre end et mord. Men ikke hvilket som helst mord. Nemlig mordet på Tiberius’ ældste søn Drusus. Dette skete i samarbejde med Drusus’ egen kone Livilla. Derpå blev Drusus’ mord planlagt af de to medsammensvorne.4 Fra Drusus’ død er det klart, hvad Sejanus’ plan var. Det var at konsolidere sin egen magtog måske en dag selv
1 https://denstoredanske.lex.dk/Tiberius 2 Shotter, David, Tiberius Caesar, s. 47.
3 Shotter, David, Tiberius Caesar s. 47.
4 Shotter, s. 49
atblivekejser.Hansbrugafprætorianergardens højeste position i Rom til at komme tæt på hoffet og få tilliden af kejseren var medvirkende til at han kunne nå sine mål. Han begyndte efter Drusus’ død at arbejde med at adskille de magtfulde mennesker i Rom fra hinanden ved vinde deres tillid. Det var tydeligt, at prætorianergarden begyndte at blive et springbræt til noget større, hvis man havde motivationen og viljen til at nå det. Tiberius begyndte i samme periode at hade at være i Rom mere og mere, og valgte at gå i eksil til Capri. Sejanus havde fået ham til at være alene og isoleret, hvilket gav ham en chance for at selv at styre regeringen. Med kejseren af vejen og et senat, der manglede handlekraft, lå vejen åben for en skyggeregering under Sejanus. Han udnyttede at kejseren, stolede på ham og var isoleret fra alle andre med magt, samtidigt med at senatet i denne periode var svagt. Sejanus begyndte derfor at sætte Tiberius op imod senatet.5 Tiberius’ isolation gav Sejanus bedre mulighed for atfjerne de mange folk med magt. Tiden kom også til at Neros bror blev fjernet. Prinsen var i Capri og blev sendt til Rom, da han blev anklaget. Han blev sendt til fængslet under paladsetiRom itaktmedathanssag blev sat foran senatet.6
Sejanus, stadig præfekt for prætorianergarden, stod nu på hans højdepunkt. Han havde kejseren i lommen og stod nærmest alene med magten i Rom. Han havde de perfekte vilkår til at suge magten i Rom til sig; en nem manipulerbar kejser og et senat, der
5 Seager, s. 177. 6 ibid. s. 179. 7 ibid. s. 179.
lyttedetil,hvadkejserensagde,hvilketgavham plads til, en for en, at tage sig af de mange magtfulde mennesker i Rom. Det hele kulminerede i en plads ved siden af kejseren. I år 31 skulle Tiberius indtage sin femte periode som konsul, og Sejanus blev hans kollega. Selvom Sejanus kun var equites, havde han magt nok til at manipulere sig en plads som konsul.7 Sejanus’ magt kom ikke bare ud af det blå. Hans plads i prætorianergarden som solo præfekt gav ham plads til at fremme sin magt. En magt, der var opbakket af selve garden. En magt, der førte til en skyggeregering og kulminerede i en plads i et af de øverste embeder i Rom. Efter at Sejanus blev konsul, åbnede det hans gamle plads som præfekt til prætorianergardenop igen, og denne plads blev indtaget af en mand ved navn Quintus Naevius Cordus Sutorius Macro.8
Den 18. oktober år 31 fandt Macro sig ved Palatinerhøjen i Rom, hvor et møde af senatet skulle foregå. Han fandt Sejanus udenfor og gav ham besked om, at han havde et brev fra Tiberius, der skulle sikre Sejanus’ magt. Prætorianere, der stod og holdt vagt uden for templet, hvor mødet skulle finde sted, blev sendt væk af Quintus Macro. Efter brevet blev læst højt inden for i templet, blev det tydeligt, hvad der stod i brevet. Tiberius havde i brevet skrevet, at Sejanus skulle arresteres 9 Senatet gjorde hvad der blev sagt, og fik ham arresteret og ført væk. Da senatet så, at prætorianerne ikke var til stede for at stoppe dem, mødtes de igen på eftermiddagen og dømte Sejanus til
8 ibid. s. 183. 9 Ibid. s. 184.
døden. Sejanus var ikke længere i kommandopositionen over prætorianergarden. De lyttede ikke længere til ham, men senatet turde ikke at gøre noget, da de troede, at prætorianergarden var til stede på deres første møde. Det var nemlig nattevagten, der arresterede Sejanus og ikke en prætorianer, hvilket betød at man fra senatets side ville sikre sig at garden ikke blandede sig og gik imod ordren om at Sejanus skulle henrettes. Tiberius havde, forståeligt nok, svært ved at stole på nogen efter denne periode af hans liv. Han døde i år 37. Først troede man, at han var faldet i en koma og var død. Da den næste kejser, Gaius Caligula, fik hans lykønskninger, fik man besked om, atTiberiusstadig levede og bad om noget mad.Deter ikke sikkert, hvordan Tiberius faktisk døde, men der er flere spekulationer om, hvorvidt Macro, den daværendepræfekt, valgteatgåind foratkvæle Tiberius med sit sengetøj.10
Caligulas’penisjoke (Gajus Julius Caesar Germanicus Caligula, 31.8.12-24.1.41, romerskkejserfra37e.Kr.)11
Én ting man skal forstå om prætorianergarden er at deres arbejde blev defineret af den kejser, de tjente. Og i kejser Caligulas tilfælde blev garden benyttet som et middel for intimidering, fysisk afstraffelse og ubarmhjertig skatteinddragelse. Iettilfælde under etstorslået
10 Seager, Tiberius s. 207. 11 https://denstoredanske.lex.dk/Gajus_Julius_Caesar _Germanicus_Caligula
12 T.P Wiseman, Death of Caligula s. 6
hestevæddeløb i Rom, begyndte dele af publikum at udtrykke deres utilfredshed med Caligulas’ høje skatter. Kejserens reaktion var omgående at sende prætorianergarden ind i den utilfredse pøbelforathenrette mange af dempå stedet.12
Prætorianergarden var for Caligula en enhed af bødler, som han brugte som en jernnæve til at vække skræk og rædsel hos Roms indbyggere. Caligulas forhold til sin personlige garde blev konstant testet, da han ikke udviste dem særlig høj respekt, men blot så dem som underlegne, simple tjenere af hans ordrer. Et medlem af garden, som kunne bekræfte det bedre end andre, var Cassius Chaerea. Han var en erfaren og dygtig soldat, og som medlem af garden var han bestemt ikke fan af Caligulas måde at styre det romerske kejserrige på. Han nægtedeatindgå iCaligulas’ brutale skatteindkassering, og derfor kaldte Caligula ham for en person uden rygrad.13 Cassius Chaerea blev derudover udstyret med ydmygende kodeord, som han skulle benytte flere gange i forbindelse med sit arbejde. Bl.a. ordet ‘Venus’ som er et andet ord for en kastreret mand, eller ordet ‘Priapus’ som betyder penis.14
Andre rygter påstår at Caligula ofte gjorde nar af Cassius Chaereas lyse stemme, og tvang ham ved flere lejligheder til at kysse hans ring, som et tegn på respekt. Caligulas loyalitet hos
13
Timothy Peter Wiseman, Death of Caligula : By Flavius Josephus. (Liverpool Liverpool University Press, 2013) s. 6
14
Timothy Peter Wiseman, Death of Caligula : By Flavius Josephus. (Liverpool Liverpool University Press, 2013) s. 6 7
hans garde var lav, på grund af hans tyranniske opførsel
Dette kulminerede i at Cassius Chaerea en dag fik nok, og allierede sig med prætorianergardens præfekt Clemmens, for at konspirere mod Caligula. Han kom til Clemmens med følgende udlægning:
“‘We aren’t soldiers we’re bodyguards and public executioners! We bear these arms notto defendthe freedomand sovereigntyofthe Romans, but to protect the man who has enslaved their bodies and their minds! Every day we kill them and torture them, polluting ourselves with blood until the time when someone else at Gaius’ [Caligulas] bidding will do the same to us!”15
Denne alliance mellem Chaerea og Clemmens førte til Caligulas død, med Chaerea som manden med sværdet i hånden da Caligula lå død på gulvet. Caligulas kone og datter blev ligeledes myrdet. Prætorianergarden benyttede denne situation til at vælge en nye kejser ved at sværge deres troskab til Caligulas onkel, Claudius. Dette skete endda på trods af senatets modstand.16 Dette understreger tydeligt den magtfaktor, som prætorianergarden var vokset til.
Nero (37 68) kejser fra år 54: Mad, bad and Dangerous to know - (NeroClaudius Drusus Germanicus, 37 68, romersk kejser fra 54)17
For at forstå Neros vej til magten og kejserpositionen, bliver vi nødt til at starte med hans mor, Agrippina II. Efter at Agrippina giftede sig med den daværende kejser Claudius, som udover at være hendes ægtemand også var hendesonkel, brugte hun megettid og energipå at promovere sin søn som den nye kejser, i stedet for Claudius’ egen søn, Brittiancus.
Allerede inden hun var formelt gift med hendes nye ægtemand og regerende kejser, Claudius, var hun i gang med at udforme en plan omatbringe Nero tilmagten. En plan hvor hun havde brug for prætorianergardens støtte for at hendes søn kunne opnå positionen som Claudius’ arving til positionen som kejser: “Nero was brought to power by the determination and capability of his mother. We cannot understand him without first understanding Agrippina II, one of the most remarkable figures of early imperial history.”18
Hun gjorde sin plan til virkelighed ved bl.a. at sikre en forlovelse mellem Nero og Claudius’ datter, Octavia.19 Men Agrippina vidste også at det ikke ville være tilstrækkeligt, så hun allierede sig med forskellige politikere, og ikke mindst Burrus, som var enlig præfekt for prætorianergarden.20
“The appointment of Burrus as sole praetorian prefect, forexample, removed apair of commanders considered still committed to him [Britannicus]. It was the final element in 18
15 Timothy Peter Wiseman, Death of Caligula : By Flavius Josephus. (Liverpool Liverpool University Press, 2013) s. 8
16 https://denstoredanske.lex.dk/Claudius
17 https://denstoredanske.lex.dk/Nero
John F Drinkwater, NERO: Emperor and Court. (S.L.: Cambridge Univ Press, 2021) s. 32 19 Nero Emperor and Court, John F. Drinkwater s. 33 20 Ibid s. 33 34
a programme of transfers and promotions designed to ensure the total loyalty of the Praetorian Guard.”21
Det faktum at Agrippina er klar over, at det at opnå gardens støtte er en essentiel del for at sikre sin søns fremtid som kejser, siger noget meget centralt om gardens rolle i romersk magtpolitik. Det faktum at gardens støtte er så vigtigt et element for at opnå magt fortæller os, hvilken magtfaktor garden har vokset sig til, siden dens tjeneste under Augustus. Den er nu blevet en selvstændig magtfaktor, som ikke bare skal tages seriøst, men også aktivt inddrages i processen for at sikre deres støtte til sin sag. I dette tilfælde om at give sin støtte til den næste potentielle kejser. Dette kaster også lys over hvor magtfuld en position det var, at være præfekt over garden. I det Burrus aktivt vælger side i denne interne magtkamp, og i større eller mindre grad tilsidesætter sin loyalitet over for den nuværende kejser, for personligt at involvere sig selv i kampen om at blive den næste potentielle kejser og sin fremtidige arbejdsgiver. Dette fortæller os yderligere at garden, i takt med tiden er gået, er blevet mindre loyal overfor kejseren, og mere loyal over for deres egen agenda.
“Next to be noticed is Nero’s adroit handling of the Roman ‘political community’. His coming to power consisted in addressing and being accepted by the Praetorians and the Senate”22
Som dette citat giver udtryk for, så var Neros magt bundet op på hans forhold til
21
Ibid 35. Barrett 1996, 118 and n. 83, 120 2
22 Ibid s. 15. Flaig 2001,278 .
senatet og til garden. I forbindelse med Neros regeringstid, som startede i år 54, var de første år prægetafmangeaf dekejserlige opgaver, der var uddelegeret. Bl.a. den tidligere nævnte præfekt af prætorianergarden, Burrus, som havde stor magt i forbindelse med Neros kejsertid. Bl.a. på grund af Burrus’ tætte relation til Neros mor, Agrippina II: “A team comprising Agrippina, Pallas, Seneca and Burrus put him into power. Agrippina then attempted to establish a regency based on her position as ‘Queen Mother’. When this failed and when Nero, after initial engagement, showed diminishing interest in his routine responsi bilities, a further series of teams took over allowing the princeps to take a back seat in government. Their chief members were Seneca, Burrus, Poppaea, Faenius Rufus, Tigellinus, Statilia Messalina and Nymphidius Sabinus”23
Disse to mænd, Seneca og Burrus, var også rollemodeller for Nero i sin unge år, og en essentiel del af hans opdragelse, uddannelse og introduktion til det politiske aspekt af det romerske kejserrige: “and as a young adult he acted the ‘good’ princeps to please Agrippina, Seneca and Burrus”24 Så her ser vi et eksempel på, hvordan den øverstkommanderende i garden er en aktiv del af en ung kejsersliv, opdragelse og uddannelse. 23 Ibid s. 416 24 Ibid s. 286
Vi oplever et medlem af prætorianergarden have direkte indflydelse på at forme og påvirke dannelsen af en ung, kommende kejser. Tidligere har vi set eksempler på at garden har indflydelse på, hvilken person som skal indtage positionen som kejser, men dette er første gang igardenshistorie, hvor de decideretselv er med at til at forme og danne en potentiel kommende kejser. En unik mulighedfor prætorianergarden til at påvirke en kejser i den retning, de personligt ønsker.
Dette taler også ned i det vi har været omkring i forhold til andre kejsere, nemlig det tætte personlige bånd mellem kejser og garde. Da der her er tale om en ung potentiel kejser, som allerede fra barnsben har udviklet et tæt bånd til den øverstkommanderende i garden, i formafatvære hanspersonlige læremester, ven af familien og rollemodel. Det tætte og loyale bånd mellem Nero og Burrus understreges af Sandra Bingham. Dagen efter at Neros mor, Agrippina II, er blevet myrdet på baggrund af ordre fra Nero, blev der holdt en parade af prætorianergarden med Burrus i spidsen.25 Paraden havde til formål at vise gardens loyalitet til deres kejser, og markere at Burrus ikke længere støttede Agrippina:
“Moreover, the day after the murder, the praetorians demonstrated their loyalty to the emperor in a display arranged by Burrus that was designed as well to assuage Nero’s fear.”26
Men hvis vi springer frem til år 68 ser tingene betydeligt anderledes ud. Nero har mistet sin støtte fra sine soldater, såvel som magteliten i Rom. Dagen inden hans død skiftede hans styrker, som skulle angribe Vindex, side.27 Den faldende loyalitet var også et faktum hos prætorianergarden. Dette problem forsøgte Nero at imødekomme ved at mødes med garden, for at forsikre sig om deres fortsatte støtte. Men forsøget mislykkedes: “Nero’s failed effort to persuade the praetorians to join the enterprise should not be regarded as an act of foolish desperation. The meeting was not of itself a sign of weakness. It was fitting that praetorians should be asked to continue to protect the princeps during an unprecedented evacuation and proper that they should be assured about the withdrawal from Rome by the head of the domus which had created them and which they had served so loyally in the past”28
Dette er et bevis på, hvordan Nero vidste at hans overlevelse var afhængig af om han stadig havde gardens loyalitet og dermed deres beskyttelse. Et aspekt som giver os indsigt i, hvor essentiel prætorianergarden var i forhold til kejserskifte. Hvis en kejser ikke har gardens beskyttelse, gør det ham yderst sårbar over for eventuelle kupforsøg,idetat kejserenspolitiske modstander ved at garden ikke kommer til at stille sig mellem kejser og hans modstandere, som ønsker ham fjernet fra magten.
25
John F Drinkwater, NERO : Emperor and Court. (S.L.: Cambridge Univ Press, 2021) s. 179
26
Sandra Bingham, The Praetorian Guard : A HistoryofRome’sEliteSpecialForces(Waco:
Baylor University Press, Cop, 2013) s. 34. Tacitus, Annals 14.10.2
27 Suet. Ner.47 .: ceteri exercitus; cf. Cass. Dio 63.27.2.
28 Drinkwater, Nero s. 411
Der er altså her tale om at prætorianergarden træder til side, og lader mytterne tage de nødvendige skridt mod at fjerne Nero fra magten. Derudover ser vi garden som en magtinstitution, hvis loyalitet kan købesafhøjestbydende.Vieraltså langtfra den prætorianergarde, som vi fik kendskab til under Augustus, hvor ære og loyalitet over for kejseren var nøgleord man forbandt med gardensværdier.Denne tese bliver bakket op af at garden og senatet efterfølgende erklærede Nero hostis, en fjende af staten, og gav deres fulde støtte til Galba som ny kejser.29 Nero begik selvmord d. 9. juni, 68 ved at stikke sig selv i halsen med hjælp fra Epaphroditus.30 Dette markerede den endelige afslutning på Neros tid som aktør i det romerske kejserrige, og baner nuvejenforGalba somden nye kejser.
Det næste år blev et mere kaotisk år end i de forrige, hvad der idag bliver refererettilsom ‘De fire kejsers år’. Et år hvor tronen skiftede ejer intet mindre end fire gange. Et år hvor prætorianergardens tilstedeværelse bestemt ikke var mindre end tidligere. Men det er en anden historie, til en anden gang.
Litteraturliste:
Bingham, Sandra. The Praetorian Guard: A History of Rome’s Elite Special Forces. Waco: Baylor University Press, Cop, 2013.
D C A Shotter, and Proquest Firm. TiberiusCaesar. London; New York: Routledge, 2004.
Drinkwater, John F. NERO:Emperor and Court. S.L.: Cambridge Univ Press, 2021.
Wiseman, Timothy Peter. Death of Caligula: By Flavius Josephus. Liverpool Liverpool University Press, 2013.
Den Store Danske. “Gajus Julius Caesar Germanicus Caligula | Lex.dk.” Accessed June 6, 2022. https://denstoredanske.lex.dk/Gajus_J ulius_Caesar_Germanicus_Caligula.
Seager, Robin. Tiberius. Oxford: Blackwell, 2005.
29 Suet. Ner.48.2
30 Suet. Ner.49.3.