Propagandasoldaten Captain America

PROPAGANDASOLDATEN CAPTAIN AMERICA Af Nikolaj Nielsen, 3 semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

Springsteens Streets of Philadelphia, som reAmerikanske

superheltetegne-

serier som historiske kilder

fererede til AIDS-pandemien i 1980’erne, eller sangen A Change is gonna Come, også fra 1969, hvor en håbefuld Sam Cooke fortalte om sine håb og drømme for ham selv, samt andre sorte medborgeres fremtid i USA, især i sydstaterne, hvor raceadskillelse var lov.

Men gælder den samme “opskrift” for alle kulturelle udtryksformer- og platforme?

Hvad med tegneserier? Har tegneserier noget som helst at gøre med den virkelige verden?

Eller er der blot tale om simpel underhold-

1

ning for fantasifulde børn og barnlige

Kulturelle udtryksformer har det med at af-

voksne? Nej, det kunne ikke være mere for-

spejle den historiske periode, som de er skabt

kert. Tegneserier eller ”Comics” kan fortælle

i, da malerier, bøger og arkitektur er skabt af

os en masse om samfundet gennem symboler,

mennesker. Mennesker bliver påvirket og

fjendebilleder, fordomme og udtryk. Tegne-

formet af de historiske begivenheder samt so-

serierne kan være et medie, der fortæller os

ciale og kulturelle bevægelser, som de har

om sexisme, racisme, kultur og konflikter

været vidne til. Et eksempel kunne være Har-

ved hjælp af tegneseriens unikke udtryk og

per Lees To Kill a Mockingbird fra 1960, som

visuelle virkemidler. I nærværende artikel vil

var stærkt påvirket af den uretfærdighed, der

der blive taget udgangspunkt i tegneserier

fandt sted imod sorte amerikanere i 1960'er-

som kilde.

2

nes USA . Et andet eksempel kunne være de

I bogen Visuel historie tager en af forfat-

statuer vi opstiller, og nogle gange river ned

terne, historieprofessor på Syddansk Univer-

igen. Disse statuer medbringer sig historisk

sitet Anne Magnussen, udgangspunkt i to teg-

kontekst fra deres samtid. Det samme kan si-

neserier fra Spanien under Francisco Francos

ges

styre

1

om

musik:

F.eks.

med

Bruce

Captain America Comics Issue #1 – Marvel App Accessed May 27, 2021 2 https://www.britannica.com/topic/To-Kill-a-Mockingbird

2

3

fra

1940’erne

til

1960’erne3.

“Anne Magnussen.” University of Southern Denmark, portal.findresearcher.sdu.dk/en/persons/magnussen

I

kapitlet ”Tegneserie som historisk kilde”

Uddannelse, som blev overtaget af Ministe-

dykker hun ned i de visuelle virkemidler, der

riet for Information og Turisme i 19516.

udspiller sig i de to tegneserier ‘El Guerrero

At bruge tegneserier som propaganda, er

del Antifaz’ (Krigeren med masken) og ‘El

også ganske tydeligt i de amerikanske tegne-

Capitán Trueno’ (Kaptajn Torden). Her er det

serier, bl.a. hos de to mest populære udgi-

helt tydeligt, hvordan emner og tematikker,

vere: Marvel Comics7 og DC Comics(Detec-

som understøtter den spanske regerings mål

tive Comics)8. DC Comics og Marvel er i dag

og idealer, udspiller sig visuelt i de to tegne-

nok de mest kendte tegneserieselskaber i ver-

serier. Ved hjælp af en billedanalyse, samt

denen, hvor DC Comics udkom første gang i

paralleller trukket til det totalitære og meget

1934 og Marvel sidenhen i 1939. DC Comics

konservative Franco-styre, er det indlysende,

var skaberne af denne populære nye trend

at der er en klar forbindelse mellem mediet

med superhelte, hvor Marvel blev dannet for

og statens ideologi4.

at tage del i dette marked.9

Tegneserier som propaganda var et effektivt virkemiddel for staten, da der i 1960’erne samlet blev solgt over seks millioner tegneserier i Spanien5. I disse tegneserier herskede de samme tematikker som tidligere: Religion, altså katolicisme, krigerånden, fædrelandskærlighed og traditionelle, konservative værdier. Tegneserieudgivelserne blev nøje overvåget af Ministeriet for National 10

4 Magnussen, Anne, Kirstine Sinclair, and Casper Sylvest. Visuel Historie: Tilgange Og Eksempler.

Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2018. s. 127 5 Magnussen, Anne, Kirstine Sinclair, and Casper Sylvest. Visuel Historie: Tilgange Og Eksempler.

Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2018. s. 127 6 Magnussen, Anne, Kirstine Sinclair, and Casper Sylvest. Visuel Historie: Tilgange Og Eksempler.

Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2018. s. 127 7 "Marvel Comics." Encyclopædia Britannica. May 19, 2021. Accessed May 26, 2021. https://www.britannica.com/topic/Marvel-Comics.

8

"DC Comics." Encyclopædia Britannica. Accessed May 26, 2021. https://www.britannica.com/topic/DCComics 9 "DC Comics." Encyclopædia Britannica. Accessed May 26, 2021. https://www.britannica.com/topic/DCComics 10

"Captain America Comics Issue #1 – Marvel App Accessed May 27, 2021

3

Captain America: propaganda-

selvbillede, som man ønsker at skabe fra teg-

soldaten

nernes side12. Den amerikanske simplificerede selvopfattelse i tegneserien, viser os den

Når man slår op i en Captain America tegne-

simple og overdrevne kontrast, der bliver

serie fra 1941, er kontrasterne trukket meget

skabt mellem helt og skurk.

skarpt og simpelt op: Der er de onde, og der er de gode, og når man læser tegneserien, er man ikke i tvivl. Billedet til højre er forsiden på den første Captain America tegneserie – Captain America - #1.11 Det første indtryk er klart: Her er der tale om at skaberne, helt fra start, ville ud med deres budskab; nazisterne er onde, og det er USAs opgave at stoppe dem. Hitler udstilles her som svag og skrigende, hvor han er sat op imod den mægtige og stærke Captain America. Det samme kan siges om Hitlers soldater, som er placeret rundt om deres Führer; deres våben og kugler er underlegende for Captain Americas skjold og hans altoverskyggende slagkraft. Symboler spiller derfor en vigtig rolle. Her er det tydeligt, at skaberne af Captain America er medvirkende til at vise, hvem der er de onde, og hvem der er de gode. Captain America med de ikoniske Stars and Stripes, der både er at se på hans uniform og på hans skjold.

Han er en manifestation af det amerikanske 11

Captain America Comics Issue #1 - ReadComicOnline.li - Accessed May 27, 2021. https://readcomiconline.li/Comic/Captain-America-Comics/Issue-1?id=37327#35 https://readcomiconline.li/Comic/Captain-America-Comics/Issue1?id=37327#

4

Fjendebilleder og stereotyper Læseren er aldrig være i tvivl om hvem der er den gode og den onde. Det er den konklusion, man sidder tilbage med efter at have læst de tidlige Captain America-tegneserier. Tegneserierne nåede ud til mange i det amerikanske samfund. Derfor var det vigtigt, at indholdet ikke

12

kunne

misforstås

og

dermed

https://readcomiconline.li/Comic/Marvel-Master-

works-Golden-Age-Captain-America/TPB-1-Part1?id=164888 - side s. 10-19. Accessed May 30, 2021

uhensigtsmæssigt sætte nazisterne i nogen

hvor ville Batman være uden Jokeren? En

form for positiv kontekst. Dette var især vig-

skurk eller fjende skaber en udfordring og gi-

tigt, da man fra skabernes side vidste, at

ver hovedpersonen et formål. Men mindst

mange soldater i den amerikanske hær læste

lige så vigtigt skaber det et klart billede af,

tegneserier. Op mod 40% af soldaterne i vær-

hvem vores helt er, og i lige så høj grad hvem

nepligten læste mindst seks tegneserier om

vores helt ikke er. En fjende, som læseren kan

måneden.13 Et andet vigtigt segment var de

spejle helten i igennem en historie. Dette gør

unge mænd, som var tæt på værnepligtsalde-

sig også gældende i Captain America. Hans

ren. Denne målgruppe var en af de største

navn er Red Skull og han er den ultimative

konsumenter af de tolv millioner tegneserier,

modsætning til Captain America. Ligesom

som blev solgt i USA hver måned.14 Dette

Captain Americas bryst symboliserer USAs

yngre segment finder derfor sig selv som,

frihed og sammenhold, så har Red Skull på

som offer for romantisering af krigspatrio-

sit bryst et nazistisk svastika, som symbolise-

tisme.

rer ondskab, undertrykkelse og dehumanise-

I tegneserierne ligger nazisternes følel-

ring. Han er iført helt sort beklædning og en

sesspektrum mellem vrede og skræk. Illustra-

rød dødningehoved-maske, der nærmest gi-

torerne skaber dermed deres egne stereotyper

ver associationer til manden med leen. Disse

og fremstiller tyskere som et ondt, undertryk-

karakteristika følger enhver karakter, som er

kende og magtliderligt folk, som inderst inde

nazist eller sympatiserer med Nazi-Tysk-

er nogle krystere, når de bliver mødt af rigtig

land.15 Til højre ser vi Red Skull optræde i Cap-

modstand, som i tegneserierne er en amerikansk supersoldat.

tain America tegneserien for først gang i blad nummer fire Captain America and The Riddle of the Red Skull. Det er vigtigt for ska-

Ingen superhelt uden superskurk

berne, at Red Skull giver det rigtige første-

Hvad ville Superman være uden Lex Luther?

håndsindtryk, som er overdrevet frygt. Læse-

Hvem ville Avengers være uden Thanos? Og

ren skal ikke være i tvivl om, at Red Skull er

13 Sostaric, Mia, The American Wartime Propaganda During World War II, Astralasian Journal of American Studies, Vol. 38, no. 1, (juli 2019), s. 4, 14 Sostaric, Mia, The American Wartime Propaganda During World War II. s. 4

15

"Captain America Comics Issue #1 - ReadComicOnline.li - Accessed May 27, 2021. https://readcomiconline.li/Comic/Captain-America-Comics/Issue-1?id=37327#35. s. 36.

5

ond. Det er ikke nok, at han ligner døden, det bliver også understreget i form af teksten: “Look at Death”. Hans første aktion er at dræbe Major Croy fra den amerikanske hær.

Scenen er virkelig sat i sidestående billedsekvens. En nazi-superskurk, der dræber en amerikansk major. Kontrasterne er skarpe og er ikke til at misforstå. Det er tydeligt, at skaberne vil prøve at påvirke læseren med den stærke og klare symbolisme.

16

16

Ibid.

6

Illustrationer, billeder og visuel

udeladt. Jeg har i stedet fokuseret på de to ko-

historie

lonner, som hedder ‘kompositorisk modalitet’ og ‘social modalitet’, der kommer ind på

Til den visuelle analyse og mere generelle

fremstilling, udtryk, analyse, budskab og hi-

billedanalyse, har jeg tænkt mig at inddrage

storisk kontekst.

den analysemodel, som bliver præsenteret i indledningen til Visuel Historie, der er lavet som en tabel. Her har jeg fundet det mest relevant at kigge på de seks områder, som er vist I skemaet nedenunder:17 Af skemaet fra Visuel historie har jeg valgt kun at bruge de dele, som jeg finder brugbart i denne kontekst. Det forstås på den måde, at jeg kun har taget de dele, som kan bruges til at analysere/inddrage visuelle udtryk og historisk kontekst, som er relevant for denne artikel. Derfor er den øverste kolonne, som omhandler de teknologiske aspekter, Udtryk

Ophav og reception Reception kontekster

Teknologisk

x

x

x

Kompositorisk mo- Beskæring, tegnestil Hvilke medie og gen- Referencer/forbindeldalitet

og fokus

rekonvention fra den ser til andre fænomekonkrete

periode ner og tekster/genrer

trækkes der på?

Social modalitet

Hvordan

fremstilles Hvem har produceret

aktører, steder, fæno- udtrykket, mener

hvem,

hvornår, hvorfor.

17

Magnussen, Anne, Kirstine Sinclair, and Casper Sylvest. Visuel Historie: Tilgange Og Eksempler.

Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2018.15-16

7

Forside Captain America - 1:

pistoler i håbet om at komme deres hjælpeløse leder til undsætning.

Hvilke medie og genrekonvention fra den konkrete periode trækkes der på?: I forlængelse med ovenstående er det værd at lægge mærke til, hvordan genrekonventionen bliver overholdt. Hermed ment, at det er værd at lægge mærke til, at der på forsiden er intet mindre end fem svastikaer. Dette stemmer godt overens med Anne Magnussens konklusion fra bogen Visuel Historie: at tegneserier er en glimrende kilde til at studere brugen af 18

symboler i forhold til fjendebilleder. Dette

Kompositorisk modalitet:

gør det nemt for læseren hurtigt at afgøre,

Beskæring, tegnestil og fokus:

hvem der er fjenden.

I forhold til beskæring, tegnestil og fokus kan man se, at Captain America er placeret cen-

Referencer eller forbindelser til andre fæno-

tralt på forsiden. Den forslåede Führer er for

mener og tekster/genrer:

at skabe blikfang og fange opmærksomheden

Ydereligere giver bladets forside associatio-

for potentielle købere i bladkiosken. Der skal

ner til andre værker. Her kan man som ek-

ikke være tvivl om bladets budskab og hand-

sempel nævne maleriet neden for.

ling. Ser man på måden, hvorpå Captain

Maleriet fremstiller general George

America er tegnet, er det heller ikke tilfæl-

Washingtons første sejr ved slaget ved

digt. Hans markerede overkrop og store

Princeton under den amerikanske uafhængig-

muskler skal illustrere ham som overlegen

hedskrig i 1777 og er skabt af kunstneren Ja-

overfor de hjælpeløse tyskere. Langs kanten

mes Peale i 1782 med titlen The Battle of

af billedet er der placeret almindelig Wehr-

Princeton.

19

Hvis vi skal sammenligne

macht-soldater, som alle affyrer deres 18

Issue 1 - Captain America, Forside. 1941

19

"Ten Great Revolutionary War Paintings, 1775-

1790." The American Revolution Institute. Accessed

8

maleriet med Captain America-forsiden, er

Social mobilitet

der ting, som går igen på begge billeder. Vi

Hvordan fremstilles aktører, steder, fænome-

ser hvordan maleriet skal indfange den ame-

ner:

rikanske patriotisme over at kæmpe for, hvad

På forsiden udstilles Hitler som værende

der er rigtigt: At kæmpe mod en undertryk-

svag, underlegen og chanceløs overfor Cap-

kende overmagt, som forsøger at tvinge sit

tain Americas råstyrke. Hitlers soldater er ud-

styre ned over hovedet på dem. I maleriet er

stillet som uorganiseret og bange i denne ka-

der tale om de imperialistiske briter, og på

otiske situation. Det er som om, at de ikke

forsiden af Captain America er der tale om de

ved, hvad de skal stille op mod denne over-

diktatoriske nazister. Det amerikanske flag er

legne modstander. Fokuseres der på soldaten

også et stærkt symbol portrætteret på begge

øverste i højre hjørne, kan det ses, at hans

billedeksempler. George Washington, som

skygge er tegnet på en sådan måde, hvor det

ses i venstre side af billedet, indtager nær-

kunne se ud som om, at han ikke er særlig

mest Captain Americas position, som en be-

veludrustet forneden. Skaberne sætter derved

frier og forkæmper for de amerikanske vær-

spørgsmålstegn til de tyske soldaters mand-

dier.

lighed igennem denne underspillede symbolisme, af at fremstille den tyske soldat, som en lille mand, med en lille penis.

Hvis vi flytter fokus over på bordet til venstre for Hitler, så er der også et kort over USA, som skal få læseren til at tænke på tyskerne som en ond kraft, der vil USA til livs.

Især i en tid, hvor mange amerikanere ikke følte iver i forhold til deltagelse i endnu en verdenskrig, og mente at nazisterne primært var et europæisk problem.

May 27, 2021. https://www.americanrevolutioninstitute.org/treasures-of-the-american-revolution/revolutionary-war-paintings/

9

Hvem har produceret udtrykket, hvem, hvor-

Captain America er ikke alene

når, hvorfor: Selv om krigen på dette tidspunkt endnu ikke

Hvis man springer fra Marvels Captain Ame-

var i USA's interesse, havde nogle amerika-

rica over til konkurrenterne hos DC Comics,

nere stadig et forhold til det der skete i Eu-

ser man klart, at den patriotiske tendens, som

ropa. Tegneserien Captain America er produ-

eksisterer og til tider gennemsyrer Captain

ceret af Marvel. Den er lavet af de to skabere

America hæfterne, fortsætter ind i Wonder

Jack Kirby og Joe Simon, som begge var søn-

Woman-tegneserierne. Begge blade bruger

ner af jødiske immigranter. Bladet blev udgi-

nemlig en del spalteplads til at markedsføre,

vet i marts 1941. Budskabet skulle ud til de

hvad der i 1940’erne blev kaldt ‘warstamps’

amerikanske borgere og især dem, som ikke

eller krigsbesparelsesstempler, som gjorde

ville have USA trukket ind i endnu en ver-

det muligt for den amerikanske befolkning, at

denskrig. Tegneserierne skulle være medvir-

bidrage økonomisk til den amerikanske hær.

kende til at vække en patriotisk følelse hos

Dette bliver ikke kun præsenteret som en mu-

den yngre befolkning, samt overbevise bor-

lighed, men bliver også markedsført med stor

gerne om, at USA i teorien ikke havde andet

opfordring fra skaberne af tegneserien:

valg end at indtræde i konflikten.

20

https://readcomiconline.li/Comic/Wonder-Woman1942/Issue-1?id=15220&quality=hq

10

20 21

21

https://readcomiconline.li/Comic/Captain-AmericaComics/Issue-1?id=37327#

Til venstre ser vi decideret et personligt brev

tvivl om, at samfundstendenser fra den kon-

fra den daværende amerikanske finansmini-

krete, historiske periode skinner igennem i

ster Henry Morganthau Jr, til de amerikanske

medierne fra deres samtid. Tegneserier er

borger, hvori man ser en kraftig opfordring til

ikke en undtagelse. I et medie, hvor overna-

at hjælpe hæren. Dette brev blev bragt i den

turligheden hersker, hvor folk er stærkere end

første udgave af Wonder Woman, som ud-

ti mænd, og et univers, hvor væsner fra andre

kom i 194222. Medlemsklubber blev også

planeter og verdener er helt normalt, overra-

etableret for begge blade, så læserne kunne

sker det, hvor meget af den virkelig verden

føle, at de var en del af et vigtigt fællesskab.

alligevel er til stede, samt hvor meget indsigt

I Captain America blev klubben kaldt ”Senti-

vi kan få fra samme verden ift. folks menin-

nels of Liberty” og medlemmer modtog for et

ger, værdier og tanker. Tegneserier som hi-

lille beløb, et Sentinels of Liberty medlems-

storiske kilder viser os, at der findes mange

skilt, som de stolt kunne bære på deres tøj el-

elementer fra det virkelige liv i fiktionen, og

ler skoletasker.

det afspejles enten af et ideal, eller som en re-

Da et yngre publikum er mere modtagelige overfor visuelle virkemidler, kan det

fleksion af den virkelighed, som tegneserierne blev skabt i.

være nemmere for skaberne at påvirke sit publikum. Ligesom sangeren Spencer Dryden sagde: “Get them while they are young”.

Dette gælder også ift., hvordan den ameri-

Litteraturliste:

kanske hær havde brug for at unge mænd meldte sig til hæren, og dermed bevidst an-

Magnussen, Anne, Kirstine Sinclair,

vendte tegneserier som medie til at rekruttere

and Casper Sylvest. Visuel Historie: Til-

kommende soldater.

gange Og Eksempler. Odense: Syddansk

Om der er tale om propaganda og patriotisme i Captain America, racisme og stereo-

Universitetsforlag, 2018.

Di Paolo, Marc. War, Politics and Su-

typer i Luke Cage, eller sexisme og kvinde-

perheroes: Ethics and Propaganda in Comics

stereotyper i Wonder Woman, er der ingen

and Film. McFarland & Company, March 31, 2011

https://readcomiconline.li/Comic/Wonder-Woman-1942/Issue-1?id=15220&quality=hq 22

11

“Anne Magnussen.” University of Southern Denmark, portal.findresearcher.sdu.dk/en/persons/magnussen "Henry Morgenthau, Jr." Encyclopædia Britannica. May 07, 2021. Accessed May 27, 2021. https://www.britannica.com/biography/Henry-Morgenthau-Jr

"Marvel Comics." Encyclopædia Britannica. May 19, 2021. Accessed May 26, 2021. https://www.britannica.com/topic/Marvel-Comics.

"DC Comics." Encyclopædia Britannica. Accessed May 26, 2021. https://www.britannica.com/topic/DC-Comics

Sostaric, Mia. "Australasian Journal of American Studies Vol. 38, No. 1." The American Wartime Propaganda During World War II: How Comic Books Sold the War. https://www.jstor.org/stable/26926687?sid=primo& seq=1#metadata_info_tab_contents.

"Captain America Comics Issue #1 Read Captain America Comics Issue #1 ReadComicOnline.li - Accessed May 27, 2021.

https://readcomiconline.li/Comic/Captain-

America-Comics/Issue-1?id=37327

"Wonder Woman (1942) Issue #1 - Read Wonder Woman (1942) Issue #1 - ReadComicOnline.li - Accessed May 26, 2021. https://readcomiconline.li/Comic/WonderWoman-1942/Issue-1?id=15220

12