I et sprog for læg og lærd

I ET SPROG FOR LÆG OG LÆRD Af Frederikke B. A. Nielsen 10. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

I forbindelse med 9. semesters tværfag-

søger denne artikel at svare på netop

lige projektmodul ønskede jeg at under-

det.

søge hvilken rolle sprog kan spille for et

Tiden som Grundtvigs saxoover-

værks overlevelse. Det var derfor nært-

sættelse blev til i, har sine rødder i

liggende at kombinere historie og

1700-tallet, hvor hovedsætningen var

sproghistorie, med udgangs punkt i en

bred folkeoplysning.1 I 1739 bestemte

analyse af to forskellige oversættelser

Kong Christian VI, der var meget påvir-

af Saxos Gesta Danorum. Den originale

ket af pietismen, at alle skulle konfir-

latinske tekst blev ikke videre populær i

meres. Dermed blev det vigtig, at der

sin samtid, men fandt berømmelse i den

blandt danskerne var en langt større læ-

danske renæssance, hvor den f.eks. blev

sekyndig gruppe, således de kunne læse

oversat af Anders Sørensen Vedel i

Biblen og tilegne sig dens viden.

1575. En oversættelse som N. F. S.

Samme år kom derfor en skoleforord-

Grundtvig roste til skyerne i 1818.

ning, hvor alle børn var underlagt un-

Grunden til at Grundtvig skrev om Ve-

dervisningspligt.2 Ønsket om at ud-

dels oversættelse var, fordi Grundtvig

danne befolkningen på tværs af klasse-

selv havde udfærdiget en Saxo-oversæt-

skel blev altså kun større med tiden.

telse. Det er nemlig i forordet til sam-

Videre var der kort forinden

mes oversættelse, at Grundtvigs lov-

Grundtvigs oversættelse revolution i

prisning

Frankrig. Det medførte på sigt konflik-

af

Spørgsmålet

Vedels forelægger

oversættelse. nu,

hvis

ter i Europa, som Danmark blev viklet

Grundtvig var så betaget af Vedels

ind i. Først forsøgte Danmark at holde

oversættelse, hvorfor mente han så, at

sig neutral ved at handle med begge de

der var behov for en ny? med fokus på

stridende sider, England og Frankrig,

hvilken rolle sproget og dets udvikling

men det resulterede i først slaget på Re-

gennem tid har spillet i denne vurdering

den 2. april i 1801.3 I 1807 blev Danmark endnu engang en del af Frankrig

1

”Oplysningstiden, ca. 1750-1800” tilgået 5/12-2012 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oplysningstiden/ 2 ”Skoler og undervisning før 1814”, tilgået 5/12-2021 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/skoler-og-undervisningfoer-1814/; Der var dog stor forskel på undervisningen af de rige og fattige børn, men det blev der gjort op med skoleloven af 1814, hvor skoletiden blev forlænget fra et par år, til fra 6-

7 årsalderen og frem til konfirmationen. Endvidere blev undervisning udvidet fra kun at lære om kristendommen samt at læse til lære at skrive og regne: ”Skole og undervisning efter 1814”, tilgået 10/12-2021 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/skole-og-undervisning-1814-2014/ 3 ”Slaget på Reden, 2. april 1801”, til gået 2/122021 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801/

og Englands konflikter, denne gang Na-

Københavns Universitet og havde brudt

poleonskrigene, hvor den Engelske

med forældrenes pietistiske ideologier.9

flåde angreb samt bombardementet af

Betagelsen af romantikken og my-

København i 1807.4 Som resultat af Kø-

tologien kan ses som en ny livsansku-

benhavns bombning valgte Danmark at

else og kom til udtryk i Nordens Myto-

støtte Frankrig i krigen.5 Med Napole-

logi fra 1808, hvor der opfordres til gen-

ons nederlag, måtte Danmark, som en

oprejsning i nationen efter bombarde-

del af Freden i Kiel den 14. januar 1814,

mentet af København i 1807. Det

afstå Norge til Sverige.6

samme gør sig gældende for digtet ”De

Nikolaj Frederik Severin Grundt-

Snekker mødtes i Kvæld paa Hav”, der

vig (1783-1872) fik udgivet sin Saxo-

havde den hensigt at inspirere til nye

oversættelse mellem 1818-1822, altså

heltegerninger.10

få år efter afslutningen på Napoleons-

Videre var Grundtvig optaget af, at

krigene. Grundtvig er i dag bl.a. kendt

der skete en forbedring af hele befolk-

som præst, samfundstænker og histori-

ningens oplysning og dannelse. Grun-

ker. Trods han var præstesøn fra en pie-

det de mange nederlag Danmark led i

tistisk og ”den sorte skole” orienteret

starten af 1800-tallet, frygtede han for

familie, var han selv mere interesseret i

Danmark og nationens skæbne, og han

romantikkens digtning, filosofi og den

vidste at for at sikre denne, måtte der

nordiske mytologi.7 Flemming Lund-

ske en politisk og kulturel oprustning.

green-Nielsen beskriver det som mo-

Undervisningen skulle derfor værne om

rens ønske at Grundtvig tog en præste-

bl.a.

uddannelse, mens han selv havde en

sprog.11

større interesse i historiefaget.8 I 1803 blev

han

teologisk

kandidat

fra

dansk

historie,

litteratur

og

I forordet til sin oversættelse giver han udtryk for et ønske om en dansk krønike, der var skrevet i et sprog som

4

”Københavns bombardement”, tilgået 2/122021 https://denstoredanske.lex.dk/K%C3%B8benhavns_bombardement 5 ”Den fransk-danske alliance 1807-1814”, tilgået 2/12-2021 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-fransk-danske-alliance-1807-14/ 6 ”Den fransk-danske alliance 1807-1814” 7 ”N.F.S. Grundtvig” tilgået 13/12-2021 https://denstoredanske.lex.dk/N.F.S._Grundtvig

8

Lundgreen-Nielsen, ”Grundtvigs vej til Saxo”, s. 57; 60 9 ”N. F. S. Grundtvig” 10 ”N. F. S. Grundtvig” 11 ”Oplyseren: Grundtvigs tanker om højskole, dannelse og uddannelse” tilgået 14/12-2021 https://teol.ku.dk/formidling/Gymnasieskolen/grundtvig_undervisningsrum/undersider/oplyseren/

2

både læg og lærd kunne læse – under-

En sproghistorisk analyse kan en-

forstået, at det var den eksisterende

ten foretages diakront eller synkront.

ikke. Det sproglige argument kræver

Som nævnt ønskes her en undersøgelse

selvsagt en sproglig analyse, og derfor

af sprogets udvikling på tværs af perio-

vil der være et sproghistorisk fokus i ar-

der, hvilket vil sige en diakron tilgang.

tiklen.

Bent Jørgensen har lavet en hovedind-

Sproghistorie beskæftiger sig med

deling i kapitlet ”Sproghistoriske perio-

sprogets udvikling gennem tiden og vi-

der” i første bind af Dansk sproghisto-

ser derved de sproglige ændringer, der

rie, hvor han blandt andet laver en un-

sker fra en sproghistorisk periode til en

deropdeling af den periode der hedder

anden, eller blot de ændringer, der sker

Nydansk. Perioden strækker sig egent-

i samme periode. Når ændringer i spro-

lig fra år 1500 til i dag, men har videre

get finder sted, vil det normalvist blive

vurderet at perioden fra 1500-1700 er

sat i en sproghistorisk kontekst, hvor

en ældre form for nydansk, Ældre ny-

det undersøges, hvilke tendenser der på-

dansk som han kalder det, samt den del

virkede sproget i den pågældende ret-

af perioden, som vi befinder os i nu,

ning. F.eks., hvis Frankrig og fransk

nemlig Yngre nydansk fra 1700 og

kultur bliver symbolet på kultur, uddan-

frem.12 Grundlaget for inddelingen er

nelse osv., vil der ske en påvirkning af

ændringer i alt fra alfabetet til udtale.13

det danske sproget i en fransk retning.

N. F. S. Grundtvig oversatte i

Det er dog ikke hensigten her. I forestå-

1818-1822 og derved i den yngre ny-

ende artikel ønskes det at undersøge,

danske periode. Fordi der i denne arti-

hvorledes sproget fungere som argu-

kel vil blive lavet en diakron analyse, er

ment for en ny oversættelse. Hos

det ikke kun yngre nydansk, der er inte-

Grundtvig vil derfor kræve en diakron

ressant at se på. For at forstå den sprog-

analyse af sproget. Videre ønskes det at

lige udvikling vil kendetegnene for æl-

undersøge, med hvilke andre argumen-

dre nydansk (som er den periode, An-

ter Grundtvig ser behovet for en ny

ders Sørensen Vedel oversatte i), blive

oversættelse. Disse argumenter vil blive

gennemgået, for at markere forskellen

diskuteret ift. deres historiske kontekst.

mellem de to.

12

13

Bent Jørgensen ”Sproghistoriske perioder” i Dansk sproghistorie: Dansk tager form, red.

Ebba Hjort (Aarhus Universitetsforlag, 2016), s. 80 (Egen tabel).

3

Netop dette behandles over seks bind. I skrivende stund er kun bind et til fire af Dansk sproghistorie blevet udgivet. Bind fem og seks er stadig under udarbejdelse: https://www.dansksproghistorie.dk

FRA VEDEL GRUNDTVIG

TIL

ORTOGRAFI Ortografi er det, der forbindes med ret-

Med både Anders Sørensen Vedel og N.

skrivning. Hermed menes, at ortografi

F. S. Grundtvigs oversættelser slået op

arbejder med måden ord har været sta-

foran sig, er det tydeligt at se, at de

vet på gennem tiden, med hvilke bog-

begge er fra en anden tid. Det ses alle-

staver, og hvordan de blev brugt.15 Efter

rede ved bogstavebrugen, da oversæt-

bogtrykkerkunstens opfindelse, ses en

telsen er trykt i fraktur. Den ene ser

større ensartethed i trykte tekster. Ord

endda mærkeligere ud end den anden.

blev stavet ens hver gang i den samme

Ved læsning af Grundtvigs tekst, efter

tekst, mens der i samtidens håndskrevne

en tilvænning til det fremmede alfabet,

tekster ikke er samme systematik.16

er han forholdsvis letlæselig. Det

Fordi N. F. S. Grundtvigs oversættelse

samme kan ikke siges om Vedel, der

blev trykt kan der tales om tryknormer,

grundet sin position som den ældste

hvilket handler om ortografiske enhe-

tekst, kan virke meget anderledes rent

der. Hanne Ruus bekriver ortografiske

sprogligt. Men med en sproghistorisk

enheder som bogstaver og kombinatio-

vinkel til de to tekster, vil der kunne ty-

ner her af, der optræder regelmæssigt på

des en sammenhæng; en overgang fra

samme plads i ordne. Hun bruger her

ældre til yngre nydansk. Den helt store

ordet giffuis som eksempel. Ordet deles

forskel på de to perioder er, at der først

i de fire enheder g, i, ffu, is. Enheden -

er tale om egentlige retskrivningsordbø-

ffu- kan kun optræde inde midt i et ord,

ger i 1700-tallet. Dem kommer der til

medens -is er en endelse og derfor kun

gengæld mange af og dermed også for-

findes i slutningen af et ord.17 I dag er -

skellige forslag til ensrettet stavemå-

ffu- erstattet af et v, og ordet bliver til

14

der.

gives. Nedenfor i skemaet ses et udpluk af tryknormerne omkring 1550 i form af ortografiske enheder, som er taget fra Ruus kapitel om ældre nydansk.18 Desuden ses enhederne i eksempler fra først

14

Henrik Galberg Jacobsen, ”Yngre nydansk” i Dansk Sproghistorie: Ord for ord, red. Ebba Hjorth, (Aarhus Universitetsforlag 2018), s. 74 15 Forord til Dansk Sproghistorie: Ord for ord, red. Ebba Hjorth, (Aarhus Universitetsforlag 2018), s. 7

16

Hanne Ruus, ”Ældre nydansk” i Dansk Sproghistorie: Ord for ord, red. Ebba Hjorth, (Aarhus Universitetsforlag 2018), s. 60; 64 17 Ruus, ”Ældre nydansk”, s. 57 18 Ruus, ”Ældre nydansk”, s. 62

4

Anders Sørensen Vedels tekst, dernæst

translitteration af et uddrag fra først

Grundtvigs og til slut, hvordan ordet

Grundtvigs og derefter Vedels forord til

staves i dag. Skemaet viser dermed ud-

oversættelserne, samt en kort sproglig

viklingen fra ældre nydansk til det

analyse af dem.

dansk, der bruges i dag.19 Enhederne brugt i eksempler fra forskellige tider Enheder

1575

1818/22

I dag

-ck

icke

ikke

ikke

-ct

Mact

Magt

magt

gi-

giemme

giemme

gemme

ki-

kiende

kiende

kende

-ffu-

bliffue

blive

blive

u og v

vid

udi

udi

Grunden til, at der vises eksempler fra Vedels oversættelse, er for senere at

Grundtvig

kunne diskutere det sproglige behov for

”At bygge og boe i sin Farfaders Gaard,

en ny oversættelse. Vedels oversættelse

at have havt Forældre, som ligge med

vil dermed ikke blive analyseret på lige

Æren i deres Grav, samt at leve i det

fod med Grundtvigs, men skal ses som

Haab, at kunne engang, naar Herren

en referenceramme, for at kunne disku-

kalder, hvile sine Been i Fred ved Siden

tere den sproglige udvikling der er med-

af deres, og efterlade sine Børn det fa-

virkende til behovet for en ny oversæt-

derlige Huus og et ærligt Navn til Arve-

telse.

Gods; det er en Lykke, hvorpaa alle

Sproget før og nu

fromme og kiærlige Hjerter sætte be-

Som nævnt kan tekster, der blev trykt i 1800-tallet se meget mærkelige ud. Jo ældre de er, jo mere spøjse ser de ud.

Det første der fanger øjet, er de gotiske bogstaver, der i første omgang kan

synderlig Priis; og naar denne Lykke times et Folkefærd, saa det igiennem Aarr-Tusinder kan frit oplsaa Paulun i sine Fædres Land, og glæde sig ved deres Ihukommelse, da er det en stor Guds

virke ulæselige. Nedenfor er derfor en 19

Ordne fra både Vedels og Grundtvigs oversættelser er fundet i begges forord til deres

5

oversættelser. I dags stavemåde er tjekket ved Den Danske Ordbog (DDO).

Velsignelse, der aldrig noksom kan paa-

brugt til at betegne en vokallængde,28

skiønnes!”20

altså en udtalt lang vokal. Til det samme blev også det understøttende e brugt,

Umiddelbart er sproget, efter translitte-

der ses i ordet boe. Det, der virkelig kan

rationen, ikke meget anderledes fra det

gøre læsningen næsten syngende, er de

der bruges i dag, og næsten alle ord er

føromtalte enheder, jf. skemaet med en-

genkendelige. Det kan bl.a. være, fordi

heder. En af disse er palatalisering, der

den gotiske skrift kan være kringlet at

ses i ovenstående uddrag i form af: ki-

tyde. Noget af det, som kan skabe for-

ærlige, igiennem og paaskiønnes. Pala-

virring, er de to s’er: det høje s, og det

taliseringen er et levn fra ældre nydansk

lave s. Det høje, der til forveksling lig-

periode, og blev først udfaset i løbet af

ner et f, kan gøre det svært at afgøre, om

1800-tallet. Overordnet set er det blot

der står ”som”21 eller ”fromme”22 Det er en

nogle få ændringer, som adskiller

generel tendens, at det lave s bruges i

Grundtvigs sprogbrug fra i dag. Ses der

ordslut, mens det høje bruges som ho-

derimod på et uddrag af Vedels tekst,29

vedvariant i andre placering som i star-

vil det lidt anderledes ud.

ten og midten af ordet,23 hvilket kan ses på henholdsvis ”Fædres”24 og ”Aar-

Vedel

Tusinder”25 Det første der lægges

”Ligeruis som alle de store oc underlige

mærke til, er de mange store begyndel-

Forandringer / huilcke sig alleuegne i

sesbogstaver og Aa/aa i stedet for Å/å.

denne Verden haffue begiffuet / baade

Videre ses en bogstavrigelighed, der

vdi det Aandelige og Verdslige regi-

kommer til udtryk ved enten dobbelt

mente / ere icke skeede aff wforuaren-

vokaler eller det før omtalte understøt-

dis Slompelycke / men aff den vise oc

tende e. Dobbeltvokalerne ses bl.a. i

retfærdige Guds forsiun oc tilladelse:

”Huus”, ”Been” og ”Priis”26 I Forord-

Saa er det ocsaa en besynderlig Guds

ning 173927 blev dobbeltvokalerne

velgierning / at hand haffuer opuact fine

20

Grundtvig, fortale, s. XIII Grundtvig, fortale, ”som”, s. XIII 22 Grundtvig, fortale, ”fromme”, s. XIII 23 Jacobsen, ”Yngre nydansk”, s. 75 24 Grundtvig, fortale, ”Fædres”, s. XIII 25 Grundtvig, fortale, ”Aar-Tusinder”, s. XIII 26 Alle fra Grundtvig, fortale, s. XIII 27 Der var Christian VI latinskoleforordning og var grundlaget for 1739-retskrivningen samt 21

den officielle norm for retskrivning; Jacobsen, ”Yngre nydansk”, s. 74 28 Jacobsen, ”Yngre nydansk”, s. 77 29 I faksimileudgaven fra 1967 af Vedels oversættelse er der ingen sidetal i. Her vil titelbladet for oversættelsen være betegnet som side et for udgaven, hvorefter Vedels eget forord til oversættelen begynder.

6

lærde Mend / som haffue flitteligen

Grundtvigs argumenter for behovet for

randsaget oc opscreffuet /huad som

en ny oversættelse af Saxos værk er

mercteligt skeed er / paa atskillige Tider

netop det forældede sprog,32 og umid-

/ vdi huert serdelig Rige oc Land-

delbart synes Grundtvig at have ret.

skab.”30

Den helt store forskel mellem de to teksters sprogbrug er enhederne -ffu-, -ck

Sprogbrugen hos Vedel er meget ander-

og ct, samt en mærkværdig, men dog

ledes end både Grundtvigs og den nuti-

systematisk brug af bogstaverne w, v og

dige. Her ses langt flere c-er og v-er på

u. Det er nærliggende at tænke, at Vedel

andre steder, end de plejer er at være.

var svær at læse på Grundtvigs samtid,

F.eks. ses enheden -ck- flere steder i det

men ikke umuligt, som han også selv

lille tekstuddrag bl.a. i huilcke, eller en-

skriver: ”havde ikkun Mange ret havt

heden -ct i opuact. Videre er der en stor

Lysten til at kiende ig indprænte sig de

v/u sammenblanding. Der bruges v,

gamle Dages Billede og Lignelser, da

hvor der i dag bruges et u og omvendt,

havde de vel fundet Samme, da havde

hvilket ses i ord som vdi og huad. Lige-

det ei faldet dem for tungt at vænne sig

ledes er w sneget ind f.eks. i wforuaren-

til Stavningen i gamle danske Bøger”.33

dis. Det skyldes, at w i ældre nydansk

Omvendt medgiver han, at de krøniker,

betegnede det negerednde præfiks u-

der er skrevet siden Vedel, enten har

således, der står uforvarende. Brugen af

været på latin eller et helt ulæseligt

v og u bestemmes af deres placering i

dansk.34 Skulle der støttes op om tan-

ordet, hvor v er indledende som i vdi,

ken, at de, der virkelig havde lysten,

medens u ses ved de andre placeringer

nok skulle overkomme den anderledes

som huad.31 I den forlængelse er der li-

stavemåde, var det kun forbeholdt de

geledes enheden -ffu-, der siden bliver

høje samfundslag, hvor skolegang og

erstattet af et v, og ses i ord som opscr-

uddannelse var sikret. Det havde ikke

effuet.

været muligt for den almene almue at

Det er altså noget sværere at læse

forstå Vedels sprogbrug, og da slet ikke

Vedels sprogbrug end Grundtvigs. Et af

før den mere ambitiøse skolereformen

30

31

Anders Sørensen Vedel, Den Danske Krønicke, 1575. Som faksimile ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, (København: Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S (Det danske Sprog- og Litteraturselskab) 2016), s. 3

7

Ruus, ”Ældre nydansk”, s. 63 Grundtvig, fortale, s. XXI; XXIV 33 Grundtvig, fortale, s. XXIV 34 Grundtvig, fortale, s. XXIV 32

af 1814, hvor flere fik undervisning og

Maal”.37 Det ses altså her, at sproget var

en mere fagligbred undervisning end

af betydning for Grundtvig. Det interes-

med skoleloven fra 1739.35 Mange af

sante er, at han derved skrev sig ind i en

dem ville dog muligvis heller ikke

tanke om folkeoplysning, hvilket i flere

kunne forstå meget af det selv efter sko-

tilfælde krævede en befolkning som

legang under 1814 reformen. Vedels

kunne læse. Skolereformen kom i 1814

sprogbrug er markant anderledes end

og Grundtvig begyndte sin Saxo over-

Grundtvigs og Vedel har nok mest at alt

sættelse i 1815. Det er altså begrænset,

været for studerende på universitet.

hvor bred en del af befolkningen, der

Grundtvig, der gerne ville nå ud til både

kunne læse oversættelsen, selv ved

læg og lærd, kan der argumenteres for,

tredje binds udgivelse i 1822, hvor blot

havde helt ret, da han anklagede Vedel

en enkelt årgang af skoleuddannede

for at være for forældet til at kunne

havde færdiggjort deres skolegang. An-

blive læst af alle danskere.

derles at se på det er, at antallet, der fær-

ARGUMENTER KONTEKST

SAT

I

Ovenfor er det vist, hvorledes Anders Sørensen Vedels sprogbrug var forældet, men hvad mente Grundtvig egentlig om det? I forordet har han formuleret, at han længe havde ønske at udfærdige sin egen krønike, men fandt arbejdet med de gamle folkesagn for svært.

Læsbarheden var tydeligt i centrum for Grundtvig, med ønsket om, at den: ”kunde læses med Lyst af Høie og Lave, Læge og Lærde, saamange som elskede Fædrenes Ihukommelse, og det klare, jævne, uforkunstlede36 Moders-

35

Birgit Løgstrup, ”Skole og undervisning før 1814” på Danmarkshistorien.dk, tilgået 5/122021 via: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/skoler-og-undervisning-foer-1814/

diggjorde de påkrævede syv års skolegang, steg hvert år, og dermed også antallet af potentielle læsere. Videre menes det, at stort set hele kongeriget Danmarks befolkning kunne læse omkring 1830’erne,38 altså kun 10 år efter sidste binds udgivelse. Som førnævnt havde Grundtvig en interesse for historie, og hans ønske om, at danskerne kendte sin historie, ses også i citatet. Hvad mere er, at ideen om at udbrede landets historiekundskaber opstår allerede med 1814 reformen. Her har historieundervisningen dog en sølle plads på skemaet, men blev mere betydningsfuld i 1840’erne.39

36

Kommer af at forkunstle: at ødelægge noget ved at gøre det for fint.

37 Grundtvig, fortale, s. XXIX-XXX 38 ”Skole og undervisning efter 1814” 39 ”Skole og undervisning efter 1814”

8

At kalde Grundtvig en first mover

tidspunkt. Antallet af læsere steg pro-

er måske i overkanten, men han forstod

portionelt, desuden udviklede historie-

at se tidens behov, bl.a. for viden om

faget sig i skolerne også. Omkring

landets historie, og derefter at positio-

1840’erne skulle faget ikke blot skabe

nere sig i midten af det.

loyalitet til helstaten og kongemagten, men lære eleverne om det danske folks

Grundtvig mente, at sproget hos Anders

historie fra oldtiden og frem.40 Grundt-

Sørensen Vedel var blevet forældet i

vigs oversættelse havde ved dens udgi-

1800-tallet. Derfor måtte der en ny og

velse ikke blot potentiale for en stor

mere tidstro oversættelse til. Jf. den

modtagergruppe, det var også muligt, at

sproglige analyse, kan læsere i dag være

den kunne bruges i historieundervisning

tilbøjelige til at give Grundtvig ret.

om den danske oldtid og frem til Knud

Sprogbrugen i 1800-tallet er meget lig

den VI. Det er dog ikke til at sige om

den, der bruges i dag, og derfor ses en

Grundtvigs oversættelse rent faktisk

tydelig forskel mellem de to tekster.

blev brugt i skoleundervisningen, men

Men om sproget var den eneste årsag til,

der er stor mulighed for det. I 1834 blev

der var behov for en ny oversættelse

et stort restoplag af de tre bind givet til

kan diskuteres.

de danske almueskoler. Grundtvigs

Læsbarheden er selvfølgelig et vig-

plan var at opstille landets først bog-

tigt aspekt ift. udbredelse af et værk

klub, hvor hvert bind kunne købes ved

blandt den bredere befolkning, derfor

dets udgivelse til, hvad Lundgreen-Ni-

kan der argumenteres for, at det allige-

elsen beskriver som ”kostpris eller

vel var et af Grundtvigs mest holdbare

endog billiger”.41 Det blev dog ikke til

argumenter. I forlængelse af sproget

den store åndelige nationale bogklub

faldt Grundtvig ind i en tidsstrømning

bl.a.

af bred folkeoplysning. Der kan altså

1820’erne.42 Det kan ses som et neder-

argumenteres for, at oversættelsen, ift.

lag for Grundtvig i hans samtid. Dog vil

mængden af potentielle læsere samti-

hans Saxo-oversættelse klart blive be-

digt med dens udgivelse og få år efter,

tragtet som en del af hans nationalro-

ikke kunne være udfærdiget på et bedre

mantiske historieskrivning, men der

40

42

”Skole og undervisning efter 1814” ”Nikolai Frederik Severin Grundtvig”, tilgået 15/12-2021 https://tekster.kb.dk/text/adl-authors-grundtvig-p-root 41

9

grundet

landbrugskrisen

”Nikolai Frederik Severin Grundtvig”

i

kan argumenteres for, at Grundtvig i

oversætte Snorre, er et udtryk for

folkemunde i dag mest er husket for

Grundtvigs febrilske forsøg på at fast-

højskolen og salmer, der synges rundt

holde både sin og Danmarks tilknytning

om juletræet, som ”Dejlig er den him-

til Norge. Da Norge blev adskilt fra

melblå”. Blev restoplagene taget i brug,

Danmark i forbindelse med Kielerfre-

har mange almueskolebørn i hvert fald

den i 1814, valgte Grundtvig at over-

haft stor glæde af Grundtvigs oversæt-

sætte Saxo og lade den og hans oversæt-

telse. Uanset hvad, er den et udtryk for

telse af Snorre udkomme som hinan-

et behov for national oprejsning efter de

dens føljetoner. Grundtvig understre-

nederlag, som Danmark havde lidt i lø-

gede herved tilknytningen ikke blot

bet ad de første 15 år af 1800-tallet.

mellem de to lande, men mellem de to

Det vil sige, at, jf. ovenstående, er

krøniker og derved styrkede tanken om

Grundtvigs argumenter et forældet

de to landes fælles historie og dermed

sprog og en national genoprejsning.

deres sammenhørighed. Efter tabet af

Sproget, der som nævnt, må være et af

Norge frygtede Grundtvig Danmarks

hans mest tydelige argumenter går på,

status som selvstændig stat. Oversættel-

at Vedels sprog er forældet, og derfor er

sen af Saxo kan derfor ligeledes ses som

dennes krønike ikke læsbar af hverken

Grundtvigs måde at påminde det danske

læg eller lærd. Gennem den sproghisto-

folk om en storhedstid fyldt med helte-

riske analyse er Grundtvigs argument

gerninger. Derved kan Grundtvigs ar-

blevet bekræftet. Vedels sprogbrug har

gument både ses som bundet i et per-

været for svært og ulæseligt, især for al-

sonligt og et samfundsmæssigt behov

muen, der først med skolereformen i

for at finde styrke i en usikker tid. Det

1814 bliver sikret undervisning i læs-

er dog i starten af 1800-tallet ikke noget

ning og skrivning. Grundtvig var altså

nyt at søge tilbage i tiden efter hæder.

bevidst om situationen, som Danmark

Adam Oehlenschläger ses ofte som

stod i med dets indblanding i Napole-

Grundtvigs store konkurent om eneret-

onskrigene og dermed også Danmarks

ten som den nationalromantisk digtet og

forhold til Norge. Faktisk kan der argu-

historieskriver.43 F.eks. skrev Oehlen-

menteres for, at Grundtvigs beslutning

schläger værket Nordens Guder i 1819,

om at blive en del af selskabet for Nor-

altså kort tid efter første bind af Saxo-

ges Vel, og senere ønsket om at

oversættelsen udkom. Videre er han

43

”N. F. S. Grundtvig”

10

også kendt for digte som ”Harald i Of-

kontekstualisering af denne i tid ikke

ferlunden” og ”Guldhornene”, begge

har været nok til at forstå Grundtvigs

fra den nationalromantiske digtsamling

egentlige ønske om en ny oversættelse.

1803.44

Omvendt har det sproghistoriske ele-

Grundtvigs argumenter er altså en

ment bidraget til undersøgelsen af

tydelig spejling af samtidens behov og

Grundtvigs oversættelse, og hvordan

udvikling. En krønike om landets tidli-

den skal ses i dens samtid. Dermed har

gere helte gør ikke meget godt, hvis den

en sproglig analyse ikke være nok til at

er i et forældet sprog, eller hvis den bre-

kunne forklare, hvorfor Grundtvig

dere befolkning i det hele taget ikke kan

mente, at der var behov for en ny over-

læse. Videre er det altså ligeledes hans

sættelse af Saxo. Dog kan en sproglig

eget behov for at blive påmindet om en

analyse bidrage til at forstå Grundtvigs

dansk storhedstid, som det er et sam-

bevæggrunde i et mere nuanceret lys,

fundsbehov. Krisetiden i Danmark bør

og skabe en bedre forståelse for, hvor-

altså løftes med mindet om danske old-

for han mente, at der var et behov for en

tidsfortællinger og heltegerninger, der

ny oversættelse, især i forbindelse med

er spundet tæt sammen med de norske i

hans historiske samtid.

et sprog, der kan vise tidens ånd og tanker.

KONKLUSION

LITTERATURLISTE

Det kan, ud fra ovenstående, konkluderes, at Grundtvig med god grund kræ-

Bøger

vede en sproglig og mere samtidig over-

Grundtvig, N. F. S. Fortale til over-

sættelse. Vedels sprog har været foræl-

sættelsen af Danmarks Krønike, af Saxo

det i forhold til sprogbrugen i 1800-tal-

Grammaticus, s. XIII-XLIV. Kiøben-

let. Videre er det blevet vist, at Grundt-

havn: Schulziske Officin. 1818-1822.

vigs eget forhold til de samtidige begi-

Jacobsen, Henrik Galberg. ”Yngre

venheder ligeledes påvirkede ham i ret-

nydansk” i Dansk Sproghistorie: Ord

ningen af en oversættelse. Dermed er

for ord for ord, s. 73-95. Det Danske

det tydeligt, at en sproglig analyse og

44

”Adam Oehlenschläger (1779-1850) Digte (1803)”, tilgået 16/12-2021 https://kalliope.org/da/work/oehlenschlaeger/1803

11

Sprog- og Litteraturselskab, Aarhus Universitetsforlag, 2018.

Bregnsbo, Michael. ”Den franskdanske alliance 1807-1814” tilgået

Jørgensen, Bendt. ”Sproghistori-

2/12-202

https://danmarkshisto-

ske perioder”. I Dansk sproghistorie:

rien.dk/vis/materiale/den-fransk-dan-

Dansk tager form, red. Ebba Hjort et al.

ske-alliance-1807-14/

s. 79-83. Det Danske Sprog- og Littera-

Busck, Steen. ”Oplysningstiden,

turselskab, Aarhus Universitetsforlag,

ca.

2016.

https://danmarkshistorien.dk/vis/mate-

Red. Ebba Hjorth et al. Forord i

1750-1800”

tilgået

5/12-2012

riale/oplysningstiden/

Dansk Sproghistorie: Ord for ord for

Frantzen, Ole Louis. ”Københavns

ord, s. 7. Det Danske Sprog- og Littera-

bombardement”

turselskab, Aarhus Universitetsforlag,

https://denstoredan-

2018.

ske.lex.dk/K%C3%B8benhavns_bom-

Ruus, Hanne. ”Ældre nydansk” i

tilgået

2/12-2021

bardement

Dansk Sproghistorie: Ord for ord for

Jensen, Claus Møller. ”Skole og

ord, s. 57-72. Det Danske Sprog- og

undervisning efter 1814” tilgået 10/12-

Litteraturselskab, Aarhus Universitets-

2021

forlag, 2018.

rien.dk/vis/materiale/skole-og-under-

Vedel, Anders Sørensen. Fortale til

https://danmarkshisto-

visning-1814-2014/

oversættelsen af Den Danske Krønicke,

Jepsen, Stefan. ”Slaget på Reden,

af Saxo Grammaticus. 1575. s. 3. Som

2.

april

1801”

tilgået

2/12-2021

faksimile ved Det Danske Sprog- og

https://danmarkshistorien.dk/vis/mate-

Litteraturselskab. København: Bianco

riale/slaget-paa-reden-1801/

Lunos Bogtrykkeri A/S, 2016.

Københavns Universitet: Det Teo-

Tilgået via internettet

logiske Fakultet. ”Oplyseren: Grundt-

”Adam

Oehlenschläger

(1779-

1850) – Digte (1803)” på kalliope.org, tilgået

16/12-2021

https://kalli-

ope.org/da/work/oehlenschlaeger/1803 Bjørn, Claus. ”Frederik 6. og hans mænd” tilgået 11/12-2021 https://danmarkshistorien.lex.dk/Frederik_6._og_hans_m%C3%A6nd

vigs tanker om højskole, dannelse og uddannelse”

tilgået

14/12-2021

https://teol.ku.dk/formidling/Gymnasieskolen/grundtvig_undervisningsrum/undersider/oplyseren/ Lundgreen-Nielsen,

Flemming.

“Grundtvigs vej til Saxo”. GrundtvigStudier 66, 1 (2017), s. 55–102. Hentet 11/11-2021.

DOI:

12

https://doi.org/10.7146/grs.v66i1.2633 6

Olsen, Finn og Bregnsbo, Michael.

Lundgreen-Nielsen, ming.

”Nikolai

Grundtvig”

Flem-

Frederik

tilgået

Severin

15/12-2021

”Wienerkongressen”

10/12-2021

https://denstoredan-

ske.lex.dk/Wienerkongressen Thodberg,

Christian.

https://tekster.kb.dk/text/adl-authors-

Grundtvig”

grundtvig-p-root

https://denstoredan-

Løgstrup, Birgit. ”Skoler og undervisning før 1814” tilgået 5/12-2021

tilgået

tilgået

”N.F.S.

13/12-2021

ske.lex.dk/N.F.S._Grundtvig Zeeberg, Peter. ”Saxo Grammati-

https://danmarkshistorien.dk/vis/mate-

cus”. Tilgået 20/10-2021 https://tek-

riale/skoler-og-undervisning-foer-

ster.kb.dk/text/adl-authors-saxo-p-val-

1814/

root#f8.5

13