Som hugget i sten

SOM HUGGET I STEN Af Frederikke B. A. Nielsen, 8. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

Denne artikel bygger på Bachelor pro-

fremhæver Berliner et ønske om at, at

jektet Godt nyt til Vestfronten? Skrevet

man tydeliggøre forskellen mellem to

i samarbejde med Iben Mott Sørensen.

typer af erindring. Erindring som en subjektiv fortidserindring, kontra erin-

EN GRUND-HVAD-FORNOGET?

dring som en kulturel produktion, der

Kan man ændre en grundfortælling?

kollektiv erindring.3 I denne artikel vil

Noget tyder på, at briterne er ved at

jeg opererer med begrebet grundfortæl-

rykke ved deres forståelse og opfattelse

ling, som er et underbegreb til kollektiv

af deres grundfortælling om Første Ver-

erindring.

bliver skabt i samfundet – også kaldet

denskrig. Men for at kunne undersøge

Bryld og Warring har i deres bog

om det er muligt at ændre en grundfor-

Besættelsestiden som kollektiv erin-

tælling, må man klargøre sig, hvad

dring (1998) ønsket at demonstrere en

netop en grundfortælling er for noget.

kollektive erindring om besættelsesti-

Hvis man har læst Anette Warrings

den som en dansk grundfortælling. Ved

artikel: Erindring og Historiebrug: En

begrebet grundfortælling forstår de det

Introduktion til et Forskningsfelt fra

som noget, der indeholder en dobbelt-

2011 om kollektiv erindring, vil man

betydning. På den ene side argumentere

også vide, at netop ”kollektiv erindring”

de for, at en grundfortælling ses som en

er et af de mest diffuse og udefinerbare

historisk korrekt og objektiv fremstil-

begreber indenfor historiebrug. Dette

ling af en begivenhed.4 På den anden

kritiserer antropologen David Berliner,

side kan grundfortællingen også ses

som også påpeger, at der på tværs af

som en mytisk fortælling, der, ofte vil

fagområder har været et memory boom

indeholde et mytisk drama med univer-

i interessen om kollektiv erindring, men

selle klassiske temaer, som kampen

også at begrebet mangler en videnska-

mellem det gode og det onde.5

belig 1

definition.2 Især

brugbar

Anette Warring, ”Erindring og Historiebrug:

Antropoligical Quarterly, Vol. 78, Nr. 1,

En Introduktions til et Forskningsfelt”, temp-

(Vinter, 2005), s. 206.

Tidsskrift for historie, 2(2011), s. 6-35.

Ibid.

Claus Bryld & Anette Warring, Besættelsesti-

David Berliner,” Social Thought & Commen-

tary: The Abuse of Memory: Reflections on the

den som kollektiv erindring, (Roskilde Univer-

Memory

sitetsforlag, 1998), s. 69.

Boom

Anthropology”,

Bryld & Warring, Besættelsestiden, s. 69.

Bryld og Warring danner deres for-

En fin forståelse af begrebet, men

ståelse af begrebet ”grundfortælling” på

jeg vil fremlægge et alternativ til forstå-

Roland Barthes’ mytebegreb og Anne

elsen af en grundfortællingen. Jeg er

Eriksens forståelse af den norske grund-

dog enig med Bryld og Warring om, at

fortælling om deres besættelse. Barthes

så snart den er etableret, kan man kun

argumenterer for at myter, grundet de-

ændre få og små detaljer ved fortællin-

res diffuse natur, kan dannes, ændres,

gen.10 Den simple opbygning som Anne

opløses og forsvinde.6

Eriksen præsentere tager jeg også til

Bryld og Warring forstår Eriksens

mig. Det vil sige, at grundfortælling bli-

beskrivelse af, hvorledes grundfortæl-

ver forstået som et overordnet og sim-

lingen om besættelsen visuelt kan vises

pelt opbygget narrativ omkring en begi-

i en parentes, hvor selve parentesram-

venhed. Desuden er det forstået således,

merne udgør et op- og afløb: (de fem

at en grundfortælling indeholder en

forbandede år). Startparentesen skal ses

række myter, som også i sine små detal-

som optakten til livet i parentesen, hvil-

jer kan dannes, ændres, opløses og for-

ket i Bryld og Warrings tilfælde er de

svinde som Barthes formulerer det. Dog

fem forbandede år. Slutparentesen skal

er myterne af den store vigtighed for

derfor ses som er afslutningen på livet i

grundfortællingen, at store detaljer i

parentesen.7 Pointen er, at det vigtige er

myterne ikke kan ændres, idet resten af

livet i parentesen, og ikke parenteserne

grundfortællingen vil falde til jorden.

i sig selv.8 Sat i kontekst med den dan-

Et lands kollektive erindring er

ske grundfortælling om besættelsen vil

derved bygget op om ”grundfortællin-

startparentesen være d. 9. april 1940, og

ger” vedrørende en bestemt begiven-

dermed starten på de fem forbandede år,

hed. En grundfortælling er altså over-

og slutparentesen vil være befrielsen d.

ordnet narrativ bestående af myter, som

5. maj 1945. Det vigtige er som sådan

sammen bakker om hinanden og giver

ikke, at de blev besat eller befriet igen,

substans til grundfortællingen. Derfor

men hvordan livet i parentesen var. Un-

fungerer myter som små grundfortæl-

derforstået, hvor modbydelige de fem

linger, idet man ikke kan ændre ved de-

forbandede år var.9

res vigtige og betydelige detaljer uden,

Bryld & Warring, Besættelsestiden, s. 62.

Bryld & Warring, Besættelsestiden, s. 61.

Ibid.

Ibid. Bryld & Warring, Besættelsestiden, s. 93.

at den overordnede grundfortælling falder fra hinanden.

FORMIDLINGENS MANGE ASPEKTER

Disse forhold er den britiske kol-

Alligevel tyder det på, at nogle faghisto-

lektive erindring om første verdenskrig

rikere med fokus på første verdenskrig

underlagt. Den har en meget simpel op-

har en tendens til at provokere denne

bygning: Vi sendte de unge løver i krig,

grundfortælling, idet de ser den som en

og lod dem blive ledet af dumme æsler,

anakronistisk tilgang til historien.12 Det

hvilket resulterede i, at kun få vendte

vil sige, at historieformidling har flere

sikkert og helskindet hjem.11 Allerede

aspekter. På den ene side ses faghisto-

med få ord, ses en voldsom retorik i og

rie, der her ses som fremstillinger pro-

med, de unge soldater associeres med

duceret af akademiske historikere.

modige løver, mens deres overordnede

Disse kendetegnes ved ”[…] en histo-

forbindes med stædige og inkompetente

riefaglig metodebevidsthed, kildebrug

æsler. Æsler, som ikke kunne passe

og en kritisk tilgang til fremstillingen af

på deres børn.

fortid”13.

Æsler,

som

lod de-

res børn dø meningsløst, i hvad der lig-

På den anden side ses, hvad histo-

nede helvede på Jord. Det konkrete

rikeren John Tosh i sin bog The Pursuit

helte- og skurkebillede – i form af hen-

of History (2015) omtaler som public

holdsvis soldater og generaler – er så

history.14 Tosh skriver, at det er et me-

grundlæggende for fortællingen, og

get omfattende begreb, og argumentere

sammen med den voldsomme retorik og

videre for, at der er fire aspekter, hvor-

tematik, opnår grundfortællingen en

ved man kan bruge begrebet public hi-

mytisk tilsand. Det er altså ligele-

story. Disse fire aspekter skal ikke for-

des fortællingen om besættelsen i Dan-

stås som værende til stede på samme

mark, svært at rokke ved den britiske

tid, men viser den brede anvendelse,

grundfortælling om første verdenskrig,

som begrebet dækker over.15 I det første aspekt er begrebet brugt

og hvordan den udfoldede sig.

som et paraplybegreb, hvorved al historieformidling i den offentlige sfære

Bond, The Unquiet Western Front, s. 73.

Bond, The Unquiet Western Front, s. 75-76.

Routledge, Sixth Edition, 2015), s. 279

Kasper Thomsen, Historiefaglig arbejdsbog,

(Systime, 2018), s. 314.

Tosh, Pursuit of History, (New York: Ibid.

hører herunder. Dette inkluderer fik-

historie formidles i, er mere tilgængelig

tion, internettet og visuelle medier som

for den almene befolkning og adskiller

Tv-serier, film og dokumentarfilm. Her

sig derfor fra akademisk litteratur.19

er historikeren som faglig aktør ikke til

Disse fem aspekter af formidling

stede, og alle personer kan producere

skal ikke ses som en klar og stringent

historie.16

opdeling, men snarere som kategorier,

Det andet aspekt minder om det

der ofte kan flyde sammen. Overlap

første, men her forstås public history

mellem de forskellige aspekter, er der-

som den almene befolknings historie.

for ikke usandsynligt. Man skal derfor

Her er det folket selv, som producerer

se aspekterne som et analytisk værktøj,

sin egen historie og ikke lader eliten

hvor målet ikke er en kategorisering i

diktere den. Det er et opgør med histo-

sig selv, men skal bruges til at kunne

rikeren som en elitær rolle i historiepro-

sige noget om forfatteren, værket og de-

cessen, og derfor er historikeren kun

res forhold til grundfortællingen.

minimalt til stede i dette aspekt.17

Begrebet public history vil oftest

I det tredje aspekt af public history

blive oversat til offentlig historie, men

anerkendes historikerens rolle som en

den danske forståelse af dette begreb er

del af den offentlige historie, for eksem-

dog for bredt at kunne blive brugt til en

pel som en kurator på et museum. Her

videre analyse. I stedet for offentlig hi-

bruger historikeren aktivt sin akademi-

storie, vil opgaven anvende begrebet

ske ekspertise til at understøtte public

populærhistorie. Populærhistorie er et

history, og er derved aktiv i formidlin-

begreb, som i sig selv, kendetegnes

gen af den offentlige historie.18

ved: ”[…] ikke i samme grad som fag-

Det sidste aspekt af public history

historie baseret på historiefaglige krite-

skal ses igennem den historie, som den

rier, metodiske tilgange og opfattelse af

professionelle historiker formidler til

fortidens anderledeshed […],”20 og pas-

offentligheden. Her står historikeren

ser derfor fint med Tosh forståelse af

som en aktiv aktør i den offentlige hi-

public history.

storie, hvor vedkommende formidler historie til masserne. Mediet, som denne

Ibid.

Tosh, Pursuit of History, s. 280.

Ibid.

Thomsen, Historiefaglig arbejdsbog, s. 314.

Tosh, Pursuit of History, s. 279-280.

FORMIDLINGER AF EN GRUNDFORTÆLLING

Corns og John Huges-Wilson er to gode

En grundfortælling kan derfor forstås

ling kan formidles gennem forskellige

som et vel etableret narrativ i samfundet

aspekter. Shot at Dawn søger at be-

om en historisk begivenhed. Grundfor-

kræfte den grundfortælling som i forve-

tællingen er i sig selv et overordnet nar-

jen er kendt blandt befolkningen: At det

rativ, og inkluderer derfor en række my-

var en modbydelig krig, som ikke blev

ter, som hver især støtter op om grund-

ledet af kompetente generaler, og hvor

fortællingen. Derfor kan større detaljer

unge drenge blev slået ihjel af deres

i myterne ikke ændres, uden selve

egne. Omvendt søger Blindfold and

grundfortællingen falder fra hinanden.

Alone at gøre op med denne grundfor-

eksempler på hvordan en grundfortæl-

Forskellen på et faghistorisk for-

tælling, idet den, ifølge forfatterne, ikke

midlingsaspekt og et populærhistorisk

er en helt sand fortælling. Krigen var

formidlingsaspekt er for det første,

brutal og ikke lig noget andet set før,

hvordan forfatteren tilgår sine modta-

men forståelsen af de britiske soldaters

gere, som i dette tilfælde ofte enten vil

brutale behandling af dets eget militær,

være den bredere befolkning, eller an-

er noget, som man i dag bør tillægge en

dre faghistoriske kollegaer. For det an-

fjern tid med andre værdier.

det, hvordan forfatteren forholder sig til

Det er her igennem tydeligt, at de-

det historiske materiale. For eksempel,

res formidlingsaspekt er tilpasset den

hvis en forfatter er faghistorikere, men

almene befolkning, men at de appellerer

skriver noget, som giver opbakning til

til dem på forskellige måder. Shot at

en allerede etableret grundfortælling i

Dawn udviser et ønske om at være en

samfundet, vil denne forfatter umiddel-

historiskvidenskabelig forlængelse af

bart blive placeret i Toshs tredje popu-

den holdning og det syn befolkningen i

lærhistoriske aspekt. Dette forhold til

forvejen har, når det kommer til de hen-

formidlingsaspekterne, vil derved blive

rettede soldater, hvorimod Blindfold

brugt til at sige noget om forfatterens

and Alone søger at oplyse, og ikke tale

forhold til grundfortællingen, og skal

befolkningen efter munden. Derfor lig-

derfor ikke ses som den endelige kon-

ger Shot at Dawn i en blanding af tredje

klusion.

og fjerde aspekt af populærhistorie, da

Bøgerne Shot at Dawn (1989) af

bogen og dens forfattere agerer som en

Julian Putkowski og Julian Sykes samt

historiefaglig opbakning af folkets hi-

Blindfold and Alone (2001) af Cathryn

storie, og er udgivet nemt tilgængelig

for folket i et ligetil sprog. Blindfold

krigen skal ses som “the biggest error

and Alone er i stedet en blanding mel-

in modern history”21. Historikere som

lem det fjerde aspekt af populærhistorie

dem vil formegentlig fortsat mene, at

og faghistorie. Forfatterne agerer som

krigen var forgæves og, at soldaterne

aktive aktører i den offentlige historie,

var ledet af inkompetente generaler. Al-

og går til folket med et letlæseligt sprog

ligevel synes der at være en historiefag-

og et lettilgængeligt medie. Men som

lig stemning for at opstille et fagligt al-

nævnt ønsker de modsat Shot at Dawn

ternativ til den mere følelsesbetonede

at oplyse folket og gøre op grundfortæl-

grundfortælling.

lingen, hvilket giver Blindfold and Alone et mere akademisk udtryk.

To klare aktører inden for det faghistoriske alternativ er forskerne Brian

Generelt er de to bøger et udtryk

Bond og Gary Sheffield som i hen-

for, at det som historiker er muligt at

holdsvis 2002 og 2014 skrev, at befolk-

støtte op omkring en grundfortælling,

ningen i Storbritannien under krigen så

men også at kunne udfordre og provo-

en reel trussel i Tysklands potentielle

kere den etablerede grundfortælling.

herredømme over Europa. Selv den fattige mand i arbejderklassen mente, han

ET FAGHISTORISK ALTERNATIV

havde en tilværelse at beskytte.22 Ifølge

Når man tænker på Blindfold and Alo-

ning, det gik op for den almene befolk-

nes udfordring af grundfortællingen,

ning, hvor mange mænd der måtte lade

kan man så argumentere for, at der er

livet i krigen.23 Dette understreger Shef-

tale om en ændring i den britiske grund-

field ved, at det i slutningen af

fortælling om første verdenskrig? Som

1920’erne var ”an emotionel dam about

udgangspunkt, nej. Forfattere som Put-

to burst”24, da realiteten af at have mi-

kowski eller historikeren Niall Fergu-

stet 947.023 mænd i krigen gik op for

son, der har udtalt at britisk deltagelse i

den britiske befolkning.25 Herefter

Mave Kennedy: ”Britain entering first world

dem var det først efter krigens afslut-

Bond, The Unquiet Western Front, s. 3-4;

war was the ’Biggest error in modern history”,

Sheffield,” The Centenary of the First World

The Guardian, d. 30/1 2014, hentet d. 11/12

War: An unpopular view”, s. 23.

2019

https://www.theguard-

ian.com/world/2014/jan/30/britain-first-worldwar-biggest-error-niall-ferguson

Bond, The Unquiet Western front, s. 24.

Sheffield, Forgotten Victory, s. 5.

Ibid.

indledtes en periode med stor kritik af

erindrer krigen, for eksempel set i satire

krigen og ikke mindst af Douglas Haig.

Tv-serien Blackadder (årstal).29

Man kan dog argumentere for, at det

Samme tv-serie nævner historike-

faghistoriske modsvar slog igennem i

ren Emma Hanna også som værende

1990’erne med historikere som Gary

meget omdiskuteret blandt forskere

Sheffield, Brian Bond og Michael Ho-

som en mytespreder, der ikke skal bru-

ward. Sheffield argumenterede i 1998

ges i undervisnings sammenhænge.30

for, at den almene befolkning støttede

Senere påpeger Hanna, at en undersø-

sig mere op af skønlitteraturens frem-

gelse viser, at tv-serier som Blackadder

stilling af krigen, da første verdenskrig

ikke længere bruges som egentlig un-

var første gang, hvor den britiske hær

dervisningsmateriale, men er en serie,

bestod af soldater fra alle samfundslag.

som bliver taget op til større diskussio-

Dermed blev alle samfundslag, altså ud-

ner i klasserne. Altså understøtter denne

sat for krigens rædsler.26 Det kunne må-

undersøgelse, at undervisningen anno

ske også tænkes, at det faktum, at første

2014 i Storbritannien, følger historiker-

verdenskrigs arkiver ikke måtte offent-

nes ønsker om et mere nuanceret syn på

liggøres før 50 år efter krigen, skubbede

krigen og dens konflikter.31 Med æn-

befolkningen mod de mere skønlitte-

dringer i undervisningsmaterialet, kan

rære værker. I sin 2014 artikel påpegede

man måske argumentere for, at den al-

Sheffield, at litteraturen, der skrives i

mene befolknings forhold til grundfor-

dag, også har større indflydelse på den

tællingens myter ændres. Hvis der fra

almene befolkning, end noget han no-

skolens side er et ønske om at give elev-

gensinde vil kunne skrive som faghisto-

ener et nuanceret billede af krigen, kan

riker.27 Selv om Sheffield ikke vil nægte

det på sigt føre til en ændring af synet

skønlitteraturens formidling,28 kritise-

på første verdenskrig og dermed også

rer han alligevel fremstillinger af første

på grundfortællingen.32

verdenskrig, og deres påvirkning på hvordan

den

almene

befolkning

Sheffield, “The Centenary of the First World

Bonds synes i sin bog fra 2002 ikke synderligt optimistisk, men alligevel

Sheffield,” The Centenary of the First World

War”, s. 67.

War”, s. 23.

Hanna, “Contemporary Britain”, s. 114.

War”, s. 24.

Hanna, “Contemporary Britain”, s. 115.

Bond, The Unquiet Western Front, s. 88-89.

Sheffield,” The Centenary of the First World Ibid.

håbefuld omkring et mere nuanceret syn

derved havde bedre forhold end der-

på første verdenskrig hos befolknin-

hjemme. Desuden skriver de som et for-

gen.33 Omkring 10 år senere havde

svar for generalerne, at de ikke var in-

Emma Hanna en mere optimistisk vur-

kompetente, men var trænet til at

dering end Bond. Det er forventeligt, at

kæmpe i små koloniale krige, og ikke

sandsynligheden for ændringer i grund-

skyttegravskrig, og alligevel formåede

fortællingen vinder indpas er større,

de at vende krigen til et britisk overtag i

hvis den rigtige historie præsenteres tid-

sommeren 1918.35 Allerede i 2011 ud-

ligt for børn i skolerne.34 Det er dog

gav de en artikel i BBC History af Gary

ikke til at sige endnu om ændringen i

Sheffield, der også her blandt andet gør

undervisningsmaterialet har nogen ind-

op med grundfortællingen om Haig som

virkning for børnene i Storbritannien.

inkompetent leder.36

Måske vil briterne først til fulde accep-

Dog argumenterede historikeren

tere et mere nuancerede og myteforladt

Hew Strachan for, at hvis man ikke æn-

syn på første verdenskrig, når disse

dre på hvordan man nationalt husker

børns børn vokser op med en sådan un-

Storbritanniens rolle i første verdens-

dervisning.

krig, vil det blive en nærmest umulig

På den anden side kan man argu-

opgave at ændre grundfortællingen.

mentere for, at BBC har ændret sit syn

Storbritannien har sammenlagt deres

på krigen fra deres Blackadder-produk-

mindedage Rememberance Sunday og

tion i 1989. I 2014 udgav de en artikel i

Armistice Day, som oprindeligt var til-

BBC magazin som afliver ti myter om

tænkt henholdsvis at mindes de dræbte

første verdenskrig. Her skriver de for

under første verdenskrig og fejre afslut-

eksempel, at soldaterne fik god mad

ningen på samme krig.37 Senere er

som kød, der var en sjældenhed på

Rememberance Sunday blevet til en

hjemmefronten, og at nogle soldater

mindedag, hvor alle veteraner og faldne

Bond, The Unquiet Western Front, s. 101.

Hanna, “Contemporary Britain”, s. 115.

Led by Donkeys”, BBC History, sidst opdateret

BBC News, ”Viewpoints: 10 big myths about

Gary Sheffield, ”The Westeren Front: Lions 3/10

2011,

hentet

11/12

World War One debunked”, BBC Magazin, d.

http://www.bbc.co.uk/his-

25/2

tory/worldwars/wwone/lions_don-

2014,

hentet

11/12

2019,

https://www.bbc.com/news/magazine-

keys_01.shtml

25776836

Hew Strachan, Første Verdenskrig, (Køben-

havn: Informations Forlag, 2014), s. 18

2019,

fra krige, som Storbritannien deltog i, mindes. Ved at kombinere hvordan man

TIDEN HEALER ALLE SÅR?

mindes første verdenskrig i sammen-

Med et skolesystem, der forbygger en

hæng med for eksempel Anden Ver-

udbredelse af myter om første verdens-

denskrig, glemmer man den sejr, som

kriges,

første verdenskrig var.38

om ”Lions led by Donkeys” ind. Måske

skrumper

grundfortællingen

Derved kan man argumentere for,

vil grundfortællingen en gang i fremti-

at Strachan ikke mener, at man kan æn-

den omhandle, hvordan den britiske be-

dre den britiske grundfortælling om før-

folkning følte sig truet af tysk overher-

ste verdenskrig, fordi man aktivt fra po-

redømme og derfor gik i krig; for at for-

litisk side vælger at mindes første ver-

svare sig selv og resten af Europa. Må-

denskrig i sammenhæng med anden

ske endda hvordan Storbritannien var

verdenskrig, og ikke som en sejrrig krig

med til at vinde den brutale krig. Som forklaret ovenfor mener Bryld

med et formål. Det er aldrig nemt at spå om frem-

og Warring, at store ændringer som

tiden, men noget kunne tyde på, at en

disse i en grundfortælling ikke kan

mere faghistorisk forståelse af krigen er

finde sted. I scenariet ovenfor er der på

ved at vinde indpas i alle Storbritanni-

ingen måde tale om den samme grund-

ens samfundslag. Krigen tilhører en tid

fortælling, idet krigen ikke er det vig-

meget anderledes end denne,39 og ingen

tige i fortællingen om Lions led by Don-

overlevende er tilbage.40 Det er derfor

keys. Her handler det om, hvordan bri-

måske nærtliggende, at det er børnene

terne gik ind i en modbydelig krig uden

fra denne tid, der hjælper samfundet til

helt at vide hvorfor, og hvor størstede-

netop denne erkendelse, at krigen star-

len af de udsendte soldater ikke vendte

tede og sluttede i tid, som intet har med

hjem, fordi de var blevet skudt af fjen-

vores tids værdier at gøre, og derfor må

den eller af sine egne. Desuden er

vi forstå krigen i dens egen historiske

Douglas Haig i denne grundfortælling

kontekst og ikke vores tids kontekst.

portrætteret som skurken, og soldaterne er heltene.41 Ifølge Bryld og Warring er

Ibid.

Corns & Hughes-Wilson, Blindfold and

11/2 2012, hentet d. 3/12 2019 https://www.independent.co.uk/news/obituaries/florence-

Alone, s. 17-19.

green-veteran-of-the-first-world-war-

6715354.html.

Martin Childs: ”Florence Green: Veteran of

the First World War”, The Independent, d.

Bond, The Unquiet Western Front, s. 44-45.

dette tre store detaljer, som ikke kan

at gøre.44 Jeg vil derfor videre argumen-

ændres uden at grundfortællingen falder

tere for, at den gamle fortælling stille vil

fra hinanden.

dø ud med de generationer som er vok-

Flere forskere har gennem de sidste

set op med den, og stille afløses af den

mange år forsøgt at gøre op med synet

nye myteløse grundfortælling, som støt-

på Haig som inkompetent og en ond

ter sig op ad faghistorikeres forskning

mand samt med synet på krigen som

om krigen. En grundfortælling som vin-

forgæves og meningsløs.42 Et opgør,

der indpas i takt med flere og flere vok-

som stille er ved at finde sin plads i sko-

ser op med den.

lesystemet, hvor eleverne skal forstå at

Herved kan man argumentere for,

se krigen som en historisk begivenhed

at Bryld og Warring har ret i deres på-

uden at dømme den ud fra moderne nor-

stand, og at de to fortællinger derfor vil

mer og værdier.43 For at kunne gøre det,

eksistere parallelt med hinanden ind til

er det nødvendigt at forstå optakten til,

den ene uddør. På den anden side kan

forløbet og udfaldet af krigen. Jeg vil

man også argumentere for, at de tager

derfor argumentere for, at den grundfor-

fejl, idet ændringen af undervisnings-

tælling som er ved at tage form blandt

materiale højst sandsynligt ikke er sket

britiske skoleelever i dag, ikke ligner

af sig selv. Denne ændring er sket grun-

den som elevernes forældre blev præ-

det en blanding af faghistorikeres utræt-

senteret for. Man kan i den forlængelse

telige kamp mod en anakronistisk til-

diskutere hvorvidt der egentlig sker en

gang til formidlingen af første verdens-

ændring i grundfortællingen, eller om

krig i den offentlige debat, samt der in-

det er en ændring af grundfortælling.

gen overlevende veteraner fra krigen er

Der er nemlig ikke tale om en række

tilbage i dag.45 Emma Hanna påpeger,

små detaljer som ændres, men store de-

at i årene op til 2014, blev krigen ”re-

taljer, der er med til at ændre hele for-

remembered”46 på flere forskellige

ståelsen af krigen. Bryld og Warring siger, at en grundfortælling ikke kan ændres i sine store detaljer, idet man derved har med en helt ny grundfortælling

Bond, The Unquiet Western Front, s. 49.

Hanna, “Contemporary Britain”, s. 115.

World War”, The Independent.

Bryld & Warring, Besættelsestiden, s. 93.

Childs,” Florence Green: Veteran of the First Hanna,” Contemporary Britain”, s. 115.

måder, hvilket er et tegn på foran-

Quarterly. Vol. 78. Nr. 1. Vinter, 2005.

dring.47 100-års mærket synes altså at

s. 197-211.

have betydet meget for det britiske folk og deres opfattelse af krigen. Man er derfor fristet til at tænke, at dette mærke er med til at vise, hvor længe siden krigen egentlig var, og får den almene brite

Bond, Brian. The Unquiet Western Front – Britain’s Role in literature and History. Cambridge: Cambridge University Press. 2002.

til at erkende, at krigen umuligt kan ses

Bryld, Claus og Anette Warring. Be-

og forstås i vor tids sammenhæng.

sættelsestiden som kollektiv erindring:

For nu er der ikke andet at gøre end

Historie- og traditionsforvaltning af

at vente og se, hvad den britiske grund-

krig og besættelse 1945-1997. Roskilde

fortælling ender med. En ting er dog

Universitetsforlag.1998.

sikkert; en grundfortælling er ikke som hugget i sten, den kan med tiden ændres.

Childs, Martin. ”Florence Green: Veteran of the First World War”. The Independent. D. 11/2 2012. Hentet d. 3/12 2019.

Litteraturliste:

https://www.independ-

ent.co.uk/news/obituaries/florencegreen-veteran-of-the-first-world-war-

BBC News. ”Viewpoints: 10 big myths

6715354.html

about World War One debunked”. BBC

Corns, Cathryn og John Huges-Wilson.

Magazin. d. 25/2 2014. Hentet d. 11/12

Blindfold and Alone – British Military

2019. https://www.bbc.com/news/ma-

Executions in the Great War. London:

gazine-25776836

Cassell. 2001.

Berliner, David. ” Social Thought &

Hanna, Emma. “Contemporary Britain

Commentary: The Abuse of Memory:

and the Memory of the First World

Reflections on the Memory Boom in

War”. Matériaux pour l’histoire de

Anthropology”.

notre temps. 113-114. S. 110-117.

Antropoligical

2014.

https://www.theguar-

dian.com/world/2014/jan/30/britain47

Hanna,” Contemporary Britain”, s. 115; Me-

forbindelse med anden verdenskrig, om aftenen

get vel som traditionen er i Danmark, i

den 4. Maj, for at markere, at en mørk tid er forbi.

first-world-war-biggest-error-niall-fer-

study of history. New York: Routledge.

guson

Sixth Edition. 2015.

Kennedy, Mave. ”Britain entering first

Warring, Anette. ”Erindring og Histo-

world war was the ’Biggest error in

riebrug: En Introduktions til et Forsk-

modern history”. The Guardian. d. 30/1

ningsfelt”. temp-Tidsskrift for historie.

2014. Hentet d. 11/12 2019.

2, 2011. s. 6-35.

Putkowski, Julian & Julian Sykes. Shot at dawn – Executions in World War One by authority of the British Army Act. UK: Pen and Sword Military. 1989. Sheffield, Gary. “The Centenary of the First World War: An unpopular view”. The Historian. Sommer. 2014. Sheffield, Gary. ”The Westeren Front: Lions Led by Donkeys”. BBC History. d. 3/10 2011. Hentet 11/12 2019. http://www.bbc.co.uk/history/worldwars/wwone/lions_donkeys_01.shtml Sheffield, Gary. Forgotten Victory – The First World War: Myths and Realities. Headline Book Publishing. 2001. Strachan, Hew. Første Verdenskrig. København: Informations Forlag. 2014. Thomsen, Kasper. Historiefaglig arbejdsbog. Systime. 2018. Tosh, John. The Pursuit of History – aims, methods and new directions in the