Underholdningens epoke i moderne tid

TENDENS

Underholdningens epoke

moderne

Underholdningens epoke i moderne tid

Cirkus’ udvikling i Danmark og tilgangen til underholdning

I en tid med computere, fjernsyn, mobiler og tablets har vi altid adgang til ubegrænset underholdning. Et godt grin over en komedieserie, gråd ved en dramaserie eller spændingen ved en gyserfilm er kun få klik væk fra os til enhver tid. Sådan så det naturligvis ikke ud for bare årtier tilbage. Dog har der eksisteret fjernsyn i Danmark i næsten et århundrede, da den første offentlige udsendelse kunne ses i begyndelsen af 1930’erne. Skønt der var TV i den tids Danmark, er det ikke just sammenligneligt med nutidens fjernsyn samt antallet og variationen af de udsendelser, som vi kan se i dag. Og hvad medføropfindelsenaffjernsyn,computere, mobiltelefoner osv.? Hvordan kunne man tilfredsstillesitbehovforunderholdning,og havde vi mennesker overhovedet samme behov for underholdning som i nutiden før teknologiens boom i det 20. århundrede?

Derharnaturligviseksisteretenlang række former for underholdning siden tidernes morgen. Fortællinger og primitiv musik omkring urmenneskenes lejrbål, tidligeformerforforskelligesportsgreneog gladiatorkampe i antikken har alle haft sit indtog i deres samtids underholdningsbranche så at sige. Dog er den type af underholdning, som denne artikel vil beskæftige sig med, cirkus

Vi kender formentlig alle til cirkus. Man har måske været ude og se forestillinger som barn eller inden for de seneste par år. Her har man kunne se klovne, akrobater og forskellige tricks og stunts. Man har kunnet opleve den særprægede dunst af savsmuld, den festlige musik, den farverige underholdning og mere til. I cirkusarenaen ophører fornuftens grænser, og publikum bliver ledt ind i en eufori af blandingen mellem gys, latter, spændingogskønhed.Cirkuseren gammel traditionsrig del af den morderne forlystelses og underholdningskultur. Dette var nemlig en populær kilde til underholdningen i en tid, hvor det meste underholdning ikke kunne tilgås ved hjælp af et tryk på en skærm. Men hvordan blev cirkus egentlig skabt, og hvorfor ser det ud, som det gør, i nutidens samfund?

Cirkus’ rødder og udvikling

Cirkus kan spore sine rødder langt tilbage i historien, da man i middelalderen allerede kunne møde akrobater, narre, gøglere, dyretæmmere og musikanter, som optrådte ved bl.a. adelens og hoffets fester. I den senere middelalder rejste disse kunstnere langs vejene i Europa enten som mindre grupper eller alene. I Danmark var der stor interesse for sjældne og eksotiske dyr, som ikke levede naturligt i landet. Kong Frederik III (1609 1670) indrettede endda et menageri med vilde dyr ved Københavns Slot. Et menageri er betegnelsen for et rum eller område dedikeret til en samling af sjældnedyr,ogoptil1900 talletkunneman opleve disse menagerier rejse rundt i datidens Danmark. Her var bjørne, aber og elefanter fast inventar, hvilket naturligvis vækkedestorinteresseogspændinghosden gængse dansker Mange cirkusser i Danmark har nydt stor succes og har været til i mange årtier. Et af disse succesrige cirkusser er Cirkus Benneweis, som de fleste nok har hørt om eller oplevet på egen hånd. Selvom Benneweis er gået i opløsning, nåede cirkusset at turnere hvert år fra 1867 til 2015. Dvs. at Cirkus Benneweis har rejst rundt på turnéer for at optræde for de ivrige besøgende i 148 år.1

Enevig, Cirkus i Danmark

Andre cirkusser i Danmark har dog ikke haft held med at kunne skrive samme succeshistorie. Bl.a. Cirkus Belli (1888 1857), Cirkus Mundeling (1897 1926) og Cirkus Miehe (1868 1958) har været nødsaget til at dreje nøglen om. Faktisk eksisterer der kun ni officielle cirkusser i dagens Danmark, heriblandt Cirkus Arena og Zirkus Nemo med den folkekære Søren Østergaard. Ni nulevende cirkus lyder måske ikke af meget, og det er det egentlig heller ikke. I hvert fald ikke hvis man tager i betragtning, at der sammenlagt har eksisteret omtrent 50 officielle cirkusser i Danmark gennem tiden. Med andre ord så er ca. 80% af alle cirkusser, der har eksisteret i Danmark, gået i opløsning. Hvilke grunde gemmer sig mon bag disse cirkussers nedlukning?

Teknologiens indtog i de danske hjem

Cirkusharisinstorhedstidværetitoppenaf underholdningsbranchen, så for at forstå dykket inden for denne gøgleriske verden, kan man se på noget af den underholdning, som ellers har sat sit præg på underholdningskulturen. Her vil det være oplagt at fremhæve den (stadigt stigende)

udgave)

teknologiske udvikling, som utvivlsomt pryder den gængse danskers hverdag. Og med disse teknologiske fremskridt, er adgang til underholdning kun blevet forstærket. Blandt andre elektroniske underholdningsapparater kan man i første omgang tage udgangspunkt i fjernsynets indtog og udvikling i Danmark. I de tidlige 1950’ere begynder få danskere at holde tv i eget hjem 303 tv licenser i 1953. Dette lave antal var dog hurtigt stigende, og blot tre år senere blev der allerede registreret over 15.000 tv licenser i landet. Hvis man springer 10 år frem i tiden til 1966 har antallet af tv licenser på utrolig vis rundet 1.000.000, hvilket er en gevaldig stigning. Denne udvikling fortsætter ustoppeligt helt op til nutiden, hvilket også er med til at fortælle om både udbud og efterspørgsmål, ikke blot på fjernsyn, men også på underholdning.2 Og netop gennem fjernsyn i det 20. og 21. århundrede har vi som mennesker altså fået en lettere og hurtigere adgang til noget underholdende. Dvs. vi behøverikkelængereatslæbefamilienmed ud om sommeren for at se en cirkusforestilling. For den slags underholdning kan vi jo alligevel bare se derhjemme ved hjælp af et par klik på en fjernbetjening eller ved computeren. Med andre ord, så kan vi mere eller mindre se

2 Slots og Kulturstyrelsen, Fjernsynets historie

præcist det vi har lyst til hele tiden. Vi kan fåvoresbehovforunderholdningopfyldtpå ethvert givent tidspunkt. Så hvad skal vi egentlig med cirkus, når nu vi alligevel kan se eksotiske dyr, akrobater, klovne og gøglere derhjemme i trygge rammer? Med detteudgangspunktpegerdetienretningaf, at cirkus er blevet overflødigt.

Men for at denne årsag altså at de elektroniske fremskridt har forårsaget dykket og nærmest udryddelsen af cirkus i Danmark er gældende, så må man antage, atdetatsiddederhjemmeforanskærmenog det at befinde sig til en cirkusforestilling i den virkelige verden er det samme. Naturligvis er dette ikke det samme. For cirkus er ikke bare akrobater, gøgleri og vilde stunts; det er stemning, fællesskab, atmosfære og følelsen af en vis samhørighed med sine medmennesker. Og netop dette kan ikke rekreeres, hvis man bare sidder derhjemme alene eller med familien.Fortilenforestillingerdernemlig fyldt med mennesker, som også er kommet for at nyde godt af dét finurlige vidunder, som cirkus nu engang er. Men hvis det ikke eneogaleneerteknologiensfremskridt,der har forårsaget nedlukningen af de mange cirkusser, hvad har så?

Underholdning for evigt

I nyere tid har flere fagfolk konstateret samtidsdiagnosen at vi lever i et forbrugersamfund. Den polske sociolog og prismodtager i sociologi og samfundsvidenskab, Zygmunt Bauman, er en af de mange eksperter, der bringer dette forbrugersamfund frem i lyset I en af forskerens kendte værker Globalisering beskriver Bauman, hvordan vi er gået fra et produktionssamfund til et forbrugersamfund. Forbruget i denne forstand skal forstås på den måde, at os mennesker kan defineres som forbrugere, der konstant har et behov for at blive underholdt. Sociologen tilføjer hertil, at når vi nu engang bliver underholdt, så bliver vores behov faktisk ikke tilfredsstillet, for vi vil altid blot søge efter det næste stykke underholdning. Et umætteligt behov, der aldrig tilfredsstilles til fulde, er netop en af Baumans hovedpointer. Her inkluderer han citatet: ”Begær begærer ikke tilfredsstillelse. Begær begærer mere begær”. Derudover fremhæver han, at den underholdning, vi gerne vil have, skal ske med øjeblikkelig virkning. Dvs. at det ikke må tage for lang tid at opnå følelsen af at blive underholdt. Og en af grundene til at denne tilgang til underholdning er som den

3 Zygmunt Bauman, Globalisering

er, er fordi vi, i Baumans øjne, også konstant søger efter noget uopdaget, noget vi ikke har oplevet før, noget der kan overraske os forbrugere.3 Der bør altså ske nye og spændende ting, så vores behov for underholdning kan tilnærme sig denne (umulige) tilfredsstillelse. Og hvordan kan dette forbrugersamfund så tilkobles nedlukningen af de adskillige cirkusser?

Hvem bærer skylden?

Ud fra de fremhævede pointer af Baumans analyse af nutidens samfund, tegner der sig et billede af, at vi som forbrugere altid har behov for noget nyt. Så hvad sker der, hvis viikkefårnoget nyt? Vikommer tilat kede os. Så selvom cirkus er grinagtige, forunderlige, atmosfæriske, sammenhængsskabende forestillinger, så skal der ske en vis fornyelse, så vi forbrugere vil blive ved med at nyde oplevelsen. Som tidligere belyst har cirkus eksisteret i flere århundrede, og mange folk kombl.a.foratsedevildeogeksotiskedyr. Nu om stunder forbydes det at holde disse dyrimanegen,såallerededererdersketen reducering af den tilgængelige underholdning og spænding, og cirkus har altså mistet et af sine kerneelementer. Og

med denne reducering, er forbrugerens lyst til at tage i cirkus unægtelig også reduceret. Hvis man samtidig lægger dette sammen med udviklingen af elektronikken heriblandt online streamingtjenester, opstår en gældende årsag til de mange cirkussers nedlukning og en knap så stor popularitet hos de stadigt overlevende cirkusser. Så hvem bærer skylden? Regeringens forbud mod at holde vilde dyr? Udviklingen af teknologien? Os selv som forbrugere? Utvivlsomt en blanding. Hvor mange år mon cirkus bliver ved med at eksistere, hvad mon bliver den næste gren i underholdningsbranchen, der eventuelt må dreje nøglen om og takke af, og kan vi overhovedetsætteenstopperfordet?Børvi overhovedet sætte en stopper for det, eller må vi blot lade det gå sin gang?

Litteratur

Anders Enevig, CirkusiDanmark (2. udgave), Dansk Historisk Håndbogsforlag, 2011

Erling Madsen/BFE, ”Fjernsynets historie fra 1926 til 2012 og lidt efter...”, 2012 https://slks.dk/fileadmin/user_upload/doku menter/medier/Tv/Generelt/Fjernsynets_hi storie_Erling_Madsen_BFE.pdf

Zygmunt Bauman, Globalization

TheHumanConsequences, Columbia University Press, 1998