Tilbage på campus!

TILBAGE PÅ CAMPUS! Af Frederikke Nielsen

Logo grafik – Michelle Sørensen

Mundbind og coronapas. Ting vi har været

Før jul sad jeg ofte med Iben og arbejdede.

vant til, var en del af hverdagen, også når vi var

Vi lavede hver vores, men det var en måde at

ude på uni - når det altså havde åbent for os.

holde kontakt til omverdenen på. Jeg vidste

Selvom der stadig står sprit på bordene, ser vi

nok ikke dengang hvor tiltrængt det for mig

til gengæld hverken pas eller maske, når vi be-

egentlig er at være tilbage. Efter en enkelt dag

væger os rundt.

med arbejde ude på ude på uni, med fysisk un-

Egentlig er det lidt underligt at være til-

dervisning, så jeg langt flere studiekammerater

bage igen. Ikke kun fordi jeg kan lade masken

end jeg gjorde da undervisningen var online.

ligge hvis jeg vil i tekøkkenet eller bare lige

Medstuderende jeg ikke havde set siden som-

strække benene. Her summer af liv herude. Det

merfesten sidste år. Det var som at komme til-

er nok det jeg skal vænne mig mest til igen.

bage og føle jeg igen var en del af et fælles-

Sidst jeg sad og arbejde ude på universitet var

skab. For mig har det været svært at opleve

tilbage i november. For mange var undervis-

netop den fornemmelse, når jeg har siddet til

ningen afsluttet og mange var allerede i fuld

online undervisning. Jo, jeg kunne da se ansig-

gang med semesterprojekter eller andre opga-

terne på mine medstuderende. Eller i hvert fald

ver. Nu, her i februar, er undervisningen startet

på dem der havde sit kamera tændt. På ingen

op med fysisk fremmøde ude i auditorierne og

måde for at spille hellig; jeg var selv, desværre,

undervisningslokalerne. Større grupper af stu-

rigtig god til at slukke. Vi havde selvfølgelig

derende traver rundt på gangene og stierne som

mulighed for at interagere med hinanden når vi

i en folkevandring fra lokale til kantinen og til-

blev sat i grupperum, men de var, selvfølgelig,

bage igen.

primært til at arbejde. Jeg manglede virkelig de

Hvis nogen ligesom jeg, der har siddet

små pauser til at tulle rundt ude på gangen eller

herude, specifikt på AUB, før jul, har de måske

i lokalet og få snakket med de andre uden for

også lagt mærke til en glædelig temperaturæn-

det faglige. Det at kunne gå hen til en af de an-

dring. Det ved jeg Iben fra 10. semester har:

dre for holde og sige ”Hey, forstod du det der med…”, ”Ej, har du for resten set, at…”, eller

”Her er virkelig blevet varmere. Jeg ved ikke

bare det at spørge om nogen skulle med ned i

om de havde slukket for varmen, da der halvt

kantinen og på vejen få vendt vind, vejr og ver-

var lukket ned for undervisning, men da jeg sad

denssituationen. Det kunne man selvfølgelig

herude før jul, tog jeg ofte et af tæpperne der

også privat, hvilket jeg også fik gjort. Den on-

ligger rundt omkring. Nogle dage havde jeg

line undervisning fik mig bare til at se, hvor

endda mine hjemmefutter med.”

stor en del af min sociale gang i løbet af en dag,

2

var bundet op på min tilstedeværelse ude på universitetet og de små pauser, det var muligt at samle op i.

Jeg tror, at jeg lige i øjeblikket er bange for at blive for glad for at være tilbage igen. Jeg har en stemme i baghovedet der siger ”det er bare indtil der lukkes ned igen.” 7-9-13 med salt overskulderen og hvad man nu ellers plejer, så sker det jo ikke. Men det at være tilbage har fået mig til se hvor givende det er at være ude blandt andre, og snakke med nogen, som ikke laver det samme som en selv. Har andre fag, andre projektplaner eller hen over december og januar har haft andre eksamener; at se både de samme og andre ansigter end dem jeg har set på min skærm de sidste mange semestre nu, og i en helt anden setting.

Selvom hverdagen begynder at se mere normal ud igen, vil jeg alligevel slå et slag for, at vi stadig passer på hinanden. Vi ved ikke, hvad der sker i de næste måneder. Forhåbentlig ikke andet at corona blot vil være på listen over sygdomme man måtte leve med i en given periode af verdenshistorien, på samme måde som vi ser pest eller den spanske syge. Men for at det skal lykkedes, må vi fortsat passe på hinanden. Det ved jeg at langt de fleste af os vil gøre, og at vi alle i forvejen gøre vores for at få den normale hverdag tilbage.

Her til slut vil jeg blot på Tendens vegne ønske alle en rigtig god studiestart og velkommen tilbage til historiestudiet.

3