Udlandsophold

Tag pĂĽ udlandsophold!

I samarbejde med undervisere, studerende og det internationale kontor

Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017-2018

studiets undervisere, Martin Ottovay Jørgensen,

Martin Ottovay Jørgensen, Ph.d., Adjunkt, Historiestudiet, AAU Udlandsophold: Semesterudveksling på 9. semester (almen historie) og 2 år som Ph.D

Maria Simonsen og Marianne Paasch, om at

bruge den mulighed I har, som studerende på

Puha, jeg er blevet gammel af at tænke over

kandidatuddannelsen i Historie, til at tage på

mit udlandsophold. Ti gange er jeg fyldt 27…

udlandsophold (både praktik- og studieophold)

som en del af jeres uddannelse.

Mit udlandsophold på mit 9. semester gik til

Belgien, nærmere bestemt Gent i Flandern.

For mange studerende kan det virke uover-

Det fik jeg både personligt, fagligt og karriere-

skueligt, når underviserne anbefaler at tage

mæssigt vanvittigt meget ud af det. Den korte

på udlandsophold og vi ved at bekymringer

udgave: Just do it!

Tag på udlandsophold!

Her kommer en opfordring fra tre af Historie-

om økonomi, bolig, visum og ensomhed kan fylde meget. Men det er i bogstavelig forstand en helt unik chance for jer. En chance for at arbejde (eller studere) og bo i udlandet med både økonomisk og faglig støtte i ryggen. Og en chance som I måske aldrig får igen!

Herunder får I vores personlige oplevelser med udlandsophold i forbindelse med vores uddannelse eller efterfølgende karriere. Vi siger ikke, at det er ligeså nemt at komme til udlandet, som det er at vælge en praktikplads, der ligger 500 meter fra jeres egen lejlighed – men det er nemmere end I tror og vi lover jer, at I lærer uendeligt meget mere om jer selv og

Den lidt længere udgave rummer, som alt an-

jeres faglighed, hvis I tager ud og prøver kræf-

det, fede og kedelige dage, hårdt arbejde og

ter med den store verden!

glæder osv. Personligt lærte jeg endnu en

gang, at man kan mere end man selv tror og

hundrede gange mere, end hvad ens moder

1

tror. Forberedelse, planlægning, administra-

hospitaler. Ved at læse i Gent fik jeg de kur-

tion måtte jeg lære en del af før og under mit

ser, jeg ville (på flamsk/hollandsk og en-

ophold. Men det gik alt sammen, og jeg blev

gelsk), ligesom vi kunne få mere tid sammen,

indskrevet, kom på de rigtige (og fede!!!) kur-

end vi normalt fik i Eurolines-forholdet mel-

ser i afrikansk historie og historieteori.

lem Lille og Aalborg. De fire timers pendlen hver vej med metro, tog og sporvogn (som ofte blev brugt på forberedelse samt opsamling) var prisen det kostede. Mine medstuderende, der ikke fik SU og derfor boede hjemme hos deres forældre med 1½-1½ times rejsetid hver dag (helt frem til specialet!), var da også mestendels jaloux. Man bemærkede også, at gruppearbejde og problemorienteret projektarbejde var med i bagagen.

Det gjorde og gør man ikke meget i på belgiske universiteter.

Jeg fik også trænet smagsløg og sideben, gjorde jeg. Trods at jeg løb minimum et halvmaraton hver uge, kom jeg hjem med et par kilo ekstra. Dels fordi jeg i Gent kunne få SU’en til at række langt i forhold til chokolade og øl, og dels fordi jeg boede i Lille i Nordfrankrig, hvor man nærmest fik smidt ost og croissanter efter sig. Hvorfor dog læse i Belgien og bo i Frankrig tænker du måske.

Jo, med Gent søgte jeg så at sige at slå to fluer med et smæk. På daværende tidspunkt var jeg i et forhold med en fransk kvinde, der var bosat i Lille, men ikke var videre mobil

Både i forhold til SU og det ikke at bo hjemme (eller på deleværelser). Og det faglige vejede i

qua hendes arbejde som læge på to af Lilles

2

den grad op for at skulle op for at tage toget

Gent. Hint: Tænk udlandsophold og speciale

kl. 6 og være hjemme kl. 18.

sammen. It works!

Karrieremæssigt kan jeg også kun anbefale at komme ud af den nordjyske andedam. Med en vellykket Ph.d.-ansøgning (nr. 2) fik jeg held med en fælles ph.d. mellem historiemiljøerne i Gent og Aalborg (det hjalp ikke på sidebenene). Det var et godt gensyn, om end jeg stadig arbejder på at slippe af med min Ph.d.dunk… Siden er det også blevet til et par workshops, konferencer og gæsteforelæsninger på den konto. Initiativ giver resultater! Spring ud i det! Selv føler jeg, at jeg fagligt er gået fra at være en grim ælling til at blive en (dog ikke

Gents historiemiljø er vist nok fortsat Belgiens største (6-8 gange større end her på AAU).

Især er man kendte for satsningerne på middelalderhistorie, nyere tids social- og økonomisk historie, globalhistorie, samt historiete-

smuk) svane. I et bredere karriereperspektiv vil fremtidige arbejdsgivere også se udlandsophold, man selv har haft ansvaret for at realisere som udtryk for organsationsevner og vedholdenhed.

ori (International Network for the Theory of History).

Da min udveksling var på 9. semester, måtte jeg tænke strategisk i forhold til mit speciale (om Danmark og Belgisk Congo), så jeg nød især godt af deres kurser i afrikansk historie, globalhistorie og historieteori. Og ikke mindst undervisernes forventninger om aktiv deltagelse, oplæg samt diskussionsdeltagelse. Min ene vejleder tog mig også med på

Som du kan læse nedenfor, er vi flere un-

historieteorikonference. Siden har jeg selv

dervisere, der har været ude at baske med vin-

sendt en studerende til en sådan konference i

gerne. Andre end skribenterne har dog også.

3

Således var Bo en tur i Holland og Poul i Paris

kun blive godt! Hverken økonomi eller det at

under deres Ph.d.-studier. Carsten var i Rom

finde et sted at bo var et problem for os. SU-en

før han kom til Aalborg. Ivan har ligeledes

trillede jo regelmæssigt ind på bankkontoen

både været i Polen og København. Og listen

hver måned sammen med det rejselegat, som

kunne fortsættes.

vi havde fået fra Aalborg Universitet, og Det

Internationale Kontor på AAU havde klaret alt

Fang mig, hvis du vil til Ghent! Jeg spørger

det praktiske, lige fra at få os indskrevet på

gerne om mulighederne!

universitetet til at skaffe kollegieværelser. Vi

skulle såmænd bare indfinde os i Nantes på en

God tur!

bestemt dato og så kunne festen ellers be-

gynde.

Maria Simonsen, Ph.d., Adjunkt, Histo-

riestudiet, AAU Udlandsophold: 5. semester (2001-02), Litteraturvidenskab på L’Université de Nantes, og forskningsophold (2005-06, 3 mdr.) som specialestuderende i UNESCO Archives og som ph.d-studerende (2013, 1 mdr.), begge i Paris.

Da jeg en julimorgen i 2001 stod på Aalborg Busterminal og ventede på Euroline-bussen mod Paris, var jeg ganske uvidende om, at jeg seks måneder senere skulle vende hjem med et forandret syn på både min egen uddannelse og det danske uddannelsessystem. Jeg studerede Fransk på AAU og sammen med min studiekammerat Maja havde jeg valgt at tage 5. semester på L’Université de Nantes i den nordvestlige del af Frankrig. Vi var eventyrlystne og fulde af gåpåmod og så frem til et semester i Boujoulaisens hjemland – det kunne

Allerede ved ankomsten til kollegiet begyndte vi at ane, at livet her måske ikke var helt så let og enkelt, som vi kendte det fra Aalborg. Der stod ikke nogen velmenende medarbejder klar til at svare på spørgsmål, og vi fik heller ikke lov til at komme foran den alenlange kø til et kollegieværelse, selv om vi insisterede på, at vi havde forudbestilt vores værelser. Og oplevelsen på kollegiet var kun begyndelsen.

De første måneder i Nantes endte med at blive noget kaotiske, men da vi først havde 4

fundet ud af, hvor, hvordan og hvornår under-

Tiden i Nantes blev altså på mange måder

visningen foregik og fået allieret os med nogle

en øjenåbner. Selvom jeg ikke var ubetinget

franske studerende, der hjalp os med at forstå,

fan af den stramme franske pædagogik, var

hvordan tingene hang sammen, endte det med

det utrolig berigende at se, hvordan universi-

at blive et fantastisk semester fyldt med fag-

tetsundervisningen foregik andre steder og

lige udfordringer, nye venner og nye indsigter

udveksle studieerfaringer med franske og an-

i en kultur som på så mange måder er milevidt

dre internationale studerende. Men mest af alt

fra den danske.

var det fantastisk at finde ud af, at selvom der

Men det blev også et møde med et markant

var masser af udfordringer, faglige som prak-

anderledes uddannelsessystem og med stude-

tiske, ved at tage på udenlandsophold, så gik

rende som tog deres adgang til og mulighed

det og vi løste selv problemer og udfordringer

for uddannelse alt andet end for givet. Det var

efterhånden som de dukkede op.

et system, hvor man kun fik tildelt SU, hvis

Siden studieopholdet i Nantes har jeg væ-

man var fra et mindre bemidlet hjem og hvor

ret ude flere gange både som speciale- og

retten til SU forsvandt, hvis man dumpede én

ph.d-studerende. Og jeg håber, at jeg snart får

eneste eksamen i løbet af det første studieår!

mulighed for enten at tage på arkivrejse eller

Det var et system, hvor ens forældre sparede

at opholde mig ved et udenlandsk universitet

op i årevis for, at deres barn kunne tage en

igen - måske til USA eller England, hvor Bog-

universitetsuddannelse. Alt sammen betød

historie virkelig er et stort felt. Jeg kan kun an-

det, at mine franske medstuderende tog deres

befale alle studerende at tage et semester el-

uddannelse dybt seriøst og havde en faglig yd-

ler to ude i verden!

myghed og respekt for muligheden for at lære og uddanne sig, som jeg ikke tidligere havde mødt. Maja og jeg opdagede hurtigt, at det var dybt pinagtigt ikke at være velforberedte til undervisningen, og det var helt enkelt no-go at sige: ”Jeg springer lige over forelæsningen i dag” eller ”Jeg har ikke nået at forberede mit oplæg”. At være i det franske uddannelsessystem betød, at vi begyndte at se på vores egen uddannelse (og indsatser) med nye øjne.

5

Marianne Paasch, Ekstern Lektor og Ph.d.-studerende, Historiestudiet, AAU Udlandsophold: Praktikophold som kandidatstuderende i Elk Horn, IA, USA i 2008 i 6 mdr. & forskningsrejse som specialestuderende i 2009 i tre måneder (senere forskningsrejser som ph.d.-studerende)

Jeg havde i februar i år 10 års jubilæum på

storie- og arkivfaget, var jeg så fantastisk hel-

mit praktikophold hos The Danish Immigrant

dig, at jeg i 2013 fik en stilling som ph.d.-sti-

Museum (Nu: Museum of Danish-America) i

pendiat på Historiestudiet, hvor jeg lige siden

Elk Horn, Iowa, USA. Efter 10 år kan jeg kun

har arbejdet med digitale arkiver.

sige én ting: Tøv ikke et sekund med at tage på udlandsophold i forbindelse med jeres uddannelse!

Vi er blevet bedt om at sætte ord på, hvor meget et udlandsophold betyder for vores uddannelse, vores efterfølgende karriere samt personligt, og det er faktisk svært at udtrykke hvor meget det ændrede for mig, på alle tre parametre. Først og fremmest målrettede det min kandidatuddannelse meget mere og jeg ”specialiserede” (det var før Historiestudiet havde kulturarvsformidling og informationsforvaltningsspecialiseringer) mig i udvandring til USA og arkiver, både før og efter mit ophold. Det ledte til et speciale om indvandring

og

integration

blandt danske grupper i USA og et efterfølgende job på Det Danske Udvandrerarkiv, Aalborg Stadsarkiv (først som løntilskud, men senere som ”rigtig” ansat), hvor jeg arbejdede på projekt Digital Migration, der digitaliserede Udvandrerarkivets samlinger. Efter andre job, hvor jeg var ude at smage på verdenen udenfor hi-

Det kan måske virke som en lang vej fra mit oprindelige udlandsophold, men for mig at se, er der en klar pil, der fører tilbage til netop mit ophold i en by med 600 indbyggere ude midt i majsmarkerne i Iowa.

Mit ophold blandt dansk-amerikanerne gav mig blod på tanden! Jeg søgte og fik fondsmidler til at rejse tilbage til Iowa i 2009, som en del af mit speciale. Jeg opbyggede et fantastisk netværk, som trækker på mig og som jeg kan trække på, den dag i dag. På det personlige plan fik jeg rigtig mange gode venner, hvoraf flere har været i Danmark og som jeg har været tilbage at besøge i USA. Herudover fik jeg et ønske om at

6

rejse rundt i USA opfyldt, eftersom jeg i 4 uger

Så spring ud i det!

efter mit praktikophold, besøgte The Rocky

Mountains, Colorado, Washington DC, New

Og lad være med at bekymre jer for meget om alt det praktiske, det er netop bare praktisk og det kan løses. Ikke mindst med hjælp fra Det Internationale Kontor på AAU, som hjælper med alt fra ansøgninger og CV, til fondsansøgninger, til visum og meget andet.

Held og lykke med at komme ud i verden!

York City og meget meget andet. Mit praktikophold lærte mig, at jeg elskede at undervise, efter at jeg blev dansklærer for amerikanerne.

Jeg opdagede også at det faktisk kan være sjovt at stå foran store forsamlinger, efter at jeg blev sendt til Chicago, Fargo-Moorhead, Omaha, Des Moines og mange andre steder i Midtvesten for at fortælle om Danmark og danskerne. Jeg lærte at jeg sagtens kan rejse rundt i udlandet alene, noget som jeg siden har været så heldig at gøre en hel del i mit arbejde. Og sidst men ikke mindst, så jeg hvor meget man som kandidatstuderende i historie har at byde på, og hvor meget godt der kan ske, hvis man siger ja, tager initiativ og deler ideer og viden.

7

Under fremmede himmelstrøg: Nuværende historiestuderende på uden-

om, hvordan du forberedte dig inden dit studieophold på bacheloruddannelsen?

landsophold

På 3. semester fik jeg præsenteret mulighe-

Af Hans Christian Jensen, studievejle-

den for at studere et semester i udlandet. Et

der, June Madsen, kulturarvsformidling

par dage efter afholdt EDU, der er en ekstern

på 10. semester, Michelle Hjelm Bent-

facilitator, en messe, som kaldes EDU days, i

zon, informationsforvaltning på 10. se-

Nordkraft. Her gik jeg rundt blandt repræsen-

mester

tanter for universiteter fra hele verden, lyt-

Et udenlandsophold er en fantastisk mulighed for et studiemæssigt eventyr, der kan bringe store erfaringer. Der skal dog gøres et par overvejelser, inden man kan drage afsted. For at væbne de historiestuderende, der har interesse i at rejse ud, fortæller June Madsen, der læser kulturarvsformidling på 10. semester, og Michelle Hjelm Bentzon, der læser informationsforvaltning på 10. semester, hvilke erkendelser de har gjort sig i forbindelse med deres studietid under fremmede himmelstrøg. I artiklen kan man altså få indsigter i forberedelserne til, oplevelserne af og udbyttet fra udenlandsophold. Forhåbentligt kan fortællingerne hjælpe de historiestuderende, der har mod på at rejse ud, til at tage første skridt på færden mod at realisere et udenlandseventyr.

tede og forsøgte at forstå, hvad det hele indebar. Jeg spurgte ind til universiteternes programmer i forhold til mulighederne inden for Historie og blev på et tidspunkt guidet hen til Pacific Lutheran University. Jeg brugte de efterfølgende måneder på at overveje, om det ville være tiden, pengene og oplevelsen værd i forhold til kæreste, familie og venner herhjemme. Jeg fik støtte fra alle sider.

Efter beslutningen var taget, gik overvejelserne på, hvilket kontinent og universitet jeg skulle vælge. Siden messen i Nordkraft var jeg med tiden blevet mere interesseret i Pacific Lutheran University og jeg brugte tid på at læse om universitets baggrund og historie, samt hvilke fag de kunne tilbyde. På 4. semester kom der endnu en omgang EDU days, og der var jeg specifikt inde og høre om Pacific Lutheran University, hvor jeg desuden kom til

Studieophold

at tale personligt med den tilknyttede vejleder

Hej June! Når det kommer til udenlandsophold,

fra EDU. Herefter måtte jeg overveje, hvilket

er god forberedelse imperativt. Vil du fortælle

semester jeg ville af sted på. Jeg ville af sted inden kandidaten, men 4. semester var i gang

8

og 5. semester bød på bachelorprojekt, så der

ind i billedet. Gå i gang i god tid! Søg på nettet,

var kun 6. semester tilbage. Flere måneder

find legathåndbøger, f.eks. Kraks Fonds- og

med mailkorrespondance til vejlederen fra

Legatvejviser, kontroller hvilke oplysninger,

EDU fulgte, angående samtlige praktiske gøre-

fondene kræver af dig og hav styr på de for-

mål og spørgsmål. Fordelen ved at bruge EDU

skellige ansøgningsfrister. Det kan virke som

er, at de sørger for at få alle de nødvendige op-

et omstændigt arbejde, men det er timelønnen

lysninger fra dig og sender dem videre til dit

værd, hvis der kommer legater hjem.

valgte universitet. De tager dig ved hånden

gennem hele processen, du må stille alle de

Med udsigt til at studere et semester ved Pacific

spørgsmål, du kan komme i tanke om, og det

Lutheran University var du garanteret spændt,

er den samme person, der følger dig hele ve-

da du endelig landede i Washington, USA. Men

jen.

det har sikkert også været udfordrende fra tid

Mit studieophold var en del af min danske

til anden. Kan du fortælle lidt om, hvad de hi-

uddannelse, og derfor var en del af processen

storiestuderende skal holde for øje med hensyn

at få forhåndsgodkendt mit ophold og mine

til at tilbringe et halvt år som studerende i ud-

fag gennem studienævnet. Dette medfører, at

landet?

man kan få merit for sine fag, når man kom-

mer hjem igen. Forhåndsgodkendelsen skal

En af de store udfordringer ved at tage af sted

også bruges, når der skal søges om udlandssti-

til udlandet var, for mig, sproget og om jeg

pendium. Da jeg officielt var optaget på Pacific

ville finde nogen at snakke med. Jeg kunne fint

Lutheran University, var næste del at søge le-

snakke og forstå engelsk, men hvor kunne jeg

gater. Fordi Pacific Lutheran University er

blive træt; træt af at koncentrere mig hele ti-

grundlagt af norske immigranter, fik jeg som

den. Der kørte en konstant form for ’google

nordisk studerende gennem EDU et legat, der

translate’ i mit hoved. Jeg valgte at finde en ba-

svarede til halvdelen af den daværende un-

lance mellem at være sammen med amerika-

dervisningsafgift, som på engelsk kaldes tui-

nere og andre danskere, hvor jeg indgik i en

tion fee. Dertil betalte udenlandsstipendiet

gruppe på fem danskere, som tog på udflugt

omkring halvdelen af den resterende tuition

og oplevede området i Washington, for der-

fee. Resten af tuition fee, samt bolig, mad, bø-

igennem at hvile hovedet engang i mellem.

ger, visum, forsikringer, flybilletter og lomme-

Jeg tog mig tid til at deltage i forskellige for-

penge skulle der også være penge til, og her

mer for sociale arrangementer, for at opleve

kommer den gode opsparing og legatsøgning 9

en anden kultur og for at be- eller afkræfte ste-

Vælger man at bruge meget tid med danskere,

reotyperne. Det var ikke altid nemt, men man

skal man acceptere, at andre ikke opsøger en.

kan komme langt med bare at møde op til de

Så længe man snakker et sprog, de ikke kan

arrangementer, som bliver arrangeret af kol-

forstå, så tager de ikke kontakt til en. De fleste

legier og klubber. Som hold gjorde vi danskere

amerikanere accepterer, at der ikke er fuld

os sociale gennem turneringer i indendørs-

kontrol på det sproglige, men man skal vise, at

fodbold og beachvolley. Alene valgte jeg at

man har lyst til at være der, ved at tale sproget

tage på Spring Break til Utah med en gruppe

og dermed ikke udelukke andre.

amerikanere, hvor jeg kunne opleve Utahs na-

Andre ting, der er værd at nævne, er, at

tur gennem vandring. Jeg tilmeldte mig for at

uanset hvor man rejser hen, vil maden altid være anderledes. Madlavning er ikke en af mine hobbyer. Ved bevidst at købe en madplan så jeg mit studieophold som en ferie fra madlavning. På den måde kunne jeg spise i skolens kantine og have mere tid til alt det sjove. En anden ting var undervisningen. De fleste professorer så computeren som en kilde til distraktion og derfor foregik det meste af undervisningen med at skrive noterne i hånden. Karaktergivningen var en tredje ting. Alt, hvad der blev lavet, svarede til en fastsat procentdel af den samlede karakter. Dertil kunne man gå til professoren og få udredt et problem

komme ud og opleve en anderledes natur, end den jeg i forvejen kunne se i Washington, og for at møde flere amerikanske studerende.

Billedet er fra min Spring Break i Utah, på toppen af ’Angels landing’, som ligger i Zions nationalpark

eller en misforståelse fra forrige time, test eller aflevering, og dermed vise god vilje, hvilket medførte ekstra point til den samlede karakter. Alt sammen udfordringer og oplevelser, der er værd at tage med.

Hvad vil du selv mene, er det vigtigste, du har taget med dig fra dit udenlandsophold?

10

Det var generelt fascinerende at prøve en an-

andre eller være åben, hvis fremmede hen-

den form for universitetsliv; det at være en del

vender sig. Så jeg vil til enhver tid anbefale at

af det amerikanske college-liv, hvor universi-

studere i udlandet.

tet og privatliv ikke er adskilt. Alt sker med Pa-

cific Lutheran University som omdrejnings-

Praktikophold

punkt og foregår i en lille boble på campus. Te-

Hej Michelle! Der er garanteret mange historie-

ater, musik, sport og nærved alt andet foregår

studerende, der overvejer at tage på kandidat-

i sammenhæng med universitetet. Det var in-

studiets praktikophold i udlandet, men har

teressant at opleve Utah gennem friluftslivs-

svært ved at finde ud af, hvor de skal starte.

klubben og tage med kollegiet ud og se base-

Hvordan begyndte du dine forberedelser, da du

ballkamp med Seattle Mariners. Når vi bevæ-

besluttede dig for at tage på praktik i udlandet?

gede os uden for campus, var det nogen andre

type mennesker vi så. På den måde blev det

Det allerførste, jeg gjorde, var at finde ud af,

tydeligt, hvor beskyttet vi var af de usynlige

hvor jeg ville hen, og hvilke muligheder jeg

mure, der omringede campus.

havde. Disse overvejelser kan man sagtens på-

Jeg tog faget intercultural communication,

begynde i god tid. Det betyder bare, at man bli-

som åbnede mine øjne for vigtigheden og min

ver godt forberedt. Man kan afgrænse sig geo-

efterfølgende fascination af mødet mellem

grafisk, eller ud fra hvilket slags praktiksted,

forskellige kulturer. Jeg ser i dag anderledes

man ønsker. Jeg vidste, at jeg ville til Canada

på andre kulturer, sammenligner dem med

og have en praktikplads i Halifax, så jeg under-

min egen, ser forskelle og ligheder, og sætter

søgte mulige praktiksteder i området, og så

mig ind i, hvordan det er at være fremmed et

lagde jeg en plan for, hvornår og hvordan jeg

nyt sted. Kulturforståelse er for mig fascine-

ville kontakte dem. Måden, hvorpå mit ophold

rende og det er stadig noget jeg tænker på i

blev arrangeret, var en smule utraditionelt,

min hverdag.

fordi i mit tilfælde var jeg på ferie i Halifax i

Mit udenlandsophold har vist mig, at ople-

sommeren 2016. Derfor gav det mig gode mu-

velser og det at springe ud af de trykke ram-

ligheder for at mødes med de mulige praktik-

mer udvider horisonten, og man mister ikke

steder. Jeg gik ind på flere arkiver og spurgte,

sig selv ved at træde forkert. Tværtimod. Man

om jeg kunne snakke med nogen om et in-

taber heller ikke noget ved at være venlig mod

ternship. Man skal ikke være bange for at møde op personligt og bede om et møde. Det

11

er ikke katastrofalt at få et nej. Det giver bare

Brevene er meget brugbare i forbindelse med

mere erfaring til fremtidig jobsøgning.

visumansøgningen. Desuden er praktiksteder

Så for lige at opsummere: Sæt dig ned og

ikke altid hurtige til at udfylde kontrakten, så

find ud af: 1) Hvor du vil hen, 2) hvilke for-

den bør man starte på så tidligt i processen

ventninger du har – skal du være på et mu-

som muligt.

seum, et arkiv eller noget tredje, 3) hvad vil du have ud af praktikopholdet.

Når man skal søge legater, er det en god idé at komme i gang med at søge i god tid. Der er

Udover disse overvejelser skal man også

mange om buddet og der er ansøgningsfrister.

tænke over at gå i gang med at søge praktik-

Brug evt. forskellige online guides til at få ind-

plads i god tid. Det er især vigtigt, når man skal

blik i, hvordan man skriver en god legatansøg-

til udlandet. Der er forskellige papirer, man

ning. Forsøg at tilpasse den til den enkelte du

skal have i orden. Jeg var i praktik på Dalhou-

søger legat hos, så de kan se, at du har brugt

sie University Archives i Halifax. Det var for-

tid på at skrive ansøgningen og at det ikke

holdsvist nemt at få et visum, da det er en un-

bare er en generel formulering. Internationalt

dervisningsinstitution, men havde det været

Kontor kan også hjælpe med gode råd til legat-

en almindelig arbejdsplads, kunne det nemt

ansøgningen, og de har lavet en liste over re-

have været mere udfordrende at få et visum,

levante hjemmesider.

da den proces kan kræve forskellige beviser.

Det var nemt nok at ansøge, men det tog sin

Kan du fortælle lidt om, hvordan forholdene

tid. Generelt kan det sagtens tage 3-6 måneder

var, da du kom Halifax i forhold til indkvarte-

at få papirerne i orden. Man skal væbne sig

ring, buddy-ordning og lignende?

med tålmodighed! Det er også en god idé at

tage kontakt til Internationalt Kontor tidligt i

Min beslutning om at tage til Canada i praktik

processen. De kan guide dig igennem al den

skyldtes, at jeg allerede havde et netværk i

forvirrende information. I mit tilfælde kunne

området, idet jeg havde en canadisk kæreste,

de ikke hjælpe helt så meget, hvilket skyldtes,

svigerfamilie og venner. Derfor er min erfa-

at AAU ikke har haft særlig mange studerende

ring minimal på det område. Med hensyn til at

i praktik i Canada.

få et netværk i området, er det generelt vigtigt

Noget andet, som også bør ordnes i god tid,

at snakke med ens kollegaer eller de personer,

er at anskaffe sig et internship agreement brev

man bor sammen med. Hvis man ikke gør no-

fra begge parter – altså AAU og praktikstedet.

get for at komme til at kende nogen, vil det sik-

Det er et bevis på, at der er indgået en aftale.

12

kert blive ensomt i længden. Men igen kan In-

Som I har kunnet læse indtil videre, havde jeg

ternationalt Kontor give gode råd med på ve-

mange udfordringer i forbindelse med plan-

jen. De ved sandsynligvis en masse om, hvor-

lægningen af praktikopholdet – altså med det

dan man bliver en del af en buddy-ordning. Og

praktiske, men det må man ikke lade sig slå ud

de ved, hvordan man skal finde en bolig.

af! Jeg har lært at være mere positiv og sige

pyt, hvis der sker noget, som man ikke havde

Til gengæld kan jeg give nogle generelle råd!

regnet med kunne ske. Og jeg har lært at sige

Det er vigtigt at anskaffe sig en forsikring – en

ja til nye oplevelser, selvom de kan virke

health insurance. Det er ofte et krav, at man

skræmmende i begyndelsen. Min kontaktper-

har sådan en, før man kan påbegynde arbej-

son fra Dalhousie University Archives ville

det. Det kan man sagtens undersøge mulighe-

have mig til en konference i Toronto, som jeg

derne for i god tid. Jeg kontaktede mit eget for-

desværre ikke kom med til grundet en tids-

sikringsselskab for at høre, hvilke danske for-

frist, men jeg var villig til at tage af sted,

sikringsselskaber der tilbyder denne form for

selvom det var en smule skræmmende. Alt det

forsikring. Nogle gange kan det være billigere

man lærer på vejen, er erfaringer som man

at finde et forsikringsselskab i det land man

kan bruge senere i livet.

kommer fra. Ofte kan det være en god idé at

Det har også været fantastisk lærerigt at

bede sin kontaktperson på praktikstedet om

indgå i et team på en arbejdsplads. Jeg lærte

hjælp til at få de forskellige tilladelser i orden.

for eksempel at jonglere mellem flere forskel-

Jeg skulle for eksempel indskrives som en vi-

lige opgaver, fordi der var deadlines eller op-

siting graduate student, hvilket hverken min

gaver, der pludselig skulle løses. Vi er så hel-

kontakt fra Aalborg Universitet eller jeg var

dige på AAU, at vi er vant til at arbejde pro-

klar over. Derfor er det bedre at spørge lidt for

blembaseret og i teams, og det var noget, som

meget! Jeg kunne godt mærke, at Dalhousie

kom mig til gode på mit praktiksted.

University ikke havde meget erfaring med at

Det vigtigste må være, at man ikke skal

have europæiske studerende i praktik, for der

være bange for at være fremme i skoene. De

herskede en del forvirring i starten.

fleste mulige praktiksteder bliver glade, hvis

man kommer og snakker med dem i egen per-

Hvad vil du selv mene, er det vigtigste, du har

son. Hvis man får et nej, så kan man stadig

taget med dig fra dit udenlandsophold?

lære noget om sig selv. Man kan spørge de per-

soner, der interviewer sig i forbindelse med

13

optagelsessamtaler, hvad man kan gøre bedre næste gang. Det er ikke et nederlag at få et nej.

Hans Christian Jensen: Såfremt videlysten fortsat er umættet, henledes opmærksomheden på Pergamentets 12. udgave, hvori man kan finde artiklen Study Abroad af June Madsen. Indholdet heri strækker sig bredt, og kan give yderligere indsigter. Eksemplarer af førnævnte udgivelse kan findes i trykt form på hylderne i Loungen på Kroghstræde 1.

14

Gode råd fra Internationalt Kontor og den

arbejdsaftalerne. Nordplus-aftalerne indbe-

decentrale studievejledning

fatter studieophold i Norden, Erasmus er for

Af Hans Christian Jensen, studievejleder, i samarbejde med Internationalt Kontor AAU

studerende, der ønsker at opholde sig på et partneruniversitet inden for Europas grænser, mens bilaterale aftaler er oversøiske.

Det kan være svært at navigere, når det kommer til at arrangere et fremtidigt udenlandsophold. Når der skal udstikkes en kurs, kan Aalborg Universitets Internationale Kontor og Historiestudiets studievejleder være med til at rådgive. Her i artiklen forklares en af måderne, hvorpå et studieophold kan realiseres, idet fremgangsmåden for et studieophold koordineret af AAU’s interne facilitator, InternationaltKontor, skitseres.

Først og fremmest må man afklare, hvilket semester man ønsker at tilbringe i udlandet.

Historiestudiets studieordninger lægger an til, at man i løbet af bacheloruddannelsen mest gnidningsfrit kan tage på studieophold på 4. semester, mens det ligeledes kan lade sig gøre på 6. semester. På kandidatuddannelserne kan der stævnes ud på praktikophold i udlandet på 9. semester.

Koordinationen af udenlandsopholdet kan ske gennem Internationalt Kontor, hvor det er muligt at vælge mellem en lang række partneruniversiteter. Kontoret har forskellige koordinationsansvarlige, som varetager sam-

15

Læs meget mere på http://www.internationaltkontor.aau.dk

For at få et fyldestgørende indblik i valg-

Når det Internationale Kontor godkender

mulighederne, må man ind på Internationalt

ansøgningen om studieophold, skal man en-

Kontors hjemmeside, hvor man kan trawle

delig indsende ansøgningen om forhåndsme-

igennem det omfattende udbud af partner-

rit til studienævnet. Studievejlederen har de

universiteter.

relevante dokumenter foransøgningen. Der-

Imens man sonderer førnævnte liste af

med er hovedparten af det forarbejde der

partneruniversiteter, er det centralt at holde

knytter sig til Aalborg Universitet gjort.

for øje, hvorvidt det er muligt at få tilskrevet

Herpå bliver man sat i direkte forbindelse

forhåndsmerit. Det valgte partneruniversi-

med det udenlandske universitet, hvor man

tets udbudte kurser skal gerne have visse

er blevet tildelt studieplads, for at få informa-

fælles træk med de kurser fra Aalborg Uni-

tion om den videre procedure. Det er vigtigt

versitet som de skal erstatte, for at studie-

at holde for øje, at man, når man kommer

nævnet kan bevillige en forhåndsgodken-

hjem fra studieopholdet, skal tage kontakt til

delse. Historiestudiets studievejleder vil ofte

studienævnet igen, for blandt andet at påvise,

kunne rådgive i den forbindelse. Idet studie-

at man har bestået de meriterede kurser.

opholdet skal dække over et semester, skal

Hvad angår de økonomiske forhold, der til

man udvælge det antal credits som svarer til

tider kan virke som hajfyldt farvand, er det

30 ECTS. Det er typisk 3-5 kurser.

blandt andet værd at bemærke, at det er mu-

Ansøgningen om et studieophold eller et

ligt at få SU med under studieopholdet, hvis

praktikophold hos et partneruniversitet sker

det er fuldt meritgivende og du har SU-klip

gennem Internationalt Kontors online ansøg-

tilbage til din uddannelse. Dertil kommer, at

ningssystem, hvor ansøgningsfristerne er 1.

man kan ansøge om udenlandsstipendium og

marts for efterårssemestret og 1. november

udlandsstudielån. Der kan tillige søges lega-

for forårssemestret. Man kan dog i visse sær-

ter gennem Internationalt Kontor, og gennem

tilfælde stadig søge om et studieophold efter

fonde og private legater. Oplysninger derom

fristens udløb. Det Internationale Kontor vur-

kan i første omgang tilgås gennem Internatio-

derer ansøgning, og herpå får man besked

nalt Kontors hjemmeside, som i det hele ta-

om, hvorvidt ansøgningen er godkendt eller

ger er et godt sted at starte med hensyn til

afvist. Bliver ansøgningen afvist, så kan man

økonomien.

sagtens søge igen.

Ifald man har uddybende spørgsmål vedrørende udenlandsophold faciliteret af Aalborg Universitets Internationale Kontor, kan 16

man henvende sig direkte til kontoret, som

Artiklen har ikke haft til formål at granske

har lokaler på Fibigerstræde 10. Man kan

nøje, hvorledes et studieophold realiseres. De

også følge linket herunder, for at komme til

overordnede skridt er blevet fremført, for at

startsiden for kontorets hjemmeside. Der er

pointere, at et udenlandsophold ikke er

tale om meget detaljerig hjemmeside, hvor-

uoverskueligt at søsætte. Forhåbentligt kan

igennem de ansøgningsskemaer og guides,

det bevirke, at interessen svulmer. Et uden-

der er blevet fremhævet i dennne artikel, er

landsophold kan i sandhed bibringe meget,

nemme at tilgå. Det må altså på det kraftigste

hvilket artiklerne i denne udgave af Tendens

foreslås, at man nærlæser deres hjemmeside,

generelt vidner om. Lad interessen vokse

hvis man er interesseret i et udenlandsop-

yderligere, og tag kontakt til Internationalt

hold.

Kontor eller Historiestudiets studievejled-

ning for at få de mere dybtgående informatio-

http://www.internationaltkontor.aau.dk

ner.

17