Tag pĂĽ udlandsophold! I samarbejde med undervisere, studerende og det internationale kontor
Udgivet af Tendens - de historiestuderendes blad pĂĽ Aalborg Universitet 2017-2018
studiets undervisere, Martin Ottovay Jørgensen,
Martin Ottovay Jørgensen, Ph.d., Adjunkt, Historiestudiet, AAU Udlandsophold: Semesterudveksling på 9. semester (almen historie) og 2 år som Ph.D
Maria Simonsen og Marianne Paasch, om at
bruge den mulighed I har, som studerende på
Puha, jeg er blevet gammel af at tænke over
kandidatuddannelsen i Historie, til at tage på
mit udlandsophold. Ti gange er jeg fyldt 27…
udlandsophold (både praktik- og studieophold)
som en del af jeres uddannelse.
Mit udlandsophold på mit 9. semester gik til
Belgien, nærmere bestemt Gent i Flandern.
For mange studerende kan det virke uover-
Det fik jeg både personligt, fagligt og karriere-
skueligt, når underviserne anbefaler at tage
mæssigt vanvittigt meget ud af det. Den korte
på udlandsophold og vi ved at bekymringer
udgave: Just do it!
Tag på udlandsophold! Her kommer en opfordring fra tre af Historie-
om økonomi, bolig, visum og ensomhed kan fylde meget. Men det er i bogstavelig forstand en helt unik chance for jer. En chance for at arbejde (eller studere) og bo i udlandet med både økonomisk og faglig støtte i ryggen. Og en chance som I måske aldrig får igen! Herunder får I vores personlige oplevelser med udlandsophold i forbindelse med vores uddannelse eller efterfølgende karriere. Vi siger ikke, at det er ligeså nemt at komme til udlandet, som det er at vælge en praktikplads, der ligger 500 meter fra jeres egen lejlighed – men det er nemmere end I tror og vi lover jer, at I lærer uendeligt meget mere om jer selv og
Den lidt længere udgave rummer, som alt an-
jeres faglighed, hvis I tager ud og prøver kræf-
det, fede og kedelige dage, hårdt arbejde og
ter med den store verden!
glæder osv. Personligt lærte jeg endnu en
gang, at man kan mere end man selv tror og
hundrede gange mere, end hvad ens moder
1
tror. Forberedelse, planlægning, administra-
hospitaler. Ved at læse i Gent fik jeg de kur-
tion måtte jeg lære en del af før og under mit
ser, jeg ville (på flamsk/hollandsk og en-
ophold. Men det gik alt sammen, og jeg blev
gelsk), ligesom vi kunne få mere tid sammen,
indskrevet, kom på de rigtige (og fede!!!) kur-
end vi normalt fik i Eurolines-forholdet mel-
ser i afrikansk historie og historieteori.
lem Lille og Aalborg. De fire timers pendlen hver vej med metro, tog og sporvogn (som ofte blev brugt på forberedelse samt opsamling) var prisen det kostede. Mine medstuderende, der ikke fik SU og derfor boede hjemme hos deres forældre med 1½-1½ times rejsetid hver dag (helt frem til specialet!), var da også mestendels jaloux. Man bemærkede også, at gruppearbejde og problemorienteret projektarbejde var med i bagagen. Det gjorde og gør man ikke meget i på belgiske universiteter.
Jeg fik også trænet smagsløg og sideben, gjorde jeg. Trods at jeg løb minimum et halvmaraton hver uge, kom jeg hjem med et par kilo ekstra. Dels fordi jeg i Gent kunne få SU’en til at række langt i forhold til chokolade og øl, og dels fordi jeg boede i Lille i Nordfrankrig, hvor man nærmest fik smidt ost og croissanter efter sig. Hvorfor dog læse i Belgien og bo i Frankrig tænker du måske. Jo, med Gent søgte jeg så at sige at slå to fluer med et smæk. På daværende tidspunkt var jeg i et forhold med en fransk kvinde, der var bosat i Lille, men ikke var videre mobil
Både i forhold til SU og det ikke at bo hjemme (eller på deleværelser). Og det faglige vejede i
qua hendes arbejde som læge på to af Lilles
2
den grad op for at skulle op for at tage toget
Gent. Hint: Tænk udlandsophold og speciale
kl. 6 og være hjemme kl. 18.
sammen. It works!
Karrieremæssigt kan jeg også kun anbefale at komme ud af den nordjyske andedam. Med en vellykket Ph.d.-ansøgning (nr. 2) fik jeg held med en fælles ph.d. mellem historiemiljøerne i Gent og Aalborg (det hjalp ikke på sidebenene). Det var et godt gensyn, om end jeg stadig arbejder på at slippe af med min Ph.d.dunk… Siden er det også blevet til et par workshops, konferencer og gæsteforelæsninger på den konto. Initiativ giver resultater! Spring ud i det! Selv føler jeg, at jeg fagligt er gået fra at være en grim ælling til at blive en (dog ikke
Gents historiemiljø er vist nok fortsat Belgiens største (6-8 gange større end her på AAU). Især er man kendte for satsningerne på middelalderhistorie, nyere tids social- og økonomisk historie, globalhistorie, samt historiete-
smuk) svane. I et bredere karriereperspektiv vil fremtidige arbejdsgivere også se udlandsophold, man selv har haft ansvaret for at realisere som udtryk for organsationsevner og vedholdenhed.
ori (International Network for the Theory of History). Da min udveksling var på 9. semester, måtte jeg tænke strategisk i forhold til mit speciale (om Danmark og Belgisk Congo), så jeg nød især godt af deres kurser i afrikansk historie, globalhistorie og historieteori. Og ikke mindst undervisernes forventninger om aktiv deltagelse, oplæg samt diskussionsdeltagelse. Min ene vejleder tog mig også med på
Som du kan læse nedenfor, er vi flere un-
historieteorikonference. Siden har jeg selv
dervisere, der har været ude at baske med vin-
sendt en studerende til en sådan konference i
gerne. Andre end skribenterne har dog også.
3
Således var Bo en tur i Holland og Poul i Paris
kun blive godt! Hverken økonomi eller det at
under deres Ph.d.-studier. Carsten var i Rom
finde et sted at bo var et problem for os. SU-en
før han kom til Aalborg. Ivan har ligeledes
trillede jo regelmæssigt ind på bankkontoen
både været i Polen og København. Og listen
hver måned sammen med det rejselegat, som
kunne fortsættes.
vi havde fået fra Aalborg Universitet, og Det
Internationale Kontor på AAU havde klaret alt
Fang mig, hvis du vil til Ghent! Jeg spørger
det praktiske, lige fra at få os indskrevet på
gerne om mulighederne!
universitetet til at skaffe kollegieværelser. Vi
skulle såmænd bare indfinde os i Nantes på en
God tur!
bestemt dato og så kunne festen ellers be-
gynde.
Maria Simonsen, Ph.d., Adjunkt, Histo-
riestudiet, AAU Udlandsophold: 5. semester (2001-02), Litteraturvidenskab på L’Université de Nantes, og forskningsophold (2005-06, 3 mdr.) som specialestuderende i UNESCO Archives og som ph.d-studerende (2013, 1 mdr.), begge i Paris. Da jeg en julimorgen i 2001 stod på Aalborg Busterminal og ventede på Euroline-bussen mod Paris, var jeg ganske uvidende om, at jeg seks måneder senere skulle vende hjem med et forandret syn på både min egen uddannelse og det danske uddannelsessystem. Jeg studerede Fransk på AAU og sammen med min studiekammerat Maja havde jeg valgt at tage 5. semester på L’Université de Nantes i den nordvestlige del af Frankrig. Vi var eventyrlystne og fulde af gåpåmod og så frem til et semester i Boujoulaisens hjemland – det kunne
Allerede ved ankomsten til kollegiet begyndte vi at ane, at livet her måske ikke var helt så let og enkelt, som vi kendte det fra Aalborg. Der stod ikke nogen velmenende medarbejder klar til at svare på spørgsmål, og vi fik heller ikke lov til at komme foran den alenlange kø til et kollegieværelse, selv om vi insisterede på, at vi havde forudbestilt vores værelser. Og oplevelsen på kollegiet var kun begyndelsen. De første måneder i Nantes endte med at blive noget kaotiske, men da vi først havde 4
fundet ud af, hvor, hvordan og hvornår under-
Tiden i Nantes blev altså på mange måder
visningen foregik og fået allieret os med nogle
en øjenåbner. Selvom jeg ikke var ubetinget
franske studerende, der hjalp os med at forstå,
fan af den stramme franske pædagogik, var
hvordan tingene hang sammen, endte det med
det utrolig berigende at se, hvordan universi-
at blive et fantastisk semester fyldt med fag-
tetsundervisningen foregik andre steder og
lige udfordringer, nye venner og nye indsigter
udveksle studieerfaringer med franske og an-
i en kultur som på så mange måder er milevidt
dre internationale studerende. Men mest af alt
fra den danske.
var det fantastisk at finde ud af, at selvom der
Men det blev også et møde med et markant
var masser af udfordringer, faglige som prak-
anderledes uddannelsessystem og med stude-
tiske, ved at tage på udenlandsophold, så gik
rende som tog deres adgang til og mulighed
det og vi løste selv problemer og udfordringer
for uddannelse alt andet end for givet. Det var
efterhånden som de dukkede op.
et system, hvor man kun fik tildelt SU, hvis
Siden studieopholdet i Nantes har jeg væ-
man var fra et mindre bemidlet hjem og hvor
ret ude flere gange både som speciale- og
retten til SU forsvandt, hvis man dumpede én
ph.d-studerende. Og jeg håber, at jeg snart får
eneste eksamen i løbet af det første studieår!
mulighed for enten at tage på arkivrejse eller
Det var et system, hvor ens forældre sparede
at opholde mig ved et udenlandsk universitet
op i årevis for, at deres barn kunne tage en
igen - måske til USA eller England, hvor Bog-
universitetsuddannelse. Alt sammen betød
historie virkelig er et stort felt. Jeg kan kun an-
det, at mine franske medstuderende tog deres
befale alle studerende at tage et semester el-
uddannelse dybt seriøst og havde en faglig yd-
ler to ude i verden!
myghed og respekt for muligheden for at lære og uddanne sig, som jeg ikke tidligere havde mødt. Maja og jeg opdagede hurtigt, at det var dybt pinagtigt ikke at være velforberedte til undervisningen, og det var helt enkelt no-go at sige: ”Jeg springer lige over forelæsningen i dag” eller ”Jeg har ikke nået at forberede mit oplæg”. At være i det franske uddannelsessystem betød, at vi begyndte at se på vores egen uddannelse (og indsatser) med nye øjne. 5
Marianne Paasch, Ekstern Lektor og Ph.d.-studerende, Historiestudiet, AAU Udlandsophold: Praktikophold som kandidatstuderende i Elk Horn, IA, USA i 2008 i 6 mdr. & forskningsrejse som specialestuderende i 2009 i tre måneder (senere forskningsrejser som ph.d.-studerende)
Jeg havde i februar i år 10 års jubilæum på
storie- og arkivfaget, var jeg så fantastisk hel-
mit praktikophold hos The Danish Immigrant
dig, at jeg i 2013 fik en stilling som ph.d.-sti-
Museum (Nu: Museum of Danish-America) i
pendiat på Historiestudiet, hvor jeg lige siden
Elk Horn, Iowa, USA. Efter 10 år kan jeg kun
har arbejdet med digitale arkiver.
sige én ting: Tøv ikke et sekund med at tage på udlandsophold i forbindelse med jeres uddannelse! Vi er blevet bedt om at sætte ord på, hvor meget et udlandsophold betyder for vores uddannelse, vores efterfølgende karriere samt personligt, og det er faktisk svært at udtrykke hvor meget det ændrede for mig, på alle tre parametre. Først og fremmest målrettede det min kandidatuddannelse meget mere og jeg ”specialiserede” (det var før Historiestudiet havde kulturarvsformidling og informationsforvaltningsspecialiseringer) mig i udvandring til USA og arkiver, både før og efter mit ophold. Det ledte til et speciale om indvandring
og
integration
blandt danske grupper i USA og et efterfølgende job på Det Danske Udvandrerarkiv, Aalborg Stadsarkiv (først som løntilskud, men senere som ”rigtig” ansat), hvor jeg arbejdede på projekt Digital Migration, der digitaliserede Udvandrerarkivets samlinger. Efter andre job, hvor jeg var ude at smage på verdenen udenfor hi-
Det kan måske virke som en lang vej fra mit oprindelige udlandsophold, men for mig at se, er der en klar pil, der fører tilbage til netop mit ophold i en by med 600 indbyggere ude midt i majsmarkerne i Iowa. Mit ophold blandt dansk-amerikanerne gav mig blod på tanden! Jeg søgte og fik fondsmidler til at rejse tilbage til Iowa i 2009, som en del af mit speciale. Jeg opbyggede et fantastisk netværk, som trækker på mig og som jeg kan trække på, den dag i dag. På det personlige plan fik jeg rigtig mange gode venner, hvoraf flere har været i Danmark og som jeg har været tilbage at besøge i USA. Herudover fik jeg et ønske om at
6
rejse rundt i USA opfyldt, eftersom jeg i 4 uger
Så spring ud i det!
efter mit praktikophold, besøgte The Rocky
Mountains, Colorado, Washington DC, New
Og lad være med at bekymre jer for meget om alt det praktiske, det er netop bare praktisk og det kan løses. Ikke mindst med hjælp fra Det Internationale Kontor på AAU, som hjælper med alt fra ansøgninger og CV, til fondsansøgninger, til visum og meget andet. Held og lykke med at komme ud i verden!
York City og meget meget andet. Mit praktikophold lærte mig, at jeg elskede at undervise, efter at jeg blev dansklærer for amerikanerne. Jeg opdagede også at det faktisk kan være sjovt at stå foran store forsamlinger, efter at jeg blev sendt til Chicago, Fargo-Moorhead, Omaha, Des Moines og mange andre steder i Midtvesten for at fortælle om Danmark og danskerne. Jeg lærte at jeg sagtens kan rejse rundt i udlandet alene, noget som jeg siden har været så heldig at gøre en hel del i mit arbejde. Og sidst men ikke mindst, så jeg hvor meget man som kandidatstuderende i historie har at byde på, og hvor meget godt der kan ske, hvis man siger ja, tager initiativ og deler ideer og viden. 7
Under fremmede himmelstrøg: Nuværende historiestuderende på uden-
om, hvordan du forberedte dig inden dit studieophold på bacheloruddannelsen?
landsophold
På 3. semester fik jeg præsenteret mulighe-
Af Hans Christian Jensen, studievejle-
den for at studere et semester i udlandet. Et
der, June Madsen, kulturarvsformidling
par dage efter afholdt EDU, der er en ekstern
på 10. semester, Michelle Hjelm Bent-
facilitator, en messe, som kaldes EDU days, i
zon, informationsforvaltning på 10. se-
Nordkraft. Her gik jeg rundt blandt repræsen-
mester
tanter for universiteter fra hele verden, lyt-
Et udenlandsophold er en fantastisk mulighed for et studiemæssigt eventyr, der kan bringe store erfaringer. Der skal dog gøres et par overvejelser, inden man kan drage afsted. For at væbne de historiestuderende, der har interesse i at rejse ud, fortæller June Madsen, der læser kulturarvsformidling på 10. semester, og Michelle Hjelm Bentzon, der læser informationsforvaltning på 10. semester, hvilke erkendelser de har gjort sig i forbindelse med deres studietid under fremmede himmelstrøg. I artiklen kan man altså få indsigter i forberedelserne til, oplevelserne af og udbyttet fra udenlandsophold. Forhåbentligt kan fortællingerne hjælpe de historiestuderende, der har mod på at rejse ud, til at tage første skridt på færden mod at realisere et udenlandseventyr.
tede og forsøgte at forstå, hvad det hele indebar. Jeg spurgte ind til universiteternes programmer i forhold til mulighederne inden for Historie og blev på et tidspunkt guidet hen til Pacific Lutheran University. Jeg brugte de efterfølgende måneder på at overveje, om det ville være tiden, pengene og oplevelsen værd i forhold til kæreste, familie og venner herhjemme. Jeg fik støtte fra alle sider. Efter beslutningen var taget, gik overvejelserne på, hvilket kontinent og universitet jeg skulle vælge. Siden messen i Nordkraft var jeg med tiden blevet mere interesseret i Pacific Lutheran University og jeg brugte tid på at læse om universitets baggrund og historie, samt hvilke fag de kunne tilbyde. På 4. semester kom der endnu en omgang EDU days, og der var jeg specifikt inde og høre om Pacific Lutheran University, hvor jeg desuden kom til
Studieophold
at tale personligt med den tilknyttede vejleder
Hej June! Når det kommer til udenlandsophold,
fra EDU. Herefter måtte jeg overveje, hvilket
er god forberedelse imperativt. Vil du fortælle
semester jeg ville af sted på. Jeg ville af sted inden kandidaten, men 4. semester var i gang
8
og 5. semester bød på bachelorprojekt, så der
ind i billedet. Gå i gang i god tid! Søg på nettet,
var kun 6. semester tilbage. Flere måneder
find legathåndbøger, f.eks. Kraks Fonds- og
med mailkorrespondance til vejlederen fra
Legatvejviser, kontroller hvilke oplysninger,
EDU fulgte, angående samtlige praktiske gøre-
fondene kræver af dig og hav styr på de for-
mål og spørgsmål. Fordelen ved at bruge EDU
skellige ansøgningsfrister. Det kan virke som
er, at de sørger for at få alle de nødvendige op-
et omstændigt arbejde, men det er timelønnen
lysninger fra dig og sender dem videre til dit
værd, hvis der kommer legater hjem.
valgte universitet. De tager dig ved hånden
gennem hele processen, du må stille alle de
Med udsigt til at studere et semester ved Pacific
spørgsmål, du kan komme i tanke om, og det
Lutheran University var du garanteret spændt,
er den samme person, der følger dig hele ve-
da du endelig landede i Washington, USA. Men
jen.
det har sikkert også været udfordrende fra tid
Mit studieophold var en del af min danske
til anden. Kan du fortælle lidt om, hvad de hi-
uddannelse, og derfor var en del af processen
storiestuderende skal holde for øje med hensyn
at få forhåndsgodkendt mit ophold og mine
til at tilbringe et halvt år som studerende i ud-
fag gennem studienævnet. Dette medfører, at
landet?
man kan få merit for sine fag, når man kom-
mer hjem igen. Forhåndsgodkendelsen skal
En af de store udfordringer ved at tage af sted
også bruges, når der skal søges om udlandssti-
til udlandet var, for mig, sproget og om jeg
pendium. Da jeg officielt var optaget på Pacific
ville finde nogen at snakke med. Jeg kunne fint
Lutheran University, var næste del at søge le-
snakke og forstå engelsk, men hvor kunne jeg
gater. Fordi Pacific Lutheran University er
blive træt; træt af at koncentrere mig hele ti-
grundlagt af norske immigranter, fik jeg som
den. Der kørte en konstant form for ’google
nordisk studerende gennem EDU et legat, der
translate’ i mit hoved. Jeg valgte at finde en ba-
svarede til halvdelen af den daværende un-
lance mellem at være sammen med amerika-
dervisningsafgift, som på engelsk kaldes tui-
nere og andre danskere, hvor jeg indgik i en
tion fee. Dertil betalte udenlandsstipendiet
gruppe på fem danskere, som tog på udflugt
omkring halvdelen af den resterende tuition
og oplevede området i Washington, for der-
fee. Resten af tuition fee, samt bolig, mad, bø-
igennem at hvile hovedet engang i mellem.
ger, visum, forsikringer, flybilletter og lomme-
Jeg tog mig tid til at deltage i forskellige for-
penge skulle der også være penge til, og her
mer for sociale arrangementer, for at opleve
kommer den gode opsparing og legatsøgning 9
en anden kultur og for at be- eller afkræfte ste-
Vælger man at bruge meget tid med danskere,
reotyperne. Det var ikke altid nemt, men man
skal man acceptere, at andre ikke opsøger en.
kan komme langt med bare at møde op til de
Så længe man snakker et sprog, de ikke kan
arrangementer, som bliver arrangeret af kol-
forstå, så tager de ikke kontakt til en. De fleste
legier og klubber. Som hold gjorde vi danskere
amerikanere accepterer, at der ikke er fuld
os sociale gennem turneringer i indendørs-
kontrol på det sproglige, men man skal vise, at
fodbold og beachvolley. Alene valgte jeg at
man har lyst til at være der, ved at tale sproget
tage på Spring Break til Utah med en gruppe
og dermed ikke udelukke andre.
amerikanere, hvor jeg kunne opleve Utahs na-
Andre ting, der er værd at nævne, er, at
tur gennem vandring. Jeg tilmeldte mig for at
uanset hvor man rejser hen, vil maden altid være anderledes. Madlavning er ikke en af mine hobbyer. Ved bevidst at købe en madplan så jeg mit studieophold som en ferie fra madlavning. På den måde kunne jeg spise i skolens kantine og have mere tid til alt det sjove. En anden ting var undervisningen. De fleste professorer så computeren som en kilde til distraktion og derfor foregik det meste af undervisningen med at skrive noterne i hånden. Karaktergivningen var en tredje ting. Alt, hvad der blev lavet, svarede til en fastsat procentdel af den samlede karakter. Dertil kunne man gå til professoren og få udredt et problem
komme ud og opleve en anderledes natur, end den jeg i forvejen kunne se i Washington, og for at møde flere amerikanske studerende. Billedet er fra min Spring Break i Utah, på toppen af ’Angels landing’, som ligger i Zions nationalpark
eller en misforståelse fra forrige time, test eller aflevering, og dermed vise god vilje, hvilket medførte ekstra point til den samlede karakter. Alt sammen udfordringer og oplevelser, der er værd at tage med. Hvad vil du selv mene, er det vigtigste, du har taget med dig fra dit udenlandsophold? 10
Det var generelt fascinerende at prøve en an-
andre eller være åben, hvis fremmede hen-
den form for universitetsliv; det at være en del
vender sig. Så jeg vil til enhver tid anbefale at
af det amerikanske college-liv, hvor universi-
studere i udlandet.
tet og privatliv ikke er adskilt. Alt sker med Pa-
cific Lutheran University som omdrejnings-
Praktikophold
punkt og foregår i en lille boble på campus. Te-
Hej Michelle! Der er garanteret mange historie-
ater, musik, sport og nærved alt andet foregår
studerende, der overvejer at tage på kandidat-
i sammenhæng med universitetet. Det var in-
studiets praktikophold i udlandet, men har
teressant at opleve Utah gennem friluftslivs-
svært ved at finde ud af, hvor de skal starte.
klubben og tage med kollegiet ud og se base-
Hvordan begyndte du dine forberedelser, da du
ballkamp med Seattle Mariners. Når vi bevæ-
besluttede dig for at tage på praktik i udlandet?
gede os uden for campus, var det nogen andre
type mennesker vi så. På den måde blev det
Det allerførste, jeg gjorde, var at finde ud af,
tydeligt, hvor beskyttet vi var af de usynlige
hvor jeg ville hen, og hvilke muligheder jeg
mure, der omringede campus.
havde. Disse overvejelser kan man sagtens på-
Jeg tog faget intercultural communication,
begynde i god tid. Det betyder bare, at man bli-
som åbnede mine øjne for vigtigheden og min
ver godt forberedt. Man kan afgrænse sig geo-
efterfølgende fascination af mødet mellem
grafisk, eller ud fra hvilket slags praktiksted,
forskellige kulturer. Jeg ser i dag anderledes
man ønsker. Jeg vidste, at jeg ville til Canada
på andre kulturer, sammenligner dem med
og have en praktikplads i Halifax, så jeg under-
min egen, ser forskelle og ligheder, og sætter
søgte mulige praktiksteder i området, og så
mig ind i, hvordan det er at være fremmed et
lagde jeg en plan for, hvornår og hvordan jeg
nyt sted. Kulturforståelse er for mig fascine-
ville kontakte dem. Måden, hvorpå mit ophold
rende og det er stadig noget jeg tænker på i
blev arrangeret, var en smule utraditionelt,
min hverdag.
fordi i mit tilfælde var jeg på ferie i Halifax i
Mit udenlandsophold har vist mig, at ople-
sommeren 2016. Derfor gav det mig gode mu-
velser og det at springe ud af de trykke ram-
ligheder for at mødes med de mulige praktik-
mer udvider horisonten, og man mister ikke
steder. Jeg gik ind på flere arkiver og spurgte,
sig selv ved at træde forkert. Tværtimod. Man
om jeg kunne snakke med nogen om et in-
taber heller ikke noget ved at være venlig mod
ternship. Man skal ikke være bange for at møde op personligt og bede om et møde. Det
11
er ikke katastrofalt at få et nej. Det giver bare
Brevene er meget brugbare i forbindelse med
mere erfaring til fremtidig jobsøgning.
visumansøgningen. Desuden er praktiksteder
Så for lige at opsummere: Sæt dig ned og
ikke altid hurtige til at udfylde kontrakten, så
find ud af: 1) Hvor du vil hen, 2) hvilke for-
den bør man starte på så tidligt i processen
ventninger du har – skal du være på et mu-
som muligt.
seum, et arkiv eller noget tredje, 3) hvad vil du have ud af praktikopholdet.
Når man skal søge legater, er det en god idé at komme i gang med at søge i god tid. Der er
Udover disse overvejelser skal man også
mange om buddet og der er ansøgningsfrister.
tænke over at gå i gang med at søge praktik-
Brug evt. forskellige online guides til at få ind-
plads i god tid. Det er især vigtigt, når man skal
blik i, hvordan man skriver en god legatansøg-
til udlandet. Der er forskellige papirer, man
ning. Forsøg at tilpasse den til den enkelte du
skal have i orden. Jeg var i praktik på Dalhou-
søger legat hos, så de kan se, at du har brugt
sie University Archives i Halifax. Det var for-
tid på at skrive ansøgningen og at det ikke
holdsvist nemt at få et visum, da det er en un-
bare er en generel formulering. Internationalt
dervisningsinstitution, men havde det været
Kontor kan også hjælpe med gode råd til legat-
en almindelig arbejdsplads, kunne det nemt
ansøgningen, og de har lavet en liste over re-
have været mere udfordrende at få et visum,
levante hjemmesider.
da den proces kan kræve forskellige beviser.
Det var nemt nok at ansøge, men det tog sin
Kan du fortælle lidt om, hvordan forholdene
tid. Generelt kan det sagtens tage 3-6 måneder
var, da du kom Halifax i forhold til indkvarte-
at få papirerne i orden. Man skal væbne sig
ring, buddy-ordning og lignende?
med tålmodighed! Det er også en god idé at
tage kontakt til Internationalt Kontor tidligt i
Min beslutning om at tage til Canada i praktik
processen. De kan guide dig igennem al den
skyldtes, at jeg allerede havde et netværk i
forvirrende information. I mit tilfælde kunne
området, idet jeg havde en canadisk kæreste,
de ikke hjælpe helt så meget, hvilket skyldtes,
svigerfamilie og venner. Derfor er min erfa-
at AAU ikke har haft særlig mange studerende
ring minimal på det område. Med hensyn til at
i praktik i Canada.
få et netværk i området, er det generelt vigtigt
Noget andet, som også bør ordnes i god tid,
at snakke med ens kollegaer eller de personer,
er at anskaffe sig et internship agreement brev
man bor sammen med. Hvis man ikke gør no-
fra begge parter – altså AAU og praktikstedet.
get for at komme til at kende nogen, vil det sik-
Det er et bevis på, at der er indgået en aftale. 12
kert blive ensomt i længden. Men igen kan In-
Som I har kunnet læse indtil videre, havde jeg
ternationalt Kontor give gode råd med på ve-
mange udfordringer i forbindelse med plan-
jen. De ved sandsynligvis en masse om, hvor-
lægningen af praktikopholdet – altså med det
dan man bliver en del af en buddy-ordning. Og
praktiske, men det må man ikke lade sig slå ud
de ved, hvordan man skal finde en bolig.
af! Jeg har lært at være mere positiv og sige
pyt, hvis der sker noget, som man ikke havde
Til gengæld kan jeg give nogle generelle råd!
regnet med kunne ske. Og jeg har lært at sige
Det er vigtigt at anskaffe sig en forsikring – en
ja til nye oplevelser, selvom de kan virke
health insurance. Det er ofte et krav, at man
skræmmende i begyndelsen. Min kontaktper-
har sådan en, før man kan påbegynde arbej-
son fra Dalhousie University Archives ville
det. Det kan man sagtens undersøge mulighe-
have mig til en konference i Toronto, som jeg
derne for i god tid. Jeg kontaktede mit eget for-
desværre ikke kom med til grundet en tids-
sikringsselskab for at høre, hvilke danske for-
frist, men jeg var villig til at tage af sted,
sikringsselskaber der tilbyder denne form for
selvom det var en smule skræmmende. Alt det
forsikring. Nogle gange kan det være billigere
man lærer på vejen, er erfaringer som man
at finde et forsikringsselskab i det land man
kan bruge senere i livet.
kommer fra. Ofte kan det være en god idé at
Det har også været fantastisk lærerigt at
bede sin kontaktperson på praktikstedet om
indgå i et team på en arbejdsplads. Jeg lærte
hjælp til at få de forskellige tilladelser i orden.
for eksempel at jonglere mellem flere forskel-
Jeg skulle for eksempel indskrives som en vi-
lige opgaver, fordi der var deadlines eller op-
siting graduate student, hvilket hverken min
gaver, der pludselig skulle løses. Vi er så hel-
kontakt fra Aalborg Universitet eller jeg var
dige på AAU, at vi er vant til at arbejde pro-
klar over. Derfor er det bedre at spørge lidt for
blembaseret og i teams, og det var noget, som
meget! Jeg kunne godt mærke, at Dalhousie
kom mig til gode på mit praktiksted.
University ikke havde meget erfaring med at
Det vigtigste må være, at man ikke skal
have europæiske studerende i praktik, for der
være bange for at være fremme i skoene. De
herskede en del forvirring i starten.
fleste mulige praktiksteder bliver glade, hvis
man kommer og snakker med dem i egen per-
Hvad vil du selv mene, er det vigtigste, du har
son. Hvis man får et nej, så kan man stadig
taget med dig fra dit udenlandsophold?
lære noget om sig selv. Man kan spørge de per-
soner, der interviewer sig i forbindelse med
13
optagelsessamtaler, hvad man kan gøre bedre næste gang. Det er ikke et nederlag at få et nej. Hans Christian Jensen: Såfremt videlysten fortsat er umættet, henledes opmærksomheden på Pergamentets 12. udgave, hvori man kan finde artiklen Study Abroad af June Madsen. Indholdet heri strækker sig bredt, og kan give yderligere indsigter. Eksemplarer af førnævnte udgivelse kan findes i trykt form på hylderne i Loungen på Kroghstræde 1.
14
Gode råd fra Internationalt Kontor og den
arbejdsaftalerne. Nordplus-aftalerne indbe-
decentrale studievejledning
fatter studieophold i Norden, Erasmus er for
Af Hans Christian Jensen, studievejleder, i samarbejde med Internationalt Kontor AAU
studerende, der ønsker at opholde sig på et partneruniversitet inden for Europas grænser, mens bilaterale aftaler er oversøiske.
Det kan være svært at navigere, når det kommer til at arrangere et fremtidigt udenlandsophold. Når der skal udstikkes en kurs, kan Aalborg Universitets Internationale Kontor og Historiestudiets studievejleder være med til at rådgive. Her i artiklen forklares en af måderne, hvorpå et studieophold kan realiseres, idet fremgangsmåden for et studieophold koordineret af AAU’s interne facilitator, InternationaltKontor, skitseres. Først og fremmest må man afklare, hvilket semester man ønsker at tilbringe i udlandet. Historiestudiets studieordninger lægger an til, at man i løbet af bacheloruddannelsen mest gnidningsfrit kan tage på studieophold på 4. semester, mens det ligeledes kan lade sig gøre på 6. semester. På kandidatuddannelserne kan der stævnes ud på praktikophold i udlandet på 9. semester. Koordinationen af udenlandsopholdet kan ske gennem Internationalt Kontor, hvor det er muligt at vælge mellem en lang række partneruniversiteter. Kontoret har forskellige koordinationsansvarlige, som varetager sam-
15
Læs meget mere på http://www.internationaltkontor.aau.dk
For at få et fyldestgørende indblik i valg-
Når det Internationale Kontor godkender
mulighederne, må man ind på Internationalt
ansøgningen om studieophold, skal man en-
Kontors hjemmeside, hvor man kan trawle
delig indsende ansøgningen om forhåndsme-
igennem det omfattende udbud af partner-
rit til studienævnet. Studievejlederen har de
universiteter.
relevante dokumenter foransøgningen. Der-
Imens man sonderer førnævnte liste af
med er hovedparten af det forarbejde der
partneruniversiteter, er det centralt at holde
knytter sig til Aalborg Universitet gjort.
for øje, hvorvidt det er muligt at få tilskrevet
Herpå bliver man sat i direkte forbindelse
forhåndsmerit. Det valgte partneruniversi-
med det udenlandske universitet, hvor man
tets udbudte kurser skal gerne have visse
er blevet tildelt studieplads, for at få informa-
fælles træk med de kurser fra Aalborg Uni-
tion om den videre procedure. Det er vigtigt
versitet som de skal erstatte, for at studie-
at holde for øje, at man, når man kommer
nævnet kan bevillige en forhåndsgodken-
hjem fra studieopholdet, skal tage kontakt til
delse. Historiestudiets studievejleder vil ofte
studienævnet igen, for blandt andet at påvise,
kunne rådgive i den forbindelse. Idet studie-
at man har bestået de meriterede kurser.
opholdet skal dække over et semester, skal
Hvad angår de økonomiske forhold, der til
man udvælge det antal credits som svarer til
tider kan virke som hajfyldt farvand, er det
30 ECTS. Det er typisk 3-5 kurser.
blandt andet værd at bemærke, at det er mu-
Ansøgningen om et studieophold eller et
ligt at få SU med under studieopholdet, hvis
praktikophold hos et partneruniversitet sker
det er fuldt meritgivende og du har SU-klip
gennem Internationalt Kontors online ansøg-
tilbage til din uddannelse. Dertil kommer, at
ningssystem, hvor ansøgningsfristerne er 1.
man kan ansøge om udenlandsstipendium og
marts for efterårssemestret og 1. november
udlandsstudielån. Der kan tillige søges lega-
for forårssemestret. Man kan dog i visse sær-
ter gennem Internationalt Kontor, og gennem
tilfælde stadig søge om et studieophold efter
fonde og private legater. Oplysninger derom
fristens udløb. Det Internationale Kontor vur-
kan i første omgang tilgås gennem Internatio-
derer ansøgning, og herpå får man besked
nalt Kontors hjemmeside, som i det hele ta-
om, hvorvidt ansøgningen er godkendt eller
ger er et godt sted at starte med hensyn til
afvist. Bliver ansøgningen afvist, så kan man
økonomien.
sagtens søge igen.
Ifald man har uddybende spørgsmål vedrørende udenlandsophold faciliteret af Aalborg Universitets Internationale Kontor, kan 16
man henvende sig direkte til kontoret, som
Artiklen har ikke haft til formål at granske
har lokaler på Fibigerstræde 10. Man kan
nøje, hvorledes et studieophold realiseres. De
også følge linket herunder, for at komme til
overordnede skridt er blevet fremført, for at
startsiden for kontorets hjemmeside. Der er
pointere, at et udenlandsophold ikke er
tale om meget detaljerig hjemmeside, hvor-
uoverskueligt at søsætte. Forhåbentligt kan
igennem de ansøgningsskemaer og guides,
det bevirke, at interessen svulmer. Et uden-
der er blevet fremhævet i dennne artikel, er
landsophold kan i sandhed bibringe meget,
nemme at tilgå. Det må altså på det kraftigste
hvilket artiklerne i denne udgave af Tendens
foreslås, at man nærlæser deres hjemmeside,
generelt vidner om. Lad interessen vokse
hvis man er interesseret i et udenlandsop-
yderligere, og tag kontakt til Internationalt
hold.
Kontor eller Historiestudiets studievejled-
ning for at få de mere dybtgående informatio-
http://www.internationaltkontor.aau.dk
ner.
17