Ulykken før Tjernobyl

ULYKKEN FØR TJERNOBYL Ida Marie Lybecker Korning, 7. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

I Europæisk forskning, som belyser atomkraf-

høj grad, var knyttet til ulykken på det Ameri-

tens kulturhistorie, placeres fokus ofte på ulyk-

kanske Three Mile Island4 kernekraftværk i

ken på det Sovjetiske Tjernobyl Kernekraft-

1979, som fandt sted seks år før ulykken i Tjer-

værk der fandt sted i 1986. Ulykken fremføres

nobyl. TMI-Ulykken bidrog bl.a. til, at både ek-

som den udslagsgivende hændelse, der bidrog

sperter samt store dele af den danske befolk-

til den voksende kritik rettet mod de uoversku-

ning fik øjnene op for de risici, som var knyttet

elige risici, der var knytte til atomteknologiens

til indførelsen af den moderne teknologi.

udbredelse.1 Dog er det nødvendigt at vende blikket bagud, hvis man ønsker at forstå, hvordan holdningen til a-kraft løbende blev formet

Three Mile Island ulykkens forløb og betyd-

i vesten, herunder i Danmark. Allerede fra

ning for forestillingen om atomkraftens sik-

slutningen af anden verdenskrig har der eksi-

kerhedspotentiale

steret kritik af den militære brug af atomvidenskaben.2 Denne kritik blev senere også vendt mod den fredelige anvendelse af teknologien, og fra 1970’erne spredte netop denne kritik sig i store dele af Europa, hvilket bl.a. bidrog til Danmarks endelige ”nej tak” til atomkraft i 1985.

Den 28. marts 1979, klokken 4:00, startede et forløb som nær resulterede i det, der før var blevet betegnet som ”den værst tænkelige ulykke”5 – en ulykke som ville resultere i, at dødbringende

radioaktive

partikler

ville

ramme den intetanende befolkning. Mens Pennsylvanias borgere ikke anede uråd, bevæ-

Denne artikel, som vil bygge på ekspert-

gede den kun tre måneder gamle, højteknolo-

udsagn, der blev trykt i aviserne Aktuelt og Po-

giske reaktor, med hastigt tempo, mod en kata-

litiken,3 vil belyse en række argumenter, som

strofe pga. fejl i værkets opbygning. Fejl som

peger imod, at forklaringen på Danmarks en-

resulterede i at temperaturen i reaktoren samt

delige frasigelse af atomenergiens indførelse i

nedkølingssystemet steg. En låge åbnede

1

Artiklerne om anvendes er begrænset til perioden fra d.

28. marts 1979 til 31. december 1979 og belyser derfor de primære reaktioner på ulykken.

4 Three Mile Island vil I resten af denne artikel være forkortet til TMI. 5 Den værst tænkelige ulykke inden for den fredelige brug af a-kraft, defineres som en total kernenedsmeltning, hvor reaktorkernen smelter igennem undergrunden, hvilket resulterer i betydelige radioaktive udslip i det omkringliggende område. Oluf Danielsen. Atomkraften under pres: dansk debat om atomkraft 1974-85 (Roskilde: Roskilde universitetsforlag, 2006.), s. 335.

Frank Bösch “Taming Nuclear Power: The Accident near Harrisburg and the Change in West German and International Nuclear Policy in the 1970s and early 1980s”, German history 35 (1996): 71, downloaded: 27/2-2020. DOI: https://doi.org/10.1093/gerhis/ghw143 2 Aske H. Nielsen ”Videnskonsesus, Niels Bohr og Atomkraftværker – om cirkulationen af viden om atomkraft fra videnskab til erhvervsliv i efterkrigstidens Danmark” Kulturstudier 2 (2019): 67, downloaded 26/2-2020. DOI: https://doi.org/10.7146/ks.v10i2.118018 3 Artiklerne er valgt ud fra søgeordnene Three Mile Island*, radioaktiv* og radioaktiv* sammen med risik*.

2

automatisk for at lukke dele af den radioaktive,

ifm. nedkølingen af systemet, kunne resultere i

skoldhede damp der var opstået i systemet ud,

en kernenedsmeltning, eller i at reaktorens in-

og derved forsøge at sænke den heftigt vok-

deslutningsstruktur ville eksplodere.6 I sidste

sende temperatur. Dog lukkede lågen ikke au-

ende kom der kontrol over kraftværket, og

tomatisk, som den skulle, hvilket fik store kon-

ulykken resulterede primært i økonomiske

sekvenser for den ulykke, der var under opsej-

konsekvenser for værkets ejere. Selvom ulyk-

ling. Kogene vand samt damp løb nu ubemær-

ken ikke resulterede i store radioaktive udslip,

ket frit fra reaktoren.

ændrede det dog ikke på, at begivenheden

I kontrolrummet, viste instrumentbrættet, som værkets ansatte brugte til at aflæse situati-

skulle vise sig at sende chokbølger langt fra USA’s grænser.

onen, ikke, at lågen stadig var åben. Hvilket senere resulterede i, at tilføjelsen af kølvand blev

Atomkraft var også til debat i Danmark den 28.

slukket for at undgå et brud på nedkølingssy-

marts 1979. I folketinget skulle en ny energi-

stemet. Denne beslutning resulterede i at reak-

plan diskuteres, hvori atomenergi blev frem-

torkernen ikke længere løbende blev nedkølet,

ført som en mulig løsning på landets energi-

men den derimod overophedede og smeltede.

krise.7 A-kraft blev i denne forbindelse frem-

Hvilket ledte til store mængder af radioaktivt

ført som en miljørigtig, økonomisk og ikke

udslip i resten af den bygning, reaktoren var

mindst sikker energikilde.8 Den politiske tro på

placeret i. Først fire timer efter ulykken, lykke-

a-kraftens sikkerhedspotentiale aflæses tyde-

des det værkets operatører at lukke ventilen og

ligt i en energiredegørelse fra 1979, hvor risi-

stoppe udslippet. Selvom arbejdernes handlin-

koen ved atomteknologien beskrives som”[…]

ger nu gik i den rigtige retning for at skabe kon-

Et forhold der kan give anledning til debat, er

trol over værket, betød det ikke, at hverken

spørgsmålet om det hypotetiske store uheld.

værkets teknikere eller nærliggende befolk-

Man må i denne forbindelse pege på den for-

ning, kunne ånde lettet op.

svindende lille sandsynlighed for sådanne

Risikoen for en altødelæggende atomulykke

uheld indtræder”.9

lurede stadig. Der eksisterede en stor frygt for,

Denne forestilling, byggede på en rationel,

at de radioaktive gasbobler, der var opstået

matematisk risikoforståelse, som blev anvendt

6

7

”Three Mile Island Accident”, konsulteret d. 28/42020, https://www.world-nuclear.org/information-library/safety-andsecurity/safety-of-plants/three-mile-island-accident.aspx

Poul Villaume, Lavvækst og frontdannelser. Danmarks historien 1970-1985 (København: Gyldendal og Politikens forlag, 2005), s. 172-173.

8 Villaume, 2005, s. 173.

9 Danielsen, 2006, s. 365.

3

af atomkraftens fortalere. Gennem forskellige

matematiske argumentation, som blev anvendt

matematiske udregninger fremstod risikoen for

i fortalen for a-kraftens indførelse, ikke holdte

en ulykke på et atomkraftværk minimal. Et ek-

stik. F.eks. udtalte fysikeren Ove Nathan i et

sempel herpå kan ses i Rasmussen-rapporten,10

debatindlæg i Politiken, at ”Nu må talen om de

som blev udgivet af den Amerikanske atom-

små sandsynligheder forstumme. Dette alvor-

kommission i 1975. Resultatet af denne lød på,

lige uheld skulle være meget lidt sandsynligt,

at den værst tænkelig ulykke på et a-kraftværk

men skete kun få måneder efter værkets igang-

kun ville finde sted en gang pr. 10.000.000 år

sættelse.”.14 Fordi TMI-værket kun havde væ-

pr. 100 reaktorer.11 Flere atompositive eksper-

ret i drift i tre måneder, blev det fremført som

ter understøttede denne argumentation, ved at

et bevis på, at argumentet om at en mulig

sætte den minimale risiko, som de anså var

ulykke først ville finde sted langt ude i fremti-

knyttet til a-kraftens indførelse, op imod alle-

den ikke havde hold i virkeligheden.

rede accepterede risici, som var knyttet til ek-

Et andet argument, som blev fremført i kri-

sempelvis bilisme og rygning.12 Derved for-

tikken mod den matematiske risikoforståelse,

søgte atomkraftens fortalere at understrege, at

lød på, at udregningerne ikke var i stand til at

a-kraft var langt sikre end andre farer, som den

tage højde for de fejl, som opstod i mødet mel-

almene borger udsatte sig selv for på daglig ba-

lem teknologien og mennesket. Det blev bl.a.

sis.

påpeget af Civilingeniøren Niels I. Meyer, i et

Denne risikoforståelse blev udsat for hård

indlæg i Politiken, at de udførte sandsynlig-

kritik, da nyheden om uheldet på TMI-værket

hedsregninger, som a-kraftens fortalere an-

blev bragt i de danske medier d. 30. marts

vendte, ikke tog højde for menneskelige fejl.15

1979. I dagspressen, blev nyheden om den

Kritikken mod den matematiske tilgang blev

manglende kontrol over et amerikansk a-kraft-

styrket i kølvandet på TMI-ulykken efter det

værk forsidestof, og åbnede atter muligheden

kom frem, at menneskelige fejl spillede en be-

for, at frygten for ”Den værst tænkelige

tydelig rolle under ulykkesforløbet. Kritikken

ulykke” kunne diskuteres.13 For flere atomkri-

af den matematiske risikoforståelse, som blev

tiske eksperter blev ulykken et bevis på, at den

anvendt

10

vurderer risikoen for- og konsekvensen af et evt. atomuheld. Danielsen, 2006, s. 39.

11 Bösch, 2017, s. 78.

12 Aktuelt 19/4-1979, Politiken 27/7-1979.

13 Danielsen, 2006, s. 335.

14 Politiken, 1/4-1979.

15 Politiken, 17/4-1979.

Rapporten hvis originale titel er Wash-1400 rapporten, var en undersøgelsen som blev igangsat af den amerikanske atomkommission i 1972 og udkom i 1975.

Projektet som blev ledet af professor Norman C. Rasmussen, var en fornyelse af den tidligere Wash-740 rapport fra 1957. Formålet med begge rapporter var

4

til

at

bevise

atomteknologiens

upåklagelige sikkerhedspotentiale, må antages

stemme ja til a-kraftens indførelse.19 Dog stod

at havde bidraget til at øge usikkerheden i for-

det klart, at flertallet ville stemme nej til atom-

bindelse med debatten om indførelsen af a-

kraft selv efter ulykkens chokbølger havde lagt

kraft i Danmark. Ikke nok med, at en ulykke

sig. Antallet af individer, som stod u-beslut-

var mulig, eksperterne kunne heller ikke ude-

tede overfor det politiske spørgsmål om atom-

lukke, at risikoen for en katastrofal ulykke var

teknologiens rolle i den fremtidige danske

større

energipolitik, var faldet stødt i samme tempo

end

antaget.

som den atomkritiske andel steg, hvilket tydeHvad skal væk – Barsebäck!

Selvom der ikke var kraftværker under opbygning i Danmark i 1979, eksisterede forestilling om et dansk atom-eventyr i den nærmeste fremtids hos store dele af den politiske befolkning.16 Socialdemokratiet, som besad regeringsposten i størstedelen af 1970’erne, anså indførelsen af atomenergi som en del af løsningen på den energiforsynings-problematik, samt den økonomiske krise den danske stat havde mødt efter oliekrisen i 1973 og igen i 1979. Med støtte fra elselskaberne, herunder det jysk-fynske elselskab ELSAM, styrede Socialdemokratiet mod at indføre a-kraft i begyndelsen af 1980’erne.17 Den danske befolknings holdning til atomkraft var allerede splittet inden TMI-ulykken.18 Det kan aflæses ud fra samtidige gallupundersøgelser, at flertallet inden ulykken ville

liggjorde, at en betydelig del af befolkningen nu ikke støttede a-kraft.20 Selvom en større del af befolkningen var kritisk overfor den fremførte politiske plan om at indføre atomkraft, forestillede mange folkevalgte politikere samt elværker, at der nok skulle komme accept, når fokus ikke længere lå på den amerikanske ulykke.21 Så nemt skulle det dog ikke blive. De lokationer som ELSAM havde reserveret til et fremtidigt a-kraftværk i 1971,22 blev efter TMI-ulykken udsat for hård kritik. Efter ulykken opstod et øget fokus på de risici, som var knyttet til den fredelige brug af atomenergi. Bekymringerne var ikke kun bundet til angsten for en fremtidigt uheld. Bl.a. fremførte den amerikanske miljøarbejde Bob Alvarez, beviser på at den befolkning, som ville komme til at bo nær værkerne, ville blive udsat for en konstant øget ioniseret stråling.23

16

21

17

22

Villaume, 2005, s. 172-173.

Ibid.

18 Nielsen, 2019.

19 Gallupundersøgelse, Indstillingen til a-kraft syntes nu at havde stabiliseret sig efter Harrisburg-uheldet, 1981.

20 Ibid.

Danielsen, 2006, s. 366-367.

Villaume, 2005, s. 172.

23 Aktuelt, 24/6-1979.

5

Dette argument blev fremført i en amerikansk

TMI-ulykken fandt sted, ikke var forberedt på

rapport fra 1979, hvor det blev beskrevet, at

en evakuering. Denne viden blev videreført,

den ioniserende stråling, øgede risikoen for

som kritik af Danmarks manglende evakue-

kræft og resulterede i andre sundhedsfare langt

ringsplaner vedr. et muligt uheld på Barse-

ude i fremtiden.24 Derved blev det understre-

bäck.26 Opmærksomheden, som nu lå på forbe-

get, at pga. Danmarks geografiske størrelse,

redelsen til en eventuel evakuering, kan anses

ville indførelsen af a-kraft, konstant være knyt-

som en reaktion på en nyopstået risikoforstå-

tet til en risiko for kropslig fare, selv hvis der

else, hvor det værste udfald var en realitet der

ikke skete et uheld.

skulle planlægges efter.

Selvom indførelse af a-kraft ikke var vedta-

Udover de akutte konsekvenser af en mulig

get i Danmark i 1979, kunne risikoen for en

ulykke på det svenske værk, kom der fokus på

atomulykke ikke ignoreres. Faren for det værst

de langsigtede eftervirkninger af et uheld. Før

tænkelige uheld kunne ikke afskrives pga. pla-

TMI-ulykken havde Risø, i en rapport fra

cering af det svenske Barsebäck atomkraft-

1977, argumenteret for, at et radioaktivt udslip

værk, som lå kun 20 km. fra København. Ud-

fra Barsebäck vil sprede sig i en vifteform,

kommet af en ulykke på dette værk ville derfor

hvilket ville sprede den radioaktive forurening

på kort tid kunne sprede sig og få betydelige

over et større område. Derfor ville en fremtidig

konsekvenser for Danmark. Debatten om kon-

ulykke kun få kortvarige konsekvenser for ho-

sekvensen af en mulig kraftværksulykke blev

vedstadsområdet.27 Denne forestilling blev i

derfor tæt associeret til Barsebäck værket, hvil-

kølvandet på TMI-ulykken kritiseret af meteo-

ket blev styrket, fordi der ikke var bygget

rologer, som mente, at rapportens resultat var

atomkraftværker, eller var værker under opfør-

forsimplet, idet den ikke tog højde for vejrfor-

sel, i Danmark. Konsekvensen af en ulykke på

hold, som f.eks. byklima samt land- og sø

det svenske værk fremføres bl.a. i form af

brise. Disse vejrforhold ville ifølge lektor i

tvangsevakuering, sundhedsfare samt døds-

geologi, Erik Rasmussen, resultere i at, den ra-

fald.25

dioaktive forurening ville indgå i en lukket cir-

Spørgsmålet om tvangsevakuering blev

kulation, som ville gøre hovedstadsområdet

fremført af flere eksperter, efter at det frem-

ubeboeligt i en uoverskuelig periode.28 Yder-

kom, at myndighederne i Pennsylvania, hvor

mere argumenterede Rasmussen for, at den

24

kernenedsmeltningsuheld på Barsebäck reaktoren (Roskilde: Forsøgsanlæg Risø, 1977), s. 12, s. 52.

28 Politiken, 19/4-1979.

Politiken, 31/10-1979.

Aktuelt, 3/4-, 23/4-, 5/5-1979, Politiken, 1/4-1979.

26 Politiken, 3/4-, 4/4-, 26/11-1979.

27 Risø, Beregning af relevante individ- og befolkningsdoser på dansk territorium fra hypotetiske 25

6

manglende viden om vejrets betydning, umu-

på de problemstillinger, som Danmark ramlede

liggjorde en effektiv evakueringsplan. Dette

ind i efter oliekrisen. Denne havde sat en stop-

ville kunne resultere i flere tusinde dødsfald,

per for den vækst, der havde kendetegnet den

da man ikke ville kunne forudse, hvordan ud-

danske økonomi siden starten af 1960’erne. På

slippet efter en ulykke ville sprede sig og plan-

den ene side var ønsket om at vælge en energi-

lægge derefter.29 Diskussionen om de metrolo-

kilde, der kunne sikre økonomisk vækst, og på

giske faktorers betydning for eftervirkningerne

den anden side var ønsket om at sikre en mil-

af et atomuheld, som opstod i kølvandet på

jørigtig energiproduktion i fremtiden. Siden

TMI-ulykken, kan anses som en reaktion på

1969 var begreber som ”miljøkatastrofe” ble-

den øgede tvivl om, hvor sikker den moderne

vet en del af den almene befolknings be-

atomteknologi i virkeligheden var.

vidsthed, hvilket resulterede i offentlige krav

En vigtig tendens ifm. Barsebäcks rolle i

om beskyttelse af naturen.32 Denne dobbelthed

atomdebatten var, at værket løbende blev frem-

kom også til udtryk i debatten om atomkraftens

stillet som et delvist dansk atomkraftværk pga.

sikkerhedspotentiale.

værkets placering.30 Denne fremstilling er også

Flere eksperter samt politikere pointerede,

synlig i både Aktuelt samt Politiken, da farerne,

at udviklingen indenfor den globale energipro-

som f.eks. evakuering og dødsfald, ofte blev

duktion, var nået til et punkt, hvor manglen af

knyttet til et forestillingen om et muligt frem-

olie og kul, gjorde det nødvendigt at vende

tidigt dansk værk.31 Efter TMI-ulykken blev

blikket mod andre energikilder.33 Som et for-

det tydeligt, at pga. Danmarks geografiske

slag nævnte bl.a. fysikeren Niels I. Meyer, for-

størrelse var der intet sted et kraftværk kunne

delene

placeres uden at udgøre en risiko for den dan-

energi: ”En indsats af denne art er det eneste

ske

kraftige virkemiddel, som på én gang gavner

befolkning.

ved

indførelsen

af

vedvarende

vores beskæftigelse, vores valutabalance og Atomteknologi versus en flerstrenget ener-

vores miljø – i tilgift til at skaffe forsyningssik-

gipolitik?

kerhed på energiområdet.”34 Gennem indfø-

Som tidligere nævnt havde atomkraft en bety-

relsen af vedvarende energi, igangsættelse af

delig rolle i debatten om Danmarks fremtidige

brugen af olie og naturgas fra Nordsøen samt

energipolitik. Men det var ikke den eneste

energibesparende tiltag, argumenterede Meyer

energikilde, der blev fremført som en løsning

for, at den danske stat ville kunne klare sig

29

32

30

33

Politiken, 23/5-1979.

Danielsen, 2006, s. 611.

31 Aktuelt, 30/4-1979, Politiken 17/4-1979.

Villaume, 2005, s. 167.

Villaume, 2005, s. 173.

34 Politiken, 17/4-1979.

7

uden a-kraft. Ville atomkraftens indførelse

atomkraftens indførelse. Han understregede

blive accepteret fra politisk hånd, ville det dog

denne påstand ved at sætte risikoen ved natur-

ifølge Meyer få afgørende negativ betydning

gas overfor risikoen ved atomkraft ”(…) hvis

for Danmarks fremtid. Ikke nok med at accep-

man pga.. risikoen for et reaktoruheld kræver

ten af a-kraft ville være knyttet til uoverskue-

Barsebäck lukket, kan man da ikke på anstæn-

lige risici, mente Meyer desuden, at det ville

digvis indfører naturgas i København, for store

spændene ben for indførelsen af vedvarende

dele af hovedstaden kan faktisk i ´værst tænke-

energi og derved styrke afhængigheden af den

lige´ naturgasuheld blive lagt i ruiner og tu-

skadelige teknologi.35

sinde blive dræbt”.38 Herved lød argumentet

Denne argumentation vandt dog ikke favør

på, at det at risikoen for ødelæggende atom-

hos atomkraftens fortalere, herunder lektor i

uheld ikke var et argument som kunne legiti-

fysik Bertel L. Andersen. Andersen argumen-

mere at afskrive a-kraftens i en fremtidige

terede for, at debatten om a-kraftens rolle i

energipolitik, fordi der eksisterede en risiko

fremtidens Danmark var blev drejet så risikoen

ved alle energikilder.

ved de eksisterende energikilder forsvandt i

Eksperternes uenighed om a-kraftens rolle

skyggen af den opblæste formidling af de, if.

i den politiske energiplanlægning, kan antages

atomteknologiens fortalere, overdrevne risici

at havde bidraget til at styrke den folkelige

ved atomteknologien. Hans argument lød bl.a.

splittelse, der var bundet til forestillingen om

på ”De miljømæssige problemer kan være glo-

atomteknologiens rolle i fremtiden.39 På den

bale (kuldio- xido- forurening af atmosfæren

ene side var frygten for de farer som uundgåe-

med evt. klimaændringer til følge) eller lokale

ligt ville følge med indførelsen af a-kraft, og på

(radioaktiv forurening fra uheld m.v.,(…))”.36

den anden side var frygten for bl.a. de økono-

Selvom Andersen i dette udsagn anerkendte, at

miske og miljørelaterede konsekvenser, som

der ville være en risiko ved at indføre a-kraft

ville kunne medfølge et afslag af atomteknolo-

anså han det som et nødvendigt offer for at

gien. Herved bliver det tydeligt, at debatten om

redde fremtidens miljø.37 Lektor i atomfysik,

a-kraft i høj grad også var bundet til forestillin-

P.L. Ølgaard ønskede også at sætte fokus på ri-

gen om, hvordan det danske samfund skulle se

sikoen ved de fremtidige energikilder i et de-

ud i fremtiden.

batindlæg i Aktuelt. Ølgaard mente, at disse risici blev overset i debatten om risikoen ved 35

38

36

39

Ibid.

Politiken, 18/4-1979.

37 Ibid.

8

Aktuelt, 10/4-1979.

Villaume, 2005, s. 175.

Ekspertvælde? Nej tak!

Syndrome. Filmen, som udkom i USA kun 13

Det var ikke kun frygten for en fremtidig alt-

dage før TMI-ulykken, fulgte en gruppe jour-

ødelæggende atomulykke, der fik nogle ek-

nalisters forsøg på at gøre offentligheden op-

sperter til at give deres atomkritiske holdninger

mærksom på de lurende farer ved atomener-

til kende. Flere knyttede frygten for atomkraf-

gien, efter de selv oplevede en ulykke på et

tens påvirkning af det danske samfund til, en

kraftværk. Gruppens forsøg bliver igen og igen

angst for en magtforskydning, hvor de folke-

forsøgt nedkæmpet af værkets grådige ejere

valgte politikere ville blive afhængige af atom-

som ignorerer sikkerhedskrav og fejl til fordel

kyndige videnskabelige eksperter til at for-

for ønsket om økonomisk gevinst.42 Filmen blev, efter TMI-ulykken, et hit.43

midle den komplicerede teknologiske viden.

Denne frygt blev bl.a. fremført af filosoffen

Hvilket kom til udtryk i den danske dagspresse

Peter Kemp i en artikel med titlen Luskeriet må

i perioden. Selvom filmen først havde præmi-

høre op. Accepten af a-kraft ville if. Kemp,

ere i de danske biografer d. 7. september 1979,

lede til en svækkelse af det folkelige demokra-

kan det antages, at de løbende anmeldelser,

tiske samfund til fordel for en glidebane, hvor

som blev bragt inden filmens udgivelse, bidrog

eksperter og teknologi ville få større og større

til at forme, hvordan modtagerne forstod fil-

indflydelse. En udvikling som flere eksperter

mens plot. En gennemgående pointe af anmel-

frygtede ikke ville kunne trækkes tilbage, efter

dernes ros af filmen, er værkets evne til at ”ko-

atomkraft var blevet accepteret.40 Kemps be-

piere virkeligheden”.44 Rosen blev understøttet

kymring lød desuden på, at et ”ja tak” til atom-

af, at flere dele af den fiktive ulykke, som fandt

teknologiens indførelse, ville medføre en tvun-

sted i The China Syndome lå påfaldende tæt på

gen accept af overvågning af den danske be-

TMI-ulykkens forløb. Eksempelvis opstod

folkning, for at beskytte de højteknologiske

begge hændelser som resultat af en blanding af

værker imod menneskelig indblanding, i form

teknologiske og menneskelige fejl, samt at der

af bl.a. hærværk og fejl.41

efter TMI-ulykken var frygt for, at sikkerheds-

Det var dog ikke kun eksperter, som frem-

procedure var blevet overset i håbet om økono-

førte de negative samfundsmæssige konse-

miske vækst.45 Derfor blev der efter TMI-ulyk-

kvenser en accept af atomkraft ville medføre.

ken sat spørgsmålstegn ved, hvilken betydning

Som et eksempel herpå er det relevant at frem-

de

økonomiske

interesser

havde

for

føre den amerikanske thriller The China 40

43

41

44

Aktuelt, 22/4-1979, Politiken, 27/7-1979.

Politiken, 7/4-1979.

42 Bösch, 2017, s. 73.

Ibid.

Aktuelt, 22/5-1979, Politiken, 12/4-1979, 3/9-1979.

45 Aktuelt 24/4-1979, Politiken 4/4-1979.

9

atomteknologiens reale sikkerhedsforanstalt-

antages at skade den overordnede videnskabe-

ninger.46 Det er derfor værd at overveje, hvor-

lige troværdighed.

vidt filmen bidrog til at øge mistilliden til atomkraft og de dertil knyttede eksperter. Den

Atomkraftens fremtidige rolle i Danmark

forskudte udgivelsesdato, kan desuden have

Som påvist bidrog TMI-ulykken til, at der op-

bidraget til at øge værkets troværdighed. Da

stod et øget fokus på de uoverskuelige risici,

filmens modtagere havde læst anmeldelserne,

som flere videnskabelige eksperter mente var

som knyttede fortællingen til TMI-ulykken, in-

bundet til atomkraftens virke. Selvom hændel-

den de så filmen.

sen på det amerikanske værk ikke endte i den

At medierne havde indflydelse på risikofor-

værst tænkelige ulykke, vakte det en debat,

ståelsen efter TMI-ulykken, gik ikke ubemær-

som må antages at have ændret synet på atom-

ket hen i atomdebatten. Et gennemgående ar-

kraftens fremtid i Danmark. Både frygten for

gument fra atomkraftens fortaler lød på, at me-

at blive tvunget fra sit hjem eller miste livet,

dierne bidrog til at skabe et unødvendigt nega-

samt frygten for at ende i et samfund, hvor fol-

tivt billede af atomteknologien gennem brugen

kevalgte politikere ville være afhængelig af ek-

af følelser, herunder frygt.47 Argumentet imod

sperternes viden, og elselskabernes pengepung

brugen af følelser blev også fremført i Aktuelt

må antages at have bidraget til at større dele af

og Politiken, hvor flere eksperter kritiserede

den danske befolkning, valgte at vende energi-

medierne for at skabe unødig frygt og overdre-

kilden ryggen. Også selvom atomfortalerne

ven ”hysteri”.48 Herved understreges det, at

understregede, at allerede accepterede energi-

brugen af følelser, ikke var et legitimt argu-

kilder ikke var fritaget for en vis risiko. Desu-

ment hos atomkraftens fortalere. Danmarks

den må det antages, at risikoforståelsens udbre-

fremtidige energipolitik skulle ikke bestemmes

delse bidrog til, at ulykken på det Sovjetiske

af angst, men derimod af logik. Det kan anta-

Tjernobyl kernekraftværk yderligere under-

ges, at mødet mellem fortalernes logisk-ratio-

stregede de fare som fulgte i hælene med ac-

nelle tilgang og kritikernes følelsesbundet ar-

cepten af det højteknologiske samfund som

gumentation bidrog til, at forme den endelige

var, og stadig er, under hastig udvikling.

stillingtagen til atomkraft i Danmark. Forskellen mellem de to tilgange til debatten om befolkningens fremtidige sikkerhed må desuden

46 47

Ibid.

Danielsen, 2006, s. 368.

10

48

Aktuelt, 19/4-, 18/5-, 30/9-1979, Politiken, 18/4-, 17/5-, 27/7-, 29/10-1979.

Litteraturliste: Bösch, Frank. “Taming Nuclear Power: The Accident near Harrisburg and the Change in West German and International Nuclear Policy in the 1970s and early 1980s” German History 35 (2017): 71-95. Downloaded 27. februar 2020. Doi: 10.1093/gerhis/ghw143 Danielsen, Oluf. Atomkraften under pres: dansk debat om atomkraft 1974-85. Roskilde: Roskilde universitetsforlag, 2006.

Risø. Beregning af relevante individ- og befolkningsdoser på dansk territorium fra hypotetiske kernenedsmeltningsuheld på Barsebäck reaktoren. Roskilde: Forsøgsanlæg Risø, 1977.

World Nuclear Association. ”Three Mile Island Accident.” Downloaded: d. 28. april 2020. Http: https://www.world-nuclear.org/information-library/safety-andsecurity/safetyof-plants/three-mile-island-accident.aspx.

Nielsen, Aske H. ” Videnskonsensus, Niels Bohr og Atomkraftværker – om cirkulationen af viden om atomkraft fra videnskab til erhvervsliv i efterkrigstidens Danmark” Kulturstudier 2 (2019): 62-87. Downloaded 26. marts 2020.

DOI: https://doi.org/10.7146/ks.v10i2.118018 Kilder: Aktuelt, 1979.

US nuclear regulatory commission. Reactor safety study: an assessment of accident risks in U.S. commercial nuclear power plants. Michigan: University of Michigan, 1975.

Politiken, 1979.

Villaume, Poul. Lavvækst og frontdannelser.

Danmarks historien 1970-1985. København: Gyldendal og Politikens forlag, 2005.

Gallupundersøgelse. Indstillingen til a-kraft syntes nu at havde stabiliseret sig efter Harrisburg-uheldet, 1981.

Bridges, James. The China Syndrome, IPC Films, 1979.

11