Velkommen til historiestudiet: Interview med Poul Duedahl, Maria Simonsen, Torben K. Nielsen

VELKOMMEN TIL HISTORIESTUDIET Interview med Poul Duedahl, Maria Simonsen, Torben K. Nielsen

Af Louise Willingsøe, 7. semester

Logo grafik – Michelle Sørensen

Studiestarten er over os. Der er nye indtryk,

alt og skabe overblik. Og, nå ja, så kom jeg til

som skal tages ind og nye mennesker som skal

Aalborg for – åh Gud – 18 år siden. Det bety-

læres at kendes! Her på Tendens har vi taget

der, at jeg begyndte at undervise, da vores yng-

kontakt til et par af vores undervisere, så nye

ste studerende blev født!

og gamle studerende kan få et lille indblik i hvem underviserne på Historie er.

Hvorfor valgte du at læse historie?

Vi giver ordet til Poul Duedahl, Maria Simon-

Forleden stødte jeg på en håndfuld tegninger

sen, Torben K. Nielsen:

fra min børnehavetid og flere af dem viser forestiller museer og mennesker og genstande fra ”gamle dage”. Jeg er med andre ord født som nørd. Derudover er jeg i familie med folkemindesamleren Evald Tang Kristensen (1843-1929) og han var min barndomshelt – sammen med TV-historikeren Erik Kjersgaard. Som 13-årig faldt jeg på en pløjemark over nogle rester af en gammel middelalderkirke. Museumsinspektøren i Fredericia satte mig i gang med at transskribere et gammelt kirkeregnskab fra 1600-tallet, så vi kunne se,

Poul Duedahl:

hvordan kirken så ud, inden den blev brændt og revet ned af svenskerne i 1658. Året efter

Hej! Vil du ikke fortælle os om, hvem du er?

kom Nationalmuseet, jeg fik fri fra skole og

Jeg hedder Poul Duedahl og er professor i mo-

sammen gravede vi kirken ud. Og lille Poul

derne historie. Men ærlig talt så interesserer

endte på forsiden af den lokale avis. Så var min

jeg mig for alt menneskeligt og kommer derfor

vej i tilværelsen banet. Fra da af vidste jeg,

ofte til at rode mig ud i emner og tidsperioder,

hvad jeg skulle. Okay, jeg ville først være ar-

som jeg ikke burde røre ved. Det må være en

kæolog, men fandt hurtigt ud af, at vejret i

programmeringsfejl. Men også en fordel – for

Danmark er alt for dårligt til udendørsarbejde,

specialisering er en trend i forskningsverdenen

hvis man kan slippe. Så nu holder jeg mig mest

og når noget er på mode, kan det være en god

til arkiverne indendørs.

idé at gøre det modsatte. Så jeg vil gerne vide

2

Hvorfor valgte du at undervise? Hvad laver

at afgøre, om statsministeren skal give en und-

du ellers?

skyldning til udviklingshæmmede, blinde og

Jeg har jeg i mange år været optaget af at for-

døde – dvs. ofre for totalanstalter, tvangssteri-

midle historie og det ser jeg stadig som min yp-

lisationer og hvide snit og så videre. Vi er fær-

perste opgave. Det har jeg gjort gennem bøger,

dige med rapporten til foråret.

tidsskrifter og aviser og gennem 50 foredrag

Hvorfor er historie spændende?

om året. Og så er der undervisningen, som er

Jeg mener helt oprigtigt, at historie er univer-

den allervigtigste opgave. Tænk at få lov til at

sitetets væsentligste disciplin, fordi den rum-

præge kommende generationer med viden og

mer hele menneskehedens erfaring. Andre di-

nye måder at anskue verden på. Jeg har selv

scipliner er ofte begrænset til nutiden eller til

gennem årene haft flere aha-oplevelser, hvor

mands minde, men der er masser af fænome-

jeg pludselig kunne se mønstre og forstå sam-

ner, som kræver et længere tidsperspektiv. Der

menhænge, som jeg ikke før havde set eller

er for eksempel ingen mennesker, der kan hu-

tænkt over – og noget af det mest givende er,

ske hundredårsfænomener som samfundsom-

når man ser et lys tænde i øjnene på studerende,

væltende epidemier og naturkatastrofer. Så når

fordi der åbner sig nye verdener og nye erken-

vi oplever noget, der minder om, så er der kun

delser hos dem. De føler sig beriget. Når det

historikere til at forklare, hvad vi gjorde sidst –

sker, går jeg glad hjem fra arbejde!

og minde os om at de kommer igen. Og igen.

Lige nu underviser jeg i glemsel. Det skal give

Og igen. Vores sprog, kultur, menneskesyn og

de studerende en fornemmelse af, hvad det er

tankegang er også historiske konstruktioner.

vi husker, når vi skriver historiebøger – men

Vi lever med dem og tænker ikke over dem,

først og fremmest hvad det er, vi glemmer. Og

men historien lærer os, hvorfor vi har dem og

få dem til at reflektere over, om der er noget af

at de ikke er den eneste måde, mennesket kan

det, vi glemmer, som det faktisk ville være re-

indrette sig på. At der er alternativer. Drivkraf-

levant at huske. Jeg fornemmer, at det der lige

ten for mig er at komme til at forstå helheder

nu optager de studerende, er det faktum, som

frem for at studere løsrevne enkeltfænomener.

de selv har talt sig til, nemlig at de seneste par

Hvad ser du frem til i studieåret?

danmarkshistorier rummer 88-89 procent

Først og fremmest ser jeg frem til at undervise

mænd og 11-12 procent kvinder. Det er egent-

studerende i fysiske omgivelser. Det er meget

lig også et ret vildt tal!

rarere at undervise i et lokale – om det er nok

Ellers skriver jeg på en kommisionsrapport om

så lille og beklumret – og se de studerende i

særforsorgens historie. Den skal være med til

øjnene og have en levende meningsudveksling

3

end at sidde foran en skærm og undervise 50 slukkede kameraer på Zoom. Jeg ser også frem til ekskursionen med tredje semester til Fængslet i Horsens og De Kellerske Anstalter ved Vejle. Og glæder jeg mig til at tage rundt i landet og holde foredrag. Jeg har stort set et foredrag hver eneste aften i oktober – så det bliver hektisk, men også rigtig sjovt. Jeg elsker at holde foredrag!

Og til sidst, men ikke mindst: Har du et godt

Maria Simonsen:

råd til de (nye) studerende?

Hej! Vil du ikke fortælle os om, hvem du er?

Vær nysgerrige. Brug selvfølgelig studietiden

Jeg hedder Maria Simonsen, jeg er uddannet

til fester, socialt liv, studiearbejde og meget an-

cand.mag. i Historie og Fransk fra Aalborg

det, men vær frem for alt nysgerrige. Det er

Universitet. Jeg forsvarede min Ph.D. i Bok

som om nysgerrigheden på menneskelivet er

och bibliotekshistoria ved Lunds Universitet i

med os i barndommen og derefter forsvinder

2016, og har været ansat på Historiestudiet si-

lidt igen, eller handler om noget andet, for så

den. Jeg underviser og vejleder i historisk vi-

at dukke op lidt længere henne i voksenlivet,

denskabsteori og metode, i periodekurser, der

når vi har fået børn og selv er blevet historiske

omhandler tiden fra ca. 1648 og frem til i dag,

væsener. Men netop i studietiden er døgnet til

samt i litteratur- og informationssøgning. Når

rådighed til at besvare de spørgsmål, der duk-

jeg ikke forsker og underviser, læser jeg en

ker op, samtidig med at man som studerende

masse skønlitteratur, løbetræner, bader i havet,

får en masse værktøjer til at finde svarene. Det

og så har jeg en svaghed for ørehængere. Sæt

er langt sværere at finde tiden til at være nys-

en melodigrandprix sang på (fra 80’erne eller

gerrige, når man først har fået fast arbejde, en

90’erne), og jeg begynder at danse.

partner og et par børn. Altså: vær nysgerrige!

Hvorfor valgte du at læse historie?

Der var flere årsager til, at jeg valgte at læse historie. Den vigtigste var, at jeg ville arbejde med køn i historien. Jeg kom egentlig til Historiestudiet på AAU som sidefagsstuderende (jeg havde læst fransk), men endte med at gøre historie til mit hovedfag, fordi der var et virkelig

4

inspirerende studiemiljø, både i og uden for

undervise på campus. I år ser jeg også rigtig

undervisningslokalerne.

meget frem til at starte en læsegruppe i videns-

Hvorfor valgte du at undervise? Hvad laver

historie op. Min studentermedhjælper Anneso-

du ellers?

fie og jeg har vi besluttet at lave en læsekreds

De næste par år er jeg fordybet i forsknings-

for studerende og undervisere på tværs af år-

projektet ”Viden for verden. En historie om

gange. Alle er velkomne!

Aalborg Universitet gennem 50 år”, og jeg un-

Og til sidst, men ikke mindst: Har du et godt

derviser kun enkelte kursusgange. Jeg har altid

råd til de (nye) studerende?

været glad for at formidle. Mens jeg studerede,

•

Nyd at du har valgt Danmarks bedste Hi-

arbejdede jeg som fransklærer på en aftenskole

storiestudie med et helt utroligt engageret

i Aalborg, og blev overbevist om, hvor givende

hold af forskere, der hungrer efter at guide

det er at undervise. At vores undervisning her

dig rundt i historiens forunderlige verden.

på Historie er forskningsbaseret, og at vi som vejledere kan få lov at følge med de studeren-

•

Hvad skal du nå de enkelte dage, uger og

des egne projekter helt tæt, gør bare det hele

måneder for at komme i mål hvert seme-

ekstra fedt.

ster. ”Ting Tar Tid”, sang Sort Session, og

Hvorfor er historie spændende?

ofte tager de længere tid end man tror.

Historie er både spændende og vigtigt, fordi det gør os klogere og sætter ting i perspektiv.

Planlæg dit arbejde, gerne på dagsbasis.

•

Vær bevidst om, hvor fantastisk privilege-

Historie viser os, hvad vi er rundet af, og hjæl-

ret du er med muligheden for at tage en

per os med at forstå, hvorfor verden – både den

gratis uddannelse i noget, der virkelig in-

nære og den fjerne – ser ud som den gør i dag.

teresser dig.

Hvis man fx undersøger nyhedsudsendelser

•

Tag din uddannelse alvorligt. Forbered

(både radio og tv) gennem årene, tror jeg man

dig til forelæsningerne, forfølg din interes-

vil blive overrasket over, hvor meget og ofte

ser og tillad dig at nørde igennem.

journalister trækker på historikernes arbejde, for at forstå og forklare forskellige hændelser i lille Danmark og i den store verden.

Hvad ser du frem til i studieåret?

Det er altid helt vidunderligt at møde nye og gamle studerende efter en sommerferie. I år er

•

Lyt efter og tænk over det underviserne siger. All right, nogle gange kan vi lyde virkelige gammelkloge, men alt bliver sagt med de bedste intentioner. Vil vi bare så gerne, at det skal gå jer godt!

det ekstra herligt at se frem til, at vi igen må

5

i filosoffernes køkken! Men nu er den rigtig forsvundet; Corona tog den, tror jeg. – Hvis nogen finder den, vanker der en findeløn!

Hvorfor valgte du at læse historie?

Jeg fik min bedste karakter i historie i gymnasiet. Og først siden lærte jeg faget. Og så ville jeg gerne forandre samfundet og verden.

Hvorfor valgte du at undervise? Hvad laver du ellers?

Torben K. Nielsen:

Jeg var rigtig lang tid om at blive færdig med min uddannelse i Aarhus; cirka 9 år. Jeg tog en

Hej! Vil du ikke fortælle os om, hvem du er?

masse afstikkere rundt omkring; i Aarhus

Jeg hedder Torben Kjersgaard Nielsen, jeg har

havde vi som studerende i 80erne/90erne mu-

været på AAU siden 1996, så jeg tror faktisk,

lighed for at tage spændende kurser udenfor hi-

jeg er den af alle underviserne, der har været

storiestudiet, faktisk over alt på humaniora.

her længst.

Derfor brugte jeg også tid på filmanalyse, øst-

Jeg underviser og vejleder i middelalderens hi-

europæisk litteratur (det var før Murens fald),

storie, og i mange år har jeg også undervist i

Foucault–læsning og en hel masse studenter-

Brug af Historien. Det vil jeg gerne igen. Min

politisk arbejde; bladudgivelser og studie-

forskning ligger indenfor højmiddelalderen,

nævnsarbejde. Og så var der også lige et stu-

dvs. ca. 1000-1300, og med et særligt fokus på

diejob på et forlag; undervejs kom der også et

de baltiske korstog. Senest har jeg dog også

par børn til.

skrevet en lille bog om Dannebrog i anlednin-

Jeg er også studienævnsformand. Det involve-

gen af flagets ’800-års fødselsdag’ i 2019.

rer en hulens bunke møder med hele det admi-

Jeg havde i mange år en særlig kaffekop med

nistrative lag her på universitetet. Studienæv-

to paver på, som var med til al min undervis-

net er sat i verden for at udvikle og varetage

ning. Koppen var med mig i mange år, den

uddannelsen, sikre et godt studiemiljø og i det

havde efterhånden mange skader og revner,

hele tage behandle alle sager af betydning for

blandt andet manglede den sin hank. Jeg var

studiet, både for den enkelte studerende (di-

rigtig glad for den kop; den var ligesom en del

spensationer, merit, eksaminer etc.) og for de

af mit særlige ’nørdet-universitetsunderviser-

studerende som helhed.

image’. Den forsvandt i flere måneder en gang

Hvorfor er historie spændende?

i Kroghstræde, og så var der en, som fandt den

6

Ikke al historie er spændende! Noget historie

helt utroligt meget man faktisk lærer i løbet af

er faktisk gudsjammerligt kedeligt. Men meget

studietiden. Det er nok de mest intense år i ens

historie er nødvendigt og vigtigt. Jeg mener

liv, men det har vi desværre en tendens til at

faktisk, at netop historievidenskaben rummer

glemme. Hvis man husker at reflektere over,

muligheder for at løse også fremtidens proble-

hvad man egentlig går og laver, så bliver man

mer. Historiefagets karakteristika ved gennem

meget bedre til at bringe sin viden i spil; til at

fokus på fortiden – de muligheder fortidens

bruge sine færdigheder og evner til at skabe og

mennesker havde, de veje de valgte at tage (og

gennemføre ’projekter’ – også udenfor og efter

dem, der blev valgt fra) – er et enormt vigtigt

universitetet. Og med ’projekter’ mener jeg

perspektiv at få med, når også nutidens og

ikke (kun) de opgaver, I skal skrive, men i hø-

fremtidens problemer skal identificeres og lø-

jere grad alle de crazy ting, mennesker altid har

ses. Samtidig giver historiefaget mulighed for

gang i. Heri ligger klodens fremtid, hvis jeg må

at udvikle nogle virkelig stærke færdigheder

være lidt højtravende.

udi problemdiagnose og interesse-analyse: Hvorfor mener nogen, at noget er meget vigti-

Vi takker mange gange for, at Poul, Maria og

gere end noget andet?

Torben gav os et indblik i, hvem de er, og hvad

Hvad ser du frem til i studieåret?

de laver. Derudover håber vi fra Tendens, at I

Jeg glæder mig til at undervise, men også bare

alle har haft en god studiestart.

til at se nogle flere studerende på gangene.

Og husk, når du sidder overfor din underviser

Nedlukningen har også været vanskelig

til en eksamen: De er slet ikke så farlige!

og ’mega-nederen’ for os undervisere. Så jeg ser frem til mere liv og flere fysiske aktiviteter på studiet. Så vi kan få lavet et ordentligt studium igen. Det glæder jeg mig til at være med til at få til at lykkes.

Og til sidst, men ikke mindst: Har du et godt råd til de (nye) studerende?

Hmm. Ikke mange tager imod gode råd fra undervisere og andre gamle idioter. Alligevel vil jeg sige: Husk din nysgerrighed og din lyst til viden. Husk at fodre den hele tiden! Og så vil jeg ønske, at alle studerende husker på, hvor

7