Vladivostok 1871-1903: Tyske og skandinaviske skæbner i et russisk grænselandssamfund

VLADIVOSTOK 1871-1903: TYSKE OG SKANDINAVISKE SKÆBNER I ET RUSSISK GRÆNSELANDSSAMFUND1

af Hans Christian Jensen

Logo grafik – Michelle Sørensen Hvis andet ikke er opgivet, er alle citater fra tysksprogede kilder og fremstillinger på referencelisten mine egne oversættelser. 1

“Men hvilken forskel mellem Amurkredsens

ramme om tilværelsen for de derboende skan-

hovedhavn og Nagasaki! Efter bare tre gange

dinaver og tyskere. Denne artikel forsøger at

24 timer følte jeg mig som bragt fra det yderste

give et lille indblik i nogle af disse menneskers

østlige Asien til Europa. Her var der ingen

skæbner og det russiske grænselandssamfund i

udenlandske lejligheder, men jævne træhuse

Fjernøsten.

med halvtag ved hoveddøren, der i vinter tjener mod sneen, som jeg kendte dem fra det nord-

VLADIVOSTOK: ET FLERKULTURELT GRÆNSELANDSSAMFUND

lige Norge.”2 - Egon Kunhardt, 1896 Således blev Vladivostok beskrevet af den

Fra et teoretisk synspunkt kan der argumente-

handelsdrivende Egon Kunhardt, der var rejst

res for, at det sibirske grænseland dannede

fra Tyskland med skibsfart via Japan for at

ramme om et flersidet kulturmøde. Indled-

lægge til havn ved byen, som han mente lå ved

ningsvist ud fra forestillingen om et grænse-

verdens ende.3 Vladivostok lå i det sibiriske

land som et træfpunkt, hvor det civiliserede

vildnis og før den transsibirske jernbane endnu

samfund mødes med det vilde, hvilket oprin-

var blevet til, var der en udbredt forståelse af,

deligt blev møntet i en amerikansk kontekst.5

at den var umådelig fjerntliggende. Alligevel

Koloniseringen af Ruslands sibirske område

var Kunhardt bare en blandt mange europæere,

kan dog, ifølge dele af den sibiriske historie-

der tog til den sibirske havneby. I 1800-tallets

forskning, med fordel betragtes med udgangs-

sidste par årtier drog flere skandinaver og ty-

punkt i den amerikanske vinkel.6 I den forbin-

skere til det russiske grænselandssamfund for

delse var Vladivostok ikke blot en kontaktzone

at opnå rigdom, for at fremme karriere eller slet

mellem civilisation og natur, men byen blev

og ret for at finde en ny begyndelse. Men Vla-

også skueplads for et omfattende transkulturelt

divostok blev, udover af russere og tilflyttede

samliv. Her sameksisterede blandt andre rus-

europæere, også præget af asiatiske kulturer,

sere, skandinaver, tyskere, baltere, og endda

hvorfor der var tale om et samfund, som var

kinesere, japanere og koreanere.7 Således blev

præget af flere forskellige kulturers tilstedevæ-

prægningen af grænselandssamfundet multifa-

relse.4 Vladivostok dannede altså en sælsom

cetteret, hvor krydsfeltet udgjordes af dels

Kunhardt, Egon: Wanderjahre eines Jungen Hamburger Kaufmannes: Eine Reise um die Erde in 777 Tagen, Berlin, Forlaget Dietrich Reimer (Ernst Vohsen), 1898, s. 174 3 Ibid., s. 177 4 Stolberg, Eva-Maria: Sibirien - Russlands “Wilder Osten”: Mythos und soziale Realität im 19. und 20. Jahrhundert, 2006, s. 12

Ideen er udformet af Frederick J. Turner i The Frontier in American History, New York, Henry Holt and Company, 1921, ss. 3-4 6 Stolberg har sågar kaldt Sibirien for Ruslands “Vilde Øst”. Se Stolberg: Sibirien - Russlands “Wilder Osten”, 2006, ss. 39-40 7 Khisamutdinov, Amir: The Russian Far East: Historical Essays, Honolulu, Bookmasters Inc., 1993, s. 121

civilisering og vildnis og dels forskelligartede

området lå under for store sæsonbestemte kli-

civiliserede kulturer. De tyske og skandinavi-

matiske udsving.

ske mennesker, der tilbragte dele af eller hele deres liv i Vladivostok, tog med andre ord del i et russisk grænsesamfund, hvor omstændige forhold fordrede et særegent kulturmøde.

SIBIRIENS NATURFORHOLD OG TILBLIVELSEN AF UDPOSTEN VLADIVOSTOK Den enorme sibiriske region indbefatter barske klimatisk og geografiske betingelser. En beskrivelse af naturforholdene i hele Sibirien kunne snildt lægge beslag på hele artiklen. Skal man forlade sig på en enkelt iagttager til

Billede 1: “Udsigt ud over elven Kamensujka

kort at forklare de geografiske omstændighe-

og skovlandet (9 okt.)”

der, må den norske polarforsker, Fridtjof Nansen, der rejste gennem Sibirien i 1913, regnes

I en klimatologisk henseende er der, når det

for tilforladelig. Om Amurområdet, der er be-

drejer sig om området nær Vladivostok, tale

tegnelsen for det landområde, hvor Vladivistok

om en egn, hvor de årlige gennemsnitstempe-

ligger og som i sig selv er større end Norge,

raturer i 1870’erne af lokale blev målt til at

skrev Nansen: “Det er et berglann dannet av

ligge på 4,7 grader.10 Tallene dækker dog over

flere forholsvis lite kjente fjelkeder. (…) Fjell-

store udsving. Temperaturer i vinterhalvåret,

lannet er på alle kanter gjennemfuret av en

det vil sige månederne fra november til marts,

mengde elver, som strømer til Amúr, og ofte

kom aldrig over frysepunktet. Regionalt kunne

har gravet dype daler.” Nansen tilføjede, at

graderne synke til minus 45 celsius, hvilket be-

landskabet var udgjort af en del græsstepper,

virkede, at jorden helt ned til en meters dybde

men at Amur derudover var dækket af skov.

kunne være frossen frem til midten af maj.

Netop floraen var i særdeleshed bemærkelses-

Snestorme, der efter sigende kunne vare i flere

værdig, idet nåleskove kunne findes side om

dage, hærgede også regionen i vinterhalvåret.11

side med sydligere træsorter som æble- og

Sommerhalvåret tilbød imidlertid mere gun-

blommetræer. Plantebæltet var påvirket af, at 8

stige vejrforhold, da gennemsnitstemperaturen

Nansen, Fridtjof: Gjennem Sibirien, Kristiania, Jacob Dybwads Forlag, Det Mallingske Bogtrykkeri, 1914, s. 311 9 Ibid., s. 312

Hansen, Emil: “Fra et Ophold i Vladivostok” i Geografisk Tidsskrift, nummer 2, 1878, s. 126 11 Ibid., ss. 126-127

sprang til 18,6 varmegrader.12 Derudover note-

fordrevet områdets indfødte og derpå besluttet

rede Nansen om området, at det var meget

sig for at tilbringe vinteren ved bugten, hvor de

vindblæst og at somrene var regnfulde.13 Altså

fangede fisk.17 Indtil da havde russerne haft

et område med et omskifteligt, ekstremt klima.

store udfordringer, når de forsøgte at grund-

De store naturområder i Fjernøsten,

lægge koloniale udposter ved Sibiriens kyster.

der, omend landskabet ofte blev beskrevet som

Idet vinterhalvårets kulde kunne fryse vandet

smukt, var så krævende med deres mange små

ved kysterne til is, blev de maritime adgangs-

floder og store skovområder, og hvis tyndtbe-

vejene til kystnære kolonier ofte ufremkom-

folkede landstrækninger blev forbundet med

melige.18 Forter, hvor floder var en af tilgangs-

vanskelige terrænhindringer, kom i 1800-tallet

mulighederne, kunne risikere, at disse blev

under en accelereret, omfattende kolonise-

ufarbare i månedsvis. I relation til farbare

ring.14 Det russiske tsardømme havde imperia-

vandveje, viste de nære geografiske forhold

listisk koloniseringsiver, og til det formål

ved Vladivostok sig dog at være yderst gun-

havde Sibirien en betydende geopolitisk rolle.

stige. Vladivostok var således en oplagt natur-

Koloniseringen af Sibirien, hvis areal udgjorde

havn, der lå i læ for hårde havvinde bag den

en stor del af det russiske riges territorium,

mindre halvø det gyldne horn, mens bugten

blev, i følge den tyske historiker Eva-Maria

bag halvøen fra udmundingen og ind til havnen

Stolberg, et led i “Ruslands opstigning til stor-

var så tilpas bred og dyb, at det var muligt at

magt, ja til verdensmagt.”15 Datidens kolonia-

holde havnen tilgængelig i vintermånederne.

listiske tendenser var ingenlunde særegne for

Bag det gyldne horn fandtes altså en naturskabt

russerne, men er her interessant i den forstand,

havn, der kunne forbinde det sibirske landom-

at tænkningen var årsag til, at de første sten i

råde med Stillehavet.

Vladivostok blev lagt.

Størrelsesmæssigt var Vladivostok i

Russerne lagde de første sten til Vladi-

hvert fald i det første årti blot en udpost, men i

vostok i sommeren 1860.16 Skal man tro lokale

den kolonialistiske forestilling stod den uom-

fortællinger, var den første bygning egentlig et

tvisteligt som Ruslands forpost ved Stilleha-

træhus, som blev bygget af russiske matroser

vet.19 Navnet Vladivostok er, så vidt mit kend-

fra krigsskibet Griden, efter at de havde

skab

Ibid., s. 126 13 Nansen: Gjennem Sibirien, 1914, s. 312 14 Denne korte redegørelse tillader ikke en dybere gennemgang af koloniseringen af Sibirien. Som videre læsning anbefales Khisamutdinovs The Russian Far East: Historical Essays, 1993, ss. 233 15 Stolberg: Sibirien - Russlands “Wilder Osten”, 2006, s.13

udi

russisk

kan

forklare,

Ingemanson, Birgitta M.: “Vladivostok: Russia’s Frontier Town on the Pacific” i The Siberian Saga: A History of Russia’s Wild East, red. EvaMaria Stolberg, Peter Lang Publishing, 2005, s. 119 17 Hansen: “Fra et Ophold i Vladivostok”, 1878, s. 123 18 Nansen: Gjennem Sibirien, 1914 19 Stolberg: Sibirien - Russlands “Wilder Osten”, 2006, s. 14

sammentrækning af ‘власть’ og ‘восток’, og

russerne, hvilket danskeren tidligt erfarede, da

kan oversættes til ‘Magten i Østen’. Denne for-

han allerede på rejsen østover af en mistænk-

ståelse af Vladivostok som tsardømmets bol-

som, ældre russer blev adspurgt: “(…) om,

værk i østen blev vigtig for byens udvikling,

hvorledes det virkelig forholdt sig, da jeg dog

mens regionens “(…) uuttømmelige rig-

umulig kunde have taget til Sibirien paa fem

domme, og (…) endeløse strekninger av frukt-

Aar af egen god Vilje. (…) han kunde dog ikke

bar land (…)”20, som Nansen beskrev det, lige-

andet end beklage mig. Man beklager alle, som

ledes havde en betydning for tilflytningen til

gaa til Sibirien, frivillig eller tvungen, saa selv

Vladivostok. Jagten på metalrigdomme, derun-

de forviste Forbrydere have faaet Tilnavnet

der sølv, kobber og kul, var en vigtig faktor for

«de ulykkelige».”24 Mange anså Sibirien for at

koloniseringen. Nansen skønnede, at der bare

være en straffekoloni. Det var ej heller befor-

på øen Sakhalin21 var nok kul til at forsyne hele

drende for Vladivostok, at området var forbun-

Stillehavets skibsfart.22 De gode muligheder

det med kulde og forbandelse.25 Til trods der-

for jagt og fiskeri var tillige vigtige, men helt

for forekom der en gradvist tiltagende interesse

centralt for at tiltrække folk var potentialet for

for Sibirien. Et stort antal europæiske handels-

på sigt at knytte et knudepunkt mellem hand-

ekspeditioner blev gennemført, mens Hansens

lende fra Asien, Europa og Amerika.

handelsdrivende bekendtskaber i området konstaterede, at “Pengene ligger her på Gaden (…) her er kun ingen til at tage dem op!”26 Den

SKÆBNER I FJERNØSTEN

femårige periode frem til 1876, mens Hansen

Danskeren Emil Hansen blev i 1871 antaget

opholdt sig i Vladivostok, repræsenterer en tid,

ved russisk telegraftjeneste, hvorved han arbej-

hvor holdningerne til Sibirien var delte.

dede i fem år i Vladivostok.23 Siden skrev han

Under alle omstændigheder oplevede

flere skildringer om tilværelsen i Østsibirien til

Hansen en russisk udpost i støt udvikling, der

Geografisk Tidsskrift. Hansens beretning skin-

gjorde indtryk på danskeren. På grund af Vla-

ner lys på datidens ambivalens ved Sibirien. På

divostoks gunstige geografiske beliggenhed

den ene side var opfattelsen af Sibirien som Ruslands

straffekoloni

udbredt

blev regionens russiske flådestation i 1873

blandt

flyttet til kolonien, som dermed gik fra at være

Nansen: Gjennem Sibirien, 1914, s. 233 21 Øen Sakhalin ligger nordpå i forhold til Vladivostok, hvor øen skiller Det Japanske Hav og Det Okhotske Hav. Sakhalin, der ligger lige i forlængelse af den japanske øgruppe, er for nogen kendt for at have været et stridspunkt mellem russerne og japanerne. De to magter stred over øen under den russo-japanske krig 1904-5. I dag tilhører Sakhalin russerne. 22 Nansen: Gjennem Sibirien, 1914, s. 241

Danske telegrafister blev foretrukket til at sætte telegraflinjer op i Rusland efter giftemålet mellem den danske prinsesse Dagmar og russiske Alexander 3. i 1866. 24 Hansen, Emil: “Livet i Omsk” i Geografisk Tidsskrift, udgave 1, 1877, s. 15 25 Stolberg: Sibirien - Russlands “Wilder Osten”, 2006, s. 167 26 Hansen: “Livet i Omsk”, 1877, s. 21

en udpost til en egentlig by: “Det var en livlig

naturområder og flere dele af ruten var blottet

Tid for Byens Indbyggere, da de saa den ene

for vejstrækninger, men desuagtet nåede de tre

bygning rejse sig efter den anden (…) i De-

partnere til Amurregionen, hvor de fik bygget

cember 1876 fandtes der, Kasernerne og Ma-

en båd ved den store Amurflod. Derfra sejlede

gasinerne for Flaaden og Hæren medregnede,

de ned til det Okhotiske hav.30 Nord for Vladi-

omtr. 600 Huse, hvoraf nogle enkelte af Sten

vostok fandt de en bugt som egnede sig til at

(…)“27 Flådens beslutning om at flytte til Vla-

huse en hvalfangerstation, men naturen satte

divostok, som dermed fik samlet 4500 indbyg-

rammerne i Sibirien, hvilket kommer til udtryk

gere, skete på bekostning af den regionale ho-

i en beskrivelse af forholdene ved bugten af de

vedby Nikolajevsk, som blev affolket og mi-

to norske fiskerihistorikere Arne Johnsen og

stede vigtighed.28 Da Hansen forlod Vladivo-

Johan Tønnessen: “The bay was shallow, and

stok i 1876, havde opholdet i Sibirien haft en

was visited by whales when the ice had melted.

sådan indvirken på danskeren, at han afslut-

But the season was a short one, as there were

ningsvist i en af sine artikler forklarede, at han

only four or five ice-free months every year.”31

med sine beskrivelser til Geografisk Tidsskrift

De tre hvalfangere tilbragte tre år ved bugten,

håbede at have bidraget til at vække en inte-

hvor de under konstruktionen af hvalfangersta-

resse for den sibiriske region blandt sine lands-

tionen boede i huse af drivtømmer. Det var en

mænd.29

tid præget af uudholdeligt slid og afsavn.32

Den svensk-finske fisker, Otto Lind-

Johnsen og Tønnessen betegner datidens hval-

holm, er et eksempel på en sibiriensfarer, der

fangere i Stillehavet som havets guldgravere,

ganske tidligt kom til regionen, men ventede

men Lindholm og hans kompagnoner måtte

med at slå sig ned i Vladivostok. Lindholm

vente et par år, før de fandt deres guldåre.33

havde set gode muligheder for at drive hval-

Året 1864, da hvalfangerstationen stod

fangst i Sibirien, hvis østlige bagkants floder

færdig, indvarslede imidlertid gode år for

og store kystområder strækker sig ud mod Det

Lindholm og de to kompagnoner. Ved den si-

Okhotiske Hav og Beringhavet. I 1861, inden

biriske kyst, hvor det indtil da havde været ur-

nogen russiske kolonister var fanget an med

befolkningerne, der mestendels i kajakker

hvalfangst, drog Lindholm og to kompagnoner

havde bedrevet hvalfangst, kom disse sven-

således fra Helsinki mod Sibirien. Under deres

skere og finner med teknologisk overlegne,

rejse tværs over Rusland krydsede de store

moderne fangstmetoder såsom “(…) use of the

Hansen: “Fra et Ophold i Vladivostok”, 1878, s. 124 28 Sieveking, Heinrich: “Die Hamburgische Firma Kunst & Albers in Wladiwostok 1864—1914.” i Vierteljahrschrift Für Sozial- Und Wirtschaftsgeschichte, udgave. 34, nummer. 3/4, 1941, s. 272 29 Hansen: “Livet i Omsk”, 1877, s. 20

Tønnessen, J. N.; Johnsen, A. O.: The History of Modern Whaling, London, C. Hurst & Company, 1982, s. 130 31 Ibid. 32 Ibid. 33 Ibid., s. 112

bomb-lance, steam vessels, and steam-opera-

finnerne, var købmænd.38 Muligheden for han-

ted machinery at the stations (…)”34 til at pio-

del var bevæggrunden for, at den entreprenante

nere hvalfangsten. I løbet af de næste ti år fan-

Adolph Dattan i maj 1875 satte fod i Vladivo-

gede hvalfangerne nok hvaler til at producere

stok. Den endnu unge, tyske købmand var ble-

tusindvis af liter af olie og mange tons hvalbar-

vet antaget hos handelsvirksomheden Kunst &

der. Den drevne Lindholm handlede med de

Albers, der var et handelshus med rødder i

samfund af sibiriske indfødte der boede ved

Hamborg, som var startet i 1864. Dattan blev

kysterne, og i 1877 begyndte han at tage til de

en del af foretagendet mens det endnu var så

japanske øer, hvor han solgte saltet hvalkød.35

klejnt, at han, der egentligt var ansat som bog-

For Lindholm blev Amurregionen udgangs-

holder, måtte tage del i at bringe varer gennem

punktet for stor økonomisk vinding. Ikke blot

det farlige sibiriske landsskab. Dattan forkla-

på grund af de gode fangstmuligheder ved de

rede om en af disse leveringer, hvor: “(…) Han

store have, men også fordi han var i stand til at

med to medarbejdere havde været undervejs

drage fordel af de gode muligheder for at drive

gennem det snedækkede vildnis på en trojka39,

handel med såvel kolonister som indfødte

da hestene blev urolige: En tiger havde fået

langs kystlinjerne og japanere. Lindholms dyg-

færten af dem. Der var intet andet at gøre, end

tighed betød, at han – formentligt i 1877 – blev

at slippe en hest løs som offer til den mægtige

i stand til at slå sig ned i Vladivostok med sin

tiger (…)”40 Det var tydeligvis ikke uden be-

familie, hvor de blev anset for at være nogen af

sværligheder at være med til at drive et han-

de fremmeste borgere i samfundet.36

delshus i den sibiriske by, hvor bogholderen

Tilværelsen i byen Vladivostok var

kunne komme ud for at skulle medregne sibir-

monoton. Fra morgenstunden strøg kuske gen-

ske tigere i regnskabet. Det til trods kom Kunst

nem gaderne og indbyggere gik i gang med daglige rutiner, men rimelig tidligt på aftenen lå byen igen stille hen. Herefter ville de fleste fordrive tiden med alkohol og spillekort.37 Alligevel havde Vladivostok tiltrukket sig interesse blandt europæiske købmænd, og størstedelen af byens udlændinge, dog modregnet

Ibid., s. 111 35 Ibid., s. 130-131 36 Ingemanson, Birgitta (red): Letters from Vladivostok, 1894-1930 (The Eleanor L. Pray Collection), Seattle og London, University of Washington Press, 2013, s. 71 37 Khisamutdinov: The Russian Far East: Historical Essays, 1993, s. 38

Hansen: “Fra et Ophold i Vladivostok”, 1878, s. 126 39 Den russiske betegnelse for en trespand 40 Deeg, Lothar: Kunst & Albers Wladiwostok : Die Geschichte eines deutschen Handelshauses im russischen Fernen Osten (1864-1924), 1. udgave, Essen, Forlaget Klartext, 1996, s. 107

& Albers til gradvist at vokse til et stort han-

stand til at presse konkurrenter, derunder en

delsimperium for hele regionen.

sukkermagnat, væk fra handelsmarkedet i Vladivostok.42 Dette var medvirkende til, at Kunst & Albers kunne åbne et helt nyt, forbilledligt handelsmagasin i sten og med store vinduer, lanterner og vandvarme på hovedgaden Svetlanskaia i 1884.43 Fem år senere havde hovedmagasinet betragtelige 52 ansatte, hvilke blandt andre talte 25 tyskere, tre danskere og en svensker. Under hele denne udvikling havde Dattan vist sig at være en velkvalificeret købmand, hvorfor han allerede i 1886 blev ac-

Billede 2:“Vladivostok i anden halvdel af

cepteret som partner i Kunst & Albers.44

1880’erne”

Grundlæggende rykkede vinduet i øst sig mærkbart i årtiet, hvor der også blev taget

Mens Dattan endnu var bogholder, kom Kunst

skridt mod at åbne et museum i byen mens den

& Albers i en rivende økonomisk udvikling,

første avis, Vladivostok, begyndte at ud-

hvor omsætningen omkring begyndelsen af

komme.45

1880’erne steg hvert år. I sit indgående arbejde

Den tidligere omtalte forhåbning om

med Kunst & Albers har den tyske journalist

økonomisk vinding som en drivkraft kommer

Lothar Deeg optegnet nogle af de centrale år-

også til udtryk, når man læser rejseberetningen

sager til forretningens udviklingen. Han næv-

af tyske Egon Kunhardt, der som 20-årig kom

ner, at de to tyske hovedindehavere, Gustav

til grænsebyen. Han beskrev gadebilledet i

Kunst og Gustav Albers, var dygtige til at

Vladivostok således: “Når man er i Vladivo-

smede europæiske handelsforbindelser. Disse

stok, glemmer man ikke et øjeblik, at man er i

handelsforbindelser fik den følge, at udvalget

en russisk by. (…) heste farer gennem byen fra

hos Kunst & Albers blev ganske betydeligt og

ende til anden, og kuskene, Iswoitschiks46,

at der eksempelvis på spiritushylderne stod

med fuldskæg, ser ikke onde ud. (…) De fører

danske øl fra Carlsberg og vine importerede di-

i reglen ganske små, åbne, nedrige vogne, der

rekte fra Bordeaux.41 Faktisk blev sortimentet

kun er bestemte for en enkelt passager; dog kan

så bredt, at tyskerne så tidligt som i 1881 var i

Ibid., ss. 76-77 42 Ibid., ss. 83-84 43 Sieveking: “Die Hamburgische Firma Kunst & Albers”, 1941, 274 44 Ibid., s. 281

Khisamutdinov: The Russian Far East: Historical Essays, 1993, ss.138-141 46 Fra det russiske ord извозчик, der kan oversættes til hestevognsfører.

der også sidde to deri, hvis de er tynde (…)”47

Om folkene, som Kunhardt var ganske sikker

Kunhardts beskrivelse giver et indtryk af en

på hverken havde skriftssprog eller egen histo-

by, hvor de mudrede gader efterhånden sum-

rie, sluttede han af med at fastslå, at: “Jeg fandt

mede. I perioden så bordeller, kortspilsbarer og

mændene, der forstod og talte russisk, enfol-

opiumsbuler desuden en opblomstring.48 Rus-

dige, godmodige og underkastende.”51 Det står

sisk kultur prægede selvsagt Vladivostok gen-

klart, at beboerne i Vladivostok – måske endda

nemgribende, men den unge tyske handels-

Kunhardt selv – må have talt med gruppen, og

mand tog også del i et par særegne kulturmø-

det hændte altså under alle omstændigheder, at

der.

grupper af de sibiriske folkeslag kom ind til I tiden mens Kunhardt var i Vladivo-

handelsbyen, hvor de handlede og var en del af

stok, kom mennesker fra en af de oprindelige

bybilledet.

sibiriske befolkningsgrupper ind for at handle

Kunhardt var en del af sin families han-

med varer. Folkene har givetvis været et sæl-

delsvirksomhed, der havde hovedsæde i Ham-

somt syn i byens gadebillede, der til dagligt var

borg, men som havde gjort handel i Vladivo-

befærdet af uniformerede russiske officerer og

stok. Omstændighederne for besøget var, at

soldater, asiatiske handlende og velklædte eu-

den unge tysker skulle inddrive udeståender.

ropæiske damer. Kunhardt forklarer om fol-

Med netop det for øje drog han op til en skyld-

kene, at de var lave, brede og tætbyggede, med

ner, en ældre dame, hos hvem han først blev

flade næser og store munde, dybtsort hår, fuld-

henvist til at vente i entréen i 20 minutter. Der-

skæg og pjuskede bryn.49 De virker til at have

næst udspillede der sig en situation, som ville

gjort en art indtryk på tyskeren, der forsøgte at

blive i tyskerens erindring. Den ældre dames

sætte sig ind i deres herkomst:

datter, en høj skikkelse med rødt hår og fregner, trådte frem foran ham, før den ældre viste

“Sjældent ser man Ainos. Det er disse vel-

sig i en for Kunhardt besynderlig mundering:

kendte urbeboere fra de japanske øer, som for

“(…) den gamle viste sig med en upassende

omtrent 2500 år siden, de var japanere som

ungdommelig hat, der på djævelsk vis var sat

stammede fra Korea, blev tvunget mod Jesso

på det forsvindende hår. Øjnene, der aldrig kig-

og Sakhalin. Til mit held har ti eller tolv af

gede ligeud men altid til siderne, var store som

disse mennesker, dog desværre kun mænd,

tallerkner og lyste af vrede, (…) Man mente, at

midlertidigt opholdt sig i Vladivostok. De dri-

jeg ikke var myndig, og dermed blev mine

ver en selvstændig, lille handel i norden.”50

Kunhardt: Wanderjahre eines Jungen Hamburger Kaufmannes, 1898, ss. 178-179 48 Ingemanson: “Vladivostok: Russia’s Frontier Town on the Pacific”, 2005, s. 121

Kunhardt: Wanderjahre eines Jungen Hamburger Kaufmannes, 1898, s. 179 50 Ibid., s. 178 51 Ibid., s. 179

fuldmagter ikke anerkendt.”52 At det for Kunhardt var nytteløst at forsøge at indkræve

DET ENDNU AFHASPEDE VINDUE I FJERNØSTEN

penge fra kvinden, giver et indkig i en udbredt

Dattan havde selvsagt forbindelser til de fleste

tendens i Vladivostok. Journalisten Deeg gør

samfundslag i Vladivostok, herunder også til

det klart, at beboerne gerne prøvede at snøre de

byens fremvoksende overklasse. Til den tilta-

udefrakommende kreditorer, der ofte havde

gende overklasse hørte den svenske Nathalie

umådeligt svært ved at drive gæld ind, såfremt

Lindholm, som var gift til Otto Lindholm og af

de ikke havde fast til huse i byen.

hensyn til sin mand var taget til Vladivostok,

Kunhardt tog så op til Kunst & Albers,

hvilket ikke var usædvanligt for kvinderne i

som af ham blev betegnet som et hamborgsk

samfundsgruppen: “Russian, German, Scandi-

verdenshus, hvor han traf Adolf Dattan. I han-

navian, and English friends--wives of mer-

delshuset kunne alt fra en nål til en sibirisk ti-

chants, naval officers, and diplomats--were

ger efterhånden anskaffes, og nu stod den en-

Victorian ladies who because of their hus-

treprenante Dattan for driften.

Kunhardt var

bands’ careers found themselves in East Sibe-

ikke i tvivl om dennes begavelse: “Jeg vil al-

ria instead of St. Petersburg, Riga, Helsinki, or

drig glemme det øjeblik, i hvilket jeg blev fo-

Boston.”57 I overklassens kredse var det deko-

restillet ham. I hans kloge øjne kunne jeg ube-

rum at tale russisk ved formelle middage og te-

sværet se, at han på et enkelt sekund var blevet

selskaber, ihvorvel især fransk og engelsk var

fuldstændig klar over, hvordan jeg var.”

yndet.58 Den svenske historiker Birgitta Inge-

Kunhardt gjorde dog ikke et godt indtryk på

manson har understreget, at kvinderne som

Dattan, så sidenhen viste de færreste andre ty-

kom til Vladivostok og blev en del af denne

ske handelsdrivende ham venlighed. Efter blot

overklasse, forsøgte at holde fast i kulturelle

en uge måtte den unge tysker sande, at det ville

traditioner fra deres hjemstavne.

tage årevis at inddrive gælden, hvorpå han te-

I sociale sammenhænge var familien

legraferede den tunge nyhed til sin familie.

Lindholm øjensynligt ganske aktiv. På grund

Han havde til hensigt at komme hjem. Tom-

af Otto Lindholms driftige virksomhed havde

hændet.

de været i stand til at bygge et palæ i Vladivostok, hvor der var balsal, en rød salon og tennisbane. Her blev den første østsibiriske tennisturnering afholdt, hvorpå det lader til, at

Ibid., s. 178 53 Deeg: Kunst & Albers Wladiwostok,1996, ss. 107-108 54 Ingemanson: “Vladivostok: Russia’s Frontier Town on the Pacific”, 2005, s. 122 55 Kunhardt: Wanderjahre eines Jungen Hamburger Kaufmannes, 1898, ss. 177-178

Ibid., s. 177 Ingemanson (red): Letters from Vladivostok, 2013, s. xxii 58 Sieveking: “Die Hamburgische Firma Kunst & Albers”, 1941, s. 279 57

tennis blev udbredt i den sociale kreds. Skil-

japanere hovedsageligt kom til for at drive små

dringen af en sådan tennisturnering fra den

familiegeschæfter, tog mange enlige kinesiske

samtidige amerikanske kvinde, Eleanor Pray,

mænd til Sibirien for at finde arbejde.62 I fol-

giver et indblik i arrangementernes pomp og

kemunde var de benævnt ‘Coolies’, og ofte

pragt. Under en tennisturnering blev Pray vist

havde deres arbejde en korporlig karakter. For

ind i et af festteltene: “(…) in which were

overklassen kunne de være gartnere eller nat-

plenty of seats overlooking the court and the

vægtere, men den russiske stat havde den kine-

tables, loaded with cakes, candies, etc., and

siske arbejdsstyrke for øje til et mere grandiost

one table where tea and stronger drinks were

projekt.

served.”59 Under overklassens aktiviteterne

I årtiet frem mod 1891 var det blevet

klingede en umiskendelig tone af overdådig-

tydeligt for den russiske regering, at der fra

hed, hvilket blev understreget af, at der ofte var

statslig side måtte bygges en jernbanelinje hele

et stort opbud af tjenere. Eksempelvis bragte

vejen gennem det sibirske indland, hvis en

førnævnte Pray to kinesere med, når hun skulle

mere fuldkommen kolonisering skulle kunne

spille tennis: “I have engaged two small Chi-

lade sig gøre. Siden 1883 havde statsmagten

nese to pick balls for me and they are to be on

gennemtvunget flytningen af 30.000 russiske

duty every day from four till eight for which

bønder fra russisk hjerteland.63 Omend bønder

they are to receive three rubles each per

der ikke direkte eller indirekte kunne tvinges

month.”60 I Nathalie og resten af familien

til at rejse østover af staten, fik tilbudt rubler

Lindholms husstand var der tillige adskillige

og jordlodder, hvis de drog afsted, var de sjæl-

mennesker ansat, hvilket, i følge Ingemanson,

dent ivrige for at flytte: “Sult, fattigdom og

var aldeles almindeligt blandt de victorianske

uretfærdighed afskrækkede de russiske bønder

kvinder i byens overklasse.61

fra at tage ud på den en til to år lange odysse

Navnlig tilflyttere fra de asiatiske lande

med alle deres sager.”64 For at kunne bringe til-

blev ansat, fordi de ofte tilbød en forholdsvist

flyttere til regionen, tilgå værdifulde naturres-

billig arbejdskraft. Det russiske Sibirien græn-

sourcer og forbinde sibiriske agrarområder

ser op til Kina og Korea, mens regelmæssig

med det europæiske kornmarked, måtte den

skibsfart til Nagasaki betød, at mange kinesere,

transsibiriske jernbane bygges. Bygningen af

koreanere og japanere, ikke ulig europæerne,

linjen fra Moskva til Vladivistok blev indledt i

søgte lykken i Vladivostok. Mens koreanere og

1891 og den russiske tsarmagt antog blandt

Ingemanson (red): Letters from Vladivostok, 2013, s. 40 60 Ibid., s. 41 61 Ibid., s. 40 62 Patsiorkovsky, Valeri; Fugita, Stephen; O’Brien, David: "Asians in Small Business in the Russian Far East: A Historical Overview and

Comparison with Asians on the American West Coast." iThe International Migration Review, udgave 29, nummer 2, 1995, ss. 568-569 63 Deeg: Kunst & Albers Wladiwostok,1996, s. 108 64 Ibid., s. 114

andet 10.000 kinesere, hvilket kom til at spille

familien Lindholm venner og bekendte på

en rolle for gennemførelsen af jernbanen. De

værdsatte søndagsture ud i naturen ombord på

kinesiske arbejdere var nemlig både ihærdige

skibet Sibir.68 På skibet bar sømændene unifor-

og – fordi de sjældent drak alkohol – mere på-

mer og pæne hatte, mens der blev sejlet op ad

lidelige end de andre arbejdere.65 Den storsti-

Amurfloden for at familien i fællig med gæster

lede jernbaneforbindelse indvarslede, at Vladi-

kunne tage på skovture.69 Således nød familien

vostok kunne få et endnu mere vibrerende sam-

øjensynligt naturområderne, der, nu i overklas-

fundsliv.

sens rekreativ øjemed, blev beskrevet markant

“Hvalfangerskonnerten

«Sibir»,

tilhørende

anderledes end som et farligt vildnis: “How I

Lindholm, ankom i 1874 og arbejdede længe i

did enjoy it! I sat quite still drinking in every

vore vande”

bit of the air and scenery I possibly could,

Tsarevitj Nikolai kom til Vladivostok i

without speaking to anyone. The water was so

maj 1891 for ceremonielt og til stor hyldest at

blue and the air so clear and I couldn’t take in

tage det første officielle spadestik til jernba-

half as much air as I should have liked.”70 Be-

nen.66 Jernbanestrækningen var uomtvisteligt

skrivelsen er fra et brev af Eleanor Pray, der

grundlaget for, at Vladivostok voksede betrag-

var blevet inviteret med ombord på Sibir. At

teligt og ved århundredeskiftet havde byen 40-

naturen fik en markant anden karakter, når den

50.000 indbyggere.67 Al den stund der blev lagt

af overklassen blev betragtet fra de sikre om-

jernbaneskinner, lignede Vladivostok en stor

stændigheder på skibet Sibir, vidner om den

byggeplads, så i mellemtiden inviterede

udvikling Vladivostok havde gennemgået. Ved kyststrækningerne nær Vladivostok kunne de lokale endvidere se adskillige fæstninger blive opført fra 1889 og fremefter. Den russiske statsmagt havde bebudet, at Vladivostok skulle være rygraden i regionens forsvarssystem, hvorfor det på få år blev en kendsgerning, at: “Soon the city was surrounded by several forts, heavily armed with cannons and guns.”71 Hensigten med den omfattende oprustningen var at cementere det

Ibid., s. 119 66 Deeg: Kunst & Albers Wladiwostok,1996, s. 113 67 Sieveking: “Die Hamburgische Firma Kunst & Albers”, 1941, s. 272 68 Khisamutdinov: The Russian Far East: Historical Essays, 1993, s.142

Ingemanson (red): Letters from Vladivostok, 2013, ss. 50-51 70 Ibid., s. 50 71 Khisamutdinov: The Russian Far East: Historical Essays, 1993, s. 141

russiske imperiums magtposition i Fjern-

fast lå for anker i havnen, mens hundredevis af

østen.72 Med andre ord var området i det 19.

lokale japanere holdt massemøder og forlod

århundredes sidste årti præget af at Vladivo-

byen.75

stok blev et velbefæstet, næsten utilgængeligt forsvarsværk, sideløbende med, at Sibirien

KONKLUSION

blev forbundet med det vestlige Rusland gen-

Historikeren Birgitta Ingemanson har pointe-

nem den nye jernbane. På den måde kom der

ret, at der har hersket en forforståelse, som har

altså til at sidde en art Janushoved på byen.73

dækket ind over en dybere indsigt i Sibirien:

I takt med at 1900-tallet gryede, blev

“it is snow, cold, and penal camps, or vast re-

fortsat flere soldater stationeret ved Vladivo-

sources and wilderness adventure, rather than

stok. Den russiske flåde gennemførte militær-

a more realistic amalgam of many diverse fac-

øvelser med marineinfanteri fra den amerikan-

tors.”76 Ikke desto mindre er Vladivostok en

ske hær, med britiske styrker og med den ja-

sælsom by, der har taget sin form ved at rus-

panske flåde. Khisamutdinov nævner i den

sere, orientalere, baltere, tyskere og skandina-

sammenhæng, at: “Old newspapers testify to

ver har virket ind derpå. I egentligste forstand

the fact that at the end of the previous century

en kosmopolitisk by.77 Indtrykket som flere ty-

Russian sailors taught the Japanese how to land

skere og skandinaver gjorde idet de tog del i

troops in the outskirts of the city. Later on,

grænselandssamfundet, var mærkbart. Vinduet

thankful pupils demonstrated (…) how well

i Fjernøsten var et centralt knudepunkt i Sibi-

they had learned the lesson.”74 En konflikt

rien, og kun ifald Stillehavet opfattes som en

mellem Rusland og Japan ulmede. Allerede i

bagkant, er Vladivostok ved verdens ende.

sommeren 1903 blev det evident, at en krig var uomgængelig, hvorefter russiske krigsskibe

Ingemanson (red): Letters from Vladivostok, 2013, s. 127 73 Cirklen blev fuldendt for vinduet i Fjernøsten, da byen gik fra at have været en åben, kosmopolitisk havn til under Sovjettiden simpelthen at blive lukket for udefrakommende. Først i hhv. 1988 og 1992 blev det tilladt for udlændinge at komme ind i byen.

Khisamutdinov: The Russian Far East: Historical Essays, 1993, s. 141 75 Ingemanson (red): Letters from Vladivostok, 2013, ss. 127-129 76 Ingemanson: “Vladivostok: Russia’s Frontier Town on the Pacific”, 2005, s. 124 77 Khisamutdinov, Amir: The Russian Far East: Historical Essays, 1993, s. 121

LITTERATURLISTE Deeg, Lothar: Kunst & Albers Wladiwostok : Die Geschichte eines deutschen Handelshauses im russischen Fernen Osten (1864-1924), 1. udgave, Essen, Forlaget Klartext, 1996 Hansen, Emil: “Livet i Omsk” i Geografisk Tidsskrift, udgave 1, 1877. Kan tilgås på https://tidsskrift.dk/geografisktidsskrift/article/view/48510 Hansen, Emil: “Fra et Ophold i Vladivostok” i Geografisk Tidsskrift, udgave 2, 1878. Kan tilgås på https://tidsskrift.dk/geografisktidsskrift/article/view/48616 Ingemanson, Birgitta (red): Letters from Vladivostok, 1894-1930 (The Eleanor L. Pray Collection), Seattle and London, University of Washington Press, 2013 Ingemanson, Birgitta M.: “Vladivostok: Russia’s Frontier Town on the Pacific”, i The Siberian Saga: A History of Russia’s Wild East, red. Eva-Maria Stolberg, Peter Lang Publishing, 2005 Khisamutdinov, Amir: The Russian Far East: Historical Essays, Bookmasters Inc., Honolulu, 1993 Kunhardt, Egon: Wanderjahre eines Jungen Hamburger Kaufmannes: Eine Reise um die Erde in 777 Tagen, Forlaget Dietrich Reimer (Ernst Vohsen), Berlin, 1898 Nansen, Fridtjof: Gjennem Sibirien, Kristiania, Jacob Dybwads Forlag, Det Mallingske Bogtrykkeri, 1914 Patsiorkovsky, Valeri; Fugita, Stephen; O’Brien, David: "Asians in Small Business in the Russian Far East: A Historical Overview and Comparison with Asians on the American West Coast." i The International Migration Review udgave 29, nummer 2, 1995 Sieveking, Heinrich: “Die Hamburgische Firma Kunst & Albers in Wladiwostok 1864—1914.” i Vierteljahrschrift Für Sozial- Und Wirtschaftsgeschichte, udgave 34, nummer 3/4, 1941 Stolberg, Eva-Maria: Sibirien - Russlands “Wilder Osten”: Mythos und soziale Realität im 19. und 20. Jahrhundert, 2006, kan tilgås digitalt på https://d-nb.info/983740402/34

Turner, Frederick J.: The Frontier in American History, New York, Henry Holt and Company, 1921 Tønnessen, J. N.; Johnsen, A. O.: The History of Modern Whaling, C. Hurst & Company, London, 1982

BILLEDMATERIALE “Hvalfangerskonnerten «Sibir», tilhørende Lindholm, ankom i 1874 og arbejdede længe i vore vande” nedhentet fra World Digital Library. Kan tilgås digitalt her: https://dl.wdl.org/24830.png “Svetlanskaia gade” ved World Digital Library. Kan tilgås digitalt via World Digital Library: https://dl.wdl.org/24875.png “Udsigt ud over elven Kamensujka og skoglannet (9 okt.)” fra Fridtjof Nansens Gjennem Sibirien. Kan tilgås digitalt via Projekt Runeberg her: http://runeberg.org/gjennemsib/0424.html “Vladivostok i anden halvdel af 1880’erne” kan tilgås på World Digital Library gennem følgende link: https://dl.wdl.org/24817.png