Fængslets gengangere

TENDENS

1.

udgivelse | Februar 2023

Fængslets gengangere

Livsforudsætninger for recidivisterne i Vridsløselille Statsfængsel i 1880’erne

Af Kamilla Matthiassen

Fængslets gengangere

Livsforudsætninger for recidivisterne i Vridsløselille Statsfængsel i 1880’erne

”Efter Løsl[adelsen] begav han sig strax til Roskilde og blev samme Dags Aften anholdt derforBetleri.FikFrihednæsteDagoggiktil

Kbhvn, var der er Par Dage gik saa atter til Roskilde, blev anholdt d 5 Oktbr og sadder ½ Snes Dage; derpaa 19 Dage paa Roskilde

Arbejdshus,blevsaasendttilKbhvnogindlagt paaFattiggaarden (…)”. 1

Dette var livsmønsteret for den 22-årige københavnerEdvardOlufThomsen,deri1887 for fjerde gang blev indsat i Forbedringshuset på Vridsløselille Mark. Allerede som 13-årig begyndte Edvard sin turbulente gang i det danskeretsvæsen.Hanblevsendtipleje,”(…) fordi han var uartig hjemme.”2 Her begik han sitførstetyveriogblevsendttildenberygtede opdragelsesanstalt Flakkebjerg. Efterfølgende levede han af tilfældigt arbejde og blev flere

gange indsat på tvangsarbejdsanstalten

Ladegaarden indtil, han endnu engang blev arresteret for tyveri. Efter at have afsonet sin første fængselsdom levede han igen af løst arbejdeogblevtilsidstindlagtpåKøbenhavns Fattiggård. Her stjal han på ny og blev sendt retur til Vridsløselille. Da Edvard atter opnåede sin frihed, gik der ikke længe før han igen tyede til at stjæle og kom tilbage i fængslet Det skulle da heller ikke blive sidste gang, at den unge københavner blev ført gennem forbedringshusets grønne port.3 Edvard var en af 1800-tallets mange tilbagevendende fanger. Han var en såkaldt recidivist 4

Specifikt fra 1. april 1880 til 1. april 1887 blev der indsat 2415 fanger i Vridsløselille. 523 af disse var lovovertrædere, der tidligere havde været indsat i anstalten. Med udgangspunkt i stamrullen fra Statsfængslet i Vridsløselille vil artiklen undersøge, om der varsærlige livsforudsætninger,somgjordesig gældende blandt fængslets recidivister Undersøgelsen er derfor afgrænset til fængslets523gengangere.Deforbrydere,som blevindsatiandreanstalter,efterderesophold i forbedringshuset, vil ikke indgå som recidivister Eftersom artiklens

1888 8717 (RS.3), Statsfængslet Vridsløselille: Stamrulle (1859 – 1932), domsnr. 8281

1 Rigsarkivet: 1885 7774

2 Rigsarkivet: 1880 5912

1883 6871 (RS.1), Statsfængslet Vridsløselille: Stamrulle (1859 – 1932), domsnr. 6787

3 Rigsarkivet: 1883 6872

1885 7773 (RS.2), Statsfængslet Vridsløselille: Stamrulle (1859 – 1932), domsnr. 7151, 7703

det moderne fængselsvæsens gennembrud 1770-1870. Forum, 2003, s. 115

4 Smith, Peter Scharff: Moralske Hospitaler

omdrejningspunkt er Vridsløselille, er det nødvendigt at placere fængslet i dens historiske kontekst for at give en grundforståelse af, hvordan anstalten forsøgte athåndtererecidivproblemet

Historiografi

Fængselshistorie er stadig ved at blive rodfæstet i den danske forskning. Inden for de sidste årtier er der sket et opbrud med den traditionellemådeattilgåfeltetpå.Deterikke længere tilstrækkeligt blot at have fokus på anstalternes virke. Den moderne fængselshistorie forsøger i højere grad at undersøgedeskæbner,somkombaglåsogslå.

Alligevel har forskningen om recidivister primærtfokuseretpåautoriteternesfrygtforde tilbagevendende fanger Denne artikel vil i stedetundersøge,hvaddervardeterminerende for, at nogle forbrydere havde tilbøjelighed til at blive recidiverende Vridsløselilles gengangere er et solidt udgangspunkt, eftersom anstalten på daværende tidspunkt blev anset som bedst egnet til at rette op på de moralsk fordærvede vaneforbrydere, hvorfor mange recidivister blev anbragt her. Den eksisterende forskning om forbedringshuset har dog primært undersøgt dets funktion og indretning.

Den første, og i mange år eneste, som har gennemgået det danske fængsels historie, er den tidligere fængselslære i Vridsløselille, Frederik Stuckenberg. I 1893-96 udgav han to bindundertitlen Fængselsvæsenet i Danmark: en historisk skildring, der beskriver fængslets udvikling fra 1550-1839. Stuckenbergs værk dannede grundlaget for den danske fængselshistorie, der i samtiden havde til formål at kontekstualisere det moderne fængselsvæsen. Han fremstiller fængslets udvikling som en gradvis overgang til et mere humant fængselsvæsen Som Stuckenberg noterer, måtte det traditionelle straffesystem ”(…) vige pladsen for forbryderes forbedring.”5 Han uddyber dog ikke, hvorvidt forbedringen virkede, og om den havde en indvirkning på de tilbagevendende fanger Selvom Stuckenbergs værk ikke berører recidivisme, er det væsentligt for at forstå den udvikling, der gik forud for Vridsløselilles oprettelsei1859.

Enafdeførste,somspecifikt harbehandlet Vridsløselilles historie, er den forhenværende vicefængselsinspektør i anstalten, Vagn Kildemoes. I 1959 udgav han tidsskriftet ”Statsfængslet i Vridsløselille”,derundersøgte fængslets virke i de første hundrede år Kildemoes pointerer selv, at tidsskriftet ikke skalfungeresometegentligtstykkeforskning

5 Stuckenberg, Fr.: Fængselsvæsenet i Danmark: en historisk skildring Vol. 2. G.E.C. Gad, 1893-96, s. 281

Der er snarere tale om et indblik i anstaltens hverdag med fokus på de forhold, som de indsatte blev underlagt og de vilkår, som fængselsfunktionærerne arbejdede under.6

Tidsskriftet gør det også muligt at finde frem til, hvordan Vridsløselille generelt behandlede deindsatte.

Et af de få steder, hvor Kildemoes kommenterer på fængslets recidivisme, er i forbindelse med de unge indsatte i 1922, hvis recidivitet lå på 12,3%. Han omtaler det som ”(…) et særdeles smukt resultat.”7

Sammenlignet med 1880’erne, hvor recidivitetenvardobbeltsåhøj,harKildemoes her valgt et favorabelt udgangspunkt til at illustrere, hvorvidt Vridsløselilles forbedring havdedenønskede effekt.

Kildemoes’ udlægning af anstaltens forbedring og recidivisme er subjektiv og til dels misvisende. Den tidligere funktionær tager selv højde for, at hans studie ikke er fuldendt. Han opfordrer derfor fremtidig forskning til at undersøge anstalten i kontekst afden moderne systemudvikling.8 Netopdette er forsøgt af seniorforskeren ved Institut for Menneskerettigheder, Peter Scharff Smith. I 2003 udgav han sin afhandling Moralske hospitaler – det moderne fængselsvæsens gennembrud i 1770-1870. I modsætning til

6 Kildemoes, Vagn: ”Statsfængslet i Vridsløselille”, Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, Nr. IV, 1959, s. 1

7 Kildemoes, s. 79

Kildemoes’ redegørende tidsskrift har Smith lavetetkulturhistoriskstudie,derbeskriverdet moderne systems udvikling gennem bagvedliggendeideologierogtankestrømme. Smith positionerer sig specifikt i forhold til revisionistenMichelFoucault,der,siden1975, med udgivelsen af værket Overvågning og straf, har haft en afgørende betydning for, hvordan overgangen til det moderne system fortolkes. Foucault mente, at drivkraften var autoriteternes behov for systematiseret kontrol, ”(…) hvor magten udøves helt og holdent på en kontinuerlig hierarkisk form, hvorethvertindividkonstantstadfæstes (…)”. 9 Seniorforskeren pointerer, at Foucault gjorde op med Stuckenbergs og andre tidlige fængselshistorikeres begejstring over det humane fængsel Ligesom Foucault fokuserer Smith på de psykiske konsekvenser, som isolationsfængslingen havde for de indsatte. Han pointerer dog, at tidligere forskere, herunder også Foucault, har negligeret de ideologier, som lå til grund for 1800-tallets modernitet. Smith lægger i den forbindelse vægt på religionens indflydelse, som han mener,varafgørendefordetmodernefængsels udvikling. Religionen var med til at sætte

8 Kildemoes, s. 1

9 Foucault, Michel: Overvågning og straf. Fængslets fødsel. Oversat af Mogens Chrom Jacobsen. DET lille FORLAG, Frederiksberg, 2002, s. 214

dagsordenenfordenstrengedisciplinogtotale isolation,somVridsløselillepraktiserede.10

Selvom Smith behandler de forhold, som fangernevarunderlagt,erspaltepladsen om de indsatte sparsom. Det gælder også de recidiverendefanger.Smithpræsenterer1800tallets høje recidivitet uden at forklare, hvad der lå til grund for statistikken.11 Til gengæld bekræfter afhandlingen, at forbedringstanken ikke havde den ønskede effekt på vaneforbryderne.

Det står klart, at den danske fængselshistorie hidtil har fokuseret på forbedringsidealet og udviklingen af det moderne fængsel. Selvom recidivismen har været et af de kerneproblemer, som det moderne retssystem skulle forhindre, har emnet alligevel ikke opnået en selvstændig plads i forskningen. Denne artikel vil derfor kortlægge, hvilke livsforudsætninger, der kendetegnede de recidiverende lovbrydere i Vridsløselille.

Det moderne fængsel

Mens Beccarias rationale om frihedsberøvelse ogetfastlåststraffesystemvandtindpasblandt prominente kredse i Europa, rejste den engelske kvæker, John Howard (1726-1790), rundt og inspicerede samtidens fængsler. Howards forargelse var særligt drevet af de

10 Smith, s. 36-40, 43

11 Smith, s. 17

kriminelles frie omgang med hinanden, fordi fangernes samvær med hinanden ville føre til yderligere demoralisering. Ved slutningen af 1700-tallet havde flere fængsler gennemgået en reformering efter Beccarias og Howards progressive oplysningsånd. Det moderne fængselvarvedattageform.12

Den 20. december 1859 blev Vridsløselille oprettet efter de nye fængselsidealer, der dikterede overvågning og isolation. Anstalten var bygget efter panoptisk forbillede. Ydermurene var anlagt som en femtakket stjerne, hvor de fire af fløjene rummede fangeceller,mensdensidstebestodafkirkeog kontorlokaler. I midten af stjernekonstruktionen kunne fængselsbetjentene holde øje med samtlige fanger (figur 1) De indre faciliteter afspejlede moderniteten,idethvercelleblevindrettetmed ventilation,vandogvarme.13

Figur 1. Vridsløselille Fængsel set fra luften (foto: Kriminalforsorgen.dk)

12 Smith, s. 29

13 Kildemoes, s. 7-8, 12

Tilværelsen for fangerne var dog ensformig. Udover en smule simpelt arbejde, blev isolationen kun afbrudt af måltider, korte gåture, undervisning og kirkegang. Flere af de indsatte blev hårdt påvirket af den ensomme tilværelse og udviklede sindssygdom som konsekvensafisolationen.14

Det blev bestemt, at anstalten, grundet den hårde isolationsfængsling, var forbeholdt et udvalgt segment af mandlige kriminelle.

Fælles for dem var, at de havde begået milde forseelser og allervigtigst; at de var forbedringsegnede Hårdkogteforbrydereblev i stedet indsat i det nyopførte Horsens Tugthus.15 Adskillelsen mellemkriminellegår

tilbage til en kongelig befaling fra 1789, der dikterede ”»at hensigten af straffen for tyveri første og anden gang er forbryderens forbedring«”.16 Befalingen dannede grundlag for, at flergangsforbrydere, selv hundrede år senere,fortsatblevunderlagtenvurderingom, hvorvidt de kunne erklæres forbedringsegnede

Stamrullens unge tyveknægte

Selvom Vridsløselille blev oprettet med formålet om at forbedre de amoralske

kriminelle, havde hver femte fange i perioden 1880 til 1887 været indsat i forbedringshuset

14 Kildemoes, s. 169, 208

15 Duedahl, Poul: Ondskabens øjne. Gads Forlag, 2016, s. 248; Kildemoes, s. 187

før. Ved at fokusere på de 523 recidivister er det muligt at få et indblik i, hvorfor så mange kriminelle, til trods for forbedringsforsøget, endte tilbage i Vridsløselille. Artiklens formål erspecifiktatformulereenteoriomårsagentil recidivismeislutningenaf1800-tallet.Teorien vilikkeværeenuniverselsandhedomsamtlige recidivisterogvilikkenødvendigvisgældefor andre anstalter og tidsperioder. Men eftersom der endnu ikke er lavet en videnskabelig undersøgelse om recidivisme, vil teorien alligevel bidrage med et unikt indblik i de livsforudsætninger, som gjorde sig gældende blandt de recidiverende fanger i Vridsløselille islutningen af1800-tallet.

I 1789 dikterede Tyveriforordningen, at information om forbryderens foregående levned skulle blive et fast element i fængslernes fangeoptegnelser.17 Alligevel var detførstiapril1880,atVridsløselillebegyndte atindføreinformation omfangensopvækstog levevis. Undersøgelsen er derfor afgrænset fra 1880 til 1887. Tidsperioden på otte år er, i første omgang, tilstrækkelig til at udlede mønstre om recidivisternes livsforudsætninger. Det vil dog være oplagt senere at forlænge tidsperioden, idet et større kildegrundlag kun vil styrke teorien om recidivisterne.

16 Stuckenberg (vol. 2), s. 18

17 Scherg, s. 73

Stamrullen er udformet på baggrund af de forhør, som er lavet af fængselsfunktionæren. Selvom rubrikken Oplysninger om Fangens foregaaende Levnet består af ét samlet stykke brødtekst, bærer den alligevel præg af en skematiskform.Det erdesammelivsfaktorer, sombliveromtaltblandtallefanger.Herunder fødselsstatus, sociale position, omgang med socialforsorgen samt tilknytning til skolevæsenet og arbejdsmarkedet. Formen afspejler funktionærens opfattelse af det typiskekriminellelivsforløbogvarformentlig afgørende i vurderingen af fangens forbedringsegnethed. Hvorvidt stamrullen er forvrænget af skjulte intentioner, er for denne undersøgelse underordnet, da formålet ikke er at udføre en troværdighedsvurdering af kildematerialet.Overordnetgiverstamrullenet unikt og detaljeret indblik i de livsvilkår, som gjorde sig gældende for Vridsløselilles recidivister.

Analysen er opbygget med afsæt i levnedsbeskrivelsenskronologiskeforløbover fangernes liv. I dette afsnit vil der være fokus på praktiske informationer om recidivisterne, dvs. deres alder og graden af kriminalitet. Dernæst vil de recidiverende fangers opvækst og omgang med socialforsorgen blive undersøgt Til sidst vil der være fokus på recidivisternes geografiske placering og tilknytningtilarbejdsmarkedet.

Mellem 1880 til 1887 varierede fangernes alder fra 10 og 59 år. Gennemsnitsalderen for recidivisterne var 24 år. Med forbehold for, at mange af Vridsløselilles indsatte netop var unge mænd, var recidivisternes alder alligevel relativ lav sammenlignet med anstaltens overordnedealdersrepræsentativitet.

I forhold til graden af kriminalitet var den størst repræsenterede forbrydelse i Vridsløselille tyveri. Taget forbedringshusets formål i betragtning, om at huse de småkriminelle,erdetikkenogenoverraskelse, at berigelseskriminalitet fremgik hyppigst blandt fangerne. For recidivisterne var hele 86% dømt for forskellige former for tyveri, hvorfor der er en tydelig forbindelse mellem recidivisme og berigelseskriminalitet. De resterende kriminalitetstyper, såsom falskneri, sædelighedsforbrydelse, vold m.fl., forekom kunisjældengradblandtrecidivisterne Foruden den høje repræsentativitet af berigelseskriminalitet er det også bemærkelsesværdigt, at mange af anstaltens recidivister havde haft en længere kriminel forhistorie(figur 2)

3/4 af de recidiverende fanger havde tre eller flere straffe. Ofte bundede de tidligere forseelser i betleri og småtyverier. Den københavnske malersvend, Sofus Marius

Qvist, der i 1883 blev genindsat i Vridsløselille, havde sågar været straffet hele

24gangeførdenne indsættelse.18

Systemets stramme bånd

Stamrullen har fokus på fangens opvækst og sociale baggrund, hvilket afspejler samtidens voksende socialforsorg. I slutningen af 1800tallet havde fattighjælpen udviklet sig fra at være en religiøs privat pligt til i højere grad at være et offentligt ansvar. Den systematiserede

hjælp kom dog ikke uden forbehold, eftersom der fulgte flere deklasserende rettighedstab med.19

18 RS.2, domsnr. 6919

19 Kofoed, Niels: ”Fattiglovgivningen i Danmark 16601849 – fra tiggertegn til grundlovssikret ret”. Danmarkshistorien.dk, 2017. Sidst tilgået 19/11/2022

20 Hafstrøm, S. M.: Om Sædeligheden i det danske Folk, særlig Bondestanden og Almuen. Pontoppidans Forlag, København, 1888, s. 300

Det første, som angives i levnedsbeskrivelsen, er fangens fødselsstatus. BlandtVridsløselillesrecidivistervaromkring 1/4 uægtefødt, hvilket i høj grad oversteg samtidens fødselsstatistik, der viste, at hvert tiende barn blev født uden for ægteskabet.20 Der er altså en sammenhæng mellem recidivismeogfødselsstatus Etbarn,somblev født uden for ægteskabet, var markant dårligere stillet både juridisk og socialt. For denugiftemorvardetligeledesforbundetmed storskam,hvorforendelkvindervalgteatgive deres børn til plejestiftelsen 21 Eksempelvis

blev den 20-årige recidivist, Olaf Olsen, uægtefødt på stiftelsen. Moderen døde i barselssengen, hvorfor Olaf blev sendt i pleje hosensvenskarbejdsmand.Frahanvarfemår, passede Olaf sig selv og rendte rundt i hovedstadens gader, hvor han hurtigt kom i ”(…)daarligtSelskabogbegyndteatstjæle.”22 Hvis et barn viste sig at være decideret uartigt, tog socialforsorgen hårdere midler i brug. Arbejdsmanden Ole Ludvig Hansen, der gennem sit unge liv ”(…) med korte mellemrum [har] været i Forbedringshuset (…)”,havdesombarn skulketfraskoleogfået hang til tyveri, hvorfor han blev sendt til

21 Koefoed, Nina: ”Synd og forsørgelse – Seksualitet udenfor ægteskabet i Danmark 1700-1850”. Den jyske Historiker, 98/99, 2002, s. 46 22 RS.1, domsnr. 6039

Figur 2.Fordelingenaftidligerestraffeblandtrecidivisterne (illustration: Rigsarkivet, Stamrulle fra Statsfængslet Vridsløselille).

opdragelsesanstalten Flakkebjerg og senere filialen i Jylland, Landerupgaard.23 De to anstalter fulgte efter sigende én lov, nemlig spanskrørets.24 Generelt praktiserede tidens opdragelsesanstalter forbedringens idealer om streng disciplin, flittigt arbejde og moralsk dannelse. Flere afgengangerneiVridsløselille delteskæbnemedOleogOlaf.8%havdeværet anbragtiplejeellerpåenopdragelsesanstalt.

Fangernes skoleforhold omtales også i levnedsbeskrivelserne. Funktionærerne hæftedesigsærligtveddefanger,hvordervar tale om skulkeri. Blandt Vridsløselilles

recidivister forsømte 7,5% skolen. Det samme

antal fanger var ude at tjene som børn Overensstemmelsen kan forklares ud fra fangernes fødesteder. 41% af recidivisterne blevfødtiKøbenhavn SelvomSkolelovenfra

1814 bestemte, at alle børn skulle gå i almueskolen,varderislutningenaf1800-tallet stadigstorforskelpåskolerneskvalitet.Ibyen var der færre elever, flere fag og bedre undervisningsremedier 25 Derudover skulle landsbybørnene ofte hjælpe til i hjemmet, hvorfor de i højere grad skulkede Der er altså umiddelbart en sammenhæng mellem recidivisternesopvækstihovedstaden,antalaf tjenestedrengeog mængdenafskulkerier.

Ogsåivoksenlivetfortsatte socialforsorgen med at føre kontrol med samfundets bund. Ligesomærligeoguærligekriminelleblevder skelnet mellem værdigt og uværdigt trængende. De værdigt trængende var uforskyldteideresfattigdom, somudsprangaf sygdom eller ulykke, mens de uværdigt trængendes nød var selvforskyldt grundet druk, dovenskab og lignende udskejelser. Afhængig af den fattiges situation blev der givet forskellige former for fattighjælp. Enten gennem økonomisk understøttelse eller ved indlæggelse på en fattiganstalt. I slutningen af 1800-tallet bestod disse primært af sognets fattiggårde og arbejdsanstalter 26 I Vridsløselille havde hver tiende recidivist modtaget fattighjælp. Det er ikke overraskende, eftersom 4/5 af de recidivister, somharangivetderessocialeposition,komfra trængekår.

Udover dem som fik økonomisk støtte, havdehvertienderecidivistværetindlagtpåen arbejdsanstalt I stamrullen er det ofte Københavns største tvangs- og arbejdsanstalt, Ladegaarden, der omtales. Det var særligt arbejdsduelige fattige og vagabonder, som blev indsat til kortere tvangsarbejdsstraffe.27

Den20-årigetjenestekarlJensPeterLarsenvar

23 RS.1, domsnr. 6038

24 Duedahl, s. 64-65

25 Jørgensen, Claus Møller: ”Skole og undervisning efter 1814”. Danmarkshistorien.dk, 2017. Sidst tilgået 21/11/2022

26 Petersen, Jørn Henrik m.fl. (red.): Frem mod socialhjælpsstaten 1536-1898. Syddansk Universitetsforlag, 2010, s. 205, 228-134

27 Petersen m.fl., s. 231

ikke kun et kendt ansigt i Vridsløselille. Han havnede flere gange på Ladegaarden. Jens voksede op hos sin åndsfraværende og drikfældige stedfar. Han forsømte skolen og vandrede rundt i København. Efter fattigvæsenet forgæves havde tvunget Jens i smedelære, endte han første gang på Ladegaarden. Han blev igen sat i en læreplads men stjal og endte tilbage på arbejdsanstalten. Da han anden gang blev sat fri fra Ladegaarden, tyede han igen til tyveri, men Jens meldte sig denne gang til politiet, da han ikke ville risikere at havne tilbage på den berygtede anstalt.28 Jens’ historie illustrerer, hvordan socialforsorgens opdragelse og kontrol til tider havde en modsat demoraliserendeeffekt.

Der er tydeligvis en forbindelse mellem recidivisme og fattigvæsenets indgriben. Det erikkechokerende,eftersometlivitrængekår unægteligt var udfordrende. Overraskende er detdog,atderikkevarenstørresammenhæng mellem recidivisme og den kriminelles opvækst.Hverkenplejeforholdellerskolegang visteenmarkantforbindelsetilrecidivitet.Det laderderfortil,atsocialforsorgensindvirkning først for alvor havde en betydning i forbryderens voksne liv. Både i forhold til forbedringogforværring.

Proletariatets helvede

Stamrullen giver ligeledes et indblik i autoriteternes kampmod løsgængeri.Der er et stort fokus på fangerens tilknytning til arbejdsmarkedet. De størst repræsenterede næringsveje er arbejdsmænd, håndværker og tyende(figur 3).

Med en repræsentativitet på 1/3 er der er dog klartflestarbejdsmænd Sammenlignetmedde 9,3% arbejdsmænd, der var registreret på landsplan i 1880, udgjorde mængden af denne samfundsklasse blandt recidivisterne en stor overrepræsentation! Samme statistik viste, at der var 6,4% lærlinge, fattiglemmer og løsgængere på landsplan 29 Blandt recidivisterne udgjorde disse erhvervskategorier tilsammen det dobbelte.

Figur 3 Fordelingen af næringsveje blandt recidivisterne (illustration: Rigsarkivet, Stamrulle fra Statsfængslet Vridsløselille).

Flere af de angivne arbejdsmænd kunne

desuden lægges til disse erhvervskategorier, eftersom en del af dem havde løst arbejde, skiftende lærepladser og generelt usikre arbejdsforhold. Overordnet er der en sammenhæng mellem recidivisme og den ustabile tilværelse, som arbejdsmænd, håndværkereogtyendelevedeunder.

Foratforstå,hvorafgørendearbejdsforhold var for recidivismen, er det nødvendigt at inddrage fangernes opholdssteder før indsættelsen, da det i høj grad hang sammen medsamtidenserhvervsmuligheder.Iperioden boede 16% af den samlede befolkning i København.30 Blandt recidivisterne var det til gengældhele58% Denstorerepræsentationaf københavnere skyldes muligvis, at autoriteterne har været mere opmærksomme på kriminaliteten i hovedstaden. Samtidigt har ordensmagten formentligt kunne genkende nogle af storbyens vaneforbrydere, bl.a. ved hjælp af stamrullens rubrik over fangens signalement,ogdermedholdtetskarptøjemed denne gruppe. Sammenhængen mellem recidivisme og ophold i storbyen bekræftes af den27-årigemejeristLarsNielsen,derflyttede til hovedstaden for at finde arbejde. Ved sin anden fængselsdom forklarede han, at ”Kjøbenhavn er Skyld i hans Ulykke”.31 Selvom forbindelsen mellem recidivisme,

30 Busck, Steen & Poulsen Henning (red.): Danmarks historie. I grundtræk. Aarhus Universitetsforlag, 2011, s. 267

31 RS.3, domsnr. 7880

arbejdsløshed og livet i hovedstaden var forventeligt, er det alligevel nødvendigt at bekræfte sådanne forudindtagede opfattelser om samtidens recidivister gennem et empirisk fundament,daderellersvilleværetaleomren spekulation.

I 1870-80’erne var Danmark præget af lavkonjunktur Amerika og Rusland var begyndt at eksportere korn, der udfordrede de danske bønder. Mange var nødt til at finde arbejde andetsteds, hvilket førte til stor befolkningstilvækstihovedstaden.Tilflytterne blev dog langt fra mødt af en stabil tilværelse.

Resultatet af krisen blev en stor gruppe arbejdssøgende, der levede på eksistensminimum i byens tætpakkede slumkvarter.32 I 1899 udgav den kendte kritiker Herman Bang artiklen ”Proletariatets Helvede”. Heri beskrev forfatteren en tur gennemdedunklegader,hvor de små,fugtige lejligheder, fyldt med drukkenskab og elendighed, stod på række.33 Det er fortællingen om et afskrækkende parallelt samfundtildetkøbenhavnskeborgermiljø.

Mange af tilflytterne var nødsaget til at bosætte sig i byens industrielle slumkvarter, hvor de blev en del af det frygtede pjalteproletariat. Her har de uundgåeligt stødt på hinanden i køen til baggårdens lokum, ved

32 Busck & Poulsen, s. 271, 279

33 Bang, Herman: ”Proletariatets Helvede.”, Randers Arbejderblad, 21/04/1899. Sidst tilgået 22/11/2022

gruekedlen ivaskekælderenellerpådetlokale værtshus. Bekendtskaberne i den københavnske underverden bekræftes i stamrullen, hvor det fremgår, at hele 28% af recidivisterne har begået kriminalitet i fællesskab. Af dem havde mere end halvdelen sidsteopholdsstedihovedstaden.

Enafdemvarden21-årigetyende Frederik Larsen, der, allerede som 7-årig, blev sendt i pleje, fordi han var begyndt at stjæle med de lokale drenge. Da Frederik kom ud at tjene, blevhanendnuengangfristet til tyveri.Denne gang af en straffet husmand, der skulle blive medskyldig i Frederiks første fængselsdom. VedløsladelsenhavdeFrederikintentionomat opsøge sin bror, der arbejdede i Tivoli, men endte i stedet med at falde i dårligt selskab og begynde atter at stjæle 34 Frederiks historie bekræfter, at der, i forbindelse med livet i Københavns slum, er en klar sammenhæng mellem recidivisme og kriminalitet begået i fællesskab.

Det kan desuden ikke udelukkes, at der er en forbindelse mellem recidivisme og samtidens fordomme om den kriminelle underklasse. Føromtalte seniorforsker Peter S. Smith noterer, at det moderne fængsel faktisk opretholdt en social stigmatisering af de indsatte, der fungerede som ”(…) et nyttigt

34 RS.1, domsnr. 6033

35 Smith, s. 38

spejlbillede for den normale rationelle verden uden for anstalterne.”35 Selvom retssystemet i 1880’erne stadig fulgte det inkvisitoriske princip,hvorentilståelsevar altafgørende,var deralligevelenkeltefanger,somblevdømtpå indicier.36 Recidivisterne blev dømt tre gange så ofte dømt på indicier sammenlignet med fanger,somankomtilfængsletforførstegang Det oplevede den 25-årige københavnske arbejdsmand Lars Peter Jensen Efter første løsladelsefikhanarbejdepådetstoreskibs-og maskinværfts, Burmeister & Wain. Senere blev Lars ansat som skibsfyrbøder og rejste jorden rundt. Da han vendte hjem, meldte han ikke sin tilbagekomst og blev idømt tvangsarbejde. Om vinteren blev han angiveligt set med nogle stjålne lånesedler, hvorforLars,påindicier,blevdømtsomhæler til trods for, at han selv ”Erklærer sig uskyldig”.37 Måske var det Lars’ status som proletar og vaneforbryder, der medvirkede til, at han alligevel blev dømt. I en tid med krise og lavkonjunktur har ordensmagten holdt særligt øje med den oprørske arbejderklasse. Derudover har den økonomiske ustabilitet formentlig medført et stort fokus på berigelseskriminalitet, som jo i høj grad blev begået af recidivister. Det er derfor ikke utænkeligt, at der i 1880’ernes Danmark blev

36 Andersen, Lars: Den glemte inkvisition. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag, 2019, s. 20

37 RS.2, domsnr. 7045

slået hårdt ned på de unge forbedrelige tyveknægte.

Konklusion

Efterathaverettetfokusmoddehidtiluberørte recidiverende kriminelle er det nu muligt at formulere en teori om de livsforudsætninger, der gjorde sig gældende for gengangerne i Vridsløselille Forbedringshus i perioden 1880 til 1887. Recidivisterne var ofte unge mænd dømt for tyveri, som typisk havde en længere kriminel forhistorie. Det var særligt de uægtefødtefraubemidledehjem,somhavnede tilbage i fængslet. Mange af recidivisterne modtog med jævne mellemrum fattighjælp og havde haft ophold i samtidens strenge arbejdsanstalter. De fleste recidivister var bosat i København som arbejdsmænd, håndværkere og tyende. Grundet kornkrisen boede mange gengangere i storbyens slum, hvor de ofte stiftede bekendtskab med andre vaneforbrydere.Tendensenforstærkedeelitens frygtforpjalteproletariatet,hvilket kunbidrog til den, i forvejen, udfordrende tilværelse med arbejdsløshed og fattigdom, som Vridsløselillesrecidivister befandtsig i.

Litteratur

Utrykte kilder

Rigsarkivet:18836872 – 18857773(herefter

SR.2), Statsfængslet Vridsløselille: Stamrulle (1859 – 1932). Arkivalieronline påsa.dk.

Sidsttilgået12/11/2022.URL: https://www.sa.dk/aosoegesider/da/billedviser?epid=17284483#41

9030,77078888

Rigsarkivet:18857774 – 18888717(herefter

SR.3), Statsfængslet Vridsløselille: Stamrulle (1859 – 1932). Arkivalieronline påsa.dk. Sidsttilgået12/11/2022.URL:

https://www.sa.dk/aosoegesider/da/billedviser?epid=17284483#41

9030,77078888

Rigsarkivet:18805912 – 18836871(herefter

SR.1), Statsfængslet Vridsløselille: Stamrulle (1859 – 1932). Arkivalieronline påsa.dk.

Sidsttilgået12/11/2022.URL: https://www.sa.dk/aosoegesider/da/billedviser?epid=17284483#41

9030,77078888

Trykte kilder

Andersen,Lars: Den glemte inkvisition.100 danmarkshistorier,AarhusUniversitetsforlag, 2019

Bang,Herman:”ProletariatetsHelvede.”, RandersArbejderblad,21/04/1899.Sidst tilgået22/11/2022.URL: http://hdl.handle.net/109.3.1/uuid:b2967aa0af68-4555-a4aa-d79b175c60a9

Beccaria,Cesare: Om forbrydelse og straf & Voltaires Kommentar.OversatafSvenHelles, efterskriftv.Ditlev Tamm.Museum

Tusculanums Forlag,Københavns Universitet,1998

Busck,Steen&PoulsenHenning(red.): Danmarks historie. I grundtræk.Aarhus Universitetsforlag,2011

Foucault,Michel: Overvågning og straf. Fængslets fødsel.OversatafMogensChrom

Jacobsen.DETlille FORLAG, Frederiksberg, 2002

Duedahl,Poul: Ondskabens øjne. Gads Forlag,2016

Hafstrøm,S.M.: Om Sædeligheden i det danske Folk, særlig Bondestanden og Almuen. PontoppidansForlag,København,1888

Jørgensen,ClausMøller:”Skoleog undervisningefter1814”.

Danmarkshistorien.dk,2017.Sidst tilgået 21/11/2022.URL:

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sko le-og-undervisning-1814-2014

Kildemoes,Vagn:”Statsfængsleti Vridsløselille”,Nordisk Tidsskriftfor Kriminalvidenskab,Nr.IV,1959

Koefoed,Nina:”Syndogforsørgelse–Seksualitetudenforægteskabet iDanmark

1700-1850”. Den jyske Historiker,98/99, 2002

Kofoed,Niels:”Fattiglovgivningeni

Danmark1660-1849 – fratiggertegn til grundlovssikretret”.Danmarkshistorien.dk, 2017.Sidsttilgået19/11/2022.URL:

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fatt iglovgivningen-i-danmark-1660-1849-fratiggertegn-til-grundlovssikret-ret

Kruuse,Emil: Der var engang et forbedringshus. Glimt fra Vridsløselilles

Statsfængsel, 1859-1909.Albertslund

LokalhistoriskeForening,2019

Petersen,JørnHenrikm.fl.(red.): Frem mod socialhjælpsstaten 1536-1898.Syddansk

Universitetsforlag,2010

Smith,PeterScharff: Moralske Hospitaler –det moderne fængselsvæsens gennembrud

1770-1870.Forum,2003

Stuckenberg, Fr.: Fængselsvæsenet i Danmark: en historisk skildring. Vol. 2. G.E.C. Gad,1893-96