Til Tro #1 2018 – Mad

1. kvartal · 2018 · Kristeligt Forbund for Studerende · løssalg 50 kr.

+

BIBELEN SOM MÅLTIDSHISTORIE TEMA side 20

NYE ANSIGTER I KFS: fire nyansættelser KFS-NYT side 42

SKAL KFS DROPPE KØDET PÅ SINE LEJRE? I TIDEN side 26

Mad Tema:

at kende Jesus at gøre Jesus kendt Dét er pulsslaget, den dobbelte rytme, der banker bag Til Tro, KFS’ studentermagasin.

Kristentro er ikke en idé, en viden eller en samling regelrette sætninger, der læres udenad. Kristentro er et liv. Et nyt – levet, levende – liv. Og netop derfor, fordi troen foldes ud og bliver til lige dér, hvor man er, er det vores stædige ønske at sammensætte et altid livsnært og samfundsrelevant, intellektuelt og personligt studentermagasin.

Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro.

Udgiver: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 9402-0004054954 Abonnement: Det koster 150 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet.

Tilmelding sker via KFS.dk Redaktionen: Studentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Simon Kammersgaard Lindbjerg (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Lærerstuderende Mikkel Haahr Andersen Stud.scient.soc.

Mathilde Mølgaard Stud.mag. i sprogpsykologi Ida Esmarch Pedersen Stud.med. Janus Rønn Lind Stud.mag. i dansk og religion Mathias Anker Kure Lærerstuderende Anja Irene Sønderby Bak Stud.polyt. i Design og Innovation Mathias Lind Neuenschwander Stud.psyk.

Amalie Hartvig Munk Stud.teol.

Signe Thorup Elmelund Designskabelon: Klaus Juul Jensen, Characterise.dk Layout: Henrik Elias Kristensen Henrikelias.dk Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk Annoncer: Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk

2

Indhold

kfs Nyt Tema

I tiden

11

Assist: Jubelfest i boligblokken

11

Nyt arrangement: Temadag om litteratur og kristendom

04

Fra redaktionen

18

Startede året uden gruppe. Men så.

12

Bøger: Bare Jesus ikke havde sagt at... Kontroversielle udsagn i evangelierne

18

KFS-sekretær i Nord stopper

29

STiK - tilmeld dig før din ven

19

29

Guds Mission: Impossible?

Longread: Bibelen - måltidernes historie

Globalt: Overvejelser i kølvandet på Nepal

30

Dialog frem for debat

25

Bøger: Min tro. Digte til kirkeåret.

30

28

Portræt: Christina Røjkjær Larsen

Ny lejr: Hørt! Af Gud og mennesker

26

34

31

På tom mave

Kommentar: Et argument for at droppe kødet på KFS' lejre

KFS' særlige fokus i 2018-2020

35

Digt: Forsvinder ikke som røg

38

Tegn, betydning, tro

06

Ræk mig saltet

13

Vi lever for at spise

16

Opskrift: Vegetarisk porretærte med glutenfri bund

20

36

Refleksion: At have, at få, at give en mærkværdig brevveksling

42

Økonomi: Fantastisk økonomisk vitaminindsprøjtning

43

Leder: KFS' mad

42

KFS præsenterer nye medarbejdere

3

Fra redaktionen:

Kære læser Ved første øjekast kunne du måske forledes til at tro, at du har fået fat i et madmagasin.

Forsidens motiv, hvor noget så grundlæggende, hverdagsagtigt og enkelt som et stykke mad gøres til et æstetisk objekt, leder tankerne hen på blade, der tilbyder tanker om det gode liv, opskrifter og overvejelser om næringsindhold og –behov.

Disse associationer er måske ikke så malplacerede endda. I Til Tros vision, der står på den allerførste side i bladet, hedder det: Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro. Vi ønsker rent faktisk at lave et livsnært og personligt blad, som beskæftiger sig med helt grundlæggende aspekter af livet – vi ønsker, at man gennem læsning af bladet lærer Jesus bedre at kende. Det må siges at være grundlæggende og af afgørende betydning.

Temaet for bladet er et af dem, jeg næsten dømte ude fra starten. For hvad har kristendommen, troen og hverdagslivet med Gud at gøre med mad, når man lige ser bort fra det tidsmæssigt meget begrænsede måltid, som nadveren er. Men da vi først kom i gang, viste det sig, at mad i virkeligheden gennemsyrer det hele. Dette kan man overbevise sig selv om, hvis man læser Jens Ole Christensens artikel, ”Bibelen – måltidernes historie ”, hvor man får en fornemmelse af den centrale plads og betydning, måltiderne har gennem hele bibelhistorien.

Nogle af artiklerne gør på en måde noget af det samme som madbladene: Tager fat på enkle forhold fra hverdagen og gør dem til udgangspunkt for overvejelser om større spørgsmål i tilværelsen. Læs for eksempel om Julie Kofoed Pehrsons erfaringer med at faste fra mad og på den måde bruge mere tid med Gud eller om Helene og Torsten Nielsens ugentlige madklub for alle, der har lyst. Andre artikler gør det omvendte: Tager fat i helt store spørgsmål og gør det spiseligt for læseren. Et eksempel er bladets allerførste artikel, hvor Ole Skjerbæk Madsen skriver om Luthers nadversyn i artiklen ”Tegn, betydning, tro”.

Mad taler til sanserne. Jeg håber, at Til Tro ikke blot er noget, der taler til hovedet og sætter grublerier i gang, men at bladet også bliver en sanselig oplevelse: Duften af et nytrykt blad, følelsen af det faste omslag og siderne mellem fingrene, lyden af bladren, det visuelle udtryk. I dette nummer er der tilmed en opskrift, som kan omsættes til smagsindtryk, og et digt, der måske kan siges at placere sig et sted mellem sansning og tækning.

Værsågod! Jeg håber, at du kære læser vil tage for dig af den menu af temaartikler, som bladet præsenterer for dig – sammen med alt det andet, som bladets godt 40 sider også rummer.

På vegne af redaktionen Janus Rønn Lind

4

www.forfulgtekristne.dk

Tegning: Hemmeligt bedemøde i Nordkorea

Forfulgte kristne og andre nødlidende i Nordkorea har brug for medicin og mad

Dansk Europamission Hjælp til forfulgte - evangeliet til alle

RĂŚk mig saltet

6

Guds grænsesprængende kærlighed inspirerer Helene og Torsten til at leve gæstfrit. Gennem måltidsfællesskabet inviterer de mennesker ind i deres liv.

Af Helene Holm Nielsen, plejemor og sanger, og Torsten Borbye Nielsen, missionspræst i I Mesterens Lys og hjælpepræst i Byens Valgmenighed, torstenborbye@gmail.com

Mad og fællesskab Måltidsfællesskabet er en af vore tidligste erfaringer: som baby ved mors bryst. Når relationen mellem barn og mor er sund og tryg, er mad og det at mættes uløseligt forbundet med erfaringen af nærhed og af at høre til – at være elsket.

Sådan har Gud villet, at vores liv skal begynde; at vi som børn skal inddrikke erfaringen af at være elsket og at være i et varmt fællesskab samtidigt med, vi får mad.

Vi har gennem mere end 10 år haft plejebørn som en del af vores familie. I vores proces med at blive plejefamilie fortalte en socialrådgiver fra kommunens familieplejeafdeling om en ung mand på omkring 16 år. Han var for nylig kommet

At spise sammen kan være meget helbredende. Her kan vi opleve at være en del af en kærlig familie – noget, som mange aldrig har oplevet. i en plejefamilie, og i en samtale med socialrådgiveren havde han med glæden lysende ud af øjnene fortalt om et morgenmåltid, de havde haft sammen, og som havde været helt fantastisk. Da socialrådgiveren spurgte plejefamilien, hvad de havde gjort, fortalte de, at de havde været sammen hele familien, de havde købt noget morgenbrød og tændt et lys.

Det var det. Men det var en stærk og meget vigtig oplevelse for teenagedrengen, som aldrig havde oplevet et sådant fællesskab omkring et måltid.

Den måde, I rakte saltet til hinanden på En engelsk bekendt, Graham Warner, har fortalt os en historie fra et kristent bofællesskab i London, som han var med i

for en del år siden. Der kom flere unge hjemløse og var med dér, og det var ofte meget udfordrende. Mange ting forsvandt fra huset, faktisk så mange, at Grahams svigermor i tre år i træk gav ham den samme julegave; for som hun sagde: Den bliver jo alligevel altid stjålet!

Deres grænser blev virkelig prøvet af. Men mennesker blev draget ind i fællesskabet, og nogle overgav deres liv til Gud. Da en af de hjemløse havde besluttet at blive Jesu discipel, spurgte Graham, hvad der havde fået ham til at træffe beslutningen – og svaret var tankevækkende: ”Det var den måde, I rakte saltet til hinanden på, når vi sad sammen ved bordet” – og det var ikke en vittighed. Omsorgen, opmærksomheden på hinanden, kærligheden udtrykt i måltidsfællesskabets ramme var dét, som gjorde udslaget.

At spise sammen kan være meget helbredende. Her kan vi opleve at være en del af en kærlig familie – noget, som mange aldrig har oplevet. Som kristen familie, som brødre og søstre, kan vi være med til at give fællesskab og nærhed – en erfaring af at høre til. Og et sted, hvor nye kan blive en del af familien.

Jesus spiser sammen med de forkerte Måltidet og festen er et centralt billede i Bibelen og fylder rigtig meget i Jesu liv med disciplene og i hans lignelser. Esajas profeterer om, at Gud engang skal “holde festmåltid for alle folkene, et festmåltid med fede retter og lagret vin.” Jesus var kendt og berygtet som den, der tager imod syndere og ”spiser sammen med dem”. De socialt udstødte blev draget af ham, og de religiøse og politiske ledere rynkede på næsen ad det.

I Lukasevangeliet fortælles der om, at Jesus var inviteret til middag hos en af de ledende farisæere. På et tidspunkt siger Jesus til ham: ”Når du indbyder til frokost eller til middag, så undlad at indbyde dine venner, dine brødre, dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen og gøre gengæld. Nej, når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde. Da skal du være salig, for de har ikke noget at give dig til gengæld. Men det vil blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.”

Jesus spiste sammen med toldere, som ingen ville have med at gøre, fordi de blev set som landsforrædere, fx overtolderen Zakæus, som Jesus tog ind og besøgte – til stor forargelse for mange. Jesus havde fællesskab med prostituerede, og engang ved en middag hos en farisæer kom én af de prostituerede ind og salvede ham, og han viste hende respekt og anerkendelse foran alle mændene. I farisæerens verden var hun et fremmedelement og en forstyrrelse i hans middagsselskab, men for Jesus hørte hun med. Han så ikke på mennesker efter deres status, religiøsitet eller på, om de levede op til de moralske normer. Han delte sit liv med alle og inkluderede alle, som ville være med.

Nautilus, et åbent fællesskab Torsten er hjælpepræst i Byens Valgmenighed i København og missionspræst i I Mesterens Lys, som søger at bygge bro mellem kirken og åndeligt nysgerrige mennesker. En meget TEMA

7

vigtig kontaktflade er på helsemesser. På de største messer besøger 400-500 personer i løbet af en weekend vores stand og modtager forbøn og det, vi kalder heling af hjertet. Her inviterer vi bl.a. til Fællesskabssøndag med brunch i Nautilus, som er et fællesskab med base i vores hjem i Brønshøj. Nautilus er en del af Byens Valgmenighed og samtidig forbundet med I Mesterens Lys, og vi vil gerne være et fællesskab, hvor åndeligt nysgerrige og dem, som er på vej mod discipelskab af Jesus, kan føle sig velkomne og hjemme.

Fællesskabssøndag er åben for alle, og finder sted én gang månedligt; vi er normalt mellem 15 og 25 personer. Alle tager noget med til vores sammenskudsbrunch, og fællesskabet omkring måltidet er meget centralt. Vi lægger vægt på, at vi ikke tænker i vært og gæst, men at alle er med til at gøre klar og rydde op og er en del af familien. Vi vil gerne invitere mennesker ind i vores helt almindelige liv, og vi laver ikke hovedrengøring og rydder alt op, når folk skal komme. Dels

Den gæstfrihed, Jesus inviterer os til at leve i, er meget inkluderende: ”Når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde.”

Det handler selvfølgelig ikke bare om måltidsfællesskab, selvom det er et rigtigt godt sted at begynde. ville det gøre det svært at åbne vores hjem på denne måde, dels får folk en oplevelse af at se noget af vores rod, og det sender et signal om, at de ikke behøver holde en facade eller have styr på deres liv. De kan være sig selv sammen med os andre og måske også åbne for det, som er smertefuldt og mislykket.

I slutningen af måltidet har vi en taknemmelighedsrunde, hvor alle kort siger deres navn og deler noget, de er taknemmelige for. Efter spisningen er der meditative sange, en guidet meditation og et kort oplæg, inden vi går i små grupper med mulighed for samtale og bøn for hinanden.

En del mennesker er kommet med i fællesskabet over de sidste par år, herunder både naboer og folk, vi har mødt på messerne.

Madklub og stilleretræter Vi leder Nautilus sammen med tre andre, som vi også er i et såkaldt oikos sammen med, hvor vi deler liv med hinanden og har nogle fælles rytmer. Vi har en ugentlig madklub, som regelmæssigt er åben for alle, vi gerne vil invitere med. Den åbne madklub gør det nemt for nye at få berøring med vores fællesskab. Her er det især naboer, som kommer, og her er taknemmelighedsrunde også en fast del.

En af vores naboer, som var i en sårbar situation, kom til brunch på Fællesskabssøndag, og kort efter var hun med

8

TEMA

på en af vore halvårlige stilleretræter. Hun fik i stilheden et stærkt møde med Gud, som satte så tydelige spor i hende, at hun, da hun mødte på arbejde om mandagen – uden at have sagt et ord – af kollegerne blev spurgt: ”Hvad er der sket med dig – har du haft en åbenbaring?” Hun er nu kristen og med i vores ugentlige oikos madklub.

At åbne vore cirkler Den gæstfrihed, Jesus inviterer os til at leve i, er meget inkluderende: ”Når du vil holde en fest, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde.” Det handler selvfølgelig ikke bare om måltidsfællesskab, selvom det er et rigtigt godt sted at begynde.

Det handler om at leve åbne og inkluderende liv. Han kalder os til at udvide vore cirkler og skabe plads for dem, vi ikke kender: De fremmede og dem med en anderledes livsstil, de åndeligt nysgerrige og dem, der er sårbare og måske ikke har et netværk.

Henri Nouwen, som forlod en akademisk karriere for at dele sit liv med mentalt handicappede i et bofællesskab, skriver i bogen Reaching Out: "I en verden fuld af fremmede, fremmedgjort fra deres egen fortid, kultur og land, fra deres naboer, venner og familie, fra deres dybeste selv og deres Gud, er vi vidne til en smertefuld søgen efter et gæstfrit sted, hvor livet kan leves uden frygt, og hvor fællesskab kan findes. Selvom mange fremmede let bliver offer for en frygtsom fjendtlighed, så er det muligt at tilbyde et åbent og gæstfrit sted, hvor fremmede kan kaste deres fremmedhed af sig og blive vore medmennesker.”

Guds kærlighed kender ingen grænser. Han forlod sin herlighed, gav afkald og blev i Jesus et menneske for at have fællesskab med os og drage os ind i sin kærlighed. Han kalder os til at ligne ham og bryde ud af vores egne små cirkler, så vi ikke lader os begrænse af dét, vi er vant til eller dét, der er normen, men lader os rive med af Guds overstrømmende godhed og nåde og inviterer andre ind i vores liv og ind i Guds familie.

Jesus vil, at vi allerede nu begynder at leve sådan, som det skal være engang til Guds store festmåltid. Leve gæstfrit, så vi inkluderer andre mennesker. Så kan vores liv sammen blive små menneskelige spejlbilleder af hans grænsesprængende kærlighed. ■

Hvis du har lyst til at starte et åbent fællesskab – og måske være med til at række ud til mennesker på nogle af de mange helsemesser – så vil vi rigtig gerne være en ressource og dele vores erfaringer med dig.

Skriv en mail til torstenborbye@gmail.com

Jesus vil, at vi allerede nu begynder at leve sådan, som det skal være engang til Guds store festmåltid. Leve gæstfrit, så vi inkluderer andre mennesker.

TEMA

9

TA N Z A N I A Er du den næste voluntør? Læs mere p å b dm-dk.dk eller ring til Brø dremenighe dens Danske Mission, t: 3529 4820

Støt KFS, tag på ferie i Sverige!

Hyggeligt gammelt stuehus udlejes til jer, der kunne tænke jer at tage på ferie i Sverige. Huset er beboeligt hele året og har plads til max seks personer (to soveværelser).

I det gamle køkken er brændekomfur og bageovn beva rede. Køkkenet har også moderne faciliteter som el-komfur, køleskab, mikro og vandkoger. Medbring sengelinned og håndklæder.

Pris: 2500 danske kroner pr uge eller 400 kr pr døgn. Disse penge går direkte til KFS. Vi bor 45 km fra Helsingborg ude på landet og har fritidslandbrug med køer og kalve. Dejlig natur med skov og mark lige uden for døren. Der går bus (nr 10 mod Markaryd) fra Helsingborg. Vi kan evt. hente i Ljungaskog, ca 2,5 km herfra.

Kontakt: Bente og Christer Unosson Ramnekärr 111 28691 Örkelljunga.

Tlf. 0046-435-53490 eller 0046-734-355033 ramnekarr@crossnet.se

Tanzania

V ild

e op

le v e

ls e r

mærk landet 23. juli - 10. aug.

En rejse udover det sædvanlige Badeferie på Zanzibar Eksotiske dyr Rejseleder er lokalkendt Besøg det lokale missionærarbejde

Rejseleder: Anders Solgaard, København Tilmelding inden d. 21.5. Herefter forhør om plads.

Læs mere om rejsen på: felixrejser.dk/tanzania-sommer eller ring til os på 7592 2022

ASSIST:

Jubelfest i boligblokken Længes du også efter den dybe glæde, der kommer af at hjælpe andre, og har du lyst til at opleve gavmildhedens eksponentialfunktion? Tag med på ASSIST 2018!

julie og christina er de nye koordinatorer for assist-arbejdet – tag med dem til juli

Igen i år planlægger vi ASSIST – en arbejdsferie med mening! Én uge i sommerferien laver vi praktisk arbejde for mennesker, der har brug for det, i et lokalområde hvor vi år efter år kan se kærligheden smitte. Vi kommer, som vi er, og virker sammen som ét forandrende fællesskab, hvor hver enkelt er betydningsfuld. I løbet af ugen gør vi vores bedste for at male, klippe hæk, vaske vinduer og knytte bånd til de mennesker, der inviterer os ind i deres hjem.

ASSIST har i år gennemgået en forandringsproces som både afspejler sig i grafikken og menneskene bag. Hvor lejren de sidste otte år har været ledet af KFS-sekretærer, er det i år to erfarne ”assistere”, Christine og Julie, som har overtaget opgaven og sat penslen på pletten.

Vi har erfaring med, at ASSIST trives bedst, når fællesskabet er en blanding af studKFS’ere, deres kristne og ikke-kristne venner samt de lokale unge, som også deltager på lejren. Derfor denne invitation til dig og din ven, så I kan få en oplevelse sammen, der rækker ud over pensum.

Det står vi klar til at give jer på ASSIST 2018, som varer fra mandag d. 2. juli til søndag d. 8. juli, og som har base i Grønnevang Kirke, Hillerød. Glæd dig, og se mere på kfs.dk/assist.

Nyt arrangement:

Temadag om litteratur og kristendom Til foråret afholder KFS sammen med Luthersk Missions Højskole en temadag om litteratur og kristendom på højskolen i Hillerød. Arrangementet er gratis for studerende og finder sted d. 21. april.

Kom med til en temadag om litteratur og kristendom, som dækker et bredt perspektiv af litterære emner. ”Vi har forsøgt at ramme en bred målgruppe,” fortæller Maria Danborg, en af arrangørerne. ”Vi håber, at den professionelle læser vil blive udfordret – og at lystlæseren bliver underholdt.”

Oplæg og seminarer For at få plads til mange forskellige vinkler, vil der i løbet af dagen være en del kortere oplæg, som suppleres af to længere seminarer om eftermiddagen.

Ved det ene seminar vil Nadja Overgaard Damkjær fortælle om Dostojevskij og Kierkegaards gendigtninger af Jesusfiguren, under vinklingen ”Hvor ophøjet, hvor kristeligt, hvor dumt”. Hvis køn i litteraturen mere er noget for dig, tager det andet seminar dette emne op, ved Jacob Munk og Maria Danborg.

Derudover kommer Mathias Kure og holder et oplæg om forbindelsen mellem troslivet og skønlitteratur, med fokus på læseren. For de Narnia-interesserede kommer Troels Nymann-Eriksen, og fortæller om C.S. Lewis’ syn på fantasi. Johannes Baun, litteraturredaktør på Weekendavisen, vil skildre litteraturens menneskesyn, mens Pia Vestergaard, lærer gennem mange år, vil berøre udviklingen af portrætteringen af kristne i litteraturen.

Tilmelding på lmh@lmh.dk, senest d.11/4. Følg med på Facebook for mere information!

KFS NYT

11

Bøger:

Bare Jesus ikke havde sagt at…

Kontroversielle udsagn i evangelierne Steve Timmis Udgivet af LogosMedia 2017 Pris: 149,95 kr.

Af Lisa List Nissen, psykologistuderende, lisalistnissen@gmail.com

Livet som kristen kan rumme mange udfordringer, og det kan være svært at forholde sig til og leve efter de retningslinjer, som Jesus præsenterer i Det Nye Testamente. Vi lever i en verden, der er indrettet markant forskelligt fra det liv, som den kristne tro kan indebære, og netop dette tema beskæftiger Steve Timmis sig med i bogen Bare Jesus ikke havde sagt at. Heri gennemgår han ti forskellige udsagn af Jesus, der tvinger læseren til at tage stilling til, hvad livet med Jesus betyder, og hvilke konsekvenser det kan have for det liv, vi ønsker at leve.

Discipelskab er et radikalt valg Timmis indleder sin bog med at beskrive, hvordan discipelskab er en smuk og altomfattende virkelighed, der kræver, at alle områder af livet er underlagt Guds nåde og kærlighed. For at opnå denne nådefulde kærlighedsrelation til Gud, må vi, som Jesu disciple, overgive hele vores liv, alle vores følelser, tanker og handlinger til Gud. Dette kan dog være temmelig ubelejligt, idet Jesus kalder os til at tage nogle radikale valg, der kan medføre irritation og ubehag. Timmis forklarer, hvordan vi ofte har svært ved at tage Jesu ord alvorligt, og vil vi være hans disciple, kræver det, at vi forholder os til hans synspunkter. Tilgivelse, vrede og forfølgelse er eksempler på ti af de temaer, som Timmis lader danne ramme for bogen, og med det ønsker han at gøre op med vores vante forestillinger om, hvordan verden hænger sammen.

En snæver målgruppe Som nævnt ønsker Timmis at udfordre og provokere os til at overveje, om vi egentlig forholder os fuldstændig til Jesu ord. Denne provokation forekommer både inviterende og anklagende, da Timmis noget af tiden formår at forholde sig nuanceret i sine pointer, og på andre tidspunkter kommer lidt for nemt frem til dem. Provoka12

I TIDEN

tionen er vigtig, når den formår at udfordre på en konstruktiv og kærlig måde med tanke og håb om, at vi bliver en smule klogere på os selv og vores tro. Det er vigtigt, at vi skubbes til, så vi ikke bliver passive tilskuere i en ellers tryg tilværelse. Samtidig kan den også blive stødende og ubehageligt, når Jesu nuancerede perspektiver på tilværelsen ikke kommer til sin fulde ret.

Bogen kan derfor være en udfordring at læse alene, da den kan være svær at forholde sig til, hvis man ikke er sikker i sin tro. Derfor er den også et rigtig god til studiegrupper eller andre fællesskaber, der ønsker en hjælp til at kunne gennemgå forskellig bibelpassager på en nem og overskuelig måde. I en gruppe kan man gribe de kontroversielle spørgsmål sammen, og hvert emne lægger op til spændende snakke.

Kort sagt Steve Timmis har skrevet en bog, der bygger på tanken om, at Jesus bryder ned, før han bygger op. Hensigten med bogen er derfor at bryde med den verden, vi har skabt rundt om os, og at påvirke og berøre læseren på en måde, der kræver, at man tager stilling til de pointer Timmis fremstiller. Dette lykkedes både godt og mindre godt, da disse kontroversielle og store temaer engang imellem fremstilles rigtig fint og andre gange lidt for overfladisk. Bogen er særligt velegnet fællesskaber, hvor der er mulighed for at bearbejde bogens mange pointer sammen.

Vi lever for at

I supermarkedet bliver vi konfronteret med dilemmaer om dyrevelfærd og miljø. Vi danner en fortælling om os selv, og vi har mulighed for at tage ansvar for forvaltningen af Guds skaberværk.

Af Maria Winberg Morre, cand.mag. i visuel kultur, Community Strategist, mariajhwinberg@gmail.com

En bevægelse er startet Det er nødvendigt for os at spise. Punktum. Ganske enkelt et basalt behov. Men for mange i dag i vores samfund, er mad ikke længere noget, vi forholder os til for at overleve. I følge forbrugerøkonom hos Landbrug og fødevarer, Marianne Gregersen, er der startet en bevægelse. En bevægelse, hvor danskere i højere grad går op i dyrevelfærd, økologi og oprindelse end pris.

Når jeg vælger den økologiske mælk frem for den konventionelle, så træffer jeg et mere eller mindre bevidst valg om, hvilken type landbrug jeg ønsker at støtte. For jeg vil gerne både spise økologisk og miljøvenligt. Økologisk, fordi jeg ønsker ”rene” råvarer uden tilsætningsstoffer og sprøjtemidler. Og miljøvenligt, fordi jeg tror på, at vi har et ansvar for at passe på skaberværket.

Samtidig ved jeg også, at flere undersøgelser fra Concito – Danmarks grønne tænketank – viser, at den økologiske pro-

duktion i vores del af verden, kræver et større areal pr. produceret enhed. Dermed ender økologiske produkter med at være mindre klimaeffektive end konventionelle. Og så er det, at jeg bliver forvirret. Pludselig kan jeg ikke bare gå efter alt med Ø-mærket, hvis jeg også vil tænke på miljøet. Jeg synes, det er en jungle at finde ud af, hvad der egentlig er ”rigtigt” at spise. De danske økologiske tomater er ”rigtige” at købe om sommeren, men så snart de er ude af sæson, så er det bedre for miljøet at købe konventionelle tomater fra Spanien – også selvom de skal fragtes gennem Europa. Det, synes jeg, er svært at forholde mig til.

Måske er det derfor, flere og flere vælger at spise vegansk, vegetarisk og pescetarisk? Fordi ifølge nogle undersøgelser handler det i lige så høj grad om, hvad vi spiser, frem for udelukkende at være en kamp for eller imod konventionelle fødevarer. Men det kan være et stort skridt at skulle til at leve af plantebaseret kost. Det er ressourcekrævende at skulle TEMA

13

sætte sig ind i alle aspekter, og pludselig kan det komme til at sige noget om, hvem jeg er som person.

Jeg kan hurtigt få oplevelsen af, at så snart jeg vælger en vare til, så har jeg foretaget et fravalg. Eller det lærer jeg af samtiden. At alt handler om at vælge, og at alle valg er med til at definere mig. Men i min optik handler det ikke om at træffe valg, der skal danne min identitet og sige, hvem jeg er. I stedet handler det for mig om, at jeg bliver nødt til at se mine valg i et større perspektiv. Nemlig i lyset af, at jeg tror på, at vi er sat på denne jord som forvaltere af Guds store skaberværk. Og

Jeg synes, det er en jungle at finde ud af, hvad der egentlig er ”rigtigt” at spise. siden produktionen af mad har indvirkning på den natur, vi skal passe på, så tror jeg også, at vi har et ansvar for at træffe valg som passer på skaberværket.

Det betyder ikke, at jeg altid handler efter, hvad der er bedst for miljøet. Men min opfattelse af sundt forvalterskab medfører eksempelvis, at jeg ikke spiser kød hver dag, fordi jeg ved, hvor stor en belastning kødindustrien har på miljøet.

Så selvom jeg har svært ved at forholde mig til alle aspekter og forbehold, så tror jeg på, at de små valg kan gøre en forskel.

Og det er grunden til, at jeg i hverdagen forsøger at bakke op om de producenter, jeg ved, der har omtanke for miljøet.

Kender du typen?

TV-serien Kender du typen? fascinerer mig. For hvor er det interessant, at de, ud fra hvad der er i køleskabet, kan sige noget om, hvem personen er. Jeg tror, de fleste gerne vil se sig selv som sunde bevidste forbrugere. Jeg ved i hvert fald, at jeg hellere vil møde nogle, jeg kender, de dage i Netto, det er et bundt øko-porrer og toppen af en frisk persille, der stikker op af indkøbsposen, frem for de dage, hvor det er colaen og den skrigende orange pose ostepops, der fragtes hjem. For når livsstilseksperterne står og giver deres analyse af personer med den økologiske mælk og specialosten i køleskabet, frem for den vakuumpakkede hamburgerryg og billige mælk, ja, så ved jeg godt hvilken type, jeg helst vil spejle mig i.

Og dog.

For når de fødevarer, jeg køber, får lov til at sige noget om, hvem jeg er – eller hvad, jeg ønsker, mine madvarer skal afspejle – så skræmmer det mig! Og jeg ønsker at gå imod at passe ind i en kasse. Mit valg af porrer skal ikke danne grundlag for min identitet. Jeg er ikke skabt til at være defineret ud fra mine indkøb. Hvis jeg tror på, at disse valg definerer mig, så er jeg på dybt vand. I stedet må jeg minde mig om det helt grundlæggende: At jeg er skabt i Guds billede, og jeg får lov til at spejle mig i ham. Så handler det ikke om, jeg køber Budget eller Urtekram.

Jeg tror, at vi som kristne har et ansvar for at tale med en anden stemme ind i et samfund, hvor, hvad vi spiser, i langt højere grad handler om en dyrkelse af os selv end om at værne om skaberværket. I min optik er det vigtigt at tale om, 14

TEMA

hvordan vi bedst muligt passer på det, vi er givet på denne jord. Hvordan vi passer på den ved ikke at udmagre alle ressourcer. Lad os flytte fokus fra, at vores madvaner kun skal afspejle os, og hvad der er sundt for det enkelte menneske.

Lad os i stedet for snakke om hvorfor vi, uden at være fanatiske, er ansvarlige for at passe på miljøet.

Tilbage til det autentiske Et andet tv-program, der i flere år har hittet, er Bonderøven.

Han har bragt striktrøjen og det hjemmedyrkede tilbage i danskernes bevidsthed. Jeg tror dog ikke, at vi alle skal leve som bonderøven og dyrke alt fra bunden. Det vil i hvert fald udfordre vores samfund, hvis alle flytter fra by til land for at være selvforsynende. Men der er en ægthed og autenticitet over ham.

Noget af det autentiske landliv, vi ser i Bonderøven, er de senere år blevet bragt ind i fællesskaber i byerne. Her blomstrer byhaver op, som er byboeres mulighed for at dyrke deres egne grøntsager. På taget af et gammelt bilauktionshus på Østerbro i København er der i dag anlagt Danmarks største tagfarm. Her er bybier, byhøns og lange rækker af grøntsager en del af bybilledet. Og det er noget, der vinder genklang hos mig.

Jeg kan godt mærke en længsel efter denne ægthed og autenticitet – også selvom jeg ikke bor på landet og lever på samme måde som Bonderøven. Længslen efter naturen, som da Gud skabte jorden. At få lov til at smage og se naturen i sin renhed. Jeg kan derfor godt spejle mig i dem, der søger det autentiske. For nogle handler det om et opgør

Jeg er ikke skabt til at være defineret ud fra mine indkøb. Hvis jeg tror på, at disse valg definerer mig, så er jeg på dybt vand. med samfundets fart og masseproduktion. For mig er det i langt højere grad et ønske om at værne om skaberværket og finde tilbage til noget af den renhed, som Gud skænkede os fra begyndelsen.

Sundt forvalterskab Jeg oplever, at flere og flere i kristne fællesskaber begynder at tænke over, hvad forvalterskab af naturen betyder i forhold til deres valg af kost. At flere og flere forholder sig til, hvordan deres fødevarer – særligt kød – er produceret, og at flere vælger at leve vegetarisk eller vegansk med det argument, at de ser det som den bedste måde at forvalte Guds skaberværk på. Jeg er ikke selv nået til det punkt, hvor jeg lever vegansk eller vegetarisk, men jeg har stor respekt for dem, der gør det.

Netop argumentet om forvalterskab både udfordrer og inspirerer mig. Det udfordrer mig fordi der er så mange perspektiver at forstå. Og det inspirerer mig til at tænke forvalterskab som langt mere end økonomi og givertjeneste. Andre vigtige perspektiver på forvalterskab er for mig også madkul-

Andre vigtige perspektiver på forvalterskab er for mig også madkultur, tøjproduktion, miljø mv. Det, kan jeg godt savne, får lov til at fylde mere på dagsordenen i vores kirker og fællesskaber.

tur, tøjproduktion, miljø mv. Det, kan jeg godt savne, får lov til at fylde mere på dagsordenen i vores kirker og fællesskaber. Derfor håber jeg, at vi vil blive bedre til at tale, om det ansvar vi også er givet for at passe på vores natur. Hvordan vi bedst muligt værner om vores skaberværk. Dermed ikke sagt, at vi skal i den anden grøft og udelukkende begynde at tale om miljøet. Mit håb er dog, at vi begynder at åbne op for at se forvalterskab fra flere perspektiver.

Måske, måske, måske….

Måske kan du opleve samme forvirring over hvilke varer, der er ”rigtige” at købe. Måske har du prøvet at leve vegansk. Måske er du vegetar. Måske har du aldrig skænket produktionsforholdene af dine tomater en eneste tanke. Og det er også helt okay. For mad er nu engang en nødvendighed for, at vi kan leve. Derfor håber jeg – trods de mange tanker vi kan gøre os om produktionsforhold, miljø m.v. – at vi altid må huske på, at vi er mere, end hvad vi spiser. At vores identitet ikke ligger i, hvilke varer vi putter i kurven, men at vi som kristne er født på ny og har vores identitet i Jesus.

Vores valg af madvarer handler i min optik nemlig ikke om at nå det perfekte. I stedet ser jeg det, som et af de steder vi som kristne kan lave et nedslag i vores liv og overveje, om det har nogle konsekvenser for den måde, vi passer på Gud storslåede skaberværk. ■ 15

Til Tro præsenterer en opskrift på et lækkert måltid, der gør det nemt for dig at være gæstfri og invitere mennesker på besøg til fællesskab, hjertevarme og god mad.

VEGETARISK PORRETÆRTE MED GLUTENFRI* BUND Opskrift til ca. 4 personer Tærtebund 100 g grovvalsede (glutenfri*) havregryn 100 g rismel (hvidt - halvdelen kan dog erstattes med fuldkornsrismel) 1 tsk. HUSK (loppefrøskaller) 1 tsk. salt 1 dl olivenolie (fx ekstra jomfruolivenolie) ¾ dl vand Tærtefad ca. 27 cm i diameter Alternativt kan du lave din egen favorit tærtebund eller købe dig fra opgaven.

Fyld 4 porrer (i 1 cm tykke skiver) 3 fed hvidløg (presset) 6-7 æg (alt efter størrelse) 200 g creme fraiche** 1 frisk mozarella ost** Salt, peber, muskatnød efter smag og behag

Opskrift & foto: Thea Kappel, designantropolog og blogger på Nordrobe.dk

Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Bland de tørre ingredienser til tærtebunden sammen og tilsæt olie og vand. Bland sammen med en grydeske i ca. 5 minutter til du har en smuldredej. Dejen hældes ud i et tærteformen og “presses” jævnt ud i formen med enten spiseske eller hænderne (evt. med et stykke bagepapir i mellem). Forbag bunden i ca. 10-12 min. til den er let gylden – den skal ikke blive brun eller brændt.

Skær porrerne i skiver. Steg dem i lidt olivenolie på en pande sammen med 3 fed presset hvidløg, salt og peber til de helt møre og gyldne. Pisk æg med creme fraiche, salt, peber og muskatnød. Riv mozzarella og tilføj den til æggemassen. Kom nu porrerne på den forbagte tærtebund og dæk med æggemassen.

Bag tærten på en rist midt i ovnen i ca. 20 min eller til æggemassen er bagt og gyldenbrun.

*Havre er i sig selv glutenfrit, men forarbejdes typisk på fabrikker, der også har glutenholdige produkter. Kan du ikke tåle gluten, skal du derfor købe de glutenfri. Er det ikke et problem, køber du bare de almindelige grovvalsede. ** Vil du have tærten mælke/laktosefri, så brug sojayoghurt og gærflager i stedet for. Gærflagerne giver en let “ostet” smag. ■

Denne tærte fungerer godt til både madklub og madpakke – og smager genialt. I teorien kan du bruge al slags ost og mælkeprodukter, så har du nogle rester, kan du i bedste “stop madspild”-stil bare bruge det, du allerede har. Servér den med en simpel grøn salat med olie-eddike dressing.

16

17

Startede året uden gruppe: Nu har de både KFS, fast lokale og gratis kaffe 2.500 elever og ingen KFS-gruppe. Et halvt år senere er der ikke blot en gruppe; de mødes 15-16 stykker hver gang og har KFS-Danmarks måske bedste kaffeordning.

På Campus Vejle var der 2.500 handelsskoleelever men ingen KFS-gruppe. ”Jeg syntes, det var super ærgerligt, at der ikke var KFS på så stor en skole,” fortæller Daniel Hertz Sørensen fra Campus Vejle.

Men så På én og samme eftermiddag blev han ud af det blå kontaktet af to bekendte. Begge var også elever på skolen og begge skrev med samme opfordring: skal vi ikke starte en KFS-gruppe? ”Det var ret vildt at mærke, hvordan jeg stod i tvivlen om at få det startet op – og så greb Gud bare ind,” fortæller Daniel.

En velsignet sidebemærkning Rebekka Dittrich var én af de to, som kontaktede Daniel den eftermiddag.

Og kort tid efter stod Daniel og Rebekka hos vicerektor for at spørge, om de kunne få et lokale at være i på skolen. ”Vi havde håbet på et tilfældigt rum i kælderen, men vicerektor var helt vildt positiv, så vi fik et ’lærermøderum’ med bløde møbler,” siger Daniel.

Da det næsten ikke kunne blive bedre, tilføjede vicerektor som en sidebemærkning, at gruppen jo bare skulle forsyne sig med kakao og kaffe i automaten på lærerværelset, når de mødtes.

Lagt til rette Herefter blev der inviteret til første KFS møde, hvor hele 13 dukkede op til kakao, kaffe og fællesskab.

Når Rebekka ser tilbage på, hvordan alting lagde sig til rette for dem i den første tid, konkluderer hun: ”Jeg er sikker på, at Gud var med os den uge – og er det resten af tiden for KFS her på Campus Vejle.”

Læs hele historien på kfs.dk

KFS-sekretær i Nord stopper: En stor oplevelse at følge KFS'erne Jan Pahus Nissen stoppede d. 1. februar efter fireogethalvt år som sekretær for KFS i Nord- og Midtjylland.

Det er blev et par måneder tidligere end planlagt for KFS’ nordligst bosiddende medarbejder, Jan Pahus Nissen, da han forlod stillingen som leder og koordinator for KFS arbejdet i Nord og Midtjylland.

En del af vandringen Arbejdet i Norddanmark har været omskifteligt – med både store udfordringer og store oplevelser. ”For mig har én af de helt store glæder været at få lov at følge nogle af KFS’erne og se, hvordan de gennem gymnasietid og studietid har rykket sig som mennesker og som ledere, og hvordan de modnes i troen. Det er et kæmpestort privilegium at få lov at være en del af deres vandring,” fortæller han.

Få lov til at se studerende tage imod Jesus Især KFS’ernes iver og indsats for at sprede glæde på studiestedet – og for at gøre Jesus kendt er noget Jan trækker frem. ”Det har været stort, hver gang en enkelt KFS’er har kunnet fortælle om en god snak om Jesus med en studiekammerat. Det er ikke størrelsen af eventet, det handler om, men det, som er KFS’ 18

KFS NYT

hjertesag: at Jesus bliver gjort kendt,” fastslår Jan og understreger: ”Derfor har de største oplevelser også ubetinget været de gange, hvor vi har fået lov at se en studerende tage imod Jesus for første gang. Der er bare ikke noget, der kommer op på siden af det.”

Læs også Jans hilsen til KFS’erne i nord på kfs.dk

Globalt:

Overvejelser i kølvandet på Nepal Af Peter Højlund, stud.teol. peter.hojlund16@gmail.com

Jeg drog afsted til Nepal i slutningen af april 2017 med et håb om at blive klogere på situationen i den globale kirke. Spørgsmålene, jeg kom med, lød nogenlunde sådan her: Hvordan ser kristendommen ud i en helt ung kirke, og hvilke udfordringer giver det for evangeliet at møde menneskerne der?

Dernede arbejdede jeg med NBCBS, som knytter sig internationalt til IFES. Her blev jeg bedt om at lave et bibelstudiemateriale til de lokale studentergrupper. Efterfølgende kan jeg sidde tilbage med en undren. Hvorfor lod de mig uden videre gøre det? Jeg var hverken teolog eller på nogen anden måde kvalificeret til et sådant arbejde. Alligevel mødte jeg fra generalsekretæren en stor tillid til min bibelkundskab.

Kirken i Nepal har stort set kun eksisteret siden 1990’erne, hvor vækkelsen for alvor tog fat. Langt de fleste kom til tro på baggrund af stærke vidnesbyrd om helbredelser og mirakler, der blev udført i Jesu navn. Der er altså en stor vægtlægning på tegn og undere. Når jeg så alligevel blev bedt om at lave et bibelstudiemate-

riale, handlede det først og fremmest om en nød for, at de kristne måtte få en større lærebevidsthed. Det var noget, generalsekretæren havde fået øjnene op for. Hans tillid til mig gik derfor først og fremmest på, at jeg kommer ud af en kirke og kultur, som har tradition for lærebevidsthed.

Han fortalte mig, at den helt store udfordring for kirken er, at enhver person kan fra den ene dag til den anden kalde sig præst og samle en menighed omkring sig. Når kirken så til og med også lægger størst vægt på tegn og undere, så vil præsten først og fremmest blive målt på baggrund af de velsignelser, der følger i hans fodspor. Det giver et forvrænget billede af evangeliet, og det holder mennesker i den dybeste nød fast i håbløshedens jernkløer.

Der er mennesker i slumkvarterer, som får at vide, at de vil blive velsignet rigere, hvis de donerer flere penge til kirken. Det er ganske enkelt ødelæggende.

Hvis mennesker skal sættes fri af evangeliet, må vores evangelium tale et tydeligt sprog med mund og hænder. I min tid i Nepal mødte jeg adskillige missionærer, som havde dedikeret flere år af deres

liv til at bosætte sig i dette fremmede land, lære deres sprog og kultur at kende for dernæst at række dem en hjælpende hånd. Det er et hårdt slid at være i mission i udlandet. Det er det også herhjemme.

Hvis vi vil tale et tydeligt sprog med mund og hænder, må vi også bruge tid på at lære vores sprog og kultur at kende, og vi må også turde række en hjælpende hånd ud.

GL BALT Drømmer du om en udlandspraktik? … så vil vi gerne hjælpe dig!

Viva er en international kirkelig og humanitær børneorganisation, hvis mål er at forbedre vilkårene for udsatte børn og unge. Igennem vores volontør- og praktikprogram, Impact, har du som socialrådgiver- eller pædagogstuderende mulighed for at blive en del af vores arbejde som praktikant i Mellemamerika eller Filippinerne.

Vil du vide mere?

Læs mere her: www.viva.dk/ impact eller kontakt vores praktikkoordinator: Lisbeth Plougmann lp@viva.dk

I TIDEN

19

Longread:

Bibelen - måltidernes historie Bibelen handler om mad. Mad der slår ihjel. Mad der lindrer. Mad der opbygger fortrolighed. Mad der sætter skel. Mad der giver liv - endda evigt liv.

Af Jens Ole Christensen, præst ved Fredens-Nazaret Kirker, joc@km.dk

Alle, der var med i KFS i 1990erne, kendte Holger Larsson.

Holger var en skibskok, som tidligt i 90erne kom til tro ved en møderække i Luthersk Mission et sted i Sønderjylland.

Han havde et voldsomt og usundt liv bag sig, med alt for meget alkohol, ekstremt mange smøger og meget andet, som han kun sjældent antydede overfor omgivelserne.

Men vi mærkede, at der var noget, han havde lagt bag sig, og andet han kæmpede for at lægge bag sig.

For han fik et nyt liv ved at komme til tro på Jesus. En ny glæde og et formål med at være til stede på denne jord.

Ikke sådan at alt det gamle bare forsvandt: Holger kom for

I et lille frugttyveri blev syndens inderste væsen afsløret, nemlig vores dybt rodfæstede forestilling om, at vi er klogere end Gud. eksempel aldrig til at se ligefrem sund ud. Han lagde ganske vist alkoholen til side, men røg livet ud som en skorsten. Og når han blev vred eller stresset, udvidede hans ordforråd sig i retninger, der aldrig har været god tone i KFS. Holger illustrerede på én gang evangeliets forandrende kraft, og at et kristent menneske ikke er en forhenværende synder.

En del KFS'ere så ham faktisk i årenes løb vred eller stresset, for fra sin omvendelse og til han døde i december 2000, gav han sit liv til KFS og andre kristne bevægelser som omrejsende køkkenchef. Uden honorar. Han var fast 20

TEMA

inventar på påskelejre, discipeltræf, til LTC-fester, på lokale lejre og bibelcampings her, der og alle vegne op gennem 90erne. Da det var på sit højeste, var han køkkenchef 100 dage om året.

Og han elskede det, elskede KFS’erne og oplevede sig som del af et vigtigt projekt. Jeg glemmer aldrig de mange gange, han indledte et discipeltræf eller en påskelejr med bøn fra platformen. Da hørte jeg hans hjerte slå!

Og så er jeg ham taknemmelig for mange timers samtaler. Han udvidede min verden både ved at give mig indblik i en livsform og et miljø, jeg ikke kendte og ved at fortælle om hans kamp for en ny livsform.

Da Holger fyldte 60 år i 1999 holdt han en kæmpe fest.

Han inviterede mennesker fra de meget forskellige miljøer, han færdedes i. Der var lidt familie – blandt andet hans datter, som han igen havde fået kontakt med og som også havde givet ham den frydefulde rolle som morfar. Der var folk fra hans tidligere liv og en masse af hans nye udvidede familie; de kristne venner.

Som jeg husker det, var det Babettes gæstebud. Lækkert og smukt at se på. Naturligvis lavet af fødselaren selv.

Og så bad han mig, om at holde det, han kaldte ”en god solid andagt”.

Hvordan gør man det?

Et eller andet sted fra fik jeg den idé at genfortælle Bibelen som måltidernes historie. For det havde jeg – og mange andre – fælles med den mand: Evangeliet og god mad!

Siden har jeg tænkt en del over Bibelen som måltidshistorie.

Her kommer nogle hovedtræk.

Madforgiftningen Verdenshistorien var ikke ret gammel før den største katastrofe indtraf. Alle ulykkers moder: Adam og Eva spiste en frugt, de ikke kunne tåle. Frugten fra kundskabens træ.

Den plantede døden i kroppen og sindet på dem, den ødelagde deres relation til Gud og forstyrrede voldsomt deres relation til hinanden, til naturen og til deres arbejde. Deres seksualitet var efter det måltid ikke bare kærlighed og fryd, men også smerte og kønskamp. Og det at sætte børn i verden

var ikke mere bare livets glæde, men blod, smerte og generationsspændinger.

Det alvorlige var i og for sig ikke forbrydelsens størrelse, men derimod det underliggende problem: Mistænksomheden overfor Gud. I et lille frugttyveri blev syndens inderste væsen afsløret, nemlig vores dybt rodfæstede forestilling om, at vi er klogere end Gud. Hermed var alle væsentlige relationer i menneskelivet enten ødelagt eller stærkt forstyrret. Hele resten af Bibelen handler om Guds kamp for at reparere disse skader. På en mærkelig måde er det Guds kamp både med fristeren – Satan – med mennesket og med ham selv. Den kamp har mange TEMA

21

veje og omveje, fremskridt og tilbageslag; men det er også historien om, hvordan Gud inkorporerer ulydigheden, omvejene og tilbageslagene i sin vilje, sådan at han – og vi – til sidst når frem til et stort festmåltid.

Og der bliver spist en del undervejs i den historie.

Tre mænd hos Abraham Der kom engang tre mænd på besøg hos Israels stamfader Abraham. Det er temmelig tvivlsomt om Abraham i udgangspunktet gennemskuede, hvem han havde besøg af. Men vi ved det. Det var Herren!

Mere ved vi ikke rigtig. Var det Herren og to engle eller et tidligt glimt af den treenige Gud, Fader, Søn og Helligånd?

Det sidste tænkte oldkirken faktisk.

De spiste i hvert fald sammen med Abraham og Sara som værter.

Og så lukkede måltidet op for vigtige samtaler. Det gør måltider nemlig ofte. Både glædelige, hyggelige, håbefulde og smertefulde. Det sidste er nogle gange meget nødvendigt, men i syndens verden undertiden også unødvendigt og destruktivt.

I dette tilfælde bestod det glædelige i en samtale om Sara og Abrahams dybe smerte: Deres barnløshed. Og de fik løftet om en søn. En søn, der i det store bibelske perspektiv var afgørende for, at Guds frelse også kunne nå frem til os.

Israelitterne jublede mildt sagt ikke altid over det menukort; men Moses kommenterede det senere med, at her lærte Israel, at mennesket ikke lever af brød alene.

Han hed Isak og blev en vigtig forbindelse fremad. For Jesus skulle være en efterkommer af netop Abraham.

Smerten var en efterfølgende samtale om byerne Sodoma og Gomorra og Abrahams slægtning Lot, der boede med sin familie i byen Sodoma.

Abraham går i første omgang i forbøn for byen og i anden omgang for Lot og familien.

Denne samtale fandt faktisk først sted på en gåtur efter måltidet. Måltidet havde givet plads til en fortrolighed, der gjorde det muligt. I en dybere forstand varer måltider ofte længere end til opvasken

Israels rejsemåltid Ved det næste skarpe hjørne i frelseshistorien bliver der også spist. Det er da Abrahams slægt er blevet et stort folk og skal befries fra fangenskab i Ægypten. På den frygtelige nat, hvor dødsenglen går fra hjem til hjem og slår alle storebrødre ihjel, skal Israel reddes fra rædslerne ved at smøre blod fra offerdyr på dørstolperne. Og offerdyrene bliver brugt til et godt og nærende måltid, inden de skal ud på den store rejse. Det er et måltid fortæret i hast – derfor er der ikke tid til at lade brødet hæve, og Israel spiser derfor ”usyret brød”.

22

TEMA

Dette måltid bliver en tradition i Israel – indstiftet af Gud – og siden afsættet til den kristne kirkes nadvermåltid. I Israel som et årligt festmåltid og i kirken som gudstjenestens både meget enkle og grundlæggende festlige måltid.

Vores offerdyr – Jesus Kristus – blev også transformeret til et nærende måltid.

For øvrigt er det interessant, at det usyrede brød, der introduceres som en praktikalitet, siden bliver et symbolsk ladet billede på det kristne liv.

Hverdagsmad Nu serverer Gud ikke altid festmad.

Det blev i den grad hverdag under den fyrre år lange ørkenvandring, og lagrene slap op. Og da serverede Gud dag for dag enkel og noget kedelig mad: Vagtler og manna.

Bibelen siger, at det lignede korianderfrø og smagte som honningkage. Altså: OK mad, men ikke noget, der får mange kokkehuer. Og altid kun lige nok til at israelitterne kunne overleve dagen. Næste dag måtte man igen vente på Herrens gode og – måske lidt sparsomme – gavmildhed. Israelitterne jublede mildt sagt ikke altid over det menukort; men Moses kommenterede det senere med, at her lærte Israel, at mennesket ikke lever af brød alene.

Der er endnu et karakteristisk træk ved disse måltider: De fleste andre måltider i Bibelen er blevet til ad naturlig vej. Gud giver os nemlig normalt maden ved at skabe den til og gennem en landmand og hans dyrkning og andres forarbejdning af det dyrkede. Maden kommer til os inde fra skaberværket.

Men den almægtige Gud har andre metoder på repertoiret. Når han har brug for den fremgangsmåde, kan han skaffe os det underfuldt. Lodret fra oven.

Vi ser det her og sporadisk frem til, Jesus gør det samme et par gange, mens han er på denne jord.

Et terapeutisk måltid De fleste måltider i den bibelske historie bliver slet ikke nævnt. Det var almindelig hverdag. Men det bliver undertiden synligt, hvor meget den evige Gud har sans for det lavpraktiske hverdagsmåltid.

Et enkelt eksempel: Profeten Elias er i krise i ugerne efter en af hans helt store bedrifter – styrkeprøven på Karmel. Han har været i duel med 400 Baalspræster og har offentligt ydmyget den afgudsdyr-

Jesus kropsliggjorde en generøsitet, selskabelighed og livsglæde, der på én gang forargede og lukkede døre op. kende konge, Akab. Elias er ”on the top of the world.”

Derefter rammes han meget menneskeligt af en reaktion, der både består af fysisk og psykisk udmattelse og af åndelig krise. Elias flygter mod syd ned i Negevs ørken. Her møder han Gud, som vil helbrede ham og sende ham fornyet tilbage til sin tjeneste.

Dette måltid er modgiften mod den store madforgiftning, der satte gang i alle ulykkerne.

Vi spiser det til syndernes forladelse. Som det engang må have lydt i Edens Have, da Eva rakte frugten til sin mand – ”Tag dette og spis det…” – lyder de ord nu til os, der har brug for helbredelse fra den forgiftede mad.

Det er tankevækkende at lægge mærke til rækkefølgen i Guds terapi: Først søvn og mad og tid. Der kommer faktisk til at gå 40 dage, inden den åndelige terapi sætter ind med et både rystende og lindrende møde med Gud. Kroppens lindring før sjælens. Vores kirkelige tradition har ofte tænkt modsat.

Jesu sociale liv De almindelige måltider spiller også en rolle i Jesu liv, og holder undertiden op med at være almindelige, fordi de kommer til at pege på det, han er sat i verden for.

Han spiser sammen med toldere og syndere og bliver kritiseret for det. Vi kan synes, kritikken er mærkelig, men det er formodentlig primært på grund af vores kulturelle og tidsmæssige afstand. Hvis nogen af os blev kendt for at hænge ud på brune værtshuse med narkosmuglere, ludere og rockere, ville vi vist have et imageproblem. En højtstående socialdemokratisk politiker gik for nogle år siden glip af en ministerpost på den konto. Den gamle logik lever stadig: ”Sig mig, hvem du omgås, og jeg skal sige dig, hvem du er.”

For øvrig måtte Jesus bære en kritik for at være en festabe under de måltider. Han blev kaldt en frådser og dranker. Man kan fundere en del over den kritik, selv om den sikkert er uberettiget. For selv den mest uberettigede kritik har som regel én eller anden forbindelse til virkeligheden. Man finder noget, der lyder sandsynligt, for selv den mest urimelige kritik har brug for at være plausibel.

Der må have været en løssluppenhed over Jesus, som gav den urimelige kritik afsæt.

Kritikken af Jesus er i øvrigt også karakteristisk på en anden måde. Folk hæfter sig ofte langt mere ved det, vi repræsenterer og praktiserer end det, vi siger.

Jesus kropsliggjorde en generøsitet, selskabelighed og livsglæde, der på én gang forargede og lukkede døre op.

Nadveren: Måltidet i centrum!

Nu er vi fremme ved det måltid, der har tråde til alle de andre: Jesu nadver, som han spiste med sine disciple den sidste nat inden henrettelsen, og som han befalede sin menighed at gøre ”så ofte, som I spiser det til min ihukommelse”. Nu spiser vi det i den kristne menighed som fællesskabsmåltid til alle tider. Vel at mærke sådan at vi i det måltid får fællesskab både vandret og lodret: Både med hinanden og med Kristus.

Man kan gå fra måltid til måltid – blandt de øvrige nævnte – og få øje på tråde til dette måltid: Dette måltid er modgiften mod den store madforgiftning, der satte gang i alle ulykkerne. Vi spiser det til synder-

Både det gamle og nye Testamente ved det godt. Det skal slutte med et måltid af usædvanlige dimensioner. Et måltid hvor Gud og mennesker spiser sammen. nes forladelse. Som det engang må have lydt i Edens Have, da Eva rakte frugten til sin mand – ”Tag dette og spis det…”

– lyder de ord nu til os, der har brug for helbredelse fra den forgiftede mad.

Når vi spiser dette, spiser vi sammen med Guds folk i den gamle pagt. De spiste usyret brød ved et rejsemåltid undervejs i ørkenen. Det samme gør vi nu. Også når vi er i vores livs ørkener.

Det nye Testamente fortæller, at det gamle Israel spiste og drak Kristus i ørkenen. Det vidste de ikke dengang; men han var der allerede.

TEMA

23

Måltidet i gudstjenesten peger fremad, for Jesus siger, at han ikke selv skal deltage i det, før det fuldkommes i Guds rige. I kirken om søndagen spiser vi forretten til det store festmåltid, som vi skal deltage i når verden igen bliver ny.

Og… Ja, læseren kan selv lede efter flere forbindelsestråde til de andre måltider.

Menighedens sociale liv Spørgsmålet om hvem, der spiser sammen med hvem, bliver også en meget varm kartoffel i den første kirke.

For oprindeligt spiste jøder ikke sammen med ikke-jøder. De var urene, og deres mad var uren.

I en smertefuld og kompliceret proces lærer menigheden at efterligne Jesus i hans generøsitet. Det kan være svært for os at sætte os ind i, hvor kompliceret det var; men de fælles måltider på tværs af kulturelle, sociale – og i en vis forstand religiøse – skel blev et karakteristika på, at her er kristne mennesker på færde. Lavpraktisk gæstfrihed og bordfællesskab blev en kristen dyd.

Jesu livsstil smittede til menigheden.

I det lys er det opsigtsvækkende – grænsende til sindsoprivende – at der er enkelte eksempler på, at den første menighed udfordres til at bryde måltidsfællesskabet.

Det sker først og fremmest, når mennesket fastholder kristennavnet, men radikalt og bevidst bryder med evangeliet og kristen etik. At fastholde menighedens måltidsfællesskab i den situation bliver hykleri og tilslører de virkelige modsætninger.

Der kunne siges meget om det. Her bare kort: Hvis vi lader os inspirere af den generøse bibelske måltidspraksis,

24

skal vi også lade os udfordre af dette og spørge, hvad det betyder i vores tid.

Fællesskabet mellem Kristus og hans menighed beskrives nogle steder som et åndeligt måltid. Et sammenskudsgilde, hvor vi bringer vores madvarer med, og Jesus bidrager med hans: ”Vi holder måltid med ham og han med os”. Vi medbringer vores synd og vores begrænsning og vores svaghed – og så kommer den korsfæstede og opstandne med sin tilgivelse, sit liv og sit nærvær.

Derfor bliver de mest syndige, tvivlende, vaklende og skrøbelige mennesker altid inviteret til de kristnes fælles måltid – både det meget konkrete i nadveren og det åndelige sammenskudsgilde i bønnen og Ordet, som bliver forkyndt.

Den fuldkomne fest – alle relationer genoprettet Både det gamle og nye Testamente ved det godt. Det skal slutte med et måltid af usædvanlige dimensioner. Et måltid hvor Gud og mennesker spiser sammen.

Det er karakteristisk for beskrivelsen af det sidste store måltid i begge testamenter, at det ikke alene beskrives som et fællesskabsmåltid mellem Gud og mennesker. Selv om det er det vigtigste. Det beskrives også som et fællesskabsmåltid mellem os.

For det er ikke alene relationen til Gud, der skal helbredes til sidst. Det er alle relationer. Også dem mellem os mennesker og mellem os og naturen.

Til sidst skal verden blive ny.

Velbekomme! ■

Bøger:

Min tro. Digte til kirkeåret. Med tegninger af Halfdan Pisket.

Charlotte Strandgaard Gladiator, 2017 Pris: 249,95 kr.

Sider: 134 Af Mathias Anker Kure, stud.mag i dansk, kureanker@gmail.com Forlaget Gladiator sluttede, i hvert fald for mig, lidt overraskende bogåret ’17 af med hele to bøger, der deler stof med Til Tro, nemlig Elof Westergaards samling af korttekster Min byzantinske notesbog og Charlotte Strandgaards digtsamling Min tro.

Min tro, den mest læseværdige, består af 50 i komposition luftige og i tone koncentrerede og personlige digte, der alle knytter an til evangelietekster. Undertitlen lægger netop op til, at bogen kan fungere som en brugs- eller andagtsbog: Digte til kirkeåret. Forventningsafstemningen bakkes op af en logisk opsætning med gengivelse af prædikentekst (oftest i fuld længde, altid med søndagens navn og bibelhenvisning) på venstre side og digt på højre. Strandgaard læser Jesus-beretninger og responderer med digte; bibeltekst og digt får lov at tale sammen.

Frit valg Et komplet kirkeår udgøres af mere end 50 kirkedage. Strandgaard har med andre ord foretaget fravalg i det store korpus af helligdage og tekster. Mest iøjnefaldende er nok fraværet af advent (i Min tro starter kirkeåret Juleaften) samt boykottet af Alle Helgen og dermed Jesu ord om, at den, som sørger, skal trøstes (sorg over sønnens psykiske lidelse og tidlige død er et gennemgående tema). Ydermere er der ikke gjort noget stringent valg med hensyn til tekstrække. Det siges ingen steder, men de fleste af skriftstederne, men altså ikke alle, hentes faktisk fra første tekstrække, der ellers blev skiftet ud med anden stort set sammenfaldende med bogens udgivelse i slutningen af november 2017.

Den frie holdning til forlægget tager intet fra Strandgaards digte, men som andagtsbog, altså som en bog, der bruges til at læse kirkeårets tekster, giver det en begrænsning.

Akkurat tro Jeg har allerede kaldt digtene luftige, koncentrerede og personlige. Man kunne lægge til og sige: direkte og følsomme.

Strandgaards jeg er tydeligt hele samlingen igennem. Vi har det angivet i titlens ejestedord: Min tro. Alligevel insisterer flere af digtene på, tilsyneladende, at blive i teksternes univers, ofte iværksat gennem gentagne henvendelser til dens personer. Fra digtet til beretningen om forklarelsen på bjerget: ”Peter, du vil gerne blive der/ Peter, du vil gerne bare slippe væk fra den hårde vandring dag ud og dag ind/ Peter, du vil bare gøre det godt for de tre” Efter optakten med henvendte Peter-registreringer, der gør bibelteksten nærværende, glider Strandgaards jeg sikkert ind fra siden. Fortsat opremsende: ”Mindes selv stejle bjerge sydpå/ Mindes de røde mærker på min krop fra den brændende klippe/ Mindes det svimlende udsyn/ Mindes højdeangsten// Gid nogen ville bøje sig over mig og sige ”Frygt ikke”/ Gid jeg kunne slippe for den fortærende angst/ Gid jeg kunne tro uden bevis” Sammen med den skrøbelige, protesterende tro er tvivlen bogens gennemgående motiv. Mennesker er ”vakkelvorne” og missionsbefalingen bliver fint, med Jesu perspektiv på de fortsat usikre disciple, til at ”lægge verdenskirkens fremtid i deres valne hænder”. I det personlige spor er det sønnens uhelbredelige skizofreni og tidlige død, der motiverer digtene: Kan man tro på Gud som levende og nærværende, når man oplever at ens søn, modsat dem i bibelteksterne, ikke bliver helbredt? Resultatet er en tøvende bekendelse, der går begge veje; både tro og vantro er svær at stå ved: ”’Tror du på opstandelsen?’/ Hvis jeg svarer ja/ Bliver jeg rasende/ Ude af mig selv over at der ikke sker mirakler i vores tunge tid/ Hvis jeg svarer nej/ Siger jeg at det er løgn alt sammen” Sådan slutter bogen. Bestemt ikke forløst, men heller ikke entydigt uforløst. Strandgaards digte er ikke fromme, teologisk stringente eller nødvendigvis opbyggelige. Til gengæld er de hudløse og ærlige i deres protest – og derfor også stærkt læseværdige.

I TIDEN

25

Kommentar:

ET ARGUMENT FOR AT DROPPE KØDET PÅ KFS` LEJRE

Som en lille skridt på en lang vandring mod en mere bæredygtig måde at arbejde på, bør KFS droppe kødet på sine lejre. Det er på ingen måde ekstremt, nærmere en spæd start, og kunne være begyndelsen på en samtale i KFS, om hvordan vi finder en måde at leve på, som er til gavn for hele verden.

Kristian Kappel, cand.theol. og studentersekretær i KFS, kristian@kfs.dk

Inden jeg gør mig uvenner med en masse dygtige og vidende mennesker i KFS, har jeg brug for at tage et forbehold. Jeg er ikke ekspert i bæredygtighed, miljørigtig fødevareproduktion eller lignende. Jeg er teolog, og dermed amatør indenfor det her område. Det jeg skriver er på baggrund af en del års interesse for bæredygtighed og en stadigt stigende bekymring for, hvad for en verden vi efterlader til næste generation. Argumentet kan skitseres i følgende fem punkter.

1. Alle mennesker har, ifølge kristendommen, samme (uendelige) værdi Umiddelbart en selvindlysende pointe for os, som er vokset op i en kultur præget af et kristent menneskesyn. Det er syn på mennesket som grundlægges på den allerførste side i den bibelske beretning: ”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.” (1. Mosebog kapitel 1, vers 27b). Fordi mennesket er skabt i Guds billede, er dets værdi uendelig og kan ikke op- eller nedskrives af identitet, etnicitet, seksuel orientering, arbejdsomhed, intelligens eller andre personlige markører.

2. Gud har givet mennesker et ansvar for verden At være skabt i Guds billede medfører samtidig et ansvar, som Gud sætter ord på umiddelbart efter ovenstående understregning af gudbilledligheden: ”Og Gud velsignede dem og sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører !’”.

26

I TIDEN

Ordene ”underlægge” og ”herske” har ikke noget at gøre med at udnytte, men trækker på den tids kongebillede, hvor kongen eller herskeren havde ansvaret for sit kongedømme, herunder ikke mindst for at tage sig af det, sørge for de svage osv.

3. Vores nuværende måde at leve på overforbruger klodens ressourcer og fordeler dem skævt Meget er sket siden dengang, hvor alt var nyskabt og godt, men intet af det har ophævet de to ovenstående punkter – menneskets værdi og ansvar. Samtidig er det tydeligt at begge dele, siden syndefaldet, har været en konstant udfordring at fastholde. Historien (også den bibelske) er fuld af eksempler på slaveri, racisme, ekstrem rigdom på bekostning af andre, nogle der sulter, mens andre har overflod osv. Guds folk har derfor altid, når det ellers har gjort Guds vilje, kæmpet mod ulighed og fattigdom og stillet sig skulder ved skulder med de marginaliserede, de udstødte og de svage.

Den kamp er fortsat lige relevant i dag, og her er klimaspørgsmålet højaktuelt. De klimaforandringer som i øjeblikket sker, som et resultat af vores (over)forbrug af verdens ressourcer, er, med kristne briller, en ødelæggelse af skaberværket. Desuden skaber de et massivt voksende antal flygtninge, sultende mennesker, konflikter og mangel på basale ressourcer som mad og rent vand. Som det internationale flygtningeagentur (UNHCR) skriver på deres hjemmeside: ”For UNHCR, the consequences of climate change are enormous. Scarce natural resources such as drinking water are likely

to become even more limited. Many crops and some livestock are unlikely to survive in certain locations if conditions become too hot and dry, or too cold and wet. Food security, already a concern, will become even more challenging.”

Ifølge organisationen Global Footprint Network bruger verdens lande lige nu, hvad der svarer til cirka 1,7 jordklodes ressourcer om året – med de vestlige lande som store overforbrugere.

Dermed bliver vores forbrug i 2018 nødvendigvis en central del af vores kristne discipelskab. I fuldstændig forlængelse af Guds folks og kirkens kamp for retfærdighed og værdighed gennem alle tider, må kristne i dag gå helhjertet ind i kampen for at begrænse klimaforandringerne; for en bæredygtig forvaltning af jordens ressourcer og for en produktion, som ikke skader mennesker og natur. Her har jeg også selv rigtig lang vej igen, og jeg er på mange områder ekstremt udfordret.

4. Kød er en ekstrem klimatung ressource Og så er vi fremme ved det egentlige emne. Kød – og særligt oksekød – er nemlig en af de allermest belastende ressourcer. Som etisk råd skriver i deres materiale om emnet: ”Når du hører i nyhederne, at klimaet forandrer sig, så hænger det blandt andet sammen med, hvor meget kød vi spiser”. Det betyder ikke at maden, og en eventuel udfasning af kød, er det eneste, som kan gøres.

KFS kunne med fordel lave en sammenhængende CSR (Corporate Social Responsibility) strategi for deres lejre – og arbejde generelt. Men kød er et enkelt og effektivt sted at begynde. Lad mig her understrege, at jeg ikke er ideologisk modstander af kød. Jeg spiser det selv jævnligt. Jeg er også helt med på, at der er stor forskel på hvilken slags kød, der anvendes. Så selvfølgelig er der nuancer, som skal tages med og tænkes ind.

En bonus ved at droppe kødet og bruge flere årstidsspecifikke råvarer er, at der spares penge, som så oplagt kunne bruges på at øge kvaliteten og andelen af økologi.

5. Vi, der kender Gud, bør gå forrest

og Haven har omfattende CSR strategier og arbejder aktivt for at mindske deres klimaaftryk. Det er fantastisk – og jeg undrer mig nogle gange over, at vi kristne er så fodslæbende på det her område. Egentlig burde vi vel være forrest. Vi har trods alt kendt til både menneskers værdi og ansvar siden skabelsens morgen.

Horne manitestet Og så til slut et konkret eksempel. På Horne efterskole har man stort set fjernet kød fra menuen for ”jorden, klimaet og kvalitetens skyld.” Det har, sammen med et fokus på lokale årstidsbestemte madvarer, givet økonomisk råderum til at købe mad i bedre kvalitet. For at holde fast i linjen har køkkenchef Uffe Truelsen forfattet følgende lille manifest, som KFS kunne lade sig inspirere af.

-

Vi skal aldrig miste lysten til at lege med maden Vi skal blive ved med at udfordre elevernes smagsløg Vi skal blive ved med at lave maden fra bunden Vi skal fortsat blive bedre til at bruge værdsættendekommunikation Vi skal have en vægtandel på mindst 90 % økologisk og/eller lokalt producerede råvarer Vi skal stadig blive mere ansvarlige mht. affaldssortering Vi skal forsætte med primært at bruge årstidens råvarer Vi skal nedsætte køkkenets madspild og udledning af CO2 lidt hver dag

Velbekomme!

Kilder

- www.unhcr.org/climate-change-and-disasters.html - www.footprintnetwork.org - kortlink.dk/etiskraad/rsmf - www.horne.dk/det-faglige/hornemad/ hornemanifestet

En stor del af det ovenstående er allerede blevet mainstream.

Mange af de store danske festivaller som Roskilde, Northside I TIDEN

27

Portræt Christina Røjkjær Larsen, Uddannet fra Hotel- og Restaurationsskolen Nuværende arbejde: Kokkeriet, Kronprinsessegade 64, København Eget firma, Det Glade MadBud, leverer mad til selskaber, herberger og væresteder.

Hvorfor valgte du at blive kok?

Jeg valgte at blive kok, fordi jeg altid har interesseret mig for mad. Jeg syntes, det er spændende, hvor de forskellige madvarer kommer fra. Jeg fandt til gengæld ud af under læretiden, at det at være kok ikke kun kræver at man har en interesse for mad, men også at man er klar på det benhårde arbejde og de ofte lange arbejdsdage med begrænset fritid.

Hvad er den største glæde ved jobbet som kok?

Når man kommer ind med en tallerken, og gæsten sidder fuldstændig målløs over det kunstværk, de får præsenteret. Det gør, at hele dagen har været det værd.

Glæden ved at give en oplevelse for livet, noget folk kan tænke tilbage på med glæde.

Hvad er de største udfordringer?

De lange timer, og når noget går galt, og retten ikke bliver, som man havde tænkt sig. Jeg har ofte haft perioder, hvor jeg har arbejdet fire dage i streg,16 timer om dagen. Når man når til fjerde dag, er man kvæstet. Jeg arbejder ikke ligeså hurtigt, min reaktion på stress og mangel på søvn er, at jeg bliver glemsom og nemt taber ting, og det går jo også ud over mine kolle-

28

TEMA

gaer. Så en udfordring er at skulle blive ved med at yde på et højt niveau.

Hvordan kan din tro bidrage til, at du bliver bedre til dit fag?

Jeg ved ikke, hvordan jeg ville have gjort uden min tro. Jeg lovsynger ofte Gud, når jeg føler mig presset, og hvis jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal anrette eller arbejde bedre, beder jeg ham om hjælp, og ofte ser jeg forbedring indenfor minuttet. Gud giver inspiration til udholdenhed, og oven på det oplever jeg, at når jeg tager på arbejde, hvor jeg har brugt tid på ham om morgen, så er selv mine kollegaer i bedre humør. I sandhed er der ikke noget bedre end at arbejde med Jesus ved min side.

Er der noget, du har lyst til at sige til andre, der overvejer at blive kok?

Mest af alt: Giv det en chance, selvom det er benhårdt, og du muligvis mister mange venskaber og er træt, når du endelig har fri. Til gengæld er det et af de mest kreative fag. Du får med tiden mulighed for 100% at være din egen. Det, at kunne skabe noget og se andres glæde ved det, er en ubeskrivelig god oplevelse. Du lærer dig selv at kende, for du kommer til at stå i de mest pressede situationer. Så prøv det, men vær heller ikke bange for at springe fra. ■

STiK – tilmeld dig før din ven gør det Ønsker du at starte din sommerferie på den bedst mulige måde? Så skal du i den grad overveje, om du ikke skal med på KFS’ udrustningslejr STiK: Sandheden Tro i Kærlighed.

Af Alexander V. Nielsen fra STiK lejrudvalget

Til dig, der er i gang med en gymnasial uddannelse, og som ønsker nogle gode redskaber til livet som kristen i gymnasiet. På STiK ønsker vi med fokus på trosforsvar, evangelisation og livsvandringen med Jesus at udruste dig til at leve et åbent og frimodigt liv med Jesus i skolehverdagen.

I løbet af lejren stiller vi skarpt på de udfordrende spørgsmål til den kristne tro, som du enten kan møde fra din klassekammerat i gymnasiet eller måske selv kan gå rundt og tumle med. Igennem en masse undervisning og seminarer vil vi for eksempel sætte fokus på evangeliets centrale indhold, Bibelens troværdighed, videnskab og tro, lidelsens problem, tro og tvivl og meget mere.

Der vil også være plads til personlig fordybelse- og refleksionstid.

Der er plads til 30 deltagere på STiK. Det er med til at skabe et mindre og tæt fællesskab, hvor det er muligt at lære hinanden godt at kende. Men det betyder også, at du ikke skal tøve for længe med at tilmelde dig. Lyder STiK som noget for dig? Meld dig til på kfs.dk/billet eller se mere på kfs.dk/stik Hvor: KFS’ Ledertræningscenter på Ribevej 71, Ødsted, 7100 Vejle Hvornår: mandag den 2. juli til lørdag den 7. juli 2018 Pris: 550 kroner

Påskelejr 2018:

Guds Mission: Impossible?

Er der mere i mission end som så? Det er det, vi skal finde ud af på Påskelejr 2018: Guds mission – for os – for verden.

På årets Påskelejr lægger komitéen op til at gå i dybden med at forstå Gud og hans mission, for hvad er det egentlig, det går ud på?

Guds mission – for os – for verden Der vil blive set på, hvordan Guds mission udvikler sig gennem Det Gamle Testamente og kulminerer med Jesus. Men det slutter ikke der, for vi skal føre arven videre.

For hvem er denne Gud, der opsøger os? Hvorfor opsøger han os? Hvordan opsøger han os? Hvordan modtager vi ham – eller modtager vi ham overhovedet? Og hvordan deltager vi aktivt i Guds mission?

Stress og studieliv Udover det vil der også være temaeftermiddag, der i år kommer til at handle om ”stress og studieliv”. Og med en statistik, der fortæller, at over halvdelen af studerende i Danmark ofte føler sig stressede, er det noget, vi som kristne også er nødt til at forholde os til og oplyse om.

Derfor er psykolog Christian Bæk blevet inviteret til at hjælpe os igennem junglen af begreber. Han vil have fokus på fakta, eksempler på niveauer af stress og gode råd om forebyggelse.

Tilmeld dig Har du ikke tilmeldt dig Påskelejr endnu? Hvis du skynder dig og får det gjort inden d. 11. marts, så får du det til den bedste pris muligt. Du finder tilmeldingen via paaskelejr.dk.

Skulle du misse seneste tilmeldingsdato, så mød op på lejren og henvend dig ved receptionen.

KFS NYT

29

Dialog frem for debat: Troshistorier i Aarhus En ærlig troshistorie skabte en stemning med åbenhed og tryghed, da Aarhus Gym-KFS tirsdag aften inviterede studiekammeraterne til "Skepsis".

Af Tina Harregaard Lauridsen, 3K studerende og praktikant i KFS

Omkring 40-50 mennesker var mødt op tirsdag den 30. januar til en aften med fokus på troshistorier.

Anledningen var aften nummer to i eventserien ”Skepsis” arrangeret af Aarhus Gym-KFS. Og denne gang havde man inviteret Jeanette Roager, som studerer psykologi på Københavns Universitet.

Den troende: en personlig troshistorie Jeanette fortæller, hvordan hun oplevede en gymnasietid, hvor samtalerne med vennerne primært omhandlede overfladiske ting. Det ærgrer hun sig stadig over, og opmuntrer de lyttende gymnasieelever til at lade deres egne venskaber gå dybere.

Efter oplægget og snak ved bordene åbnes der op for, at gymnasieeleverne kan stille spørgsmål til Jeanette. Det bliver til 22 spørgsmål. Størstedelen af spørgsmålene er af personlig karakter enten for Jeanette eller for den spørgende.

En stemning af åbenhed Der blev skabt en tryg og åben atmosfære, hvor også KFS’erne følte sig frimodige nok til at søge råd og svar på deres egen personlige undren. ”Ofte bliver oplevelsen liggende i folks tanker de følgende dage, og så kommer de tit med opfølgende spørgsmål, som de har tænkt over. Så det har givet mig en naturlig overgang til et åbent forhold om tro med mine klassekammerater,” siger Niels Peter Christensen, bestyrelsesmedlem ved Aarhus Gym-KFS. Læs hele reportagen på kfs.dk

30

KFS NYT

Ny lejr:

Hørt! Af Gud og mennesker Har du hørt om KFS’ nye lejr, som kommer til at blive afholdt d. 13-15 april? Lejren hedder ”Hørt! af Gud og mennesker” og sætter fokus på det at tage sig af sig selv og andre.

Af Fredrik Back-Svendsen fra Hørt! lejrudvalget

Vi lever i en del af verden, hvor der er masser af forventninger og pres på os fra alle sider. Det kan være svært at navigere i, og der kan være mange udfordringer, som man ikke kan finde sig selv og Gud i.

Hørt! er en lejr, som ønsker at give dig viden og redskaber til bl.a., hvordan du kan lære dig selv bedre at kende, stille de gode spørgsmål og lytte til dine venner, være i forpligtende relationer og hvilke Gudsbilleder man kan have.

Hørt! bliver en weekend, som kommer til at indeholde undervisning, seminarer, fritid og aktiviteter, masser af hygge, gode snakke og samvær med Gud og andre deltagere. Det bliver en lejr, hvor du kommer til at kunne slappe af og nyde fællesskabet med de andre deltagere, men også får en masse med hjem til din hverdag og vennerne.

Lejren er for dig, der går på HHX, HTX, STX eller HF, og som synes, at indholdet af lejren lyder spændende og relevant for dig.

Lejrprisen er 150 kroner, og der er kun 30 mulige deltagerpladser, som allerede er begyndt at blive booket – så skynd dig at tilmelde dig.

Du finder mere information om lejren og tilmelding på KFS’ hjemmeside under lejre eller på Facebook i gruppen ”Hørt! af Gud og mennesker”.

På !

mave Af Julie Kofoed Pehrson, Program- og Kommunikationsmedarbejder, julie.pehrson@hotmail.com

Til Tros redaktion udfordrede Julie til at faste nogle dage fra mad.

Hun sagde ja.

Min mave rumler. Prøver at ignorere dens krumbøjninger, indre saltomortaler og plagen om en rugbrødsmad. Jeg siger velsignelsen for mig selv, leder efter den rette stemning. Lukker øjnene. Slår op i Salmernes Bog. Vent på Gud!, står der.

Vent på Gud! Okay, jeg venter. Og venter. Forventer. Tankerne flyver, har svært ved at bundfælde sig på kommando.

Da jeg blev spurgt om at skrive en artikel om at faste fra mad i Til Tro, var min første tanke: Havde de dog bare spurgt mig om at faste fra Facebook, alkohol, sukkerholdige sager, så havde jeg ikke tøvet et sekund. Men mad? Er der noget, jeg sjældent springer over, er det et måltid. For mig er mad vigtig benzin, en nydelse. Så hvorfor afstå fra noget, som er godt for kroppen og sanserne, vigtigt for at man kan klare dagens opgaver? En unødvendig plage, tænkte jeg umiddelbart.

Jeg har boet og rejst meget i lande, hvor mad ikke er en selvfølge. Hvor folk tager til takke med det, de kan få fingrene i. Lande hvor maden for nogles vedkommende ikke plukkes fra et træ, rykkes op fra jorden eller den lysende køledisk. I TEMA

31

stedet kommer den direkte fra skraldespanden eller fra en forbipasserendes nåde og rest af en sandwich.

Jeg ved, at mad ikke er en selvfølge her i verden. Men mad er en selvfølge for mig. Jeg får mit daglige brød og har både råd og ressourcer, Netto og Irma rundt om hjørnet.

Netop fordi mad er en selvfølge, en indlejret rutine, giver

Det var sundt at udfordre den knurrende mave, lade mig mærke sult uden at gribe ud efter føde som det første. Holde igen, erstatte måltidet med tid med Gud. faste mening. Det var sundt at udfordre den knurrende mave, lade mig mærke sult uden at gribe ud efter føde som det første. Holde igen, erstatte måltidet med tid med Gud. Et åndeligt kosttilskud. Det gjorde, at Gud blev en del af min dags rytme og ikke udskudt på ubestemt tid, hengemt til et hul i kalenderen.

At finde ind i bønnens have Min faste fandt sted over seks dage, hvor jeg undlod at spise mellem solopgang og solnedgang – med en enkelt undtagelse. Efterårets gang hen mod vintertid kom mig i møde.

Alligevel må jeg sige, at der føltes langt til aftensmaden, 32

TEMA

da morgenyoghurten var indtaget. Tiden omkring frokost brugte jeg i stedet på bøn og stilhed med Gud, læsning i bønnebøger, danske salmer og Bibelen, især Salmernes Bog. Små rituelle handlinger hjalp mig med at komme i stemning. Den pensionerede svenske biskop, Martin Lönnebo, taler om at gå ind i bønnens have, som når muslimerne beder i retning mod Mekka. Jeg tror, at det rituelle kan gøre det åndelige lidt mere konkret, give det et rum, en form, en skærmen fra det der optager hverdagen. I mine fastestunder fandt jeg derfor et roligt sted i min lejlighed, en gulvplads med kig til væggen, så øjet kunne finde hvile. Jeg tændte et lys og havde et postkort som altertavle: en due i dybe farver, med søjler af lys.

Jeg startede ofte med at sidde lidt i stilhed, inden jeg lod ord tage plads gennem læsning og bøn.

Min fasteperiode var mit yderst beskedne bidrag til den gruppe mennesker, der verden over faster og holder ud i langt flere timer, flere dage, under højere temperaturer. Men det var alligevel en markant udfordring for mig, og noget jeg ikke havde prøvet kræfter med før. Jeg havde mindre energi, men det gav mig et indblik i, hvad en tid med faste kan gøre.

Kunsten at gå glip Vent på Gud! Dét er vi ikke altid så gode til i dag. At vente.

Det er tid, der helst skal fyldes ud. Så vi tjekker Facebook,

lader fingrene glide over skærme, så vi får adgang til verdens brændpunkter og efterårets nye tøjkollektion. Vi sætter ventemusik på, alt imens der tælles ned til, at det er vores tur til at blive ekspederet.

Selv er jeg god til at udfylde min hverdag med gøremål, med to do’s og lyster. Skærme tjekker jeg af pligt, af nød, flygtigt eller nærstuderende. Jeg er god til søge inspiration, søge oplevelser, søge underholdning, søge svar, søge alt muligt.

Mindre god er jeg til at afstå, til at lytte og lade ting bundfælde sig. Især i min hverdag, hvor behovet oftest føles størst.

En periode med faste i form af tid med Gud kan være et bud på en praksis, der hjælper til et gearskifte, som udfordrer tempoet og behovet for at søge og finde svar.

I stilhedens efterslæb For en del år siden var jeg på en todages sejltur i et smukt net af fjorde i området Doubtful Sound i New Zealand. På andendagen nåede vi en blindgyde i flodernes forgreninger, og kaptajnen slukkede motoren. ”The sound of silence”, sagde han. Der indfandt sig en ro, og nye lyde dukkede op.

Lyden af fastlandet, af liv der piblede frem inde fra skovbunden, og som indtil nu havde været camoufleret af motorens tomgang.

I fasten erfarede jeg, hvordan stilhed og tid med Gud kan stille en sult, jeg ikke altid mærker eller hører ligeså højlydt

som min maves frokostrumlen. Flere gange oplevede jeg, at tiden gik på umærkelig vis, så der pludselig var gået en time, mens jeg havde siddet med lukkede eller læsende øjne. Den

Mine frokostaftaler med Gud gav en konkret oplevelse af, hvad tid med Gud kan gøre. I al sin enkelthed. Lyden af stilhed har noget at fortælle. afventende ro fik en værdi i sig selv. Nogle gange oplevede jeg et særligt nærvær. Eller en efterfølgende fornemmelse af, at stilheden havde givet mulighed for, at en tanke eller bekymring kunne synke til bunds, at der var tid til at lade en anden end mig selv tale.

Fasten inspirerede mig til at prioritere mere tid med Gud; skabe rum for lydløshed, lydhørhed og hvile. Jeg fik lyst til at få det ind som en rutine, se det, som noget jeg behøver: et brændstof, et kosttilskud, et vigtigt vitamin. Mine frokostaftaler med Gud gav en konkret oplevelse af, hvad tid med Gud kan gøre. I al sin enkelthed. Lyden af stilhed har noget at fortælle. Ikke nødvendigvis i selve øjeblikket og hver eneste gang. Men nogle gange viser der sig en retning, en bønhørelse, en ordløs vejledning i det, der følger efter. Der sker noget i stilhedens efterslæb. ■ TEMA

33

Endnu mere studentermission: KFS' særlige fokus i 2018-2020 KFS præsenterer nyt særligt fokus i arbejdet indtil sommeren 2020. Vi vil i denne periode identificere, udruste og mobilisere flere kristne studerende på videregående uddannelser.

Missionen er altid den samme i KFS: At studerende forvandles af evangeliet og engagerer sig i studieverden, kirke og samfund til Guds ære.

Tallene viser, at KFS har cirka 1.000 gymnasiale studerende engageret på studiestederne – mens antallet på videregående uddannelser kun er cirka 250. Derfor vil KFS i perioden 1/1-2018 – 30/6-2020 have et særligt fokus på at identificere, udruste og mobilisere flere kristne studerende på videregående uddannelser til missionalt engagement på deres studiesteder.

Vi vil forfølge dette mål ved:

… fortsat at have et stærkt fokus på grundlæggende, Jesus-centreret forkyndelse og undervisning i vore fællesskaber og på vore lejre.

De gode nyheder om hvad Jesus har gjort for os, står altid og i alle ting centralt i KFS. Også her. Evangeliets skønhed drager os og driver os. Man kunne synes, at det giver sig selv, men her vil vi så alligevel gerne understrege det åbenlyse.

… at skabe en bedre sammenhæng mellem gymnasiale og videregående studier for de studerendes missionale engagement på deres studiesteder.

Med et særligt fokus på de videregående uddannelser trapper vi ikke indsatsen ned på de gymnasiale uddannelser. Tværtimod vil vi på gymnasierne bl.a. integrere nogle af de events, vi laver på videregående studier, og i det hele taget sikre en bedre introduktion og overgang til KFS på videregående uddannelser, så engagementet bevares.

34

KFS NYT

… at engagere de lokale kirker i studiestedsmission.

Vi ser for så vidt KFS som kirkens forlængede arm ude på studiestederne, men vi vil egentlig gerne have hele kroppen mere med.

Vi finder det derfor oplagt at udforske lokale muligheder for partnerskab med menighederne omkring vores fælles ansvar for et missionalt engagement på studiestederne.

… at udruste kristne studerende til at fortælle de gode nyheder og deres egen historie med Jesus.

Har vi faktisk svar på hånden, hvis nogen spørger, hvad det centrale i den kristne tro er? Vi vil lave workshops, hvor målet er kort og enkelt at kunne fortælle de gode nyheder og sin egen historie med Jesus.

… at udruste kristne studerende til at læse i Bibelen med deres medstuderende.

Hvis Gud faktisk taler til mennesker gennem Bibelen, så må det være oplagt at læse i den sammen med andre. Men hvordan? Vi har pr 1. februar 2018 ansat en ny medarbejder, som skal arbejde specifikt med dette.

… at intensivere brug af dialogsøgende events.

Vi får god respons på events med relevante oplæg om eksistentielle emner med efterfølgende plads til spørgsmål og samtale.

Derfor vil vi intensivere brugen af disse events.

Generalsekretær Christian Rasmussen siger: ”Jeg synes, at medarbejderstaben i løbet af efteråret har fået udviklet en spændende strategi for implementeringen af det særlige fokus, vi har fået udstukket af bestyrelsen, og jeg glæder mig bare til at skyde det af.”

Forsvinder ikke som røg Tørt brød og én slags fisk, det må være det, man kan forvente, siger du, og jeg kan godt huske, hvordan det føles at tænke, at verden ikke er så stor, som man ville ønske, man turde drømme. Tre kiks og et lille stykke ost, fire fornuftige skiver og de samme rytmer, som naboerne spiller til begge sider, så ingen bliver forskrækkede og siger, at den slags dans ikke tæller i systemet. Det er bare så svært at få til at rime på udtryk som kom alle i der løber et maraton hver dag, her er danskvand med citrus og hvile og kom I der længes, her er det bedste, det allerbedste, vin og kærnemælk, drømme, sne og tårer, de ægte af slagsen kom, jeg er mellem linjerne, i dit åndedrag, jeg er der hvor du trækker mobilen frem, fordi du er rastløs, jeg forsvinder ikke som røg kom du må gerne læne dig fremad, gerne svæve i frit fald, her er fede retter, du må gerne længes, du må gerne lave en mærkelig lyd verden går ikke i stykker af, at du står ved, at den lige faldt sammen uendeligheden rækker bagud fremad indad og ud, her er jeg i dig og du i mig

Af Dorte Kappelgaard

35

Refleksion:

At have, at få, at give – en mærkværdig brevveksling Til Tro kan ikke forklare de mystiske og muligvis akavede omstændigheder denne brevveksling blev til under, men vælger alligevel at trykke korrespondancen i sin helhed.

Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, mikkelhaahr@gmail.com

Kære Mikkel

Du har et tilbagevendende tema i dit liv, som du med jævne mellemrum har brug for at tage op, og derfor har jeg besluttet mig for at skrive et brev til dig. Kære Mikkel, kære mig selv, lad os tage en snak om gavmildhed og mangel på samme.

Du ejer mere end de fleste. Du har fast bolig. Får penge fra den fornemme pulje Statens Uddannelsesstøtte - endog med et ekstra tillæg. Du har ikke mindre end to studiejobs, hvoraf det ene giver den monumentale vikarløn, som giver skoler overalt i landet underskud i årsregnskabet. Og så lever du forresten i et land, som i følge The Legatum Prosperity Index er verdens syvende rigeste, hvis du skulle være i tvivl.

Du lever godt. Rigtig godt endda. Du abonnerer på flere streamingtjenester og har et barskab med mere end ti skotske, singlemalt-whiskyer. Du spiser godt og har i denne uge handlet i Irma to gange, fordi det var nemmere end at tage i Fakta.

Når du oplister, hvor meget du har, på denne måde, gør det dig så ikke ret overvældet? Bliver det faktisk til en klam følelse af dårlig samvittighed? Får det dig til at blive i tvivl om, om du prioriterer dine penge ordentligt?

Kærlig hilsen Mikkel Kære Mikkel

Tak for dit fine brev. Du har nogle skarpe pointer, men jeg har et par kommentarer til dig. Den fine opremsning af ting, du har, mangler noget fuldstændig vitalt. Et perspektiv, som ændrer det hele. Når du skriver “alle de ting, du har”, mangler der et udsagnsord: fået! Alt det, du skriver om, er ikke kun noget, du har, det er noget, du har fået. En gave, du er blevet givet af din helt igennem gode far, som stoler på, at du vil bruge gaverne ordentligt. Din gode far, bedre kendt som Gud, ønsker ikke din dårlige samvittighed. Nej, han ønsker taknemmelighed.

Taknemmelighed gør dig glad. Den gør dig bevidst om, hvor heldig du er. Og når taknemmeligheden virkelig trænger ind, forvandler den også dit hjerte. Jeg får lyst til at parafrasere én af vores fælles store helte: Rejs dig, tag din dårlige samvittighed og gå! Og gå frimodigt imens du priser Gud! Kærlig hilsen Mikkel 36

Kære Mikkel

Tak for hurtigt svar. Jeg har læst dit brev grundigt, og jeg har besluttet mig for, at jeg rigtig gerne vil gøre noget ved det hele. Jeg vil være taknemmelig, og jeg er jo også taknemmelig. Jeg synes dog, jeg mangler en lidt mere konkret forklaring på, hvad det betyder “at taknemmeligheden forvandler mit hjerte”.

På forhånd tak.

Kærlig hilsen Mikkel Kære Mikkel

Når jeg læser mit svar, kan jeg godt se, at det gik lidt hurtigt. Jeg har teologien på plads. Jeg har både læst og hørt meget om dette emne, men jeg må indrømme, at jeg faktisk også har svært ved at gøre det til mere end velmenende ord.

Men lad mig alligevel give det et skud.

Du har det godt. Hvad angår velstand, har du det faktisk så godt, at det næsten giver dårlig samvittighed at opliste dine privilegier. Du ved, at denne følelse skal transformeres til taknemmelighed, og nu hvor du oplever taknemmelighed, ved du ikke helt, hvad du skal stille op med den. Jeg tror, det er helt naturligt.

Jeg synes, du skal kigge din liste igennem, og overveje, hvad de forskellige ting gør ved dig. Er der noget på listen, som afslører, at du investerer din tid eller penge i noget, som ikke gør dig godt? Trækker streamingtjenesterne dig ned i et ukonstruktivt hul af binge-watching, som får dig til at vælge dine medmennesker fra? Eller giver de dig et rum for hvile og refleksion, som måske endda bliver delt med andre? Du kender dig selv bedst.

Så vil jeg også foreslå, at du leder efter ting på din liste, som i sig selv er gode og gør godt, men som du måske kan gøre noget endnu bedre med. Den gode mad fra Irma for eksempel. Husker du at dele den med andre? Som jeg ser det, skal taknemmelighed helst gå i hånd med gavmildhed. Jeg tror, gavmildhed er en tillært egenskab, som du ikke skal vente på kommer dumpende, men bare springe ud i og lære hen ad vejen.

Og så tror jeg, du skal turde at systematisere al din SU, vikarløn og mere eller mindre surt tjente penge. Princippet om at give 10% af det, du ejer, er jo virkelig smart. Men prøv at tænk på dem i et gavmildhedsperspektiv! De 10% er ikke et stift, obligatorisk beløb, du skal give afkald på, for at kunne have det sjovt for de resterende 90% - de er et redskab til at lære at være gavmild. Lige meget hvor rig eller fattig du er, kan du altid undvære 10%. Organisationer, der bliver båret af gaver, vil altid hellere have et jævnt beløb fordelt udover et helt år frem for et tilsvarende beløb givet på årets sidste bankdag. Det giver dem mulighed for at planlægge og tænke stort. Så giv, og giv systematiseret.

Det var lidt at starte på.

Kærlig hilsen Mikkel Kære Mikkel

Det er taget til efterretning, og jeg får faktisk frimodighed til at opfordre de mange studerende, jeg kender, til at give hele det her gavmildhedskoncept et skud til. Jeg oplever tit, at SU bliver et helle-kort, og når man så engang er rig og færdiguddannet kan man tage hul på gavmildheden. Hvis det virkelig er en tillært egenskab, er det jo aldrig for tidligt at gå i gang.

Men det er så ekstremt svært at snakke om penge, så jeg skal lige finde ud af, hvordan jeg gør det på en ordentlig måde.

Nogle forslag?

Kærlig hilsen Mikkel 37

Tegn, betydning, tro

38

Nadveren er kirkens kærlighedsmåltid.

Luther forstår nadveren som brød og vin, men også som Jesu kød og blod. Når vi nyder det måltid, bliver vi hvad vi spiser: Hans legeme.

Marburg 1529. Der er indbudt til en religionssamtale mellem to hovedskikkelser i Reformationen, Martin Luther og den schweiziske reformator Ulrich Zwingli. De er vidt uenige i forståelsen af nadveren. For Zwingli er nadveren et mindemåltid, for da Kristus er i himlen ved Guds højre hånd, kan han ikke være til stede i nadverens brød og vin. Man ser Luther for sig; han slår i bordet og råber: ”Est” – ”Dette er (est) mit legeme.”

For Luther er Kristus til stede i nadverens brød og vin; vi modtager ham virkeligt. Ordene, som Jesus udtalte ved nadverens indstiftelse, er sande og til at stole på. Nadveren er et sakramente. Et sakramente konstitueres af tre dele: tegnet, betydningen og troen på disse to; der må være noget ydre og synligt, man kan tage at føle på; der må være en åndelig betydning. Men uden troen får man ingen glæde af sakramentet. Troen retter sig mod Jesu ord og handling. Det er derfor, Luther slår i bordet overfor Zwingli; Jesus har selv sagt ordet ”est” (= ”er”); derfor er brødet hans legeme.

Luther oversætter Jesu ord ”Den nye pagt ved mit blod” således: ”Det nye testamente ved mit blod”. For nadveren er Jesu sidste vilje eller løfte forud for hans død; nadveren er, hvad han vil efterlade os med sin korsfæstelse, ”et evigt testamente i hans eget blod til syndernes forladelse”. Kristus er testamentets giver, og vi er dem, som får gavn af testamentet,

da vi er hans arvinger. Testamentets indhold er Kristi ord: Det er mit legeme og blod. Seglet på testamentet eller den gyldige underskrift er ”brød og vin og derunder hans sande legeme og blod”. Arvegodset er syndernes forladelse og evigt liv. Citaterne er fra en sermon, dvs. prædiken om nadveren.

Betydning og tro Nadverens betydning eller indhold er de troendes fællesskab. Og her er Luther konkret og kropslig. Der er ligefrem en diakonal side af nadveren. Luther knytter her til ved, at nadveren oprindeligt var et måltid, og at det i oldkirken blev en praksis at holde et agape-måltid – kærlighedsmåltid – efter nadveren, hvor de fattige kunne mættes.

Nadveren er fællesskab med Jesus Kristus i hans lidelse og liv, men også med vore medtroende i deres liv og nød.

Nadveren handler om at dele liv og nød med Kristus og vore medtroende. Vi viser Kristi kærlighed ved at hjælpe hans trængende søskende. Luther citerer derfor i en af sine prædikener om nadveren Paulus’ ord om at bære hverandres byrder. Nadveren betyder, at Kristus og kirken bliver ét kød, idet vi deler alt med hinanden og med Kristus. Vi bliver ét med hinanden i nadverens fællesskab, vi forvandles i kærlighed. Nadveren peger frem mod historiens afslutning, hvor Kristus dræber synden i os og gør os lige med sig, og hvor vi forenes også med vor næste i kraft af den samme forvandlende kærlighed.

Troen modtager, hvad sakramentet giver. Her afviser Luther alle spekulationer om, på hvilken måde brødet bliver Kristi legeme og vinen hans blod. Luther lægger vægt på troens frugt, ikke mindst glæde i hjertet og et fællesskab med alle, som udelukker had og vrede, for kærlighedens og enighedens sakramente kan ikke tåle splid og uenighed.

Luthersk nadverpraksis Luther fremfører i skriftet ”Den tyske messe” dette kriterium på en ret nadverfejring, idet han bruger ordet ”messe” om nadvergudstjenesten. "Jo nærmere vor messe nu er Kristi første messe, des bedre er den uden tvivl, og jo fjernere derfra, des flere farer rummer den." Det er ikke de menneskelige skikke, der er afgørende for, om nadverens indhold kommer

Nadveren betyder, at Kristus og kirken bliver ét kød, idet vi deler alt med hinanden og med Kristus. Vi bliver ét med hinanden i nadverens fællesskab, vi forvandles i kærlighed. til ret udtryk, men om menigheden holder nadver som Jesus og apostlene.

For Luther var idealet en enkel nadverfejring med taksigelsen og nydelsen af Herrens legeme og blod som de centrale stykker, ja uden dem var der ikke tale om en nadver efter Herrens indstiftelse. For Luther bestod messen af nadverfejringen, men også af en ordets tjeneste med prædiken. Kristus TEMA

39

bliver prædiket i messen med vægt på hans lidelse og nåde.

Derved opmuntres menigheden til at elske Kristus, håbe og tro på ham. Prædikenen bliver til at tage og føle på gennem sakramentets ydre tegn, brød og vin. Nadver og prædiken gør troen stærk, så vi ikke mister modet på grund af synd, lidelse, død og helvedes magt.

En bibelsk nadverfejring Selvom Luther ønskede at gå tilbage til kilderne i genskabelsen af en evangelisk gudstjeneste, så han ikke klart sammenhængen mellem nadver og den jødiske påske og forstod derfor heller ikke taksigelsesbønnen som det betydningsbærende element. Jesu befaling Prædikenen bliver til at tage og føle om “at gøre dette” reduceredes på gennem sakramentets ydre tegn, i de lutherske kirker ofte til en oplæsning af indstiftelsesorbrød og vin. dene, men det er alt, hvad Jesus gjorde i den nat, han blev forrådt, som skal gøres. Jesus gjorde fire ting, som efter min mening skal være med i en bibelsk forankret nadverhandling.

Han tog brød og vin, og det forudsætter at brød og vin er bragt til bordet eller blevet rakt til ham. Dette svarer til, at nogle menighedsmedlemmer bærer brød og vin frem til alteret som indledning til nadverhandlingen, hvor præsten tager imod dem. Brødet og vinen repræsenterer den skabte verdens virkelighed, naturen og de gaver, Gud skænker os gennem skaberværket, og brød og vin er udtryk for vort arbejde med at udfolde det skabtes potentiale. Vi bærer skabningen og os selv frem til Gud. Jesus takkede for brødet og vinen. Her er det vigtigt at bruge en nadvertaksigelse, som i lighed med det jødiske påskemåltid rummer tak for skabelsen, for frelsen og en bøn for verden. Når vi siger tak for Når vi siger tak for skabelsen, bryder skabelsen, bryder vi med en forbrugerisk omgang med naturen. vi med en forbrugerisk omgang med Men takken sker i en bevidsthed naturen. om, at den skabte verden og menneskenes verden ikke er hel; derfor takker vi, at Guds Søn blev menneske i Jesus Kristus for at genoprette skabningen og befri os fra syndens magt.

Jesus brød brødet. Og det må vi også gøre. Derfor vil det være godt med ét stort brød, som brækkes i mange små stykker, så vi forstår, at ligesom de mange stykker er ét brød, er vi også ét – Jesu Kristi legeme.

Til sidst gav Jesus disciplene brød og vin. Vi deler hans legeme og blod under brød og vin med hinanden. Dermed forstås, at vi kun modtager frelsens gave ved at ligne Jesus i at tjene hinanden og dele livet og hans gave med hinanden.

Når vi hører Kristi Ord over brød og vin: ”mit legeme” og ”mit blod”, sker der en forvandling for øjnene af os og med os. Brødet og vinen er brød og vin, men også Kristi legeme og blod, så at vi modtager ham, når vi nyder nadveren, og vi bliver, hvad vi spiser: Hans legeme. Sådan peger nadveren på skaberværkets og frelsens fuldendelse, at alt er skabt ved Kristus for at blive ét i ham. ■ 40

TEMA

VI YDER MERE for din ejendom

Vores speciale er at hjælpe med din investering i byejendomme!

Vi hjælper gerne med at finde den rigtige ejendom at investere i og efterfølgende passe den for dig.

Du kan medvirke i det omfang du har lyst til at deltage i ejendommens drift. Normalt tager vi os som minimum af administrationen af ejendommen, dvs. håndtere kontakten til lejerne, opkræver den rigtige leje, laver regnskaber osv.

Thyrasgade 4• 8260 Viby J t. 20 40 74 20 dacas@dacas.dk dacas.dk

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 Apoteker Troels Ingemann

www.frederiksborg-apotek.dk

Åbent alle dage i året kl. 8-21

Økonomi:

Fantastisk økonomisk vitaminindsprøjtning KFS går ud af 2017 med et overskud på 2.2 mio. kr. Det er unægtelig et usædvanligt årsresultat i KFS og skyldes naturligvis ekstraordinære omstændigheder.

Af Lars Bjerregaard Pedersen, sekretariatsleder i KFS, lars@kfs.dk

I 2017 solgte KFS en lejlighed i København, da det var et gunstigt tidspunkt, og lejligheden ikke indgik i KFS-aktiviteter. En helt fantastisk vitaminindsprøjtning til KFS. Bestyrelsen vil som tidligere annonceret henlægge overskuddet for 2017 til to projektpuljer, hvor der afsættes 1 mio. kr. til projektmidler, der kan løfte KFS-arbejdet i den aktuelle satsningsperiode 2018-20. Desuden vil bestyrelsen prioritere op til 1 mio. på hhv. ophobet og fordelagtigt fremskyndet bygningsvedligehold af LTC og forstanderbolig. Et byggeudvalg nedsat af bestyrelsen arbejder allerede med prioriteringen af store og små projekter. Årsresultatet for KFS, isoleret set uden avancen fra lejlighedssalget, viser et overskud på omkring 100.000 kr. Det fine resultat vidner om stor trofasthed blandt private bidragsydere,

som er det absolut bærende element i KFS’ økonomi. Det er denne stabilitet og trofasthed, der giver frimodighed og mod til at satse fremadrettet, når økonomiudvalg og bestyrelse ser på det økonomiske fundament.

I 2017 voksede antallet af medlemmer under 30 år i KFS til over 1.000. Det betyder øget DUF-tilskud i 2018 og desuden tilfalder der KFS en arv. Så med alle de mange bidrag til den samlede økonomi som KFS’ venner giver, vil der i 2018 være gode muligheder for ekstra initiativer til arbejdet med at kende Jesus og gøre Jesus kendt, som til enhver tid er det formål, økonomien skal tjene i KFS. Se flere detaljer på kfs.dk under økonomi, hvor den samlede årsrapport også vil blive offentliggjort.

KFS præsenterer nye medarbejdere KFS er klar med et nyt stærkt hold til de kommende skoleår, efter fire stillinger blev besat ved ansættelsesrunde i februar.

Når det nye skoleår går i gang, vil KFS’ere og elever på KFS’ ledertræningscenter få support og god sparring fra en række nye medarbejdere.

Ny lærer på LTC På LTC har KFS ansat Nanna Gummesen Ellerbek som ny lærer.

Forstander Jakob Højlund udtaler: ”Vi ser rigtig meget frem til at få Nanna med i lærerflokken! Nanna er godt kendt med LTC og KFS; hun har selv været elev på LTC og efterfølgende volontør for KFS. Dernæst har hun været engageret på flere KFS-lejre, og vi kender hende som en person med stor menneskelig indsigt og dømmekraft.”

Nye sekretærer i Nord- og Østdanmark I Nord- og Midtjylland er Julie Thingmann Christensen blevet ansat som sekretær med base i Aalborg. Øst for Storebælt ansættes Rebekka Barbara Friis Rasmussen som gymnasiesekretær.

42

KFS NYT

Generalsekretær Christian Rasmussen udtaler: ”I Julie og Rebekka har vi fået to unge kvinder, der først og fremmest elsker Jesus og studerende. De har deres unge alder til trods rigtig meget erfaring med studentermission.”

Studentersekretær fortsætter I stillingen som studentersekretær i Øst har nuværende medarbejder Kristian Kappel sagt ja til en forlængelse på to år.

Christian Rasmussen fortæller: ”Vi har egentlig en åremålspolitik, som betyder, at KFS-sekretærer ikke kan forlænges, men da vi vurderede, at ansøgerfeltet til stillingen ikke matchede profilen ift. alder og uddannelse, har vi dispenseret derfra i denne omgang. Så Kristian fortsætter det gode arbejde, han har lagt for dagen de seneste fem år.”

KFS’ mad KFS-leder:

Af Christian Rasmussen, generalsekretær, christian@kfs.dk

»Rabbi, kom og spis!« sagde disciplene til Jesus, da de var kommet tilbage fra byen. De havde hentet frokost til deres mester, som ”træt af vandringen” havde sat sig ved den berømte brønd uden for Sykar. Men han sagde til dem: »Min mad er at gøre hans vilje, som har sendt mig, og fuldføre hans værk« (Johannesevangeliet kapitel 4, vers 34). Nu var det ikke, fordi Jesus ikke var sulten, og bestemt ikke, fordi han ikke regnede en god falafel. Han var jo ligefrem kendt som en ”frådser”. Og han kunne i øvrigt også selv sige »Kom og spis!« til sine disciple (Johannesevangeliet kapitel 21). Jo, jo; mad er godt. En gave. Noget af det allerførste Gud ”gav” os (1 Mosebog kapitel 1, vers 29). Vi skulle have noget at leve af, og i sin kreative generøsitet gjorde han det også til noget, vi kan nyde. Mad er en gave til en sulten mave, og selv hvis man ikke er specielt sulten, kan det stadig smage som en gave. Og måske er det noget af det, Jesus udtrykker i sit svar.

Selv om disciplene uden tvivl havde opsøgt Sykars bedste hummus-pusher, så kunne det ikke opretholde og fornøje Jesus mere end det, der lige var sket. Den samaritanske kvinde var kommet til tro på ham. Hvis du har set et menneske komme til tro, så ved du, at det kan man ’leve længe på’. Der er faktisk ikke noget bedre.

Men der er tydeligvis også et mere eksistentielt aspekt i Jesu svar. At gøre hans vilje, som havde

sendt ham, var det, som Jesus handlede om. Det var ikke bare en ’side dish’ i hans liv eller lidt sødt til kaffen, men selve hovedretten.

Jeg har cirka en gang i ugen brug for lige at få banket perspektivet i mit liv på plads. Jeg tror jo, at verden kun endnu står efter syndefaldet, fordi Gud vil have sine mennesker tilbage. Jeg tror jo, at der kun er én grund til, at Jesus ikke er kommet igen endnu, og det er, fordi han ønsker, at endnu flere skal komme til tro på ham (2 Petersbrev kapitel 3).

Og hvis det kun er derfor, at jorden endnu drejer, så må det næsten også være det, mit liv drejer sig om.

Det er det, der dybest set står på menuen.

Hvordan gør vi det så? Ja, det er lige det. Den samaritanske kvinde gik ind til byen og fortalte om Jesus, og hvad han havde gjort for hende. Måske vi i virkeligheden lige skal lave et hurtigt pit-stop, inden vi går ”ind til byen” og øve os i at fortælle de gode nyheder på 90 sekunder. Og så øve os i at fortælle, hvad det så betyder for mig. Bare for os selv. Først.

Det er en del af vores særlige fokus i KFS de næste 2½ år. For Guds riges komme til os i Jesus ved hans liv, død, opstandelse og himmelfart for os er de bedste nyheder, verden nogensinde har hørt, og der er ikke noget vigtigere, noget menneske kan gøre end at blive en discipel af Jesus. Vi må kende ham og gøre ham kendt. Det er det, vi handler om i KFS. Det er vores mad.

I TIDEN

43

Magasinpost SMP · · ID-nr. 42728 · ·

“”

Måltidsfællesskabet er en af vore tidligste erfaringer: som baby ved mors bryst. Når relationen mellem barn og mor er sund og tryg, er mad og det at mættes uløseligt forbundet med erfaringen af nærhed og af at høre til – at være elsket. Sådan har Gud villet, at vores liv skal begynde; at vi som børn skal inddrikke erfaringen af at være elsket og at være i et varmt fællesskab samtidigt med, vi får mad.

Helene Holm Nielsen og Torsten Borbye Nielsen Temaartikel side 6

Støt KFS’ arbejde økonomisk Via MobilePay: 1956 Via bankoverførsel: 9402-0004054954 Via kfs.dk – klik på

STØT KFS

i toppen af siden

Du kan også blive fastgiver via hjemmesiden Vi indberetter alle gaver til SKAT, hvis vi får dit CPR-nummer 44

Hvad går pengene til?

Fx Visionsarbejdet i KFS Med et solidt økonomisk grundlag kan KFS lægge ambitiøse og langsigtede planer for sit arbejde.

Dette gør vi blandt andet med vores nye vision, du kan læse om i bladet her. Din støtte er altså direkte med til at skabe flere events på studiestederne og fortsat god udrustning af KFS’ere på vores lejre.