Til Tro #6 2015 - Familie

DU FINDER TIL TRO BAG DETTE OMSLAG

20 15

LTC-renoveringen har presset budgettet ekstraordinært i 2015 Kristeligt Forbund for Studerende

KFS kommer sandsynligvis ud af 2015 med et sekscifret underskud på grund af en stor udgift til renovering af KFS’ Ledertræningscenter, LTC. År 2015 har budt på en ekstraordinær udgift for KFS. I KFS Ledertræningscenterets 25 års jubilæumsår har bygningen, hvor LTC har til huse, gennemgået en større renovering af køkken og badefaciliteter. Det har været en særlig udgift, der har ligget i 2015.

På grund af denne ekstraordinære udgift har KFS også brug for en ekstraordinær julegave.

”Vi har holdt os helt inden for budgettet, og vi har fået rigtig meget for den million, renoveringen har kostet.

Faktum er bare, at vi ikke har fået nok til at dække udgifterne,” siger Lars Bjerregaard, der er sekretariatsleder i KFS, og som har været projektleder for renoveringen. ”Samtidigt gik vi ind i det med åbne øjne. Vi var klar over, at det er en stor udskrivning i KFS’ budget, men renoveringen kunne ikke udsættes yderligere. Selvom det svækker vores råderum, er økonomien robust nok til at klare det,” fortsætter han.

Det er særligt, de manglende fondsbevillinger, der har medvirket til, at pengene mangler, forklarer Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, der er

fundraiser i KFS: ”Ingen fonde har givet noget, selvom det var realistiske ansøgninger.

Jeg har haft kontakt til DUF, fordi man tidligere har kunnet søge om tilskud til etablering og renovering af foreningslokaler. Her fik KFS penge til etablering af sekretariatet i 2008.

Desværre var svaret, at der ikke længere er penge i fonden.”

Hun slutter dog med at sige, at KFS heldigvis har oplevet mange gavmilde private støtter og set mange kreative indsamlingsprojekter, så det forventede underskudbliver noget mindre, end det kunne have været.

Gavmilde støtter har givet en halv million udover almindeligt gavebudget Tak, kære venner!

I november har jeg sammen med resten af KFS’ økonomiudvalg ringet rundt til Robert Bladt nogle af KFS’ trofaste givere. Det gør vi hvert år, når gavebreve til KFS udløber. Generalsekretær i KFS Den øvelse giver ydmyghed, for jeg ved, at de fleste har andre og mere fornøjelige ting, de kunne bruge deres penge på. Men de vælger at bruge dem på KFS. Nogle er fyldt af taknemmelighed over, hvad de selv har fået fra Gud gennem KFS. Andre ønsker, at deres børn og børnebørn skal have hjælp til at leve med troen på Gud, mens de går i gymnasiet eller studerer.

Samtidig bliver jeg fuld af taknemmelighed over, at Gud har givet KFS så trofaste venner. Jeg tror, givertjeneste vidner om forbøn, og forbøn vidner om, at KFS er i Guds hænder.

I år har både ydmygheden og taknemmeligheden til jer KFS-venner været ekstra stor. Jubilæumsindsamlingen til renovering af LTC har indbragt Til Tro skifter layout og tænker nyt » 4 500.000 kroner ud over det almindelige gavebudget. Jeg håber, at en rigtig Indkaldelse til generalforsamling » 5 god decembergave vil lukke en del af hullet op til den million, renoveringen har kostet. Men først og fremmest ser jeg frem mod et mere normalt budgetår 750 studerende søgte sandheden til fem foredrag » 9 i 2016 med frimodighed, fordi KFS er båret af Gud og af jer.

Tema: Familie

Løssalg : 25 ,-

Gymnasielunchbar på Sankt Annæ » 10

SÅDAN STØTTER DU KFS Der er mange måder at støtte KFS med en økonomisk gave på.

Eksempelvis...

Give en enkeltgave via

MobilePay til 61 27 14 97 eller...

Overføre gaven via din bank til konto

9544-0004054954 Benytte støttemodulet på KFS’ hjemmeside, www.kfs.dk.

VÆLG DEN BLÅ KNAP I HØJRE SIDE INDTAST BELØB KLIK DIG VIDERE MED PILEKNAPPEN Her kan du også tilmelde dig en fastgiverordning og støtte KFS over længere tid!

Vi indberetter alle gaver til SKAT, hvis vi har dit CPR-nummer

STØT KFS

eller...

20 15

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Familie Til Tro skifter layout og tænker nyt » 4 Indkaldelse til generalforsamling » 5 750 studerende søgte sandheden til fem foredrag » 9 Løssalg : 25 ,-

Gymnasielunchbar på Sankt Annæ » 10

her står du

Påskelejr ryster posen

Leder

6

Far, mor & Børn

KFS'eren

17 25 29 Medier

14 Patriakalsk kaos

4 8

Fred & splid

19 23 27

Bøger

34 35

Bøn De brudte hjerters fest

Refleksioner

Generalens

Leder Manden Af Jakob Højlund, LTC-forstander, jakob@kfs.dk

I familielivet indgår der forskellige roller. En ikke uvæsentlig rolle i den sammenhæng er manderollen. Men hov, vi står med en udfordring! Hvad er en mand? Findes manden (og kvinden) overhovedet som en definerbar størrelse? Nogle vil måske mene, at det er et nonsens spørgsmål. Personligt finder jeg det højst relevant, den politiske kønsdiskurs taget i betragtning. For er køn ikke blot en social konstruktion, lige bortset fra selve kønsdelene selvfølgelig!?

Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet og den politiske diskurs præger os. Der er en grund til, at vi har velbesøgte mande- og kvindeseminarer på vores KFS-lejre, og jeg har også bemærket en del mande- og kvindegrupper i det kirkelige landskab. Disse tiltag er, efter min bedste overbevisning, et vigtigt modsvar til tanken om kønsneutralisering. Med Bibelen i hånden kan og skal vi tale stærkt og tydeligt om den gudgivne kønspolaritet – uden at presse nogen ned i for snævre båse!

Jeg undrer mig dog også over en del af kønsdiskursen inden for vores egen kirkelige fløj. Her tænker jeg særligt på mandeidealet. Manden skal være vild. Han skal ud på eventyr. Han skal være autonom. Han skal ikke bare finde, men også redde sin udkårne. Og så videre. Jeg har nogle gange siddet med en fornemmelse af en lidt usund mandeselvrealisering. En fornemmelse af et ideal, som

er løsrevet fra de mennesker, jeg møder i min hverdag. Et ideal, der mere handler om den uregerlige mand, som er holdt op med at bruge shampoo i håret og ikke længere gider tale om følelser.

Måske et lidt ekstremt eksempel, men er der noget om snakken?

Hvis der er, står vi med et problem, for Bibelen beskriver manderollen helt anderledes: ”Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den” (Efeserbrevet kapitel 5, vers 25). Ikke alle læsere af dette blad er gift, men formaningen kan sagtens overføres på det helt generelle ved manderollen: Mænd, se jeres medmennesker, og tjen dem, ligesom Kristus så mennesker og tjente dem.

I Bibelen er mandeidealet ikke løsrevet fra medmennesket, men idealet er tværtimod at se og tjene medmennesket. Det handler ikke om eventyr og et stort fuldskæg. At være mand handler først og fremmest om, at jeg ser menneskene omkring mig og tjener dem så godt, jeg kan. Og her kan jeg som mand virkelig vise initiativ, handlekraft, mod og ansvarlighed! Præcis ligesom vores frelser, der gav sig hen for os for at føre os frem for sig i herlighed.

Udgiver

Redaktionen

Tryk

Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 9544-0004054954

Studentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Lærerstuderende Mikkel Haahr Andersen Stud.scient.soc. Mathilde Mølgaard Stud.mag. i retorik Ida Esmarch Pedersen Sygeplejestuderende Rasmus Dysager Stud.scient. i matematik Janus Rønn Lind Stud.theol. Louise Høgild Pedersen Stud.mag. i retorik Malene Iversen Stud.mag. i dansk og religion Mathias Anker Kure

Øko-Tryk

Abonnement

Det koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Medlemskab koster 100 kroner.

Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

ISSN 1395-9786 Hjemmeside www.tiltro.dk Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer

Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk Layout

Henrik Elias Kristensen

6

TIL TRO · # 6 · 2015 · nyheder

Til Tro skifter layout og tænker nyt Til Tro skifter layout og tænker nyt.

I februar 2009 udkom Til Tro for første gang i sin nuværende form. Dengang var målet at lave et kristent studentermagasin med et tidssvarende udtryk. Til Tros vision har lige siden været at fremstå som: ”et personligt, livsnært, samfundsrelevant og intellektuelt studentermagasin med det overordnede mål at kende Jesus og gøre Jesus kendt?”

Den vision er vi stadig lige dedikerede på. Men hvis man vil have det samme budskab frem i en skiftende verden, må man jævnligt forny sig. Og det er præcis, hvad vi har tænkt os at gøre.

Det betyder...

Det seneste års tid har vi derfor arbejdet målrettet på en fornyelse af både Til Tros form og layout. Det opdager du, når du modtager det første nummer af Til Tro i 2016 – som udkommer i marts.

I arbejdet med det visuelle har vi allieredet os med Klaus Juul Jensen (Characterise. dk), som også var med i udarbejdelsen af det nuværende design.

Vi mener stadig, at Til Tro har en plads som trykt magasin, trods digitalisering og

sociale medier, men det har været vigtigt os satse endnu mere på kvalitet og ”lækkerhed”. Et magasin som du har lyst til at bruge en skærmfri time i sofaen sammen med.

Derfor sætter vi sidetallet op, investerer i en hård ryg, og vil fremover arbejde endnu mere med indholdet. Det betyder også, at vi sætter antallet af udgivelser ned fra seks til fire om året (marts, juni, sept. December).

Sidst, men ikke mindst, har vi arbejdet med at få magasinet til at føles som en helhed. Det betyder, at vi fremover ikke vil have en nyhedsdel og en temadel hver for

sig, men i stedet et integreret studentermagasin med tematisk fokus og med forskellige integrerede inputs fra KFS-hverdagen rundt omkring i Danmark.

Vi glæder os enormt meget til at præsentere et nyt og opdateret Til Tro for dig.

Glæd dig til marts!

Kristian Kappel Ansvarshavende redaktør og studentersekretær i Østdanmark

Klippe og klistre med KFS Klippe og klistre med KFS Den skarpe læser har opdaget, at omslaget på dette nummer af Til Tro ikke ser helt ud, som det plejer.

Vi har haft et ekstraordinært år i KFS. Et år som har budt på en masse gode oplevelser og mange velsignelser. Et af højdepunkterne var, da vi fejrede 25 års jubilæum for vores Ledertræningscenter.

I anledning af jubilæet har vi gennemført en hårdt tiltrængt renovering af vores bygning

og givet faciliteterne et løft, så huset kan fungere optimalt de næste mange år.

Indsamlingen har vist en stor gavmildhed fra vores støtter, og vi har i alt modtaget en halv million ekstraordinært til renoveringsprojektet, som vi er meget taknemmelige for.

Projektet har kostet en million, og vi har ikke fået bevilget de fondsmidler, som vi regnede med.

Desværre betyder den ekstraordinære udgift i år efter alt at dømme, at KFS går ud af året

med en sekscifret underskud.

Vi håber derfor, at mange vil bidrage med en ekstra julegave til KFS, så vi også i fremtiden kan drive det vigtige arbejde med at kende Jesus og gøre Jesus kendt på samme niveau.

På bagsiden af det ekstra omslag har vi lavet en lille model af Ledertræningscentret, som du kan klippe ud og samle. Tag et billede af den samlede model, og læg det op på KFS’ Facebookside, og giv gerne en ekstra decembergave – stor eller lille – til KFS’ arbejde.

nyheder ·· 2015 2011 · # 6 · TIL TRO nyheder

Indkaldelse til generalforsamling Bestyrelsen i Kristeligt Forbund for Studerende indkalder hermed til ordinær generalforsamling i forbindelse med Påskelejr 2016. Generalforsamlingen finder sted: Søndag den 20. marts 2016, klokken 16.00 på Skanderborg Uddannelsescenter.

Blandt punkterne på dagsordenen er valg til KFS’ Landsbestyrelse. Af bestyrelsens 15 medlemmer er syv personer på valg.

Der skal derfor opstilles kandidater til syv poster og op til to suppleanter.

Medlemmer, der har betalt kontingent for 2016, har stemmeret. Kontingentet opkræves automatisk i februar 2016. Både studerende og andre med interesse for KFS’ arbejde kan blive medlem af KFS. Medlemmer modtager Til Tro gratis, ligesom der gives rabat på KFS’ lejre. Er du endnu ikke medlem, kan du også blive det via hjemmesiden. Vælg den blå knap ’Bliv medlem’ yderst til højre i skærmbilledet.

Påskelejr ryster posen Planlægningen af påskelejr 2016 er i fuld gang, og komitéen har planer om at ændre i traditionerne.

Traditionen tro inviterer KFS til årets største lejr i påsken 2016. Det bliver på Skanderborg Uddannelsescenter den 19.-23. marts – det vil sige lørdag inden Palmesøndag til onsdag inden Skærtorsdag.

Men hvad der kommer til at ske i de, dage bliver ikke nødvendigvis ligeså traditionstro.

Komitéen, som allerede er godt i gang med planlægningen har besluttet sig for at kigge lejren igennem for at se, om de ikke kunne gøre tingene lidt smartere, lidt bedre, lidt sjovere.

Kort sagt: De gør, hvad man kalder at ryste posen.

Hvad de hiver op af den pose, må vi vente med at se, men forvent samme høje kvalitet og græsrodsfornemmelse, som du kender fra KFS-lejre.

Hovedtalerne har de dog allerede taget op af godteposen.

Generalsekretær i KFS Robert Bladt starter og slutter, og derimellem kommer deltagerne til at opleve Daniel Burgdorf, der er underviser på Luthersk Missions Højskole, og Oline Kobbersmed, der er kirke- og kulturmedarbejder i Sankt Michaelis kirke i Fredericia.

De gymnasiale studerende får undervisning af Leif Andersen fra Menighedsfakultetet, og de videregående får glæde af Nicholai Techow fra Dansk Bibel Institut.

Følg med på kfs.dk og på facebook.com/ kfsdenmark og på den andre KFS-kanaler, hvor vi vil opdatere dig, når vi kommer tættere på.

Glæd dig til Påskelejr 2016.

77

8

TIL TRO · #5 # 6 · 2012 2015 · nyheder

Velvilje og forargelse på teamperiode Når LTC’erne drager ud på teamperiode oplever de både stor interesse, og at evangeliet forarger.

Da Ledertræningscentrets elever i november tog på to ugers teamperiode, var det for at holde oplæg i religionstimer, besøge KFSgrupper og tale med gymnasiale studerende i skolernes fællesområder.

Nordteam havde i alt tyve religionstimer på skemaet, og både studerende og lærere virker glade for tilbuddet. De oplevede næsten hver gang stor spørgelyst i undervisningen. ”Vi havde tilsammen tyve religionstimer i alt. Det var meget engagerede elever, som i de fleste tilfælde var meget kvikke, og som også kunne svare på de spørgsmål, jeg havde stillet. Jeg har jo syv minutter cirka, hvor jeg skal fortælle min læsning af teksten, og der kan jeg jo bare hælde tykt på af evangeliet,” fortæller Dorthea-Emilie Vestergaard Andersen.

Men de møder også indimellem studerende, som forholder sig kritisk over for det, de tror på og fortæller om. ”Der har været nogle, der har været meget skeptiske, men jeg har ikke ople-

vet, at de har været respektløse. Dem, der har været meget meget skeptiske, har alle været meget respektfulde i deres måde at være skeptiske på,” fortsætter hun.

Daniel Solgaard overhørte nogle, der talte om deres oplevelse af en religionstime bagefter, som slet ikke kunne forstå, at Asbjørn, som holdt oplægget, kunne tro på, at Jesus virkelig døde for ham. Men det passer ifølge Daniel godt ind i det, Bibelen siger om, at ordet om korset er en forargelse og en dårskab. ”Det var i øjeblikket en ret dårlig oplevelse faktisk. Fordi så tænker man, at det virkelig er det, de tænker, hvor de inde i klassen stillede interesserede spørgsmål. Og så hører man, hvad de egentlig tænker. Men igen så ser man i Bibelen, at når mennesker møder evangeliet, så er det den reaktion, vi må forvente. Og så er det heller ikke helt skidt. Jeg tænker, at så har vi jo heller ikke lagt skjul på evangeliet,” forklarer han.

Men heldigvis oplevede LTC’erne også, at folk var meget interesserede. Fx kom der

en biologilærer hen og spurgte, om de ville deltage i en paneldebat om skabelse og evolution. Læreren var nemlig gået sammen med en religionslærer om et forløb med netop det tema.

De indvilgede i denne spontant opståede grill-en-kristen. ”Det virkede til, at de var interesserede, og der var særligt nogle, som stillede en masse spørgsmål. Der kom også nogle hen til standen i frikvarteret. Og de blev og snakkede lige indtil næste time. Så der var nogle, der virkelig syntes, det var spændende. Og biologilæreren, synes jeg også, gav udtryk for, at det var en god oplevelse,” fortæller Asbjørn Sahlholdt Nielsen.

Udover religionstimer brugte LTC’erne også tid på at besøge KFS-grupper, hvor de oplevede at kunne opmuntre dem i at mødes på studiestederne.

LTC’erne var af sted igen den første uge i december. Det var den sidste teamperiode på basisforløbet. De fleste elever fortsætter dog på overbygningen efter jul.

Hele nordteam med volontør Ole (t.v.) Asbjørn, Daniel, Dorthea-Emilie og Signe på sofaen og David på gulvet

2011 ·· ###5 nyheder nyheder · · 2015 2012 66 · TIL TRO

Samarbejde om bibelbrug Ønsket om at udvikle og fokusere flere ressourcer til bibelbrug i hverdagen er baggrunden for nyt samarbejdsforum, som KFS er med i. ”Alle de organisationer, som er samlet her, ønsker at styrke bibelbrug blandt danskere.

Så hvorfor ikke arbejde sammen om det?”, spørger Lasse Holmgaard Iversen, landsleder i Bibellæser-Ringen. Han taler om Samarbejdsforum for bibellæsning som tirsdag den 27. oktober 2015 mødtes for første gang. ”Vi er enige om, at der er behov for at inspirere til at læse i Bibelen og arbejde med, hvordan det bliver omsat til levet liv. I fremtiden kan vi i højere grad gøre det sammen og dermed forstærke og opkvalificere dette arbejde,” fortsætter landlederen.

Allerede på det første talte organisationerne om nye, fælles projekter, som de kan løse sammen. Fx en bibelbrugerundersøgelse, mere fokus på at læse i Bibelen sammen med andre, sammenhængen mellem bibellæsning og forkyndelse. Så der er nok at gå i gang med!

Carsten Hjorth Pedersen fra Kristent Pædagogisk Institut, siger om det nye samarbejdsforum: ”Jeg ser for mig – og jeg håber – at dette samarbejdsforum bliver et sted, hvor vi inspirerer hinanden og udvikler fælles initiativer,

så mange mennesker i alle aldre og livssituationer får et førstehåndsmøde med Guds levende ord i Bibelen.”

Samarbejdsforum for bibellæsning består ud over KFS af Bibelselskabet, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Indre Mission, Indre Missions Unge, Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Evangelisk Luthersk Mission, Kristent Pædagogisk Institut og Bibellæser-Ringen, som er initiativtager til forummet.

Sådan kan du låne din likviditet ud til KFS Opret et lånegavebrev, hvor du giver KFS et større beløb nu, men får skattefradrag over de næste 10 år.

Af Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, fundraiser i KFS Et lånegavebrev er anderledes måde at oprette et gavebrev på. Det er nemlig fuldt lovligt at give en større sum penge på én gang, men udskyde fradraget.

Man opretter et gavebrev på lånebeløbet og laver en aftale med KFS om tilbagebetaling af lånet over 10 år. Men i stedet for at betale lånet tilbage til giveren, konverterer KFS beløbet til et bidrag på gavebrevet. Hvert år

modtager giveren så en årskvittering på en tiendedel af lånebeløbet.

Er du i den dejlige situation at du har penge til overs, kan du overveje et lånegavebrev.

Det ekstra økonomiske råderum, du derved giver KFS, har stor betydning. Særligt efter et ekstraordinært år med ekstraordinære udgifter til renoveringen af LTC.

99

10

TIL TRO · #5 # 6 · 2012 2015 · nyheder

Discipeltræf med givende temaeftermiddag 683 lagde i alt vejen forbi Skanderborg Gymnasium, da det i uge 42 dannede rammen for årets Discipeltræf. Søndag var der temaeftermiddag om stress og studieliv.

På årets Discipeltræf var der 441 overnattende deltagere, 82 ledere og undervisere og 160 gæster i løbet af lejren. I alt 683.

Blandt andet gæstede 13 ledere fra de grønne pigespejdere lejren en aften. De kom cyklende fra Horsens i silende regn og fik hængt regntøjet til tørre inden mødet.

Efter mødet fortsatte de ud i mørket og skulle sove i bivuak. Det skulle se, hvordan forkyndelse foregår i KFS. Søndag eftermiddag holdt terapeut Ellen Esmarch Pedersen et oplæg om stress, hvile og studieliv. Vi spurgte tre deltagere, hvad de fik ud af oplægget.

Johanna Vevest Hansen, Bornholms gymnasium 1.g (til højre) Oplevede du, at det var relevant for dig?

"Ja. Og at det er noget, jeg møder omkring mig, og nogle af de ting, man godt kan mærke i sin hverdag. Altså det der med, at man har mange afleveringer for, lektier, og man skal egentlig også til LMU om aftenen, og man skulle vist også lige lave en andagt.

Jeg synes, hun ramte godt og gav nogle gode råd til os.”

Maja Kofod Pedersen, Hillerød Gymnasium 2.g (midt for) Var der noget af det Ellen sagde, som du bed særligt mærke i? ”Det var meget fedt, at hun også kom med Bibelen, hvor Gud i begyndelsen skabte verden på seks dage og hvilede på den syvende. Fordi jeg ved, at jeg glemmer det med at få hvilet ud. Og min mor siger ”du skal huske at hvile i weekenden, og ikke lave så meget,” så man efter en lang uge

lige kan slappe af. Det, synes jeg, var meget fedt at hun tog det med at det gjorde faktisk også. Så er det okay at sige nej, for Gud han hvilede.”

Line Enevoldsen, Hillerød Gymnasium 2.g (til venstre) Har du oplevet de symptomer, Ellen talte om? ”Jeg er meget utilpas, hvis jeg kan mærke, at jeg laver for meget. Og jeg kan bare mærke at min lunte er meget kortere end den eller ville have været.”

Oplevede du så, at der kom nye perspektiver på det, og nogle gode redskaber? ”Ja, det synes jeg. Fx at prøve at lade være med at sige, at man skal læse den her opgave igennem ti gange, og så måske bare læse den igennem et par gange – for det tager jo også meget tid at skulle rette sine opgaver – at alting ikke skal være perfekt hele tiden.”

Mange bøger, medlemmer og generel tilfredshed I løbet af hele lejren havde deltagerne også mulighed for at kigge forbi bogcaféen og få nogle gode bøger med hjem. Det var der mange der gjorde, og i alt blev der i løbet af lejren solgt for over 16.000 kroner.

Evalueringen viser også en meget stor generel tilfredshed med lejren, hvor cirka 98 procent svarer, at de synes godt eller meget godt om Discipeltræf 2015.

2011 ·· ###5 nyheder nyheder · · 2015 2012 66 · TIL TRO

Veritas Forum

750 studerende søgte sandheden til fem foredrag Veritas Forum formår at få studerende til at søge sandheden. I løbet af september og oktober var cirka 750 studerende mødt op til fem Veritas Fora i København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Efteråret har budt på hele fem Veritas Fora.

Veritas Forum er et universitetsevent der, giver studerende og forskere anledning til samtale om livets største spørgsmål. I alt deltog omkring 750 studerende.

I oktober havde professor emeritus i psykiatri Glynn Harrison taget turen til Danmark for at holde oplæg til det første Veritas Forum i Aalborg nogensinde om identitet. To dage inden havde han været på

Københavns Universitet og talte om neurovidenskaben og de spørgsmål den rejser i forhold til Gud. De tre septemberevents foregik i København, Odense og Aarhus, hvor den tyske professor i nanoteknologi Thomas Schimmel holdt et oplæg med overskriften ”The Big Bang and The Question of God”.

I alt mødte cirka 585 studerende op til arrangementerne, hvor lidt under halvdelen

havde et andet livssyn end det kristne.

Der var mulighed for at stille spørgsmål efter oplæggene, og det benyttede mange sig af. Det var langt fra alle, der var enige i oplægsholderen, men det er heller ikke pointen med et Veritas Forum. Idéen er at skabe et rum for at diskutere de store spørgsmål i livet i en akademisk kontekst.

Og netop det var, hvad der skete til de fem events i efteråret.

Halvvejs gennem målsætningsperioden Mange grupper og åbne bibelstudiegrupper viser de seneste tal fra målsætningsoptællingen.

Når vi kigger på den nyeste optælling i vores målsætningen, kan vi se, at vi her halvvejs i det midterste år af perioden er godt med.

Det er glædeligt, fordi det betyder, at der sker en masse gode ting i KFS i hele landet, og at mange studerende er engageret i studieverdenen.

Særlig det, at vi allerede har overgået målet i forhold til antallet af grupper, er glædeligt. Det betyder nemlig, at der er flere studiesteder i landet, hvor der er mennesker der mødes for at bede for deres studiested, invitere til fællesskab midt i studiehverdagen, støtte hinanden i tros- og studieliv og engagere sig i deres studiested med den kristne tro.

En rigtig glædeligt ting er, at vi siden sidste optælling i september har fordoblet

antallet af åbne bibelstudiegrupper – grupper hvor studerende med vidt forskellige livssyn mødes om at undersøge, hvad Bibelen i virkeligheden siger.

Vi glæder os til det nye år, hvor vi ønsker at nå endnu længere ud med vores formål om at kende Jesus og gøre Jesus kendt i studieverdenen.

2014 -

2015 - 2016 - 2017

Så langt er vi nået i dette skoleår...

96 af 93

studiestedsgrupper

103,2 procent

136 af 142

kontaktpersoner

95,8 procent

1249 af 1311

aktive deltagere

95,3 procent

åbne bibelstudiegrupper

72,7 procent

apologetiske events

54,9 procent

tværkulturelle events

66,7 procent

5 af 5 tværkulturelle fællesskaber

100 procent

8 af 11 151 af 275 6 af 9

11 11

12

TIL TRO · # 6 · 2015 · KFS’eren

KFS’eren Gymnasielunchbar på Sankt Annæ Den 19. november så den første lunchbar på et gymnasium dagens lys. Det foregik på Sankt Annæ Gymnasium, og 55 ud over KFS-gruppen mødte op.

På Sankt Annæ er der hver torsdag indlagt en studietime, som er til fri afbenyttelse for skolens elever. Torsdag den 19. november inviterede Sankt Annæs KFS-gruppe hele skolen på en lunchbar i spisepausen og studietimen.

Dialogsekretær i KFS Carsten Espersen holdt oplæg med overskriften ”Hvis Gud er kærlig, hvorfor er der så så meget lidelse?”, mens de godt 50 fremmødte blev budt på en sandwich. Bagefter var der mulighed for spørgsmål til et panel på tre mand.

Alma Berggren Smidt fortæller om eventen: Hvad tænkte du/I om det før selve lunchbaren? ”Først var der selvfølgelig en bekymring i forhold til, hvordan det hele ville forløbe, når det nu var første gang, vi skulle afholde eventen. En bekymring var, om der ville komme de 50 mennesker, som vi havde sat som mål, og ellers om hele projektet ville falde i god jord hos dem, der kom.” ”Samtidig tænkte vi også, at det er et super fedt event at afholde på gymnasiet, da unge i gymnasiealderen har flere spørgsmål, end man lige går og tror. Vi får utroligt mange spørgsmål i hverdagen, og en event som dette, hvor lidt mere erfarne trosforsvarere kommer ud, er en vildt god mulighed for at skabe opmærksomhed på kristendommen og os som KFS-gruppe.”

Hvad krævede det af jeres gruppe? ”Det krævede egentlig ikke den store planlægning udover, at vi fra starten lagde et budget, som var realistisk at holde sig inden for. Ud fra budgettet var opgaven at indsamle penge, hvilket vi gjorde ved indsamling i gruppen og med støtte fra KFS. Derudover skulle vi selvfølgelig have tilladelse til at afholde arrangementet, og vi måtte også bruge et skolemodul på at smøre sandwiches og gøre klar. Heldigvis var mange fra gruppen medvirkende og engagerede, og det er altid nemmere, når mange løfter.”

Hvordan oplevede I i KFS-gruppen, at responsen var på lunchbaren? ”Jeg har spurgt lidt forskellige folk efterfølgende, og mit indtryk er, at alle er positivt stemt omkring arrangementet. Jeg har ikke fået nogle negative tilbagemeldinger, faktisk har jeg omvendt fået en masse gode forslag fra folk, som godt kunne tænke sig, at det varede længere tid, så der kan nås flere spørgsmål."

Er det en god idé at gøre andre steder også? ”Det er en super god idé at gøre andre steder, da det er en vildt åben og ikke-påtrængende måde at få lov at fortælle om troen på Jesus på.

Vi havde egentlig ikke regnet med så mange mennesker, når det var første gang, men folk var meget tiltrukket af eventen.”

Tema: Familie Historien, litteraturen og teenageårerne bugner med eksempler på moderbindinger, faderkomplekser og søskendestridigheder - på moderomsorg, faderkærlighed og broderkærlighed (m/k).

Bibelens sider er fyldt med historier om familieintriger, slægtstavler og familiære relationer mellem troende. Men helt central står en begivenhed, hvor Guds søn forlod sin fars herlighed for at udvide den treenige familie til at omfatte alle i menneskeheden, der vil tage imod det lille barn i krybben.

God læselyst og Glædelig jul!

14

TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

Far, mor og børn At Gud er vores far, og at vi er hans børn, er indoptaget i mange kristnes sprogbrug i et omfang, hvor vi ofte glemmer, hvad det egentlig betyder, men sandheden er, at det har enorme konsekvenser for vores liv og tro.

Af Pelle Kviesgaard, stud. theol., pelle@teologi.dk Ordet ’Fadervor’ er vel nok, qua sin placering i bønnen af samme navn, gået hen og blevet det mest anvendte navn for Gud. Og som med de fleste andre bønner, så har vi med jævne mellemrum brug for lige at få genkvalificeret, hvad det er, det navn lige betyder.

Mange af os hverdagsdanskere (og hvem er ikke det minimum fem dage om ugen efterhånden) kan i stedet finde på at lægge ud med ’vor far’, og med mindre du til daglig går rundt og kalder en eller flere autoritetsfigurer i dit liv for ’fader’, så er det nok egentlig bedre. Gud er nemlig vores far! "Far" som i det første ord mange af os lærte at sige.

"Far" som i den person, de fleste af os forhå-

bentligt oplevede som en troværdig, beskyttende og udfordrende søjle igennem vores barndom og voksenliv (teenageårene glemmer vi lige her).

Der er noget utroligt vigtigt i, at Gud er vores far, som vi simpelthen aldrig må glemme eller give slip på. Nogle af os har haft perioder i vores liv, hvor det var lidt mere spændende at tale til Gud eller Herren, men ifølge den svenske præst Peter Halldorf er det en misforståelse og en fristelse at lade være med først at møde Gud som far, for så har vi allerede fået en arbejdsrelation til Gud – i stedet for den kærlighedsrelation, som altid må være udgangspunktet. Vi er nødt til at forstå – helt ind i hjertet, hvor man forstår

de ting, der er meget vigtigere, end dem hjernen kan håndtere – at vi er Guds børn, og at han først og fremmest ser på os med den omsorg og tålmodighed, som en far gør.

Først når det er forstået, må du læse videre.

Men så vil jeg også gerne pille lidt ved vores begrænsede forståelse af, hvad det vil sige, at have en guddommelig far.

Lilleprinser En ting, vi ofte glemmer, er for eksempel, at vores far er konge. Så vi er på ingen måde almindelige børn, vi er faktisk arvinger til et kongerige – prinser og prinsesser (Romerbrevet kapitel 8, vers 17) – med alt hvad der følger med der af rigdom, autoritet og an-

artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO

svar. Apanagen kan desværre ikke veksles til kroner og øre i nærmeste bank, men det bliver den på ingen måde ringere af. Det er en åndelig rigdom, som vi har fuldstændig fri adgang til, hvor end vi er.

Autoriteten og ansvaret er noget mere ligetil, selvom det stadig er noget mere åndeligt end fysisk. Det udmønter sig nemlig stadig ikke i tyende. Der er ikke tale om soldater og tjenestefolk, som man kan kommandere rundt med lillefingeren, hvis man lige føler for et bad i hamstermælk. Den her autoritet kan bedst forklares ved, at vi – som kongebørn – ved, hvem vi er, og derfor også er i stand til at hjælpe andre med at finde ud af det. Det er de færreste, der er så privilegerede.

Far og far Jeg vil tage mig den frækhed at antage, at ingen af læserne har haft perfekte fædre, nogle har måske ligefrem haft decideret dårlige fædre med al den smerte det kan forårsage. Og hvis man ellers abonnerer på Freud, så kan man jo godt antage, at det på mange måder former, hvordan vi tænker om

mig at forme en teori om, at det er medvirkende til, at jeg synes, jeg har så nemt ved at tro på, at Gud sørger for mig og har styr på det hele. Det var et positivt eksempel, men jeg kan kun anbefale, at man på godt og ondt får reflekteret over, hvordan ens jordiske faderfigurer har formet det himmelske faderbillede – og at man med bøn, åbenbaring og måske endda terapi får fundet ud af, hvad det vil sige at have den perfekte far. Så længe det er uudsagt, får det nemlig bare alt for meget magt. To klassiske eksempler er den usynlige far eller den dominerende far, som meget ofte kan spores direkte i ens gudsbillede.

Og her er man faktisk fint i forlængelse af Bibelens tradition, for den laver heller ikke andet end at revidere over for fejlende mennesker med begrænset perspektiv, hvad det vil sige, at Gud er far. Enhver, der kender lidt til mellemøstlig familiesociologi, vil ryste på hovedet over de urealistiske beskrivelser af Gud som far i Bibelen. Fx gør den fortabte søns far noget i Mellemøsten så umandigt som at løbe offentligt (Lukasevangeliet kapitel 15, vers 20) og de mere gynækologisk

Vi er nødt til at forstå […] at vi er Guds børn, og at han først og fremmest ser på os med den omsorg og tålmodighed, som en far gør.

Gud som far. Magnus Malm nævner ni forskellige eksempler, som alle kan få negativ indflydelse på vores billede af Guds som far: Den autoritære, den overbærende, den fraværende, den altid arbejdende, den kontrollerede, den uberegnelige, den grænseløse, den skrøbelige og den overbeskyttende.

Et enkelt positivt eksempel om min egen far: Hver eneste gang jeg har smidt noget væk – det være sig noter eller nøgler eller noget helt tredje, og efter lang tids søgen måttet opgive at finde det selv og inddrage min far – ja, så måtte jeg hver gang lide den tort, at han fandt det givne objekt på to minutter.

Nu har jeg absolut ingen psykoanalytiske kvalifikationer, men alligevel har jeg tilladt

kyndige har måske undret sig over, hvordan man kan blive født af en mand ( Johannesevangeliet kapitel 3, vers 3). Min personlige favorit er, da Jesus sammenligner sig selv med en hønemor (Lukasevangeliet kapitel 13, vers 34). Den eneste logiske konklusion er, at Gud ikke kan reduceres til en far. Han er nemlig mindst ligeså moderlig, som han er faderlig.

Bibelsk biologi Når det kommer til de helt præcise tekniske og juridiske aspekter af, hvordan vi bliver Guds børn, kan det godt kræve lidt højere uddannelse. Vi er nemlig alle oprindeligt født som hedninger og derfor teknisk set

adopteret ind i Guds familie, men nu springer Gud sjældent over, hvor gærdet er lavest, og det er derfor, man lige skal igennem en genfødsel for at komme med i familien.

"Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?" – kunne enhver med blot et kursorisk kendskab til jordemoderkunsten, godt få lyst til at spørge. Og så er det jo heldigt nok, at Nikodemus, en af samtidens intellektuelle, tog den for små 2000 år siden ( Johannesevangeliet kapitel 3).

Svaret er nok ikke helt stringent med naturvidenskabelig metode, men det lyder: "af vand og ånd." Det er altså dåben, der gør os til Guds børn. Ikke en bestemt mystisk bøn eller tilstrækkelig overbevisning om, at man er det eller nu tror nok, men et helligt ritual med gudgivne implikationer. Det er næsten for simpelt, men det gør det ikke mindre vildt eller stort.

Far Jesus og Far Helligånd Nu da det efterhånden er blevet etableret, hvad det vil sige, at Gud er far, kunne det være sjovt igen at gøre forvirringen total ved at inddrage treenigheden. Både Jesus og Helligånden er nemlig også en del af det her faderskab ( Johannesevangeliet kapitel 14, vers 16-18). Helligånden kan godt komme til at virke lidt som barnepigen i den her sammenhæng. Det er han overhovedet ikke, men hvis vi lige låner det utilstrækkelige billede alligevel et øjeblik, ja så taler vi altså om den seje barnepige, som lod en blive længe oppe og prøve alt muligt sejt.

Jesus gør et legitimt forsøg på at skære re-

15

16

TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

lationen ud i pap, men ender nok alligevel med at læne sig op af sin vanlige præference for det mystificerende og får sagt det sådan her: "Jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer" ( Johannesevangeliet kapitel 14, vers 20). Held og lykke med at lave det om til algebra. Det, vi skal hen i retning af, er, at er der altså er en flertydighed og gensidighed i den her relation, som ikke lige er sådan at sætte på formel. Et andet sted taler Jesus i stedet om disciplene som sine brødre og søstre og konkluderer: "For den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor." (Markusevangeliet kapitel 3, vers 35). Som kristne, der stræber efter at gøre Guds vilje, bliver man altså Jesu bror, søster eller ligefrem mor, hvis det er den type, man er.

Mor Paulus I Første Thessalonikerbrev kapitel 2, sammenligner Paulus det, han har gjort for menigheden dér, med at være en mor, der tager sig af sine børn. To vers senere kalder han dem brødre og slutter så af med at fortælle, hvordan han som en far opmuntrede og tilskyndede dem til at leve efter Guds vilje. Så selv en notorisk ungkarl som Paulus, omfavnede altså uden betænkninger det at tænke om kirken som en familie og overvejede løbende, hvilken rolle han nu skulle spille i den her familie. Til tider var han moren, der

støttede og viste omsorg, og andre gange var der brug for at han trådte i karakter som åndelig far og udfordrede og opmuntrede.

Det med at gå og se hinanden som brødre og søstre og mødre og fædre, har vi nok tabt lidt her i protestantiske kirkedanmark anno 2015. Katolikkerne har været ret skarpe på det, og i klostervæsenet har det altid haft en helt bestemt betydning, når abbedissen blev kaldt for moder. Det ligger der nemlig både en særlig autoritet, men også en omsorg i.

My brother from Denmark Af og til oplever jeg, at unge kristne genopdager det her sprog i Bibelen og begynder at gå og kalde mig broder – og egentlig er det bare lidt anstrengende. Indtil jeg var i USA i sommers, hvor jeg hang en del ud med Jason. Jason var sort og en del af en traditionelt sort kirke i USA. I begyndelsen af som-

Det er altså dåben, der gør os til Guds børn. meren var der en ung hvid mand, der var vandret ind til et bibelstudie i en sort kirke i Charleston og efterfølgende havde skudt de ni deltagere. Det var en forfærdelig hændelse, og desværre en del af et meget større problem i USA, hvor strukturel racisme gør,

at mange sorte lever i permanent frygt for fx noget så grundlæggende som at sætte børn i verden.

Det var Jason selvfølgelig berørt af, men alligevel gik han hele tiden og kaldte mig og andre for ”brothers” og ”sisters”. Og når han kaldte mig "My brother from Denmark," så nød jeg det virkelig, og jeg tror, at forskellen mellem ham og andre, jeg har oplevet det fra, er, at han igennem mange års praksis virkelig forstod, hvad det betød at kalde andre for brødre og søstre og mene det, hvad enten han mødte folk, der boede på gaden, eller de velklædte i kirken. I den yderste konsekvens hos kirken i Charleston betød det, at de tog imod deres egen morder som en bror.

Virkelig familie Hvis vi vil genvinde at tænke om vores kristne fællesskaber som familie, så er det nemlig meget mere end bare et sprog, der skal tales. Det er alt det andet, som vi udmærket kender fra vores egne familier, vi skal finde ind til. Først og fremmest naturligvis at have faktisk og genuin omsorg for hinanden. Og når vi så alligevel ender med at irritere og såre hinanden, som enhver anden god familie, så kan vi finde trøst i, at vi midt i al vores uperfekthed har den perfekte far.

artikel · Bevægelse · 2015 · # 5 · TIL TRO

Fred og splid Læs om de konsekvenser, det fik for en ung mand at komme til tro på Jesus.

Af Nikolai Kaarsholm, Ungdomskonsulent i LMU, nikolai@lmbu.dk Der findes passager i Bibelen, som er vanskelige at leve med. Her er en af dem: ”Fra nu af vil fem i samme hus være i splid, tre mod to og to mod tre, far i splid med søn, og søn med far, mor med datter, og datter med mor, svigermor med sin svigerdatter, og svigerdatter med sin svigermor” (Lukasevangeliet kapitel 12, vers 52-53).

Familie, forandring og frustration Mine forældre havde nær slugt kaffekoppen med, da jeg en eftermiddag i 2003 kom hjem fra gymnasiet og fortalte, at jeg ville tage på KFS’ Discipeltræf. De mente, at ’fundamentalistisk efterårslejr’ var en bedre betegnelse. Da jeg fem dage senere kom hjem fra lejren med en bibel under armen og både nervøst og ivrigt fortalte, at jeg nu var blevet

læsning og fælles kirkegang om søndagen.

Det lykkedes ikke, og konflikterne optrappedes yderligere. De omhandlede blandt andet min kritik af deres kulturkristendom etc. Derudover var jeg oprigtigt bekymret for min familie og savnede fællesskab med dem omkring troen.

Da jeg langt om længe indså, at jeg ikke kunne tvinge dem til tro, opdagede jeg, at relationen til min familie ikke var den samme som inden Discipeltræf. Som dagene gik følte jeg mig mere og mere fremmed i mit barndomshjem. Vores relationer i familien var måske ikke de stærkeste i forvejen, men min nye tro skabte endnu mere distance og pyntede ikke på idyllen. Jeg følte ikke, at de forstod min nye tro og mit nye liv. De forsøgte til dels at respektere mit valg så langt de

Vores relationer i familien var måske ikke de stærkeste i forvejen, men min nye tro skabte endnu mere distance kristen, skabte det en anspændt stemning i familien. Herfra steg støjniveauet flere decibel, når min far og jeg diskuterede tro henover aftensmaden. Enkelte gange endte det så ophedet, at røgen stod ud af ørene på os, vi råbte af hinanden, og vi endte i hver vores ende af huset.

Jeg forsøgte at få indført bordbøn, bibel-

kunne, men dybest set var de nok en smule bekymrede over den radikalisering de mente, at jeg havde gennemgået.

Mellem ensomhed og fællesskab I kølvandet på alt dette fulgte en splittet oplevelse af ensomhed og fællesskab. Det var ensomt pludselig at føle sig i opposition til

resten af familien. Jeg følte mig alene med det, som havde fået så stor betydning for mig. Alene om bibellæsningen, alene om bønnen, alene på kirkebænken, alene i familien med alt det nye, tanker og spørgsmål.

Derfor blev mødet med det lokale IMUfællesskab lidt af en lettelse. Jeg nød både det sociale og det at have nogle at være kristne sammen med – på en mærkelig måde følte jeg mig mere forbundet med og hjemme i mit nye kristne fællesskab end i min kødelige familie. Følelsen af ensomhed og fællesskab gik således side om side.

Nogle at følges med I dag taler min familie og jeg ikke meget om tro. Om det er på den baggrund, at konfliktniveauet er faldet, ved jeg ikke. Hvis vi engang imellem taler om det, kan stemningen igen blive lidt anspændt. Samtidig har jeg en oplevelse af, at alle har vænnet sig til forholdende – både de og jeg. Fremmedheden over for min familie kan jeg dog stadig opleve i kraft af vores forskellige livsgrundlag.

Det har haft stor betydning for mig, at møde de kristne fællesskaber, uanset hvor jeg kommer frem. Det at have en åndelig familie at følges med på rejsen gennem denne verden har vist sig afgørende og vitaliserende.

17

18

TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

Spiren fra det knækkede stamtræ At Jesus, Guds perfekte Søn, der aldrig syndede, skulle fødes ind i en slægt, der mildest talt var i fordærv, kunne lyde usandsynligt. Ikke desto mindre var det lige netop, hvad han gjorde.

Af Christian Højgaard Jensen, stud.theol., hojer88@gmail.com I de fleste slægtstavler undgår man pinlige henvisninger til utroskab. Og kan man på en eller anden måde slippe uden om familiens sorte får, er det at foretrække. Men ikke i Jesu stamtræ. For Jesu jødiske samtidige var hans slægtstræ en decideret skandale. Godt nok er de stolte patriarker Abraham, Isak og Jakob nævnt tillige med de store konger David og Salomo, men skeletterne vælter ud af skabet, så det til sidst er pinligt.

Og det er netop, når vi forsøger at læse Jesu slægtstavle i Matthæusevangeliet kapitel 1 med jødiske briller, at den bliver til mere end blot en uendeligt kedelig liste af navne.

Pinlige, sorte får Jesu slægtstavle i Matthæusevangeliet består af 40 generationer fordelt i tre grupper: Fra Abraham til David, fra David til eksiltiden i Babylon, og fra eksiltiden til Jesus.

Nogle er verdensberømte, nogle skal man lede efter i GT, nogle er slet ikke er nævnt i GT, og så er der de omtalte sorte får, som er pinligt kendte, men som ikke desto mindre er blandt Jesu stamfædre og – kvinder.

Allerede efter fjerde generation går det galt: ”Juda blev med Tamar far til Peres og Zera” (vers 3). Beretningen om Juda og Tamar er en pinlig affære i Første Mosebog kapitel 38. Tamar var gift med Judas ældste søn, Er, og var dermed Judas svigerdatter.

Men Er døde tidligt uden at have fået børn,

og det var et problem, for slægten skulle føres videre gennem den førstefødte. Hvordan skulle Judas slægt nu kunne videreføres, når Er var død? Den obligatoriske løsning i denne kultur var, at en yngre bror udførte sin ”svogerpligt”, det vil sige, at han fik et barn med Tamar på vegne af sin bror. Men den yngre bror Onan nægtede at udføre sin

Gang på gang blev slægten afsløret i moralsk forfald. pligt, fordi barnet ikke ville blive regnet for hans. Gud straffede Onan, så han døde, og Tamar forblev barnløs.

Heldigvis var der endnu en yngre søn, der hed Shela. Han var dog ikke gammel nok til at udføre svogerpligten, så Juda bad Tamar vente på, at drengen blev gammel nok.

Og som årene gik, glemte Juda meget belejligt sit løfte.

Tamar tog dog sagen i egen hånd og forklædte sig ved en passende lejlighed som prostitueret og endte på den måde i sengen med sin svigerfar Juda. Tre måneder efter kom beskeden til Juda, at Tamar var blevet gravid, og han blev naturligvis rasende på sin svigerdatter på grund af hendes utroskab, indtil hun beviste, at han var skurken.

På den måde blev slægten ført videre,

dog med en betydelig plet på Judaslægtens ellers så stolte renommé. Og beretningen om Juda og Tamar er ikke enestående. Gang på gang blev slægten afsløret i moralsk forfald.

Fem bemærkelsesværdige kvinder Den snedige Tamar er én blandt fem kvinder i slægtstavlen. Sammen med Rahab, Ruth, Urias’ hustru Batseba og Jesu mor Maria springer Tamar i øjnene i en ellers klassisk bibelsk slægtstavle i et patriarkalsk samfund, hvor udelukkende mænd repræsenterede slægten. Kvinderne står for det uventede i denne slægtstavle og viser på én gang slægtens forfald og Guds overraskende måder at gribe ind i historien på.

Senere i slægtstavlen møder vi Rahab ( Josvas Bog kapitel 2), der ligesom Tamar var hedning. Hun ernærede sig som prositueret i Jeriko, men på trods af det havde hun en afgørende rolle, da israelitterne skulle erobre Jeriko efter ørkenvandringen.

Hun skjulte to eftersøgte israelitiske spioner med fare for at miste sit liv, og da byen blev erobret, sluttede hun og hendes familie sig til israelitterne. I Det Gamle Testamente er der talrige eksempler på kujoner, der stikker af, når det gælder, men kvinden Rahab viste et enestående mod, selvom hun hverken var jøde eller havde et anstændigt arbejde.

Også Ruth var hedning, men står i Det Gamle Testamente som et lysende eksem-

artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO

pel på en god svigerdatter. Hendes svigermor No’omi havde mistet sin mand og sine to sønner og var endt i dyb fattigdom. Ruth handlede stik imod alle forventninger ved at tage sig af sin svigermor i stedet for at vende tilbage sin egen familie og gifte sig igen.

Endelig er der Batseba, der med sin utroskab med David står som et antiklimaks i slægtstavlen. Kong David var ellers den største konge i Israels historie, men da det gik allerbedst, oplevede han sit største nederlag.

David faldt for den smukke Batseba, der var gift med den bortrejste soldat Urias, og David fik hende bragt op til slottet. Hun blev

Hjælp udefra På en forunderlig måde er Jesu familie en ganske almindelig familie. En familie med opture og nedture – og flest af de sidste. Det var en familie med intriger, utroskab, incest.

En slægt der som alle andre slægter er fordærvet af synd. Overskriften på slægtstavlen er, at der er brug for hjælp udefra. Slægten havde spillet fallit og var sunket ned i håbløsheden. Intet mindre end et mirakel kunne nu redde slægten.

Og ligesom Gud havde brugt Tamar, Rahab og Ruth til at redde slægten, brugte han nu slægtstavlens femte og sidste kvinde,

Men selv om Guds søn var uplettet af slægtens moralske forfald, var han alligevel ikke for fin til at komme i berøring med brudte mennesker. gravid, og David endte med at få slået Urias ihjel for at kunne gifte sig med Batseba og skjule utroskaben.

Når hedningekvinderne Tamar, Rahab og Ruth lyser op i slægtstavlen med deres snedighed, mod og selvopofrelse, understreger det blot, hvor slemt det stod til med slægten.

Og som antiklimaks står Batseba som et monument over selveste kong Davids utroskab og kujonagtige opførsel. Ikke engang David står uplettet i stamtavlen.

Maria. I manges øjne var også hun et sort får.

Også dengang var jomfrufødsler nemlig mildest talt usandsynlige, og folk har nok tænkt sit, da Maria påstod, at hun var blevet gravid med Helligånden.

Men netop på denne særlige måde valgte Gud at lade sig føde ind i denne fortabte slægt. Jesus er hjælpen udefra. Men selv om Guds søn var uplettet af slægtens moralske forfald, var han alligevel ikke for fin til at komme i berøring med brudte mennesker.

Han tog sig af fattige, syge, prostituerede og døde for at bringe liv og håb. Han blev hånet og gjort til grin, når han identificerede sig med samfundets svageste, men han var ligeglad med, at folk betragtede ham som slægtens sorte får. Han havde ét mål: at opsøge og frelse fortabte mennesker. Da han på et tidspunkt blev kritiseret for at være sammen med toldere og syndere, sagde han: ”De raske har ikke brug for læge, det har de syge.”

(Matthæusevangeliet kapitel 9, vers 12) Jesu slægtstavle forkynder derfor først og fremmest, at Jesus fuldt ud blev en del af vores store, men brudte familie for at give liv og for at genoprette vores menneskehed.

En familie af sorte får Jesus blev født ind i en plettet og brudt familie. Blandt forfædrene var der hedenske kvinder, en stamfar, der gik til prostituerede, og en utro konge. I normale stamtavler ville man måske ønske at slette nogle af disse pinlige episoder og holde en pæn facade.

Men i Jesu stamtavle er det netop pointen, at det var den slags mennesker, Jesus kom til. Hans familie bestod – og består – af sorte får, der hver især har deres brudte skæbner at berette om. Men det gør ikke noget at være et sort får, så længe man tilhører den rigtige familie.

19

20

TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

Begrebet Oikos er efterhånden blevet en del af mange kristnes ordforråd. Hvordan et oikos ser ud i praksis, kan du læse om her.

Af Poul Nygaard Kristensen, præst, poulnygaardkristensen@gmail.com I torsdags var vi sammen i Sivhavets Oikos – den udvidede familie, jeg er med i. Jeg kom lidt tidligt, så jeg hjalp med borddækningen, mens andre hjalp med at få maden færdig.

Børnene render rundt mellem os og leger, og stemningen er let og hyggelig. Vi er omkring 15 personer i Sivhavets Oikos, som mødes hver torsdag – som oftest på Engdalsvej 117, som er centrum for vores fællesskab.

Denne aften var der ’åben madklub’, hvor folk fra nabolaget inviteres, og mens nogle var der for første gang, har andre efterhånden bidt sig fast og er med de fleste gange.

Vi har erfaret, at det mest dragende ved os ikke er de ord, vi siger, men det fællesskab, vi har.

Oikos i Bibelen Ordet ’oikos’ er græsk og betyder egentlig bare ’hus’ eller ’husholdning’ og var det sted, en familie boede. Men en familie dengang var mere end far, mor og børn, og husene dengang var bygget til, at mange kunne bo der. Det var ikke blot kernefamilien, men også bedsteforældre, tjenestefolk, slaver med mere. Og typisk havde hvert oikos, hver husholdning, et bestemt erhverv, som alle i huset hjalp med til. Så hvis faderen i huset var tømrer eller tøjhandler, så var resten af huset med til at holde tømrerforretningen eller tøjhandlen kørende.

Man boede typisk 15-40 personer sammen i en udvidet familie, og nogle hjalp faderen med husets forretning, andre opdragede børnene, og nogle tredje sørgede for mad på bordet til resten af husets beboere. Det var nødvendigt for livets opretholdelse at ar-

bejde mange sammen, og man kunne gøre langt mere, fordi mange arbejdede sammen, end faderen kunne have gjort alene. Og præcis ligesom vi regner med, at velfærdsstaten sørger for, at vi kan få uddannelse, lægehjælp og støtte, når vi ikke har arbejde, sådan regnede man dengang med, at oikos – den udvidede familie – sørgede for en.

Kristendommen spredtes i oikos Da kristendommen begyndte at spredes ud i Romerriget, som vi kan læse om det i Apostlenes Gerninger, var den ulovlig. Man kunne ikke samles mange mennesker sammen, og man havde ikke store kirkebygninger, som vi har i dag – for hvis man byggede noget, blev man forfulgt!

Derfor spredtes kristendommen gennem de strukturer, der allerede var i samfundet dengang, nemlig i de forskellige oikos, som var

til andre oikos-familier. På den måde blev kristendommen spredt fra Israel og ud over hele Europa.

Nutidens oikos I dag er samfundet indrettet helt anderledes, og den udvidede familie findes ikke længere på samme måde naturligt i vores kultur. Så hvorfor forsøge at genopfinde den gennem oikostanken? Jeg har gjort mig to erfaringer, som oikos-tanken svarer på.

For det første: Vi bruger meget energi i vores kristne fællesskaber på at arrangere og stable ting på benene. Og vi har en tendens til at tro, at hvis ikketroende bare kan komme med og høre vores dygtige lovsangsband eller den gode forkynder, så må de blive interesseret i at høre mere om, hvem Gud er.

Men Guds største bud er, at vi skal elske, så hvorfor ikke tro på, at de fællesskaber, hvor

De var nu ikke længere blot en udvidet familie, som skulle holde en tømrerforretning kørende – de var blevet en familie, som var med i Guds mission om at række ud til andre oikos-familier. i byerne. Hvis en husfar blev kristen, delte han sin nye tro med resten af den udvidede familie, og alle i huset begyndte efterhånden at blive formet af Guds kærlighed, så de handlede anderledes over for de mennesker, de mødte. De var nu ikke længere blot en udvidet familie, som skulle holde en tømrerforretning kørende – de var blevet en familie, som var med i Guds mission om at række ud

vores kærlighed bliver synlig, er den mest effektive måde at vise mennesker, hvem Gud er? Særligt i de større studiebyer føler mange studerende sig ensomme, og mange har svært ved at skabe nære fællesskaber, når de flytter hjemmefra. Så hvad er mere nærliggende end at invitere folk ind i et nært og positivt fællesskab? Vores erfaring i Sivhavets Oikos er, at mennesker bliver dra-

artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO

get – ikke fordi vi er dygtige, men fordi vi er nærværende, og det er jeg overbevist om, at mange studerende længes efter.

For det andet bliver mission ofte meget individuel. Jeg er sammen med min åndelige

billeder for deres børn. I et studenter-oikos kan det måske være udfordrende at tænke på sig selv som en åndelig forælder for de andre, men man behøver ikke have børn eller være gift for at være leder i et oikos.

Oikos er først og fremmest et fællesskab af mennesker, der tror på Jesus. familie i kirken, til KFS og så videre, men jeg sendes alene derfra ud for at være et vidnesbyrd for mine studiekammerater. Oikos er en måde at være sammen i mission – det er en familie på mission af mennesker, som bor tæt på hinanden, som deler naboer, venner og så videre, og som derfor bærer med på hinandens relationer. Når jeg er i mission sammen med andre i min hverdag, bliver byrden mindre, fordi vi er flere til at vise, hvem Gud er.

Sådan ser oikos ud i dag Oikos er først og fremmest et fællesskab af mennesker, der tror på Jesus. Der er tre principper, som er gældende for, at et oikos kan være et sundt fællesskab.

1. Der skal være åndelige forældre, eller åndelige storesøskende om man vil. Et sundt fællesskab har brug for gode ledere, og de bedste ledere er forældre, som er gode for-

Pointen er, at man leder andre ved at være et forbillede for andre og lade dem imitere, hvordan man lever sammen med Gud. Ledernes opgave er ikke først og fremmest at lægge et godt program, men at holde Guds mission højt og lede de andre ind i et nært forhold til Jesus.

2. Forudsigelige strukturer. For at en familie kan fungere godt, må der være strukturer, som børn og voksne kan genkende uge efter uge, som skaber tryghed. I Sivhavets Oikos mødes vi hver torsdag aften og spiser sammen. Hver anden uge er vi kun os selv. De andre uger inviterer vi folk med fra vores nabolag, som er interesseret i at være med.

3. Missionalt fokus. Præcis ligesom Jesus havde det, så har alle sunde kristne fællesskaber et formål uden for dem selv. De ønsker at række ud til andre med den kærlighed, de selv har mødt hos Jesus. Det er vigtigt at være meget specifikke i, hvem man

gerne vil nå. Det kan fx være kollegiet, hvor I bor, eller dem, der studerer samme sted som jer.

En sund familie deler hverdag, og derfor fungerer det bedst, hvis man enten bor tæt på hinanden, eller hvis man deler studiested. Vil du lave oikos med andre, så overvej, hvordan I kan komme til at bo tæt sammen – enten i en slags kollektiv, eller som naboer. Geografisk nærhed er nødvendigt for at dele hverdag.

Start dit eget oikos!

Det vigtigste, når man starter et oikos, er at opbygge fællesskab og fælles mission. Hvis du drømmer om at leve i et oikos, så find nogle mennesker, som enten brænder for det samme som dig, eller som du kan lide at være sammen med. Begynd så at spise sammen jævnligt og bede til Gud sammen, og lad ham vise jer, hvem han kalder jer til at række ud til. Måske bor I allerede flere studerende sammen i en lejlighed? Det er oplagt at begynde der!

Oikos er ikke en hurtig måde at nå hele verden på. Det tager tid, for det handler om at skabe relationer. Vær derfor tålmodig, og vent på, at Gud skaber fællesskabet og branden for de mennesker, han sender jer til!

21

Gud, min Far Hver gang jeg glemmer storheden i mine faste vendinger be’r jeg Lad mig se endnu et glimt af virkelighedens vidunder Jeg er dit barn (kød, knogler, hud) hvert molekyle rummer dit frelsende DNA Døbt med ægte vand som gør håret vådt vædet med nåde inkluderet i din familie Så når vi i kor i rutinens søvndyssende tempo be’r det Fadervor Væk os, rusk i os til vi husker den vidunderlige virkelighed Vi er dine børn Og når vi påny påmindes og glemmer storheden Din egen søn kom til os (kød, knogler, hud) Et virkeligt barn der græd med ægte tårer som gjorde jorden våd Med virkeligt blod i ægte årer gjorde jorden rød da han til sidst gav sig selv Vidunderligt virkeligt Fuldbragt Vi skal møde dig

artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO

Ær din far og din mor Det fjerde af de ti bud kan give anledning til store frustrationer, da forældre som alle andre mennesker fejler. Buddet handler dog ikke om at ære sine forældre for deres præstationer, men for deres position.

Af Jacob Winther, sognepræst i Hillerød Kirke, jw@km.dk ”Ær din far og din mor” er det vigtigste af de 10 bud, af dem der sigter på vores relation til andre mennesker. Hvis ikke du forstår vægten af det fjerde bud, så glipper du den grundlæggende mening med de andre bud.

Det er præmissen for, hvad jeg skriver her.

Og jeg tror, det hjælper os til bedre at forstå de ti bud.

Det vigtigste af de 7 sidste bud Det er ikke tilfældigt, at de 10 bud begynder med stor vægt i de tre første bud på Gud og hans betydning for vores liv. Hvis jeg ikke forstår, at Gud giver sine bud på baggrund af hans vrede og had til ondskaben og ligeså hans kærlighed til os, så giver det svært mening at tage budene til sig, som noget godt, Gud vil mig. Men hvad så med resten? Er de bare slynget ud i tilfældig rækkefølge? Det er rimeligt at tro, at budene ikke står i tilfældig rækkefølge. Af den grund tror jeg, at det fjerde bud er det væsentligste. Men der er endnu to grunde.

1. Det er det eneste af de sidste syv bud, der ikke er et forbud. Det er en opfordring til at gøre godt. Vi skal se på, hvad dette gode er nedenfor.

2. Det er det eneste bud, der er knyttet et løfte til: for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.

Undren over det fjerde bud Hvis vi så siger, at rækkefølgen ikke er tilfældig, og buddet har en helt særlig betydning, så må vi finde ud af, hvad denne betydning er.

For man kunne med god grund indvende, at buddene om ikke at måtte slå ihjel, stjæle eller lyve er langt væsentligere. Hvorfor har Gud ikke sat buddet om livets ukrænkelighed – om at vi ikke må slå ihjel – FØRST af

de syv sidste? Så mange steder i Bibelen taler Gud så tydeligt om alvoren ved at udgyde blod og tage liv. Eller noget som også i vores tid umiddelbart må forarge: Hvorfor lyder det fjerde bud ikke til forældrene om at behandle deres børn ordentligt? Er der ikke mere brug for sådan et bud? Det må da være mere væsentligt! Eller det er i al fald logikken for mange mennesker i en tid, der stadig præges af det, man har kaldt børnenes århundrede. Men hvis man vil stille kritiske spørgsmål til de 10 bud, så skal man blot huske at gøre sig bevidst, hvem der har givet dem, og med hvilken vægt de er givet – og så måske stille sig spørgsmålet: Har jeg større visdom end ham? Er vores tid blevet klogere end Gud? Eller kunne det være, at

teksten har en visdom, der med tiden er gået tabt for os?

Rammen om de 6 sidste bud?

Gud er ophøjet over alt andet, og han skal æres for det, fordi han har skabt verden og tager sig af os, som en far og mor gør det for deres børn, når de udfylder deres roller på bedste måde. Derfor: Gud skal æres! Næst efter vores far i himlen kommer vores far og mor på jorden! Det er den helt grundlæggende forståelse af fjerde bud.

Vi skal ære vores far og mor – ikke fordi de er nogle fantastiske væsner, der har gjort noget helt fantastisk for os som børn, hvilket de måske/måske ikke har. Vi skal ære dem, fordi de af Gud er sat i en særlig positi-

23

24

TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

on over for deres børn: nemlig at sætte rammer og vise omsorg for deres børn. Sådan som Gud sætter rammer og viser omsorg for sine børn.

Buddene er ikke primært lagt hen til os som individer. Selvfølgelig er hvert individ pålagt ansvar gennem buddene. Men spørgsmålet er, hvad der er i fokus. Og det primære ved buddene er den sociale ramme, Gud har sat os i! Hvis vi vælger, dyrker og holder os til denne sociale ramme, så er vi de mest velsignede.

Du skal ære…

Men lad os vende os mod indholdet af det fjerde bud.

Jeg vil begynde med spørgsmålet: Hvad betyder ære? Ære handler om at placere noget rigtigt! At ære mine forældre er at placere dem i mit sind og med mine handlinger i den position, hvor Gud har sat dem. At give Gud ret i, at de af ham er sat til at sætte rammer og vise omsorg for mig. At anerkende at de har en særlig ret til at tale ind i mit liv og tage beslutninger, som kan have konsekvenser for mit liv. Det hebraiske ord for ære er også forbundet med ordet for noget tungt. Ære handler altså også om at lægge stor vægt på noget. Forældreskabet er givet stor tyngde af Gud. At ære det er at lægge stor vægt på det og ikke blive for hurtigt færdig med sine forældre og deres betydning som far og mor.

Men det er ikke som individer. Det er deres roller og position som forældre, der SKAL æres. Man kan her skelne mellem position og præstation. Deres position SKAL æres: De er sat af Gud til at varetage en opgave.

Og har du har haft nogle forældre, der også har gjort dig godt, kan du også ære dem for deres præstation. Men uanset hvordan forældrene har tacklet opgaven, kan barnet anerkende forældrenes gudgivne rolle over for dem.

Hvad betyder det i praksis? Det betyder meget for synet på familien. Det fjerde (og

det sjette) bud knytter familien sammen til en enhed. Barnets indstilling til forældrene, altså deres ære, spiller en rolle i at holde familien sammen. For forældre har det den betydning, at de skal fastholde deres egen og børnenes position i familien, for at arbejde på familiens trivsel.

Det fjerde bud er en livslang forpligtelse over for mine forældre.

Som voksent barn kan det fx betyde, at: • give sine forældre gaver – også når de ikke har fødselsdag • takke dem, for det, de har givet – også selvom det var lidt.

• ikke at handle eller tale nedladende eller respektløst om eller til dem • spørge og lytte til sine forældres råd – ikke at man altid skal følge dem.

Det handler om indstillingen til at sætte dem højt. Også hvis man måske vokser op og bliver både klogere og dygtigere end dem på mange måder.

Du skal ikke elske I kirkers vielsesritualer lover ægteparret at ’elske og ære’ sin ægtefælle. Det fjerde bud siger, at vi skal ære vores forældre – men ikke, at vi skal elske vores forældre! Vores forældre skal elske os og vi skal ære dem!

Bibelens ord ’elske’ handler ikke om, hvilke

mellem forældre og børn: Forældre skal elske og børn skal elske ud fra den kærlighed, de får givet – fra Gud gennem forældrene.

Mit anliggende er at understrege, at når forældre svigter, så har børn ikke ud fra det fjerde bud en særlig pligt, til at give afkald på sig selv for at gøre godt mod sine forældre. Det ligger ikke i dét at ære! Det er forældres opgave at give afkald på sig selv, for at gøre godt mod deres børn. Dette sagt for at lette samvittigheden hos de børn, hvis forældre er en byrde, fordi forældrene ikke selv magtede deres liv. Det er ikke børns opgave at bære deres forældre.

Samtidig må det siges: Relationen mellem forældre og børn er bedst, når børnene også elsker deres forældre. Desuden er relationen så stærk, at man netop er knyttet stærkt til sine forældre – uanset hvordan de formåede at udfylde rollen. Og selve tilknytningen er kærlighed. Og alene det forhold gør, at barnet oftest af sig selv viser kærlighed til sine forældre. Pointen er blot: Det fjerde bud kræver ikke kærlighed.

Når forældre forlader positionen Hvis verden havde været perfekt, havde det ikke været nødvendigt at skelne mellem at elske og ære eller at skulle beskytte sig mod sine forældre.

At ære mine forældre er at placere dem i mit sind og med mine handlinger i den position, hvor Gud har sat dem følelser vi har. Det har især fokus på to ting: 1) At knytte sig til den man elsker. 2) At give afkald på sig selv for at gøre godt mod den man elsker. Når jeg skriver, at vi ud fra det fjerde bud ikke har pligt til at elske vores forældre, så er børn i forhold til forældre ikke fritaget fra buddet om at elske sin næste. Pointen er, at i Bibelen er der også en asymmetri, der gælder Guds kærlighed til os: At Gud er kærlighedens kilde – og at når vi elsker, gør vi det ikke fra os selv, men med den kærlighed, vi har modtaget fra Gud. Den samme asymmetri skal afspejles i forholdet

For mange gange inficeres også familien af verdens ondskab – altså af hændelser eller situationer, hvor noget ikke er, som Gud ønsker det.

Hvordan holder jeg det fjerde bud, når mine forældre er skilt? Hvad hvis mine forældre gør eller har gjort ondt ved mig? Hvad hvis mine forældre hverken magter deres eget liv eller deres børns?

I alle disse tilfælde, er forældrene brudt ud af deres position og rolle som familiens rammesættere og omsorgsgivere. Når rammen er brudt og positionen som mor og far er

artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO

forladt, så er der kommet en forhindring i vejen for at opfylde det fjerde bud. Familien er blevet ramt af en ondskab, som den ikke er skabt til. Forældrene bærer da også skyld for, at det blevet besværet at opfylde buddet.

Buddet er ikke ophævet, når ondskab rammer. Men løsningen bliver en nødløsning.

Nødløsninger bliver aldrig perfekte – men de kan nærme sig! Måske kan man kun ære sin far efter skilsmissen – fordi man aldrig ser sin mor. Måske må jeg opgive at lytte til begge mine forældres råd, fordi de går i modsatte retninger.

Et forældreskab er en magtposition. Magtpositioner skal bruges til at øve godt mod dem, man er givet magt over. Hvis forældrene svigter deres (magt)position og overlagt øver ondt, fysisk eller psykisk, mod dem, de er sat til at øve godt mod – så kan man være nødt til at søge ly for ondskaben. Børn i alle aldre kan blive nødt til at beskytte sig mod det onde, der kommer fra deres forældre.

Det oplagte eksempel er forældres fysiske vold mod deres børn. Her er der endda lovgivning, der foreskriver, at børn med tvang skal fjernes fra sine forældre. Under alle omstændigheder er det i orden at beskytte sig mod ondskab – også hvis det kommer fra ens forældre.

Et mere uldent eksempel er en far, der aldrig har vist sin søn anerkendelse. Sønnen er som voksen nødt til psykisk at beskytte

Det fjerde bud kræver ikke kærlighed. sig mod sin fars svigt ved at holde op med at se sin far.

Hvordan skal man ære en far, som, man ikke synes, har levet op til sin rolle som far? En mulighed er at fortælle sin far, hvordan man har oplevet ham som far. Fortælle om skuffelserne og savnet. På samme måde, som man kan gå til Gud med sine skuffelser og

savn. At vise ære kan gøres ved i ord, over for sin far at fastholde og anerkende ham, som den, der skulle have gjort det, som en far bør gøre. Det er en meget smal anerkendelse og ære – men den er større end, hvis man helt afskriver ham og ikke fra sin side fastholder ham i positionen.

Gør godt i en ond verden Afslutningsvis skal der siges: Alle Guds bud er til for at inspirere enhver til at gøre godt i en ond verden.

Det fjerde bud kalder børn til fortsat gennem hele deres liv at gøre godt mod deres forældre ved at ære. Og at værne om familien som den centrale sociale enhed, Gud har sat i verden for at gøre menneskelivet velsignet.

Kristus kom til verden for at overvinde det onde med det gode. Uanset hvor meget ondt vores forældre har gjort – så kalder det fjerde bud os til ikke at forøge ondskaben, men til stadighed til at gøre godt.

25

26

TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

De brudte hjerters fest Jul og familie er uløseligt forbundet. Sådan har de fleste danskere det i hvert fald, men der er også andre muligheder.

Af Helene (og Simon) Wrede Brolund, brolund@gmail.com Jul på Nørrebro Julen i Danmark er i grunden en sjov størrelse. For mange handler den om, hvordan vi med vores familie kan have den bedste tid sammen med vores personlige traditioner og det som, vi synes er vigtigt.

Det er nærmest tabubelagt, hvis vi ikke kan hygge os med vores familie, for det er jo hele formålet med jul. Her søger vi ind til de nærmeste og lukker af for alle andre for en tid.

I månederne op til juleaften bygges julestemningen op over alt – butikkerne begynder allerede i efterårsferien at reklamere for det. De første julegaver bliver pakket ind allerede længe før selve dagen. Hele vores kultur bygger op mod en kulmination af hygge og nærvær den 24. december. Det gør tomrummet desto større for alle dem, som ikke kan genkende det.

Selve kernen er julen er helt modsat af, hvad vi gør den til i dag. I julen fejrer vi, at Jesus lagde alt fra sig i himlen og kom til jorden, fordi han elsker alle mennesker. Han valgte at gå fra at være Gud til at blive en hjælpeløs baby som en ren kærlighedsgave.

Julens kerne er at give af kærlighed, hvor der er behov.

Julen 2014 Jeg har selv oplevet, hvor meget det betyder, når nogen vil tage julen lidt mere bogstaveligt og række ud. Jeg mistede min mor, da jeg var 18, og vi skulle derfor finde ud af julen

helt forfra.

Den sværeste dag var hverken hendes fødselsdag, min egen fødselsdag eller hendes dødsdag. Den absolut sværeste tid for mig var julen. I den tid hvor der er allermest fokus på familien, og hvor godt vi har det – i den tid sad jeg med følelsen af, at vores familie var helt amputeret. Derfor blev det også desto større for mig, da min bedste vens forældre valgte at inkludere mig i deres jul.

var de ikke længere gæster, men bare en del af familien.

Efter aftensmaden gik vi to etager ned til vores underboer, som serverede Risalamande. Så vi endte med at dele aftenen med flere og det i sig selv var en stor glæde!

Første juledag tog vi så til familien og havde en super tid både hos min og Simons familie i de kommende dage. På nogen områder var det nærmest en lettelse, fordi vi undgik al det forventningspres, der kan ligge

… min mand Simon, kom hjem og sagde, at han havde mødt nogen på gaden, som havde behov for et sted at holde jul Derfor rørte det mig også på en særlig måde, den dag, min mand Simon, kom hjem og sagde, at han havde mødt nogen på gaden, som havde behov for et sted at holde jul.

Julen 2014 endte derfor med at handle om nogle andre end os selv. Vi åbnede vores hjem og var den aften familie for to mennesker, der på det tidspunkt ikke havde noget hjem og familie. Det var en stille og rolig og virkelig god oplevelse for os alle. Vi hyggede, spiste god mad og talte om alt mellem himmel og jord. Aftenen blev kun bedre af, at Simon ikke kunne få sovsens til at virke. Her kunne en af gæsterne træde til og hjælpe med madlavningen. I stuen tegnede den anden gæst med vores 1,5-årige søn. Pludselig

på, hvor hyggelig juleaften kan være. Dagene efter er der mere ro på og plads til at hygge og tale om livet.

Hvad med familien?

Processen hen imod var dog lidt svær. Vi havde egentlig aftalt at holde jul med min familie. Så da vi mødte de to mænd, der havde behov for et sted at holde jul, havde vi ikke bare en juleaften at indbyde til. Da vi havde ikke mulighed for at invitere de to mænd med ned til min familie, blev det en svær beslutning for os. Hvad var vigtigst?

Det vi oplevede, at Gud lagde os på hjertet lige nu og her, eller at holde fred med min familie og ikke tage det, der måske kunne blive en grim konflikt.

artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO

Jeg valgte at ringe til min søster og tale med hende om udfordringen. Jeg beskrev, hvorfor jeg synes, det var rigtig svært, og at vi virkelig gerne ville dem midt i denne nye måde at tænke jul på. Samtidig var det er vigtigt for Simon og mig at holde jul for andre end os selv. Vi havde fuld respekt for, at de holdt jul, som de oplevede, at Gud lagde dem på hjertet. For os var det blot en tid til at udfordre rutinerne og springe ud i noget nyt. Det blev en mærkelig og smertefuld – men også livgivende proces. Min søster og jeg tog nye skridt ind i at tale om, hvad Gud lægger os på hjertet – uden at den ene af os har det

dig. Der er sikkert flere i din hverdag, der ikke synes julen er fantastisk. Hvis du ikke lige har mod eller mulighed for at invitere med hjem, kan det også være en mulighed at hygge op til julen. Inviter til at bage julekager eller lave juleklip. Hvis du tilhører en kirke, kan det være, at den arrangerer noget.

Vores oplevelse er dog, at der er en særlig kraft i at åbne vores hjem – så det bliver nærværende og ikke institutionsagtigt.

Men der er også mange muligheder for at være med, hvis du har mere lyst til det.

Mange steder holder jul for både hjemløse og ensomme. Nogle steder gælder det min-

Prøv at overveje, hvordan du egentlig har lyst til at holde jul, måske bede over det, hvis du tror på Gud. rigtige på hjertet. Nogle gange er vi bare forskellige steder.

Vi havde meget fokus på, at det skulle være en kærlig proces. Jeg var klar omkring, hvad jeg ville, men talte også utrolig meget om svagheden, mine bekymringer og min kærlighed til min søster og hele familien.

Det var ikke en afvisning af dem. Men vi har 364 andre dage til at hygge på, og lige denne dag kan være så essentiel, hvis man synes, livet er tungt.

Så selvom starten var svær har det åbnet for nye sider af vores relation, og hvordan vi som familie kan støtte hinanden i at følge Gud – også når vi ikke lige er samme sted.

For os var det kun første gang, at vi aktivt tog et skridt ind i at holde jul med andre end vores familie. Ikke at det skal ske hvert år.

Men vi vil åbent mærke, hvad Gud kalder på hvert år og handle på det.

Hvad kan jeg gøre?

Prøv at stille dig selv spørgsmålet: hvad vil jeg gerne, at julen skal være? Måske er det ikke det, du er vokset op med? Prøv at overveje, hvordan du egentlig har lyst til at holde jul, måske bede over det, hvis du tror på Gud. Det næste, du kan gøre, er at åbne dine øjne og dit hjerte for mennesker omkring

dre bemidlede familier.

Hvordan oplever du, at Gud taler til dig om at holde jul?

Det kan også være, at du er en af de ensomme. Dig kan vi kun opfordre til at være ærlig om dit behov. Tal med nogen om det.

Inviter dig selv, eller spørg, om der er nogen, der vil hjælpe. Det er en af de største gaver i livet, nogle gange at kalde noget større frem i andre.

Vi har kun oplevet aktivt at holde jul for nogle andre end os selv ét år. Men vi kan også ærligt sige, at det er vores bedste jul sammen indtil nu. Vi oplever det absolut ikke kun som en gave til andre at åbne vores hjem og hjerter i julen. Det er i lige så høj grad en gave til os selv, hvor vi får lov at opleve lidt mere af, hvor stor Guds kærlighed er.

27

28

TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

Patriarkalsk kaos Når Bibelen skal portrættere vi menneskebørns familieliv, lægges der ikke fingre imellem. Ret beset er der meget få mennesker i Bibelen, der kan finde ud af det der med relationer. Pointen er, at det kan Gud. Af Thomas Frovin Moesgaard-Christensen, underviser på Grejsdalens Efterskole, thomas.frovin@gmail.com Gud er fællesskab Gud, som selv er et treenigt fællesskab, har skabt os til fællesskab med sig – og vi bøvler så eftertrykkeligt med det. Men hvordan skal han lære os om dette fællesskab, om sin almagt og om, at det ikke er os, det afhænger af, men Gud selv – hvis ikke igennem familier? Det er måske endda ligefrem en af pointerne, når han gør det: Vi kæmper og strider og jokker alligevel i spinaten. Og over det hele er den gode Gud, som inviterer os til at blive en del af sit folks historie. Historien om Jakob og Esaus familie er ingen undtagelse.

Der var engang Rebekka og Isak kæmpede længe med barnløshed, og man kan derfor kun forestille

sig, hvordan de reagerede, da det endelig lykkedes for dem at komme i lykkelige omstændigheder. Ligeså kan man måske endda relatere til den utryghed, der opstod, da Rebekka kunne mærke, at det, der foregik i hendes livmoder, i højere grad føltes som en slåskamp end en vanlig barslen. Men Rebekka bad til Gud og fandt ro i, at der nok var to fostre i maven, og som Gud jo havde sagt det, så ville de blive til to folkeslag, og ét af dem skulle trælle for det andet. Igen: Dét med at “blive til et folkeslag” var noget, der løb i familien, og det hang smukt sammen med det løfte, Isak var blevet født ud af: Nemlig at han, som svigerfar Abrahams efterkommer, skulle blive til et helt folkeslag.

(Dét løfte var i øvrigt også givet til Isaks halv-

broder Ishmael; Gud var ikke karrig på den måde.)

Tvillingerne kom til verden Da de to børn kom ud var de næsten bogstaveligt som nat og dag. Den førstefødte knægt var rød og nærmest lodden; nummer to havde grebet fat om hans hæl på vejen ud og så anderledes blød ud. De to drenge blev kaldt Esau og Jakob.

Fra fødslen blev de to drenges forskelle noteret og endte nedskrevet i selve bibelen, de blev holdt op imod hinanden, sammenlignet, vurderet, målt. Og ikke nok med det; deres forældre havde hver sin yndlingssøn.

Mor Rebekka elskede Jakob, som var en indendørs-type, mens far Isak elskede Esau,

artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO

som gik på jagt og bragte ham frisk kød.

En af de værste tendenser, vi mennesker har, er at konstant sammenligne os med hinanden. For tvillinger kan det blive rigtigt vanskeligt, for, som forskere siger, er de i forvejen mere påvirkelige for stereotype fordomme om, hvordan man bør opføre sig, alt efter sit nummer i søskenderækken. Det me-

gik nu rent ind i rollen som familiens sorte får. Mon ikke far var skuffet?

Esau og Jakobs veje skiltes. Familien blev slået itu. Dog fandt de hinanden igen til sidst. Der er en rørende scene, hvor de falder hverandre om halsen. Tilgivelsen findes, også over det fæle svigt. Det slutter ikke med brodermord som hos Kain og Abel. Det

Da de to børn kom ud var de næsten bogstaveligt som nat og dag…

De to drenge blev kaldt Esau og Jakob. nes altså, at en del af tvillingers indbyrdes roller er tildelt på baggrund af fødselsrækkefølge, og at dette, som en slags selvopfyldende profeti, efterhånden bliver en del af tvillingernes individuelle personlighed, fordi det er de forventninger, som de bliver mødt med. Jakob og Esau blev lidt mors dengse mod fars dreng; kunne det være endt anderledes?

Da en vegetarret ændrede verdenshistorien Én begivenhed mellem de to brødre ændrede for altid historien. Esau kom sulten hjem, og køkkenskriver Jakob havde været i gang.

“Giv mig hurtigt noget af det røde at spise, det røde du har dér, for jeg er udmattet,” sagde han. Og Jakob, den snu rad, svarede: “Ikke før du sælger mig din førstefødselsret.” Da sagde Esau: “Jeg er lige ved at dø!

Hvad skal jeg med min førstefødselsret?”

“Sværg på det,” sagde Jakob, og det gjorde Esau. Han solgte sin førstefødselsret til Jakob over et brød og en portion linser. Havde det så bare været højreb! Men nej.

Det kan være tilsyneladende små ting, der slår splid i familier. Det kan være store, som det var her. Rebekka hjalp Jakob til at snyde sig til sin blinde fars velsignelse som den førstefødte, han ikke var, og han måtte flygte fra en rasende Esau, som først alt for sent opdagede, hvad der var hændt. Da havde Esau allerede giftet sig med et par svigerdøtre, som forældrene ikke brød sig om.

Han, der var den længe ventede førstefødte,

grumme bliver lagt bag dem; selv var de nok dårligt klar over, hvilken verdenshistorisk begivenhed, den portion linser symboliserede. Måske havde Jakob behov for et korporligt møde med den levende Gud for også at rumme sit eget svigt over for Esau, og for at forstå, at det var Guds nåde alene, der ville sætte ham det sted, hvor han endte med at blive en vaskeægte patriark. Der er meget, vi ikke ved. Men hvis vi kan læse vore egne sønderskudte livserfaringer ind i teksten, er det ikke kun skidt – så længe vi holder fast i,

til. Det er måske i virkeligheden det, der er det store evangelium til os, der kan kæmpe med de medmenneskelige trivialiteter i og uden for hjemmets fire vægge. Livet er ikke nødvendigvis en lang lige bane, hvor alt sker som planlagt efter en snor. Af og til kommer personligheden i vejen. Eller: Altid kommer vores egen egoisme på tværs. Vi sårer hinanden og os selv. Vi lever i revnede fællesskaber. Nogle mennesker oplever familie som en byrde, andre som et nødvendigt onde, og heldigvis stadigvæk mange som en velsignelse. Og så er der de, der ikke har familie, eller som må se deres familie gå i opløsning og forsvinde. Men Gud er altid god, også når vores synd kommer i vejen mellem os og vore kære.

Mange år senere sad en jødisk tømrer ved en brønd på en af Jakobs gamle jorder, og fortalte en samaritansk kvinde om, hvordan hun kunne få livets vand. Han fortalte hende, at uanset hvilke rodede familieforhold, hun havde bag sig, så var der hos himlens og jordens frelser noget andet, der skulle definere, hvem hun var, og hele hende. Der var tilgivelse for synder og liv i overflod. Og hun

Måske havde Jakob behov for et korporligt møde med den levende Gud for også at rumme sit eget svigt over for Esau, og for at forstå, at det var Guds nåde alene, der ville sætte ham det sted, hvor han endte med at blive en vaskeægte patriark. at Gud handlede med tvillingerne og havde både plan og vilje, præcis som han har med os.

En dårlig historie der blev god For det interessante er, at Første Mosebog, hvor vi møder tvillingerne, ikke lægger fingrene imellem, når det kommer til at portrættere de to. Måske var det vanskeligt for dem at undgå at falde i en kliché, men Jakob var bestemt ikke en uplettet uskyldighed, og Esau var ikke ubetinget en skiderik. Præcis som det er med virkeligheden, er mennesker mere og andet end det, de bliver castet

troede ham. Læs selv historien i Lukasevangeliet kapitel 10.

Jakobs navn blev til Israel, og han blev bogstaveligt talt til et helt folk. Fidusen var dog egentlig, at hans liv fik lov til at vidne om Guds trofasthed mod ham, mennesket. Hans historie blev – som enhver af vore historier kan blive – en fortælling om Guds tilgivelse og trofasthed over for os, der sidder fast i rodede relationer. Altid står Gud klar og inviterer os ind i sit fællesskab, der hvor relationen afhænger af ham og ikke af os. Dét er den rigtig gode historie.

29

30

TIL TRO · # 6 · 2015 · Familie · artikel

Single, men ikke alene Familie er forbundet med ægteskab og ofte bliver ægteskabet beskrevet som det eneste rigtige. Bibelens syn på ægteskabet og på at være single er en kompleks størrelse, og i Guds familie skal der være plads til alle – uanset civilstatus.

Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, mikkelhaahr@gmail.com Er jeg berettiget til at skrive en artikel om at være single? Det har jeg været i tvivl om, men efter lang tid med bøn og refleksion, har jeg besluttet, at det er jeg. Mit navn er Mikkel, jeg er 23 år, forlovet med Margretha og optaget af, hvordan jeg som kristen er en del af Guds familie.

ske uden en kæreste. Det passer ikke – det kan du godt! Du kan også være afklaret og have accepteret, at du er single lige nu og måske skal blive ved med at være det. Ja, du kan måske endda føle dig kaldet af Gud til at være single, og hvis du har det sådan, vil jeg opmuntre dig til at dele dit vidnesbyrd!

Jeg kender dig ikke Af gode grunde, kære læser, kender jeg ikke til din specifikke situation. Jeg ved ikke, hvad din civilstatus er, eller hvordan du har det med det. Hvis du er single, vil jeg ikke tale til dig med udgangspunktet, 'hvor er det dog synd for dig', og antage, at du er ensom eller ufuldkommen. Du kan være single og

Gud er den samme Lige meget hvilken livssituation du er i, og lige meget hvordan du har det med det, er Gud den samme. Det er en uhyre vigtig pointe. Guds godhed hverken kan eller skal gradbøjes. Han er god i sit inderste væsen, og hans godhed bliver ikke fordelt efter hvor heldige eller uheldige, vi føler os. Hverken

At A er single, B er gift og C har en kæreste er ikke et udtryk for, at Gud er mere eller mindre god mod én af dem. afklaret med, at dét at finde en kæreste er en længsel, du har. Stille og roligt. Sundt. Du kan være såret og grundet dårlige oplevelser med romancer have et mindsket håb om at ende i et forhold. Forståeligt og en ganske ærlig sag. Du kan se dét, at du er single, som et så grundlæggende problem, at du ikke føler, du kan blive et helstøbt menne-

du eller jeg har gjort os fortjente til vores civilstatus over for Gud. Måske synes du, jeg gentager mig selv lidt rigeligt, men det er simpelthen det vigtigste, jeg har at sige: At A er single, B er gift og C har en kæreste er ikke et udtryk for, at Gud er mere eller mindre god mod én af dem.

Myter og civilstatusser Gennem tiden har utallige, velmenende kristne sagt komplet åndssvage ting om andres civilstatus. Den ugifte kvinde Paige Benton Brown har skrevet et fint essay, der hedder Singled out by God for Good (en tosiders sag, der kan findes ved en Google-søgning). I essayet laver hun en liste over de mest klassiske og åndssvage forsøg på at trøste eller formane en single, og jeg vil fremhæve én af disse. "Så snart du er fuldt ud tilfreds med Gud og kun Gud, vil han sende den perfekte mand eller kvinde ind i dit liv". Denne grundtanke forekommer i mange varianter, og som jeg på ingen måde lægger skjul på, synes jeg, det er en forfærdelig ting at sige.

Vi mennesker kan have alt for travlt med at gøre os tanker om, hvad Gud vil gøre i vores eller andres liv. Bøn er den bedste trøst, jeg kender til, og frem for grundtanken 'Gud giver dig med tiden det, du drømmer om' anbefaler jeg, 'Gud har planer om lykke for dig'.

Rigtige mennesker I et forsøg på at nuancere emnet, jeg skriver om, vil jeg fremhæve tre rigtige mennesker, som ved mere om emnet, end jeg gør. Bibelen er meget eksplicit, når det kommer til at hylde ægteskabet og fastholder, at det har en særstatus, men det samlede tankesæt

artikel · Familie · 2015 · # 6 · TIL TRO

omkring ægteskabet er yderst komplekst.

Den vigtigste person først!

Eksemplet Jesus Jesus var ikke gift, men det er i sig selv ikke et argument imod ægteskabet. Jesu kald flugtede ikke med at have en kone, men har var altså også kaldet til at forsone menneskeheden med Gud. Den del af hans virke skal intet menneske påtage sig. Jeg vil gerne fremhæve to centrale ting, Jesus siger om ægteskabet i Matthæusevangeliet kapitel 19, vers 3-12. A) Jesus bekræfter den ordning,

missionere og plante menigheder. I Efeserbrevet kapitel 5, vers 21-33 udtaler Paulus sig positivt om ægteskabet. Han bekræfter også Guds skaberorden og tilføjer endda, at ægteskabet er et perfekt billede på Jesu forhold til kirken. I lyset af dette kan det virke forvirrende, hvad selv samme mand har at sige til menigheden i Korinth. I Første Korintherbrev kapitel 7 fraråder han nemlig de ugifte og enkerne at gifte sig. Hvordan det kan hænge sammen, har mange givet deres bud på. Paulus argumenterer blandt andet for denne holdning med udgangspunkt i "den

Jeg vil opmuntre alle kristne fællesskaber til […] at være en familie hvor single og alene er ord, der ikke passer sammen.

Gud har haft for mennesket siden verdens skabelse: "Derfor skal en mand forlade sin far og sin mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød." B) Jesus nuancer den selv samme ordning: "Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!" Ikke mindre værd – bare ikke egnede.

Eksemplet Paulus Når man taler om dem, der har gjort sig selv uegnede til ægteskabet for Himmerigets skyld, er det oplagt at tænke på apostlen Paulus. Den ugifte mand, der levede i et helt fantastisk kald, hvor han rejste rundt for at

nød, som vi nu er i" (vers 26), og hvad det er for en nød, giver han ikke en forklaring på.

Men Paulus har et budskab om, at kvinder ikke skal gifte sig for den økonomiske sikring, der på en særlig måde var forbundet med ægteskabet dengang. Det er den kristne menigheds opgave at være familie med dem med alt, hvad dertil hører. Det gælder også i dag, og jeg vil opmuntre alle kristne fællesskaber til at udleve det og være en familie hvor single og alene er ord, der ikke passer sammen.

Eksemplet Brother Stephen For lidt over et år siden besøgte jeg Taizé, et moderne kloster, der ligger i Sydfrankrig.

De omkring 150 brødre, der tjener dér, har aflagt et løfte om at leve i cølibat. Én af dem,

Brother Stephen, havde jeg nogle spændende snakke med. Hans ønske om at leve i bøn for verden og støtte og opmuntre de mange tusinde kristne og søgende mennesker, som besøger Taizé hvert år, passer bedst med et liv som ugift. Bemærk i øvrigt, at han ikke kalder sig munk, men bror, og at den sprogbrug er nøje overvejet. Det, han og resten af klostret gør for denne verden, er en stor velsignelse.

Eksemplet Mikkel Jeg er stadigvæk på vej i det at sammenkoble min tro og civilstatus. Da vi havde været kærester i et par uger, aftalte Margretha og jeg, at vi skulle læse i Bibelen og bede sammen hver dag, vi var sammen. Det har hjulpet mig til at vokse som mand og som kristen, og det er jeg hende og Gud evigt taknemmelig for. Processen op til, at vi blev kærester, var imidlertid også en periode, hvor Gud på en særlig måde arbejdede med mig.

Jeg var dybt forelsket i hende og bad hver eneste dag Gud om at være med mig i det.

Jeg oplevede, at han formede mig og lærte mig at overgive alle aspekter af mit liv i hans hænder.

Eksemplet dig Som jeg sagde i begyndelsen, kender jeg ikke dig eller din situation. Men jeg ved, at Gud til alle tider har brugt kristne mennesker i sin frelsesplan. Nogle var gifte, andre var singler. Jeg ved, at Gud uagtet din civilstatus ønsker fællesskab med dig, elsker dig og har planer om lykke for dit liv.

31

32

BØGER

Som om Gud ikke findes. Hvad sker der, når livet sekulariseres?

Magnus Malm 240 sider 299,95 kroner Boedal 2015

Af Mathias Anker Kure, dansk- og religionsstuderende, mathiaswibokure@gmail.com

Magnus Malm har skrevet en bog om sekularisering. En relevant og nærværende bog, der, når den er bedst, skildrer og gennemlyser samtiden og nogen af kirkens tidsspecifikke udfordringer. Og det er jo fint.

Hvad bedre er, at det hverken gøres opgivende eller verdensfjernt-sukkende, som sekulariserings-emnet ellers kunne ligge op til (og som Malm-kritikere vil hævde, at han har for vane). Det at leve – og her indskydes bogens fængende titel – som om Gud ikke findes, er ifølge Malm ikke en trend, der kommer fra verden; en trend, som en presset kirke påduttes udefra. Nej, når områder af livet løsrives fra Gud, sekulariseres, er det snarere kirken, og ikke verden, der er på vildspor. Kirken bærer i hvert fald et tungt ansvar. Malm selv: ”Først når den kristne kirke holder op med at betragte sig selv som et offer for sekulariseringen og begynder at reflektere over sit eget ansvar, kan vi se en forandring” (side 8).

Den omvendte verden Malm vender altså sekulariserings-begrebet på hovedet. Eller mere præcist: han roterer sekulariseringens retning. Normalt tænker kirkens folk om sekulariseringen som et ydre pres, en bevægelse ude fra og ind.

Følgelig opfattes det kristne fællesskab selvklart som en stolt og rank fæstning her imod – en sidste bastion mod samfundets gradvise afkristning.

Malm spiller intelligent og frækt på denne forforståelse. Han ser nemlig den omvendte

verden. I bogens indledning spidsformuleres begrebsvendingen i en rigtig provotese: ”Det er ikke verden, der sekulariserer kirken, det er kirken, der sekulariserer verden” (side 8).

Tak for kaffe. Selvfølgelig er det isoleret set noget værre sludder. Alligevel udfolder Malm her en relevant selvkritik på kirkens vegne: det kan altså også være kristenheden selv, der bevirker, at områder af livet ”løsrives fra Gud.” Som når følelser ikke får plads i et intellektualiseret kirkemiljø, eller hvis det kun er det åndelige og aldrig det menneskelige, der får fokus. Eller omvendt.

Malm slår et godt og vigtigt slag for det helstøbte kirkeliv.

Svælgende polemisk Med undtagelse af klassikeren Vejviser (1994) er Magnus Malms bøger udkommet på forlaget Boedal og ikke hos Lohse.

Det er de, vil jeg tro, simpelthen ikke ”nok lutherske” til. Malms ulutherske position når imidlertid et hidtidigt højdepunkt i Som om Gud ikke findes.

Sagt kort relaterer Malm samtlige af den skandinaviske kirkes udfordringer til luthersk teologi og tænkning. Kritikken er flerstrenget og bred – mere end den er udtømmende dyb – og opstilles som en ophobning af punkter. Tolv i alt (side 171-178).

Kritikken omfatter alt lige fra kritik af et ”luthersk gudsbillede” til den evangeliske betoning af ”retfærdiggørelse ved tro”.

Traditionskritik er vigtig, og Malms specifikke udfordringer til lutherske kristne er

bestemt relevante. Han skal ikke dømmes ude, fordi han ikke er luthersk. Ikke desto mindre vil jeg her i min anmeldelse af bogen tage afstand fra Malms svælgende polemik. Flere af de tendenser, der beskrives, er virkninger i historien, og når Malm fx køligt slår fast, at der ingen intern kritik af Luther findes, er det simpelthen ikke rigtigt.

Uafklaret ”vi” Endelig skal det med, at Malm ofte synes at adressere en kirke (bogens ”vi” udredes aldrig direkte), der er præget af samtidens tænkning. En, i mere klassisk forstand, sekulariseret kirke. Og selvom det jo ikke er dén, Malm først og fremmest vil beskrive, så er det altså her, at bogen står stærkest.

Her i spidende sentensform: ”Først når kirken forstår, at den ikke er til for verden, men for Gud, bliver den et tydeligt tegn for verden” (side 197).

Malm har et skarpt blik for sin samtid. Han skriver med beundringsværdigt blik for det hverdagslige og menneskelige – og vigtigheden af også at lade Gud komme til dér. Sprog og opbygning afspejler dette, og selvom Luther-polemikken for mig at se er overdreven, tøver jeg ikke med at anbefale bogen.

artikel · Bibelen bøger · · 2015 2012 · · ##5 6 · TIL TRO

Bibelens syn på sig selv Peter Olsen 49 kroner (mulighed for mængderabat) Dansk Bibel-Institut, LM Sønderjylland & Fyn og LM Vestjylland 2015

Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, mikkelhaahr@gmail.com

I mange af de kristne sammenhænge, jeg til daglig bevæger mig i, hører jeg tit vendinger som “Guds Ord” (med stort O), “Skriften” (med stort S) og “Guds ufejlbarlige Åbenbaring” (med stort Å) brugt om Bibelen. Tilsvarende hører jeg i akademiske sammenhænge det stik modsatte; at Bibelen hverken er det ene, andet eller tredje – og at det i øvrigt ikke er noget, den selv påstår at være.

Saglighed Det, jeg har oplevet, når jeg selv eller andre kristne har villet forsvare det standpunkt, at Bibelen vitterligt fortjener at blive omtalt med store bogstaver, er, at jeg har haft en så selvfølgelig tilgang til det, at det har været svært at argumentere sagligt for.

Nogle gange er det kommet ud som en trossag på lige fod med, at jeg vitterligt tror på, at Gud er himmelens og jordens skaber. Andre gange har jeg måtte støtte mig til den klassiske, lutherske troslære.

Sagen er, at Bibelens syn på sig selv er ret tydeligt, hvis man netop læser den på dens egne præmisser. Hvorfor utallige kristne før mig, har tilskrevet Bibelen den så suveræne autoritet, støtter sig til mere end tradition og en luftig trossag. Det drejer sig ganske enkelt om, hvad der egentligt står i Bibelen, og det har Peter Olsen skrevet en glimrende, lille bog om.

Grundighed I bogen Bibelens syn på sig selv får man lige præcis det, man kan forvente at få.

Man får en indføring i, hvad Bibelens syn på sig selv er – og en grundig én af slagsen.

I den teologiske verden, opererer man med et begreb, der hedder systematik. Begrebet dækker over en måde at arbejde på, hvor man tager udgangspunkt i hele Bibelen og de kirkelige bekendelser. Til forskel fra eksegese (tekstanalyse), hvor man arbejder grundigt med en udvalgt tekst, arbejder man i systematikken med de store linjer og finder sammenhænge på kryds og tværs i Bibelen. Peter Olsen er lektor i systematisk teologi, og det skinner tydeligt igennem i denne bog. Den er exceptionelt grundig og kommer gennem de centrale aspekter af, hvad det såkaldte ortodokse bibelsyn indebærer.

Granskning Granskning er ikke et ord, jeg benytter mig af særlig tit. Ikke desto mindre er det et ord, jeg holder af. Det minder mig om vendingen, Lukas bruger i Apostlenes gerninger kapitel 17, vers 11 til at beskrive menigheden i Berøa. “De modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan.”

For mig at se er det tydeligt, at Peter Olsen har taget denne forbilledlige grundighed til sig, og i hans bog har han også opmuntret mig til at granske Bibelen endnu mere. Alle hans påstande og tankerækker er bakket op af adskillige bibelhenvisninger og indbyder til personligt bibelstudie. Bagest i bogen er der fem studieoplæg, som er velegnede til fordybelse og diskussion i både større og

mindre fællesskaber.

49 danske kroner Slutligt har jeg lyst til at gøre opmærksom på, at 49 kroner er noget, jeg mener, de fleste studerende har råd til at bruge. Det er, hvad bogen koster, og endnu et godt argument for at investere i den. Jeg er overbevist om at både studerende på gymnasiale og videregående uddannelser kan få et udbytte af bogen, og den får hermed varme anbefalinger fra mig. Jeg kan afsløre, at det er en stor fornøjelse at tale en bog op, som taler Bogen (med stort B) op: “Bibelen er nemlig ikke en pensumbog, som man bare kan lære udenad, men et virkeligt møde med Gud, hvor man lærer både Ham og sig selv at kende” (side 124).

33

34

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

REFLEKSIONER

Perfektion Af Louise Høgild Pedersen, stud.theol., hoegild2504@gmail.com

Perfekt, perfektionisme, perfektion. Noget eller nogen uden fejl og mangler, fuldstændig tilfredsstillende, dette er ordbogens definition på ordet perfekt. Den definition indeholder en hård kendsgerning, det tilfredsstillende er alene det, som er uden fejl og mangler. Ordet perfekt sender mig ud i en ubarmhjertig jagen, en jagen efter vind, for jeg ved jo godt inderst inde, at jeg aldrig fanger perfektionen. Hvad er det, jeg jager efter, hvad er perfekt?

Perfekt er for mig struktur. Perfekt er bedre, større. Perfekt er anderledes. Men perfekt er ikke en hvilken som helst andeledes, perfekt er anderledeshed på nøjagtig den samme måde som alle de andre.

Perfekt er på én gang, sådan som ordbogen udtrykker det, uden fejl og mangler. Men perfekt er også det, som formår på trods.

Perfekt er stilheden, som forbliver stilhed upåvirket af lyd, upåvirket af tanker.

Perfekt er det rene skandinaviske udtryk.

Perfekt er familien fuld af kærlighed og latter. Den familie, som oplever livets skyggeside, men som rejser sig stærkere og mere sammentømrede. Skyggen er stadig skygge, men perfektionen vokser ud af styrken i sejren imod alle ods. Perfekt er den relation, som aldrig svigter. Perfekt er sneen, der ligger uberørt hen. I det øjeblik jeg rør ved den, vendes perfektion til uper-

fektion. Det perfekte er det fuldkomne, det fuldendte. Det perfekte er 13-tallet, hvor min præstation strækker sig udover det forventelige. Vi har lavet 13 om til 12, så det nu er nemmere at opnå det perfekte. Men hvis det er nemmere, er det så perfekt?

Er det muligt at opnå perfektion, hvis præstationen udover det sædvanelige ikke belønnes?

Perfekt er kagen med det smukke snit, den kage der er lavet fra bunden uden hjælp fra Amo. Snyd er ikke perfektion.

Perfekt er den tynde, veltrænede, solbrune krop. Perfekt er sommerdagen, hvor en let brise blæser, så sveden ikke springer frem på panden, og gør den perfekte uperfekt.

Perfektion er bogreolen i bevidst uorden, så mit liv ikke signalerer stræben efter det perfekte. Det perfekte er først perfekt, når det ser uperfekt ud. I virkeligheden hader jeg det perfekte, min frygt for det uperfekte er dog større.

Perfektion er uopnåeligt. Selv det tilnærmelsesvis perfekte vil altid komme under påvirkning af det uperfekte. Der findes ikke en relation, som ikke svigter.

Før eller siden er jeg nødt til at træde i sneen. Perfektion er hård, ubarmhjertig og uopnåelig. Perfektion er fuldkommen, men i denne verden findes der vel næppe noget fuldkomment.

Hvorfor vil jeg så gerne opnå perfektion, hvorfor stræber jeg efter den, når jeg ved den aldrig fanges? Er det alene det faktum, at perfektion er umulig, som gør, at jeg bliver ved med at forsøge. Hvis jeg en dag opnåede det, så ville det i sandhed være perfekt, det ville i sandhed være præstationen udover det sædvanlige. Så ville jeg have formået på trods.

“Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed.”

Gid, at jeg i stedet ville jage det uperfekte, det lader sig dog fange.

Hvad er perfektion? I virkeligheden er min opfattelse af perfektion vel blot et udtryk for mine idealer. Min opfattelse er i sig selv tom og uperfekt, for hvem kan beskrive det perfekte andre end Gud? Gid, at det uperfekte i min verden ville være helt perfekt.

Gid, at jeg i stedet ville jage det uperfekte, det lader sig dog fange.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

MEDIER

Den nationale kristendom Af Peter Kobbersmed, medievidenskabsstuderende, kobbersmed90@gmail.com

Danmark er en kristen nation, og stegt flæsk med persillesovs er vores nationalret.

De to ting har ikke nødvendigvis alverden med hinanden at gøre – og så alligevel.

For kristendommen trækker igen overskrifter i staten Danmark. Da Lars Løkke i sommers overtog nøglerne til statsministeriet blev nationens identitet fastslået: ”Danmark er et kristent land,” stod der i regeringsgrundlaget. Inden da havde særligt borgerlige politikere udtrykt det samme med forskellige formuleringer. De konservative var usædvanligt klare i mælet, og der udspillede sig en livlig debat som følge af en kronik med titlen ”Kristendommen er bedre end islam.”

Jeg rankede selv ryggen, for det var befriende, at danske politikere endeligt satte ord på den forankrende funktion, som kristendommen i min og mange andres bøger har. Sidenhen er kampen om den nationale identitet fortsat.

Værdikampe trives bedst, når modsætninger mødes, og i en tid, hvor hele Europa oplever udfordringer ved de store flygtningestrømme fra Syrien, er behovet for at kende sit eget ophav givetvis ganske naturligt.

Men når den ungarske premierminister, Viktor Orban, pludselig bliver ualmindelig optaget af Europas kristne rødder, og når

DF-toppen ligeledes føler en umiskendelig trang til at understrege kristendommen suverænitet, får trosforsvaret en lidt kedelig bismag.

Kristendommen gøres i de tilfælde først og fremmest til den religion, som ikke er islam, og hvis du spørger mig (og det gør du sikkert ikke, men det virker nogle gange fint med sådan en lille retorisk finte), ender vi med en noget tyndarmet og indskrænket kristendom.

Kødets opstandelse Det er ikke kun i forbindelse med spørgsmålet om den nationale selvforståelse, at kristendommen indtager en uvant plads i avisernes overskrifter. Noget så jordnært som Kristi opstandelse har fået en regulær renæssance som debatskabende stof.

Siden Per Ramsdal i starten af 2015 skabte stor furore ved at udtrykke en regulær mistro til Jesu fysiske opstandelse, har debatten med jævne mellemrum blusset op: Skal opstandelsen forstås billedligt eller bogstaveligt?

Jeg skal ikke gå ind i en længere teologisk diskussion, for jeg synes grundlæggende, at det kan være så udmærket med saglige drøftelser af teologiske doktriner.

Hvad, jeg alligevel vil bemærke, er, at konsensus i store dele af den danske offent-

lighed samler sig om konklusioner såsom: ”Det er jo fint, at Ramsdal gør kristendommen aktuel og tidssvarende i 2015 – man kan jo alligevel ikke rigtig tro på sådan noget pjat.”

Skizofren kristendom Den nationale kristendom er i høj grad en skizofren kristendom. Danskerne vil gerne være kristne, så længe det blot betyder, at vi ikke er som ISIL. Vi synes, det er spændende, når et Radioprogram på 24syv taler om bibelens betydning for dansk kultur, tænkning og dannelse, men når snakken falder på opstandelsen, vil vi hellere snakke reinkarnation og metaforbrug.

Vi gør den kulturelle arv og nationale identitet stor, men samtidig bliver Gud ufattelig lille.

Kristendommen lever imidlertid ikke først og fremmest som en del af en offentlig diskurs. Den bliver først for alvor vital i det øjeblik, hvor den enkelte bliver standset af noget, som får lov til at være større end personen selv.

35

Dennis Plougmann, Videbæk F15

VI YDER MERE for din ejendom

”

www.i

Søger du en bolig eller søger du en administrator til din ejendom?

Vi udlejer og administrerer boligejendomme i Aarhus, Aalborg, Vejle, Kolding og flere andre byer i Jylland og på Fyn. Tjek ledige lejemål på lej-en-bolig.dk Skovbrynet 10•DK-8000 Aarhus C t. 20 40 74 20 dacas@dacas.dk dacas.dk•lej-en-bolig.dk

Støt KFS, tag på ferie i Sverige!

Hyggeligt gammelt stuehus udlejes til jer, der kunne tænke jer at tage på ferie i Sverige. Huset er beboeligt hele året og har plads til max seks personer (to soveværelser).

I det gamle køkken er brændekomfur og bageovn bevarede. Køkkenet har også moderne faciliteter som el-komfur, køleskab, mikro og vandkoger. Medbring sengelinned og håndklæder.

Pris: 2500 danske kroner pr uge eller 400 kr pr døgn. Disse penge går direkte til KFS.

mb.d

STUDIETUREFORÅR ETIOPIEN EFTERÅR ISRAEL

Ta´ på bibelskole Tid til Gud  Tid til andre  Tid til dig selv 

luthersk missions højskole DK-3400 Hillerød · Tlf. 48 26 07 66 · lmh@lmh.dk · www.lmh.dk

Grundbog i kristent ægteskab

til både singler og ægtepar kathy og timothy keller

Det meningsfulde ægteskab

Vi bor 45 km fra Helsingborg ude på landet og har fritidslandbrug med køer og kalve. Dejlig natur med skov og mark lige uden for døren. Der går bus (nr 10 mod Markaryd) fra Helsingborg. Vi kan evt. hente i Ljungaskog, ca 2,5 km herfra.

Kontakt: Bente og Christer Unosson Ramnekärr 111 28691 Örkelljunga.

Tlf. 0046-435-53490 eller 0046-734-355033 ramnekarr@crossnet.se TT # 6 - 2015

k

336 sider

”

299,95

Man kan med god ret kalde »Det meningsfulde ægteskab« for en »grundbog« i kristent ægteskab: Den sætter rammen, opklarer misforståelser og udfordrer både kærester, gifte og singler.

I »Det meningsfulde ægteskab« skriver Keller sammen med sin hustru, Kathy, en række indsigtsfulde bidrag om de bærende elementer i ægteskabet.

Bogen er en øjenåbner i forhold til, hvor meget Bibelen helt konkret og detaljeret siger om ægteskabet, og den er samtidig en vejledning til et godt ægteskab.

Tro & Mission

Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · Tlf. 75 93 44 55 · info@lohse.dk

lohse.dk

Ligger din samvittighed gemt i en skuffe eller er den en daglig pine? c h ri stoph er ash

Ny

”

Vær glad med god samvittighed Samvittigheden kan være skrøbelig eller stærk. Den kan skærpes og finjusteres. Og den kan blive renset!

Christopher Ash tager samvittigheden frem i lyset og undersøger den indgående. Han gør det ved at skrive om omvendelse og syndsbekendelse, så befrielsen, fryden og glæden ved at leve med en ren samvittighed for Guds ansigt bliver til at tage og føle på.

27 2 sider

249,95

”Har du nogensinde læst de fem Mosebøger som én historie? Igennem fem bibeltimer skal vi dykke ned i nogle af de centrale tekster i Biblens første samling af bæger. Hvilket budskab er det egentlig, at de fem Mosebøger/torah´en rummer til Israels folk – og til os?”

Underviser: Torben Mathiesen – landssekretær i Ordet og Israel For information og tilmelding, se: www. http://www.joffi.dk

Det er fantastisk at få dette oversete område så godt forklaret, og jeg er overbevist om, at bogen vil blive til velsignelse for mange mennesker.

Tim Chester, forfatter til »Guds køreplan«

Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · Tlf. 75 93 44 55 · info@lohse.dk

lohse.dk

IPSICC International Psychotherapy School in Christian Culture

STØT KFS med et gavebrev

Fokus på seksuelle, emotionelle, fysiske og åndelige overgrebsproblematikker.

IPSICC uddanner psykoterapeuter og starter nyt hold i Kolding den 30. juli - 6. august 2016, se www.ipsicc.org .

Uddannelsen er evalueret og opfylder kriterierne for psykoterapeutisk uddannelse i Dansk Psykoterapeutforenings optagelsesregler.

International leder for IPSICC: Vibeke Møller, læge og psykoterapeut MPF, vibeke@IPSICC.org Telefon: +45 2989 1431 og +45 2025 3595

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 Apoteker Troels Ingemann

Kontakt Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted, 7100 Vejle Tlf.: 35 43 82 82

www.frederiksborg-apotek.dk

Apoteket har døgnvagt

TT # 6 - 2015

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Autoriteter skal æres I lyntoget oplevede jeg for nylig to unge kvinder overfuse en togfører. Han havde tilsyneladende inddraget den enes togkort, og de stod nu begge og skreg trusler i hovedet på ham: ”Skal jeg nikke dig en skalle?” råbte den ene, mens den anden tog et billede af togføreren.

I oktober cirkulerede videoer på de sociale medier, som viser imamer i Gaza med dolke, som opfordrer palæstinensere til at angribe jøder. Medier har fortalt mange historier om store drenge, som fulgte opfordringen.

Der er tale om ekstreme eksempler. Men de er alligevel kun den fulde konsekvens af noget, vi alle kender: Den lille knude i maven, når jeg ser en P-vagt, selv om jeg har husket P-skiven. Lysten til at følge en folkestemning mod indvandrere, selv om man fornemmer, at retorikken skurer.

Vi har det svært med autoriteter. Vi forfalder til overvurdering eller undervurdering. At følge dem blindt eller at pisse på dem. Men da autoriteter i sidste ende kommer fra Gud og henter deres myndighed fra ham, er begge dele et problem. Vi må ikke bekræfte autoriteter i at handle imod Guds vilje, men modsat

kr. __________ Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Af Robert Bladt generalsekretær i KFS, robert@kfs.dk er det en del af vores lydighed mod Gud, at vi adlyder denne verdens autoriteter.

Gud siger om autoriteter: ”Du skal ære ...” I de 10 bud er vores forældre nævnt. De mest grundlæggende autoriteter efter Gud. I Romerbrevet nævnes myndighederne, i Første Timotheusbrev konger og alle i høje stillinger. Vi kunne tilføje: rektorer, lærere, politikere, politi, præster, biskopper.

Men det er jo ikke altid, at autoriteter gør det gode eller behandler os retfærdigt. Forældre kan svigte deres opgave, og politiet kan misbruge deres magtbeføjelser. Netop derfor skal vi ikke overvurdere autoriteter, men ære dem.

I syndens verden ærer vi autoriteter ved at bede for dem, behandle dem respektfuldt og følge deres anvisninger, når de ikke strider imod det sande og gode. Men vi ærer dem også ved at nægte at følge dem, når de misbruger eller forsømmer at bruge deres myndighed. I den situation må vi ydmygt påvise deres fejl. Når vi gør det, ærer vi både dem og Gud.

1.

Saml modellen af KFS-centret

2.

Tag et billede af dit færdige KFS-center

3.

Find modellen på bagsiden

HER ER DEN SAMLEDE MODEL

Læg billedet på Facebook/Instagram sammen med en opfordring til at huske en gave til KFS/LTC. Skriv fx: ”Husk KFS og LTC, når du laver julegavelisten.”

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

FIND INSTRUKTIONER

INDENI