Til Tro nr 5 2011 Politik

20 11

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Politik Stærkt fællesskab på LTC » 4 Dryp fra World Assembly » 5 Video, video, VIDEO » 9 KFS for både kristne, muslimer og ateister » 10

her står du Dryp fra World Assembly

Hvordan laver man en KFS-gruppe?

10 13 14 17 18

&

to kvinder

Bøn

Film

3 4 7 Tema: Politik

Den store regimenteforvirring

Andagt

Du er politiker!

to mænd

26 27 30 31

24 Reflektioner: Sex

Generalens

Leder

Hvad vil vi huskes for?

Af formand for KFS Peter Rask, peter.rask@pc.dk

På det sidste har jeg tænkt noget over følgende spørgsmål: Ville folk savne KFS, hvis vi ophørte med at eksistere i morgen? Hvad ville det betyde for de kristne studerende, og hvad ville det betyde for dem, som ikke er kristne?

Jeg kender ikke selv alle svarene på spørgsmålene, men der er ingen tvivl om, at vi i KFS vil arbejde på at opnå en sådan relevans ved at stræbe efter, at studerende forvandles af evangeliet om Jesus og som konsekvens deraf engagerer sig i verden omkring dem.

Spørgsmålene er nogle af mine egne refleksioner efter at have læst om Joram i 2. Krønikebog kapitel 21. Han var den førstefødte søn af Kong Joshafat og blev derfor konge, da hans far døde. Efter at have fået magten, slog han sine andre brødre ihjel og førte folket ind i et frafald fra Gud. Undervejs fik han en del advarsler uden, at disse havde noget effekt på ham. Derfor bliver hans nekrolog også temmelig kort; ”Han gik bort uden at nogen savnede ham”(vers 20b).

Derfor har vi i KFS sat os den målsætning, at vi vil nå ud til alle landets større studiesteder inden 2012, så studerende alle steder i landet, får mulighed for at høre om Jesus. Og derfor er det, at vi i KFS har engageret os i studenterarbejdet i Montenegro og prøver at komme i gang i Grønland. For hvis ikke vi prøver at nå de studerende der med evangeliet, hvem gør så?

I det sidste stykke tid har jeg tænkt en del over den konklusion på hans liv. Dels fordi hele beretningen om Jorams fald er en advarsel til os alle om, at frafaldet ikke bare er en teoretisk mulighed, men til stadighed en fristelse som skal bekæmpes med evangeliet om Jesus.

Dels fordi jeg har tænkt den tanke, om folk ville savne KFS, hvis vi ophørte med at eksistere? Har vi sat os varige spor i studenterverden på en måde, så hvis vi stoppede ville andre end vores traditionelle bagland savne os?

Udgiver Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954 Abonnement Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Særlig Grønland udgør her en udfordring, fordi vi her, i modsætning til Montenegro, ikke har et lokalt forankret studenterarbejde at arbejde sammen med. Derfor vil der i de kommende år være brug for mennesker med KFS-identitet, som vil rejse til landet for at arbejde og i deres fritid vil hjælpe os med at nå de grønlandske studerende med evangeliet. For hvis vi ikke prøver at nå dem med evangeliet, hvem gør så?

Redaktionen Studentersekretær Martin Krak (ansv. red.)

Journalist Helle Bastrup (red.sekr.)

Stud.hum.inf Mathilde Due Pedersen Stud.mag. Anders Vindum Stud.med. Ruben Lorentsen Stud.polyt Henrik Roager Jensen Stud.ling. Vera Sønderby Kristensen Stud.theol. Morten Rugager Kristensen Lærestuderende Signe Esmarch Design Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Layout og illustrationer Stud.IT i iDigitale medier Morten Keilow Stud.IT i iDigitale medier Jakob Askholm

Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk

TIL TRO · # 5 · 2011 · nyheder

Stærkt fællesskab og udfordrende undervisning 14 unge er godt i gang med et ophold på KFS’ Ledertræningscenter Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk

Hvordan er det at være LTC’ere?

Randi: Jeg synes, det er godt at være her. Man bliver glad af det! Det er også lidt udfordrende, fordi det er ret anderledes end den gymnasieverden, man ellers er vant til.

Mathias: Og det er samtidig en omvæltning, når man skal være sammen med nogen 24 timer i døgnet. Meget anderledes

Forstander Nic Skjøtt om de nye elever:

end bare at se sine venner, når man er i skole.

Hvad har overrasket jer mest ved at komme på LTC? Randi: Hvor hurtigt det er gået med at blive gode venner og få tillid til hinanden.

Mathias: Ja, fællesskabet har været stærkt lige fra starten af.

Randi: Det er også fedt, at flere allerede synes, de har ændret sig – på en positiv måde.

noget ud af undervisningen!

Mathias: Man føler sig rigtig hurtigt ”hjemme” her. Det, at vi selv er med til at lave mad og gøre rent, gør det faktisk mere ”hjemligt”. Vi var alle sammen ret hurtige til at kalde LTC for ”hjemme”.

Er der andet, I bare MÅ fortælle om LTC? Randi: Underviserne er rigtig gode. Man kan ikke andet end at få

Randi & Mathias

Tid med Gud, ledertræning, teambuilding, evangelisation og kommunikation. Udfordringerne er mange, når man som Mathias Vinther Rasmussen og Randi Fuglsang Pedersen, begge 20 år, sammen med 12 andre unge har valgt at bruge fem-ni måneder på KFS’ Ledertræningscenter i Ødsted. Læs her, hvordan den første tid på skolen er gået…

Fakta om LTC

- Det er et fantastisk nyt hold, der har en god gejst for at være i KFS et år. Det er altid fantastisk at møde unge, der har valgt at prioritere at give et år for KFS. Jeg tror, både KFS’erne og LTC’erne får noget ud af det – og LTC’erne glæder sig til at komme ud og møde LTC’erne. Det er skønt!

Nic Skjøtt

4

KFS’ Ledertræningscenter (LTC) er beliggende ved Ødsted i Vejle. Skolen byder på en unik kombination af bibelundervisning, ledertræning og evangelisation. Eleverne er periodevis på skolen og periodevis ude i landet, hvor de i teams besøger ungdomsuddannelser for at holde oplæg i for eksempel religionstimer og snakke med de studerende i frikvartererne.

De 14 elever på LTC er:

Andreas Bech-Larsen Ditte Borch Jacobsen Filip Børty Nielsen Helene Bak Søndergaard Ida Esmarch Pedersen Kristoffer Hummelmose Enevoldsen Markus Rønn Lind Martine Andersen Mathias Vinter Rasmussen Mathias Westergaard Petersen Morten Lund Birkmose Olivia Carina Nygaard-Nielsen Randi Fuglsang Pedersen Sarah Thun Madsen

nyheder · 2011 · # 5 · TIL TRO

Dryp fra World Assembly 2011 Selvom World Assembly løb af stablen for nu næsten tre måneder siden, skal læserne af Til Tro ikke snydes for at få del i erfaringerne. Vi bringer her nogle dryp fra den begejstrede KFS-delegation Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk

Med deltagere fra cirka 155 lande var der fyldt godt op på IFES’ World Assembly i Polen, der fandt sted 26. juli til 3. august. Fra KFS deltog udover generalsekretær Robert Bladt også to bestyrelsesmedlemmer samt tre studerende. Desuden deltog Ingeborg og Arne Kappelgaard som pionerer i Østeuropa i 80’erne og KFS-sekretær Thomas Frovin, som er koordinator for gymnasiearbejdet i Europa. Læs her nogle dryp fra deltagerne: ”Det var alt i alt en fantastisk oplevelse at være på World Assembly. Det er utroligt inspirerende, når så mange kristne er samlet fra forskellige lande. Vi lærer af hinanden og får nye idéer og motivation med hjem til KFS-arbejdet”.

- Robert Bladt, generalsekretær i KFS

”Der er særligt én vending fra konferencen (et citat af Mother Teresa), som bliver ved med at komme tilbage til mig – og som vi vist ikke kan høre tit nok: ”He has not called me to be successful, but to be faithful”.

- Louise Jensen, studerende fra København ”Et gennemgående tema i mange indlæg var bøn og stor udholdenhed i bøn. Det tror jeg, vi kan lære rigtig meget af!”

- Erik Nedergaard, formand for økonomiudvalget i KFS’ bestyrelse

”Denne konference har været fyldt med historier og ideer til, hvad der er vigtigt for en kristen livsstil, og hvad vores mission som kristne i denne verden bør være. Det var yderst interessant og inspirerende at høre alle holdningerne fra de mange forskellige mennesker, der var samlet og diskuterede kristendommen og vores fortolkning af, hvordan man bevarer integriteten som kristen. Det må være en udfordring, vi må tage op – især som borgere i den vestlige del af verden, hvor et motto for mange kunne være ”enhver er sig selv nærmest”, og den største religion er ”consumerism”!”

- Christian Vase, studerende fra Odense, medlem af KFS’ bestyrelse

Bed for verden Luxembourg: Som i Danmark har mange mennesker i Luxembourg økonomisk velstand og høj levestandard. Alligevel har landet høj selvmordsrate og problemer med stofmisbrug. Bed for den kristne studenterbevægelse i landet, der pt kun har to medarbejdere. Bed om at flere kristne studerende må blive engageret i arbejdet – så

evangeliet må forvandle liv, skabe fællesskab og tro på Jesus Kristus.

Nord- og Sydsudan: Den 9. juli 2011 blev Sydsudan verdens nyeste nation. Dette har fået store følger for de kristne i Nordsudan, hvor præsidenten har erklæret, at Sharia og Islam vil være hovedkilden i den kommende konstitution. For den kristne studenterbe-

vægelse i Nordsudan har situationen skabt store udfordringer. Formentligt bliver det forbudt for kristne at samles på universiteterne, hvilket gør det kristne studenterarbejde vanskeligt. Bed for frimodighed blandt kristne i både Nord- og Sydsudan, og om at vilkårene for de kristne i nord må forbedres.

5

6

TIL TRO · # 5 · 2011 · nyheder

Ny bog med spørgsmål til Gud… I arbejdet for at nå KFS’ målsætning om at nå ud på 406 skoler inden sommeren 2012 laver KFS ny bog, som de studerende selv er med til at skrive…

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk Har du et spørgsmål om kristendommen?

Så modtag en bog med svaret! Cirka sådan lyder meldingen til landets studerende, når KFS i efteråret besøger skoler for at fortælle om kristendommen.

- Når vi stiller os op på skolerne, vil vi give de studerende mulighed for at udfylde et spørgeskema, hvor de udfordres til at stille et spørgsmål til Gud eller de kristne. Samtidig kan de give os deres adresse, og når vi så har fået samlet en masse gode spørgsmål, får vi nogle kloge mennesker til at besvare dem i en bog – som vi så sender til dem, der har stillet spørgsmålene, forklarer Robert Bladt, generalsekretær i KFS. Formålet med spørgeskemaet og bogen er først og fremmest at få de studerende i tale om det at tro – og samtidig er materialet en god hjælp i arbejdet med KFS’ målsætning.

- Vi skal jo ikke bare besøge skoler for at sætte et kryds og sige, nu har vi været der. Det vigtigste er at få de studerende til

at overveje, hvem Jesus er, og hvad han vil dem, fortæller Robert.

Vil du modtage KFS’ forbøns og nyhedsmail med nyt om målsætningen? Tilmeld dig på kfs@kfs.dk

318 ud af 406 Robert Bladt

Har du lyst til at støtte et dybdegående og tankevækkende studentermagasin?

Til Tro modtages af over 5700 mennesker.

Unge, gamle, KFS’ere, tidligere KFS’ere, gymnasieelever og studerende. Bladet er gratis at modtage, og KFS sender det glad og gerne til enhver, der har interesse for vores arbejde. Skulle du imidlertid have lyst til at støtte bladet økonomisk, er du meget velkommen. Indbetal det beløb, du vil give på reg.nr. 9541, konto nr. 0004054954 eller benyt girokortet bag på bladet. Mærk indbetalingen ”Til Tro”.

KFS siger tak for enhver støtte til vores arbejde!

238 ud af 350

163 ud af 200

192 ud af 200

nyheder · 2011 · # 5 · TIL TRO

Gud har virkelig gang i noget KFS’ volontør Tanja Jespersen valgte i sommers at bruge to måneder i Montenegro som frivillig medarbejder hos den evangeliske kirke. Fordi jeg ikke kunne lade være, fortæller hun.

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk

der hen over sommeren.

- Det er så mærkeligt med Montenegro, for det er som om, Gud kalder mennesker fra hele verden til at hjælpe de kristne her. Jeg mødte mennesker fra både USA, England og Norge. Gud har virkelig gang i noget dernede, fortæller Tanja.

Det kristne studenterarbejde består pt kun af én ansat, Danijel, der arbejder på at samle unge omkring forskellige sociale aktiviteter som for eksempel English Club, bibelstudiesgrupper og lejre. Det er ikke nemt at være ung evangelisk kristen i Montenegro, for mange lokale har ikke meget tilovers for den evangeliske kirke.

- Det er svært for den lokale evangeliske kirke at nå ud til folk, for der er store fordomme om den – mange tror, at den er en form for sekt. Derfor må det kirkelige arbejde ofte foregå via sociale arrangementer, hvor man bare hænger ud med folk, bliver venner med dem og derigennem kan vidne om Jesus. Og her kan man som udlænding nemt hjælpe til, for de lokale er meget åbne og mindre fordomsfulde over for udenlandske kristne, fortæller hun.

De to måneders arbejde i Montenegro bød på mange forskellige opgaver, blandt andet arrangerede Tanja og hendes veninde teenagearbejde i den evangelikale kirke.

- Vi forsøgte at gøre noget særligt for kirkens seks-syv teenagere, lytte til dem og snakke med dem. Det var der virkelig et stort behov for, især hos teenagepigerne, for der er ingen kvindelige, kristne ledere dernede. Og arbejdet rykkede virkelig noget hos dem. Især hos to piger kunne vi se en udvikling. Den første gang, jeg mødte en af pigerne, spurgte jeg hende, hvorfor hun var kristen, og det kunne hun faktisk ikke svare på. I slutningen af mit ophold spurgte jeg hende igen, og der fortalte hun, at hun nu havde tænkt meget over sin tro og havde fået nye perspektiver på den. Det var bare så dejligt at opleve, fortæller Tanja.

Om Tanja skal til Montenegro igen, er der ingen tvivl om. Også hendes veninde er klar på at tage af sted igen.

- Det var så hårdt at sige farvel, virkelig ”store tudedag”. Præsteparret, vi boede hos, havde taget sig af os, som om vi var deres børn og kaldte os deres ”adoptivdøtre”. Jo, jeg skal helt sikkert afsted igen, lyder det fra Tanja.

I den nærmeste fremtid står den dog på dansk, kristent studenterarbejde i kalenderen. Tanja er ansat som volontør i Østdanmark indtil juni 2012.

Billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst

Billedtekst, billedtekst, billedtekst, billedtekst

Det var både varmt, smukt og eksotisk – men det var nu ikke derfor, 20-årige Tanja Jespersen sammen med sin veninde: Rebekka Friis Rasmussen i sommers tilbragte to måneder i Montenegro. Årsagen skal findes hos de lokale kristne – deres gæstfrihed og åbenhed – og deres store behov for hjælp, fortæller Tanja: - Jeg besøgte for første gang Montenegro sammen med LTC’erne tre uger i februar, og allerede dengang blev jeg på en helt særlig måde grebet af landet. Jeg kunne faktisk slet ikke sove om natten, fordi jeg syntes, det var så spændende at være der!

De kristne tog vildt godt imod os, og det var så tydeligt at mærke, at de var mine kristne brødre og søstre. Jeg vidste bare, at jeg måtte tilbage igen, for det var et sted, hvor jeg kunne få lov til at gøre en forskel. Der var brug for mig, fortæller Tanja.

Montenegro er et lille land, beliggende mellem Albanien, Serbien og Bosnien.

Befolkningen består af 20 procent muslimer og 80 procent ortodokse kristne. Evangelisk kristne er der næsten ingen af, men KFS har de sidste par år støttet oprettelsen af et kristent studenterarbejde i landet. Det var dette arbejde og en lokal evangelisk kirke, Tanja støttede og deltog i – først sammen med LTC’erne i februar og derefter to måne-

7

TIL TRO · # 5 · 2011 · nyheder

Hvordan laver man en KFS-gruppe?

Du tager 1 stk ung m/K, en flok interesserede unge og så en god sjat af Guds planlægning og hjælp… Faktisk er det slet ikke så svært! Læs her, hvordan KFS-gruppen på Hillerød Handelsskole så dagens lys Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk

Emil Lind Klarup

8

- Det hele startede ved et bryllup, jeg var ved for et års tid sammen med min kæreste.

Fantastisk pige, for resten. Der kom jeg til at snakke uddannelse og KFS med dem, jeg sad overfor. De spurgte, om der var KFS på min skole, og det kunne jeg så sige nej til.

”Jamen hvorfor starter du det så ikke?” Lød det så.

18-årige Emil Lind Klarup har netop startet en KFS-gruppe på Hillerød Handelsskole.

Men faktisk havde han slet ikke tænkt, at det var noget for ham. Da ovenstående episode fandt sted, var de første tanker da også ”Er jeg den rette?” ”Har jeg tid og energi nok?”.

- Jeg legede lidt med tanken om KFS, men gjorde ikke noget mere ved det. Et halvt år efter var der så en ven fra folkeskolen, som jeg nævnte for, at jeg måske ville starte KFS. Og noget tid efter det, kom jeg til at snakke med en anden fyr om KFS. Jeg blev ved med at overveje sagen, og til sidst besluttede jeg mig for at gøre noget ved det, fortæller Emil.

En snak med rektor om mulighed for at starte en KFS-gruppe endte positivt – rektor ville blot gerne vide lidt mere om KFS, så Emil printede en masse relevant ud fra KFS’ hjemmesiden og afleverede på skolens kontor. Dagen efter blev Emil ringet op af Tanja,

som er volontør i KFS. Hun spurgte, om han havde lyst til at starte en gruppe op?

- Det var ret underligt, for jeg havde jo lige besluttet det… Men hun havde hørt om mig fra min folkeskolekammerat og ville gerne hjælpe med at starte gruppen.

Mandagen efter tog jeg til lederforum for KFS-ledere i området, hvor jeg mødte en anden, der gerne ville være med i gruppen – og siden har jeg bare mødt flere og flere.

Lige pludselig er vi syv med potentiale til at blive flere!

Begejstringen strømmer ud af Emils stemme. Han glæder sig til at få KFSgruppen startet godt op, få reklameret for gruppen på skolen og komme i gang med andagter, snakke, bøn og kage – og alt det andet, som et KFS-møde kan byde på.

- Det er gået utroligt let. Det hele har bare passet sammen. Det er bare megafedt!

Afslutter Emil .

Har du fået lyst til at starte KFS op på din skole? Gå ind på www.kfs.dk og find din lokale sekretær og volontør. De vil meget gerne hjælpe dig!

9

nyheder · 2011 · # 5 · TIL TRO

Så går det snart løs til… DISCIPELTRÆF Det bliver akkurat lige så fedt, som det plejer at være – og så bare lidt mere endnu! Årets Discipeltræf i Skanderborg er snart i kalenderen!

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk

Er du elev på en ungdomsuddannelse og vild med fedt fællesskab, dybdegående undervisning, tid til bøn og refleksioner og masser af lovsang? Så ses vi måske på Discipeltræf, der løber af stablen 15.-19. oktober i Skanderborg. Temaet for årets lejr er ”billeder”, fortæller lejrkomité-medlem Julie Kajgaard: - Forkyndelsen kommer til at tage udgangspunkt i, hvordan vi er skabt i Guds billede, hvordan syndefaldet er årsag til, at billedet er blevet ødelagt – og hvordan vi kan få et rigtigt billede af os selv og Gud. På talerstolen vil du blandt andre kunne se generalsekretær Robert Bladt, kommunikationsrådgiver Manuel Vigilius og fakul-

tetsleder på Menighedsfakultet Jørn Henrik Olsen. Lejren byder desuden på en temadag om ”billeder”, hvor psykolog Bodil Kappelgaard vil sætte fokus på Gudsbilledet i dit liv – og herefter vil der i workshops være mulighed for for eksempel enten at tegne ens eget Gudsbillede eller blive klogere på Bibelens Gudsbilleder. Som sædvanlig vil lejren være spækket med spændende seminarer, blandt andet hvor der er mulighed for at afprøve evangelisation i teori og praksis.

Som noget nyt vil mandag eftermiddag desuden byde på en omgang akustisk lovsang, fortæller Julie: - Vi har erfaret, at alle plejer at glæde sig helt vildt til lovsangsfesten tirsdag aften.

Den er selvfølgelig på programmet igen i år, men vi vil samtidig gerne vise, at lovsang også kan være en eftermiddag uden det helt store band. Lovsang er til forskellige tider og kan udtrykkes på forskellige måder, fortæller Julie.

Læs mere om Discipeltræf på www.discipeltraef.dk

Video, video – VIDEO! Så er der atter en videomedarbejder i KFS! Jonas Bock Nielsen er manden, der fremover kommer til at tegne KFS’ ansigt på www.kfstv.dk Saftigt og substantielt Jonas skal blandt andet bruge tiden i KFS på at give www.kfstv.dk et løft, både mht udseende og aktivitetsniveau. Derudover vil KFS’erne møde Jonas via Facebook, på studiestederne og på lejrene. Og skulle der sidde en KFS-gruppe og brænde for at medvirke i eller måske få lavet en præsentationsvideo, yder Jonas også gerne praktisk hjælp og vejledning til dette – hvis ellers der er tiden til det. Desuden vil der løbende blive uploadet nye videoer fra Jonas’ hånd til www.kfstv.dk og www.kfs.dk.

- Jeg går til opgaven med en tillid til, at kristendommen ikke har mistet sin relevans.

Ensomhed, afhængighed og forkert selvbillede er tre fronter, hvor jeg helt konkret tror

Jonas Bock Nielsen

Rigtig mange KFS’ere kender ham allerede som KFS’ videomand. Jonas Bock Nielsen har nemlig i adskillige år optaget video på Discipeltræf og Påskelejr – fremover skal han bare til at have løn for det! KFS har pr 1. august ansat Jonas som videomedarbejder – og det glæder den 23-årige studerende sig vældigt over: - Jeg har gennem flere år medvirket som frivillig på KFS lejre og set, hvordan arbejdet har haft impact lokalt. Video kan noget, som lange artikler ikke kan. Det er et andet sprog, som jeg tror, flere forstår. Når KFS bruger videomediet frem for tekst, giver det os en mulighed for at tale tydeligere og mere målrettet til de studerende, for eksempel via Youtube, siger Jonas.

på kristendommens relevans. Overskrifterne for det næste halve år bliver satire, gudsbilleder og porno. Så det skal nok blive både saftigt og substantielt, fortæller Jonas.

Til daglig studerer Jonas kristendom, kultur og kommunikation på Diakonhøjskolen i Aarhus. Han er ansat i KFS i en 20 procent stilling.

10

TIL TRO · # 5 · 2011 · KFS’eren

KFS’eren KFS-gruppe for både kristne, muslimer og ateister På Risskov Gymnasium er de kristne deltagere til KFS-mødet ofte i undertal. Mødet er nemlig blevet ret populært hos blandt andre skolens muslimske studerende…

Af Helle Bastrup, helle@kfs.dk ”Det er vildt fedt, at Gud kan nå ud til så mange forskellige folk. Det gør mig utroligt glad”, fortæller Rebekka Zoll Nielsen, leder af KFSgruppen på Risskov Gymnasium.

KFS-gruppen her er ikke som KFS-grupper er flest. Gruppens syv KFS’ere har nemlig fået sig en god tradition: Når det ugentlige KFSmøde står for døren, nøjes de ikke bare med selv at dukke op – de tager også gæster med!

- Vi har alle en ret stor frimodighed til at spørge klassekammerater, om de vil med til mødet. Flere gange er der flere gæster end egentlige KFS’ere, fortæller Rebekka.

Ofte er det muslimske klassekammerater, der tager imod invitationen.

- Jeg tror, muslimer lidt nemmere kan relatere til KFS end så mange andre. Det, at vi alle er troende, gør, at vi faktisk kan støtte hinanden. Flere af de muslimske deltagere til KFS udtrykker, de har været glade for det. De vil for eksempel gerne være med i fællesbønnen og er glade, når der bliver bedt for dem.

Jeg tror, KFS kan være et frirum for dem, fortæller Rebekka.

Forskellene i kristendom og islam er dog ikke til at komme udenom, og det kan faktisk give anledning til nogle gode snakke, lyder det fra Rebekka.

- For eksempel snakkede vi engang om det, Jesus siger om, at hvis én tager din kappe, skal du også give ham din kjortel. Det var virkeligt nyt for muslimerne. De var mere fokuserede på hævn og ”øje for øje”, fortæller Rebekka.

Også de danske studiekammerater dukker nogle gange op til KFS – både dem, der er

erklærede ateister og dem, der bare er nysgerrige.

- Jeg har en veninde, som kommer næsten hver gang. Hun siger, der er mange ting, hun ikke kan gå ind for i kristendommen, eller som hun ikke forstår. Men hun bliver ved med at komme, siger Rebekka.

For KFS’erne har de mange besøgende givet gruppen et helt særligt præg og en ekstra motivation for at mødes.

- Jeg ved, hvor meget, det kristne budskab betyder for mig, og det vil jeg gerne dele med andre. Det gør mig bare utroligt glad at få besøg i gruppen. Jeg prøver lige lidt mere at få fortalt nogle ting og tænker, ”ej nu skal de altså lige høre det fede…” Slutter Rebekka.

Risskov KFS-gruppe

Tema: Politik

Er tro og politik to adskilte størrelser?

Så kom det længe valg, og vi har fået ny regering. Forude følger fire år med udfordringer, der er til at tage og føle på. Økonomisk underskud, bandekriminalitet, forfaldne skoler og meget, meget mere. Der er nok at kaste sig over på regeringskontorerne.

Men hvordan med dig og mig? Har vi et ansvar for at engagere os i politik? Skal man som kristen tage et særligt ansvar på sig? Eller er der ingen sammenhæng mellem tro og politik overhovedet?

I dette nummer sætter vi fokus på politik. På hvilket parti, du som kristen bør stemme på (hvis det findes…) og på, hvilken forskel kristne kvinder og mænd i historien har gjort politisk. Du kan også læse poli-

tisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansens artikel om forholdet mellem religion og politik, eller læs generalsekretær i Caritas Jan Sjursens artikel om forskellige indgange til politik.

Glem ikke at læse din (måske første?) andagt om politik, og som altid er der også reserveret plads til en bøn, som vi håber, du vil bede med på.

Rigtig god læselyst!

Redaktionen

12

TIL TRO · # 5 · 2011 · Politik · artikel

Den store regimenteforvirring Betyder den såkaldte to-regimentelære, at Gud har at blive i sin Himmel og kristne at holde sig inden for hjemmets fire vægge? Det indtryk kunne man godt få af den moderne tolkning af læren om det åndelige og det verdslige regimente. I virkeligheden er det en kæmpe misforståelse, og troende har både ret og pligt til at blande sig i politik og samfundsforhold – selv om magten kan være en farlig fristelse Af politisk redaktør på Kristeligt Dagblad, Henrik Hoffmann-Hansen, hoffmann@k.dk ”Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!”

Sådan lyder et fyndigt Jesus-citat, som i dag er kendt et godt stykke uden for flittige kirkegængeres rækker. Udbruddet, som er refereret i Mattæus-evangeliet, kap. 22, v.22, kommer han med, efter at farisæerne har stillet en fælde op. De spørger ham, om man må give kejseren skat eller ej. Et drillespørgsmål, der er moderne politik værdig.

Svarer han ja, vil det provokere store dele af det jødiske folk, fordi det kunne opfat-

tes som en støtte til den romerske besættelsesmagt. Siger han nej, ligger vejen åben for en anklage for oprør mod øvrigheden og en tur i fængsel eller det, der er værre.

Jesus svarer hverken ja eller nej, men beder i stedet om at se mønten. Han spørger, hvis billede og indskrift den bærer, og svaret er ”kejserens.” Hvorefter han kommer med det berømte svar ovenfor. Et genialt svar der øjeblikkeligt uskadeliggør farisæernes fælde.

Men hvorfor er citatet stadig så kendt i dag? Det er det, fordi det bliver betragtet som et nøgleord for kirkereformatoren Martin Luthers såkaldte toregimente-lære. Den er blevet fantastisk populær overalt i dansk politik. Ideen om at man skal holde religion og politik totalt adskilt er, om man så må sige, dumpet lige ned i turbanen på den aktuelle debat om islams magt. Islam er netop kendetegnet ved en total sammenblanding af religion og politik, som provokerer i et politisk set sekulært land som det danske.

Tydeligst kom det vel frem, da den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) argumenterede for, at religion skulle helt ud af det offentlige rum, men også mange

andre politikere har hægtet sig på det lutherske argument om at holde regimenterne adskilt.

Den misforståede Luther Desværre er Luther i vidt omfang blevet misforstået. Hans ærinde var aldrig, at ”religion” skulle bures inde i en privatsfære, mens statsmagten skulle have frit spil i hele ”det offentlige rum.”

Det er en moderne, forvredet opfattelse af læren, som slet ikke regner med den almægtige Guds eksistens. Det gjorde Luther! Og han regnede bestemt også med, at Gud er optaget af, hvordan vi lever med hinanden her på jorden, og hvordan vi indretter samfundet. Luthers ærinde var et andet, nemlig at gøre op med Pavekirken, der misbrugte Guds navn til afladshandel og gjorde kirken til et politisk magtapparat.

I virkeligheden drejer den lære sig om, at Gud styrer verden på to forskellige måder ved to regimenter - nemlig ved sværdets og

artikel · Politik · 2011 · # 5 · TIL TRO

ved Ordets. Det kan opfattes som en parallel til loven og evangeliet, hvor loven repræsenterer sværdet, og evangeliet Ordet.

Det med sværdet lyder dramatisk, men det er bare et andet udtryk for fyrsten, staten, regeringen eller hvem der nu i praksis leder et land. Øvrigheden kalder man det med et gammelt udtryk, og øvrigheden skal som udgangspunkt respekteres – medmindre den da regerer direkte imod Guds Ord. For ikke alene findes Gud, Hans myndighed er også højt hævet over enhver kong gulerod.

Det er altså en misforståelse, at man blindt skal adlyde en øvrighed, uanset hvad

”Luthers ærinde var aldrig, at ”religion” skulle bures inde i en privatsfære, mens statsmagten skulle have frit spil i hele ”det offentlige rum.” Hans ærinde var et andet, nemlig at gøre op med Pavekirken, der misbrugte Guds navn til afladshandel og gjorde kirken til et politisk magtapparat.” evangeliet, og sakramenternes forvaltning, og det er det vigtigste, men det vil vi alligevel ikke gå nærmere ind i her.

Grundlæggende handler toregimente-læren derfor ikke om, at samfundet skal være ”gud” for alt, hvad der gælder i denne verden - mens Gud har at holde sig til sin himmelske verden, og de troende at holde sig inden for hjemmets fire vægge.

Det handler om liv og vækst

den måtte finde på af Guds- og menneskeforagtende lovgivning. At det kan være svært at afgøre, hvornår en lov strider mod Guds Ord, er anden sag, men principielt står landets ledere under den samme Gud som alle os andre, og deres magt har nogle grænser.

Det andet regimente er Ordets regimente, som kirken forvalter. Det er forkyndelsen af

Den tolkning er meget ny. Flere af de såkaldte grundlovsfædre, der skrev den danske grundlov i 1849, var kirkens mænd, som udmærket kendte og respekterede to-regimentelæren. De havde ingen problemer med at skrive Den Evangelisk-Lutherske Kirke ind i Grundloven som den danske folkekirke, der skulle understøttes af staten. Samtidig med at der skulle være frihed for andre trossamfund, både kristne og ikke-kristne.

At staten skulle ”understøtte folkekirken” handlede ikke først og fremmest om økonomi, men om kirkens liv og vækst. Derfor skulle staten for eksempel sikre helligdage og un-

dervisning i kristendom i skolen, plads for kirkens konfirmationsundervisning og uddannelse af præster. Folkekirken skulle desuden have sin egen grundlov til at styre indre forhold efter, men den grundlov har politikerne aldrig kunnet enes om at skrive.

I bund og grund har hverken kirkens præster eller det politiske flertal tidligere ment, at toregimente-læren skulle føre til en deling af kirke og stat. Selv for ikke-troende har det givet mening at bevare båndet mellem de to, når næsten alle borgere alligevel blev døbt.

Ligesom man har brugt det argument, at ordningen har gjort det muligt at ”holde styr på de hellige.”

Det sidste argument burde være en anfægtelse for os. For det kan næppe være et kristent ideal, at en verdslig, politisk magt skal have ”styr” på kirken. Evangeliet er i en vis forstand ustyrligt, og når Jesus taler politisk provokerende om forholdet mellem

”Sociale og diakonale organisationer og troende, som gennem tiderne er gået ind i politik, har i høj grad medvirket til, at man stadig til en vis grad kan kalde Danmark et kristent land.”

13

14

TIL TRO · # 5 · 2011 · Politik · artikel

rige og fattige, om ”de fremmede iblandt os”, om ægteskabsforhold og meget andet, skal kirkens folk selvfølgelig kunne tale frit ud om det, uden trusler om bål og brand fra politisk side.

Hidtil har man heldigvis lagt stor vægt på præsternes forkyndelsesfrihed, men al-

ligevel hører man af og til slet skjulte trusler om, at hvis præster holder politiske prædikener, så må man adskille stat og kirke. Eller mere direkte: Tage brødet ud af munden på præsterne.

Det svære er, at indvendingen mod politiske prædikener kan være relevant, også kirkelig set. For eksempel er det næppe foreneligt med Jesu lære, hvis en præst vil afgøre, hvilket parti Jesus ville have stemt på, hvis han havde haft stemmeret i dag.

Kristendommen har sat spor Historisk har kristendommen sat sig afgørende spor i det danske samfund. Store dele af vores sociallovgivning, vores straffesystem og helligdagslovgivningen er klart inspireret af Bibelen, også langt mere end de fleste politikere i det daglige vil være ved.

Samtidig befinder vi os i en opbrudstid, hvor den inspiration er hastigt på

vej ud. Det mest oplagte eksempel er adgangen til fri abort, som brød med 2000 års kristen etik og forsvar for det ufødte barn. Et andet eksempel er, at kristendomsundervisningen siden 1970’erne ikke har måttet være forkyndende. Et tredje eksempel er materialismens totale dominans i politik.

Med indvandringen udgør muslimer en stigende andel af befolkningen, og folkekirken taber medlemmer, så folkekirkeordningen, kristendoms- og konfirmationsundervisningen i skoletiden vil uden tvivl komme under endnu hårdere pres.

Magt er farlig, også for kristne At kristendommen er kommet så voldsomt i defensiven i samfundet, bærer vi kristne selv en del af ansvaret for. Kirken har i næsten hele sin historie blandet sig i verdens gang, og til tider har den haft direkte politisk magt. Det er altid farligt, for magt er en fristelse for alle. Magt korrumperer, og kristnes magtmisbrug har fx resulteret i afladshandel, helgen- og pavedyrkelse og korstog. Den modsatte bevægelse, nemlig at trække sig ud af verden og ind i klostrene, er også kun en halv sandhed. Der er nemlig masser af gode eksempler på, at det er lykkedes troende at samfundsengagere sig uden at blive slugt af magtsyge. Sociale og diakonale organisationer og troende, som gennem tiderne er gået ind i politik, har i høj grad medvirket til, at man stadig til en vis grad kan kalde Danmark et kristent land.

Måske er det sidste en stakket frist, men det afhænger af, om troende kristne fortsat tør blande sig i samfundet - med behørig respekt for Luthers oprindelige lære om de to regimenter. Det har vi både ret og pligt til at gøre.

artikel · Politik · 2011 · # 5 · TIL TRO

15

”Der er sager, der er værd at kæmpe for” Den 15. september var 18-årige Isabella Arendt Laursen én af dem, der fulgte valget med særlig stor interesse.

Som opstillet for Kristendemokraterne håbede hun på en arbejdsplads på Christiansborg – sådan skulle det dog ikke gå. Men hvorfor egentlig engagere sig i politik, når man til daglig har nok at gøre med danskafleveringer, venner og kristent ungdomsarbejde?

Af journalist og kommunikationsmedarbejder i KFS Helle Bastrup, helle@kfs.dk

Hvorfor er du gået ind i politik?

Fordi jeg synes, det er interessant. Der er sager, der er værd at kæmpe for. Jeg ser tendenser i samfundet, der går den forkerte vej og kan se, at gennem Kristendemokraterne kan vi ændre nogle ting, der betyder noget.

Min interesse for politik har jeg haft siden engang i folkeskolen, hvor jeg skulle skrive en opgave om et valgfrit emne. Jeg valgte politik – og så gik det bare derfra. I valgkampen i 07 læste jeg alt, hvad jeg kunne få fingrene i. Og når man først er blevet fanget af det, så hænger det ved.

Hvordan er det at være ”bare” 18 år og en del af politik?

Det er spændende. Der er ikke mange unge, så jeg er konsekvent den yngste til stort set alle arrangementer. Men det at være ung giver nogle andre vinkler på tingene, end de ældre politikere har. Man er ikke groet fast i faste vendinger og synspunkter. Selvfølgelig er det også en udfordring for mig at kombinere det med opgaver, afleveringer og andet skolearbejde. Jeg er politiker, men jeg er jo samtidig også skoleelev.

Hvad er det bedste ved politik?

Det er, når tingene lykkes. Når Kristendemokraterne i finanslovsforhandlingerne kan få sat penge af til at hjælpe for eksempel Blå Kors hjemmene. Det fedeste er, når politik bliver konkret. At man kan se nogle gode resultater af arbejdet. Når man for eksempel snakker med en hjemløs på gaden og kan gå ind og kæmpe for det, de har brug for. Det er fedt.

Hvad er det værste ved politik?

Det er, når andre partier foreslår noget, der er ”hul i hovedet”, når man føler en politisk afmagt, eller når man bliver nødt til at acceptere, at ting går i en negativ retning. Eller når tingene går i hårknude, og når debatten ikke er sober. Det ærgrer mig.

Tillid - Tilliden skal tilbage i vores samfund. Der skal være meget mindre kontrol og dokumentation.

Nærdemokrati - Politik handler om at gøre det bedst muligt for folk i hverdagen.

Lukkelov - Der skal være en lukkelov i Danmark, så alle butikker ikke er tvunget til at have åben altid, som mange er i dag.

Isabella Arendt Laursen 18 år Var folketingskandidat i Viborg for Kristendemokraterne Har været aktiv i politik i fire år, først som medlem af Socialdemokraterne og siden som Kristendemokrat Til daglig gymnasieelev på Fredericia Gymnasium

Isabellas mærkesager: Unge og uddannelse - Vi har brug for bedre uddannelser herhjemme.

Foreninger - De frivillige foreninger i Danmarks skal styrkes – særligt i de tyndtbefolkede områder.

kd.dk/isabella isabella@kd.dk

16

TIL TRO · # 5 · 2011 · Politik · artikel

Når

’et skal sættes... kristent?

Hvilken farve er flottest – rød eller blå? Forhåbentlig var folketingsvalget lidt mere kompliceret end det. Især hvis du er kristen og vil, at dine grundholdninger skal afspejle dine handlinger – også de politiske. Men hvordan får man sine kristne synspunkter ført over på stemmesedlen? Og er det overhovedet muligt?

Af journalist og kommunikationsmedarbejder i KFS, Helle Bastrup, helle@kfs.dk Valget er overstået, men hvordan gik det med dit personlige valg? For hvor skal krydset sættes? Er du socialist, liberalist eller noget helt andet? Du kalder måske dig selv for kristen, men hvordan stemmer man kristent? Og er det overhovedet muligt? Til Tro har sat to meningsbevidste kristne vælgere i stævne til en snak om lighed, frihed, kristendom – og valg. Tidligere studentersekretær Klaus Vibe har stemt borgerligt i mange år, og lektor på Menighedsfakultetet Leif Andersen går ikke af vejen for at kalde sig selv for socialist. Snakken kommer vidt omkring – men lad os først få afklaret: Er der noget parti, der er mere ”kristent” at stemme på end andre?

Klaus: Man kan jo ikke sige, at det er mere kristent at være socialist end at

være borgerlig. Det er mere kompliceret end det. Du kan ikke slå op i Bibelen og se, hvordan du skal stemme. Det må du bruge din fornuft, dine værdier og dine overbevisninger til. Jeg vil ikke angribe Leifs habilitet som kristen. Man må skelne mellem kristendom og politik, men der må også være en eller anden sammenhæng mellem det, jeg tror på, og den måde, hvorpå jeg agerer politisk.

der skal være plads til forskellighed!

Lighed eller frihed?

Og forskel – det er der på de to debattører.

Som tidligere medlem af SF (som han stadig stemmer på, selvom han for ganske nyligt har meldt sig ud, da han mener, de er blevet for borgerlige), er Leif klar fortaler for den røde blok, mens Klaus’ frihedsidealer ikke kan forenes med socialismens lighedsprincipper.

” Det er en vigtig pointe at sige, at vi som kristne ikke kan sige, hvad der er mest kristent at stemme på.”

Leif: Det er en vigtig pointe at sige, at vi som kristne ikke kan sige, hvad der er mest kristent at stemme på. Det er altså ikke bare fordi, vi som kristne ikke kan finde ud af, hvad der er mest kristeligt at stemme – det er ganske enkelt ikke muligt, fordi

Klaus: For mig handler det primært om, at staten skal sikre individets mulighed for at udfolde sit liv. Staten skal beskytte det enkelte individ mod andres krænkelser og skal prøve på at skabe så gode muligheder for, at den enkelte kan udfolde sig på en måde, som den enkelte synes er god, selvfølgelig uden det bliver til skade for andre.

Leif: For mig er det vigtigste fællesskabet, og at man har omsorg for den svage. I det socialliberalistiske spektrum er der altid en afvejning mellem frihed for den stærke og omsorg for den svage… man kommer til at lægge vægten et sted. Og der er det for mig altid omsorgen for den svage, der er vigtigst.

Klaus: Det vil for mig gå hånd i hånd. Det er jo kun inden for en stram, liberalistisk filosofi, at man ikke rører ved ansvaret for den anden, og hvor den anden er fuld-

artikel · Politik · 2011 · # 5 · TIL TRO

stændig selvansvarlig for sit liv. Så for mig vil bekæmpelse af fattigdom og beskyttelse af individet gå hånd i hånd.

staten intimiderer dem, der har andre holdninger, end den selv.

Leif: Det er ligeså slemt på borgerlig side.

Kristendom, politik og menneskerettigheder Helle: Kan I se nogle sammenhænge mellem jeres kristne synspunkter og jeres politiske overbevisninger?

Leif: Det kan jeg i den forstand, at jeg er overbevist om, at man kan blive drevet ud i politik på grund af et kristent menneskesyn, og det vil jo være gældende for både Klaus og mig. At vi så falder forskelligt ud, kan jeg jo undre mig over, men sådan er det… At vi skal være der for den svage og for den fattige, det hører til det kristne menneskesyn.

Og det vil Klaus ikke være uenig i. Det er vores måde at gøre det på, der er forskellig. For mig handler det om omsorg for den fattige og den fattiges rettigheder. Menneskerettighederne er for mig at se en udløber af det kristne menneskesyn.

”For mig er det vigtigste fællesskabet, og at man har omsorg for den svage.”

Klaus: Det kan jeg fuldt og helt tilslutte mig. For et borgerligt menneske er frihedsrettighederne jo fundamentale. Og globalt set mener jeg også, der er for meget fattigdom i verden. Så kan vi så diskutere, hvordan vi hjælper den tredje verden ud af fattigdom, og der tror jeg, det handler utroligt meget om selvstændighed og lige muligheder for handel. Som borgerlig og liberal kan man jo kun være forarget over, at der ikke er muligheder for fri handel på det globale marked.

Leif: Det er jeg helt enig i.

Klaus: For mig handler det sådan set også om muligheden for at være kristen, og om at staten skal være med til at sikre religiøse mindretal. Det er jo ikke bare sådan, at staten bare er sådan en neutral spiller, som man måske forestiller sig i socialismen. Staten kan ikke fordele sol og vind lige. Den er også bærer af værdier. Og det ser man også i dag. Hvis vi får et venstreorienteret flertal, vil det blive indført, at kirken skal velsigne homofile parforhold. Og det er udtryk for, at

Klaus: Nej, det mener jeg overhovedet ikke.

Der er måske dele af den liberale del af den borgerlige fløj i folketinget… men de Konservative går ikke ind for det. De vil forsøge at sikre friheden for folkekirken.

Leif: Det er kun et spørgsmål om tid. Historisk set har det borgerlige Danmark ikke været mere gunstigt for kirken end det venstreorienterede. Kun i retorikken. Det var en konservativ justitsminister, der indførte fri porno. Og kampen for fri abort er ligeså benhård på højre side af Folketinget som på venstre side.

Klaus: Fri abort og fri porno kan man jo argumentere for ud fra et frihedssynspunkt – at man vil give frihed til livsudfoldelse, men der er der jo ikke tale om tvang på samme måde som i forhold til statslig pålæg om vielse af homofile i folkekirken. Når det så er sagt, så går jeg ikke ind for hverken fri porno eller fri abort, da jeg mener, at begge dele er umenneskelige ordninger. For mig handler det at være borgerlig bare om, at staten skal forsøge at skabe maksimal frihed for den enkelte.

Brølende kapitalisme Helle: Leif, du kalder dig selv for socialist, men hvordan har du det med, at socialismen indimellem lider af religionsforskrækkelse?

Leif: Bare fordi der traditionelt har været et fjendskab mellem kirken og kommunismen på kontinentet, så skal vi ikke bare acceptere det. Det er ikke historisk nødvendigt. Og der er skyld på begge sider. Jeg vil gerne tale for, at kirken meget for sent tager ansvar for de svageste i samfundet. På det punkt spiller det frie marked fallit. Tanken om de frie markedskræfter blev formuleret på en tid, hvor handel handlede om varer og tjenesteydelser, men i dag er det jo minimalt, hvad der handles i forhold til valutaoverførsler. Der spekuleres i bobler, i kortsigtede gevinster, og allerede nu kan vi se, at bankerne og regeringerne intet har lært af den sidste krise.

17

18

TIL TRO · # 5 · 2011 · Politik · artikel

I dag har vi en kapitalisme så brølende og ubarmhjertig, at man næsten ikke kan forestille sig det.

Klaus: Efter min mening er de frie markedskræfter et af de bedste redskaber til at hjælpe mennesker ud af fattigdom, det tror jeg, der er mange i Kina, som ville kunne skrive under på.

Helle: Er der nogle ting, der er så vigtige for jer som kristne, at det kunne få jer til at stemme på et andet parti, end der I ellers sympatiserer. Hvordan forholder man sig for eksempel til, at det parti, man stemmer på, er fortaler for fri abort – hvilket jo ligger langt væk fra kristendommens syn på mennesket?

Klaus: Jeg vil sige, at spørgsmålet om fri abort betyder rigtig meget for mig. Så det kan godt gå hen og være afgørende for, hvor jeg sætter min stemme, af hensyn til solidaritet med det ufødte barn. Men på den anden side må jeg også være realpolitisk og sige, at der nok overhovedet ikke er nogen chance for, at det parti, der har et problem i forhold til det, kommer ind i Folketinget, og så må jeg jo overveje andre hensyn. Men det spørgsmål betyder rigtig meget for mig – og nogen gange har jeg da stemt udelukkende på grund af det spørgsmål.

Leif: Jeg vil sige præcis det samme. Jeg stemte på Kristeligt Folkeparti, indtil de pegede på Per Stig Møller som statsministerkandidat, efter han havde talt for en nedsættelse af ulandsstøtten. Der stod jeg af. Der solgte de ud. Hvis jeg så nogen form for realpolitisk mulighed for, at de kunne komme ind igen, så kunne jeg godt stemme på Kristendemokraterne, fordi ja, abortspørgsmålet betyder rigtig meget. Men politik er det muliges kunst.

Klaus: I forhold til kampen mod fri abort, er vi da nok lidt sløve. Det handler jo nok om, at tiden går, og man vender sig lidt til det uretfærdige, og at man nok har set, at det er op af bakke at få ændret væsentligt på abortlovgivningen. Og det kan altid diskuteres, om man kan gøre mere, det kan også være, man skal prioritere sin indsats andetsteds…

Det kan jeg godt være lidt anfægtet over.

Leif: Der vil jeg ikke udtrykke mig sådan. Jeg er ikke anfægtet over det, fordi hvis jeg har en stemme at kaste ind i kampen mod global uretfærdighed, og hvis jeg så sætter min stemme på et principielt, men håbløst projekt, så synes jeg, jeg svigter den fattige. Så jeg er faktisk ikke særlig anfægtet over det, selvom jeg stemmer på… ja, jeg vil jo nok stadig stemme på SF, selvom jeg synes, de har svigtet.

”Efter min mening er de frie markedskræfter et af de bedste redskaber til at hjælpe mennesker ud af fattigdom, det tror jeg, der er mange i Kina, som ville kunne skrive under på.”

Pligt til at stemme Snakken går livligt, og der er ikke mange pauser, førend den ene tager tråden op, hvor den anden slap. Enige om, hvor krydset skal sættes, bliver de ikke – men at det skal sættes, er der ingen tvivl om. Som kristne har vi faktisk en pligt til at engagere os i samfundet og forsøge at præge det i den retning, vi mener, er bedst, lyder meldingen.

Leif: Har man et kristent menneskesyn kan man ikke bare se sine nærmeste som ens næste – men også dem, man ikke direkte møder. Det er ens pligt at gå ned og stemme, om ikke andet så stemme blank, hvis man ikke ved, hvad man skal stemme.

Det, mener jeg, er en kristens pligt. Man skal give kejseren, hvad kejserens er.

Klaus: Man skal kunne se en sammenhæng mellem der, hvor man sætter sit kryds, og så hvad man tænker som kristen. Det er svært at finde teologiske argumenter for at stemme på et bestemt politisk parti. Men jeg er enig i med Leif i, at man er forpligtet på at stemme som kristen. For politik betyder noget for mennesker, og man har mulighed for at få indflydelse og gøre en indsats for de personer, der har brug for hjælp. Derfor er man forpligtet på det.

Med disse ord sendes stafetten videre til vælgerne – god valgkamp!

artikel artikel · Ondskab · Politik · 2011 · # 4 5 · TIL TRO

ANDAGT

Mere vil have mere..

Af volontør i KFS Tanja Jespersen, tanja@kfs.dk I skrivende stund er jeg i Montenegro. Her er politik et spørgsmål om at have mange penge og kende de rigtige mennesker. Det hele er så fyldt med magtbegær, pengegriskhed og korruption. Jeg bliver så taknemmelig for vores politiske system i Danmark, når jeg ser, hvordan det foregår andre steder. Jeg snakkede med en bosnisk pige, som studerer ’Political Science’. Hun mener, at vi i Skandinavien har det bedste politiske system i hele verden. Ret komisk, når man tænker på, hvor gode vi er til at brokke os over det. I virkeligheden har vi det jo egentlig ret godt, men vi mennesker kan af en eller anden grund altid finde på noget at brokke os over. Det er aldrig helt godt nok.

dejlig familie og gode venner. Jeg har gode muligheder for uddannelse. Min fremtid ser lys ud. Alligevel kan jeg bruge lang tid på at bede om at få en kæreste. Det er absolut ikke fordi, det er forkert at bede Gud om en kæreste, men i min søgen efter den eneste ene, er det så vigtigt, at jeg glemmer alt det gode, Gud allerede har givet mig. Især hvis Guds plan viser sig, at jeg ikke skal have en kæreste lige nu. Bliver jeg så sur og bitter over det, jeg ikke får, eller ser jeg på alt det gode og takker Gud for det?

Der er selvfølgelig tidspunkter i vores liv, hvor alt ramler sammen, og det hele ser sort ud. Men det meste af tiden har vi ingen undskyldning. Vi har det godt, men alt det gode drukner i vores længsel efter mere.

Længslen efter mere Også overfor Gud er vi gode til at fortælle, hvad der er galt, og hvad vi mangler. Der er mange bibelske eksempler på dette. For eksempel jøderne i ørkenen, der gang på gang får konkret hjælp i deres nød. Alligevel går der ikke lang tid, før de igen kan finde noget at klage over. Hele tiden mere og mere.

Også i mit eget liv kan jeg se dette mønster. Jeg har det godt. Har penge nok til det nødvendige - endda mere end det. Har en

Sælger skrald på gaden Jeg var ude at besøge en sigøjner-lejr her i Montenegro. De bor i skure, som er samlet af skrald fra den nærliggende losseplads. De er udstødt af samfundet, ingen vil ansætte dem eller have noget med dem at gøre. De overlever ved at samle skrald og sælge det på gaden. Det var virkelig et trist syn. En kristen sigøjner holder bedemøder i sit skur fire gange om ugen. Straks jeg trådte ind, blev

jeg overvældet over alle de glade børn, som var samlet. De smilte og grinede. Udstrålede en fantastisk livsglæde. Mødet startede med 20 minutters bøn, hvor det kun var takkebønner. Alle børnene gik straks i gang med at bede højt. Jeg ville ønske, jeg kunne forstå, hvad der blev sagt, for hvad kan mennesker, som ikke har noget, takke for i så lang tid. Det er et mysterium for mig.

Min farmor døde for nylig. Hun blev 84 år. Hun havde haft leddegigt i 50 år. Det betød, at hendes led blev stivere og stivere, som årene gik, og til sidst kunne hun knap nok bevæge dem. Hun havde altid smerter, selvom hun tog al den medicin, der fandtes.

Jeg spurgte hende engang, hvorfor hun troede på Gud, når han nu havde tilladt hende at være syg i så lang tid. Hun kiggede på mig med forbløffende øjne og svarede: ”Jamen jeg har jo så mange gode ting. Jeg har en dejlig mand. Jeg har en fantastisk familie.

Og jeg kan jo stadig gå. Det er der mange, som ikke kan.” Hun var for mig et fantastisk vidnesbyrd og et kæmpe forbillede.

Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Fil 4, 6

19

20

TIL TRO · # 5 · 2011 · Politik · artikel

Du er politiker!

Glemte du at stemme til folketingsvalget? Hvis du gjorde, betyder det heldigvis ikke, at du har forspildt din eneste chance for politisk indflydelse de næste fire år. Der findes mange andre politiske platforme end Christiansborg – for eksempel din bruseniche.

Af Jann Sjursen, generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte jannsjursen@hotmail.com

Det kan godt være, at du ikke opfatter dig selv som politiker. Måske fordi ordet ”politiker” får dig til at tænke på Folketinget og Christiansborg. I så fald kan jeg godt forstå det. Som tidligere minister og medlem af Folketinget må jeg indrømme, at mine tanker også først går i den retning.

Det var ikke oplagt, at jeg en dag ville havne i Folketinget, selvom mit politiske engagement tidligt blev vakt. Som ung kristen var det for mig en selvfølge at mene noget om fattigdom og ulighed i verden, om menneskerettigheder for alle – også det ufødte liv, om miljø og så videre. De kristne værdier skulle kort sagt omsættes i praksis. Det bragte mig ind i partipolitik og meget andet.

Det er den dag i dag vigtigt for mig og en væsentlig årsag til, at jeg er generalsekretær for Caritas, den katolske kirkes udviklingsog nødhjælpsorganisation, og at jeg har påtaget mig opgaven at være formand for Rådet for Socialt Udsatte, der er nedsat af regeringen.

Folkevalgte politikere Politik vedrører fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund. Men 5,5 millioner danskere kan i praksis ikke tale med hver eneste gang, der skal træffes en beslutning med betydning for vort samfund.

Det hvad enten det drejer sig om at fordele værdier helt konkret i form af indkomstoverførsler eller at sætte nogle fælles værdier op som målestok for, hvad der for eksempel på det retspolitiske område er godt eller skidt.

Denne artikel er altså ikke et forsøg på at

bagatellisere folkevalgte politikeres betydning. Ærindet er at pege på, at du og jeg i hverdagen træffer politiske valg. Med vores valg og den måde hvorpå vi generelt indret-

når indkøbskurven i supermarkedet skal fyldes – eller hvordan man i det hele taget vil prioritere de penge, som man har. Fairtrade produkter sikrer for eksempel fattige bønder en ordentlig pris for deres kaffebønner. Økologiske produkter er skånsomme i forhold til naturen.

Vores energiforbrug i det daglige er ofte lig med forbrug af ikke-fornybare ressourcer. Hvordan lader vi os transportere?

Cykel, tog, bus eller bil? Vores valg er afgørende for, om presset går mod flere cykelstiger, mere kollektiv trafik eller privatbilisme.

Det er med til at bestemme forbruget af energi. Varmeforbruget og vandforbruget: Et eller andet sted har tiden under bruseren om morgenen politiske konsekvenser…

Eksemplerne er talrige, og det er klart, at vi ikke hver eneste gang, vi skal gå på indkøb kan tage den ene politiske diskussion med os selv efter den anden. Nogle af den kan vi godt tage og dermed bevidst være med til at præge udviklingen i en bestemt retning.

I særdeleshed, hvis mange andre er med på at træffe det samme valg. For politisk indflydelse opnår man ikke ved at være Palle Alene i Verden.

” Denne artikel er altså ikke et forsøg på at bagatellisere folkevalgte politikeres betydning. Ærindet er at pege på, at du og jeg i hverdagen træffer politiske valg.” ter vores liv på, bruger vores tid på og så videre, påvirker vi de politiske beslutninger i Danmark. Derfor giver det god mening at anlægge en bred ”politiker-definition”: Vi er alle sammen politikere. At folkevalgte så har fået et større ansvar betroet end andre, det er en nødvendighed, hvis landet skal ledes, og vi samtidig skal have et demokrati. Som borgere er vi imidlertid bevidst eller ubevidst med til at præge vort samfund langt mere end, hvad vores stemme på valgdagen rækker til. Heldigvis!

Den politiske forbruger Udbud og efterspørgsel præger markedet.

Prisen er en afgørende faktor for køb og salg. Det er ikke altid lige let som forbruger at gennemskue, hvad der skjuler sig af for eksempel miljøbelastning eller uacceptabel udnyttelse af arbejdskraft bag en given vare. Der er holdningsbestemte valgmuligheder, selvom det jo også er et spørgsmål om, hvor mange penge man har til rådighed

Udfold din græsrod Det er en fordel at handle i fællesskab - sammen at fremføre argumenterne for en bestemt sag. De politiske partier er normalt

artikel · Politik · 2011 · # 5 · TIL TRO

kendetegnet ved, at de prøver at formulere et program for, hvordan samfundet bredt set skal indrettes. Politiske bevægelser vælger som oftest et mere snævert fokus, hvor interessen samles om at fremme en bestemt sag eller et bestemt synspunkt.

Det er en tradition, der er meget tæt knyttet til de mange foreninger og bevægelser, der findes i Danmark. Nogle af disse har fortsat mange aktive medlemmer, der mødes fysisk. Mange græsrodsaktiviteter udfolder sig også i dag på nettet, i forskellige facebookgrupper og på blogs. På nettet kan du også udfolde din indre politiker, din græsrod!

Kristne værdier i politik Kristne værdier er derfor yderst relevante i en politisk sammenhæng! Det kristne menneskesyn un-

Vælg din platform Du er politiker.

Det kan du ikke løbe fra. Men hvordan du skal udfolde dig som sådan, det vælger du. Bed Gud om, at han må vejlede dig i dit valg. Tal med andre om det.

Og vær så bevidst om, hvad det er, du gør som kristen politiker.

Politisk aktive kristne?

Folkestyret er også folkets ansvar i den forstand, at det forudsætter, at vi som borgere involverer os: I de poliske partier og bevægelser. Deltager i de møder og på de platforme, hvor der er politisk debat. Bidrager, når politiske holdninger brydes på uddannelsesstedet eller arbejdspladsen - i timerne eller under frokosten. Når der skal tages stilling til Operation Dagsværk! – eller til varerne på hylderne i supermarkedet. Mulighederne er mange. Ingen af os kan eller skal det hele, men vi kan alle bidrage med noget og involvere os.

Som samfundsborger kan den kristne ikke melde pas. Ej heller som borger i Guds rige. Kristendommen er ganske vist ikke en ideologi og Bibelen ikke nogen politiks grundbog, selvom den somme tider bliver brugt som politisk tæppebanker! Evangeliet er budskabet om Jesus, der blev menneske og døde for vores skyld. Han opstod igen og blev vor Frelser. Det er ikke en politisk sag!

I kristendommen finder vi alligevel værdier og normer, der kan danne udgangspunkt for politisk stillingtagen. For kristendommen drejer sig også om menneskers forhold til hinanden og menneskers forhold til omverdenen og naturren. Det er i høj grad en politisk sag!

Som kristne skal vi være med til at fremme evangeliet, så flere må møde Jesus som deres frelser. Vi skal også bære vidnesbyrd om, at troen på ham får konsekvenser for vores liv hele vejen rundt – altså også den del, der vedrører politik. At der er sammenhæng mellem tro og liv.

som Guds forvalter over naturen, men vi må ikke bare skalte og valte med den. Den har værdi i sig selv. Vi skal forvalte den med ansvar over for Gud, vores medmennesker og ikke mindst kommende generationer.

derstreger således, at alle mennesker er livet værd. Uanset hvem det er, og hvad det er. Det gælder lige fra livets begyndelse ved undfangelsen og til naturlig død. Det har blandt andet betydning for synet på menneskerettigheder.

Næstekærlighedsbudet understreger omsorg for næsten. Vi har et ansvar for hinanden. Både personligt og som samfund. Det begrunder nødvendigheden af, at nogle opgaver må løses i fællesskab. Uddannelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige spørgsmål må løftes til et niveau, der rækker ud over den enkelte.

Det gælder også spørgsmålet om at sikre mennesker et grundlæggende forsørgelsesgrundlag, hvad enten det er i Danmark eller i Afrika.

Det er menneskets ansvar at forvalte skaberværket eller naturen. Mennesket står

”Vores valg er afgørende for, om presset går mod flere cykelstiger, mere kollektiv trafik eller privatbilisme.”

21

22

&

TIL TRO · # 5 · 2011 · Politik · artikel

Fra kristen tro til politisk engagement:

to kvinder

Her følger et portræt af to kvinder og to mænd, som på grund af deres overbevisning blev drevet til at gøre en forskel.

Marie Jacobsen og Karen Jeppe blandt armenerne Der kan skrives en meget stor bog om de hundredvis af danske, kvindelige missionærer, som på livstid og i bogstaveligste forstand med livet som indsats, har fået en enorm betydning for mennesker rundt omkring i hele verden. Her nøjes vi med to eksempler, Marie Jacobsen og Karen Jeppe, hvis fantastiske liv og virke senest er beskrevet i Helle Schøler Kjærs bog Danske vidner til det armenske folkemord 1915, Forlaget Vandkunsten 2010.

Armenierne regnes for verdens ældste kristne folk (fra 301). Ved historiens tilskikkelse har armenerne siden år cirka 600 boet midt i, hvad der omkring år 1900 var de tyrkiske rester af det gamle osmanniske storrige.

Allerede omkring 1895 blev op mod 200.000 armenere udryddet – og omkring 1915, hvor tyrkerne var allierede med tyskerne under 1. verdenskrig, blev cirka 2 millioner armenere udryddet.

Lærer Karen Jeppe ankom som mellemfolkelig bistandsarbejder til Urfa i det sydøstlige Tyrkiet i 1903, udsendt af De Danske Armenienvenner. Sygeplejersken Marie Jacobsen kom til Harput nogle få hundrede kilometer nordligere som missionær i 1907, udsendt af Kvindelige Missionsarbejdere.

Marie arbejdede som sygeplejerske på et amerikansk hospital og på evangeliseringsture på hesteryg til nærtliggende landsbyer.

Som leder af et stort børnehjem for overle-

vende børn fra den første massakre tog Karen sig af hundredvis af børns opdragelse, arbejdstræning og giftermål. Marie mente, at armenerne skulle blive protestanter, mens den grundtvigsk påvirkede Karen støttede armenerne i deres gamle, kristne tro. For begge kvinder gælder det, at de og deres kristne tro kom til at stå sin prøve, da de hver

Jacobsen fortsatte sit arbejde blandt sine armenske børn i Libanon, hvor hun blandt andet byggede børnehjemmet Fuglereden.

Hun døde midt i sit arbejde, 77 år gammel i 1960.

Marie Jacobsen og Karen Jeppe klarede et langt stykke af vejen at overleve under vanvittige forhold, fordi de var europæer, selv om det ikke var en europæisk, men en meget brutal tyrkisk magt, de var oppe mod i Armenien.

Begge var de dog først og fremmest urokkelige kristne, der for alt i verden ville dele deres kærlighed, liv og tro med de mennesker, de levede blandt.

Ethvert svigt i forhold til medmennesket var for dem som et svigt i forhold til den Jesus Kristus, der var død også for disse lidende mennesker. Derfor blev den kristne tro omsat til en uselvisk og i et og alt kærlighedsbåret indsats. Ikke blot skylder mange mennesker, der var børn i 1915, de to kvinder deres liv, men kvindernes breve og dagbøger står i dag på én gang som troværdige vidnesbyrd om det armenske folkemord 1915 og som eksempler på sand medmenneskelighed af den slags, der bærer verden oppe.

” For begge kvinder gælder det, at de og deres kristne tro kom til at stå sin prøve, da de hver på sit sted næsten ene kvinde beskyttede og ofte reddede tusindvis af børn, kvinder og mænd, som uden dem ville være blevet udryddet ligesom resten af armenerne.” på sit sted næsten ene kvinde beskyttede og ofte reddede tusindvis af børn, kvinder og mænd, som uden dem ville være blevet udryddet ligesom resten af armenerne. Mange armenere skjulte de i deres hjem eller hos venner, andre fik hjælp til at flygte ledsaget af lokale kurdere, og en del enkeltpersoner blev reddet ved, at de to kvinder fastholdt, at de hørte til deres hustand.

Efter krigen blev Karen Jeppe genforenet med sine armenske børn under opbygningen af et armensk samfund i Aleppo i Syrien.

Hun døde 59 år gammel i 1935 i Aleppo, hvor et gymnasium bærer hendes navn. Marie

&

artikel · Politik · 2011 · # 5 · TIL TRO

to mænd Af lektor Hans Raun Iversen, hri@teol.ku.dk

De høje personlige omkostninger, som det med medførte, lod de ikke stå i vejen for næstekærlighed.

Grundtvig som kristen forkæmper for åndelig frihed I 1825 havde den unge professor H.N. Clausen udgivet en bog, hvor han lod den kristne tros sandhed og indhold afhænge af den nye historisk-kritiske bibelvidenskab. For Grundtvig var det umuligt at tænke, at Gud skulle lade kristendommens sandhed afgøre af et professoralt brushoved. I skriftet ”Kirkens Genmæle” underkendte Grundtvig professorens arbejde som det rene vås og opfordrede ham til at nedlægge sit embede.

Grundtvig var nemlig på denne tid nået frem til sin ”mageløse opdagelse” af, at Fadervor, den apostolske trosbekendelse og nadverens indstiftelsesord er Jesu egne mundsord, som lyder ligeså levende i dag, som da Jesus gik på jorden. Jesus er nemlig levende tilstede i menighedens gudstjeneste, hvor hans mundsord altid har lydt på menighedens stemmer.

I stedet for applaus høstede Grundtvig en injuriedom for sit skrift mod professoren, hvis tilhængere fortsat kunne lave om på Jesu egne ord i deres gudstjenester, for eksempel ved at undlade forsagelsen i trosbekendelsen. I protest nedlagde Grundtvig sit embede i 1826 – og blev først præst igen i 1839.

Den smertelige oplevelse af at blive holdt ude af kirken med den kristne praksis og bekendelse, som Grundtvig i bogstaveligste forstand fandt sin frelser i, gjorde Grundtvig til en indædt og indflydelsesrig forkæmper

for åndelig frihed.

Den rummelighed med adgang til sognebåndsløsning og dannelse af valg- og frimenigheder, der kendetegner den danske folkekirke, skyldes Grundtvig. Det samme gælder den særlige danske tradition med undervisningspligt i stedet for skolepligt og udstrakt adgang til at danne friskoler. Grundtvig er også bag, når vi politisk styrer efter ”munden fri og hånden bundet-princippet”, som betyder, at alle slags politiske grupper har ytringsfrihed og først forbydes, når de direkte opfordrer til vold.

Kaj Munk som kristen-national frihedskæmper under Anden Verdenskrig Vedersøpræsten Kaj Munk var 1930’ernes suverænt største danske dramatiker og forfatter – og meget mere. Han fyldte lige så meget i offentligheden som Johannes Møllehave, Søren Krarup og Klaus Rifbjerg tilsammen gør i dag. Kaj Munk nærede beundring for Hitlers evne til at rydde op i Tyskland i begyndelse af 1930’erne, men han vendte sig konsekvent mod nazismen, da jødeforfølgelserne satte ind – og ikke mindst, da Danmark blev besat. Nazisternes mord på Kaj Munk i 1944

blev en sandhedens time i de fleste danskeres forhold til tyskerne.

For Kaj Munk var der intet valg. Han havde som en konsekvens af sin kristendom – og sin nationalisme – opfordret til væbnet kamp. Det selv at flygte, når krigen bragede løs, kom derfor ikke på tale. Kaj Munk blev myrdet, fordi han var det menneske, den kristne, men ikke mindst den kristne præst og prædikant, han var. Ifølge den oldkirkelige lære ”slipper man så vel herfra” (DDS 571,3), når man – uden frafald - holder sig sandheden, den åbne tale, handlingen, bønnen og lidelsen som den kristnes vej. I det lys må Kaj Munk regnes blandt ”Helgen her og helgen hisset” (DDS 573). Ud fra denne tolkning betragtes han i dag som en kristen martyr i store dele af den protestantiske verden.

”For Kaj Munk var der intet valg.

Han havde som en konsekvens af sin kristendom – og sin nationalisme – opfordret til væbnet kamp. Det selv at flygte, når krigen bragede løs, kom derfor ikke på tale.”

23

24

TIL TRO · # 5 · 2011 · Politik · artikel

Hvad du som kristen bør stemme Der er snart folketingsvalg i Danmark. Dette kan for mange mennesker være et svært dilemma, for mange partier siger en række positive ting, og havde vi ikke Bibelen, så kunne man nemt komme i tvivl om, hvilket parti, der bedst muligt ville kunne regere landet.

Af bach.scient.pol. og stud.theol. Daniel Henoch Pedersen, danielhenoch@email.com

Heldigvis har vi Bibelen, der er Guds inspirerede og ufejlbarlige ord, der er uden fejl og selvmodsigelser, klar og tilstrækkeligt til at vejlede en kristen i alle spørgsmål. Ved at studere skriften og partiernes partiprogrammer er jeg kommet frem til, at der ikke kan være nogen tvivl om, hvad den kristne, der ønsker at leve efter Bibelen, bør stemme ved folketingsvalget.

I 2. Tim 3,10 står der: ”Den, der ikke vil arbejde, skal heller ikke have føden”. Den borgerlige regering under Venstres ledelse har lavet mange stramninger for bistandsklienter. Senest kan man komme på starthjælp et halvt år ved at udeblive fra aktivering uden grund. Ergo bør alle bibeltro kristne stemme på Venstre.

I Rom 13,4 står der: ”ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde”. Det konservative Folkeparti går til valg på højere straffe, sænkelse af den kriminelle lavalder og terrorpakker. Ergo bør alle bibeltro kristne stemme konservativt.

I 1. Mos 1, 28 står der: ”Gud velsignede [menneskene] og sagde til dem: Bliv frugtbare og talrige og opfyld jorden”.

Gud kan godt lide mange børn. Kristendemokraterne vil give fuld takst i børnepenge til alle børn uanset hvor mange, der er i en børneflok. Ergo bør alle bibeltro kristne stemme på Kristendemokraterne.

I Præd. 11,9 står der: ”Glæd dig, unge mand, mens du er ung, lad dit hjerte være glad i ungdommens dage. Gå ad de veje du vil, og efter det, dine øjne ser.” Denne opfordring er besværliggjort af 24-årsreglen. Hvis du er ung, og du går efter en kvinde uden for EU, kan du ikke længere gå ad de veje, du vil! Det radikale Venstre går til valg på at afskaffe 24-årsreglen. Ergo bør alle bibeltro kristne stemme radikalt.

I 3. Mos 19,33-34 står der: ”Når en fremmed bor som gæst i jeres land, må I ikke udnytte ham. Den fremmede, der bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham som dig selv”. Socialistisk Folkeparti går til valg på, at alle ”østarbejdere” skal arbejde efter danske overenskomster. Ergo bør alle bibeltro kristne stemme på SF.

I Mark 5,26 står der om en kvinde, der led af blødninger: ”[hun] havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede, uden at det havde hjulpet; hun havde tværtimod fået det værre”. Markus og Jesus er altså modstandere af, at man betaler penge til læger. Socialdemokraterne går til valg på at begrænse privathospitalerne og bevare et førsteklasses gratis offentligt sygehusvæsen. Ergo bør alle bibeltro kristne stemme socialdemokratisk.

I Salme74,17 står der i oversættelsen fra 1931: ”Du har fastsat alle grænser på jord”.

I EU har man afskaffet de grænser, som Gud selv har fastsat. Dansk Folkeparti vil genindføre grænsebomme.

Ergo bør alle bibeltro kristne stemme på Dansk Folkeparti.

I Esajas 2,4 står der: ”De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres i krig”. Enhedslisten er det eneste parti, der har været mod Afghanistankrigen fra starten. Ergo bør alle bibeltro kristne stemme på Enhedslisten.

I 2. Tess. 3,10 står der: I Rom 7,8b står der: ”Uden lov er synden død.” Liberal Alliance vil mindske antallet af love og forbud markant. Ergo bør alle bibeltro kristne stemme på Liberal Alliance.

artikel · Politik · 2011 · # 5 · TIL TRO

Himmelske Far Tak! Tak at jeg kan komme til dig, som jeg er, og at du altid hører på mig.

Tak far, at jeg kan leve i et frit land, hvor jeg kan tænke, tro og mene, hvad jeg vil. Tak at jeg hver dag får mad og drikke, og at jeg har et sted at sove. Gud jeg takker dig for, at det i Danmark er muligt altid at komme på sygehuset, få en uddannelse, få hjælp, når man bliver arbejdsløs, og at jeg engang får folkepension. Gud jeg beder dig om, at denne velstand ikke må blive en forhindring for mig i at have brug for dig. Hjælp mig til, at jeg hver dag må se, at jeg behøver dig

Af kirstine thorngreen primdahl lorentsen

Jeg beder for landets politikere – lad dem bruge deres magt, ansvar og viden, så ikke det strider mod dit ord, og så det gavner den danske befolkning. Jeg beder om, at vi må leve i et land, hvor der er plads til alle, og hvor kærlighed og omsorg til den enkelte er vigtigt. Gud jeg beder om, at Danmark ikke må blive så fattigt, at vi kun har nok i os selv, men at vi altid må hjælpe andre lande, der har det svært, med både viden og penge.

Jeg er ikke politiker Gud, men lad mig ikke slippe mit ansvar for at kæmpe mod uretfærdighed. Lad mig ikke være tavs. Giv mig styrke til at stå ved mine holdninger, selvom jeg ofte er i mindretal. Lad ikke politikeres holdninger, der peger væk fra dig, blive mine holdninger, lad mig stå fast, så jeg ikke bare flyder med strømmen væk fra dig.

Gud, tak fordi jeg kan stemme på den politiker, jeg mener, er den bedste til jobbet. Jeg beder dig om, at denne frihed og retfærdighed må bredes ud i verden. Lad folk med kristne værdier turde stille op til valg, så de kan påvirke regeringen, når sagen drejer sig om etik, moral og religion.

Rundt om i verden er politiske stridigheder ofte grundlaget for vold og krig. Vil du hjælpe Gud, så disse konflikter må blive løst, og hjælp os til at stå sammen for frihed og fred og kæmpe mod undertrykkelse.

At bede om fred, frihed og fællesskab er store ord, men Gud, du er stor, og jeg må stole på dig.

Uden dig er jeg ingenting Gud, jeg lægger mit liv over til dig.

.Amen.

25

26

BØGER

”En lille bog om nådegaver”

”Lær af hunden”

af Torben Kjær 100 sider 100 kr.

Lohse 2011

af Nikolaj Wibe 60 sider 100 kr.

Logos Media 2011

Af Filip Friis, filipfriis_87@hotmail.com

”En lille bog om nådegaver” Sjældent har en titel været så beskrivende, som det er tilfældet med En lille bog om nådegaver af Torben Kjær. I forordet fortæller han da også, hvad bogens sigte er: ”at definere hvad en nådegave er ud fra Det Nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT.” Dermed er bogens opbygning også slået fast. Den første halvdel handler om, hvad en nådegave er, og anden halvdel er en kort gennemgang af de nådegaver, som Torben Kjær finder nævnt i NT. Det er dejligt, når der kommer bøger på markedet, der tager bibelske temaer op,

”Lær af humdem” Lær af hunden af Nikolaj Wibe er en lille letlæselig andagtsbog med 30 små stykker, som til fulde lever op til undertitlen og andre småsyrede indfald, udfald og udfordringer. Det er 30 små andagter eller tanker som Nikolaj Wibe har gjort sig, og det er sjovt at læse andagtsstykker, der er så anderledes end meget af andet, der er på markedet. Der er ikke en rød tråd, der går igennem stykkerne, så de står fint for

som vi normalt har berøringsangst overfor i visse kirkelige sammenhænge. Torben Kjær nævner, at han har bestræbt sig på at skrive bogen så kort, at den er overkommelig. Det er da en styrke, at man ikke føler at skulle i gang med en mursten, men samtidig ville det have været rart, hvis der var blevet gået lidt mere i dybden med både de enkelte nådegaver og nådegavernes brug i dag. Når det kommer til de to nådegaver, profetisk tale og tungetale, bliver der gået mere i dybden med dem, da der ifølge Torben Kjær er nogle faldgruber ved netop de to.

Det er en fin bog, hvis man ønsker et kort overblik over, hvad Bibelen egentlig siger

om nådegaver. Torben Kjær har gjort sig gode tanker omkring nådegavernes indbyrdes relation, og undervejs vil man nok opleve at opdage nye sider af nådegaverne, selvom man tidligere har beskæftiget sig med dem. Bogen kan ses som en appetitvækker, da man ved gennemlæsning af den lige har fået lov til at snuse lidt til Bibelens snak om nådegaver, uden dog at være kommet til bunds i den.

sig selv. Det påvirker dog bogen på den måde, at det er svært at se, om forfatteren har haft et klart mål med at skrive bogen, eller det bare er nogle tanker, som han har nedfældet på skrift.

Bogens målgruppe er primært teenagere, og det påvirker også dybden af de enkelte stykker. Det bliver ikke så grundigt, men det gør det også tilgængeligt for folk, der måske ikke har den store kendskab til kristendom. Det fungerer fint med Niko-

laj Wibes lidt utraditionelle tilgang til de enkelte stykker.

Er du teenager eller leder i teen-sammenhænge kan bogen anbefales, da den med sin lidt skæve tilgang til tingene kan være et frisk pust.

artikel · Politik bøger ·· 2011 2011 ·· ## 54 · TIL TRO

”Tårnet i Sinear” af Thomas Teglgaard 735 sider 350 kr.

Fokal 2011

”Tårnet i Sinear” Tårnet i Sinear er en slægtsroman, der tager udgangspunktet i tiden fra lige før syndfloden og fortsætter til efter sprogforvirringen ved Babelstårnet. De otte overlevende fra arken skal til at starte forfra med at befolke jorden, og der kommer hurtigt uenigheder og stridigheder igen.

Bogen følger de efterfølgende generationer, og hvordan slægten udvikler sig fra at være en lille familie bosat i en dal, til en mindre civilisation med hvad der dertil hører.

Selvom Gud med syndfloden ønskede at udrydde alt ondt fra jordens overflade, bliver det hurtigt klart, at det ikke er lykkedes. Allerede den første generation har kontroverser, men jo flere generationer der kommer til, jo mere tydeligt er det, at ondskaben og uviljen imod Gud stadig florerer.

Folk dyrker stadig Gud på overfladen, men det kommer hurtigt frem, at det oftest er egoistiske motiver, der driver folk. Det er fint at blive mindet om, at personerne på gammel testamentlig tid også er mennesker med de samme problemer som os, men af og til bliver det dog næsten lidt for hverdagsagtigt og trivielt.

Det er tydeligt, at Thomas Teglgaard ikke bare ønsker at give et bud på, hvad der kunne være sket i flere hundrede år, som blot er beskrevet med et par kapitler i 1.

Mosebog. Han ønsker at drage paralleller til i dag, og det ses tydeligst på beskrivelsen af, hvordan mennesket ved opførelsen

af Babelstårnet i bogen forsøger at skabe noget, der er Gud værdigt. I det hele taget er der meget fokus på gudsdyrkelsen, og specielt skildringen af Noa og hans forhold til Gud er meget lærerig.

Da bogen er Thomas Teglgaards tolkning af, hvordan det kunne være foregået på den tid, er der mange ting undervejs, som man kan være enig eller uenig i. Det historiske grundlag for bogen er ret begrænset, men han har været i kontakt med mange eksperter på området for at kunne give en så realistisk skildring som muligt. For at gøre fortællingen læseværdig, har det været nødvendigt at give personerne karakteristika. Det er med til at gøre bogen levende, og gør uden tvivl, at man lettere kan identificere sig med de forskellige personer.

Men som han selv undskylder til sidst i hans bemærkninger, kan det dog have givet visse personer mindre flatterende karaktertræk.

Thomas Teglgaard gør til sidst i bogen opmærksom på, at han til forskel fra de fleste bibelforskere opfatter Bibelens beretninger bogstaveligt. Det er altid dejligt at læse forfattere, som opfatter Bibelens ord som Guds åbenbarede ord og ikke bare en fortælling, hvor vi kan tage det med, vi lige har lyst til at bruge. Der er oprettet en hjemmeside (taarnetisinear.dk), hvor der bliver gået i dybden med den historiske baggrund for fortællingen, en gennemgang af persongalleriet samt nogle andre ting med relevans for bogen.

Bagerst i bogen samt i bogens omslag er der en slægtstavle for Noa og hans efterkommere. Selvom persongalleriet i bogen er begrænset, er det en god måde at holde styr på de indbyrdes familieforhold, når man læser bogen.

Bogens sproglige udtryk bliver nogle gange lidt tungt. Der er flere passager, hvor man som læser bliver nødt til at koncentrere sig for at følge med. Det kan godt være lidt svært med dette skift mellem letlæselig historiefortælling og sværere mono- og dialoger.

Tårnet i Sinear er en god bog, hvis man ønsker en kristen roman, der ikke kun vil underholde. Det er tydeligt, at bogen ikke bare er skrevet for at skrive en god fortælling, men også for at det skal kunne bruges til noget i dag. Det gør af og til, at den gode fortælling bliver forhindret eller lidt afbrudt af, at en pointe skal føres igennem. Dette gør, at bogen ikke er helt vellykket som historisk roman.

27

28

REFLEKSIONER

Sex

Af stud.theol. Mikael Kongensholm, mikaelkongensholm@gmail.com

“Hvorfor kan man ikke bare knalde?” Sådan sagde en af mine venner forleden, og jeg forstår så godt spørgsmålet og den længsel og frustration, der ligger bag. Seksualiteten sidder dybt i mennesket og vores længsel efter sex er stor. Jeg tror i hvert fald, de fleste erfarer det på den måde. Så hvorfor kan man ikke leve den ud, som man har lyst til det? I en tid, som er gennemseksualiseret, er der et enormt sammenstød mellem den kristne traditions syn på sex og vores kulturs syn på sex.

Den kristne tradition har fokuseret meget på, at man ikke må bryde ægteskabet.

Naturligt nok, når man levede i en kultur, hvor mennesket i det meste af dets seksuelt bevidste liv levede i ægteskab. Men man får ikke først lyst til sex når man bliver gift, og de færreste bliver i dag gift når de er 20. Man bliver måske gift som 30-årig. Hvis man bliver gift. Eller man bliver gift og skilt og lever alene herefter. Dermed har vi en helt ny situation. I forhold til for eksempel for 100 år siden er der i dag masser af mennesker i kirken, som lever en meget større del af deres seksuelt bevidste liv uden for ægteskab, og for de flestes vedkommende uden at have sex. Vi har en masse mennesker, som lever uden at have sex, men alligevel har en seksualitet som kører på fuld tryk. Vi har tanker om sex. Vi har øjne,

der kigger på andre kroppe og bliver sultne.

Vi har drømme om sex.

Strandløb og sex Når man løber langs stranden, er det bedst at løbe lige i vandkanten. Der er der fast sand at løbe på. Sandet længere inde på stranden er for blødt at løbe i, og det dur heller ikke at løbe i vandet. Men det kræver fokus at løbe i vandkanten, der er hele tiden risiko for, at bølger ruller ind over skoene og gør dem våde. Det er lidt på samme måde med seksualitet. Vi kan ikke andet end løbe i vandkanten. Det dur ikke, at vi drukner os selv i sex. Eller at vi trækker os bort fra vores seksualitet og benægter, at vi er seksuelle væsener. Vi må løbe i vandkanten, hvor vi risikerer at falde i indimellem og blive våde og fortsætte løbet, hvis vi falder i. Og vi vil nok komme til at falde i. Jeg tror stadig, der er kristne, som i for høj grad forbinder sex med synd og skam. Ærgerligt. Der er ikke noget syndigt over at have lyst til sex. Der er ikke noget syndigt over at have begær efter at blive seksuelt forenet med et andet menneske. Seksualiteten er villet af Gud. Vi må finde en balance mellem at tale positivt om sex og tale om de rammer, som Gud har sat for sex.

Et eksempel på positiv tale om sex kunne for eksempel være, at stærk sexlængsel kan

få os til at tage større chancer for at finde en partner. Hvis vores længsel efter sex er stærk, så bør en risiko for at blive afvist ikke holde os tilbage.

Håndtering af seksuel energi Jeg oplever ikke, at sex er et stort tabu i kristne kredse. Man taler om det indimellem. Men tit handler det om to ting. Enten hvordan man kan få sex til at fungere i et ægteskab, eller hvordan man kan undgå at have sex før ægteskabet, og at det er vildt vigtigt at undgå det, uden måske at forklare hvorfor. Hvis man endelig taler om den ugiftes og singlens seksualitet, så er det noget om, at porno er noget rod. (og det er det, trust me!) Altså, om hvordan man ikke skal håndtere sin seksualitet. Men man taler ikke så meget om, hvad man så skal gøre i stedet for. Onani? Kolde bade? Løbeture?

Spiritualitet? Jeg tror der er brug for mere åbenhed og snak om, hvordan vi håndterer den seksualitet og den seksuelle energi, som ikke får sin udløsning i ægteskabet.

29

FILM

Skylden på hylden Af freelance Media & Video Producer, Flemming Bo Larsen. flemmingbo@flemmingbo.com

De senere år er jeg blevet opmærksom på en mindre tendens i filmens verden. Flere og flere film tør tage skylden og skammen alvorligt. De tør se ind ad og erkende, at skylden og skammen er tilstede. At jeg i denne verden skammer mig på grund af skyld. Og heldigvis tager disse film tilgivelsen alvorligt. Der er rum for tilgivelse. Der er brug for tilgivelse – og brug for at turde tilgive sig selv!

To film, der særligt har taget fat i dette de seneste år er britiske Boy A og norske DeUsynlige, der i udgangspunktet ligner hinanden på flere punkter. En ung dreng har i begge film været involveret i et andet menneskes død og har tilbragt sin barndom henholdsvis ungdom bag tætsluttende mure.

Da Jack Burridge, spillet intet mindre end fremragende af Andrew Garfield, kommer ud af fængslet vælger han selv, hvilket navn han nu vil have. Under retsagen for sin forbrydelsen var han mindreårig, og han og hans medskyldige blev kun benævnt Boy A og Boy B. Han får nu chancen for at starte forfra på et nyt liv, hvor han har udstået sin straf – er fri for skyld. Men Jack er stadig fyldt af skam og ræd for samfundets fordømmelse, hvis de finder ud af, hvem

han i virkeligheden er – især fordi han ikke kan tilgive sig selv. Jack kan ikke forstå, at andre kan elske ham, og kan nærmest ikke lade andre elske ham på grund af sin hemmelighed. Filmen er et ømt portræt af en ung mand, som hele sin pubertet har siddet indespærret, og i friheden for første gang prøver rusen, kærligheden og den første gang. Men også et forfærdeligt skræmmende billede af selvhad, kolde hjerter og hårdhjertet fordømmelse. Den sætter store spørgsmålstegn ved hvornår straf er straf nok, og om gerninger kan være så forfærdelige, at et menneske ikke længere er værd at elske. Utrolig velspillet og særdeles godt iscenesat!

I samme mol er Jan Thomas netop kommet ud af fængslet i DeUsynlige. Han har lært at spille orgel i fængslet og får job som organist i den lokale folkekirke. Ved orglet finder han fred fra sin sorte samvittighed og indleder et forhold til præsten, den enlige mor Anna, selvom han har svært ved at forholde sig til barnet. Han opsøger også den mor, hvis barn han har kostet, i et forsøg på at forklare sin uskyld. Hun har hverken plads at høre Jan Thomas’ forklaring eller plads til at kunne slippe sorgen og hadet.

Også hun er plaget af selvhad, hårdhjertet

fordømmelse og sorg.

Jan Thomas spiller på orglet, så englene synger i himlen, men han afviser gang på gang invitationen til at gå til alters og modtage nadver. Han kan ikke tro på mirakler og kan ikke få sig selv til at modtage offeret og tilgivelsen ved alteret. I en smuk og central scene forlader Jan Thomas dog pladsen ved orglet og går tøvende til alters og modtager brød og vin af præsten Anna.

Han har endnu ikke opnået fred, men han har dog opnået at begynde modtage den ufortjente tilgivelse.

Lad os tage skylden ned fra hylden og lære at tilgive hinanden – og os selv!

Boy A (2007, instr.: John Crowley)

DeUsynlige (2008, instr.: Erik Poppe)

SE HER! Sæt en annonce i Til Tro - og bliv kendt blandt bladets over 5700 abonnenter!

Annoncér her!

Vi gi’r en god pris - du støtter en god sag.

Kontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk og hør nærmere.

Nyheder 221 sider kr.229,95 176 sider kr.199,00 144 sider kr.199,00

Peter Rollins

David G. Benner

At åbne sig for Gud En bog om at søge ind i et forvandlende fællesskab med Gud. Om hvordan bøn kan blive mere end ord: en livsindstilling.

Ved hjælp af den gamle klosterpraksis lectio divina udforsker Benner bøn som opmærksomhed, bøn som undren, bøn som gensvar og bøn som væren.

Den rettroende kætter 33 moderne lignelser, der ikke kun er tankevækkende, men livsforvandlende.

“Lignelsen undergraver vores trang til at gøre troen enkel og forståelig. Den giver ikke klarhed – men den kræver, at vi igen og igen vender tilbage til dens ord, at vi kæmper med den og undres over den.“

192 sider kr.199,95

Doug Pagitt

En kristendom værd at tro på

Mark Scandrette

Doug Pagitt fortæller om sin bratte omvendelse som 16-årig, og hvordan han har forsøgt at kæmpe sig fri af en dualistisk ‘græsk kristendom‘ og finde tilbage til en mere holistisk ‘jødisk kristendom‘.

Mente Jesus det, han sagde?

Er der en ny og bedre måde at være menneske på? Hvis der er – hvordan kan vi så komme til at leve i denne nye virkelighed?

“Stiller mange gode spørgsmål... Kan anbefales som udfordrende læsning.“ Filip Friis Jakobsen i Til Tro

Postboks 90 / 3300 Frederiksværk / Tlf. 48 79 73 77 / post@boedal.dk

Jesus-vejen

Jesus-vejen præsenterer en ny form for kristen oplæring, som er funderet i et nært fællesskab, fokuserer på handling og livsforvandling, og er eksperimenterende.

www.boedal.dk

Israelsmissionens Unge

Bliv mærket for livet..!

Som volontør i Israel kommer du TÆT PÅ.

Vi søger friske unge mennesker ... som ønsker at tage en tørn i Israel gennem Meet The People volontør-programmet. Kontakt Lise Søndergård, Israelsmissionens Unges volontørkoordinator, på tlf. 26 744 229 eller iu@israel.dk

- Tæt på mennesker fra hele verden - Tæt på farverig tro og kultur - Tæt på Bibelens arnested - Tæt på dig selv Du kommer forandret hjem!

»På Børkop Højskoles musiklinje lærte jeg Gud bedre at kende gennem lovsangsledelse og sangskrivning, men jeg blev også udfordret musikalsk ved sammenspil og studieindspilning.« Morten Roager Jensen, elev på bibelskolens forårshold 2011 Forårskurset 5. januar til 11. juni 2012 Efterårskurset 6. august til 21. december 2012 Krea-bibelkursus 29. juni til 5. juli 2012 Sommerbibelskole 22. juli til 28. juli 2012

ung.israel.dk

Peder Breths Vej 1, 7080 Børkop Tlf. 75 86 60 22, e-mail: imb@imb.dk imb.dk

T I M OT H Y K E L L E R

GUD FOR SKEP TIKERE »Keller har i mange år været præst i Redeemer Presbyterian Church i New York. Hans bøger har ligget i top 10 på New York Times bestsellerliste for ikke-fiktion. Gennem sit arbejde har han mødt et utal af intelligente spørgsmål og tidstypiske indvendinger mod den kristne tro. Han tager dem ikke let, og han respekterer dem. Men han tager dem også ved vingebenet og kommer med svar, der ikke er så ligetil at ryste af sig.

9 timer og 6 min 149,95 kr.

Jeg blev i hvert fald imponeret af denne bog. Meget, faktisk. Ikke mindst fordi han er frygtløst rede til at vedgå, hvor de kristne virkelig har stået i vejen for Kristi evangelium.

Og så blev jeg glædeligt overrasket over hans evne til at nyformulere velkendt kristentro uden at udtynde eller forfladige den. Han bliver aldrig oversmart.« Leif Andersen, lektor og rejsepræst

»The reason for God« på dansk

DIETRICH BONHOEFFER

EFTERFØLGELSE M P 3 LY D B O G Få helheden med i Dietrich Bonhoeffers klassiker »Efterfølgelse«.

352 sider 299,95 kr.

Lyt til sammenhængen og bliv udfordret.

Læs eller hør et kapitel på hjemmesiden credo.dk

FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 WWW.CREDO.DK

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Præster, løfter og flittigt bibelstudie Debatten om vielse af fraskilte blussede op i august efter ansættelsen af Per Damgaard Pedersen i Kristkirken i Kolding. Han vil ikke vie par, hvor den ene eller begge er fraskilte, og det vil hans to kolleger heller ikke.

I den forbindelse har blandt andre sognepræst Kathrine Lilleør svunget krabasken. I sin blog på Berlingskes hjemmeside skriver hun: ”Af en eller anden grund har der altid været formørkede præstetyper i kirken, der sætter deres egne moralske forestillinger højere end forkyndelsen af Kristi tilgivelse.”

Jeg tror næppe mine egne øjne. Hvordan er det muligt at gennemføre en teologisk kandidatuddannelse og blive ordineret til præst i folkekirken uden at vide, at det er Jesus, som i kirkens grundbog problematiserer skilsmisse og nyt ægteskab? Lilleør har ret i, at forkyndelsen af Kristi tilgivelse står helt centralt i Bibelen. Ja, alt andet i Skriften springer ud af dette evangelium. Men alt det andet indbefatter altså også ”moralske forestillinger”. Og langt fra alle Jesu forestillinger er politisk korrekte.

Enhver præst i folkekirken har i sit præsteløfte (der underskrives forud for præsteordinationen) lovet at

Af generalsekretær Robert Bladt robert@kfs.dk

”jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i de profetiske og apostoliske skrifter”. Det kan selvfølgelig være her, problemet findes. Beflitte er jo et gammelt ord. Men det betyder altså, at man vil gøre sig umage. Der er ikke megen umage over at reducere det bibelske budskab til ”Kristi tilgivelse” og skære al livsvejledning bort.

I samme præsteløfte lover man også ”flittigt og alvorligt” at ville granske Guds ord. Det er bekymrende, når man fornemmer et fravær af flid og alvor over præsters bibelstudie. Evangeliet er nemlig det sidste, der kan forkyndes sandt og åndsfyldt, hvis bibelstudiet forsømmes. Derfor må det få konsekvenser for mig, når jeg møder præster, som demonstrerer en total mangel på indsigt i Guds ord – eller overhører det imod bedre vidende. Jeg må simpelthen lade være med at følge deres vejledning. Eller sagt med en lignelse: Hvis en læge omgås sit lægeløfte lemfældigt, skal jeg ikke lægge mig under den læges kniv.

Kommentér på kfs.dk

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle