"Skal jeg dø, så lad mig dø!"

Bibelvers: Esters Bog, kapitel 4.

Af Anna Vallentin Møller, stud.mag. i Musikvidenskab ved KU, Kirke-, Kultur- og integrationsordfører i Konservativ Ungdom

Karakter kan være en betegnelse for de psykiske egenskaber, der kendetegner os – vores personlighed. At have karakter kan betyde, at man har viljestyrke og rygrad. Hvis man træder i karakter, bliver man synlig, man handler og træder i aktion.

I Esters Bog møder vi en jødisk kvinde, der i en frygtelig situation hos jøderne får viljestyrke og træder i karakter. Gennem Mordokaj bliver dronning Ester informeret om planen om udryddelsen af de landflygtige jøder i Perserriget. Hun indser med vise ord fra Mordokaj, at hun må bruge den position, hun har fået, og har et ansvar, som hun må handle på: “[...] Og hvem ved, om det ikke var med henblik på en situation som denne, du opnåede kongelig værdighed?” (v. 14). Ester kan ikke bare gemme sig væk i den krisesituation, jøderne befinder sig i. Måske er meningen med denne position, hun har fået som dronning, at hun skal bruge den netop nu, hvor jøderne lider en stor nød.

Hendes position sikrer hende dog ikke. Enhver, der går uindbudt ind til kongen, skal dø. Kun hvis kongen viser hende nåde og rækker sit guldscepter ud mod hende, går hun fri. Ester ved, at det er med livet som indsats, hun må handle. Det stopper hende ikke, men hun træder derimod i karakter og handler, som vi kan se i vers 16 med ordene: “Skal jeg dø, så lad mig dø!”

Jeg tror, beretningen om Ester fortæller os i dag, at vi må gøre, hvad vi kan, der hvor vi er sat. Lad det være en opmuntring til at træde i karak- ter. I visse situationer er det måske ikke tilfældigt, at det netop er dig, der må handle. Nogle gange kan vi være udvalgt til det. Det gælder også i situationer, hvor det ikke nødvendigvis gavner os, men hvor der kan være risiko for, at det har den modsatte effekt. For eksempel hvis vi ser, at vores kollegaer eller medstuderende bliver uretfærdigt behandlet af chefen eller underviseren, så kan vi have et ansvar for at sige fra. Det kan medføre en forbedring fremover eller en fortørnet arbejdsgiver eller underviser, der svarer surt igen.

Af og til er det svært at sige fra og nemmere at blive stående på sidelinjen i sådanne situationer. Selv når vi måske ved, at vi bør reagere og handle. Når vi er svage eller svigter, kan vi bede Gud om at gribe ind.