Til Tro #1 2019 - Krop og køn by Kristeligt Forbund for Studerende

1. kvartal · 2019 · Kristeligt Forbund for Studerende · løssalg 50 kr.

Tema:

Krop og køn

+ Lovpris med din krop – TEMA side 5

+ En historie om sex - TEMA side 9

+ Debatarrangement i Odense - KFS-NYT side 34

at kende Jesus at gøre Jesus kendt Dét er pulsslaget, den dobbelte rytme, der banker bag Til Tro, KFS’ studentermagasin. Kristentro er ikke en idé, en viden eller en samling regelrette sætninger, der læres udenad. Kristentro er et liv. Et nyt – levet, levende – liv. Og netop derfor, fordi troen foldes ud og bliver til lige dér, hvor man er, er det vores stædige ønske at sammensætte et altid livsnært og samfundsrelevant, intellektuelt og personligt studentermagasin. Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro.

Udgiver: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 9402-0004054954 Abonnement: Det koster 150 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk Redaktionen: Studentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Julie Munk Nissen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Lærerstuderende Anja Irene Sønderby Bak Stud.psyk. Amalie Hartvig Munk Stud.teol. Signe Thorup Elmelund Stud.teol. Filip Munch Bak Stud. polit. Sebastian Hørlück Gymnasieelev Jonathan Oehlenschläger Rasmussen Lærerstuderende Inger Sløgedal Designskabelon: Klaus Juul Jensen, Characterise.dk Layout: Henrik Elias Kristensen Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.kfs.dk/tiltro Annoncer: Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk

Indhold kfs Nyt

Tema 05

Lad tilbedelsen få krop

Longread: En historie om sex

Kønsstereotyp kirke?

Snak om sex

Den fantastisk skabte krop

Guds køn

Portræt: Benjamin Riis

Englevinger og ormesække

I tiden

Uncover: Studerende vil gerne læse i Bibelen

Gratis international konference

Påskelejer 2019

Alle 15 elever på LTC fortsætter på Overbygningen

ASSIST 2019

Ny voluntør til Montenegro

En jøde, en kristen og en muslim går ind på en café...

Peter Bjerre er ny leder af KFSsekretariatet

Fra redaktionen

Vi er ramt af en porno tsunami

Bøger: 12 regler for livet

Film: Før frosten

STiK: Undervisning med livsnerve

Globalt: Young life

Gud og Gymlederweekend

Set indefra

Studielivskonference 2019

KFS-Leder: Køn - en givet og god kategori

Hvad har cykler med KFS' økonomi at gøre?

Fra redaktionen:

Kære læser. Velkommen til dette sprængfarlige nummer af Til Tro. Jeg håber, at du er nysgerrig - på indholdet, på temaet og måske også på dig selv. Og så håber jeg, at du har god tid, sidder godt og måske lige har en kop kaffe i nærheden. Jeg skal gerne indrømme, at jeg personligt af flere omgange har forsøgt at undgå temaet Krop og køn, simpelthen fordi jeg var bange for at træde forkert. Sige noget dumt eller bare ikke se mennesket bag holdningen. For ret præcist et år tilbage kom min datter til verden. Hun hedder Ethel, og hun har virkelig sat skub i mine tanker om krop, køn og identitet. Jeg synes, jeg skylder hende en ordentlig forklaring. Det er derfor med stor glæde, at jeg kan præsentere dette magasin, som helt oprigtigt er noget af det bedste, jeg selv har læst om temaet. Jeg vil anbefale dig, at starte med Jacob Munks artikel ”En historie om sex – men frem for alt om dig og Gud”. Den er lang, men den er helt sikkert tiden værd. Herfra kan du hoppe videre til artiklen ”Set indefra”, som er en ærlig og livsnær refleksion om livet som kristen med en seksualitet drejet mod sit eget køn. Her er der virkelig risiko for, at du kan blive klogere! Du kan også vælge at lade dig inspirere af Helene Lindbergs artikel ”Lad tilbedelsen få krop”. Har du nogensinde overvejet din kropsstilling, mens du beder? Jeg havde ikke. Eller har du overvejet, hvor vildt nørdet din krop er skabt? Så skal du læse Katrin Hovland Kristensens artikel ”Kroppen er fantastisk skabt”. Derudover får du selvfølgelig også alt det nyeste fra KFS-universet og en lederhilsen på bagerste side. Jeg håber, at du, kære læser, er både hurtigere og modigere end mig. At du tør tage temaet op, bruge tid til refleksion og diskussion og at du tør se mennesket bag holdningen. Rigtig god læselyst! På vegne af redaktionen Inger Sløgedal

Lad tilbedelsen få krop Når vi tager vores krop med ind i tilbedelsen af Gud, sker der noget. Tankerne får et øjebliks hvile. Bevægelsen og vejrtrækningen tager over, og vi finder tilbage til det spontane, enkle og kreative som Gud ønsker at give os del i. Helene Lindberg, par- og familieterapeut www.helenelindberg.dk / www.integreretkvindeterapi.dk

For lidt under 17 år siden satte jeg for første gang mine fødder i en afrikansk kirke. Den kropslige spiritualitet og tilbedelse, jeg mødte der, vækkede en glæde og genkendelse indeni mig. Som en uudtalt længsel, der øjeblikkelig blev mødt. Det var ikke en inspiration udefra, men nærmere en genklang af dét, som allerede boede i mig. Som barn husker jeg, hvordan fornemmelsen af Guds nærvær vakte en instinktiv trang i mig til at give et kropsligt gensvar til Guds tilstedeværelse. I dag kender jeg dette Guds nærvær som Helligånden og kan nu identificere, hvordan Han rører og bevæger min krop såvel som mit sind og min ånd. Jeg vil forsøge at uddybe denne erfaring. Allerhelst ville jeg foretrække at stå overfor dig, krop til krop. Helt menneske til helt menneske. Hver især er vi skabte, allerede forbundet, flettet sammen som ét menneske af krop, sind og ånd. At tilbede Gud med min krop sker hver gang, min sjælelige og åndelige tilbedelse får kropslige udtryk. Herigennem erkender jeg forbundetheden og helheden i mit inderste væsens væren, og min lovprisning kommer fra et dybere sted.

Sindets tilbedelse Mit sinds tilbedelse er en udøsning af mit hjerte. Jeg erkender og overgiver tankemønstre, ubehag, afmagt, frygt og længsel, glæde og begejstring, lyst og nød, selvoptagede følelser og adfærd knyttet hertil, så at sige mit væsens tilstand. Alt dette udøser jeg i tillid til, at Gud ikke ringeagter et sønderbrudt hjerte, men nådigt modtager mig.

Åndens tilbedelse Min ånds tilbedelse og lovprisning er en forening med Guds Ånd. Jeg inviterer Helligånden ind i mit liv ved at overgive mig til Hans vejledning, rensende ild, bevægende vind,

nærende trøst og Hans åbenbaring af dét, som adskiller mig fra erfaringen af Guds kærlighed og renhed.

Træk vejret Min krops tilbedelse er en erkendelse af, at jeg ikke tilhører mig selv, at jeg er frikøbt, og min krop er hellig for Gud. Selve min vejrtrækning er manifestationen af Guds liv i mig – mit liv i Gud. Konkret byder jeg min vejrtrækning velkommen; jeg byder livet velkommen, Gud velkommen i mig. Mange

Konkret byder jeg min vejrtrækning velkommen; jeg byder livet velkommen, Gud velkommen i mig.vv kender til at have en overfladisk vejtrækning, der kun når til brystet (hvilket kan have mange årsager). Den overfladiske vejrtrækning kan lukke af for den kropslige overgivelse og tilbedelse. Ligesom vi kan lære vores mund at sige, hvad der er i hjertet, kan vi lære at trække vejret dybt og herigennem åbne op for Helligåndens berøring til uberørte eller aflukkede dele af kroppen. Min erfaring er, at vejrtrækningsøvelser åbner op for både smerter og glæder, som er tilstande i sjæl og ånd, men lagret i kroppen.

At tilbede med kroppen Med vejrtrækningen kan jeg også lettere åbne mig fysisk gennem forskellige kropslige bevægelser, der understøtter og forstærker min sjælelige og åndelige lovprisning og tilbedelse. Det være sig stillestående stillinger eller hvilepositioner, langsomme, rolige eller hurtige, dynamiske bevægelser, der åbner op omkring hjertet, brystet, solar plexus, halsen, nakken, skuldrene, maven, hofterne mv. Bevægelser, der TEMA

arbejder med alle led i kroppen. Det kan være ekspressive, eksplosive, kraftfulde bevægelser, der berører og aktiverer kroppens kreativitet, kraft, køn og følelser relateret hertil. Dansende bevægelser i forskellige tempi, tramp, hop, klap, spark, svingende bevægelser og meget mere. Gennem ovenstående har jeg erfaret, hvordan frygt, sorg, jubel, glæde, traume, længsel, seksualitet mm. kan afsløres og berøres af Guds ånd.

Med et barnligt hjerte Vi ser ofte mange af ovenstående bevægelser spontant udtrykt hos børn. Desværre er det hos mange unge og voksne afmonteret eller gjort skamfuldt – og sjældent en del af vores lovprisning til Gud. Jesus siger, vi skal blive som børn igen. Jeg længes efter at være et voksent menneske, der tilbeder Gud med ”et barnligt hjerte”: tillidsfuldt, spontant, legende, frit, filterløst og kreativt. Når jeg med min krop gør det, erfarer jeg lægedom til mit hele menneske, samhørighed med min himmelske Far og frihed, heling og genoprettelse til min kvindelighed, seksualitet og kreativitet. Omend jeg ser en udfordring i at integrere hele mennesket i danske, kristne kontekster, er det for mig blevet uundgåeligt at lovprise og tilbede Gud uden at inddrage både krop, sind og ånd. Dertil har jeg en livsvision om at skabe rum for at tilbede og relatere til Gud med vores kroppe såvel som med vores sind og ånd.

At lytte med kroppen Udover de nævnte kropslige udtryk er det betydningsfuldt for mig, hvorledes jeg nærer, stimulerer og lytter til min krop ernæringsmæssigt, seksuelt, i relation til søvn, hvile og afspænding. I forhold til disse områder er jeg nysgerrig

og undersøgende på, hvordan Gud ser på det. Inspireret af Romerbrevet kapitel 12, vers 2, er jeg optaget af at lade mig forvandle af Guds Ånd og ikke tilpasse mig denne verden. Jeg tror, at mange krops- og sundhedsidealer har rødder i usunde (ugudelige) selvbilleder og menneskesyn, der ikke afspejler mennesket – mand og kvinde – skabt i Guds billede. Jeg er nysgerrig og optaget af, hvorledes Gud kan præge vores selvbillede, seksualitet og respekt for egen krop – sådan at vi

Jesus siger, vi skal blive som børn igen. Jeg længes efter at være et voksent menneske, der tilbeder Gud med ”et barnligt hjerte”; tillidsfuldt, spontant, legende, frit, filterløst og kreativt.” nærer og lytter til kroppen ud fra det perspektiv, at vi er hellige templer, skabt i Guds billede, som mand og kvinde, en refleksion af Guds væsen.

At ære kroppen er at tilbede Gud Når jeg elsker og ærer min krop som noget helligt, tilbeder jeg Gud. Konkret ved at behandle min krop kærligt, sundt og respektfuldt, tage mig af den, lytte opmærksomt til dens grænser og med åndens hjælp åbne op, hvor brudthed behøver lægedom. Når vi forenes med Gud, forenes vi også med Guds billede af os og dermed med os selv. Herigennem formes vi til at indgå i sunde relationer til andre, hvor vi i respekt og kærlighed gennem vores relationer og livsførelse tilbeder og ærer Gud. ■

Uncover: Studerende vil gerne læse i Bibelen KFS afholdt Uncover18 i november 2018– en måned med særligt fokus på at invitere studiekammerater med i en Uncovergruppe. Responsen var god, og nu kigger vi fremad. Af Pernille Ryttersgaard Rønn

”Vil du være med i en Uncover-gruppe?” I november måned sidste år tog mange KFS’ere sig mod til at stille deres venner det store spørgsmål. Kristoffer Hjort Kruse, Uncover studentermedarbejder fortæller: ”Uncover18 er blevet godt modtaget. KFS'erne vil gerne læse i Bibelen med deres venner, og det er super opmuntrende. De kan se meningen i det, og de er i forventning til, at det gør en forskel.” Det kan være en nervepirrende omgang at invitere sine venner til at læse i Bibelen, netop fordi der er noget på spil. Både på tros- og venskabsparameteret. Men for nogle gik det faktisk rigtig nemt med den del. En KFS’er fortæller, at hun ikke havde behøvet af bekymre sig: ”I en religionstime var det nemlig en af pigerne, som nu har sagt ja til at være med i vores Uncover-gruppe, der spurgte, om vi havde en gruppe eller et sted uden så mange mennesker, hvor vi måske kunne snakke mere tro.”

Flere og flere grupper Omkring 13 nye Uncover-grupper er blevet oprettet som følge af Uncover18-eventet - og der bliver løbende oprettet flere. I første omgang gang aftaler man at mødes én gang og prøve materialet af, for at se om det er noget, folk har lyst til at fortsætte med. Det gør det lettere for de studerende at sige ja, for man binder sig ikke i udgangspunktet til et længere forløb. Ligeledes kan det være nemmere for KFS’erne at spørge deres kammerater, om de har lyst til at prøve det en enkelt gang. ”Deres venner er for det meste meget positive, de fleste vil rigtig gerne være med i et fællesskab, hvor man kan snakke om livets store spørgsmål i et åbent forum. Det overrasker de fleste KFS'ere, at deres venner faktisk siger ja. Men efterhånden må man bare sige, at erfaringen er, at langt de fleste mennesker siger ja til en Uncover-gruppe,” siger Kristoffer.

Nyt materiale på vej I KFS er der lang erfaring for, at mange studerende heldigvis gerne vil snakke tro og liv, og vi må konkludere, at de også gerne vil læse

i Bibelen. Uncover er en gylden mulighed, fordi materialet inkluderer spørgsmål at snakke ud fra, og det er et koncept, som langt de fleste deltagere roser. Uncover18-eventet er slut, men det er KFS’ fokus på Uncover-grupper heldigvis ikke. Det er håbet, at mange flere KFS’ere vil blive inspireret til at starte grupper op sammen med deres studiekammerater. Vi kan også løfte sløret for, at der er et nyt Uncover-materiale på vej: Uncover Mark – altså med Markusevangeliet som omdrejningspunkt. Det nye materiale forventes at blive klar i efteråret 2019. KFS-NYT

Gratis international konference? Yes, please! I november skød KFS et tilbud afsted, som næsten var for godt til at være sandt: 50 gratis billetter til IFES’ internationale missionskonference ’Revive 2019’. Af Pernille Ryttersgaard Rønn

Møder med studerende fra hele Europa. Inspirerende taler. Lovsang i stor skala. Inside jokes med KFS’ere fra hele Danmark (du ved, busture skaber den slags). Opmuntring, fællesskab og inspiration til at dele Jesus med dine studiekammerater. Revive er en missionskonference arrangeret af KFS’ internationale samarbejdspartner IFES. Faktisk er Revive arrangeret af en komité af studerende fra flere lande i Europa - blandt andet en dansk studerende! Konferencen foregår d. 27. december 2019 – 1. januar 2020 i Karlsruhe, Tyskland. I KFS har vi taget beslutningen om at ville sende 50 studerende gratis afsted. Vi gør det, fordi

Påskelejr 2019: Frihed. Af Julie Munk Nissen

Fra den 13.-17. april løber årets største KFS-lejr af stablen i Skanderborg. Fem dage med topmotiverede, dygtige undervisere, levende lovsang, vigtige bibeltimer, spor og seminarer – alt sammen i selskab med over 700 studerende fra hele landet. Det skal du da med til! Årets tema er Frihed. Med afsæt i denne overskrift får du forskellige vinkler på, hvad ægte frihed er. Du skal glæde dig til at blive fyldt grundigt op af forandrende forkyndelse, udfordrende undervisning og et fællesskab, som er langt ud over det sædvanlige. Glæd dig også til at møde nye og gamle venner, til at få maden serveret og få anledning til at komme i stemning til påskeugen. Tilmeld dig på www.paaskelejr.dk inden 31. marts for at få hele oplevelsen til kun 670 kr. Herefter tillægges der et gebyr på 10 kr. pr. dag. Du kan tilmelde dig online helt frem til 8. april – og hvis du er rigtig sent ude, kan du møde op på lejren i Skanderborg og henvende dig ved kassererbordet. Vi ses! 8

KFS-NYT

vi tror på, det vil være en fantastisk investering i både de studerende og i KFS herhjemme. Det er altid lidt spændende, når et nyt initiativ bliver skudt i luften. Derfor var der stor glæde på KFS-kontoret, da vi hurtigt kunne konkludere, at de 50 gratis pladser blev revet væk. Nu er der oprettet en venteliste. Men hey - du kan sagtens nå at komme med alligevel ved selv at købe billet til konferencen! Tag afsted som KFS-gruppe -det bliver med garanti en stor oplevelse. Se mere på KFS’ hjemmeside.

Globalt:

En historie om sex - men frem for alt om Gud og dig Jacob Munk. Bachelor i litteraturhistorie og religionsvidenskab. Studerer teologi pĂĽ Menighedsfakultetet i Aarhus og er projektmedarbejder i AdamogEva.dk.

Med din seksualitet afspejler du ham, som har skabt dig. Mennesket er nemlig skabt til kærlighed, sådan beskriver Bibelen det. Samtiden har dog en anden historie om sex. Hvis vi vil forstå os selv, og mennesker omkring os, må vi kende begge historier. Jeg vil gerne fortælle dig en historie. Den er anderledes end de historier, du plejer at høre. Den handler om sex. ”Åh nej”, tænker du måske. Af en eller anden grund har emnet det med at vække en ubehagelig, næsten skamfuld, fornemmelse i kroppen. Hvis du har det sådan, er chancen for, at du vil sige det højt, meget lille. Blufærdighed er ikke på mode for tiden. Det skal du dog ikke bekymre dig om – det er en normal og ærlig reaktion. Tak, fordi du alligevel er begyndt på denne artikel. Jeg beder dig om at holde ud og bære over med, at jeg vil tale lige ud af posen om disse ting. Men måske er du alt andet end blufærdig. Måske elsker du at tale højt om dine seksuelle erfaringer, fantasier og lyster. Det er også helt okay. Hvad du nok selv ved, som dine blufærdige tilhørere ikke har den fjerneste anelse om, er, at også dén strategi ofte er en reaktion på en oplevelse af skam over egen seksualitet. Det her er vanskelige emner for os alle sammen. Hvis du er opvokset i et kirkeligt hjem, hvor Bibelens syn på sex har fyldt meget, kan det være, du tror, at det er dér, skammen kommer fra. Og måske har du ret. Jeg tror desværre, at mange velmenende kristne i vores tid har fortiet dette emne, eller kun har talt om faren ved sex og vigtigheden af grænser. Det er ikke god seksualopdragelse. Alligevel tror jeg ikke, at det er i den kristne opdragelse, skammen har sit ophav. Den ligger i os alle. Og nej, det ligner måske ikke udadtil, at sex er noget særlig skamfuldt i vores tid, når man ser, hvor meget det fyl10

TEMA

der i medier, reklamer og det offentlige rum. Men husk: at være højlydt om sin seksualitet er ofte også blot en reaktion på en mere eller mindre bevidst oplevelse af skam.

Skabt til kærlighed, ikke skam Den historie, jeg vil fortælle, begynder ikke med skam, men med kærlighed. Det er den grundlæggende historie om os: ”Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var.” (Første Mosebog kapitel 1, vers 31). Dette siges, lige efter at Gud har skabt mennesket. Gud nyder os! Tænk på, hvordan det er at gense én, du elsker, efter at have været adskilt i lang tid. Hvordan selv små detaljer i den andens ansigt pludselig fremkalder en dyb glæde, der ikke rigtig findes ord for. Det var sådan, Gud kiggede på os den dag. Det gør han stadig. I det næste kapitel hører vi, at ”Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke.” (Første Mosebog kapitel 2, vers 25). Her mærker vi allerede faren lure, for den slags skriver man kun, hvis man ved, at ens læser skammer sig over at være nøgen. Og rigtigt nok: selv i vores frigjorte tid er ét af de mest udbredte mareridt at finde sig selv nøgen i det offentlige rum. Blottet, sårbar og afsløret. Hvad kunne være værre? Den skam over seksualitet og nøgenhed, som vi oplever i dag, er på vej til at blive introduceret i historien om syndefaldet, men her hører vi, at Gud ønsker en anden vej. En vej, hvor vores seksualitet og vores nøgne, sårbare krop, er indhyllet i hans kærlige blik, som fordriver al skam. Hvis du er som de fleste kristne, er du rigtig god til at sige undskyld for din seksuelle energi. Og ja, til tider bruger vi lysten til ting, der bør siges undskyld for. Men und både Gud og dig selv en pause fra dit selvpineri ved også at sige tak. Slut

Hvis du er som de fleste kristne, er du rigtig god til at sige undskyld for din seksuelle energi. Og ja, til tider bruger vi lysten til ting, der bør siges undskyld for. Men und både Gud og dig selv en pause fra dit selvpineri ved også at sige tak. fred med din lyst. Du har fået den som et redskab til at videregive kærligheden fra Gud, til gavn for både din ægtefælle og dig selv. Det er et privilegie. Mandens og kvindens kroppe er perfekt indrettede til at kunne finde sammen i en fysisk forening, der skaber mulighed for nyt liv. Det er ikke dårligt – det er godt. Hvorfor skulle den lyst, der netop driver os til den forening, da være noget forkert eller skamfuldt?

En anderledes historie Jeg lovede en historie, der er anderledes end dem, du plejer at høre. Det mente jeg. Sagen er jo nemlig den, at kristne, der henter deres syn på sex fra Bibelen, kan føle sig temmelig alene i vores tid. For at gøre en lang historie kort, så er Bibelens ideal, at man kun har én seksuel partner i livet. Sex er en dybt forpligtende affære, som først bør finde sted efter nøje

overvejelse, når en mand og en kvinde har lovet hinanden at blive sammen for altid. Det er det, man gør i ægteskabet. Dette kan virke temmelig fremmed for mange. Det forstår jeg godt. Det skyldes, at vi grundlæggende er uenige om, hvad sex overhovedet er. Bibelen og størstedelen af vores samtid fortæller to vidt forskellige historier om sex, og hvis vi ikke forstår og genkender disse historier, tror jeg aldrig, vi

Det, vi begærer, er ikke dybest set et samleje, en orgasme eller en stimulering af penis eller skeden, selvom alt det i sig selv er behageligt. Målet for vores begær er at blive forenet med den anden igennem vores blottede, sårbare kroppe. kommer til at få den rigtig gode samtale om disse spørgsmål. Den østrigske psykolog Sigmund Freud er uden tvivl den mest indflydelsesrige tænker bag vor tids syn på sex. Freud betragtede grundlæggende sex som en sult. Det er et behov, vi har, som skal mættes jævnligt, uanset hvordan og af hvem, og hvis det ikke sker, kommer det til at give udslag i neuroser. Kan du genkende det billede? Jeg siger ikke, at alle i dag tænker sådan, men jeg tror, at tankegangen i nogen grad præger os alle. Hvis alt, hvad der er at sige om sex, er, at det er en sult, der skal mættes, så er krav om ægteskab og forpligtelse jo ligefrem undertrykkende for vores seksualdrift. Der er ikke nogen nødvendig forbindelse mellem sex og kærlighed, og derfor er der intet problem i skiftende seksuelle partnere, eventuelt på samme tid, ligeså lidt som der er noget i vejen med at være bollevenner eller at have et one night stand. Freud er kendt og husket af en grund. Der er noget om snakken, når han siger, at sex er en drift ligesom alle andre. Jeg vil dog sige, at Freud kun har set toppen af isbjerget.

Blikkets betydning Jeg ved ikke, om den franske filosof Jean-Paul Sartre havde læst Freud, da han skrev sit hovedværk Væren og Intet, men i hvert fald har jeg sjældent læst så stærkt et modsvar til Freud. For Sartre er det absurd at sammenligne det seksuelle begær med sult. En sult kan jeg slukke med en portion havregryn, nogle skiver rugbrød eller en frysepizza, uden at det gør den store forskel. Min sexdrift, derimod, retter sig altid mod en bestemt person. Det er derfor, det næsten er umuligt at onanere uden seksuelle fantasier. Det, vi begærer, er ikke dybest set et samleje, en orgasme eller en stimulering af penis eller skeden, selvom alt det i sig selv er behageligt. Målet for vores begær er at blive forenet med den anden igennem vores blottede, sårbare kroppe. Har du tænkt over, hvorfor blikke tænder os så meget? Øjne tjener ikke nogen vigtig funktion i seksualakten, faktisk holder vi dem gerne lukkede. Hvis Freud havde ret, burde vi blive mere tiltrukket af kønsorganer end af blikke, men det er ikke tilfældet. For nylig så jeg en episode af datingprogrammet ”Date mig nøgen”, som er en meget morsom og tidstypisk serie. En kvindelig deltager kommer ind på en scene med en

række skærme, bag hvilke der gemmer sig seks nøgne mænd. Så rulles skærmene op og afslører disse mænds bare ben og kønsdele, mens resten holdes skjult. Deltageren skal så på baggrund heraf vælge, hvem hun vil lade gå videre, og hvem der må sendes hjem. Da jeg så programmet, slog det mig, at alle deltagerne havde samme reaktion, idet skærmene rulles op: de griner. De griner, fordi synet bare er langt mere morsomt, end det er sexet. Så snart skærmene rulles op og afslører mændenes ansigter, er historien naturligvis en anden. Hvorfor har blikke den særlige kraft? Naturligvis fordi de er ”sjælens spejl”, eller som Jesus siger det: ”legemets lys” (Matthæusevangeliet kapitel 6, vers 22). Blikket er det, der først og tydeligst afslører den andens glæde, sorg og seksuelle opstemthed, og det lyver ikke. Blikket bliver derfor en åbning til den andens jeg, og dét er netop, hvad vi dybest set begærer. Det er et klart tegn på, at vores seksuelle begær handler om langt mere end blot stimulering af kønsorganerne. Derfor kan intet andet end den personlige og forpligtende forening med den anden i ægteskabet opfylde vores seksuelle længsler.

Kan sex adskilles fra kærlighed? Jeg tror, folk i dag ofte tænker noget i retning af: ”Ja, sådan en relation vil jeg også gerne have engang. Men lige nu er jeg ung, og jeg vil gerne udforske et spændende sexliv, inden jeg møder min partner. Jeg kan godt skille sex og kærlighed ad og lade dem høre sammen, når der bliver brug for det.” Den tankegang forstår jeg godt. Alligevel må jeg sige den imod: du kan ikke skille sex og kærlighed ad. Det er bare ikke sådan, vores hjerne fungerer. Når vi har sex, udløser hjernen nemlig hormonet oxytocin, som ofte kaldes kærlighedshormonet, fordi det skaber tillid og tilknytning mellem de elskende. Hos mænd udløses i højere grad hormonet vasopressin, men effekten er i dette henseende cirka den samme. Det betyder, at sex og kærlighed ikke kan skilles ad. Og dog: nogle forsøg tyder på, at sex faktisk kan løsrives fra kærlighed, men det er ikke godt nyt. Visse målinger har nemlig registreret, at hvis man har sex med skiftende

En del af vores gudbilledlighed er, at vi er skabt som mand og kvinde. partnere, vil hjernen være tilbøjelig til at tilpasse sig dette mønster og stoppe udløsningen af oxytocin, indtil den eneste neurale effekt af samlejet er udløsningen af dopamin ved samlejets afslutning. Det betyder, at seksualakten potentielt kan miste sin evne til at skabe tillid og tilknytning mellem de elskende. Det vil have omfattende konsekvenser for vores parforhold, og jeg tror, at dette er en af de centrale årsager til, at Bibelen advarer os imod mange skiftende partnere.

Skabt som mand og kvinde og…? I historien indgår endnu et vigtigt plot-twist. Nemlig, at ”Gud skabte mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem” (Første Mosebog kapitel 1, vers 27, egen kursivering). TEMA

Bibelen fastholder de to køn, men det betyder ikke, at den ikke kan rumme de anderledes.

Jeg selv har altid elsket bryllupssalmen ”I blev skabt som mand og kvinde”, hvor man i andet vers synger: ”hver sin krop og hver sin gåde / I fik også hver sit sind / Denne forskel er en nåde / Li’som regn og sol og vind / Intet svælg er Gud for bredt / Han kan gøre to til ét.” Det er en vovet sang at synge i vores tid. Jeg er spændt på, om teksten mon får lov til at komme med i næste salmebogsrevision, men jeg håber det, for jeg tror, den siger noget afgørende sandt om mennesket. En del af vores gudsbilledlighed er, at vi er skabt som mand og kvinde. Når den treenige Gud skaber mennesket i sit billede, ligner vi ham ved at være én og flere på samme tid: ”i Guds billede skabte han det (ental), som mand og kvinde skabte han dem (flertal)” (Første Mosebog kapitel 1, vers 27, egne parenteser). Manden og kvinden er forskellige, men i ægteskabet er de ”et kød” (Første Mosebog kapitel 2, vers 24). Augustin beskriver treenigheden som et kærlighedsforhold mellem Faderen og Sønnen, hvor Helligånden er kærligheden imellem dem. Måske udgør mennesket en lignende ”treenighed” i forholdet mellem manden og kvinden og kærligheden imellem dem?

Bibelen rummer de anderledes Når mange i dag stiller sig kritiske overfor tanken om, at mennesket er skabt som to køn, skyldes det, at en voksende gruppe mennesker identificerer sig som noget tredje. Det skal vi tage seriøst. Nogle identificerer sig som ”queer”, andre som ”genderblender” eller ”gender fluid”. Nogle bliver født interkønnede, hvilket vil sige, at deres biologi ikke er entydig. Andre er transkønnede og oplever at føle sig fanget i den forkerte krop. Dette er ikke bare en fiks idé. For mange begynder oplevelsen af transkønnethed allerede i 3-års alderen og vedbliver gennem teenageårene og ind i voksenlivet. I mine øjne er dette ikke et godt argument imod tanken om to køn. Transkønnede, som gennemgår omkostningsfulde operationer for at få kroppen tilpasset til den oplevede kønsidentitet, synes snarere at bekræfte vigtigheden af, at biologien og kønsidentiteten hænger sammen. Interkønnethed bør ofte karakteriseres som en mangelfuld udvikling af personers kønskarakteristika snarere end som et tredje køn, hvilket langt fra betyder, at de er mangelfulde som mennesker.

TEMA

Bibelen fastholder de to køn, men det betyder ikke, at den ikke kan rumme de anderledes. Et sted taler Jesus om dem, der fødes ”uegnede til ægteskabet” (Matthæusevangeliet kapitel 19, vers 11). Egentlig bruger Jesus her ordet ”eunukker”, altså kastrater. Det er omdiskuteret, hvem Jesus taler om, men det inkluderer utvivlsomt dem, der for eksempel på grund af en anderledes kønsidentitet eller seksuel orientering ikke ønsker at indgå i et heteroseksuelt ægteskab. Jesus ser disse mennesker og anerkender dem som fuldt ud ligeværdige individer. I teksten er det faktisk slet ikke deres tilstedeværelse, der er overraskende. Det overraskende er alle dem, der kan rumme ægteskabet (vers 11)!

Tag din plads i historien Jeg har prøvet at fortælle en historie om sex. Men afslutte den kan jeg ikke. Det kan kun du. Og her er problemet, for nu melder spørgsmålet sig uundgåeligt: ”Passer jeg ind? Jeg, der allerede har haft mange seksuelle partnere? Jeg, der blev gravid uden for ægteskabet? Jeg, der altid har følt mig som en mand, selvom jeg har en kvindekrop?” Svaret er ja. Du passer ind. Husker du det særlige, kærlighedsfulde blik, som Gud så på mennesket med før faldet? Sådan ser han også på dig i dag. Du har formodentlig lyst til at protestere. Det er okay. Det gjorde mennesket også dengang og gemte sig for Guds varme og faste blik. For nylig læste jeg en psykolog i avisen udtale: ”Mennesker med et stort selvhad kan ikke holde til, at jeg ser på dem med kærlige øjne.” Det, tror jeg, gælder os alle overfor Gud. Men kom bare frem fra skjulet: han kender dig ud og ind, og intet i dig, i din fortid, nutid eller fremtid, kan skræmme ham væk. Hvis du sommetider føler, der må være gået noget galt, da du blev skabt, så er Gud lodret uenig. Hvordan kan du anse dig selv for en fejl, du, som Gud aldrig bliver færdig med at nyde og glæde sig over? Filosoffen Freidrich Nietzsche taler et sted om vigtigheden af at udvise amor fati, kærlighed til sin egen skæbne med al den lidelse og lykke, den måtte bringe. Også al den skam og lidelse, vi selv har føjet til. Det kunne vi lære noget af. Og intet sted kan vi lære en sådan kærlighed til vores egen skæbne som ved at hvile i det blik, der så alt, hvad han havde skabt – og så, hvor godt det var. ■

Hvis du sommetider føler, der må være gået noget galt, da du blev skabt, så er Gud lodret uenig.

Ramt af en pornotsunami Heidi Als Ringheim, parterapeut og sexolog med speciale i pornoafhĂŚngighed. Formand for Mediesundhed for BĂ¸rn & Unge, heidi@mediesundhed.dk

Vi har bedt Heidi Ringheim fra ”Mediesundhed for Børn og Unge” om at dele sit syn på pornografiens indtog og udbredelse i Danmark, og på konsekvenserne for de mennesker, som er foran kameraet og bagved skærmen. Med frigivelsen af billedpornografien i 1969, igangsatte Danmark en global bølge af pornosex, som fra den ene dag til den anden slap voldsomme kræfter løs. Kræfter, som ingen på det tidspunkt kunne have forudset ville have så stærk effekt og så mange konsekvenser for mennesker og samfund over hele kloden. Hensigten med legalisering af pornografi var fra politisk side at mætte en tiltagende nysgerrighed og interesse for pornografi. Havde man kunnet se i krystalkuglen frem til nogle år efter, ville man nok have været mere agtpågivende og sørget for at holde et vågent øje med pornografi. For eksempel etableredes en industri med danskproducerede pornofilm med danske børn, som blev udnyttet og misbrugt. Stort brud på menneskerettighederne og stort svigt overfor danske børn. Pornoindustriens virke eller produktioner var der ikke styr på, og det var først ved intervention fra USA i

1981, at Danmark udformede en lovgivning, der forbød pornofilm med børn.

Når sex bliver til milliardindustri Det er vigtigt at forstå, at porno bevægede sig fra at være et udtryk for seksuel frigørelse til at blive brugt som et middel til at skabe en storindustri. Porno er ikke skabt til mennesker for menneskers skyld eller trivsel, men for at en stærkt kommercialiseret industri kan tjene penge. Det er vigtigt at huske på, når man skal kigge på det menneskesyn, som pornoen står for, og de skadesvirkninger, der er. Porno er et produkt, der forvrænger sex, og som for millioner af mennesker dagligt er first choice eller only choice for at lære mere om sex eller få stillet en seksuel eller relationel interesse eller sult. Det er et produkt, der således er styret, finansieret og markedsført af en benhård kommerciel milliard-industri, som ser stort på menneskerettigheder, og som ikke har nogen etisk eller moralsk laveste fællesnævner i forhold til et ligeværdigt og empatisk menneskesyn.

Konsekvenserne ser vi hver dag Industrien har medvirket til, at pornobølgen har ramt hårdt, bredt og med eksplosiv fart de seneste ti år. Med internettet, digitale medier og devices er der opstået en ekstrem og forrået sex- og pornokultur. En kultur, hvor fænomener som fx hævnporno, puttemiddage, deling af nøgenfotos og sexvideoer er blevet hverdag. En kultur med baggrund i mainstream porno, som i dag er hard-hardcore, og hvor cirka 90 % indeholder scener med fysisk og verbal aggressivitet og vold, degradering, ydmygelse og afstraffelse. Så når rigtig mange undersøgelser, også i forhold til unge, peger på, at porno kan være årsag til dårlig psykisk sundhed, svækket helbred, sexisme og objektificering, seksuel aggression og vold, barn-mod-barn-overgreb, udvikling af negativ seksuel adfærd, dårlig kvalitet i relationer og lavere grad af livstilfredshed – så kan man vist ikke være i tvivl om, at pornotsunamien for alvor har ramt.

I TIDEN

l t ti e ” b ob livet j le for a f e nb velse a t le m p e t o s be r en Bliv volontør på l i e g v Det e KFUMs Soldaterhjem og ”J re. d få nye kompetencer an ”At være volontør på KFUMs Soldaterhjem var med til at give mig mere sikkerhed i mine valg, og gøre mig klar til at komme videre med min uddannelse”. ”Det allerbedste har været at skabe en hyggestemning, når jeg skulle ekspedere nogen”.

Vi søger unge til et halvt eller helt år KFUMs Soldaterhjem ni forskellige steder i Danmark med jobstart august 2019. Vi gir´ en god volontørløn, kost og logi. Læs mere på job.kfums-soldaterhjem.dk

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 Apoteker Troels Ingemann

www.frederiksborg-apotek.dk

Åbent alle dage i året kl. 8-21

Alle 15 elever på LTC fortsætter på Overbygningen Et nyt halvår på LTC er begyndt. KFS har spurgt to LTC’ere, hvorfor de tager Overbygningen med, og hvad de glæder sig mest til her i foråret. Af Pernille Ryttersgaard Rønn

Med et efterår fyldt af undervisning, 5 ugers teamperioder ude i KFS-land og opbygning af et godt fællesskab på holdet, er udgangspunktet for det næste semester på KFS’ Ledertræningscenter rigtig godt. To af LTC’erne svarer her på, hvorfor de har valgt at blive et halvt år mere: Kristina Nørgaard Schou Pedersen: ”Efter den første halvanden måned kunne jeg godt se, at fem måneder ikke var nok. Jeg er vild med at lære mere om Gud og mennesker - både gennem undervisningen og gennem vores teamperioder - og det ville jeg gerne lære endnu mere om.” Nikolaj Nørgaard Bach: ”Allerede inden jeg startede på LTC ønskede jeg at fortsætte på overbygningen. Jeg tænkte, at et halvt år ekstra af mit liv var godt givet ud, hvis jeg gerne ville bygge videre på mine allerede gode relationer til de andre elever. Samtidigt har jeg på overbygningen mulighed for at få endnu mere kompetent undervisning ift. til dét, jeg ønsker skal betyde mest i mit liv, hvilket er min tro.”

emner. Derudover er der også udlandsturen til hhv. Paris og Montenegro at se frem til!”

Spor for resten af livet Så LTC-holdet er klar til at møde hverdag, undervisning og udfordringer, mens de lærer hinanden, dem selv og Gud bedre at kende. Jakob Højlund, forstander på LTC, er begejstret over, at alle elever har valgt at fortsætte: ”Det betyder både, at vi kan nå endnu flere mennesker med evangeliet, når vi er ude i landet - og udlandet her i foråret! - og at LTC'erne får endnu mere tid til at fordybe sig i Guds ord, og at Helligånden kan arbejde med dem og forme dem. Og hele den proces sætter vigtige spor for resten af livet!” I marts tager LTC’erne på udlandsteamperiode i Montenegro og Frankrig. Hvis du vil følge med i deres hverdag, kan du like LTC’s facebookside: facebook.com/ltc.kfs - her postes løbende opdateringer og hverdagsglimt fra livet på skolen og teamperioderne.

Dybere relationer På Overbygningen tilføjes der bl.a. nye fag, større ansvar i lederopgaver og en teamperiode i udlandet. Her fortæller Kristina og Nikolaj, hvad de glæder sig mest til. Kristina: ”Da jeg begyndte på LTC havde jeg ikke forestillet mig, hvordan min relation til Gud og de andre og hvordan jeg selv ville forandre mig, men jeg er virkelig vokset - og det samme er relationerne. Så jeg glæder mig til at se, hvad et lille halvt år mere med fordybelse, rejser og masser af Jesus vil bringe med sig.” Nikolaj: ”På overbygningen glæder jeg mig til at få 'bygget oven på', sjovt nok. Jeg får mere tid til at fordybe mig i selvvalgte

LTC Overvejer du et LTC-ophold? På www.ltc.kfs.dk kan du læse meget mere om skolen, undervisningen, hverdagen og hvordan du bliver optaget. Ansøgningsfrist er d.1. maj.

KFS-NYT

KĂ¸nsstereotyp

kirke? Mathilde Bech BraĂźner, stud.psych., mathildebech@hotmail.com

Der er mange måder at være mand og kvinde på, også ifølge Bibelen. Den mangfoldighed savner vi måske, når vi taler om køn og kønsroller i kirken. Der er forskel på køn og cupcakes Langt størstedelen af os er født som enten mand eller kvinde. Det enten-eller er Guds intention. I Bibe-lens første kapitler kan man læse, at Gud skaber mennesket som mand og kvinde med hver deres biolo-gi og hver deres sind. Kønsmæssige forskelle er hermed en del af Guds skabervilje, en del af det af være menneske. Kønsforskellene gennemsyrer alle vores fællesskaber – også de kristne menigheder. Det er i udgangspunktet godt, at der er forskel. Sådan har Gud tænkt, at det skal være. Alligevel kan vi i den kristne menighed tale om forskellene mellem mand og kvinde på en meget snæver og entydig måde. Ofte medfører vores køn, at vi har bestemte forventninger til, hvordan vi og andre skal tænke, føle og handle. Forventninger, som ofte handler mere om kultur end om Bibelen og biologi. At være kvinde i 2019 kan for eksempel indebære, at man bliver inviteret til kvindeaftener i kirken, hvor man skal strikke, spise cupcakes og tale om følelser og selvværd. Som mand bliver man inviteret til mandslejr, hvor der er LAN-party, bacon og traktortræk på programmet. Disse ting er der ikke noget galt med - men kønskategorier kan hurtigt blive snævre og entydige.

Bibelens brede normalitetsbegreb Bibelen er tydelig om, at der findes to køn, og at vi skal vedkende os vores biologiske køn. Kønnene har absolut samme værdi. Samtidig taler Bibelen om, at mand og kvinde har

delvist forskellige funktioner. Flere steder skriver Paulus eksempelvis, at manden er kvindens hoved, og at kvinden skal underordne sig manden. Det fremgår blandet andet af Efeserbrevet kapitel 5, vers 21-33, Kolossenserbrevet kapitel 3, vers 18-19 og Titusbrevet kapitel 2, vers fem. Men når det kommer til kønsroller og specifikke definitioner på maskulinitet og femininitet, er Bi-belen overraskende tavs. Her giver Bibelen ikke nogen facitliste. Hvad betyder det? Jeg tror, at det be-tyder, at Bibelen giver os frihed til at have et bredt normalitetsbegreb. Det vil sige et bredt spektrum for, hvad vi betegner som normal væremåde, adfærd, følelser og evner inden for de to køn. Det betyder, at der er mange måder at være mand og kvinde på. En kvinde kan være helt igennem kvinde og samti-dig have reaktionsmønstre og adfærd, som nogle vil karakterisere som maskuline eller mandige. Ek-sempelvis er en kvinde, som ikke gider gå med makeup, som helst undgår at strikke og som faktisk bare gerne vil spille fodbold, lige så meget kvinde som alle andre kvinder i menigheden. Omvendt er en fe-minin mand stadig en mand. Det er helt ok, hvis en mand hellere vil tale om følelser end at spille fod-bold. Eller hvis han hellere vil bage kage til kirkekaffen frem for at være ansvarlig for lyden til gudstje-nesterne. I Bibelen er der plads til både drengepiger og bløde mænd. Det betyder ikke, at vi skal være kønsneutrale. Vi skal holde fast i to grundlæggende biologiske køn og hver især tage det kønsspecifikke kald til os – men hvordan vi så lige gør det, kan være meget for-skelligt. Det afhænger af den individuelle person, personens omgivelser, kultur og den historiske sam-tid.

Hvordan undgå smalle kønsstereotyper? At bryde med smalle, kulturskabte kønsroller er nemmere sagt end gjort. Så hvordan giver vi plads til et bredt normalitetsbegreb i praksis? Jeg vil her komme med tre bud. 1) Undersøg, hvad Bibelen siger om køn og tal om det i menigheden Hvis vi i vores menigheder vil tale om køn på en måde, der er

Bibelen giver os frihed til at have et bredt normalitetsbegreb [...] Det betyder, at der er mange måder at være mand og kvinde på. i overensstemmelse med Bibelen, så bliver vi nødt til at støve Bibelen af og læse, hvad den siger. Og så er vi nødt til at tale om det, vi læser, i vores menigheder. Både fra prædikestolen og til kirkekaffen. At lære at samtale om køn kan betyde, at vi i den kristne menighed bliver bedre til at møde personer, der kæmper med deres kønsidentitet eller seksualitet. Hvis vi ikke har et sprog for køn, seksualitet og køns-roller, hvordan skal vi så møde dem, der faktisk kæmper med det? Og hvis

TEMA

Vi må øve os i at se mennesket før kønnet. Vi har kønnet til forskel, men det menneskelige til fælles.

vi skal være helt ær-lige – hvem af os kæmper så på et eller andet tidspunkt ikke med vores køn eller seksualitet? Sammen skal vi i de enkelte menigheder blive bedre til at tage de svære snakke om køn fra et bibelsk perspektiv. 2) Pas på kulturskabte kønsstereotyper og giv hinanden plads Ingen kvinde vil nogensinde kunne leve op til alle kulturens kvindelige kønsidealer. Ligeledes vil ingen mand kunne leve op til alle de mandlige. Vi bliver nødt til at give hinanden plads til at va-riere på kønsspektret i forhold til væremåde, udseende og adfærd. Det gør vi eksempelvis ved at holde igen med kønsstereotype udsagn. Vi skal være varsomme, når vi udtaler os om, hvad der er typisk kvindeligt og mandigt. For selvom vi er forskellige, er vi ikke nødvendigvis for-skellige på den samme måde. At være imod kulturskabte kønsstereotyper er ikke nødvendigvis at gøre oprør mod Gud. Hvis vi tør brede normalitetsbegrebet ud, kan det være, at flere mænd og kvinder vil føle sig bedre tilpas i vores menigheder, fordi der vil være flere handlemuligheder til rådighed. Hvis det eksempelvis

TEMA

bliver socialt acceptabelt, at nogle mænd bedre kan lide at bage kage, læse bøger og snakke om følelser end at ordne biler, spise bacon og spille fodbold, så behøver ”bløde mænd” ikke at tvivle på deres mandighed, når de deltager i vores kirkearrangementer. 3) Væk med (mands)chauvinismen og de dårlige jokes I tråd med ovenstående må vi stoppe med at nedværdige det modsatte køn i vores sprog og ad-færd. Både mænd og kvinder er skabt i Guds billede, og begge køn er skabt med værdighed. Hver en del af os, både vores sind og krop, er skabt værdifuldt. Bibelen legitimerer ikke køns-diskrimination eller chauvinistiske jokes. Mand og kvinde er lige meget værd – også selvom vi er forskellige. Vi må tale om køn og kønsforskelle på en sober, respektfuld og omsorgsfuld må-de. Vi må øve os i at se mennesket før kønnet. Vi har kønnet til forskel, men det menneskelige til fælles. Bibelen skitserer ingen prototyper for mænd og kvinder, som vi skal sætte alt ind på at efterligne. Vi får i stedet lov til at variere inden for de to køn. Lad os derfor give hinanden plads til at være forskellige. ■

Bøger:

12 regler for livet. En modvægt til kaos Jordan B. Peterson Jyllands-Postens Forlag 2018 406 sider

Af Michael Agerbo Mørch, Admin. leder af Center for teologi i praksis på Dansk Bibel-Institut I den brede offentlighed er Peterson kendt og (mestendels) elsket for sine lectures på YouTube, og måske derfor har hans selvhjælpsbog fået den kolossale opmærksomhed, der har – d.d. har bogen solgt over 2 mio. eksemplarer, og det er ganske meget for en fagbog på over 400 sider, hvis du sku’ være i tvivl! Den politiske venstrefløj har beskyldt Peterson for at være en trojansk hest for kristendommen, fordi han ofte og med tilslutning citerer Bibelen. Men de mange citater og analyser af bibeltekster skal dog ses i lyset af hans religionsforståelse. Den udlagde han allerede i sit faglige storværk, Maps of Meaning, fra 1999. Her undersøgte han religionspsykologien komparativt og historisk. Særligt med tilslutning til C.G. Jung forstod han de gamle religioners fortællinger – herunder GT, og særligt Første Mosebog – som myter, der bærer et etisk og pædagogisk indhold. Peterson forestiller sig, at mennesket i løbet af evolutionen er blevet etiske væsener, som implicit har udlevet sin etik. Og da arten så begyndte at nedfælde sine moralforestillinger, skete det ikke i doktriner men i fortællinger. Det er altså en slags narrativ viden (som Lyotard kaldte det). Petersons respekt for bibelfortællinger er altså af etisk og ikke af dogmatisk art. Hovedgrebet i bogen – ligesom det var i Maps of Meaning – er en glasklar dualisme mellem ”orden” og ”kaos”. Peterson mener, at verden er grundlæggende kaos. Den er farlig, uoverskuelig og destruktiv. Mennesket forsøger at kontrollere og styre verden ved at skabe små oaser af orden, hvor vi har kontrol og føler os trygge (jf. undertitlen ”en modvægt til kaos”. De tolv foreslåede leveregler er altså eksempler på verdenshåndtering). Her er Peterson naturligvis intenst inspireret af østlig religion, og Yin og Yang-symbolet er hans foretrukne metafor for at forstå livet. Tilsyneladende mener han at vide, at det også er grundforestillingen i Bibelen, da Gud skaber verden ud af kaos; men lige netop den påstand er

fejlagtig, for præcist modsat de andre nærorientalske skabelsesmyter, så hævder Bibelen, at der intet var før skabelsen. Der er således ikke en konstant ligeværdig kamp mellem sort og hvid, god og ånd, orden og kaos, for Gud er alene evig, og han er fuldt god og tillidsvækkende. Så grundtonen for en kristen er, at verden måske nok ser uoverskuelig ud fra vores primitive perspektiv, men fra Guds evige og transcendente perspektiv, er der ingen vaklen eller kaosafmagt. Udover disse to forbehold er bogen interessant og rummer et væld af små, interessante analyser og fængende ideer. Den er lidt klumset oversat, og sproget hakker kunstigt. Men Petersons frimodighed og dristighed i sine tolkninger gør ham til et spændende bekendtskab – også for kristne!

I TIDEN

Film:

Før Frosten Instruktør: Michael Noer Manuskript: Michael Noer og Jesper Fink Lisa List Nissen, Psykologistuderende på Københavns Universitet

Før frosten inviterer dig indenfor i et melankolsk univers, som gennem en langsom melodi sætter sine spor i dig som tilskuer. Undervejs rejses store spørgsmål om, hvordan det gode liv ser ud, og hvad vi er villige til at betale for at få det.

Hvor langt er du villig til at gå? Michael Noers drama udspiller sig i midten af 1800-tallet, hvor vi følger den gamle bonde Jens (Jesper Christensen), der kæmper en stædig kamp for at brødføde sig selv og sin familie gennem den barske vinter. Da høsten slår fejl, må han ty til andre midler, og da den rige storbonde Gustav udtrykker et ønske om at købe Jens’ gård, øjner han muligheden for at give sig selv og sin familie et bedre liv. Denne beslutning skal dog vise sig at have store konsekvenser for Jens, og han bliver i høj grad tvunget til at overveje, hvor meget rigdom og lykken er værd. ”Tænk, hvad vi gør for vores børn,” bliver der på et tidspunkt sagt, men i løbet filmen bliver det tydeligt, at spørgsmålet i ligeså høj grad handler om ”Tænk, hvad vi gør for os selv.”

Moralen holder os i live ”Fanden ta’ dig, Jens!” bliver der på et tidspunkt råbt, og som filmen skrider frem, bliver det så småt tydeligt, at denne sætning kan forstås som en profeti, der langsomt slår sine rødder i Jens’ liv. De valg, vi træffer med tanke for os selv alene, vil også efterlade os alene, og selvom Jens vinder rigdommen, bliver det på bekostning af

I TIDEN

hans sjæl. Budskabet i filmen kan derfor også forstås som en pointe om, at vores moral er til for at holde os i live. Når vi køb på den, giver vi også køb på os selv.

Kort sagt Michael Noer har med sit periodedrama fået skabt en kold og stærk vinterfortælling, der er fyldt med både underholdning og moralske budskaber. Jesper Christensen spiller fremragende rollen som Jens, ligesom Clara Rosager portrætterer rollen som Jens datter Signe på fornemste vis. Ved filmens afslutning bliver man som tilskuer ladt tilbage med en dyster melankoli, tvunget til at tage stilling til, hvor meget lykken egentlig må koste.

Snak om sex I manges ører lyder det vanvittigt at vente med sex, til man bliver gift. Det er ikke noget, man bare lige gør. Når mange kristne stadig tror på det gode i at sætte grænser for det seksuelle, skylder vi hinanden at kunne tale ærligt om, at det valg langt fra altid bare er let og ligetil. Artiklen er skrevet i samarbejde mellem Mathilde Mølgaard, sociolog og gift siden 2018, og Kristian Kappel, teolog og gift siden 2011 – begge en del af Til Tro redaktionen. mathildemoelgaard@hotmail.com / kristian@kfs.dk

Endelig! Klokken er næsten midnat, da den sidste onkel sætter sig med et “Guds velsignelse over jeres ægteskab”. Inden da har adskillige vennepar fortalt gode historier fra efterskoletiden, og der har været slet skjulte hentydninger til den snart forestående bryllupsnat. Efter 25 leveår og 2 års kærestetid, er det nu endelig blevet tid til at tage hul på sexlivet. Indenfor ægteskabets gode og trygge rammer, og med løftet om troskab i medgang og modgang, er udlevelsen af de fantasier og lyster, parret så længe har arbejdet for at tilbageholde, nu pludselig OK.

Seksualitet før ægteskab Det bliver ofte taget for givet i kristne kredse, at vi jo venter med sex til ægteskabet, uden at det i øvrigt fører til ret mange samtaler om, hvad det så vil sige, og hvordan det overhovedet skal kunne lade sig gøre. For hvad er det egentlig, vi forventer af os selv og andre, hvis vi har et ønske om at vente med sex, til vi bliver gift? Vores måde at praktisere parforhold på i dag er på alle måder anderledes end for bare 100 år siden - for ikke at sige for 2000 år siden. Gennemsnitsalderen for, hvornår man bliver gift første gang, er de sidste 50 år steget 10 år: fra 22 til 32 år for kvinder og fra 25 til 35 år for mænd. Selvom stigningen sikkert er lavere for kristne par, er vi stadig en del af den tendens. Samtidig kommer vi tidligere i puberteten. Den er rykket et

år frem på bare 15 år. Og så er vi kærester i længere tid, inden vi bliver gift. Det betyder, at en gennemsnitlig kristen let kan have 10-15 år med en aktiv seksualitet, herunder et eller flere kæresteforhold og et ellers voksent og selvstændigt liv – og samtidig mødes af en forventning om ikke at tage hul på sit sexliv før et eventuelt ægteskab. Hvad gør det egentlig ved os rent psykologisk, hvis vi oplever, at vi skal undertrykke vores seksuelle lyst langt ind i voksenlivet? Hvad gør det ved mennesker at være kærester i 3 år, og i al den tid holde igen og sætte grænser for så pludselig, fra den ene dag til den anden, at skulle have et sexliv til at

Det bliver ofte taget for givet i kristne kredse, at vi jo venter med sex til ægteskabet, uden at det i øvrigt fører til ret mange samtaler om, hvad det så vil sige, og hvordan det overhovedet skal kunne lade sig gøre.” fungere? Kan det overhovedet lade sig gøre? Ingen af os har rigtig hørt nogen tale om det. Vi er seksuelle mennesker, også før ægteskabet. Sådan er vi skabt, og det er en proces at lære sin seksualitet at kende. Den er i gang hele livet – både før vi reelt bliver seksuelt aktive og undervejs. Vores kroppe og vores lyst til sex er ikke farlig eller forkert. Derfor vil vi tilskynde til mere ærlighed, TEMA

åbenhed og til mere samtale. Det gælder sådan set uanset, hvordan vores liv ser ud.

Bikinireglen som eneste “hjælp” Jeg, Mathilde, husker første gang, jeg hørte om bikinireglen. Det var en kønsopdelt aften i det kristne ungdomsfællesskab, jeg var en del af i gymnasietiden. Vi sad en flok piger og fik at vide, at den bedste måde at sætte grænser sammen med sin kæreste, var at aftale, at man ikke må røre hinanden de steder, hvor man har badetøj på. Bagefter spiste vi kage og snakkede om noget andet. Der er gået omkring ti år siden den aften. Snakke og undervisning om seksualitet er heldigvis ofte mere nuancerede og nysgerrige, men der er måske stadig en tendens til, at vi hellere siger for lidt end for meget, når vi berører emner om krop og seksualitet. For hvis vi bare siger meget lidt, så siger vi heller ikke noget forkert? I frygten for at legitimere en liberal seksualmoral, fortæller vi måske ikke de sande historier om os selv og de erfaringer, vi gør os med lyst, krop, kærester og (mislykkede) idealer. Rådgivningssiden AdamogEva.dk offentliggjorde i 2016 en rapport om kristne unges seksuelle erfaringer. Rapporten gav et ærligt samtidsbillede og konkluderede blandt andet, at mere end 4 ud af 10 havde haft samleje før ægteskabet, og af dem, der ventede, havde en tredjedel gjort sig andre seksuelle erfaringer før ægteskabet. Samtidig svarede omtrent halvdelen, at de havde fortrudt de seksuelle erfaringer før ægteska-

I frygten for at legitimere en liberal seksualmoral, fortæller vi måske ikke de sande historier om os selv bet, hvilket både kan pege i retning af, at seksuelle erfaringer er forbundet med skam, men også at mange unge kristne stadig lever med ønsket om at vente med sex til ægteskabet. Det overrasker egentlig ikke, men vi synes sjældent, at realiteterne har været afspejlet i de oplæg, seminarer eller prædikener vi er stødt på gennem tiden om krop og seksualitet. Det, mener vi, er et problem, fordi det efterlader enkeltpersoner og par alene med udfordringer eller følelser af skam. Det kan hurtigt blive ensomt at være udfordret af egne idealer, hvis man som kærestepar har et ønske om at vente med sex til ægteskabet og eksempelvis tror, at ingen andre par har haft hånden nede i hinandens underbukser.

Hvorfor overhovedet vente? Vi har begge en tillid til Gud, og vi tror på, at han vil os det godt. Når Bibelen derfor taler om ægteskabet som den sunde ramme for et parforhold, så tror vi på det, og det har været en grundlæggende motivation for at holde sex inden for ægteskabets rammer. Når der i kristendommen ligger en opfordring til at vente med sex til ægteskabet, er det, fordi forståelsen af seksualiteten her er fundamentalt anderledes end den, som de fleste i dag tager for givet. Sex er relation af den mest intime slags. 24

TEMA

Det er den største hengivelse og kærlighed, en mand kan vise en kvinde, og omvendt. Samtidig er seksualitet og sex i kristendommen en del af en langt større fortælling om, hvem vi som mennesker er. Det er dét, Jacob sætter ord på i sin artikel "En historie om sex - men frem for alt om Gud og dig", som findes på side 9 her i magasinet. Der kan være en tendens til at gøre spørgsmål relateret til seksualitet til afgørende identitetsmarkører. Kristendommen peger på et endnu mere grundlæggende fundament. At ethvert menneske er skabt, elsket, uendeligt værdifuldt og inviteret ind i en relation til den treenige Gud. Det er på det fundament, at alle spørgsmål om seksualitet, hvor svære de end må være at tale om eller finde vej i, skal ses.

Seksualitet udfordrer alle Og lad os så lige slå fast, at svære spørgsmål om seksualitet, parforhold og sexliv ikke er forbeholdt dem, der ønsker at vente med sex. Det er bare ikke “de kristnes udfordring”, men alles udfordring, at seksualitet både beriger og komplicerer livet. Vores kultur er overstrømmet af utroskab, brudte familier, delebørn, pornoafhængighed og ordinære eller komplicerede sexliv. Den liberale seksualmoral skal naturligvis ikke have hele skylden for den udvikling, men det er oplagt, at liberaliseringen af sex også bærer en del af ansvaret. Lørdag efter lørdag i Mads og Monopolet får lyttere råd om, hvad de skal stille op med deres parforhold og sidespring, og selvom der også gives mange gode råd, ender det jævnligt med en opfordring til, at hvis du er tiltrukket af en kollega, skal du måske prøve at forfølge den lyst, og måske er dit ægteskab alligevel forlist. De råd er udtryk for en mentalitet i vores samfund, hvor sex løsrives fra forpligtelse og kærlighed, og det ser ud til at skabe mere ulykke end lykke. Sex er blevet et så grundlæggende og vitalt element for parforholdet, at problemer i sexlivet hurtigt bliver en trussel for hele relationen. Ingen tvivl om, at sex også er en vigtig del af et ægteskab, hvor parret har ventet med sex, men fordi sex ikke kom først, men snarere som en naturlig følge af en allerede velfungerende og kærlig relation, kan seksuelle problemer måske bedre håndteres inden for relationen. Sex bliver ikke grundstenen for forholdet, men en fejring af forholdet. Til dig, der står midt i kæresteforholdet eller singlelivet og roder med nogle af de samme spørgsmål, har vi lyst til at sige: dan dine egne argumenter, undersøg, hvorfor kristendommen holder så stædigt fast i ”gamle” rammer og strukturer, og snak med nogen om dine erfaringer og din tvivl. Og måske er det ikke lige til en KFS-aften, at du skal tvinge dig selv til åbenhed. Find den ven eller søskende, som har taleret ind i dit liv og vend sagerne. ■

Det er ikke “de kristnes udfordring” men alles udfordring, at seksualitet både beriger og komplicerer livet.”

igt l j e Et d

ab k s les l æ ef s j e r

Læs om vores rejser på felixrejser.dk eller bestil nyt katalog på 7592 2022

TAG PÅ

FERIE I SVERIGE OG STØT KFS

Hyggeligt, restaureret gammelt stuehus udlejes til jer, der kunne tænke jer at tage på ferie i Sverige. Huset er beboeligt hele året og har tre soveværelser, en dagligstue og et loft. I det gamle køkken er brændekomfur og bageovn bevarede. Køkkenet har også moderne faciliteter som el-komfur, køleskab, mikroovn, el-kedel og kaffemaskine. Huset ligger 45 km fra Helsingborg, på landet, hvor ejerne har fritidslandbrug med køer og kalve. Der er dejlig natur med skov og mark lige uden for døren.

PRIS: 3000 DKK. PR. UGE ELLER 600 DKK. PR. DØGN. DISSE PENGE GÅR DIREKTE TIL KFS SKRIV ELLER RING OG HØR MERE! BENTE OG CHRISTER UNOSSON TLF. 0046-435-53490 // 0046-705496614 MAIL: RAMNEKARR@CROSSMAIL.SE

Globalt:

Young Life – you were made for this. Af Rebecca Nissen, medicinstuderende på KU

Hvad skal det betyde? Jo, det er et ønske om, at du i mødet med Young Life bliver draget tættere på Jesus, og det er lige præcis dét, Young Life påpeger, at du er skabt til. Men hvad er Young Life (YL)? Det skal jeg fortælle dig. Det var nemlig på grund af YL, at jeg tog 3 måneder på klinisk udveksling til Oslo. For jeg havde lyst til at bo et sted, hvor der var YL-arbejde, og det er der i Oslo. Young Life er en kristen missionsorganisation med fokus på lokal mission med teenagere som målgruppe. Den blev grundlagt i USA i 1941 og har over de sidste 77 år spredt sig, så der nu findes YL-arbejde i over 100 lande. YL er anderledes end andre organisationer, som jeg har været med i eller hørt om. Skåret ind til benet er Young Life: voksne, der bryder sig

om teenagere, som går ud og møder dem på deres hjemmebane, og som bygger autentiske venskaber for at fortjene sig retten til at blive hørt, så de en dag kan få lov at introducere dem til Jesus Kristus (oversat citat fra younglife.org, red.). Det er Young Life. Det er ”relational ministry”. Og det er MEGAsvært. For hvor møder man teenagere? Hvordan møder man dem? Og hvad kan jeg gøre for, at de føler sig mødt? Alt det fik jeg et indblik i YL Oslo. Her mødte jeg mennesker, der havde lært Jesus at kende, fordi en YL-leder investerede i deres liv og ville være deres ven. Min drøm er, at Young Life kommer til Danmark. At der er folk, der har lyst til at bruge tid - masser af tid - på teenagere, der aldrig har hørt om Jesus. YL Oslo har givet mig tro på, at det kan ske, og lige nu

er vi to på projektet - Gud og jeg, men vi kunne godt bruge dig. Så bed for YL Danmark eller spørg Gud, om du måske selv skal være en del af det.

GL BALT Har du hjerte for forfulgte kristne? … og ønsker du at gøre en forskel for dem? Dansk Europamission arbejder for at udbrede evangeliet i områder, hvor kirken og de kristne forfølges mest. Bibler oversættes og smugles – og forfulgte kristne sættes i stand til at gennemføre nødhjælps- og udviklingsprojekter for nødlidende i deres lokalsamfund. Kunne du tænke dig at rejse ud en kortere periode for at besøge forfulgte kristne og gøre en konkret forskel? Eller måske bidrage med dine kompetencer i et studiejob på vores kontor i København? Se: www.forfulgtekristne.dk/ engager-dig/ Kontakt: Samuel Nymann Eriksen samuel@daneu.dk

I TIDEN

Den fantastisk skabte krop Har du tænkt over, hvor vild kroppen er? Det har Katrin Hovland Kristensen. Hun er medicinstuderende, og her reflekterer hun over, hvordan kroppens finurligheder vidner om, at den er skabt. Katrin Hovland Kristensen, stud. med., katrinhovland@gmail.com

Skabthed Medicinstudiet er delt i to: den første del, bacheloren, handler om den raske, sunde krop, hvor jeg som medicinstuderende lærte om kroppens anatomi og funktioner. Den anden del af studiet, kandidaten, som jeg er på nu, omhandler den syge krop, og hvordan sygdomme kommer til udtryk, diagnosticeres og behandles. I bachelordelen brugte forelæserne ved flere lejligheder ordet ”skabt”. Til en forelæsning om hjertet kunne de eksempelvis sige ”Det er skabt sådan…”. Når emnet er kroppens finurligheder, giver det så god mening med denne sprogbrug - kroppen ér nemlig vidunderlig skabt. Jeg tror på, at Gud har skabt himlen, jorden og alt, der er derpå – også vores kroppe. Og i denne artikel vil jeg komme ind på forhold, som for mig viser, at kroppen er fantastisk skabt.

Mens du læser denne tekst - vejrtrækning Vi ved, at vejrtrækning er basalt for vores overlevelse, ligesom spisning og søvn også er det. Men vejrtrækningen er særlig. Prøv lige at holde vejret – bare i 30 sekunder. Ja, nu! Dette illustrerer, hvor vigtig det hele tiden er at trække vejret. Spisning og søvn er essentielt, men du sidder ikke nødvendigvis og spiser, mens du læser denne artikel (og forhåbentlig sover du heller ikke). Vejret trækker du derimod hele tiden. Og med bare nogle få minutter uden ilt kan der ske uoprettelige skader, først og fremmest på hjernen. Lungerne fyldes med luft ved, at hulrummet i brystkassen gøres større (ved indånding) og mindre (ved udånding).

TEMA

Dette gøres ved hjælp af mellemgulvsmusklen, diafragma, der ved indånding trækker sig nedad og gør brystkassen større. Derved skabes der et undertryk i brystkassen, så luften suges ned i lungerne. Lungerne tømmes så for luft ved, at brystkassen gøres mindre, hvor diafragma trykkes opad, og luften presses ud. Disse to bevægelser er mulige, fordi lungerne sidder fast på indersiden af brystkassens hulrum - hvilket er godt, da

Til en forelæsning om hjertet kunne der eksempelvis blive sagt “Det er skabt sådan…“ Når emnet er kroppens finurligheder, giver det god mening med dette sprogbrug” - kroppen ér nemlig vidunderligt skabt lungerne ellers ville krympe sammen som de elastiske strukturer, de er. Lungernes yderside er fast til en lungehinde, som ligger op ad en anden hinde, der igen er fast til indersiden af brystkassen. Imellem disse to hinder er der væske og undertryk (som hvis du kommer en smule vand ned i en frysepose og binder en knude på posen, uden at der kommer luft ned i posen). Dette gør, at lungerne hele tiden følger brystkassens bevægelser. Væsken imellem hinderne gør også, at bevægelsen, indåndingen og udåndingen, sker friktionsløst. Prøv f.eks. at gnide en pose med lidt væske imod sig selv – og mærk, hvor smidigt det kan gøres! Undertrykket gør, at hinderne ikke kan trækkes fra hinanden, så lungerne hele tiden holdes udspændte. Hvis du skal trække posen med vandet og undertrykket fra hinanden, er du nødt til at rive posen itu – hvilket i lungemedicinske termer kaldes en punkteret lunge.

På den måde kan luft på helt basal vis fylde lungerne. Og denne luft er livsnødvendig for, at din og min krop kan overleve. Det er fedt at tænke på, at Gud har skabt kroppen så praktisk og funktionelt funderet.

Skal vi spille fodbold i aften - bevægelse I efteråret havde jeg det spændende fag neurologi, som omhandler nervesystemet. Nervesystemet er forudsætningen for så mange af kroppens funktioner! En skade i dette kan resultere i, at et fuldstændig rask menneske pludselig ikke kan formulere sætninger, bevæge sig eller miste vigtige, ubevidst styrede funktioner så som blæretømning. Når jeg tænker på KFS’ere, tænker jeg på unge mennesker, der i høj grad bruger deres kroppe på alt muligt - også på fodbold, hækling og kaffebrygning. Men hvad er forudsætningerne for at gøre disse ting? Lad os dykke ned i bevægelsessystemet. Grunden til, at du kan beslutte dig for at bevæge dig og efterfølgende udføre en bevægelse, er et system, der starter oppe i din hjerne. Herfra kan vi følge en lang nervecelle ned

Det at kunne bevæge sig er en gave. Og, sådan som jeg ser det, er Gud vild med bevægelse. til rygmarven, som først kører igennem nogle strukturer i hjernen, deriblandt forbi lillehjernen. Lillehjernen har en vigtig opgave med at koordinere den bevægelse, som er ved at blive udført, og en skade i lillehjernen ville resultere i, at kroppen ville have svært ved at sammensætte bevægelserne

korrekt. F.eks. ville du have svært ved overhovedet at kunne stå oprejst, hvis lillehjernen var skadet. Alle musklerne i kroppen kunne fungere, men hvis koordinationen ikke trådte til, ville du falde. Det at kunne bevæge sig er en gave. Og, sådan som jeg ser det, er Gud vild med bevægelse. Vild med dans, crossfit, fodbold, strikning og hækling. Derfor har han skabt et nervesystem, der muliggør bevægelse.

Han bar vore sygdomme Som tidligere nævnt består medicinstudiet ikke kun af bachelordelen om den raske krop; studiets anden del omhandler den syge krop. Denne side af historien gør, at jeg kan sidde til et lægemøde og få helt ondt i maven af at høre om patienters sygdom og invaliditet. Som vores verden er indrettet nu, står den fantastisk smukke side af kroppen nemlig ikke uden den dystre, sorgfulde historie om den samme krop, som kan blive syg. Vi tror på, at Jesus helbreder vores sjæle - men jeg længes efter mere. Går vores kroppe bare i forfald? Er dét at kunne trække vejret og spille fodbold et privilegium, vi har i en årrække og så aldrig mere? Jesus helbreder igen og igen mennesker fra deres sygdomme. I forlængelse af, at Jesus helbreder tre mennesker i Matthæusevangeliet, kapitel 8, står der endda: ”Han tog vore lidelser, han bar vore sygdomme” (vers 17). Måske står den sorgfulde fortælling om vores syge kroppe alligevel ikke alene. Ligesom det Gamle Testamente ikke står uden det Nye Testamente. Verdens undergang står ikke uden verdens redning. Adams fald står ikke uden Kristi genopstandels.■

TEMA

Set indefra Forfatter: anonym

I TIDEN

Du kender mig ikke, men du kender sikkert en, der er som mig. Min seksualitet er brudt ligesom din, men måske på en anden måde. Jeg har læst, at ti procent har en seksualitet, som er drejet mod nogen af samme køn. Jeg er en af dem, men jeg er også meget andet. Jeg er formet af missionsbevægelserne og KFS, og jeg bliver jævnligt kaldt en rigtig kristen.

Indre konflikt Længslen efter et intimt og forpligtende forhold med en af mit eget køn på den ene side, og ønsket om at leve i de rammer, Gud giver, på den anden side, giver mig et udfordrende spændingsfelt at leve i. En nem løsning kunne være at argumentere for, at Gud er for al kærlighed, og at rammen med ægteskabet mellem én mand og én kvinde som eneste sunde og sande ramme for seksualitet og samliv kan udvides. Men jeg tror ikke, der nogensinde kommer noget godt ud af at bøje Guds vilje efter mine ønsker. Og selv hvis jeg forstår Gud forkert, så er jeg overbevist om, at det aldrig er spildt at være tro mod Gud. Det betyder ikke, at jeg vil fornægte min seksualitet og lukke af, for det tror jeg kun, man bliver sammenkrøllet af. Men jeg vil heller ikke vælge at leve udenfor den ramme, Gud giver. Jeg har set eksempler på par med samme køn, hvor det ser sundt og godt ud, men jeg vil påstå, at det altid er bedre at tage imod fra Gud i tillid, end selv at tage udenfor den ramme, Gud har givet.

Når sidste ble er skiftet Jeg øver mig i at tage imod cølibatet som en gave. Modtage det frit og fokusere mere på, hvad det giver af muligheder, end hvad det ikke giver. Jeg øver mig. Det havde jeg måske ikke gjort, hvis jeg havde været tiltrukket af det modsatte køn, men det er jeg ikke, så nu vælger jeg cølibatet. Ikke uden frygt for fremtiden. Jeg kender ensomheden og længslen efter at kvæle den med tosomhed. Jeg mærker, hvordan venner finder sammen med hver deres partner, skaber en boble, og jeg frygter, at når sidste ble er skiftet, og de igen begynder at kigge ud, kigger de efter nogen, der ligner dem selv. Måske er det også frygten for at dø alene, jeg mærker. At ingen kommer til at elske mig på den måde, hvor noget ikke rigtig er sket, før det er delt med mig, og hvor jeg får lov til at være den vigtigste person for en anden. De længsler er nok ikke unikke for mig eller for mennesker, der er tiltrukket af andre af samme køn. Nok heller ikke bare for singler. Jo flere par, jeg får lov at kende, jo mere ser jeg, at selv i de smukkeste forhold er der længsler og drømme, der ikke bliver mødt. Måske er vi så hullede og smadrede, at uanset hvor meget anerkendelse og kærlighed, vi får hældt på, vil det løbe ud, og vi vil mærke tomheden og længslen. Kun ved at sænke vores sjæl i nådens hav, kan vi være fyldt.

Ord skaber Jeg har en tese om, at gode argumenter ikke nødvendigvis betyder, at man har ret. Det modsatte gælder også. I min søgen efter

svar har jeg mødt mange både gode og dårlige argumenter. Det er svært at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. Jeg kender én, kun én, som fra første gang, jeg fortalte ham, at jeg er tiltrukket af nogen af samme køn, har været tydelig om sit ståsted: at sex og samliv hører til i ægteskabet mellem én mand og én kvinde, og at han derfor vil støtte mig i at vælge cølibatet. Det gav mig noget fast at forholde mig til. Noget at udfordre og blive udfordret af. Jeg forstår godt, hvorfor andre ikke tør være sikre i deres ord. Det er svært. Men når venner og andre kun kan give udtryk for, at det er en svær problematik at stå i, forstærker det min usikkerhed. Jeg håber, vi bliver bedre til at kombinere fokus på mangfoldighed og frihed med en klar holdning til, hvad Guds plan er for os, der er tiltrukket af det samme køn. Måske ville en klarhed i vores sprog også give klarhed i venskaber? Jeg møder frygt hos venner for, at jeg bliver forelsket i dem. Den samme frygt bærer jeg selv. Kan man være nære venner med en, man kan blive forelsket i? Bliver jeg ikke nødt til at trække mig, når jeg mærker den mindste tiltrækning? Hvis både de og jeg var tydeligere om, at jeg ikke vil lade mig selv blive forelsket, ville det måske forenkle mine nære venskaber med venner af samme køn. Du har måske lagt mærke til, at jeg ikke bruger ordet homoseksuel? Det giver mig billeder og associationer, jeg ikke kan genkende. Det former mit selvbillede og måske også dit billede af mig. Ord skaber. Jeg vil ikke, at min identitet skal være knyttet til min seksualitet. Måske er det også derfor, at jeg ikke optræder med navn. Jeg vil ikke være den homoseksuelle, der vælger cølibat, fordi jeg kommer i en kirke, der har lært mig det. Jeg er så meget andet, og det fylder mere. Det primære skal være, at jeg er Guds. Jeg hører til hos ham. Min seksualitet skal ikke stjæle dagsordenen, og man kan godt kende mig uden at kende min seksualitet.

I skammen og smerten er han der En anden grund til at være anonym er, at jeg skammer mig over min brudte seksualitet. Jeg hører kommentarer fra kristne, der mener, at man selv kan vælge, hvem man er tiltrukket af. Og fra andre, som mener, at jeg, ved at vælge cølibat, giver efter for negativ social kontrol. Jeg tror, at ingen af delene er sandt. Men ordene ekkoer i mig og skaber en frygt for, at Gud ikke bryder sig om mig. Og hvis Gud, som elsker alle, ikke kan lide min seksualitet, hvordan skal jeg så kunne håbe, at andre vil acceptere mig? Så er det nemmere at skjule den del af mig. Det er ikke enkelt og let, men vi er ikke lovet et let liv. Måske valgte Jesus ikke vejen gennem mørke, smerte og død, for at vi aldrig skulle gå den, men for at når vi vælger den vej, så går vi ikke alene, men sammen med ham mod opstandelse?

I TIDEN

Guds køn Gud er ikke bare et menneske, men altings skaber. Samtidig beskrives Gud, i Bibelen, både med mandlige og kvindelige karaktertræk. Hvordan hænger det sammen, har Gud et køn? Lene Dalsgaard Thomsen / Stud. teol. / lenedthomsen@gmail.com Lad mig lægge kortene på bordet: Jeg ved ikke, om Gud har et køn, som vi forstår køn. Det er ikke et spørgsmål, Bibelen selv stiller. Det er til gengæld et spørgsmål, vi mennesker konstant retter mod Gud, Bibelen og kirken i dag, fordi vi lever i en samtid, der er optaget af køn. Derfor har svarene sjældent Gud i fokus, men os selv som omdrejningspunkt Men, men – er det nu også fair? Beskæftiger Bibelen sig virkelig ikke med Guds køn? Hvorfor kaldes Gud så far det ene sted (Mattæusevangeliet kapitel 6, vers 9), men skildres

Jeg bliver Gud, som sidder med de relevante spørgsmål og svar, og Gud bliver en menneskelig, kønsforvirret eksistens, som jeg skal hjælpe lidt på vej med at tage stilling til sit køn. det andet sted med en moders tilknytning til sit spædbarn (Hoseas’ Bog kapitel 11, vers 3-4)? Hvorfor blev Jesus født som mand? Og, ikke mindst – hvorfor bliver mennesket, som mand og kvinde, skabt i Guds billede som en refleksion af Gud (1. Mosebog kapitel 1, vers 27)? Der er noget, der ikke stemmer.

Islands feministiske Guds-projekt Repræsentanter for feministisk teologi på Island mener bestemt, at der er noget, der ikke stemmer. Ifølge dem er det på tide for kvinderne at skrive teologien, fordi der skal gøres op med århundreders mandsdomineret fortolkning af Gud, læsning af Bibelen og kirketradition. Island var således den første folkekirke i Norden, som startede en decideret kvindekirke med op mod 250 medlemmer. Gudstjenesterne ledes af 32

TEMA

en kvindelig præst, og Gud kaldes for veninde og mor. Men der er noget her, der heller ikke stemmer. For hvad siger Bibelen?

Guds trefoldige væsen – menneskets trefoldige fællesskab Skabelsesberetningen tegner de uforanderlige linjer, vi har brug for. Gud er en treenig Gud – Fader, Søn og Ånd, som har forskellige funktioner, men dog er ét væsen. Da Gud skaber mennesket, som mand og kvinde, i sit billede, er det derfor hans treenige og mangfoldige kærlighedsfællesskab, som reflekteres i mennesket. Vi er mænd og kvinder med hver sit køn, skabt til forskellige roller i et fællesskab, hvor enhed er målet, fordi vi ligner Gud. Det betyder dog ikke, at mænd og kvinder ikke også kan ligne hinanden på flere områder - følelsesmæssigt, socialt, kommunikativt. Det betyder heller ikke, at Gud omvendt er mand eller kvinde! Gud er fællesskab. Bibelen skelner tydeligt mellem Skaberen og skabningen.

Hvad sker der med gudsbilledet? Derfor er det begrænset, hvad vi kan konkludere om Guds køn, andet end dette. Til gengæld kan vi konkludere, hvad der sker med gudsbilledet over tid, når vi putter Gud ned i en kønsmodel for skaberværket: vi får en menneskeskabt Gud. Rollerne er byttet om. Jeg bliver Gud, som sidder med de relevante spørgsmål og svar, og Gud bliver en menneskelig, kønsforvirret eksistens, som jeg skal hjælpe lidt på vej med at tage stilling til sit køn. Kvindekirke - mandekirke, kvindebibel - mandebibel, kvindegud - mandegud? Spørgsmålene er egentlig absurde, fordi Gud er, ja... Gud. ■

ASSIST 2019 - gør en forskel i din sommerferie! Af Christine Plesner og Julie Thingmann Christensen

Den 1.-7. juli afholder KFS for niende gang ASSIST, som er en fantastisk uge i Hillerød, Nordsjælland. Vi er omtrent 40 studerende og lokale unge, der i en uges tid stikker snuden op fra bøgerne og kaster os ud i havearbejde, rengøring, maling og andet praktisk arbejde. Det gør vi, fordi flere mennesker i Grønnevang Sogn har brug for hjælp til opgaverne, og fordi de lader os være hjælperne. Oplev hjælpsomhed avle generøsitet, som i smukt akkompagnement med ømme muskler eksponentielt breder sig i hele lokalområdet i kraft af en fælles lyst til at gøre godt. Din deltagelse i ASSIST gør dig og så mange andre mennesker glade i skallen, fordi det gør en forskel! Og så koster hele ugen kun 300 kr., så det er billigere end at blive hjemme. Hele arrangementet foregår i samarbejde mellem KFS, den lokale kirke og beboerforening. I løbet af ugen vil vi ud over det praktiske arbejde lytte til inspirerende oplægsholdere, deltage i den årlige arabiske grillaften, holde fest, hygge rundt om bålet og bade i Esrum sø med vores nye venner. Lejren er for alle studerende uanset tro, og vi får den allerfedeste lejr, når I tager jeres studiekammerater med. Læs mere og tilmeld dig på kfs.dk/assist (men skynd dig, for der er kun 35 pladser)!

Ny volontør til Montenegro Af Julie Munk Nissen

Peter Thorlund rejser til Montenegro fra februar til maj for at hjælpe med det kristne studenterarbejde. KFS’ generalsekretær Christian Rasmussen siger: ”Det er forrygende, at vi kan sende Peter til Montenegro for at støtte det gode studenterarbejde, der gøres i EUS. Med sit gode humør, udadvendte væsen og klare fokus på, at også studerende i Montenegro skal høre om Jesus, bliver Peter et stærkt tilskud til staben i de sorte bjerge.” Peter selv har også store forventninger til sin udsendelse:

Hvorfor vil du gerne arbejde i KFS? Studerende og unge mennesker i det hele taget er en vildt spændende gruppe at arbejde med. De begynder at finde ud af, hvad de vil bygge deres liv på. Derudover har jeg, via mit ophold på LTC, fået et indgående kendskab til, hvad KFS er, og jeg føler mig meget tryg ved at skulle arbejde for KFS.

Hvad glæder du dig mest til at arbejde med i Montenegro? Jeg glæder mig allermest til at skabe nogle relationer, hvor der er plads til at vokse trosmæssigt. Jeg håber at få lov til at komme ind på livet af nogle af de studerende og forhåbentlig tage nogle skridt hen imod Jesus sammen med dem. Der er virkelig brug for at gøre Jesus kendt i Montenegro. Så jeg glæder mig til at træde ind i KFS og få lov til at kende Ham og gøre Ham mere kendt. KFS-NYT

En jøde, en kristen og en muslim går ind på en café… Odense KFS arrangerede debataftenen 'Mød Abrahams Børn' i forbindelse med kunstfestival i byen Af Christian Emil S. Szilas-Hansen, cand.mag. i filosofi og historie & Pernille Rønn, kommunikationsmedarbejder i KFS.

Fra midt september til november sidste år afholdt kunstneren Jens Galschiøt en festival i Odense kaldet Abrahams Sammenbragte Børn. Formålet med festivalen var ”at starte en konstruktiv og inkluderende religionsdebat, der skal bygge bro mellem de tre monoteistiske religioner: Jødedommen, Kristendommen og Islam.” Det så man i Odense KFS som en gylden mulighed for at invitere til en spændende debataften. De gik sammen med caféen StudieStuen om at arrangere en aften kaldet ’Mød Abrahams Børn’. Til arrangementet deltog oplægsholdere fra de tre trosretninger: Dorrit Raiter, der er jøde, Sebastian Olesen, der er kristen og Bahar Kirici, der er muslim. Der var omkring 25 tilhørere til stede, hvilket betød fuldt hus i de trange men hyggelige forhold i StudieStuen. En kæmpe kobberskulptur af kunstneren Galschiøt med navnet Fundamentalism har været omdrejningspunktet for festivalen i byen. Kunstneren har som en del af værket udvalgt i alt 600 citater fra de abrahamitiske religioners hellige tekster – halvdelen ”lyse” citater og halvdelen ”mørke”. Der var altså i udgangspunktet lagt op til en debat og snak om nogle af de mest udfordrende tekster fra de tre trosretninger. 34

KFS-NYT

De tre repræsentanter var på forhånd blevet bedt om at forholde sig til nogle af de ’mørke’ citater fra kunstværket. Første del af aftenen gik med, at de hver især kunne fremlægge deres syn på og tolkning af teksterne. Derefter var der mulighed for, at publikum kunne komme med respons og stille spørgsmål. Debatten kom i høj grad til at handle om, hvem der har ansvaret for, at religionerne nogle gange bliver stemplet som ”mørke”. Er det de hellige skrifters skyld, eller skyldes det mennesker der misbruger religionernes navn? Der opstod også en konstruktiv dialog om ikke at tage tekster ud af kontekst. Om at hele religioner nogle gange tillægges enkelte menneskers handlinger, og det blev også diskuteret, hvilket ansvar fredelige tilhørere har for at rette op på misforståelser. Efter knap halvanden time var arrangementet officielt slut, men mange blev hængende for at tale videre og stille de tre oplægsholdere flere spørgsmål. ”Det var en oplysende og hyggelig aften. Det er ikke så tit, man får lov til at have en jøde, en kristen og en muslim under samme tag og mulighed for at stille dem spørgsmål om deres tro”, siger Christian Emil S. Szilas-Hansen, der var tovholder på aftenen.

Hvorfor har du valgt at læse til fysioterapeut? Min vej til studiet som fysioterapeut har været gennem Guds ledelse. Flere havde fortalt mig, at jeg ville være dygtig til at arbejde med mennesker, men ellers var jeg i vildrede. Mit første møde med uddannelsen var gennem en samtale på Påskelejr, hvor jeg faldt i snak med én, der ville studere til fysioterapeut. Jeg havde på daværende tidspunkt intet kendskab til, hvad en fysioterapeut var eller lavede. Det hele lød da også spændende, men det var ikke noget, jeg skulle studere – troede jeg. Men tanken arbejdede videre i mig, og det endte med, at jeg søgte ind på studiet. Nu kan jeg snart se tilbage på 3 år af min studietid, hvor jeg har nydt hver en stund. Nydt at blive klogere på kroppen og på mennesker. Jeg har igennem studietiden mærket, at Gud vil bruge fysioterapi til noget i mit liv – hvordan det skal foregå, må Han fortsat vise mig. Så hvorfor har jeg valgt at læse fysioterapeut? Ja, reelt set tror jeg, Gud har valgt studiet for mig.

Portræt Benjamin Riis, fysioterapeutstuderende i København benja.riis@gmail.com

Hvad synes du er det vildeste ved menneskekroppen? Umuligt at svare på – men et underholdende fun fact: der er op til 3 forskellige muskler, som det varierer, om mennesker har. Nogle har dem på den ene side af kroppen, men ikke på den anden. Hvordan kan dét at studere kroppen gøre os klogere på, hvem Gud er? Vi mennesker prøver at udtrykke os selv gennem vores kunnen: nogle gennem kunst og poesi, andre gennem sang og dans. Alle disse ting har én ting til fælles: det viser et lille glimt af, hvem vi er bag facaden. Med tiden lærer vi mere af kunstneren at kende gennem vedkommendes værk. Vi begynder at forstå følelserne, kampene, skrøbeligheden og glæden, som en sang eller dans udtrykker. Sådan er det også med Guds kunst. Kroppen, Guds mesterværk, er et glimt af Hans væsen, et smugkig ind i Himlen. Set udefra ser alt simpelt og velfungerende ud – men med tiden indser man, hvor meget det kræver for selv den mindste del at fungere. For eksempel hvordan en muskel nede i benet kan påvirke hele kroppens bevægelse og endda vanskeliggøre evnen til at rejse sig fra en stol, hvis blot den er for svag. Når mennesker kommer til fysioterapeut med smerter et sted i kroppen, så påvirker det for det meste hele deres dagligdag. Sådan beskriver Gud også vores forhold til Ham – vi er alle en del af Hans legeme. Det bliver for mig bare en lille opfordring til at se det menneske, som lider ondt – så kan man være ”fysioterapeut for en dag”. Har du noget, du vil sige til flok, der overvejer at læse fysioterapi? Fysioterapi er mere end arbejdet med kroppen; det er at arbejde med mennesket! Man kan kende kroppen til fingerspidserne, men hvis man ikke formår at se mennesket – da bliver det en svær opgave. En af mine glæder ved fysioterapi er, at man altid kan blive klogere. Kroppen er en unik størrelse med meget at byde på. Gud har skabt mennesket, så det er et evighedsstudie. TEMA

Englevinger og

ormesække Måske har du den opfattelse, at de danske salmer er kropsforskrækkede. Men passer det? Vi har spurgt en salmeglad sognepræst. Af Anders Kobbersmed, præst i Christianskirken i Aarhus

’Ånden er bedre end kød og blod’ (DDS 403, vers 4) Søndag morgen vil jeg gerne til gudstjeneste. Men de morgener, hvor jeg ikke selv har tjenesten i kirken, kan det have sine udfordringer: der er hovedet ofte fyldt med hverdag og alt for lidt søvn, når jeg får tumlet mig ud af sengen og slæbt mig selv og min familie til kirke. Og så kan det ellers kræve en forenet anstrengelse af både præst, familie og undertegnede at holde mig vågen. Men ved Guds gode forsyn sker det ikke så sjældent, at jeg får indtil flere anledninger til at vågne op med et spjæt og synke morgenkaffen en ekstra gang: sang vi virkelig lige det!? Kaldte jeg i salmen min krop for en ’ormesæk’? Og hvad med ’Alt kød må dø, hver blomst bliver hø’: forventer jeg i virkeligheden, at det kun er ånden, der lever videre, når de her morgener til sidst har taget livet af mig? Og forventer jeg at stå op til evigheden iført englevinger? Hvad blev der lige af kødets opstandelse, som vi bekender det i trosbekendelsen? Ved første øjekast får man let det indtryk, at salmerne i Den Danske Salmebog er fyldt med kropsforskrækkelse, nedvurdering af krop og ophøjelse af ånd. Og at der altså her er et spændingsfelt imellem den krop og det menneske, jeg er her og nu – og så den, jeg skal være i opstandelsen.

Må man ta’ kroppen med sig ind i himlen? Det kan egentlig være ganske spændende at overveje, hvad forskellen mon er mellem mit rent jordiske legeme og min evigheds-krop. Et eller andet sted tror jeg jo på, at der ikke er ligtorne, hofteskred og diskusprolaps i evigheden. Desuden

er der stof til store teologiske diskussioner i at undersøge, hvad Bibelen siger om Jesu krop før og efter hans opstandelse: er den mon nøjagtig den samme? Paulus udfolder hele denne tematik i 1. Korintherbrev kapitel 15, og hele kapitlet er blevet til den kondenserede sætning, som vi finder i trosbekendelsens udtryk ’kødets opstandelse’. Og helt ud af det blå kommer de forskellige salmers krops-kritik naturligvis ikke. I Bibelen bruges ’kødet’ ofte som en forkortet betegnelse for ’kødets lyster’ – som udtryk for dét, der er Gud imod. Men lad os her blive ved spørgsmålet: er der i vores verdensberømte danske salmetradition en kedelig tendens til at rynke på næsen af alt, hvad der har med kød, krop og køn at gøre? En blind vinkel eller en teologisk slagside, som er i fare for at vælte læsset og give os et langt mere negativt billede af vores krop og livet på denne side af døden, end der egentlig er grundlag for? Det skal nævnes her, at det kan være vanskeligt at konkludere noget entydigt om, hvad ’salmerne’ lærer os, eftersom der er 791 stk. i vores nuværende salmebog. Og de salmer, som befinder sig der, rummer store indbyrdes forskelligheder. Men lad os alligevel fiske et par eksempler frem.

Kingo og kødet Thomas Kingo (1634-1703) er en af de mest kendte, danske salmedigtere. Men det ændrer ikke på, at han er en af dem, der oftest får hug for sin umiddelbare kropsforskrækkelse.

TEMA

Hvad blev der lige af kødets opstandelse, som vi bekender det i trosbekendelsen.

Det er ham, der kalder kroppen for ’ormesækken’ og beskriver denne verdens ’forfængelighed’ som et ekko fra den berømte, men temmelig triste indledning på Prædikerens Bog: endeløs tomhed, alt er tomhed (kapitel 1, vers 2). Kingo er i høj grad præget af sin tid, barokken, hvor en af de mest gennemgående tendenser i både musik, malerier, digtning og andre kunstformer, var den store optagethed af det timeliges ophør. Parolen lød: memento mori – ’husk, du skal dø’. Hvad vi forstår som makaber hang til kranier og dødningesymboler, er for barokdigteren i mindst lige så høj grad en vej til at huske glæden i det alt for korte liv – og til at lade bekymringerne fare: også de skal få en ende! Et eksempel på dette findes i én af hans kernesalmer: Sorrig og glæde. Her lyder det: Vælde og visdom og timelig ære, styrke og ungdom i blomstrende år højt over andre kan hovedet bære, falder dog af og i tiden forgår. Alle ting må enden opnå, Himmelens salighed ene skal stå. (DDS 46, vers 4) Efter at have tygget den igennem utallige gange, på kirkebænk såvel som i gymnasiets klasseværelse, må jeg tilstå: jeg synger med af fuld hals! Ja, det fremhæves, at alt skal

TEMA

forgå, og det kan virke umiddelbart forsagende og traurigt. Men sandelig også håbefuldt og trøsterigt! Den visdom, ære, styrke og ungdom, jeg ikke lykkes med at finde i dette liv – den blegner totalt, målt op imod den bestandige, uforgængelige lykke i evigheden. Selvsamme Kingo kan synge om ’kødet’: ’mit støv vil Jesus vække/ i herlighed tildække’ (DDS 232, vers 2) og ’Dog ved jeg vist, at denne krop/ skal ej i graven blive/ men med Guds søn stå herlig op/ som vil mig glæden give’ (DDS 555, vers 7). Det er altså ikke bare ånden, der skal vækkes og ormesækken, der skal forlades her – men mit støv skal dækkes i herlighed, og min krop skal stå op af graven til den evige glæde sammen med Guds søn.

Brorson og de sanselige salmer Hos en af de andre store, H.A. Brorson, får den kropslige glæde et par ekstra nøk. Hos den pietistisk inspirerede Brorson finder vi en inderlighed og ofte en nærmest sensuel, kropslig tilgang til troen. Der er den dybfølte glæde over skaberværket i Op, al den ting, som Gud har gjort (DDS 15). En storslået sanseoplevelse af naturen og alt det skabte. Og Brorson fortsætter sin sanseoplevelse helt ind i evigheden, når han i Når mit øje, træt af møje (DDS 558) bringer alle fem sanser i spil i erfaringen af paradisets frugter. Faktisk har Brorson til mange tider og i mange sammenhænge været kritiseret og direkte censureret for at være for begejstret, for vovet og intim i sine sprog-

Faktisk har Brorson til mange tider og i mange sammenhænge været kritiseret og direkte censureret for at være for begejstret, for vovet og intim i sine sproglige billeder af kroppen og troens erfarede glæde.

TEMA

At Gud bliver menneske er i det hele taget for mange salmedigtere DET helt store evangelium for menneskets krop, kød og blod

lige billeder af kroppen og troens erfarede glæde. Hos ham beskrives forholdet mellem Gud og mennesket fx flere gange ligefrem som et ’brudekammer’ (i vores nuværende salmebog dog kun DDS 229, vers 4). Brorson sammenligner i en af sine berømte julesalmer dét at svøbe Jesus i hjertets fattige klæde med de klude og den krybbe, han blev svøbt i julenat (DDS 125, 9). Dét, der forekommer for ringe og uværdigt til Himmelens kongesøn, er netop dér, hvor han vil bo. At Gud bliver menneske er i det hele taget for mange af salmedigterne DET helt store evangelium for menneskets krop, kød og blod. At han, som bor i det høje og ejer ærens rige, vil tage vores kød på sig og give det fornyet værdighed (fx DDS 71, vers 1).

KGB Man siger, at nyere salmedigtere i Danmark bliver overvåget af KGB: Kingo, Grundtvig og Brorson. Det vil sige, at når man i dag forsøger sig som salmedigter, så gør man det op imod en svimlende tradition af enestående kunstnere. Det er nærmest urimeligt svært at byde dem op til dans, men der bliver ikke mindst i disse år forsøgt (og fejlet) tappert. Der skal kysses mange frøer, før prinsen dukker frem. Det samme gjaldt for KGB. Men det hænder, at der også i mere nutidig salmedigtning bliver fundet ord, som vitterligt tilføjer nye motiver. Johannes Johansen skriver fx i sin bryllupssalme ’I blev skabt som mand og kvinde’ (DDS 706) om, at forskellen mellem mand og kvindes sind og krop er en nåde (vers 2). Desuden skriver han, at vi er skabt i Guds billede, og netop derfor kom Gud selv i kød og blod.

Der findes naturligvis enkelte vendinger i salmerne, som vi af den ene eller den anden grund støder os på, og som ødelægger ellers udmærkede teologiske og digteriske pointer. Det er ærgerligt, for ofte er der en enkel forklaring: englevingerne fra ’Et barn er født i Betlehem’ (vers 9) er eksempelvis taget direkte fra Matthæusevangeliet kapitel 22, vers 30: I opstandelsen er vi ’som engle i himlen’ – og engle er dog kun budbringere om, hvad de har fået givet af Gud. Det kræver faktisk lidt mere af min indbyggede salme-goodwill at tolke ’englevingerne’ i ’Julen har bragt’ (DDS 119, vers 3) og ’Lyslevende fra Himmerig’ (DDS 66, vers 1) i en lige så positiv forstand. Salmebogen må aldrig få samme status som Bibelen, men den gode salme bygger på Bibelens budskab og tolker, forklarer, udfolder det. Det er, som tidligere nævnt, vanskeligt at hævde én enkelt kropsteologi i vores danske salmebog. Og naturligvis vil de enkelte digteres samtid have stor indflydelse på deres kropsbillede. I de kommende år vil vi helt sikkert støde på masser af forsøg på nye salmer, som tegner et endnu mere positivt billede af kroppen som udtryk for skaberværket, fordi det harmonerer så godt med vores nutidige fokus på krop og sundhed. I vores nuværende salmebog findes masser af eksempler på, hvordan ’kødet’ bruges i den bibelske forstand som det, der står Gud imod – dét, der skal forgå en dag. Men også på hvordan Jesu fødsel og opstandelse, i kød og blod, netop er et budskab om håb og glæde til hele mennesket – både sjæl og krop! ■

TEMA

Peter Bjerre er ny leder af KFS-sekretariatet Peter tiltræder stillingen i Ødsted 15. maj 2019. ”I mine øjne kan KFS noget unikt, både hvad angår forkyndelse og fællesskab, men også i forhold til at samle unge studerende til dialog om livets store spørgsmål. Jeg har derfor et stort ønske om at være med til at understøtte, at flere kan blive udrustet og få glæde af et KFS-fællesskab. Jeg glæder mig meget til at kunne bruge mine faglige kompetencer til at understøtte arbejdet med at udbrede kendskabet til Jesus og evangeliet. Og så bliver det spændende at samarbejde med både kolleger og frivillige om at skabe de bedst mulige rammer for KFS'ere rundt på studiestederne,” siger Peter om sin motivation for at arbejde i KFS. ”Det er afgørende, at der bliver støttet op omkring de kristne studerende, så de ikke står alene i de udfordringer, de møder i deres studietid. Samtidig har vi også en central opgave i at dele ud af evangeliet. Begge dele hjælpes godt på vej, hvis KFS kan være med til at "normalisere" dét at være en kristen studerende. KFS' vision således en af hovedgrundene til, at jeg valgte at søge stillingen.” Peter har en kandidatgrad i statskundskab fra Århus Universitet og har efterfølgende arbejdet i sekretariatet for Rådet for Socialt Udsatte. Herfra har han brede kompetencer indenfor bl.a. økonomi, administration og politik.

KFS har ansat Julie Munk Nissen som kommunikationsmedarbejder i KFS Julie er uddannet lærer, 38 år og netop flyttet tilbage til Danmark med sin familie efter at have boet i Norge i en årrække. Hun er ansat i en deltidsstilling, og KFS har lavet en freelance-aftale med hendes forgænger, Pernille Ryttersgaard Rønn, om at forestå grafik og design. Julie fortæller: ”Sprogets evne til at formidle, skabe dialog og forbindelse mellem mennesker er noget helt særligt. Det har altid været en interesse for mig at arbejde med sprog på flere plan – både i form og indhold. Derfor glæder jeg mig meget til at arbejde fokuseret med kommunikation og formidling i KFS. Og så er det af afgørende 40

KFS-NYT

værdi i sig selv, at min nye arbejdsplads drejer sig om Jesus og livet med Ham. KFS er en stærk organisation med mange vigtige opgaver og tiltag, og det er et stort privilegium at blive en del af flokken, som er med til at drive værket.”

Vi har boligerne Kom med din hverdag Aarhus Studievenlige lejligheder

Lyse og rummelige lejligheder - 2, 3 eller 4 værelses - i grønne omgivelser til en fornuftig pris. Velegnet både til par og som delelejlighed i cykelafstand fra Aarhus C og de fleste uddannelsesinstitutioner. Tjek ind på vores nye hjemmeside og få indtryk af lejlighederne og dem der bor i dem.

Gud & Gymlederweekend Af Kristina Nørgaard Schou og Sarah Waskiw Rasmussen

ST i K SANDHEDEN TRO I KÆRLIGHED

STiK: Undervisning med livsnerve Af Alexander V. Nielsen, alexandervnielsen@gmail.com

De udfordrende spørgsmål til den kristne tro kan være mange, og det kan være vanskeligt at finde tilfredsstillende svar. Man kunne ønske sig en lejr, hvor det var muligt at gå i dybden med sin tro og finde nogle svar på de svære spørgsmål. Og sådan en lejr er KFS’ udrustningslejr STiK – Sandheden Tro i Kærlighed. Lejren er for dig, der er i gang med en gymnasial uddannelse, og som ønsker nogle gode redskaber til livet som kristen i gymnasiet. Med STiK ønsker vi, med fokus på trosforsvar, evangelisation og livsvandring med Jesus, at udruste dig til at leve et åbent og frimodigt liv med Jesus i skolehverdagen. I løbet af lejren stiller vi skarpt på de udfordrende spørgsmål til troen, som du måske møder fra din klassekammerat i gymnasiet, eller som du selv går og tumler med. Igennem forkyndelse og undervisning vil vi blandt andet sætte fokus på evangeliets centrale indhold, videnskab og tro, Bibelens troværdighed samt tro og tvivl. Der vil også være tid til personlig fordybelses- og refleksionstid. Der er plads til 30 deltagere på STiK, hvilket er med til at skabe et mindre og tæt fællesskab, hvor det er muligt at lære hinanden godt at kende.

43 KFS-ledere fra gymnasier i hele landet mødtes en weekend i januar på LTC. Weekenden var dedikeret til at takke KFS-lederne for deres indsats, fylde dem op åndeligt og klæde dem på til livet som gymledere. Hen over søndagsfrokosten træffer vi tre deltagere, som fortæller om de mange oplevelser, de har haft i løbet af weekenden. Alexander Oehlenschläger Petersen fra Frederiksborg Gymnasium fremhæver glæden over at kunne udveksle erfaringer med andre KFS-ledere: ”Alle her har jo en lederrolle i deres KFS, og at vi så kan dele frustrationer, løsninger og forskellige måder at gøre tingene på, har hjulpet mig, og jeg tror også, at det har hjulpet andre.” For Christopher Dyrvig fra Vestjysk Gymnasium Tarm har undervisningen været meget givende: ”Jeg synes, det er fedt, at undervisningen har taget udgangspunkt i Timotheusbrevene. Det er nogle breve, man ikke hører om så ofte, men fordi de netop handler om Timotheus, som også er en ung leder, så får man virkelig meget vejledning i, hvordan man kan gå ud og lede.” Christian Jacobsen fra Odense Katedralskole tager en påmindelse med hjem om at have Jesus som fokus i sine opgaver: ”Jeg har taget mig selv i mange gange at have for meget fokus på, hvad jeg kan som kristen. Jeg kan nogle gange glemme, at jeg bare skal sætte min lid til Gud og søge hen til ham først. At en god kristen leder er en leder, som lader sig lede af Gud, det er vigtigt.” Fra hele KFS-baglandet vil vi gerne give alle ledere – både dem, der var med på Gymlederweekend, og dem, der ikke kunne finde tid – en kæmpe tak! Uden jer var der ingen KFS på gymnasierne!

Hvor: LTC, KFS ledertræningscenter, Ribevej 71, Ødsted, 7100 Vejle Hvornår: Den 1. - 6. juli 2019 Tilmelding: www.kfs.dk/billet Pris: 600 kr.//10% rabat for medlemmer af KFS

KFS-NYT

Studielivskonference 2019 på Middelgrundsfortet Efter et års pause vender Studielivskonference stærkt tilbage! Denne gang er location flyttet fra KFS´ ledertræningscenter til – ja, hold godt fast – Middelgrundsfortet! Altså det fort, som siden 1894 har været en del af befæstningen i Københavns havn. Det fort, som Medina forsøgte at købe, men som endte med at blive Ungdomsø (www.ungdomsoen.dk). Det er drevet af spejderne, men åbent for alle unge, og dermed altså også KFS’ Studielivskonference.

Planer for programmet Vi er naturligvis godt i gang med planlægningen af programmet – og det får du meget mere at vide om inden længe. Vi kan dog afsløre, at vi planlægger Studielivskonference 2019 i samarbejde med Center for Kristen apologetik (CKA), og at programmet kommer til at indeholde masser af godt, både til hovedet, sjælen, ånden og kroppen! Vi kommer til at lytte og lære intenst, men vi skal også danse, lege, tænde bål og hvad der ellers er oplagt at lave – når vi nu er på et fort midt i Københavns havn.

Hvornår Sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen fra 19. til 22. august 2019 – og derudover skal du huske at holde øje med, hvornår tilmeldingen åbner; der er nemlig kun 50 pladser. Først til mølle!

Hvad har cykler med KFS’ økonomi at gøre? Godt spørgsmål. Sekretariatsleder Lars Bjerregaard uddyber her, hvorfor en cykelmetafor kan beskrive KFS’ økonomi i 2018. Der har været trådt godt i pedalerne hos KFS, og der har været medvind hele vejen, hvis vi holder os i billedsproget for at beskrive økonomien i KFS i 2018. Men hvad skal det så lige betyde? I august 2018 ansatte KFS en ekstra sekretær til at dække en nydefineret KFS-region – nemlig Vest. Det har givet en saltvandsindsprøjtning til arbejdet i Vest og frigivet ressourcer for medarbejderne i region Syd og Nord. Desuden er der ansat to studentermedarbejdere til at inspirere til brug af Uncover. Så der er kommet mere kraft og flere til at træde i pedalerne i det lokale studiearbejde. Når vi siger, at der har været medvind hele vejen, så er det i kraft af den fantastiske opbakning, vi har oplevet omkring netop 42

KFS NYT

disse satsninger. Alle jer, der støtter KFS, har vist trofasthed og gavmildhed og hjulpet med på opstarten af disse satsninger. Der har desuden også været fondsstøtte til initiativerne. På trods af en løftet ansættelsesgrad, har besparelser på samtlige udgiftsområder og en enkelt udsat investering i nyt Uncover-materiale betydet, at KFS kommer ud af 2018 med et overskud i omegnen af 600.000 kr. Det er et virkelig positivt rygstød, både for opretholdelsen af den højere ansættelsesgrad i KFS, og for bestyrelsen i KFS her på tærsklen til en ny, stor satsning med KFS-sekretær i Grønland fra sommer 2019. Se flere detaljer fra årsrapporten på hjemmesiden under økonomi, hvor den samlede årsrapport også kan hentes.

KFS-leder:

Køn – en givet og god kategori Af Christian Rasmussen, generalsekretær i KFS, christian@kfs.dk

De fleste mennesker ville blive en smule fornærmede, hvis man kaldte dem et dyr – selvom ganske mange mener, at det er det, vi er: højt udviklede dyr. Ifølge Bibelen er vi distinkt fra dyrene. Dyrene er skabt ”efter deres art”. Det er mennesket ikke. Mennesket er unikt. Vilde dyr, kvæg og krybdyr blev skabt efter vilde dyrs, kvægs og krybdyrs arter. Mennesket blev skabt i Guds billede - efter den art, som Gud er. Gud er relationel (”Lad os skabe mennesker i vort billede”, 1. Mosebog kapitel 1, vers 26), og det er mennesket også. Og gudbilledligheden er bl.a. udtrykt i kønspolariteten. Manden er menneske, men han er ikke kvinde. Kvinden er menneske, men hun er ikke mand. Ligesom Faderen er Gud, men Faderen er ikke Sønnen. Og Sønnen er Gud, men Sønnen er ikke Faderen.

Køn som social konstruktion I vores tid kan det se ud, som om køn er ved at blive opløst som meningsfuld kategori. Mange hævder, at køn er en social konstruktion. Det handler om de samfundsnormer, der er knyttet til en person med et bestemt sæt kønsorganer. Men her får man blandet kønsroller og køn sammen. Kønsroller er selvfølgelig en social konstruktion. Men ”køn etableres ved undfangelsen, tilkendegiver sig selv i livmoderen og bekræftes ved fødslen”, som fire amerikanske lægegrupper udtrykte det i december ’18. Og det er vigtigt at holde fast i, også i forhold til dem, der bokser med kønsidentiteten. Kun hvis kønsbegrebet ikke er opløst, og vi går ud fra, at de biologiske køn indikerer en binær kønspolaritet, kan et menneske bekræftes i, at man kan opleve sig i den forkerte krop. Den oplevelse forudsætter jo, at kønnet er givet og ikke bare flyder. I modsat fald bliver oplevelsen af at være i den forkerte krop et udtryk for, at man netop ligger under for de kønsnormer, som fortalerne for kønsopløsning prøver at gøre sig fri af.

2 bedre end 70+ Hvis køn er flydende, er man i stedet overladt til at kæmpe en ensom kamp for at finde ud af sit køn, og måske er man uden for

de 70+ kønsidentiteter, der hidtil er defineret. Dermed er kønsdistinktionen også blevet meningsløs, og det er næppe heller en hjælp for den, der synes, at køn er en svær størrelse. Jeg tror, at mennesker er bedst tjent med at holde fast i ordene fra Skabelsen – at vi er skabt i Guds billede som mand og kvinde. Disse to kønskategorier er ikke for snævre – men det er måske normerne for, hvad en mand og en kvinde er. Det er nok en samtale værd i en vigtig stræben efter at favne og støtte dem, der finder kønsidentitet kompliceret. I TIDEN

Magasinpost SMP · · ID-nr. 42728 · ·

“”

Hver især er vi skabte, allerede forbundet, flettet sammen som ét menneske af krop, sind og ånd. At tilbede Gud med min krop sker hver gang min sjælelige og åndelige tilbedelse får kropslige udtryk. Herigennem erkender jeg forbundetheden og helheden i mit inderste væsens væren, og min lovprisning kommer fra et dybere sted.

Helene Lindberg Temaartikel side 5

Støt KFS’ arbejde økonomisk Via MobilePay: 700800 Via bankoverførsel: 9402-0004054954 Via kfs.dk – klik på

STØT KFS

i toppen af siden

Du kan også blive fastgiver via hjemmesiden Vi indberetter alle gaver til SKAT, hvis vi får dit CPR-nummer 44

Hvad går pengene til? Fx Studenterarbejde i Grønland I 2019 starter vi studenterarbejdet op i Grønland. Sara og Filip Friis Børty rejser til Grønland for at starte dette vigtige arbejde op. Støt op om vores mål om at nå længere ud i studenterarbejdet – også i Grønland