Til Tro #2 2021 - 'Kend Jesus - Gør Jesus Kendt'

2. kvartal · 2021 · Kristeligt Forbund for Studerende · løssalg 50 kr.

Tema:

Kend Jesus Gør Jesus Kendt

+ Longread: Kom med på en guidet tur gennem KFS’ historie - Tema side 11

+ Bål, bøn og hygge – En helt (u)normal KFS-aften i Aalborg - KFS Nyt side 25

+ Jasmin Lind: "At dele troen er naturligt for mig" - I Tiden side 42

at kende Jesus at gøre Jesus kendt Dét er pulsslaget, den dobbelte rytme, der banker bag Til Tro, KFS’ studentermagasin.

Kristentro er ikke en idé, en viden eller en samling regelrette sætninger, der læres udenad. Kristentro er et liv. Et nyt – levet, levende – liv. Og netop derfor, fordi troen foldes ud og bliver til lige dér, hvor man er, er det vores stædige ønske at sammensætte et altid livsnært og samfundsrelevant, intellektuelt og personligt studentermagasin.

Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro.

Udgiver: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 9402-0004054954 Abonnement: Det koster 150 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet.

Tilmelding sker via KFS.dk Redaktionen: Lars Boje Sønderby Jensen (ansvarshavende redaktør) Morten Lund Birkmose (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Signe Thorup Elmelund, stud. theol.

Filip Munch Bak, stud.arch.

Simon Nymann Berggren, stud. theol.

Emil Berggren Smidt, stud.mag. i historie Sarah Klejnstrup, gymnasieelev Amanda Kaas, stud.psyk.

Jeppe Fræhr Møller, stud. datalogi-økonomi William Rønberg, gymnasieelev Josefine Amalie Petersen, stud. scient.pol.

Nathanael Rønne Kure, stud.jur.

Johannes August Kofod Techow, gymnasieelev Cecilie Kofoed, stud.theol.

Designskabelon: Klaus Juul Jensen, Characterise.dk Layout: Sofie Brixen Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.kfs.dk/tiltro Annoncer: Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk

2

Tema

Indhold

05

Chat om KFS' mottoer Kom med ind i en snak om ”Plads til mening” og ”Kend Jesus - gør Jesus kendt”

07

Kendskab eller kundskab Hjertet og skelettet – en personlig refleksion over forskellen på kendskab og kundskab

11

Longread: Det begyndte på et kollegieværelse Fra undfangelse til i dag – En guidet tur gennem KFS’ historie

17

Vafler for velgørenhed Få en lækker opskrift på vafler – og lidt inspiration til dig og din KFS-gruppe

21

Åndsfrihed og sekularisme i studieverdenen Om gensidig respekt og ret til forskelligheder – også for din modpart

26

Kend Jesus - Men hvad med de andre to?

KFS-generalen gør dig klogere på KFS’ vision – og treenighedens mysterium

29

Digt: Jesus som famous Golgata og brandingstrategier støder sammen i digtet "Jesus som famous"

32

Portræt af en (gammel) KFS'er Mød Mads Kobbersmed, og læs hans gode råd til den nye generation af KFS’ere

34

Martha, Martha!

Kom helt tæt på Jesus i denne fortælling om Marthas travle dag

kfs Nyt 09

KFS' Store Påskeshow blev... Stort

24

Skal din nytårsfejring være lidt anderledes i år? Så kom med på Revive 2021!

24

Kom med på KFS' mest idylliske lejr

25

En helt (u)normal KFS-aften

33

Fast kronik: Gør Jesus kendt mellem globalister og nationalkonservative

En-to-tre-fire - teamet på LTC er (endelig) samlet

33

LTC er klar - og byder velkommen til 13 nye elever

38

Bøger: Sådan når vi Vesten igen

40

Lad plan B(e) være plan A

39

Bøger: Bibelen 2020

40

42

Jasmin og Jesus på SoMe

Indkaldelse til generalforsamling i KFS 2021

43

41

Leder: KFS har brug for flere medlemmer - men det handler om mere end økonomi

KFS-medarbejder - byd velkommen til Ruth

I tiden 18

Globalt: Guds mission har ikke ændret sig

19

Grønland: Forår, fællesspisning og fællesskab

30

41

Mød dine kommende volontører!

3

Fra redaktionen: Kære læser, "Kend Jesus - gør Jesus kendt" Sådan lyder KFS' vision, og sådan lyder også temaet på det magasin, du nu har i hænderne. Selvom ordenes budskab måske virker ligetil, mener vi på redaktionen, at de rummer meget mere, end man lige skulle tro ved første øjekast.

"At kende" er et verbum med mange nuancer. Slår man det op i en ordbog, er der adskillige definitioner, som er mangfoldige i betydning. Definitionerne strækker sig fra det neutrale og nøgterne "at vide besked med" til det mere relationelle "at være personlig bekendt med" og endda til "at stå i seksuelt forhold til" – en brug af ordet som nogle måske vil genkende fra ældre bibeloversættelser.

For Kamilla var det ikke nok at vide om Jesus. Hun måtte også kende ham og stå i en levende relation til ham. Hendes personlige beretning kan du få lov at læse i artiklen ”Kendskab eller kundskab?”.

Det kan virke lidt abstrakt, hvordan man kan kende Jesus i dag, når man ikke konkret kan se ham og tale med ham på samme måde, som man kan med sine venner og studiekammerater. Men hvordan har det været for de mennesker, der levede på Jesus tid og fik lov at møde ham? I artiklen "Martha, Martha!" forestiller Louise sig, hvordan den bibelske kvinde Martha har oplevet det at kende Jesus og det – i mødet med hans ord til hende – at lære ham endnu bedre at kende.

Hvis du som mange kan føle, at det er svært at gøre Jesus kendt i et samfund, hvor religion i stigende grad italesættes som en "privatsag", kan du med fordel læse Helenes artikel "Åndsfrihed og sekularisme i studieverdenen", hvor hun opfordrer læserne til at være med til at kæmpe for et studiemiljø præget af respekt og dialog.

I KFS's vision er Jesus i fokus, men hvad med Gud Fader og Helligånden? Generalsekretær i KFS Christian Rasmussen har skrevet en spændende artikel om treenighedens væsen, og om hvorfor det ikke går imod treenighedslæren at have fokus på Jesus. Jeg kan særligt anbefale denne artikel, hvis du ligesom mig til tider kan tænke, at det med treenigheden er lidt mystisk og svært at forholde sig til. Christian udfolder nemlig, hvorfor det faktisk er meningsfuldt, at Gud i sig selv er et fællesskab, og hvad det betyder for vores relation til ham.

Alt dette er bare små glimt af, hvad der venter dig som læser af denne udgave af Til Tro. Uagtet hvilket kendskab, du i forvejen må have til Jesus, håber vi, at dette blad må inspirere dig og give dig lyst til at lære ham bedre at kende.

God læselyst!

På vegne af redaktionen Josefine Amalie Petersen

4

Chat om KFS’ mottoer

Vi har to mottoer: “Kend Jesus - gør Jesus kendt” og “Plads til mening”. Er de gode og brugbare? Eller skal de måske justeres lidt?

KFS-sekretær Rebekka Friis og forhenværende LTC-forstander Jakob Højlund reflekterer frit og uforpligtende over KFS’ slogans.

Af Rebekka Friis Rasmussen, KFS-sekretær øst for Storebælt, rebekka@kfs.dk og Jakob Højlund, tidligere forstander på LTC

Rebekka Hey Jakob! Jeg tænkte på dig her forleden dag, da jeg i en samtale med nogle KFS’ere kom til at tale med dem om vores mottoer i KFS. Jeg kunne godt bruge dine inputs – så hvad tænker du egentlig om dem?

😊

Jakob Min holdning er, at “Plads til mening” ikke er nær så godt som “Kend Jesus - gør Jesus kendt!”.

😉

Jeg tænkte nok, at du kunne udfordre mig lidt her I begyndelsen havde jeg det ret stramt med “Plads til mening”, men i dag er jeg rigtig glad for det i forhold til ”Kend Jesus - gør Jesus kendt”, da der er en kæmpe forskel på at kende Jesus og at leve med ham. Jeg har for eksempel selv i mit liv kendt Jesus fra første sekund, men begyndte først at leve med ham langt, langt senere. Jeg vil mene, at hvis vi skulle bruge sloganet, skulle det hedde: ”At leve med Jesus og gøre ham kendt”.

Altså, Rebekka, nu skal du tænke på, at ’kende’ på græsk hedder ’ginosko’, hvilket blandt andet spiller på brudens og brudgommens kendskab til hinanden i ægtesengen! Så det er et relationelt og intimt kendskab, vi vil have med Jesus, jævnfør alle Bibelens billeder om bryllupsfest og Jesus som brudgommen og kirken som bruden!

❤❤😊

Og så mener jeg, at “Plads til mening” er fint nok, men når vi skriver det på alle vores materialer som det slogan, der forklarer KFS (sådan mener jeg, det må se ud ved første øjekast), synes jeg, det bliver misvisende, for selv om vi vil have plads til mening, er der noget, vi vil meget mere: JESUS (og det ved jeg godt, vi ikke er uenige i), og lige netop derfor synes jeg ”Plads til mening’"er misvisende, selvom det er godt.

😊

TEMA

5

Det giver faktisk god mening. Jeg tror bare ikke, at det er græsk, som folk generelt først tænker på, når de hører vores motto . På dansk relaterer det nok oftere til “at kende til nogen eller noget” – og der tænker jeg, at vi gerne vil langt mere end blot et distanceret kendskab til Jesus i KFS. Jesus skal jo være omdrejningspunktet for hele vores væren og eksistens – jævnfør ægtesengen, som du snakkede om.

😉

I forhold til “Plads til mening” er jeg blevet glad for det nu, fordi jeg alligevel synes, at det beskriver, hvad vi vil i KFS, især når vi møder studerende, som måske stiller sig mere spørgende i forhold til tro. Vi er et sted, hvor man også må komme, hvis man bare er nysgerrig på at undersøge, hvem Gud er og stille spørgsmål til livet og til ham – uden at have “købt pakken”.

Samtidig oplever jeg, at gymnasierne lukker mere og mere ned for, at vi får lov til at være en stemme dér. Helt praktisk ved, at det er sværere at få lov til at komme ud på besøg med en stand, og at gruppers rettigheder ikke er ligeværdige med andre grupper på gymnasierne. Her har vi en vigtig opgave i forhold til at kæmpe for åndsfriheden på studiestederne. Der skal i et demokratisk skolesystem være plads til os – også fordi åndsfriheden er nævnt i gymnasiernes formålsparagraf.

I den setting står vores motto “plads til mening” virkelig stærkt!

Jeg er helt enig med dig i nødvendigheden af at slå et slag for åndsfrihed og det at skabe rum for dialoger, hvor vi diskuterer og undersøger hinandens holdninger og så videre. “Plads til mening” har derfor sin berettigelse, bare ikke som den sætning, der præsenterer KFS, hvis du spørger mig.

😉

Lidt skarpt sat op, er det jo næsten falsk varebetegnelse Vores primære fokus, når vi er ude på studiestederne, er dialogen om Jesus/den kristne tro. For at få den dialog har vi brug for åndsfrihed som ramme og grundlag. Vi har brug for plads til mening! Men pladsen til mening er ikke det primære sigte; det er blot den gode ramme omkring det egentlige: dialogen om Jesus. Måske skulle vi derfor ændre vores slogan til: Dialog om tro - plads til mening

Det er en skarp betragtning, du kommer med Jakob. Dit forslag til et nyt motto spiller meget godt. Jeg kan lide det Jeg kan især se den positive brug af det, når vi er ude på standbesøg på gymnasierne. Nogle gange har jeg oplevet nogle ret skarpe reaktioner på, at vi forsøger at åbne op for snakken om tro. Der tænker jeg, at ordet “dialog” kunne være et hjælpemiddel til at bløde samtalen op – især hvis eleverne kunne se det fra lang afstand på en plakat.

😊

Sat lidt på spidsen, så har jeg nogle gange oplevelsen af, at gymnasieeleverne møder os med en forudindtaget tanke om, at vi skal indfange dem, så de bliver kristne, ved at overbevise dem om vores tro og holdninger. Men når det handler om mødet mellem os og eleverne på et standbesøg, så er mit ønske i virkeligheden mest af alt at lytte på, hvor de står i forhold til tro, stille spørgsmål til deres tanker og netop egentlig bare åbne op for en dialog om tro. Personligt håber jeg på, at der aldrig i det møde ligger en underliggende tone af, at folk føler sig pressede til noget som helst – slet ikke tro – men jeg vil gerne åbne op for en dialog om, hvorfor jeg tror på lige præcis den Gud, som jeg møder i Bibelen og invitere dem til at overveje og undersøge, om de tror, jeg kunne have ret – ligesom jeg må holde mig åben overfor deres synspunkter.

Så Jakob, jeg kan lide gennemsigtigheden i “Dialog om tro - plads til mening”. Jeg tror, at det vil kunne skabe et blødere og ærligere møde med gymnasieeleverne. Måske vi også kan undgå helt så mange misforståelser omkring vores intentioner i KFS, så vi kan få lov til at invitere dem til at undersøge, være nysgerrige og måske endda få lov til at møde Jesus på en livsforandrende måde!

😊

6

TEMA

Kendskab eller kundskab Tror du på noget? Hvad er dette noget? Svaret bliver ofte kundskabsorienteret i stedet for om det personlige kendskab. Kamilla deler ud af sine personlige overvejelser om forholdet mellem kundskab og kendskab. Læs om spændingen mellem de to, og hvordan kundskaben om Jesus blev til kendskab.

Af Kamilla Maria Jakobsen, Professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation, blogger på www.påherrensmark.dk, samt kirkeiværksætter i Fyns Valgmenighed, kamillamariajakobsen@gmail.com

“Hvad tror du om Gud?” “Jeg tror, at Gud har skabt verden..” begynder jeg og fortsætter med ord, der lyder som noget fra en teologisk fagbog.

Jeg sidder i en samtale med en præst, der nysgerrigt spørger ind til min tro. Jeg sidder der, fordi jeg føler, at min tro er gået i stykker. Jeg er havnet i en kløft mellem min kundskab om Jesus og mit kendskab til ham.

Kendskab og kundskab Jeg er opvokset med den kristne tro, har gået i søndagsskole, været på kristen efterskole og har sidenhen taget en uddannelse, der har givet mig indføring i kristendommen. Kundskab har jeg masser af, og jeg går i kirke og er aktiv i en menighed.

Men på en novemberdag i 2018 sidder jeg overfor en præst og føler, at min tro er ved at gå helt i stykker. Der er kommet en stor kløft mellem min kundskab om Jesus og mit kendskab til ham.

Hvis kundskaben er et slags ’skellet’, så er kendskabet ’hjertet’, hvor mødet mellem Gud og mig sker. Skelettet bærer tankebygninger, trossætninger, viden og forståelse. Den giver troen en grundstruktur. Kendskabet er hjertet, der hvor relationen og troen på Jesus bor.

Kløften Jeg kan en række bibelvers udenad, for eksempel ’Se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende’, som Jesus siger til sine disciple i Matthæusevangeliet kapitel 28.

Men optil den førnævnte novemberdag har jeg i en årrække haft en fornemmelse af at være forladt. Jeg har set mennesker omkring mig lide i smerte og sygdom og ofte tænkt, hvor Gud mon var henne midt i det hele?

Jeg kan et andet vers udenad: ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus” (Romerbrevet kapitel 8, vers 1), og alligevel er fordømmelse og selvfordømmelse de følelser, jeg ofte har forbundet kristne fællesskaber med.

Jeg er havnet i en kløft mellem det, jeg ved, at ’jeg burde tro’, og det, jeg reelt erfarer i min relation til Jesus og den TEMA

7

“

Hvis kundskaben er et slags ’skellet’, så er kendskabet ’hjertet’ hvor mødet mellem Gud og mig sker.

kristne familie. Der er kommet en kløft mellem kundskab og kendskab.

Vil Jesus gå forbi mig?

På denne novemberdag sidder jeg altså i et rum med en præst.

Jeg har valgt at tale med netop ham, fordi jeg nogle måneder forinden har hørt nogle prædikener af ham, der ikke blot var fine forelæsninger om kristen tro, men som var blandet med hans egne tårer og sorg. Jeg har tiltro til, at ham, jeg sidder overfor, både har kundskab og kendskab, og, vigtigst for mig, at dette kendskab også er til troskampe og tvivl.

Tårerne løber ned ad mine kinder. Jeg lader dem løbe og indrømmer, at når jeg læser historier om Jesus og hans møde med mennesker, så forestiller jeg mig, at jeg er til stede i beretningen, men frygter, at Jesus vil gå forbi mig. At Jesus ser mig i menneskemængden, men at han smiler høfligt og uden at ænse min længsel går videre – uden at stoppe op hos mig.

Jeg græder af sorg og lettelse. Af sorg over, at min tro længe har føltes som en tung byrde, og lettelse over, at jeg nu ikke længere behøver at skamme mig alene. Jeg kan give slip på forestillinger og forventninger om, hvad min tro ‘bør være’.

Nu kan jeg ærligt fortælle, at jeg ikke magter at tro på denne måde og længes efter en anden tro. Jeg længes efter, at Jesus også møder mig, at jeg erfarer, at der ingen fordømmelse er hos Jesus, at han ikke forlader mig.

Jeg ved, hvor du er Præsten ser på mig uden fordømmelse og siger: “Jeg ved, hvor du er, du sidder ved Jesu fødder og græder!”

Igennem samtalen går det op for mig, at mit kendskab 8

TEMA

til Jesus er blevet farvet af min erfaring af at blive svigtet af mennesker. Mine erfaringer og følelser har overbevist mig om, at Jesus kunne finde på at gøre det samme og vil afvise mig.

Jeg har længe ønsket mig en tro uden tvivl, anklage og vrede. Jeg har haft en fornemmelse af, at jeg var alene med de følelser, og at det var bedst, hvis jeg kunne fremvise en pæn tro – både overfor for Gud og mine medkristne. Men igennem sjælesorgssamtalen går det op for mig, at jeg må komme til Jesus med det hele, at han ikke er bange for det og ikke viser mig væk.

“Jeg ved, hvor du er! Du sidder ved Jesu fødder og græder!” Den sætning bliver en trædesten for en helt ny vej. At kundskaben går fra hovedet til hjertet.

Vi har alle en bagage, som kan stå i vejen for at lære Jesus at kende, og jeg opdager, at jeg har været bange for, at han ville afvise mig.

En ny relation

Jeg går fra samtalen med en ny overskrift til et nyt kapitel, der handler om, at Jesus er den, der finder mig, at han sætter sig ned hos mig, at han aldrig giver slip.

Jeg behøver ingen teologisk korrekte sætninger eller overbevisende bønner. Min tro er ikke baseret på den rette kundskab, men på at jeg træder ind i en levende ægte relation til Jesus, der aldrig vil forlade mig. Det er i hjertet, Jesus kan flytte ind, og nogle gange er den mest simple bøn at sige, ”Her er jeg” og lade ham komme ind.

At vide og at kende Jeg kæmper lidt med en god afslutning på denne artikel, som har været sårbar at skrive. Som overspringshandling går jeg på Facebook... Jeg scroller, standser op og smiler. I mit newsfeed dukker der i samme sekund et citat op af en kristen forfatter, Ann Voskamp, der oversat lyder: “At vide, at Gud er kærlighed, er ikke det samme som at vide, at Gud elsker dig.”

Så enkelt kan det siges. Vi kan ikke nøjes med kundskab om Jesus. Kundskab kaninspirere og styrke en tro, men det vigtigste er at lære Jesus at kende – og måskebegynder det med at opdage, at han allerede kender og elsker os. ■

KFS’ Store Påskeshow blev… Stort Sovesale, madkøer og en tætpakket sal fyldt med glade og lovsyngende KFS’ere.

Sådan indledes påsken normalt i KFS, men ikke i år. I stedet blev alle traditioner, det gode indhold og den festlige påskefejring kastet op i luften, blandet med en masse nye idéer og ud kom: ’Det Store Påskeshow’. Og det blev… Stort!

Morten Lund Birkmose, kommunikationsmedarbejder i KFS, birkmose@kfs.dk

”Vi skal finde på et koncept, der ikke kan aflyses!” Ordene faldt i starten af januar, midt i den hårdeste nedlukning, vi har prøvet, og efter et år med to aflyste KFS-lejre i træk.

Resultatet blev: ’Det Store Påskeshow’. Et liveshow styret af veloplagte værter med forskellige indslag fra hele paletten af KFS’ arbejde, lovsang og ikke mindst en stærk forkyndelse af det håb, Påsken bringer med sig. Og på trods af omstændighederne blev ’Det Store Påskeshow’ alligevel til en festlig aften for KFS’ere rundt omkring i hele landet.

En skøn aften, der samlede og skabte fælleskab Efter lang tids forberedelse var det spændende at se, hvor mange der ville blænde op for showet på selve aftenen den 27. marts. Det kunne dog med glæde konstateres efterfølgende, at der havde været op imod 7-800 KFS’ere og gamle venner af KFS, der havde fulgt med.

En af de KFS’ere, der så med, var Markus Kaas, der går i 1.g på Gribskov Gymnasium. For ham var det dejligt, at ”(KFS) midt i en coronatid med social distance formåede at samle folk i stuerne til et varieret show fyldt med lovsang, humor, taler og underholdning.”

Netop det at skabe samling og samhørighed blandt KFS’erne og KFS var også en af hovedformålene med showet, fortæller Peter Bjerre, sekretariatsleder i KFS og lejrchef for Påskelejr: ”Det stod hurtigt klart for os, at det desværre ikke ville blive muligt at afholde Påskelejr i år. Men vi ville stadig gerne give KFS’erne noget af det indhold og fællesskab, som lejren normalt forbindes med. Samtidig var det også vigtigt for os, at det ikke ’bare’ måtte blive endnu et onlinemøde. Den feedback, vi har fået fra KFS’erne, er, at det faktisk lykkedes at give dem lidt af den fællesskabsoplevelse. Det glæder vi os rigtig meget over.”

At det ikke bare var ’endnu et onlinemøde’ er også noget af det, der står tilbage for Anna Van Eeden, der går i 3.g på Hovedstadens Kristne Gymnasium. Hun havde ”en skøn aften med dejlig lovsang og andagt,” og for hende var det tydeligt at se, ”at der var lagt en masse arbejde i både teknik og indhold.”

”Vi fik rigtig mange gode erfaringer” Den gode respons på showet glæder Peter Bjerre, der også kan konstatere, at KFS kan tage en god portion nye oplevelser og læring med sig videre: ”Det var jo en helt ny opgave for os alle

at skulle skabe en aften, der ikke ’bare’ lignede et aftenmøde på Påskelejr, men som også passede til tv-formatet. Vi fik heldigvis god sparring undervejs, og selvom vi var tvunget af omstændighederne, og der naturligt også er ting, der går galt, er det altid en lærerig og sjov proces, når man tager de velkendte idéer og formater, vender dem på hovedet og prøver noget nyt.”

Selvom ’Det Store Påskeshow’ var en god oplevelse, der også har givet anledning til nye tanker og idéer, glæder Peter Bjerre sig dog også til at kunne afholde lejre igen: ”Det sidste år har jo været med til at minde os alle om værdien af at være fysisk samlet. Det her format kunne noget andet, som det var rigtig sjovt at lege med. Men hold nu op, vi glæder os altså også til at kunne invitere KFS’erne på Discipeltræf og Påskelejr igen!”

Hvis du gerne vil se eller gense ’Det Store Påskeshow’, kan du finde det på KFS’ YouTubekanal ’KFSdanmark’.

KFS NYT

9

Det begyndte på et kollegieværelse...

Man forbløffes over potentialet ved to unge mænds initiativ en septemberaften i 1956. Vores kære forbund blev til, og det skulle bevæge tusindvis af studerendes tro og liv. Tidligere generalsekretær Flemming Kofod-Svendsen tager os tilbage til rødderne og gennemgår KFS’ undfangelse, fødsel og udvikling.

Sæt dig godt tilrette og opdag, hvilken historie du er en del af.

Af Flemming Kofod-Svendsen, tidligere generalsekretær i KFS (1970-77)

Forhistorien Mange vestlige lande fik i det 19. århundrede deres frie forfatninger, hvor en af hjørnestenene er foreningsfriheden.

Samtidig blev det 19. århundrede foreningernes århundrede,

hvor der blev dannet en lang række foreninger, også kristelige. Det internationale KFUM (YMCA) blev stiftet i London i 1844. I 1846 blev Evangelisk Alliance dannet i London. I 1886 blev der indbudt til det første møde for studenter på Mount TEMA

11

Hermon i USA, hvor programmet var bibeltimer, bedemøder og information om og kald til et ydre missionsengagement.

I det første møde deltog 251 studenter fra knapt 100 universiteter. Fra dette første møde udgik den pionerånd, at evangeliet skulle forkyndes for studerende i alle lande. Man ønskede kort sagt, at evangeliet blev forkyndt og formidlet, så tilhørerne på et kvalificeret grundlag kunne tage stilling til, hvad de forkastede, hvis de gjorde det. Ud fra dette møde voksede den internationale kristelige studenterbevægelse frem, hvor det bærende lige fra begyndelsen var bøn og bibellæsning. Inspireret af den internationale kristelige studenterbevægelse, World Student Christian Fellowship, begyndte Danmarks Kristelige Studenterbevægelse i København i 1892.

I de næste årtier opstod der interne debatter og teologiske spændinger i de forskellige nationale kristelige studenterbevægelser. Debatten drejede sig om to spørgsmål: 1. Bibelsynet.

Nogle anså Bibelen for at være helt troværdig og Guds ord til mennesker. Andre blev i større eller mindre grad bibelkritikere.

2. Forkyndelsens plads.

Her ønskede nogle, at der fortsat skulle lyde en klar vækkelsesforkyndelse, der kaldte mennesker til tro på Kristus og efterfølgelse af ham. Andre ønskede at lægge hovedvægten på en debatlinje, hvor tidens aktuelle spørgsmål blev debatteret og vurderet i lyset af det kristne menneskesyn.

Udviklingen var noget forskellig i de forskellige lande. I nogle lande kom det ret tidligt til et brud, der resulterede i dannelsen af en alternativ kristen studenterbevægelse, der ønskede at vende tilbage til de oprindelige idealer om at sætte bibellæsning og bøn i centrum og lægge hovedvægten på en forkyndelse, der kalder mennesker til tro på og efterfølgelse af Kristus. I Norge blev for eksempel den alternative

12

TEMA

studenterbevægelse dannet i 1924 under navnet Norges Kristelige Student- og Skoleungdomslag. I Storbritannien blev den tilsvarende engelske bevægelse Inter-Varsity Fellowship of Evangelical Unions etableret i 1928.

I 1947 blev den alternative internationale studenterbevægelse International Fellowship of Evangelical Students (IFES) dannet på et møde i Boston. De stiftende medlemsorganisationer kom blandt andet fra Australien, New Zealand, USA, Canada, Frankrig, Holland, Norge og Storbritannien. IFES blev i begyndelsen især båret af Norges Kristelige Student- og Skoleungdomslag og den engelske bevægelse Inter-Varsity Fellowship of Evangelical Unions. Siden oprettelsen er IFES vokset stærkt og er blevet en global international bevægelse med langt over 100 medlemsorganisationer, der findes i alle verdensdele. KFS blev officielt medlem af IFES i 1967.

Allerede i 1921 tog professor Ole Hallesby (1879-1961) fra det norske Menighedsfakultet initiativ til at afholde Nordisk Studenter- og Gymnasiastmøde, som snart fik navnet På bibelsk Grund. Allerede til det første nordiske møde deltog flere danske studenter. I de følgende år var den danske deltagelse stigende. Der blev dannet en dansk komite, der fik navnet Credo-kredsen, som sørgede for at sprede programmet for Nordisk Studenter- og Gymnasiastmøde på bibelsk Grund.

Både i 1936 i Viborg, i 1947 i Slagelse og i 1954 i Haslev blev det nordiske møde afholdt i Danmark med Credo-kredsen som vært og arrangør. I 1950’erne var lederne af Credo-kred-

“ sen blevet ældre, og de mistede kontakten til studenterne.

Credo-kredsen ophørte med at eksistere i foråret 1955.

Oprettelsen af KFS i 1956 Niels Ove Rasmussen (senere Vigilius 1931-2002, generalsekretær 1962-1969) og Flemming Frøkjær-Jensen (1934-2020, formand 1962-1994) havde sammen med andre studenter og gymnasiaster deltaget i Nordisk Studenter- og Gymnasiastmøde på bibelsk Grund. Der havde de mødt en forkyndelse og et arbejdssyn, som de havde savnet i Danmarks Kristelige Studenterbevægelse,men som de var overbevist om, der var brug for i den danske gymnasie- og studenterverden. De ønskede et arbejde, der byggede på tillid til Bibelen som Guds ord, og som klart forkyndte evangeliet om frelse i Jesu navn.

De ønskede, at bibellæsning og bøn skulle stå centralt, som det havde gjort i begyndelsen af den kristelige studenterbevægelse. Den 14. september 1956 tog N.O. Rasmussen og F. Frøkjær-Jensen initiativ til at oprette Credokredsen på bibelsk grund, der begyndte som en bibelkreds på Rasmussens kollegieværelse på Studentergården i København. Navnet var valgt ud fra den skitserede forhistorie og blev i 1964 ændret til Kristeligt Forbund for Studerende og Skoleungdom (KFS).

Hvorfor blev KFS grundlagt, og hvorfor eksisterer KFS stadig i dag?

Jeg gik i gymnasiet, førend KFS havde begyndt et arbejde på de danske gymnasier. Jeg prøvede at invitere mine gymnasiekammerater til ungdomsmøde i missionshuset. Enkelte gange lykkedes det at få nogle kammerater med. Bagefter fortalte de mig, at man til det ungdomsmøde havde talt i et

I nogle lande kom det ret tidligt til et brud, der resulterede i dannelsen af en alternativ kristen studenterbevægelse, der ønskede at vende tilbage til de oprindelige idealer om at sætte bibellæsning og bøn i centrum.

så indforstået missionshussprog, at de knapt havde forstået, hvad der blev sagt. Det er selve ideen med et kristent studenter- og gymnasiearbejde, at man skal nå de studerende med evangeliet netop der, hvor de er. Derfor holdt KFS normalt sine forskellige arrangementer for gymnasieeleverne på den fælles hjemmebane, det konkrete gymnasium.

Da jeg for mange år siden som student flyttede ind på Valkendorfs Kollegium, hvor vi boede 20 studerende, oprettede jeg en bibelkreds på mit værelse. Jeg kunne have ønsket, at mine medstuderende havde været flittigere til at deltage i den. Men min bibelkreds midt i studentermiljøet medførte mange gode samtaler. Så var det stensikkert, at min bibelkreds hvert år fik en central placering i årets julerevy. Et år sad flere studenter som i en bibelkreds, og så sang den ene: ”Kofod mumler nok en bøn, vi andre slumrer sødt i løn.” Så gav den ene efter den anden sig til at snorke højlydt, mens jeg stadig ivrigere forklarede bibelteksten afbrudt af bøn.

En sådan scene fra en julerevy gav efterfølgende mange gode samtaler.

Siden KFS blev stiftet for mere end 60 år siden, er opgaven med at åbne Bibelen og formidle dens budskab til gymnasieelever og studenter netop der, hvor de er, snarere blevet større og mere nødvendig end i 1956, da KFS under navnet Credokredsen blev stiftet. Hovedopgaven – at række det frelsende evangelium – er uforanderlig den samme. Men mødeformer og møderammer ændrer sig. Sådan er det i et levende arbejde.

Ansættelse af den første generalsekretær Da initiativtageren N.O. Rasmussen blev cand.theol. i 1962, blev han bevægelsens første generalsekretær. Det gav nye muligheder. Hidtil havde der primært været arbejde for studerende i København. Fra 1958 samledes også en studentergruppe ved Århus Universitet.

I 1963 blev den første Credogruppe etableret på et gymnasium, nemlig på Rønne Statsskole. Lige siden har der været en større eller mindre KFS-gruppe på skolen, som i dag hedder Bornholms Amtsgymnasium. I sommeren 1963 var situationen den, at af landets 96 gymnasier, inklusive studenterkurser, havde Credo kontaktpersoner på 17. Af 30 seminarier havde Credo kontakter på 11. Den største gruppe var HaderTEMA

13

“

Hovedopgaven at række det frelsende evangelium er uforanderlig den samme. Men mødeformer og møderammer ændrer sig. Sådan er det i et levende arbejde.

slevgruppen med 15-25 til møderne. På Horsens Teknikum kom der 10-16 til møderne.

Med ansættelsen af en generalsekretær påbegyndte KFS afholdelse af landslejre. Det krævede flere ressourcer at planlægge og gennemføre disse lejre og besøge gymnasier og seminarier. Derfor varede det ikke så længe, førend man ansatte en rejsesekretær til at assistere generalsekretæren både med lejrarbejdet og med besøg på stadig flere studiesteder. Det var typisk en student, der afbrød sine studier et år for i den periode at yde en fuldtidstjeneste. Man begyndte med landsdækkende sommerlejre, så kom efterårslejre og nytårslejre. I 1972 begyndte de traditionsrige påskelejre. I 1974 arrangerede KFS den første missionskonference, idet flere og flere KFS’ere havde meldt sig til eller tænkte på at rejse ud til en missionærtjeneste. Gennem missionskonferencen ønskede man at styrke dette missionskald og samtidig give hjælp til at fastholde det bibelske missionssyn. I 1974 afholdt man den første sommerbibelskole. Her var tanken at tilbyde en uges koncentreret bibel- og troslæreundervisning, så KFS’ere kunne få mere bibelkundskab og blive befæstet i de kristne grundsandheder. Nogle lejre, for eksempel nytårslejrene, var engang meget populære, men så blev de uinteressante.

I studenterverdenen skifter tingene hurtigt. En overgang var fjeldtræf i Norge vældig populært. Så blev det uinteressant.

I de senere år har KFS’ Påskelejr stået i en særlig glans med 700-800 deltagere. På adskillige påskelejre er der solgt bøger for cirka 25.000 kr.

Gennemlæser man mere end 50 års lejrprogrammer, kan man konstatere, at lejrenes tyngdepunkt har været det samme i alle årene. Det bærende har altid været bibeltimer, forkyndende møder og bibelstudiearbejde, ligesom der altid 14

TEMA

har været tilbud om bedemøder og sjælesørgeriske samtaler.

Desuden har der været seminarer og foredrag med emner af sjælesørgerisk art, fag/tro relationer og diverse mere tidsaktuelle emner. Derudover naturligvis sportsarrangementer m.m.. Ofte er der opført sketch og lignende, hvor skiftende generalsekretærer og andre har fået en kærlig behandling, ligesom der har været sang- og underholdningsindslag. I de senere år har man udbygget cafémiljøer, ligesom der blandt andet er satset på at tilbyde forskellige koncerter. Ud over landslejrene er der afholdt en lang række regionale lejre både for studenter og gymnasiaster.

pro-Fide, pro-vita, KFS-Nyt og Til Tro Helt fra Credos spæde start udsendte man forskelligt duplikeret materiale som Våg og bed og Nyt fra KFS. I begyndelsen af 1968 udkom det første nummer af pro-Fide, hvor tanken var, at pro-Fide ud over at være meddelelsesblad for KFS også skulle indeholde større og mindre artikler af forskellig karakter. Sigtet var angivet med navnet pro-Fide, der betyder ”for troen”. Der har løbende været debat, om bladet primært skulle redigeres, så det var velegnet til at dele ud til sekulariserede studerende, eller bladet snarere skulle være et opbyggeligt blad, der rodfæstede og dygtiggjorde de troende studerende til at være levende Kristus-vidner på deres studiested. Nogle var også optaget af, at en del af bladets opgave var at være bindeled til venner af KFS, så de stadig bevarede kærlighed til arbejdet, fortsat bad for arbejdet og støttede det økonomisk. Nogle gange er resultatet af de forskellige prioriteringer blevet et mudret kompromis, så det har været vanskeligt helt entydigt at se den redaktionelle målsætning.

Fra nummer 1 i 1996 blev navnet pro-Fide erstattet af navnet Til Tro. Navneskiftet blev ledsaget af følgende

bemærkninger: pro-Fide blev bedre og bedre med årene. Vi holdt mange faner højt. Sommetider så mange, at det kunne knibe med at få plads til dem. pro-Fide var et blad skrevet for og redigeret af kristne studerende (plus et par ældre redaktører). Abonnementstallet forblev stabilt i en tid med faldende læselyst og stigende stress blandt studenter, hvilket er en triumf. Men pro-Fide trængte efterhånden til mere end en af de regelmæssige ”fornyelser”. Det nye oplæg bestod af: Et nyt navn – der næsten var en oversættelse af det gamle.

Et nyt layout – det gamle blev opfattet som værende for pænt, for velfriseret.

Nyt indhold – Artikler om korset i centrum skulle fortsat være hjerteslaget. Men en række artikler om emner, der var oppe i tiden, og som havde en eller anden relation til kristentroen, skulle der også være plads til.

I 1971 var der 1000 betalende abonnenter. Det steg til 1450 i 1972 ved en vellykket kampagne. Det tal holdt sig nogenlunde stabilt frem til 1994. Siden er tallet steget, så der i 2021 er 2468 abonnenter.

Traktatbladet pro-Vitas forløber pro blev udsendt foråret 1969 trykt i 2000 eksemplarer. Derefter er det ene evangeliserende pro-Vita-hæfte udsendt efter det andet. På et tidspunkt droppede man navnet, men evangeliserende materiale udsendes stadig, selv om brugen af internet og digitale medier har ændret kommunikationsstrategien radikalt de senere år.

Kristen litteratur i gymnasie- og studenterarbejdet Fra begyndelsen i KFS’ arbejde har prædikestol og bogbord stået side om side. Man ville dybest set det samme med de

“

I studenterverdenen skifter tingene hurtigt. En overgang var fjeldtræf i Norge vældig populært. Så blev det uinteressant.

to ting: Gøre Kristus kendt, elsket og æret blandt de studerende. I de første år udgav KFS sine småskrifter, studiehæfter og bøger i samarbejde med Lohse. Fra 1976 udgav KFS bøger på eget forlag Credo. Af større udgivelser kan nævnes Credo Kommentaren og Martin Luther Skrifter i Udvalg i ni bind.

Luther-serien fik økonomisk støtte af De stærke Jyder med 40.000 kr.

Fra 1. januar 2008 indgik Credo i Forlagsgruppen Lohse.

LTC Den 25. august 1990 blev KFS’ ledertræningscenter (LTC) indviet. Baggrunden for oprettelsen var, at KFS-sekretærerne følte, at de ikke nåede langt nok ud med evangeliet på gymnasierne. Man ønskede hjælp fra unge studerende og ville da prøve at kombinere bibelundervisning og discipeloplæring med en evangeliserende indsats på de enkelte gymnasier.

Konkret har man normalt hvert år optaget 12-16 studenter på LTC til bibelundervisning og undervisning i praktisk evangelisering. Kombinationen af bibelundervisning med konkret anvendelse af det lærte har vist sig meget stimulerende.

KFS i dag Dette er en kirkehistorisk artikel, der giver viden om baggrunden for KFS’ opståen. Men artiklen beskriver ikke KFS’ mange aktiviteter i dag. Dem lærer man at kende ved at deltage i KFS’ arbejde eller søge diverse digitale platforme fra KFS/LTC. KFS er nemlig stadig en aktiv studenterforening den dag i dag. Fuld af studieliv med bibelgrupper, dialogmøder og lejre. Et studieliv, der ikke kan beskrives gennem en kirkehistorisk artikel, men som kan opleves ved deltagelse. ■ TEMA

15

Vafler for velgørenhed Af Lars Boje Sønderby Jensen, studentersekretær i Østdanmark, larsboje@kfs.dk Hvad Vaffelarrangementet er blevet en klassiker på mange kollektivuger. Det er en invitation til et uformelt cafémiljø, hvor man kan få sig en vaffel, kaffe og måske en snak om Jesus. Vi har lavet en opdateret coronaversion af arrangementet, hvor hovedformålet ikke bare er hygge, men at samle penge ind til velgørenhed.

Sociale arrangementer er jo en smule mere indviklede for tiden, men det kan lade sig gøre med nogle få tilpasninger (og måske nogle mere lempelige restriktioner på afviklingstidspunktet). Har man ikke mod på det optil sommeren, kan man i stedet lade sig inspirere – og måske planlægge et vaffelarrangement til efterårets kollektivuge, hvor coronaen forhåbentlig er fortid.

for eksempel være Blå Kors’ feriesommerlejr for udsatte børn og unge eller Made in Hope, der bekæmper human trafficking.

Fremgangsmåde Opret en Facebookbegivenhed med tilmelding, så I har styr på, hvor mange der kommer. Hvis I ønsker at have en andagt, kan I prøve at se, om I kan finde en villig KFS’er iblandt jer – eller I kan prøve at ringe til jeres lokale KFS-sekretær (de er der for det samme). Sørg for at booke udendørsarealet, hvis det er nødvendigt. Køb ingredienserne til vaflerne samt kaffe og te med videre.

Og så er der ellers bare tilbage at invitere jeres venner.

Hvorfor Vaffelarrangementet er en god og uformel anledning til at vise jeres venner og studiekammerater, hvad og hvem KFS er, måske få en snak om Jesus med dem, lytte til en andagt sammen og (meget vigtigt) vende blikket udad ved at støtte et godt formål.

Netop dét at samle ind til et godt formål er en god og konkret anledning at samles omkring, hvor I og jeres studiekammerater kan mødes på samme bane i et fælles ønske om at være noget for nogen, der har brug for jeres (økonomiske) støtte.

Og ja, så er det også bare en god anledning til at se nogle mennesker igen!

Hvem Det kræver 3-4 KFS’ere at planlægge og gennemføre arrangementet – men man kan sagtens være flere. To til at lave vaffeldej og at bage dem. Og to personer til at lave kaffe, te og saftevand og at sætte borde og stole op med tilstrækkelig afstand.

Ingredienser I skal bruge godt vejr og et hyggeligt sted udenfor. Det kunne være en kirke med et haveareal eller en baggård med god plads. I skal have stole, borde og tæpper til det tilladte antal deltagere. I skal selvfølgelig bruge gode vaffeljern – gerne et ”dobbelt vaffeljern” (ét er ikke nok) – vaniljeis, marmelade og flormelis, kaffe, te og saftevand, engangsservice, affaldsposer, masser af håndsprit, handsker og mundbind ved serveringsbordet. Måske én til at holde en andagt. Og I kan også krydre det med havespil, hvis der er plads.

Formålet er jo at samle nogle penge ind, så husk også at sørge for et skilt med pris per vaffel (for eksempel 20 kr.) med mobilepaynummer og information om velgørenhedsformålet. Det kunne

Vafler 10 stk

10 minutter

· 1 spsk sukker · 1 æg · 2,5 dl vand · 2 dl mælk · 225 g hvedemel r · 2 tsk bagepulve

eltet · 125 g smør, sm lt sa · 1 drys me · 1 drys kardemom r, eller lve · 1/4 tsk vaniljepu ljestang ni va 2 kornene fra 1/ øl idt · 1-2 spsk øl/hv en i en skål.

serne samm Pisk alle ingredien

smør (aldrig les med rigeligt Vaffeljernet pens ldes på. Brug godt op, og dej hæ olie) og varmes gen. Vaflerne n-stick belægnin ikke metal på no de ikke bliver ge på en rist, så har bedst af at lig å at stable dg færdigbagt. Un bløde, når de er rfor bliver de jo de og en er god, dem. Men opskrift t samme! også spist med de

17

Globalt:

Guds mission har ikke ændret sig Af Sarah Waskiw Rasmussen, volontør ombord på Logos Hope, sarah.rasmussen@gbaships.org

GL BALT Vil du ud i verden NU? Hos Operation Mission sender vi stadig folk ud i mission. Du kan for eksempel snøre vandreskoene og dele bibler ud på trekking i Nepal, tage på højskole i England eller gå ombord på Logos Hope ligesom Sarah.

Der er over 3 milliarder mennesker, som bor steder, hvor mindre end 2% af befolkningen kender Jesus.

Deres chance for at høre om ham er minimal. Vores vision er, at alle mennesker i hele verden skal høre evangeliet mindst én gang. Du kan være med til at gøre en forskel.

Vil du høre mere? Så skriv til os på info.dk@om.org og få svar på alle dine spørgsmål.

18

I TIDEN

Da jeg i september 2020 blev en del af besætningen på Operation Missions skib Logos Hope, havde jeg nok en lidt naiv tro på, at Covid-19 ikke ville have så stor indflydelse på vores arbejde. Det tænkte jeg, selvom jeg godt vidste, at vores primære udadrækkende arbejde og vigtigste kontaktflade med de lokale, boghandlen, var lukket. Det skulle snart begynde at udfordre mig.

Det lovede nemlig godt, da vi i december vendte kursen mod Kingstown, St. Vincent og Grenadinerne, for landet havde på daværende tidspunkt et totalt antal af smittede på under 100. Der gik dog ikke længe, før smittetallene steg, og i løbet af januar oplevede vi en så markant stigning, at vi måtte aflyse de fleste udadrækkende planer. Vi måtte også igen indse, at det ikke var tid til at åbne op for boghandlen.

Jeg var ikke i tvivl om, at dette skib stadig sejlede, fordi Gud ville det, men samtidigt udfordrede det mig også at se planer blive aflyst.

Samme aften, som vi forlod St. Vincent og Grenadinerne, havde vi Port Praise – en aften, hvor vi så tilbage på alt det, Gud havde gjort. Her blev det klart for mig, at Gud havde arbejdet, men på helt andre måder, end jeg havde forventet. Vidnesbyrd efter vidnesbyrd blev nemlig givet om, hvordan et møde med transkønnede på gaden blev startskuddet til, at en lokal kirke ville begynde at række ud til dem, hvordan ture til stran-

den åbnede op for møder med de lokale, og hvordan også online arrangementer blev til støtte og opmuntring for de lokale kristne. På trods af mundbind og afstand havde Guds mission tydeligvis ikke ændret sig, selvom vores verden havde. Tværtimod blev det klart, at Gud stadig møder og forvandler mennesker midt i denne Covid-19 pandemi.

Grønland:

Forår, fællesspisning og fællesskab Af Sara Friis Børty, KFS-sekretær i Nuuk, sara@kfs.dk

Den 15. februar vendte jeg, Sara, tilbage til KFS-arbejdet i Grønland igen efter en rigtig god tid på barsel heroppe med vores lille søn Nohr. Det har været fantastisk at følge med fra sidelinjen i alt det gode, der er sket i KFS-arbejdet, mens Mathias har været her, og som jeg nu får lov til at arbejde videre på. Det har samtidig også været en god anledning til at give vores aktiviteter heroppe et re-check, og så har vi også fået lov til at se nogle nye initiativer blive til virkelighed i den sidste tid.

Forår i Grønland er lig med smeltesæson. Solen skinner, temperaturen stiger, vejene er oversvømmet, og sneen er blevet til slush-ice. Det er ikke min yndlingssæson i Grønland, men de lyse nætter er tilbage, og vi kan mærke vandet kalde på båden, og snart er det sommer.

Vi er ved at skabe et fællesskab i Nuuk, der hedder KFS Grønland. Nogle gange opstår fællesskaber af sig selv, og andre gange skal de hjælpes lidt på vej.

Det fantastiske ved et godt fællesskab er, at det sammen kan løfte opgaver, og at det er attraktivt for andre at blive en del af. Så det har vi sat fokus på i foråret. Jeg vil trække to ting frem, som vi laver.

En gruppe af unge grønlændere og færinger har sagt ja til at danne et lovsangsband. Sofie er forsanger og leder bandet i at spille lovsang til vores nyopstartede: ”Ung lovsang”, som vi arrangerer i samarbejde med Frelsens Hæri og frikirken INO. Til disse aftener er alle velkomne, uanset alder. Men det er de unge, som står på scenen og leder lovsangen, en ung, der holder en andagt, og det er unge i Grøn-

land, der bliver bedt for til disse aftener.

De øver ihærdigt op til aftenerne, og de er så gode. Det er sejt at se, at en blandet gruppe kan løfte opgaven sammen og har mod på at synge på både grønlandsk, dansk og engelsk.

Mad samler mennesker, og mad inviterer til fællesskab. Når vi sidder tæt sammen omkring spisebordet, og vi alle har fået mad på vores tallerken, som nogen har lavet til os, så opstår snakke. Vi sidder ansigt til ansigt og skulder mod skulder, så der skabes en nærhed og et fælles rum igennem fællesspisningen. Vi savner at komme på kollegier og lave mad til de studerende der, men så fik vi ideen at lave mad til vores egne KFS’ere inden vores mandagsmøder, og det er rigtigt godt.

Udover at skabe fællesskab, når vi spiser sammen, så er det også en god opgave at få hjælp til, og det er jo bare hyggeligt at stå sammen i køkkenet og forberede mad sammen.

Hvis du gerne vil følge os lidt tættere og høre mere om de små skridt i det store land, så kan du skrive dig op til en nyhedsmail, som kommer ca. en gang i måneden.

Du skriver dig op via www.kfs.dk Til sidst vil vi gerne opfordre dig til at gå i forbøn for dette projekt med os.

Tak for de unge grønlændere, som allerede er en del af vores KFS-fællesskab.

Bed for, at de må finde mod til at invitere deres medstuderende med.

Tak for det gode engagement blandt KFS’erne og bed for, at vi må se, hvordan vi når ud til endnu flere.

I TIDEN

19

Åndsfrihed og sekularisme i studieverdenen Hvordan forholder unge kristne sig til mindretalsholdninger?

Helene har i samarbejde med Kristent Pædagogisk Institut lavet en empirisk undersøgelse, der sætter fingeren på åndsfrihedspulsen i den danske studieverden. Ud fra sine fund belyser hun problematikken ved illusionen om det værdineutrale udgangspunkt. Læs og tænk med når vigtigheden af det respektfulde samtalerum her udfoldes.

Af Helene Kofoed-Pihl, cand.mag. i Samfundsfag og Religionsvidenskab, helene@kofoed-pihl.dk

Vores kristne tro er noget af det, der adskiller os fra mange af vores medstuderende. På samme måde kan studerende opdeles ud fra for eksempel ideologiske ståsteder eller forskellige livssyn. Disse skel kan medføre konflikter, og uenighederne kan nogle gange føre til social udelukkelse eller tabuiseringer. Hvis vi som kristne står i sådan en situation, er visionen om at gøre Jesus kendt blandt vores medstuderende svær at arbejde med. I denne artikel vil jeg pege på vigtigheden af åndsfriheden ind i denne kontekst, og hvorfor vi alle må være

med til at kæmpe for åndsfriheden. Det gør jeg blandt andet på baggrund af en undersøgelse, jeg foretog i efteråret 2019, og ud fra en grundlæggende interesse i, hvordan vi lever sammen i et samfund på trods af forskelle, herunder også hvordan vi som kristne takler mødet med den aggressive sekularisme, som jeg mener tabuiseringen af troen tapper ind i. Åndsfrihed er friheden til at tænke, tro, tale og handle i overensstemmelse med sin religion, ideologi, sit livssyn eller etiske overbevisninger. Frihed til alt det, der er af ånd, både TEMA

21

for enkeltindivider og grupper. Det handler altså ikke kun om vores religionsfrihed, men alle danskeres frihed til at leve efter egne overbevisninger (inden for straffelovens rammer). Åndsfriheden er med til at sikre, at vi som kristne kan leve i samfundet som hele mennesker uden at skulle give afkald på noget af os selv, inden vi tager hjemmefra. Det er også med til at sikre det samme for andre flertals- og mindretalsgrupperinger. For eksempel at den homoseksuelle ikke skal 22

TEMA

skjule sin seksualitet på studiet, eller at kommunisten ikke skal lægge skjul på sine holdninger og værdier. Åndsfriheden betyder dog ikke, at vi ikke må argumentere imod hinanden, når vi er uenige. Det er sundt og godt at diskutere med hinanden, når det foregår med respekt. Åndsfriheden er båret af en respekt for forskellighed, som bunder i det vilkår, at mennesker grundlæggende træffer forskellige valg. Om rigtigt og forkert, smukt og grimt og

“

Åndsfriheden er med til at sikre, at vi som kristne kan leve i samfundet som hele mennesker uden at skulle give afkald på noget af os selv, inden vi tager hjemmefra.

så videre. At negligere vores forskelligheder og tvinge til ensretning er en form for overgreb. Forskelligheden må respekteres ved at respektere mennesket bag, også selvom vi er dybt uenige og kritiserer hinandens synspunkter.

Den aggressive sekularisme er noget, der i disse år særligt presser åndsfriheden, både på studierne og i samfundet generelt. Den aggressive sekularisme skal forstås som den ideologi, der søger at udskille religioners plads fra den offentlige sfære med henvisning til de to deles grundlæggende modsætningsforhold. Inden for denne ideologi forstås den offentlige sfære typisk som det værdineutrale udgangspunkt for demokratiet, præget af fornuft, tolerance og retfærdighed.

Det religiøse stilles typisk i modsætning hertil og kommer dermed til at repræsentere det irrationelle og primitive, som kan være en fare for demokratisk politik. Det giver anledning til negativ særbehandling af religiøse og forsøg på ensretning af befolkningen. For eksempel kan forslaget om at fjerne religiøse daginstitutioners offentlige tilskud ses som et udtryk for en negativ særbehandling af religiøse. På samme måde er Aarhus Kommunes forbud mod kønsopdelt svømning i den offentlige åbningstid, der i praksis stort set kun påvirkede muslimske kvinder, også tangerende til at være negativ særbehandling af religiøse.

Hvis presset på åndsfriheden tager til og bliver mere og mere reguleret med lovindgreb (jf. for eksempel burkaforbuddet og imampakken, der regulerer religiøs beklædning og ytringer), kan der blive en mindre grad af accept og plads til, at vi kan leve som kristne. Ligesom forsøg på at vidne om Jesus kan blive mødt med fordømmelse eller måske endda forbud. Kan der for eksempel komme restriktioner på, hvordan vi må opdrage vores børn? Risikerer vi, at vi bliver skåret i børnepenge eller påtvunget plads i daginstitutioner, hvis vi lader opdragelsen være præget af kristne værdier? Eller kommer til at fortælle vores børn, hvilket køn de har?

Kampen om åndsfriheden er derfor vigtig! Som tidligere nævnt undersøgte jeg i efteråret unge kristnes holdninger til åndsfriheden. Her viste det sig, at stort set alle ønskede et samfund præget af åndsfrihed, men at det kan være vanskeligt at følge det til dørs, når vi mødes med konkrete dilemmaer. For eksempel synes kun 32% af respondenterne, at foreningen Hizb Ut-Tahrir skulle kunne benytte sig af ytrings-

friheden ved at demonstrere offentligt, og cirka 1/3 mener, at nogle bestemte mindretalsholdninger ikke bør være lovlige at have. Undersøgelsen kan ses som en stærk motivation til, at vi kristne øver os i at praktisere åndsfriheden. Vi må være med til at sætte tonen, så den er præget af åndsfriheden. For eksempel i læsegruppen eller gymnasieklassen. Det handler her ikke kun om, hvordan man taler om kristne. Det handler særligt om, hvordan vi kristne taler om alle andre, vi er uenige med, og hvilken plads og ret, vi ønsker at give dem, samt i hvilken grad vi bidrager til et (kritisk) samtalerum præget af respekt – også i mødet med den aggressive sekularisme. Vi er med til at definere debatten og diskursen. Hvis vi oplever et pres på studierne, vil det ikke forsvinde, når vi er færdige her.

Vi kan med vores eget liv gøre en forskel og være med til at præge det studiemiljø og samfund, vi lever i.

Konsekvenserne ved en manglende åndsfrihed er alvorlige både for alle med mindretalsanskuelser, men også for vores samfund som helhed; hvilket samfund får vi, hvis kun nogle bestemte holdninger er tilladte? Hvis vi således ønsker at kunne gøre Jesus kendt, og også ønsker det for fremtidige generationer uden frygt for personlige konsekvenser, må vi være med til at kæmpe for åndsfriheden i Danmark. Og vi må starte med at gøre det lige der, hvor vi er nu. ■

Rapporten ’Åndsfrihed blandt unge kristne’ er baseret på en undersøgelse af unge kristnes intuitive støtte til og praktisering af åndsfriheden. Respondenterne har tilknytning til bl.a. KFS, IMU og LMU. Der gives empirisk funderede bud på, hvor vi skal sætte ind, hvis flere skal inddrages i kampen for åndsfriheden, samt forslag til hvordan det konkret kan gøres. Der peges fx på et behov for at opmuntre og udruste til at gå ind i den respektfulde konfrontation, når uenigheder bliver tydelige. Rapporten henvender sig til alle, der arbejder (også frivilligt) for og med unge kristne. Den er udarbejdet ifm. et forløb på KPI Akademi og kan findes her: www.kpi.dk/media/32921/helene.pdf

TEMA

23

Skal din nytårsfejring være lidt anderledes i år? Så Kom med på KFS’ mest kom med på Revive 2021! idylliske lejr

Hvordan skal du fejre nytår i år? Hvis du ikke allerede har lagt planer, så kom med på Revive 2021! Og hvad er det, spørger du måske? Og hvorfor skal jeg tage helt til Karlsruhe i Sydtyskland midt i min juleferie for at fejre nytår med en masse mennesker fra hele Europa?

Revive er en nytårslejr arrangeret af IFES Europe – det internationale KFS –, hvor studerende fra hele Europa samles i fem dage til et brag af en fest med Jesus i centrum. Der kommer til at være spændende undervisning, lovsang, bøn og ikke mindst et unikt fællesskab af kristne brødre og søstre fra alle lande og egne i Europa, samlet om verdens bedste budskab.

Så hvorfor skal du tage med på Revive? Fordi det er en helt særlig oplevelse at få lov til at spise morgenmad med en KFS’er fra Polen, læse i Bibelen med en kristen bror fra Montenegro, lovsynge med en kristen søster fra Italien og dele vidnesbyrd og historier med dine nye venner fra Finland. Det kristne fællesskab er – heldigvis – en meget større, forskelligartet og righoldig flok, end vi kan forstå og se i vores hverdag. Og på Revive får du mulighed for at opleve lige præcis det! Her træder du ind i et inspirerende, forvandlende og lærerigt fællesskab med kristne brødre og søstre, der (måske) er helt anderledes end dig. Til en fejring af de fantastiske nyheder, Jesus bringer til os, og i fælles bøn for den verden, vi alle er en del af.

HVEM: Revive er en lejr for både studerende og gymnasieelever

– fra hele Europa HVOR: Karlsruhe, Tyskland - for medlemmer af KFS tilbydes der

gratis fælleskørsel. Tilmeld dig på kfs.dk/tilmelding HVORNÅR: 28. december 2021 - 2. januar 2022 TILMELDING OG MERE INFO: reviveeurope.org PRIS: 159 € (omkring 1180 kr.) ved tilmelding inden den 1. august 2021

24

KFS NYT

Hvordan bliver man klar til at starte på sit nye studie? Eller til at tage fat på et nyt studieår? Du tager med på KFS’ Studielivskonference! Det er fra den 16. - 19. august, og er KFS’ bud på en nytårslejr for videregående studerende, hvor du kan få ladt op og blive klar til at tage fat på det nye (studie)år. Kom med og nyd en skøn sommerferie sammen med andre KFS’ere fra hele landet.

Vi slapper af, hygger og nyder sommeren i godt selskab med spændende samtaler og masser af hygge, ro og afslapning. Lejren bliver afholdt i naturskønne omgivelser på den idylliske halvø Salling tæt ved Spøttrup med udsigt over Limfjorden.

Visionen er den samme som altid: at samle studerende på tværs af studiebyer til en lejr med højt fagligt niveau, plads til mening, tid til at sænke tempoet og i et godt fællesskab om troen og livet.

Kærlig hilsen Anna og Lars – KFS-sekretærer i Aarhus og København HVORNÅR: 16. - 19. august 2021 HVOR: Lejren foregår midt i det danske sommerland, dér hvor

det er allerbedst: Ved den lille havn Gyldendal på vestsiden af Salling TILMELDING: Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig at melde dig til, så snart tilmeldingen åbner. Følg med på kfs.dk og vores facebookside.

PRIS: Deleværelse eller sovesal: 500 kr. (begrænset antal) Eget medbragt telt: 450 kr.

(Medlemmer får 10% rabat)

En helt (u)normal KFS-aften Bål, fællessang, refleksion og samtaler, der stak i både øst og vest. Det er endelig blevet tid til at mødes – fysisk – igen. Også i KFS. Vi har sendt vores kommunikationsmedarbejder til Aalborg, hvor han fik lov til at få en helt (u)normal KFS-aften i Rooted.

Af Morten Lund Birkmose, kommunikationsmedarbejder i KFS, birkmose@kfs.dk

På årets første sommerdag, mandag den 10. maj, er det endelig blevet tid til at forlade KFS-kontoret i Vejle og komme ud i KFS-virkeligheden igen – nærmere bestemt Rooted i Aalborg.

Rooted er et KFS-fællesskab for studerende. Her er samværet og samtalen i fokus med udgangspunkt i en dialog om, hvor vi hver især har slået rødder og henter vores værdier fra, og ud fra et ønske om at bringe den kristne tro på spil midt i den samtale.

Der er bål på programmet denne aften. Det er (næsten) blevet en fast mødeform i Aalborg – og i mange andre KFS-fællesskaber. Siden påske har det været tilladt for foreninger at mødes udendørs, og selvom det ustadige danske forårsvejr har givet visse udfordringer, så er regnvejr og regntøj efterhånden at foretrække frem for onlinemøder og ustabile internetforbindelser.

Et fællesskab i bøn og vandring Mens de sidste ankommer bryder aftensolen frem over Aalborg.

Vi sidder en 12-14 stykker forsamlet rundt omkring bålet. Mange af de fremmødte er kommet til i løbet af det seneste år – et år, hvor faste rammer og former har været i evig forandring.

Men der har været stor vilje til at finde nye veje, og midt i vinterens nedlukning blev ’Walk-and-pray’ derfor introduceret. Et simpelt koncept, hvor man mødes, går en tur og en gang i mellem stopper op og beder for det område, man befinder sig i. Selvom

det er simpelt, har det været vigtigt for de studerende, som midt i isolation og skærmfnidder har grebet muligheden for at se og møde andre mennesker.

Netop bøn og bønnens væsen er også på tapetet denne aften. Efter et oplæg ved Elisabeth Rønne-Hansen, barselsvikarierende KFS-sekretær i Nord, reflekterer vi over, hvad bønnen betyder for os. Det giver anledning til gode og personlige refleksioner fyldt af både glæder og frustrationer over bøn og bønsliv. En del af oplægget var en gammel bøn af den tyske teolog, præst og modstandskæmper Dietrich Bonhoeffer, der under krigen formulerede en bøn, hvoraf et uddrag lyder: Jeg er urolig, men hos dig er der fred.

I mig er der bitterhed, men i dig er der tålmodighed.

Jeg forstår ikke dine veje, men du ved vej for mig.

En bøn fra en svær tid, der er værd at huske på – også her på vej ud af vores anden (og forhåbentlig sidste) nedlukning.

Sort snak og hygge Der er disket op med kaffe, skumfiduser og tæpper, og efter det programsatte oplæg kommer grillpinde og mariekiks i flittigt brug.

Blandt nogle af KFS’erne fortsætter refleksionerne over bønnen og dens væsen, mens andre fortæller anekdoter fra studierne og det liv, der langsomt er ved at vende tilbage.

Der er en glæde, en godmodigt drillende atmosfære og hyggelig sommerstemning på spil i denne flok. I en anden tid havde mødet med Rooted måske oplevedes som en ganske normal og hyggelig aften. Alligevel var det en speciel aften at være med til.

Det var stort, ja nærmest befriende, at sidde en hel aften og høre KFS’ere snakke om manglende studenterrabatter i svømmehallen, dårlig bålteknik og frustrerende eksaminer.

Verden af i går er ikke længere, og efter måneders nedlukning og online møder var det en fornøjelse at opleve, hvordan KFS og ikke mindst KFS’erne stadig ligner sig selv midt i alle de forandringer, vi alle har været igennem den seneste tid.

KFS NYT

25

Kend Jesus -

Men hvad med de andre to?

“Kend Jesus - gør Jesus kendt”. Et slogan er en kort og koncentreret formulering, der på en simpel måde udtrykker et synspunkt eller en vision.KFS bekender sig til Faderen, Sønnen og Helligånden, den treenige Gud, i kor med resten af kristenheden. Betyder Jesus-fokusset, at KFS’ slogan er for smalt? Eller rummer det en trinitarisk indstilling?

Af Christian Rasmussen, generalsekretær i KFS, christian@kfs.dk ’Kend Jesus - gør Jesus kendt’ er KFS’ slogan. Hvorfor dette særlige fokus på Jesus, hvis Gud er treenig? Og nu vi er ved det, hvad betyder det, at Gud er treenig?

Ordet treenighed findes ikke i Bibelen, og vi finder som sådan heller ikke en formuleret treenighedslære, men man kan sige, at treenighedslæren er et resultat af refleksion over det mønster af guddommelig aktivitet, som vi finder i Bibe26

len. Bibelen åbenbarer nemlig en Gud, der er trinitarisk – tre personer og dog samme ene væsen. Faderen, Sønnen og Ånden er således distinkte fra hinanden, men ikke delt. De er forskellige, men ikke adskilte eller uafhængige.

Treenigheden er Gud. Så Faderen er Gud, men Faderen er ikke Sønnen eller Ånden. Den athanasianske trosbekendelse, der går tilbage til oldkirken, siger det sådan: ”Dette

“

Der er kun én i Bibelen, der uden at give afkald på sin guddommelige hellighed kunne være nær mennesker uden at tilintetgøre dem, og det er Guds Søn.

er den almindelige tro, at vi ærer én Gud i en trehed og treheden i en enhed uden at sammenblande personerne eller adskille væsenet.”

Treenigheden i Bibelen ”Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én.” Sådan lyder den jødiske trosbekendelse fra 5. Mosebog kapitel 6. Der er ikke flere guder, og der er ikke flere guder i Gud. Gud er én, eller en enhed, som det hebraiske ord for én også kan betyde. Det er utvetydig tale gennem hele Bibelen. Samtidig antyder Gammel Testamente også en flerhed i Gud – for eksempel i beretningerne om Herrens engel, som også omtales som ”Gud” og ”Herren”. Gud siger til Moses ved tornebusken, at han vil føre israelitterne ud af Egypten. Senere siger han dog: ”Se, jeg sender en engel foran dig […] mit navn er i ham.” Og videre: ”men jeg vil ikke selv drage op iblandt jer, for I er et stivnakket folk, og jeg kunne komme til at tilintetgøre jer undervejs.”

Der er kun én i Bibelen, der både er identisk med Gud og kan omtales distinkt fra ham. Der er kun én i Bibelen, der uden at give afkald på sin guddommelige hellighed kunne være nær mennesker uden at tilintetgøre dem, og det er Guds Søn, som vi i Ny Testamente lærer at kende i Jesus Kristus.

Meget tyder således på, at vi blandt andet møder flerheden i Gud i Guds Søns træden frem i skikkelse af Herrens engel.

I Ny Testamente er det mere eksplicit, at Gud er en trehed. De mest åbenlyse steder er missionsbefalingen, hvor

Jesus byder os at døbe nye disciple i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og den apostolske velsignelse, hvor Paulus hilser menigheden i Korinth med ordene: ”Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!”

Treenigheden er dit ophav og mål Treenigheden er mysteriefuld, men meningsfuld. Gud er et kærlighedsfællesskab mellem Faderen, Sønnen og Helligånden. Hvis ikke Gud var et fællesskab, men kun én person, så ville han være alene, før alt var skabt. Hvordan skulle en én-persons gud kunne finde på at skabe, for hvor skulle hele idéen om ’en anden’ komme fra? Og hvorfra kunne han vide, hvad kærlighed er? Kærlighed forudsætter jo fællesskab.

Kærlighed ville være noget, han opdagede, og ikke noget, der drev ham til at skabe. Nej, Gud må være mindst to personer for at vide, hvad fællesskab og kærlighed er.

Så hvorfor er Gud tre og ikke to? Det bliver lidt spekulativt, men Michael Reeves har i bogen Den Smukke Gud en fin betragtning her. Har du prøvet at være sammen med et nyforelsket kærestepar, så har du nok haft den lidt akavede oplevelse af at være tredje hjul. De har nok i sig selv. Hvis Gud var en sådan kærlighed, ville det ikke være særligt gode nyheder for os, vel? Men at Gud er tre, og ikke to, udtrykker, at man ikke kan være tredje hjul i fællesskab med Gud, for hans kærlighed er en kærlighed, der i sin natur flyder over. Han 27

elsker at favne, løfte andre op, dele og inkludere. Og nu har vi lige pludselig den perfekte grund til, at Gud skulle skabe dig.

Han skabte dig i sit billede – til at ligne ham – for at invitere dig ind i sit kærlighedsfællesskab, så du kunne blive en del af Guds familieliv.

Hvorfor ’Kende Jesus’?

KFS’ slogan peger på Jesus. Det er der nok primært to grunde til. Vi kan tage afsæt i Johannesevangeliet, som i sin indledning siger, at ingen nogensinde har set Gud, men at Sønnen er blevet hans tolk, og at Sønnen kom for at alle, som tror på hans navn, skal blive Guds børn.

Vi ser de to aspekter sammen igen i kapitel 14, hvor Jesus siger de berømte ord, at ingen kommer til Faderen uden ved ham. Skal man være et Guds barn, må det altså ske gennem Jesus. Han fortsætter så: ”Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.” Vil du kende Gud, må du kende hans Søn, for han åbenbarer, hvem han er.

I kapitel 16 siger Jesus om Ånden: ”Han skal herliggøre mig, for han skal tage af mit og forkynde det for jer.” Gennem ordet om Jesus, og det han har gjort for os, bærer Helligånden Jesus ind i vores liv, og i kapitel 20 fortæller Johannes, at det

“

Skal man være et Guds barn, må det altså ske gennem Jesus.

28

netop er målet med hans skrift: ”Dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.”

Alt dette betyder, at hvis vi vil være sandt trinitariske, må vi være Jesus-centrerede. Ånden peger på Jesus igennem hvem, vi kan kende Gud som far på grund af det, Guds Søn gjorde for os, da han blev menneske, for at mennesker ved hans liv, død og opstandelse kunne få evigt liv som Guds sønner og døtre. Derfor peger KFS’ slogan særligt på Jesus.

Treenigheden er gode nyheder Den treenige Gud er gode nyheder for dig og mig. Tænk på, at hvis ikke Gud havde en søn, ville hans frelse se helt anderledes ud. Måske vi kunne få lov at leve under hans herredømme i en eller anden forstand, men ikke som hans børn. Uden Sønnen kan Gud ikke være Far, og alene kan han ikke være kærlighed. Således ville han ikke have et kærlighedsfællesskab at invitere dig ind i, ingen Søn, der kunne tage din plads, så du kunne få hans, og ingen Ånd, i hvem Gud kan komme til dig, fortælle dig om Jesus og drage dig ind til sig. ■

Jesus som famous Af Steffen Lund Birkmose, Ungdomskonsulent i LMBU, steffen@lmbu.dk

Det ville jeg ønske, du ikke havde sagt Vi skal jo have dig frem i verden Hvad med lidt flere helbredelser?

Det plejer at skabe positiv opmærksomhed I stedet prikker du til det, der gør ondt Hiver ting frem i lyset Som vi bestemt ikke bryder os om at se Du må da også kunne se At vi ligesom er i en anden tid Vi er blevet meget klogere Så vi har ikke brug for moralprædikener Vi har bare brug for ubetinget kærlighed Man må godt love mere, end man kan holde Så bare lov guld og grønne skove 10 trin til selvhjælp Forstår du ikke, at synd er et forældet ord Og at tilgivelse ville kræve mig min stolthed Ville kræve, at jeg anerkender min fejlbarlighed Som mere end quirkiness At det, jeg gør, kan skade Mig selv, andre og verden Jesus, hvorfor går du Op til Golgata?

Så begyndte han at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå tre dage efter. Og dette sagde han ligeud. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham.

(Mark. 8.31-32)

29

Fast kronik:

Gør Jesus kendt mellem globalister og nationalkonservative

Træd ind i en refleksion om politisk polarisering og samfundsmæssig splittelse. Med aktuelle eksempler dykker vores faste skribent Anders Keseler ned i en af de store udfordringer, der gennemsyrer vores tid. Hvor stiller kirken sig i forhold til dette?

Af Anders Kildahl Keseler, stud.theol., nexgaard@gmail.com Krisen i Vesten I Danmark har vi hverken haft en så splittende leder som Trump eller en så kontroversiel folkeafstemning og løsrivelse fra EU som Brexit. Men den samme kløft, som politiske kommentatorer har observeret i USA og Storbritannien, er også at finde i Danmark: Kløften mellem ”globalisterne” og ”de nationalkonservative”.

Dette er ikke (nødvendigvis) selvvalgte titler, men angiver to modsatrettede holdninger til det vestlige demokratis succes i mødet med globaliseringen, samt de store kriser i det 21. århundrede: Finans-, flygtninge- og klimakrisen.

Således mener Rune Lykkeberg (chefredaktør på Information), at der findes to positioner i den krise, vestlige demokratier befinder sig i med stigende populisme og navlebeskuende nationalisme.

Han skriver i sin bog Vesten mod Vesten (2019): ”Den ene er, at det liberale demokrati er den bedste samfundsform i verdenshistorien, og de, der angriber den, tager fejl. Den anden position er, at en elite tog magten, undertrykte befolkningens holdninger og omdannede samfundet i deres eget billede, og nu svarer folket igen med at smide dem ud” (side 27).

Den første er globalisterne, og den anden er de nationalkonservative. Globalisterne kæmper for menneskerettigheder, for rets30

I TIDEN

sikkerhed og international solidaritet. De nationalkonservative kæmper for national selvbestemmelse, -solidaritet og -sikkerhed. Denne kamp fordeler sig ikke blot på det vanlige politiske højre/venstre spektrum, men på hver sin fløj (f.eks. mellem regeringen og støttepartierne) og endda internt i partier (f.eks. Venstre). Vi kender det fra nutidige diskussioner.

Er det danskeres retssikkerhed eller det danske folks sikkerhed, der skal være bestemmende for hjemtagelsen af de danske statsborgere i Syriens flygtningelejre? Skal national solidaritet og selvbestemmelse eller international solidaritet (med EU) og kampen for (palæstinensernes) menneskerettigheder være bestemmende for Danmarks vaccine-besøg og -samarbejde med Israel?

Det er ingen ny idé, at det liberale demokrati ikke endegyldigt

har sejret, men måske vi oplever denne splittelse og polariseringen mellem globalister og nationalkonservative mere og mere?

Kirkens rolle i krisen Men hvor står kirken og de kristne så? Og hvad er kirkens rolle i et (måske) mere og mere splittet samfund?

Hvor står de kristne?

Det er besnærende let at fordømme de nationalkonservative som egenkærlige, selviske pseudo-patrioter eller globalisterne som egocentrerede privilegerede idealister. Lige så let er det at udnævne en af holdningerne som ”den kristne holdning”. Men løsningen er hverken at fordømme den éne eller ophøje den anden i Kristi navn.

Omvendt skal vi heller ikke adskille vores tro og vores politiske overbevisninger, som en perverteret udlægning af Luthers ”to-regimente lære” ville have det. Fordi Kristus er Herre over hele verden, så bør kristnes tro påvirke deres politiske overbevisninger.

Ellers praktiserer vi kristne ikke den oldgamle kristne bekendelse: ”Jesus Kristus er Herre” (Filipperbrevet kapitel 2, vers 11).

De (politiske) farvede kirker og den store hvide flok ”Lige børn leger bedst” siger man. Og derfor kommer menigheder nok også ofte let til at få én bestemt politisk farve. Segregerede og opdelte kirker går dog på tværs af Guds vision for den kristne kirke.

Det er ikke kun et moderne problem (som f.eks. i Sydafrika og USA). Apostlen Paulus kæmpede en brav kamp mod segregation.

Han kæmpede imod opdelingen mellem grupper inden for kirken (1. Korintherbrev), mellem jøder og hedninger (Galaterbrevet) og mellem stærke og svage kristne (Romerbrevet).

Guds vision for kirken er derimod, at ”den store hvide flok” er en broget flok; en multietnisk for-

samling fra ”alle folkeslag og stammer, folk og tungemål” (Johannes’ Åbenbaringen kapitel 7, vers 9). Denne profetiske vision om Guds store sejrende hær på verdenshistoriens sidste dag var ment som en trøst til den nedslåede og forfulgte kirke i Lilleasien, nutidens Tyrkiet. Derfor ved vi også, at Guds vision for sin kirke er dannelsen af et fredfyldt og sejrrigt (symboliseret med hvide klæder) folk fra hele verdenen. Det (politiske) mål ingen politisk organisation har formået.

Således skal kristne bekæmpe, at menigheder bliver politisk farveopdelt.

Gør Jesus kendt Omvendt kan man forstille sig at kristnes enhed i forskellighed – i menigheder og menigheder imellem – kan være et vidnesbyrd i et mere og mere splittet samfund. Ja, og måske mere end det. For hvis Johannesevangeliet kan siges at have en missionsbefaling, så er det denne: ”Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig” (kapitel 17, vers 20-21).

Jesus beder om at vi ”må være ét”, ligesom den treenige Gud er én. ”For at”, eller faktisk snarere ”så at”, alle mennesker må komme til tro på Jesus. Det er kirkens tilgivende, fodvaskende kærlighedsfællesskab, der skal vidne (Johannesevangeliet kapitel 13). Det er ikke en så lille udfordring, når én kirke er blevet til mange (tusinde) kirker. Et flertalsord som teologisk er en selvmodsigelse. Men dette er Jesu kald til og bøn for os kristne. Og måske kan kristne således både være en ressource og et lys midt i den voksende kløft mellem globalister og nationalkonservative.

Under alle omstændigheder er vi kaldet til at vidne om den éne kærlige, treenige Gud igennem vores kristne fællesskaber. ■ I TIDEN

31

Portræt Mads Bøndergaard Kobbersmed Holstebro Gymnasium (1995-98), Aarhus Universitet (1999-2003) Nu: Gymnasielærer i historie og samfundsfag

Hvad betød KFS for dig i din studietid?

KFS betød rigtig meget for mig både i min gymnasie- og studietid. I gymnasiet var det forbindelsen til et kristent fællesskab, hvor mange af mine bedste venner også var aktive. Det var også det sted, hvor jeg blev præsenteret for nogle af de vigtigste passager i Bibelen af jævnaldrende, der var gode til

at tale om tro. Jeg følte selv, at jeg manglede ord for troen, og derfor var det godt at kunne læne sig op ad andre. Det var et godt og varmt fællesskab, hvor der var plads til dig, uanset hvor du var i forhold til kristendom og tro.

Har KFS haft en betydning for den måde, du lever dit liv på i dag?

Ja, det er jeg slet ikke i tvivl om. Først og fremmest fordi jeg blev udfordret og styrket på en masse områder, hvor jeg før ikke havde været afklaret. I gymnasiet møder man mange forskellige livssyn, og det var vigtigt for mig at have en gruppe, hvor det at tale om Gud, tro og eksistens var naturligt. Gennem min KFS-tid har jeg haft et utal af gode snakke og hørt mange gode taler om alt fra himmel til jord. Jeg er gift og har fire børn, og jeg synes, vi forsøger at leve et liv, hvor vi ikke lægger for stor vægt på det materielle, hvor vi har tid til hinanden i familien og samtidig også forsøger at række ud mod andre mennesker. Det er idealer, som har fyldt meget i den forkyndelse, jeg har hørt i KFS. Hvad må KFS aldrig holde op med at gøre?

KFS må aldrig holde op med at lave meningsfyldte og debatterende aktiviteter på gymnasier og i studiemiljøerne. For ikke så længe siden var jeg til et spændende debatarrangement i Aarhus om, hvad kristendom siger om økonomi og vores private forbrug. Det var skønt at se en ny generation af KFS’ere, der snakker om vigtige emner. KFS er stærkt, fordi det både rummer meget ens og meget forskellige mennesker.

Meget ens på den måde, at alle er i gang med en uddannelse og er åbne overfor at blive klogere. Men samtidig er det jo også meget forskellige personligheder, interesser og studieretninger, der mødes. Det giver spændende møder og samtaler.

Har du et godt råd til de nuværende KFS`ere?

Bak op om hinanden på de forskellige steder i er i livet, se hinanden og forsøg at være et inkluderende fællesskab, der rækker ud til mennesker i gymnasie- og studiemiljøet. Et miljø, hvor der er plads til forskellige meninger og højt til loftet, så også nye kan komme ind og komme til at høre til.

32

TEMA

En-to-tre-fire – teamet på LTC er (endelig) samlet De kommende elevhold på LTC får glæden af et helt nyt team af ansatte på LTC med både gamle kendinge og nye ansigter. Nu er de endelig samlet alle fire, og de er mere end klar til at byde de nye LTC-elever velkommen efter sommerferien.

Efter et år med lidt mere stilhed på LTC-gangene end normalt kunne forstander Peter Leif Mostrup Hansen den 25. maj for første gang samle hele det nuværende team af ansatte på LTC. Foruden Peter Leif udgøres det af de to lærere Nanna Gummesen Ellerbek og Jesper Smed Risbjerg samt husmor Christina Schulz, der blandt andet står for at koordinere mad og rengøring.

Velkommen til Jesper – og velkommen tilbage til Nanna Jesper Smed Risbjerg er den nyeste tilføjelse i flokken. Han er uddannet teolog fra Aarhus Universitet og Menighedsfakultetet, og så er han er i øjeblikket i gang med at færdiggøre pastoralseminariet. Fra den 1. maj blev han også officielt en del af LTC-teamet, omend på deltid frem til august, så han også kan færdiggøre studierne.

Jesper, der blev præsenteret som ny lærer allerede tilbage i november, glæder sig over, at han nu endelig så småt kan få lov til at træde ind i sin nye rolle på LTC: ”Jeg har set rigtig meget frem til at skulle indgå i undervisningsteamet og ikke mindst det, at vi nu snart kan byde vores første LTC-hold velkommen. For mig er det et kæmpe privilegie at få lov til at vandre sammen med LTC’erne og sammen forsøge at

blive klogere på både Bibel, Gud, verden omkring os, vores medmennesker og os selv.”

Det er dog – heldigvis – ikke alt, der er nyt på LTC. Den 25. maj vendte Nanna Gummesen Ellerbek tilbage efter en veloverstået barsel, klar til at byde det kommende LTC-hold velkommen.

Vi kan næsten ikke vente Nu er det nye team så endelig samlet, og for Peter Leif er det en kæmpe fornøjelse endelig at have samling på tropperne. ”Det er fantastisk endelig at være fuldtallige i medarbejderflokken og at kunne køre LTC i stilling til det nye hold sammen. Jeg glæder mig til samarbejdet med mine nye kollegaer, og så ser vi meget frem til snart at få huset fuldt af LTC’ere igen, når det nye hold begynder til august.”

LTC er klar – og byder velkommen til 13 nye elever Det nye LTC-hold er klar, og der venter dem et ophold fyldt med fællesskab, fordybelse, trosmøder i gymnasieverdenen og nye oplevelser Nu er det endelig blevet tid til at præsentere næste års elevhold på LTC. Og det har forstander Peter Leif Mostrup Hansen glædet sig til: ”Det er virkelig en stor fornøjelse, at vi kan tage imod 13 nye LTC’ere til august! Vi er ved at lære hinanden godt at kende i det nye team af ansatte og glæder os at rigtig meget til at give eleverne et forrygende ophold. Efter et år uden elever er det selvfølgelig ekstra dejligt at få huset fuldt igen, men det er altid en velsignelse fra Gud, når flere vil være med til at ”Kende Jesus og gøre Jesus kendt.”

Der var således hold i håbet, da Peter Leif allerede i efterårets Til Tro kunne melde ud, at der ville blive rift om pladserne på det nye LTC-hold. For ham understreger det, at LTC grundlæggende har noget godt at tilbyde sine elever: ”Jeg synes, at LTC’s tilbud har en sund og god alsidighed, og med de nyeste justeringer er det formidable tilbud blevet endnu et nøk bedre. Her får fordybelse lov til at møde praksis i et stærkt

fællesskab fyldt med oplevelser. Tilsammen giver det nogle rigtig gode betingelser for åndelig og menneskelig modning.”

Det nye LTC-hold Andreas Theodor Teglgaard Christensen, Herning Camilla Birk Sørensen, Ans By Christian Østergaard Jacobsen, Odense Christoffer Rafael Kofod Techow, Stenløse Daniel Boel Nielsen, Børkop Daniel Lønborg Andersen, Silkeborg Jeppe Nathanael Guldager Hagelskjær, Stjær Karoline Lundegaard Mandrup, Skjern Maja Falden Offersgaard, Skovlunde Mathias Nygaard Iversen, Hvidovre Mathias Rigtrup Stoltenberg, Hjerm Michael Waskiw Rasmussen, Kastrup Sarah Klejnstrup, København S

KFS NYT

33

34

Martha, Martha!

Nu er det tid til en fortælling. Tag en rolig stund på lænestolens skød og lad på bedstefarmanér dine øjne læse højt for dig: “Ser du mit barn, historien begynder således”: Af Louise Høgild Pedersen, underviser på Dansk Bibel Institut, lhp@dbi.edu Det er tidlig morgen, solen er endnu kun lige ved at kravle op over horisonten, men Martha er oppe, hun har allerede været oppe i et stykke tid. Hun har nået at fodre hønsene,

samle æg og har tændt op i ildstedet, så hun kan bage brød af den dej, som hun netop nu er ved at ælte. På den her tid af dagen er luften endnu kølig, og hun nyder den stille morgen.

Mens hun står og ælter, tænker hun på alt det, hun skal nå.

Hun skal have vasket tøj, gjort rent, på markedet, spundet uld og nåh ja, så skal hun jo også lige nå at lave aftensmad til hende selv og hendes søskende Maria og Lazarus. I aften bliver det vist bare noget nemt, måske bare suppe, den kan næsten passe sig selv, mens hun lige når det sidste af alt det

35

andet på hendes liste. Dejen er færdigæltet og sat til hævning, og planerne tager form i hendes hoved. Hun får travlt, hvis hun skal nå det hele. Men heldigvis er hun praktisk, effektiv og struktureret, så hvis bare planen holder, skal hun nok nå det...

Lidt senere på morgenen, mens Martha går og fejer gulvet, ser hun ude i horisonten, at der kommer en flok mennesker gående. Først er det bare skikkelser omgivet af det støv, som de hvirvler op, når de går. Men da de kommer tættere på, kan hun se, at det er Jesus og hans disciple. Hun bliver begejstret, tænk at Jesus kommer her i dag. Mens hun kalder på Maria og Lazarus, som begge er ude på marken bag huset, sætter hun kosten fra sig, retter hurtigt på håret, glatter forklædet og skynder sig ud for at byde gæsterne velkommen. Hun træder til side, så Jesus og disciplene kan komme indenfor. Ud af øjenkrogen kan hun se, at den uld, som hun skulle have brugt i eftermiddags, ligger i en bunke inde på gulvet, hendes første begejstring mindskes. Alle planerne fra i morges flyver igennem hovedet på hende, alt det hun skulle have nået, men som hun jo ikke har nået endnu. Gulvet er kun blevet halvt fejet, tænker hun flovt, Jesus fortjener så meget mere. Hvis hun havde vidst, at han ville komme forbi, så kunne hun have nået at få huset til at skinne. Hendes tanker bevæger sig fra rodet og hen på maden, gad vide, om der overhovedet er nok til de ekstra gæster, hun har jo ikke været på markedet endnu. Med hendes sædvanlige effektive overblik får Martha dog hurtigt lagt en plan. De har jo æg, og hun er også ved at bage brød. Det der nemme aftensmåltid bliver der nok ikke noget af nu, men hun smøger ærmerne op og går 36

straks i gang. Det skal i hvert fald ikke hedde sig ude i byen, at hun ikke sørger for sine gæster. Det er jo ovenikøbet Mesteren selv, som er kommet, og om nogen fortjener han hendes engagement og hendes kærlighed, og den bedste måde, hun ved at give den på, er at sørge godt for ham, mens han er i hendes hjem.

Inden ret længe er der sat skik på huset, brødene er taget ud af ilden, og hun har sat en gryde med linser over, som nu er næsten færdige. Hun skynder sig ud for at samle nogle flere æg, mens hun kalder på Maria for at få hende til at gå ud og plukke nogle figner. Men hvor er hun egentlig blevet af? På vej ud kigger hun sig lidt irriteret omkring og opdager, at lillesøsteren sidder roligt, koncentreret på gulvet indenfor og lytter til, hvad Jesus siger. Martha stopper op halvt ude af døren, hvad i al verden bilder Maria sig ind? Her render hun selv forvildet rundt for at nå det hele, så Jesus føler sig rigtig velkommen og godt behandlet, så han mærker, at han er elsket, og hvad gør Maria? Absolut ingenting! Hun sidder bare der, og hun ser ikke engang ud til at have dårlig samvittighed, hun ligner en der fuldstændig har glemt alt omkring sig.

Med ét forsvinder al Marthas glæde og gåpåmod i arbejdet, hvad tænker Maria på? Problemet er jo nok først og fremmest, at hun som altid har glemt at tænke, vrisser hun for sig selv. Hun ser rundt på alt det arbejde, som stadig skal gøres,

hvordan skal hun nå det? Hun kunne da også selv godt tænke sig bare at sidde der ved Jesu fødder, men det kan jo altså ikke lade sig gøre, for maden skal jo laves. Jesus siger ikke engang noget til det, han taler bare videre som om alt var i den skønneste orden. Det må jo være fordi han ikke lige har lagt mærke til, at Maria sidder der blandt disciplene, ellers ville han da vel sige noget. Fuld af frustration vender hun resolut om i døren og går tilbage ind i huset hen til gæsterne og siger; ”Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.”

Afventende og irriteret står hun nu der foran Jesus og er fuldstændig overbevist om, at han vil irettesætte Maria og få hende til at rejse sig og gå ud og hjælpe i køkkenet. Martha venter bare på at få ret. Der går hvad der føles som en evighed inden Jesus siger noget, men da han gør, er det helt modsat af, hvad Martha havde forventet; ”Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.”

Martha hvor er du?

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvordan Martha har hørt disse ord. Er hun blevet chokeret, er hun blevet ked af det? ”Jesus elskede Martha og hendes søster og Lazarus.”

(Johannesevangeliet kapitel 11 vers 5) Jeg kan ikke forestille mig andet, end at Martha må have følt kærligheden i irettesættelsen. Hun må have mærket omsorgen gennem de lidt hårde ord. Jeg kan se Jesu øjne for mig, blide kærlige øjne, som gennemskuer. Hun må have mærket anerkendelsen, da han siger hendes navn. Jeg kan høre stemmen, som kærligt belærer; ”Martha, Martha! Du tager fejl. Ja, der skal laves mad, men der er kun én ting, som er nødvendigt. Det eneste nødvendige i denne verden er at høre det budskab, som jeg har til dig. Martha, Martha! Lad mig fylde dig op, lad mig udruste dig. Lad dig ikke distrahere, sæt dig ved mine fødder.”

Det er næsten som om, Jesu indtrængende udtalelse af Marthas navn giver genlyd helt tilbage til lige efter synde-

faldet i første Mosebog på de første sider i Bibelen, hvor Gud leder efter Adam. ”Adam hvor er du?” Martha, Martha! Du har trukket dig tilbage fra relationen med mig. Hvor er du?

Martha havde været så overbevist om, at hun havde ret i hendes anklage. Hun var så sikker på, at hun var den, som tjente Jesus. Hun troede, at hendes kærlighed til ham skulle vises gennem hendes rene gulv og gode mad. Hun var så fyldt af alle opgaverne, at hun ikke opdagede tidspunktet, hvor hun ikke længere sled for Jesus, men i stedet sled for at gøre forskellen på hende og Maria større, så det for alle skulle blive tydeligt, at hun var den, som havde valgt det rette.

Martha lod armene synke ned langs siden, og mens hun satte sig, fjernede hun ikke et øjeblik blikket fra Jesu øjne, som stadig mødte hende med kærlighed.

Irettesættelsen er også til mig Jeg kender Martha, jeg forstår hende, jeg kan mærke hendes følelser. Jeg kan mærke glæden over at få gæster efterfulgt af kort desperation over, at alle dagens planer må ændres. Jeg kan mærke, hvordan hun hurtigt laver en ny plan, smøger ærmerne op og gør, hvad der skal gøres. Jeg kan genkende frustrationen over at stå alene med en opgave, som man havde ventet, man var flere om. Men jeg kan også genkende følelsen af flovt at opdage, at jeg tog fejl, at de mange gøremål ikke er det, som forholdet til Jesus egentlig handler om, at de mange tjenester ikke er nødvendige. Men at det tværtimod er der ved siden af Maria, hvor Jesus taler og udruster, at relationen med ham skabes. Ved hans fødder lærer jeg ham at kende, sådan som han er, og ikke sådan som jeg har forestillet mig, at han er. Der bliver jeg genkendt og gennemskuet.

Der møder jeg kærlige ord, som former mit liv og tanker. Her møder både Martha og jeg det eneste, som er virkeligt nødvendigt – den mand, som kender os fuldt ud og alligevel giver sit liv for os.

Martha, Martha! ■

37

Bøger:

Sådan når vi Vesten igen Tomothy Keller Credo, 2021 Sider: 64

Af Stefan Lumholdt Pedersen, sabbatsårs-KFS’er, lumholdt9098@gmail.com Engang var Vesten kristen. Vestlige lande opbygget på et kristent fundament. Tingene har ændret sig drastisk siden da. Mennesket er selvproklameret frigjort fra det tyranni, der ligger i enevælde, religion og endda køn. Idéen om frelse virker som en forældet mytologi, konstrueret for at kontrollere masserne.

I den verden er det hårdt at fortælle om Jesus, for tanken om ham er ofte forbundet med homofobi, fordømmelse eller manipulation i verden omkring os. Når vi læser evangeliet om Jesus Kristus, er det let at tænke, at verden er rykket videre, har vendt kristendommen ryggen og er længere væk fra Gud end nogensinde før.

Timothy Keller har iagttaget denne udvikling, men han ønsker at give os håb. For selvom verden i dag ikke længere tager for givet, at der er en Gud, så lader han os vide, at der er megen inspiration at hente hos den første kristne kirke.

Måske er dét, vores verden i dag har brug for, til at finde i Det Nye Testamente.

Sådan når vi Vesten igen er et glimrende værk, der giver overvejelser om, hvordan evangelisation kan se ud i den moderne verden med svære identitetsdiskussioner, kønsdebatter, banebrydende videnskabelige opdagelser og meget andet.

Keller nævner mange forskellige midler, som distraherer os fra vores kald som kristne.

For hvor ofte glemmer vi ikke Jesus i denne verden med sociale medier, Netflix, binge-watching og smartphones, som bogstaveligt talt kalder på os? Og netop denne distrahering påvirker ikke kun de kristne, men gør det også sværere for de ikkekristne at modtage budskabet: De traditionelle redskaber til bibelsk og åndelig dannelse – nogle få timers offentlig gudstjeneste om søndagen og måske et smågruppe-fællesskab i løbet af ugen – er utilstrækkelige som modvægt til indflydelsen fra den digitale teknologi, der påvirker os 24/7.

Centralt for Keller står en sammenligning med den første kristne kirke, og han opfordrer på mange punkter kirken til at se tilbage til den38

I TIDEN

gang og undersøge, hvordan vi i dag kan sprede evangeliet på en lignende måde. Blandt andet kan vi lade os inspirere af den første kirkes fordring af en modkultur. Både til den farisæiske selvretfærdighed, men også til mange politiske udviklinger. Kirken tiltrak kvinder, som her havde en rolle at spille, den dyrkede tilgivelse, den var et sted, hvor alle var velkomne, og ingen var mere værd end andre, uanset social status eller samfundsbidrag.

Indholdsmæssigt virker bogen direkte, skarp og gennemtænkt. Uden redundans er bogens temaer nøje udvalgt, så hver en side er bidragende til bogens budskaber. På trods af de dystre undertoner, der ligger i en verden, som skubber kristendommen længere og længere væk fra sig, så har forfatteren indlagt opmuntrende ord og statistik, som kan være med til at give os et håb om kirkens fortsatte udvikling.

Alt i alt efterlader bogen læseren, ikke med en opgivende følelse af at verden er fortabt, snarere opmuntret af kreativiteten, Bibelens eksempel, og vel vidende, at lyset skinner i mørket, og mørket kan ikke få bugt med det.

Bøger:

Bibelen 2020 Bibelselskabet, 2020 Sider: 1672

Af Simon Nymann Berggren, stud.theol., simon.nymann.eriksen@gmail.com Det er lidt mere end et år siden, at hele Danmark fik en ny bibel. Det er bemærkelsesværdigt, fordi vi nærmest har foretrukket at satse på én hest (92’eren). Bibelen 2020 har gennem Bibelselskabets forlag været 30 år undervejs og er allerede på 2. udgave. Alle folkene bag projektet, hvilket inkluderer alt fra grafikere til digtere og 500 testlæsere, har arbejdet ud fra fire kriterier: · · · ·

Forståeligt, uden noter Mundret, ikke slang Smukt, gerne poetisk, men ikke ’gammeldags’ Rigt varieret – med respekt for tekstens forskellige genrer

2020’eren er målsprogsorientet og søger at give mening i en nutidig dansk kontekst. Den har aldrig haft til formål at være en erstatning, for det vi kender, og min anmeldelse vil heller ikke tage udgangspunkt i potentielle teologiske uenigheder. Nej, i håb om at imødegå projektets formål, vil jeg i stedet prøve at dele nogle personlige dryp om, hvordan det har været at læse i bogen, mens den stadig ligger ved natbordet.

Hvor slår man umiddelbart først op i Bibelen? For mig har der altid været en lige port ind til Salmernes bog eller “Tak”, som den her også hedder. Her imødekommes kriteriet om at gøre sproget smukt og varieret. Når vi til aftensmadens læsning har “scrollet” igennem bogen, har det været en fornøjelse at læse op fra den med de tilskrevne overskrifter til hver enkelt salme.

Hvis vi bliver i de poetiske skrifter, står Prædikerens Bog ellers klarest. Læsningen ramte mig bare. Teksten kan overordnet det samme som den gamle, men den nye udgave beskriver tilværelsen som “flygtig” i stedet for “tom”. I den store sammenhæng virker det fuldstændig ligegyldigt, men sådanne små detaljer er 2020’eren fuld af, og den nidkære bibelkender vil forståeligt kæmpe med nogle af disse og forundres over andre.

Forleden læste jeg Galaterbrevet på græsk med mine studiekammerater. Af nysgerrighed

sammenlignede vi vores egen tekstnære oversættelse med den nye udgave. Mini-studiet vidnede om, at nogle tekster har en stor begrebslig betydning. I samspil med, at Paulus’ kontekstuelle og særlige retoriske intentioner trådte frem på interessant vis i det nye, savnede vi de genkendelige vendinger vedrørende retfærdigheden ved tro. Der opstår et dilemma mellem tradition og fornyelse. Et lignende kendt eksempel er fjernelsen af ordet “synd”, hvor fraværet faktisk nuancerer, at begrebet ikke kun er én fastlåst ting. Alligevel kan vi mangle det.

De store fortællinger i Gammel Testamente udgør kvantitativt betragtet meget af Bibelen.

Ligesom en dørtærskel kan være lav til et gæstfrit hjem, kan en bestemt oversættelse også gøre disse lange fortællinger mere tilgængelige. Min læsning kom naturligt til at handle mere om at lade sig falde ind i narrativets forløb fremfor fokuseret at destillere kundskab ud af dem. Det var nydelse før analyse. Og her tror jeg også, den vil være en gave for flere danskere. For mig har den de sidste måneder været et friskt pust med nye perspektiver på de tekster, jeg aldrig bliver færdig med.

I TIDEN

39

Lad plan B(e) være plan A Af Ellen Esmarch Pedersen, næstformand i KFS’ bestyrelse, ellenesmarch@gmail.com

Indlagt i dette blad er der en bedeliste med daglige forbønsog takkeemner fra KFS og KFS’ arbejde til hver dag i måneden.

Jeg har lige læst den langsomt igennem, og det gjorde mig både overvældet, taknemmelig og ydmyg.

Overvældet, fordi der er så meget at bede for. Ansatte, som hjælper og støtter KFS’ere med at møde mennesker og tale med dem om Jesus. Arbejde i Grønland, Montenegro og Etiopien.

Grupper på studiesteder i hele landet. Store og små lejre, hvor der kan tankes op med masser af god og central forkyndelse. Og meget mere.

Taknemmelig, fordi vi i KFS får lov til at blive brugt til at støtte og hjælpe studerende med at tjene Gud på deres studiesteder.

Taknemmelig, fordi der er så mange rundt omkring i landet, der beder for KFS. Taknemmelig, fordi der er så mange, der støtter KFS økonomisk.

Ydmyg, fordi Gud har betroet os så meget godt at forvalte.

Vi kan så og vande, men væksten afhænger i sidste ende af Gud. Derfor må vi bede hver dag for KFS og alt det arbejde, der gøres.

Når vi beder, bliver vi også mindet om, at det er Guds arbejde, vi har gang i. Det giver frimodighed til at klø på, for så afhænger det ikke af os, men af ham, som har al magt. Her kan bedelisten også være en god støtte til at nå hele vejen rundt, når vi beder og takker.

Der er meget KFS-arbejde, der skal kickstartes, efter det seneste års nedlukninger. Lad os bede om, at det må lykkes, så der igen kan komme godt gang i KFS-hjulene. Ikke fordi det i sig selv er et mål at holde gang i hjulene, men fordi vi tror og ved, at Gud vil, at vi skal lære ham at kende og leve et liv i troen på ham.

Der er nok at bede om, så lad plan B(e) være plan A

40

KFS NYT

Indkaldelse til generalforsamling i KFS 2021 Den udskudte generalforsamling i KFS afholdes søndag den 5. september i Aarhus sammen med en markering af, at KFS i år fylder 65 år.

Bestyrelsen i Kristeligt Forbund for Studerende indkalder hermed til ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen, der ikke kunne afholdes som planlagt i marts på grund af corona, afholdes søndag den 5. septemper i Christianskirken, Frederikshaldsgade 15, 8200 Aarhus N. Der vil være ankomst fra klokken 12.30.

Foreløbig dagsorden ser således ud: · Valg af dirigent, referent og stemmetællere · Aflæggelse af formandsberetning til godkendelse · Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse · Fremlæggelse af budget til godkendelse · Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter · Valg af revisor · Beslutninger om vedtægtsændringer · Drøftelse af indkomne forslag · Eventuelt Forslag til kandidater til bestyrelsen og forslag, der ønskes behandlet under punkt 8, sendes til sekretariatet senest fire uger inden generalforsamlingen. Det kan ske på kfs@kfs.dk.

Af bestyrelsens 15 medlemmer er 8 personer på valg. Bestyrelsen kan være på op til 15 medlemmer. Der kan derfor opstilles kandidater til 8 poster og op til to suppleanter.

Endelig dagsorden tilsendes alle medlemmer fysisk eller elektronisk senest to uger inden generalforsamlingen.

Medlemmer, der har betalt kontingent for 2021, har stemmeret. Både studerende og andre med interesse for KFS’ arbejde kan blive medlem af KFS. Medlemmer modtager Til Tro gratis, ligesom der gives rabat på KFS’ lejre. Er du endnu ikke medlem, kan du blive det via KFS' hjemmeside, kfs.dk.

Efter generalforsamlingen vil der være en lille markering af KFS' 65-års fødselsdag efterfulgt af en gudstjeneste. Nærmere information om dette vil blive meldt ud senere på kfs.dk og via KFS' Facebookside.

Nyt samarbejde og en ny KFS-medarbejder – byd velkommen til Ruth KFS starter et nyt samarbejde op med den evangeliske studenterbevægelse i Etiopien (EvaSUE) og udsender samtidig Ruth Eva Osmundsen, der skal arbejde med organisationsudvikling og uddannelse af studentersekretærer i EvaSUE. KFS’ generalsekretær, Christian Rasmussen, er glad for, at KFS har fået mulighed for indgå i et tættere samararbejde med EvaSUE: ”Det var en stor glæde at blive ringet op af min kollega i EvaSUE, som ville høre, om vi kunne lave en aftale om ansættelse af Ruth. Vi kan lære en hel masse af vores etiopiske søstre og brødre, og især håber jeg på, at vi må blive inspireret af deres missionsglød.”

I EvaSUE skal Ruth blandt andet assistere generalsekretær Robel Chemeda og det nationale sekretariat med at udvikle

EvaSUE som organisation og sikre, at studentersekretærerne er rustet til deres opgaver.

Du kan læse en længere artikel om Ruth, hendes nye opgave i EvaSUE og samarbejdet med vores søsterbevægelse i Etiopien på vores hjemmeside kfs.dk

Mød dine kommende volontører!

Til august har KFS glæden af at kunne byde nye volontører velkommen, og som noget nyt er der det kommende år fire af dem! Mød Stefan, Ingeborg, Magnus og Kristina lige her.

STEFAN MOCANU JENSEN VOLONTØR I ØST Jeg er helt vild med at tale om Jesus – 24/7! Det fylder en del i mit liv, og det gjorde det også i min gymnasietid. Det håber jeg vil smitte! Jeg håber, at jeg kan være med til at skabe et rum, hvor vi sammen kan tale om tro, spørgsmål og udfordringer, og at vi kan hjælpe hinanden med at vokse i troen på Jesus! Det bliver fedt!

INGEBORG HERMANN KRISTOFFERSEN VOLONTØR I SYD Jeg er KFS-entusiast! KFS har hjulpet mig til at gøre det mere naturligt at snakke med andre om tro, og derfor glæder jeg mig også rigtig meget til at være en del af det arbejde.

Noget af det, jeg ser frem til, er at møde en masse dejlige mennesker rundt omkring i Syddanmark. Og forhåbentlig give mulighed for – og gøre det mere naturligt – at snakke om tro.

MAGNUS BRUUN HEDEGAARD - VOLONTØR I NORD Jeg ser virkelig frem til at være en del af KFS i nord! Det er godt at følges i livet, og den vandring ser jeg frem til at dele med jer KFS’ere. Jeg har selv nydt stor glæde af KFS. Her har jeg fundet både et pusterum og fået udfordret min tro på en sund måde. Jeg håber, at I også må få den oplevelse, og at vi sammen må lære at kende Jesus og være med til at gøre ham kendt.

KRISTINA ESKILDSEN VOLONTØR I VEST/PÅ LTC Til dagligt læser jeg på Diakonhøjskolen i Aarhus, og så jeg er så heldig, at jeg det næste halve år har fået lov til at være jeres volontør som en del af min praktik! KFS har fået stor betydning for min tro, fordi det har været et trygt sted med plads til alle mine spørgsmål.

Den oplevelse vil jeg gerne give videre, og jeg håber at få lov at gå med et stykke af jeres trosrejser – både i det der er fedt, og det der er svært.

KFS NYT

41

Jasmin og Jesus på SoMe ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple". Sådan indledes missionsbefalingen, et globalt kald til at gøre Jesus kendt. Måderne, hvorpå vi er trådt ud i det kald, er mange. Gadeevangelisten har proklameret på gader og stræder. Apologeten har forsvaret troen for tvivleren. Diakonen har vist evangeliet i tjenersind. Er det at være kristen og influencer en ny måde at gå ud på det kald? Vi har interviewet YouTuber Jasmin Lind om hendes liv som influencer, og hvordan den platform også kan bruges til at tale om tro."

Hvor længe har du lavet Youtube-videoer?

Hvordan vil du beskrive dit arbejde og din YouTube-kanal?

Jeg har lavet YouTube-videoer og andet indhold på de sociale medier siden 2014. Det startede ud som en hobby, og de første år tjente jeg ikke en krone på det indhold, jeg lagde op. Nu har det så udviklet sig til at være mit fuldtidsjob og noget, jeg har mulighed for at leve af.

Halvdelen af mit arbejde er stort set en form for kontorarbejde. Altså planlægning af videoer, redigering, besvare mails, kommentarer eller beskeder fra følgere og sådan noget.

Den anden halvdel er filmning af videoer, kampagneshoots, fysiske møder og andre ting. Det er rimelig tilpas fordelt i forhold til, hvad jeg kan lide. Vi arbejder måske lidt for meget, og det kan sommetider være svært at skille arbejde og fritid ad. Men jeg er virkelig taknemmelig og glad for mit arbejde som selvstændig og YouTuber.

Hvordan er det at være ”kendt” af over 100.000 følgere på både Youtube og Instagram?

Det er fedt! Især når jeg har arbejdet for det, siden jeg var 14 år.

Det er dejligt at have opnået noget efter al den energi, jeg har lagt i det. Og generelt synes jeg også, det er mega fedt at være et offentligt ansigt og for eksempel tage billeder med folk på gaden.

Men det kan godt være lidt ubehageligt, når der er nogen, der 42

I TIDEN

opsøger mig i mit private hjem. Jeg har også bare brug for at have noget privatliv og ikke være bange for, om nogen skulle stå og kigge ind ad mit vindue eller ringe på døren. Men overordnet er det mega fedt at være ”kendt” af over 100.000 følgere!

På hvilke måder er du åben omkring din tro på sociale medier?

Jeg får min tro flettet ind, når det falder mig naturligt at snakke om det. Jeg får også automatisk spørgsmål omkring det. Det er i hvert fald ikke noget, jeg lægger skjul på, på mine sociale medier. Så når jeg skal i kirke, læser i bibelen eller noget andet, deler jeg nogle gange billeder af det. Folk er meget åbne omkring det, og det gør det helt klart også nemmere for mig at dele mere åbent ud omkring min tro.

Hvorfor har du valgt at dele ud af din tro som youtuber?

Jeg deler jo ud af (næsten) alt fra mit liv og hverdag, og troen er bare en kæmpe del af mig. Derfor er det faktisk sket meget naturligt for mig og ikke som sådan et ”valg”, jeg har taget.

Hvilke reaktioner har der været på din tro på Jesus?

Mange har været nysgerrige og spurgt ind til det. Andre har været mere dømmende og skrevet ting som; ”Er du dum!? Der findes ingen Gud”. Men de fleste har bare været flinke og er kommet med positiv feedback.

Hvad tænker du om Youtube og Instagram som platform til at gøre Jesus kendt?

YouTube og Instagram er sindssygt gode platforme til at gøre Jesus mere kendt. Man kan blandt andet se præster og kirker bruge dem og nå langt ud med budskabet. Dog er YouTube og Instagram også fyldt med mange forskellige mennesker, så man kan også nemt få hate og nedladende beskeder, især når man snakker om tro. Folk er lidt mere spydige på internettet end i virkeligheden.

KFS-leder:

KFS har brug for flere medlemmer – men det handler om mere end økonomi Af Peter Bjerre, sekretariatsleder i KFS, peter@kfs.dk Vaccineudrulningen er i gang, og – forhåbentlig – er corona snart et overstået kapitel. Også i KFS begynder aktiviteterne igen at normaliseres. Desværre er det ikke alt, et stik eller to i armen kan føre tilbage til normalen. For KFS er en af de mere alvorlige konsekvenser, coronapandemien har ført med sig, at antallet af medlemmer er faldet betydeligt.

Efter mere end et års begrænsninger på KFS’ aktiviteter er det ikke overraskende, at antallet af medlemmer er faldet.

Men for KFS er det alvorligt. Allerede fra næste år kan det betyde, at KFS mister en del af den offentlige økonomiske støtte, vi hvert år får via Dansk Ungdom Fællesråd (DUF).

Ja, hvis ikke antallet af KFS-medlemmer under 30 år stiger betydeligt inden januar, står KFS til at miste det, der næsten svarer til årslønnen for en KFS-sekretær. Det er et tab, der vil kunne mærkes.

KFS har brug for flere medlemmer. Men betyder det så, at du skal blive medlem for at redde økonomien? Nej. Støtten er en dejlig og vigtig bivirkning af dit medlemskab. Men det er ikke den vigtigste årsag til, at du skal melde dig ind. Det samme gælder for medlemsfordelene – f.eks. lejrrabatterne og Til Tro-abonnementet. Det er goder, vi giver vores medlemmer, fordi vi er glade for jeres medleven, og gerne vil give jer bedre mulighed for at følge og tage del i KFS’ arbejde. Men det er ikke hovedårsagen til, at du skal melde dig ind.

Hovedårsagen til at være eller blive medlem af KFS er meget kort sagt: KFS’ formål. KFS er sat i verden for at skabe og styrke kristne studenterfællesskaber samt at forkynde evangeliet blandt studerende. Vi vil kende Jesus – og gøre Jesus kendt. Hvis du synes, det er vigtigt, at der findes et kristent arbejde med særligt fokus på studieverdenen og de studerende, så finder du i KFS et fællesskab, der gerne vil arbejde sammen med dig om det formål.

At blive medlem af KFS er en håndgribelig måde at sige til sig selv og andre, at KFS’ formål er værd at støtte op om.

Fra ledere og frivillige i KFS-grupperne og helt til os ansatte på landskontoret, ser vi hvert et medlem som et meget konkret udtryk for opbakning til formålet og arbejdet i KFS. Væl-

ger du at blive medlem, er det også en måde, hvorpå du kan bakke op om det arbejde – og få ejerskab over det.

KFS er noget vi laver sammen, og med dit medlemskab får du også direkte indflydelse på, hvad KFS-arbejdet skal være. Det sker både på den nationale og de lokale generalforsamlinger. Men dit medlemskab giver også indflydelse til KFS. En indflydelse, som KFS kan bruge til at påvirke samfundet gennem for eksempel DUF og i vores dialog med politikerne. De seneste år har KFS særligt brugt denne indflydelse på at kæmpe for åndsfrihed i studieverden.

Selvom indledningen her er økonomisk, så er medlemskabet meget mere end det. I KFS tror og mener vi, at sagen og arbejdet er vigtigere end økonomi – ja, vi tror faktisk på, at selvom KFS godt kan undværes, så er arbejdet altafgørende: at studerende må lære Jesus at kende og gøre ham kendt blandt deres studiekammerater. Det er et formål, du blandt andet kan tage ejerskab over og støtte ved at blive medlem af KFS. Det kan du gøre på KFS’ hjemmeside.

Tak til jer, der allerede støtter op om sagen!

I TIDEN

43

Magasinpost SMP · · ID-nr. 42728 · ·

“”

Der er kun én i Bibelen, der uden at give afkald på sin guddommelige hellighed kunne være nær mennesker uden at tilintetgøre dem, og det er Guds Søn, som vi i Det Nye Testamente lærer at kende i Jesus Kristus.

Christian Rasmussen, i "Kend Jesus! - Men hvad med de andre to?"

Temaartikel side 26

Støt KFS’ arbejde økonomisk Via MobilePay: 700800 Via bankoverførsel: 4597-0004054954 Via kfs.dk – klik på

i toppen af siden

Du kan også blive fastgiver via hjemmesiden Vi indberetter alle gaver til SKAT, hvis vi får dit CPR-nummer

44

Hvad går pengene til? Fx KFS’ arbejde for internationale studerende

KFS har en særlig mulighed for at række evangeliet til internationale studerende og være med til at arbejde aktivt for at nedbryde ensomhed i denne gruppe. Din støtte bidrager blandt andet til, at KFS kan have Lisa Rom Boye ansat som sekretær med særligt fokus på at skabe nye fællesskaber og flere møder mellem KFS’ere og internationale studerende.