Til Tro #3 2017 – Skønhed

3. kvartal · 2017 · Kristeligt Forbund for Studerende · løssalg 50 kr.

Tema:

Skønhed

+

Bibelens smukke mennesker #nofilter – I TIDEN side 20

+

Den største løgn var, at Gud ikke elskede mig – TEMA side 32

+

Svar på tiltale til Ateistisk Selskab – I TIDEN side 36

at kende Jesus at gøre Jesus kendt Dét er pulsslaget, den dobbelte rytme, der banker bag Til Tro, KFS’ studentermagasin.

Kristentro er ikke en idé, en viden eller en samling regelrette sætninger, der læres udenad. Kristentro er et liv. Et nyt – levet, levende – liv. Og netop derfor, fordi troen foldes ud og bliver til lige dér, hvor man er, er det vores stædige ønske at sammensætte et altid livsnært og samfundsrelevant, intellektuelt og personligt studentermagasin.

Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro.

Udgiver: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 9402-0004054954 Abonnement: Det koster 150 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet.

Tilmelding sker via KFS.dk Redaktionen: Redaktionen: Studentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Simon Kammersgaard Lindbjerg (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Lærerstuderende Mikkel Haahr Andersen Stud.scient.soc. Mathilde Mølgaard Stud.mag. i sprogpsykologi Ida Esmarch Pedersen Stud.med. Janus Rønn Lind Stud.mag. i dansk og religion Mathias Anker Kure Lærerstuderende Anja Irene Sønderby Bak Stud.polyt. i Design og Innovation Mathias Lind Neuenschwander Stud.psyk. Amalie Hartvig Munk Designskabelon: Klaus Juul Jensen, Characterise.dk Layout: Henrik Elias Kristensen Henrikelias.dk Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk Annoncer: Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk

2

Indhold

I tiden Tema

04

Fra redaktionen

14

Bøger: Kirke og øvrighed i et pluralistisk samfund

12

Et vidnesbyrd, et venskab, en spirende tro

13

Du skal da med på Discipeltræf 2017!

13

Med Krop og Ånd

23

Studentermission i det Vilde Vesten

26

"Én af de bedste ting, jeg har gjort for mig selv"

27

Danmark har brug for en ny generation i det kristenpædagogiske felt!

Assist: Praktisk arbejde, fælleskab og Guds kærlighed

30

"Kære gym-KFS'er..." Hilsner fra din KFS-volontør

KFS-leder: Det skønne liv

30

Starten er gået på LTC

15

Ufortjent

20

Bibelens smukke mennesker

31

Bøger: Den der finder sin plads tager ikke en andens

Portræt: Margretha Haahr Andersen

36

Svar på tiltale, Ateistisk Selskab

24

Fotos af Kasper Wejse

41

28

Lad verden blomstre

Globalt: Empatimusklen blev større, og kassetænkningen mindre, da Philip rejste til Mellemøsten

32

Den største løgn var, at Gud ikke elskede mig

05

The better story

10

At kigge Gud lidt i kortene

16

Den perfekte krop

22

38

Besal'el - kunsthåndværker efter Guds hjerte

42

43

kfs Nyt

3

Fra redaktionen:

Kære læser, Måske har du KFS løbende i årerne, men hvis det ikke er tilfældet, og KFS er nyt for dig, så vil jeg starte med en introduktion til det magasin, du har i hånden. KFS er en kristen studenterforening, der insisterer på at stille de store spørgsmål om livet og gerne vil samle studerende i fællesskaber, hvor særligt kristen tro får plads og kigges i sømmene.

Til Tro er en af de platforme, hvor det ønske 4 gange årligt bliver udlevet. Velkommen til!

Temaet i denne omgang er skønhed. Et ømtåleligt tema, fordi skønhed er magtfuldt og skaber sociale skel. En professor ved sociologisk institut, Mads Jæger, har forsket i skønhed og konkluderet, at smukke mennesker har flere venner end mindre smukke mennesker, de klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og bliver tillagt positive egenskaber i kraft af deres udseende. Det vækker en harme i mig, fordi det slår til min retfærdighedssans, og fordi jeg erfarer, at der er hold i hans konklusioner.

Men heldigvis tror jeg også, at Mads Jægers forskning belyser en snæver fortolkning af skønhed. Personligt rammes jeg ligeså stærkt af skønhed, når ord er sat helt rigtigt sammen i et kompliment eller et digt, eller når et rynket ansigt vidner om levet liv.

Skønhed rammer mig også, når jeg en sjælden gang oplever absolut stilhed, eller når jeg hører om Jesus og hans smukke og uselviske tilgang til de mennesker, han møder.

Der bliver virkelig sagt mangt og meget om skønhed, og i dette magasin vil en række skribenter forsøge at sige lidt mere. Både om ydre, indre og guddommelig skønhed.

Læs for eksempel med fra side 32, hvor Hertha Johannesen tager os med igennem sin kamp mod skønhedsidealer og en spiseforstyrrelse, men også den langsomme heling fra Gud, som fik lukket ned for hendes selvhad. Læs også med fra side 5, hvor Robert Bladt kommer med sit bud på evangeliets æstetik og den værdi, der er i, at historien om Jesus, der kom til jorden, er smuk.

Der er med andre ord masser af guf at give sig i kast med.

God læselyst!

På vegne af redaktionen Mathilde Mølgaard

4

The better story Af højskoleforstander Robert Bladt, robert@imb.dk

Der er elementer i kristendommen, som ikke egner sig for en forsikringsrapport. Det er ikke et budskab, som alle kan begribe rationelt.

Men måske er det virkelig den bedre historie, som rummer menneskelivet og virkeligheden bedst.

En af de smukkeste film, jeg har set, er Ang Lees Life of Pi fra 2012. Filmen er en fortælling om, hvordan drengen Piscine Molitor Patel (Pi) overlever et skibsforlis og 227 dage i en redningsbåd sammen med en utæmmet, bengalsk tiger.

Denne historie får Pi lejlighed til at fortælle, da han mange år efter forliset opsøges af en forfatter, Yann Martel, der søger inspiration til sin næste roman. Martel har mødt Pis onkel, Mamaji, i Indien, som fortalte ham, at Pi havde en historie, som v ille få ham til at tro på Gud. Hertil svarer Pi: ”As for God, I can only tell you my story. You will decide for yourself what you believe.”

Og så fortæller Pi den på én gang underfulde, smukke og smertelige historie om, hvordan han voksede op i en zoologisk have i Indien, som hans far vælger at flytte til Canada.

Hans familie og alle dyrene går ombord på et japansk fragt-

En af de smukkeste film, jeg har set, er Ang Lees Life of Pi. skib, som under en frygtelig storm synker i Marianergraven.

De eneste, som overlever forliset, er Pi, en zebra med et brækket ben, en orangutang, en hyæne og en bengalsk tiger kaldet Richard Parker. Hyænen slår zebraen ihjel og spiser den. Derefter kommer den op at slås med orangutangen og slår også den ihjel, hvorefter tigeren dræber hyænen. Tilbage i redningsbåden er kun Pi og den bengalske tiger.

TEMA

5

Vi lever i en verden med underfuld skønhed og ubeskrivelig smerte. Og vi er stillet over for to historier om, hvad denne verden er et udtryk for.

Sammen overlever de 227 dage på havet og oplever undervejs naturens enorme skønhed og vildskab og går midlertidigt i land på en flydende, magisk ø med rent drikkevand, kødædende træer og millioner af surikater, inden de når frem til den mexicanske kyst. Her forlader tigeren Pi, inden den udmattede og afkræftede dreng bliver fundet af lokale.

The true story Mens Pi ligger på et sygehus for at genvinde sine kræfter, bliver han opsøgt af to repræsentanter for det japanske forsikringsselskab, hvor det sunkne skib var forsikret. De forsøger at finde frem til årsagen til skibets forlis. Pi fortæller dem sin underfulde historie, men mærker deres skepsis: ”What else do you want from me?”

“A story that won’t make us look like fools.”

“We need a simpler story for our report. One our company can understand. A story we can all believe.”

“So a story without things you have never seen before?”

“That’s right.”

“Without surprises? Without animals or islands?”

“Yes, the truth.”

Pi imødekommer deres ønske og fortæller dem en anden historie, hvor den magiske ø er udeladt, og zebraen, hyænen, orangutangen og tigeren er erstattet af skibskokken, en sømand, hans mor og ham selv. I denne version af historien overlever Pi alene, efter at sømanden har slået kokken og moren ihjel, og Pi har dræbt sømanden.

The preferred story Heri ligger filmens tankevækkende dilemma. Både de japanske forsikringsagenter og forfatteren Martel må vælge, hvil6

TEMA

ken historie de ønsker at tro på. Pi udfordrer Martel til at træffe dette valg: ”I have told you two stories about what happened out on the ocean. Neither explains what caused the capsizing of the ship. And no one can prove which story is true and which is not. In both stories the ship sinks, my family dies, and I suffer.”

“True.”

“So which story do you prefer?”

“The one with the tiger – that is the better story.”

“Thank you. And so it goes with God.” Det dilemma, forfatteren Yann Martel og de to japanske forsikringsrepræsentanter stilles overfor, ligner på mange måder et dilemma vi alle står midt i. Vi lever i en verden med underfuld skønhed og ubeskrivelig smerte. Og vi er stillet over for to historier om, hvad denne verden er et udtryk for.

The wonderful story Den ene historie er underfuld og overjordisk og fortæller os, at vores verden er et resultat af mødet mellem en personlig Guds magtfulde og kreative skabelse og en menneskehed, som skulle vogte Guds skaberværk, men vendte ham ryggen.

Den anden historie er rationel og jordnær og fortæller os, at både skønhed og smerte er vores individuelle oplevelse af tilfældige udslag af en fysisk verdens naturlovsmæssige kæde af årsag og virkning. Ja, vi er selv en del af denne kæde.

Den første historie er den underfulde historie, men også historien, som rummer elementer, der overskrider vores erfaring og fornuft. Det er historien, som får os til at ligne tåber.

Den anden historie er den historie, som egner sig til rapporter, som alle kan forstå og som alle kan tro på.

Anne Kappel, annekappel.dk 7

Men hvilken historie foretrækker du?

The gospel story Det kristne budskab er historien om, at jeg findes, fordi der er en personlig Gud, som har skabt mig, som ”flettede mig sammen i min mors liv,” som der står i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente. Det er historien om, at Gud trods min fjendtlige indstilling over for ham, blev menneske, led og døde for at fjerne hindringen for forsoning mellem Gud og menneskehed. Det er historien om, at Gud Menneskesøn brød dødens magt og derved åbnede døren ud af døden og lidelsen for alle mennesker.

Det er den historie, som i dag fortælles til ethvert desillusioneret menneske, der er gået i stå i at forfatte sin livsfortælling, fordi hun har mistet troen på, at det underfulde findes, at det utrolige sker og at den historie, der får os til at ligne tåber ikke blot er at foretrække, men også er den historie, som rummer sandheden om os og den verden, vi lever i.

The unattractive story Jeg kan ikke bevise for mig selv eller andre, at det kristne budskab er sandt. Men som i oplever jeg, at den rationalistiske historie om verden er utiltrækkende og utilstrækkelig.

Utiltrækkende, fordi jeg føler, den gør livet som menneske klinisk og tomt. Er solsortens sang, et jordbærs sødme eller en rislende bæk blot en tilfældighed og dermed ikke noget, man kan beskrive som smukt, smagfuldt eller idyllisk – altså i absolut forstand og ikke blot som en individuel oplevelse? Er en forelskelse mere end kemi? Er troskab en rosværdig livsindstilling? Er opofrelse en dyd? En verden, hvor man ikke kan hævde den slags, er ikke et sted, hvor jeg ønsker at leve. Det er et utiltrækkende sted. Det er ikke den historie om verden, som jeg ønsker at fordybe mig i.

The inadequate story Men den rationalistiske historie om verden er også utilstrækkelig. Den giver ikke rum for de irrationelle sider ved tilværelsen, som i virkeligheden er noget af det mest grundlæggende ved den. Det er ikke rene, rationelle overvejelser, der får os til at sætte børn i verden og gøre alt, hvad der står i vores magt, for at de må opleve sig elsket og villet. Hvorfor bekymrer vi os for de gamle, de svage, de udsatte, flygtningene og de ensomme? Der er noget i os, som kalder på andet end ligegyldighed. Heldigvis. Hvor kommer denne medmenneskelighed fra, denne drift mod at vi sætter os ud over os selv?

Desværre er den rationalistiske historie også utilstrækkelig af en anden grund. Den formår ikke at rumme menne-

8

TEMA

skets irrationelle ondskab. Lige fra forfærdelige folkedrab og politisk undertrykkelse til det enkelte menneskes misbrug af andre, svigt og foragt.

The better story Som i Life of Pi er historien med tigeren ikke blot den bedste historie. Det er også den historie, som forklarer, hvordan Pi var i stand til at overleve turen over havet. Tigeren Richard Parker holdt ham opmærksom og i live, som Pi udtrykker det i filmen.

Dermed illustrerer filmen også konsekvensen af valget mellem de to alternative historier om Pis rejse fra Marianergraven til den mexicanske kyst i en redningsbåd. De to historier har det til fælles, at skibet synker, Pis familie dør, og Pi må lide.

Sådan er det også for os. Hvad enten vi tror på Gud eller på den rationelle forklaring af tilværelsen, lever vi i en verden med lidelse og tab. Men forskellen på de to historier er, at hvis det kristne budskab om Gud er den sande historie om vores

Det kristne budskab er historien om, at jeg findes, fordi der er en personlig Gud, som har skabt mig, som ”flettede mig sammen i min mors liv”. verden, så kommer vi frem – ligesom Pi kun blev reddet, fordi historien om rejsen over havet med tigeren ombord var den sande.

Det kristne budskab rummer en underfuld skønhed, som giver mig et ophav, en identitet og en mening med livet, som er forankret i Guds skabelse af mig. Det kristne budskab rummer en beskrivelse af Guds kærlige opofrelse for min skyld illustreret i barnet i krybben og manden på korset. Det kristne budskab fortæller, at det, som ingen tidligere har set eller erfaret, og som vi ikke engang tør håbe på, er sket midt i vores verden. En mand har på menneskehedens vegne brudt dødens magt og er stået op fra de døde.

Der er elementer i det kristne budskab, som ikke egner sig for en forsikringsrapport. Det er ikke et budskab, som alle kan begribe rationelt. Men måske er det virkelig den bedre historie, som rummer menneskelivet og virkeligheden bedst.

Måske behøver vi ikke iklæde os rationalismens kyniske skepticisme. Måske er der virkeligt håb om, at vi kommer frem. Måske er der en mand, som er stået op fra de døde.

Måske elsker Gud virkelig verden så højt, at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. ■

KFS for videregående Det tager kun 3 år at få en gymnasial uddannelse, men vi vil så gerne ha’ du bli’r lidt længere. KFS slutter nemlig ikke med studenterhuen – vi er her også for dig i resten af dit studieliv. Ud over de årlige lejre Påskelejr, Assist og Studielivskonference, har KFS en masse aktiviteter for studerende i de større byer. Og du kan være med! Fx …

... i Aarhus

Aarhus KFS er et studenterfællesskab på tværs af uddannelser og kirker. Vi mødes 80-100 studerende hver torsdag i Studenterhuset, Nordre Ringgade 3. Opstartsaften var torsdag d. 7. september, men hele den første måned er der IntroKFS for at byde nye studerende velkommen til byen. Det foregår inden torsdagsmødet.

Se programmet og følg med i hvad der sker af spontane og planlagte begivenheder i facebook-gruppen.

Find Aarhus KFS på facebook, hvor du også finder IntroKFS på: facebook.com/groups/introkfs2017/ Mon der er andre kristne på din uddannelse? Mon de mødes? Kontakt KFS-sekretæren, hvis du vil vide mere om studiestedsgrupperne i Aarhus. Du kan skrive på facebook, maile, ringe eller møde op på Menighedsfakultetet, hvor han har kontorplads og en varm kop kaffe.

… i København

Hvis du er studerende, og har lyst til at være med i et stærkt studenterfællesskab på tværs af studieretninger og kirker, så venter KFS København lige præcis på dig! Vi mødes 25-50 studerende hver mandag – som regel i Fredens Kirkes lokaler på Østerbro.

Følg vores Facebook side, hvor alle aftener postes: facebook.com/kfskbh Se programmet: www.kfskbh.dk Find ud af, om der er en studiestedsgruppe på dit studiested: www.kfskbh.dk/studiestedsgrupper/ Hvis du har spørgsmål, gerne vil vide mere eller har lyst til at starte noget op på dit studie, så ring eller skriv til KFS sekretær Kristian Kappel: kristian@kfs.dk / tlf. 51 92 50 40 / på Facebook – eller kom forbi KFS kontoret på Ryesgade 68.

Vi glæder os til at møde dig.

... i Aalborg

… i Odense

Aalborg KFS består i øjeblikket af nogle få grupper på studiestederne, der mødes for at bede for hinanden, deres studiested og studiekammerater. Men vi drømmer også om meget mere KFS, og derfor glæder vi os over enhver studerende, der vil være med til at kende Jesus og gøre Jesus kendt på studiestederne i vores skønne by!

Hvis du vil høre mere om, hvad der sker på dit studiested – eller hvis du vil være med til at forme fremtiden for KFS i Aalborg – så kontakt KFS-sekretæren!

Ring, mail eller skriv på Facebook.

Følg os på facebook.com/AalborgKFS Velkommen til Aalborg – vi glæder os til at se dig.

Vi mødes hver torsdag i Sankt Hans Kirkes menighedshus klokken 19.30. Gruppen er på cirka 15 og er en hyggelig og overskuelig gruppe, der brænder for at styrke vores forhold til Jesus og forholdet til hinanden.

Vi bestræber os på at lave et program, som er relevant for dig som kristen studerende, men også med et fokus på at du kan tage dine studiekammerater med.

Skriv til den lokale sekretær for at høre mere, og for at høre om der skulle være en studiestedsKFS, hvor du går. Ellers er du også velkommen til bare at dukke op.

Du kan se mere om Odense KFS på vores facebookside: facebook.com/OdenseKFS

9

At kigge Gud lidt i kortene Komplekse sammenhænge kan formuleres i enkle, matematiske formler. Har Gud mon sat et fingeraftryk i denne sirlige systematik?

Af Janus Rønn Lind, stud. med. og bachelor i matematik, januslind@gmail.com

I Auditorium 4 på H. C. Ørsted Instituttet på Københavns Universitet er luften tung. Det er sidst på eftermiddagen, og rundt omkring på gamle slidte sæder sidder vi matematikstuderende til det hidtil mest abstrakte fag på første år af bacheloren i matematik: Algebra 1.

Nogle sidder og tager noter fra de 8 kridtfyldte tavler, men de fleste har givet op. Enkelte sidder og nikker af træthed og en enkelt har friMange af de største og modigt lagt sig mest kendte formler i matematikkens historie har et ned på anden helt simpelt udtryk, men kan række og ser ud til at sove. De bruges til at beskrive verden fleste i rummet helt præcist. synes nok, at tidspunktet, iltniveauet og den tørre algebra ikke er den fedeste kombination, men forelæseren, der, tilsyneladende mod sin egen forventning, er blevet tidligt færdig med dagens pensum, forsøger at vække de studerendes interesse med kommentaren: ”Her til slut er der blevet tid til en lille perspektivering”. Det er faktisk en god ide, for der er i løbet af den sidste times tid ikke blevet refereret til noget som helst, der findes i virkeligheden. Alt har været symboler på tavlen. Men i

10

TEMA

den henseende skuffer perspektiveringen: ”Vi kan perspektivere til quaterniongruppen af orden 8”. Og nej, selvom jeg havde læst matematik i næsten et år, var quaterniongruppen af orden 8 ikke noget, jeg på nogen måde kunne relatere til!

Den skønne matematik Matematikken behøver dog ikke være fuldstændig umulig at forholde sig til. Mange af de største og mest kendte formler i matematikkens historie har et helt simpelt udtryk, men kan bruges til at beskrive verden helt præcist. Så kan man godt få fornemmelse af, at man her har at gøre med noget stort og smukt. Matematikken ser ud til at være et stort system, fuld af sin egen indre skønhed. Der er en enkelthed og lethed over, hvordan ting tilsyneladende falder i hak. Det fremstår næsten som den rene magi: At kunne skrive en formel, der i al sin enkelthed ikke ser ud af meget på papiret, men alligevel rummer utrolige dybder. Det kan give en fornemmelse af, at verden hænger sammen, og at den retter sig efter love, som vi mennesker opdager mere og mere af uden nogensinde at blive færdige.

Men efter et møde med den abstrakte algebra i auditorium 4 er det næsten uundgåeligt at overveje, hvad pointen er med al denne tilsyneladende meningsforladte leg med symboler. For hvad skønt er der ved at definere et sæt matematiske regler og så flytte rundt på nogle symboler på en tavle? Og som kristen matematiker melder der sig selvfølgelig også en anden tanke: Gud må være der et sted i alle formlerne – alt virker overmåde intelligent konstrueret; har Gud mon sat et fingeraftryk i denne sirlige systematik?

Matematikken siger ingenting En af renæssancen store naturvidenskabsmænd, Galileo Galilei, skulle efter sigende have sagt: ”Matematik er det sprog, som Gud skabte universet med.” Det var han ikke ene

om at mene, og matematikken er ligefrem blevet fremhævet som et bevis på at Gud findes, for når nu verden hænger så logisk sammen, så må der være et intelligent væsen bag – en stor matematiker. Tanken er tillokkende, for jeg synes jo rent faktisk, at matematik kan være smukt og fascinerende, og desuden tror jeg på, at Gud har skabt verden. Han har skabt den med en slående orden og regelmæssighed, og det er tilsyneladende kun os mennesker, skabt i Guds billede, der er blevet udstyret med en hjerne, der kan tænke lidt dybere i den retning.

Men noget tvingende bevis er det ikke, for det viser sig, at det ikke vrimler med kristne på matematikstudiet. Der fin-

Da fremstår både matematikken og den verden, den kan beskrive, som smuk arkitektur, og man fornemmer, at vi som mennesker er velsignet med muligheden for at kunne kigge Gud lidt i kortene. des forskning i, hvordan vi mennesker lærer matematik allerede fra, vi er spædbørn, og rent evolutionært er der mange argumenter for, hvorfor mennesker skulle have udviklet en hjerne, der er toptunet til matematik, helt uden Guds indblanden. Når det kommer til stykket, er matematikken i sig selv ikke et bevis for noget som helst i retning af Gud. Hverken for eller imod. Matematikken alene siger ingenting om verden eller Gud. Det er først, når vi kobler matematikken med fænomener, vi har observeret i verden, at vi kan bruge den til at sige noget fornuftigt om tingenes sammenhæng.

Et ordnet skaberværk På en måde minder opgaven med at skrive denne artikel om matematikkens skønhed lidt om forelæserens, da han stod i auditorium 4 og prøvede at formidle algebraens fortræffelig-

heder. Hvis jeg skulle følge hans eksempel, ville denne artikel være fyldt med formler, som for eksempel: eix = cos(x) + i sin (x) Eller endnu smukkere, hvis vi sætter x = π: eiπ + 1 = 0 Der er mange gode grunde til, at denne formel i al sin teoretiske kompleksitet og visuelle enkelthed er smuk. Den blev formuleret i en udelukkende abstrakt sammenhæng, men så meget desto større er fascinationen, når man finder ud af, at den dukker op overalt i beskrivelsen af fysiske fænomener i verden. På samme måde måtte jeg flere år efter algebraforelæsningen, hvor der sidst på eftermiddagen blev talt om quaterniongruppen, indrømme, at ”perspektiveringen” alligevel skulle blive en kilde til fascination. Denne underlige matematiske struktur blev opfundet – eller opdaget – i 1800-tallet, og mere end hundrede år senere viste det sig, at den kunne anvendes i moderne partikelfysik, i programmering af computergrafik og i mange andre sammenhænge. Matematikhistorien er fuld af eksempler på, at man i første omgang har formuleret matematik, udelukkende fordi man kunne udlede det teoretisk, og så har teorien sidenhen vist sig at kunne beskrive verden. Det er da næsten til at tabe pusten af! Da fremstår både matematikken og den verden, den kan beskrive, som smuk arkitektur, og man fornemmer, at vi som mennesker er velsignet med muligheden for at kunne kigge Gud lidt i kortene.

Måske kan man alligevel sige, at Gud har skabt verden med matematikkens sprog. Eller at Gud har udstyret os med evnen til at formulere et matematisk sprog, der kan beskrive verden. Vi kan i hvert tilfælde gå på opdagelse i matematikken og få en fornemmelse af, hvor vildt Guds skaberværk er.■ TEMA

11

Et vidnesbyrd, et venskab, en spirende tro Menneskefrygten kan være uoverstigelig stor. Men selv et lille vidnesbyrd kan starte en spirende interesse for kristendom og tro.

Af SKL

Christina Damsgaard og Mette Riis Jensen mødte hinanden for første gang i efteråret ’14, da de startede på hold sammen på ergoterapeutuddannelsen i Odense.

Til et introforløb på studiet skulle de overfor klassen fortælle noget, de synes var vigtigt om dem selv. Her fortalte Christina, at hun var kristen.

Måske var det bare almen højlighed, måske var det fordi de begge var nye i byen og åbne for at lære nye mennesker at kende, men Mette spurgte interesseret ind til dette – og andre ting – for at lære Christina bedre at kende.

Samtaler om tro Efter et års tid begyndte Christina og Mette at snakke mere åbent om tro. Dette var for Christina en naturlig udvikling af deres venskab: ”Da vi begyndte at bruge mere tid sammen, fik jeg behov for at kunne tale ærligt ind i vores relation, og det indebar at snakke om mit forhold til Gud. Det var en forudsætning for, at vi kunne lære hinanden dybere at kende.”

Mette var ikke selv troende, men kom fra en kulturkristen familie. Kristendom var for hende vigtigt, men dog ikke meget mere end gode værdier og en livsfilosofi. Denne forståelse viste sig at være en hindring for hende i forståelsen af Christinas vidnesbyrd om evangeliet.

Christina fortæller: ”Jeg kan huske en gang, hvor jeg prøvede at forklare evangeliet for hende; hvad det betød for mig og alle mennesker, at Jesus var død på korset. Budskabet gik slet ikke ind. Hun hørte stadig kun det med kærlighed og gode værdier.”

Med i kirke Der gik halvandet år, før Christina første gang spurgte Mette, om hun ville prøve at tage med i kirke.

Til første gudstjeneste syntes Mette, at det var godt og spændende. Hun fik en følelse af at kunne se kristendommen i et tydeligere lys: ”Lige pludselig forstod jeg, at der var en anden måde at være kristen på end kulturkristen; at det med Gud og Jesus var mere end bare historie og værdier,” fortæller hun.

12

KFS - NYT

Mette kom igen søndagen efter, og på vej ud af kirken hilste præsten på hende og inviterede hende til Alpha-kursus. Hun endte med at takke ja til invitationen, for som hun selv siger det: ”Jeg oplevede, at alle de mange gode ting, der var sket i mit liv, efter at jeg var flyttet til Odense ikke bare kunne være en tilfældighed, men at det måtte være Gud, der havde ændret mit liv.”

Fællesskabet bærer med Lidt senere startede Mette også i Odense KFS. Kirken, KFS og Alpha var for Mette et møde med en helt ny type fællesskab.

Det kristne fællesskab gjorde det dog utroligt let for Christina at invitere Mette med. Der var nok, der gerne ville snakke og lære hende at kende, og hun fik hurtigt nye venner der. Ovenpå denne oplevelse reflekterer Christina: ”Jeg skulle ikke kunne eller være det hele. Jeg har virkelig mødt mange mennesker med åbne arme og hjerter at trække på i det kristne fællesskab.”

Læs hele artiklen på kfs.dk og få Christina og Mettes gode råd til at snakke om tro på studiet.

Med Krop og Ånd

Du skal da med på Discipeltræf 2017!

KFS afholder igen i Discipeltræf i efterårsferien, d. 14.-18. oktober.

Temaet er ”Trosvandrere – Til enhver tid” og DU er inviteret.

Af SKL

Kom med, når Discipeltræf 2017 løber af stablen i Skanderborg d. 14.-18. oktober.

Igen i år vil der nemlig være hundredevis af gymnasiaster, der samles fra alle hjørnerne af landet for at være sammen om bibelundervisning, lovsang og ikke mindst det store kristne fællesskab.

Trosvandrere – Til enhver tid Temaet for DT17 er ”Trosvandrere – Til enhver tid” og til hvert møde tages der udgangspunkt i en bibelsk person, som gøres genkendelig i gymnasielivet anno 2017.

Komitéen skriver om temaet, at ”en trosvandrer er én, som vandrer med Gud i livet. Det er også væsentligt, at vandre sammen, så man kan lære af hinanden, hjælpe hinanden og spejle sig i hinanden.”

Hvem kommer?

Bibeltimerne står LTC-forstander Jakob Højlund for, mens der er aftenmøder ved nordmand Margunn Dahle, lektor i kommunikation og livssyn, Sune Skarsholm, præst i Løsning og Korning kirker, Erik Kloster, kollegieleder på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing samt Kristoffer Enevoldsen, som er teologistuderende på Dansk Bibel-Institut i København.

Herudover er der en lang række af interessante seminarer, du kan vælge i mellem. Se dig omkring på hjemmesiden på www.discipeltraef.dk Oplev det specielle lejrfællesskab og hiv KFS-gruppen, din nysgerrige klassekammerat eller efterskolekammeraterne med til Skanderborg d. 14.-18. oktober.

Den 20. - 22. oktober inviterer KFS, Kristeligt Forbund for Studerende, til Studielivskonference på LTC i Vejle. Visionen er at sætte studieliv på dagsordenen hos kristne studerende.

Af Kristian Kappel

Sidste weekend i uge 42 løber KFS’ studielivskonference af stablen. Konferencen er for videregående studerende fra hele landet, og den handler om, hvordan studerende kan engagere sig med sin kristne tro på sit studiested.

Temaet er i år ”Med Krop og Ånd”. Et tema vi har valgt, fordi vi oplever, at der hos mange studerende er en længsel efter et større fokus på kristen praksis. Vi er i KFS rigtig gode til at bruge vores hoved, til at arbejde med trosforsvar og til at tænke i dybden over vores tro.

Det er godt og vigtigt – ikke mindst i en studenterbevægelse. Men vi har også brug for en praksis, både alene, i fællesskabet og på vores studie. Vi har brug for at få kroppen og ånden med, og brug for at blive fortrolige med vores erfaring af Gud, så vi bedre kan leve i relationen til ham. Derfor er det vores fokus på studielivskonferencen i år.

På talerlisten er blandt andet Kristian Ditlev Jensen – forfatter og debattør – som holder oplæg under overskriften ”Da praksis blev suspekt”. Vi har inviteret ham, fordi vi også gerne vil forstå, hvorfor det at have en tros-praksis er så utrolig privat i en dansk kontekst.

Lørdag kommer Thomas Frovin som arbejder for Aeropagos og underviser over temaet ”afsuspektisering (og de 7 åndelige veje)”. Aeropagos er en af de organisationer, som har stor erfaring i at arbejde med kristen praksis, og Thomas kender i øvrigt KFS – og KFS konteksten – rigtig godt. Vi slutter med en gudstjeneste søndag, hvor vi fokuserer på en af de mest intense og mystiske kristne praksisser – Nadveren.

Derudover byder Studielivskonferencen selvfølgelig på alt muligt andet godt – herunder fællesskab på tværs af landet og på tværs af kirker og studieretninger.

Læs mere, og tilmeld dig på kfs.dk/studieliv (OBS! Der er kun 40 pladser, så vent ikke for længe)

KFS - NYT

13

Bøger:

Kirke og øvrighed i et pluralistisk samfund af Jeppe Bach Nikolajsen (red.)

Kolon (Lohse), 2017 192 sider Vejl. pris 199,95 kr.

Af Mathias Anker Kure, bachelor i dansk/religionsvidenskab, kureanker@gmail.com Aktuel teologi. Ni artikler om Martin Luthers regimentelære udgør et foreløbigt højdepunkt på Lohses reformations-program.

Fremadskuende frem for alt Det er blevet Luther-år. En oplagt faldgruppe for udgivelser, der foranlediges direkte af 500 års-jubilæet, er selvfølgelig, at de kun kigger bagud: Hvad mente Luther mon?

Præcis dette scenarie har Jeppe Bach Nikolajsen, lektor og forskningsleder ved Menighedsfakultetet, ønsket at undgå med antologien Kirke og øvrighed i et pluralistisk samfund: ”Bogen udgives, fordi der eksisterer et stort behov for at gennemtænke forholdet mellem kirke, øvrighed og samfund.” Bogen kommer altså ikke kun, fordi det er interessant at se på, hvordan Luther skrev idéen – læren – om de to regimenter frem, og, ikke mindst, hvordan den siden er blevet forstået. I stedet er det regimentelærens anvendelighed, dens ”potentialer”, der er i forgrunden.

Både kritisk og loyal Læg i øvrigt mærke til Nikolajsens ordvalg. Det er brug for at gennemtænke forholdet mellem kirke og samfund. Ikke gentænke. Redaktørens position – og med ham de fleste af bogens øvrige bidragsydere – er nemlig, at en skelnen mellem Guds virke i det åndelige og det verdslige, som ligger i Luthers såkaldte lære, kan være frugtbar også i dag.

Andre er mere forbeholdende. Mest tydeligt Andreas Østerlund Nielsen, hvis artikel indleder det første af tre hovedafsnit – regimentelæren i ”kritisk”, ”systematisk” og ”nutidigt” perspektiv.

Det er lidt svært at afgøre, hvornår indvendingerne, som hentes i nyere amerikansk teologi, refereres og forklares, og hvornår de bifaldes af Nielsen. Konklusionen er dog tydelig: Regimen14

I TIDEN

telæren repræsenterer en ”fejlagtig dualisme” og ”må forlades som uholdbar.”

Det er en styrke, at antologien giver plads både til loyale og kritiske fremstilling.

Udeladt perspektiv Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at den konkrete lutherske kirkedannelse, der fandt sted oven på reformationen, forbigås totalt.

Selvfølgelig lugter spørgsmålet af årstal, konger og fyrster og ville måske nok have passet bedre i antologien National kristendom til debat, der kom for et par år siden (ligeledes med Nikolajsen som redaktør). Men hvorfor ikke hér, hvor udgangspunktet er et specifikt luthersk anliggende?

Særligt i forlængelse af Asger Chr. Højlunds artikel ”Opgøret med den magtfulde kirke” virker det som et påtrængende – men altså også udeladt – perspektiv. Højlund anser det for en fejllæsning af Luther, hvis man forstår læren om regimenterne derhen, at kirken ikke skal engagere sig i verden. Tværtom. Kirken er og vil altid være i verden, hedder det. Men det er også en kirke, siger Højlund at Luther siger, der skal leve af ordet om Kristus og være i tjeneste for ham ”uden magt i verden”. Men hvordan flugter det med, at de lutherske kirker, der voksede frem, netop fik meget magt i verden? Er det alene et spørgsmål om at skille idé og virkning fra hinanden?

At denne sag forbigås, ændrer ikke på det overordnede indtryk. Kirke og øvrighed er et flot eksempel på, at teologi kan bedrives lige præcis så nysgerrigt, at gamle spørgsmål – og svar – viser sig også at have relevans i dag. Artiklerne er skrevet i et tilgængeligt sprog, og selvom forfatternes teologiske fagfæller afgjort vil læse med, henvender bogen sig også til alle andre, der kerer sig om forholdet verden/kirke.

Jeppe Bach Nikolajsen er desuden aktuel med bogen Kirkens rolle i et pluralistisk samfund.

Ufortjent Af Sebastian Olesen, Stud. Interkulturel pædagogik og arabisk, sebastian_olesen@hotmail.com

For lidt over tre år siden flyttede jeg til Vollsmose for at læse på SDU i Odense. Et år senere – i juni 2015 – læste jeg i nyhederne, at en masse unge drenge netop havde kastet sten og molotovcocktails efter politiet nogle få hundrede meter fra vores lejlighed.

Straks kom der en naturlig og forventelig bølge af vrede fra mennesker på de sociale medier mod disse unge.

Hvordan kan nogen handle så hensynsløst og egoistisk!?

Der er noget galt Mennesket er skabt, elsket og ønsket af Gud. Det er vores identitet. Intet kan rokke ved det! Samtidig er der noget galt med os mennesker. Vi ser det for eksempel hos Vollsmose-drengene, men vi ser det også i vores eget liv.

Vi mærker trangen, til at fremstille os selv bedre end vi er – og gerne bare lidt bedre end de andre. Vi retfærdiggør, at vi ikke giver flere penge til nødlidende. Vi har lyst til sex med mennesker, vi ikke er gift med, og vi ser porno. Vi bagtaler mennesker og taler grimt om andre for at stille os selv i et bedre lys.

Vi respekterer ikke vores forældre, taler nedladende til dem og pudser så vores glorier, når vi giver dem en gave til mors eller fars dag. Vi stjæler og streamer film fra nettet, som vi ikke har betalt for og giver dermed ikke producenten penge for det arbejde, der er blevet lavet. Vi behandler altså ikke andre, som vi ønsker, de skal behandle os, og vi retfærdiggør vores egoisme. Og sådan kunne vi fortsætte. Ingen af os kan gå fri! Og det gør Gud vred.

Frihed og håb Men Gud sendte Jesus – ikke bare som et

godt eksempel – men som Guds genoprettelsesplan for dig og mig. Jesus levede et liv i 100 % næstekærlighed. Prøv at læse i evangelierne i Det Nye Testamente. Det er vildt at læse om den visdom og kærlighed, der prægede Jesu liv. Men hans liv sluttede pludseligt med en brutal død på et kors. Havde han fortjent det? Nej! Men han valgte at dø for at tage straffen for det du, jeg og Vollsmose-drengene har fortjent.

Hvis du vil pakke din selvretfærdighed væk, give Gud ret i sin dom over dig og vælge at stole på Jesus som din eneste mulighed for tilgivelse, har du i samme sekund den tilgivelse. Jesus har sat mig fri! Gud dømmer mig ikke for det, jeg har gjort forkert. Nej, nu står han ved siden af mig og kæmper sammen med mig for et mere næstekærligt liv.

Forvandlingen Med det samme jeg dengang hørte om Vollsmose-drengene, mærkede jeg en dyb kærlighed til dem. Ikke en kærlighed der udsprang af mit egoistiske hjerte, men en kærlighed fra Gud. Jeg bad med længsel til Gud om at få lov til at møde dem og gøre en forskel for dem. Og en dag mødte jeg dem. Jeg inviterede dem hjem. Vi spillede spil sammen, spiste sammen, rappede sammen og jeg fortalte dem om den Jesus, som har elsket os så højt. De havde ikke gjort sig fortjent til noget fra mig. Men jeg vidste, at jeg måtte elske dem. Der var nemlig én, der havde elsket mig, selv om han havde set alt, hvad mit egoistiske hjerte var lavet af. Jesus elskede mig – ufortjent!

Gud gav os det bedste, han har – Jesus! Når vi forstår, hvor ufortjent det er, fyldes vi med taknemlighed, og vi får Guds Ånd, som brænder i os med en ufortjent kærlighed til andre mennesker.

I TIDEN

15

Den perfekte krop Idealet for skønhed har nået absurde og forvrængede højder. Hør en psykolog udfolde problematikken og – ikke mindst – give konkrete råd til at indse, at skønhed er mere end en perfekt krop.

Af Camilla Løndorf Rosenkrands, Cand. Psych. camillarosenkrands@gmail.com

For nyligt fandt jeg et 6 år gammelt bikinibillede af mig selv, og jeg tænkte: ”Hey, jeg ser da meget flot ud på det billede.

Tænk, at jeg ikke kunne se det dengang, det blev taget”. Dengang tænkte jeg, at min mave godt kunne trænge til at se lidt pænere ud, og at kroppen ikke helt harmonerede, men da jeg nu flere år senere kiggede på billedet, så smilede en virkelig flot pige tilbage. Men hvorfor skulle der gå så mange år, før jeg kunne se det?

De fleste af os higer efter skønhed, vi ønsker at være perfekte, attraktive og smukke. Vi ser ikke, eller ved ikke, at vi hver især er skabt efter Guds billede, så vi bærer Guds skønhed i os. Men med syndefaldet blev vores syn sløret, så vi ikke ser os selv med Guds perspektiv. Dermed blev skønhed forbundet med smerte, fordi vi nu bedømmer os selv ud 16

TEMA

fra verdens målestok. En verden, som er uperfekt og derfor stiller utroligt høje og urealistiske idealer op som målestok. I dette samfund er vi omgivet af billeder af velklædte, velplejede, veltrimmede kroppe, der er renset for alle synlige fejl og mangler. For mange mennesker er disse reklamebilleder med til at skabe et ideal om den perfekte krop, som der stræbes efter at opnå, og som for mange også leder til utilfredshed og skam.

Det perfekte er det nye normal Denne stræben efter den perfekte krop begrænses ikke kun til kroppen, men indtager også andre områder af vores liv herunder uddannelse, job og parforhold. Livet bliver efterhånden en form for eksamen med stigende krav, hvor flere

ønsker at iscenesætte sig selv. Hvem har lyst til at blive nr. 2, når man kan blive nr. 1? Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning peger på, at det er som om, at det perfekte er blevet det nye normale. Tidligere stræbte vi efter det perfekte, men nu opfatter mange unge, det perfekte, som noget vi reelt kan nå. Hvis ikke det er perfekt, er det unormalt.

Vi modellerer vores kroppe Når vi tillægger kroppen og udseendet sådan en stor magt, kan det handle om, at kropsidealerne i dette samfund er blevet ekstreme, og at mulighederne for at ændre kroppen tilsvarende er blevet mere radikale. Kroppen er ikke længere noget, man blot er født med, men noget som man i stigende grad oplever sig som medskaber af, og som man sætter sit eget personlige aftryk på. Kroppen kan formes og modelleres på forskellige måder, og særligt i denne tid ser vi et stort fokus på at genskabe og forbedre kroppen gennem træning og plastikkirurgi.

Når vi nu netop får disse muligheder for at kunne ændre vores krop, bliver det også os selv, som bærer ansvaret for at nærme os idealbillederne. Det bliver således et spørgsmål om ihærdighed og indsats for at opnå det perfekte udseende. Det vil siger, at hvis jeg ikke lever op til disse idealbilleder, hvis jeg har for meget hvalpefedt, ikke markante muskler eller for uren hud, så kan jeg let rammes af skyldfølelse og selvbebrejdelse.

Urealistiske kroppe Vores syn på kroppen bliver især præget af reklamer, film og sociale medier, som let kan lede til sammenligninger.

Samtidigt er pornografien også blevet en stor medskaber af et forvrænget kropsideal. Oftest fremstilles både kvinder og mænds kroppe ensidigt, og skaber et forkert billede af virkeligheden, som kommer til at præge den måde, vi betragter

hinanden. Det kan fx medvirke til, at gøre det svært at forelske sig i en anden person, og at være tilfreds både med sig selv og sin kæreste.

Skammen over at være almindelig En rapport fra Center for Ungdomsforskning (2011) har undersøgt unges mistrivsel og trivsel over de sidste 20 år. Her påpeges, at det kan være svært at vokse op i dette samfund.

Rapporten viser, at hver tiende ung føler sig utilfreds med sin krop. Mange er så kede af deres krop, at de ikke bryder sig om at gå i bad foran andre eller være på stranden i badetøj. Samtidigt med at der er kommet mere nøgenhed i det offentlige rum i form af fx reklamer, så er der kommet mere blufærdig-

Når vi tillægger kroppen og udseendet sådan en stor magt, kan det handle om, at kropsidealerne i dette samfund er blevet ekstreme, og at mulighederne for at ændre kroppen tilsvarende er blevet mere radikale. hed ind i det private rum. Det kan være svært, at vise sin krop frem, hvis man føler, den skal ligne idealet.

Rapporten viser også, at mange unge vender problemerne indad og retter mistrivslen mod sig selv frem for at kommunikere den klart og tydeligt ud til omverdenen. Midt i det stærke pres for at være ekstraordinær eller perfekt, er der for mange knyttet en skam til det at være almindelig, pointerer professor Per Einar Binder ved universitet i Bergen.

Skammen knytter sig til det uperfekte og handler i høj grad om det, vi holder for os selv, dét vi ikke deler. Skam giver os en følelse eller overbevisning af at være forkert eller defekt som menneske. I skammen ligger følelsen af ikke at blive TEMA

17

accepteret, mødt eller at få anerkendt sine følelser. Derfor kan vi også komme af med skammen, hvis vi bliver mødt med kærlig accept både af andre – men også af os selv.

Du er værdifuld Kristendommen lærer os noget helt særligt om os som mennesker, som har betydning for vores opfattelse af os selv. I bibelen kan vi læse, at hvert enkelt menneske har værdi. Ikke fordi du gør noget, eller fordi du er nogen bestemt, men fordi Gud havde øje for lige præcis dig og ville, at lige præcis du skulle komme til verden. Du har værdi, fordi han skabte dig.

Han kendte dig, før du blev født (Salmernes bog, salme 139, 13-16).

Gud skabte dig i sit billede, og du bærer derfor Guds skønhed i dig. Bibelen giver en forklaring på, hvorfor det nogle gange kan være svært at se, at vi har værdi. Dette ses ved Adam og Evas ulydighed mod Gud, som fik konsekvenser for alle deres efterkommere. Det vil sige, at hele menneskeheden nu grundlæggende er præget af synden, og synden præger vores syn på os selv. Smerte, død og nederlag er blevet en del af det at leve som menneske. Vi ser derfor ikke os selv med Guds perspektiv, og derfor har vi svært ved at forstå vores værdi, og kommer i stedet til at se på vores fejl og mangler.

Ord kan bygge op og rive ned Gud ønsker, at vi skal leve i frihed. Denne frihed indebærer også, at han ønsker, at vi skal elske os selv. Det er en del af hans bud – elsk din næste som dig selv. Nogle gange kan man komme til at sige negative ting om sig selv, som ”Åh, jeg ligner lort i dag!”. Disse ting ville de fleste nok aldrig sige til deres venner, men alligevel er det ord, man siger til sig selv. Ord skaber ”virkelighed”. Jeg lavede engang en aftale med mig selv om, at selvom jeg følte mig dårlig tilpas med mig selv, grim eller lignende, så måtte jeg ikke sige det højt. Det kunne godt være, at tankerne opstod, men jeg ville ikke bekræfte dem ved at sige dem højt. Hvis vi hører negative udsagn om os selv tilstrækkeligt mange gange, så vil vi begynde at tro på det og reagere derefter.

Tanker er ikke virkelighed Det gamle bikinibillede ligger nu i mit album og minder mig om, at mit perspektiv nogle gange kan være sløret, så jeg ikke ser sandheden om, hvem jeg er.

Når vi har levet hele vores liv i et konstant bombardement af perfekte kroppe og med følelsen af at skulle være unik, kan det være rigtig svært at se, hvordan vi skal hoppe af toget. Men vi har brug for at se os selv med Guds perspektiv, og møde os selv med kærlighed og accept. En start kan være,

18

TEMA

at du bliver bevidst om at adskille tanker og virkelighed. Tanker er blot tanker, tanker er ikke virkelighed. Du kan prøve at blive bevidst om dine negative tanker om dig selv, og så beslutte dig for at skifte dem ud med positive tanker om dig selv, der øger dit selvværd. Overvej om tanken er sandhed eller en formodning (tanke). Her følger nogle øvelser, som kan være en hjælp. Husk at have tålmodighed, det er en proces. Gamle tanker og vaner kan dukke op igen, fordi de har

Vi ser derfor ikke os selv med Guds perspektiv, og derfor har vi svært ved at forstå vores værdi, og kommer i stedet til at se på vores fejl og mangler. groet i mange år, og derfor kan det tage noget tid at udrydde dem.

– Du kan skrive 3 positive sætninger ned om dig selv, fx ”jeg er en god ven”/ ”jeg har en lækker krop”. Læs dem højt for dig selv hver dag, også selvom du ikke tror på tanken endnu.

Sætningerne skal være troværdige og sande for dig, for at du kan tro på dem.

– Stil dig foran et spejl og sig hej til de forskellige dele af din krop. Du klapper eller banker blidt på de forskellige dele af kroppen, og siger hej til dem højt for dig selv. Det kan virke meget udfordrende og komisk i starten, men selv om man ikke mener det de første 50 gange, så har det alligevel en positiv effekt.

– Øv dig i ikke at sammenligne dig selv med andre. Mind dig selv om, at de billeder, du ser af fx fotomodeller, er redigerede. Ikke engang modeller har perfekte kroppe.

– Forsøg at begrænse brugen af de sociale medier og ryd op i dit nyhedsfeed, så du sorterer brugere fra, der påvirker dit selvværd i negativ retning. På den måde undgår du at blive bombarderet med historier om lykke og opnåelser. De sociale medier viser ikke det sande billede af virkeligheden, og folk kan nemmere fremstille sig selv pletfri og i evigt solskin.

– Bliv mere naturlig med din krop. Tag et smut i svømmehallen, og betragt alle de nøgne normale mennesker med naturlige kroppe.

– Gør noget godt for dig selv. Vis dig selv, at du er værd at være god ved. Køb fx noget godt til dig selv, eller gør noget du holder af.■

Gud ønsker, at vi skal leve i frihed.

Denne frihed indebÌrer ogsü, at han ønsker, at vi skal elske os selv.

19

Bibelens smukke mennesker De bibelske forfattere holder sig ikke tilbage med eksplicitte beskrivelser af hvor smukke, forskellige mennesker har været. Til Tro har samlet en håndfuld af dem her.

Shulamit

Af redaktionen

Vi møder Shulamit i Højsangen. Hun er den ene af to hovedpersoner, som bliver beskrevet i det intense kærlighedsdigt. “Min elskede er min, og jeg er hans” lyder som et slags omkvæd blandt de inderlige serenader, Højsangen består af. Læs for eksempel kapitel 4, hvor Shulamits skønne krop bliver beskrevet detaljeret og malerisk.

David

I Første Samuelsbog bliver vi introduceret for en rødmosset dreng med kønne øjne, som ser godt ud. Hans navn er David, og han bliver salvet til konge af Israel. David voksede op til at blive en mand af Gud, som kom til at gøre mange store ting. Når man taler om David og skønhed, er det svært at komme udenom hans store bommert med den smukke Batseba, som han får øje på, mens hun er i bad. Det udvikler sig til en uhæderlig affære med både utroskab og mord. Læs om den i Anden Samuelsbog kapitel 11.

Samson

Og det her med, at menneskers skønhed indimellem udvikler sig til uheldige episoder, får vi et andet eksempel på hos den mægtige Samson, som Gud har velsignet med en overvældende styrke, der er forbundet med hans imponerende hårpragt. Han bliver forelsket i Dalila, som gentagende gange forfører ham med urene motiver. Hun lokker ham til at afsløre koblingen mellem hans styrke og hans lange hår, og på et tidspunkt luller hun ham i søvn for derefter at klippe håret af ham. Det ender i lidt af et blodbad, som du kan læse om i Dommerbogen kapitel 16.

Josef

En sjælden gang formår en mand dog at holde sig i skindet, selvom en smuk kvinde prøver at forføre ham.

Det drejer sig om Josef, som vi blandt andet kan læse om i Første Mosebog kapitel 39. Da en anden mands hustru, for hvem ved hvilken gang, prøver at lokke ham i seng med hende, løber han ganske enkelt sin vej.

Måske et princip vi kan lære noget af? Hvis vi ender i en situation, der er så fristende, at det virker umuligt at sige nej, er “en Josef” måske den bedste løsning.

Jesus

Selvom skønhed er så dejlig og vigtig en ting, at vi har afsat et helt Til Tro-nummer til at afdække det, er dét at se godt ud ikke den kardinaldyd, vi kan have tendens til at gøre det til. Han bliver tit portrætteret som en smuk, hvid mand med langt, glat hår og velfriseret skæg, men kan vi have god grund til at tro, at Jesus ikke nødvendigvis var smuk i klassisk forstand. I én af Bibelens mest kendte profetier, som står i Esajas’ bog kapitel 53, kaldes Jesus “en lidelsernes mand”, “én man skjuler sit ansigt for”. Vers 2 lyder faktisk: “Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet”.

Og det er hér, vi vil lade kavalkaden af unge, smukke mennesker slutte. Ved den mest perfekte mand, der nogensinde har levet, som på trods af et muligt usmukt udseende levede et perfekt liv, der på så mange andre måder var helt igennem smukt.

Støt KFS, tag på ferie i Sverige!

Hyggeligt gammelt stuehus udlejes til jer, der kunne tænke jer at tage på ferie i Sverige. Huset er beboeligt hele året og har plads til max seks personer (to soveværelser).

I det gamle køkken er brændekomfur og bageovn beva rede. Køkkenet har også moderne faciliteter som el-komfur, køleskab, mikro og vandkoger. Medbring sengelinned og håndklæder.

Pris: 2500 danske kroner pr uge eller 400 kr pr døgn. Disse penge går direkte til KFS.

LEV LIVET som Gud har givet dig line anthony reckweg

Jesus var single

Vi bor 45 km fra Helsingborg ude på landet og har fritidslandbrug med køer og kalve. Dejlig natur med skov og mark lige uden for døren. Der går bus (nr 10 mod Markaryd) fra Helsingborg. Vi kan evt. hente i Ljungaskog, ca 2,5 km herfra.

Kontakt: Bente og Christer Unosson Ramnekärr 111 28691 Örkelljunga.

Tlf. 0046-435-53490 eller 0046-734-355033 ramnekarr@crossnet.se

192 sider 199,95 kr.

En bog om at være single og kristen Kristendom og familieværdier bliver ofte knyttet tæt sammen. Men sådan er virkeligheden ikke altid. I Danmark bliver der flere og flere singler, og det er også tilfældet blandt kristne.

Som baggrund for bogen har Line Anthony Reckweg interviewet seks personer i forskellige aldre, som fortæller om deres erfaringer med livet som single.

»Reckweg tør italesætte nogle af de tabuer, som den kristne single kan møde, og hun griber om dem på en fin og kærlig måde. Dette gør hun bl.a. ved at inddrage forskellige mennesker, der hver især oplever singlelivets mange facetter.« (Til Tro) Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · 75 93 44 55 · info@lohse.dk

lohse.dk

TID TIL FORDYBELSE

DK-3400 Hillerød | tlf.: 4826 0766 | lmh@lmh.dk

luthersk missions højskole

Find os på lmh.dk eller på

Portræt Margretha Haahr Andersen 27 år PBA studerende i Smykker, Teknologi og Business Stifter af “Margretha - Argentum” Instagram: @margretha_argentum Gift med Mikkel Bor i København

Hvorfor har du valgt at arbejde med smykker?

Da jeg for nogle år siden ville lave et studieomvalg, var jeg på udkig efter noget, der havde et konkret håndværk. Grunden var et voksende ønske om at skabe og helt ærligt: Det var bare mine personlige ambitioner, der drev mig. Det kunne i princippet have været hvilket som helst håndværk, men jeg har en veninde, som læste på Smykke-linjen på Københavns Er-hvervsakademi (KEA), og det vakte min nysgerrighed. Jeg var så heldig at blive optaget i sommeren 2015. Så at jeg nu arbejder med smykker, virker ret tilfældigt, men jeg føler mig enormt privilegeret.

Studiet har fokus på brugerbaseret design, hvor vi tænker en “bærer” af smykkerne ind, når vi designer, producerer og sælger kollektioner. Vi arbejder med 3D-filer og -print, og samarbejder med store og små virksom-heder.

Har du gjort dig nogle tanker om at være kristen og arbejde med skønhed?

Når jeg tænker på skønhed, er det først og fremmest i en positiv kontekst, og det synes jeg også, det skal være. Når jeg har siddet mange timer på værkstedet og arbejdet med fx en ring, der går fra at have den smukkeste sølv-metalglans, til at blive grå og sortplettet under en lod-ning, og senere blive mat-hvid pga. afsyringen, for derefter at blive ridset i finere og finere grad til den til sidst er helt spejlblank, både varm og kold i udtrykket og strålende. Dér kan jeg blive helt rørt over, hvor vildt et grundstof sølv er og mega taknemmelig over, at jeg får lov at skabe med mine hænder, at jeg får lov at ligne og prise Gud, som bare er og bliver den cooleste designer.

Men som en del af en til tider uskøn modebranche er jeg ret oplagt nødt til at overveje, hvad jeg bidrager med. Særligt når det drejer sig om menneskesynet, der ofte ikke stemmer overens med, hvad jeg læser som Bib-lens menneskesyn.

Det er så nemt at få en model til at vise lidt mere hud, fordi det sælger og generer flere likes og følgere. Jeg har en lille virksomhed og har følt det mest ansvarligt lige at nedskrive nogle linjer om, hvordan jeg ønsker at portrættere mennesker på min Instagram. Heldig-vis er jeg ikke ene om det, for der er fokus på ikke at objektivisere kvinder på mit studiehold.

Hvad er skønhed for dig og hvorfor er skønhed vigtigt?

For mig er skønhed ikke topping på kagen, det der ekstra som forsøder eller sælger den egentlige kage (jep, en kagemetafor). Jeg opsøger skøn-hed over alt. Mine øjne drages, betages og stimuleres, når de beskuer alt lige fra et flot magasin som Til Tro, til jeg står i Grundtvigskirken og overvældes af skønhed og håndværk. Skønhed er følelser, stemninger, hjer-tebanken. Musik, kærlighed, mad og godt design. Skønhed er ikke en for-mel, og i en vis udstrækning opleves den forskelligt alt efter, hvem man er, men for mig er den livsnødvendig. Det tror jeg, den grundlæggende er, fordi vi er skabt i Guds billede. Gud, der betragtede sit værk og “så, at det var godt”. ■

22

Studentermission i det Vilde Vesten Årtiers kulturkamp har givet unge, amerikanske kristne betænkeligheder ved at dele troen med deres studiekammerater, skriver Nikolaj Christensen, som arbejder i det bjergrige Colorado for KFS’ amerikanske søsterorganisation i USA, InterVarsity Af Nikolaj Christensen, nikolaj.christensen@intervarsity.org

Vi er deroppe hvor spaghettien tager lidt længere tid om at blive mør på grund af det lavere kogepunkt. Og selv i professionel baseball kan kasterne ikke få bolden til at skrue i den tynde luft.

Nå ja, og så er det nemmere at finde hakket bison i supermarkedet end god gammeldags svinefars. Vi er i Colorado, hvor arven fra det Vilde Vesten møder det moderne, progressive USA med Rocky Mountains som dekorativ baggrund.

Universitetsbyen Boulder var i mange år kendt over hele USA som en oase for hippier, og det bærer byen stadig præg af, med sit stærke fokus på sundhed, spiritualitet og alternativ livsstil.

Men selvom der stadig er mange nyreligiøse her og forholdsvis mange der frasiger sig enhver form for religion, så er der også kirker af enhver tænkelig slags. Mange af dem gør en stor indsats for at nå studerende, som udgør en betragtelig andel af byens indbyggere.

Mellem studie- og arbejdsliv Men en voksende gruppe bliver ofte overset. Flere og flere bygger videre på deres uddannelse – ofte på et nyt universitet – med en specialiseret mastergrad og eventuelt en ph.d. Det er en tid der bringer sine egne særlige udfordringer til hvordan man kan få tro, liv og fag til at hænge sammen i overgangen mellem studie- og arbejdsliv.

Her kommer InterVarsity Christian Fellowship ind i billedet.

Selvom organisationen har størstedelen af sit arbejde blandt de yngre studerende, har den i de senere år fostret mange pionerer i arbejdet blandt grad students, som de overbygningsstuderende kaldes herovre.

Barrierer for mission Vi har et stærkt fællesskab blandt de kristne studerende på University of Colorado, men det er svært for os at vende os udad så vi kan blive til velsignelse for andre. Mange er stadig på stadiet hvor de overvejer hvordan de skal få fortalt deres medstuderende at de

tror på Gud. For de ved at mange af deres kolleger ikke har spor tillid til at kristne mennesker vil dem noget godt.

På dette punkt er udfordringen måske større end i Danmark.

Kristne i USA har et ry for ikke bare at være underlige, men også at ville trække deres underlige, snæversynede måde at leve på ned over hovedet på alle andre. Siden 1970’erne har en politiseret kulturkamp hærget omkring emner som bøn i skoletiden og fri abort.

Det kan i øvrigt være vigtigt nok – men har alt andet lige skubbet mange især på venstre side af det politiske spektrum langt væk fra kristendommen. Og dem er der mange af her i Boulder.

Vi håber inderligt at der er en høst af nye disciple på vej. Men bed for os – det er ikke så meget nemmere herovre som man kunne tro.

KFS - NYT

23

24

Kasper Wejse, kasperwejsefoto@gmail.com 25

”Én af de bedste ting, jeg har gjort for mig selv.”

Både Sofie Stender Engkjær og Adam Skovbjerg rykkede hurtigt, da de hørte om KFS’ sommerlejr, STiK. Og begge kom hjem med værdifulde erfaringer til hverdagen på gymnasiet.

Af SKL

KFS’ sommerlejr, STiK – ”Sandheden Tro i Kærlighed” – er en ugens indholdsmættet og intens lejroplevelse med fokus på de store, udfordrende spørgsmål til kristendommen.

Dette skal dog ikke forstås som om, man kun kan deltage på STiK, hvis man har svar på alle de store spørgsmål. Tværtimod.

Med på STiK som ny kristen Sofie er ny i sin kristne tro. Hun blev en del af KFS i starten af 2017, da hun efter et længere sygdomsforløb følte, der manglede noget. Og ugen på lejr gav hende en mulighed for at lære mere om sin tro. ”Som ny kristen vidste jeg ikke særligt meget om Jesus, eller hvad kristendommen overhovedet går ud på. Gennem den mere intense undervisning lærte jeg utroligt meget om kristendommen. Jeg blev ramt af en følelse, jeg ikke har haft tidligere. En følelse af, at min tro skal være en del af mit liv og en følelse af, at jeg ikke står alene.”

Undervisning og fællesskab i og udenfor undervisningslokalet Adam fremhæver både undervisningen og fællesskabet i sine refleksioner over ugen på STiK. ”Vi fik meget god undervisning: både bibelundervisning og undervisning i trosforsvar. Undervisningen var også meget målrettet mod at give os redskaber til at fortælle om Jesus, dér hvor vi befinder os rundt på vores respektive gymnasier. Derudover, synes jeg, at der var et godt fællesskab. Det er ikke så stort et fællesskab, 26

KFS - NYT

hvilket også gav plads til, at man kunne nå at lære hinanden bedre at kende.”

Det er de samme tanker, Sofie beskriver. Hun tilføjer også, at deltagerne fik en masse ud af hinanden: ”Vi lærte af hinanden, lederne og af os selv. Undervisningen fortsatte uden for undervisningslokalet, hvor vi diskuterede de store spørgsmål, bakkede hinanden op og nikkede genkendende til de ting, som blev taget op. Fællesskabet blev styrket for hver dag og til sidst, var det lidt hårdt at tage afsked.”

Fra STiK og lige ind i gymnasiehverdagen På spørgsmålet, om hvad han tager med fra STiK ind i sin gymnasiehverdag, svarer Adam: ”Jeg tror ofte, at vi kan komme til at gøre det til vores projekt [at overbevise mennesker om Gud], og derefter blive ramt af skyldfølelse, fordi vi ikke gør nok, når vi mislykkes. Men sådan hænger det heldigvis ikke sammen. Gud bruger os,

der hvor han nu har sat os. Men det er Gud alene, der kan give et menneske troen i hjertet.”

Og Sofie, som selv har mærket, hvordan Gud har skabt troen i hendes hjerte, siger afslutningsvist: ”STiK har uden tvivl været én af de bedste ting, jeg har gjort for mig selv. En uge tæt forbundet med Gud, dejlige deltagere og skønne ledere. Jeg er blevet bekræftet i min tro, fået gode venner og lært en helt masse. Overvejer du STiK det mindste, så tag afsted!”

ASSIST:

Praktisk arbejde, fællesskab og Guds kærlighed KFS har siden 2011 holdt Assist med gode samarbejdspartnere i Hillerød. Assist er en KFS-lejr med fokus på at hjælpe med at opbygge et lokalområde, og ved kernen af lejren ligger fysisk arbejde, fællesskab, kulturmøder og at erfare og sprede Guds kærlighed.

Af Hans-Christian Vindum Pettersson, KFS-sekretær, hc@kfs.dk

får løftet deres byrder fra skuldrene ved vores hjælp, og det kan man mærke, når man går rundt i løbet af ugen – venlighed og fornemmelsen af, at her er hjælp at få, bryder frem.”

Assist er fællesskab med Gud og mennesker

Det er med en klump i halsen og følelserne udenpå tøjet, at jeg i år tog afsked med 25 Assist-deltagere efter gudstjenesten i Grønnevang kirke. Endnu en uges meningsfuldt, nært, glædesskabende og trosstyrkende fællesskab var ovre.

Hvorfor deltager man på Assist?

Julie Christensen fra København har været med på Assist fra allerførste år og beskriver en helt særlig stemning over Assist-arbejdet: “Dét, der får mig til at tage på Assist igen og igen, er den særlige stemning i lokalområdet, der opstår, når lejren går i gang. Det er et helt kvarter, der

Jacob Munk fra Aarhus oplevede fællesskabet som noget helt særligt på Assist: “Det var stærkt at opleve det helt unikke fællesskab, der opstår, når man er sammen om at udføre praktiske opgaver. Det føltes virkelig som et broderskab, hvor vi alle delte noget helt usædvanligt, som bandt os meget, meget tæt sammen.”

Det praktiske arbejde har en kæmpestor indflydelse på resten af lejren. Ikke kun fordi man bliver fysisk træt, men også fordi det at sprede Guds kærlighed også påvirker dig selv. Derfor er det ikke overraskende, når de studerende oplever at blive styrket i troen og forstå Guds kærlighed på en ny måde gennem arbejdet.

Assist er kulturmøder Udover fællesskab med de andre studerende og Gud udfordres vi også på Assist til at bygge relationer på tværs af kulturelle og sociale barrierer.

Særligt for i år var det, at to arabiske fædreklubber spontant inviterede os på besøg, hvor de fortalte deres historie som forening og om deres forsøg på at gøre en forskel i lokalområdet. Det er noget af det, som kun sker, fordi den lokale præst Thyge Enevoldsen har været der så længe, og fordi KFS har været trofaste og har holdt Assist år efter år. På den måde er tilliden og den gensidige respekt blevet opbygget.

Ellers ville det have været lukket land.

Bed og arbejd Er Assist relevant for en studenterforening som KFS? Til det vil jeg starte med at sige: “Bed og arbejd.” Det var benediktinermunkenes motto. Denne gamle klosterbevægelse forstod, at der er en sammenhæng mellem åndelig fordybelse og praktisk arbejde. Ingen af delene må udelades af vores kristne liv. Udlevelsen af nådehandlinger – at gøre noget godt overfor nogen, som ikke har gjort sig fortjent til det eller ikke kan betale dig tilbage – hjælper os til at forstå Guds kærlighed på en anderledes måde. Der er lag i forståelsen af Guds kærlighed, som vi ikke kan tænke, bede eller læse os til, men som vi må erfare gennem vore hænder.

Læs hele artiklen på kfs.dk KFS - NYT

27

Lad verden blomstre Omsorg for skaberværket rimer for mange på simpel livsstil. Men i jagten på nøjsomhed kan skønheden komme i klemme.

Af Thea Nakskov Kappel, cand. soc i rumlige design og blogger på www.nordrobe.dk, thea@nordrobe.dk

“Køb-og-smid-væk-samfundet”, “materialisme”, “overforbrug” – der er mange kritiske prædikater rettet mod vores forbrug i dag. Alle har de det til fælles, at de forsøger at pege på, hvordan vores forbrug i særligt Vesten har taget overhånd – at vores forbrug ikke er ”bæredygtigt”, dvs. efterlader vores fælles jordklode i en væsentligt dårligere stand end tidligere.

Midt i det kan dyrkelsen af skønhed synes som frås, som en dødsynd, der bidrager til vores fælles undergang. Den oplagte modreaktion synes derfor at være en afståelse fra forbrug. ”Hvis vi nu bare alle sammen holder vejret og holder op med at købe, mon vi så går i nul til sidst?”

Farvel til forbrugsfesten Tilbage i 2011 bestemte jeg mig for nærmest fra den ene dag til den anden at sortere kraftigt ud i mine forbrugsvaner og ejendele. Jeg var lige flyttet sammen med min mand og kvadratmeterne i vores lille Aarhus-lejlighed føltes noget klemte. Men det var ikke kun derfor. Det var også ønsket om 28

TEMA

at reducere mit forbrug, der drev mig. Efter en del år, hvor jeg på mange måder havde danset på bordene til forbrugsfesten, havde jeg fået tømmermænd over konstant at købe og dermed erstatte alt fra tøj til sofapuder. Derfor begyndte jeg at

Undervejs – og nej, jeg ved ikke præcis hvornår – gik det op for mig, at i stedet for at føle mig let, havde livsstilsomlægningen medført, at jeg følte mig fattig. sortere ud af mine ting, og planen var at skabe en garderobe, et hjem, en tilværelse, hvor det kun var de nødvendige ting, der var tilbage. De ting, jeg virkelig havde brug for.

Jeg gjorde dermed, som rigtig mange andre har gjort gennem tiden. Jeg adopterede en frivillig, simpel livsstil ud fra ønsket om, at ting skulle fylde mindre i mit hverdagsliv – både fysisk og mentalt. På engelsk kaldes fænomenet volun-

Skal vi knække overforbruget, handler det for mig at se altså ikke om, at vi bare brutalt skal skære vores forbrug ned til et eksistensminimum, men om først og fremmest at forstå, at vi har brug for verden i al dens rigdom for at trives

tary simplicity, og som livsstil har det sine rødder i religiøse, asketiske værdier, hvor materielle ejendele holdes på et minimum for at efterlade mere plads til de ting, der vurderes som værende virkelig vigtige i tilværelsen: Gud, relationer osv. For mig betød min livsstilsændring, at jeg i 2013 havde reduceret mine ejendele med mere end 50 procent. Vores hjem var skrabet helt i bund. Jeg ejede i en længere periode kun ét par bukser, én enkelt cardigan og en sparsom mængde overdele, og oveni det havde jeg sat mit forbrug markant ned. Jeg havde på mange måder nået målet og var endt et sted, hvor jeg stillede spørgsmål til alt, hvad jeg ejede og alt, hvad jeg købte.

Problemet var bare, at selvom jeg følte mig materielt lettere, var jeg blevet tungere om hjertet. Mere led og ked af mit forbrug end tidligere. Hånden på hjertet, så savnede jeg mit gamle, mere ubekymrede liv, hvor jeg købte uden at tænke mig om først – og hvor mit hjem stadig var hyggeligt. Men hvorfor oplevede jeg ikke friheden ved min nye, minimalistiske livstil?

Tingenes værdi Undervejs – og nej, jeg ved ikke præcis hvornår – gik det op for mig, at i stedet for at føle mig let, havde livsstilsomlægningen medført, at jeg følte mig fattig. Ikke fordi jeg rent praktisk var fattig – langt fra. Men fattig fordi glæden ved mine

Skønhed er vitalt for os. Vi har brug for skønhed for at trives. Sådan har det været helt fra dag ét, hvor Gud så, at det “var godt”. ting ganske enkelt var forsvundet. Jeg følte mig ikke glad, når jeg hver morgen iførte mig det tøj, der skulle forestille at være favoritterne i min garderobe eller spiste morgenmad af det nøje udvalgte hvide stel. Ting var blevet reduceret til praktik, fordi jeg havde forbundet glæden og begejstringen ved det materielle som en del af den forbrugerisme, jeg ikke havde lyst til at være en del af længere. Jeg havde altså med andre ord sat glæden ved mine ting på gaden til storskrald sammen med resten af det, jeg havde fundet overflødigt.

Dermed overså jeg noget helt essentielt ved den materielle verden, som både du og jeg er en del af. At ting på

mange måder tjener et højere formål end blot vores fysiske overlevelse. De bidrager til kvaliteten af det liv, vi lever. En livskvalitet, der på alle måder og helt grundlæggende er villet af Gud. Det er på mange måder idéen bag at skabe så smuk, så kompleks, så mangfoldig og så humoristisk en verden, som netop den, vi er skabt ind i. Skønhed er vitalt for os. Vi har brug for skønhed for at trives. Sådan har det været helt fra dag ét, hvor Gud så, at det ”var godt”. Et af de fineste eksempler på det er de undersøgelser, der har vist, at patienter med udsigt til natur bliver hurtigere raske end dem, der ikke har. Den smukke natur er altså ikke kun livgivende gennem maven, men også gennem øjet. Og tænker vi os om, er der masser eksempler på, hvordan det langt fra er ligegyldigt, hvordan maden smager, eller om stolen er rar at sidde i.

Forbrug og skønhed Skal vi knække overforbruget, handler det for mig at se altså ikke om, at vi bare brutalt skal skære vores forbrug ned til et eksistensminimum, men om først og fremmest at forstå, at vi har brug for verden i al dens rigdom for at trives. John R. Ehrenfeld sætter bæredygtighed lig med en verden, der blomstrer i fuldt flor. Hele blomstermetaforikken, om end lidt hippiepræget, resonerer fint med alt det, vi gentagne gange møder i Bibelen. Smukke historier om at være grene på et vintræ, om at være et træ plantet ved bækken og om livet som markens blomst eller himlens fugle. Historier, der alle repræsenterer billeder på, at vi som mennesker skal bevare kontakten til skaberen og skaberværket for at få liv – og at vi for resten ikke skal bekymre os. At erkende skønheden som vital er altså at forstå, at jorden ikke kun med nød og næppe skal kunne brødføde os alle sammen, men at vi skal finde en måde indrette os på, så alle får en mulighed for at blomstre.

For mig betyder det, at jeg stadig i dag forsøger at holde mit forbrug og min ejendele i skak. Forskellen er bare, at jeg nu ikke kun overvejer, om jeg får brugt tingen, men også overvejer om den afspejler skønhed: om den er smuk på en måde, hvor jeg også vil værdsætte den i fremtiden, og hvor jeg ved, at produktionen af den ikke har gjort verden til et mindre blomstrende sted. Som William Morris skrev: “Have nothing in your house that you do not know to be useful, or believe to be beautiful.” ■ TEMA

29

”Kære Gym-KFS’er …” Hilsner fra din KFS-volontør Kære gym-KFS’ere i Øst!

Kære gym-KFS’ere i Nord!

Kære gym-KFS’ere i Syd!

De første uger er gået med introdage: se opgaverne an og komme godt i gang. Siden har der blandt andet været gymaften i København. Det var helt vildt fedt at møde en masse KFS’ere på tværs af gymnasier, som gerne ville være sammen om at lære mere om Gud! Jeg glæder mig til at komme ud og besøge endnu flere grupper og se, hvordan KFS er hos jer! Husk at I altid må kontakte mig, hvis I gerne vil snakke eller har lyst til at få besøg i jeres KFS-gruppe!

Marianne Tarp Krüger, KFS-volontør i øst

Den første måned som jeres volontør er gået med at blive sat ind i alverdens KFSting – samt nogle enkelte gruppebesøg, som klart er det fedeste (I er for seje)! Det har været fedt at opleve jeres gåpåmod og lyst til at lave og være KFS. Jeg glæder mig til at møde jer alle sammen rundt omkring, hvad enten det er på jeres gymnasium eller til en hyggeaften.

Husk I altid kan skrive, hvis I har brug for hjælp eller bare en sludder.

Mathias Gottfred Jensen, KFS-volontør i nord

Peter Stidsen her. Det er mig, der er jeres KFS-volontør i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. Jeg har været i gang i en måned nu og har allerede været i kontakt med en del KFS-grupper. Jeg glæder mig til at møde jer allesammen!

Husk at I altid er velkomne til at kontakte mig – både om det KFS-relaterede, men også om åndelige og personlige glæder eller udfordringer. Skriv eller ring på 27 50 96 21 – volontor-syd@kfs.dk. Jeg er ansat for jeres skyld – udnyt det!

Peter Stidsen, KFS-volontør i syd

Starten er gået på LTC En ny lærer, et nyt hold og en forstander, der forlænger. Der er rigtigt kommet skub i tingene på KFS’ Ledertræningscenter, LTC, efter ferien. Få en opdatering her.

Af SKL

Ny lærer Martin Haahr er ny lærer på LTC og har været i sin nye stilling siden d. 1. august. ”Ordene taknemmelig og træt sammenfatter nok den første tid meget godt,” siger han. ”Jeg er taknemmelig over en

rigtig god start med både medarbejdere og LTC’ere. Og træt, fordi det meste er nyt og derfor tager en masse energi. Men jeg nyder, at LTC’erne nu langt om længe er kommet, og at vi er i fuld gang.”

Udover bibelundervisning er Martin også bag katederet i faget troslære, samt et nyt fag på LTC kaldet ”Spiritualitet og Gudserfaring,” der fokuserer på det praktisk levede liv med Jesus i hverdagen.

Nyt LTC hold Det nye LTC hold er faldet fint til i Ødsted, fortæller Martin. ”Vi har fået et rigtig dejligt LTC-hold bestående af 13 meget forskellige, men 30 KFS - NYT

hver for sig skønne unge mennesker. Holdet er generelt meget interesserede og spørgelystne, hvilket skaber en fantastisk ramme omkring undervisningen, selvom det også giver underviseren lidt ekstra arbejde.”

Efter fire ugers undervisning og udrustning skal LTC’erne på deres første teamperiode, noget som Martin vurderer de fleste både glæder sig til, men nok også er lidt spændte på.

Forstander forlænger Der er intet nyt over navnet på forstanderen på LTC. KFS har nemlig forlænget Jakob Skovgård Højlunds kontrakt med yderligere tre år. Hermed sikres kontinuiteten på forstanderposten på LTC i en periode med udskiftning i lærerflokken.

Besøg ltc.kfs.dk

Bøger:

Den der finder sin plads tager ikke en andens Thomas Sjödin Udgivet af Boedal i 2017 Pris: 249,95 kr.

Af Lisa List Nissen, psykologistuderende, lisalistnissen@gmail.com ”At være hjemløs er at mangle fast grund under fødderne. Det er at mangle en sammenhæng, hvor det betyder noget, hvem man er, og hvad man gør, uanset hvem man er, og hvad man gør”. Sådan skriver Thomas Sjödin i bogen, som handler om, hvordan vi hver især kan kæmpe med at føle os hjemløse, oversete og tvivlende og om, hvordan vi finder hjem. Med disciplen Thomas som udgangspunkt beskriver Sjödin både den smertefulde rejse, det kan være at stå uden et bestemt tilhørsforhold i livet, og den glædesfyldte følelse, der indtræder når vi finder os til rette.

Thomas og Thomas Bogen inviterer dig med på en rejse, hvor navnet Thomas er med til at bestemme de forskellige destinationer. Rejsen begynder i Tyskland, hvor Sjödin udforsker et maleri af disciplen Thomas. Herfra går rejsen videre til Israel, Indien og sidst Italien, hvor Sjödins udforsker sit eget liv i sammenhæng med disciplens. Thomas betyder nemlig tvilling, og da Sjödin føler sig broderligt beslægtet med disciplen Thomas får navnets symbolik også en afgørende betydning for rejsens forløb. På selve rejsen gennemgår Sjödin livets mange nuancer, hvor eksistentielle grundtemaer såsom tro, tvivl, samhørighed og ensomhed får plads. Læseren inviteres derfor ikke blot med på en rejse, som handler om at reflektere over Thomas’ og Thomas’ liv men også til at reflektere over sit eget. Sjödins egen rejse bliver derfor en smuk fortælling, der på en nænsom og hjertelig måde behandler livets mange udfordringer, således at det også kan blive en personlig rejse for læseren.

scenen for et vildt eventyr; vildere end man ved bogens start umiddelbart kunne forestille sig.

Denne udvikling er ved bogens begyndelse en smule langsommelig, men undervejs giver dette bedre og bedre mening, idet fortællingen bliver meget helstøbt og gennemført.

Bogens stille udvikling bliver som en vandring i bjergene, hvor man med sine langsommelige skridt bevæger sig fremad mod toppen.

Næsten uden man opdager det, når man frem til den smukkeste udsigt og kan se tilbage på den lange vej, man har gået. Sjödins rejse føles som en pilgrimsvandring gennem livets mange facetter, hvor en utrolig salighed indtræder ved bogens afslutning. Og selvom vandringen mod at finde hjem ikke nødvendigvis er færdig, har vandringen fået en retning, som livets kompas kan indstilles efter.

Kort sagt Sjödins har med sine refleksioner skrevet det, som jeg vil kalde en livsbog. Han er ikke bange for at berøre det, der gør ondt og er sårbart, hvilket betyder, at bogen emmer af en dyb kærlighed til de mennesker, der kæmper med livet.

Samtidig rummer bogen også et stort håb og en tro på, at man gennem sine kampe med livet, kan finde frem til en smuk destination. Sjödins bog handler altså om, hvordan man finder sin plads i livet, og hvilke prøvelser man skal igennem for at nå dertil.

Som en læselig pilgrimsvandring Sjödin bruger tid på omstændighederne for selve rejsen. Med sine mange beskrivelser skaber han I TIDEN

31

Den største løgn var, at Gud ikke elskede mig Svære spiseforstyrrelser tvang gennem mange år Hertha Johannesen i knæ. Gud greb ind, men helbredelsen skete ikke over en nat.

Af Anne Katrine Gottfred Jensen, journalist, annekatrinegj@gmail.com

Da Hertha Johannesen var 14 år, døde hendes farmor. Farmoren var en ældre dame, men det skete pludseligt, så familien og især barnebarnet var uforberedte. ”Kort tid efter fik jeg nogle tanker om mig selv, som jeg ikke havde haft før,” fortæller Hertha Johannesen.

Det var begyndelsen på den spiseforstyrrelse, som kom til at præge hendes syn på sig selv, andre mennesker, verden og også Gud. Og som på sin vis stadig gør det.

Jeg var blevet så tynd, at man var bange for, jeg ville falde om og dø. ”Jeg havde altid set helt almindelig ud og havde hverken for meget eller for lidt på sidebenene,” siger Hertha Johannesen og fortæller, hvordan særligt hendes farmor bekræftede hende: “Min farmor var på mange måder min bedste veninde og den, jeg betroede mig til. Hun viste mig ufattelig meget kærlighed både fysisk og ved at fortælle mig, at hun elskede mig, og at jeg var fantastisk, smuk og dejlig. Hun døde i foråret, og 32

TEMA

allerede i løbet af sommeren fik jeg negative tanker om min person og mit udseende. For eksempel at ingen kunne elske mig, sådan som jeg så ud. Det tog meget hurtigt fart.”

Knap et år efter farmorens død blev Hertha Johannesen indlagt. ”Jeg var blevet så tynd, at man var bange for, jeg ville falde om og dø.”

Det var i 2004, og Hertha Johannesen brugte de næste mange uger på hospitalet i Thorshavn på Færøerne, hvor hun er opvokset. ”Læger og psykologer sagde, at jeg havde anoreksi, men jeg vidste ikke, hvad det betød. Jeg følte mig fortabt, men fandt ud af, at meningen var, at jeg skulle tage på. Så jeg spiste mig simpelthen ud af afdelingen. Det var en forskrækkelse at være indlagt, og det ville jeg ikke opleve igen.”

Levede med sygdommen i hånden Hertha Johannesen forklarer, at hun i flere år ”levede med spiseforstyrrelsen i hånden”. Hun havde venner, gik i skole, havde studiejob. Mange ville ikke tænke, at hun var alvorligt

syg. Det var også i den periode, hun blev gift, og parret flyttede til København, for at han kunne studere. ”Det var en større omvæltning, end jeg havde forudset.

Selvfølgelig skal alle ændringer takles, men vi flyttede meget hurtigt. For mig var det et nyt land, og jeg skulle lære at bo sammen med en anden. Jeg var så bange for at miste min mand, Bergur. Jeg følte, at jeg stod over for et valg om enten at være syg eller at være min mands kone. Men jeg kendte mere til at være syg, så jeg valgte den vej.”

Igen gik det stærkt. Hertha Johannesen blev indlagt, fordi hun var tæt på at dø på grund af sin lave vægt. Det var hårdt for hendes ægteskab, for spiseforstyrrelsen fyldte alt, og hun isolerede sig. Efter fem år i ambulant behandling fik Hertha Johannesen at vide, at hun var klar til at forlade behandlingssystemet. ”Men jeg tænkte, at det kunne ikke være rigtigt, for jeg vidste, at jeg ville få et begrænset liv, hvor jeg ikke kunne gå i skole og ikke kunne få børn. Jeg kunne ikke forstå, at det var sådan, min mand og jeg skulle leve.”

Gennem en bekendt hørte hun om et behandlingssted i England, og da hun ikke havde noget at miste, tog hun af sted. ”Jeg var heldig at være der i syv måneder, og de måneder gjorde langt mere for mig end fem år i behandling. Det er der kun en grund til: Gud var med i det, der skete i England,” siger Hertha Johannesen.

En straf fra Gud Hertha Johannesen er opvokset i en kristen familie og har været vant til at komme i kirke og gå til møder med andre kristne. Men da hun blev syg, forbandt hun ikke Gud med tryghed og hjælp: ”Jeg var meget optaget af, at jeg måtte have gjort noget forkert og derfor fortjente at blive syg. Min sygdom var altså en straf fra Gud. Det kæmpede jeg med i mange år, for jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg havde gjort galt. Derfor fik jeg et ufatteligt anstrengt forhold til Gud,” siger hun og uddyber, at hendes billede af ham var én, der sad på en trone langt væk og så ned på hende, samtidig med at han nød at straffe hende.

Alligevel kunne hun ikke bare holde op med at tro på Gud.

”Jeg var også dybt afhængig af Gud. Jeg vidste, at det var ham eller ingenting, og så var det alligevel et bedre alternativ at have Gud. Jeg kunne bare ikke forstå, hvorfor jeg skulle leve det liv, jeg gjorde. Jeg troede på, at Gud kunne helbrede mig, hvis han ville – han gjorde det bare ikke. Jeg var vred på Gud, men det måtte jeg ikke være, for han vidste jo bedst. Sådan tænkte jeg dengang,” forklarer Hertha Johannesen.

Hun rejste alligevel til England og det kristne behandlingssted. Ikke fordi hun egentlig troede på, at Gud ville gøre noget for hende, men fordi det var hendes eneste mulighed. ”I Bibelen står der, at man skal elske sin næste som sig selv. Men hvordan kunne jeg det, når jeg hadede alt ved mig selv? Jeg tænkte om mig selv, at jeg ikke passede ind, at det ikke var underligt, at jeg ikke havde nogen venner, og at jeg ikke kunne noget. Den største løgn var dog, at Gud ikke elskede mig eller ønskede noget godt for mig og mit liv. Men Gud vidste, hvor han skulle begynde.”

Mig og Gud mod spiseforstyrrelsen For Hertha Johannesen handlede det om at forstå, at Gud virkelig elsker hende. ”Jeg havde hele mit liv hørt, at Gud sendte sin søn, Jesus, til verden, og at han døde for os. Det var Guds kærlighed til alle. Men det var meget upersonligt for mig. Ja, Jesus døde for mig, men det gjorde han jo også for alle andre, så det var der ikke noget specielt i.”

I løbet af tiden i England opdagede hun, at Guds kærlighed også gælder hende.

Rammerne på behandlingsstedet var meget anderledes end hverdagen i København. Hun og de andre piger havde ikke adgang til internettet – de kunne i stedet skrive breve og i weekenden ringe til deres familier. De var derfor afskåret fra verden og brugte tiden på at læse i Bibelen og bede. ”Det gav mig en helt unik mulighed for at reflektere.”

Ud over den personlige refleksion havde Hertha Johannesen også samtaler med en behandler, der hjalp hende til at se, hvordan Gud ser på mennesker: “Hun hjalp mig med at finde frem til og sætte ord på de løgne, jeg i mange år havde bygget mit liv på, og at skifte dem ud med Guds sandhed.”

Det ændrede Hertha Johannesens syn på Gud: TEMA

33

Jeg troede på, at Gud kunne helbrede mig, hvis han ville – han gjorde det bare ikke. Jeg var vred på Gud, men det måtte jeg ikke være, for han vidste jo bedst.

Sådan tænkte jeg dengang.

34

”Gud havde set mig og sendt sin søn for min skyld. Det havde han gjort, uanset om jeg var en blandt 50 millioner mennesker eller det eneste menneske på jorden. Men selvom jeg begyndte at forstå, at han elskede mig, skulle jeg lære at stole på ham. I 12 år havde jeg bygget mit liv på løgne, som kom fra djævelen.”

Da hun var i behandling i København, havde hun opfattelsen af, at det var hende mod spiseforstyrrelsen. Under opholdet i England opdagede hun, hvor meget djævelen havde styret hende og fortalt mange løgne – blandt andet gennem spiseforstyrrelsen. ”Det gik op for mig, at Gud er imod djævelen, og djævelen er imod mig. På den måde blev det mig og Gud mod spiseforstyrrelsen. Det var ikke længere min kamp alene, og sammen med Gud var jeg langt stærkere, end de løgne jeg var oppe imod. Jeg turde også skælde ud på Gud over mange af

Da jeg fik et andet syn på Gud, fik jeg også et oprigtigt syn på kærligheden fra andre mennesker. de ting, jeg havde oplevet i mit liv, for jeg lærte, at Gud ikke går stykker, og han kan håndtere min vrede,” forklarer hun.

Konkret tog Hertha Johannesen fat i nogle af de løgne, som spiseforstyrrelsen fik hende til at tro på. For eksempel at hendes krop var grim. ”Så kiggede jeg i Bibelen og fandt et sted, hvor der står, at jeg er smuk. Det står blandt andet i Salmernes bog, salme 139, vers 14.”

Og på samme måde med mange andre egenskaber, som Bibelen fortæller, at Gud har givet mennesker. ”Jeg skrev alle de ting ned og henvisninger til citater fra Bibelen. Det var den bedste måde for mig, for Bibelen er Guds ord direkte til os og ikke noget, jeg selv fandt på.”

Tiden i England fik også betydning for forholdet til hendes forældre og mand. ”Før tænkte jeg, at mine forældre kun elskede mig, fordi jeg var deres barn. Og min mand blev kun hos mig, fordi han godt vidste, at hvis han forlod mig, ville det gå grueligt galt, og det kunne hans samvittighed ikke klare. Men da jeg fik et andet syn på Gud, fik jeg også et oprigtigt syn på kærligheden fra andre mennesker.”

Der må være en mening Hertha Johannesen vil gerne hjælpe andre, der står i en situation lig hendes egen: ”Jeg har nogle gange hørt en stille stemme sige til mig, at Gud vil bruge det, jeg har oplevet. For eksempel kan jeg sidde sammen med dem og sige, at jeg også har taget den lange vej.

Jeg har ikke altid selv kunnet sige, at der er en mening, men jeg har lært at sige, at der må være en mening.”

Hertha Johannesen understreger, at hun ikke vil male ”et billede af, at alt i dag er perfekt”. ”Jeg bliver testet på min udholdenhed, for jeg har brugt 12 år af mit liv på at søge tilfredsstillelse og anerkendelse i mit udseende og tro på, at hvis jeg bare var tynd nok, så ville folk acceptere mig. Jeg har brugt mange flere år på at nedbryde mig selv end på at blive opbygget, og derfor kender jeg langt mere til at være syg end til at være rask.”

Blandt andet arbejder hun imod det, hun opfatter som et udpræget skønhedsideal. ”Normal, normal, normal. Det er et udpræget ideal. Men hvad er det at være normal? Jeg tror ikke på, at vi skal defineres inden for noget normalt. Gud har skabt os unikke, så vi er alle forskellige.”

Defineret af hvad Gud siger Når hun i dag, hvor hun er 28 år og studerende på bacheloruddannelsen 3K – Kristendom, Kultur og Kommunikation, tænker tilbage på farmorens død, kan hun godt se, hvad der skete, og hvad der førte til både anoreksi og senere bulimi: ”Jeg havde ikke mange veninder omkring mig, og min farmor blev min bedste veninde. Men når din bedste veninde er 80 år, er der en tidsfrist på venskabet. Jeg var ikke i tvivl

Jeg tror ikke på, at vi skal defineres inden for noget normalt. Gud har skabt os unikke, så vi er alle forskellige. om, at mine forældre holdt af mig, men min farmor sagde og viste det meget tydeligt. Da hun ikke længere var der, kom spiseforstyrrelsen og blev min ven. Den sagde, at hvis bare jeg tabte mig, ville alt blive godt,” siger Hertha Johannesen.

Hun mener, at hvis mennesker lærer Guds kærlighed at kende, falder krav om for eksempel udseende og flotte præstationer på studiet til jorden: ”Jeg er for eksempel ikke defineret af et 12-tal på studiet.

Jeg er defineret af, hvad Gud siger om mig. Jeg bliver da glad for en god karakter og ked af det, hvis jeg ikke klarer mig godt.

Men det er ikke noget, jeg skal hænge mig i.”

Derfor øver hun sig selv i at tænke: ”Gud har givet mig nogle gode egenskaber, som jeg har fået drejet til noget skidt.

Han ved, jeg er meget perfektionistisk, men det er ikke i sig selv dårligt at ønske at gøre tingene godt.”

For Hertha Johannesen er helingen en proces. Da hun var i England, ønskede hun, at Gud mirakuløst ville helbrede hende. Men når hun ser tilbage, har hun et anderledes syn på det: ”Nu er jeg taknemlig for, at min helbredelse ikke skete over en nat, for når Gud arbejder stille og roligt, kan jeg følge med. Det tager den tid, det tager, at hele et brudt hjerte og et knust liv.” ■

TEMA

35

Svar på tiltale, Ateistisk Selskab Kommentar:

Af Mikkel Haahr Andersen, Lærerstuderende, mikkelhaahr@gmail.com

Det er på tide at indføre en religiøs lavalder! Sådan skrev komiker, folketingskandidat og formand for Ateistisk Selskab Anders Stjernholm i Politiken d. 13. august 2017. Jeg lo, fnyste, blev vred, bekymret, provokeret og meget mere – forslaget er lige så latterligt, som det er anstødeligt.

Så er det sagt.

Anders Stjernholm deler forslagene op i urealistisk (en religiøs lavalder) og mere realistisk (kritisk religionsundervisning).

Det “urealistiske” forslag er dermed bare et opråb, der skal få andre til at reagere med deres egen mening. Her følger meningen fra mig som personlig kristen på femogtyvende år.

Hvad gør man?

Spilleregler

Hvordan er det bedst at reagere på sådan et indlæg? Skal man le og børste støvet af sig? Forslaget bliver jo aldrig til noget, og så kan man vel ligeså godt holde sig væk fra den debat, Ateistisk Selskab prøver at skabe. Eller skal man fnyse og blive vred?

Skynde sig til tasterne og forklare dem, hvor tåbeligt man synes, forslaget er? Jeg vil gerne forklare, hvad jeg gjorde.

Først læste jeg debatindlægget grundigt. Jeg prøvede at sætte mig ind i, hvad forslaget mere præcist går ud på. Her følger en lynindføring: Indlægget skal forstås som et indspil til en større diskussion, regeringen har startet, som skal undersøge, om det er et problem at unge mennesker konverterer til islam. Undervisningsminister Merete Riisager vil gerne have mere islamkritik i skolen, og det er i forlængelse heraf, at Ateistisk Selskab byder ind. De foreslår to ting: 1) En religiøs lavalder for alle på 18 år: Før du er blevet juridisk myndig, kan du ikke sværge troskab til nogen guder eller religioner.

2) En mere kritisk religionsundervisning i folkeskolen

Realistisk eller ej synes jeg ikke, man kan foreslå noget uden at skulle blive stillet til ansvar for det. Særligt ikke når man er folketingskandidat for et parti, Alternativet, der vokser og er repræsenteret i Folketinget. Forslaget om en religiøs lavalder er imidlertid nemt at pille fra hinanden.

36

Det åbenlyse argument I Grundloven §71, stk. 1. står der: “Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse”. Citatet taler for sig selv.

Den lov, vores land er bygget med, giver alle mennesker en ukrænkelig ret til at tro, hvad de vil. Og det er denne rettighed, Ateistisk Selskab ønsker at fratage børn under 18 år. Hvilke andre frihedsrettigheder afhænger af ens alder?

Myten om en neutral opdragelse Ateistisk Selskab vil sikre, “at ingen børn bliver indoktrineret for tidligt”. Flere ting skurer i min ører. Dels spejler det en ubehagelig mistillid til en kæmpe procentdel forældre overalt i verden (læs: de religi-

øse). Derudover afslører formuleringen, hvordan Ateistisk Selskab ophøjer sig selv til et ufejlbarligt sted, hvor de helt objektivt kan bedømme, hvem der indoktrinerer og hvem der ikke gør. Alle forældre opdrager forhåbentligvis deres børn efter bedste overbevisning og det livssyn, de har.

Det bedste arguments argument Anders Stjernholm skriver: “Når først børn forstår, at de to største religioner i Danmark begge baserer sig på et gæt om, at en mand for længe siden talte med en gud … bliver risikoen for, at de konverterer til sådanne, mærkbart mindre”. Det er en meget skråsikker holdning at have, og hvis det virkelig er Ateistisk Selskabs officielle holdning, bør de turde at gå planken ud.

Stol på jeres egen holdning og tag diskussionen: Lad det bedste argument være den afgørende faktor – ikke et forbud.

En principiel enighed Hvad angår det andet forslag om en mere religionskritisk undervisning i folkeskolen, er jeg villig til at gå Ateistisk Selskab i møde. I en uddybende kommentar til debatindlægget skriver Anders Stjernholm: “Når det kommer til religion, ønsker vi undervisning, der tager det religionsvidenskabelige perspektiv på religion som en sandsynligvis menneskeskabt konstruktion”. De ser gerne, at faget hedder “idéhistorie” i stedet for “kristendomskundskab”. Det, synes jeg, er rimelige krav at stille til en uddannelsesinstitution.

Jeg er dog skeptisk over for den grundlæggende præmis om, at religionsun-

dervisningen i folkeskolen er ukritisk.

Undervisningsministeriets mål for faget kristendomskundskab er, at eleverne skal blive i stand til “at forholde sig til den religiøse dimensions betydning for menneskers livsopfattelse” og “tilegne sig viden om kristendommen og andre religioner og livsopfattelser”. Målet ender ud i formuleringen, at “eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund”. Er denne personlige stillingtagen ikke det, Ateistisk Selskab efterspørger? Jeg synes, det er for letkøbt at fremstille mine kollegaer i lærerfaget som ukritiske uden at dokumentere påstanden om, at der er et problem.

lidelse og spot. Tage din og min straf på sig uden at ænse, hvad det kostede ham – alt sammen på grund af hans uopslidelige kærlighed til hver enkelt af os – troende og tvivlende, ateister og muslimer, folketingskandidater og komikere – you name it!

Og den Gud, jeg tror på, elsker os tilmed så meget, at han har givet os frihed til at vælge ham fra.

Vid, hvad I vil forbyde “Hvis unge lærer religioner rigtigt at kende, forsvinder problemet automatisk”. Sådan slutter debatindlægget.

Det er jeg enig i! For hvis Ateistisk Selskab ville lære kristendommen rigtigt at kende, ville problemet forsvinde.

De ville forstå, at der ikke er nogen grund til at forbyde kristendommen. Vi tror på en god, god Gud. En helt igennem kærlig skaber, der ønsker, at alle mennesker i denne verden må blive endnu mere af det, de er skabt til at være. Vokse i kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.

En Gud, som kender livet her på jorden og var villig til at gå igennem død, 37

Besal’el – kunsthåndværker efter Guds hjerte En person fra Bibelens massive persongalleri, der er værd at glæde sig over, er Besal'el. Hvad han ikke har fået i ord og spalteplads, har han fået i velvilje og ansvar.

Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, mikkelhaahr@gmail.com

Håndplukket mesterlærer Vi møder Besal’el i 2. Mosebog kapitel 31. Israelitterne er sluppet ud af Egypten, og med Moses som leder lever de i ørkenen, mens de venter på at komme til det land, de er blevet lovet. Gud siger til Moses: "Se, jeg har udvalgt Besal'el, søn af Uri, søn af Hur fra Judas stamme, og fyldt ham med Guds ånd, med visdom og med klogskab og indsigt til at udføre al slags arbejde, lave udkast til kunstneriske arbejder i guld, sølv og bronze, gravere sten til indlægning, udskære i træ, ja, udføre al slags arbejde". Vi hører om ham, at han tager en håndfuld mænd i mesterlære, og, ja, det er sådan set det.

Men fortællingen om Besal'el slutter ikke her. Det arbejde, han gør, får meget og tilmed detaljeret spalteplads – læs om det fra kapitel 31 til slutningen af 2. Mosebog.

Der er flere grunde til, at jeg er betaget af Besal’el, men mest af alt: Han får Guds ånd! Og det er Guds ånd, som bliver fundamentet for det arbejde, han skal udføre. Mange steder i Bibelen bliver mennesker, der får Guds ånd, udrustet til andre ting: at prædike eller gøre mirakler for eksempel.

Men denne opgave handler om at skabe noget smukt, som priser Gud og giver ham ære. Besal'el skal sammen med sine lærlinge bygge Tabernaklet; det telt, som bliver israelitternes tempel for Gud. Der hvor Pagtens Ark, det helligste af det helligste, skal være - når altså Besal'el har bygget den.

I skyggen af Gud Tabernaklet får en vital betydning for israelitterne, fordi det bliver det konkrete sted, hvor de tilbeder Gud. Det er spækket med pædagogiske symboler, der forklarer, hvem Gud er, og det bliver skabelonen for templet, som bliver bygget i Jerusalem 500 år senere. Men denne lille artikel handler ikke om tempel-teologi. Jeg vil dvæle ved, at Besal'el fremstiller, syer, beklæder, væver, støber og former ting, der er skønne, og som priser Gud. Jeg kan hverken arbejde i akacietræ eller ædelmetaller, men mindre kan også gøre det. Fordi jeg tror på Jesus, har jeg også modtaget Guds ånd, Helligånden, som bor i mig.

38

TEMA

Historien om Besal'el udvider min forståelse af, hvad det vil sige at prise Gud. Hans arbejde rummede de to hovedspor "Gud til ære" og “til gavn for andre mennesker", og det, tror jeg, kan overføres til mange aspekter af livet som kristen. I kirken kan det være musikken, men også et flot diasshow, en gennemført oppyntning, en smuk og brugervenlig hjemmeside eller en lækker kirkefrokost. Og det stopper ikke på den anden side af kirkedøren. Tænk, hvor mange skønne ting, der kan laves, som vidner om en skabende Gud, der går op i skønhed.

Besal'el betyder "i skyggen af Gud", og hvor er det dog et passende navn. Det er værket frem for håndværkeren, som løb af sted med eftermælet. Besal’els værk var smukt, men først og fremmest fordi det rakte ud over hans egen person og pegede på Gud. Dér har alle, som længes efter at skabe skønne ting, et forbillede. Gør det frimodigt, gør det så godt, du kan.

Gør det til Guds ære og til gavn for andre. ■

Besal’els værk var smukt, men først og fremmest fordi det rakte ud over hans egen person og pegede på Gud.

39

Videocast, Daniels Bog kap. 3. Se med på Facebook

8/11 dato 29/11 dato 6/12 dato

Syng, spis og snak – om at holde hviledag ”Jesus i kunsten”. Foredrag og udstilling Videocast, Daniels Bog kap. 4. Se med på Facebook Adventskoncert

Investering i ejendomme

Thyrasgade 4

. DK-8260 Viby J . t. 20 15 37 73 . dacas@dacas.dk dacas.dk

NYT KONCEPT

LÆS MERE IMB.DK

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 Apoteker Troels Ingemann

www.frederiksborg-apotek.dk

Apoteket har døgnvagt

Deltag i et af vores åbne arrangementer

Interesseret? Ring eller send os en mail allerede i dag.

1/11 dato

18.00

viden

”Luthers spindoktor”.

Standup show

7/11 dato

19.30

Ejendomsservice

26/9 dato

Syng, spis og snak – om medievaner

SMAG BIBELEN

B

19.30

. Vi besøger dine ejendomme . Du inviteres til gå-hjem-møder fagligt fokus . Vimedrådgiver omkring vedligeholdelsesplaner . Vi gør ejendomsdata til brugbar

19/9 dato

Videocast, Daniels Bog kap. 2. Se med på Facebook

IM

19.30

Ydermere:

19.30

Byggeteknisk rådgivning

13/9 dato

18.00

Vi ser mulighederne for dig...

Det betyder, at vi holder øje med den bedste udnyttelse af dine ejendommes potentialer.

OP EV 19.30

for din investeringsejendom

19.30

Administration

L

VI YDER MERE

Globalt:

Empatimusklen blev større, og kassetænkningen mindre, da Philip rejste til Mellemøsten Philip Rasmussen vasker altid sit ansigt, når han har været på toilettet, og så bruger han sukker i kaffen. Det har han fået med sig efter sine rejser til Mellemøsten, hvor han også har oplevet, at mødet med mennesker under andre livsvilkår har givet ham et større perspektiv på verden og sig selv.

Af Kirsten Bitsch Lang, antropologi- og journaliststuderende, kirstenhnbitsch@gmail.com

”Når jeg ser mit Facebook-news feed, er halvdelen fyldt af arabere, der skriver eller liker et eller andet mærkeligt,” fortæller Philip Rasmussen på 25 år, der studerer Mellemøstens sprog og samfund (arabisk) på Københavns Universitet. Interessen for arabisk begyndte, da Philip rejste til Jordan efter 3.g for at gå på sprogskole. Rejsen kom til at vare to år, hvor Philip blandt andet brugte 15 måneder i Jerusalem på at hjælpe børn fra Syrien og Irak med hjerteproblemer.

Ingen flygtning uden undtagelse ”Jeg synes, det skaber værdi og perspektiv at rejse ud. Både på livet derhjemme, men også et andet perspektiv på verden,” forklarer Philip, der stadig rejser meget.

Blandt andet har han brugt en sommerferie på at blaffe til flygtningelejre i Tyrkiet. Han mener, at hans empatimuskel skal trænes kontinuerligt, og det bliver den, når han møder mennesker, der lever under sværere livsvilkår, end han selv gør.

Samtidig skaber rejserne et mere nuanceret billede af virkeligheden: ”Det er blevet sværere at være helt så firkantet. Måske fordi man møder så mange undtagelser på for eksempel flygtningesituationen eller måder at være kristen på,” forklarer han.

Med Gud og Guds folk i backpacken For Philip er det vigtigt at have tid til de mennesker, han møder, og han opfordrer til, at man ikke nødvendigvis vælger pakkeløsningen, når man rejser: ”Med en timet og tilrettelagt plan, går man måske glip af mange af de situationer, som de mennesker, man kommer ned til, faktisk lever i,” mener han.

Han har altid rejst alene, og det har været et aktivt valg for ham, da det både skaber mere fleksibilitet og giver mulighed for at møde mennesker på en anden måde. Philip har haft stunder, hvor ensomheden fyldte, men det var også der, Gud kom mest til syne. I Jordan var det en kirke, der gav ham det fællesskab, han havde brug for, og sådan har han gang på gang oplevet, at Gud og Guds folk har båret ham igennem. ”Jeg er kommet hjem med en større tro på mig selv i mødet med nye mennesker. Det var dejligt at opleve, at man kunne komme uden særlige kvalifikationer, og så alligevel få lov til at give noget igen til de mennesker, der gav mig så meget,” fortæller han.

GL BALT Vil du gøre noget?

Står du og mangler et praktikophold, eller vil du gerne afsted som volontør? Læser du til lærer, pædagog eller noget lignende?

I Athen arbejder danske Dan og Patricia Kirk Biswas blandt uledsagede, mindreårige flygtninge i den dansk-græske organisation Faros. Faros har et drop-in center i Athen, hvor uledsagede flygtningebørn kan komme ind fra gaden og få socialrådgivning, hjælp til at finde et sted at bo, fodboldskole, mad og undervisning.

Kontakt biswas@faros.org.gr hvis du vil høre mere.

I TIDEN

41

Danmark har brug for en ny generation i det kristen-pædagogiske felt!

Drømmer du om at forme fremtiden for dannelse og formidling i kristent perspektiv? Eller kender du en ung, der gør det?

Så kan drømmen slå rod i KPI Akademi! Inspiration og økonomisk støtte til unge med interesse for teori og praksis.

Af Carsten Hjorth Pedersen, daglig leder for Kristent Pædagogisk Institut, chp@kpi.dk

Det danske samfund og de kirkelige miljøer i Danmark har brug for unge, som med forankring i den kristne tro vil fremme god dannelse, opdragelse og undervisning af den opvoksende generation. Og som med indlevelse i den kristne tro vil formidle den til børn, unge og voksne – og inspirere andre til at gøre det på en respektfuld måde.

Derfor lancerer Kristent Pædagogisk Institut KPI Akademi.

Hvad drejer KPI Akademi sig om?

Det er vores drøm at samle en gruppe på mindst tre-fem unge, og som vil dygtiggøre sig inden for dannelse, opdragelse, undervisning, vejledning, formidling, oplæring og forkyndelse i den kristne tro og på grundlag af den kristne tro. Det er det felt, vi ofte kalder ”religionspædagogik”, og som KPI har arbejdet med siden stiftelsen i 1998.

Gruppen, der ledes af Carsten Hjorth Pedersen, samles til faglige, praksisnære drøftelser og sparring med henblik på udarbejdelse af artikler, facebookopslag, videoer, undervisningsoplæg eller

42

I TIDEN

lign. til inspiration for lærere, pædagoger, forældre, klubmedarbejdere eller andre.

Gruppen arbejder i 2018 og 2019. Der afholdes to samlinger (á otte timer) årligt. Her holder gruppens medlemmer oplæg for hinanden, og der arbejdes frem imod konkrete produkter.

Rejse, bespisning og ophold dækkes af KPI. Desuden får hver deltager årligt et honorar på 8.000 kr. – forudsat man overholder nedennævnte forpligtelser.

Der tilbydes løbende sparring og mentorering mellem samlingerne.

Hvem kan være med i KPI Akademi?

Hvis man vil dygtiggøre sig på det religionspædagogiske felt og er højst 35 år, kan man søge om optagelse i KPIs Akademi.

Vi tænker, at en ansøger for nylig har afsluttet eller er i færd med at afslutte en uddannelse som teolog, lærer, pædagog, psykolog, journalist, sociolog, retoriker eller lignende.

Deltagerne er forpligtet på at deltage i førnævnte fire samlinger i løbet af 2018 og 2019 og på at levere et nærmere aftalt produkt. Eksempler er nævnt ovenfor.

Måske du kender én Måske du er forælder, moster eller bedstefar til en ung med interesse og evner for dannelse og formidling i kristent perspektiv. Måske du er ven, lærer eller præst for en ung, som du naturligt kommer til at tænke på, når du læser dette.

Så sørg for, at de får information om KPI Akademi – og en opmuntring til at søge.

Søg senest 1. november 2017 Man søger ved at sende en begrundet og dokumenteret ansøgning til chp@kpi. dk senest den 1. november 2017. Samtaler med kvalificerede ansøgere foretages inden optagelse. KPI´s daglige leder, Carsten Hjorth Pedersen, kan kontaktes for yderligere oplysninger på chp@kp.dk eller mobil 28 40 53 14.

”Vi skal i langt højere grad tage konsekvensen af, at vores tro er et stort potentiale for dannelse og formidling. Jeg drømmer om, at KPI Akademi kan være med til at virkeliggøre dét i forhold til fremtidens mange religionspædagogiske opgaver.

Både i samfundet og kirken.”

– KPIs daglige leder, Carsten Hjorth Pedersen

KFS-leder:

Det skønne liv Af Per Ladekjær, Formand for KFS, perladekjaer@gmail. com

Hej! Jeg er ny formand for bestyrelsen for KFS, og én af de store privilegier som formand er at skrive en årlig leder. Her er mine ord til jer, der interesserer sig for KFS-arbejdet. Først og fremmest: Tillykke til alle nye studerende med et nyt, spændende liv.

Temaet for dette blad er skønhed. Det er en skøn gave at få lov til at studere og blive klogere. Det er en skøn tid for mange at være studerende. Det liv vil vi gerne være sammen med jer om. Vi ønsker nemlig at give det skønne liv videre til studerende i Danmark. Vi kan nyde det skønne liv, som Gud har givet os. Alle de gode gaver, vi hver især sætter pris på, som giver livet farver – fx venner, den lokale strand, en velsmagende øl, de lærerige lektier, musical, rollespil, instagram og badminton. Med til det skønne liv hører det at vide, at man er elsket. Lige præcis det budskab kan vi bringe videre i studiemiljøet: Gud har elsket dig så højt, at Han gav sin eneste Søn for dig. Tag imod den kærlighed.

Hvis vi er for det skønne liv, så må vi også engang imellem tale imod det, der smadrer skønheden for mennesker. Her er et aktuelt eksempel: Denne sommer har der været stort fokus på alkoholkulturen i studiemiljøet. De danske gymnasier har oparbejdet sig et vist ry med drukture til Prag og Sunny Beach, og de sidste par år har der været debat om en årlig ”puttefest” i Dyrehaven for gymnasieelever i Storkøbenhavn, hvor 11 personer blev indlagt med alkoholforgiftning. Der kom også nogle

nyhedshistorier, der proklamerede, at man risikerer i højere grad at blive socialt isoleret og stoppe på studiet, hvis man ikke drikker alkohol. Undersøgelsen viste sig i virkeligheden at sige det modsatte: Der er ikke større risiko for at stoppe på studiet, hvis man ikke drikker alkohol. Peter Konow, direktør i Alkohol og samfund, udtalte i løbet af sommeren, at vi i Danmark er et af de eneste lande i Europa, hvor man drikker alkohol på uddannelsesstederne.

Undersøgelser advarer derimod om, at man risikerer et livslangt misbrug, hvis man tidligt drikker meget.

I virkeligheden skal vi ikke bare tale imod eller have holdninger, men aktivt vise, hvad et skønt liv er. Jeg er stolt af, at lokale KFS-grupper viser et andet liv frem end den sanseløse beruselse. Der er KFS-grupper, der inviterer til alkoholfri KFScafé, når der er fest. Det kan lede andre med ind i KFS. Rigtig mange studerende har brug for et fællesskab, hvor alkohol ikke er det bærende. Det bærende for KFS’ere er at smage på det liv, som Gud har skabt os til i fællesskabet med Jesus. Det skal vi ikke skamme os over, men stolt vise hen til, fordi det også er en hjælp for andre. Måske kunne KFS’ere også engagere sig mere i studenterpolitik og arbejde på at ændre alkoholreglerne på studiestederne. Vi skal bare huske, at vi laver KFS, fordi vi ønsker at gøre Jesus kendt. Det er hos Ham, det skønneste liv findes.

I TIDEN

43

Magasinpost SMP · · ID-nr. 42728 · ·

“”

Der er elementer i det kristne budskab, som ikke egner sig for en forsikringsrapport. Det er ikke et budskab, som alle kan begribe rationelt.

Men måske er det virkelig den bedre historie, som rummer menneskelivet og virkeligheden bedst.

Måske behøver vi ikke iklæde os rationalismens kyniske skepticisme.

Måske er der virkeligt håb om, at vi kommer frem. Måske er der en mand, som er stået op fra de døde. Måske elsker Gud virkelig verden så højt, at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

Robert Bladt Temaartikel side 5

Støt KFS’ arbejde økonomisk

Hvad går pengene til?

Fx KFS’ lejre

Via MobilePay: 1956 Via bankoverførsel: 9402-0004054954 Via støttemodulet på kfs.dk – klik

STØT KFS

i toppen af siden

Du kan også blive fastgiver via hjemmesiden!

Vi indberetter alle gaver til SKAT, hvis vi får dit CPR-nummer 44

I KFS er vi stolte af at kunne arrangere spændende og udfordrende lejre for gymnasiaster og studerende. Et godt økonomisk fundament betyder vi kan holde deltagerpriserne lave, så alle kan komme med. Læs mere om KFS’ lejre i bladet her.