Til Tro #4 2018 - Byen by Kristeligt Forbund for Studerende

4. kvartal · 2018 · Kristeligt Forbund for Studerende · løssalg 50 kr.

Tema:

Byen

+ KFS ansætter sekretær + Juleferielæsning: når + Byen har mere i Grønland gudbilledlighed pr m2 der skal slås mave - KFS-NYT side 33 - TEMA side 24 – I TIDEN side 36

at kende Jesus at gøre Jesus kendt Dét er pulsslaget, den dobbelte rytme, der banker bag Til Tro, KFS’ studentermagasin. Kristentro er ikke en idé, en viden eller en samling regelrette sætninger, der læres udenad. Kristentro er et liv. Et nyt – levet, levende – liv. Og netop derfor, fordi troen foldes ud og bliver til lige dér, hvor man er, er det vores stædige ønske at sammensætte et altid livsnært og samfundsrelevant, intellektuelt og personligt studentermagasin. Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro.

Udgiver: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 9402-0004054954 Abonnement: Det koster 150 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk Redaktionen: Studentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Simon Kammersgaard Lindbjerg (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Lærerstuderende Anja Irene Sønderby Bak Stud.psyk. Amalie Hartvig Munk Stud.teol. Signe Thorup Elmelund Stud.teol. Filip Munch Bak Stud. polit. Sebastian Hørlück Gymnasieelev Jonathan Oehlenschläger Rasmussen Lærerstuderende Inger Sløgedal Designskabelon: Klaus Juul Jensen, Characterise.dk Layout: Henrik Elias Kristensen Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.kfs.dk/tiltro Annoncer: Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk

Indhold I tiden

Tema

Fra redaktionen

Refleksion: Top 5 over ting som har overrasket mig ved at flytte fra Løsning til København

Refleksion: Slæng dig i kirken

Globalt: Er der KFS i Frankrig?

kfs Nyt 10

En del af noget større på Discipeltræf 2018

Bag om LTC-teams

Når plejer er død, og missionen lever

KROP I BY

Hørt! af Gud og mennesker

Refleksion: Adventsopsang

Skift på kommunikationspinden

Juleferielæsning: Færdigt arbejde, Andagtsbog for præstationsramte piger

KFS ansætter sekretær til stilling i Grønland

KFS søger sekretariatsleder

Indkaldelse til generalforsamling i KFS 2019

4 infoaftener om KFS til Grønland

Kærlighed til dobbelt A

Et barn er født i Brøndbyøster

Longread: Mere gudbilledlighed pr. m2

Juleferielæsning: Organe Remain

På Herrens Mark

Juleferielæsning: Center Church

Portræt: Filip Vang

KFS-Leder: Guds ledelse

Fra redaktionen:

Kære Læser Hvad er dit forhold til byen? Kan du ikke få nok af lysspejlingerne i asfalten en regnvåd aften? Elsker du mylderet, de små caféer, kulturlivet og af forskelligheden? Eller glæder du dig til at komme ud igen, til der hvor der er ”luft og plads”. Menneskets forhold til byen har altid været komplekst. Det har Guds i øvrigt også. Til tider, som det er tilfældet med gammeltestamentlige byer som Babel, Gomorra og Nineve, har byen stået som symbolet på alt det der er Gud imod. Jerusalem derimod, fremhæves igen og igen som det sted Gud tager bolig. Ikke mindst det ny Jerusalem, som engang skal komme ned fra skyerne, og hvor altting skal være godt. Med andre ord – Byen er evigt interessant. I dette magasin sætter vi fokus på byen i en række artikler. KFS´ generalsekretær, Christian Rasmussen, tager livtag med byens historie fra skabelsen til nyskabelsen. For hvordan kan det være at den kristne fortælling begynder med en have, og slutter med en by. Sognepræst Henrik Højlund sætter ord på sit flyt fra Løsning til Nørrebro mens Kamilla og David Jakobsen beskriver den modsatte bevægelse: fra by til land. Og Thomas Willer, sociolog og kirkeplanter, beskriver det at flytte til en ny by for at starte en kirke ”fra bunden”. I anledningen af julen har vi spurgt Christian Holmgaard, ph.d. i teologi, om hvorfor i alverden Jesus blev født i Udkants-Israel, når nu han kom for at frelse hele verden – og så bringer vi, lidt udenfor tema, en adventsrefleksion samt en lille sektion med anmeldelser af potentiel julelæsning. Derudover får du naturligvis masser af nyt og godt fra KFS-universet. Må det blive til anstød, til inspiration, til liv og til tro. God læsning! På vegne af redaktionen

www.forfulgtekristne.dk

Tegning: Hemmeligt bedemøde i Nordkorea

Forfulgte kristne og andre nødlidende i Nordkorea har brug for medicin og mad

Dansk Europamission Hjælp til forfulgte - evangeliet til alle

Kærlighed til dobbelt A Thomas Willer flyttede med sin familie fra København til Aalborg for at starte en kirke. Nu reflekterer han over omkostninger, læringer og over at være på eventur med Gud i nordjyllands hovedstad. Af Thomas Willer, sociolog, menighedsplanter og præst i Aalborg Vineyard. willer@vineyard.dk For 15 år siden var jeg og min kone med til at plante en kirke i København, og vi troede i grunden, at vi skulle være der i resten af vores liv. Men på et tidpunkt blev vi udfordret til at overveje, om Gud kaldte os et nyt sted hen. At være menighedsplanter er ikke super tillokkende. Der er som regel ikke nogen løn, man siger farvel til sit gamle netværk, man siger farvel til sin kirke, man siger farvel til den by, man bor i og så videre. At være menighedsplanter handler om at starte en kirke fra 0. Men i denne artikel vil jeg prøve først at beskrive, hvorfor man alligevel begiver sig ud og planter en kirke, når det ikke er super tillokkende og derefter komme med et par overvejelser omkring den kirke, vi er ved at starte nu.

Kaldet Når man har sagt ja til at følge Gud igennem hele livet, har man også sagt ja til at være lydig, når han taler – og jeg tror dybest set ikke, at vi skal gå i gang med noget større her i livet, såsom job, uddannelse, ægteskab, flytning, medmindre, vi oplever Guds vejledning i det. Jeg husker ret tydeligt den sommerdag, hvor jeg gik ved Damhussøen i Vanløse. Jeg gik og bad, som jeg ofte gjorde ved Damhussøen. Men den dag var det lidt anderledes. Min kone og jeg var blevet udfordret til at overveje, om vi skulle flytte til Aalborg og plante en ny kirke. Vores umiddelbare respons var nej, men vi er trods alt blevet så gamle, at vi godt vidste, at man lige skal bede lidt, inden man svarer på den slags. Men efter et halvt års tænke- og bedepause åbnede Gud alligevel døren til Aalborg. Rent emotionelt kunne vi næsten ikke bære at skulle sige farvel til en menighed, vi elsker, en by vi havde været unge i, og som havde gjort os voksne, en masse venner som var blevet familie, og tage vores børn væk fra fætre og kusiner og farmor og farfar. Men som min kone sagde, måske er det tid til, at vi lytter mere til Gud og min6

TEMA

dre til os. Et halvt år senere, i august 2017, var vi så i dobbelt A med en mission om at elske byen og elske mennesker, så byen må blive en endnu bedre by, og mennesker må blive mødt, set og genoprettet af Gud.

Hvordan starter man en kirke? Der er flere modeller, men måske skal man starte med et helt andet spørgsmål, hvorfor skal vi overhovedet plante kirker? Og det skal vi måske heller ikke. Jeg ved godt, at det er lidt paradoksalt, når jeg selv står midt i en menighedsplantning, men Jesus har ikke på noget tidspunkt bedt os om at plante kirker. Han har bedt os om at gøre disciple (Matthæusevangeliet kapitel 28) og gå ud og proklamere, at hans rige er nær (Lukasevangeliet kapitel 10). Man kan med andre ord sige, at han har kaldt os til at plante de gode nyheder – og så må vi se, hvad der kommer ud af det. Men når det så er sagt, så taler vi jo i praksis om at plante kirker, og det er jo heller ikke forkert, vi skal bare have det rette perspektiv, at det handler om evangeliet og disciple. Men for os har det været vigtigt, at der var nogle ting, vi skulle lære, inden vi kunne sige, hvilken slags kirke vi gerne ville plante. Mange har spurgt os, hvilken kirke vi gerne ville

“Min kone og jeg var blevet udfordret til at overveje om vi skulle flytte til Aalborg og plante en ny kirke” starte, og der har vi ikke kunnet give dem noget svar, andet end at der var noget, vi første skulle lære, og det, vi skulle og skal lære, er det følgende: Lær byen at kende. Det har været vigtigt for os at finde ud af, hvad der er vigtigt for aalborgensere. Hvad er Aalborgs historie, og hvad har været byens kampe? Hvad drømmer man om for Aalborg,

(“Bibelen taler om at vi skal søges vores bys fred, for når det går den godt, så går det også os godt”.) - kan udelades hvis tre er for meget

og hvor ser vi brudthed i byen? Hvis vi skal være til velsignelse for byen, så må vi lære den at kende. Det betyder, at vi konkret har været ude at tale med nøglepersoner i byen, politikere, ansatte ved kommunen, ledere af frivillige organisationer, forretningsfolk etc. Det har vi gjort, fordi vi gerne ville forstå byens behov, og hvordan andre ser byen og mulighederne i Aalborg. Bibelen taler om, at vi skal søge vores bys fred, for når det går byen godt, så går det også os godt. Så efter at have hørt om behovene i byen har vi nu startet forskellige projekter, der hjælper aalborgensere konkret Lær dine naboer at kende. Jesus siger, at vi skal elske vores næste, og vores nabo er vores næste. Hvis vi ikke engang kender navnet på vores nabo, hvordan kan vi så sige, at vi elsker vores næste? Vi planter menighed, fordi vi længes efter, at mennesker kommer til tro. Det starter med, at vi elsker vores næste. Konkret betyder det, at vi i vores lille team, som har startet kirken op, har udfordret hinanden til at lære vores 8 nærmeste naboer at kende, ikke bare så vi ved, hvad de hedder, men så vi også kender deres drømme og kampe. Lær hvordan evangeliet forandrer os. Ofte svarer vi som kristne på spørgsmål, som ingen stiller. Hvis vi skal være troværdige vidner, så må vi mærke, hvordan evangeliet forandrer os nu og er gode nyheder for os her og nu, for ellers har vi ingenting at give videre. Konkret betyder det, at vi har arbejdet med, hvordan vi kan sætte ord på, hvordan budskabet om Kristus forandrer os, og har udfordret hinanden til at dele det med naboer og kollegaer. Lær åndens vejledning at kende. Når vi taler med mennesker, må vi lære at lytte til Helligånden. Vi er sendt af Gud, og vores gode talegaver og forsvar af

troen kan kun føre os et stykke. Helligånden må vejlede os, så vi kan stille de rigtige spørgsmål og tale tro og liv ind i vores næstes liv. Konkret betyder det, at vi øver os til at lytte til Gud og dele det, vi hører. Da jeg for eksempel var ude at løbe den anden dag og passerede et kærestepar, gav Gud mig en indskydelse om, at jeg skulle stoppe op og bede for dem, hvilket jeg gjorde, og parret blev meget bevæget af Gud. Så det er det, vi prøver at øve os på, at lytte til Gud i hverdagssituationer og lade os lede af Ham Lær at disciple andre på en måde, så de let kan disciple andre. Vi skal lære at gøre disciple på en enkel og dyb måde, så andre tænker, det her kan jeg også give videre. For hvis vi gør det meget kompliceret, så bliver vi flaskehalsen, for så er det kun os, der kan disciple andre. Men det er noget, vi alle skal, så lad os gøre det på en enkel måde, så andre også kan gøre det. Konkret betyder det, at vi arbejder meget med definitionen af, hvad en discipel er, og lige nu har vi gjort det meget enkelt

Hvis vi skal være troværdige vidner, så må vi mærke, hvordan evangeliet forandrer os nu og er gode nyheder for os her og nu, for ellers har vi ingenting at give videre. ved at sige, at en discipel er én, som går fra at have mistillid til Gud og til at have tillid til Gud på alle områder af vores liv. Vi er i gang med at lære, og vi er efter et år blevet klogere. Nogle dage er det fantastisk at plante kirke, og vi synes, vi lærer, og vi gør en forskel i byen og at mennesker responderer på evangeliet. Andre dage tænker jeg, at måske er det også meget rart at være ansat ved kommunen. Men det vigtigste du og jeg kan gøre er at være lydig mod det kald, som vi har fået af Gud. ■ TEMA

Inspirerende og aktuel timothy keller

Alle gode gerninger Dit arbejde er en tjeneste Er vores arbejde et nødvendigt onde, som vi må stå igennem for at få smør på brødet og have råd til at holde fri? Tværtimod! siger Timothy Keller. Vi er skabt til at arbejde, for herigennem kan vi tjene både Gud og hinanden.

» 340 sider 249,95

»En rigtig fin bog, der formår at tale om arbejdet på en meget inspirerende måde ind i en meget aktuel kontekst.« Til Tro

Oberammergau 2020 Tag med til den lille sydtyske alpeby Ober ammergau og oplev Jesu lidelseshistorie opført af alle i byen. Vi arrangerer gruppe rejser til Passionsspillet i Oberammergau, med efterfølgende ferierejse. Reserver DIN plads i dag.

pet er edlef nissen

Det enestående liv

Cølibatets evangelium i det 21. århundrede Peter Edlef Nissen vil med »Det enestående liv« pege på det evangelium, der kan ligge i at leve i cølibat – også i vores tid. 56 sider 49,95

»Det bedste, mest helstøbte og befriende, jeg endnu har læst om emnet.« Udfordringen

lohse.dk

Læs mere på www.felixrejser.dk/ oberammergau eller bestil oversigt på 7592 2022

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 Apoteker Troels Ingemann

www.frederiksborg-apotek.dk

Åbent alle dage i året kl. 8-21

Billedserie fra en byboers hverdag Af Marius Weber JĂ¸rgensen og Benjamin MĂ¸ller, marwej@gmail.com

En del af noget større på Discipeltræf 2018 Fordybelse og store oplevelser i et fedt fællesskab. Fire deltagere analyserer deres første landsdækkende KFS-lejr, Discipeltræf 2018. Af Maren Sandager, komitémedlem, og Simon Lindbjerg, lejrjournalist

Ledninger og lydudstyr. Bænke og brætspil. Kage og køkkentjanser. Når man arrangerer lejr, er ingredienserne ofte ikke eksotiske. Men igen og igen forvandles disse til noget, der føles meget større, når hundredvis af unge KFS’ere rykker ind på Discipeltræf.

Fordybelse og genopfyldning Vi fangede nogle lejrdeltagere, som var afsted på deres første Discipeltræf, for at høre om deres indtryk og oplevelser på skoleårets første store KFS-lejr. “Det har været fedt at være sammen med venner og høre om Gud,” fortæller Emilie Thorlund fra HHX i Viborg. Magnus Nex fra EUD i Skive er helt enig og understreger muligheden for fordybelse i sin tro og genopfyldning som et højdepunkt. Maria Feraru fra Det Kristne Gymnasium fandt undervisningen særlig relevant, fordi den netop var skarpt fokuseret på gymnasieelever som målgruppe, mens Asbjørn Krogh, ligeledes 10

KFS-NYT

fra Det Kristne Gymnasium, roste de mange forskellige emner, der blev rundet i møderne, som han samtidigt følte havde en god rød tråd.

KFS-fællesskabet gjorde det igen Alle er de begejstrede for mødet med det store KFS-fællesskab. Emilie fandt, at folk var åbne, og at det var fedt at møde nye mennesker. Samme følelse havde Magnus, som fik udvidet sin omgangskreds på DT18. Asbjørn beskrev det sociale på lejren som et godt fællesskab med samme formål – måske samme oplevelse som Maria, der uddybede at: “Alle er venlige og smiler. Man kan mærke det kristne fællesskab”.

Det bedste Men hvad er egentligt den største oplevelse efter fire intense dage med undervisning, seminarer og en masse hygge og fællesskab med 400 andre unge mennesker. Det er svært at vælge, men Asbjørn nævner nogle specifikke ting fra møderne, han vil tage med sig hjem og tænke over. Emilie er enig men fokuserer mere bredt og understreger den specielle stemning til møderne, som det bedste ved ugen. For Magnus var sammenholdet og fællesskabet, samt den åbenhed og imødekommenhed han oplevede lørdag til onsdag, den største oplevelse ved hans første Discipeltræf. Maria nævner at lejrens tema, Back to Jesus, trængte godt igennem hos hende, og at hun fik en god reminder om at komme tilbage til Jesus igennem sjove, og lærerige møder. Lejrens højdepunkt for hende var dog snakkene ved bordene og den gode kage.

Opfyldt af noget større Dermed er vi tilbage ved, hvad der øjensynligt var kedelige praktiske ting: Ledninger og lydudstyr. Bænke og brætspil. Kage og køkkentjanser. Disse ingredienser fik 400 lejrdeltagere dog bagt sammen til noget, der føltes meget større. Derfor kan vi nu alle gå hjem til hverdagen opfyldt af de gode møder, det gode fællesskab og den gode kage.

Billedserie fra en byboers hverdag Af Marius Weber JĂ¸rgensen og Benjamin MĂ¸ller, marwej@gmail.com

Top Refleksion:

5 12

over ting som har overrasket mig ved at flytte fra Løsning til København Af Henrik Højlund, sognepræst i Kingos kirke

Min egen reaktion på flytningen. Jeg var godt klar over, at det ville blive en lidt svær overgang. Jeg flyttede fra et smørhul. Men at sorgen over tabet har taget så lang tid – det har overrasket mig. Og i samme boldgade: tilvænningen til det nye. Jeg troede, jeg var så sej til den slags. Men jeg har periodisk krøbet og kravlet i selvynk og spekuleret over, om det virkelig kunne være Guds vilje, at vi skulle flytte. Jeg har lidt nederlag og fejlet. Og midt i det hele har jeg mærket Guds stærke og trøstende hånd så mærkværdig tydeligt. Så Guds velsignelse vokser også ud af fejl og nederlag. Måske særlig der.

Så mange sjælesorgssamtaler. Det kom bag på mig, at så mange har meldt sig så hurtigt på banen med ønske om sjælesorg. Først var jeg præst i Nordnorge. Dér havde jeg i 6½ år én bestilt sjælesorgssamtale. 18 år i Løsning – en hel del flere. Men nu…!

”Top 5”

– det giver mening. For hvor skulle jeg begynde, og hvor skulle jeg ende, hvis jeg skulle tage alle overraskelser med ved det at flytte til København, mere præcist: Nørrebro? Så mange billige caféer og restauranter. Så mange ambulancer og politibiler op og ned ad gaderne. Så mange cykelhandlere. Så mange Netto-butikker (og alle mulige andre madbutikker). Så mange mennesker på gaden døgnet rundt, ugen igennem. Så mange sprog fra hele verden. (Man overraskes også, når man indimellem hører dansk…). Så mange små lejligheder til afsindige priser. Så charmerende og smuk en by, så mange grønne områder, så smuk en gemen boligkarré kan være. Så mange cyklister på cykelstierne. Så mange gaspatroner på fortove og veje. Og så videre. Overraskelse på overraskelse. Men top 5 over det, der har overrasket mig ved flytningen:

Indenfor sognegrænsen, som kun få insidere kender, er der ufatteligt mange studerende, tusindvis. Men at lave et supergodt program, 5 fede aftener, med næsten gratis mad og forrygende talere, hvoraf flere har kostet kassen, og desuden bruge kassen på pr for det hele – det samler ikke folk i hobetal. Tværtimod. Tilbuddene herovre er legio.

At få en klageskrivelse fra en lesbisk, som går benhårdt efter manden fremfor bolden, at skrive en kronik til Berlingske om queerideologien, at få et nejtak til dåb alligevel efter en hyggelig samtale, fordi forældrene går på nettet og finder ud, at præsten har mærkelige holdninger - og alt i alt mærke en lillebitte nervøsitet ved tanken om, hvor udhængt man måske kunne gå hen at blive på Nørrebronx.

Men så alligevel, det at stille sig ved et studiested (Metropol) eller gå rundt på nogle kollegier og invitere og pludselig mærke noget vende tilbage fra en fjern KFS-fortid, den gamle cirkushest tilbage i manegen, som mærker den særlige nervøsitet og opstemthed ved denne direkte missionsform.

5 I TIDEN

Et barn er født i

Brøndbyøster Snart er det højsæson for krybbespil. En hjertevarm fortælling omspundet af stor idyl. Den første jul var knapt så hyggelig. Jesus fik en barsk start på livet, dermed blev linjen lagt til et liv uden for det pæne selskab. Christian Schøler Holmgaard, PhD. i NT, udsendt for Promissio til Etiopien, csholmgaard@gmail.com 14

”Et barn er født i Betlehem” er titlen på en af de mest kendte danske julesalmer, én der med garanti bliver sunget i alle kirker over hele landet juleaften. Men gør det nogen forskel, at det lige var i Betlehem, Jesus blev født? En lille provinsby i Juda ti kilometer syd for Jerusalem. Hvis man skulle forsøge at oversætte det til danske forhold, kunne det måske lyde: Et barn er født i Brøndbyøster. Hvis man læser i Matthæusevangeliet om Jesus' fødsel bliver det klart, at fødslen i netop Betlehem sker som opfyldelse af en profeti fra Mikas bog kapitel 5 vers 1: ”Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel, hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage.”. Men der er mere på spil end det. At Jesus bliver født i Betlehem skal også få os til at tænke på en anden konge fra Betlehem, kong David. David var den yngste af 8 brødre i en kultur, hvor det var den ældste, der havde privilegierne. Men Gud valgte alligevel David som konge over Israel. De ydre omstændigheder omkring Jesus’ fødsel beskriver et barn, der er født uden nogen status eller privilegier. Han blev født af en meget ung teenager fra en uanseelig lille landsby, der var blevet gravid uden for ægteskab. Da Jesus bliver født, er han langt borte fra sit hjem, fordi hans forældre er blevet tvunget på en lang rejse af en undertrykkende politisk overmagt, og som resultat af det bli-

Vi kan overveje, om vi selv ville have lyttet til Jesus, da han gik på jorden. Måske vi ville have afskrevet ham som en landsbytosse, der havde haft en svær barndom? ver han lagt i et fodertrug til dyr. Vi kan til tider have tendens til at romantisere hele scenariet, men rent nøgternt er det snarere forfærdeligt, at et barn bliver født under de forhold, Jesus blev født under. I tillæg til de her aldeles ydmyge omstændigheder, er det også slående, hvor ubemærket det hele foregår. Jesus’ fødsel blev i første omgang kun opdaget af nogle simple hyrder. Hvis ikke lige det var for de vise mænd og deres omvej til kongeslottet i Jerusalem for at finde Jødernes konge, var det nok ikke blevet opdaget af andre.

Gud besluttede at frelse verden ved en tåbelighed Hvorfor blev Jesus, Guds søn, født under så ydmyge forhold? Gud kunne vel have valgt at gøre det anderledes? Paulus giver os en begrundelse i Første Korintherbrev kapitel 1, vers 27-30: ”Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud.” Paulus skriver om Jesus’ korsfæstelse her, men Jesus’ ydmyge fødsel peger allerede frem mod hans død. Paulus skriver, at Gud besluttede at frelse verden ved en dårskab –

det vil sige: en tåbelighed, en absurditet. Det gjorde Gud for at gøre de vise til skamme. I samme kapitel skriver han, at Gud vil ødelægge de kloges klogskab.

Hvor forventer vi at finde svarene? Som studerende og akademikere kan vi ofte være hurtige til at spørge til folks uddannelse, og hvor de kommer fra, før vi lytter til, hvad de har at sige. Hvis nogen har svarene, er det vel en veluddannet fra storbyen snarere end en ufaglært fra provinsen? Der var ingen omstændigheder ved Jesus’ fødsel og opvækst, der gav Jesus nogen som helst form for autoritet. Efter sin fødsel var han for en tid flygtning i Egypten og voksede siden op i Nazareth, en by der var endnu mere ubetydelig end Betlehem og placeret i en del af Israel, som andre

Jesus’ ydmyge fødsel peger allerede frem mod hans død folk så ned på. Vi kan overveje, om vi selv ville have lyttet til Jesus, da han gik på jorden. Måske vi ville have afskrevet ham som en landsbytosse, der havde haft en svær barndom? Jesus’ fødsel og liv udfordrer os til at overveje, hvor vi tror, vi finder svarene på de store spørgsmål, for med Jesus er tingene vendt på hovedet. Det, som er tåbeligt i verdens øjne, er Guds visdom. Der kan være en fare for, at vi intellektualiserer kristendommen og tror, vi skal kunne forstå og forklare Gud. Sammen med det er der også en fare for, at vi kun vil lytte til de veluddannede og skaber elitære fællesskaber. Juleevangeliet handler om en levende Gud, der ikke kan indkapsles af vores tanker. En Gud, der konfronterer og nedbryder denne verdens hierarkier og inviterer alle uanset uddannelse og IQ ind i sit fællesskab, et fællesskab hvor vidnesbyrd fra den ufaglærte fra blokkene er lige så meget værd som professorens.

Tab af status Vi kan nemt komme til at forestille os, at Jesus var en veluddannet akademiker, der fra sin villa på en grøn bakke i Galilæa gik ud for at opsøge mennesker, der levede på kanten af samfundet. Vi glemmer, at Jesus selv blev født ind i og levede et marginaliseret liv. Han blev ikke accepteret af samfundets elite, og til sidst slog de ham ihjel på den mest modbydelige måde, man kunne forestille sig. I takt med at kristendommen har mistet den status, den før havde i samfundet, befinder vi os i stigende grad det samme sted, hvor Jesus begyndte, levede og sluttede sit liv – på kanten af samfundet. Måske begræder vi, at kristendommen har mistet sin status. Men julen minder os om, at det var netop der, Guds søn valgte at lade sig føde; det var der, han levede sit liv, og det var der, de første kristne befandt sig. Julen minder os om, at Guds mission ikke afhænger af vores status i samfundet. Vi er sat fri fra at kæmpe for status og anerkendelse både som enkeltpersoner og som fællesskab, fordi vi tror på barnet i krybben. Det ser umiddelbart svagt og tåbeligt ud i verdens øjne, men han er verdens frelser. Glædelig Jul! ■ TEMA

Bag om LTC-teams: Forskellighed, sammenhold og McDonald’s mad Det giver et sug i maven, når elever fra KFS’ ledertræningscenter, LTC, står foran en gymnasieklasse og deler tro. De står dog aldrig alene. Kom med indenfor på et LTC-team. Af Simon Kammersgaard Lindbjerg, nyhedsredaktør, kommunikation@kfs.dk

At tale om tro er ofte en privat sag, men som elev på LTC stiller man sig offentligt frem. Det kan godt føles meget intimiderende, og derfor står man heller aldrig alene. Fordelt i tre teams er de 15 elever nu igen taget ud i hver deres del af landet med den altid klare mission: at dele evangeliet og snakke om tro med folk på gymnasierne.

Forskellighed på teamet er en styrke Vi har spurgt Niels Peter Christensen fra årets Østteam om at forklare, hvad det vil sige at arbejde i teams på LTC. ”Inden teamperioderne bruger vi tid på at lære hinanden godt at kende på teamet, så vi er bevidste om indbyrdes styrker og svagheder og således bedre kan støtte hinanden,” fortæller han. ”Vi har oplevet, at vores indbyrdes forskellighed på teamet er en kæmpe styrke for teamets dynamik,” siger han og uddyber, at hvad én på teamet finder udfordrende kan sagtens tænkes at være en smal sag for en anden på teamet. ”Helt konkret har vi lært hvem, der bedst kan lide at stå i stand og snakke med dem, der henvender sig, og hvem, der har det bedre med at gå rundt og være ‘opsøgende’ ift. samtaler. Således komplimenterer vores forskelligheder hinanden,” fortæller han.

Godt sammenhold og en daglig dosis McDonald’s Anders Kjærgaard er ligeledes LTC’er på Østteam og forklarer vigtigheden af at have et godt socialt sammenhold på teamet. 16

KFS-NYT

”Vi prioriterer at fungere indbyrdes og have kærlighed til hinanden, så folk fornemmer, at det er godt at komme i KFS og ser, hvor godt et kristent fællesskab kan være,” fortæller han. Han forklarer, at for at have det godt socialt på teamet, er det vigtigt at snakke ud om alle de udfordrende situationer på gymnasierne, at bearbejde og evaluere efter skolebesøgene – så man bedre er i stand til at hjælpe hinanden. Samtidigt er det også vigtigt at have lidt alenetid hver dag for at kunne lade op. Tiden bruges her på en lille lur, en rolig gåtur, en god bog eller lignende. ”Derudover er det også vigtigt for Østteam, at vi får vores daglige dosis McDonald’s mad, så den skal lige klares i løbet af dagen,” fortæller han.

En ny teamperiode er i gang Når dette blad rammer din postkasse, har Østteam endnu engang pakket bilen og er kørt fra Jylland til Sjælland på teamperiode – denne gang med religionstimeoplæg i bagagen. ”De fleste af os glæder sig. Nu har vi fået en smag på, hvad teamperiode går ud på, så det bliver rigtig spændende,” fortæller Anders. Han fortæller, at det bliver dejligt at mødes med nogle af de samme KFS’ere, som de mødte sidste gang og fortsætte samtalerne med dem. Og som en god krølle på halen slutter han: ”Vi er i forventning til, at Gud ønsker at bruge os endnu engang, og det er spændende at se, hvilke opgaver han har lagt til rette for os – det skal nok blive godt.”

Når plejer er død, og missionen lever "Ny i job" var en underdrivelse, da Christina Damgaard startede i KFS som sekretær i den helt nye Vest-region. Vi bad hende sende updates fra det vilde vesten og hendes vindomsuste base i Esbjerg. Af Christina Damgaard Nielsen, sekretær i vest, damgaard@kfs.dk

Uge 1 ONSDAG MORGEN Det er onsdag morgen, og jeg er ”taget på arbejde”… Eller det vil sige, jeg har tændt computeren i første værelse på højre hånd i min nye lejlighed. Jeg har selskab af en masse spørgsmål! Hvad skal jeg lave? Wow, der er meget, jeg skal lave! Hvornår skal jeg gøre det – og hvordan? Jeg er begyndt at snakke højt med mig selv og Gud. Vi fejrer de små sejre og gode ting, og jeg siger, hvad der frustrerer og keder mig. Så langt så godt!

Uge 4 TORSDAG AFTEN Jeg er på vej hjem fra Skærbæk Missionshus til opstartsaften i Sønderjysk KFS. Fjerde dag på den første teamperiode, der indtil nu har budt på 6½ times kørsel, KFS-stand på fire gymnasier og besøg hos tre KFS-grupper. Jeg nyder at se LTC’erne i gang ved standen. Glæder mig over at arbejde tæt sammen med nogen og at evaluere på McD. Overraskes over, at folk faktisk gerne vil snakke med os på gymnasierne. Prøver at danne mig et indtryk af de dejlige KFS-grupper, vi kort har fået indblik i. Er overordentlig træt om aftenen men overraskende frisk om morgenen. Tak Gud, fordi jeg må få lov til at bede. Om alt. Både om vejledning, visdom, tid, kærlighed og energi.

Uge 2 TIRSDAG FORMIDDAG Jeg har mødt en KFS’er! Yay! Men allermest har jeg skrevet og ringet til lederne for KFS-grupperne i Vest. De tager det heldigvis pænt, selvom de ikke kender mig, og jeg spørger dem, hvordan det står til hos dem. Jeg glæder mig til at få sat ansigter på dem allesammen. Jeg har også skrevet hundredevis af mails til religionslærere for at få lov til at komme på besøg i religionstimer med eleverne fra LTC. Nu starter puslespillet med at få det hele til at gå op. Overblikket, jeg syntes, jeg havde, er ved at smuldre. Men jeg håber, det kommer tilbage og er glad for, at Gud har en plan.

Uge 5 MANDAG EFTERMIDDAG En KFS’er skrev for nylig: “Hej, vi er nogle stykker, der gerne vil starte en KFS-gruppe. Hvad skal vi gøre?”. I dag mødtes vi på deres skole. Nogle kendte hinanden lidt, andre havde ikke set hinanden før. Men de var enige om, at de havde brug for, at deres tro også måtte fylde på gymnasiet, og at de derfor behøvede hinanden. Smukt, rart, godt og vigtigt.

Uge 6 FREDAG EFTERMIDDAG Der er OK ro på her hos mig lige nu. Næste uge skal jeg igen med LTC’erne ud og besøge gymnasier. Og hey, det har jeg jo prøvet før! Tungen lige i munden – og så går det nok, selvom… fire religionstimer i streg lyder som noget, der kan mærkes. Jeg sidder og læser den nye KFS-bog, “Hvorfor skal jeg tro på dig?”, så jeg kan være top-klar til at svare på gymnasieelevernes spørgsmål. Og så venter jeg spændt på, at stormen Knud rammer Vestjylland… Det fandt jeg nemlig ud af om Esbjerg: her blæser det en del… Men alt er vel. Kollegerne tager telefonen, og KFS’erne – ja, de kan både finde ud af at holde KFS og at spørge om hjælp, når det er svært. Og det er bare dejligt! KFS-NYT

Refleksion:

Slæng dig i

kirken Af Madeleine Toft, Professionsbachelorstuderende i kristendom, kultur og kommunikation, madeleinetoft@gmail.com

Er du kirke for din by eller dig selv? Spørgsmålet er lige så meget til mig selv som til dig. Jeg ved godt, hvad jeg selv gerne vil kunne svare på det spørgsmål, men ærlig talt tror jeg desværre ikke altid, jeg kan svare netop det. I stedet kommer det så let til at handle om mine egne behov og om, at jeg skal fyldes op og have inspiration til at møde livet og studiekammeraterne. Forstå mig ret, det er helt vildt vigtigt med et fællesskab, hvor vi deler og opbygger troen, men nogle gange tenderer der altså til at gå eksklusiv hyggeklub i den. For hvad med alle de medstuderende og venner, som ikke har mødt Jesus endnu? Som måske er søgende eller fyldt med fordomme over for, hvad i alverden det nu er for en kedelig hobby, vi render og ”hygger” os med i ugens løb? Som vi måske endda nogle gange har så travlt med, at der ikke er tid til dem? Min refleksion, som jeg har lyst at dele med dig, handler om, hvordan vi finder en balance i at opbygge vores egen tro samtidig med, at vi deler den med de mennesker, vi er sat i blandt.

En anderledes kirke Nogle byer har mange kirker, andre kun en enkelt. De kan se ud og udtrykke sig på mange måder – og tak Gud for det! For ligesom mennesker er forskellige, så må vores kirker også være det. En af de kirker, som udtrykker sig markant anderledes end det, jeg selv er vokset op i, er uKirke på Vesterbro. Ukirke er en del af Vesterbro Sogn og har særligt fokus på unge. Her er bøn, Bibel og nadver skiftet ud med bar, sofaer og events, der blandt andet giver plads til livets og de unges store spørgsmål. 18

TEMA

Efter et besøg i kirken var jeg virkelig udfordret og eftertænksom. For hvordan kan en folkekirke pludselig fylde rummet med unge, der normalt ikke ville færdes i et kirkeligt miljø? Jo jo, selvfølgelig er der baren og de mange sofaer, som de kan slænge sig i, men tænk engang – her er et sted, som skaber tid, plads og rum for unge, der tumler med livet, lige som alle vi andre, og som søger et fællesskab. Og er det ikke netop det, vi skal som kirke – komme med et kærligt svar på meningen med tilværelsen? Jeg mødes dog også straks af spørgsmålet om, hvordan jeg kan være med til at skabe en åben og indbydende kirke, som dog ikke går på kompromis med sit fundament. For kulturhuse har vi masser af i Danmark. Men kan vi alligevel ikke tænke endnu mere i at bruge vores kirker, som jøderne brugte deres synagoger – som kirker og forsamlingshuse? Vi har alle sammen brug for fællesskab med andre mennesker, og vi går sikkert også alle sammen og tumler med noget. Kan vi mon blive endnu bedre til at være åbne og imødekommende fællesskaber, hvor Jesus altid er første prioritet, men hvor vi møder mennesker i øjenhøjde og ind i de enkeltes livssituationer, ligesom han gjorde?

Modet til at tage de svære emner op Personligt er jeg udfordret af ideen om at lave kirke uden bøn, Bibel og nadver – og nogle vil sikkert påpege, om der i så fald overhovedet kan være tale om en kirke – men jeg er samtidig dybt fascineret af modet til at tænke ud af boksen og af realiteten i, at unge ikke-kirkevante fylder en kirke som for eksempel uKirke. Nogle af de unge udtrykker endda, hvordan altertavlen af

Jesus i Getsemane Have for dem bliver et billede på troen, som de tager med sig i hverdagen, og at der er noget særligt over at træde ind i kirkerummet – det er da en fantastisk spændende start på en trosvandring! Et par af nøglerne til at være en åben og relevant kirke tror jeg har noget at gøre med den personlige relation til andre, og det at turde at sætte de vigtige emner på dagsordenen. Når dine medstuderende lærer dig og dine værdier og holdninger at kende, ser de ikke bare ”konservative regler, som du skal opfylde for at blive frelst,” men et levende medmenneske som har valgt en anden levevej end dem selv – og det kan sætte gang i værdifulde og vigtige samtaler. Når jeg påpeger modet til at sætte de vigtige emner på dagsordenen, er det fordi, vi ikke må glemme, at Jesus har givet os retningslinjer for det gode liv, selv i en falden verden. Vi skal turde tage de svære emner op og skabe rum for samtale om dem – både uden at gå på kompromis med Bibelen men også uden at være fordømmende.

Lad os bruge det, Gud har givet os En sidste ting jeg ønsker at bringe op, er vigtigheden af, at vi som kristne giver hinanden plads til at være disciple og kirke på den måde, vi hver især er kaldet til det på. Nogle steder kan det være eksplicit og ”larmende” ved høj musik eller for eksempel provokerende debatter, andre steder meditative højmesser og dybe teologiske samtaler. Vi hverken må eller skal stå i vejen for hinandens måde at række ud til de mennesker, vi er sat i blandt. Det er en kæmpe gave, at vi er skabt unikke med forskellige evner og udtryk – lad os da bruge det, Gud har givet os hver især, til at velsigne den by og de mennesker, vi bor i blandt. Lad os bringe Jesu kærlighed ind i vores eget kollektiv, lejlighedsopgang, rækkehus, fredagsbar, klasseværelse, aula etc. på netop den måde, vi oplever Gud kalder os til. Og husk, at du ikke er sat i verden for din egen skyld, men for Gud og din næste! 19

Globalt:

Er der KFS i Frankrig? Af Signe Oehlenschläger, KFS-volontør i Frankrig

En halvkølig novemberdag i 2017 gik jeg ind på Christian Rasmussens kontor med en idé. Jeg ønskede at være KFS-volontør et sted hvor gymnasiearbejdet endnu ikke var så udbredt som i Danmark. Siden da voksede ideen, formede sig og blev konkret, og en dag i august satte jeg mig ind i et fly, for at tage mod Paris og være volontør i KFS’ søsterbevægelse GBL. Der har jeg været i 3 måneder nu, og med ro i stemmen kan jeg sige, at ønsket blev opfyldt: GBLs arbejde er endnu noget mindre, end det jeg kendte derhjemmefra. Her er vi 3 medarbejdere, der har ansvar for de 20 gymnasiegrupper, der eksisterer i Frankrig, og faktisk er hele præmissen

for arbejdet en anden, end den jeg kendte hjemme fra KFS: I stedet for at være et sted for kristne at mødes, så er GBL-grupperne et rum, hvor en eller to kristne kan invitere deres ikke-kristne venner til at læse i Bibelen. Altså et åbent bibelstudie-koncept. Generelt i vores arbejde er det mærkbart, at Frankrigs love ikke er så religiøst omfavnende; eksempelvis må vores grupper ikke mødes på gymnasiet, reglerne for lejre er ret stramme, og hvis vi gerne vil reklamere lidt for GBL gennem en stand, så foregår det på fortovet ved siden af gymnasiet. Og selvom det kan være mærkeligt at arbejde i så anderledes omstændigheder,

så er det også med til at starte en brand for Gud i det arbejde, vi har gang i – både blandt gymnasieeleverne, de ansatte og hos mig selv. Og det har været en øjenåbner for mig at opdage, at KFS ikke er normen for hvordan studenterarbejde ser ud i Europa, men derimod nærmere en fantastisk undtagelse. Så hvis I vil, bed med for GBL.

GL BALT Den kultur, andre kalder for alternativ eller nyspirituel, er hjem for mange skønne og venlige mennesker, som gerne vil tale med Jesus – og om Jesus. Siden midten af 1990erne er vi en gruppe mennesker, som har forsøgt at bygge en bro, hvorpå vi i fællesskab kan gå hen mod Jesus. Vi deltager på helsemesser med forbøn og har forskellige aktiviteter rundt omkring i landet. Vi har altid brug for frivillige, som har lyst til at være med! Måske er det dig, Gud kalder til en tjeneste i en verden, som ikke nødvendigvis er din? Vi tror, Jesus allerede er der og arbejder, ja, vi synes faktisk vi får lov til at se dette igen og igen. Kom og vær med – bliv en del af ”I Mesterens Lys”! Læs mere på fb.me/IMesterensLys eller areopagos.dk, eller kontakt projektleder Thomas Frovin på tf@areopagos.dk, hvis du er blevet nysgerrig på mere.

I TIDEN

Billedserie fra en byboers hverdag Af Marius Weber JĂ¸rgensen og Benjamin MĂ¸ller, marwej@gmail.com

KROP I BY Af Dorte Kappelgaard

Husene siver gennem mig, lamperne, spejlinger i søerne, de fjerne blikke og de nærværende, dette nu og så er det væk, men det var der. Et smil et firkantet råb på cykelstien en blød bue af hjul hen over hvide markeringer på vejen, hen over min hud, ind gennem navlen og ud gennem fingre. Mine organer samler på overskrifter, på tegn på utydelige udtryk i ansigter. Jeg husker dem ikke, men de sætter sig i lever og nyrer. Og pulsen. Christianiacyklen med højtalere, der overdøves af en sirene der vokser og forsvinder, eller var det mit hjerte, min telefon i lommen, et tegn? Her er en kop kaffe og her er du, i dag er det dig, der er du på en grøn stol under tredive tykke tæpper på en fortovscafé. Hvad er inkarnation i dette, spørger jeg, dit blik flakker, du siger, det er vel ikke er så nemt at sætte fingeren på, du siger, det lyder som en slags vaccination eller noget hos SKAT, det lyder som noget en politiker har fundet på, eller en præst, du siger, ord kommer og går som regnpytter i december. Men jeg vil gerne vide det: Kan Gud sætte sig i kroppen ligesom reklamerne, gør han det i den slags, siver han rundt i byens økosystem, og kroppens, fordeler han sig i kloaksystemet, eller findes han mest i ord som balloner i snore, vi holder fast i, blot for en sikkerheds skyld?

Longread:

Mere gudbilledlighed

pr. m2

Kun i Eden og i det ny Jerusalem finder vi Livets TrĂŚ. Kun i Eden og i det ny Jerusalem kommunikerer Gud og mennesker direkte med hinanden. Men hvorfor begynder det med en have og slutter med en by? Af Christian Rasmussen, generalsekretĂŚr i KFS, christian@kfs.dk

TEMA

”Bibelen er en landlig bog om en landlig Gud, der plantede haver, og hvis favoritmennesker var hyrder og vinbønder, og som ikke brød sig så meget om byboerne. Tag bare David. Så længe han boede hjemme på gården og legede med får og skrev sange, så gik det godt, mens det ofte gik galt, da han boede i Jerusalem”. Teologen Ray Bakke var netop flyttet til Chicago med sin familie for at tjene dér som præst, da han i en artikel læste ovenstående linjer. Det er ikke ligefrem nuanceret bibellæsning, men man kan godt forstå, hvis nogen begynder at læse i Bibelen og får det indtryk, at den ikke er så frygtelig tosset med byer. Første gang vi møder ordet ”by” i Bibelen er i 1 Mosebog kapitel 4, vers 17, hvor brodermorderen Kain, som den første, bygger en by. En af byens sønner og Kains efterkommer, Lemek, er berygtet for at ville ”dræbe en mand for en flænge og et barn for en skramme”. Senere fylder byer som Babel og Sodoma og Gomorra ganske meget i første halvdel af Bibelens første bog, og det er udelukkende for gudløst forfald, så ”byen” kommer umiddelbart ikke alt for godt fra start.

Godt, men ikke perfekt Ikke desto mindre er Bibelens happy ending en by, så Bibelen kan svært have noget imod byer. I Johannes Åbenbaring kapitel 21 fortæller Johannes, at han så en ny himmel og en ny jord, og den nye himmel og den nye jord beskrives som en by, det ny Jerusalem. Målet for Edens Have var altså en by. Vi ser sammenhængen mellem Eden og det ny Jerusalem i Johannes Åbenbaring kapitel 22. Kun i Eden og i det ny Jerusalem finder vi Livets Træ. Kun i Eden og i det ny Jerusalem kommunikerer God og mennesker direkte med hinanden. Kun i Eden og i det ny Jerusalem er der ingen disharmoni. Men hvorfor en by? Var alt alligevel ikke perfekt i Eden? ”Perfekt” er nok ikke det rette ord. Alt var godt, men for så vidt ikke færdigt i den forstand, at potentialet endnu ikke var fuldt udnyttet. Det ser vi af Guds kald til mennesker: ”bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden og underlæg jer den” (1 Mosebog kapitel 1, vers 28). Eden fylder ikke hele jorden.

Den ligger ude mod øst (1 Moseborg kapitel 2, vers 8). Vi aner derfor her, at haven skal udvides; agerjorden skal dyrkes, og jorden skal opfyldes af mennesker. At mennesket skal underlægge sig jorden indikerer ikke, at jorden var rebelsk og skulle tæmmes – der er ingen torne og tidsler endnu – men at dens

Man kan godt forstå, hvis nogen begynder at læse i Bibelen og får det indtryk, at den ikke er så frygtelig tosset med byer. potentiale skulle udvikles, og dens ressourcer forvaltes, og det fik vi ansvar for. Derfor kalder man i øvrigt befalingen her for kulturbefalingen. Når Kain derfor bygger en by, så er det ikke et resultat af syndefaldet, men det ligger netop i naturlig forlængelse af det kald, Gud har lagt ned i mennesker om at opfylde jorden og underlægge sig den, det vil sige skabe et samfund af mennesker, som sammen kan udvikle potentialet i hans skaberværk. En af byens sønner, Jubal, blev stamfar til alle, der spiller citer og fløjte. En anden, Tubal-Kain, blev stamfar til smedene. Og det er ikke så mærkeligt, at vi ser kulturskabelse netop i forbindelse med den første by. Det er naturligvis ikke, fordi byboer er mere kreative end folk på landet, men jo flere folk på samme sted, jo mere menneskelig kreativitet på samme sted – uden at det holder til mere end en generalisering, men det gør det så også.

Tempelby Men hvorfor skulle haven udvides? Hvad var pointen? Igen er det interessant at lade det ny Jerusalem kaste lys over det. I Johannes Åbenbaring kapitel 21, vers 15-18 beskriver Johannes, hvordan englen måler byen op. 12.ooo stadier på hver side. Det er en ganske pæn størrelse by. 2220 km lang, bred og … høj. Ja, den har form som en terning. Og Johannes fortæller, at ”byen var af det pure guld.” Nu er Johannes Åbenbaring fyldt med symbolik, men sammenhængen taget

TEMA

i betragtning er det ikke så svært at se, hvad det alluderer til. Det eneste andet sted i Bibelen, vi har en terning af guld med lige lange sider, er det Allerhelligste i Salomos tempel. ”Det inderste rum var tyve alen langt, tyve alen bredt og tyve alen

Når Kain derfor bygger en by, så er det ikke et resultat af syndefaldet, men det ligger netop i naturlig forlængelse af det kald, Gud har lagt ned i mennesker om at opfylde jorden og underlægge sig den højt. Han [Salomo] beklædte det med rent guld” (1 Kongebog kapitel 6, vers 20). Det Allerhelligste, det inderste rum i templet, var stedet for Guds nærvær, og det er jo præcis, hvad det ny Jerusalem associeres med: ”Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem” (Johannes Åbenbaring kapitel 21, vers 3). Det ny Jerusalem er i sin helhed en udvidet udgave af det Allerhelligste. Guds nærvær fylder hele byen. Hele byen er Guds tempel. Derfor fortæller Johannes også, at han ikke så nogen tempelbygning i byen.

Tempelhave Hvad har det med Edens Have at gøre? Overraskende meget faktisk. Eden var på en måde det første tempel. Stedet for Guds nærvær. I 1 Mosebog kapitel 3, vers 8 står der, at Gud Herren gik rundt i haven. Præcis samme hebraiske formulering bruges senere om Herrens nærvær i tabernaklet. Gud fortæller Adam, at han skal ”dyrke og vogte” haven. De samme hebraiske ord finder vi senere om præsternes opgave med at ”tjene og vogte” tabernaklet ved blandt andet at sørge for, at ”uindviede” ikke kommer nær. Adam var derfor så at sige den første præst til at varetage denne tjeneste,

TEMA

og han fejlede. Han tillod slangen gøre ”tempelhaven” uren, hvorfor han mistede denne opgave, og Gud lod i stedet to keruber vogte haven, stedet for Herrens nærvær. Det er rimeligvis derfor, at vi har to keruber på Pagtens Ark i det Allerhelligste. Og ligesom Israels senere tempel skulle ligge på et bjerg – Zion – og porten vende mod øst (Ezekiels Bog kapitel 40, vers 6), således lå Eden på et bjerg (Ezekiels Bog kapitel 28 vers 14 og 16) og indgangen til Eden vendte mod øst (1 Mosebog kapitel 3, vers 24). Det var altså Adams opgave at ”udvide” det første tempel ved at udvide haven, dyrke, udvikle og holde den og opfylde jorden med mennesker, der kunne leve i Guds nærvær, så det til sidst dækkede hele jorden. Men Adam syndede, og derfor

Men Adam syndede, og derfor blev Guds have ikke til Guds by. blev Guds have ikke til Guds by. Adam søgte sit eget og ikke det, der er Guds. Og det er siden gået i arv. Således byggede Kain en by og opkaldte den ikke efter Gud, men efter sin søn. Babel blev bygget, for at indbyggerne kunne ”skabe et navn” for sig selv (1 Mosebog kapitel 11, vers 4) og ikke for Gud. Og hvad med dig og mig? Har du nogensinde gjort noget ”for at skabe et navn for dig selv?” Tja, jeg har vist også en rem af Kain og Babel.

Nu bygger Gud en by I kapitlet efter historien om Babel sker der noget, som fra da af vender bibelhistorien på hovedet. Gud udvælger en mand, der hedder Abraham, og hvor folkene i Babel ville gøre deres eget navn stort, lover Gud at gøre Abrahams navn stort. Hvor Adam og senere Noa fik at vide, at de skulle blive frugtbare og talrige, lover Gud i stedet at gøre Abraham frugtbar og talrig.

Abrahams efterkommere skal blive til et stort folk i et land, som Gud vil vise ham. Hebræerbrevet kapitel 11, vers 8-16 fortæller os, at Abraham ikke fik opfyldelsen af Guds løfte at se i sin egen levetid, men ”han ventede på byen med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud”. Med andre ord, den by, som Adam skulle have udvidet haven til at være og således bygget for Gud, lovede Gud i stedet, at han ville bygge for Abraham. Sådan tror jeg, Abraham har fortolket det, siden han ventede på en by.

Skyggebyen Abrahams familie boede 400 år i Egypten, hvor familien blev til et stort folk, Israels folk. Under ledelse af Moses førte Gud folket tilbage til det lovede land, som de skulle gå ind og tage i besiddelse. Jerusalem var den sidste bastion, som israelitterne ikke havde erobret fra de lokale kanaanæere, da de kom ind i det lovede land. Men Gud havde særligt udvalgt Jerusalem, som det hedder i 1 Kongebog kapitel 14, vers 21: ”Jerusalem, den by Herren havde udvalgt af alle Israels stammer til at sætte sit navn på.” Gud lod David indtage byen og hans søn Salomo bygge templet på Zion, jævnfør Salmernes Bog kapitel 78, vers 68-69: ”Han udvalgte Judas stamme [David var af Juda stamme], Zions bjerg, som han elsker; han byggede sin helligdom som en himmelbolig, ligesom den jord, han havde grundlagt for evigt.” Jerusalem, dets konge af Juda stamme og Davids slægt og dets tempel stod således som et skyggebillede af Guds egentlige by, det Ny Jerusalem, som skulle bygges af Guds og Jerusalems egentlige konge, nemlig Abrahams og Davids søn, Løven af Juda stamme, Guds Søn, Jesus Kristus.

Byggemand Jesus Jesus er Guds nærvær in persona, som ”tabernaklede iblandt os” (Johannesevangeliet kapitel 1, vers 14), og når vi tager

imod ham, kommer han ind i vore liv og gør os til himmelborgere og indbyggere i sin by. Selvom den geopolitiske manifestation af Guds by stadig hører fremtiden til, så er den dog grundlagt i himlen, og således allerede nu helt nær, når vi er nær dets konge. Som det hedder i Hebræerbrevet kapitel 12, vers 22: ”I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem.” Sagen er, at det himmelske Jerusalem er mennesker. Johannes ”så det ny Jerusalem komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom”. Det ny Jerusalem er Kirken, Guds folk, Jesu brud.

Udstykning i Guds by Og Jesus ønsker, at hans brud skal, ja, forstå mig ret, vokse i størrelse. Jesus er den anden Adam, den sande konge og præst i Guds tempelby, som adlød Gud og – ved sin soningsdød for menneskers synd – genåbnede Guds nærværs tempelby for os, og han kalder os nu ind i det gamle kald om at gøre byen større. Det er det, der er hans mission så at sige.

når vi tager imod ham, kommer han ind i vore liv og gør os til himmelborgere og indbyggere i sin by. Han kalder enhver af sine efterfølgere til at tjene ham i hans mission for at udvide byen indtil den dag, hvor opgaven er fuldført, og hele jorden skal fyldes af Guds herlige nærvær i det ny Jerusalem.

Storbymissionæren Jonas I det Gamle Testamente findes en bog om en profet, der hedder Jonas. Jonas ønskede død og ødelæggelse over storbyen Nineve, for det fortjente de – og ja, det gjorde de uden tvivl som hovedbyen i Israels undertrykkende naboland mod

TEMA

nord, Assyrien– og han blev vred på Gud over, at han ikke ville straffe dem efter fortjeneste. Så da Gud sendte ham til Nineve for at fortælle dem, at de skulle omvende sig fra deres ondskab, afviste Jonas at tage af sted. Ad omveje – blandt andet via maven på et havdyr – endte han alligevel i Nineve, hvor han formidlede budskabet fra Gud. Når man betænker, hvad Jonas tænkte om folkene i Nineve, har jeg svært ved at forestille mig, at han havde været en særligt inspirerende forkynder af Guds frelse. Ikke desto mindre omvendte byen sig, og Gud skånede dem. Det blev Jonas gal over. Han havde sat sig uden for byen for at se, hvad der skete med byen. Han blev også vred på Gud over, at han lod den olieplante dø, som havde givet ham skygge for solen. Hertil svarede Gud: ”Du har ondt af olieplanten, som du ikke har haft noget arbejde med at få til at gro, men som blev til

i løbet af en nat og gik ud i løbet af en nat. Skulle jeg så ikke have ondt af den store by Nineve, hvor der er mere end hundrede og tyve tusind mennesker, som ikke kan kende forskel på højre og venstre, foruden en mængde dyr?”

Gud elsker byer Vi må lære at elske, hvad Gud elsker. Han elsker mennesker, og der er mange mennesker i store byer. Heriblandt mange studerende, fordi uddannelsesstederne ligger i de større byer. New Yorker-præsten Tim Keller siger det sådan: ”Guds barmhjertighed gælder alle hans skabninger, men af alle har mennesket en særlig plads i Guds hjerte, for de er skabt i Guds billede. Byer har bogstaveligt talt mere gudbilledlighed per m2 end noget andet sted på jorden. Skulle vi ikke drages af disse masser, hvis vi holder af det samme som Gud?” ■

Vi må lære at elske, hvad Gud elsker. Han elsker mennesker, og der er mange mennesker i store byer.

TEMA

Refleksion:

Adventsopsang Der sker en masse i december, men det er os, der skal ske noget med. Sådan lyder påmindelsen fra Flemming Baatz, som leder os ind til adventstidens hjerte. Af Flemming baatz kristensen, Sognepræst, fbk@km.dk

Travlhed i december December. På vej mod jul, stemning, traditionernes tid. Juleindkøb, adventshygge, gløgg og æbleskiver, julefrokoster, de ni læsninger, julekoncerter. En travl og stressende tid og eksamenstid. Tendensen de senere år går mere og mere i retning af at vi juler inden jul, at hele december kommer til at stå i julens tegn. Som nogen siger 1. søndag i advent: ”Nu begynder julen”. Personligt nyder jeg egentlig det meste af alt det. MEN: hånden på hjertet: Glemmer vi noget? Overser vi noget? Trænger vi til en adventsopsang, så der bliver pillet ved vores vaner? Jeg tror det.

At kunne vente Vi er vant til at få tingene hurtigt ved kasse 1, men i tilegnelsen af den kristne tro er der ventetider og forberedelsestider. Sådan også op mod jul. I adventsperioden skal sindet gøres klar til at fejre at Gud blev menneske. Advent skal forberede vores inderste og vores tanker til jul. Den violette adventsfarve skiller sig ud. Den signalerer: forberedelse, refleksion, alvor, omvendelse, bod. Der sker en masse i december, men det er os, der skal ske noget med.

Et kvarter hver dag Lad os derfor i år stræbe efter at holde lidt igen. Jeg mener ikke, at vi skal melde os ud af julehyggen, men tone den lidt ned og være bevidste om give plads til indre fornyelse og sætte tid af det. Et kvarter hver dag…

og vi behøver ikke at deltage i alle julefrokosterne. Det gælder om at vælge i kærlighed til Jesus og til andre.

Vågn op, Jesus kommer!

Forarget over Jesus?!

Jesus er på vej til os lige nu… og til jul … og han kommer snart igen. Han kommer altid snart igen! Han kan komme når som helst. Det skal vibrere i os med glæde og forventning. Er vi klar til at tage imod ham? Derfor siger han til os i adventstiden, at vi skal tage os i agt, så vores hjerte ikke bliver sløve af svir og drukkenskab og daglivets bekymringer fylder os. Hvordan står det til med den slags i december?

I december kan mismodet og tvivlen indhente os og skuffelsen over Gud, der frister os til at skippe troen eller skrue ned for blusset. Måske skal vi søge ham og mere end før og spørge ind til benet hos ham, trænge ind på ham, for at få et svar.

Faste i december Adventstiden er en tid til faste. Den kaldes den korte faste, fordi fastetidens faste op mod påske er dobbelt så lang. Den kaldes også glædesfasten, fordi advent og jul er så fyldt af glæde. Det er ikke let at faste i advent for os, men vi kan jo gøre det indimellem

Gå til skrifte! Måske skulle vi indføre det, kristne før os har gjort netop i adventstiden: at gå til skrifte! Henvende os til en medkristen, vi har tillid til, en præst eller anden moden kristen og tale vores situation igennem med ham, tro og til, sorg og mismod og få den belyst og tolket. Og så konkret bekende det, der er galt i vores liv og modtage Kristi tilgivelse og oprejsning. Dermed klædes vi på til jul, til at favne den store skat. I TIDEN

På Herrens Mark Vi har ingen mobildækning. Vi har ni naboer. Vi er afhængige at have en bil, og sidste gang vi var til gudstjeneste i den lokale kirke, var vi fire kirkegængere. Vi bor fire kilometer udenfor Glamsbjerg på Fyn, tæt på skov og med marker så langt øjet rækker. Vi har byttet livet i København ud med livet på landet. Af Kamilla Maria & david jakobsen, kamillamariajakobsen@gmail.com

“

“Der sker noget med mig, når jeg står under vores kirsebærtræ, og plukker det ene næsten-sorte-modne kirsebær efter det andet. Eller står med handsker på og læner mig ind i en stikkelsbærbusk. Eller strækker mig på tå efter en solmoden mirabelle. Eller når jeg plukker hybenroseblade og hælder dem på flaske sammen med hjemmelavet sirup Da jeg arbejdede på kontor i en betonklods, føltes det dagligt som om, at jeg var låst inde i min krop. Lange dage foran computeren med øjnene i samme retning og kroppen i samme positur. Jeg var overvældet, træt og oftest utrolig ugidelig, når jeg fik fri. Efter bare få måneder vidste jeg, at det ikke var dét, jeg skulle for good. Efter bare et år som færdiguddann et og i job, var jeg på vej videre. På vej ud af København og tæt på naturen. Og nu står jeg her.” 18. August 2015, Kamilla www.påherrensmark.dk 30

TEMA

I 2009 flyttede vi fra Sønderjylland til København. Kamilla var dengang 20 år og David 21 år. Vi blev gift i 2010 og flyttede herefter sammen i en toværelses i København NV, på 3. Sal. tv. Her boede vi 5 år og besluttede i 2015 at flytte ud af byen. Først til en landsby på Djursland, hvor Kamilla gik på Kalø økologiske landbrugsskole og sidenhen til Fyn, hvor vi nu bor på landet i et hus fra 1846, der hører under Krengerup Gods. Vi er begge vokset op i provinsen, og som studenter var drømmen ‘livet i byen’. Byens muligheder tiltalte os, og da vi boede i byen, satte vi især pris på friheden i at cykle til alting, spisesteder, udvalget af kirker, fællesskabet med jævnaldrende studerende og det at have sine venner tæt på. Da vi flyttede til København var det vores tanke, at vi ville blive boende i byen, men længslen efter landet kom snigende.

Fra tryghed til ukendt land Tiden, inden vi besluttede os for at forlade København, var svær. Især Kamilla følte sig ofte presset over at bo i byen. Hun blev stress-sygemeldt, og i den periode blev det tydeligt, at byens trafik og støj var en drænende faktor i hverdagen. Men vi var i tvivl, da det havde taget lang tid at opbygge et netværk i København, som vi nu skulle forlade. Vi var bekymrede for udsigten til at ‘starte forfra’ et andet sted, men vi mindede hinanden om, at vi ville kunne vende tilbage, hvis vi ikke kunne falde til, der hvor vi flyttede hen. Vi havde brug for at søge Gud i processen, for at lytte til hans planer for os, og hvad han talte ind i bekymringen.

“

Morgenbøn på motorvejen: Herre, du som kan gøre alting nyt, vi beder om din forvandlende nyskabelse. I vores eget liv, i verden, i kirken. Hjælp os til ikke at blive bange for forandring og forvandling. Vi ved jo, at du findes i det store, som rører sig, og ikke i det stillestående og det fastlåste. Hjælp os til at vokse i det nye. Din vilje ske. Amen. (Svensk salmebog) #morgenbøn #søndagmorgen #E45 #viflytter På Herrens Mark 13. marts 2016

I 2015 flyttede vi til Djursland. Fra storby til en landsby med bare 70 indbyggere. Én af de første dage efter flytningen kom vores nye nabo over og inviterede på aftensmad, en anden nabo spurgte os, om vi ville passe deres heste, mens de var på ferie. Vi var overraskede og begejstrede. Begejstrede for mennesker, der kom hinanden ved. I København havde vi i fem år boet i en opgang, hvor vi stort set ikke havde noget med de andre at gøre, men højst sagde hej på trappen.

Kamilla, 29 år, jyde, kommunikationsmedarbejder og selvstændig med bloggen www. påherrensmark.dk David, 31 år, sjællænder, Product Owner hos KMD. Vi har været gift siden 2010.

“Naboerne er så utroligt gavmilde og har givet os lov til at gå ombord i deres moreller, stikkelsbær og solbær. De har også hjulpet os med at lave hegn og givet os hjemmerøget makrel! Er det så idyllisk, som det ser ud? Begyndelsen på landlivet er indtil videre begyndelsen på en drøm, der endelig folder sig ud og har fået vinger. Og vi har mange flere drømme.” På Herrens Mark 8. august 2015 Livet på landet

Vi har fravalgt byens liv, muligheder og convenience. I dag er vi nødt til at starte bilen for at handle ind eller komme i kirke i Odense. Af og til kan det føles ensomt at være alene på landet, men med tiden har vi fået nye venner. Vi elsker at bo midt i naturen, gå ture i skoven, plukke ramsløg, svampe og brombær. Når vi møder vores nabo, stopper vi altid op og snakker. Vi bor billigt, så Kamilla behøver kun et deltidsjob og har tid til sin blog og virksomhed. David kan arbejde hjemmefra, så de fleste dage spiser vi frokost sammen. Vi besøger jævnligt København, da vi har arbejde der, men vi glæder os altid til at komme hjem til roen.

Gud kan bruge os, der hvor vi bor Vores flytninger har givet os en erfaring af, at Gud kalder os til de mennesker, vi bor i nærheden af uanset, hvem de er. Vi har fået en ven på 9 år og en på 73. På landet har vi ikke mange muligheder for at vælge fællesskaber, men vi har opdaget, at det kan være en gave i sig selv, og at det bliver ekstra vigtigt at hjælpe hinanden i det daglige. Vi har nu boet på Fyn i 2 år. At flytte ud af byen er ikke løsningen på et stresset liv. Du kan være præcis lige så stresset på landet, og oveni det køre dobbelt så mange kilometer. Men for os er det en gave at træde ind i skoven, så snart vi går ud ad døren, og dér finde afveksling fra præstationer og krav. Skoven minder os om, at Gud er den samme hver dag, uanset hvor meget det blæser omkring os. ■

TEMA

Hørt! af Gud og mennesker

Skift på kommunikationspinden Af Simon Kammersgaard Lindbjerg, nyhedsredaktør, simon@kfs.dk

Skal du på KFS-lejren Hørt! af Gud og mennesker d. 8-10. marts næste år? Det vil jeg opfordre dig til at overveje.

Der har været udskiftning i kommunikationsbunkeren på sekretariatet. Vi har sagt farvel til Simon Kammersgaard Lindbjerg, som har hjulpet alle i KFS til at føle sig som en del af noget større og givet os inspiration fra den ene ende af (ud)landet til den anden i et imponerende flow af nyheder, som er strømmet ud fra sekretariatets blækhus med sit helt eget ’sprog’, der har emmet af godt humør, drive og vision på et mundret og frisk dansk. Vi har været rigtig glade for Simon, og her skal der lyde en KÆMPE TAK for indsatsen. Selv siger han: ”Jeg har altid været KFS-fanboy... Og det er en titel, som bare passer endnu bedre, efter jeg har haft det enorme privilegium at arbejde i KFS. Det har været så opløftende at mærke livet ude blandt KFS'erne i virkeligheden, og jeg har elsket at fortælle de gode historier fra fjern og nær i KFS-land. Jeg kommer til at savne de spændende arbejdsopgaver, de store lejr-oplevelser og de gode kollegaer, som satte dybe spor. Jeg glæder mig til at følge med fra sidelinjen fra nu af.”

Af Fredrik Bach-Svendsen fra Hørt!-lejrudvalget

Hørt! er en lejr, som sætter fokus på det at tage sig af sig selv og andre. Vi lever i en del af verden, hvor der er masser af forventninger og pres på os fra alle sider. Det kan være svært at navigere i, og der kan være mange udfordringer, som man ikke kan finde sig selv og Gud i. Hørt! er en lejr, som blandt andet ønsker at give dig viden og redskaber til, hvordan du kan lære dig selv bedre at kende, stille de gode spørgsmål og lytte til dine venner, samt hvilke gudsbilleder man kan have. Hørt! er en weekendlejr, som indeholder undervisning, seminarer, fritid og aktiviteter, masser af hygge, gode snakke og samvær med Gud og andre deltagere. Det er en lejr, hvor du kommer til at kunne slappe af og nyde fællesskabet med de andre deltagere, men hvor du også får en masse med hjem til din hverdag og til samtalen med vennerne. Lejren er for dig, der går på en gymnasial uddannelse og synes, at indholdet af lejren lyder spændende og relevant. Lejrprisen er 200 kr. og der er kun 30 mulige deltagerpladser – så få dig tilmeldt, inden der bliver fyldt op! Du finder mere information om lejren og tilmelding på KFS’ hjemmeside under lejre eller på Facebook på begivenheden Hørt! af Gud og mennesker. Vi glæder os til at møde dig og være sammen med dig på Hørt!

KFS-NYT

Hvor godtfolk går ud, kommer godtfolk ind. Pernille Ryttersgaard Rønn tjekker ind på kontoret. Hun er uddannet inden for grafisk kommunikation og kender KFS godt fra LTC-ophold, frivilligt engagement i lejrkomite foruden et studiejob som Til Tro-layouter. ”Jeg glæder mig til at være med til at udvikle ressourcer, der kan hjælpe studerende til at leve livet med Gud helt konkret ude i hverdagen. Jeg glæder mig til at dykke ned i, hvad de studerende har brug for, og til at arbejde med på at flere unge må få et møde med Jesus.” Stærkt! Velkommen, Pernille!

KFS ansætter sekretær til stilling i Grønland KFS sender Sara og Filip Friis Børty til Nuuk, Grønland, fra skoleåret 20192020. Sara ansættes i en treårig fuldtidsstilling med formålet at starte kristent studenterarbejde i landet. Af Simon Kammersgaard Lindbjerg, nyhedsredaktør, kommunikation@kfs.dk

Der er nu sat navn på den kommende KFS-sekretær i Grønland, der skal være primus motor på opgaven om at starte kristent studenterarbejde i landet. Det bliver Sara Friis Børty, der ansættes i en treårig stilling fra skoleåret 2019-2020. Hun sendes af KFS med hendes mand, Filip Friis Børty, til Nuuk i Grønland.

“Det er rigtig spændende det her” Generalsekretæren i KFS, Christian Rasmussen, ser det som et kæmpe scoop, at KFS kan sende Sara og Filip af sted. “De har fra start været tændte på, at vi skulle i gang i Grønland og brugt mange frivillige timer på fx at sætte hjemmesiden kfstilgronland.com op,” fortæller han. “Man skal være gjort af det rigtige stof for at tage til verdens største ø og pionere et nyt arbejde, men jeg har fuldstændig ro i maven ift. Sara og Filip. De hviler godt i deres relation til Jesus og til hinanden, og så elsker de Grønland og KFS.” “Nu håber vi, at flere får lyst til at tage med dem på eventyr i Nuuk og være med til at starte et grønlandsk studenterarbejde. Det er rigtig spændende det her, og jeg glæder mig til selv at være bare lidt med, selvom det jo bliver lidt fra distancen.” siger han.

Tilbage til Grønland med det gode budskab For Sara og Filip er Grønland ikke ukendt. Ægteparret var begge med, da KFS i vinteren 2017 sendte en delegation af KFS’ere til Grønland for at opleve landet. ”Den følelse, vi havde derefter, var, at dér ville vi gerne tilbage til. Personligt vidste jeg, at det, jeg allerhelst ville lave, var KFS-arbejde,” fortæller Sara.

Hun fortæller, at de fleste studerende i Grønland er de første i deres familie, der læser videre efter 9. klasse. For størstedelen skal de ovenikøbet flytte hjemmefra og kan kun se deres familier 1-2 gange om året. ”Dette medfører hjemve og ensomhed – og lige netop dér, tror jeg, det er utroligt vigtigt med KFS’s vision om at nå studerende med det gode budskab om, at Jesus elsker dem, uanset hvad,” fortæller Sara. ”Vi skal skabe et fællesskab for de studerende, hvor Jesus er det centrale, og derfor et fællesskab, hvor de kan komme og være præcis, som de er.”

Udfordringer og ambitioner Sara og Filip Friis Børty kan nu begynde forberedelserne på deres nye hverdag i det grønlandske. Og det er et regnestykke, hvor der stadig er nogle ubekendte faktorer. ”Filip skal finde sig et relevant ingeniør-job og kan derfor kun hjælpe med KFS-arbejdet i sin fritid. Vi håber derfor, at andre kristne også vil følge kaldet om at finde arbejde i Grønland og hjælpe med KFS-arbej-

det i deres fritid,” forklarer de. Noget, som dog ikke er ubekendt, er motivationen for at komme i gang. ”Jeg glæder mig til at snakke med de studerende og finde ud af, hvor de er henne i deres liv, hvad de tænker om Gud, og hvad de har af drømme. Jeg håber, at jeg kan være en støtte for dem, og at vi kan starte måltidsfællesskaber, hvor vi sammen kan blive klogere på kristendommen,” siger Sara. Læs hele artiklen på kfs.dk KFS-NYT

Portræt Filip Vang, Diplomingeniørstuderende (Mobilitet, transport og logistik) 7. semester, DTU

Hvorfor har du valgt at læse transportplanlægning? Da jeg i det meste af mit liv har haft interesse for det logisk-matematiske og for at undersøge og afdække, hvordan systemer og procedurer hænger sammen, har det ligget til højrebenet at vælge en uddannelse indenfor ingeniørfeltet. Og da jeg siden gymnasiet har haft en interesse for vores samfund, politik og den slags, var transportretningen på DTU ideel for mig. De fleste mobilitets- og transportprojekter bygger på data og modeller, men er sat i en politisk og samfundsmæssig kontekst. Derfor er begge felter nødvendig at kunne manøvrere inden for, for at opnå de bedste resultater. Det er også i skæringen mellem de to felter, at de rigtig sjove problemstillinger opstår, og dem er der mange af på studiet. Hvad er det fedeste ved dit studie? Studiet har et stort fokus på casearbejde, hvilket bevirker, at man relativt tidligt bliver kastet ud i at skulle arbejde med projekter sat i en realistisk kontekst, og derigennem lære at benytte de mange værktøjer, som er til rådighed. Og så er studiet i udgangspunktet meget generelt, mens man senere i forløbet kan vælge en mere snæver retning at gå i. Hvad er din favorit busrute i København? Hvorfor? Jeg vil ikke kalde det min favorit busrute, men hvis jeg som ”transportkyndig” alligevel skal fremhæve en linje i København, må det være linje 1A. Det er en linje, der både er vigtig for pendlere, men også benyttes af turister, idet den betjener attraktive steder som Tivoli, Det Kgl. Teater og Nyhavn, Amalienborg og Kastellet. Vigtigheden af linje 1A i det centrale København understreges af, at man har valgt at anlægge en metro på cirka samme strækning i Indre By. Så hvis man vil nå at opleve linje 1A, som den ser ud i dag, skal man skynde sig, da ruten i forbindelse med den nye metro ændres i sensommeren 2019. Hvordan kan kirkerne / de kristne bidrage til at byen bliver et godt sted at leve? Samfundet i dag går rigtig stærkt. Og i byen kan det gå endnu stærkere. Søgen efter at få alle borgere til at passe ind i system bevirker, at en gruppe af mennesker tabes på vejen. Dette er et problem i både by og land, men hastigheden i byen får dog kontrasten til ”de tabte” til at virke større. Derfor er der 34

TEMA

i byen et særligt behov for omtanke overfor medmennesker, der ikke lige passer ind i det samfundsmæssige og sociale system. Her har kirken og de kristne en mulighed for at sætte ind, så byen bliver et bedre sted at leve for alle. Hvad vil du sige til dem, der nu overvejer at læse transportplanlægning? Hvem har ikke irriteret sig over åbenlys inkompetence ved for eksempel forsinkede tog grundet løvfald eller havgus, eller hvad med det konstante vejarbejde på vej til studiet? Hvis du kan se dig selv optimere og effektivisere, eller se dig selv projektere og innovere, så er feltet skræddersyet til dig. Og det tror jeg, at du kan. Så på med bøllehatten og piratbukserne – du skal være transportingeniør! ■

KFS søger sekretariatsleder

Længes du efter at se studerende kende Jesus og gøre Jesus kendt blandt deres medstuderende? Vil du være med til at skabe rammerne for, at det kan ske?

søger... KFS søger ny leder af vores sekretariat i Ødsted til ansættelse 15. maj 2019. Stillingen er en fuldtidsstilling for en femårig periode med mulighed for forlængelse.

Arbejdsopgaver Din primære arbejdsopgave er at være leder for KFS’ sekretariat, der betjener studerende og ansatte med ressourcer i KFS’ mission om at kende Jesus og gøre Jesus kendt blandt studerende. Du er en del af KFS’ daglige ledelse sammen med generalsekretæren og LTC’s forstander. Du har det økonomiske og organisatoriske overblik i KFS. Du er ansvarlig for KFS’ engagement i Dansk Ungdoms Fællesråd. Du har ledelsesansvaret for planlægning of afvikling af Discipeltræf og Påskelejr.

Din profil Du er luthersk kristen og del af et menighedsfælleskab. Du har relevant uddannelse. Du har talent for at organisere og inspirere ansatte og frivillige. Du kan lede dig selv og dit team målrettet og strategisk. Du har flair for administration og ser værdien i, at KFS’ maskinrum er velsmurt og velkørende. Du tænker visionært om økonomi. Kreativitet og ordentlighed går hånd i hånd hos dig.

KFS' profil KFS er en studenterbevægelse, hvis mission er, at studerende på gymnasiale og videregående uddannelser må kende Jesus og gøre Jesus kendt blandt deres medstuderende. Vi ønsker, at studerende forvandles af evangeliet og engagerer sig i studieverden, kirke og samfund til Kristi ære, og vi vil opmuntre og udruste dem til dette gennem forkyndelse, undervisning, fællesskab, medvandring og praktiske ressourcer. KFS bygger på et luthersk bekendelses- og værdigrundlag med Jesus, nåden, Bibelen og troen som centrale fokuspunkter. Med det udgangspunkt ønsker vi at invitere ikkekristne og kristne fra alle konfessioner til at tage del i vores studiestedsarbejde og deltage i vores lejre. Vi er også aktiv medspiller i studentermission i Europa og resten af verden gennem medlemskab af IFES (International Fellowship of Evangelical Students).

Vi tilbyder Vi tilbyder en tjeneste for og med studerende, som er kendetegnet ved masser af kompetent med- og modspil fra frivillige og kolleger. Til støtte for din personlige og åndelige modning, udvikling og udrustning tilbyder vi kollegialt fællesskab med KFS' ca. 20 ansatte og rammer for egne studier og efteruddannelse. Stillingen aflønnes efter KFS' lønpolitik, som kan rekvireres ved henvendelse til generalsekretæren. Dagligt arbejdssted er sekretariatet i Ødsted. Der må i mindre grad påregnes aften- og weekendarbejde.

Ansøgning Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til generalsekretær Christian Rasmussen, tlf. 35 43 82 82, lok. 2, mobil 42 40 56 40 eller e-mail: christian@kfs.dk Ansøgningsfrist: 18. januar 2019 Ansættelsessamtaler afholdes d. 23. januar 2019 Ansøgning, cv, dokumentation for højest afsluttede uddannelse samt eventuelle udtalelser sendes via mail som ét samlet pdf-dokument til generalsekretær Christian Rasmussen: christian@kfs.dk. 35

Juleferielæsning:

Færdigt arbejde, Andagtsbog for præstationsramte piger Maria Celine Lundeby Udgivet af Logos media Pris: 199,95 kr. Af Lisa List Nissen, psykologistuderende, lisalistnissen@gmail.com

”Sandheden er, at det er Jesus, som gør det hele! Nåden er radikal! Jesus har gjort arbejdet færdigt for mig, og det må jeg minde mig selv om igen og igen og igen.” Sådan skriver Maria Lundeby i sit forord, og denne sætning indfanger på mange måder hendes formål med andagtsbogen. Over alt bliver det vigtigste budskab nemlig, at nåden er en gratis gave fra Gud givet til os, så vi kan leve og blomstre i Guds rige kærlighed.

Et gennemført projekt Lundeby tager læseren gennem 30 forskellige kapitler, der beskæftiger sig med 30 forskellige emner, som handler om alt fra Gud som skaber til kæresteliv og nådegaver. I introduktionen forklares både formålet med bogen, men også hvordan man konkret kan gribe den an. Til hvert emne er der både nogle uddrag af bibeltekster, der passer til kapitlets tema og spørgsmål til refleksion og samtale. Alt dette gør bogen nem at gå til, og det skaber også en god ramme for en andagtstid, hvor jeg selv kan opleve, at det til tider kan være udfordrende at få skabt en fast rutine. Her serveres rutinen gennem bogens struktur, hvilket Lundeby skal roses for at have inkorporeret som en del af sin andagstbog.

En utydelig målgruppe Da jeg læste andagtsbogen, opstod der en tvivl om for mig om, hvem Lundeby egentlig ønskede at henvende sig til. Titlen på bogen siger det 36

I TIDEN

meget eksplicit: ”En andagtsbog for præstationsramte piger”. Alligevel opstår tvivlen, da bogen ikke kun behandler temaer som usikkerhed, præstationer, lavt selvværd osv., men derimod behandler mange forskellige facetter af det kristne liv. Hertil opstår endnu et problem, som handler om alle de fordomme og stigma vi (eller jeg) forbinder med netop en målgruppe som præstationsramte piger. Jeg undres over, hvorfor bogen ikke blot er til piger eller måske i højere grad mennesker, der har brug for at blive mødt med budskabet om, at nåde ikke er noget vi præsterer. Derudover når Lundeby også lidt for nemt til nogle af konklusionerne i flere af bogens kapitler. Selv om budskabet om Guds nåde og kærlighed kan virke enkelt er det ikke altid simpelt at forklare. Det kan kræve mange nuancere, hvis man som læser skal kunne forsøge at begribe det budskab, særligt hvis døjer med følelsen af at skulle præstere.

Kort sagt Maria Lundeby har skrevet en andagtsbog, som forsøger at beskrive, hvordan Guds nåde er en gave til os alle, som ingen kan præstere sig til. På trods af en lidt uklar målgruppe og nogle til tider lidt for nemme konklusioner, skal Lundeby roses for at have skabt et gennemført projekt, hvor budskabet om Guds kærlighed skinner igennem.

Juleferielæsning:

Organe Remain Jonas Rolsted Forlaget Gladiator, 2018 194 sider, 199,95 kr. Af Mathias Anker Kure, stud. mag. i dansk, kureanker@gmail.com

En poetisk gendigtning af evangeliernes fortælling om Jesus. Så spektakulært og ligefremt kan anliggendet i Jonas Rolsteds (f. 1980) genreløse bog med den lidt dunkle titel Organe Remain beskrives. Flere af teksterne er eminent godt skrevet og formidler, når de lykkes bedst, Bibelens fortælling om, at Jesus blev menneske, rørende og dramatisk.

Bliv hos os Rolsteds genopførelse af Jesus’ liv er opdelt i tre forløb. Det første, bogens hovedafsnit, dækker tiden fra fødsel (s. 7) over Josef og Marias flugt til Egypten samt ikke mindst Jesus’ barndom frem til beretningen om den tolvårige Jesus i templet i Jerusalem (s. 161). Herefter følger to markant kortere afsnit, hvor perspektivet er fikseret hverken på Josef, Maria eller Jesus (som i del et), men på én unavngiven discipel. Tidsmæssigt er vi her længere fremme, nemlig ved den første kristne påskes begivenheder, hvor vi, i en kronologi der til tider afviger lidt fra evangeliernes, genoplever bl.a. Palmesøndag, indstiftelsen af nadveren og til sidst (tror jeg nok) Jesus’ himmelfart. Det er også her at bogens engelske titel kommer i spil: ”Han forklarer hvordan hans organer skal være kamre i den/ himmel hvor vi skal leve.// Vi prøver at forklare ham at vi foretrækker at han bliver/ her hos os”. (193) Den sidste strofe modsvarer stærkt, sådan læser jeg det i hvert fald, sidebemærkningen i Matthæusevangeliet om, at nogle af disciplene, mens de tilbad ham som opstanden herre, endnu tvivlede. Eller hos Rolsted: ønskede at Jesus skulle blive hos dem.

Poesi over fortælling Men selvom bogen altså kan siges at fortolke evangeliernes beretninger, udgøres hovedparten af Organe Remain af egentlige tildigtninger. Det er i lyset af alt det, evangelierne ikke siger, at Jesusfiguren optager Rolsted.

Hvad får vi så? Dels en række i tone og motivvalg udprægede legendeagtige fortællinger, hvor Jesus, underspillet og selvfølgeligt, helbreder syge og ved en enkelt lejlighed også genopliver en uheldig legekammerat. Dels en række foregribelser, hvor Jesus støder ind i fx kommende disciple som – jeg nævner i flæng – Bartholomæus, Simon Peter og Judas Iskariot samt såmænd også de to senere røvere fra Golgata. Rolsteds bog kan på dét punkt minde om Selma Lagerlöfs Kristuslegender (1904), som jeg kom til at tænke på undervejs. Dog med den væsentlige forskel, at Lagerlöfs legende-noveller er pointerede og pædagogisk afrundede (i kristen lingo: opbyggelige), mens Rolsteds mere lyriske tekster prioriterer sanseindtryk og stemning samt knaphed og poetisk effekt over opbyggeligheden. Det er ikke forkyndelse. Sådan afrundes teksten om Jesus, der helbreder broren Jakob fra et giftigt slangebid: ”Jaikjoub giver et skrig af forskrækkelse.// Han stamper efter dyret som det forsvinder gennem/ græsset.// Lad mig se.// Jeiujsus tager hans hånd.// Bidet er hvidt.// Jeiujsus puster og sporet efter bidet forsvinder.// De hjælper hinanden med at bære brænde hjem og taler/ ikke om episoden siden.” (132)

Lykkes stort Forklaring følger aldrig. Jesus helbreder sin bror, ”sporet efter bidet forsvinder”, men alligevel samler teksten sig om en fortsat sårbarhed i brødrerelationen – der ikke forsvinder sammen med det helede sår. Rolsteds bog er optaget af Jesus’ guddommelighed. Af mirakler og mystiske sammentræf. Alligevel er det med sit blik for det menneskelige, i forfatterens eminente sans for evangelieteksternes dramatik, at bogen lykkes. Og lykke stort.

I TIDEN

Juleferielæsning:

Boganmeldelse af Center Church Michael Agerbo Mørch, administrerende leder af Center for Teologi i Praksis, michaelagerbomoerch@gmail.com

Timothy Keller har i tre årtier haft en bemærkelsesværdig frugtbar tjeneste på Manhattan i New York. Blandt urbane hipsters har han plantet og drevet en kirke, der har fokus på at nå det postmoderne, agnostiske storbymenneske. Ved siden af sin præstegerning har Keller produceret et lille bibliotek af bøger, hvoraf en god portion efterhånden er oversat og udgivet af KFS’ forlag, Credo. Nærværende Center Church er en af de tungere bøger i Kellers portefølje, dog er netop den endnu ikke oversat – men det burde den immervæk, for det er en strålende perle, der generøst deler ud af teoretiske og praktiske indsigter fra en jordbunden klogeåge. Bogen er inddelt i tre afdelinger: ”Gospel”, ”City” og ”Movement”. Det er den helt rigtige orkestrering, for enhver sund praktisk teologi må hvile på en robust forståelse af evangeliet. Kellers evangelium bygger på Bibelens beskrivelse af Jesus som verdens frelser, som den der forsoner os med Gud, og som sætter os fri til leve et liv i frimodig tjeneste. Evangeliekapitlerne emmer af Jesusglæde, og det er smittende.

Evangeliet virker i kontekster Herfra vil jeg fokusere på bogens fokus på ”City” og dets to første dele, ”Gospel Contextualization” og ”City Vision”, fordi de er særligt afgørende for Kellers vision for byen. ”Kontekstualisering” er den grundlæggende metode for Keller, og det omhandler den centrale indsigt, at det eviggyldige og universelt sande evangelium altid vil være udtrykt og modtaget i

I TIDEN

en bestemt historisk, sproglig og kulturel kontekst. Mange har ømmet sig over denne tilgang og hævdet, at det kompromitterer evangeliets universalitet, fordi man går på kompromis med det evigtgyldige i troen. Men kontekstualisering handler ikke om at gå på kompromis med indholdet for listigt at tilpasse sig tidens luner. Tværtimod, for som Keller skriver: ”it is giving people the Bible’s answers, which they may not at all want to hear, to questions about life that people in their particular time and place are asking, in language and forms they can comprehend, and through appeals and arguments with force they can feel, even if they reject them” (s. 89). At grunde over dette citat kan være gavnligt for enhver, der ønsker at arbejde pålideligt med bymission. Kellers teoretiske indsigter når et klimaks i kapitel 10, hvor han betoner, at kontekstualisering skal føre til udlevet discipelskab: ”It involves learning to express people’s hopes, objections, fears, and beliefs so well that they feel as though they could not express them better themselves” (s. 120). Det er en essentiel pointe, som må udfordre os: kan vi beskrive vores medmenneskers længsler så præcist, at de svar, vi giver, opleves meningsfulde? Det er Kellers udfordring til os.

Byen som mulighed og problem I kapitlerne om ”City Vision” beskriver Keller sit mantra om byen: i byen træder menneskets bedste og værste sider i en samlet sum stærkest frem. Storbyerne er attraktive, fordi de tilbyder tryghed, diversitet, produktivitet og kreativitet. Trygheden gør, at samfundets svageste vil samles der, hvilket også giver byen dens udfordringer med slum, kriminalitet, stor økonomisk ulighed og så videre. Men ideen er altså at tænke, at dér, hvor der er den største koncentration af mennesker, er der også mest ”gudbilledlighed” pr. kvadratmeter, men også mest synd og oprør mod Gud. Derfor finder vi i byen enormt meget, som vi kristne kan bekræfte og

knytte til ved, og enormt meget vi kritisk og ærligt må konfrontere og tage afstand fra. Visdommen som discipel er at skelne mellem de to og frimodigt handle på sin visdom. Keller har blik for, at moderne storbyer er sammensatte – her vil du både møde den største koncentration af mennesker, der ligner dig og adskiller sig fra dig – så kirkens opgave bliver facetteret: eliten skal udfordres til at tjene de svage, de svage skal modtage hjælp og fællesskab fra kirken, og kirkens tværkulturelle indsats må i centrum. Med andre ord må kirkens fokus være på diakoni, trosforsvar, evangelisation og profetisk kritik af uretfærdige strukturer. Keller har en grundig gennemgang af 1 Korintherbrev kapitel 9, hvor Paulus udfordrer os være ”græker for grækere” og lignende. Hvordan ser det ud i danske storbyer i dag? Det må vi forsøge at gennemtænke og diskutere, så vi både handler umiddelbart ind i vores nuværende kontekster, men også forsøger at ”oversætte” os selv til nye kontekster, hvor der måske endnu ikke er nogle autentiske kristne, der opholder sig.

Kirken som organisme og institution Den sidste del af bogen om ”Movement” fokuserer på at finde balance mellem ”organisme” og ”institution”, hvor den første bliver en fluffy og diffus størrelse, som ikke fungerer operativt, mens institutionens problem er, at den kan stivne og faktisk forhindre discipelskab. Kirken er et økosystem, som har brug for både fleksible organismer og fasttømrede strukturer. Fleksibiliteten muliggør fx kirkeplantning og kulturel fingerspidsfornemmelse, men strukturerne sikrer genkendelighed og læremæssig troværdighed. En kort anmeldelse som denne yder på ingen måde bogen retfærdighed. Center Church er et programskrift, der mixer bibelkundskab og kulturforståelse og garnerer det med hands-on visdom. Her sættes nye standarder for kirkens urbane mission, og kun de varmeste anbefalinger står mål med bogens kvaliteter.

I TIDEN

TAG PÅ

FERIE I SVERIGE OG STØT KFS

Hyggeligt, gammelt stuehus udlejes til jer, der kunne tænke jer at tage på ferie i Sverige. Huset er beboeligt hele året og har plads til max 6 personer (to soveværelser). I det gamle køkken er brændekomfur og bageovn bevarede. Køkkenet har også moderne faciliteter som el-komfur, køleskab, mikroovn og vandkoger. Huset ligger 45 km fra Helsingborg, på landet, hvor ejer har fritidslandbrug med køer og kalve. Der er dejlig natur med skov og mark lige uden for døren.

PRIS: 2500 DANSKE KRONER PR UGE ELLER 400 KR PR DØGN. DISSE PENGE GÅR DIREKTE TIL KFS

SKRIV ELLER RING OG HØR MERE! BENTE OG CHRISTER UNOSSON TLF. 0046-435-53490 // 0046-734-355033 MAIL: RAMNEKARR@CROSSNET.SE

Vi har boligerne Kom med din hverdag 128 Aarhus lejligheder i grønne omgivelser Lyse, rummelige og delevenlige lejligheder - 2, 3 eller 4 værelses - til en fornuftig pris, i cykelafstand fra Aarhus C og de fleste uddannelsesinstitutioner. Tjek ind på vores nye hjemmeside og få indtryk af lejlighederne og dem der bor i dem.

Billedserie fra en byboers hverdag Af Marius Weber JĂ¸rgensen og Benjamin MĂ¸ller, marwej@gmail.com

Indkaldelse til generalforsamling i KFS 2019 Generalforsamling i KFS 2019 afholdes søndag den 14. april klokken 15:30-17:00 på Påskelejr i Skanderborg. Bestyrelsen i Kristeligt Forbund for Studerende indkalder hermed til ordinær generalforsamling i forbindelse med Påskelejr 2019. Generalforsamlingen finder sted: Søndag den 14. april klokken 15:30-17:00 på Skanderborg Center for Uddannelse, Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg. Foreløbig dagsorden ser således ud. • Valg af dirigent, referent og stemmetællere • Aflæggelse af formandsberetning til godkendelse • Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse • Fremlæggelse af budget til godkendelse • Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter • Valg af revisor • Beslutninger om vedtægtsændringer • Drøftelse af indkomne forslag • Eventuelt Forslag til kandidater til bestyrelsen og forslag, der ønskes behandlet under punkt 8 sendes til sekretariatet senest fire uger inden generalforsamlingen.

Af bestyrelsens 14 medlemmer er syv personer på valg. Bestyrelsen kan være på op til 15 medlemmer. Der kan derfor opstilles kandidater til otte poster og op til to suppleanter. Endelig dagsorden tilsendes alle medlemmer fysisk eller elektronisk senest to uger inden generalforsamlingen. Medlemmer, der har betalt kontingent for 2019, har stemmeret. Kontingentet opkræves automatisk i marts 2019. Både studerende og andre med interesse for KFS’ arbejde kan blive medlem af KFS. Medlemmer modtager Til Tro gratis, ligesom der gives rabat på KFS’ lejre. Er du endnu ikke medlem, kan du blive det via hjemmesiden. Vælg den blå knap ’Bliv medlem’ øverst til højre i skærmbilledet. Lige her før årsskifte er vi tæt på at være 1.000 medlemmer under 30 år og det udløser en ekstra pose penge fra DUF, hvis vi passerer den grænse, så meld jer endelig ind inden årsskiftet. Det vil betyde et ekstra tilskud til KFS i 2019.

4 infoaftener om KFS til Grønland til dig, som gerne vil vide mere!

Kære dig, som selv er begyndt at tænke lidt med, når KFS igen og igen har nævnt Grønland. Måske drømmer du selv om at rejse til Grønland - måske vil du gerne bare vide mere om, hvad det er for et vildt projekt KFS har kastet sig ud i. Derfor er DU inviteret til at deltage i infomøde om KFS til Grønland i en af de fire byer: • København mandag d. 14. januar kl. 18 • Odense torsdag d. 17. januar kl. 18 • Aarhus fredag d. 18. januar kl. 18 • Aalborg lørdag d. 19. januar kl. 18 I løbet af aftenen vil vi spise noget mad sammen, lære hinanden lidt at kende og forhåbentlig lære rigtig meget om situationen i Grønland, og hvorfor KFS gerne vil starte studenterarbejde lige netop der. Vi håber på at se rigtigt mange og håber du vil overveje, om denne invitation er til dig. Mere info om begivenhederne og tilmelding vil ske via facebooksiden: KFS til Grønland 42

KFS NYT

KFS-leder:

Guds ledelse Af Jakob Højlund, Forstander på LTC, jakob@kfs.dk

I Apostlenes gerninger møder vi den nyomvendte Paulus. Tidligere forfulgte han kristne, nu er han selv blevet kristen, og hans liv har det ene formål, at mennesker skal komme til tro på Jesus og få fællesskab med Gud. Men hvordan ved Paulus, hvordan han skal gribe denne store missionsopgave an? Hvor skal han starte? Hvor skal han fortsætte? Hvilken strategi skal han anlægge osv.? Mon Paulus stillede sig selv spørgsmålet: Hvordan leder Gud mig i alt dette? – Gid jeg kunne høre Guds stemme! Vi er mange, der har det på den måde i dag: Gud, hvad vil du med mig? Hvad skal jeg bruge mit liv til? Hvilken uddannelse, arbejde osv.? – Gud, jeg har brug for, at du vejleder mig! Tal til mig; lad mig høre din stemme! Det pudsige er, at vi ikke hører om den slags spørgsmål fra Paulus. Apostlenes Gerninger kapitel 16, vers 6-10 er et fint eksempel på dette. Her ser vi nemlig, at Paulus ikke spørger Gud, hvad han skal med sit liv. Han kender sine evner og ved hvad Gud har udrustet ham til: Han skal forkynde om Jesus. Og han bruger ikke tid på at spørge Gud om hvor og hvornår. Nej, Paulus bruger sin fornuft, vælger en by og går i gang. Undervejs sker det, at Ånden og Jesus lukker nogle muligheder, men det medfører ikke, at Paulus går i stå over spørgsmålet: Hvor skal jeg nu rejse hen? Han fortsætter bare ufortrødent et nyt sted. Og da Ånden giver ham et konkret rejsemål i en drøm (Apostlenes Gerninger kapitel 16, vers 9-10), følger han det naturligvis, men Paulus havde ikke ventet på Åndens klare ledelse. Han var

allerede i gang i tillid til, at Ånden nok skulle lukke de muligheder, som Paulus ikke skulle forfølge. Dette må vi lade os opmuntre og belære af. Ligesom Paulus skal vi bruge den fornuft, Gud har skabt os med. Og så må vi, ligesom Paulus, lade vores evner og kompetencer vise vej. De vil ofte være et udtryk for, hvor Gud vil have os hen; altså, at vores evner er Guds måde at sætte retning for vores liv. Og har vores evner åbnet mange muligheder, lægger vi valget over til Gud i bøn, og dernæst træffer vi et valg og forfølger det. Det ansvar har Gud nemlig givet os – at træffe valg! Naturligvis skal valget aldrig være i modstrid med Guds stemme, altså Bibelen, og så længe det ikke er det, handler vi grundlæggende set ikke mod Gud, men holder os indenfor hans gode rammer for livet!

I TIDEN

Magasinpost SMP · · ID-nr. 42728 · ·

“”

Vi må lære at elske, hvad Gud elsker. Han elsker mennesker, og der er mange mennesker i store byer.

Christian Rasmussen Temaartikel side 24

Støt KFS’ arbejde økonomisk Via MobilePay: 1956 Via bankoverførsel: 9402-0004054954 Via kfs.dk – klik på

i toppen af siden

Du kan også blive fastgiver via hjemmesiden Vi indberetter alle gaver til SKAT, hvis vi får dit CPR-nummer 44

Hvad går pengene til? Fx Flere medarbejdere I 2018 har vi ansat flere hænder til studenterarbejdet for at være endnu tættere på KFS’erne og de studerende. I 2019 ansætter vi endnu en medarbejder. Støt op om vores mål at nå længere ud i studenterarbejdet.