Til Tro #6 2014 - Skabelse

20 14

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Skabelse Den nye bestyrelse » 4 KFS søger sekretær til Aarhus » 5 Når Jesus bliver et fremmedlegeme » 7 90 procent i mål » 9

Løssalg : 25 ,-

5 9 Skabelsens tempel

21

her står du

Tilfredse deltagere på DT14 KFS'eren

18

3 7 TEMA: Skabelse

15

Drømmen om den nye jord

27 29 31 34 35

Den nye bestyrelse

12 En skabelsesberetning i to dele

24

Den bulede konservesdåse

Bøger

Medier

Refleksioner

Generalens

Leder

En åbning for mission?

Af Robert Bladt, generalsekretær, robert@kfs.dk

Mens denne leder skrives, drøftes det intenst, hvordan Danmark skal bidrage til at afhjælpe lidelserne blandt de mange ofre for krigen i Syrien. Der kommer flere asylansøgere til landet, end vi er i stand til at integrere, siges det. Nogle vil hellere hjælpe flygtningene i nærområdet.

Jeg er glad for, at det ikke er mig, der sidder med ansvaret for at træffe beslutninger i asylsager. Når mennesker er på flugt fra deres hjemland, familier er skilt ad, og mange har været igennem traumatiske oplevelser, står valget ofte mellem to dårlige løsninger. Vi må bede om, at dem, vi har betroet magt og ansvar, må få indsigt og mod til at vælge den mindst dårlige løsning.

Det er imidlertid ikke politikerne, der sidder med hele ansvaret.

Der følger også et personligt ansvar med. De fremmede, der kommer til Danmark, er på et personligt plan vores medmennesker.

At være fremmed er at have mistet noget af det vigtigste ved at være menneske, nemlig vores relationer og tilhørsforhold. Det er hjemland, slægt, naboer, kolleger og nogle gange familie. Hertil knytter sig en stor del af det, der definerer vores identitet og værdi.

Den fremmede kan ofte føle, at han ikke længere ’er nogen.’

I Bibelen gives vi et særligt ansvar for at være medmenneske for den fremmede. Det betyder, at vi i forhold til de fremmede i Danmark må overvinde vores nordiske tilbageholdenhed og invitere dem til fællesskab.

Det kan betyde, at vi personligt må overveje, om der er fremmede i vores nærhed, som det er vores ansvar at invitere til fællesskab. Det kan betyde, at vi som lokalt, kristent fællesskab må indgå samarbejde med myndighederne om at integrere fremmede i vores fællesskaber.

Mange menigheder, kristne fællesskaber og enkeltpersoner gør en formidabel indsats for fremmede i Danmark. Indsatsen er både formidabel på et personligt plan, på et samfundsplan og på et frelseshistorisk plan.

Mange af de fremmede i Danmark kommer fra lande, hvor kristne missionærer er lige så uvelkomne som journalister. I stedet for at vi skal komme til dem, kommer de nu til os. Vil Gud mon vende selv denne kaotiske nødsituation til et skridt på vejen mod at nå hele verden med evangeliet? Og hvis det er det, han gør, vil vi så se til, eller vil vi være en del af Guds mission?

Udgiver

Redaktionen

Tryk

Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954

Studentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Lærerstuderende Mikkel Haahr Andersen Stud.theol. Nicolai Woller Jensen Stud.scient.soc. Mathilde Mølgaard Stud.mag. i retorik Ida Esmarch Pedersen Stud.psych. Anna Staal Sygeplejestuderende Rasmus Dysager Stud.scient. i matematik Janus Rønn Lind Stud.theol. Louise Høgild Pedersen

Øko-Tryk

Abonnement

Det koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

ISSN 1395-9786 Hjemmeside www.tiltro.dk Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer

Kontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk Layout

Pernille Leth Petersen

4

TIL TRO · # 6 · 2014 · nyheder

Den nye bestyrelse Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk På Discipeltræf valgte KFS’ medlemmer for første gang hele bestyrelsen. Da der var 14 kandidater til 15 pladser blev alle opstillede valgt ind. De 8, der havde fået flest stemmer sidder indtil Påskelejr 2016, og de resterende 6 er på valg allerede på Påskelejr 2015. Den endelige liste ser således ud: Den endelige konstituering kan ses i parenteserne.

• Ellen Esmarch Pedersen (næstformand) • Jonas Kiil Sørensen • Ann Østermark (medlem af forretningsudvalg) • Katrine Vigilius • Eskild Lyngsøe Poulsen • Frederik Hauge Madsen • Daniel Munk

På valg i 2015 På valg i 2016 • Peter Rask (formand)

• Ellen Højlund Wibe • Christian Vase

Få idéer til din gruppe Tag en snak med dine medstuderende om en film, en bog, et billede, et album eller et andet kulturelt værk. Her er en opskrift fra vores eventkogebog.

Du kan finde enkeltopskrifter som denne på kfs.dk, du kan finde hele bogen samme sted, eller du kan få et fysisk eksemplar af din lokale sekretær.

Eventkogebogen indeholder en masse opskrifter på, hvordan du og din KFS-gruppe kan engagere jer i jeres studiested – uanset om du er på en ungdomsuddannelser eller en videregående.

• Erik Nedergaard Hansen (formand for økonomiudvalg) • Stefan Østergaard Jensen (medlem af økonomiudvalget) • Anine Madvig Struer • Maria Jin Hee Winberg Du kan finde referatet fra den ekstraordinære generalforsamling på kfs.dk under menupunktet ”Om KFS” og i undermenuen ”Bestyrelse”.

nyheder ·· 2014 2011 · # 6 · TIL TRO nyheder

Alle LTC’ere fortsætter

LTC’erne afslutter basisforløbet den 19. december. Samtlige elever har dog valgt at fortsætte på overbygningen. Her fortæller Fredrik og Kathrine om basisforløbet, og hvad de glæder sig til.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk Fredrik Bach-Svendsen, Nordteam Hvordan har basisforløbet været? ”Jeg har virkelig både lært en hel masse og, vil jeg sige, udviklet mig. Jeg har fundet ud af en hel masse om mig selv og arbejdet med det. Og så har vi også haft meget undervisning om Gud og er kommet tættere på Gud og kender ham bedre. Der er nogle brikker, jeg har fået sat på plads i forhold til det. Hvem han er, og hvad han gør ind i mit liv.”

Hvad glæder du dig til på overbygningen? ”Jeg glæder mig til det her forløb, vi skal have med nådegaverne, og at vi skal arbejde med det. Så glæder jeg mig også bare til at have flere timer, lære noget mere. Og at komme til Israel især. Den tur der bliver virkelig en stor oplevelse, tror jeg.”

Kathrine Kjær Schmidt, Østteam Hvordan har du oplevet basis? ”Det er svært at se udviklingen, når man har timer og er her, men når jeg tænker over det, er det jo helt vildt så meget, jeg har lært. Lært mere om mig selv, lært mere om Gud og hvordan jeg omgås andre mennesker, og hvordan jeg møder andre mennesker. Jeg synes, det lever op til forventningerne og så mere til.”

Hun meldte sig til overbygningen helt fra starten af: ”Jeg tror bare, det ville være mærkeligt

at skulle stoppe halvvejs – eller man er jo færdig, men det med at skulle stoppe og vide, at alle andre fortsatte. Og så er der bare nogle gode ting på overbygningen, som jeg ikke havde lyst til at gå glip af.

Der er en udlandstur, som bliver ret vild, tror jeg. Der nogle spændende nye fag. Fx noget samtidsanalyse, og Jakob skal have et filosofifag, som også bliver ret spændende, tror jeg. Der kommer også et fag om andre religioner, som jeg glæder mig til. Og så bliver det også godt bare at få lov til at bygge ovenpå det, jeg har fået nu.”

KFS søger sekretær til Aarhus KFS søger fra 1. august 2015 en sekretær, der vil arbejde for, at gymnasieelever og studerende i Århus og omegn kommer til at kende Jesus og gøre Jesus kendt. Stillingen er en fuldtidsstilling for en femårig periode uden mulighed for forlængelse.

Vi forestiller os, at du • er uddannet teolog eller har anden relevant, videregående uddannelse • er visionær og innovativ • har flair for at lede under forandring • elsker Jesus, Bibelen og studerende • deler KFS' vision og værdigrundlag

• kollegialt fællesskab med KFS' cirka 18 ansatte • KFS' generalsekretær som medvandrer • opgaver regionalt, på landsplan og i mindre omfang på europæisk plan • løn ifølge KFS’ lønpolitik

Formalia Vi tilbyder • en tjeneste for og med studerende • masser af kompetent med- og modspil fra frivillige og kolleger • mulighed for personlig og åndelig modning, udvikling og udrustning

• Ansøgningsfrist: 15. februar 2015 • Ansættelsessamtaler gennemføres den 25. - 26. februar 2015 • Læs mere på www.kfs.dk

55

6

TIL TRO · ##56 · 2012 2014 · nyheder

Tilfredse deltagere på DT14 Evalueringen fra Discipeltræf viser, at det har været en god lejr for deltagere og ledere.

Den viser også, at temaet har fungeret godt.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk Langt størstedelen af deltagerne på årets Discipeltræf har i evalueringen givet udtryk for at de er tilfredse med lejren. Det svarer mere præcist til 98 procent, så det er glædeligt.

Sekretariatsleder og lejrchef Lars Bjerregaard Pedersen, som har stået for evalueringen, fremhæver undervisningen som et af de elementer, der får god feedback. ”Når vi laver en undervisningslejr, er det jo rart, at vi får god respons på undervisningen” Han fortæller også, at det viste sig at være et godt tema at være samlet om, da emnerne for undervisning også fik gode ord med på vejen.

Stefan & Monopolet var navnet på et nyt tiltag på lejren, som leger lidt med titlen på det populære radioprogram Mads

og Monopolet på P3. Idéen var, at KFSsekretær i Syd Stefan Schmidt Christensen sad som ordstyrer med et panel af personer med forskellige indgange til emnet. Temaet var seksualitet og parforhold. Deltagerne kunne op til og på lejren sende anonyme dilemmaer til Stefan. Han udvalgte nogle repræsentative cases, som panelet diskuterede.

De fleste på lejren deltog i arrangementet. Det koncept gav en let stemning til et svært og tungt emne uden at gå på kompromis med den alvor, der også ligger i det. ”Det satte gang i nogle gode snakke, og det viste sig at være en god måde at behandle emnet på,” fortæller Lars.

I løbet af lejren deltog i alt 454 studerende. 210 gæster besøgte lejren. Herudover var der 77 ledere.

17 valgte at oprette en fastgiverordning, og den samlede kollekt var 34.472,61. Det dækker over indsamling til KFS, til IFES og en slikauktion, hvor KFS solgte ud af sin slikbeholdning.

Salget af CREDO-bøger løb op på 21.865,63.

Alt i alt en rigtig god lejr!

Jubilæumsindsamling til LTC Af Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, fundraiser, anna-kathrine@kfs.dk I august 2015 kan KFS’ ledertræningscenter fejre 25 års jubilæum. I den anledning har bestyrelsen besluttet at igangsætte en ju-

bilæumsindsamling med henblik på at give LTC en tiltrængt ansigtsløftning.

Målet er at samle mindst en million kroner ind til renovering af blandt andet køkken og toiletfaciliteter. Sekretariatet har mange kreative initiativer til indsamlingen på tegnebrættet, som vi glæder os til at præsentere for KFS’ venner.

Allerede på årets Discipeltræf opstod en god indsamlingsidé, som lynhurtigt tog fart blandt deltagerne.

To unge fyre udfordrede generalsekretær Robert Bladt til at lade sit skæg stå frem til påskelejr 2015. Til gengæld påtog KFS’erne sig at indsamle kr. 8.000,- om måneden blandt gymnasieelever og studerende frem til og med april 2015. Projektet kaldes ’Projekt Skæg’, og du kan følge det på Facebook.

Hvis du også vil hjælpe indsamlingen godt i gang, kan du gøre det ved at give KFS en julegave.

Skan QR-koden nedenfor. Den vil bringe dig videre til KFS’ donationsmodul, hvor du kan indbetale gaven.

Du finder modulet manuelt via den blå knap 'STØT KFS' i højre side på kfs.dk Du kan også overføre gaven via MobilePay på 61 27 14 97, eller til konto 9544-004054954.

Husk at skrive ’Julegave’ i kommentarfeltet.

TAK for din støtte!

2011 ·· ###5 nyheder nyheder · · 2014 2012 66 · TIL TRO

Når Jesus bliver et fremmedelement Adspredte trommehvirvler fremkaldt af de medvirkende hænders hastige asynkrone klask på lårene samstemmer i en altoverdøvende larm. ”Det regner!” Publikums opmærksomhed er rettet mod den blå måtte i midten, hvor frygten i takt med det stadigt stigende lydniveau maler sig tydeligere frem i de desperat roende skuespilleres ansigter. Det foregår på en oprørt Genesaret Sø. Og så... Stille!

Af Jørgen Lind, studerer idéhistorie og æstetisk kommunikation Konceptet er simpelt. Der er ingen scene, ingen udklædning og ingen rekvisitter. Der er i stedet 15 amatørskuespillere, en blå måtte og en stålsat tro på, at Markusevangeliet i det har mere end rigeligt til at se sin effekt udfoldet. Det lyder utopisk, men det er ikke desto mindre det projekt, som konceptets udvikler, Andrew Page, har ført ud i livet. Søndag den 16. november kunne Aarhus KFS så præsentere den første danske oversættelse af det engelske koncept, da det tidligere betitlede Mark Drama gik i luften under navnet Markus Oplevelsen.

Handlingen i stykket følger kronologisk i Markusevangeliets spor, men hvor Markus udelader eller blot kort berører reaktionerne på de mirakler og uforståelige prædikener, som Jesus kaster om sig, giver Markus Oplevelsen disse et genkendeligt sprog. Midt i alt det genkendelige står Jesus-karakteren med de samme kryptiske replikker, han optræder med i Markusevangeliet. Han bliver et fremmedelement i den letgenkendelige verden. En man støder sig på, når man gør det rigtige og en, man trøstes af, når man gør alt forkert.

Det ville være let at stoppe her og konkludere, at Jesu liv entydigt peger mod den kristnes yndlingsdogme om, at vi alle er syndere, der har brug for tilgivelse, og at Jesus er klar med trøst, når vi fejler. Men det er ikke, hvor Markus Oplevelsen stop-

per. Der er ingen skjult agenda, der forsøger at opsummere den kristne tro, så publikum i lyset af det simple evangelium kan gå opmuntrede og bekræftede hjem. Markus Oplevelsen lader Jesus tale uden en fortolker – og det rejser mange flere spørgsmål, end det besvarer.

Hvorfor nægter Jesus at svare på helt reelle spørgsmål? Hvorfor skal en uskyldig hedensk kvinde gøres opmærksom på og erkende sin ikkejødiske baggrund for at få Jesus til at hjælpe? Hvorfor taler han i et sprog, som både i datidens og nutidens kontekst virker unødvendig kryptisk?

Den kløgtige teolog vil nok kunne tilføje et par mellemregninger og få det hele til at gå op i et større dogmatisk system. Markus Oplevelsen gør derimod noget forfriskende anderledes. Stykkets form gør, at spørgsmålene melder sig uden nogensinde at blive besvaret, og det giver et andet billede af Jesus, end det man typisk møder i kirken. Den Jesus, som med ufattelig guddommelig myndighed brat standser stormen på den oprørte sø og gang på gang helbreder folk i nød, er den samme Jesus, der undlader at svare på simple spørgsmål, og som efter nutidens

standarder diskriminerer en kvinde på baggrund af hendes etnicitet. Markus Oplevelsen åbner øjnene for den gådefulde Jesus, og om noget kan en gåde vække nysgerrigheden. Man sidder efter Markus Oplevelsen tilbage med et stort, nagende og betydningsfuldt spørgsmål – hvem er den mand?

77

8

TIL TRO · ##56 · 2012 2014 · nyheder

Jul med internationale studerende Thomas Flyvholm inviterede to australiere og en amerikaner med hjem til juleaften hos sine forældre sidste jul.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk Thomas Flyvholm var med i en smågruppe i Aarhus KFS sammen med nogle internationale studerende, og op til jul sidste år rejste spørgsmålet sig, om hvor de skulle holde jul. ”Det er en tid, hvor det virker lidt sørgeligt at være alene,” fortæller Thomas.

Det spørgsmål endte med, at der senere sad tre internationale studerende ved julebordet hos Thomas’ familie.

Til spørgsmålet om, hvorfor Thomas valgte at gøre det, svarer han: ”Jeg tænkte, at der var en mulighed for det, og det var ikke en større belastning for mig og min familie, og så var det bare fedt at kunne være noget for nogle andre.”

Det blev en stor flok der var til julemiddag: Rhys og Edith fra Australien og Hayley fra USA, Thomas’ to brødre hvor den ene havde en kone og to børn med, samt Thomas og hans forældre.

Det blev naturligvis ikke en juleaften, som var helt som den plejede at være. ”Jeg synes faktisk, det var rigtig hyggeligt. Det var noget andet end ens normale juleaften, hvor man plejer familierelationen, og hvor man får snakket sammen. Det kom så først de efterfølgende juledage.”

Det mest spændende var julemiddagen, fortæller Thomas. Han fortæller, at han nok havde forventet, at familien og de tre studerende mest ville snakke hver for sig. Men det endte med, at de sad imellem hinanden og snakkede sammen alle sammen. ”De fik mulighed for at være sammen med nogle juleaften. Og så fik de en meget autentisk dansk oplevelse. Når man er på

udveksling, gør man det også for at lære en anden kultur at kende. Så de fik indblik i, hvordan en kristen juleaften ser ud i Danmark.”

Thomas havde indtryk af, at alle havde haft en god oplevelse med det, og da forældrene gik i seng sad Thomas’ ene storebror oppe sammen med de studerende og Thomas og snakkede et par timer. Det tog Thomas som en indikator på, at de hyggede sig.

Thomas fortæller også om sin egen oplevelse. ”Man har en eller anden idé om, at julen er et eller andet bestemt med nogle familieting. Samtidigt har jeg altid haft i baghovedet, at julen – som man siger – er hjerternes fest, hvor man er noget for andre. Det kan man gøre på mange måder, og det var en rigtig god oplevelse. Men der var ikke nogen stor pointe i det.”

Afsluttende svarer Thomas på, om han vil opfordre andre til at gøre det samme. ”Der er ikke nogen skrækhistorie i det, så hvis man har lyst til det. Det er ikke sådan, at man sidder tilbage med en oplevelse af, at kærligheden åbenbarede sig.

Altså man er noget for andre, og det var en god oplevelse, men så er det måske ikke så meget mere end det.”

My experience was that I felt the sense of true danish hygge. It was very generous of Thomas and his family to invite me and two other international students because christmas is such an intimate event with families. When Thomas's nieces opened their presents (So many presents!) I felt like danish Christmas really captures the spirit of a child's life at Christmas time. We were So surprised his parents gave us presents too. I really appreciate the effort put into decorating every corner of the house with elfs and other decors. While the food was great, the most memorable thing was dancing around the Christmas tree and sing hymns. Overall I think Denmark has really charming Christmas traditions, something that I miss in Australia.

-Edith So

2011 ·· ###5 nyheder nyheder · · 2014 2012 66 · TIL TRO

90 procent i mål Når man tager gennemsnittet af, hvor langt vi er nået på de syv parametre i vores målsætning, får man 90,7 procent, selvom vi kun er midt i skoleåret.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk Vi er nået halvvejs i det første år af den aktuelle målsætningsperiode. Alligevel har vi nået 90 procent af det mål, vi satte os.

Dette tal er et gennemsnit af de procentmæssige tal, der er i grafikken her på siden, og som de fremgår trækker tværkulturelle events gennemsnittet op, da vi allerede har overgået det mål, vi satte os her.

Ikke desto mindre er det generelle billede stadig, at vi er godt med, når vi kigger på tallene. Det område, hvor vi mangler den største bid, er apologetiske events. Dette område er dog også det sted, vi har set den største fremgang siden sidste optælling – fra 21,4 til 69,7 procent.

Udfordringerne ligger tilsyneladende i at få flere studiestedsgrupper og tværkulturelle fælleskaber. Det er de to områder, vi har set den laveste fremgang inden for siden september, hvor vi lavede den sidste optælling. Der er kommet en ekstra studiestedsgruppe, og vi har ikke set flere tværkulturelle fællesskaber starte op. Begge disse områder handler om fællesskaber.

Det sidste parameter, der handler om fællesskab, nemlig åbne bibelstudiegrupper, er dog gået fremad, da vi nu har dobbelt så mange grupper som sidst.

Alt i alt opmuntrende – især når man

går bag om de tørre tal. Så tegner der sig nemlig et billede af en masse studerende, som ønsker at engagere sig i studieverden med deres tro.

Så langt er vi nået indtil videre...

88 af 96

studiestedsgrupper

91,7 procent

139 af 160

kontaktpersoner

86,9 procent

1181 af 1199

aktive deltagere

98,5 procent

åbne bibelstudiegrupper

75 procent

6 af 8

140 af 201

apologetiske events

69,7 procent

tværkulturelle events

133,4 procent

4 af 5 tværkulturelle fællesskaber

80 procent

8 af 6

Ny vikar for webmedarbejder Alex Olesen overtager midlertidigt den tekniske vedligeholdelse af KFS’ websites.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk Berit Laier Bitsch har sagt sin stilling op, og vi har derfor ansat en ny vikar for vores webmedarbejder, Martin Vase, der i øjeblikket holder orlov under sit ophold på KFS’ Ledertræningscenter, LTC. Den nye mand på posten hedder Alex Olesen, og han søgte noget at supplere den tid, han bruger på at læse enkeltfag som forberedelse til datamatikeruddannelsen.

Alex er uddannet fra to korte webuddannelser, og han har under disse uddan-

nelser været i praktik i virksomheder.

Han forstår alle de mærkelige termer, vi skrev i vores stillingsopslag, så han er en kompetent mand til jobbet.

Alex begyndte i stillingen omkring 1. november og skal i samarbejde med kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen varetage den tekniske vedligeholdelse og udvikling af KFS’ webløsninger.

Martin Vase er tilbage i stolen til juni, hvor han har afsluttet sit ophold på LTC.

KFS har været glade for Berits indsats og ønsker hende held og lykke fremover.

99

10

TIL TRO · # 6 · 2014 · KFS’eren

KFS’eren KFS var der med gode svar Vi har fjernet aldersbegrænsningen på, hvem der kan blive medlemmer. KFS’eren handler derfor denne gang om Ellen Højlund Wibe, der er medlem af KFS, men ikke studerer mere. Hun er med i KFS’ bestyrelse, og det er nu hendes børn, der er aktive studerende.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk Hvad er det særlige ved KFS? ”Det er fokus på mission ind i en sammenhæng, hvor du har den næste generation, der ofte vil komme til at sætte sig på vigtige poster i samfundet. Mission ind i den verden er enormt vigtig. Det er altid vigtigt at få mennesker med ind i Guds Rige, men det er også et vigtigt sted at satse rent strategisk. Og det er det, KFS gør, og derfor er KFS super vigtigt.”

Hvad oplever du, at KFS betyder for dine børn? ”Det samme som det gjorde for mig i sin tid. Og det er jeg glad og taknemmelig for. Netop at opleve, at det går videre til mine børn. Først og fremmest den der grundfæstethed i evangeliet, som jeg kan fornemme at de får igennem KFS. Det er det allervigtigste. Og i det hele taget at det er et sted, hvor de vokser, modnes og bevidstgøres omkring det at dele evangeliet med dem, de er sammen med på blandt andet deres studiesteder.”

Hvad havde været anderledes, hvis KFS ikke havde eksisteret i din studietid? ”Jeg kan sige så meget, at det var i KFS, evangeliet virkelig kom under huden på mig. Jeg var også med i meget andet godt kristent ar-

bejde, og jeg skal da ikke sige, at Gud ikke brugte det, men generelt var der mere niveau og dybde på forkyndelsen i KFS, og det betød noget. Plus at KFS tilbød fællesskab med andre, som var i samme situation. Relationerne fra dengang er stadig en ressource, jeg trækker på – og så blev jeg for øvrigt gift med en af KFS-relationerne.”

Hvad vil du gerne give videre som bestyrelsesmedlem? ”Det er mit ønske, at jeg sammen med de andre i bestyrelsen kan være med til at fastholde KFS på det spor, hvor der ikke er tvivl om bibelglæden, hvor der ikke er nogen slinger i valsen i forhold til det teologiske ståsted, og hvor det drejer sig om det samme, nemlig at vinde mennesker for Kristus og fastholde mennesker i fællesskabet med ham.

Jeg er privilegeret at få alt det, der sker i KFS på førstehånd. Og det er med stor glæde og taknemmelighed, jeg konstaterer, at KFS er der, hvor det i det væsentlige altid har været. Samtidigt med at KFS er enormt gode til at følge med tiden og ikke hænge fast i en tidslomme, hvor man er ude af trit med tiden. Det, synes jeg også, er noget af det, KFS altid har været god til: På den ene side at tale ind i tiden og på den anden side være fuldstændig konservativ på fundamentet.”

Tema: Skabelse At være skabt betyder på den ene side blot at være til. På den anden side betyder det, at der ligger en hensigt bag tilværelsen.

Derfor sætter skabelse gang i spørgsmål om identitet, Hvis der er en hensigt, må der også være en mening, selvom den er svær at se.

Skabelse kalder på fascination.

Både når et barn bliver skabt i maven på en forundret kvinde, og når vi opdager kosmos' enorme størrelse.

Når det uperfekte slår skår i fascinationen, kan vi rammes af flere spørgsmål.

Den kristne fortælling omhandler en ny begyndelse, der ligger i fremtiden, hvor Gud genskaber verden.

Fortællingen omhandler også en beretning om et lille barn, der rummede hele guddomsfylden. En dag for to tusind år siden blev skaberen i det barn selv en del af det skabte. Og barnet fik navnet Jesus, der betyder 'Herren Frelser' Glædelig jul!

12

TIL TRO · # 6 · 2014 · Skabelse · artikel

Underligt skabt

Som mennesker er vi skabt i Guds billede. Men som mennesker, der lever i en seksualiseret verden, bliver vi ofte mødt af tanker, reklamer og andet, der får os til at tvivle på gudsbilledligheden i os selv.

Af Sara Palmqvist, lærer, sara@letstalkaboutsex.dk

artikel · Skabelse · 2014 · # 6 · TIL TRO

For nogle år siden sad jeg på Hovedbanegården i København og ventede på et tog, og mit blik faldt på en kvinde, der gik rundt med bare tæer. Hun havde en lyserød, kort

være nøgne, og “...de skammede sig ikke” (Første Mosebog kapitel 2, vers 25). For de havde ingen grund til at skamme sig. De var skabt helt perfekte i Guds billede. Skønne,

Skam er frygt. kjole på, der lignede noget, man nok burde have kasseret for længe siden, og så talte hun højt, men helt uden at sige noget, der gav mening for os andre. Det så egentlig ud som om folk foretrak, at hun ikke var der, og hun så heller ikke særligt glad eller lykkelig ud. På et offentligt sted som Københavns Hovedbanegård, får man virkelig lov til at møde den kulørte verden, og det kan være en ganske interessant oplevelse, for heldigvis er vi meget forskellige i denne fagre verden. Men øjet rækker kun til en vis grænse.

Hvad hvis det var dig, der gik rundt på banegården? Hvordan tror du, andre ville se dig, og vigtigere endnu; hvordan ser du dig selv?

For at finde ud af det, vil jeg gerne udfordre dig til at deltage i et lille eksperiment.

Det er ganske enkelt og hurtigt overstået. Er du med på den?

Luk dine øjne og se dig selv stå foran dig, som stod du og så dig selv i spejlet. Hvad fanger dit blik som det første? Ser du det inderste af dig selv, eller det ydre som er synligt for andre? Jeg tør næsten vædde med, at dit første blikfang er noget af det, du ikke er så vild med. Tager jeg fejl? Det kan være dit hår, din hud eller din mave som godt måtte være lidt fladere? Eller er det det, andre ikke kan se? Dit temperament, din følsomhed eller mangel på samme?

Vi er rigtig gode til at finde fejl ved os selv. Det ligger nærmest i generne. Det behøver ikke betyde, at vi ikke kan glæde os over at være gode til noget, men det negative har det med at fylde i perioder hos mange. Det kaldes skam, og den er ikke til at slippe af med igen.

Skam dig Da verden blev skabt, begyndte historien med Adam og Eva. Gud skabte dem til at

dejlige og helt uden bekymringer om at ikke være god nok. Forestil dig sådan et liv! Det kan kun have været helt fantastisk. Det var her livet startede, indtil de spiste af det forbudte træ i Edens have, og så kan det nok være, de skammede sig. Faktisk så meget, at de dækkede sig til med figenblade og gemte sig væk fra Gud. Men hvad vil det egentlig sige at skamme sig? Siden de første mennesker på jorden havde behov for at dække deres nøgne kroppe til, må det være noget med frygt. For når man gemmer sig, er det oftest, fordi man er bange. Bange for at blive til grin, bange for at føle sig forkert – og værst – frygten for at blive valgt fra. Hvis man har gjort noget dumt, man aldrig skulle have gjort, så følges det oftest ad med dårlig samvittighed og skam. “Tænk, hvis nogen vidste, at jeg...”, “Bare folk ikke opdager, at...” For gjorde de

af lavt selvværd. Kvinders seksuelle identitet sidder i kroppen, og skammen har det med at brede sig. Når vi oplever mislykkethed eller utilstrækkelighed i andre dele af vores liv, tyr vi til det, vi tror, vi kan kontrollere – nemlig vores udseende. ”Hvis jeg kan se mig selv i spejlet og være tilfreds, er alt ok.”

Og tendensen viser sig også mere og mere for drenge og unge fyre. Fitnesscentrene er fulde af teenagere og mænd, som forsøger at ’pumpe’ sig vej til en perfekt krop. Ligeledes handler idealet også om det mandelige lem, som kan vise sig at være skævt eller have en ’forkert’ størrelse. Men for drenge og mænd findes den seksuelle identitet blandt andet også i evnen til præstation. For der er en forventning om i vores kultur, at man skal have succes i så mange dele af sit liv som muligt. Man skal både se godt ud, opleve fremgang på arbejdet eller studiet og kunne sørge godt for sin partner, hvis man er i et forhold/ægteskab. Er man single, handler præstationen om andre ting, men uanset hvad falder det tilbage på selvbilledet om at være maskulin nok eller at føle sig rigtig og anerkendt.

Mest svær er kampen om at finde sig til rette i sin egen seksualitet, som mand

Lad os slå en ting fast: Du er skabt af Gud. Ganske perfekt i hans billede. det, så ville de sikkert aldrig have noget med mig at gøre igen, eller jeg ville blive totalt latterliggjort over for alle. Skam er frygt.

Seksualitet og skam Værst er det at skamme sig over noget, der omkredser ens seksualitet, og her handler det ofte om kroppen. Piger og kvinder rammes af et ideal om skønhed, der er uopnåeligt. Flad mave, glansfuldt hår, fejlfri hud og ikke mindst: at være slank. Allerede som små piger lokkes vi til at tro på disse skønhedsidealer, og har man ikke været vant til at tale om sin seksualitet som noget naturligt og godt, rammer idealet ned i et bundløst hul

og kvinde, og som hetero, bi- eller homoseksuel. Det er værst at skamme sig i seksualiteten, for det gør ondt – rigtig ondt!

Og blødende sår er svære at genoprette og hele igen. Hvis vi skammer os over noget i vores seksualitet, får det helst lov til at forblive gemt, så vi slipper for at tale om det. Vi fyldes med frygt for at dele det med andre.

Men det gør skammen meget værre og dermed også mere smertefuld at være i.

Skabt i Guds billede Lad os slå en ting fast: Du er skabt af Gud. Ganske perfekt i hans billede. Faktisk fandt Gud sin inspiration hos sig selv, da han

13

14

TIL TRO · # 6 · 2014 · Skabelse · artikel

skabte mennesket: “Gud sagde: Lad os skabe mennesker i vores billede, så de ligner os”. (Første Mosebog kapitel 1, vers 26).

Gud skabte dig til at være den, du er. Men det er ikke sikkert, du oplever det som noget positivt. Man kan sagtens have tanker om, at Gud må have haft en dårlig dag, da han skabte mig. Vi har det med at fokusere på det negative, men faktum er, at Gud har skabt dig i sit eget billede, badet i kærlighed med masser af hans almægtige umage. Men hvorfor bliver jeg så ved med at mislykkes?

Hvis jeg skulle være skabt så perfekt i det guddommelige billede, hvorfor ser jeg så ud, som jeg gør? Hvorfor føler jeg mig utilstrækkelig? Vores tanker passer ofte ikke sammen med det, Bibelen fortæller os. Det kan være enormt svært at lade sig overbevise om noget, der står i en gammel bog, når mine følelser siger noget andet.

Samfundets ideal Vores samfund har et helt andet billede af det perfekte. Her fokuseres på det ydre, det som kan ses, måles og vejes. Man bliver nærmest dikteret, hvordan man skal være og leve, og hvad vejen til det gode liv er.

Skønhedsidealet handler om at være veltrænet og sexet. "Sådan får du en fladere mave", kan man ofte læse på diverse hjemmesider.

Pornografien fylder så meget, at det er blevet til en modkultur, der bliver mere og mere normaliseret. Realityshows, smarte apps på din smartphone, film, tv og reklamer er alt sammen en kultur, der programmerer din hjerne til at tænke på en bestemt måde og handle efter bestemte mønstre.

Det breder sig til alle grupperne, vi er en del af. Skolekammerater, kolleger, familie og venner. Her deler vi alle vores erfaringer, meninger og holdninger, og der er altid nogle, der har eller er det, som vi egentlig selv gerne ville have eller være. Når vi går hjem, og vores psykiske processer begynder at bearbejde det hele i hjernen, skabes der et bestemt billede af det perfekte ideal. Et billede som slet ikke minder om det, Gud skabte os til at være.

Det er en ond cirkel, som er svær at komme ud af – nærmest umulig. I det øjeblik, det går op for mig, at jeg ikke lykkes i at leve op til normerne, traditionerne og samfundets perfekte ideal, så falder det hele sammen, og jeg er en fiasko. Jeg oplever aldrig succes. Der er ingen, der kan lide mig. Jeg er et dårligt menneske. Jeg er ikke det, som jeg gerne ville være.

Og værst er det, når skammen breder sig til vores allerfineste og skrøbelige, men også vores smukkeste: vores seksualitet.

lig ikke, at du vil være upåvirket af samfundets ideal og gruppepresset, men lever du i fundamentet af Guds kærlighed, kan mislykketheden ikke overtage dit liv.

Hvordan?

Bed! Tak din Herre for, at du er underfuldt skabt i hans billede. Skabt til at være den, du er. Skabt i betingelsesløs kærlighed, som hans kongedatter – eller -søn. ”Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt” (Salme 139, vers 14a). Gør denne bøn til din faste

Pornografien fylder så meget, at det er blevet til en modkultur, der bliver mere og mere normaliseret.

Resultatet af mislykketheden kan ende i uønskede kæresteforhold, seksuel afhængighed, ukontrolleret træning og kostplaner, brudte grænser og ensomhed. Måske kender du til nogle af disse scenarier. Men der er håb midt i skammen. For som sagt, er det Gud, der har skabt dig til at være, den du er, og det er en sandhed, du godt kan få ind under huden.

Guds perfekte ideal Ethvert hus har et fundament, som skal støbes, inden man bygger huset oven på. Hvis fundamentet ikke er i orden, falder resten af huset sammen. Det er blot et spørgsmål om tid. Huset bliver ofte udsat for både vind og hårdt uvejr. Jesus udtrykker det flot i lignelsen om de to mænd, der bygger deres huse på sand og klippe. Selvfølgelig vinder manden på klippen, da stormen kommer. En historie du måske har hørt mange gange i dit liv. Men den har et fantastisk budskab – særligt når det kommer til at være skabt af Gud. Gud er din himmelske far. Han har skabt dig i sit eget billede, både dit indre og dit ydre. Hans perfekte ideal handler om, at du lader dig elske af ham. Intet andet. Du skal ikke forstå det, men blot tro på det. Hvis du lader dette blive dit fundament, vil stormen ikke kunne vælte dig. Det betyder selvfølge-

bøn hver eneste dag. For igennem dette gør du det til dit fundament. I forlængelse af det, kan du læse Salme 139, vers 13-18. Lad ordene vokse i dig ved at læse dem, hver gang du vakler. Når stormen begynder at rase, kan du vende tilbage til bønnen. Når det jordiske ideal ønsker at overtage dit sind om, at du ikke er god nok, som du er. At du ikke er værd at anerkende eller bruge tid på.

At du ikke er smuk eller sexet nok. Eller at du bør gør en større indsats for at præstere med succes. Sandheden om, at du er skabt perfekt i Guds billede, kan sagtens ligge så langt fra dine egne tanker om dig selv, at du føler, du ikke kan leve op til hans ideal om, at du lader dig elske. Men der er ingen bebrejdelser. Ingen der peger fingre eller latterliggør dig. Gud ønsker blot, at du ikke skammer dig og gemmer dig væk.

Prøv at lukke din øjne igen, men denne gang skal du se dig selv gennem Guds øjne.

Hvad ser du? Et unikt, navngivet menneske der er betingelsesløst elsket. Ikke på trods, men fordi du er, den du er. Et menneske, som fortjener at opleve lykke og glæde i sit liv. Et menneske med så stor værdi, at ingen i verden ville kunne erstatte dette menneskes liv.

Et menneske, som Jesus gav sit liv for. Det er den, du er skabt til at være. Ingen anden sandhed end den, er det rette fundament.

artikel · Skabelse · 2014 · # 6 · TIL TRO

Mavefornemmelser Når et barn vokser i en kvindes mave, mærker hun helt konkret, hvordan Gud skaber. Læs om Nanna Smalbros mavefornemmelser under sine to graviditeter.

Af stud.theol. Julie Kajgaard, juliekajgaard@yahoo.dk Når et menneske bliver til Solen skinner, og jeg stiller cyklen ved havelågen. Da jeg åbner den for at gå ind og drikke kaffe med Nanna Højlund Smalbro, glæder jeg mig over, at der står en barnevogn i haven. Med en smule fuglesang og en lille brise er det jo det helt ideelle vejr at

spørgsmålet om, hvordan hendes børn minder hende om skabelse, svarer Nanna: ”Det er jo en af de mest konkrete former for skabelse, vi er vidne til; at der ud af ingenting kommer et lille menneske. Et fosters udvikling hænger så nøje sammen, og bare i de få minutter efter selve fødslen er der hun-

Den relation som Gud ønsker at være i med os, det er den relation, som jeg har til mine børn. Mine børn er dybt afhængige af mig, uden at de selv ved det. sove til middag i, når man er en lille baby. Da jeg kommer ind i huset, finder jeg Nanna i køkkenet, hvor hun er klar med kaffen. Nanna har nemlig sagt ja til at tage en snak om, hvad det vil sige at være mor, og hvad Gud har lært hende.

Nanna Højlund Smalbro har to fantastiske børn. Hendes yngste søn, Eskild, er seks måneder, og med sådan et lille menneske er der gode grunde til at være taknemmelig. Til

drede små detaljer både ved kvindens og det lille barns krop, som bare er fuldstændig koordineret. Det er helt vildt fascinerende og vidner meget stærkt om Guds skaberværk.”

Nanna fortæller, at for hende er skabelsens storhed noget, hun bliver slået af i øjeblikke. I et blik eller en bevægelse kan der opstå den der pludselige undring: ”Kom du virkelig ud af mig – ud af ingenting?! Lidt som når man kigger op i stjer-

nerne en mørk aften og bliver svimmel ved tanken om universets uendelighed og Guds storhed. Det er bare svært for os mennesker at fatte. Derfor er det heller ikke det, der hele tiden ligger øverst i bevidstheden. Måske er det nærmere en grundlæggende del af bevidstheden – det med at være skabt. Når dagen kører, kører den, men så i forskellige øjeblikke bliver man slået af forundringen.”

Skabelsens hemmelighed Skabelsen fylder næsten mest i tankerne, inden barnet er født. Imens jeg tager en slurk af kaffen, fortæller Nanna, hvordan det er at være gravid: ”Det er ret fantastisk. Selvfølgelig er der de gener, der nu hører med til en graviditet, men begge gange har jeg haft oplevelsen af at bære rundt på en hemmelighed. Andre kan jo se, at maven vokser, men den der oplevelse af, konstant at være helt tæt på det menneske, der vokser i mig, og egentlig uden at gøre noget for det være den primære livgiver – det er helt specielt, og det er nok oplevelsen af, at det er blevet mig betroet, og der er ingen andre, der kan gøre det,

15

16

TIL TRO · # 6 · 2014 · Skabelse · artikel

Fakta // Nanna Højlund Smalbro, 29, uddannet musikterapeut og gift med Jesper Smalbro.

De har børnene Walter på knap 3 år, og Eskild på 6 måneder.

som føles lidt som en særlig hemmelighed.”

Med forundringen i øjnene og begejstring fortsætter Nanna: ”Og så er det vildt, når maven begynder at vokse, og man pludselig ser sig selv med den der gravide mave, som jeg mange gange har forestillet mig. Som barn har jeg da ofte puttet en pude under blusen og leget, at jeg var gravid.”

Afmægtig For Nanna var graviditerne også en tid, hvor hun blev mindet om sin afmægtighed.

Nanna siger: ”Til at starte med er det vildt svært at forholde sig til, at der overhovedet er noget derinde. Men når man først har set og hørt barnet til den første skanning, så synes jeg,

hele tiden at ’minde Gud om’ at passe på dem, der forsvinder.”

Kærligheden vokser Til spørgsmålet om, hvordan det så er at være mor, svarer Nanna: ”Man kan ikke komme udenom, at det både er fantastisk og udfordrende på samme tid. Det er hårdt, men det, der klart skinner igennem, er, at det er utrolig meningsfuldt. Her samler meningen sig på en eller anden måde.”

Det betyder nu ikke, at det altid er en lyserød følelse. Nanna siger videre: ”Jeg oplever, at det ikke altid er let at give afkald på min egen tid. Før jeg blev mor, forestillede jeg mig, at mine egne behov automatisk ville træde i baggrunden,

Det er ret fantastisk at opleve den der skabelse ud af ingenting, og pludselig er der et menneske. at bekymringerne begynder at melde sig.

Så ved man, at der er liv derinde, men man kan stadig slet ikke mærke det. I den tid har jeg i særlig grad haft en oplevelse af, at jeg ikke kan gøre andet, end at lægge det lille barn over til Gud. Det er min krop, det hele foregår i, men det er lige så skjult for mig, som for andre. Der er det i meget konkret forstand kun Gud, der kan følge barnet hele tiden. Når man så begynder at mærke barnet, er der mindre af den der, 'er der overhovedet liv'-bekymring.”

Som mennesker erfarer vi ofte, at når det ikke brænder på længere, bliver afhængigheden af Gud mindre tydelig. Den oplevelse har Nanna også haft. I den første tid med et spædbarn, er det hele stadig meget sårbart, og livet føles meget skrøbeligt. Nanna forklarer videre: ”Så sker der det, der måske altid sker for mennesker. Når jeg har muligheden for selv at handle, og når det i det store og hele går godt med børnene, så tyr jeg ikke til Gud i samme grad. Jeg be’r stadig dagligt for mine børn, men det der umiddelbare behov for

når jeg fik det her fantastiske barn, jeg skulle tage mig af. Det giver som regel også sig selv – for barnet har jo brug for mig her og nu. Men jeg mærker også et afsavn.”

Nanna beskriver, at situationen var lettere, da Eskild, deres yngste, kom til familien. ”Det var en anden oplevelse, for nu er vores hverdag skruet sammen til børn. Vi er et sted i vores liv, hvor det er børnene, der står forrest.”

Under graviditeten sker der meget med kroppen, men der sker også noget på et indre plan. ”Undervejs dukker moderinstinktet op.

Allerede når man ved, der er liv, vækkes en beskyttertrang og deri også kærlighed.”

For Nanna er denne kærlighed vokset i takt med relationen til barnet: ”Med et nyfødt barn i armene, er det primært beskyttertrangen, der fylder. Den gensidige kærlighed lader vente på sig.”

Jeg spørger ind til, hvad Nanna mener med det. ”Med et spædbarn, er det hele tiden fra mig til dig. Man får ingen respons. Når der så

er gået en måned, hungrer man efter et smil og reaktion, som vidner: ’dig kender jeg, og dig er jeg glad for.’ De første smil er en ren lykkerus. Tårer i øjnene og alt det der. Fordi det er så intenst, og fordi der pludselig er noget, der vidner om, at der inde bag de mørke spørgende spædbarneøjne er en bevidsthed, som reagerer på mig. Og fra da af får man jo bare mere og mere kontakt med barnet, og kærligheden får en anden form, kan man måske sige. Den bliver gensidig og dermed mere håndgribelig.”

Her opdager jeg igennem det, Nanna fortæller, at vi mennesker har brug for en form for respons på vores kærlighed. Kærligheden er ikke bare noget flyvsk, men det er noget, der kan registreres og ses.

Jeg er Guds barn Som mor har Nanna fået nye perspektiver på, hvad det vil sige, at Gud er hendes himmelske far: ”Den far-barn relation, som Gud ønsker at være i med os, bliver mere håndgribelig, når jeg sidder med mine egne børn. Mine børn er dybt afhængige af mig, uden at de selv ved det. Et to-treårigt barn kan nogen gange agere som om, det kan alt i verden, fordi barnets forståelsesramme ikke er større. Måske er det lidt sådatn, jeg nogle gange agerer i min relation til Gud. Jeg tror, jeg har fanget og forstået, hvordan tingene hænger sammen, og min forståelsesramme er ikke større end det. Men jeg ville være lige så meget på spanden uden Gud, som et toårigt barn er uden sine forældre eller andre voksne.

Et andet perspektiv er dukket op i erfaringen af, hvor vigtigt det er for Nanna at mærke sine børns reaktion: ”Lige så meget som jeg sidder og hungrer efter det første smil og i det hele taget ønsker, at mine børn skal være fortrolige med mig, ligeså meget, og nok meget mere, ønsker Gud en fortrolig relation med mig.”

Eskild vågner, og Nanna henter ham. Vi drikker den sidste tår kaffe, mens Eskild nysgerrigt begynder at kigge rundt på verden.

artikel · Skabelse · 2014 · # 6 · TIL TRO

Skabelsens tempel Templer i oldtidens Mellemøsten fungerede som miniaturemodeller af kosmos.

Samme symbolik finder vi i Gammel Testamente, hvor skaberværket bliver beskrevet som Guds kosmiske tempel med himmelen som trone og jorden som fodskammel.

Jens Bruun Kofoed, professor ved Dansk Bibel-Institut, jbk@dbi.edu I år 70 e.Kr. ødelagde romerske legionærer under kommando af den senere kejser Titus det jødiske tempel i Jerusalem. Og da den jødiske historieskriver Josefus efter ødelæggelsen skulle forklare symbolikken i det ikke længere eksisterende tempel for sine romerske læsere, skrev han blandt andet, at når forhænget i templet var “et babylonisk vævearbejde med brogede mønstre i blå farver, også af skarlagensrødt og purpurfarvet lærred, udført med en helt vidunderlig kunst,” så var denne sammensætning af farver og materialer ikke tilfældigt valgt, men “skulle symbolisere verdensaltet.”

En sådan forståelse af sammenhængen mellem skaberværket og templet levede videre i den jødiske tradition, også efter at templet blev ødelagt. Med ganske god grund. For som vi skal se, findes der nemlig en sådan forbindelse i bibelteksten selv. Det gælder især mellem skabelsesberetningen i Første Mosebog og beretningerne om konstruktionen af israelitternes mobile telthelligdom og Salomos tempel.

På samme måde som skabelsesberetningen afsluttes i Første Mosebog kapitel 2, vers 1-2 med “[s]åledes blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt” og “[p] å den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den sy-

vende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført,” sådan afsluttes også beretningen om konstruktionen af tabernaklet i Anden Mosebog kapitel 39, vers 32 og kapitel 40, vers 33, hvor det hedder, at “[s]ådan

blev hele arbejdet på Åbenbaringsteltets bolig fuldført” og “[s]ådan fuldførte Moses arbejdet.” Desuden er der også en række nærmest identiske sproglige formuleringer:

Skabelsen af kosmos

Konstruktionen af tabernaklet

◆ Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag (Kapitel 1, vers 31).

◆ Moses tog hele arbejdet i øjesyn; han så, at de havde gjort det, sådan som Herren havde befalet (Kapitel 39, vers 43).

◆ Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt (Kapitel 2, vers 1).

◆ Sådan blev hele arbejdet på Åbenbaringsteltets bolig fuldført, og israelitterne gjorde, ganske som Herren havde befalet Moses (Kapitel 39, vers 32).

◆ På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført (Kapitel 2, vers 2).

◆ Så rejste han forgården hele vejen rundt om boligen og alteret og hængte forhænget for portåbningen til forgården. Sådan fuldførte Moses arbejdet (Kapitel 40, vers 33).

◆ Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte (Kapitel 2, vers 3).

◆ Moses tog hele arbejdet i øjesyn; han så, at de havde gjort det sådan, som Herren havde befalet. Og Moses velsignede dem (Kapitel 39, vers 43).

17

18

TIL TRO · # 6 · 2014 · Skabelse · artikel

Som Guds “væsens udtrykte billede” viser Jesus os, hvad menneskets gudbilledlighed oprindeligt betød.

Syvtallet Selv en meget overfladisk læsning af skabelsesberetningen afslører, at den er bevidst bygget op over syvtallet. Gud arbejdede i seks dage og holdt sabbat på den syvende.

Første vers indeholder syv ord. Andet vers består af 2 x 7 = 14 ord. Nøgleord som ’Gud’, ’jorden’, ’himlen/hvælvingen’, ’det skete’ og ’Gud så, at det var godt’ forekommer i den

gælder en proces). I lyset af denne symbolik er den bevidste brug af syvtallet i skabelsesberetningen altså med til at beskrive skabelsen som en fuldkommen og fuldendt proces.

Hvis vi fokuserer på syvtallet er der også paralleller til tabernaklet, eftersom tabernaklets indvielse varede i syv dage og kulminerede i en sabbatsfejring. Lignende paralleller finder vi i beretningen om kon-

En sådan forståelse af sammenhængen mellem skaberværket og templet levede videre i den jødiske tradition, også efter at templet blev ødelagt. hebraiske grundtekst i et antal, som kan deles med syv. Kapitel 2 vers 1-3 refererer til den syvende dag tre gange i tre sætninger, som hver består af syv ord (for at understrege den syvende dags betydning). Syvtallet er i oldtidens Mellemøsten et kvalitativt tal, som symboliserer fuldkommenhed (når det gælder en tilstand) og fuldendthed (når det

struktionen af Salomos tempel. Konstruktionen af templet tog syv år. I Tredje Mosebog kapitel 25, vers 3-7 kaldes det syvende år sabbat, og ligesom skabelsen blev afsluttet med en sabbatsdag, blev konstruktionen af templet altså afsluttet med et sabbatsår.

Templet blev indviet under tabernakelfesten, som var en syvdages fest, der faldt i

den syvende måned af året. Salomos tale under indvielsen af templet indeholdt syv bønner. Dertil kommer, at mange af elementerne i Salomos tempel symboliserer elementer i skaberværket. Det gælder fx bronzebækkenet, der i Første Kongebog kapitel 7, vers 23-26 kaldes ‘havet’. Søjlerne Jakin ’Gud har etableret’ og Boaz ‘styrke’ repræsenterer ‘jordens søjler/grundvold/ fundament’; den syvarmede lysestage er en stiliseret form af livets træ; skuebrødene og ornamenteringen symboliserer overfloden.

Også her har den jødiske historieskriver Josefus en interessant bemærkning. I sin beskrivelse af templets interiør skriver han, at “røgelsesalteret tilkendegav ved de tretten former for røgelse, som dækkede det, og som var hentet fra havet, fra den beboede og den ubeboede del af jorden, at alt er fra Gud og til Gud.” Hvile Det er også værd at bemærke, at begrebet ‘hvile’ eller ‘hvilested’ forbinder templet

artikel · Skabelse · 2014 · # 6 · TIL TRO

med skabelsen. Hvilen optræder nemlig efter færdiggørelsen af alle ‘byggeprojekterne.’ Ligesom Gud hvilede på den syvende dag efter skabelsen, fungerede det færdigbyggede tabernakel og tempel som Guds hvilested. Det ser vi i Salme 132, fra vers 7, hvor ordet ’bolig’ er en oversættelse af det ord, som ellers bruges om tabernaklet og templet: ”Lad os gå til hans bolig, lad os kaste os ned for hans fodskammel. Herre, bryd op til dit hvilested sammen med din magtfulde ark! […] For Herren har udvalgt Zion, han har ønsket det som sin bolig [tabernakel/ tempel]: Det er mit hvilested til evig tid, her ønsker jeg at bo.”

Begrebet “G/guds hvile” anvendes i tekster fra den gamle Orient som et udtryk for, at en krise eller en vigtig opgave er blevet løst, og at alt nu (igen) er, som det skal være. Livet kan med andre ord vende tilbage til sine normale og af G/gud velsignede rutiner. Når Gud hviler på den syvende dag, betyder det, at skaberværket er fuldkomment og fuldendt. Nu behøver det blot at opretholdes!

At hvilen optræder både efter skabelsen af kosmos og efter konstruktionen af tabernaklet/templet viser os samtidig, at templet må forstås som miniaturemodeller af kosmos. Templet og tabernaklet skulle med andre ord vise alle, der brugte helligdommene, et indtryk af skaberværket, som det var, da Gud på den syvende dag kunne ophøre med at arbejde, fordi skabelsen var fuldendt og fuldkommen.

Templerne i Israels nabolande At jøderne og de gamle israelitter havde en sådan forståelse af tempelsymbolikken er ikke så overraskende, eftersom vi finder samme forståelse i samtidens Egypten og Mesopotamien. I en egyptisk hymne fra Nye Rige (1550-1070 f.Kr.) hedder det fx, at “templets udformning er som himlen med solen.” Alle egyptiske templer var orienteret således, at solen fulgte dets kardinalakse i sin daglige rejse over himlen, mens den sekundære akse lå, så den fulgte Nilens løb.

Og ofte var templet placeret på en bakketop for at assistere arkitekturen med at genskabe forholdene på urhøjen, det vil sige det første land, som kom til syne i skabelsen.

Det gælder ikke mindst tempelkomplekset Karnak. Amon-Ras tempel og søjlehal fra Nye Riges tid er således konstrueret, indrettet og dekoreret til at symbolisere skabelsen og til at sikre opretholdelsen af den skabte orden. Muren rundt om tempelkomplekset former sig som en bølge rundt om tempel-

rede mennesket som gudsbillede i sit kosmiske tempel (skaberværket).

Templet i den kristne tradition At denne forståelse af sammenhængen mellem skaberværket og tabernaklet/templet ikke har været fremtrædende i den kristne tradition hænger sammen med, at Jesus – især i Johannesevangeliet – betegner sig selv som opfyldelsen af alt, som tabernaklet og templet symboliserede. “Riv dette

Templet og tabernaklet skulle vise alle, der brugte helligdommene, et indtryk af skaberværket, som det var, da Gud på den syvende dag kunne ophøre med at arbejde, fordi skabelsen var fuldendt og fuldkommen. komplekset og symboliserer, hvordan urhøjen (tempelkomplekset) steg op af urhavet Nun (området uden for tempelkomplekset).

Processionsvejen, der leder ind til til sanctum ‘det helligste,’ skråner let opad for at symbolisere urhøjen og leder op til en række pyloner (tårne), som er placeret i retningen øst-vest for at symbolisere solgudens daglige rejse over himmelen. Portene mellem pylonerne leder ind til en række åbne pladser efterfulgt af en stor hal med 134 massive og 10-12 meter høje søjler arrangeret i 16 rækker. Søjlerne er udformet som stiliserede palmetræer, lotusblomster og papyrusplanter og symboliserer den frugtbare urhøj. Loftet, der symboliserer himlen, er dekoreret med stjerner og beskyttende guder i form af flyvende fugle.

Forståelsen af templerne som miniaturemodeller af skaberværket som G/guds kosmiske tempel finder vi overalt i oldtidens Mellemøsten og altså også i det gamle Israel. To af de markante forskelle mellem symbolikken i oldtidens templer og de oldisraelittiske templer er, at der i Israel kun er én Skabergud, og at det ikke giver mening at udstyre tabernaklet og templet med et udskårne gudsbilleder, eftersom Gud place-

tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage,” sagde Jesus ifølge Johannes. Og samme Johannes bemærker så, at “det tempel, han talte om, var hans legeme” ( Johannesevangeliet kapitel 2, vers 19-21). Det er derfor med god grund, at de oldkirkelige fortolkere har en åndelig forståelse af templet i Jerusalem.

Det ændrer imidlertid intet ved, at den forståelse af tempelsymbolikken, som levede og overlevede i den jødiske tradition, også er bibelsk. Og at Jesus også er det, som tabernaklet og templet i virkeligheden pegede frem imod. Jesus Kristus er med andre ord den fuldkomne miniaturemodel af skaberværket. Med sine helbredelser og naturundere giver han os et glimt af verden, som Gud oprindeligt skabte den. Uden sygdom og mangel på ressourcer. Og som Guds “væsens udtrykte billede” viser han os, hvad menneskets gudbilledlighed oprindeligt betød. Ved at se på Ham forstår vi, hvad det vil sige, at Gud i begyndelsen skabte himmelen og jorden fuldkomment, og hvordan Gud har lovet en dag at nyskabe himmelen og jorden, så kosmos igen bliver, hvad Gud oprindeligt skabte det til at være.

19

20

TIL TRO · # 6 · 2014 · Skabelse · artikel

En skabelsesberetning i to dele Bibelen beretter på de første sider om skabelsen ikke bare én gang, men to gange lige efter hinanden. Mange kalder fortællingen om Adam i haven for den anden skabelsesberetning og bruger det som et tegn på, at Bibelens første kapitler er skruet sammen af forskellige myter. Men de to beretninger hænger sammen i en enkelt beretning.

Af Carsten Vang, lektor på Menighedsfakultetet, cv@teologi.dk Forskelle i stil og indhold Kapitel 1 og 2 i Første Mosebog er meget forskellige i ordvalg, stil og opbygning. Skabelsesberetningen beskriver i ophøjet stil Guds skabelse af himlen og jorden og alt, der lever og bevæger sig. Det næste kapitel fokuserer udelukkende på mennesket og menneskets omgivelser.

Baggrunden for begivenhederne forekommer også yderst forskellig: I det første kapitel er jorden dækket af dybe kaosvande, hvor Gud skaber ved at befale over vandene.

Kapitel 2, vers 5-6 beskriver derimod jorden som tør, og Gud må vande den, inden skabelsen kan begynde. Skabelsens dramatiske begivenheder fortælles også i forskellig rækkefølge: Kapitel 1 skabes planterne på den tredje dag før dyr og mennesker, mens det næste kapitel synes at lade Gud skabe mennesket før planter og dyr.

Mange bibelforskere konkluderer derfor, at Bibelen begynder med to forskellige ska-

belsesberetninger fra hver deres baggrund.

Den første skabelsesberetning stammer fra dengang, jøderne var i eksil i Babylon (omkring 500 f.Kr.). Den afspejler en kultur, som frygtede store oversvømmelser. Kapitel 2 derimod har en hel anden baggrund. Den er

oprindeligt uafhængige beretninger fra hver deres miljø og tid.

Desværre bidrager den danske autoriserede oversættelse til at forstærke indtrykket af, at der med 2,4 begynder en ny skabelsesberetning. Den splitter 2,4 op i to skarpt

Har Bibelen da to selvstændige skabelsesberetninger? Det korte svar er: Nej. formentlig ældre og stammer fra et miljø, hvor steppens tørre vidder og ørkenen udgjorde den store trussel for at kunne overleve. Den er fra bondesamfundet i Israel.

Har Bibelen da to selvstændige skabelsesberetninger? Det korte svar er: Nej. Det er ikke tilfældet. Første Mosebog kapitel 1-2 fortæller om Guds skabelse set fra forskellige synsvinkler og med anvendelse af forskellig stil. Men der er ingenlunde tale om to

adskilte halvdele og sætter en overskrift ind. Når den gengiver 2,4 således: "Det var himlens og jorden skabelseshistorie. Adam og Eva. Dengang Gud Herren skabte jord og himmel …", kan bibellæseren ikke andet end få det indtryk, at der nu kommer en ny beretning om skabelsen. En besindelse på grundtekstens ordlyd i 2,4-6 gør det imidlertid meget klart, at 2,4ff ikke er en ny skabelsesberetning ved siden af kap. 1.

artikel · Skabelse · 2014 · # 6 · TIL TRO

Ingen skabelsesberetning Vi kan ret hurtigt konstatere, at kapitel 2, vers 4-25 ikke kan kaldes en skabelsesberetning. Altafgørende ting mangler nemlig: Den har intet om himlens og jordens skabelse.

Den berører overhovedet ikke havenes liv eller krybdyrenes verden, men stiller udelukkende skarpt på det første menneske og miljøet omkring ham: haven, dyrene, fuglene og kvinden. Alt andet lades ude af betragtning.

En skabelsesberetning må omhandle tilværelsens begyndelse og beskrive, hvordan himlen, jorden og havene blev til. Det gør den imidlertid ikke. Kapitlet er lokaliseret til en bestemt lokalitet på jorden, Eden (kapitel 2, vers 8), og alt i kapitel 2-4 foregår i Eden og øst for Eden.

Noget tyder på, at kapitel 2 vil udfolde visse omstændigheder, som er fortalt i summarisk form i kapitel 1. Men en selvstændig skabelsesberetning er det ikke.

Kapitel 2, vers 4 Dette indtryk forstærkes ved at se på kapitel 2, vers 4 i grundteksten. Den hebraiske ordlyd gør det meget klart, at verset ikke består af to isolerede sætninger, men udgør en syntaktisk enhed, hvor sidste halvdel syntaktisk set spejler den første halvdel, en såkaldt kiasme.

En direkte oversættelse af verset vil sige: "Dette er himlens og jordens generationer (slægter) ved deres skabelse, dengang Gud Herren gjorde jord og himmel." Vers 4a ser fremad og ikke bagud og skal derfor oversættes ved nutid og ikke fortid.

Første Mosebog har ti af sådanne overskrifter, der alle begynder med ordene "Dette er NNs slægter". Vi finder dem fx i kapitel 5, 6, 11 og 25. Efter hver overskrift følger enten en stamtavle eller en slægtsfortælling. Det er et og samme ord "slægter", som optræder i overskrifterne, uanset om der følger en stamtavle eller en slægtsfortælling efter.

Pointen her er, at stamtavlen eller fortællingen ikke handler om den person, som bliver nævnt i overskriften, men om dennes slægt eller efterkommere. Teras slægt (kapi-

tel 11, vers 27) handler derfor ikke om Tera selv, men om hans sønner Abraham, Nakor og Haran.

Kapitel 2, vers 4 er den første af disse ti slægtsoverskrifter i Første Mosebog. Den er formet helt på samme måde som de næste ni: "Dette er … slægter". Det usædvan-

en anden rækkefølge af begivenhederne og med en anden, væsentlig mere personlig stil.

Efter overskriften i vers 4 følger en baggrundsskildring i vers 5-6. Scenen bliver beskrevet. Den samme litterære strategi bruger forfatteren i kapitel 1. Efter overskriften følger en beskrivelse af tilstanden før skabel-

Kapitel 2, vers 5 og frem ikke handler om skabelsen af himlen og jorden, men om hvad der fulgte efter denne skabelse, nemlig haven, faldet og uddrivelsen fra haven. lige ved denne er, at den her bruger ordet "slægt" billedligt, idet den ikke taler om en given persons efterslægt, men om himlens og jordens slægter.

Alt dette betyder nu: Vers 4 som helhed skal forstås som en overskrift til det følgende, ligesom de andre ni slægtsoverskrifter i Første Mosebog. Vers 4a er en sådan slægtsoverskrift, ikke en konklusion på skabelsesberetningen. Det betyder videre, at kapitel 2, vers 5 og frem ikke handler om skabelsen af himlen og jorden, men om hvad der fulgte efter denne skabelse, nemlig haven, faldet og uddrivelsen fra haven.

Kapitel 1 og 2 Slægtsoverskrifterne i Første Mosebog indleder ikke bare noget nyt, enten en slægtstavle eller en slægtsfortælling. Overskriften knytter også altid bagud til det foregående og vil forbinde fortællingen med det foregående afsnit.

Når Moses efter at have afsluttet fortællingen om skabelsen i kapitel 2, vers 3 former den næste beretning i vers 4 som en slægtsfortælling, betyder det, at han forbinder fortællingen om Adam og Eva i Edens Have direkte med skabelsesberetningen i kapitel 1. Vi skal derfor have skabelsesberetningen i baghovedet, når vi læser videre. Kapitel 2 handler ikke om en ny skabelsesberetning, men knytter an ved bestemte elementer i skabelsesberetningen og udfolder dem med

sen i vers 2. Det samme sker i kapitel 2, vers 5-6. Igen skildres scenen, inden Gud begynder at skabe. Dette antyder også en bevidst sammenhæng mellem kapitel 1 og 2.

Situationen før faldet Den danske oversættelse af kapitel 2, vers 5 giver indtryk af, at der ikke var nogen planter overhovedet før Adam blev skabt. Men dette vers handler ikke om plantelivet som helhed, men om en særlig gruppe af planter, nemlig dem som bliver omtalt i kapitel 3, vers 17-19 som tjørn og tidsel og ”markens planter”.

Samme vending ”markens planter” finder vi i kapitel 2, vers 5. Den sigter i virkeligheden til den tørre steppes planter, som ikke var der før faldet, men som kom ind som et vilkår efter faldet, og som gjorde, at det blev et dagligt slid at skaffe sig føden.

Kun én skabelsesberetning Vi har nu set, at Første Mosebog kapitel 2, vers 4-25 ikke er en skabelsesberetning. Den tager delelementer op fra skabelsesberetningen, men fortæller nu udelukkende med mennesket som centrum for Guds opmærksomhed. Med kapitel 2, vers 4 beretter Moses om, hvad der fulgte efter skabelsen af himlen og jorden. Ved at give agt på den hebraiske tekststruktur i vers 4 og se hele verset som en overskrift for det følgende, ser vi, at vers 5-25 forudsætter skabelsesberetningen. Det giver en hel anden forståelse af kapitel 2.

21

22

TIL TRO · # 5 · 2014 · Følgeskab · artikel

< www.facebook.com/FotografJonasKragh

artikel · Skabelse · 2014 · # 6 · TIL TRO

Drømmen om den nye jord Vi kan læse i Bibelen, at der er en nyskabelse på vej. En ny himmel og jord. Daniel Lind har drømt over livet på den nye jord.

Af Daniel Søgaard Lind, præst i Aarhus Bykirke, danielslind@gmail.com Hånden på hjertet. Tror du inderst inde på den nye jord som mere end en dejlig drøm?

Tør du lege med tanken om, at det er muligt at opleve en lykke, der ikke svæver væk som et smukt minde eller en forførende drøm?

Jeg kan ganske enkelt ikke leve uden at drømme. Fordi jeg savner min søn og min far og længes efter en verden, hvor Jesus med sit nærvær sikrer, at døden aldrig kan stoppe vores liv og vores drømme. Derfor ser jeg frem til at opleve den nye jord, hvor vi kan grine, så kroppen ryster, lege uden at blive trætte af det og spise og tale sammen, uden det bliver kedeligt. Selvom ingen har været der endnu, og selvom mange påstår, at vi ikke kan sige noget om den kommende verdens liv, så er der ikke noget andet, der kan tænde et stærkere håb i mennesker end udsigten til et liv, der bliver ved med at folde sig ud.

Inderst inde Kan du huske en af de børnefødselsdage, hvor man fik en gave, der var pakket ind i så mange lag af papir, at snydegaven bare blev mindre og mindre. Fortæller vi hinanden om himlen som en smuk tanke, som et redskab til at håndtere dødens uvished, er det en snydegave. Men det kristne håb er en gave, der bliver større for hver gang, vi river et lag papir af.

På den nye jord er der ikke plads til det onde. Der er ingen grund til at græde af andet end glæde. For det lag af smerte og

forgængelighed som ligger omkring os, behøver vi ikke længere flygte fra. Ingen bliver utrygge, når de hører et skrig, for de er som jubelskrig fra en lykkelig Ronja Røverdatter i skoven, der får os til at glemme alle andre

fortællingen om børnenes møde med løven skal gøre det lettere at forstå, hvordan Jesus skaber forbindelse mellem vores og hans verden. Vi har brug for at blive ført ind i et univers, vi ikke kender.

Selvom ingen har været der endnu, og selvom mange påstår, at vi ikke kan sige noget om den kommende verdens liv, så er der ikke noget andet, der kan tænde et stærkere håb i mennesker end udsigten til et liv, der bliver ved med at folde sig ud. slags skrig. Børn dør ikke længere som spæde, og gamle dør ikke alt for tidligt, når det sidste lag fra den gamle jord falder af.

En verden bliver til Hvordan skal vi begribe en ny himmel og jord, når vi højst har en fornemmelse af, hvordan det gik til, da vores verden blev skabt? Jeg har som mange andre fået lov til sammen med C. S. Lewis at lege med tanken om skabelse i hans første bog om Narnia. En løve står med åben mund og synger solen frem bag horisonten. Og stemmen får alt til at spire frem i den nye verden. De dybe og gradvist stigende toner forøger intensiteten og tilskuerne må bare stå med åben mund og se på. Tilsyneladende er det bare en af de første fantasyfiktioner om andre verdener. Men senere i serien afslører Lewis, at

Vi kender det fra film. Hvordan lyden kan gøre billeder levende og skabe en verden, der langsomt folder sig ud over et par timer.

Vi ved godt, at for hvert billede vi ser, er der mindre tilbage af filmen. Men det sidder vi ikke og tænker på, når filmen er så god, at den har grebet os. Sådan er det også med livet. Når vi er grebet af livet, sidder vi ikke og spekulerer så meget på, hvornår det er slut.

Men når vi bliver ramt eller standset, eller giver os selv lov til at filosofere, så hører vi noget. Vi længes efter en anden verden, eller efter at verden skulle være anderledes.

Gud har allerede skabt begyndelsen til den nye verden og født håbet. Han har plantet et frø og sunget en tone, der indleder en helt ny musik, der står i skærende kontrast til vores verdens larm. Jesus er den første plante i Guds rige, der en dag kulminerer

23

24

TIL TRO · # 6 · 2014 · Skabelse · artikel

Miriam Grith Steiner >

Drøm videre om den nye jord: Esajas’ Bog kapitel 65 og 66, Lukasevangeliet kapitel 16, vers 19-30, Johannesevangeliet kapitel 14, Matthæusevangeliet kapitel 22, vers 30, Første Korintherbrev kapitel 15, Andet Petersbrev kapitel 3, Johannes’ Åbenbaring kapitel 21 og 22.

med fuldendelsen af en nyskabt jord. Han er som løven, der synger lyset frem i vores mørke verden og rammer frekvensen på vores dybeste længsel og får os til at se glimt af den nye. Disciplene så det første billede af den nye verden, da de mødte og genkendte

Der er heller ingen legepladser, men når jeg ser bedre efter, slår det mig, at hele byen er en legeplads. Der er fest og sang i gaderne og på plænerne, og det er som om festens midtpunkt ikke kan lokaliseres til et bestemt sted. Festen breder sig ud over det

Børn dør ikke længere som spæde, og gamle dør ikke alt for tidligt, når det sidste lag fra den gamle jord falder af. den opstandne Jesus. Han rørte ved dem, og de rørte ved ham. Han spiste med dem og talte med dem. Lige så virkelig bliver den nye himmel og jord.

Livet folder sig ud Jeg ser en verden for mig med floder og broer og byer og liv og musik. Der er ingen frihedsgudinde eller kæmpe kristusstatue med udbredte arme. Og ingen steder kan jeg få øje på noget, der ligner slumkvarterer. Alle huse passer på en og samme tid ind i landskabet, men stikker også ud hver for sig som et hus, der uden problemer ville blive kåret til Danmarks skønneste sommerhus. Der er ingen gadelygter, og jeg kan ikke få øje på hverken sol eller måne. Men hvad skulle man også bruge det til i en verden, hvor der aldrig er nat, og Guds nærvær lyser op med et lys, der varmer uden på nogen måde at brænde eller blænde.

hele, og der er ingen, der drukner i mængden eller bliver overset. Noget af det mest mærkelige er den ro, der hviler over byen.

Som om ingen føler sig ensomme, og alle har fundet sig selv og meningen med livet.

Der er så festligt og hjemligt.

Det stærkeste fællesskab Det minder mig om at være til bryllup. Altså uden kampen om opmærksomhed, at få de flotteste billeder og sige de mest personlige ord. Jeg kan kun få øje på brudgommen.

Men bruden må være lige i nærheden, for ellers kan han ikke se så glad og lykkelig ud.

Selvom alle på en eller anden måde er vendt mod ham, er der ingen, der går rundt alene.

Jo, nogen går frivilligt for sig selv, men de er ikke på nogen måde udenfor. Nogen kender hinanden, ser det ud til. Men alle virker til at have noget sammen, som er langt større og vigtigere end det, de kender hinanden

for. De er som en hel organisme, der i deres forskellighed danner en enhed. Og pludselig går det op for mig – jeg ser det oppefra som i et syn – at bruden hele tiden er lige ved siden af brudgommen. Det er som om brudgommen omfavner og holder dem alle sammen i hånden på samme tid, selvom der går en form for tid imellem, han er ved siden af det enkelte menneske.

Uendeligt nærvær De taler sammen og griner sammen. De sætter sig og spiser og smiler med munden fuld af mad og glæder sig over vinen fra vintræerne. Der er så mange smukke træer. Alle med frugt på. Aldrig har jeg gået rundt i så levende en by med store træer over det hele, der ligner små skud sammenlignet med det store træ i midten, der overflødiggør supermarkeder og sygehuse. Jeg skal lige vænne mig til, at træer ikke skygger for lyset, fordi der er lyst overalt. For resten er der heller ingen parlamentsbygninger, domstole eller fængsler. Og jeg har hverken set afvænningshjem, børnehjem eller specialskoler.

Ingen er begrænsede, og alle ser ud til at have meget mere, end de nogensinde kunne drømme om. Det lyser ud af dem, at de har et overskud og nærvær, der gør, at her er godt at være. Jeg har ingen fornemmelse af tiden, kun at den ikke betyder noget. Alligevel spørger jeg en om, hvad klokken er, og han viser mig en kalender, hvor der står Evighedens dag.

collage · Følgeskab · 2014 · # 5 · TIL TRO

25

26

TIL TRO · # 6 · 2014 · Skabelse · artikel

Den bulede konservesdåse Mennesker er ikke ens. Mennesker er ikke bare et industriprodukt, hvor ensartethed er den højeste indikator for kvalitet. Men alligevel er der i dag et pres for, at vi skal være mere ens. Og hvad så med dem, der ikke kan være som resten?

Af Erik Hviid Larsen, præst i Bethlehemskirken, andenpraest@bethlehemskirken.dk Der var engang en dåse. Stod ikke i første række, men alligevel var den godt tilfreds, for den stod på øverste hylde. Fredag var altid en spændende dag. Fredag skete det, at kunderne strømmede til butikken for at købe ind til weekenden, og så var man ikke

mit krav om egne valg om det jeg kender.

Da min datter Sara blev født fik jeg at vide, at hun var en bulet konservesdåse, noget samfundet generelt ikke ønskede, og som mange forældre valgte at bortadoptere. Det, der gjorde hende uønsket, var, at hun havde

Da min datter Sara blev født fik jeg at vide, at hun var en bulet konservesdåse, noget samfundet generelt ikke ønskede, og som mange forældre valgte at bortadoptere. bare en dåse i butikken, men man blev taget ned af hylden, og blev båret med hjem.

Hurtigt blev hylden tømt, men dåsen blev efterladt, for – som en sagde – ”Den havde jo en bule.”

Tæt på lukketid var den alene på hylden og græd efterladt og ensom. Pludselig mærkede den varme hænder, der forventningsfuld greb den, og en stemme der sagde: ”Hurra, der var en tilbage, godt nok bulet – men det er jo indholdet, der er det vigtige.

Hvor lækkert. Nu hjem og lave mad.”

Så drog konservesdåsen et lettelsens suk. Den var ikke efterladt i butikken, men var på vej til et rigtigt hjem, skabt til at være noget for andre.

Livet et valg Vi definerer ofte det gode liv som vores tilvalg – men i virkeligheden er det en livsløgn.

At jeg alene er i stand til at afgøre, hvad der er lykke, er måske bare enøjet selviskhed –

Downs syndrom. Uønsketheden er måske bare vores usikkerhed over for det ukendte, dem der ikke er lige som os.

Men Sara er også en helt almindelig pige, ikke et syndrom. Klart, der er ting hun ikke kan - men så sandelig ting, hun mestrer bedre end jeg. Men hendes manglende evner gør hende ikke umenneskelig, snarere tværtimod. Det gør hende til et sårbart menneske, der har brug for hjælp, som vi alle har i forskellige situationer.

Så derfor en artikel om valg, om menneskesyn – og om plads til at være anderledes.

Hvad er et menneske egentligt?

Er mennesket blot en samling DNA, molekyler og energi, som altid har eksisteret i en eller anden mere eller mindre kompleks form, som frit kan sammensættes efter for godt befindende?

Har vi forstået, hvad det vil sige at være menneske, ved at kikke på de enkelte kom-

ponenter, som mennesket består af? Eller er vi noget helt andet?

Det verdensbillede, som bestemmer vores syn på tilværelsen kan have flere navne: filosofisk materialisme – fordi kun materien betyder noget – andre gange kaldes det naturalismen – fordi det overnaturlige ikke findes – eller i andre kredse kaldes det materialistisk humanisme. Humanisme, som har mennesket som eneste centrum, og som lader mennesket være målesok for alt, er ofte materialistisk i sin filosofiske tilgang til tilværelsen.

Den bibelske beretning fortæller, at mennesket er skabt i Guds billede: Adam, mennesket, dannet af ler, iblæst Guds livsånde.

Skabelsens indhold: Det kristne menneskesyn siger, at alt er skabt af Gud – også, og måske især, mennesket. Når Gud skaber, gør han det ud af intet – han ordner ikke bare kaos og får orden.

Gud kalder på det, der ikke er til – så det bliver til. At skabe er noget Gud har monopol på. Mennesket kan aldrig skabe. Vi kan blot sætte et givet materiale sammen, behandle det eller omforme det.

Menneskets relation til skaberen er noget helt unikt, som vi ikke kan forklare ud fra vores menneskelige erfaring. Mennesket, som Guds afbillede, træder i dialog med skaberen; for netop talen er det, der kendetegner mennesket som skabt i Guds billede.

Mennesket ligner Gud – hvis væsen er kundskab og kærlighed. Kun mennesket er skabt i Guds billede – en fantastisk gave og opgave – at være en slags aftryk af Gud selv. Hele

artikel · Skabelse · 2014 · # 6 · TIL TRO

Det kristne menneskesyn siger, at alt er skabt af Gud – også, og måske især, mennesket.

skabelsesberetningen er en lovprisning af både Guds og menneskets storhed. . . . hen imod et kristent menneskesyn Antropologi, synet på mennesket, begynder altså ikke i en analyse af menneskets plads i dyrerigets hierarki eller en DNA-analyse.

Man må se mennesket oppefra; begynde med Gud og opdage menneskets lighed med Ham. Der er en uløselig sammenhæng mellem teologi og antropologi.

En materiel humanisme, uden gudstro, gør mennesket uret. Hvor troen på Gud forsvinder, ophører menneskets værdi og værdighed.

Hvis vi genopdagede vores oprindelige guddommelige værdi og værdighed, ville vi indse, at det er godt at være menneske, at det er helligt at leve.

Tidens udfordring De teknologiske landvindinger gør, at vi står med uanede muligheder og potentiale. Men det er ikke alt, vi kan, som fører noget godt med sig. På de første sider i den bibelske beretning beskrives, hvordan mennesket gør alt det, som er muligt, trods et katagorisk veto. Det er, hvad man kalder syndefaldet, men det er ikke en isoleret hændelse langt borte i fortiden. Synden består i, at mennesket anvender alle sine evner uden nogen form for betænkeligheder, for at prøve grænserne for sine muligheder.

Måske er dét yderste konsekvens af syndefaldet, at vi overtager Guds rolle, spiller Gud og krænker Guds billede, mennesket. Vi begynder at behandle mennesker som ting,

materialer, ikke personer, levende afbilleder.

Er fosteret et materiale, der kan manipuleres, eller er det et menneskeligt væsen, der har ufattelig potentiale for udvikling? Er fosteret Guds billede? Og hvis ikke, hvornår bliver vi så mennesker?

Livet som en gave Kristen tro er overbevist om, at livet er er gave og en opgave fra Gud, en delagtighed i hans livsånde. Livet er helligt. Livet er ukrænkeligt – en sandhed ristet i men-

er enormt, efter at vi har fået mulighed for at diagnosticere fx Downs Syndrom tidligt i fosterstadiet. Vi frygter det socialt uacceptable. Menneskesynet af i dag overtaler os til at tro, at børn med ’fejl’ er straf, et nedlerlag, og tilmed omkostningsfyldt for samfundet.

Dybest set spiller overtalelsen på vores frygt.

Frygt for at være anderles, være i familie med kromosomfejl, ses sammen med retarderede, blive smittet af handikap. Frygten hindrer os i at ændre holdninger, at vokse, at opdage noget andet, at åbne os over for an-

Hvor troen på Gud forsvinder, ophører menneskets værdi og værdighed. neskets samvittighed. En person må respekteres fra første livsøjeblik, fra befrugtningen – hvor et liv forskelligt fra far og mor begynder. Livet er en unik gave.

Så længe vi definerer mennesket ud fra dets rettigheder uden af se på dets ansvar, sidder vi fast i en umulig situation. Så er det, at selviskheden tager over og påvirker alt i samfundet.

Den bulede konservesdåse . . .

Når mennesket er skabt i Guds billede og dermed får sin værdi, betyder det også, at ’bulede dåser’ – mennesker skabte med ’fejl og mangler’, de mennesker, vi betegner som mennesker ’med særlige behov’ – er 100% lige så menneskelige som helt almindelige mennesker.

Men det sociale pres for at fjerne fostre

dre mennesker (de anderledes) og dermed selv bliver rigere og mere sande mennesker.

Når vore liv kredser om det at vide, kunne og være socialt velintegrerede – så er det svært at acceptere dem, som er anderledes, for så brister vores illusionsbobler om det perfekte og gode liv.

Men måske er det lige den livsillusion, der har brug for at briste, så vi kan genfinde det menneskelige hjerte, som ikke bare er tegn på svaghed, subjektivitet og sentimentalitet, men en kraft til at knuse vores selvoptagethed og få os til at vokse, åbne os mod andre og vise det skønne i menneskeheden. . . . Hvorfor gøre mennesket så lille – når det er skabt til at være noget stort? . . .

27

28

TIL TRO · # 6 · 2014 · Skabelse · artikel

Seksuel sårbarhed Vi er alle skabt med en seksualitet. Det er en grundlæggende del af at være menneske. Men nogle oplever en konflikt mellem Bibelen og seksualiteten, selvom de som alle andre mennesker er skabt i Guds billede. Læs Gunhilds beretning om, hvordan hun lærte at leve i frihed.

Af Gunhild Aaen Madsen, psykoterapeut, gunhild@barak.dk Homoseksuel Det er længe siden, at jeg har tænkt på mig selv som homoseksuel, men opfordringen til at skrive denne artikel har givet mig an-

trækning i mere eller mindre grad. Mange oplever, at disse følelser er uønskede og belastende. Andre har ingen problemer, hverken i forhold til deres egen eller andres

Selv om jeg har homoseksuelle følelser, føler mig fristet til at lyve eller stjæle, så er det vigtige, at jeg er retfærdig i Jesus Kristus med al min svaghed. ledning til at give det en tanke igen. Jeg håber, at mine tanker kan blive til inspiration for en og anden, der føler sig udfordret i forhold til homoseksualitet.

Statistisk er der mellem 4 og 8% af befolkningen, der oplever homoseksuel til-

homoseksuelle orientering. Uanset om vi har det godt med vore homoseksuelle følelser, eller om følelserne udfordrer os, så er vi skabt med vores seksualitet af Gud. Vi er skabt som mænd og kvinder i hans billede, med en velsignet seksualitet, hvorigennem

han gør os til medskabere af sit skaberværk (Første Mosebog kapitel 1, fra vers 27).

Mange tænker i dag, at vi er skabt homoseksuelle, og derfor er homoseksuel sex i orden. Det er vel en tankegang, der er helt naturlig i et samfund, hvor sex er blevet en menneskeret. Men er det det? Mange af os er smittet af tidens tankegang, men ønsker vi, at Gud skal være Herre i vores liv, da kan det være godt at standse op og se, hvad Bibelen siger.

Ord fra bibelen I Første Korintherbrev kapitel 6, vers 9-11 står der: "Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbry-

artikel · Skabelse · 2014 · # 6 · TIL TRO

dere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd".

Der er tre ting, jeg elsker ved den her tekst. 1) Den viser mig – på trods af de hårde ord – at homoseksualitet er én blandt mange synder, vi kan falde i. 2) Den viser klart, at der er mulighed for forandring. 3) Det er Gud, der gør mig retfærdig ved Jesu død på korset. Selv om jeg har homoseksuelle følelser, føler mig fristet til at lyve eller stjæle, så er det vigtige, at jeg er retfærdig i Jesus Kristus med al min svaghed. I teksten står der ikke noget om, at deres følelser eller lyst til at handle og synde er væk, men det er tydeligt, at der er sket noget afgørende. Der står: ”Sådan var nogle af jer engang.” Det er tydeligt, at Jesus har sat dem fri til at leve anderledes. Når Paulus vælger at sige det her, er det måske, fordi de stadig har brug for at blive mindet om det, for fortsat at leve i den frihed, som Jesus har skænket dem.

Jeg har også brug for at blive mindet om, hvor ufri jeg var, før jeg fandt frihed i Jesus, når jeg bliver fristet til lette løsninger i forhold til min seksualitet.

I en situation, hvor disciplene protesterer imod Jesu undervisning om ægteskab og skilsmisse, siger han: "Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!" (Matthæusevangeliet kapitel 19, vers 12). Jesus taler altså om, at der er mennesker, der er født uegnede til ægteskab, og det kan ikke udelukkes, at det for nogle handler om homoseksuelle tendenser, ligesom der kan være fysiske og psykiske årsager. Så er der dem, som mennesker har gjort uegnede. Her taler han om, at mennesker har øvet vold mod menneskers seksualitet og personlighed, så de ikke formår at

leve tro i ægteskabet. Endelig taler Jesus om dem, homo- som heteroseksuelle, der gør sig selv uegnede til ægteskab for Himmerigets skyld, ved at vælge at leve i cølibat, og investerer al deres seksuelle energi og kreativitet i tjeneste for Gud.

Dels fordi jeg som 6-årig blev udsat for et overgreb og fik at vide, at det ville skade mig selv og andre, hvis jeg fortalte det til nogen. Dels fordi mine tanker om frihed ofte har været løsrevet fra Guds tanker om frihed. Ofte har jeg været styret af ’kan

Ja, selv om det ikke kan udelukkes, at jeg er født med en seksuel sårbarhed, så ændrer det ikke ved, at jeg står til regnskab over for Gud med min seksualitet.

Guds vilje er altså den samme uanset årsagen til vore vanskeligheder. I Romerbrevet kapitel 1 taler Paulus om alvoren i at lade verdens eller vores egen lyst bestemme over vores liv. Hvis vi vil sex mere end Gud, er vi i fare for, at han "prisgiver os" som der står i vers 24 – altså lader os få, hvad vi ønsker og slipper os. Og i vers 32 advarer han os om faren ved at gøre synden uskyldig.

Fri i Kristus Selv om homoseksualitet var aktuelt i mit liv, længe inden jeg anede, hvad det var.

Selv om nogle unge mænd overskred mine personlige og seksuelle grænser og ødelagde mine relationer til kvinder og mænd. Ja, selv om det ikke kan udelukkes, at jeg er født med en seksuel sårbarhed, så ændrer det ikke ved, at jeg står til regnskab over for Gud med min seksualitet.

Er homoseksualitet stadig et issue for mig? Måske, men ikke som et problem, snarere som noget Gud bruger til at lære mig at leve i frihed. I Jesus lærer jeg at have samme nådefulde tilgang til mig selv, som Gud har. Jeg er ikke elsket, fordi jeg er mere eller mindre homoseksuel eller føler mig mere eller mindre som kvinde. Jeg er elsket, fordi Jesus har gjort mig elskværdig, og han ønsker at sætte alle os med en problemfyldt seksualitet fri til at være dem, vi er i Ham. For mig har det været en kæmpe udfordring at finde ind i denne Gudgivne frihed.

selv og vil selv’. Mit liv har været styret af kontrol, fordi jeg søgte at undgå følelser af skam og angst for svigt, misbrug, undertrykkelse og udslettelse.

Det mærkelige eller forunderlige er, at det netop er disse svære følelser, som Gud har brugt til at åbne mit sind for kærlighed.

Når jeg følte mig forkert og fordømt, blev han ved at minde mig om ord som: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matthæusevangeliet kapitel 11, vers 28). Eller: ”Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet” (Salme 139, vers 16). Ordene blev ved med at minde mig om, at han kendte og elskede mig, og han ønskede at have fællesskab med mig. Ofte var freden og visheden om at være elsket og fri kortvarig. I mange år var følelsen af at være forkert den alt overskyggende. Men Gud velsignede mig med fred og hvile nok til, at jeg kom til ham med min smerte igen og igen. Nu er jeg et sted i mit liv, hvor jeg overvejende oplever mig sat fri fra min problemfyldte seksualitet.

Samtidig oplever jeg, at Gud velsigner mig på ny, når jeg er villig til at dele de svære følelser, der dukker op, med min mand og ham. Gang på gang oplever jeg, at det svære skaber en dybere erkendelse af Guds kærlighed og samtidig lader mig vokse i min evne til at elske og blive elsket.

29

30

BØGER

Multiværktøj for bibelbrugere Michael Agerbo Mørch, Peter Hjort Vindum og Andreas Wind 200 sider 99,95 kroner Logos media 2014

Af lærerstuderende Mikkel Haahr Andersen, mikkelhaahr@gmail.comt

Jeg har gennem årene læst et par bøger om bibellæsning. Jeg har haft en helt masse af de små, lækre, neonfarvede hæfter fra 80’erne, indeholdende oplæg til min cellegruppe. Sidst har jeg også læst bøger og artikler af brændende kristne, der ønsker at være til inspiration og opbyggelse.

Multiværktøj for bibelbrugere indeholder alle disse aspekter – og så er der også lige det twist, at de er skrevet af tre gæve fyre på min egen alder.

kelig tæt på mig og blev en central nøgle i mit gudsforhold”. (side 50). Hvor er det dog skønt, at dette eksempel ikke er et, ”man kan fx bede salme 68”, men et personligt og livsnært vidnesbyrd. Det er symptomatisk for hele bogen, og derfor har det været enormt vedkommende for mig at læse den.

De 3 unge mænd tør også at fremhæve deres dårlige erfaringer og på paulinsk maner være forbilledlige i deres uperfekthed.

I sandhed et værktøj Kommende nyklassikker?

Jeg drømmer om, at denne bog vil blive en nyklassikker i min generation – plus/minus 8-10 år. De tre unge forfattere Andreas Wind, Peter Hjort Vindum og Michael Agerbo Mørch har tydelige ambitioner, som kan ses allerede fra bogens første sider: ”…[vi] vil jo gerne læse i Bibelen! Det kan være både svært eller kedeligt, men vi ønsker at få gode vaner og lære Bibelen at kende. Det tror vi på. Så det er med den forudsætning, vi skriver: Vi tror, du gerne vil blive endnu bedre til at læse i Bibelen, og at du måske kunne have glæde og gavn af nogle tips og tricks til at optimere din bibelglæde.” (side 15).

Personlig, men alment aktuel Bogen er skrevet i en let og personlig tone, og bogens forfattere er ikke bange for at tale åbent om deres eget liv og bibellæsningsvaner. ”Et konkret tip er at bruge salmerne som bønner. I en periode bad jeg, Michael, salme 68 hver dag, og den kom vir-

Bogen er inddelt i tre hovedafsnit: ”Hvorfor læse i Bibelen?”, ”Hvordan læse i Bibelen?” og til slut 18 bibelstudieoplæg, der er lige til at tage fat på. Alle afsnit er overskuelige at komme igennem og har hver især sin berettigelse. Hvorfor-afsnittet er vedkommende og konfronterende og giver mig adskillige gode grunde til at tage bibellæsningen seriøst. Samtidigt er det et sundt teologisk udgangspunkt, som gør det klart, at det ikke skal være en sur pligt eller retfærdiggørende handling at læse i Bibelen.

Hvordan-afsnittet er enormt konkret og giver 12 håndgribelige metoder, der kan inspirere. Fx youtube-metoden (side 88), der går på at tage udgangspunkt i et vers, og så - på bedste overspringshandlingsmaner – finde krydshenvisninger for at gå i dybden med et bestemt tema og finde en rød tråd.

Der indgår en refleksion over hver enkelt metode, som fremhæver deres styrker og svagheder. Dette afsnit indeholder også interviews med bibellæsere i alle kategorier; fra unge studerende over garvede forkyn-

dere og helt til en skøn, pensioneret sønderjyde. Forskellige og yderst inspirerende vidnesbyrd. Sidste hovedafsnit er lavet som hjælp til at få gang i bibellæsningen og afprøvet de nye metoder. Dette afsnit regner jeg ikke med at blive færdig med foreløbigt, og jeg vil se frem til at bruge oplæggene langt ud i fremtiden. Helt til en ung, kæk tiltro-anmelder, et par generationer fra nu, finder en ny nyklassikker, som rammer hans generation og målgruppe. Men det kommer til at tage noget tid! Vi har nemlig at gøre med en slidstærk og meget opmuntrende bog, som jeg er overbevist om vil blive til velsignelse for mange.

artikel · Bibelen bøger · · 2014 2012 · · ##5 6 · TIL TRO

Besættelse og befrielse Jan Brus Pedersen 152 sider 149,95 kroner (e-bog 99,95 kroner) Lohse 2014

Af Mathias Wibo Kure, danskstuderende, mathiaswibokure@gmail.com

Besættelse og Befrielse er Jan Brus Pedersens (1978) personlige beretning om, hvordan nysgerrighed efter kontakt til ”den anden verden” gik fra at være fornøjelig adspredelse til kamp om liv og død. Efter at være vokset op i en almindelige dansk familie, hvor opdragelsen altså ikke var kristen, men hvor der til gengæld som en helt naturlig ting spilledes Ånden i glasset, oplever Jan i sit voksenliv, at kontakten med den åndelige verden dels er mulig, og dels kan bidrage med noget spænding i en ellers triviel hverdag. Men kontaktlegen griber om sig, og pludselig finder Jan sig selv i et uhyggeligt og uoverskueligt morads af realiteter.

Besættelse og befrielse er en personlig beretning, et livsvidnesbyrd om den magt og de konkrete kræfter, Satan besidder.

Vidnesbyrdets natur Som genre er vidnesbyrdet som bekendt en personlig beretning med afsæt i noget oplevet. Oftest formidlet dels med ønsket om at komme af med noget svært, at lette hjertet, men også for at videregive opmuntring og formaning. Vidnesbyrdet er beretning og erindring, snarere end det er teologi og lære. Det siger sig selv, at disse grundlæggende kriterier gør en bog som Besættelse og befrielse ret uegnet for anmeldelse. Hvad Jan har oplevet, har Jan oplevet, og hvad Jan har prioriteret at fortælle, har Jan prioriteret. I det følgende skal jeg bare kort skitsere, hvordan bogen er bygget op, og hvorfor Jans vidnesbyrd blandt andet kan være vigtig læsning.

Påmindelse For mange, og det gjalt også mig selv, vil Jans beretning opleves som vild og usædvanlig. Fra første færd oplever Jan således åndsmagternes ganske markante og håndgribelige manifestation. I starten som et kærkomment svar på sin søgen: ”Yes endelig noget konkret man kunne se” (s. 29), men også da situationen senere bliver alvorlig, og Jan ikke kan komme ud af åndernes greb.

På den ene side rummer Jans livsfortælling således en vigtig påmindelse om den åndelige virkeligheds virkelighed.

Vidners udsagn og bibelvers Den anden side af beskrivelserne af de konkrete manifestationer er den skepsis, det kan føde i læseren. Vidnesbyrdet er ikke teologi og lære, og Jans beretning fordrer afgjort spørgsmål. ’Kan ånder manifestere sig sådan?’ kunne være et af dem.

Om det netop skal ses som et modtræk mod mulig skepsis skal være usagt, men bogen igennem benyttes der således beskrivelser fra dem, der er omkring Jan og oplever tingene med ham. Således kommer blandt andet både Jans mor og far, en præst han opsøger og nogle fra den menighed, han senere bliver en del af, til orde. Særligt Jans søster har flere længere passager. Her adskiller bogen sig fra tidligere udgivelser af lignede karakter, og jeg mener den aktive brug af spændet mellem oplevet indefra og oplevet udefra, fungerer rigtig godt.

Et andet særtræk er den massive brug af bibelvers. Samtlige kapitler indledes med relevante vers, og det er åbenlyst, at Jan ikke bare ønsker at fundere og spejle sine oplevelser i Guds ord, men ønsker at lede sin læser til bibelske erkendelser.

Sammenblanding af tider Slutteligt en enkelt kommentar til det rent redaktionelle. Udgivelsen savner nemlig en smule stringens. Ukorrigerede tastfejl er, hvad det er. Noget andet er en lidt forvirrende, og i hvert fald inkonsekvent, sammenblanding af bogens to hovedtider: Jan i beretningens erindrede nu (kapitel 1-10) og nutids-Jan der kommenterer og reflekterer (indledning + efterordene). Det synes at være bogens bærende logik, at de to holdes adskilt. Ved to-tre lejligheder bryder nutidsJan imidlertid ind og kommenterer kort på sit eget fortids-jegs manglende indsigt. Inkonsekvensen skæmmer en smule. Tidsforvirring eller ej. Jans historie er ikke bare barsk og uhyggelig. Den er virkelig og beretter tilmed om en uhyrlig vigtig del af virkeligheden, der ikke altid er sådan lige at begribe.

31

32

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

REFLEKSIONER

De andres liv Af Mikael Kongensholm, stud.theol., mikaelkongensholm@gmail.com

Vi sidder på caféer og kigger på dem, som går forbi. Vi går forbi motionscentre med veltrænede kroppe i udstillingsvinduet.

Vi sidder der bag skærmen og overvåger de andres liv. Kigger og begærer. Ønsker, vi kunne bytte. Så kunne jeg få deres vellykkede liv, og de kunne få mit middelmådige. Jeg kunne få deres udseende, og de kunne få mit. Jeg kunne få deres stopfyldte (og læste!) bogreol, deres sammenhængende teologi, deres børn, som aldrig opfører sig upassende i supermarkedet, deres velfungerende venskaber, deres gennemførte maraton.

De ti bud taler blandt andet om, at vi ikke må begære vores næstes hustruer og okser. Men vi er langt forbi det bud. Vi er ikke kun faldet i og har begæret de andres liv. Vi har gjort begæret til en livsstil. Det er sådan, hele reklameverdenen fungerer.

Vi ser noget lækkert på en skærm eller i en avisreklame og tænker, at det må vi have.

For så får vi det nok bedre eller kommer højere op på vores indbyrdes rangstiger.

Kirkedøre er som regel store, så det er lykkes os at få slæbt rangstigerne med derind også. Når jeg synger lidt bedre end de andre, kravler jeg op. Når jeg hører nogen synge i ånden eller aflægge et rigtig godt vidnesbyrd, falder jeg et trin ned.

Så griber jeg endnu fastere i stigen og forsøger igen at kravle op. Forsøger igen

at se, om jeg kan finde svage punkter i de andres liv, steder hvor jeg kan sætte mit angreb ind og vise mig selv, at jeg stadig er med i kampen.

Sammenligningssyge Begæret efter de andres liv og tørsten efter at være bedre end dem, er et symptom på, at vi er ramt af sammenligningssygen.

I stedet for at navigere i verden ud fra en sund overbevisning om, at vi er skabt i Guds billede og derfor har værdi, er vi som forvirrede fartøjer på et oprørt hav.

Vi indstiller vores kompas efter de andre forbipasserende fartøjer eller efter konstant skiftende trends og succeskriterier.

Vi forsøger at finde værdi og anerkendelse i sammenligningen med andre mennesker. Når vi ser deres sejre, fører det derfor nogle gange til misundelse i stedet for begejstring og glæde på deres vegne. Når vi ser deres nederlag, kan vi blive skadefro i stedet for at vise empati og omsorg. Men selvfølgelig er det ikke noget, vi indrømmer, for vi skulle jo gerne have fromt styr på vores liv.

Livshaver Vi skal ikke have fromt styr på vores liv. Vi må turde vise sårbarhed og åbenhed om egne fejl. Men ligesom vi som mennesker er skabt til at forvalte jorden, er vi også

skabt til at forvalte og opdyrke vores eget liv. Vi har den jord, den muld, vi nu engang har hver især. Min er anderledes end din, har andre næringsstoffer, og derfor er det også forskellige ting, som vil kunne trives i vores livshaver. Det, som stortrives i andres livshaver, er ikke det samme, som gror bedst i min. Derfor nytter det ikke noget, at forelske sig i de andres planter. Det fører kun til utilfredshed over mine egne.

I en af efterårssalmerne synger vi, ”Den mark som blev min, var altid dog din.” Mit liv, det jeg dyrker i min livshave, er i sidste ende Guds. Det kan godt være, det er mig, som arbejder med mig selv og opdyrker mig selv. Men det er Gud, der giver væksten. Han skabte mig, og han er overgartneren, som dagligt opretholder mig og har det store overblik over planlægningen. Ikke kun af min livshave, men af alle de livshaver, som tilsammen er Kristi legeme. Overgartneren inviterer os til at tage ham i hånden og gå på havevandring i vores egen have og i andres haver. Der er så meget, han gerne vil vise os. Han er stolt af sit værk.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

MEDIER

Everybody is ready to feel better Af Kristian Kappel, studentersekretær i Østdanmark, kristian@kfs.dk

Anmeldelse ”The Leftovers” (2014) 10 afsnit - kan ses på hbonordic.dk Sidst på eftermiddagen for tre år siden forsvandt 2 procent af jordens befolkning på et øjeblik sporløst. Ingen har set dem siden. Først gik verden i stå. Nu er den i gang igen. For 98 % er rigeligt til at få det meste til at fungere.

Her begynder HBO serien The Leftovers sin fortælling om den lille amerikanske by Mapleton. Vi inviteres med under planlægningen af 3 års dagen for ”the sudden departure” – den pludselige forsvinden. På overfladen ser det hele normalt ud. Som Mapletons borgmester udtrykker det: ”Everybody is ready to feel better.” Det er de bare ikke. Det gør noget ved en persons verdensforståelse og følelse af sammenhæng, når 140 millioner menneskers forsvinden forbliver et ubesvaret spørgsmål. For hvad er så pludselig meningen med det hele?

Det er præcis dét spørgsmål The Leftovers mesterligt undersøger.

Hvad mening betyder for mennesker Hvad gør det eksempelvis ved politimanden Kevin, som ser sin familie falde fra hinanden som følge af the sudden departure, og hvorfor har hans hustru Laurie valgt at forlade ham for at slutte sig til ”The guilty

remnants” – et sekterisk fællesskab som forsøger at genfinde meningen gennem en temmelig særegen livsstil og livsmission?

Hvordan reagerer moderen og ægtefælden Nora, som i et uopmærksomt øjeblik under morgenmaden får frataget sin mand og to børn? Og hvordan samler præsten Matt stumperne igen, når han ser sin (oprigtige) tro udfordret og sin menighed smuldre mellem hænderne på ham?

En rolig rejse i komplekst selskab De 10 afsnit, som indtil videre er tilgængelige på HBOs streamingtjeneste, bevæger sig stille og roligt fremad. Vi lærer personerne at kende, vi lærer deres historie, og vi forstår (noget af), hvorfor de reagerer, som de gør. Det giver god plads til selv at tænke med. Hvad er der egentlig sket med de 140 millioner mennesker, som pludselig var væk? Og hvorfor?

En serie om tro og tvivl The Leftovers er heldigvis ikke en salgstale for hverken amerikansk ”rapture” teologi eller en ateistisk dagsorden om, at religion kun er for den svage. Faktisk er det svært at se det som en salgstale for noget bestemt.

I stedet får vi lov til at følge de enkelte karakteres tanker, kampe og forsøg på igen at finde fast grund under fødderne. På den måde er der overraskende god plads til

egne tanker og overvejelser over, hvad tro, tvivl og mening er, og hvad det betyder for et menneske at have en forklaring på, hvordan verden hænger sammen.

En særlig interessant karakter i kristent perspektiv er præsten Matt. En sympatisk og oprigtigt troende mand som både kæmper med sin egen tvivl, en svigtende menighed og desuden har gjort det til sin mission at bevise, at the sudden departure umuligt kan være den bibelske bortrykkelse for ”de var jo ikke bedre mennesker end os.”

En lille kritik Serien er virkelig velspillet og flot produceret og desuden rimelig sober efter HBO-standarder. Alligevel er der desværre enkelte (2-3 styk) alt for grafiske sexscener, som slet ikke var nødvendige. Hvorfor nu det HBO? Derudover er det naturligvis meget svært at sige, hvor sæson 2 bevæger sig hen, når den engang kommer. Måske det hele ender i noget værre rod.

Alligevel skal man se sæson 1 - gerne sammen med et par medstuderende. Det er nemlig masser af samtaler om livet og meningen med det, som ligger og venter.

Alt i alt en stor tak til amerikanerne for igen (sidste gang var Breaking Bad) at producere både spændende, udfordrende og eksistentielt TV i høj kvalitet.

33

â&#x20AC;?

Inspiration til mission - vĂŚlg discipellinjen

www.imb.d

k

Kursusstart K t 4. januar 2015

Studietur til Etiopien

TT # 6 - 2014

Ta´ på bibelskole Tid til Gud  Tid til andre  Tid til dig selv 

luthersk missions højskole DK-3400 Hillerød · Tlf. 48 26 07 66 · lmh@lmh.dk · www.lmh.dk

JOFFIKONFERENCE 2015 Ole Andersen underviser ud fra Hebræerbrevet 24.-25. januar 2015 i Aarhus Se mere og tilmeld dig på www.joffi.dk

TT # 6 - 2014

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Han kom til sit eget …

I julen fejrer vi, at Gud blev menneske. Det lyder som noget af en degradering … og dog.

Jeg oplevede for nogle år siden at blive fanget i lufthavnen i Kuala Lumpur. Mit fly til Europa var forsinket, men flyselskabet sørgede for indkvartering på et virkelig luksuriøst hotel, som Formel 1-stjernerne plejer at benytte. Jeg fik en dobbeltsuite med et badeværelse på størrelse med mit soveværelse hjemme og formidabel udsigt fra 8. etage. Buffeten indeholdt retter fra hele verden, som ikke bare så forrygende ud, de smagte også fortræffeligt. Så snart jeg kom til at lægge gaflen fra mig, stormede en tjener hen og skaffede tallerken og rester af vejen. Prikken over i’et var en chokoladefontæne på en meters højde omgivet af alskens eksotisk frugt. Og bagefter en tur i den laguneagtige swimmingpool.

Al herligheden til trods var jeg rastløs. Jeg gik ned i receptionen og spurgte, om der var nyt om min flyvning. Jeg kontaktede flyselskabet igen for at høre, om jeg kunne blive booket om til et andet fly. Hvorfor?

Af Robert Bladt generalsekretær i KFS, robert@kfs.dk

Jo, jeg var fremmed. Jeg længtes hjem til mit eget og mine egne.

Jeg kom ikke til at sove i den komfortable dobbeltseng på luksushotellet, men på en umagelig stol i lufthavnen i Dubai. Det var prisen for at komme hjem et lille døgn tidligere. Men hvor var det godt at komme hjem til sit eget og sine egne.

Da Gud blev menneske i Jesus, forlod han ikke et fremmed sted. Han forlod en herlighed, som langt overgår Sama-Sama Hotel i Kuala Lumpur, og det var tilmed hans hjem. Men det, der drev ham, var alligevel hans kærlighed til og længsel efter hans eget.

Vi er skabt i Guds billede til at ligne ham. Vi hører ham til og er skabt til at være sammen med ham. Gud har sat sit aftryk i os. Da Gud fik en fysisk krop og blev mennesket Jesus af Nazaret, slog treenigheden revner, men samtidig kom Gud til sit eget. For han havde mistet noget af sig selv, da mennesket skabt i hans billede gik sine egne veje.

Girokort

kr. __________ Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ LTC Jubilæumsindsamling ______________________________ Oplys cpr.nr.