Til Tro #1 2020 - Klima

1. kvartal · 2020 · Kristeligt Forbund for Studerende · løssalg 50 kr.

Tema:

Klima

+ Vi sidder alle sammen i en båd med hul i bunden - TEMA side 06

+ Lars Sønderby er ny sekretær i Øst - KFS-NYT side 42

+ Podcast: ”Frelst uden filter” og ”Eftertanke” anmelder hinanden - I TIDEN side 24

at kende Jesus at gøre Jesus kendt Dét er pulsslaget, den dobbelte rytme, der banker bag Til Tro, KFS’ studentermagasin.

Kristentro er ikke en idé, en viden eller en samling regelrette sætninger, der læres udenad. Kristentro er et liv. Et nyt – levet, levende – liv. Og netop derfor, fordi troen foldes ud og bliver til lige dér, hvor man er, er det vores stædige ønske at sammensætte et altid livsnært og samfundsrelevant, intellektuelt og personligt studentermagasin.

Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro.

Udgiver: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 4597-4054954 Abonnement: Det koster 150 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet.

Tilmelding sker via KFS.dk Redaktionen: Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør) Julie Munk Nissen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Signe Thorup Elmelund, stud. theol.

Filip Munch Bak, stud.theol.

Inger Sløgedal, lærer Daniel Hans Munk, stud.phys.

Simon Nymann, stud.theol.

Emil Berggren Smidt, stud.mag. i historie Sarah Klejnstrup, gymnasieelev Amalie Hartvig Munk, stud.psyk.

Amanda Kaas, stud.psyk.

Designskabelon: Klaus Juul Jensen, Characterise.dk Layout: Henrik Elias Kristensen Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.kfs.dk/tiltro Annoncer: Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk

2

Indhold Tema 04

Fra redaktionen

06

Vi sidder alle sammen i en båd med hul i bunden

11 16

17 mål for verden Der er frelse for klimasyndere

kfs Nyt I tiden

10

Revive 2019: Gå ud med Gud

15

Lukas slår bro mellem KFS og DUF

20

Velkommen på Påskelejr 2020!

14

Bøger: I smelteovnen 20

21

Globalt: Kristne studerende fra hele Europa har den samme drøm

Tag med på Assist 2020

34

Lederskab og fællesskab

22

En tandbørste af bambus

26

Grøn omstilling i KFS

24

Podcast: "Eftertanke"

34

Pionerånden har ramt KFS

32

Redaktørens 5 klimaråd

25

Podcast: Frelst uden filter

39

Alle gode gange 13

35

Hvad, hvis der ikke er noget at arve

31

Grønland: KFS i Nuuk

41

Dryp fra Magdeburg

40

Portræt: Jonatan

43

Leder

42

Fra filosofi til frontløber

3

Fra redaktionen: Kære læser!

Dette magasin – mit sidste som redaktør – sætter fokus på et af de mest brandvarme temaer i vores tid: klima. Et tema, som vi bestemte os for at tage op i marts 2019 – et par måneder før Lars Løkke udskrev valget, og alle pludselig ikke kunne tale om andet.

Så hvad var vores motivation for at dedikere et helt magasin til klimaspørgsmålet?

Fordi det optager studerende Til Tro har altid behandlet og kvalificeret dét, som fylder hos studerende, og klimaspørgsmålet var stort i studieverdenen, længe før det ramte Christiansborg. Faktisk var det i høj grad unge og studerende på gymnasier, universiteter og professionshøjskoler m.fl., som var medvirkende til, at vi fik et ”klimavalg”. Sådan er det ofte. Studerende fanger trends før de fleste andre.

Men det er også mere end en trend. Det er en reel bekymring! For hvad er der egentlig tilbage til os om 30-40-50 år? Og hvad er der tilbage til de børn, vi engang får, som Mikael Jarnvig spørger i ét af dette magasins to interviews? Her ved jeg godt, at vi, der tror på den kristne Gud, også kan tro og håbe på en ”planet B”. Men for nu at bruge forsidens ord ”That´s no excuse for destroying this one!” Ingen ved, hvor længe vi skal være her. Og i øvrigt er det heller ikke afgørende, som både Peter Søes og Per Ladekær fremhæver i deres artikler: den opgave, vi fik engang i skabelsens morgen, er at forvalte.

At passe på og vedligeholde Guds skaberværk, så den her verden kan blomstre og fortælle om sin skaber for hver ny generation.

For at undgå sekularisering Den svenske forfatter Magnus Malm skriver i sin glimrende bog ”Som om Gud ikke findes”, at verden aldrig kan sekularisere sig selv. Kirken og de kristne står altid med ansvaret. Logikken er enkel. Når kirken trækker sig tilbage og opgiver at engagere sig i samtalen og debatten om det, som optager kulturen, bliver sekulariseringen mulig, fordi dagsordenen overlades til det sekulære. Klimaspørgsmålet optager i den grad kulturen, og derfor må vi, der er kristne studerende, naturligvis også være optagede af det.

Og vi må gøre det arbejde, der skal til, for at vi kan præsentere troværdige tanker og argumenter i klimadebatten, som også inkluderer troen på en Gud. For at skabe debat Af den grund er der brug for, at også KFS kaster sig ud i samtale, debat, uenighed, akademisk og teologisk refleksion mv., og der er brug for, at kirken og de kristne generelt kommer langt tydeligere på banen. Dette magasin er blot et lille pip i det projekt, men forhåbentlig lykkes det os at være bare en lille smule til anstød, til uenighed, til liv og til tro.

God debat og læselyst!

4

TAG PÅ

FERIE I SVERIGE OG STØT KFS

Hyggeligt, restaureret gammelt stuehus udlejes til jer, der kunne tænke jer at tage på ferie i Sverige. Huset er beboeligt hele året og har tre soveværelser, en dagligstue og et loft.

I det gamle køkken er brændekomfur og bageovn bevarede. Køkkenet har også moderne faciliteter som el-komfur, køleskab, mikroovn, el-kedel og kaffemaskine.

Huset ligger 45 km fra Helsingborg, på landet, hvor ejerne har fritidslandbrug med køer og kalve. Der er dejlig natur med skov og mark lige uden for døren.

PRIS: 3000 DKK. PR. UGE ELLER 600 DKK. PR. DØGN. DISSE PENGE GÅR DIREKTE TIL KFS SKRIV ELLER RING OG HØR MERE! BENTE OG CHRISTER UNOSSON TLF. 0046-435-53490 // 0046-705496614 MAIL: RAMNEKARR@CROSSMAIL.SE

OM GUDS VIL JE OG HVAD DET VIL SIGE AT LEVE I HELLIGÅNDENS KRAFT

l t ti e ” b ob livet j le for a f e nb velse a t le m p e t o s be r en Bliv volontør på l i e g v Det e KFUMs Soldaterhjem og ”J re. d få nye kompetencer an ”At være volontør på KFUMs Soldaterhjem var med til at give mig mere sikkerhed i mine valg, og gøre mig klar til at komme videre med min uddannelse”.

Vi Vi søger søger unge unge til til et et halvt halvt eller eller helt helt år år KFUMs KFUMs SolSoldaterhjem daterhjem ni ni forskellige forskellige steder Vi gir´ steder ii Danmark.

Danmark med en god volontørløn, jobstart august 2019.kost Vi og Læsvolontørløn, mere på gir´logi. en god job.kfums-soldaterhjem.dk kost og logi. Læs mere på job.kfums-soldaterhjem.dk

”Det allerbedste har været at skabe en hyggestemning, når jeg skulle ekspedere nogen”.

TA’ PÅ BIBELSKOLE

luthersk missions højskole

LARS JENSEN

Hvad vil du med mit liv, Gud? Credo | 112 sider | 99,95 kr.

Hvilken uddannelse skal jeg have? Hvor skal jeg bo? Hvem skal jeg giftes med? Skal jeg overhovedet giftes? ...

Der er så mange spørgsmål og så mange valg. Og er man kristen, er det nærliggende også at spørge, hvad Gud mener om det.

I APOSTLENES FODSPOR: stortur til tyrkiet.

Bliv elev til efteråret!

»I en tid med mange muligheder og valg er bogen her en tiltrængt bibelsk og praktisk vejledning til at forstå Guds vilje med vores liv. Det er både udfordrende og frisættende!« M A R T I N H A A H R O L S E N , L Æ R E R PÅ LT C

Forlagsgruppen Lohse | 7593 4455 | lohse.dk

Find os på lmh.dk eller på

Vi sidder alle sammen i en båd med hul i bunden Klimaet ændrer sig. Det går hurtigere, end vi regnede med, og det har enorme konsekvenser for alt liv.

Sådan kan budskabet fra meteorolog og vejr-vært Mikael Jarnvig opsummeres. Vi har spurgt ham, hvorfor det sker, og hvad problemet egentlig er?

Interview med Mikael Jarnvig af redaktør Kristian Kappel, kristan@kfs.dk

6

”Mikael”. I sig selv et imponerende CV. Derudover er han kristen og kirkegænger i Saralystkirken i Aarhus, samt protektor og ambassadør for flere nødhjælps- og udviklingsorganisationer.

Det er altså en kompetent mand, jeg har fået i røret. Mit mål med vores samtale er at høre, hvad han tænker om hele klimadebatten, og så få hans professionelle øjne på alt det, som er så svært at finde rundt i med CO2, skybrud i Danmark, tørke i Afrika og endeløse rækker af COP-møder – for bare at nævne et par stykker.

Forskellen på klima og vejr

Det er ægte dansk gråvejr og regn udenfor, da jeg får fat i Mikael Jarnvig på en telefon fra Aarhus. Her bor og arbejder han som meteorolog og vejrvært for DR1. Hver dag de sidste 43 år har han, først på DMI og derefter på TV2, TV3 og DR1, fortalt os, om vi skal tage regntøjet på eller finde solbrillerne frem. Og så er det for øvrigt ham, Shu-bi-dua synger om i

Inden vi for alvor tager fat på snakken, skal jeg dog lige have afklaret min forvirring. For hvad er egentlig forskellen på klima og vejr? Det er noget, en garvet vejrvært har et klart svar på: ”Der er væsentlig forskel på vejr og klima. I dag er det gråvejr i Aarhus, og det regner lidt. Det kan vi sige fra dag til dag, og vejret kan sagtens svinge 10 eller 15 grader henover en uge. Klima er over mange år. Vi måler klimaet op imod en klimanormal, som lige nu er perioden fra 1961-1990. Den er den, vi har brugt i mange år, og nu kommer der snart en ny

Dengang jeg læste, var klimaforandringer sådan noget med istider og millioner af år.

7

normal, som hedder 1991-2020. Så det er noget, som bevæger sig langsomt.

Problemet er, at de tal, vi ser for klimaet, er helt skæve.

De er unormale. Hvis vi sammenligner med de tal, vi har fra for 20 år siden, er vejret i Danmark eksempelvis blevet en hel del varmere og også en hel del vådere. Derudover har der

Udfordringen er, at klimaet overalt ændrer sig i samme retning. Det bliver mildere. været så mange skybrud, at august pludselig er blevet årets vådeste måned. Dengang jeg læste, var klimaforandringer sådan noget med istider og millioner af år. Noget, man ikke rigtig kunne forholde sig til. Nu er klimaforandringer pludselig noget, vi står midt i, og som sker utrolig hurtigt.”

Hvad er problemet?

Mikael har fået talt sig varm, og det er tydeligt at mærke hans passion, og at der er noget på spil for ham. Men er det overhovedet et problem, at klimaet ændrer sig? ”Ikke nødvendigvis,” er Mikaels svar. ”Der er jo allerede mange forskellige slags klima rundt omkring. Der er eksempelvis forskel på klimaet i Sydfrankrig og i Danmark, uden at det er problematisk.

Udfordringen er, at klimaet overalt ændrer sig i samme retning. Det bliver mildere. Hvis vi ser på gennemsnittet, så er det ca. 1 grad lige nu. Men i Danmark er det blevet 1,5 grader varmere, og i Arktis er det 4 grader varmere ift. den føromtalte klimanormal. Vi får kraftigere storme, flere skybrud og flere tørkeperioder. I det hele taget bliver vejret voldsommere i de her år, og det er ofte de samme steder, som både får flere tørkeperioder og mere regn. Det betyder, at landbruget får meget vanskelige vilkår. Det bliver svært at fremstille mad, og så har vi et kæmpe problem. Også med rent drikkevand. Vi ser det allerede, og det er dét, som er det farlige ved det her.”

Forandringerne rammer der, hvor mennesker i forvejen har mindst Den allerstørste udfordring er, fortæller Mikael, at de forandringer, vi ser i klimaet i øjeblikket, ofte rammer hårdest i de områder, hvor mennesker allerede har mindst. I Danmark kan vi klare rigtig meget, fordi vi er et rigt land med mange ressourcer, og det tænker vi sjældent særlig meget over. Han fortsætter: ”Når jeg holder foredrag, spørger jeg nogle gange folk, hvad de synes om sommeren i 2018, og alle synes, at den var fantastisk. Men mange landmænd fik kun halv høst på grund af tørken. Mærkede vi noget til det – at havregryn og mel blev dyrere sidste år? Nej, der skete ikke noget som helst. Men hvis vi havde været en landsby i Afrika, og marken kun gav 50% af det normale, så ville mennesker dø af sult. Det er dét, der er problemet. De fattige lande har ikke noget at stå imod med.

Afrika ser ud til at blive en stor taber, fordi deres tørkeperioder kan blive meget lange, og oversvømmelserne kan blive meget voldsomme. Andre steder bliver havvandsstigninger et kæmpe problem. Vietnam og Bangladesh er forfærdelig 8

TEMA

udsatte steder, fordi de næsten ligger i niveau med havets overflade.”

Er klimaforandringerne menneskeskabte?

Men hvor sikker er man egentlig på, at vi selv skyld i de forandringer, vi ser i disse år? Her svarer Mikael uden at tøve: ”De forskere, som arbejder med det, siger 99,9% - og det er kun, fordi de er videnskabsmænd, at de aldrig vil sige 100%.

Vi ved, at der er drivhusgasser i atmosfæren, og de regulerer vores temperaturer. Det er godt, for ellers ville det være umuligt at bo her. Alt for koldt. Men det er også den dynamik, som gør, at kloden bliver varmere, når vi lukker flere drivhusgasser ud, fx CO2, metan og flere andre.

Der findes ikke nogen alternative teorier, som kan forklare det. Der er små udsving på grund af solens stråling og andre teorier, som måske kan forklare en smule af forandringen, men kun en smule. Så at man stadig stiller spørgsmålstegn ved, om de forandringer, vi ser, er menneskeskabte, er kun noget, man finder i konspirationskredse. I de her år er billedet derimod præget af, at alle de data, vi indsamler, underbygger vores teori. Det går hurtigere, end vi troede, og det er voldsommere, end vi regnede med. Selvfølgelig er der også en naturlig variation, som der altid har været i vejret fra år til år. Man skal passe på, at man ikke skriger ”klimaforandringer”, hver gang der sker noget voldsomt. Det er også en grøft.

Men når man ser på det i et længere perspektiv, er der ingen tvivl.”

Drivhuseffekten på 2 minutter Og her får du så Mikaels kortest mulige forklaring af den såkaldte drivhuseffekt: ”Selve ordet er sådan set en god forklaring. Der er varmere inde i et drivhus end der er udenfor, selvom der ikke er nogen varmekilder i det. Det er, fordi

Det med at man stadig stiller spørgsmålstegn ved, om de forandringer vi ser, er menneskeskabte, er kun noget man finder i konspirationskredse. glasset lukker energi ind i form af lys. Når det rammer en overflade, omdannes det til varmeenergi, og det kan så ikke komme ud gennem glasset igen. Det er det samme med atmosfæren. Jo højere niveau af drivhusgasser, jo bedre isolerer glasset. Vi får bedre og bedre termoglas i vores globale drivhus, kan man sige.”

COP-hvad-for-noget?

Hen mod slutningen af hvert år hører vi en masse fra de såkaldte COP-møder – senest COP25. Men hvad er COP-møderne egentlig? ”Det hedder COP25, fordi det er det 25. møde.

Det startede i Berlin for 25 år siden. COP står for ”Conference Of the Parties” – og det er FN, der inviterer hele verden til at mødes og sætte fokus på klimaet. Fordi vi alle sammen deler klima, er vi nødt til at mødes og finde en fælles vej. Udover

Der sidder verdens ledere så og ser på hinanden, mens båden bliver mere og mere fuld af vand.

COP-møderne har FN også et panel kaldet IPCC, som er det videnskabelige organ. De laver ikke selv forskning, men det er en redaktion, som samler al den nyeste forskning.

Det er på COP-møderne, man har sat den her grænse for temperaturstigningerne på 2 grader, eller optimalt 1,5 graders middelstigning på globalt plan. Og det er jo fint, men naturlovene overholder bare ikke automatisk lovgivningen, og det er det store problem. Intentionen er der, men der mangler handling, og ingen har lyst til at betale.

Én båd – med hul i bunden ”På den måde kan man sige, at vi alle sammen sidder i den samme båd”, fortsætter Mikael - ”og der er hul i bunden. Vi kan se, at vandet pibler ind, men ingen vil være de første til at øse eller forsøge at lappe hullet. Nogle mener, at dem, som ejer den største del af båden, skal begynde. Andre mener, at det er hende, som kom først op i båden, og andre igen, at det

Man må indstille sig på at overgangsfasen kommer til at koste penge, og det må man være villig til at betale. er ham, der vejer mest. Der sidder verdens ledere så og ser på hinanden, mens båden bliver mere og mere fuld af vand.

Obama sagde, da han var præsident, at ”vi er den første generation, som ved, hvor alvorligt det står til, og den sidste, der har mulighed for at gøre noget ved det.” Men ingen vil gå først og gøre mest.

Jesus sagde, at ”hvad I vil at andre skal gøre mod jer, det skal I gøre mod dem”. Den evangeliske tilgang er, at hvis vi gerne vil have, at andre skal reducere deres udslip med 90%, så skal vi selv gøre det først, også selvom de andre ikke gør det. COP25 er desværre præget af det modsatte princip, som handler om, hvor lidt vi kan slippe afsted med at gøre.

To spande Mikael fortsætter: ”Hele den her diskussion kan puttes i to spande, kan man sige. Der er kun to positioner. Enten prioriterer man kortvarig økonomisk gevinst for de nulevende, eller også prioriterer man kærlighed til den fattige verden og til vores børn og børnebørn. Det er der, det skiller. Langt de fleste steder i verden kan det ikke betale sig at gøre ret meget ved udledningen af drivhusgasser, fordi det koster penge. Det er en dårlig investering, hvis man ser kortsigtet på det. Det er sådan, Trump og Bolsonaro i Brasilien tænker. Men hvad så

med næste generation? Vi snakker om de børn og børnebørn, som vi kan se i øjnene nu. Det er deres liv og deres verden, vi er ved at ødelægge. Og i Danmark har vi faktisk råd til at gå forrest.”

Vi kan gøre noget Alvoren og ansvaret har for alvor ramt samtalen, og med det også en følelse af magtesløshed. Men hvad kan vi egentlig gøre i vores lille, begrænsede hverdag? Her har Mikael et par konkrete forslag: ”Vi kan skrue gevaldigt ned for vores kødforbrug. Vi ved, det gør en forskel. Vi kan skrue ned for flyrejser og bilkørsel. Vi kan isolere vores huse bedre. VI kan lade være med at købe så mange overflødige ting. Bruge vores ting færdigt, undgå madspild. Mellem 30 og 40% af den mad, som produceres, går til spilde. Og samtidig står vi alle sammen og leder efter den pakke rugbrød, som kan holde sig længst, selvom det tvinger brugsuddeleren til at smide en masse ud. Og så er det selvfølgelig vildt vigtigt, at man stemmer på nogen, som virkelig vil den grønne omstilling, og som ikke bare siger, at de vil det. Og så må man indstille sig på, at overgangsfasen kommer til at koste penge, og det må man være villig til at betale.”

Tror du, vi når det?

Det går pludselig op for mig, at vores samtale har rundet en solid time. I sig selv en udfordring for et interview, der har fået tildelt fire sider. Hele verdens tilstand på fire små sider.

En umulig opgave. Udenfor er det stadig gråvejr, men regnen er holdt op. Tilbage har jeg bare et enkelt spørgsmål. Når vi det? Her holder Mikael en lang pause. ”Klimaforandringerne er jo allerede i gang,” begynder han. ”Snebolden ruller på en skrå flade. Den stopper ikke, og vi kommer aldrig tilbage til der, hvor vi startede før industrialiseringen. Det siger al forskning. Vi kan ikke undgå klimaforandringerne.

Spørgsmålet er - kan vi nå at bremse så meget op, at ikke alt for mange mennesker dør? Og hvor mange er det så? Der er jo mange mennesker, der dør på grund af klimaforandringer allerede nu.”

Min liste med spørgsmål er tom, og jeg runder af med Mikael Jarnvig, som hele mit liv har været stemmen, der fortalte mig, hvordan vejret blev – og som nu også har gjort mig en del klogere på klima. Tilbage sidder jeg med en følelse af både afmagt og håb. Afmagt, fordi jeg føler ansvar for et problem, som er uendeligt meget større end mig. Håb, fordi jeg jo også tror på en Gud, som er uendeligt meget større end mig.

Det er en underlig spænding, som jeg nok ikke lige kommer af med – så den efterlader jeg hermed også til dig, kære læser.■ TEMA

9

Revive 2019: Gå ud med Gud af Julie Munk Nissen, juliemunk@kfs.dk

I nytåret var ca. 3000 studerende fra lande i hele verden samlet på Revive i Karlsruhe i Tyskland. Lejren, som vender tilbage hvert tredje år, tiltrak også en busfuld danske KFS’ere, blandt andet Maren, som med begejstring fortæller om en stor lejroplevelse. ”Det var bare virkelig spændende at være på lejr med så mange mennesker fra så mange forskellige lande. Det var virkelig givende både med undervisning og forkyndelse, men også at høre om, hvad kristne i andre lande møder af udfordringer og glæder.

Hvordan de fortæller om Jesus, hvordan de arbejder med at være kristne i deres studieliv.”

Maren fremhæver samtalerne i små grupper, som fandt sted efter hver bibeltime om morgenen. ”Det var fantastisk at mødes i de der små grupper. Man kunne måske frygte, at man ikke ville kunne relatere til hinanden, eller at det var svært at finde ud af, hvad man kunne bruge hinanden til. I stedet var det en klar oplevelse af, at man på tværs af sprog og kulturer kunne genkende hinandens fortællinger.”

Forkyndelsen på Revive bar præg af et evangeliserende sigte, synes Maren. ”Der var et stort fokus på at fortælle andre om Jesus, at komme ud og dele sin tro. Jeg savnede lidt en forkyndelse om Jesus. Men det var spændende at blive udfordret af en anderledes måde at tale, forkynde og lovsynge på.” Det var også tydeligt for Maren, at evangelisation ikke kun handler om at stå i en stand og være repræsentant for en kristen bevægelse. ”Det handler allermest om, at man i hverdagen, i alle tænkelige små situationer, bruger anledningen til at fortælle mennesker om Jesus. På sin skole, i sit nabolag, overalt hvor man færdes.”

Maren siger med eftertænksomhed, at vi har meget at lære i Danmark. ”Der var en utrolig stor åbenhed på Revive. Alle var indstillede på at tale med folk fra andre lande. Der opstod hele tiden spontane samtaler mellem folk, som aldrig har mødt hinanden før. I madkøen, ved bogbordet, når man satte sig for at spise. Det er faktisk dét, som var den største lejroplevelse for mig.

Jeg håber sådan, at vi i vores danske kultur og på vores KFS-lejre herhjemme kan blive bedre til at springe ud i at snakke sammen – også selvom vi ikke kender hinanden i forvejen.”

Maren har også fået noget andet godt med sig hjem fra Revive: ”Jeg har fået en kæmpe brand for at komme ud at evangelisere. Vi har jo verdens bedste nyheder! Jeg har tidligere tænkt, at jeg skal kunne være på en bestemt måde eller gøre nogle bestemte ting for at være god nok, men det behøver jeg ikke. Når jeg lever med Jesus, spejles han i mit liv, og det er nok. Jeg behøver ikke være megagod til at evangelisere; jeg kan bruges med den, jeg er – der hvor jeg er,” slutter Maren.

Læs mere om Revive, se taler og højdepunkter på reviveeurope.org. Revive arrangeres af IFES, næste gang i 2022.

10

KFS-NYT

11

17 mål for verden

- et bæredygtigt kald for kirken

FN har fastsat 17 mål for en bæredygtig verden. 17 mål social, økonomisk og miljømæssig udvikling. Også kirken har et særligt kald for en bæredygtig fremtid, skriver Troels Garde Rasmussen, chefkonsulent og teamleder i KL´s Teknik og Miljø.

Af Troels Garde Rasmussen, chefkonsulent og teamleder i KL´s Teknik og Miljø. trr@kl.dk.

Verdensmålenes bæredygtighedsbegreb FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030 blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere i 2015.

FN har i årtier arbejdet med bæredygtighed. Med Brundtlandrapporten i 1987 fik begrebet sit globale gennembrud i videns- og uddannelsesinstitutioner. Mange danske studerende er opflasket med den brundtlandske bæredygtigheds treenighed: social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. For mit eget vedkommende har det fagligt været en meget brugbar forståelses- og analyseramme – især i forhold til ressourceforvaltning.

Med de nye 17 konkrete mål og 169 delmål er der i FN-regi et større fokus på at ”social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne.” Målene er desuden udtryk for en endnu 12

mere ambitiøs dagsorden: ”De vil én gang for alle udrydde fattigdom og sult i verden, og de vil i langt højere grad fokusere på bæredygtighed.”

I en dansk kontekst har FN´s nye mål fået langt større gennemslagskraft end tidligere FN-mål. Både i befolkningen og i de tre traditionelle sektorer: civilsamfundet, erhvervslivet og det offentlige. Mange gamle dagsordener tales nu ind i dette nye narrativ, også i kirken. Der tales fx om grøn, miljøog klimakirke. Her trækkes der på delementer af den mere helhedsorienterede kristne forvaltertankegang: Skab, forvalt, opfind, investér, del, genbrug, reparér, nøjes, giv.

Verdensmålene for miljø og klima En række af de 17 mål fokuserer direkte på miljø og klima.

Ud fra en tværfaglig og anvendelsesorienteret synsvinkel

Kirken skal ikke være samfund, men har en forpligtigelse til at være en tydelig stemme og aktør i samfundet.

er der flere positive elementer i de nye mål. Dels den større bevidsthed om, at miljø og velfærd hænger tæt sammen. Dels deres fokus på, at forvaltning kan afhjælpe fattigdom og sult.

For mig stemmer begge dele godt med den virkelighed, jeg møder i Bibelen og i min omverden. Vores verden hænger sammen. Og vores verden kan forandres.

I en vurdering af kirkens prioritering af verdensmålene er der flere forhold, som det er relevant at sondre imellem – uden at adskille dem. Samfundet og kirken. Individet og kollektivet. Borgeren og det kristne menneske. Det generelle og det specifikke kald for det enkelte menneske. Det følgende er nedslag, brudstykker og pointer om noget af dette.

Et kristent menneskes kald Et kristent menneske lever generelt og specifikt med flere kald. Lidt forenklet opererer jeg her med tre kald: kultur-, diakoni- og missionskaldet. Fordi Gud vil sit skaberværk, menneskers heling på krop og sjæl og menneskers frelse i tid og evighed. Forsimplet bliver de tre kald nogle gange italesat som hhv. de jordnære, de menneskelige og de åndelige sider af livet eller gudslivet. Det bliver skævt for mig at se. Der er i stedet noget komplementært over dem. De kan på samme tid tænkes og opleves som adskilte og integrerede. Både i Bibelen og hverdagsvirkeligheden.

Det specifikke og generelle kald Danmark ligger i verdenstoppen i implementering af verdensmålene. Der er et langt større behov for bæredygtighed i næsten alle andre lande i verden. Alligevel har jeg i mere end ti år arbejdet for og med bæredygtighed i en dansk kontekst.

Både som samfundsborger og som kristen giver det dyb mening for mig. Det er mit arbejde og mit specifikke kald.

De fleste borgere har ikke dette specifikke kald, men i stedet et generelt kald til at forvalte jordens ressourcer. I dette forvalterskab giver Bibelen det enkelte menneske stor frihed – under ansvar. Det må vi som medmennesker – og kristne også give hinanden.

Samfundets kald Bæredygtighed handler om, hvordan vi anvender jordens ressourcer. Det er en udpræget politisk dagsorden. Det virkeliggøres bedre kollektivt end individuelt. Med større nytte

ved handling end ved bekymring. Langt mere relevant ved politik end ved subpolitik. Med større incitament ved det regulerede marked end ved den plagede samvittighed. Bæredygtighed håndteres alt i alt mere effektivt i samfundet end i kirken.

Kirkens kald Skal kirken arbejde for verdensmålene? Mit korte svar er nej.

Kirken skal ikke være samfund, men har en forpligtigelse til at være en tydelig stemme og aktør i samfundet. Derfor er mit lidt længere svar, at det kan være relevant at kirken arbejder med verdensmålene, bæredygtighed eller klima, ligesom kirken i andre politiske dagsordener bør agere som inspirator, revser eller udvikler.

Den største indflydelse på bæredygtighed har kirken dog ved at være tro mod sit kald: at kende Jesus og gøre ham kendt. Ved det kan kirken skabe langt mere vedvarende håb og engagement – også i klimakampen – end ved at arbejde for al verdens klimamål. Og vigtigst: Evangeliet er det budskab, der genopretter den bæredygtige relation ml. mennesker og Gud.

Klimakrisens – og kompleksitetens kald Klimakrisen sætter et nyt komplekst perspektiv på bæredygtighed. Klimakrisen er grænseløs i sit inderste væsen – geografisk, ideologisk og mentalt. Også fordi cocktailen af klimaangst og refleksiv modernitet iscenesætter en kausalitet

Evangeliet er det budskab, der genopretter den bæredygtige relation mellem mennesker og Gud.” mellem mine hverdagshandlinger, menneskers overlevelse og jordens potentielle undergang. Kirkens svar på dette er i ord og handling på én og samme gammelt og nyt: Sunde miljøer. Raske kroppe og helede sind. Kristus-bekendende mennesker. Det arbejder vi som kristne for. Så langt som muligt på, i og med denne gamle jord. Men det bliver først en genoprettet virkelighed på den nye jord. I det fuldkomne Guds rige. En ny jord med raske og Kristus-tilbedende mennesker - i en sund by med genoprettede økosystemer. ■ 13

Bøger:

I smelteovnen, med Gud gennem smerte og lidelse Timothy Keller Udgivet og oversat af Credo i 2019 (oprindelig udgivet i 2013) Pris: 299,95 kr.

Af Lisa List Nissen, psykologistuderende, lisalistnissen@gmail.com

Ved det foregående årsskifte stødte jeg på en artikel i Weekendavisen, hvis overordnede opfordring til et nytårsforsæt lød: ”Bare rolig, det bliver aldrig bedre.” Om end det kan lyde som et udfordrende mantra, oplevede jeg det som en forløsende indsigt, der kunne skabe rum og opmærksomhed for lidelse, både som et relevant tema, men også som en livslang præmis. Og lige netop denne indstilling bærer Timothy Keller med sig i sit værk I smelteovnen¸ der har til hensigt at tage livtag med det altovervældende og altomsiggribende tema: Med Gud gennem smerte og lidelse. For hvordan kan vi tro på en Gud, der både elsker os betingelsesløst og samtidig lader stå til, når livets skyggesider for alvor griber fat i os? Hvordan kan en almægtig Gud tillade alverdens ulykke og ondskab og samtidig påstå, at han har planer om lykke og ikke om ulykke? Alt dette og mere til er nogle af de spørgsmål, Keller forsøger at besvare.

Tre forskellige lidelsesperspektiver Keller er ikke den første, der forsøger at begribe lidelsesfænomenet, og bogens første del er derfor også en teoretisk beskrivelse af, hvordan lidelsen er blevet forstået og udlagt gennem tiden. Bogens anden del beskæftiger sig med selve mødet med lidelsen og hvad Bibelen fortæller om dette. Hensigten er at bevæge sig videre fra en filosofisk tilgang til en mere personlig, åndelig fortælling. Desværre har Keller en tendens til at forfalde til en langtrukken teoretisk beskrivelse, hvor der kredses om de samme pointer på tværs af kapitlerne. Pointerne er væsentlige, nødvendige og essentielle for at forstå den kristne eksistensberetning, men de fremstår til tider en smule trivielle, når de dissekeres i det uendelige. Bogens sidste del forsøger at forholde sig til, hvordan vi konkret 14

I TIDEN

kan håndtere lidelsen med Gud ved vores side.

Keller beskriver blandt andet, hvilke værktøjer Bibelen giver os, så vi kan gå lidelsen i møde og ikke stå ødelagte på den anden side. Her løfter Keller sig fra de teoretiske udlægninger og går læseren i møde ved at beskrive, hvordan vi konkret kan forholde os til Gud gennem svære tider.

Personlige lidelsesberetninger Ved slutningen af hvert kapitel inddrages forskellige personlige beretninger om, hvordan lidelse og smerte har påvirket et udvalgt menneskes liv. Den idé skal Keller roses for, da det giver liv til teorien, samtidig med, at lidelsen også står mere klart og nuanceret frem gennem de autentiske beretninger. Dog kan jeg savne, at fortællingerne havde fået mere rum, da de kun sjældent kommer til sin ret. Pointen om, at Gud er en støtte gennem lidelsen, kommer derfor også til at fremstå mere naiv end reel, når den enkeltes rejse med Gud kun beskrives ganske kort.

Kort sagt Timothy Keller har skrevet en fin bog om, hvordan vi som kristne kan forstå lidelsen uden at miste troen på en god og kærlig Gud. Bogen rummer både gode elementer med ærlige og livsnære beretninger, men der er dog en tendens til at dvæle ved de samme teoretiske pointer bogen igennem.

Lukas slår bro mellem KFS og DUF Et historisk valg med særdeles god timing Den 30. november var KFS til stede på Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) årlige delegeretmøde, hvor der blev valgt ny styrelse, formand og næstformand til DUF. DUF-styrelsen består af i alt 19 medlemmer, som alle sammen repræsenterer forskellige foreninger og organisationer. Og det blev en historisk dag for KFS, da Lukas Julius Kaarby, som læser statskundskab og er KFS’er i København, fik én af de 19 pladser i styrelsen. ”Det er fantastisk, at vi nu har en repræsentant for KFS i DUF-styrelsen,” siger Peter Bjerre, sekretariatsleder i KFS. ”Lukas kan blive en vigtig stemme for KFS i kampen for åndsfrihed og ytringsfrihed, for unges ret til at samles på studiesteder i Danmark og tale om Jesus. Jeg glæder mig virkelig over, at KFS nu kan være med til at sætte holdningsforskrækkelsen, åndsfriheden og den gode samtale på dagsordenen.”

Ind i kampen Lukas Julius Kaarby har en naturlig interesse for politisk og organisatorisk arbejde, så da han blev foreslået at stille op som kandidat til DUF-styrelsen, takkede han ja. ”Jeg tænkte, at det lød som et superspændende arbejde, og så er der nogle meget vigtige sager, som vi i KFS og i andre religiøse organisationer skal kæmpe hårdt for i disse år. Det motiverede mig meget til at gå ind i arbejdet.”

Helt konkret fortæller Lukas: ”Det handler om, at vi skal fortsætte kampen mod meningsforskrækkelsen og den store indskrænkning af vores åndsfrihed, som foregår på uddannelsesinstitutionerne i Danmark – særligt på gymnasierne. Flere steder har de studerende slet ikke lov til at mødes og snakke om tro. Den tendens skal vi have vendt.”

Meningsforskrækkelsen er allerede i fokus Og det er en sag, som i forvejen optager DUF-styrelsen, fortæller Lukas: ”KFS er én ud af tre organisationer, som blev nævnt i Chris Preuss’ formandsberetning på delegeretmødet. Formanden brugte meget tid på at adressere denne sag om meningsforskrækkelse. Når formanden konkretiserer, at kampen særligt gælder for de religiøse organisationer, er det en meget tydelig vægtning og et klart politisk signal. Faktisk sagde formanden, at meningsforskrækkelsen er det allerstørste problem, som vores demokrati står overfor lige nu. Og derfor er det så fantastisk, at KFS netop

nu får en plads ved bordet. Det er en kæmpe chance for faktisk at rykke på tingene.”

Lukas Julius Kaarby skal deltage i styrelsens månedlige møder og dertil sidde med i forskellige arbejdsgrupper, som endnu ikke er fordelt. ”Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet, og jeg har virkelig en brand for de her sager, fordi det helt konkret berører vores medlemmer i KFS.”

Snak sammen Lukas peger på, at kampen for åndsfriheden også foregår ude i hverdagslivet blandt de almindelige KFS’ere: ”Jeg vil stærkt opfordre til, at man finder modet frem og tager hul på de gode, meningsfyldte snakke med sine venner. Vi skal turde at snakke om, hvad der betyder noget her i livet. Vi skal fortælle hinanden om, hvad der fylder, og hvad der er vigtigt. Og så er det ekstremt vigtigt, at man ikke bare er med i KFS, men at man også bliver medlem. Vi vil vise, at vi er en samlende organisation, at vi har et stort bagland med os, og at der ligger levet liv og erfaring bag vores forslag og initiativer. Desuden betyder hvert eneste medlem ekstra støttekroner til KFS, så arbejdet kan nå endnu bredere ud.”

Følg Lukas og DUF-styrelsens arbejde på duf.dk – og bliv medlem af KFS på kfs.dk/medlem.

KFS-NYT

15

Der er ingen (berettiget) tvivl om, at vores livsstil skubber det globale økosystem ud af balance, skriver Peter Søes. Spørgsmålet er, hvordan vi undgår at ende i enten selvretfærdighed eller håbløshed, når vi ønsker at tage del i klimakampen.

Af Peter Søes, ph.d., adjunkt i dogmatik på Menighedsfakultetet i Aarhus. ps@teologi.dk I begyndelsen af min gymnasietid i slutfirserne læste jeg det afsnit i Romerbrevet, hvor Paulus beskriver, hvordan skaberværket lider (Rom. 8,19-22), fordi selve naturen er underlagt syndens ødelæggende magt. Det skyldes menneskers synd, står der, og det fremgår også af 1. Mosebog kapitel 3, vers 17.

Jeg kan huske, at jeg dengang tænkte, at det måtte jeg vel tage for gode varer, når det nu stod i Bibelen, men at jeg i øvrigt ikke rigtig kunne forbinde det med noget konkret. Hvilken indflydelse skulle mennesker dog kunne have på naturens lidelser …?

Sådan vil ingen af nutidens bibellæsende gym’ere tænke.

For selvom Paulus’ ord betyder meget mere end det, som dette blad handler om, så kan ingen i dag være i tvivl om, at menneskers livsstil griber fundamentalt ind i naturen. Der er ingen (berettiget) tvivl om det: det globale økosystem skub-

16

TEMA

bes ud af balance ved at menneskers udledning af drivhusgasser ændrer atmosfærens sammensætning, så det bliver sværere for jorden at slippe af med sin varme. Derfor stiger temperaturen.

Klimaskyld og synd Dette ved vi, og vi ved også, at temperaturstigningen allerede nu fører til, at livsvilkårene ødelægges for mange mennesker, særligt blandt klodens fattigste. Ligesom vi ved, at det kommer til at fortsætte og accelerere i generationer, hvis verden står så længe. På den måde føjer klimaforandringerne endnu et aspekt til den fundamentalt uretfærdige fordeling af jordens ressourcer, som ingen af os kan være ligeglade med.

Rigtig mange i Danmark har en følelse af ”klimaskyld”.

Med god grund, efter min mening; jeg tror, det er deres gud-

givne samvittighed, der reagerer på dét, som samvittigheder reagerer på, nemlig synd. Det er synd i direkte forstand, når den rigeste del af verdens mennesker opretholder en livsstil, som vi ved, er destruktiv for vores medmennesker og for den verden, Gud har skabt og betroet os. Og det lader os ane lidt af den åndelige sammenhæng mellem menneskets synd og naturens forbandelse, som Bibelen bevidner.

Men skyldfølelse i sig selv er der ingen frelse i. Den fører kun til forsøg på at kompensere (og farisæisk hovmod, når man synes, man gør det lidt bedre end andre). Eller til resignation (og følgelig endnu dybere ligegyldighed overfor éns medmennesker og resten af skaberværket). Det er de to helt klassiske reaktionsmønstre på dårlig samvittighed hos en synder, og man kan studere dem hver dag i avisen og på Facebook.

Frelse for klimasyndere Grundlæggende tror jeg ikke, man kan gavne klimaet ret meget ved at appellere til dårlig samvittighed. Det sidder synden og grådigheden simpelthen for dybt i os til. Og faktisk er jeg heller ikke særlig optimistisk mht. politiske løsninger i forlængelse af Paris-aftalen eller regeringens klimamål hos os i Danmark, selvom jeg selvfølgelig støtter målsætningerne og beder for verdens ledere, som skal træffe de afgørende beslutninger.

Men jeg tror på Verdens Frelser! Altså på Jesus, som gav sit liv for syndere, også klimasyndere. Og dybest set er det kun i troen på ham, jeg synes, det er muligt anerkende den destruktive spiral af synd, verden og jeg selv er fanget i, uden at resignere. Med til synden hører den foragt for skaberværket og for mennesker, Gud elsker, som er noget af motoren i klimaforandringerne. Den synd er Gud ikke ligeglad med;

den vækker hans vrede og dom. Det eneste sted, jeg kan holde ud at se synden i øjnene, er i den tilgivelse, jeg har fået af Kristus, ham, som har båret vreden og dommen.

Verdens frelse Det gjorde han for at frelse verden. Paulus skriver jo ikke bare, at skaberværket er slavebundet af menneskers synd, men at det skal befries, når Kristus kommer (Rom. 8,21). Det

“Dybest set er det en helt anden frelse, man forkynder, hvis den kan kombineres med ligegyldighed overfor den verden, Gud har skabt og elsker. betyder, at vi venter en fornyet verden. Altså blandt andet en jord i økologisk balance, hvor planter og dyr og mennesker skal leve sammen i fred. Uden rovdrift på klodens ressourcer og energi og uden den syndige grådighed og de destruktive økonomiske strukturer, som truer livsvilkårene på jorden nu. ”En ny himmel og en ny jord”, kaldes det i Bibelen (Es. 65,17., 2. Pet. 3,13., Åb. 21,1), og det er den eneste virkelige grund til håb for verden.

Den virkelighed venter vi stadig på. Men allerede nu lever vi ud af den og i kraft af den, og den former vores livsstil og vores forbrugsvaner. Det er en helt integreret del af at leve som Kristi efterfølger. Og selvom de fleste kristne – hvert fald undertegnede! – af daglig erfaring ved, at synden langt fra er et tilbagelagt stadium, så gør det en forskel for klimabevidstheden som for andre ting i livet. Deri er al ægte kristentro et fundamentalt ’ja’, til den verden, som Gud har skabt, og som han vil nyskabe. Det er en slags ekko af det første ”Gud så, at det var godt” (1. Mos. 1), som skal lyde i jubel gennem TEMA

17

hele evigheden (Es. 65,18), og som giver genlyd i vores liv som kristne og som kirke her og nu.

Det betyder også, at det er en fatal misforståelse, når jeg indimellem hører medkristne sige, at ”vi kan være ligeglade med alt det klimahysteri, for verden går jo alligevel under.

Vi skal bare koncentrere os om at forkynde frelsen.” Dybest set er det en helt anden frelse, man forkynder, hvis den kan kombineres med ligegyldighed overfor den verden, Gud har skabt og elsker.

Afkaldets velsignelse Indtil nu har jeg talt om dette på et overordnet og måske lidt abstrakt plan. Og det er bevidst: Bibelen giver ingen konkrete svar på om – og i givet fald hvor ofte – man som kristen må flyve, eller om man må spise tomater i februar og bøf på en hverdag. Og den giver slet ikke grundlag for, at kristne skal binde hinandens samvittigheder eller dømme hinanden.

Snarere skal vi tænke om det, som vi tænker om gavmildhed: Der er ikke beløbsgrænser eller fikserede gavebrevsprocenter i Bibelens formaninger til kristne. Men Kristus-efter-

18

følgelse er tydeligvis et liv i gavmildhed (2. Kor. 8 og 9), hvor vi stræber efter at leve et enkelt liv (1. Tim. 6,8), så grådigheden mister sit tag i os, og så det, vi tjener, kan komme andre til gode (Ef. 4,28). Det indebærer afkald, men dybest set er det en velsignelse og en rigere liv, selvom det materielt er lidt fattigere. Det gælder også afkald og ændrede forbrugsmønstre for klimaets skyld, og for de menneskers skyld, som klimaforandringerne rammer hårdest.

Og selvom vi skal holde fast ved ikke at binde hinanden til bestemte krav her, så må hverken gavmildhed eller bæredygtig livsstil blive tabuer i de kristne fællesskaber. For vi lever sammen og har brug for at hjælpe hinanden, både når det handler om vores små og store personlige hverdagsvalg, og når det handler om de ressourcer, vi forvalter i fællesskab.

Men vi har i hvert enkelt tilfælde brug for at tale og bede sammen om det.

I have a dream…

Min drøm er, at kristne lever tydeligt, på denne jord, men ud af og i kraft af Guds nyskabte jord, der kommer. Og at det får

mennesker til at spærre øjnene op, fordi de ser kistne, der tør se verdens nød i øjnene og handle på den uden at resignere eller fortvivle. Og fordi det taler til en længsel i dem, en længsel efter det, der var Guds oprindelige plan med sit skaberværk. Det gælder på alle de områder, hvor verden og mennesker lider. Derfor gælder det også klimaområdet, selvom jeg ærligt skal indrømme, at jeg synes, jeg har mere at skamme mig over end at prale med her.

Klimaforandringerne kommer ikke til at bringe verdens undergang. Den kommer, når Gud beslutter det, og det er i den time, hvor vi ikke venter det (Luk. 12,40). Men for mange mennesker har klimaforandringerne allerede bragt en (for dem) ny erkendelse af, at verden som vi kender den, ikke kan bestå for altid. Og på den måde er de blevet et tegn.

I sig selv kan tegnet kun lede til frygt, sådan som det også skal være på den sidste dag: ”Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden” (Luk. 21,26). Og frygt fremkalder altid falske frelsere og messias’er af den type, som bilder mennesker ind, at vores indsats kan redde verden. Den slags fører næppe til andet end mere frygt og mere skam. Jeg

spørger af og til mig selv, om der er tilløb til det på klimaaktivismens mest yderliggående, halvreligiøse overdrev.

I alle tilfælde: Skræk og frygt og klimafarisæisme og -sekterisme er der intet håb i. Men det er fyldt af håb, når kristne taler og lever ansvarligt og tydeligt og sætter ord på, hvad skyldfølelse og dårlig samvittighed overfor Gud og mennesker i virkeligheden handler om. Og hvor der er tilgivelse at få, for klimasyndere som for alle andre syndere. Så min drøm er, at den kristne menighed gør dét, mens vi i ord og handling elsker Guds verden og venter på Verdens Frelser. ■

Og selvom vi skal holde fast ved ikke at binde hinanden til bestemte krav her, så må hverken gavmildhed eller bæredygtig livsstil blive tabuer i de kristne fællesskaber.

19

Velkommen på Påskelejr 2020! ”Overflow - fyldt op, flyd over” er temaet for årets Påskelejr.

Det er et tema, hvor vi ønsker at nå rundt om to vigtige dele af livet som kristen: at lade Guds kærlighed forvandle os, og lade denne forvandling nå ud til vores venner, naboer og studiekammerater.

Vi vil på lejren lade Paulus' brev til Kolossenserne være rammen. Gennem Paulus' klare forkyndelse vil vi se på Jesus som frelser og lade dette være grundlaget for Guds kærlighedserklæring.

Og så vil vi dykke ned i, hvordan vi kan tage Paulus' formaning om at fortælle budskabet videre, alvorligt.

Udover undervisningen omkring årets tema kan du glæde dig til et fællesskab langt ud over det sædvanlige; du får lov til at møde

gamle og nye venner, du får maden serveret, og du kan på en helt særlig måde få anledning til at forberede dig på påskedagene. Så kom på Påskelejr og oplev et overflow af kærlighed – og lad det flyde over og videre, når du kommer hjem!

Læs alt om program, højdepunkter og tilmelding på paaskelejr.dk

Tag med på Assist 2020 og gør en forskel Af Christine Plesner og Danielle Proudfoot, christineplesner@gmail.com

D. 6.-12. juli 2020 holder vi Assist for 10. år i træk, og vi vil gerne have dig med!

På Assist strækker vi vores krogede studenterlæsekroppe, tager dem med ud i solskinnet og bruger dem til at gøre en forskel.

Vi mødes i Hillerød i Nordsjælland, hvor lokalboende mennesker har brug for hjælp til praktisk arbejde. For det er lige præcis dét, vi bruger en uges tid på.

“Men jeg er jo sådan en bogorm, jeg kan da ikke finde ud af praktisk arbejde,” tænker du måske. Heldigvis skal du ikke bekymre dig spor om det, for opgaverne er tilpasset os studerende. Du skal ikke være praktisk anlagt for at deltage – i fællesskab klarer vi alle forhindringer.

Assist er nemlig både fællesskab og hjælp til andre. Det er frigørende og opmuntrende at komme ud i sommervejret og bruge sine hænder. Ja, mange af os tilbagevendende deltagere føler nærmest, at det er os, der får hjælp. Hjælp til at klare tankerne, til lange snakke over hækklipningen, til at udvide vores perspektiv og til at få nye venskaber. Det vil vi gerne dele med dig.

Assist adskiller sig fra andre KFS-lejre ved, at den også er målrettet ikke-kristne. Det er derfor en oplagt mulighed for at invitere din ven fra studiet, som tror på noget andet end dig. Det koster kun 300 kroner at deltage, og alle studerende er velkomne.

Læs mere på kfs.dk/assist og facebook.com/kfsassist.

20

Globalt:

Kristne studerende fra hele Europa har den samme drøm Det tog ikke lang tid at ’bryde isen’ på IFES nytårskonference Revive Europe, da jeg tog på skøjtetur med hidtil fremmede - nu venner. af Andreas Nørgård Pedersen, andreasnp8np8@gmail.com

Øjeblikkelig tillid fyldte atmosfæren på det store sydtyske messecenter, hvor over 3000 unge studerende fra hele Europa var samlet med et ønske om at se vækkelse i sig selv, sit land og i hele Europa. Jeg kunne efterlade min mobil til opladning på gangen og gå alene ind i spisehallen for straks at finde mig omringet af mennesker, der vil mig det godt. Uden overdrivelse oplevede jeg den store tillid som en lille forsmag på Himlen.

Den store tillid åbnede op for dybe samtaler og et indblik i, hvordan studentermission foregår andre steder.

Jeg og en gruppe af deltagere på Revive tog på skøjtetur i Karlsruhe. Mens vi skøjtede, fortalte Lizzie fra Dundee, Skotland, om skotske studerendes længsler: ”I think that what I experience through relations and conversations with other students, is that they all long for true hap-

piness, peace, and purpose. To be satisfied, more than just the temporary fixes they find.”

Lizzie er blandt andet medarrangør af akustiske koncerter på caféer i sin hjemby, for på den måde at vise studerende, at Jesus er relevant i deres liv: ”A lot of my friends have the “it’s fine for you, but it’s not really for me”-kind of attitude about Christianity or religion in general. It is challenging, making them understand that knowing Christ can change their lives, that he is for everyone,” siger hun.

Viktoria fra Ukraine var også med på skøjtebanen, og hun har et brændende ønske om, at studerende i Kiev må lære Jesus at kende: “My dream is a revival of my university. I want Christian students to show up to everyday prayers at the university.

I want every Christian of my university to start sharing the Gospel. And I want to pray for one hundred people at my university to get to know the Lord before June.”

Således opmuntret i, at vi fra KFS i Danmark ikke står alene med drømmen om, at studerende skal lære Jesus at kende og gøre ham kendt.

GL BALT Hej du!

Vil du ud i verden og gøre en forskel?

Vi har brug for dig i Cameroun, Uganda og på Cypern.

Bliv inspireret og vær en inspiration.

Mød nye kulturer og kirker.

Vær en del af et fællesskab i en anderledes hverdag.

Uanset om du er aktiv, god til børn, praktisk, videoteknisk, musikalsk, kreativ eller noget helt andet, så kan du være med til at sætte nogle vigtige aftryk i menneskers liv. Og måske du også får nogle vigtige aftryk med hjem.

Er du klar på en udfordring? Kontakt volontørkoordinator Hanna Meilandt på hrm@missionafrika.dk til en snak, eller læs mere på www.missionafrikayouth.dk.

I TIDEN

21

En tandbørste af bambus Du kender måske til skyldfølelsen over ikke at handle klimabevidst, selvom klimaet fylder nok så meget i din bevidsthed. At klimaudfordringerne kan synes så store, og effekterne af dine handlinger så små. Disse bekymringer kender Jenny Weber Jørgensen til, og hun har reflekteret over, hvordan man meningsfuldt kan navigere i dem.

Af Jenny Weber Jørgensen, jennywj99@gmail.com

Oplysning i mængder Næsten hver dag dukker der en ny artikel op i mit newsfeed på Facebook, som handler om noget med klimakrisen, klimaforandringer, klimaangst eller noget i den dur. Nogle af de artikler, jeg læser, efterlader mig bekymret over, hvor galt det står til med vores klode; andre giver mig ny inspiration til, hvordan jeg selv kan forsøge at leve mere klimavenligt. Andre igen synes at gøre mig en smule immun overfor problemet, og nogle gange efterlader artiklerne mig også med en slags skyldfølelse. En følelse af skyld over, at jeg, min kirke og mit land ikke gør mere for at begrænse vores gumpetunge aftryk i klimaregnskabet.

Der er efterhånden masser af oplysning og bevidsthed om klimakrisen, og det er selvfølgelig første skridt. Dog lader det til, at der er utrolig langt fra bevidsthed til handling. I hvert fald til handling, der batter og sådan virkelig er radikal.

For er det ikke det, der skal til? Hvis vi for alvor skulle leve klimavenligt, så skulle vi jo bare sidde derhjemme og kukkelure med slukket lys og spise, hvad vi kunne få fra en køkkenhave og smide resterne i en kompostbunke.

vedet sige, at det er nogle bestemte gruppers eller individers skyld? Nogle gange kan jeg godt få dårlig samvittighed, men må også bare erkende, at vi lever i en falden verden, hvor vi mennesker forvalter jorden på en måde, der er langt fra det perfekte design, som Gud skabte os til. Vi kan stole på Gud – også på, at han er langt større end klimaforandringerne på den klode, han har skabt. Det må dog ikke blive en undskyldning for, at vi som kristne lever uansvarligt i forhold til den opgave, vi er blevet givet med at forvalte jorden. Jeg tror ikke, at vi skal gå rundt og påføre os en unødig skyld og synes, at den udvikling, vi har set i f.eks. industri og transport, er forkert. Jeg tror også, Gud bliver begejstret, når vi mennesker opfinder og udvikler ting, for det er også en del af forvalterskabet. Det er en utrolig svær balance, for vi skal jo også leve!

Gå til sommerfester, hvor der bliver brugt engangsservice, køre i bil til den anden ende af landet for at besøge venner og familie og lave koks i affaldssorteringen. For sådan ser de vilkår og den livsstil, vi har, nu engang ud. Dog tror jeg stadig, at de små handlemuligheder og valg, vi faktisk kan træffe for at leve mindre miljøbelastende, er vigtige.

Langt fra virkeligheden?

En tandbørste af bambus

En bæredygtig livsstil er langt fra den virkelighed, jeg er vokset op i og lever i. Hvor stort er mit, min generations ansvar for at ændre det? Hvor stor er vores skyld? Kan man overho-

Jeg tror, vi bliver nødt til at starte i det små med at genbruge, reparere, skære ned på bl.a. kødet, smide så lidt som muligt ud, sige nej til plasticposen, købe en tandbørste af bambus

22

TEMA

osv. Der er et utal af muligheder, du og jeg kan gribe og tage til os netop i dag. Samtidig kan man også spørge sig selv: ”Jamen, hvad nytter det hele overhovedet?” Gør det nogen som helst forskel, at jeg dropper flyrejsen, siger nej tak til en plasticpose, tager cyklen i stedet for bilen på en regnfuld novembe- Vi kan stole på Gud, og på, at han også er raften eller springer kødet over til langt større end klimaforandringerne på en bryllupsfest, hvor de alligevel den klode, han har skabt. ender med at have en mængde rester? Flyet var jo nok fløjet alligevel, og havene er allerede stopfyldt med plasticposer. Det føles som dråber i havet, og jeg ender med at føle mig så magtesløs, fordi alle de småting, som jeg ser mig i stand til at gøre for at mindske mit eget klimaaftryk, umiddelbart synes så ligegyldige. Magtesløs. Det er sådan, jeg har det. Hvad skal lille mig stille op med vegetarmad og en hæklet karklud, når hele verden alligevel fræser af sted i en forhastet udvikling og med et forbrug, som er så overvældende, at jeg bliver helt forpustet?

Med hjertet på rette sted Vi bliver nødt til at holde et større perspektiv for øje. Jeg talte engang med en ven fra min kirke, som længe havde syntes, at det var svært at finde gode argumenter for, at kristne kunne have en særlig rolle i at gå foran i hele det her klimashow.

Men en dag havde min ven haft en samtale med en anden, som havde talt om, at det faktisk er vigtigt, at vi med vores livsstil også elsker vores næste på den anden side af kloden.

De af vores medmennesker, hvis hus bliver oversvømmet, eller som oplever tørke og mangel på mad pga. klimaforandringerne, som i høj grad synes at være en konsekvens af den måde, vi lever på i Vesten. Det var et argument, som min ven kunne se meningen med. Her tror jeg, det er vigtigt, at vi husker, at Gud ikke kalder os til at leve i dårlig samvittighed, men han kalder os til at elske vores næste og hjælpe fattige.

Og når Gud kalder os til noget, så udruster han os også. Derfor tror jeg også, at et forsøg på at leve mere klimavenligt er en måde at ære Gud og elske min næste, hvis mit hjerte er på rette sted i det.

Evigheden for øje Som kristen kan det måske også være relevant at spørge sig selv, hvordan det er vigtigst, at jorden bliver reddet? At klimaet forbliver stabilt, så vi kan leve mange år endnu på vores planet? Eller at folk på hele jorden hører om Jesus og lærer ham at kende, så vi kan leve i evigheden med ham på den nye jord? Et forsøg på at leve mere klimavenligt er Disse to synes ikke nødvendigvis en måde at ære Gud og elske min næste, uforenelige, men jeg tror, det er hvis mit hjerte er på rette sted i det. vigtigt at finde en måde, hvorpå man lever med evigheden for øje, samtidig med at man forvalter jorden og lever med omtanke for klimaet og naturen.

Bibelen taler i Johannesevangeliet kapitel 15 om, at vi ikke er børn af denne verden, men at vi er i denne verden – og så tror jeg, at vi sammen med Gud og hinanden må finde ud af, hvordan denne balance ser ud på den bedst mulige måde. ■ TEMA

23

Anmeldelse af podcasten Eftertanke Af Emilie Vium Olesen og Liv Strandkvist (driver podcasten Frelst Uden Filter)

”Det handler om, at vi skal tænke sammen.

Vi har ikke nogen intention om at overbevise nogen om noget som helst. Vi vil bare gerne have en åben snak – også om nogle ting, vi ikke normalt snakker så meget om.” Sådan introducerer Jacob Munk, som er en af podcastens tre værter, pilot-episoden af Eftertanke.

Bag mikrofonerne, ofte med et glas rødvin ved hånden, sidder Jacob Munk, Martin Vase og Troels Nymann. Jacob har en bachelor i litteraturhistorie og religionsvidenskab, og han læser nu teologi. Martin har en bachelor i fysik med tilvalg i filosofi og læser nu videnskabsstudier, og Troels læser litteraturhistorie med tilvalg i religionsvidenskab. Desuden er de – som de selv så præcist pointerer i det introducerende afsnit – alle ”unge, cis-kønnede, hvide mænd, der er lutherske kristne” og medlemmer af den danske folkekirke.

Man kunne måske få den tanke, at de var både elitære og kedelige som resultat af deres ensformige profiler, men det er langt fra sandheden. De tre unge mænd forholder sig yderst nuanceret til emner som både sex, veganisme, feminisme, videnskab og etik, og uanset hvad 24

de bevæger sig ud i, er samtalen spændende og relevant. Undervejs inddrager de relevante tænkere, forfattere, teorier og statistikker som en naturlig del af deres refleksioner. Her afsløres værternes nørdede side, men det er utvivlsomt en stor del af podcastens charme. Samtalerne er intelligente, og de tre værter er i den grad både jordnære og nærværende, hvilket gør podcasten både spændende og hyggelig på samme tid.

En kerne i podcasten er en stærk personlig og rummelig tro, og deres meget konkrete tilgang til troen kommer til udtryk, når der for eksempel drages paralleller mellem Gandalf og Jesus. Generelt er der en ret fin vekslen i samtalen, som hurtigt kan gå fra store filosofiske overvejelser om eksistens, mirakler og gudsbeviser til meget hverdagsagtige tanker om veganske alternativer til kødpålæg. Som et ekstra drys glimmer over podcasten, læser værterne nogle gange op fra egne digte og juleeventyr, og der bliver sågar beatboxet og rappet i introen på et tidspunkt.

Det er af mange årsager spændende at lytte med til Eftertankes langsomme nedbrydning af den nordiske blufærdighed. Samtalen er personlig, men ikke privat, og der bliver ikke lagt fingre imellem, når de for eksempel i andet afsnit, der handler om sex, ”tager den kærlige behandling under kærlig behandling,” som Troels så fint formulerer det. Eftertankes styrke som podcast er kombinationen af en bred vifte af faglig viden, en god håndfuld personlig karisma og værternes vedvarende trang til at stille spørgsmål, tænke efter og reflektere videre. Podcasten lever op til sit navn, og den holder, hvad den lover – den giver i sandhed stof til eftertanke.

Anmeldelse af podcasten Frelst uden filter af podcasten Eftertanke, troelsnymann@gmail.com I et af Frelst uden filters bedste afsnit påpeger de den overraskelse, det nogle gange er for dem, når drenge lytter med på samtalepodcasts som deres. Og rigtigt nok, selvom vi alle tre i Eftertanke-teamet har lyttet til adskillige podcasts, og nu også selv har produceret én i et halvt års tid, så har disse podcasts altid handlet mere om emner end om mennesker. Måske har de to piger ret i, at man som mand ubevidst har lært at tænke, at den slags ikke er passende at lytte til. Men hvem ved.

I hvert fald var det noget af en overraskelse for undertegnede første gang at høre afsnittet ”Basic bitch på Brighter”. Her fortæller den ene halvdel af duoen, Liv, om en samtale med en god ven, som de havde på den tværkirkelige lejr Brighter. Snakken var gået og havde skabt et rum af ærlighed og åbenhed, et rum uden filter.

I denne stemning havde vennen betroet Liv, at han sommetider havde oplevet hende som ”billig” på grund af hendes hang til små, venskabelige berøringer. At Liv blev såret, forstår man godt. Hvem kender ikke til oplevelsen af at få åbenbaret den hemmelighed, som andres oplevelse af én pr. definition er, og ikke bryde sig om, hvad man ser? Mon ikke netop det er selve urfrygten for et selvbevidst dyr som mennesket, der på én gang er smerteligt bevidst om sin egen væren, men samtidig ikke kan erkende sig selv som objekt?

Det var måske i mødet med denne oplevelse, at det gik op for mig, at samtalepodcasts er alt andet end ligegyldige og overfladiske. Idet vi bliver passive tilskuere til en så hudløst ærlig samtale, får vi lov til at bearbejde vores egne erfaringer, bekymringer og skuffelser, idet vi spejler os i samtalen og lader dén sætte ord på oplevelser, som vi nok kunne genkende, men ikke formidle.

Det fungerer så godt, fordi de to piger, Liv og Emilie, er mestre i at analysere og fortolke deres oplevelser. F.eks. fortsætter Liv med at fortælle om, hvordan denne episode fik hende

til at tænke over, hvordan hun sommetider kan føle sig fanget mellem to verdener, hvor de kirkevante anser hende for billig, og de kirkefremmede anser hende for kysk og kedelig, og spørgsmålet så melder sig: hvem er jeg i virkeligheden?

Pigernes fantastiske evne til at hæve egne erfaringer til skarpe og udfordrende refleksioner får særligt lov til at blomstre, når snakken falder på emner som køn, sex og de frikirkelige miljøer. Et godt sted at begynde på podcasten kunne være afsnittet ”Barn af pinsekirken”, som formår at give et unikt indblik i de dybt forskelligartede oplevelser, det kan være at vokse op i frikirken. Her aner man også den betydelige forskel, der er mellem de to værter. Emilie har en bramfri rebelskhed, idet hun revser autoriteter og institutioner, mens Liv i højere grad fastholder de positive aspekter, der også gemmer sig bag de udfordringer, de begge er enige om at pege på.

I denne kombination opstår podcastens unikke rum, der både er personligt, originalt og på højt refleksivt niveau. Hvis fremtiden er filterløs, ser det rigtig lyst ud for kirken.

I TIDEN

25

Grøn omstilling i KFS Grøn omstilling er en fælles betegnelse for alle de tiltag, der gøres, for at begrænse eller udskyde følgerne af den globale opvarmning. Hvordan skal den grønne omstilling præge KFS? Af Per Ladekjær, formand for KFS’ bestyrelse, perladekjaer@gmail.com Valgkampen før sidste sommer satte et voldsomt fokus på klima. Før valget blev udskrevet, havde KFS’ bestyrelse en drøftelse af, hvad vi tænker om klima, miljø og den grønne omstilling. Det er en proces, som er ret ny for os. Vi er ikke kommet i mål med det, og måske kan man godt anklage KFS og resten af kirken for at komme lidt for sent på banen i den grønne omstilling. Denne artikel er derfor et udtryk for, hvor vi foreløbigt står, og hvor vi tænker, vejen frem skal gå.

KFS er ikke drevet af en politisk dagsorden på dette punkt, men først og fremmest af en bibelsk grundtanke om forvalterskab, som jeg gerne vil udfolde lidt nærmere i denne artikel. Vi er faktisk også drevet af at lytte til den ungdom, som vi er sat til at tjene, som beder os alle om ikke at stjæle deres fremtid.

I første omgang bad vi Klaus Vibe, adjunkt og ph.d. i Ny Testamente ved Menighedsfakultetet, til at give en teologisk gennemrefleksion til internt brug i bestyrelsen. Hans dokument danner grundlag for vores drøftelser. Vi har været helt bevidste om, at det ikke skal slutte med en teologisk diskussion, men at det er udgangspunkt for en proces, som vi først har begyndt. Det har været nødvendigt for os først at forholde os til, hvordan vi kan tale ind i et felt, som er fyldt med stærke holdninger og meninger – både i den kristne kirke og i samfundet generelt. Det er også sådan, at vi i bestyrelsen har forskellige holdninger til omfanget af, hvor meget det skal fylde. I KFS er der plads til mening! Også forskellige holdninger. Man må i øvrigt godt være uenig i KFS’ holdning til den grønne omstilling, som jeg her vil præsentere. Problemet er, at uanset hvordan vi handler, så er det et udtryk for stillingtagen. Hvis vi ikke reagerer, er det også at tage stilling. Vi 26

TEMA

slipper ikke for det. Derfor har vi taget stilling ud fra bedste overbevisning om, hvad der tjener Gud, mennesker og skaberværket bedst. I de næste par afsnit vil jeg prøve at ridse op, hvad vi navigerer efter teologisk.

Den kristne kirke og videnskaben Blandt andet er der jo forskellige meninger om, hvad der er videnskabeligt belæg for at sige om klimaet. Ligesom så meget andet videnskab, så kan der være mennesker, som mener, at der er et modsætningsforhold mellem videnskab på klimaområdet og Bibelen. I KFS har vi generelt altid haft et positivt forhold til videnskaben og ser den ikke som kirkens

Gud har sat en redningsplan i gang – ikke bare for os mennesker og for vores frelses skyld – men en kosmisk plan, hvor alt det skabte skal genoprettes ved Kristus.

Det er et fantastisk håb for alle de mange unge og gamle, der frygter for fremtiden.

fjende. Derfor mener vi, at vi skal lytte til den naturvidenskabelige sagkundskab på dette område. Konsensus blandt videnskabsfolk er, at den globale opvarmning er menneskeskabt og kræver handling og forandring af vores måde at belaste kloden på.

Menneskets særstatus Gud har givet alle mennesker en befaling, som også KFS’ere skal være lydig imod: ”Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden” (1. Mosebog kapitel 1, vers 28).

Hvad er egentlig Bibelens syn på menneskets forhold til kloden? Befalingen tager udgangspunkt i, at mennesket har en særstatus i hele Guds skaberværk. Kun mennesket er skabt i Guds billede, hvilket blandt andet indebærer, at vi bærer et moralsk ansvar for vores handlinger, modsat dyr og planter.

Gud indsætter os mennesker som en slags vice-regenter over skaberværket på hans vegne. Det betyder i øvrigt ikke, at Gud så har trukket sig tilbage, for han er stadig den, som opretholder jorden hver dag. Det er en vigtig korrektion til klimaaktivismen, at det faktisk er Gud, der holder verden oppe og ikke vores bestræbelser. Men Gud har givet os et medansvar for at forvalte skaberværket på samme måde som han selv vil gøre det. Desværre har kirkens udlægning af befalingen båret præg af at blive misfortolket og misbrugt igennem historien.

Vi er skabt til at være skaberværkets tjenere, forsvarere og beskyttere – ikke hensynslyse herskere. Vi har et ansvar for at handle retfærdigt, også i forhold til resten af skaberværket. Vi skal i øvrigt også handle retfærdigt i forhold til vores medmennesker, og i disse år er der mennesker – særligt de

allermest fattige, som bliver hårdest ramt af klimaforandringer. Jeg har selv lyttet til mennesker i Etiopien, som taler om, hvordan store områder, der normalt er frugtbare, bliver ramt af tørke pga. den globale opvarmning, og det medfører sult, sygdom og død. Det har givet mig selv et noget mere alvorligt blik på, hvordan vi, der lever i velstand, forvalter det ansvar, der følger med velstanden. Grøn omstilling handler ikke kun om klima, men også om næstekærlighed. I øvrigt har de i Etiopien fået en kristen premierminister, som med det samme har sat et program i gang, hvor de planter én milliard træer.

Den evangeliske kirke hjælper også ved at introducere nye

Vi er skabt til at være skaberværkets tjenere, forsvarere og beskyttere – ikke hensynslyse herskere. afgrøder, der kan vokse i et mere tørt klima. For den del af kirken er den grønne omstilling ikke en teoretisk diskussion, men handler meget konkret om menneskers overlevelse.

I Etiopien går kirken foran i den grønne omstilling i samfundet, fordi kirken er båret af et holistisk syn på mission.

Vores indsats bør også handle om mere end holdninger, men konkret handling. Vores indsats og missionsindsats bør tage udgangspunkt i et holistisk syn på mission.

KFS må forkynde håb Verden blev skabt af Gud, og det var såre godt, indtil mennesket bragte synd og forbandelse ind over både menneskelivet og skaberværket. Og det står faktisk ikke i menneskers magt alene at genoprette det, men Gud har sat en redningsplan i TEMA

27

gang – ikke bare for os mennesker og for vores frelses skyld – men en kosmisk plan, hvor alt det skabte skal genoprettes ved Kristus. Det er et fantastisk håb for alle de mange unge og gamle, der frygter for fremtiden. Et håb, som vi i KFS er sat til at gøre kendt. Uanset hvad vi måtte mene om grøn omstilling, så er det først og fremmest dét, vi har vores opmærksomhed på i KFS. For noget tid siden var Greta Thunberg i Rom og hilste på paven. Han hilste hende med ordene: ”Gud velsigne dig. Fortsæt dit arbejde.” Nu vil jeg afholde mig fra at give paven råd, men jeg ærgrede mig over, at han ikke brugte anledningen til også at forkynde et kristent håb til den klimaangste Greta.

Verden vil blive god igen. Der kommer en ny jord. Kirken må nemlig appellere til at kæmpe for sund forvalterskab (som paven gjorde), men også forkynde et kristent håb.

Et personligt ansvar KFS har en holdning til den grønne omstilling, som er funderet i Bibelens tale om forvalterskab. Vi ønsker at få sat større fokus på forvalterskabet hos den enkelte KFS’er. Der vil helt sikkert komme mere fra KFS end artiklerne i dette magasin, som vedrører den grønne omstilling. Det arbejder vi meget konkret på. Vi kan og skal gøre, hvad vi kan, i vores egen organisation, men det vil reelt flytte mere, at den enkelte KFS’er lever op til godt forvalterskab i hverdagen. Forvalterskab handler grundlæggende om 3 slags ”skabe”: Troskab, klog28

TEMA

skab og regnskab! Vi står til regnskab med alt, hvad vi har fået betroet over for Gud. Vi skal leve i troskab mod Guds befalinger. Og vi skal forvalte det betroede med klogskab.

Det lyder jo meget enkelt, men det er det selvfølgelig ikke. For hvordan forvalter KFS eller den enkelte af os klogest f.eks. vores penge i troskab mod Guds befalinger? Der er jo flere hensyn at tage. Skal man f.eks. have en KFS-sekretær mindre for at kunne købe en el-bil i KFS? Det er svært at give

Grøn omstilling handler ikke kun om klima, men også om næstekærlighed. klare konkrete svar og løsninger. Her må vi give rum for, at der være forskellige meninger og løsninger. Vi kan selvfølgelig alle gøre ting i hverdagen som at huske at slukke lyset, undgå madspild, forbruge mindre, genbruge mere, eller tage cyklen til studiestedet, hvis det er muligt. Det er klogt – ikke bare af hensyn til klimaet, men også af mange andre grunde.

Vi tror på, at vi kan inspirere hinanden, og derfor vil vi opfordre til, at vi ikke tabuiserer de valg, vi tager i hverdagen, men kan tage det op på seminarer på lejre eller i KFS-gruppen, hvor vi ofte drøfter etiske problemstillinger og har brug for at lytte til hinanden og Bibelens vejledning.

Dybest set har kirken ikke svaret på spørgsmålet om verdens klimaproblemer. Det hører til i den politiske verden, hvor også magten til at gøre noget ved problemerne er cen-

treret. Vi vil derfor kraftigt opfordre til, at den enkelte KFS’er engagerer sig i politik og i at gøre noget ved problemerne. Der vil være forskellige politiske holdninger til, hvad løsningerne er, og den forskellighed må vi også respektere i KFS. Vores håb er også, at den kristne kirke kan være med til at sætte en dagsorden i klimadebatten. Vi har eksempelvis brug for, at der er kristne videnskabsfolk, som har en viden om klima, på samme måde som det i mange år har været vigtigt, at der er kristne videnskabsfolk, der ved noget om naturvidenskab. Hvis du er studerende eller på vej til at vælge et studium, så overvej, om du kan erhverve dig viden om grøn omstilling, som måske også kunne være til gavn for kirken og samfundet. Kirken må ikke være fodslæbende på dette punkt, på samme måde som kirken for sent tog et opgør med slaveriet eller racediskrimination. Kirken og KFS bør stå på retfærdighedens side, og som sagt har vi et ansvar for at handle retfærdigt over for resten af skaberværket. Vi vil gerne lytte til folk, der har en viden på området, så vi også kan sætte ind dér, hvor det giver mening i vores egen organisation.

Konkrete tiltag i vores organisation Når det kommer til, hvad vi så gør i KFS i helt konkrete situationer, som vi selv råder over, må jeg være ærlig at sige, at vi stadig er på vej i en læringsproces. Mon ikke de fleste danskere er det? Ja, selv regeringen har trods deres målsætninger svært ved at konkretisere det ud over en afgift på plastikposer.

Det må ikke blive en gratis omgang, men vi er også nødt til at erkende, at vi ikke kan gennemskue alle mulige konkrete tiltag på nuværende tidspunkt. Indtil videre er det begrænset, hvilke konkrete aftryk, det har sat, men vi har blandt andet løbende energioptimeret vores bygninger.

Når vi skal tage valg, vil det som regel afhænge af en konkret vurdering af den konkrete situation. Der er flere hensyn at tage. Grøn omstilling må gerne koste, men prisen kan også blive for høj – f.eks. hvis det er bekostning af, at mennesker ikke får mulighed for at høre om Jesus. Omkring nytår sendte vi 80 KFS’ere på lejr i Karlsruhe. Det ville selvfølgelig være mere klimavenligt at blive hjemme, men det ville være at svigte vores kald til at udruste til at række evangeliet ind i studieverdenen.

Vi ønsker at balancere de økonomiske hensyn med en grøn bevidsthed. I forvejen tænker vi meget i økonomisk sparsommelige løsninger i KFS, fordi vi har at gøre med indsamlede midler, der først og fremmest er samlet ind til at drive mission på studiesteder, og ikke skal gå op i dyr admi-

nistration. Ofte viser det sig, at der også er god økonomi i at være klimabevidst, så vi ser ikke nødvendigvis en modsætning i det.

Klima i KFS-gruppen Vi har brug for, at der er kristne, som skaber sig praktisk erfaring, som vi kan dele med hinanden. Og det må gerne deles i KFS. Det ville være en skandale, hvis vi kun taler om den grønne omstilling i klasseværelserne og auditorierne, men ikke i KFS-gruppen, for en vigtig side ved at være KFS’er er, at man kan tage hele sit liv med ind i troens rum, også i

Vi står til regnskab med alt, hvad vi har fået betroet over for Gud. Vi skal leve i troskab mod Guds befalinger. Og vi skal forvalte det betroede med klogskab.

KFS-gruppen. Vi har en god tradition for i KFS, at man tør tage livtag med spørgsmål, der har at gøre med samfundsproblemer.

Ud over et fokus på forvalterskab, er det vigtigt, at forvalterskabet og den grønne omstilling hele tiden står i relation til det kristne evangelium som fortegn for det kristne liv. Måske er det en mulighed for at tale med sine medstuderende om så centrale begreber som synd, frelse og håb (se Peter Søes’ artikel). Der er i vores tid et fornyet fokus på at leve etisk forsvarligt (i forhold til klima). For mange rejser det spørgsmål om skyld og skam og det kan give anledning til at give evangeliet videre, om Jesus der sætter os fri af skylden og skammen.

Når det handler om at leve klimavenligt, kan vi blive ramt af gerningsretfærdighed og fordømmelse af os selv og andre. Der må ikke opstå en klimafarisæisme i KFS. Ingen af os kan leve op til hele tiden at handle rigtigt, og vi må ikke skabe miljøer, hvor der ikke er plads til dem, der ikke kan eller vil leve op til en bestemt levevis. Så på den ene side skal vi undgå, at klimaspørgsmål bliver et tabu, og på den anden side skal vi bevare en evangelisk frihed. I KFS skal der være plads til det politisk ukorrekte og klimasyndere – ligesom alle andre syndere.

Status for den grønne omstilling i KFS er altså, at vi indtil nu ikke har været så konkrete i vores overvejelser, men vi vil tage den grønne omstilling alvorligt. Vi er på vej – ikke i mål.

Vi er på vej i forvalterskab, og vi ser, at verden har brug for at få rakt det kristne håb.■

TEMA

29

UDFORDRER LGBT-IDEOLOGIEN OG DEN SEKSUELLE FRIGØRELSE

JACOB MUNK

En langt bedre vej

En ny retning for debatten om køn og seksualitet Credo | 256 sider | 249,95 kr.

Jacob Munk gør os klogere på bl.a. baggrunden for LGBTideologien og queerteorien og hvilke konsekvenser den seksuelle frigørelse har fået for vores samfund.

»På forbilledlig vis formår Jacob Munk at tilgå disse sårbare og skrøbelige temaer med stor ydmyghed, omtanke og omsorg ... velskrevet og velargumenterende.« TIL TRO

Forlagsgruppen Lohse | 7593 4455 | lohse.dk

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 Apoteker Troels Ingemann

www.frederiksborg-apotek.dk

Åbent alle dage i året kl. 8-21

Grønland:

KFS i Nuuk: Kollegieevents og kirkesamarbejde Af Sara Friis Børty, KFS-sekretær i Nuuk, sara@kfs.dk

Den nye kristne studenterforening i Nuuk har vi besluttet at kalde KFS Grønland. I et halvt år har jeg forsøgt at sprede rygtet om, at vi er startet. Allerhelst håber jeg, at det er de studerende, som hører det. Men jeg prøver at komme vidt omkring, for vi har brug for ambassadører i alle dele af byen. Samtidig mærkede vi også tidligt, at vi har et begrænset antal hænder, så når KFS skal invitere til noget, så står vi i KFS for det hele, og det er oftest mig, som ene ansat, eller en af de to stærke frivillige: Filip og Andreas, som følger med rundt. Men det sætter alligevel sine begrænsninger for, hvad vi kan lave.

Derfor er partnerskab blevet et keyword for arbejdet.

Hver måned mødes jeg med kirkeledere fra byen i et tværkulturelt lederforum. Her deler vi ud af, hvad vi hver især laver, vi beder for hinanden, og så giver det anledning til at starte partnerskaber på tværs af kirkeskel til forskellige aktiviteter. Det er fantastisk at opleve, at selvom vi i KFS er en evangelisk-luthersk organisation, så er vores vision om at møde grønlandske studerende en vision, de andre kirker deler med os, og de ønsker at hjælpe på den måde, de bedst kan. Det er en helt uvurderlig hjælp.

I starten af januar hjalp vi i det tværkulturelle lederforum hinanden med at afholde en Evangelisk Alliance Bedeuge.

Det var en fantastisk uge, hvor jeg fik lov til at fortælle lidt mere om KFS til et nyt publikum og derefter bede sammen med mennesker fra forskellige kirker.

Før jul fik vi afprøvet at lave kollegieevents.

Vi har fået et partnerskab med Kollegieadministrationen op at stå. De administrerer en stor del af byens kollegier, hvor de gerne så, at der var flere arrangementer for de studerende. Kollegieadministrationen ser, at det sociale kan være en udfordring, hvis man ikke kender sine naboer, og mange er ikke vant til at være i så store fællesskaber. Den udfordring har vi taget op. Vi har besøgt et kollegium, hvor vi har lavet aftensmad til beboerne og inviteret til en snak om studieliv, hverdag og andre spørgsmål, der måtte komme op. Det har været meget givende, både for de studerende og for os. Vi nyder disse aftener og de nye bekendtskaber, vi har fået igennem disse kollegieevents. De næste aftener er ved at blive planlagt, og Kollegieadministrationen har sendt os adresser på flere steder, hvor de gerne vil, at vi også kommer på besøg.

Hvis du gerne vil følge KFS Grønland lidt tættere og høre mere om de små skridt i det store land, så kan du skrive dig op til en nyhedsmail, som kommer ca. en gang om måneden. Du tilmelder dig via et link på forsiden af www.kfs.dk.

Til sidst vil vi gerne opfordre dig til at gå i forbøn for dette projekt med os.

Tak for de unge grønlændere, som allerede har fundet vej til KFS og bed om, at de må finde mod til at invitere deres medstuderende med.

Tak for det gode samarbejde med de andre kirker og organisationer i byen.

Bed om at vi må se, hvordan vi bruger hinanden på bedste måde til at nå grønlænderne.

I TIDEN

31

Redaktørens 5 klimaråd

Hermed får du, helt for hans egen regning, den afgående redaktørs fem klimaråd.

Af Kristian Kappel, krskappel@gmail.com

2 32

1

Få høns De spiser affald og lægger æg som tak! Indbegrebet af et nyttedyr. De smager glimrende, og så er det et helt igennem hyggeligt og tillidsfuldt dyr, som endda gerne modtager et venligt klap i ny og næ. Jeg ved godt, at du måske er studerende og bor på 5 kvm. Inkl. depotrum og gangarealer. Fair nok. Men det er stadig et af de dyr du, som studerende, er tættest på at have plads til. Køb en kolonihave. Find en gammel dame med et stort hus, og giv hende æg og hønsefond som betaling for at låne lidt af hendes have.

Bliv aktivist Den her anbefaling er lige så meget til mig selv. For når jeg nu synes at klima-spørgsmålet er vigtigt, hvorfor sidder jeg så bare derhjemme og drikker cola, mens jeg råber ad mit TV? Det er vel min demokratiske pligt i stedet at råbe politikere og samfund op, og at demonstrere hvad jeg mener, så godt som jeg kan indenfor den demokratiske ramme. Ligesom det vel er din demokratiske pligt. I 2020 vil jeg demonstrere mere, og det synes jeg også, du skal overveje at gøre.

3 4 5

Bliv ven med et træ Jeg bor på 2. sal midt på Frederiksberg, og jeg elsker det. Men jeg savner også naturen. En del af løsningen har, for mig, været at blive ven med et træ. Et stort smukt kastanjetræ som står lige udenfor vinduet i vores baggård. Jeg kender det ud og ind. Jeg ved, hvilke grene duerne bygger rede på, og jeg kan se, når det sætter en ny gren. Jeg holder utrolig meget af det træ, og jeg tænker på det som en ven, der minder mig om, at nu er det snart forår eller efterår, og om at hele verden er et organisk og levende skaberværk. Jeg kan kun anbefale finde et træ i dit nærområde og blive ven med det. Lære det at kende. Følge det gennem årstiderne. Måske endda give det et lille knus, en dag hvor ingen kigger.

Erkend at du er en hykler En glimrende kristelig pointe, som bør trækkes frem i begyndelsen af enhver klima-debat. Dermed afmonteres nemlig et af de suverænt mest brugte argumenter: ”Hvad med dig selv” argumentet. Det er det ultimative argument, fordi det fritager mig fra at lytte til min modpart, da han eller hun jo ikke engang selv lever op til sine høje idealer. Men kære læser. Vi er alle sammen hyklere, der drømmer om en bedre verden, samtidig med at vi flyver til Bali, og smider resten af pastaen i skraldespanden, fordi vi ikke orker at finde en boks til den. Og det er okay. For der er nåde og tilgivelse for hyklere som dig og mig. Og lad os så alligevel forsøge at lytte til hinanden, og sammen arbejde på at gøre det vi kan og magter, og sammen bekende vores hykleri, og sammen tilgive hinanden for det, uden at vi dermed giver op.

Foreslå aldrig at droppe kødet på en KFS-lejr Eller gør det. Fordi det faktisk giver god mening. Men vær klar over, at klimadebatten er fyldt med følelser, og at du let kommer til at træde på nogens tæer, uden at det var din intention. Og forbered dig på, at folk tror, du er vegetar de næste 5 år.

33

Lederskab og fællesskab - reportage fra årets Gymlederweekend Af Jonathan Oehlenschläger Rasmussen og Maren Sandager Kristensen, LTC

Bølger af stemmer stiger og falder. Klirrende tallerkener blander sig med højlydte grin og livlige diskussioner. Vi skriver 17-19. januar. Det er Gymlederweekend. Omkring 45 KFS-ledere fra det ganske danske land er denne weekend rejst til KFS’ Ledertræningscenter, LTC, for at blive takket for deres indsats på de gymnasiale uddannelser. Denne weekend har de mulighed for at mødes for at dele erfaringer og udfordringer, modtage undervisning og få slappet af og hygget. Netop det med at kunne mødes med ledere fra alle danske afkroge er noget, som Emil Mors fra Nørresundby Gymnasium og HF pointerer som særligt godt ved weekenden: ”Det var enormt fedt at møde så mange andre gymledere og høre om deres KFS. Det er virkeligt bare inspirerende at opleve.” Silja Lindeskov, der går på Viborg Gymnasium og HF, pointerer også det sociale som særligt, men vægtlægger også forkyndelsen: ”Det var fedt, at der var fokus på lederskabet og på ens egne udfordringer som kristen, både i bibeltimerne og seminarerne.” Gribskov Gymnasiums Klara Kaas tager også en masse godt med fra weekenden: ”Jeg blev fyldt med ny energi og mindet om, hvor vigtig Gud er i min hverdag på gymnasiet. Jeg fik en helt ny motivation til at gøre KFS-gruppen på mit gymnasium til et endnu stærkere fællesskab.”

KFS og reporterne siger tak; tak for en inspirerende weekend og til alle KFS-ledere for det, I er og gør!

34

KFS-NYT

Pionerånden har ramt KFS Af sekretariatsleder Peter Bjerre, peter@kfs.dk

2019 var et lidt ekstraordinært år i KFS, hvor KFS åbnede hele tre nye fronter op i arbejdet for at gøre Jesus kendt blandt studerende.

I sommers ansatte KFS en medarbejder til at starte KFS-arbejde op på Roskilde Universitet – ét af de største studiesteder i Danmark uden KFS’ tilstedeværelse. Ved udgangen af august sendte KFS Sara og Filip til Nuuk. Her arbejder Sara nu med at skabe fællesskab for de kristne studerende, og i slutningen af året begyndte den første sekretær med særskilt fokus på internationale studerende. Det har været tre meget spændende pionerprojekter at sætte i søen, og vi har med glæde kunnet konstatere, at alle projekterne er kommet godt fra start.

Men hvad med økonomien? Betyder de nye projekter og den udvidede medarbejderflok, at udgifterne er løbet fra indtægterne, og at kassen nu er tom? Heldigvis ikke. I takt med at de nye projekter er blevet søsat, har KFS oplevet stor gavmildhed fra trofaste støtter, samt stor opbakning fra samarbejdspartnere og fonde.

Den støtte, KFS modtog i 2019, betød, at KFS er kommet ud af pioneråret med en god og stabil økonomi. Ser man alene på driften, så har der i skrivende stund været et underskud i omegnen af knap 100.000 kr. Dermed er underskuddet i 2019 blevet mindre end forventet, og på den baggrund kan KFS gå ind i 2020 med en forhåbning om, at de nye arbejdsgrene også vil kunne understøttes fremadrettet. Her er det dog en forudsætning, at KFS også i 2020 må opleve den store opbakning fra de mange trofaste støtter. Det er helt afgørende for, at KFS kan nå ud til så mange studerende og gymnasieelever landet over.

Se flere detaljer om KFS’ økonomi i årsrapporten, som kan hentes på KFS’ hjemmeside.

?

Hvad, hvis der ikke er noget at arve Af Filip Bak, filipfmb@hotmail.com

Fremtiden er usikker.

Klimakampen er lige nu og her.

Løsningen er et direkte deliberativt demokrati.

Vi har interviewet klimaaktivisten Lucas Oliver Bigandt fra Extinction Rebellion.

Lucas står foroverbøjet over et dampende glas Fresh Breath-te på disken, da jeg kommer ind i den anti-aristokratiske café Folkets Hus på Nørrebro. Vi giver hinanden et kammeratligt skulderklap, efter at han har rakt den frivillige servitrice betalingen på de otte kroner kontant. De perlende regndråber fra min jakke rammer det brune parketgulv, da Lucas griber en mursten, som står på disken. ”Jeg har faktisk skrevet med forfatteren til netop denne bog. Den handler om, hvordan Danmark havde et pseudodemokrati fra 1849 til 1930’erne.”

Vi er mødtes for at snakke klimakamp. Lucas har frisemester i dette efterår. Tiden giver ham mulighed for at intensivere kampen imod selvudryddelsen i den opblomstrende bevægelse Extinction Rebellion (XR). ”Det er mega åbenlyst, at vi står i klimakrisen – en krise som er udledt af den industrielle revolution. Graderne stiger, vandet stiger. Sidste år havde vi en vild tørke, hvor 30 % af alle afgrøder i det globale nord gik tabt,” siger han. Fremtiden er usikker. Selv den 91-årige klimaforkæmper Noam Chomsky har ikke erfaret konsekvenserne af at være to grader over præindustrielt niveau.

Wadersgenerationer Da vi har sat os ved vinduet, nævner Lucas indledningsvist adskillige komplekse udfordringer for den begrænsede blå planet. ”Masseoversvømmelser, som fører til flygtninTEMA

35

Det er mega åbenlyst, at vi står i klimakrisen - en krise, som er udledt af den industrielle revolution. Graderne stiger, vandet stiger.

gestrømme, vi ikke har set mage til, alt imens at verdens ørkenareal årligt forøges. Især Asien bliver et brændpunkt, når de nepalesiske gletschere smelter. Bandet Saveus’ himmelråbende ”Himalaya!” vil få en ny betydning. I 2050 vil hele Jakarta stå under vand, så nu bliver man nødt til at flytte en by på omkring 10 millioner mennesker.”

Hovedansvaret, mener Lucas, har de vestlige lande, da de historisk set har udledt mest CO2, selvom den nuværende grafik også er blodrøde over Kina.

Sloganet ”Oprør eller uddø” vækker genklang til 1930’ernes nedsmeltningskrise, hvor det hed ”Stauning eller Kaos”. Kampen står i dag ikke mod negativ vækst og valutainflation, men mod kommende generationers ringere levevilkår, hvis vi fortsætter med den nuværende sociale kontrakts klimaindstillinger, siger Lucas.

Livet er fantastisk Jeg spørger Lucas, hvad der er hans motivation for at gå ind i klimakampen. ”Livet var fantastisk for mig. Jeg vil også gerne, at andre skal have det sådan. Jeg kan ikke acceptere, at andre lider på bekostning af, at jeg skal have det godt. Alle skal vokse op et sted, hvor de føler, det var som en drøm, og så de kan skrive en roman om, hvor fed deres barndom var, ligesom Lev Tolstoj gjorde.”

Den tidligere Holtedreng fik allerede i løbet af sin folkeskoletid og især under en velkomponeret temauge klimaet ind på lystavlen. Lærerne underviste om, hvordan mennesket har indvirkning på klimaet og omvendt. Og Lucas lagde i begyndelsen af universitetstiden ud med at blive veganer. ”Jeg var veganer i to år før XR med henblik på forurening og vandressourcer.” Spisevanerne blev dog udvidet, da det ikke altid var lige fedt at tage til familiearrangementer med sin egen medbragte mad.

et middel til virksomhedssektoren eller staten, men et mål i sig selv. Formålet med os mennesker er at udvikle os og skabe relationer til hinanden. Vi har et ansvar, da vi står på skuldrene af mange, som har sørget for alle de rettigheder, vi har i dag, og vi skal leve op til det ansvar, vi har overfor det globale syd. Vi kan ikke sidde på vores hænder og facilitere vores egen død. Jeg bliver nødt til at gøre et eller andet – så det med at handle giver mig styrke og gør mig glad. Der bliver nødt til at være et pres. Eliten skal ikke lukrere; alle skal kunne have et ret fint liv.”

Antiudryddelse På cafévæggen hænger et foto af et ældre salatfad med teksten ”Politi(k)”. Lucas fortæller, at XR er en apolitisk bevægelse, som har konkretiseret tre uomtvistelige krav henvendt til folketinget. Fremgangsmåden på vejen mod at få erklæret en nødsituation sammenfattes i ti principper. Princippet, som giver størst udslag, er brugen af ikke-voldelig civil ulydighed. Praksissen bakkes op af historisk præcedens med henvisning til effekten både ved apartheidproblematikken

Vi kan ikke sidde på vores hænder og facilitere vores egen død. og Gandhi, som fik briterne ud af Indien.

Lucas begyndte i bevægelsen i februar 2019 efter at have hørt om XR på de sociale medier. Siden har han deltaget i flere af bevægelsens demonstrationer, blandt andet i Berlin, hvor deltagerne blokerede broer for at gøre opmærksom på CO2-udledningen fra fossile brændstoffer.

Alle, som ønsker at deltage i demonstrationerne, skal gennemgå civil ulydighedstræning, et otte timer langt kursus. På blot halvandet år har den københavnske afdeling haft over 700 deltagere igennem kurset.

Moralsk drivkraft

Organisering

Lucas udlægger også sit moralske altruistiske kompas med inspiration fra filosoffen Immanuel Kant: ”Mennesket er ikke

”Bevægelsen organiseres på en fair måde. Alle er velkomne; dine madvaner rager ikke nogen. Det eneste, der ikke er til-

36

TEMA

TRE UOMTVISTELIGE KRAV

01 02 03

Fortæl sandheden Regeringen skal fortælle sandheden om miljø- og klimakrisen, tilbagerulle klimaskadelig lovgivning og samarbejde med medierne om at kommunikere med befolkningen.

Handling frem for stilstand Regeringen skal indføre juridisk bindende lovgivning, der reducerer Danmarks CO2-udledning til netto nul i 2025 og stopper tabet af biodiversitet.

Større end politik Der skal oprettes et nationalt borgerting, som skal overse ændringerne og fungere som trædesten mod et demokrati, som er klimaudfordringen værdig.

37

Klimakampen er altafgørende, det er det vigtigste. Det har udskudt musik, som jeg laver, det har udskudt kærlighed og familie.

ladt, er at være bidsk og voldelig,” fortæller Lucas. Han oplever bevægelsen som radikalt inkluderende og fremhæver sammenholdets vigtighed. Store beslutninger bliver taget ved en samling, hvor der er direkte diliberativt demokrati.

Alles mening skal høres. ”Det er det fede ved XR: det er autonomt og decentraliseret,” siger han.

Bevægelsen er global med 558 planlagte events i over 33 lande. Udover afdelingen i København findes der også grupper i Aarhus, Odense, Aalborg og Viborg. XR er organiseret med adskillige arbejdsgrupper. Researchgruppen graver sig ned i klimarapporterne for at finde fast grund i den store usikkerhed. Aktionsgruppen planlægger demonstrationer.

Overraskende er det, at der også er en kor- og musikgruppe.

Lucas har fundet sig til rette i kunstarbejdsgruppen med bannerproduktion og den politiske research og strategigruppe.

Han er også en del af solidaritetsgruppen, som forsøger at hjælpe udfordringerne i det globale syd, hvor det største problem er manglen på demokrati.

Afkald Lucas lever med religiøse termer i askese og afkald. ”Jeg ofrer min frihed ved civil ulydighed, ofrer frihed ved at leve altruistisk. Klimakampen er altafgørende, det er det vigtigste. Det har udskudt musik, som jeg laver, det har udskudt kærlighed og familie. Det er det vigtigste i verden. Det er klima, underminering af demokrati og (atom)krig.” Perspektivet løftes yderligere, da Lucas citerer en sangtekst fra synth-pop bandet Cold Cave: ”They said the meek shall inherit the earth.”

Lucas mener, det er en reference til Bibelen, og det retoriske spørgsmål bliver: hvad, hvis der ikke er noget at arve?

38

TEMA

Lucas initialsætning i samtalen omhandler det religiøse. ”I Extinction Rebellion i UK har de afdelinger orienteret omkring det religiøse. De har en kristen afdeling og en buddhistisk afdeling. Folk kommer til demonstrationer og beder og afholder religiøse ritualer.” Og han vender midtvejs tilbage med kommentaren om, at det kunne være fedt at få en religiøs underafdeling. ”Kristne kunne tilbyde den regenerative kultur, at vi kunne bede sammen og arbejde sammen om konfliktløsning,” foreslår han.

Overlevelse i sigte Håbet er endnu ikke sevet ud af sigtehullerne i atmosfæren.

Der er stadig tid. ”Den konservative rapport fra IPCC [Intergovernmental Panel on Climate Change, red.] siger, at vi stadig har 10 år til at reducere CO2-udslippet, så vi undgår de to grader.” Uden at være ekspert mener Lucas, at temperaturen uanset hvad stiger med 1,8 grader grundet vores nuværende aftryk og de 10 års CO2-mæssige forsinkelse. Kampen for XR’s tre krav skal fortsættes. ”Med et borgerting inden 2025, så tror jeg, vi vil have en fed fremtid og løse det her – hvis vi havde et borgerting og direkte deliberativt demokrati, så kunne vi vende det på hovedet. Nu har jeg fundet ud af, hvordan jeg kan organisere mig i XR, og så vil jeg gerne tilbage på studiet igen og samtidig være med til at holde disse ting i ilden,” afslutter Lucas.

Og vandstanden i vandpytterne udenfor er steget, mens teen blev drukket. ■

Alle gode gange 13: ja tak til overbygningen på LTC Det store, røde hus på Ribevej er igen fyldt op efter en god, lang juleferie: alle LTC’erne har nemlig valgt at fortsætte på overbygningen i forårssemesteret.

En rolig onsdag eftermiddag på LTC fortæller Rakel lidt om, hvorfor hun har valgt at fortsætte på LTC: ”Der er så mange ting og processer, vi er begyndt på i efteråret, som jeg virkelig gerne vil følge til dørs. På LTC er der så meget plads til at lære en masse, til at dykke ned i Bibelen og i sig selv og til at blive udrustet til at tage ud i det virkelige liv – så det ville være synd ikke at gøre det.

Jeg har lært utrolig meget det sidste halve år, både om mig selv og om andre, og jeg har fået en helt anden udrustning til at snakke med mennesker, som ikke tror på Gud, om troen. Derfor glæder jeg mig til at få mulighed for at bruge det fremadrettet her i foråret.

I det her semester har vi fået et nyt fag, Samtidsanalyse. Det handler blandt andet om, hvordan verden har udviklet sig i forhold til, hvordan mennesker er overfor hinanden, og om, hvordan man som kristen kan danne modkultur. Det synes jeg er megaspændende.”

Til maj er der ansøgningsfrist til næste års LTC-hold. Hvad vil du sige til dem, der overvejer at tage på LTC? ”Man skal selvfølgelig bare tage på LTC! Man kan måske tro, at man som LTC’er skal være en slags superkristen. Men her er plads til mange forskellige typer. LTC handler ikke kun om at arbejde med Gud og den kristne tro, men hele det menneskelige spektrum får plads her, og her er mange forskellige slags mennesker med mange personligheder, styrker og interesser. Så hvis man gerne vil have god tid til at arbejde med sin tro og med sig selv, findes der ikke nogen bedre rammer eller ressourcer end her.

LTC er også et godt sted at prøve at flytte hjemmefra! Det er fedt, at der altid er nogen her. Vi bor ikke hjemme længere, men alligevel i et trygt kollektiv. Vi har et rigtig godt fællesskab, vi deler praktiske opgaver, vi lærer at kommunikere og se hinanden – det er en kæmpe bonus.”

LTC’s forstander, Jakob Højlund, hilser også LTC’erne velkommen tilbage efter nytår: "Vi er meget taknemlige over, at alle 13 LTC'ere har lyst til at fortsætte her i foråret. Det har stor betydning for KFS' arbejde; jo flere vi er, desto flere mennesker kan vi nå - alt andet lige. Og det er vigtigt for vores fællesskab her på LTC, at vi kan fortsætte sammen og styrke de gode relationer yderligere - også selvom det kan være krævende at leve sammen i et mindre fællesskab, hvor man kommer tæt på hinanden. Og så tænker jeg også, at Helligånden har en finger med i spillet; der er noget, han vil med vores elever; der er noget, han vil gøre med dem og gennem dem i dette forår."

Overbygningen i forårssemesteret på LTC byder på flere nye fag og en spændende udlandstur: til februar skal LTC på besøg i Grønland, hvor KFS nyligt har startet et kristent studenterarbejde.

Følg med i nyheder og hverdagsglimt fra LTC på skolens Facebookside: facebook.com/ltc.kfs.

LTC Overvejer du et LTC-ophold?

På ltc.kfs.dk kan du læse meget mere om skolen, undervisningen, hverdagen og om, hvordan du bliver optaget.

Ansøgningsfristen er 1. maj 2020.

KFS-NYT

39

Portræt Jonatan Haslund-Gjerrild B.Sc. Bæredygtigt Design og kandidatstuderende i Design og Innovation ved DTU jonatan.gjerrild@gmail.com

Hvad handler studiet Bæredygtigt Design om?

Bæredygtigt Design er et ingeniørstudie ved Aalborg Universitet.

Det kaldes en designingeniør, og giver en grundlæggende teknisk viden samt redskaberne til at drive en udviklingsproces af et produkt eller en teknisk løsning. Målet med mine projekter igennem studiet var at udvikle løsninger på bæredygtighedsproblemer med et stærkt fokus på de mennesker, der er involveret, og hvordan det bæredygtige valg også kan blive det nemme valg.

Hvorfor har du valgt at læse netop dette, og hvilken sammenhæng har det med din tro?

Jeg startede på studiet med et ønske om at kombinere en teknisk viden med muligheden for at udfolde mig kreativt, og jeg så bæredygtighed som en vigtig og spændende udfordring. I starten af studiet var jeg meget opmærksom på, at jeg ikke ville lade mit fag blive en ny ”religion”; det vilsige, at jeg ønskede ikke at sætte bæredygtighedsagendaen højere end Gud. Igennem min tid på studiet og på min personlige rejse er jeg dog blevet overbevist om, at de to ting ikke er konkurrerende dagsordener - tværtimod ser jeg flere og flere sammenhænge: At mange af de problemstillinger, som jeg er blevet opmærksom på, i høj grad ligger Gud på hjerte, og at nogle af udfordringerne med klimaforandringer i dag måske en konsekvens af, at vi har vendt os fra Guds plan for os.

Et af mine semesterprojekter tog udgangspunkt i tøjindustrien og de miljømæssige og sociale udfordringer, der er forbundet med en industri, der populært kaldes ”den næstmest

40

TEMA

forurenende efter olieindustrien”.

Hvad der slog mig, var sammenhængen mellem skødesløsheden over for miljøet og de mennesker, der producerer ressourcerne og tøjet, og den skødesløshed, hvormed mange af os i den anden ende køber og skifter tøj på forgodtbefindende, fordi moden eller humøret skifter. Det var en påmindelse om, at de valg vi træffer, også som forbrugere, har vidtrækkende konsekvenser.

Påvirker din tro måden, du forholder dig til klimaet på?

Det kan føles som et tungt ansvar at tage på sine skuldre at skulle vægte konsekvensen af alle sine handlinger. Det, der dog har sat mig i stand til at ændre min egen indstilling og vaner, var et skift i min indstilling fra at minimere de dårlige ting, jeg gør, til at tænke over, hvilken positiv forskel jeg kan gøre over for andre. Tanken om at kunne se et andet menneske i øjnene og vise en oprigtig taknemlighed over det stykke tøj, han eller hun har lagt tid og hjerteblod i at lave til mig. Det er netop her, jeg føler, at jeg kan lære meget fra min tro. Gud ser det enkelte menneske og dets situation og ønsker at være der i det.

Klimakrisen er kompleks med mange sammenhænge, som kan være svære at overskue og forstå. Jeg tror, det kræver en stor portion ydmyghed, hvis vi skal løse den. Vi skal turde at give slip på gamle forestillinger og vaner, og her giver min tro mig håb. Gud kan ikke bare hjælpe med at nedbryde kompleksiteten, han kan forvandle vores vaner og vores tanker og åbne vores hjerter til at møde den enkelte.

Dryp fra Magdeburg Af Anders N. Keseler

I slutningen af november var vi fem KFS’ere, der tog til ’Mission Week’ i Magdeburg. Anne Mølgaard Jensen, Maria Mørch Dahl, Marcus Taulborg, Silas Brøns og jeg. Vi tog afsted for at hjælpe til, støtte og opmuntre de lokale studerende.

Jeg fik idéen, efter at jeg mødte en tysk studerende, Thorben, i sommers på verdenskonferencen for International Fellowship of Evangelical Students (IFES). Vi snakkede om at besøge hinanden til en missionweek, og efterfølgende blev jeg inviteret til missionweek i Thorbens studieby, Magdeburg. Deres arrangement hed ’Hochschuletage’ (Universitetsdage).

Det var en uge med fart over feltet med morgenboller og bøn - ’prayer breakfast’ - (meget) tidlig morgen, flyers og kaffeuddeling om formiddagen fra et improviseret, halvåbent telt på en åben plads foran universitetet. Gratis frokost og ’lunchbar talk’ (kort evangeliserende frokostoplæg) til middag. Jeg holdt et oplæg mandag middag. Sen eftermiddag var der aftensmad og fællesskab for internationale studerende. Oplæg og Q&A om aftenen. Efter mødet fortsatte snakken på den lokale universitetsbar.

En enkelt aften tog Marcus og Silas med på natteevangelisation bagefter.

Imødekommenheden fra gruppen var overvældende. Vi ankom sent eftermiddag til et lille menighedshus, hvor der var en udsendelsesgudstjeneste. Vi havde kørt hele dagen. Det var mørkt, og vi var trætte, men den lille forsamling gav os en varm velkomst. Vi kom med på scenen, og stående bad menigheden for

os. Vi boede hos nogle studerende i løbet af ugen. De var meget gæstfrie og opmuntrede af at vi ville komme (helt) fra Danmark og hjælpe til.

Tre historier fra ugen gjorde særligt indtryk på mig. Den første var en studerende, som var med til alle aftenmøderne.

Han var interesseret, stillede mange spørgsmål, men mest af alt kunne man mærke hans længsel efter fællesskab. Og her var der et fællesskab, som lyttede på ham og inkluderede ham. Den anden var en studerende, som var blevet inviteret til aftenmødet og blev meget rørt af oplægget. Evangeliet, når det bliver forklaret og relateret til de problemer og spørgsmål, studerende går rundt med, er rørende. Det rammer plet, det har noget at sige, det har et budskab, som studerende længes efter. Den tredje var en af arrangementets guddommelige tilfældigheder. En gut, der har en længere forhistorie med kristendom og kirke. Han havde ikke hørt om arrangementet, men fik en flyer og kom til aftenmødet. Oplægget fangede ham, han talte med nogle af danskerne og havde derefter en længere snak med oplægsholderen. Hvad der så skete med ham, ved jeg ikke, men det så ud til, at denne missionweek kom som sendt fra himlen for ham.

Alt i alt en god uge med meningsfulde samtaler, fællesskab med internationale studerende fra alle verdenshjørne, nye bekendtskaber i SMD (tysk KFS) og godt fællesskab i den danske gruppe.

KFS-NYT

41

Fra filosofi til frontløber: velkommen til Lars!

KFS har ansat Lars Boje Sønderby Jensen som studentersekretær i Øst fra 1. februar 2020. Lars er 26 år, har læst filosofi og har en lang kærlighed til KFS: ”Lars er jo hjemmedyrket KFS’er fra gym-tiden over LTC til gruppeleder på KU, og han har også stået i spidsen for Convinced i Kbh. Han er udadvendt og frisk med smil på, har svar på tiltale, når troen udfordres, så han kommer til at styrke KFS’ apologetiske profil. Han vil gerne fremelske bibelglæde ind i KFS, og så skal campus-missionen også boostes, så jeg er glad for at kunne sætte Lars i front for indsatsen blandt videregående studerende i Østdanmark,” fortæller Christian Rasmussen, generalsekretær i KFS. Lars fortæller her lidt om sig selv, sin baggrund og sine visioner for KFS-arbejdet, som venter: ”Jeg er opvokset i en kristen familie og har altid betragtet mig selv som kristen, men da jeg begyndte i gymnasiet og lærte KFS at kende, blev jeg for alvor modnet i min tro. Jeg var med på nogle KFS-lejre, hvor evangeliet virkelig satte sig fast, og jeg fik en større forståelse af, at det ikke handler om mig og det, som jeg kan præstere, men om det, som Jesus har gjort for mig. Frelsen er ufortjent! Det var udfordrende, men også frigørende.

I gymnasiet fik jeg en god klassekammerat, som jeg talte en del om tro med. Det vækkede en interesse for trosforsvar, teologi og kristen filosofi hos mig. Det var den kristne filosofi, som virkelig gjorde en forskel for min ven og jeg. Og min ven kom faktisk til tro på en KFS-lejr, da vi gik i 3.g. På den måde har apologetik og kristen filosofi været afgørende for mit valg af uddannelse.

Jeg glæder mig til at arbejde i KFS, fordi KFS’ vision står mit hjerte nær. Jeg har selv oplevet, hvor vigtigt det er at blive støttet i sin tro. Det var helt afgørende for mig, da jeg gik i gymnasiet og i høj grad blev udfordret på min tro. Derfor vil jeg gerne arbejde med på, at studerende skal kende Jesus og gøre Jesus kendt.

KFS var også det første sted, hvor jeg mødte apologetik – med KFS åbnedes en verden af ressourcer, bøger og seminarer. Det har været så vigtigt for mig, og jeg vil gerne give lidt af det tilbage, som jeg har fået, også i form forkyndelse og teologisk arbejde.

Jeg har mange drømme for arbejdet blandt studerende i København! Jeg kunne godt tænke mig, at KFS’erne kommer til at opleve apologetikken som noget mere end teoretisk viden: at trosforsvaret kan give en sikkerhed, et skelet for troen. Apologetikken kan simpelthen blive en slags sjælesorg, når vi med den kan sige: ”Jeg ved, at Bibelen er troværdig og sand.”

42

KFS-NYT

Jeg drømmer også om, at KFS’erne i København skal kende Bibelen rigtig godt. Jeg drømmer om, at vi ikke bare læser Bibelen, men at vi lever med Ordet og er tørstige og nysgerrige med Guds ord.

Og så ønsker jeg mig, at KFS er med til at opfostre hellige kristne. At vi bliver mere og mere som Kristus. Det kan godt lyde lidt fromt, men vi bør stræbe efter hellighed, for det er det, der forandrer dem, vi er iblandt. Hellighed tiltrækker og forandrer mennesker. Tænk, hvis vi kan pege på Kristus igennem vores liv!

Det ønsker jeg for KFS’erne.”

KFS-leder:

DUF – et stærkt kort for åndsfrihed Af Christian Rasmussen, generalsekretær i KFS, christian@kfs.dk

Jeg er stolt og glad over, at KFS nu er repræsenteret i Dansk Ungdoms Fællesråds styrelse – og med så god en mand som Lukas Kaarby. DUF er en vægtig politisk stemme i vores samfund, og vi er gennem de seneste år blevet stærkt opmuntret af, hvorledes DUF har løftet åndsfrihedssagen. Når vi skriver til uddannelsessteder og tilbyder at komme ud med en stand og invitere til snak om tro og livsanskuelse, så byder de fleste uddannelsessteder os stadig velkommen, men afvisningerne kommer også jævnligt, og det gennemgående argument er, at religion er en privatsag. DUFs netop afgåede formand, Kasper Sand Kjær, som nu er folketingsmedlem for Socialdemokratiet, slog – med henvisning til KFS – et slag for åndsfriheden i sin formandsberetning i 2017. Præcis det samme gjorde DUFs nye formand, Chris Preuss, i sin første formandsberetning på delegeretmødet sidste år. Det gjorde de ikke bare, fordi de ville røgte en medlemsorganisations interesse. Nej, begge har personligt syn for, at der er demokratiske samfundsværdier på spil. Kasper Sand Kjær sagde eksempelvis: ”Forskellige perspektiver og syn på tilværelsen er afgørende for legitimiteten og styrken af vores demokratiske fællesskab. Og det gælder også holdninger, der har rod i religion.”

Som Niels Jørgen Cappelørn sagde i Berlingske som respons på Foghs ønske om mindre religion i det offentlige rum: ”Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, at religion skulle være en privatsag, men det kan den ikke være. Det at tro har jo en konsekvens for den måde, man lever på, også når man er i det offentlige rum.” Eller som Per Stig Møller sagde det i Kristeligt Dagblad i 2015 i relation til politik: ”Hvis man siger, at kristendommen ikke må spille en rolle for ens politik, har man misforstået det. Politik kommer ikke af ingenting, men kommer af den enkeltes grundopfattelse, der er baseret på ens etik, moral eller religion, hvad enten man er kristen, muslim eller buddhist.” Eller sekulær humanist, for den sags skyld.

Præmissen for et demokratisk samfund er netop, at folk har forskellige holdninger og værdier og har lov at have det. Men holdninger og værdier kommer med Per Stigs ord ikke af ingenting. De har rod i en eller anden livsanskuelse, som jf. Cappelørn vil få et udtryk i det levede liv, som foregår i det offentlige rum. Det er jo det, man er fløjtende ligeglad med i et totalitært samfund.

Her undertrykkes enhver afvigelse fra den magtfuldkomne ledelses grundopfattelse. Hvis man altså vil holde folks livsanskuelser fra døren til det offentlige rum, så laver man en umulig sondring mellem holdning/værdi og livsanskuelse/grundopfattelse og er

dybest set i gang med at ryste en fundamental præmis for demokratiet.

Dette ligger på rygraden i DUFs demokratiopfattelse, og vi glæder os over, at vi kan være med til at styrke den profil ved at have Lukas med omkring det store bord. Bed for hans vigtige arbejde i DUFs styrelse.

I TIDEN

43

Magasinpost SMP · · ID-nr. 42728 · ·

“”

Fordi vi alle sammen deler klima, er vi nødt til at mødes og finde en fælles vej

Mikael Jarnvig i Vi sidder alle sammen i en båd med hul i bunden Temaartikel side 6

Støt KFS’ arbejde økonomisk Via MobilePay: 700800 Via bankoverførsel: 4597-0004054954 Via kfs.dk – klik på

STØT KFS

i toppen af siden

Du kan også blive fastgiver via hjemmesiden Vi indberetter alle gaver til SKAT, hvis vi får dit CPR-nummer

44

Hvad går pengene til? Fx at udvikle KFS-arbejde på RUC For første gang er der startet en KFS-bibelstudiegruppe på universitetet i Roskilde. Din støtte bidrager til, at studentermedhjælper Daniel Solgaard kan nå flere studerende på RUC.