Til Tro #3 2019 - Grænser

3. kvartal · 2019 · Kristeligt Forbund for Studerende · løssalg 50 kr.

Tema:

Grænser

+ Her finder du KFS for videregående studerende - KFS-nyt side 07

+ Longread: Ung kniv, helt skarp - TEMA side 16

+ Bøger: En langt bedre vej - I TIDEN side 26

at kende Jesus at gøre Jesus kendt Dét er pulsslaget, den dobbelte rytme, der banker bag Til Tro, KFS’ studentermagasin.

Kristentro er ikke en idé, en viden eller en samling regelrette sætninger, der læres udenad. Kristentro er et liv. Et nyt – levet, levende – liv. Og netop derfor, fordi troen foldes ud og bliver til lige dér, hvor man er, er det vores stædige ønske at sammensætte et altid livsnært og samfundsrelevant, intellektuelt og personligt studentermagasin.

Til anstød, til inspiration. Til liv og til tro.

Udgiver: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 9402-0004054954 Abonnement: Det koster 150 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet.

Tilmelding sker via KFS.dk Redaktionen: Studentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Julie Munk Nissen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Stud.psyk. Amalie Hartvig Munk Stud.teol. Signe Thorup Elmelund Stud.Phys. Daniel Hans Munk Stud.teol. Filip Munch Bak Gymnasieelev Sarah Klejnstrup Stud.theol. Simon Nymann Eriksen Gymnasieelev Alina Josephine Gade Lærerstuderende Inger Sløgedal Designskabelon: Klaus Juul Jensen, Characterise.dk Layout: Henrik Elias Kristensen Tryk: Øko Tryk ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.kfs.dk/tiltro Annoncer: Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk

2

Indhold kfs Nyt

Tema

07

Du er ikke alene

11

KFS vil etablere International Student Ministry

04

Fra redaktionen

05

I skellet mellem to virkeligheder 21

5 grænser, du skal overskride, før du dør

Pulsen på LTC-holdet 19/20

09

32

Assist - en velsignet uge

10

Portræt: Ane Medom Madsen

32

På retræte med KFS

12

En tør kiks og en cola med vodka, tak

36

Grønland

38

Ung kniv, helt skarp

Discipeltræf 2019

16 24

Jesus sprænger grænserne

28

Humanum ex machina

33

Hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være The Joy Of Missing Out

37

I tiden 14

Tal om Tro

38

Glæd dig til næste Uncoverstudie

23

Globalt: World Assembly 2019

39

3 fantastiske dage på Ærø

26

Bøger: En langt bedre vej

41

KFS søger...

27

Bøger: Stjernestunder

41

Bestyrelsen med viden og vision

43

KFS-Leder: Er KFS grænsen?

42

Nyt fra Vestfronten

3

Fra redaktionen: Kære læser At sætte grænser er ikke på mode. At begrænse sig selv – eller andre – er forkert. Sådan tænker langt de fleste danskere. Vi ønsker os grænseløs vækst, grænseløs sex, grænseløse muligheder.

Alligevel sætter vi, i dette magasin, fokus på grænser. For det er redaktionens oplevelse at vi, uanset hvem vi er, og hvad vi tror på, konstant bevæger os i et grænseland. Etiske grænser. Landegrænser. Grænser mellem menneske og maskine. Grænser mellem tro og ikke tro - for bare at nævne nogle få.

Begrænsende kristendom Mange studerende ser det at være kristen som noget, der begrænser. Når de møder KFS på gymnasier og studiesteder, handler deres spørgsmål ofte først og fremmest om begrænsningerne. ”Må du så ikke drikke, have sex, have det sjovt?” Læs eksempelvis Julie Øhrstrøms artikel En tør kiks og en cola med vodka, tak, som sætter ord på den oplevelse. Samtidig er det vigtigt for os at tage livtag med den opfattelse af, hvad kristen tro er.

Hvorfor den forside?

Når vi har valgt et stort mangfoldigt hjerte til forsiden af et magasin om grænser, er det, fordi vi ønsker at pege på, at kristendommen i sin kerne slet ikke handler om det begrænsede, men om noget grænseløst. Grænseløs kærlighed. Det er et billede på den Gud, der bryder grænsen mellem sig selv og os, bliver menneske og dør for at du og jeg – uanset hvordan vi så lykkes med livet – ikke behøver at dø.

Her vil jeg virkelig opfordre dig til at læse Mikkel Haahrs artikel Ung kniv, helt skarp – som er en refleksion over Guds grænseløse kærlighed, med udgangspunkt i fortællingen om den fortabte søn. Og hvis du har mod på lidt nørderi, anbefaler jeg Morten Hørnings artikel Jesus sprænger grænserne, som handler om, hvordan Jesus helt bevidst træder over alle kulturelle og geografiske grænser i det jødiske samfund for at møde de mennesker, som var endt udenfor det gode selskab. Der er noget grundlæggende grænsesprængende over kristendommen og over Jesus.

Begrænsede mennesker Samtidig er vi dybt begrænsede. Vi er bundet i tid og rum, og det er først, når vi erkender og accepterer det, at vi kan vokse, finde kreativiteten og roen. På den måde er det grænseløse umenneskeligt, som Jørn Henrik Olsen formulerer det i sit essay The Joy of Missing Out. Kun en grænseløs Gud kan agere grænseløst.

Alt i alt er vi glade for at præsentere et tema som spænder bredt, og som vi håber sætter refleksioner og samtaler i gang.

God læselyst.

4

I skellet mellem to virkeligheder Hvad gør en overbevist ateist, når hun begynder at længes efter Gud? Thilde Thuren, medicinstuderende, thilde.tp@gmail.com Jeg er opdraget til at forstå verden uden Gud. Jeg har altid troet, at alt kunne forklares naturvidenskabeligt, og at der ikke er nogen anden sandhed end den, vi kan sanse, måle og veje. Jeg var overbevist om, at man skulle være godt dum for at tro på en gud. Det lå slet ikke i mine kort at blive kristen og tro på Gud, som for længst er gået af mode.

For to år siden skete det bare alligevel, at troen på Gud sneg sig ind og blev min. Tit har jeg tænkt, at hvor ville det

Jeg blev kristen, da jeg begyndte at længes efter Gud. være enkelt, hvis jeg havde fået en konkret åbenbaring, hvor jeg eksempelvis havde mødt Jesus stående foran mig. Så havde jeg kunnet sætte dato og klokkeslæt på min omvendelse. Sådan var min trosrejses klimaks dog slet ikke. Faktisk

var min omvendelse ret så antiklimatisk: Et forbigående moment, som ikke pådrog sig nogen opmærksomhed, men som alligevel har ændret mit liv. Først flere måneder efter, at jeg havde fået troen, opdagede jeg det, og jeg står stadig tilbage med mange ubesvarede spørgsmål. Jeg har opdaget, at rejsen med Gud ikke ender.

Fra stålsat ateist til fast kirkegænger I året op til jeg blev kristen, kom jeg med stor trofasthed i Kronjyllands Frimenighed, Randers. Jeg var blevet nysgerrig på de kristne unge, jeg havde mødt gennem frivilligt arbejde i Blå Kors. De forstod sig selv og livet på en helt anden måde, end hvad jeg var vant til i min omgangskreds. Jeg oplevede en stor oprigtighed, en dyb bevidsthed om at være medmenneske og et mod til at tale om det, der er svært. Det føltes så rigtigt at være i.

Jeg begyndte at stille tonsvis af kritiske og tvivlsfyldte spørgsmål til kristendommen, men lidt efter lidt kom den til at give mening for mig, og aktiviteterne og fællesskabet i kirken udgjorde en stor del af min hverdag. Dog havde jeg stadig ikke fået troen, for at forstå og tro er langt fra det samme! På dette tidspunkt begyndte jeg at bede den samme bøn til Gud mange uger i træk: ”Gud, må jeg ikke godt blive et af dine børn? Hvad skal jeg gøre?” Det var en bøn, der kom fra hjertet og tit under tårer. Mine øjne var blevet åbnet for den gave, der lå i troen, og nu ville jeg bare så gerne have del i den.

Er jeg kristen nu?

Hvornår er man kristen, spurgte jeg mig selv? Hvordan ved jeg, at jeg tror? Hvor er linjen, der adskiller det ikketroende TEMA

5

Lad mig beskrive det som et regnestykke, der bryder den matematiske logik: Mindre mig + mere Gud = mere mig. menneske fra det menneske, der bekender sig til Jesus Kristus? Og hvordan kommer jeg over på den anden side?

Jeg er i dag overbevist om, at jeg allerede havde troen, da jeg begyndte at bede den bøn, for bønnen var et udtryk for længsel. Jeg blev kristen, da jeg begyndte at længes efter Gud. Længes efter at kende ham, være tæt på ham, ligne ham. Da havde jeg indset, at han er uerstattelig og uundværlig. Igen og igen erfarer jeg tydeligt, at kun han kan udfylde et tomrum, som altid har været dybt inde i mig. Ikke nødvendigvis ved, at jeg konkret mærker, at han udfylder det, men ved min erfaring af, at intet andet i verden kan.

Magtesløshed er ikke lige min stil Min omvendelse har lært mig en vigtig lektie: Min tro er ikke op til mig; den ligger i Guds hånd ligesom alt andet.

Jeg kan ikke gøre andet end at tage imod, for troen er en gave. Da jeg bad den bøn, var jeg allerede frelst. Det var ikke bønnen, der frelste mig ved at få mig over på den anden side af linjen, men den var et udtryk for, at jeg allerede var på den anden side! Gud gav mig ikke magten til at frelse mig selv, og jeg måtte vente på ham og erkende min magtesløshed. Deri består troen, for som Gud siger: ”Min magt udøves i magtesløshed”, og Paulus svarer: ”Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig.” (Andet Korintherbrev kapitel 12, vers 9).

Hvordan kan jeg dog være stolt af min magtesløshed? Jeg hader stadig at erkende, hvor magtesløs jeg er, og jeg kæmper imod den hver dag i en grad, der får mig til at spørge igen og igen, om jeg stoler på Gud. Jeg har ikke så meget kontrol over mit liv, som jeg gerne ville have. Men når erkendelsen af min 6

magtesløshed rammer mig, bliver jeg ikke bange som før, men ydmyg. Dér i ydmygheden kan jeg overgive mig til Gud, som har al den magt, jeg ikke har.

Er der overhovedet nogen forskel?

Med det ene ben er jeg sikker på, at det grundlæggende har ændret mit liv at blive kristen, med det andet ben kan jeg stadig spørge mig selv, hvad det egentlig er, der har ændret sig. Hvad var det for en gave, jeg fik øje på, som jeg så gerne ville have del i?

I vores sekulære samfundskultur, hvor individet hyldes og rettigheder dyrkes, vil det for mange lyde som selvudslettelse at høre en kristen sige: ”Jeg er uden magt og indflydelse. Jeg må se væk fra mig selv, give Gud plads og være hans redskab.” Før jeg blev kristen, hørte jeg det som et undertrykkelsens fængsel, hvilket kun et frygtsomt menneske med en svag psyke ville gå med til. I dag forbinder jeg ordene med frisættelse og fred.

Lad mig beskrive det som et regnestykke, der bryder den matematiske logik: Mindre mig + mere Gud = mere mig. At det passer, skal erfares og opleves på egen (h)ånd, og selvom jeg har oplevet det, kan jeg stadig ikke forstå det! Jo mere plads, jeg giver Gud i mit liv, og jo mere jeg forsøger at ligne Jesus, des mere oplever jeg at kunne være mig selv - endda realisere mig selv - og være glad og ubekymret. Kom til Jesus, som du er, og bliv den, du virkelig er. Den opgave, han har givet mig, er at elske ham, mig selv og min næste ligeværdigt og tilgivende. Hvilken humanist kan erklære sig uenig i det? Der har jeg en sandhed at læne mig op ad – og en livsmission. Jeg tror, vi alle længes efter netop dét til at udfylde vores tomrum, og nu har jeg fået sat ord på, hvad der fylder det ud: Gud. ■

Du er ikke alene Er du ny i din by? Er du lige startet på studie og lidt i tvivl om, hvor du skal begynde og ende? KFS vil faktisk virkelig gerne følges med dig i din studietid. Tjek ind i din lokale gruppe og hægt dig på det gode fællesskab. Vi venter på dig!

Aarhus

København

Aarhus KFS er et studenterfællesskab, hvor knap 100 studerende mødes på tværs af kirker og studier hver torsdag i Studenterhuset, Nordre Ringgade 3. Vi har et varmt, åbent og rummeligt fællesskab, og der er også plads til dig! Du kan møde @Aarhuskfs på Facebook, hvor du også finder vores semesterprogram og invitationer til arrangementer i både stor og lille skala.

I Aarhus har vi også en dygtig KFS-sekretær, som ved alt om KFS og studiestedsgrupper i Aarhus. Hun hedder Anna og kan kontaktes på anna@kfs.dk, og hun vil rigtig gerne hjælpe dig med at finde ind i KFS-livet som studerende i Aarhus.

I København mødes en stor gruppe studerende hver mandag i et kristent netværk, hvor der tales om de store spørgsmål i livet. Her er der højt til loftet og et stærkt socialt fællesskab. Du er hjerteligt velkommen til at deltage med dine tanker, evner, spørgsmål og tro. Find os på Facebook: @kfskbh eller duk op på Ryesgade 68A, hvor vi som regel mødes. Tjek semesterprogrammet på Facebook eller på kfs.dk.

Hvis du har lyst til at vide mere, eller hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp i din KFS-gruppe, kan du altid kontakte Kristian, som er KFS-sekretær i København.

Fang ham på kristian@kfs.dk, så melder han straks tilbage.

Aalborg

Odense

I Aalborg er en gruppe studerende netop gået sammen om at skabe en KFS lokalforening i byen. Det betyder, at studerende fra forskellige studiesteder mødes i grupper rundt omkring i byen til bøn, snak og fællesspisning. Det giver et fantastisk godt fællesskab, som du er meget velkommen til at blive en del af! Aalborg KFS har både vokseværk og store visioner om at stable gudstjenester, lunch bars og andre spændende sager på benene. Find gruppen på Facebook: @AalborgKFS – eller få fat i Julie, som er vores allesammens nordjyske ildsjæl og KFS-sekretær, på julie@kfs.dk. Vi glæder os til at se dig!

I @OdenseKFS er der masser af muligheder for at møde andre studerende i et hyggeligt og vedkommende fællesskab. Vi mødes som regel hver torsdag kl. 19:30 i Sct. Hans Kirkes Menighedshus, Sct. Hans Plads 1. Derudover ses vi på tværs af studier ca. hver 14. dag på SDU til kaffeklub, hvor vi diskuterer spændende emner indenfor f.eks. religion, filosofi, etik og naturvidenskab. Der er plads til alle meninger, og god snak ledsages altid af god kaffe og godt fællesskab. Vi har også jævnligt sociale arrangementer, f.eks. spilleaftener eller sheltertur.

I Odense kan du altid få program, god samtale og hjælp til alverdens ting af Morten, som er KFS-sekretær i byen. Skriv til morten@kfs.dk, så er du i gang!

7

0 2 0 2

Vi har boligerne Kom med din hverdag Aarhus Studievenlige lejligheder

Lyse og rummelige lejligheder - 2, 3 eller 4 værelses - i grønne omgivelser til en fornuftig pris. Velegnet både til par og som delelejlighed i cykelafstand fra Aarhus C og de fleste uddannelsesinstitutioner.

Tjek ind på vores hjemmeside og få indtryk af lejlighederne og dem der bor i dem.

NYHED! Nu også med nyttehaver og el-delebil

Kenya

– safariens hjemland

7. - 16. februar

Midt i vinterens kulde og mørke her i Danmark er der sol og sommer i Kenya. Tag med os på safari i Kenya og nyd solen og varmen ude i den vilde natur. Vi har planlagt en spændende safari og vi kommer rundt i Kenyas Tsavo og Amboseli nationalparker – et område på størrelse med Jylland.

Rejseledere: Ingrid Markussen, Christiansfeld og Michael Markussen, Brejning.

Tilmelding inden d. 4. december. Herefter forhør om pladser.

Læs mere på felixrejser.dk/ kenya2020 eller bestil program på 7592 2022

TAG PÅ

FERIE I SVERIGE OG STØT KFS

Hyggeligt, restaureret gammelt stuehus udlejes til jer, der kunne tænke jer at tage på ferie i Sverige. Huset er beboeligt hele året og har tre soveværelser, en dagligstue og et loft.

I det gamle køkken er brændekomfur og bageovn bevarede. Køkkenet har også moderne faciliteter som el-komfur, køleskab, mikroovn, el-kedel og kaffemaskine.

Huset ligger 45 km fra Helsingborg, på landet, hvor ejerne har fritidslandbrug med køer og kalve. Der er dejlig natur med skov og mark lige uden for døren.

PRIS: 3000 DKK. PR. UGE ELLER 600 DKK. PR. DØGN. DISSE PENGE GÅR DIREKTE TIL KFS SKRIV ELLER RING OG HØR MERE! BENTE OG CHRISTER UNOSSON TLF. 0046-435-53490 // 0046-705496614 MAIL: RAMNEKARR@CROSSMAIL.SE

5 grænser, du skal overskride, før du dør

12

Til Tros egen selvudviklingsguide til dig. Vi garanterer, at du bliver et andet (måske bedre?) menneske ved at overskride følgende fem grænser. God eventyrlyst!

Af Thomas Frovin, thomas.frovin@gmail.com

Grænsen til Mozambique. Eller måske, hvis du er helt vild, Bhutan. Der er nu noget over at bevæge sig ind over grænsen til et andet land, ikke mindst til fods i de gode Goretex-støvler, som farmor forærede dig til jul. Godt nok fandtes de grænser ikke, da Gud opfandt jorden, men at bevæge sig hen et sted, hvor man ikke umiddelbart deler sprog/kultur/historie med FOLK, kan blive en vældig sund Babels-tårn-oplevelse. Det er godt at finde ud af, hvor meget man ikke ved, også selvom man både er HTX-student og har en BA i innovation. PS: Prøv også at spise noget af den mad, de sætter pris på derude i den støvede, spraglede virkelighed, hvor der lugter sjovt af krydderier og fremmed sved (og lidt af tis og fordærvede meloner). Og undr dig (ja! i bydeform).

Grænsen mellem ja og nej. Pyt med professor Brinkmans indtørrede nej-hat - sig ja til noget, du umiddelbart ikke har lyst til – for din egen skyld.

Om det drejer sig om bungee-jumping, kollegiemission, en smagsprøve på surströmming eller en rask ferie til Kreta med svigermor. Så prøv det: Sig ja. PS: Hvis du siger ja & tak er du ikke blot en stræber, men en stræber med et nyt og skinnende 12-tal i faget ”tilværelsen”.

Grænsen til dit eget hjerte. Derinde gemmer du det vigtige, det dyrebare, men også det grimme. Man kan blive som en fremmed for sig selv, hvis man nu har oplevet meget grimt såsom dødsfald, sygdom og hestebremser. Man kan bolte sit hjerte til for sig selv i tro på, at det var bedre, hvis man blev sit eget hjertes ukendte. Man kan modellere og lade som om og tage noget andet tøj på, men hjertet følger med. Så gå ind i dit hjerte, inviter Jesus til at bo og være der og bære det, der er ubærligt, og lad ham så vogte det, hjertet. For derfra udgår livet, og det er i virkeligheden alt, du har.

3

Grænsen mellem dag og nat. Tag en døgner. Sæt dig i en havestol og betragt solen, månen, lyt til fuglene, også når de bliver tavse, mærk luften blive tung af dug, spyt lidt i en whiskey, som giver dig varmen, simultant med at den smager af våd uldsweater, og del oplevelsen med en ven, der ligesom dig rammes af den fortrolighedens blå farve, der kun bor i tusmørket. Bonuspoint hvis du gør det i november.

4 5

Grænsen mellem tvivl og tro. Ja, nu bliver det seriøst, og måske lige lovligt friskt nok, men der findes tidspunkter, hvor der ikke er så meget andet at gøre end at tage springet ud i rummet i tro på, at man bliver grebet af det Nogen, der er Gud. Der, hvor argumenterne med din nidkære teolog-ven er løbet tørre, og du sidder tilbage med en nagende tvivl: Måske findes Gud alligevel? Så hop ud & ind i troen.

Måske du skal falde et stykke tid gennem luften før du finder ud af, at Gud var der hele tiden – med alt sit mægtige væsen, sin kærlighed og sit nærvær.

PS: Hvis du tog det hop for ti år siden og nu tænker, at han snød dig – så hop blot igen. Det er godt nok mere besværligt at gøre med bagage, men øvelsen kan stadig være god.

TEMA

9

Portræt Ane Medom Madsen, 19 år Student i 2019 fra Holstebro Gymnasium og HF Bor i København, arbejder i Internationalt Kristent Center i Bethesda, København

Hvad er det første, du tænker på, når du hører ordet ”grænser”?

Det allerførste, jeg tænker på, er, at jeg engang hørte, at der er en stat i USA, der har en lov imod at krydse deres statsgrænse med en kylling på hovedet. Det er vist ikke helt sandt, men siger da lidt om, at der er noget med os mennesker og det at sætte grænser og dele ting op. Vi sætter grænser for lande, kagemængder, love, hvilket halvdel af børneværelset der er vores osv. Måske fordi vi er for bange for, at andre skal forulempe os til at stole på, at vi kan finde ud af det uden – eller for at få klarhed i relationer og grupper. Det kan være godt, hvor vi bliver enige om grænser og går mindre i vejen for hinanden, og det kan være skidt, som når vi bilder os selv ind, at folk på den anden side af en grænse er mindre værd. Grænser kan hjælpe til at gøre plads til alle (uden begrænsninger er der sjældent kage nok), men desværre også til at gøre plads kun til dem, der sætter grænserne.

Hvilke overvejelser har du gjort dig om at stå i grænselandet mellem gymnasiet og noget helt nyt?

Det er en speciel overgang, for apropos grænser går jeg fra forestillingen om, at skolen har en form for magt over mig og min tid til, at jeg skal vænne mig til tanken om, at jeg selv disponerer min tid og beskæftiger mig med det, jeg vil. Det er lidt fjollet at tænke sådan, siden jeg selv valgte at gå i gymnasiet og uanset hvad hele tiden har kunnet gøre, som jeg ville. Alligevel føles det først nu, som om jeg står i verden uden grænser omkring mig og kan gå i enhver retning. Det giver en vis følelse af frihed, som kan bruges til noget både godt og skidt. Når man kan gå alle steder hen, kan man ende både gode og dårlige steder.

Hvordan kan et ord som ”grænser” relateres til din kristne tro?

I min livsførelse vælger jeg nogle gange at sætte nogle grænser for mig selv, som de fleste danskere ikke gør. Jeg har for eksempel en anden grænse for, hvilke ord jeg lader mig selv bruge, hvor meget alkohol, jeg indtager og hvordan jeg omgås det modsatte køn. Omvendt er der mange, der mener, at jeg overskrider nogle grænser. ”Religion skal holdes ude af det offentlige rum” er en grænse, jeg ikke kan acceptere. Man kan sige, at jeg begrænser mig i nogle ting, fordi jeg ønsker ikke at begrænse mig i forhold til én ting – min tro. Det er lidt, som om mange vigtige ting har godt af grænser, mens det allervigtigste slet ingen grænser har – Gud og hans kærlighed og nåde.

10

TEMA

KFS vil etablere International Student Ministry Alle studerende skal have mulighed for at høre om Jesus – også de studerende, som ikke taler dansk.

KFS’ generalsekretær Christian Rasmussen var i juli måned deltager på den internationale, evangelikale studenterbevægelses (IFES) verdenskongres, hvor ca. 170 lande var repræsenteret.

Det var 10 dage i fællesskab med mennesker fra alle dele af verden om det ene mål, at studerende på hele kloden skal høre, at Jesus elsker dem.

Verdensmission i Danmark Christian fortæller fra konferencen: ”Selvom vores kulturer er meget forskellige, går en ting igen i alle lande. Globaliseringen har medført, at antallet af internationale studerende er stærkt stigende. Rigtig mange studerende tager enten det hele eller dele af deres uddannelse i et andet land. De fleste er ikke kristne, og der er ofte ikke nogen, der rækker ud til dem. Missionsbefalingens kald til at gøre disciple i alle folkeslag kan altså i nogen grad forfølges inden for Danmarks grænser. Folkeslagene kommer nu til os. Og en anden ting, som vi ikke kan sidde overhørig, er: Flere studenterbevægelser, som arbejder i lande, hvor det er forbundet med forbud og forfølgelse at være kristen, siger lige ud, at de håber, at deres unge tager til udlandet for at studere. Den bedste chance for, at disse unge kommer til tro, er simpelthen, at de møder kristne i andre lande, der vil fortælle dem om Jesus.”

Behov for et fællesskab Christian fortæller videre, at det konkret betyder, at flere lande har taget konsekvensen og har startet outreach specifikt til internationale studerende. ”Studerende er jo et folkefærd, der i udgangspunktet er åbent for at lære nyt. Det gælder også for internationale studerende, og måske særligt intensiveret af, at de er taget væk fra deres hjemlige kontekst og ind i en helt ny.

Desuden har de – som alle andre – behov for at være del af et fællesskab.”

På den baggrund spirer drømmen: KFS ønsker at tilbyde internationale studerende dette fællesskab. Det vil vi, og det skal vi.

Visionen Statistikken fortæller, at ca. 10 % af studerende på danske universiteter er internationale. Det er ikke nok for KFS bare at tilbyde oversættelse af vore møder, som vi allerede gør. Det er kun de studerende, som allerede er kristne, som det rækker ud til.

KFS vil gerne række ud til internationale studerende med events, forkyndelse og fællesskabsgrupper, som specifikt er målrettet dem.

Hvis drømmen skal flyve, må KFS have en medarbejder, der kan sætte det i gang og være ansvarlig for at facilitere disse fællesskaber af internationale studerende. Derfor ønsker KFS at ansætte en medarbejder i en projektstilling til at etablere et International Student Ministry, så det bliver muligt at prøve vingerne og se, om det bærer.

KFS er ved at undersøge mulighederne for at sætte projektet i søen, men finansieringen er endnu ikke på plads. Vi er fortsat helt afhængige af forbøn og støtte til at gøre Jesus kendt – også blandt internationale studerende i Danmark.

KFS-NYT

11

En tør kiks og en cola med vodka, tak Julie er kristen. Hun har let til latter, laver altid dejlig mad og hun er sjældent typen, der opgiver sine projekter. Og så er hun kedelig som en tør kiks. Sådan blev hun i hvert fald opfattet en nytårsaften i Istanbul.

Julie Øhrstrøm Cand. mag. i Pædagogik, KU, og KFS-sekretær i Nord- og Midtjylland julie@kfs.dk Det er længe siden, jeg sidst blev kaldt kedelig. I min gymnasietid var det ellers standard. Hvorfor gik jeg ikke mere i byen? Og hvorfor i alverden var jeg så tør en kiks, når jeg så endelig var der?

For nogle år siden skete det for mig igen. Nytårsaften var jeg strandet i Istanbul på vej til Rusland. Indkvarteret på et hotel sammen med russere og andre strandede blev vi hinandens bedste bud på en nytårsfest, og der mødte jeg igen det undrende udtryk fra gymnasietiden: ”Hvorfor vil du ikke have noget vodka med cola?”

I Bibelen lærer Gud os, at alkohol skal drikkes med måde, og for mig giver det god mening – så kan vi nyde alkohol som en gave, samtidig med at vi kan møde ham og hinanden, som vi er. Jeg takkede kun nej på grund af mine smagsløg, men for ham den midaldrende russer, som havde budt mig alkoholen, var mit nej tak indbegrebet af et kedeligt liv – et strengt, formørket liv, hvor jeg ikke under mig selv de glæder, livet giver.

Mine og andres fordomme Og dog. Min idé om, hvad han synes, kommer nok snarere fra det, venner og familie har sagt, for så meget talte vi heller ikke sammen. Gennem tiden har de givet udtryk for, at det 12

TEMA

er synd for mig, at jeg sætter mange grænser op for mig selv.

Det er ikke, fordi de synes, at jeg som person er kedelig, for de holder jo af mig, men de har svært at forstå, hvorfor jeg ikke bare gør det, jeg har lyst til! Oftest handler det om min kæreste, for vi har valgt ikke at have sex, før vi bliver gift. Det betyder også, at vi ikke vil sove i samme rum eller flytte sammen før vi gifter os, for grænsen ville blive for udfordret af det. Sagen er jo den, at vi har lyst til hinanden – selvfølgelig.

Vi tror, sex er naturligt og godt, og det får os til at glæde os helt vildt meget til at blive gift.

Det frustrerer mig, når nogen fortæller mig, at de grænser, jeg sætter for mig selv, er synd for mig, for det er ikke sådan, jeg ser på dem. Det er normalt at sætte grænser, når det fx kommer til seksualitet: Der er ikke nogen, der skal røre mig, hvis jeg ikke har lyst til det, men hvis begge har lyst, hvad er så problemet? Måske nogle har ondt af mig og mine grænser, fordi de er bekymrede for, hvad jeg tænker om deres valg og deres liv, men jeg vil ikke dømme nogen, og det er ikke for at være ”hellig”, at jeg har de grænser, jeg har. Samtidig tror jeg, at det er nogle gode grænser, og at de også ville være gode for andre – ligesom andre tænker, at de valg, de tager, ville være gode for mig. Sådan tror jeg, det er at være menneske.

Brugsvejledning til livet søges For mig er problemet med at basere mine valg og grænser på min lyst, at jeg ikke altid ved, hvad der er bedst for mig. Mine erfaringer har lært mig, at selv min mest gennemtænkte mavefornemmelse kan slå fejl, og at mennesker kan overskride mine grænser, hvor jeg ikke vidste, at jeg havde grænser. Og så er det baseret på min tro på Gud. Den Gud, jeg tror på, er ikke en gud, som er ude på at efterlade mig med det mest stenede liv nogensinde. Jeg tror, at Jesus er Gud i menneskeskikkelse, og han er ikke nogen tør kiks.

Han er tværtimod typen, der laver vand til “Jeg takkede kun nej på grund af mine vin, så bryllupsfesten ikke bringes til en smagsløg, men for ham den midaldrende pinlig ende; han er den, der helbreder de russer, som havde budt mig alkoholen, syge, så de kan leve livet; han bryder sorgen var mit nej indbegrebet af et kedeligt liv” ved at genoplive de døde, og helt generelt er han bare fuld af humor og liv. Og han elsker mig! Derfor har jeg tillid til det, han siger: Han vil mig det bedre end nogen anden, og den tomme grav viser, at han ved mere om livet end mig.

For mig er det en del af det at tro, at jeg forsøger at følge Guds regler for livet. Det ville ikke være en særlig tillidsfuld relation, jeg havde til Gud, hvis jeg fx sagde: ”Selvfølgelig tror jeg på dig, Jesus, du er Gud, men er du sikker på, at man skal vente med at have sex med sin kæreste? Nu gør jeg det altså alligevel.” Det ville være skørt, for hvis han er Gud, har han fundet på mig, fundet på min kæreste, fundet på sex. Han må da helt sikkert være den bedste til at vide, hvordan vores seksualitet får det allerbedst, og dér er Bibelens bud, at sex bliver bedst, hvis man venter med det, til man er gift.

Prøv det af Derfor er en stor del af mit liv gået med at undersøge, hvordan mit liv bliver, hvis jeg følger de anbefalinger, Gud giver til livet, for eksempel med de grænser han sætter for min seksualitet. Mit udgangspunkt er, at jeg ikke selv ved bedst, så derfor vil jeg gerne fordybe mig i buddene og undersøge, hvad det er ved konceptet sex, som jeg endnu mangler at forstå. Nu ser jeg det “Han vil mig det bedre end nogen anden, sådan, at selvom min lyst klart ser tydelige og den tomme grav viser, at han ved mere ulemper ved at vente, ser jeg alligevel forom livet end mig.” dele ved, at vi venter, til vi har lovet vores liv til hinanden: Vi kender hinanden godt og er fortrolige med hinanden; der er ingen tidligere, som vi kommer til at sammenligne hinanden med; og når vi med vores nøgenhed gør os sårbare over for hinanden, har vi allerede lovet at være der resten af livet, så vi har ikke noget at frygte.

Et mere helt liv Jeg ser grænsen omkring min seksualitet og alle de andre grænser, Gud har givet os, som hans måde at beskytte os og give os det bedste liv på.

Måske er der færre intriger, når der drikkes med måde, sjovere sex, når vi føler os elsket og valgt som dem, vi er, og mere tillidsfulde relationer, når vi respekterer hinandens grænser. Til nytårsfesten i Istanbul drak jeg mig ikke fuld, men alligevel dansede jeg vildere end alle de andre den aften.

Ham vodka-manden så det og sagde: ”Du er alligevel ikke kedelig.” ■ TEMA

13

Tal om tro Af Helene Lilleøre, BA i Kristendom, Kultur og Kommunikation, helene@lilleore.dk

14

Helene Lilleøre har, i sin bachelor undersøgt hvordan en gruppe unge fra forskellige kirker oplever at tale om tro med deres venner.

ner. Der var også flere, der mærkede, at deres venner havde et forkert billede af, hvad de troede på, fordi vennerne ikke snakker med andre om tro og Gud. En af interviewpersonerne fortalte: ”Jeg oplever mange, der ikke snakker om det nogen steder. På et tidspunkt sad jeg i en dansegruppe, hvor vi holdt en pause, og så kom jeg til at spørge: “Hvad tror I egentlig, der sker, når I dør?”

De blegnede bare sådan, og en af dem, sagde: “Ej, det vil jeg ikke snakke om, det tænker jeg aldrig på.” Derfor kan kristne være med til at fastholde det religiøse sprog og skabe rum for at tale om eksistens og åndelighed.

Relationer gør en forskel Jeg betragtede en gruppe turister, mens jeg sad på en gammel bænk i en lille italiensk kirke i sommerferien. Gruppen blev ledt af en kvindelig guide, som livligt pegede på store malerier, imens hun fortalte noget, jeg ikke forstod. Da jeg betragtede dem, undrede jeg mig over, hvorfor de var her: hvilken betydning havde det for dem at besøge sådan en kirke? Selv var jeg kommet for at beundre, hvordan Gud blev afspejlet i kirkens kunst og arkitektur, men hvorfor var de her? Troede de på det, portrætterne viste og på den gud, der blev tilbedt her? Eller var det et kulturelt møde med en traditionel og forældet myte? Gad vide, hvis jeg ikke selv var vokset op med forældre, der fortalte mig om Jesus, ville jeg så selv tænke, at sådan en kirke var en skildring af en forældet myte?

Ville jeg så være kristen i dag? Det gik op for mig der, at dét at være vokset op i en troende familie er mit livs største gave. Fordi de mennesker, jeg voksede op omkring, fortalte mig om Jesus og vidnede om ham, kom jeg til at tro på ham.

Bachelorprojekt om at tale om tro Relationer har stor betydning for at man møder Jesus. Det lærte jeg gennem arbejdet med mit bachelorprojekt i foråret. Sammen med min bachelormakker undersøgte jeg, hvordan unge i kirken oplever at tale om deres tro med unge udenfor kirken. Her interviewede vi ni unge i tyverne, som kom i tre forskellige kirker i København. Undersøgelsen viste blandt andet, at når interviewpersonerne talte om deres personlige tro med deres venner, gjorde det en positiv forskel i forhold til deres venners forståelse af tro. Relationer gør en forskel.

Tro og religion er et tabu Alle dem, vi interviewede, fortalte om oplevelser, hvor det for dem havde været udfordrende at være personlig troende. Mange af dem var tidligere blevet afvist eller latterliggjort, fordi de troede på en levende Gud. Måske det er sådan, vi som mennesker har tendens til at reagere i mødet med det fremmede. For ærlig talt, er dét at tro på Jesus i dagens Danmark nok en minoritetsholdning, og derved bliver det ofte en fremmed verdensforståelse for andre. Undersøgelser peger på, at religion og tro er det andet største tabu i Danmark (Gallup, 2016). Hvis vi ikke snakker om religion og tro, så mister vi også sproget for at tale om det religiøse. Mister vi sproget for det religiøse, mister vi også forståelsen af det. Flere af vores interviewpersoner oplevede, at de var med til at skabe et rum for at tale om religion og tro med deres ven-

I vores research stødte vi på en ny undersøgelse fra Alpha USA. Den viste, at 94% af de 18-35 årige amerikanere mener, at det bedste, der kunne ske for folk, er, at de møder Jesus. Samtidig mener 47%, at det er direkte forkert at fortælle om sin tro, i håb om, at andre en dag vil komme til at tro det samme som en selv. Statistikken overraskede mig. Det tyder på, at mange i dag er bange for at presse noget ned over hovedet på deres venner, så de mister lysten til overhovedet at ville dele om deres tro. Én af vores interviewpersoner påpegede, at en oprigtig relation skal kunne bære, at man har forskellige holdninger. Derfor har den, man taler med, fri mulighed for at takke nej til de holdninger, man selv har. En anden rapport fra missionsorganisationen Fusion Movement beskriver, hvordan studerende kommer til tro i dag. Rapporten viste at 10 ud af 11 personer i undersøgelsen var kommet til tro, fordi de kendte en kristen, som fortalte om deres personlige tro. Det havde altså en afgørende betydning, at der var én, som fortalte dem om Jesus. Derfor tror jeg ikke, man skal være så bange for at fortælle om sin egen tro. Én af vores interviewpersoner fortalte, at da hendes studieveninde mistede sin far, spurgte hun, om studieveninden ville med i kirke. Spørgsmålet var grænseoverskridende for veninden, og de snakkede ikke mere om det. Halvandet år efter hev veninden fat i hende og fortalte, at hun gerne ville med i kirke. Både rapporten og vores egen undersøgelse bekræfter, at man ikke kan forudsige, hvad der kommer ud af det, når man fortæller andre om sin personlige tro.

Giv gaven videre Da jeg sad der på kirkebænken i Italien, blev jeg rørt og dybt taknemmelig. Det er en gave, at andre fortalte mig om Jesus, uden at jeg selv skulle spørge. For mig er livet med ham et liv, hvor jeg aldrig er overladt til mig selv, hvor jeg er elsket og værdifuld, og hvor jeg er frelst til evigt liv efter døden. Jeg ved ikke, om jeg havde fundet det, hvis ikke andre først fortalte mig om ham. Derfor har jeg lyst til at give det videre til andre. Det kan jeg fx ved at skabe et rum for at tale om tro og sætte ord på Gud over for mine venner, ligesom interviewpersonerne fortalte om. Så er det op til dem, om de vil tage imod den. Heldigvis ligger ansvaret ikke hos mig, om andre møder Jesus eller ej, men jeg tror, at Jesus bruger mig til at gøre ham kendt. Derfor skal jeg ikke bestemme på andres vegne, om de har lyst til at komme med i kirke eller høre om Jesus. Det skal de selv. Men for at de selv kan gøre dét, er jeg nødt til at give dem en invitation først.

I TIDEN

15

Ung kniv, helt skarp

En nybagt far fortæller historien om dengang en søn skred hjemmefra og faldt totalt igennem. Og om, hvor godt det er at komme hjem igen.

Af Mikkel Haahr, lærer, mikkelhaahr@gmail.com “Hvordan, hvordan skal jeg sige det; mine ord vil ikke meget sige, når jeg vil gribe, gribe om det ubegribelige?”

Sådan begynder Jonas H. Petersens i øvrigt fuldstændigt geniale sang Lyskys, der forsøger at gribe om, hvad kærlighed er. Og jeg har det lidt på samme måde, for i denne artikel skal jeg fortælle om Guds kærlighed. En af kristendommens kernesandheder er, at Gud er kærlighed, og Bibelen udfolder omfanget af Guds kærlighed i mange forskellige billeder: Intens som hos et nygift brudepar, stærk som en ild, der ikke kan slukkes, nærværende som en mor, der ammer sit barn – og listen kunne fortsætte. Selv er jeg for tiden ret optaget af Guds kærlighed forklaret som den, en far har til sit barn. Dels, fordi det er en del af den kristne grundlære; man bliver døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn og beder Fadervor.

Men også, fordi den faderlige kærlighed helt aktuelt fylder meget i mit liv.

tetsuge. Hun er gravid igen, og nu er der ikke mere end to uger til hun føder mig en lille datter, og jeg bliver far. Eller, det vil sige, egentlig føler jeg, at jeg har været far cirka siden, jeg mistede mit første barn. Jeg oplevede en trøstesløs sorg uden sidestykke. Og på modsatte pol mærker jeg lige nu en overstrømmende kærlighed til min lille datter, når jeg ser hende på de der syrede, sort/hvid-billeder eller mærke hendes lille fod sparke mig op i hånden. Min kærlighed er instinktiv og fuldstændigt uden forbehold. Jeg har et behov for at beskytte min datter, og så får min kærlighed til hende mig faktisk også til at elske min kone endnu mere. Og jeg er altså bare et almindeligt menneske fuld af fejl og mangler, så forestil dig lige, hvor dyb den fejlfrie Guds faderlige kærlighed er!

Tak fordi du stadig læser med. Jeg skal dog bede dig om at tage en lille pause fra min artikel til fordel for en langt bedre tekst. Følg pilen, til du kommer til Lignelsen om den fortabte søn, som den står skrevet i Lukasevangeliet kapitel 15, og læs den grundigt – vi skal nemlig have nærlæsningsluppen frem om et øjeblik.

En fars kærlighed

“Du er død for mig”-tricket

De sidste 16 måneder af mit liv har handlet rigtig meget om forældreskab. Min kone og jeg mistede et barn i 10. gravidi-

Måske er du en hjemmevant bibellæser, eller måske har du fået stukket bladet i hånden af en smilende KFS’er på dit

16

TEMA

gymnasium eller studie og kender Bibelen mere overfladisk.

Det er særligt dig, jeg skriver til, for jeg er vild med Gud – og jeg ved, at han er vild med dig. Den kærlighed, han elsker med, er, som vi skal se, ikke blot en brandvarm faderkærlighed. Den er tålmodig, uopslidelig og livsforvandlende. I Bibelen gør Jesus det flere steder konkret gennem lignelser; de her små historier, som formidler en simpel pointe. Jesus

jo en masse penge, og halvdelen af dem tilkommer mig, så tag da lige og stik mig dem nu.” Lidt af en bombe at smide. Og her kommer det første eksempel på, at Gud – som altså bliver portrætteret som den unge knivs far – er kærlighed. Han er en kærlighed, som rummer og respekterer selv det åbenlyst

Min kærlighed er instinktiv og fuldstændig uden forbehold (...) og jeg er altså bare et almindeligt menneske fuld af fejl og mangler fortæller lignelsen om den fortabte søn som respons på en kritik fra de skriftkloge og farisæerne, altså samfundets religiøse elite. Kritikken går på, at Jesus er for meget sammen med samfundets udskud.

Og nu til den fortabte søn: Vi møder et vaskeægte mindstebarn i sin sikkert bedste alder. Jeg forestiller mig en frisk fyr, eller – for at parafrasere fantastiske The Minds of 99 – en “ung kniv, helt skarp.” Sulten på livet, på oplevelser, på at realisere sig selv. Samtidig en indbildsk, kynisk og ubetænksom hustler, der ganske enkelt siger til sin far: “Skulle vi ikke bare sige, at du var død? Du har TEMA

17

åndssvage. Han tillader den, han elsker, at fejle, fordi han ønsker det oprigtige.

Fortabt, mere fortabt, mest fortabt Med sine “Du er død for mig”-penge og farmand på behørig afstand udnytter sønnen sin frihed til at blive mere og mere fortabt. Eller, fortabt har han nok været hele tiden, men det bliver i hvert fald tydeligere for hans omverden og i sidste ende ham selv, at han er det. Og da han er langt bedre til at bruge penge end til at tjene dem, kommer den hungersnød, vi får beskrevet, meget ubelejligt. Så vores unge ven går fra at være ham, der giver hele bordet en omgang, til at passe svin.

Hvis du ligesom mig tænker på en saftig mørbrad fra en flot, dansk frilandsgris, skal du for historiens skyld prøve at tænke anderledes. Husk, at Jesus fortæller denne historie ind i en jødisk kontekst, og jøderne anser svinet for at være et urent dyr. Det betyder, at de under ingen omstændigheder spiste svinekød – og allerhelst helt undgik kontakt. Så det, Jesus får skåret ud i pap, er, at mindstemanden går fra at være på toppen til at være på den absolutte bund. Han dagdrømmer om at spise svinefoder, han stinker uden tvivl virkelig fælt, han er – ja, undskyld – godt og grundigt på røven.

En fortællermæssig genistreg Midt i al sin ynkelighed kommer den efterhånden virkelig sløve kniv til at tænke på, hvor godt han egentlig havde det hos den far, han tidligere har forladt. Han ved, at han har 18

TEMA

mistet sine arverets-frynsegoder, men husker på, at selv daglejerne – lønarbejdere, man hyrede ind for en begrænset periode – levede under væsentligt bedre kår end han selv aktuelt gør. Så han tænker på, hvordan han kan få sin far med på dén vogn, og han ser, hvordan han må åbne samtalen med et “Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig.” (Lukasevangeliet kapitel 15, vers 18). Og her skal vi igen gøre et kort

Hvis du ligesom mig tænker på en saftig mørbrad fra en flot, dansk frilandsgris, skal du for historiens skyld prøve at tænke anderledes ophold og huske på, hvem Jesus fortæller denne lignelse til.

Jøderne, og særligt den religiøse elite, var i udgangspunktet virkelig godt inde i Tanakhen – det, vi i vores Bibel kalder Det Gamle Testamente. De fangede med stor sandsynlighed den subtile, geniale og afslørende reference: Vores unge, fortabte søn finder nemlig inspiration til sin forsoningstale hos den notoriske lystløgner Kong Farao, som vi kan læse om i starten af Anden Mosebog. Kong Farao holdt israelitterne som slaver, og efter mange år med undertrykkelse, sendte Gud Moses, som ved hans hjælp skulle redde israelitterne ud af Egypten.

Det gjorde Gud blandt andet ved hjælp af ti plager, som gang på gang knækkede Farao og fik ham til at overgive sig. “Jeg har syndet mod Herrens jeres Gud og mod jer,” klynkede han, og fik Gud til at forbarme sig over Egypten og sende plagen

Ikke af pligt. Ikke for andres skyld. Ikke med en skjult agenda. Bare ren og skær skandaløs kærlighed

bort. Farao gjorde det dog så til sin signatur at ombestemme sig i sidste øjeblik – og altså ikke omvende sig og ikke lade Israels folk gå. Suk. Så med en lille fortællermæssig genistreg får Jesus afsløret, hvordan den unge mand helt sikkert mener sin omvendelse lige i det øjeblik, men næppe kommer til at kunne efterleve sine følelser i det lange løb.

Den skandaløse kærlighed Heldigvis for den unge mand kommer hans fremtid ikke til at afhænge af hans følelser. Før han overhovedet får fyret sin replik af, løber hans far ham i møde. Efter rimelighedens principper burde faren have mødt ham med en kold skulder.

Jesus græder med os, når smerten er størst. Han går med os i de sværeste stunder Men igen viser den gennemgode far sig at elske sin søn med en overstrømmende kærlighed. Ikke af pligt. Ikke for andres skyld. Ikke med en skjult agenda. Bare ren og skær, skandaløs kærlighed, fordi han ikke kan lade være.

Og det er en kærlighed, som med det samme bliver bakket op af handling. Sønnen får kys og omfavnelse, og han bliver også iklædt en festdragt med familiering og det hele.

Faren giver sin søn en ny identitet; han bliver på ny en lovformelig søn med alle de privilegier, det indebærer.

Nu får vi ikke resten af mindstebarnets liv fortalt. Han har selvfølgelig stadig mulighed for at klokke i den og ikke leve op til den nye chance, han har fået. Jeg forstår lignelsen sådan, at den unge kniv vitterligt forandrer sig. Han er nemlig blevet mødt med den kærlighed, som Gud er. Og den kærlighed forandrer – ja, forvandler – menneskers liv.

Men hallo?!

Det lyder jo meget godt, det hele, tænker du måske, men hvis ham Gud nu er så god og kærlig, hvordan kan der så være så meget lidelse og ondskab i verden? Det er et spørgsmål, jeg til forskellige tider har bokset med. Da jeg blev syg med en alvorlig, psykisk lidelse. Da en ven, som var få år ældre end mig, døde i en meningsløs klatreulykke. Og ja, som tidligere

nævnt, da jeg mistede mit lille barn, før jeg overhovedet mødte det. Kort sagt kan jeg ikke give noget fyldestgørende svar på, hvordan der kan være al den lidelse, men jeg tror på, at jeg kender løsningen.

Et rimeligt sted at starte er ved at spørge, hvor idéen om, at en konsekvens af, at Gud er kærlighed, burde være, at der ikke var nogen lidelse i verden. Hvem lover egentlig det? Som kristen tror jeg på, at jeg lever i en falden verden (læs evt. om Syndefaldet i Første Mosebog kapitel 3), og at lidelse faktisk er et grundvilkår. Tusindvis af år før jeg kom til verden, afviste de første mennesker på jorden at stole uforbeholdent på Gud, og alle mennesker har gjort det lige siden. Jeg gør det selv hver eneste dag. I kraft af mine og andres fejltrin er vores verden fuld af fejl, meningsløshed og – om vi kan lide det eller ej – ondskab.

Men hallo stadigvæk!?

Men kunne Gud ikke fjerne al den smerte og meningsløshed?

Jo, og det er han faktisk også i gang med. Mens vi venter på, at planen bliver fuldført, er han med os, der er kristne, i sorgen og smerten. Jesus græder med os, når smerten er størst. Han går med os i de sværeste stunder. Han ved og ser alt, der sker med os. Og her drejer det sig altså om mere, end at han er orienteret; han tillader, at det onde sker, mens han holder styr på, hvor det bringer os hen. Nogle gange synes jeg, den tanke er ekstremt provokerende, men hey – hvad er alternativet? At jeg var i tilfældighedens vold, da jeg mistede mit barn? At det var sort uheld eller dårlig karma? Så foretrækker jeg alligevel, at jeg kan lægge ansvaret for alt, der sker, over hos Gud. Prøv det - det kan anbefales.

En lille sløjfe Der er så meget mere at sige om Guds grænseløse kærlighed, og jeg tror, alle kristne har deres egne måder at betone det på. Og derfor vil jeg gerne slutte med en opfordring, og jeg tænker særligt på dig, som ikke betragter dig selv som kristen eller særligt kristen. Du skal have tusind tak for at have læst min artikel helt til ende, men lad den ikke stå alene. Kontakt en kristen, du kender, og spørg ham eller hende om at fortælle om, hvad det, at Gud er kærlighed, konkret betyder i ■ TEMA

19

Lignelsen om den fortabte søn Han sagde også: »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem.

Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd, og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.

Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold.

Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.« Luk. 15, 11-32 Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.

20

TEMA

Pulsen på LTC-holdet 19/20 Samtale med Jakob Højlund, forstander på LTC

Det nye elevhold er FÅ UGER gammelt. Hvordan har I det på LTC? Temperaturen er høj – på en god måde! Eleverne er trætte, vil gerne udnytte tiden maksimalt og have mest muligt ud af det, så lige nu er de primært udfordret på søvn… Men det begynder at gå op for dem, at de skal være her flere måneder, så det skal nok finde sin balance.

Eleverne er meget lyttende og tilstedeværende i undervisningen. De har det skægt sammen – nogle har også en dejlig underspillet jysk humor!

Grundlæggende er det bare rigtig godt at være i gang. Det er jo heldigvis det, vi er her for.

Hvilke forventninger har du til det nye LTC-år?

Mit største håb er, at eleverne hver især får et dybt rodfæste i Kristus. Jeg ønsker virkelig, at de mere og mere finder deres liv i ham og oplever, at hos Jesus får de alt, hvad de har brug for. At de finder ud af deres værdi, når de ser, hvordan han elsker dem. Jeg håber også, at de ser, hvordan evangeliet skal have lov til at fylde og have betydning i alle sfærer og afkroge af deres liv – så det hele bliver fyldt op af Jesus.

Alle unge er under et stort karakterpres i dag. De lever i en meget kompleks verden, og der er rigtig meget FOMO – fear of missing out. Jeg håber, eleverne her på LTC får nogle redskaber og nogle tilgange til livet, som på en god måde kan forsimple ver-

den for dem og hjælpe dem til at sortere, vælge til og fra på en god måde.

Er der nogen nye tiltag på LTC-tapetet i år?

I forhold til arbejdet i Danmark håber vi, at der er mennesker, der bliver sat i kontakt med KFS – både kristne og mennesker, som ikke kender Jesus, fx gennem Uncover eller en KFS-gruppe. Det får vi hvert år, og vi håber selvfølgelig på endnu flere nye kontakter i år.

I forhold til vores udadrettede arbejde i udlandet er der i år en ny vinkel med Grønland. KFS har netop udsendt en sekretær, Sara Friis Børty, til Grønland for første gang nogensinde, og det er i den grad et pionerarbejde. Vi kommer til at tage del i arbejdet på Grønland, når vi rejser derop med LTC’erne. Vores rolle i Grønlandsprojektet bliver også pionerarbejde, fordi det er første gang, Sara tager imod et LTC-team deroppe. Vi regner med, at der kan blive tale om relationsdannelse, og at LTC’erne kan være med til at nå lidt bredere ud, end Sara selv kan nå til hverdag. Vi vil meget gerne ud til grønlandske gymnasieelever og studerende og få lov til at få samtaler om tro, liv og mening.

Så samlet set… …ja, så er vi godt i gang, og vi glæder os til nogle spændende måneder med vores dejlige unge mennesker!

KFS-NYT

21

TA’ PÅ BIBELSKOLE

luthersk missions højskole

søger STUDENTERSEKRETÆR TIL KØBENHAVN Længes du efter at se studerende kende Jesus og gøre Jesus kendt blandt deres medstuderende?

Vil du være med til at udruste kristne studerende til at engagere sig i studieverden, kirke og samfund til Jesu ære?

I APOSTLENES FODSPOR: stortur til tyrkiet.

Bliv elev til efteråret!

Fra 1. februar 2020 søger KFS en studentersekretær med bopæl i København, som skal arbejde blandt videregående studerende øst for Storebælt.

ANSØGNINGSFRIST: 6. december 2019

LÆS MERE på kfs.dk

Find os på lmh.dk eller på

ny b og:

Udfordrer LGBT-ideologien og den seksuelle frigørelse jaco b m u nk

En langt bedre vej

En ny retning for debatten om køn og seksualitet

Spørgsmålene om køn og seksualitet er i konstant bevægelse.

Mange oplever denne udvikling som et af vores tids store fremskridt, der har banet vejen for en mere fri og rummelig verden.

256 sider 249,95

I »En langt bedre vej« præsenterer Jacob Munk en anden vision for køn og seksualitet, som fastholder traditionelle værdier som kærlighed, ægteskab og de to køn uden af den grund at blive nostalgisk eller tilbageskuende.

»Gud elsker homoseksuelle. Denne afgørende sandhed må ikke gå os forbi. Først når dét står fast, kan vi begynde den vanskelige snak om, hvordan homoseksuelle bedst kan leve deres liv og forvalte deres seksualitet.« Citat fra bogen Lohse | LogosMedia | Credo | Fokal | Kolon | Refleks Forlagsgruppen Lohse · Tlf. 75 93 44 55 · info@lohse.dk

lohse.dk

Globalt:

World Assembly 2019 Af Sarah Thun Madsen, sarah-thun@hotmail.com

Hvad får man, hvis man stuver 1200 kristne sammen fra 170 forskellige lande i en stor safaripark med sommervejr om dagen og vinter om natten? Svaret er World Assembly.

I starten af juli ankom vi 10 mand høj til Sydafrika for at deltage i en konference med IFES. Til World Assembly mødes studenterorganisationer fra hele verden og deler liv, tro, opture og nedture. Det er på samme tid generalforsamlingen for den store internationale organisation, som vi i KFS er en del af.

Udover kulden, de vilde dyr og mængden af forskellige kulturer, der var repræsenteret, var der særligt en ting, der gjorde et stort indtryk på mig; nemlig at vi som kristne er en del af Guds store historie.

Uanset hvor i verden, vi befinder os og hvilke mennesker, vi befinder os iblandt, så har Gud inviteret os til at være en del

af den historie, der rækker hele vejen – fra verden blev skabt, indtil Han engang selv kommer igen. Det eneste, vi skal gøre, er at flytte fødderne.

På konferencen hørte og så jeg mange eksempler på folk, der havde vovet sig ud og taget nogle skridt i tro.

Nogle havde forladt hjemland og velbetalte jobs for at bosætte sig i et land, der ikke havde en studenterbevægelse.

Nogle var konverteret fra islam og havde givet afkald på et nemt liv i deres hjemland.

Nogle måtte overtage ledelsen af en nystartet organisation efter et tragisk dødsfald.

Nogle byggede broer til deres muslimske medstuderende efter et terrorangreb.

Nogle blev tilbage som eneste ansatte i sin studenterorganisation, da alle andre gik.

Nogle troede ikke, at det, de havde at bidrage med, var nok, men Gud viste på World Assembly, hvordan han sætter gamle billeder i nye rammer og giver alle, der vil være med, en plads i sin store historie.

GL BALT Mange KFS’ere har et varmt hjerte for international mission, og nu får KFS et virtuelt sted at samles om denne interesse: netværket KFS Global, som du finder på Facebook: @KFSglobal. Her skiftes forskellige danske missionsforeninger til at skrive artikler og gøre opmærksom på relevante arrangementer.

Kig forbi siden, hvis du også er nysgerrig på, hvordan du som KFS’er kan engagere dig i international mission. For det er nemlig ikke bare i Danmark, at vi gerne vil kende Jesus og gøre Jesus kendt!

I TIDEN

23

Jesus sprænger grænserne Det kan virke som om Jesus driver mere eller mindre tilfældigt rundt i Galilæa, når man læser Markusevangeliet. Men bag geografien ligger en dyb pointe om de gode nyheder til alle folkeslag.

Tag med teolog Morten Hørning - og Jesus - på tur i Galilæa og forstå hvorfor Morten Hørning Jensen, ph.d., cand.theol., mh@teologi.dk

En kaotisk eftermiddag Jeg forestiller mig kaotiske scener omkring Jesus. I hvert fald, da hans popularitet var på sit højeste, og alle ville møde ham. Markusevangeliet fortæller os fx om en kaotisk eftermiddag, da Jesu popularitet peakede, og jøder fra fjern og

Hvis Jesus var på rejse for at finde ”den gode jord”, hvorfor så tage til dette ærkehedenske område? nær flokkedes om ham (kapitel 4).

Presset på Jesus var så stort, at han måtte ro ud i en båd, før der blev ro nok til, at han kunne fortælle sin store lignelse om en sædemand, som gik ud for at så sit korn i fire forskel24

TEMA

lige slags jord. Men kun én af dem var ”den gode jord”, der gav udbytte. Spørgsmålet hænger i luften: Hvor finder vi ”den gode jord”?

En angstprovokerende aften Da disciplene fik roet Jesus i land igen og blev alene med ham, forestiller jeg mig videre, at disciplene må have set med tilfredshed på hinanden: ”Vi er jo den gode jord, os af jøderne, der har sat alt ind på Jesus.”

Men da dagen blev til aften, tog Jesus disciplene med på en rejse, der skulle vise sig at sprænge alle deres grænser for, hvor der ellers kunne være ”god jord”: rejsen til ”den anden bred”.

Dér boede de andre, dem, der ikke var jøder: gerasenerne i det ikke-jødiske område Dekapolis. De var vaskeægte hedninger, som havde en multi-besat rendende rundt i gravhuler, mens flokke af svin så til. Faktisk betyder gerasener ”de udviste”. Hvem havde udvist dem? Det havde jødernes forfædre, da de i sin tid indtog Israel! Fortællingen på Jesu tid var den, at syv folkeslag var blevet forvist fra Israel, som efterfølgende havde søgt tilflugt øst for Genesaret sø i gerasenernes land, ”de udvistes land” (jf., 5. Mosebog kapitel 7, vers 1 og Apostlenes Gerninger kapitel 13, vers 19).

Selve rejsen dertil blev da også dybt angstprovokerende for disciplene, med en storm som var det en dæmon i sig selv.

Hvis Jesus var på rejse for at finde ”den gode jord”, hvorfor så tage til dette ærkehedenske område?

Rejsen til ”den anden bred” efter ”den gode jord” havde disciplene ikke tro på.

Er der brød nok i bageriet?

Men det skulle vise sig, at Jesus med denne første rejse ud af Israel til hedningernes område kun lige var begyndt at vise, hvor omfattende og grænsesprængende et syn, han havde på, hvor ”god jord” kan findes. Eller sagt med andre ord: hvor omfattende, Guds nåde er, mod alle udviste og fortabte – præcist som forudsagt i den allerførste udvælgelse, den af Abraham: ”I dig skal alle jordens slægter velsignes” (1. Mosebog kapitel 12, vers 3, forfatterens fremhævelse).

Efter rejsen til Dekapolis, gerasenernes land, i Markusevangeliet kapitel 5, følger der i kapitel 6-8 en hel cyklus af rejser og hændelser, der er bundet sammen af ét og samme tema: brød. Det hele slutter med, at Jesus på endnu en bådtur med disciplene gennemgår hændelserne i slowmotion for at finde ud af, om disciplene har forstået, hvorfor Jesus, ligesom sædemanden fra lignelsen, har spredt sin såsæd vidt og bredt og mættet folkeskarer med brød både i det jødiske og i det hedenske område. Det har de ikke. De er stået helt af.

Så hvad er der med det brød, den jord og såsæd, vi som læsere af evangeliet tvinges til at prøve at forstå?

En ny befrielse Svaret rammer en dyb, bibelsk rød tråd. Gennem hele sit evangelium fortæller Markus historien om Jesus i lyset af Moses og Israels første udfrielse fra fangenskabet i Egypten.

Jesus går op på et bjerg med sine disciple, ligesom Moses gik op på Sinaj med 70 af Israels ældste. Jesus går på vandet, som Moses gik gennem Sivhavet.

Når vi nu i disse kapitler hører om, hvordan Jesus mættede først 5000 og lidt senere 4000 mennesker i de øde egne, er ligheden lige for: Jesus er den nye Moses, der præcis som profeteret i Esajas’ bog igen vil lede sit folk ud af fangenskab og mætte dem på rejsen gennem ørkenen, indtil folket på ny vil være Gud nær.

12+7=19 Men hvorfor to brødundere? Det er her, disciplenes manglede indsigt i, hvor grænsesprængende Jesu befrielseshandling var, viser sig.

De troede, at Jesus som Moses blot skulle befri jøderne, mens hedningerne fra den anden side skulle bortvises fra det gode selskab.

Markusevangeliet giver os nøje besked om, hvor de to brødundere fandt sted, og angiver detaljerne, der adskiller dem. Det første under skete omkring Kapernaum med 12 kurve til overs, én til hver af de 12 israelitiske stammer. Det andet under fandt derimod sted i Dekapolis, hedningernes land, og resulterede i syv kurve til overs. Det tal er næppe tilfældigt, når jødernes historie for-

Gennem hele sit evangelium fortæller Markus historien om Jesus i lyset af Moses og Israels første udfrielse fra fangenskabet i Egypten. talte dem, at der netop boede syv udviste folkeslag i Dekapolis.

Med lidt simpel hovedregning ser vi, at der ikke kun var 12 kurve til overs i Jesu bageri, men 12+7=19. Der var altså ikke blot brød til jøderne, men både til jøder og hedninger.

Galilæas Golgata Når man tænker på kristendommens historie, synes det at være en selvfølge, at Jesus også var for ikke-jøder ”på den anden side”. Men det var ingen selvfølge for de første disciple, som hverken forstod Jesu rejseprogram eller jagten på ”god jord” uden for Israel. De ville helst selv have patent på Jesus.

Med disse rejser ville Jesus vise, hvor omfattende betydningen af hans død og opstandelse skulle vise sig at være.

Disciplene endte med at tage sværd med til Jerusalem i håbet om, at Jesus skulle lede an i en befrielseskamp mod romerne og de korrupte præster.

Men Jesus sigtede på en befrielse fra noget langt dybere end dårlige politikere: døden, synden og mørkets stærke kræfter. Hans grænsesprængende kærlighed kunne der ikke tages patent på. Han ville over på ”den anden bred” med et tilbud om brød for sult, liv for død og tilgivelse for synd.

Det var denne grænsesprængende dybde af sit virke, Jesus forsøgte at gøre tydelig i Galilæa med sine rejser til

Med disse rejser ville Jesus vise, hvor omfattende betydningen af hans død og opstandelse skulle vise sig at være. hedningernes område. De to brødundere var ikke tilfældige hændelser, men en bevidst forudgriben af Golgatas grænsesprængende død og optandelse. De var, lagt sammen, Galilæas Golgata. ■ TEMA

25

Bøger:

En langt bedre vej, en ny retning for debatten om køn og seksualitet Jacob Munk Lohse, 2019 Pris: 249,95 kr.

Af Lisa List Nissen, psykologistuderende, lisalistnissen@gmail.com

I løbet af min tid på psykologistudiet er jeg blevet introduceret til en vifte af teoretikere, der beskæftiger sig med både feminisme, queer-teorier og i mere general forstand konstruktivisme.

Og mens teorier som disse både kan være vigtige og brugbare i forhold til kønsdebatten, kan det til tider føles svært, hvis ikke umuligt, at turde begive sig i debat med et andet perspektiv. Jacob Munk har på beundringsmæssig vis turdet netop dette, ved at skrive bogen En langt bedre vej.

Derfor er det også med stor taknemmelighed til Jacob Munk og hans mod, at jeg skriver denne anmeldelse. ”Vi hjælper ikke nogen ved at tie,” skriver han, og forhåbentlig kan dette budskab være med til at nuancere en ellers meget ensidig debat.

En ydmyg tilgang På forbilledlig vis formår Jacob Munk at tilgå disse sårbare og skrøbelige temaer med stor ydmyghed, omtanke og omsorg. Jeg oplever det personligt som et stærkt vidnesbyrd, når vi kan møde hinanden i sårbarheden og levere et svært budskab med øje for, at det ligeså vel kunne være mig selv, der stod i den samme problematik. På intet tidspunkt fremstår Jacob Munks budskaber hverken fordømmende eller fremmedgørende, og fremfor alt bliver det tydeligt, at budskabet over dem alle er, at vi i tvivlen og frustrationerne til stadighed kan møde Guds store kærlighed.

Et fagligt (mester)værk Jacob Munk skriver ikke blot velskrevet og velargumenterende, men også malerisk med et utal af flotte billeder på den menneskelige seksuali26

I TIDEN

tet, og hvad det vil sige at være menneske. Han har en særlig evne til at bruge sproget, så teksten bliver både levende og rørende. Derudover hersker der ingen tvivl om, at bogen er blevet til på baggrund af et meget grundigt og imponerende forarbejde, som giver den en stor teoretisk tyngde og substans. Enkelte gange flyder det dog over med de akademiske gloser, og dér kan jeg blive i tvivl om, hvem den egentlige målgruppe er. Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at dette ikke er den gængse læseoplevelse.

Karikeret fremstilling af Freuds seksualteori Jacob Munk beskriver, hvordan vores samfund har fået opbygget en skadelig og objektløs seksualisering, og han argumenterer for, at dette kan skyldes Sigmund Freuds seksualteori.

Denne fremstilling fremkommer mig desværre noget karikeret, da den beskrives uden perspektiv for den kontekst, teorien blev dannet under.

Mange af de kvinder, som Freud behandlede, led af hysteri grundet en undertrykt, traumatiseret og udskammet seksualitet, hvorfor der herskede et stort fokus på frigørelsen af den menneskelige seksualitet. Dette perspektiv inddrages ikke, og Freuds teori kommer i denne sammenhæng til at fremstå meget mere afstumpet, end den kan siges at have været.

Kort sagt Jakob Munk har med sin bog En langt bedre vej præsenteret en alternativ retning for debatten om køn og seksualitet, der på en nænsom og respektfuld måde, tør berøre disse kontroversielle og følsomme emner.

Bøger:

Stjernestunder Stefan Zweig Turbine Troels Nymann Eriksen, troelsnymann@gmail.com

(+6) Jeg vil med det samme anerkende, at det måske er lidt fjollet at anmelde en bog med mere end 70 år på bagen, hvilket jeg selvfølgelig kan begrunde med, at den i år er kommet i ny oversættelse fra et rigtig fint lille forlag. Og det kan godt være, at vi i denne udgave af Til Tro bevæger os mere imod et “Troels anbefaler”-segment end et egentligt anmeldelsesafsnit. Men så må det forholde sig således. Jeg tror faktisk, at det er meget godt. Måske endda rigtigt.

‘Stjernestunder’ af Stefan Zweig er en novellesamling med et lille refleksivt forord og 12 beretninger fra afgørende øjeblikke, såkaldte ‘stjernestunder’, i verdenshistorien. Altså, hvis tiden er en snor og hvert øjeblik en perle, så er langt størstedelen af dem ganske ubetydelige, og formår hverken at gribe vores blik eller vores hukommelse. Men en gang imellem falder et øjeblik så tungt, at dets ekko vibrerer til begge sider på tidslinjen. Det er disse øjeblikke, erobringen af Byzans, opdagelsen af Antarktis, Goethes æstetiske genopvækkelse, som Zweig skildrer med stor fortællelyst, og hvis ekko han giver taletid.

Hvornår har du sidst læst en bog, hvor det føltes rigtigt at hive de gamle klicheer frem? Og talt om et levende sprog og bevægende historier?

Hvis man er bare det mindste ligesom mig, så er det meste af det tekstkorpus, man bevæger sig igennem, middelmådig. Og det er fint nok. Dets formål er som regel også et andet. Det er tekster, som forsøger at udtrykke sig klart og præcist for at undgå misforståelser. Tekster, som kanaliserer deres sprog, så det med størst mulig styrke flyder i lige linje mod intentionen. Igen, det er fint. Men hvornår har du sidst oplevet en forfat-

ter, der mestrer sit håndværk, udfolde sig helt?

Hvordan har du sidst læst en passage igen, fordi den bare var god at læse?

Jeg har genlæst flere af novellerne i ‘Stjernestunder’. Alene fordi det var en fornøjelse.

Zweig skriver verdenshistorie i konstant vekslen mellem små intime penselstrøg og store ekspressive armbevægelser. Glidende frem og tilbage mellem tektonisk overblik og mikroskopagtigt indblik. Han kan sit håndværk. Han mestrer det faktisk. Og han anvender det på stof, som kan bære det. De øjeblikke, hvor bølgen bryder, og historien skummer. Det er simpelthen en læskende fornøjelse. Verdenshistorie fortalt af en fortæller i verdensklasse. Jeg gentager mig selv; det er en fornøjelse.

Jeg skal nok anmelde noget god, opbyggelig populærvidenskabelig teologi i næste nummer.

Sidste gang uddelte jeg ikke stjerner, fordi jeg syntes, at det ville være misvisende. Denne gang giver jeg fuld plade. Jeg giver endda dobbelt. 12 stjerner. Én for hver novelle. Nogle gange skal vi huske at læse, bare fordi det er godt at læse. Det er der også noget meget opbyggeligt i at gøre. Og Stefan Zweigs ‘Stjernestunder’ er et rigtig godt sted at starte. God fornøjelse.

I TIDEN

27

Humanum ex machina

Robotterne kommer! Snart er de klogere end os - og måske en del af os, hvis man skal tro transhumanisterne. Vi har spurgt professor Peter Øhrstrøm hvor grænsen mellem maskiner og mennesker egentlig bør gå Af Peter Øhrstrøm, professor dr. scient og tidl. medlem af etisk råd (2000-2010), poe@hum.aau.dk

Det 20. århundrede kan teknologihistorisk set i høj grad siges at være bilens århundrede. I løbet af 1900-tallet indrettede vi i vid udstrækning vor tilværelse på fire hjul. Det har betydet en høj grad af frihed for familierne, og det har været betydningsfuldt for samfundet som sådan. Bagsiden af medaljen er dog som bekendt en række miljøproblemer.

Tør vi det?

I 1980’erne drøftede man, om der ville kunne udvikles en alment tilgængelig teknologi, som ville kunne hjælpe bilister med at finde vej. Det skulle være en anvendelse af såkaldt kunstig intelligens (herefter KI), som skulle kunne erstatte intelligente menneskers forsøg på at finde frem ved hjælp af et vejkort. Nu er den form for teknologi et helt almindeligt hjælpemiddel i vore biler, og vi kan næsten ikke huske tiden før GPS’en. Beslutningen om bilens videre færd ligger dog stadig entydigt hos bilens fører, der i situationen frit vælger, om hun eller han vil følge GPS’ens råd eller ej. Men vi har længe vidst, at det en dag kunne blive anderledes. Og nu sker det - ikke bare i laboratoriet, men også i dagligdagens trafikale virkelighed. Førerløse biler er på vej! Det skelsættende nye i denne forbindelse er, at beslutningerne nu i princippet 28

TEMA

skal tages af et KI-system og i hvert fald ikke umiddelbart af et menneske. Men tør vi det? Hvad nu, hvis noget går galt?

Grøften eller fodgængeren Fagfolkenes vurdering er typisk, at førerløse biler, forsynet med den optimale teknologi, vil være væsentligt mere sikre i trafikken end de hidtidige biler ført af mennesker. Det diskuteres i den forbindelse, om den optimale teknologi også bør omfatte evnen til at foretage beslutninger af etisk karakter.

Skal den førerløse bil i en kritisk situation fx kunne vælge, hvilken af to eller flere muligheder, som af etiske grunde bør foretrækkes? Valget kunne eksempelvis stå mellem at køre i grøften (med fare for bilens passagerer) eller at forårsage et sammenstød med andre biler eller personer. Måske kunne et etisk modul i bilen i situationen træffe det valg, der fører til så få og små skader som muligt.

Cyborgs er vejen frem Selv om man forudsætter, at sikkerheden i forbindelse med førerløse biler bliver høj, er det klart, at uheld og ulykker heller ikke her kan undgås. Og hvis uheldet er ude, hvem har så det etiske/moralske ansvar? Kunne man placere det moralske

Vi bør ifølge transhumanisterne nemlig i vid udstrækning udbygge vore kroppe med intelligent teknologi, så vi selv bliver maskiner.

ansvar for evt. ulykker hos selve den førerløse bil? Ville det kunne give nogen som helst mening? Vil en programmeret beslutningstager nogensinde meningsfuldt kunne tillægges et moralsk ansvar? Hertil svares almindeligvis ’ja’ fra tilhængere af såkaldt stærk KI, altså den opfattelse, at alt i den menneskelige bevidsthed i princippet kan bygges ind i en avanceret computer. Ifølge den opfattelse kan en computer forsynet med avanceret KI i princippet gøres lige så bevidst, rationel, etisk opmærksom og ansvarlig som et menneske.

Hvis stærk KI er korrekt, kan man skabe ikke bare intelligente biler, men alle slags intelligente maskiner og robotter.

De fleste tilhængere af stærk KI mener endda, at det en dag vil være muligt at fremstille superintelligente robotter, hvis evner og handlemuligheder i alle relevante henseender overgår menneskets. Det kan efter deres opfattelse blive dødsens farligt for menneskeheden som sådan, fordi vi ikke kan udelukke, at der udvikles superintelligente maskiner, som vælger at forsøge at tage magten fra os, og som vurderer, at de står sig bedst ved at udslette hele menneskeheden. Risikoen for et sådant ”terminator-scenarie” er reel – i hvert fald, hvis man skal tro toneangivende forskere og teknologer som Ray Kurzweil, Nick Bostrom, Kevin Warwick og afdøde Stephen

Hawking. På forskellig vis har de støttet den løsning, som er foreslået af de såkaldte transhumanister, og som indebærer, at vi skal se det positive i et liv på de superintelligente maskiners præmisser. Vi bør ifølge transhumanisterne nemlig i vid udstrækning udbygge vore kroppe med intelligent teknologi, så vi selv bliver maskiner (ud fra devisen ”If you can’t beat them, join them”). De mener, at vi vil få en rigere tilværelse, hvis vi opgraderer os selv til cyborgs, altså organismer med indbygget informationsteknologi, der kan øge vores tankekraft og udvide vore sanser (så vi fx kan se infrarød og ultraviolet stråling). Transhumanisterne mener simpelthen, at denne transformation er det eneste mulige forsvar overfor truslen fra en løbsk teknologi. Vi må i deres optik selv blive intelligente robotter for at sikre, at de superintelligente robotter ikke tilintetgør os.

Er vi andet end en robotter?

Transhumanisternes forslag hviler på den forudsætning, at der ikke er nogen afgørende og principiel grænse mellem mennesker og maskiner/robotter. Og det er bestemt ikke sikkert, at den forudsætning holder. I hvert fald er der god grund til at fastholde, at mennesket er meget mere end en 29

Det er denne ikkematerielle dimension af mennesket, som giver det værdighed, og som hæver det både over dyret og over maskinen.

maskine – meget mere end en intelligent robot. Grundtvig fremhævede, at mennesket ikke kun er ”støv”, men også ånd.

Det er denne ikke-materielle dimension af mennesket, som giver det værdighed, og som hæver det både over dyret og over maskinen. I kristen forståelse hænger det sammen med, at mennesket er noget ganske særligt som skabt i Guds billede.

Etik, bevidsthed og samvittighed Et par oplagte indvendinger mod den transhumanistiske antagelse springer i øjnene.

For det første er det meget tvivlsomt, om en computer nogensinde vil kunne udstyres med en etik på linje med det, som kendes fra den menneskelige bevidsthed og samvittighed. Det ville indebære, at etikken skulle kunne formaliseres, operationaliseres og således sættes på præcis formel. Her vil mange med rette protestere. Alt tyder på, at etikken ikke kan reduceres til et regnestykke. Og intet tyder på, at den komponent af vore etiske vurderinger, som beror på empati og intuition, nogensinde på tilfredsstillende vis kan indbygges uden tab i et computerprogram.

30

TEMA

For det andet står den transhumanistiske antagelse i modsætning til den almindelige forudsætning om menneskelig valgfrihed (fri vilje), som ikke synes at kunne være et resultat af noget computerprogram. En bil, en robot eller en anden maskine styret af et computerprogram vil næppe nogensinde kunne vælge frit mellem alternative muligheder!

et spørgsmål om menneskesyn Stillet over for disse indvendinger vil transhumanisterne typisk hævde, at samvittighed, empati og valgfrihed er uklare begreber, som givetvis vil vise sig at dække over noget simplere, som faktisk kan programmeres. Mange af dem vil også mene, at ideen om frihed til at vælge mellem reelle alternativer beror på en illusion, som vi mennesker klynger os til, fordi den er vigtig for vores selvforståelse. Ifølge transhumanisterne skal vi se i øjnene, at mennesker i virkeligheden er avancerede maskiner. Dermed markedsføres et menneskesyn, der står som modsætning til det kristne menneskesyn, som forudsætter en principiel og etisk grænse mellem menneske og maskine. Den verdenskendte professor Francis Fukuyama har med rette talt om transhumanisme som ver-

dens farligste idé, fordi der er tale om et forsøg på opgør med menneskets biologiske vilkår!

Refleksion frem for maskinstorm Selv om der oplagt er mange udfordringer knyttet til udnyttelsen af KI til udvikling af førerløse biler, robotter mv., er der ingen grund til at være maskinstormer.

Teknologien vil kunne gøre livet rigere og sikrere for os, og i nogle tilfælde vil den også kunne føre til reduktion af vore miljø- og ressourceproblemer. Ret anvendt vil KI være en gave til samfundsfællesskabet. Også anvendelse af teknologi i kroppen kan være til meget stor hjælp for syge eller handicappede mennesker. Men udviklingen skal foregå etisk forsvarligt uden at give køb på den værdighed, der gør os til mere end dyr og maskiner, det vil sige uden at opgive kontrollen med den teknologiske udvikling. Der er ingen vej udenom, at vi som mennesker tager det etiske ansvar for den teknologi, vi udvikler. Det vil være fatalt at overlade alle beslutninger og al etik til computersystemer. Transhumanisterne og tilhængerne af stærk KI tager fejl, når de forestiller sig, at al menneskelig etik kan indbygges i en avanceret computer. Grænsen mellem menneske og robot beror blandt andet på, at mennesket er et væsen med moralsk ansvar, og at robotten/maskinen ikke er det. Jo flere teknologiske fremskridt, der gøres, jo vigtigere bliver det, at vi besinder os på det værdifulde i at være menneske til forskel fra robot/maskine – og jo vigtigere bliver den etiske debat om de teknologiske muligheder og udfordringer.■

Jo flere teknologiske fremskridt, der gøres, jo vigtigere bliver det, at vi besinder os på det værdifulde i at være menneske til forskel fra robot/maskine.

TEMA

31

Assist - en velsignet uge Af Christine Plesner, christineplesner@gmail.com

I uge 27 skete der noget ganske særligt, da ca. 30 KFS’ere lagde bøgerne på hylden og trak i malerdragter og havehandsker. Der var nemlig Assist – en uge, hvor studerende i dagtimerne lavede praktisk arbejde for beboere i Hillerød, som havde brug for hjælp.

Vi klippede hække, gjorde hovedrent og ryddede op. I år aflagde vi det lokale plejehjem et besøg og oplevede, hvor meningsfuldt det var. Om aftenen delte vi liv og tro med hinanden og fik nye venner.

Men Assist handler ikke om arbejde eller almisse. Nej, Assist er en uge, der dufter af Guds velsignelse. For bag en nyklippet hæk er et menneske, der har vist mod til at tage række ud efter en udstrakt hånd og lade os ind i sit hjem. Bag de mange hække bor mennesker, der spejler sig i hidtil fremmede naboer, som også har vist mod til at få hjælp. Måske har den anden en mørkere hud, en accent eller fremmede vaner. Assist kan få to eller flere til at spejle

sig i hinanden og nedbryde barrierer, som førhen skabte utryghed i området Hillerød Øst. Venskaber opstår på tværs af hække og hegn og gør en verden til forskel.

Når lokalbeboerne siger, at “en uges Assist sår frø, som vokser hele året”, så er det svært ikke at fornemme et glimt af Kristus - når vi med vores hænder og nærvær får lov til at være vidnesbyrd om, hvad Gud gør i os.

Igen i år skete der det magiske, at da et hold af gavmilde KFS’ere gav en uge af deres liv, piblede det frem med lokalbeboere i Hillerød Øst, som mere og mere ihærdigt ville hjælpe til. Gavmildhed avler gavmildhed, og det er en velsignelse at få lov til at bidrage til!

Sæt kryds (formentlig) i kalenderen i uge 27 næste år, hvor Assist vender tilbage!

På retræte med KFS Af Hannah Houmøller Sørensen, hannah.h.soerensen@gmail.com

I sommerferien var jeg med på KFS’ retrætelejr på LTC. For mig blev det et hvilested midt i sommerferiens ellers fyldte program. Her havde jeg mulighed for at bruge kvalitetstid med Gud og bare være sammen med ham. Jeg oplevede, at Gud fjernede mit eget forventningspres om at skulle have noget bestemt ud af retræten, så at jeg blev sat fri til at hvile ud hos Gud uden at skulle præstere noget.

Den første dag var det svært at hvile i ikke at have noget at lave. Min krop og mine tanker var rastløse. Jeg havde valgt at være internetfri under retræten, og det blev skræmmende tydeligt for mig, hvor ofte jeg ville have brugt min mobiltelefon, hvis jeg havde haft muligheden. Det endte med at blive til stor velsignelse for mig at få en pause fra den.

Efterhånden indfandt roen og hvilen sig. Det var befriende at have tid til at få tænkt en masse – og at have tid til ikke at tænke på noget særligt. Til sidst på retræten oplevede jeg en sund rastløshed komme. Jeg mærkede længslen efter at lave noget produktivt og at komme tilbage til hverdagen igen. Gud mindede mig 32

KFS-NYT

om, at to do-lister og arbejde også er en del af livet med ham.

Han er lige så nærværende i min hverdag som på retræte, og han ønsker at være en del af hele mit liv.

Hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være Er der egentlig en grænse for, hvad en kristen bør eje? Hvad er forholdet mellem statens og det individuelle ansvar for næstekærlighed? Vi har bedt en præst om at dele sine tanker.

Daniel Henoch Rasmussen, sognepræst - danielhenoch@email.com TEMA

33

Som kristne er vi os meget bevidste, at vi ikke kan frelse os selv. Det kan alene Kristus. Vi kan heller ikke frelse hele verden, men vi kan gøre en utrolig vigtig forskel for vores medmennesker, hvor vi møder dem. Vores taknemmelighed over, at Jesus har frelst os, og Helligånden, der virker i os, driver os til, at vi vil prøve at bekæmpe synden i os, og vi vil forsøge at leve op til den etik, som Jesus har vist os gennem sit eksempel og sin undervisning i det Ny Testamente.

Statens ansvar og begrænsninger Men det er utrolig svært at omsætte Jesu radikale etik, som den kommer til udtryk bl.a. i Bjergprædikenen (Mattæusevangeliet kapitel 5-7) til politik. Politik bygger grundlæggende på magt og på vold. Staten har eneret til at udøve lovlig vold i et samfund. Paulus skrev, at myndighederne bærer sværd, og at de er Guds tjenere, der skal bekæmpe ondskab, og at vi derfor skal underordne os myndighederne. I et demokrati og en moderne velfærdsstat som det danske, er denne grundlæggende forståelse af en stat byggende på vold ikke så åbenlys. Vi bestemmer i et eller andet omfang selv over staten, blandt andet gennem valghandlingen, og staten bruger i et land som Danmark flere resurser på at tage sig af de svage og sørge for grundlæggende ting som infrastruktur, uddan34

TEMA

nelse, børnepasning og sundhed end på den mere hårdkogte ordenshåndhævelse og forsvaret af landets territorium.

Er skat en bibelsk tanke?

Mange af os betaler med glæde vores skat, fordi vi har en tiltro til, at langt hovedparten af pengene går til fornuftige ting, som vi selv eller vores nærmeste har gavn af eller kunne få gavn af, og som vi også selv har haft en vis indflydelse på, at staten bruger penge på. Men grundlæggende bygger skatteopkrævningen og dermed også omfordelingen af resurser også på truslen om vold fra staten. Hvis nogen ikke vil betale deres skat, så kan staten i sidste ende smide dem i fængsel.

Derfor er den situation, hvor staten inddriver skatter for at fordele dem blandt de fattigste, i udgangspunktet meget langt fra den situation, som Jesus beskriver som næstekærlighed, hvor man møder et menneske i nød og frivilligt hjælper vedkommende ud fra ens egne midler.

Næstekærlighed og politik Ud fra den tanke kan man sige, at det er problematisk, hvis man argumenterer politisk ved hjælp af næstekærlighed.

Politikeren Marie Krarup fra Dansk Folkeparti har, ligesom hendes far, præsten og DF-politikeren Søren Krarup, argu-

menteret imod brugen af næstekærlighedsbegrebet i politik (Kristeligt Dagblad d. 6. oktober 2015 og d. 4. juni 2019). Uanset, hvad man mener om deres politik og måde at udtrykke sig på, så har de i denne sag en pointe. Det er ikke nødvendigvis sådan, at den person, der går ind for at have en meget høj beskatning for at fordele pengene ligeligt til de fattigste, er mere næstekærlig, end den, der mener, at den, der arbejder, også skal have lov til at beholde mange af de penge, der svarer til den værdi, man skaber.

Kristne er forpligtet på mere end skatten Som kristne skal vi naturligvis betale vores skat til staten, men vi skal ikke tro, at vi dermed har levet op til vores etiske forpligtelse i forhold til vores næste i nød. Staten udøver ikke næstekærlighed, blandt andet fordi den inddriver sine midler med truslen om vold, og fordi ikke alle i staten er kristne.

Men det betyder ikke, at vi ikke kan bruge Jesu budskab til noget i vores politiske stillingtagen. Når vi som kristne mennesker engagerer os i vores samfund og prøver at leve efter Jesu etik ved at tage os af de fattige og udsatte, så støder vi på uretfærdigheder, der ikke bare kan afhjælpes ved vores individuelle indsats. Det fordrer, at vi får organisationer og firmaer og i nogle situationer staten til at gribe ind, for at der kan gøres en forskel for den nødlidende. På den måde kan vores kristne etik få os til at engagere os politisk. Hvis vi prøver at påvirke politikken, så mener jeg ikke, vi skal argumentere ud fra, hvad der er næstekærligt, men ud fra hvad der er fornuftigt, retfærdigt og holdbart.

Klodens uholdbare ulighed Og der er mange ting ved tingenes tilstand i dag, der ikke er holdbare. Klodens resurser er så enormt ulige fordelt, og verdens 8 rigeste mennesker ejer nu lige så meget som den fattigste halvdel af jordens befolkning tilsammen! Og uanset, om vi føler, at vi sammenlignet med andre danskere har en begrænset økonomi, så har vi som danskere overflod til at give af vores midler til nogle af verdens fattige eller til nødlidende herhjemme. Og nogle af jer unge skal måske, hvis I har mulighed for det, overveje at give en periode som volontør for en af de organisationer, der hjælper blandt verdens fattigste.

Klimakrise kræver kristen respons Desuden styrer verden mod en klimakatastrofe, hvor vores udledning af de såkaldte drivhusgasser fører til, at klodens temperaturer stiger i et højere og højere tempo. Det fører til naturkatastrofer og sult for mange mennesker - især i områder, der på forhånd er udsatte og fattige, og den menneskeskabte globale opvarmning fører til uddøen af dyrearter og

planter. Som kristne tror vi, at Gud har givet os ansvaret for den jord, vi bor på, og derfor kan og må vi ikke fortsætte med at forbruge, hvad vi har lyst til, når vi ved, hvad der er ved at ske. Derfor giver det god mening også for kristne, at vi skærer ned på vores kødforbrug eller holder helt op med at spise kød, undgår madspild, giver afkald på flyveture eller betaler en kompensation for klimaeffekterne ved vores flyveture og lange bilture, skærer ned på vores forbrug og genbruger, hvad der kan lade sig gøre. Men klimaproblematikken er også et godt eksempel på, at ikke alle problemer kan løses ved individuelle handlinger, men kræver politisk handling. Hvad de bedste politiske løsninger på klimaudfordringen er, vil jeg lade være op til hver enkeltes dømmekraft.

Advarsler mod rigdom Der er i det Ny Testamente rigtig mange opfordringer til gavmildhed og eksempler på mennesker, der giver af deres ejendele, selv om de ikke har ret meget (eksempelvis Markusevangeliet kapitel 12, vers 42-44), og der er mange advarsler mod at være grisk eller bare at være rig (eksempelvis Matthæusevangeliet kapitel 6 vers 19-21). Disse steder er alvorlige og bør føre til selvransagelse for alle kristne. Der er langt flere steder i det Ny Testamente, der advarer mod griskhed og rigdom, end der er advarsler mod f.eks. utroskab og hor, hvilket traditionelt har fyldt langt mere, når man har diskuteret kristen etik i kirken, end diskussionen af, hvad vi gør med vores penge og ejendele.

En individuel sag Jeg mener dog ikke, at Jesus eller apostlene sætter en bestemt grænse, som skal gælde for alle for, hvad man må eje som en efterfølger af Jesus. Der var efterfølgere af Jesus, der var rige, og der var rige mennesker i de første kristne menigheder. De munkeordener, som historisk har haft meget strenge regler om, at ordensbrødrene ikke har måttet have ejendele, har heller ikke altid været populære i samfundet. Tiggermunkene var ofte en belastning for samfundet, idet de måtte tigge sig til føden fra hårdtarbejdende bønder, og munkene måtte ikke spare op til hårde tider. Jeg mener, at vi som kristne må finde en balance i vores økonomi, hvor vi er gavmilde, og hvor vi forbruger så lidt som muligt af hensyn til de fattige og til miljøet og klimaet, men jeg tror, det er meget få, der skal prøve at leve helt uden ejendele og penge. Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at ligge nogen til last, så vidt det står til os.

Jeg tror, at der er grænser for, hvad vi som kristne bør eje, og især hvad vi bør forbruge. Men den er en sag mellem Gud og dig, og den kan ikke administreres af hverken staten eller kirken eller organisationer. ■ TEMA

35

Grønland:

Farvel til Danmark, goddag til

Grønland

Af Julie Munk Nissen, juliemunk@kfs.dk

Søndag d. 25. august var på flere måder en varm eftermiddag. I strålende augustvejr holdt KFS udsendelsesfest for Sara og Filip Friis Børty, som er på vej til Grønland for at pionere et kristent studenterarbejde på øen. Udover skøn stemning, kaffe og kage og masser af snak, var der også en forbønshandling for Sara og Filip, hvor deltagerne helt fysisk kunne mærke den tætte opbakning og støtte til parret. ”Med mindst 80 deltagere var der flot opbakning til arrangementet fra Sara og Filips familie og venner, men også fra både KFS’ere, ansatte, bestyrelsesmedlemmer med flere.

Det blev tydeligt, at Grønlandsprojektet virkelig har slået rod i mange menneskers bevidsthed, og det er meget opmuntrende”, siger KFS’ generalsekretær, Christian Rasmussen.

Det unge par fik mange gode hilsner med sig, blandt andet fra en deltager på den Grønlandstur, som i januar 2017 tændte ild i øjnene på Sara og Filip for første gang. Der blev også bragt hilsner fra Nicolaj Wibe og Johannes Christoffersen fra Sømandsmissionen, som har haft en vigtig rolle som støttespillere og vidensbank i forbindelse med at få projektet op at stå.

Nu er Sara og Filip landet på Grønland, og arbejdet skal finde sin form i den kommende tid. Der bliver mulighed for at følge arbejdet via et særskilt nyhedsbrev fra Grønland, som kommer cirka en gang om måneden. Tilmelding sker via kfs. dk. Desuden vil der i de næste tre år være en fast side i Til Tro, hvor Sara skriver og fortæller nyt om projektet.

36

The Joy Of Missing Out Ked dig, begræns dig - og du skal vokse.

Af Jørn Henrik Olsen, forfatter, cand.theol., ph.d. jornhenrikolsen@gmail.com

Visse bogtitler siger det hele, men kun få efterlever dét, de siger. Mine eksempler er her Sluk af Imran Rashid og Gå glip af Svend Brinkmann. Bøgerne fortæller i klartekst, at der er brug for at sætte grænser. På forskellig måde handler de om kunsten at overleve i en digital tid og at kunne begrænse sig i en grænseløs tid. Opsummerende kan vi sige, at de handler om at imødegå den moderne kulturs information overload, behovet for konstant at connecte og dyrkelsen af det travle liv.

Nogle har i den forbindelse brugt udtrykket FOMO (fear of missing out) og behovet for JOMO (joy of missing out).

Glæden over at udelukke noget sejrer dog ikke så let. Stærk og sejrrig fremstår derimod frygten for at gå glip af noget interessant. Mange får ikke sat grænser. De tænker og lever sig mest ind i livets mange, næsten helt ubegrænsede muligheder.

Det kan betyde, at både ensomheden og kedsomheden vokser. Det overrasker mange. Når nogle siger, at de keder sig, kan netop det virke overraskende. De har nemlig direkte adgang til myriader af film, fora og spil. Internettet, de sociale medier, multi-tv-kanaler og meget mere fremstår som et overflødighedshorn af adspredelsestilbud. En øget intensitet gennem en konstant underholdningssfære fjerner dog ikke kedsomheden. De mange stimulerende input får kedsomhedens problem til at vokse.

Uden at vi rigtigt har bemærket det, er gamle bærende kerneværdier som dannelse, indsigt, oplysning og samtale kommet under et massivt pres fra Google, Apple, Facebook og Amazon. Vi er i færd med at aflære dyder som gentagelse, træning, fordybelse og evnen at kunne være alene og til at kunne tale sammen ansigt til ansigt (Bent Meier Sørensen i

bogen Skærmens magi: At træne modstandskraften i en digital tid).

Denne lille artikels påstand er, at det er i sin grænse, vi møder det nye. Grænser konstituerer og opbygger et menneskes liv. Grænsen er altid et helt særligt vækstområde.

Dér i grænseområdet vokser fornyelsen og kreativiteten. Det gælder også åndeligt og eksistentielt. At være menneske er at have grænser, den skabtes begrænsning over for skaberen.

Det grænseløse gør os dybest set umenneskelige.

Meget forskelligt truer menneskers grænser i vores

At være menneske er at have grænser, den skabtes begrænsning over for skaberen. Det grænseløse gør os dybest set umenneskelige kulturkreds. Måske særligt den tanke, at mennesket er ubegrænset, og at det kan så godt som alt, hvad det sætter sig for.

Grænsedragning er en vigtig nøgle.

Ingen er tvunget til at vælge alt. Ingen har ej heller krævet det. Den svenske digter Tomas Tranströmer siger det med befriende klarhed: ”Du bliver aldrig færdig, og det er som det skal være.” Sådan kan Gud faktisk møde et menneske.

Vi er stillet over for et krav om at vælge den gode del. I den kontekst betyder grænsedragning noget afgørende. Den kan være afgørende for, at vi hver især finder det, der tjener livets udfoldelse gennem relationerne: Gud, medmennesket, naturen, verden. Livet i og med disse relationer skaber vej for erindring, fornyelse, glæde, kærlighed, længsel og velsignelse. ■ TEMA

37

Discipeltræf 2019: Jesusliv Du ser sikkert allerede frem til den første ferie efter otte-ni hektiske uger i gymnasiet, ikke? Det kan du roligt gøre! Vi har nemlig ferieprogrammet klar til dig: find festpulsen frem og hold efterårsferie i Skanderborg sammen med 450 nye og gamle venner på Discipeltræf 2019.

Jesusliv i vores hverdag. Brevet giver os vejledning til at leve som Guds børn i verden, uden at vi bliver som verden eller trækker os væk fra den. Det bliver opbyggende, lærerigt og helt sikkert med masser af konkret udfordring til dig og din hverdag!

Lejrliv

Jesusliv

Udover solid undervisning får du selvfølgelig også hele den store KFS-lejrpakke: dejlig lovsang, spændende seminarer og fritidsaktiviteter, alle måltider serveret og et fedt fællesskab både i stor og lille skala.

På Discipeltræf skal vi sammen læse og undersøge 1. Petersbrev, som ud fra et klart fokus på Jesus giver os hjælp til at leve et

Tilmeld dig på kfs.dk/billet – vi glæder os til at se dig!

Glæd dig til næste Uncoverstudie!

Af Julie Øhrstrøm, KFS-sekretær i Nord

Uncover er ikke noget nyt koncept i KFS. Vi har allerede to eksemplarer; et studiehæfte til Lukasevangeliet og et til Johannesevangeliet. Alligevel har vi glædet os til at kunne præsentere 38

KFS-NYT

nyeste skud på stammen: en Uncover studiebog over Markusevangeliet.

Uncover Markus er en smuk bog, indeni og udenpå. Den er sådan en bog, man kan give sin ven i fødselsdagsgave sammen med en flaske vin og en invitation til sammen at undersøge de store spørgsmål i livet. De spørgsmål og temaer, som bogen tager op, understreger, at Gud i Markusevangeliet vil helt tæt på os som mennesker, også dér, hvor livet er svært. For eksempel er et af temaerne ”Gudsforladt”, et andet er ”Ingen er uden håb”. Undervejs i bogen er der også links til videoer, bl.a. en video, der stiller spørgsmålet: Kan vi stole på Markus? og derved forholder sig til evangeliets troværdighed.

Det med at dele Bibelen med sine venner, at fortælle andre om den Gud, der kender os på godt og ondt og altid elsker os, er slet ikke noget nyt og fancy. Egentlig behøver man slet ikke nogen Uncoverbog, man behøver bare en Bibel og en ven (og lidt tro, mod og sårbarhed …) – men alligevel har vi valgt at udgive Uncover Markus, fordi vi håber og tror, at den kan blive til hjælp og inspiration for alle dem, der længes efter, at flere må lære Jesus at kende som den, han er. Faktisk kan vi slet ikke vente med at se det ske! Samtidig ved vi også, at det er svært. Hvis du har lyst til at prøve et Uncoverstudie, men ikke ved, hvordan du skal komme i gang, så skriv til uncover@kfs.dk.

Hvis du er interesseret i Uncover Markus, kan du få fingrene i en bog på Discipeltræf eller ved at sende en mail til kfs@kfs.dk.

Bogen er gratis, men vi beder om, at du dækker portoen.

Uncover Markus kan rekvireres fra 15. oktober.

3 fantastiske dage på Ærø Studielivskonference 2019 blev i sidste øjeblik flyttet fra den nye ungdomsø i Københavns havn (Middelgrundsfortet) til Sømandshjemmet Aggershøj på Ærø. Trods det var resultatet en fantastisk konference.

Af Kristian Kappel, studentersekretær i Østdanmark

Solen skinner fra en skyfri himmel. Morgenbadningen og morgenbønnen er vel gennemført, og vi spiser morgenmad i den store frodige have på Aggershøj Sømandshjem i Marstal. Vi er i alt ca.

30 KFS´ere i en god blanding fra Aarhus, Odense og Københavns KFS, samlet på årets Studielivskonference.

Fra Ungdomsø til Ærø Egentlig var det meningen, at konferencen skulle holdes på den nye Ungdomsø, som spejderne det seneste år har arbejdet på højtryk for at få klar, men på grund af en manglende tilladelse, blev vi tvunget til at flytte location i sidste øjeblik.

Tid til at se tilbage og se frem På mange måder var Studielivskonferencen i år en form for nytårslejr. Når man er studerende, føles september ofte som nytår, og programmet havde derfor fokus på ”året der er gået” og ”året der kommer”. Det, kombineret med nogle dage, der ikke var booket fra morgen til aften, gav konferencen et skær af retræte med tid til at mærke efter og stille ind på den forestående semesterstart.

Hertil kom en række samtale- og debatoplæg af Thomas Frovin, Troels Nymann Eriksen og Viggo Mortensen (ikke skuespilleren, men teologiprofessoren fra Ærø), som var med til at sætte tanker i gang.

SUP, undervandsjagt og speedbåd Som en ekstra bonus råder Aggershøj over udstyr til undervandsjagt, Stand Up paddleboards, en speedbåd med badering efter og meget andet godt. Derfor blev eftermiddagene i år, til stor begejstring, rykket til havnen i Marstal.

Alt i alt ser vi tilbage på en fantastisk konference med mange indtryk, både til hovedet og til kroppen. Om vi næste år forsøger os igen med Ungdomsøen vil tiden vise. Indtil videre siger vi tak for i år til Aggershøj, Simon Ambrosen (sømandsmissionæren) og Ærø!

KFS-NYT

39

Samtaler med mening Nogle gange kan livet forandres på en time Samtaler for unge, par og voksne om livsvigtige spørgsmål

Certificeret psykoterapeut Per Ladekjær Mågevej 7 7080 Børkop perladekjaer.dk Tlf: 2818 0306 perladekjaer@gmail.com

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 Apoteker Troels Ingemann

www.frederiksborg-apotek.dk

Åbent alle dage i året kl. 8-21

Bestyrelse med viden og vision KFS’ nye bestyrelse har før sommerferien fordelt posterne efter valget på generalforsamlingen i påsken. Femten medlemmer og to suppleanter – i alt sytten sprællevende, hjertevarme KFS-entusiaster har sagt ja tak til opgaven med at løbe med KFS-faklen i den rigtige retning i den kommende tid.

Det er en stor gave, at KFS har engagerede medlemmer, som brænder så meget for Jesus og for KFS-arbejdet, at de vil bruge fritid og energi på at være med til at løfte KFS-arbejdet videre.

Tak for det! Vi glæder os til at bruge jeres erfaring, drømme og visioner i KFS. Bestyrelsen har nu konstitueret sig, og pladserne fordeler sig således: (På valg i 2020) • Ellen Esmarch Pedersen (næstformand i bestyrelsen) • Anine Madvig Struer • Eskil Lyngsøe Poulsen • Kristoffer Roager • Frederik Hauge (menigt medlem af FU) • Sarah Morthorst (menigt medlem af ØU) • Benjamin Christophersen

(På valg i 2021) • Per Ladekjær (formand for bestyrelsen) • Erik Nedergaard Hansen (formand for FU) • Ellen Højlund Wibe • Søren Edelmann Hammer • Niels Christian Askholm • Katrine Dahl Madsen • Hannah Nørlund Larsen • Vicky Kastbjerg Udover den valgte bestyrelse deltager også suppleanter og KFS’ daglige ledelse i bestyrelsesmøderne. Daglig ledelse og suppleanter har taleret, men ikke stemmeret: • Sarah Thun Madsen (suppleant) • Stefan Lumholdt Petersen (suppleant) • Jakob Højlund (daglig ledelse, LTC-forstander) • Christian Rasmussen (daglig ledelse, generalsekretær, medlem af FU og ØU) • Peter Bjerre (daglig ledelse, sekretariatsleder, medlem af FU og ØU) Bestyrelsen kan til enhver tid kontaktes på formand@kfs.dk.

KFS-NYT

41

Nyt fra Vestfronten af Julie Munk Nissen, juliemunk@kfs.dk

Herunder får Henriette lejlighed til at præsentere sig selv – og når Søren tiltræder i 2021, bliver der tilsvarende anledning til at lære ham lidt nærmere at kende.

Mød Henriette – vestjydernes nye livline

KFS søgte før sommerferien en ny KFS-sekretær til Vest- og Sønderjylland, og vi har fået ikke bare én, men to dygtige folk med på holdet!

Henriette Engberg Jensen har sagt ja tak til at tage sig godt af gymnasiasterne i Vest fra 1. august. Henriette er i gang med sine teologiske kandidatstudier, så hun deler sin tid mellem KFS og kandidaten. Generalsekretær Christian Rasmussen glæder sig til at få Henriette ombord: ”Der sidder et godt teologisk hoved på Henriette, hun brænder for mission og er i øvrigt medlem af KFS’ missionsudvalg. Hun excellerer i samtaler om Jesus og om, hvordan det ser ud at følge efter ham, så jeg er meget glad for, at vi får Henriette på holdet i efteråret.”

Imens Henriette passer godt på Vestlandet, tager Morten Højlund Wibe, som er sekretær i syd, over i forhold til Sønderjysk KFS. Endvidere har KFS ansat Søren Rønn som sekretær i Vest fra 1. januar 2021. Søren er til den tid teolog fra Menighedsfakultetet og flytter til Esbjerg med sin hustru Kristina og deres to drenge.

Christian Rasmussen siger om Søren: ”Det er et scoop, at vi får Søren i stald. Han er en dygtig formilder af god, solid teologi, han er glad for Jesus og unge mennesker, han er udadvendt, relationelt stærk og kommer godt ud over kanten på en ganske bramfri og samtidig tænksom facon. Jeg glæder mig meget til samarbejdet.”

42

KFS NYT

Hej! Jeg hedder Henriette. Jeg er 25 år og bor i Aarhus, hvor jeg er kandidatstuderende i teologi ved Aarhus Universitet. Jeg har fået mulighed for at bruge et semester i praktik hos KFS, hvor jeg skal fungere som gymnasiesekretær i Vestjylland, og det glæder jeg mig utrolig meget til.

KFS er noget helt særligt for mig. Det har været en inspirationskanal for mig igennem de sidste 10 år, både i min gymnasietid og i min tid som studerende i Aarhus. KFS har givet mig meget i min tro, men har også været med til at vise mig, hvordan jeg er delagtig i at bygge med på Guds rige og kan give de gode budskaber om Jesus videre.

Jeg brænder for, at mennesker må lære Jesus at kende, og den brand ønsker jeg at tage med ind i mit arbejde i KFS. Jeg glæder mig til at møde en masse nye mennesker og høre deres historie. Jeg ser frem til at møde alle KFS’erne i det vestjyske og til at komme ud på gymnasierne og diskutere livets store og små spørgsmål.

Jeg glæder mig til den her tid i KFS, hvor jeg har fået mulighed for at løfte blikket fra mine teologiske bøger og træde ind i en praksisdimension, hvor teologien får ben at gå på. Det bliver en spændende læringsproces for mig med mange nye udfordringer, og jeg håber samtidig at kunne bidrage med mine kompetencer i KFS.

KFS-leder:

Er KFS grænsen?

Af Per Ladekjær, formand for KFS’ bestyrelse, perladekjaer@gmail.com

Hvor er det dog et spændende tema for dette nummer af Til Tro. Det har fået mig til at tænke på, hvilke grænser, der mon er i KFS? For nogle studerendes vedkommende har de en viden om, at der eksisterer kristne – og med lidt held også en viden om, at der er en KFS-gruppe på deres studiested. Men der er en grænse, der skal krydses, som kan være virkelig svær at træde ind over: at smage på det kristne fællesskab og se nærmere på, hvad der mon foregår. En grænse, der kan være endnu sværere end at krydse grænsen til Nepal og træde ind over dørtærsklen til et buddhistisk tempel. Desværre er det ret sjældent, at et besøg i KFS optræder i en rejseguide i Politiken over religiøse steder, man bare skal opleve. Hvis du aldrig har oplevet en KFS-gruppe, så vil jeg gerne give dig en opfordring til at tage på en interessant og lærerig rejseoplevelse ved at udforske, hvad der kunne ligge bag den grænse. Håber, du er nysgerrig.

For nylig var jeg sammen med repræsentanter for kristne studenterbevægelser fra 170 forskellige lande. Hold da op, hvor

var vi forskellige. Jeg fandt ud af, at bustider ikke er de samme i Danmark og Sydafrika. Jeg fandt også ud af, at der er kristne, der må sætte livet på spil, hvis de vil være bekendende kristne på deres studiested. Det var rørende at opleve, hvordan de alligevel brændte for at fortælle til deres medstuderende, at Jesus er verdens bedste nyhed. Jeg mødte en kvinde, der rejste alene rundt på verdens næstfarligste vejstrækning, fordi det var vigtigere for hende, at de studerende i hendes land fik muligheden for at høre om Jesus, end at tænke på sin egen sikkerhed. Sådan ser der altså ud bag nogle landegrænser. Så meget koster det ikke for os i Danmark at have en KFS-gruppe, men tag ikke fejl: Det koster at turde at række ud med en invitation til andre om at opleve en KFS-gruppe. Det koster at tage imod invitationen. Prisen er ofte en frygt for, hvad andre tænker. Og frygt kan være en meget sværere grænse at krydse end en fysisk grænse. Lad modet og nysgerrigheden sejre over frygten og oplev, at der ofte udspiller sig et virkelig spændende eventyr, når man lader det ske.

I TIDEN

43

Magasinpost SMP · · ID-nr. 42728 · ·

“”

Grænser konstituerer og opbygger et menneskes liv. Grænsen er altid et helt særligt vækstområde. Dér i grænseområdet vokser fornyelsen og kreativiteten. Det gælder også åndeligt og eksistentielt. At være menneske er at have grænser, den skabtes begrænsning over for skaberen. Det grænseløse gør os dybest set umenneskelige

Jørn Henrik Olsen i The Joy of Missing Out Temaartikel side 37

Støt KFS’ arbejde økonomisk Via MobilePay: 700800 Via bankoverførsel: 9402-0004054954 Via kfs.dk – klik på

STØT KFS

i toppen af siden

Du kan også blive fastgiver via hjemmesiden Vi indberetter alle gaver til SKAT, hvis vi får dit CPR-nummer

44

Hvad går pengene til?

Fx at nå ud til internationale studerende I KFS drømmer vi om at opprioritere arbejdet blandt internationale studerende. Vi ønsker at være med til at række evangeliet om Jesus til mennesker, som kommer til Danmark for at læse og leve. Denne vision er du med til at støtte, når du giver en gave til KFS. Se mere i bladet!