Til Tro nr 1 2011 Modsætninger

20 11

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Modsætninger Religionsdialog på Fyn » 4 KFS søger ny sekretariatsleder » 6 Stil Gud et spørgsmål - og få en muffin » 7 Julen varer lige til ... Påskelejr » 9

her står du

5 9 13

Sekretariatsleder vil i Folketinget Til KFS i trappeopgangen

3 7 Tema: Modsætninger

15 18 19 21 23 27 30 31 Helvede - det værste ved Gud?

Kristendommen og Islam

Bed for verden

Kør ungerne på påskelejr

Slap dog lige af!

Når modsætningerne tager magten ”Der, hvor jeg kommer fra...”

Hold fast i sæben selvom du har våde hænder

Bøn for modsætninger

Kultur & Medier

Bøger

Reflektioner: Tro og sprog

Generalens

Leder

Et ordentligt vidne Af formand for KFS Johannes Baun johannesbaun@gmail.com

For mange af os er det en stadig udfordring at vidne for andre. Har jeg nu lysten? De gode forklaringer? De overbevisende ord?

For mange er det også en udfordring, når det lykkedes os at vidne. Fik jeg nu sagt det helt rigtige? Fik jeg det fortalt på en måde, så den anden så lidt af Gud? Burde jeg ikke også have sagt noget andet, noget mere, noget klogere, noget bedre …?

For de af os, der slås med både den ene og den anden udfordring, er der en god nyhed og en dårlig nyhed. Den dårlige først: Vi har desværre misforstået, hvad det vil sige at vidne. Vi vil så gerne belægge vores ord rigtigt, garnere dem med lidt ånd, få dem til at smage af mere. Det er som med manden, der skulle i retten for at fortælle om et trafikuheld. Han havde godt nok kun hørt braget, men fortalte både om uansvarlige førere, knuste ruder og flyvende lemmer. Det lød ligesom lidt bedre. Og det kunne jo godt være sandt.

Men der er også en god nyhed: Vi kan blive meget bedre til at vidne. Det begynder med, at vi forstår, hvad det at vidne egentlig er. Uanset, om vi spørger den tykkeste ordbog eller Bibelen, omtales det som noget, der både handler om overbevisning og erfaring. Jesus beskriver det først for Nikodemus: ”Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set” ( Joh 3,11), og senere, i et syn, for Paulus: ”Jeg har vist mig for dig netop for at udvælge dig til tjener og til at vidne

Udgiver Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Giro: 405-4954 Abonnement Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

både om det, du har set, og om det, jeg vil lade dig se” (ApG 26,16).

Med andre ord: Jesus og Paulus skulle vidne om lige præcis det, de havde set og hørt.

Manden i retssalen skal fortælle, hvad han har set og hørt – hverken mere eller mindre. Så må dommeren selv danne sig et indtryk og måske tale med andre vidner. På samme måde er det med os: Vi skal fortælle om det, vi har set og hørt. Fortæller vi mindre, tilbageholder vi vigtig information, der kunne hjælpe en anden til at forstå evangeliet. Fortæller vi mere, mister vi troværdighed og bringer evangeliet i miskredit. Men fortæller vi, hvad vi har set og hørt, kan det føre andre til Jesus.

I Bibelen er der mange eksempler på det; lad mig blot pege på et enkelt: Jesus talte med Filip, der samme dag vidnede for sin kammerat, Nathanael. ”Kom og se,” svarede han, da Nathanael spurgte om mere, end Filip selv havde set og hørt. Og Nathanael kom, så og troede. Lad det opmuntre os til at vidne – ved at fortælle lige præcis det, vi hver især har set og hørt. Hverken mere eller mindre.

Redaktionen Generalsekretær Robert Bladt (ansv. red.)

Journalist Helle Bastrup (red.sekr.)

Stud.hum.inf. Mathilde Due Pedersen Stud.mag. Anders Vindum Stud.theol. Peter Bæk Stud. økon. Mattias Sonne Sygeplejestuderende Liv Braüner Stud.ling. Vera Sønderby Kristensen Stud.scient. Simon Stark

Tryk: Øko Tryk

Design Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen

Annoncer Ønsker du at abonnere i Til Tro, kontakt Louise Graversen louise@kfs.dk, tlf. 35438282

Layout og illustrationer Stud.polyt i arktiktur Johan Kure Stud.it i iDigitale medier Jakob Askholm

ISSN: 1395-9786 Hjemmeside: www.tiltro.dk

4

TIL TRO · # 1 · 2011 · nyheder

Masser af religionsdialog på Fyn Undervisning, snak og debat: Dialogen er igang!

Af Helle Bastrup Hele 22 af slagsen er det blevet til siden september. Religionstimer altså - som KFS’ højskoleelever ”LTCerne” har fået lov til at holde for fynske gymnasieelever. En del flere, end de plejer at få lov til. Flere steder er de endda blevet budt indenfor på gymnasier, som tidligere ikke har ønsket besøg af KFS. - Det er meget, meget positivt, fortæller en glad KFS-sekretær på Fyn, Thomas Frovin.

Positive lærere Hemmeligheden bag er en direkte kontakt til gymnasielærerne, hvor KFS tidligere har rettet kontakt til kontorerne. Her er det dog langtfra alle, der er positive overfor at få besøg af KFS i en religionstime – men åbenbart er sagen en anden, når det er gymna-

sielærere, man snakker med. I hvert fald har de været meget positive på Fyn, fortæller Thomas, hvor LTCerne har haft forrygende travlt i deres teamperioder her i efteråret.

- Timerne har givet rigtig mange gode samtaler, hvoraf nogle varede helt ud i frikvarteret, og nogen gange længere end det. LTCerne har været supergode, og de har næsten slåsset om at få lov til at holde timerne. De har været helt vilde med det, så det har været fantastisk, lyder meldingen fra Thomas.

Udover de 22 timer på Fyn har LTCerne på sydteam desuden holdt otte timer i Sydjylland.

Bed for verden NEPAL: - Jeg blev født ind i en religiøs Hindu familie i en høj kaste. I min tid i high school blev jeg tiltrukket af Maoisme og begyndte at blive voldelig og arrogant overfor kristendommen. Jeg forsøgte at stoppe møder i den lokale kirke, og jeg afbrændte bibler og andre kristne bøger, fortæller ”KP” fra Nepal.

Men Gud havde en anden plan med KP. Udadtil var KP modstander af kristendommen, men inden i begyndte han at sætte spørgsmålstegn ved meningen med livet.

Han begyndte en dag at læse en kristen bog og senere i Bibelen. Resultatet udeblev ikke: KP tog imod Jesus som hans frelser og Herre.

Bed for kristne i Nepal, hvor blandt andet hinduisme og kastesystemet vanskeliggør livet for kristne. Bed om at Gud vil udruste kristne studerende til at navigere blandt mange forskellige kulturer og religioner.

LETLAND: Mange lettiske studerende tror på Gud, men få lader troen få indflydelse på deres hverdagsliv. Studier og karrierer overskygger for mange, Guds ønske om en plads i deres liv. Men indimellem er der heldigvis lyspunkter.

På et af universiteterne i Letland deltog to piger for nylig på et kristendomskursus. I starten var de meget skeptiske, men i løbet af kurset ændrede deres opfattelse af kristendommen, og den ene af pigerne blev kristen.

Bed for at de lettiske studerende må få interesse for, hvem Jesus er, og hvad han vil i deres liv i dag.

Læs fra IFES Fellowship Students)

flere nyheder (International of Evangelical på www.ifesworld.org

nyheder · 2011 · # 1 · TIL TRO

”Udfordrende og lærerigt” Awsome. Udfordrende. Lærerigt.

Udmattende.

Tillægsordene er stærke, når de to LTC’ere 20-årige Anna Jacobsen og 20-årige Casper (Sjuske) Thomsen skal beskrive efterårets mange besøg på gymnasier. I alt tre uger på skoler på Fyn og det sydlige Jylland er det blevet til for de to unge på Sydteam.

vi mere erfaring at bruge af, siger Anna.

Reaktionerne ude på skolerne var helt fantastiske, fortæller Casper. Et sted efterspurgte en lærer flere timer med LTC’erne, og flere steder blev unge interesseret i kristendommen.

- Efter en time kom en pige hen og spurgte mig, hvad hun skulle gøre for at blive kristen. Hun havde tidligere troet på Gud, men havde lagt det bag sig igen. Nu ville hun gerne være kristen igen, fortæller Anna.

- I den første uge var vi meget forsigtige, for alt var nyt. Den anden uge var superfed, og den tredje uge var mere stille og rolig. Her havde

”Sker der noget?”

Hvad laver de kristne studerende rundt omkring i Europa egentligt? Thomas Frovin har spurgt sine europæiske kolleger og fået følgende svar Af KFS-sekretær og IFES medarbejder Thomas Frovin

I KFS er vi ikke de eneste i verden, der laver kristent arbejde for og med studerende. Faktisk er vi ikke engang de eneste i Europa, hvor mere end 30 forskellige lokale bevægelser under paraplyen af IFES (International Fellowship of Evangelical Students) på forskellig måde arbejder for at studerende skal få lov til at høre om Jesus.

Sker der så noget, kan man spørge – og ja, det gør der.

Man kunne for eksempel nævne det gymnasie-Alpha-kursus i Novi Sad i Serbien, som har været så stor en succes, at deltagerne ønsker at fortsætte. Så efter Alpha læste de Lukas-evangeliet sammen. Og hvad så, da de var færdige med det? Så kastede de sig over Johannes Åbenbaring, af alle Bibelens bøger. Deltagerne kommer fra hjem, hvor forældrene ikke er protestanter – og i Serbien er den gængse fordom den, at

protestanter er en slags sekter, der ønsker at opløse Serbien indefra. Så det er stort, at man kan lave sådan noget.

I Østrig arbejder den lokale KFS-bevægelse sammen med Scripture Union (bibellæserringen) og har på gymnasierne skabt en bevægelse af ”Schulbewegers” – skolebevægere. Det handler om, at de kristne bliver bedt om at overveje, hvordan de kan sætte gang i en mere eksistentiel refleksion blandt deres kammerater og dermed, med Helligåndens hjælp, ”bevæge” skolen.

vældigt vanskeligt. Overraskende mange studerende fra hele den gamle østblok har meldt sig – fordi de ønsker at få hjælp til at fortælle deres kammerater om Jesus.

Og lad os slutte i Montenegro, hvor studentersekretær Danijel Petkovski netop har haft besøg af en engelsk evangelist og sammen holdt møder på cafeer i de største studiebyer. For mange blev det et første møde med Jesus-troende kristne – og debatterne på cafeerne blev både svære, udfordrende og rigtigt gode.

Særlige udfordringer I Bulgarien og mange andre lande i det østlige Europa oplever man særlige udfordringer i forhold til at være protestant og Jesus-troende i lande, som kulturelt set er præget af den ortodokse kirke. Derfor har IFES inviteret til et seminar om, hvordan man særligt møder de lokale udfordringer, som i nogle lande gør studenterarbejdet

I Danmark – ja, hvad der sker i Danmark må du læse her i Til Tro for at finde ud af. Men vi må glæde os over, at vi ikke er alene – at der sker noget – og at Gud bruger studenterbevægelser som KFS til at nå mennesker med sit budskab om kærlighed og nåde.

Bed gerne for både Montenegro, Bulgarien og Østrig!”

5

6

TIL TRO · # 1 · 2011 · nyheder

Sekretariatsleder vil i Folketinget - KFS har brug for en ny mand i Ødsted Af Helle Bastrup Selvom Ødsted for KFS’ sekretariatsansatte ind imellem kan synes som verdens centrum, må vi jo nok erkende, det trods alt ikke er at sammenligne med Danmarks folketing. Og netop sidstnævnte sted bliver måske næste arbejdsplads for sekretariatsleder Daniel Toft Jakobsen, der ved næste folketingsvalg har valgt at stille op som kandidat for Socialdemokraterne.

- Ja, det bliver jo nok ikke nemmere at skulle beskæftige sig med statens økonomi… KFS har trods alt ikke et underskud på 80 mia kroner, lyder det med et smil fra den snart afgående sekretariatsleder.

Men hvorfor stiller han så op til folketinget?

Det er ikke godt for religionsfriheden. Jeg synes, det er vigtigt, at der findes politikere, der ved, hvad det vil sige at være et troende menneske, fortæller Daniel Toft Jakobsen.

KFS søger ny mand/kvinde Om de to arbejdspladser overhovedet kan sammenlignes er måske tvivlsomt, men måske får folketinget nu altså snart fornøjelsen af KFS’ sekretariatsleder gennem snart 5 ½ år.

Kandidaturet falder sammen med, at Daniel stopper i KFS til sommer, og KFS søger derfor nu efter ny mand/kvinde på posten som sekretariatsleder i KFS. Se annoncen bagerst i bladet og se det fulde stillingsopslag på www.kfs.dk

Sekretariatsleder og eventmanager Som noget nyt bliver sekretariatslederen efter sommerferien lejrchef for KFS’ landslejre. Som leder for frivillige studerende i lejrkomitéerne får sekretariatslederen en god kontakt til KFS’erne, og som leder af sekretariatet har hun eller han den nødvendige støtte til at sætte gode rammer for KFS’ lejre.

Den nye sekretariatsleder får derved en unik mulighed for at præge KFS’ store lejre og samtidig få suset og oplevelsen ved at få et arrangement for mange hundrede studerende til at gå op i en højere enhed.

- Det er der mange grunde til. Blandt andet skyldes det, at der er en stor religionsforskrækkelse blandt mange politikere i dag.

KFS siger farvel til en kreativ ildsjæl Annie Schjelde sagde i decembers farvel til KFS og fortsætter nu i kommunikationens tjeneste hos rådgivningsbureauet Advice Af Helle Bastrup Efter knap et år som barselsvikar som kommunikationsmedarbejder stoppede Annie Schjelde i decembers hos KFS og overlod atter stolen til Helle Bastrup. KFS vil gerne sige mange tak for samarbejdet med Annie, som har leveret et meget selvstændigt og kreativt stykke arbejde for organisationen. Om tiden hos KFS siger Annie: - Jeg har været taknemlig for at få lov til både at holde nogle af Helles bolde i luften og selv kaste et par stykker i vejret undervejs. KFS er en arbejdsplads med gode kolleger, højt til loftet og en stor kvajekvote,

og jeg har nydt både at lære og bare være i året, der er gået.

Som kommunikationsmedarbejder hos KFS har Annie blandt andre ting startet en KFS-fanside op, været med til at udvikle KFS’ nye hjemmeside samt haft fingrene dybt nede i KFSpresso og Til Tro-arbejdet.

Dette arbejde er nu udskiftet med en stol hos rådgivningsbureauet Advice a/s, hvor Annie har fået praktikplads semesteret ud.

I løbet af det efterfølgende år forventer hun at færdiggøre sin kandidatuddannelse i retorik.

nyheder · 2011 · # 1 · TIL TRO

Stil Gud et spørgsmål – og få en muffin!

Odense KFS går nye veje for at få de (lækkersultne) studerende i tale om Gud Af Helle Bastrup Kunne du tænke dig at stille Gud et spørgsmål – og bagefter få en muffin leveret lige til døren? Sådan et tilbud fik 400 studerende i Odense i december, da Odense KFS afprøvede ny form for kollegiemission.

- Vi havde uddelt 400 flyers på et kollegium og sat plakater op, hvor de studerende blev inviteret til at sende os en sms med et spørgsmål til Gud – og så ville vi til gengæld møde personligt op hos dem med en muffin, fortæller formand for Odense KFS Christian Vase.

”Hvorfor har Gud skabt kalorier?”

I alt tog 10 studerende imod tilbuddet og blev efterfølgende forkælet med et besøg af et par KFSere, der kom med deres forsøg på at besvare spørgsmålet samt en hjem-

mebagt muffin. Mødet gav samtidig mulighed for en god og ofte længerevarende snak om Gud, fortæller Christian.

- Vi fik nogle virkelig gode spørgsmål. For eksempel: ”Hvis Gud er almægtig og ønsker, vi skal frelses, hvorfor har han så ikke givet os beviser på hans eksistens?”

Og ”Har Gud en samvittighed – og lever han efter dem?”

Andre mere humoristiske spørgsmål var: ”Hvorfor har Gud skabt kalorierne i en muffin, så den sætter sig på min mave?”.

udadvendt event i Odense. Tirsdag aften gik med ”muffin-mission”, onsdag med en debataften og torsdag med en film- og debataften. Inspirationen kom fra London, som tre fra ledergruppen besøgte i vinters sammen med lederrepræsentanter fra Aalborg, Aarhus og København KFS. - I London er de virkelig langt fremme med at lave lignende arrangementer, der får de studerende i tale og gør de kristne synlige.

Det vil vi gerne gøre meget mere af i Odense. Vi ønsker at fjerne de fordomme, der er om at være kristen, så folk lærer os at kende og opdager, at vi er almindelige unge studerende som dem selv. På den måde er det nemmere for dem at få en interesse for det, vi står for, mener Christian.

Besøg Odense KFS på www.odense.kfs.dk - Aftenen var virkelig god, en stor succes. Jeg var selv ude og snakke med en fyr i en times tid, og det var virkelig spændende. Han havde mange spørgsmål til Guds eksistens, lyder det fra Christian.

Inspiration fra London Arrangementet var en del af en tre dages

Ny folder om arv og KFS Kunne du tænke dig at betænke KFS i dit testamente, er der snart hjælp og information at hente i en ny folder fra KFS. Heri kan du læse om fordelene ved at give arven til en velgørende organisation. For eksempel skal KFS ikke betale boafgift. Det

betyder, at hele arven kan gå ubeskåret til KFS. Reglerne om boafgift betyder i øvrigt, at der er mulighed for at betænke KFS uden, at det koster de øvrige arvinger noget.

Om kort tid sender vi en folder ud til alle vores givere over 50 år. Desuden bliver folderen tilgængelig på www.kfs.dk

7

8

TIL TRO · # 1 · 2011 · nyheder

Kør ungerne på påskelejr – og bliv hængende Er du tidligere KFSer eller KFS-giver? Eller vil du bare gerne vide mere om, hvad KFS bruger sin tid og sine penge på? Kom til Aktionærdag lørdag d. 16. april på Påskelejr Hvad er KFS’ aktuelle målsætninger?

Hvordan er LTC med til at gøre Jesus kendt blandt studerende? Og hvad bruger vi egentlig de indsamlede penge til?

KFS nemlig alle tidligere KFS’ere, givere og KFS-venner til et par timers information og snak om KFS’ arbejde anno 2011. Mødet ligger kl. 14 om lørdagen, lejrens første dag.

Sådanne spørgsmål og mange flere har du mulighed for at få svar på, hvis du deltager på Aktionærdag på årets påskelejr i Skanderborg. Som noget nyt inviterer

- Baggrunden for aktionærdagen er at skabe mere åbenhed om KFS’ arbejde for alle interesserede. Vi har lyst til at invitere til dialog om, hvordan organisationen

arbejder og bruger sine penge, fortæller sekretariatsleder Daniel Toft Jakobsen.

Så skal du alligevel køre ungerne til påskelejr, hvorfor så ikke selv bruge et par timer på lejren? Aktionærdagen starter kl. 14 og slutter kl. 15.45. Og har du fået smag for påskelejrstemningen, er der mulighed for at deltage i åbningsmødet kl. 16.

Program for aktionærdag: - Velkomst og fællessang - KFS’ berettigelse, vision og målsætning v/ generalsekretær Robert Bladt - KFS-organisationen og KFS’ økonomi v/ sekretariatsleder Daniel Toft Jakobsen - LTC – et stort aktiv i KFS v/ LTC forstander Nic Skjøtt - Fællessang - Aktuelle muligheder og udfordringer v/ generalsekretær Robert Bladt - Tid til spørgsmål og kommentarer - Afslutning og bøn Kør ungerne på Påskelejr 2011!

Tak for de mange gaver i 2010!

Af sekretariatsleder i KFS Daniel Toft Jakobsen 2010 blev et godt gaveår i KFS. Vi havde lagt et ambitiøst budget på i alt 5.315.000 kr. i samlede gaveindtægter, og da året var gået, var der indkommet 5.319.172 kr. – ca.

100.000 kr. mere end i 2009.

Det gode resultat dækker over, at vi fik endnu flere gaver end ventet fra vores gavebrevsydere og fastgivere, mens der kom lidt mindre ind end budgetteret i engangsgaver.

I starten af december sendte vi alle modtagere af Til Tro et brev med et ønske om en

halv million i engangsgaver i årets sidste måned. Der indkom lidt over 400.000 kr., hvilket vi er rigtig glade for.

Det allermest positive rent indsamlingsmæssigt i 2010 var, at vi fik en masse nye fastgivere, hvoraf en del er unge KFS´ere.

De seneste år har vi mistet mange gavebrevsydere, og derfor er det vigtigt, at vi får rekrutteret nye faste givere både i vores bagland og blandt aktive KFS´ere. Vi fik i 2010 hele 175.000 kr. mere i gaver fra fastgivere end i 2009.

Regnskabet for 2010 er endnu ikke lukket.

Men vi regner i skrivende stund med et lille overskud, hvilket er væsentligt bedre, end det lille underskud, som vi havde budgetteret med.

Tak til alle der i 2010 har hjulpet KFS med at hjælpe unge kristne godt igennem deres studietid og med at gøre Jesus kendt på de danske studiesteder!

nyheder · 2011 · # 1 · TIL TRO

Julen varer lige til …. hvornår er det nu?? PÅSKELEJR Daniel Sundgaard ser frem til kirkeårets næste store højtid, hvor vi tænder gule lys, maler æg og synger om påskeliljer.

Ikke fordi han er udstyret med et specielt kreativt gen, men han er engageret i Påskelejrkomitéen, som er godt i gang med at arrangere årets Påskelejr

Af Louise Graversen Hvad har I gang i på nuværende tidspunkt i komitéen?

Vores dagsteam, praktisk team og mødeteam har indtil nu fokuseret på at udvikle lejrtemaet, møder, samt at skaffe seminarholdere, multimediefolk, køkkencrew, mm. Allerede nu kan jeg afsløre, at Henrik Nymann Eriksen, forstander på Luthersk Missions Højskole, Klaus Grønbeck, præst i Københavnerkirken, Charlie Hadjiev fra Bulgarien og ungdomskonsulent i Århus og tidligere KFS-ansat Marie Jensby vil tale på lejren.

Vil du udfolde tankerne bag temaet Ansigt til ansigt?

I komitéen har vi talt om tre overordnede vinkler på temaet, nemlig et møde med Gud, at stå ansigt til ansigt med begreber som nåde, synd, mm. og at være ansigt til ansigt med hinanden, så vi får fællesskab

med hinanden på lejren og kan være åbne for at lære helt nye mennesker at kende.

Gennem møder og bibeltimer vil vi fordybe os i forskellige sider af den samme Guds personlighed. Vi ønsker igennem bibeltekster at møde personer, som vi kan spejle os selv i, og hvor vi kan se, at Gud også møder mig personligt, leder mig personligt og har omsorg for mig personligt. Forkyndelsen skal være med kant – min egen mening er, at det burde være umuligt at være fem dage på Påskelejren uden på en eller anden måde at gå ændret derfra.

Der er forskel på at opleve lejrstemningen og fornemmelsen af Guds tilstedeværelse dér og i hverdagen. Derfor håber jeg, at forkyndelsen og mødet med Gud på lejren kan være begyndelsen til en forandring, som bæres med og udleves i hverdagen efter Påskelejr.

Er der events og nye tiltag, som vi skal forberede os på og glæde os til?

Den største ændring i år er, at vi har flyttet lejrstedet til Skanderborg Gymnasium.

Derudover bliver der et par nye caféer – en debatcafé, samt en missionscafé, hvor vi håber at kunne inddrage input fra Lausanne-konferencen. Ja, og en paneldebat om folkekirkens situation vedrørende et vielsesritual for homofile ægteskaber. Men det, vi håber allermest, er, at alle må få et møde med den levende Gud – og måske endda et personligt og forvandlende møde? Det brænder vi for, og det er dét, deltagerne skal glæde sig til!

Hvordan går det med KFS’ målsætning?

KFS har en målsætning om at besøge alle større studiesteder i Danmark i løbet af tre år Siden august 2009 har vi været i gang med at besøge studiesteder, for eksempel holde religionstimer sammen med LTC’erne, besøge KFS-grupper, hænge plakater op,

uddele spørgeskemaer op og meget andet.

Fællesnævneren er ønsket om at få de studerende i tale om Gud.

Så langt er vi nået: 263 ud af 406

135 ud af 350

128 ud af 200

174 ud af 200

9

10

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel

KFS’eren Til KFS i trappeopgangen En trappeopgang er da bedre end ingenting, lyder parolen fra KFS-gruppen på Århus Akademi Af Helle Bastrup

Under jorden et sted i Århus nord sidder ti KFSere i en rundkreds ved foden af en trappe. Der snakkes, bedes og holdes andagt. Bekvemmeligheden er ikke i top, men hvad gør det? KFS-mødet er i fuld gang.

- Vi plejer at joke med, at Paulus også sad i fængsel, siger gruppens kontaktperson Kasper Breindahl med et grin.

Kasper er blandt initiativtagerne til Århus Akademis KFS-gruppe, der desværre fik afslag på et fast lokale, da de startede gruppen op for et halvt års tid siden. Det betyder, at de hver uge må se sig om efter et ledigt lokale, og hvis ikke det lykkes, gælder det trappeopgangen i kælderen.

- Det fungerer faktisk fint. Altså kælderen er ikke det fedeste sted, men det fungerer da. Det er bedre at mødes her end slet ikke at mødes, understreger Kasper.

Han er 18 år og HF-studerende. Sammen med skolens cirka syv andre KFSere mødes han hver onsdag i spisefrikvarteret til snak og an-

dagt. Skolen sagde nej til et fast lokale, fordi ledelsen var bange for, flere religiøse grupper herefter ville melde sig på banen med samme ønske. Men KFS-gruppen må gerne mødes på skolen og må også gerne reklamere for deres tilstedeværelse. De må bare selv finde et sted at holde mødet.

- En enkelt gang har vi oplevet, at en lærer kom ned af trappen, mens vi sad midt i et bedemøde. Han endte med at stå lige midt imellem os og kigge på os. Det var meget mærkeligt, og vi vidste ikke helt, hvad vi skulle gøre. Vi fortsatte med at bede, og så lidt efter gik han igen, fortæller Kasper.

Ellers har de ikke oplevet forstyrrelser, for ikke mange har ærinde i kælderen. Heldigvis er de fleste positive overfor KFS på skolen og hilser møderne velkomment. Det eneste minus ved det manglende lokale er, at det kan være lidt svært for nye at dukke op, eftersom det er forskelligt, hvor gruppen mødes.

Men bøvlet lever de med, for KFS-gruppen er vigtig, mener Kasper.

- Hvis man er den eneste kristne i klassen, er det bare vigtigt at have et sted at komme hen og møde andre kristne. Sådan et sted er KFSgruppen, lyder det fra Kasper.

Tema: Modsætninger

Modsætninger mødes, siger man – i dette tilfælde med Til Tros læsere. For når du om lidt bladrer videre, vil det være til et møde med modsætninger af mange slags. Det vil være til verdensreligioner, hvis modsatte indhold uddybes. Til Himlen, der er alt andet end Helvede.

Men det vil også være til de modsætninger, vi møder og oplever hver dag – hvad er for eksempel det modsatte af at arbejde? Og hvordan arrangerer vi vores verden i modsætningspar, så vi bedre forstår den – og er det tilrådeligt at gøre det?

Meget i vores verden defineres og forstås ud fra dets modsætning.

Eksempelvis er modsætningen til tidsfordriv at læse dette nummers artikler og lade dig inspirere og udfordre af dem.

Fra redaktionen vil vi gerne ønske dig rigtig god fornøjelse med det!

12

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel

Slap dog lige af!

Hvile er rart: Efter en hård løbetur. Når det bliver fyraften fredag.

Når eksamen er overstået. Men for at kunne nyde disse tidspunkter fuldt ud har vi brug for at høre Gud sige: ”Slap nu lige af” Af LTC-forstander Nic Skjøtt, nic@kfs.dk Alle mennesker har brug for en sund balance mellem arbejde og hvile. Men for virkelig at hvile, må vi finde ud af, hvad det virkelige arbejde er. Jeg tror, det virkelige arbejde er vores forsøg på at bevise, at vi har værdi, og hvilen fra det arbejde findes kun hos Gud. Kun gennem Kristus kan vi få indgang til den hvile, som Gud vil give os, og som alle mennesker har brug for.

Hebræerbrevet kap 4, 10, ’For den, der er kommet ind i hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger…’)

At finde hvile fra arbejdet Livet foregår i rytmen mellem arbejde og hvile. Eller måske snarere mellem et arbejde og så det andet vi laver, som nogle gange kan betegnes som hvile og andre gange ikke. Det siger sig selv, at alle har brug for at hvile en gang i mellem, men de fleste af os lever i den misforståede forestilling, at det vi skal gøre for at hvile fra det, vi laver, er bare at tage en pause sådan ca. en gang om dagen, en dag om ugen og nogle uger om året. Denne forestilling er misforstået, fordi den underkender den centrale placering, som vores erhverv har i vores kultur,

og overvurderer menneskets evne til at finde hvile.

Hvorfor fylder arbejdet så meget?

Arbejdets meget centrale placering i vores samfund skyldes en række forhold. For det første så har samfundet ændret sig fra det traditionelle samfund vi kendte for en 50-100 år siden. I det samfund fik man sin værdi gennem familien gennem det at udfylde en bestemt, veldefineret social rolle (mor, bror, søster osv..) I dag definerer du i højere grad dig selv ved at finde ud af, hvad du vil være og så nå det mål.

Det er ikke længere din familierolle, som betyder mest for din selvforståelse, men derimod det du laver. Det betyder, at der aldrig har været større psykologisk, emotionelt og socialt pres på vores studie eller arbejde. Det, du laver, skal både opfylde det grundlæggende behov

for værdi og identitet og i øvrigt også helst ende med at være indbringende.

For det andet så er vores jobs blevet mere og mere usikre. Der er jævnligt omtale af massefyringer i pressen. Chancen for at blive fyret er på mange arbejdspladser ganske reel og denne øget usikkerhed øger presset på os til at vælge det rigtige studie og arbejde mere, når vi er kommet ud på en arbejdsplads.

For det tredje så kan vi altid være på, takket være den teknologiske udvikling.

Smartphones, laptops, mobilt bredbånd og meget mere gør, at der stort set ikke er noget sted, vi ikke kan arbejde og derfor arbejder vi alle steder. Vi bruger tid på vores studie på alle tidspunkter af døgnet og fortsætter dette mønster ud i arbejdslivet.

Der kunne uden tvivl nævnes flere, men blot disse tre forhold alene understreger, hvorfor vi har så svært ved at prioritere hvilen. Forholdet til arbejde i vores kultur er så forvrænget, at vi tror, at det at hvile, betyder, at vi holder lidt fri, når vi opdager at vi føler os trætte. Men det er en håbløs naiv indstilling, når vi ser på den betydning, det vi laver efterhånden har fået for mange mennesker.

Hvis det at hvile blot betød, at vi holdt op med at knokle en gang om dagen, en dag om ugen, nogle uger om året, så tror jeg, der ville være langt færre sygemeldinger med stress og langt færre mennesker, der måtte droppe studiet eller forlade arbejdsmarkedet i utide.

artikelartikel · Modsætninger · Kontrol · ·2010 2011 ·· ##31 · TIL TRO

Hvad er det for en hvile, vi har brug for?

Jeg tror, vi må skelne mellem to slags arbejde og to former for hvile for virkelig at gribe om de dynamikker, der gør sig gældende her. Vi har brug for hvile fra fysisk udfoldelse. Men der er en dybere hvile, som vi har brug for. Der er et arbejde under arbejdet, vi har brug for at hvile fra. Det arbejde er behovet for at bevise overfor sig selv og andre, at man er noget særligt, noget værdifuldt. Det er arbejdet med at prøve at finde ud af, hvem man er. Det kan vi aldrig hvile fra ved bare at sove lidt mere. Det arbejde gør de andre former for arbejde meget trættende, for det er aldrig godt nok. Vi har et dybt behov for, at sjælen hviler. Uden den hvile så hjælper al den fysiske hvile eller en masse fede ferier ikke.

Men hvor finder vi så den hvile? Jeg tror kun, den kan findes i relationen til Kristus. I begyndelsen af Bibelen kan vi læse skabelsesberetningen og her står der, at Gud hvilede på den sidste dag. Var Gud blevet træt?

Nej, det tror jeg ikke. Men hvad betyder det så? Hver gang Gud har skabt, slutter han hver gang med at sige, ’Det er godt’. Han slutter med at se på det, han har gjort og konstatere at det er 100% tilfredsstillende.

Og det er lige præcis det, der menes med hvile. Hvile her er først og fremmest at være fuldstændig tilfreds med det arbejde, man har udført.

Det kan vi kun være, når vi forstår, hvad Jesus har gjort for os. Jesu død på korset for hver enkelt af os er den dybeste bekræftelse at vores uendelige værdi over for Gud. Alle mine fejltagelser, alt mit kommen til kort har Jesus taget på sig og i stedet for at det jeg laver definerer mig, er det nu den, jeg er, nemlig Guds elskede søn/datter. Det betyder, at når Gud kigger på mig i Kristus siger han, ’Det er godt!’

Kun hos Kristus, kun hvis du gør Kristus til meningen med dit liv, finder du fuldstændig hvile, den dybe hvile. Jesus oplevede uendelig mangel på hvile på korset, så du og jeg kan få fuldstændig hvile. Jeg hviler på det, Jesus har gjort, ikke det jeg har gjort.

Kun hvis du tager imod den dybe hvile, som Jesus giver dig, kan du begynde at

praktisere hvile i det daglige. Ellers så vil det hele tiden være at behandle symptomer og ikke komme dybt nok til at håndtere den grundlæggende årsag til den manglende hvile.

Hvordan praktisere hvile i hverdagen?

Først vil jeg nævne tre indre discipliner og derefter nogle ydre discipliner. Først når du begynder at praktisere disse tre indre discipliner, vil de ydre discipliner, jeg nævner, begynde at have den ønskede effekt.

De indre discipliner For det første er hvile en frihedshandling.

Kan du ikke hvile, er du bundet. Kan du ikke sige nej, er du en slave. En slave for dine behov, din usikkerhed, dit firma, din familie eller hvad det nu er, du ikke kan sige nej overfor, og du er en slave for dit behov for selv at definere og give dig selv værdi. Du må begynde at sige nej, sige stop og holde fri. Du er ikke en slave.

For det andet er hvile en tillidshandling.

Det er ikke mig, der opretholder verden. Det er noget, Gud gør. Jeg kan hvile og give slip i tillid til, at Gud giver mig, det der skal til for at opretholde min tilværelse og klare mig igennem dagen i dag og dagen i morgen.

For det tredje så hviler vi, fordi Gud gjorde det. Det link, der er fra Gud til os, er ideen om imitatio Dei – at efterligne Gud. Med andre ord, vi hviler for at ære det guddommelige i os og minde os selv om, at vi består af mere end bare det, vi udretter i løbet af en uge.

De ydre discipliner For det første så hold mere fri. Det lyder banalt og enkelt, men det er ganske enkelt, det mange af os har behov for at gøre. I stedet for at se hvor hårdt vi kan spænde

buen, når vi sidder med vores kalender og planlægger det næste år, skal vi i stedet begynde med at sætte lidt flere fridage ind end sidste år. Skriv ferien ind først, planlæg den gode afslappende aktivitet først og put så arbejdet ind bagefter.

For det andet så skab kontrast i fritiden.

Gør noget du ikke plejer at gøre som f.eks. at fiske, hvis du ikke er fisker. Find en aktivitet, som ikke minder om dit arbejde og som indeholder nogle helt andre elementer og taler til en anden side af dig.

For det tredje skal du være ansvarlig omkring din fritid. Vi har alle spidsbelastninger i vores arbejde. Det kan næsten ikke undgås, og derfor skal vi have nogen, som holder os fast på, at vi vil holde fri, som modspil til vores spidsbelastninger.

For det fjerde så find et fællesskab at holde fri med. Find nogen, der kan praktisere dette sammen med dig på dit arbejde, på studiet, eller hvor du nu er til daglig. Find nogen, der vil være med til at gøre dette til en disciplin sammen med dig, for så er der meget større chance for, at det vil lykkes.

Udgangspunktet I Matthæusevangeliet siger Jesus, ’Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.’

I Kristus er det eneste sted, vi kan finde den hvile, der gør, at vi kan se på os selv og sige som Gud gør det, ’Det er godt.’ Her er den dybe hvile at finde. Her er fundamentet som alle andre discipliner for balancen mellem hvile og arbejde skal bygge på.

13

14

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel

HELVEDE det værste ved Gud? Et af de sværeste temaer i kristendommen er fortabelsen. Det er modsætningen til alle kristnes håb for fremtiden – det er stedet, hvor Gud ikke er. Derfor er det så alvorligt, at det ikke tåler at blive ignoreret

af Erik Holmgaard bibelskolelærer og rejsepræst, Fredericia erik@imb.dk Hvad er det bedste og værste ved Gud? Mange kristne vil ret hurtigt sige: ’Det bedste er frelsen. Det værste er Helvede!’ Og hvis de kunne få en bibel og en kristendom uden Helvede/fortabelse, så ville de hurtigt sige ’Ja tak!’

Men holder det? Er det bibelsk kristendom, hvis Helvede er ’pillet ud’? Nej, Jesus er den stærkeste eksponent for at tale både om frelse og fortabelse. Se f.eks. i Verdensdommen (Matt 25,31-46, udvalgte vers): Menneskesønnen (= Jesus) kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem…

Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.

Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle.

Helvede er for…

Bemærk ovenstående understregninger. De tydeliggør, at frelsen er bestemt for mennesker, mens fortabelsen ikke er beregnet for mennesker, men for Djævelen og hans engle.

Poul Joachim Stender (PJS) sagde i et mini-interview i Kristeligt Dagblad (KD 14.07.2004): ”Det bedste ved Gud er, at han har slået hul ind til evigheden, så den allerede nu drypper lidt ned på os….

”Frelsen er bestemt for mennesker, mens fortabelsen ikke er beregnet for mennesker, men for Djævelen og hans engle” Gud vil ikke menneskers fortabelse, men alles frelse (2 Pt 3,9; Tit 2,11; 1 Tim 2,3b-6). Og alligevel ved han, at mange vil gå fortabt!

(Mat 7,13). Er det en modsigelse eller blot et paradoks?!

Det værste ved Gud er den dom, han tilsyneladende ikke ønsker at afskaffe på trods af stærkt pres fra mange præster. Det bliver aldeles rædselsfuldt at stå og skulle aflægge regnskab for sit liv…”

Modsiger det kærligheden?

Det lyder ret rigtigt og velformuleret. Men der er en fejl i spørgsmålet. Har Gud virkelig både sin gode side og en dårlig side? Det holder ikke. Gud har ikke en for- og en bagside, men snarere en inder- og en yderside,

Det er dejligt at forkynde om frelsen. Men er fortabelsens virkelighed en modsigelse af Guds kærlighed? Det fremstilles ofte, så det opleves sådan.

artikelartikel · Modsætninger · Kontrol · ·2010 2011 ·· ##31 · TIL TRO

som ikke er i modstrid med hinanden.

Det værste ved hvem?

Kristeligt Dagblad stillede det forkerte spørgsmål. For, som man råber i skoven, får man svar. Et eksempel: ’Hvornår holdt du op med at misbruge naboens datter?’ Hvor svarer man på det, uden direkte eller indirekte at bekræfte, at man har begået overgreb? Sådan også med spørgsmålet om Gud: ’Hvad er det bedste og det værste ved Gud’ Spørgsmålet er ledende og skaber forkerte forståelsesrammer for opfattelsen af Gud. Helvede afslører ikke det værste ved Gud, men Helvede afslører det værste ved os mennesker! Sagen er nærmere, at vi har et problem, som er større, end vi fatter. Siden syndefaldet har vi mennesker prøvet at tørre egen skyld af på hhv. Gud og de nærmeste.

Gud beskrives i Bibelen, som ild: For Herren din Gud er en fortærende ild, en lidenskabelig Gud (5 Mos 4,24; Hebr 12,29). Og det holder ikke at spørge: Hvad er det bedste og værste ved ild. Ild brænder. Den kan varme dig, og den kan forbrænde dig. Sådan er ild. Og Gud er Gud.

Ikke sadisme, men respekt!

Når talen om fortabelsen er på dagsordenen, fremstilles den ofte som et unødvendigt ’produkt’. Lavet af Gud, der åbenbart ikke er så god, som det påstås. For så havde han da ikke lavet sådan ’noget forfærdeligt noget!’

Men det er faktisk rimeligt at tale om, at helvede ikke er et udtryk for en guddommelig sadisme, men som en respektfuld konsekvens. Jeg kan godt høre, hvor underligt, det lyder. At helvede er oprettet som en respekt for, at de mennesker, som sammen med Djævelen og hans engle, ikke vil være

at fortabelsen ofte beskrives som ’udenfor’ (Mt 22,13; 25,30; Lk 13,25.28 ). Altså udenfor fællesskabet med Gud.

Vind eller forsvind?

”Helvede afslører ikke det værste ved Gud, men Helvede afslører det værste ved os mennesker!”

I sportsturneringer er der ofte indledende puljekampe. Har kan man oftest tåle at tabe en kamp og evt. spille en uafgjort. Den sidste fase i turneringen, 1/8-, ¼- og semifinaler – og selvfølgelig finalen, er der et udtryk: ”Vind eller forsvind!” Vind din kamp eller forsvind ud af turneringen.

Nogle mener, at de bibelske tekster om fortabelse godt kan tolkes som ”Vind eller forsvind!” – i betydningen: Ved verdens ende sker et af to: 1. Du vinder. Dvs. du frelses til evigt liv hos Gud på den nye jord.

2. Du forsvinder. Dvs. du tilintetgøres (teo loger kalder det annihilation).

Mange finder dette mere sympatisk end denne 2’er: 2. Du går fortabt – pines evigt i Helvede (Ildsøen, Åb 20,15).

Fej for egen dør!

Hvad så med dem, der ikke har hørt om Guds frelse i Jesus Kristus? Svigter Gud ikke dem? Jeg tror, at vi skal feje for egen dør først: Jesus bad alle os, der er hans disciple, om at forkynde om ham over for alle. Er du i fuld gang med det? Sætter vi alt ind på det?

Det har vi fået påbud om.

”Hvis barnet ikke vil have med far at gøre, kan far så tvinge barnet til det?” sammen med Gud. Hvorfor er det respekt?

Fordi Gud ikke tvinger mennesker, som ikke vil være sammen med ham, til at være sammen med ham. De får også lov til at slippe for at være sammen med ham. Ikke bare nu, men også for evigt! Dette bekræftes af,

Måske skal spørgsmålet vendes: Hvis barnet ikke vil have med far at gøre, kan far så tvinge barnet til det? Folk kan tvinges til meget: Arbejde, slå ihjel mm., men vi kan ikke tvinges til at vise tillid og elske. Og det

Kan den kærlige far det?

Selvom helvede på den måde ser ud til at være vort eget valg, så melder spørgsmålet sig alligevel: Kan en kærlig far, Gud, lade sine børn, dvs. os mennesker, gå fortabt?

er Gud Faders rædsel: At vi ikke vil vise ham tillid og elske ham.

Og det er min første og største rædsel for vores børn. Fra jeg stod med den første af dem i mine arme, da han var helt nyfødt, løb det mig koldt ned ad ryggen: Bare han bliver hos Gud!

Muligheden i umuligheden!

Ovenstående kan forekomme som et forsvar for Gud – også selvom det ikke er tanken.

Og når jeg tænker på konkrete mennesker, som jeg holder af – mennesker som ikke ser ud til at leve med Jesus, så gør enhver tale om helvede rigtig ondt. Og ja, jeg forstår ikke helvedes dybder, men heller ikke Guds kærligheds dybder, så derfor vil jeg lade to citater stå: For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. ( Jesus Kristus, Joh 3,17-18) Der er meget ved Gud, jeg ikke forstår. Det skal ikke ødelægge mit forhold til ham. Jeg har sagt til mig selv: Gud skal have lov til at have sine hemmeligheder, så lang tid han er muligheden i umuligheden. (PJS, KD 14.07.2004)

Læs mere Claus Tøndering: Helvede – og en kærlig Gud (Logia 2007, 128 s.) http://jesusnet.dk/index.php?special_ id=21&svar_id=504

15

16

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel

Når modsætningerne tager magten To er et meget lille tal. Alligevel koger vi ofte problemstillinger ned til netop dette antal valgmuligheder og præsenterer dem med et ‘enten-eller’. Det kan der være masser af gode grunde til - og der er også gode grunde til at passe på med det!

Af Annie Schjelde Rasmussen, kandidatstuderende i retorik. aschjelde@gmail.com

Enten er man levende, eller også er man død, det kan de fleste af os vist blive enige om. Når noget er enten A eller B i den forstand, at det gensidigt udelukker hinanden, og C slet ikke er en mulighed, kalder vi det en dikotomi. Nogle vil mene, at mennesker er kodet binært - vi er i hvert fald meget glade for at koge problemstillinger ned til et spørgsmål om enten-eller, altså konstruere vores egne dikotomier. Et eksempel på en gyldig dikotomi er netop spørgsmålet om at være levende eller død - der er kun to muligheder, og er du det ene, kan du ikke samtidig være det andet, du kan heller ikke være noget helt tredje.

i dikotomier, både som mennesker og som kristne, og at nogle dikotomier er ægte nok.

Du er levende, eller du død, og en dag vil Gud dømme dig retfærdigt.

...og de falske Men hvad med alle de andre dikotomier, vi omgiver os med? Når valget står mellem for eksempel Stauning eller Kaos? Velfærd eller Skattelettelser? Sund eller Usund? Grim eller Smuk? Lykkelig eller Ulykkelig? Os eller Dem? Den slags dikotomier er eksempler på falske dikotomier. En dikotomi er falsk, når de to muligheder ikke logisk udelukker hinanden - man kan godt forestille sig en kaotisk

”Nogle vil mene, at mennesker er kodet binært - vi er i hvert fald meget glade for at koge problemstillinger ned til et spørgsmål om enten-eller” De sande dikotomier I bibelen finder vi masser af dikotomier; Moses stiller Israel overfor “velsignelsen og forbandelsen”, Paulus beskriver, hvordan vi lever under enten loven eller evangeliet, og på den yderste dag, siger Jesus, vil Gud dømme alle mennesker til frelse eller fortabelse. Kendetegnende ved disse dikotomier er, at de opfylder kravet for at være ægte dikotomier, idet der kun er to muligheder hvis Gud altså taler sandt gennem bibelen.

Og lad os her gå ud fra, at det er tilfældet, og konstatere, at vi er altså vant til at tænke

regering, selv med Stauning ved roret. Man kan godt forestille sig, at jeg bare er lidt mellemfornøjet og hverken lykkelig eller ulykkelig. Dikotomien er også falsk, når kriterierne for, hvordan man måler er uklare - hvornår er man sund nok til ikke at være usund?

Hvornår er man smuk nok til ikke at være grim? Falske dikotomier hjælper os med at overskue og kategorisere en verden, der nogle gange er meget kompleks - men når vi bliver for glade for at gøre kompleksiteten til et stejlt spørgsmål om enten-eller, kan der opstå problemer.

Glidebanen Faren - for det er en reel fare - ved dikotomier er, at vi ved at gøre en skelnen til en væsensforskellighed, bevæger os ud på en glidebane: Forskellighederne udvikler sig til modsætninger - modsætningerne bliver til modpoler, modpolerne bliver uforenelige og udelukker til sidst hinanden helt. De kan ikke sameksistere.

Når abort-tematikken i en amerikansk kontekst ender i et spørgsmål om at være for eller imod liv (pro-life) eller, i den anden lejr, frihed (pro-choice) begynder det at blive problematisk. For hvem er dog imod liv? Eller frihed? Folk, som er det, kan vel dårligt kaldes mennesker... Og når de nu i modsætning til os, går ind for tvang (eller død) er de helt sikkert onde mennesker! Et hjemligt eksempel er, når Jyllands Postens muhammedtegninger koges ned til et spørgsmål om at være for eller imod ytringsfrihed. Eller respekt for den sags skyld. Eller, hvis vi skal gå endnu tættere på; når holdninger til tøj, musik, politik, økologi eller seksualitet bliver indikator for, om man er en ‘god’ eller ‘dårlig’ kristen. Er du med dem, eller os?

Dikotomier kan hjælpe os med at sortere, ved at gøre komplicerede problemstillinger enkle. Men de kan også medvirke til at grave grøfter, der kan blive så dybe, at vi ikke kan komme op af dem igen!

Hvor mange valgmuligheder kan du bedst lide at operere med?

artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO

Kristendommen og Islam Trods mange ligheder er der en klar kerne, der skiller kristne og muslimer ad, skriver Jørgen Sejergaard Af sognepræst Jørgen Sejergaard, sejergaard@mail.tele.dk

Når muslimer og kristne lærer hinanden at kende, opdager de som regel, at modparten er langt mere forskelligartet, end man først troede. Begge religioner har hele spektret fra stærkt troende til mennesker med særdeles svag tilknytning, og begge religioner har store indre kulturelle og teologiske forskelle.

Trods mangfoldigheden er der en kerne, som skiller kristne og muslimer ad. Det er Bibelen og Koranen, hvor vi ikke møder kristendommen og Islam i deres folkelige mangfoldighed, men i deres principielle og ideelle renkultur. Selv om ingen af de to religioners tilhængere virkeliggør idealet, så er disse bøger billedlig talt den brønd, som tilhængerne drikker af. Nogle drikker mere end andre, men man holder først helt op med at drikke den dag, hvor man bevidst forlader sin religion. Nedenfor sætter jeg fokus på nogle afgørende emner i disse bøger, nemlig deres forståelse af åbenbaringen, Gud og mennesket.

Kristendommens åbenbaringsforståelse Bibelen giver sig i meget vid udstrækning ud

for at være øjenvidneberetninger til store, voldsomme, offentlige begivenheder.

Ganske vist kan ingen bevidne, at Gud udvælger Abraham (1 Mos 12-25) og lover ham både et land og talrige efterkommere til at befolke det og som kronen på værket, at en af hans efterkommere skal blive til velsignelse for hele verden, men da Gud begynder at lade disse løfter gå i opfyldelse, bliver det noteret med stor forbavselse af tusinder og millioner af mennesker i nabolaget.

To afgørende begivenheder Udfrielsen fra Egypten Den første store offentlige begivenhed er udfrielsen af Abrahams efterkommere fra slaveriet i Ægypten og deres indvandring i det land, Gud havde lovet dem. Abrahams efterkommere er nu blevet til Israels folk, og deres leder, Moses, tvinger verdens stærkeste militærmagt i knæ uden brug af nogen form for våbenmagt. Gennem en række meget fysiske undere for øjnene af hele det ægyptiske folk og dets naboer tvinges Ægyptens gudekonge Farao til eftergivelse og sluttelig undergang (2 Mos 1-15). Og med

denne autoritet i ryggen fører Moses Israels folk til Kana’ans land.

Tilsvarende erobrer hans efterfølger Josva Kana’ans land og udrydder befolkningen.

Ganske vist bruger han våbenmagt, men alligevel besejrer han langt større og bedre bevæbnede modstandere ( Josvabogen), og derfor står de omgivende nationer måbende og frygtsomme og ser magtesløse til.

Jesus Den anden store offentlige begivenhed er, at Gud lader en efterkommer af Abraham fremstå som en velsignelse for hele verden. Han forvandler en lille madpakke til et økologisk måltid for 5.000 familier. Han helbreder syge på samlebånd og hævder på grund af sin magt over sygdomme, at han også kan tilgive overtrædelser af Guds lov. Han driver onde ånder ud, så hele egne ånder lettet op. Ingen kan fange ham i en offentlig diskussion, og for øjnene af en hel forstad til hovedstaden bringer en person, der i stegende hede har været død og begravet i fire dage, tilbage til livet. Hvad stiller man op med ham? Ja, man kan jo kvæle hans egenart ved at sovse ham ind i politik og gøre ham til konge, men det

”Han forvandler en lille madpakke til et økologisk måltid for 5.000 familier”

17

18

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel

ville han ikke. Derfor slog man ham ihjel – oven i købet med lovens værste straf, som ikke bare var stening, men korsfæstelse, der medfører Guds forbandelse efter lovens ord: Forbandet er enhver, der hænger på et træ (5 Mos 21,22-23; Gal 3,13). Nu var man endelig fri for denne fredsforstyrrer, og tænk, så opstår han fra de døde, og beder sine venner indbyde hele menneskeheden til at blive hans disciple med alt, hvad dertil høre! Alt dette var der øjenvidner til.

Jesus kommer ikke og påstår, at han har mødt Gud og derfor kræver vores penge indsat på hans bankkonto, men han gør offentlige undere med en myndighed, man aldrig før eller siden har set, og på baggrund heraf opfordrer han folk til at give deres rigdom bort til de fattige. Kristendommens åbenbaring er ikke påstande i en bog, men offentlige handlinger, som Ny Testamente rummer øjenvidneberetninger til.

Islams åbenbaringsforståelse Helt anderledes forholder det sig med åbenbaringsforståelsen i Islam, der dukker op på den historiske scene omkring 600 år senere end Jesus. Det hele hviler på en enkelt mands private oplevelser, som ingen kunne bevidne. Helt alene havde han en oplevelse af, at en engel talte til ham og meddelte ham et budskab, som han derefter skulle forkynde. Det gjorde han så, men han udførte al-

drig nogen handling, som kunne bevise hans myndighed. Ikke et eneste offentligt under har han udført, der kunne afsløre, at han havde en særlig myndighed. Det eneste, han har i posen, er tre ting: 1) For det første forudsagde han, at den østromerske kejser ville sejre et par år efter, at han led nederlag til perserne (Kor 30,2-4a).

2) For det andet henviste han til en særlig bog, han skabte ved at diktere den til sine nedskrivere. I stedet for selv at bevise, at denne bog var noget helt enestående, bad han sine tilhørere modbevise dens værdi ved at skabe noget, der var lige så godt (Kor 2,2324; 10,38; 11,13). Helt uden grund pålægger han sine tilhørere den omvendte bevisbyrde og kræver både religiøs og militær lydighed på grundlag af et litterært argument.

3) For det tredje lykkedes det ham at samle araberne og erobre hele Arabien, og det lykkedes for hans efterfølgere et erobre Israels land fra romerne og give det til araberne, der regner sig for Abrahams efterkommere på linje med israelitterne. Derudover lykkedes det hans efterfølgere på 100 år at erobre et imperium fra Pakistan til Spanien. Det meste af dette område er islamisk domineret den dag i dag.

Islams profet har givet verden tre ting: En særlig gudsforståelse, en særlig religiøs bog og et politisk-juridisk system, som har for-

met kulturen afgørende i 57 lande.

Foreløbig konklusion Fra en kristen synsvinkel er disse ting ikke overbevisende, men ud fra en islamisk synsvinkel er det vigtigt. Som en anden Abraham bliver Muhammed åndelig fader til mange folkeslag. Som en anden Moses befriede han araberne fra tidligere tiders slaveri under afgudsdyrkelsen, og som en anden Josva erobrer han et helt land, der siden bliver til et imperium, men hvor den slags begivenheder i Bibelen kun er den guddommelige pædagogiks anskueliggørende indledning (Hebr 3,1-6; 4,8; 11,8-16) til selve den guddommelige hovedsag, Jesus Kristus (Hebr 9,11-28), der hverken fik familie, politisk lederskab eller soldater, så er disse politiske resultater en del af hovedsagen i Islam.

Gud Hvad kendetegner Islams gudsforståelse? Til forskel fra Bibelen, hvor Guds afgørende væsenskendetegn er kærlighed (1 Joh 4,7-10), så forkynder Islam Gud som barmhjertig, tilgivende og ikke mindst magtfuld. De to første egenskaber får som regel mange kristne til at ryste på hånden, når de skal gøre rede for det særlige ved kristendommen, og de når ofte ikke længere end til at udtale en lighed mellem kristendom og Islam. Vi tror jo begge på en barmhjertig og tilgivende Gud!

”Islams profet har givet verden tre ting: En særlig gudsforståelse, en særlig religiøs bog og et politisk-juridisk system, som har formet kulturen afgørende i 57 lande.”

artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO

”Uenigheden mellem kristendom og Islam drejer sig om, hvorvidt vi i liv og død skal sætte vort håb til Jesus eller adlyde Muhammed”

Men tag ikke fejl! Der findes nemlig både en kongelig og en faderlig barmhjertighed. En konge kan være barmhjertig mod sine undersåtter ved at dele ud af sine rigdomme uden at lide nogen som helst smerte, mens en far kun kan være barmhjertig mod sine børn ved at engagere sig, så det koster ham smerte. Islams guddommelige barmhjertighed er den kongelige barmhjertighed, der fører undersåtterne til underkastelse, mens kristendommens guddommelige barmhjertighed er den faderlige barmhjertighed, der fører til kærlighedens fællesskab med børnene. I kristendommen er Gud barmhjertig til det yderste, så han endog går i døden for at redde sine vildfarne menneskebørn (ApG 20,28), men i Islam ofrer Gud sig ikke. Derfor er korset blevet kristendommens symbol på Guds dybeste kærlighed, mens det ifølge Islam nærmest er en bespottelse af Guds magt.

Den religiøse bog, Islams profet har givet verden, forkynder to afgørende begivenheder i fremtiden: Dels menneskehedens opstandelse, dels Guds dom over menneskeheden. Som argument for opstandelsen anføres skabelsen. Når Gud første gang kunne skabe af ingenting, kan han gøre det igen! Som argument for dommen anføres bibelhistoriens mange domme såsom syndfloden, Faraos undergang o.l. Som Gud dømte i fortiden, vil han dømme i fremtiden. Under læsningen

af Islams bog opdager man – måske – at hele Kristusbudskabet er taget ud af beretningerne om både Abraham, Moses og Jesus. De er kun anvendt som forløbere for Islams profet og som argumenter for dommen. Principielt kunne de undværes. Når de alligevel er med, tjener det kun til at berolige jøder og kristne. Hvis de bliver muslimer, tjener de stadig den samme Gud. At Koranens Allah, der ikke vil frelse alle (Kor 11,119; 32,13), og Bibelens Gud, der brænder efter at frelse alle (1 Tim 2,3-4), skulle være den samme, er Koranens påstand (Kor 2,139). Bibelen derimod spørger i et religionsmøde ikke efter, om vi har samme Gud, men om vi har sandheden fra Gud og det evige liv fra ham, og det er alene Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det evige liv (1 Joh 5,20).

Foreløbig konklusion Uenigheden mellem kristendom og Islam drejer sig om, hvorvidt vi i liv og død skal sætte vort håb til Jesus eller adlyde Muhammed.

Mennesket Mennesket er ifølge Islam et væsen, der ikke er i større nød end, at instrukser kan hjælpe.

Modsat er vi ifølge Jesus i dødens og skyldens vold således, at vi ikke alene har brug for Guds almagt, men også Guds sejr over

både døden og Guds egen dom. Ifølge Islam kan Gud befale os ud af død og skyld, men ifølge kristendommen må Gud løse os ud af død og skyld, og det kræver mere end en befaling, nemlig lidelsesfyldt kamp til døden og efterfølgende sejr. Derfor er Jesu kors ikke gudsbespottelse, men symbolet på Guds sejr. Gud gik ind i døden og dommen for at føre sine elskede menneskeskabninger ud fra disse rædsler.

Endelig konklusion Valget mellem Islam og kristendom er valget mellem to livsretninger. Enten følger vi en mand, der gik voldeligt frem mod sine fjender og forlanger, at hans tilhængere skal gøre det samme (Kor 9,19-20), eller også følger vi en mand, der lod sig dræbe af sine fjender og oven i købet bad om Guds tilgivelse for dem (Luk 23,34) og lærte sine efterfølgere at gøre det samme (Matt 5,43-48).

Vælger man Islam, så skal man alligevel trods al anstrengelse for Gud og profeten leve hele sit liv i uvished om udfaldet af Guds dom. Som muslim lever man som en tjener eller slave hos sin herre og kan sendes væk når som helst, for man kan aldrig vide sig sikker for straffen fra sin Herre (Kor 70,28), mens man som kristen lever som et barn hos sin far og ikke kan sendes væk, men skal arve alt ( Joh 8,34-36; Gal 4,4-7).

19

20

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel

”Der ”Derhvor hvorjeg jegkommer kommerfra…” fra…”

Vi er kristne brødre og søstre, men vi er forskellige og kommer i forskellige kirkesamfund. Målet med denne voxpop er at vise forskelligheder og ligheder, men ikke nødvendigvis modsætninger mellem kirker i Danmark. Her er et udpluk af nogle studerendes oplevelser med deres kirke og refleksioner herom Af lærerstuderende Marie Munch

Astrid Nissen, international frikirke Jeg oplever fællesskabet i min kirke ligesom en familie, for jeg føler mig altid hjemme, og vi kender alle sammen hinanden. Der er masser af kærlighed i kirken. Kærlighed til Gud og til hinanden. Jeg kan også godt lide, at vi beder meget for hinanden, og at kirken er international. I og med at det er en international kirke, er det sørgeligt, når folk rejser tilbage til deres hjemland. Jeg kan godt lide, når vi beder for hinanden ved gudstjenesterne, eller når nogen får et profetisk ord, for det bygger mig op. Derudover nyder jeg prædikenen, lovsangen og i det hele taget fællesskabet.

Christian Laugesen, frimenighed Oprigtigt talt er kirken for mig et fællesskab, der lærer mig, hvordan kærlighed ser ud, både til Gud, andre mennesker og mig selv, og derfor kunne vi helt klart være bedre til at være der for de udstødte, udsatte og ensomme i vores by. Ved gudstjenesterne er prædikenen en fast inspiration, for den minder mig om alt, hvad der er godt og sandt her i livet. Men lige nu bliver jeg nok mest opmuntret af at høre menigheden fortælle om, hvad Gud gør i deres liv.

Louise Jensen, folkekirke Min menighed er en samling meget forskellige mennesker i alle aldre med et varmt fællesskab og meget engagerede folk. Dog savner jeg, at vi var lidt flere unge. Liturgien, som er anderledes i forhold til andre folkekirker, skaber en inderlighed i gudstjenesten, som jeg godt kan lide. Den kunne dog godt kombineres med moderne lovsange. Stemningen i kirken er meget afslappet - folk kommer bare dryssende... Jeg synes, det er kendetegnende for kirken, at vi gør tingene på vores egen måde, og der er plads til det skæve.

artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO

Filippa Pedersen, missionsforening Jeg er glad for, at vi er et mindre fællesskab og en menighed, der kender hinanden godt. De personlige vidnesbyrd og bønsfællesskabet er det, der gør mest indtryk på mig. Jeg fornemmer, vi bruger hinanden både, når der er svært, og når det går godt. En anden ting, jeg godt kan lide, er vores placering på Nørrebro, hvor der er stor mulighed for udadrettet arbejde.

Blandt andet lørdagsfællesskab, hvor socialt fattige mennesker mødes til aftensmad, andagt og samtale eller lektiehjælp, som er et projekt for gårdens børn, hvor især tosprogede børn kommer og får hjælp til deres lektier.

Jakob Sejergaard Sørensen, frimenighed Min kirke forsøger at udfordre mig til at lade Jesus forandre mit liv. Måske er det bare den forandringsmodebølge ”de nye kirker” i Danmark er ramt af, men jeg synes, min kirke har fundet en god balance mellem en forkyndelse, der proklamerer, hvem Gud er og derefter (og på den baggrund) kalder til forandring af mit liv. Vi ”menige” i kirken har alligevel en tendens til at glemme, at der findes andre end os selv, der har brug for Jesus, eller også har vi måske bare brug for at opdage, at vi selv virkelig har brug for Ham. Prædiken ved gudstjenesten betyder mest for mig – men alle andre elementer i gudstjenesten er også med til at bane vej på forskellige måder, så jeg hører, hvad Gud vil mig.

Thomas Søvndal, folkekirke Der er plads til mange forskellige slags mennesker i min kirke, og der kommer tit nye. Jeg oplever menigheden som levende og engageret med Kristus og tilbedelsen af ham i centrum. Jeg savner dog frimodighed blandt kirkens medlemmer til f.eks. at bede for hinanden, være mere aktivt deltagende i gudstjenesten og dele mere spontant med hinanden. Det, der bygger mig op ved gudstjenesten, er især nadveren, prædiken samt den lovprisning og tilbedelse vores liturgi giver rum for.

Signe Esmarch Pedersen, valgmenighed Gudstjenesterne i min kirke er ikke så indforståede. Det betyder noget for mig, for det giver mig lyst til at tage folk med, som ikke kender til kirken. Det er et udfordrende sted at komme. Jeg bliver udfordret i min tro og udfordret til at handle. Der er også et godt fællesskab.

En af de ting, jeg har skullet vende mig til, er, at der kun er gudstjeneste hver anden søndag og klynger hver anden søndag. Men det er et bevidst valg fra kirkens side for lægge vægt på det mindre fællesskab og for at få den ud i byen. På den måde oplever jeg kirken som et åbent sted.

Kirstine Rom, folkekirke Jeg nyder, at min menighed ikke er alt for stor, for det giver mig følelsen af tryghed og at være en ”familie” i kirken. Derudover – og ikke mindst – bygger kirken på et godt bibeltro grundlag, som gør, at jeg kan stå inde for undervisningen i kirken. Musikken er for mig rigtig vigtig i gudstjenesten, da det taler til mig på en helt speciel måde. Jeg savner dog, at bønnen og Helligånden får mere plads i kirken. Og det er desværre min fornemmelse, at det er en tendens i mange folkekirker.

Det virker som om, der er en frygt for at blive ”for spirituelle/karismatiske”, hvis Helligånden bliver fremhævet mere ,end den gør i dag, hvilket gør, at den i mange situationer næsten helt forsvinder i gudstjenesten.

21

22

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel

Hold fast i sæben, selv om du har våde hænder Der findes en kur mod tilpasning og ligegyldighed, og det er ikke at tage sig sammen Af kommunikationsrådgiver Manuel Vigilius mvigilius@gmail.com

Jeg synes egentlig ikke, jeg er noget særligt godt forbillede, når det gælder at leve ’i verden, men ikke af verden’. Noget, som åbenbart har været en udfordring for kristne til alle tider - hvorfor talte Jesus og skrev Paulus ellers om det?

(tiende). Først og fremmest bliver jeg rystet, når jeg ser mig selv i spejlet (og her er det ikke mit dramatiske hårtab, jeg tænker på – det er en metafor, guys!): Først og fremmest kredser mine tanker mest om mig og mit, i stedet for om Gud og andre. Det smitter af på det, jeg siger og gør.

Selv om Gud vender mit hjerte mod Kristus og den overflod, jeg har i ham, så er det, som om der sidder en stærk fjeder på bagsiden, der hele tiden vender min opmærksomhed mod mig selv.

Jeg bekymrer mig, selv om jeg tror, at Gud har al magt, ser alt og vil mig det bedste. Jeg undskylder mig selv, fremhæver mig selv og taler dårligt om andre, selv om jeg ikke er bedre selv.

Surt, gammelt jammerhoved?

Se mig! Se mig!

Det gælder ikke kun mig. Jeg ved ikke, om jeg er ved at blive et surt, gammelt jammerhoved. Jeg kan huske, at mine forældres generation havde samme oplevelse for 2030 år siden, så måske er det en aldersting.

Men: Jeg bliver nogle gange nedtrykt over, hvor hurtigt der er rykket på nogle grundpiller, især når det gælder sex, ægteskab, engagement i fællesskaber, abort og pengegaver

Når jeg endelig gør noget godt, så tænker jeg tit ’Se mig! Se mig!’ og håber, at andre bemærker det, så de kan synes, at jeg er okay eller et godt eksempel. Også selv om den gode handling er født af taknemlighed til Jesus, og derfor giver mig mindst lige så stor fornøjelse som den, jeg gør det for.

Det er ikke rigtigt af mig. Det er ikke undskyldeligt. Det er synd.

Det er ikke for at slå sig selv oven i hovedet. Det er bare sådan, det er, og jeg er på et vist plan forsonet med, at sådan vil det fortsætte – i et eller andet omfang – resten af mit liv her på jorden. Jeg synes bare, det var relevant at sætte det på plads. Og så ville jeg gerne fra starten dreje fokus i retning af hjertets synder – for det er her, det hele har sin rod.

En afgørende forskel Når Jesus sætter skel mellem dem, som tilhører ham, og dem, som ikke tilhører ham, taler han om, at vi enten er ’af verden’ – eller også er vi ’født af Gud’ (ref). Det er en virkelighed på mindst to måder: En åndelig, usynlig realitet.

En konkret, synlig dimension.

Den åndelige, usynlige virkelighed er, at hvis vi tror på Jesus Kristus, så lever og ånder og er vi i Gud, også selv om det ikke altid umiddelbart kan ses eller mærkes. Eller også lever og ånder og er vi i os selv, hvad enten vi opfører os ordentligt og kærligt - eller møgelendigt.

Den konkrete, synlige dimension er, at det, du tror, altid og uundgåeligt sætter

artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO

sig spor i tanker og følelser, som igen føder handlinger og ord. Før eller siden vil det vise sig.

Eksempel: Hvis du i dit hjerte, i det inderste i din personlighed, er vendt mod Gud, så stoler du mere på ham end på din dygtighed. Så frygter du mere at miste ham end at miste dine gode karakterer, dine venner eller dine penge. Og det vil vise sig i dine tankemønstre og følelser og dernæst i ord og handlinger.

Du vil fx sørge for først og fremmest at få tanket op hos Gud, før du læser dine lektier. Du vil bede til ham og have tillid til hans kraft, mere end du stoler på dine (andre) venner Du vil kunne sige nej til bagtalelse som vejen til at få værdi og anerkendelse. Ikke hver gang. Vi er stadig syndere og skal nok ikke regne med at overgå Paulus i fromhed – I ved, ham, der sagde om sig selv, at ’det, jeg vil, det gør jeg ikke, men det jeg ikke vil, det gør jeg’. Men der vil være et stort JA til Gud i dit hjerte, og det betyder et nej til stadig bagtalelse. Osv.

Ud med tjeklisten Spørgsmålet i begyndelsen var, om der længere er nogen synlig forskel på os, som bekender os som kristne og alle andre. Og om det er et udtryk for, at vi er holdt op med at lade Gud ’vende os om’? Det er nærliggende at søge svaret i en tjekliste: - Fortæller andre om min tro – tjeck (i denne uge i hvert fald).

- Lader være med at grine ad sjofle vitser – untjeck.

- Hjælper mine kolleger – tjeck.

- Undlader at bagtale andre – untjeck …

Hvis jeg er okay på tilstrækkeligt mange punkter, så er det ok med mig. Hvis ikke, så må jeg tage mig sammen, så jeg kan ’tjecke’ lidt flere steder og få det godt med mig selv igen …

Vi ved godt, at det ikke kommer an på den, der vil, eller den, der anstrenger sig, men på Guds nåde. Men evangeliet, denne usynlige virkelighed, er som sæbe i våde

hænder. Det er svært at fastholde.

Ikke fordi der er noget galt med evangeliet.

Tværtimod. Det er sandt og enkelt – selv børn kan gribe det. Men der er noget i os, især i voksne, som er kompliceret. En stolthed og skepsis, som gør det svært for os at overgive os til evangeliet, til Kristus.

Vi har en gammel, syndig natur, som hverken kan eller vil fastholde denne befrielse. Som skyer selve fornøjelsen i at leve som et Guds barn, af hans nåde.

Kuren, der rent faktisk virker Hvordan kan vi så blive ’forvandlet i vores indre menneske’, så Jesus vinder indpas, og det bliver tydeligt, at vi ikke er af denne verden længere?

Det sker ikke ved, at vi tager os sammen.

I det hele taget er det ikke en automatisk eller magisk proces - det er en organisk proces.

Et træ kan ikke ’tage sig sammen’ og bære frugt. Det er, og det bærer frugt. På samme måde enten er vi Guds børn og bærer frugt, hvis han har omvendt os til sig.

Alligevel er der en forskel på os og træet: Vi kan i et vist omfang vælge at lukke af eller åbne op for livskilderne - solen, vandet,

Hvis du lader Guds Ånd tage evangeliet helt ind i hjertet for at lyse op vil det omvende dig og redde din sjæl.

Det er kuren. Det er det eneste, der virkelig helbreder, giver liv og sætter fri, også til at leve som kristne i denne verden, men ikke ’af’ den.

Ære til Jesus – glæde til dig Måske har du oplevet det her. Måske har du været en Guds datter eller søn, men alt muligt andet crap har vendt dit hjerte væk fra ham, lige som det skete med Salomo. Hans mange koner vendte med tiden hans hjerte væk fra Gud og mod ubrugelige afguder.

Det er alvorligt. Du har brug for at erkende det, som det er, invitere Jesus indenfor, strække armene i vejret og overgive dig til ham. Bed ham om at omvende dit hjerte, inden du dør af afguds-forgiftning. Det er kun ham, der kan gøre det.

For mange af os gælder det, at vi er kristne, men der er konkrete områder i vores liv, hvor vi flyder med strømmen. Vi har brug for samme hjertebehandling. Vi har brug for at invitere Befrieren indenfor, så han kan vende vores hjerte igen og igen og igen …

Når du gør det, giver du Jesus den ære, han i uendelig uendelighed har fortjent, og du får mere virkelig frihed, glæde og fred.

”Der er noget i os, især i voksne, som er kompliceret. En stolthed og skepsis, som gør det svært for os at overgive os til evangeliet” bestøvningen og beskæringen.

Guds ord er en fantastisk kilde til liv, glæde, beskæring og oplæring. Hvis du læser det, reflekterer over det, taler om det, hører det, vil det forandre dit syn på virkeligheden, dig selv, Gud og andre. Det vil sætte sig spor.

Det kristne fællesskab er en anden uundværlig kilde. Der er ikke en modsætning mellem at bruge al mulig tid med andre kristne og så at invitere andre med på vejen, tværtimod. Et ægte, stærkt kristent fællesskab er som en magnet for de mennesker, Gud har udvalgt og vil kalde og omvende.

23

24

TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel

artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO

Bøn for modsætninger Af Anders Hjorth Vindum Stud.mag i retorik andersvindum@hotmail.com

Kære Jesus Tak for forskellighed og modsætning. Tak, at vi er forskellige, så vi kan inspirere og lære af hinanden. Tak, at vi kan have fuldstændig modsatte holdninger og personligheder, ydre og indre – og stadig være i stand til at elske hinanden og grine sammen. Tak, at dit liv var diametralt modsat fra mit mangelfulde og utilstrækkelige.

Jesus, må jeg respektere og elske folk, der tror, tænker og taler anderledes, end jeg selv gør.

Jeg beder dig for buddhister, hinduer, muslimer, ateister, satanister, mennesker, der lever i sekter, mennesker, der ikke ved, hvad de skal tro. Vil du passe på hver enkelt af dem. Må de være i stand til også at elske hinanden på tværs af religioner. Og vil du med din hellige ånd vise dem, at de er fortabte uden dig.

Jesus, jeg vil også bede dig for børn og gamle. For børnene beder jeg særligt for dem, der er bange, dem, der ikke har nogen forældre, dem som sulter og er alene. Trøst dem, Jesus, og red dem!

For de gamle beder jeg om, at du vil være nær ved dem, der er bange for at dø. Dem som ikke kan klare sig selv, men som er afhængige af andres hjælp. Vil du give dem indre fred.

Jesus, jeg ønsker at tro på dig, selv om du kan virke så modsætningsfyldt. Selv om du jo er god, kan du virke så ligeglad med det onde. Selv om du siger, du er tæt på mig, føles du ofte så langt væk, at jeg ikke orker mere.

Vis din storhed så jeg ser, hvor lille jeg selv er – og smiler lidt.

Vis din kærlighed, så jeg erkender min egen ondskab – og græder lidt.

Vis din frelse, så jeg erkender, at jeg er fortabt – og frygter lidt. Men også kun lidt.

Amen

25

26

BØGER

”Jeg vil holde øje med månen” Ann Tatlock 368 s.

250,00 kr.

Lohse 2010

Af historiestuderende Filip Friis, filipfriisjakobsen@gmail.com Jeg vil holde øje med månen er egentlig en sørgelig historie. En af de slags historier, hvor man undervejs ikke har lyst til at læse videre, fordi det eneste man møder er en fortælling om en familie, hvor meget er gået galt

flere uopgjorte forhold, som har forvandlet hende fra en livsglad og omsorgsfuld mor til et bittert menneske. På pensionatet flytter en ældre herre ved navn Josef ind. Han bliver hurtigt fortrolig med Nova og kommer til en forandre hele familien.

Heldigvis er bogen også mere end det. Det er fortællingen om, hvordan mødet med kærligheden kan forandre mennesker. Som Ann Tatlock udtrykker det på bagsiden: ”Det er en historie om kærlighed, men ikke en kærlighedshistorie.”

Forfriskende og ligetil

Fortællingen tager udgangspunkt i den unge pige Nova, som lever sammen med sin mor og bror. Moren og Novas tante driver et pensionat, hvor vidt forskellige mennesker bor til leje. Det foregår i tiden efter 2. verdenskrig, hvor mange mennesker i USA levede under svære vilkår. Moren har

Fortælleren er Nova, og Ann Tatlock er tro mod fortælleren. Historien bliver først fortalt, da Nova er blevet en gammel dame, men samtidig har hun bevaret noget af en 9-årig piges naivitet, da det var sådan, hun så tingene, da de udspillede sig. Selvom dét det meste af tiden er forfriskende og ligetil, kan det til tider også blive lidt irriterende.

Et centralt omdrejningspunkt i bogen er Novas forhold til hendes bror Dewey. Det er et varmt og kærligt forhold, og langt hen i fortællingen virker den relation, som det eneste, der holder Nova oppe.

Bogen tager et væsentligt tema op omkring, hvordan mødet med kærlighed og forståelse kan ændre mennesker. I bogen er der tale om, når et menneske møder et andet menneskes kærlighed, men det er let at projicere det over på mødet med Guds kærlighed.

Som tidligere nævnt er det langt hen ad vejen en sørgelig fortælling. Når man i sidste ende lægger bogen fra sig, er det heller ikke nødvendigvis en god fornemmelse, man sidder tilbage med. Det er til gengæld svært ikke at blive rørt af den.

Bogen kan nok ikke karakteriseres som opbyggelig, men den åbner til gengæld op for, at man selv kan tænke over nogle ting.

artikel · Modsætninger 2011 ·· ##11 · TIL TRO bøger ·· 2011

”Åbent Sind, Åbent Hjerte - En indføring i centrerende bøn” Thomas Keating 192 s.

199,99 kr.

Boedal 2010

Af historiestuderende Filip Friis, filipfriisjakobsen@gmail.com Det er egentlig lidt en gammel traver, der udkommer på dansk, når Boedal udgiver ”Åbent Sind, Åbent Hjerte – En indføring i centrerende bøn” af Thomas Keating. Bogen udkom første gang i 1986 på engelsk, og har siden solgt over en halv million eksemplarer og er oversat til ti sprog. Thomas Keating er amerikansk cisterciensermunk.

Selvom det altså er en bog, der har været på markedet i mange år, er emnet for bogen nok nyt bekendtskab for mange. Som undertitlen fortæller, er det en indføring i centrerende bøn. Men hvad er centrerende bøn? Ifølge Thomas Keating er det at ”åbne sig og overgive sig til Gud. Den åndelige rejse kræver ikke, at man tager nogen steder hen, for Gud er allerede hos os og i os.”

Centrende bøn handler om at være stille med Gud. Prøve at give slip på hverdagens tanker og tilbringe tid sammen med Gud i et rum, der helt og holdent er forbeholdt ham. Den centrerede bøn bliver også kaldt den kontemplative bøn.

Det lyder jo meget fint, og vi ved jo godt, at stilletid med Gud er en god ting. Men for Thomas Keating indebærer den stille tid med Gud mere end bare at bede sin daglige bøn og læse i sin Bibel. Vi behøver ikke gøre

noget, tænke noget eller anstrenge for at nyde Guds nærvær. Thomas Keating sammenligner det med et par, der elsker hinanden og ikke behøver at sige eller gøre noget i hinandens nærvær for at have det godt. På samme måde bør vi lære at bruge tid med Gud. Bare nyde at være nær ved ham, uden vi skal tænkte på at præstere noget.

Et nøgleord er tålmodighed Det lyder jo også meget fint, men samtidig kan det også lyde så godt som umuligt i min konstant halvstressede hverdag.

Thomas Keating opfordrer til, at man bruger omkring 20-30 minutter af gangen, når man skal bede den centrerede bøn. 20-30 minutter, hvor man skal sidde stille, prøve at lade være med at tænke. Når jeg beder normalt, kan det være svært bare at holde koncentrationen i mere end et par minutter af gangen. For at afhjælpe det problem, som det vist ikke kun er mig, der har, prøver Thomas Keating at introducere nogle hjælpemidler. Samtidig pointerer han, at det tager tid at lære at bede den centrerede bøn. Et nøgleord er tålmodighed, hvilket jeg personligt kan sige er nødvendigt, hvis man ønsker at prøve det af.

Thomas Keating viser også, hvordan den

kontemplative bøn har en plads op igennem kirkens historie og altså ikke bare er noget, som han har fundet på. Det er spændende at læse om, hvordan det i den tidligere kirke fyldte langt mere, mens de i de seneste par hundrede år mere eller mindre har været forsvundet.

Når man bliver introduceret for det for sikkert mange nye univers, som bliver beskrevet, er der ofte en masse ord og begreber, som man ikke forstår. For at lette læsningen har Thomas Keating bagerst i bogen lavet en ordforklaring, så man har en mulighed for at få de forskellige ting forklaret. Derudover er der nogle appendikser, hvor specielt det fjerde er anvendeligt. Det er egentlig et kort oprids af den centrerede bøn, og hvordan den kan udføres.

Det er en spændende bog, som for de flestes vedkommende vil være nyt stof.

Thomas Keating opfordrer til, at det bliver prøvet af, så det ikke kun er teori. Det er en bog, som kan anvendes som personlig inspiration, men der omtales også støttegrupper, hvor man af og til mødes og dyrker den centrerede bøn sammen. Læs den, hvis du måske har brug for fornyelse i dit bønsliv, eller hvis du ikke er bange for at blive udfordret deri.

27

28

REFLEKSIONER

Af stud th eol Mikae l Kongensh mikaelkon olm gensholm @gmail.co m

Tro og sprog hører uløseligt sammen. Hvis jeg skal beskrive min tro over for andre og begrunde, hvorfor jeg tror, og hvorfor det giver mere eller mindre mening, så sker det igennem sproget. Uden et fælles sprog, kunne jeg ikke dele min tro med andre.

Uden et fælles sprog kunne jeg ikke dele noget som helst med andre.

Sproget ligger dybt i os, og vi kan bruge sproget til at formidle de dybeste ting i os, til at beskrive vores erfaringer. Sproget er også noget af det, som kan berøre os dybest. Det er forskelligt, hvilket slags sprog der er mest naturligt for os. Nogle udtrykker sig bedst igennem og forstår bedst vha. mange forskellige fremmedord og intellektuelle vendinger, andre fungerer bedst med et mere enkelt og nøgternt sprog, nogle rammes stærkest af en bestemt form for poetisk tale, andre af billedsprog fyldt med metaforer, osv. Uanset hvad, så har vi hver især et bestemt slags sprog, som det er mest naturligt for os at kommunikere med. Måske man kunne kalde det vores hjertesprog.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi taler vores hjertesprog, når vi udtrykker vore erfaringer.

Kun sådan kan vi være autentiske og tro mod os selv. Når jeg skal beskrive stemnin-

ger og følelser indeni mig, så er der bare nogle ord, som slet ikke passer, og andre ord, som meget bedre udtrykker, hvordan jeg har det. Hvis jeg brugte et andet hjertesprog end mit eget, så ville beskrivelsen blive mangelfuld, upræcis, uægte.

Tilsvarende mht. tro. Jeg må beskrive min tro med mit hjertesprog, ellers bliver det uægte. Jeg må sørge for at opsøge kilder, som taler mit hjertesprog, både hvad angår bøger, prædikanter og andre mennesker i det hele taget. Jeg må finde hjertesprogsmedvandrere. Når jeg får forkyndt kristendommens gode nyheder på mit hjertesprog, trænger de dybest ind og forandrer mig mest.

Måske noget af den meningsløshed og følelse af Guds-fravær, som indimellem rammer, skyldes, at vi ikke udtrykker troen eller får forkyndt de gode nyheder på vores hjertesprog. Troen bliver ikke sat i sammenhæng med vores erfaringer. Den bliver på en måde noget uden for mig. Den bliver et fremmedsprog. Gud bliver fremmed.

Et eksempel: Mit hjertesprog kan man måske kalde et natur-eksistentielt sprog. Det er naturligt for mig at udtrykke mig eksistentielt og især iblandet et natursprog. Fx at sige “må solen lyse på dig”, i stedet for at

sige “held og lykke”. Eksempler på det sprog kunne være salmen “Se nu stiger solen af havets skød” eller Pär Lagerkvists digtsamling “Aftenland”.

For nogle måneder siden hørte jeg en prædiken, hvor ordene lød: “noget af os hænger fast i natten.” Fantastisk udtryk, som berørte mig og satte sig fast. Det, prædikanten mente, var nok at noget i os længes efter det onde, at vi er syndere, at vi lever i den her spænding mellem det gode og det onde i os selv. Men hvis han havde sagt det på den måde, så havde det ikke virket nær så stærkt på mig. De andre måder at udtrykke det på, er ikke talt i mit hjertesprog.

Hvis man i for lang tid f.eks. hører prædikener talt i et sprog, som ikke er ens hjertesprog, så kan det ende med, at man helt begynder at blokere over for at høre den slags tale. Og måske i sidste ende over for at høre nogen form for kristen tale.

Hvis den slags blokeringer skal undgås, og hvis flest muligt skal finde næring til deres trosliv i vores kristne fællesskaber, så er det vigtigt, at vi giver plads til en sproglig forskellighed. Ikke at lade en bestemt måde at tale på dominere, men være sprogligt kreative og give plads til mange forskellige slags hjertesprog.

29

KULTUR & MEDIER

Digital Ansvarlighed i 2011 Af Morten Keilow, bach.scient i medialog, morten@keilow.comi

2010 sluttede af med en politisk bombe af internationale proportioner: WikiLeaks. Med stor fanfare åbnede lækage-organisationen døren til international politik, og ud væltede skelletter og andre ubehagligheder, der, indtil videre, kun har givet journalister og konspirationsteoretikere overarbejde til langt ind i 2011. Men hvad skal vi almindelige, uinteressante danske KFSere så tage med fra denne episode? Hvad kan vi lære af det?

Efter WikiLeaks frigav de første dele af de dokumenter, de var i besiddelse af, var der mange diplomater og politikere, der stod med røde øre; de var blevet afsløret i løgne, bagtalelse og andre handlinger. de helst så hemmeligholdt. Det billede, offentligheden, og måske også familie og venner havde af dem, begyndte at smuldre.

Hver dag skriver vi e-mails, SMSer, Facebook-statusopdateringer og -beskeder, googler, browser eller surfer. I al denne kommunikation ville vi sikkert alle kunne finde ting, vi ikke er helt stolte af; ting som vi ønsker forbliver hemmeligt for visse personer i vores liv, så som vores forældre, kristne eller ikke-kristne venner eller måske kæresten/konen.

Hvis alle disse informationer eller relationer mellem dig og et eller andet elektronisk spor - et billede, en udtale, kommentar eller tendens - et sted på internettet - blev til offentlig skue og søgbar for alle og enhver, da ville vi have den samme fornemmelse af afslørethed, som en del diplomater for tiden føler.

Og vi skal ikke lade os narre. Informationen er derude. Sat på spidsen kunne man sige, at det kun er et spørgsmål om tid før en ansat ved Facebook - eller ved en hvilken som helst anden virksomhed, vi er i kontakt med i vores hverdag - finder det retfærdiggjort, at sende alle disse data til en skruppelløs lækage-organisation, og så begynder ellers den fine proces med at stykke brikkerne sammen, lave flotte farverige diagrammer og udgive det.

Det er ikke for at skabe en paranoia-stemning omkring brug af internettet. Vi benytter jo glædeligt alle disse teknologier og medier og skal fortsat gøre det. Paranoiaen skal kanaliseres på noget andet: Hvad er det for et ansvar, jeg bærer, når jeg benytter disse teknologier?

Ansvarlighed handler om at være bevidst om de forpligtelser, man har overfor sig selv og overfor andre. Altså gælder de samme spilleregler for kommunikation på internettet, som når jeg kommunikerer i det fysiske, “virkelige” rum. Dette er måske ikke nyt. Det nye kommer i, at vi forlader tendensen fra internettets spæde tid, hvor vi anonymiserede os selv, og gennem mere eller mindre kryptiske brugernavne kunne skabe en hvilken som helst identitet til, at vi i dag ligger vores rigtige navn, informationer, interesser, etc. til. Derved har vi gjort det umådelig svært for os selv at løbe fra fortidens fejl, fortalelser og dumheder - måske lidt som at få en tattovering. Igennem deling af billeder, geografiske placeringer og andre former for tagging og navns nævnelse, deanonymiserer vi ikke bare os selv, men også menneskerne omkring os.

Vi bør altså derfor altid overveje, hvad det er vi deler og med hvem, og hvordan det vil påvirke mig selv - eller måske endnu vigtigere; hvordan det påvirker andre - også på sigt. Det er ikke nogen nem opgave.

Den kan måske nærmest virke umulig. Men det betyder vel ikke, at vi ikke skal gøre et ihærdigt forsøg?

LTC – et godt sted at være på MENIGHEDSLEJR el. FAMILIELEJR MASSER AF LEDIGE UGER/WEEKENDER MARTS-AUGUST 2011 Pris: Voksne: 90 kr. pr. pers. pr. nat. Børn: ½ pris Mindstepris for weekend: 3000 kr.

Beliggenhed: 10 min. kørsel fra Vejle C. - Plads til ca. 40 overnattende Heraf 16 værelser m. udtrækssenge

- Gode bad- og toiletforhold - Gode køkkenfaciliteter - Spisestue - Opholdsstue - UV lokale m. projektor -

KFS søger sekretariatsleder

Har du talent for at organisere, inspirere og lede både ansatte og frivillige medarbejdere?

Får du energi af at skabe rammerne for, at studerende kan lære Jesus bedre at kende?

KFS søger fra 1. august 2011 en sekretariatsleder med lederansvar for vores tre årlige landslejre.

Vi forestiller os, at du føler dig godt tilpas i flere af følgende roller: Teamleder, organisator, administrator, inspirator.

Stillingen er en fuldtidsstilling for en femårig periode med mulighed for forlængelse.

Arbejdsstedet er KFS’ sekretariat i Ødsted ved Vejle.

Ansøgningsfrist: 26. februar 2011.

Læs mere på www.kfs.dk

KFS’ vision lyder: ”Kend Jesus – gør Jesus kendt!” Det er dét, vi vil i den danske studenterverden. KFS består af ca. 1200 KFS’ere fordelt på ca 150 KFS-grupper Læs mere på www.kfs.dk.

.

Kontakt: louise@kfs.dk/tlf 3543 8282, lokalnr.1

Frivillige abonnementer Det er gratis at modtage Til Tro. Men vi tager gerne imod frivillige abonnementer fra dem, der har lyst til at bakke op om bladet rent økonomisk. Det koster i gennemsnit ca. 45 kr. pr. modtager at trykke og udsende bladet. Vi har budgetteret med 35.000 kr. i frivillige abonnementer i 2010.

Frivillige abonnementer er fradragsberettigede ligesom almindelige gaver. Hvis du vil støtte med et frivilligt abonnement kan du benytte girokortet på bagsiden eller overføre pengene til reg. nr. 9541, konto nr. 0004054954. Husk at mærke betalingen ”frivilligt abonnement”.

KFS søger tre volontører Brænder du for at tale med gymnasieelever om Jesus? KFS søger fra sommer 2011 tre volontører, der vil arbejde for, at studerende på gymnasiale uddannelser i Danmark kommer til at kende Jesus og gøre Jesus kendt.

Ansøgningsfrist 4. marts.

Yderligere oplysninger om stillingen og ansøgningsskema fås ved henvendelse til generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

Læs mere på www.kfs.dk

Kærlighed & krig – at finde vej i ægteskabet

Sælger

Af forfatterne til · Det feminine hjerte · Det maskuline hjerte

Bibellæser-Ringen søger dynamisk medarbejder til at fremme kendskabet til vores gode redskaber til bibellæsning gennem salg, telemarketing, standopgaver m.m.

Hver for sig taler Stasi og John Eldredge åbent om deres erfaringer og følelser.

Stillingen er på 25 % af en fuldtidsstilling.

Sammen afslører de, hvad prøvelser og udfordringer i deres samliv har lært dem. Bogen er skrevet i en smertefuld erkendelse af, at ægteskabet kan være utrolig svært. Men budskabet er, at det kan lade sig gøre!

Ved at følge Stasi & John Eldredge på deres vandring vil andre ægtepar opleve, at deres fælles rejse får mere dybde og større værdi, end de nogensinde havde forestillet sig.

280 sider indb.

Vi forestiller os, at du: - brænder for bibellæsning - er dynamisk og ikke lader dig slå ud af udfordringer - har et vist kendskab til marketing og salg - er mellem 25-35 år - bor vest for Storebælt Ansøgningsfrist 21. februar.

Tiltrædelse: 1. april eller efter aftale.

Læs mere på www.blr.dk Yderligere oplysninger og ansøgning til generalsekretær Roar Steffensen Kæragervej 4, Gårslev 7080 Børkop roar@blr.dk Tlf. 7586 0140

kr 249,95

online shop på www.prorex.dk tlf. 7456 3343

Nedsatte bøger!

Annoncér her!

NU pr. bog: 99,95 kr.

Før 425,NU: 249,95 kr.

Før 225,NU: 99,95 kr.

RO B ERT B L A DT

KRISTUSTRO & KRISTUSLIV »... en helt fantastisk bog, som har givet mig et helt nyt syn på Gud, både som Fader, Søn og Helligånd« TilTro om Kristustro

P O U L I VA N M A D S E N

HEBRÆERBREVET

Credo Kommentaren er et nyttigt opslagsværk til personlig bibelstudie eller i bibelstudiegrupper.

O D D VA R S Ø V I K

BØN FREM FOR ALT

»... er den mest praktiske bog, jeg længe har læst.« Tro & Mission FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55 WWW.CREDO.DK

Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle MMP • ID-nr. 42728

Generalens

Af generalsekretær Robert Bladt robert@kfs.dk

Frihed er det næstbedste guld Grundtvig påstod, at ”frihed er det bedste guld”.

Men er det nu også det? Ingen tvivl om at frihed er et gode. Det er godt at kunne tænke, tale, forsamles og praktisere sin religion frit. Men frihed kan også misbruges. Det var dette, Paulus skrev i Det nye Testamente til kristne, der var ved at opdage friheden ved at være kristne: ”Alt er tilladt, men ikke alt gavner.” (1. Korintherbrev 10,23). Frihed er ikke i sig selv godt, men frihed er godt, når friheden bliver brugt til noget godt.

Ytringsfrihed er et gode. Men er det godt at bruge ytringsfriheden til at håne andres tro? Det er et gode, at vi kan bevæge os frit omkring. Men det er vel ikke det samme som, at færdselsregler er onde?

Alle frihedsrettigheder omgås vi inden for en etisk ramme. Frihed må forvaltes under ansvar.

Dermed er diskussionen om frihed også vanskelig. Vi kan have ganske svært ved at blive enige om, hvad der er gavnligt, fordi vi ser forskelligt på, hvad der er godt, og hvad der er ondt. Er det for eksempel godt, at religionerne er synlige i det offentlige rum?

Jeg mener, det er godt, fordi vi som mennesker er

skabt til at stå i relation til Gud. Den dimension i vores liv kan vi ikke være tjent med at skulle holde for os selv. Jeg har også svært ved at se noget problem i, at nogle går i burka, mens andre går i bikini, når de tager til stranden en sommerdag.

Det er to eksempler, hvor jeg skønner, at friheden må råde. Men jeg kan også se dens grænser. Religionsfrihed kan misbruges til at lægge et pres på mennesker for at deltage i religiøse aktiviteter. Og der må være grænser for friheden til at klæde sig på eller af. En burka duer ikke, hvis man skal legitimere sig på en udlandsrejse, og en bikini er uanvendelig som påklædning, når man skal arbejde bag kassen i Bilka.

Når vi diskuterer frihed, diskuterer vi i virkeligheden oftere etik: Hvor går frihedens grænser? I den diskussion har kristne meget at bidrage med. Både fordi vi kender ”det bedste guld”: Ham som er den Gode. Og fordi vi har en kristen frihed, som vi gennem Bibelen udfordres til at bruge til det gode og gavnlige.

Girokort

kr. __________ Frivilligt Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle