ReumaDebat MAJ 2022
HUSK:
Landskonference d. 19. - 21. september 2022 Se programmet og tilmelding bagest i bladet.
FSRS
FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS
BESTYRELSEN FOR FSRS
2
FORMAND Camilla Schufri Klinkby Mobil: 30 59 21 27 Reumatologisk afd. C, Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Tlf.: 65 41 32 23 E-mail: camilla.klinkby@rsyd.dk
WEBMANAGER OG ADMINISTRATOR AF FACEBOOKSIDEN Susse Skalsted Rasmussen Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme Gentofte Hospitalsvej 6A, stuen og 1. sal 2900 Hellerup Tlf.: 38 67 38 67 E-mail: susse.skalsted.rasmussen@regionh.dk
SEKRETÆR Charlotte Kyed Reumatologisk Ambulatorium, Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3, 8600 Silkeborg Tlf.: 87 41 73 70 E-mail: charkyed@rm.dk
REDAKTØR Randi Petersen Forskningsenheden, Dansk Gigthospital Engelshøjgade 9A, 6400 Sønderborg Tlf.: 73 65 40 41 E-mail: rpetersen@danskgigthospital.dk
KASSERER Lone Thomasen Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 59 8200 Aarhus N Tlf.: 78 46 42 50 E-mail: loneth@rm.dk
BESTYRELSESMEDLEM Louise Lessel Bendtsen Ambulatoriet for led og bindevævssygdomme Reumatologisk amb. 0731, Nordsjællands hospital Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød Tlf.: 48 29 65 89 E-mail: louise.lessel.bendtsen@regionh.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Louise Lessel Bendtsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Konference om Sårbarhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Sygeplejestuderende i Afdeling for Ryg-, Led- og Bindevævssygdomme. . . . . . . . . . . . . . 7 Valg til bestyrelsen i FSRS 2022. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Kontekstens betydning i personcentreret rehabilitering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Økonomisk støtte til udvikling af klinisk praksis – betingelser for ansøgning i FSRS . . . . . 16 Hvordan kan vi måle self-management evnerne hos mennesker med gigtsygdomme?. . 20 Diplommodul Patientiologi: Mennesker med reumatologiske sygdomme. . . . . . . . . . . 23 Program for FSRS Landskonference . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr.dk/fagligeselskaber
3
FORORD
Vi glæder os at vi atter har mulighed for at præsentere spændende artikler fra reumatologiske sygeplejersker rundt omkring i landet. Håber de bliver læst med interesse. Det er fortsat muligt for medlemmer af FSRS, at søge om økonomisk støtte til deltagelse i kurser, konferencer, studiebesøg eller udarbejdelse af poster, artikelskrivning og udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter. Ansøgningerne behandles løbende på selskabets bestyrelsesmøder. Senest var det Linda Eggen fra Dansk Gigthospital, som fik økonomisk støtte til at udgive en artikel. Læs mere inde i bladet. Igen i år er det muligt for en ”ny” sygeplejerske inden for reumatologien at vinde deltagelsen på landskonferencen i september. Se hvordan i dette blad. Sidste frist for tilmelding er den 3. juni. EULAR kongressen afholdes i 2022 i København den 1.-4. juni. Læs mere via dette link www.congress.eular.org/welcome_message.cfm
4
Som noget nyt havde bestyrelsen i år valgt at udlodde beløbet for deltagelse i EULAR kongressen i København. Den heldige vinder blev sygeplejerske Else Sloth Roussing fra Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital – STORT TILLYKKE TIL Else En del af bestyrelsen deltager også i kongressen og vi håber at se mange af jer. På bestyrelsens vegne Randi Petersen
FSRS
LOUISE LESSEL BENDTSEN
Medlem af bestyrelsen siden september 2021 Som det nyeste skud i bestyrelsen, vil jeg fortælle lidt om hvem jeg er. Efter gymnasiet fulgte jeg kærligheden til Holland. Efter et sprogkursus fik jeg et job på den centrale sterilisation. Der arbejdede jeg, indtil jeg startede sygeplejerskeuddannelsen i marts 1994. Jeg er uddannet sygeplejerske i 1998 fra St. Clara Zienkenhuls i Rotterdam, Holland. I august samme år fødte jeg min søn og kun tre måneder senere flyttede vi tilbage til Danmark. I januar 1999 startede jeg på Medicinsk afdeling i Hørsholm, men gik på barsel i august. Samme år blev Hørsholm sygehus lavet om fra et almindeligt sygehus til ellektiv. Her arbejdede jeg i et halvandet år med ellektiv hofte- og knæoperationer. Efter jeg blev skilt, skiftede jeg i 2002 til Reumatologisk afdeling. Der var patienter indlagt, som var blevet opereret for Discus prolaps, Spinal stenose og Deser. Vi havde et tæt samarbejde med Dermatologerne og havde blandt andet også en del Psoriasis patienter. Efter en god introduktion til afdelingen blev jeg bedt om at starte i Reumacenteret, hvor jeg fortsat er i dag.
Det skal dog siges at jeg sideløbende, har taget nattevagter i Ortopæd kirurgien, samt kørt i hjemmeplejen igennem et vikarbureau. Da Coronaen kom måtte jeg vælge og jeg er derfor nu kun i Reumatologisk ambulatorie på Hillerød hospital, som hører under RLB hovedortho. Jeg har tidligere været suppleant i bestyrelsen, men nåede ikke at “snuse” til bestyrelses arbejdet inden jeg måtte trække mig igen. Men i september 2021, hvor kom en ledig plads i bestyrelsen blev jeg spurgt om det kunne være noget for mig. Jeg tog en hurtig beslutning og som den eneste der stillede op, blev jeg valgt ind. Mit håb er at mine mange års erfaring, kan bidrage med at fremme den reumatologiske sygepleje, samtidig med at kunne styrke vores faglige selskab.
5
KONFERENCE OM SÅRBARHED
v. Randi Petersen, redaktør
Den 30. november deltog bestyrelsen i den årlige konference for de faglige selskaber, DASYS og DSR. Temaet var denne gang ”Sårbarhed”.
Endvidere var det som bestyrelsesmedlem inspirerende med diskussioner og erfaringsudvekslinger med sygeplejersker fra andre sygeplejefaglige selskaber.
En spændende dag, hvor sårbarhed blev belyst fra forskellige vinkler og set i forhold til patienter og borgere, men også i forhold til sygeplejersker og sygeplejefaget. Der var gode oplæg om erfaringer fra Covid-19 samt reaktioner og håndtering af sårbarhed.
Konferencens oplæg gav bl.a. bestyrelsen inspiration til dette års indhold på Landskonference, hvilket vi håber mange sygeplejersker får mulighed for at deltage i.
Formand for DSR Grethe Christensen byder velkommen til konferencen
6
SYGEPLEJESTUDERENDE I AFDELING FOR RYG-, LEDOG BINDEVÆVSSYGDOMME, GENTOFTE HOSPITAL
v. klinisk vejleder (KV) Trine Hommel, Afdeling for Ryg-, Led- og Bindevævssygdomme (RLB) Gentofte Hospital Mail: trihom01@regionh.dk
Gennem artiklen forsøger jeg at give et indblik i, hvad der er i fokus for at få arbejdsdagen til at fungere med sygeplejestuderende i vores ambulatorie på Gentofte Hospital. Ambulatoriet har ikke har haft studerende i mange år, så det var en ny udfordring at skabe trygge rammer for alle parter og et godt læringsmiljø for de studerende. Jeg har skrevet artiklen ud fra mine erfaringer med at være klinisk vejleder og dette er alene et udtryk for mine holdninger til at være primus motor i opstartsfasen og det at have sygeplejestuderende i et ambulatorie.
Studerende øver opsætning af medicin i dråbetæller under vejledning af DV (Foto taget af Trine Hommel)
Lidt om RLB
Tilhører HOC Rigshospitalet/Glostrup Hospital Matrikler på Rigshospitalet, Glostrup, Frederiksberg, Hillerød og Gentofte
Lidt om RLB på Gentofte Hospital
Patientdiagnoser: RA, PsA, SpA, KCA, PMR, SLE, AU, adolocens, discusprolaps, spinalstenose Sygeplejepersonale: 10 sygeplejersker og 1 social- og sundhedsassistent (SSA), 1 afdelingssygeplejerske, 1 klinisk vejleder (KV) Sygeplejefunktioner: konsultation, behandling, gangfunktion, rygambulatorie, telefonkonsultation Sygeplejestuderende: 1., 2. og 4. semester i følgende rækkefølge 2. semester i 8 uger 1. semester i 3 uger 4. semester i 10 uger inklusiv prøveforløb Fortsættes 7
De sygeplejestuderende skulle starte i ambulatoriet i slutningen af august 2021. Jeg blev ansat i afdelingen 1. februar 2021 og havde foråret og sommeren til at lære afdelingen at kende. I oplæringsperioden gik jeg sideløbende og dannede mig et indtryk af, hvor de studerende kunne opnå læring, i hvilken funktioner/situationer der var mulighed for læring og hvor det ikke gav mening, at de studerende deltog. I samarbejdet med afdelingssygeplejersken aftalte vi datoer for undervisning af kollegerne og vejledertid til planlægning af klinikperioder. Jeg mødtes med RLB’s kliniske underviser (KU) og afdelingens andre kliniske vejledere til introduktion og for at lære strukturen i uddannelsesteamet at kende. KU, afdelingssygeplejersken og jeg afholdt et møde med henblik på fordeling af arbejdsopgaver og gensidige forventninger. Jeg ønskede at modtage to studerende ad gangen, for at de studerende kunne støtte sig til hinanden og skabe bedre dynamik i refleksionerne. Planen blev, at ambulatoriet skulle modtage to sygeplejestuderende ad gangen i hvert semester. 2. semester indleder efterårsperioden med 8 uger, 1. semester i 3. uger og 4. semester i 10 uger i afdelingen. Dette gentager sig i foråret 2022, hvor de. 1. semesterstuderende kommer igen i 2. semester. At uddanne sygeplejestuderende er en opgave, som ligger implicit i vores funktion som sygeplejersker. For at kunne varetage den kliniske del af uddannelsesopgaven tilfredsstillende, skal vi alle kunne definere
8
og sætte ord på, hvad sygeplejen er i vores ambulatorie. Vi skal kunne samarbejde omkring uddannelsesopgaven, skabe rammer for læring i afdelingen og kunne koble teori og praksis inden for vores speciale. Det er en opgave, der stiller krav til os som sygeplejersker, men vi kan sagtens, bare vi er fælles om opgaven.
Introduktion og undervisning af kollegaer Definition
Klinisk beslutningstagen: “En fortolkning eller konklusion af patientens behov, bekymringer eller helbredsproblemer og/eller beslutninger om at træffe interventioner (eller ej), der anvender eller ændrer standardmetoder eller improviserer nye, som anses for passende i forhold til patientens reaktioner” (Kilde 1, side 94)
Definition
Klinisk lederskab: “... en multidimensionel og kompleks proces, der involverer målsætning samt at motivere andre til at handle i en bestemt, men forhandlet retning” (Kilde 1, side 130)
Jeg forberedte to undervisningsseancer til mine kolleger indeholdende introduktion omkring de sygeplejestuderende, hvad de
“Det kunne være rart, at der var en pause mellem de nye hold studerende”, Julie, daglig vejleder
skal lære i 1., 2. og 4. semester, begreberne “klinisk beslutningstagen” og “klinisk lederskab”, supplerende studiesamtaler og rollefordeling for KU, daglige vejledere (DV) og KV. Introduktionen blev afholdt over to gange ½ time, men jeg kunne sagtens have brugt mere tid. Der er så meget at fortælle, men jeg måtte begrænse mig. Målet var, at mine kolleger skulle få indsigt i forløbene med de forskellige semestre og det skulle gerne være klart, hvad deres funktion er som daglige vejledere (DV). Det skulle også gerne vække en interesse for området og give appetit på den fælles fremtidige arbejdsopgave.
Personalet blev tilbudt kursus som DV via Kursusportalen. Kurset har en varighed af 4 dage og er en generel introduktion til daglig vejlederfunktionen. Ingen kolleger blev “indfanget” af det gode tilbud og jeg venter i spænding på, hvornår den første kollega melder sig til kurset. Men uanset kursus eller ej, så havde jeg et indtryk af, at mine kolleger havde fået noget ud af undervisningen og var klar til, at de sygeplejestuderende skulle starte i afdelingen.
”Det var rart, at der kom ord på, hvad de studerende skulle”, Sussi, daglig vejleder
”Jeg har tidligere været på et lignende vejlederkursus”, Julie, daglig vejleder
Det kræver noget af kollegerne at modtage sygeplejestuderende fra forskellige semestre og skabe plads til dem i en hverdag, som allerede er fyldt ud med opgaver. De sygeplejestuderende skal lære alting fra bunden og kan ikke varetage selvstændige opgaver, uanset hvilket semester de er på. For at de studerende kan lære noget, skal de selv have sygeplejen “i hænderne”, og det er noget som tager tid. Vi skal være målrettet, da de studerende er i klinik i relativt kort tid. Det kræver tid, engagement og lyst at tage sig af de sygeplejestuderende.
“Jeg har oplært mange kolleger”, Sussi, daglig vejleder
”Det er overvældende, at der kommer to studerende ad gangen”, Eva, daglig vejleder
Min forberedelse til de studerende
Jeg fik afsat god tid til planlægning af de nye forløb for først 2. semester, dernæst 1. semester og til slut 4. semesterstuderende, som ville give os alle et godt overblik over indholdet/strukturen for perioderne. Jeg havde forinden modtaget information fra KU, omkring fordelingen af studerende mellem matriklerne og datoerne for fælles aktiviteter blandt alle de studerende i RLB. Det specifikke ugeskema planlagde jeg ud fra fællesaktiviteterne i RLB, obligatoriske aktiviteter fra Københavns Professionshøj-
9
skole (KP) og afdelingens daglige drift. Jeg udformer ugeskemaet med fastlagte studieaktivitetskrav/forudsætningskrav som studiesamtaler, medicinlogbog, opgaver, logbog for læring i klinisk uddannelse, mødepligt/studiedage og hvem de skal følges med i hverdagen. Dette giver et godt overblik for både den studerende, kollegerne, afdelingssygeplejersken og undertegnede. Vi har dermed et fælles udgangspunkt til at skabe rammen for et struktureret klinisk ophold. Det gav også mig stor ro at have styr på, at alle elementerne var med. Jeg kunne nu koncentrere mig om den enkelte studerende og holde mig til planen. Det var dog nødvendigt med justeringer undervejs, men sådan er det jo i vores branche. Undervejs havde jeg selvfølgelig også et samarbejde med afdelingssygeplejersken og den ledende lægesekretær omkring praktiske opgaver, der skulle løses. De sygeplejestuderende, som skulle være i vores ambulatorie, kommunikerede jeg med via Praktikportalen. Herigennem fik de tilsendt velkomstbrev og ugeskema, så de følte sig ventet og velkommen. Jeg sendte også mail til alle sekretærerne, fysioterapeuterne og lægerne om den snarlige ankomst af sygeplejestuderende, så alle blev informeret om opgaven. “Det er fint, at vi også bliver orienteret om de nye studerende”, lægesekretær Michala
10
“Det er rigtig fint at vide, når der kommer nye studerende, også hvis man støder på dem”, læge Katrine De vigtigste elementer for en optimal læring er, at de studerende føler sig velkomne i personalegruppen og strukturen i klinikken er klar, så de studerende ikke famler blindt rundt i en ny uddannelse og ny afdeling. Efter introduktion af personalet til opgaven og udformning af ugeskema, synes jeg nu, at vi er klar til opgaven.
Klinikperioden Overordnet læringsudbytte 1. semesterstuderende har overordnet fokus på at observere patienten, indsamle kliniske data og indføres i begrebet klinisk beslutningstagen. Den studerende arbejder med indføring i sygepleje som profession, den professionelle relation og introduceres til dokumentationssystemet. 2. semesterstuderende har overordnet fokus på at arbejde med alle elementerne i klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Den studerende tager udgangspunkt i klinikopholdet fra 1. semester, som foregår i samme afdeling. 4. semesterstuderende har overordnet fokus på at opnå viden og færdigheder i begrebet klinisk lederskab. Semestret afsluttes med et klinisk prøveforløb.
I klinikperioden følges jeg dagligt og skiftevis med en af de studerende. Mine kolleger skiftes til at følges med den anden studerende. De studerende er med i alle sygeplejefunktionerne bortset fra telefonkonsultationerne, hvor det er svært at tage del i kommunikationen. De følges både med sygeplejerskerne og vores erfarne SSA i funktionerne. Jeg er den primære person, de studerende følges med i klinikken og jeg har særligt fokus på at få dem i “aktion”, få dem til at observere/reflektere, koble teori og praksis og holde fokus på læringsudbytterne. Alt efter niveau og semester får de studerende flere og flere opgaver, hvilket dog altid er under vejledning og observation af DV eller KV. De studerende henter patienter i venteværelset, kontrollere cpr.nr., stiller spørgsmål til patienten om deres kroniske sygdom, laver systematisk dataindsamling iht. klinisk beslutningstagen, henter medicin, giver injektioner, måler vitale værdier, måler u-stix, dokumenterer i SP og meget mere. En stor del af vores arbejde og sygepleje indeholder kommunikation og relations dannelse med vores kronisk syge og oftest erfarne patienter i alle aldre. Derfor er kommunikation et dagligt samtaleemne i vores refleksioner. Mellem konsultationerne bruges der tid på at spørge ind til de studerendes observationer og tanker. “Jeg spørger altid den studerende, hvad de skal i dag, når jeg følges med dem”, Sussi, daglig vejleder
”Det er ærgerligt, at der er så få selvstændige opgaver de nye studerende kan tage sig af i ambulatoriet”, Sussi daglig vejleder De studerende er med i samme sygeplejefunktioner uanset, hvilket semester de er på, men med fokus på forskellige niveauer/ læringsudbytter fra de tilhørende semesterbeskrivelser. Kunsten for mine kolleger og jeg er, at jonglere mellem de forskellige uddannelsesniveauer de er på og det individuelle niveau de studerende har. Det er virkelig spændende, udfordrende, lærerigt og sjovt. Nogle dage kan selvfølgelig være mindre sjove, når den studerende har særlige udfordringer, men vi når jo altid i mål på et tidspunkt. Hvis der er problematiske forløb, er der et tæt samarbejde med KU og den tilknyttede underviser fra KP. Jeg har 2 timer ugentligt pr. studerende til at afholde fastlagte studiesamtaler og refleksioner med de studerende, herunder forberedelse til dette, hvilket fungerer fint. Skulle jeg være i bekneb med tid, er afdelingssygeplejersken altid behjælpelig med at skaffe plads til ekstra vejledertid. Udfordringen i refleksionerne er som oftest, at de studerende har svært ved at forstå formålet og formen, så det er noget jeg skal arbejde med.
Prøveforløb
4. semester afslutter klinikperioden med et prøveforløb. Den studerende skal eksamineres ud fra et patientforløb, som maksimalt må vare 2 timer. Til den mundtlige
11
prøve eksamineres den studerende ud fra semestrets læringsudbytter og skal inddrage teoretisk viden. Patientforløbet har fokus på klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Det er den kliniske vejleder, som udvælger et relevant patientforløb. Jeg har valgt, at den studerende tager udgangspunkt i en patient, som kommer i konsultationen og skal gøres klar til infusion. Herefter følger den studerende patienten til behandlerrummet og tilslutter den biologiske medicin til patienten og observerer patienten undervejs. Den studerende skal udføre/vise klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab undervejs i forløbet og afslutter forløbet med dokumentation i SP. Den studerende uddelegerer opgaver til den KV, såsom at anlægge PVK og uddelegerer klargøring af medicin til sygeplejersken, som er i behandlerrummet. Dette forløb fungerer godt og giver mulighed for at komme rundt omkring alle læringsudbytterne i 4. semester i den efterfølgende opgaveskrivning og mundtlig eksamination. Forud for prøveforløbet, aftaler vi planen mellem kollegerne, så alle ved, hvad de skal og patienten er blevet spurgt, om denne vil deltage jævnfør gældende retningslinjer for opgaveskrivning og anonymisering.
Fremtiden
Jeg har altid syntes, at uddannelsesområdet inden for sygeplejen har været et spændende og udfordrende område at fordybe sig i. De studerende kommer med deres forskellighed, nysgerrighed, energi (nogle få uden energi) og undrende/reflekterende spørgsmål omkring Sundhedsvæsenet og sygeplejerskens arbejdsområde. De studerende holder mig i gang og stiller krav til min viden og det er den bedste måde at lære på for mig. Ønsker for fremtiden......, det har vel man altid. Jeg har en drøm om, at jeg selv bliver bedre teoretisk velfunderet. At jeg bedre kan følge med i nye teoretiske tilgange og inddrage det i klinikken ift. min funktion som KV. At mine kolleger en dag får lyst til at deltage i DV-kurset. At vi fortsat arbejder på et bedre samarbejde med KV-kollegerne, som allerede er godt i gang takket været vores KU. At de studerende oplever at være velkomne og afdelingen har et godt læringsmiljø. At jeg årligt kan deltage i FSUS’s temadag for kliniske vejledere, som giver kæmpe inspiration. Alt i alt ønsker, som giver energi og fastholder mit engagementet i funktionen som klinisk vejleder.
Kilder: Kilde 1: Sundhedsvæsenet under forandring, redigeret af Steen Hundborg, Munksgaard, 1. udgave, 1. oplag, 2018 www.kurh.dk/wp-content/uploads/sites/31/2021/12/semesterbeskrivelse-1semester-foraar-2022.pdf?x31767 www.kurh.dk/wp-content/uploads/sites/31/2021/12/semesterbeskrivelse-2semester-foraar-2022.pdf?x31767 www.kurh.dk/wp-content/uploads/sites/31/2021/12/semesterbeskrivelse-4-semester-foraar-2022.pdf?x31767
12
VALG TIL BESTYRELSEN I FSRS 2022 – OPSTILLING SOM KANDIDAT På valg er:
Lone Thomasen (modtager genvalg) Susse Skalsted Rasmussen (modtager genvalg) Randi Petersen (modtager ikke genvalg) Undertegnede sygeplejerske, der er medlem af FSRS, ønsker at opstille som kandidat til bestyrelsen for FSRS. Navn Privat adresse
Mailadresse Arbejdssted Telefon Medlemsnummer i DSR Dato Underskrift
Anmodning om opstilling til bestyrelsen skal senest 14 dage før generalforsamlingen den 19. september 2022 sendes til formand Camilla Schufri Klinkby mail camilla.klinkby@rsyd.dk
13
KONTEKSTENS BETYDNING I PERSONCENTRERET REHABILITERING
v. Linda Eggen, udviklingssygeplejerske, SD og MR, sengeafsnittet på Dansk Gigthospital Personcenteret rehabilitering har været et omdrejningspunkt i rehabiliteringen de senere år med særlig fokus på fællesbeslutningstagning og aktiv inddragelse af patient og pårørende i eget forløb og behandling. Da jeg i foråret 2021 skulle afslutte min master i rehabilitering, blev den personcentrerede rehabilitering omdrejningspunkt for mit afgangsprojekt. Et rehabiliteringsforløb på Dansk Gigthospital tager udgangspunkt i D. Wades rehabiliteringsproces. Forud for indlæggelse, deltager patienterne i en forundersøgelse, hvor fokus er, at patienten og evt. pårørende sammen med et tværfagligt team i en fællesbeslutningstagning sætter mål og udarbejder handleplaner for patientens indlæggelsesforløb. Trods et holistisk perspektiv på rehabiliteringen gennem en personcenteret tilgang og en rehabiliterings proces ud fra D. Wade, er min erfaring gennem flere år som sygeplejerske på reumatologisk sengeafsnit, at mange af patienterne genindlægges
14
efter 1- 2 år. Det blev derfor for mig interessant at undersøge nærmere, hvordan patienter med en reumatologisk sygdom, som oplever fysiske og psykosociale udfordringer på bagrund af smerter og fatigue, oplever de personcentrerede interventioner i rehabiliteringsforløbet og hvordan de oplever at kunne anvende mål og handleplaner efter udskrivelsen til at håndtere i hverdagslivet. Ud fra patient perspektivet og en narrativ tilgang, undersøgte jeg: ” Hvordan oplever patienter med en reumatologisk sygdom at anvende mål og handleplaner til at håndtere hverdagslivets udfordringer efter udskrivelse”? Resultatet af undersøgelsen viste, at mål og handleplaner var med til at patienterne accepterede deres sygdom. De reumatologiske patienter gav også udtryk for, at de følte sig meget alene med deres sygdom efter udskrivelsen. Patienterne beskrev konteksten under indlæggelsen som en beskyttet ”boble”, en kontrast til hverdagslivet de
blev udskrevet til, en barsk hverdag med sygdom og familie liv. Et resultat som gav anledning til at skrive en artikel omkring kontekstens betydning i personcenteret rehabilitering ud fra undersøgelsens fund. Artiklen er netop publiceret med titlen: “Goals and action plans across time and place in person-centred rehabilitation – a qualitative study exploring the importance of ‘context’”. Ud fra mine fund i mit master projekt og artiklens diskussioner omkring personcenteret rehabilitering og kontekstens betydning i rehabilitering, vil jeg bidrage med et oplæg på dette års landskonference.
Jeg vil ved denne lejlighed sige en stor tak for økonomisk støtte fra Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker og til Professor Jette Primdahl, som har mulig gjort at jeg fik chancen for at publicere min artikel.
Kilder
1. Glidborg, A.F., Hounsgaard, L (2018). Kvalitative metoder i sundhedsforskning. Århus 2. Lund H. m.fl. (2017). Grundlaget for rehabilitering. Munksgaard 3. Stauner, M m.fl (2020). A Sanctuary from everyday life: Rheumatology patient’s experiences and in-patient multidisciplinary rehabilitation – a qualitative study. Disability and Rehabilitation. 4. Jesus, S.T. m.fl (2021). The Person-centered rehabilitation model: Framing the concept and practice of person-centered adult physical rehabilitation based on a scoping review and thematic analysis of the literature. Physical Medicine and rehabilitation. 5. McCormack, B. m.fl (2017). Nursing and Health Care- Theory and Practices. Blackwell
15
ØKONOMISK STØTTE TIL UDVIKLING AF KLINISK PRAKSIS – BETINGELSER FOR ANSØGNING I FSRS Bestyrelsen i FSRS tilstræber hvert år, ud fra gældende budget, at afsætte et beløb til at støtte FSRS medlemmer økonomisk i forbindelse med udvikling af den kliniske praksis i reumatologiske afdelinger. Det er muligt at søge om økonomisk støtte til deltagelse i kurser, konferencer, studiebesøg eller udarbejdelse af poster, artikelskrivning og udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter. Ansøgninger behandles løbende på selskabets bestyrelsesmøder.
Betingelser
• Medlemskab af FSRS i mindst 2 kalenderår på ansøgningstidspunktet. • Udfyldt ansøgningsskema. • Tilsagn fra arbejdsgiver om tilladelse til deltagelse ved kurser, konferencer eller studiebesøg. • Ved modtagelse af økonomisk støtte, forpligter modtageren sig til at holde et oplæg på FSRS’s Landskonference eller skrive et indlæg i ReumaDebat. • Det maximale støttebeløb er 10.000 kr. pr. medlem pr. år. • Der kan udbetales et mindre aconto beløb på forhånd ved behov. Den endelige udbetaling af støtten kan først ske efter at FSRS har modtaget dokumentation for
16
gennemførelse og bilag for de faktiske udgifter. • Der kan ikke søges om støtte til videreuddannelse f.eks. diplom-, master- eller ph.d.-uddannelse. • Ansøgninger, som ikke er fyldestgørende, vil ikke blive behandlet
Ansøgningens indhold
• Begrundelse for ansøgning. • Kopi af udviklingssynopse/projektkursusprogram/plan for studiebesøg. • Oplysninger om, hvorfra der i øvrigt søges penge. • Fulde navn, privat adresse og telefonnummer, E-mail adresse. Medlemsnummer i DSR, stilling og arbejdssted. • Beløb der ansøges om, hvor der skal foreligge dokumentation/budget for udgifter.
Følg os på instagram
ANSØGNINGSSKEMA Økonomisk støtte fra Faglig Selskab for Reumatologisk Sygepleje Det er muligt at ansøge løbende. Ansøgning med bilag sendes til: fs14@dsr-fs.dk
Ansøger Navn Adresse Telefon privat E-mail adresse Stilling Arbejdssted Telefon arbejde Medlemsnummer DSR Medlem af FSRS siden (årstal)
Søger økonomisk støtte til Udviklingsprojekt Studieophold Kongres Kursus Andet Ansøgningsskemaet fortsætter på næste side
17
Søger økonomisk støtte til Kort beskrivelse af, hvad der søges støtte til (Evt. vedhæftet som bilag) Begrundelse for deltagelse/ gennemførelse/relevans Hvornår deltagelsen/ projektet foregår og forventes gennemført/afsluttet? Anslået budget: Kongres/kursusafgift Rejseomkostninger Opholdsudgifter Andet Omkostninger i alt (Evt. vedhæftet som bilag) Har søgt eller fået bevilliget støtte andre steder – i givet fald hos hvem og hvor meget. Kopi af program / projektbeskrivelse – vedlagt
Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber
18
Hvordan bliver jeg medlem, og hvad koster det? Medlemskab
275 kr. årligt
Indmeldelse via hjemmesiden: www.dsr.dk/fs/fs14
VIL DU VIDE MERE? Find os på DSR´s hjemmeside under faglige selskaber:
Og på Facebook: Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker
19
Nyt fra forskningen
HVORDAN KAN VI MÅLE SELF-MANAGEMENT EVNERNE HOS MENNESKER MED GIGTSYGDOMME? v. Charlotte Werdal Hansen, Mail: charlotte.werdal.hansen@regionh.dk self-management, er inflammatorisk gigt eller mere specifikt leddegigt, psoriasis gigt og rygsøjlegigt[2]. Disse gigttyper kendetegnes ved ofte at debutere i alle aldre, medvirke til stærke smerter, led stivhed, udtalt fatigue, dårlig søvn og være fluktuerende, hvorfor patienter aldrig ved hvordan dagen i morgen bliver. Derudover følger der med sygdommen også øget risiko for hjertekarsygdomme, osteoporose, depression og øget mortalitet og den medicinske behandling kan også indebære, at patienter skal regulere egen behandling hjemme[3]. Alt sammen bidrager dette til at disse patienter skal være gode til self-management.
Self-management begrebet anvendes i den offentlige sektor til beskrivelse af patienters evne til at håndtere sygdom og de forskellige fysiske, psykiske og sociale symptomer og udfordringer der relaterer sig til at være diagnosticeret med en kronisk sygdom[1]. En af de sygdomme, som stiller krav til at mennesker bliver gode til
20
Mange sygeplejeforskere har forsket i, hvordan vi kan forbedre menneskers self-management evne i forskellige kroniske sygdomme, men hos mennesker med gigt har det vist sig at være svært[4]. For selvom studier har vist, at interventioner virker hos mennesker med diabetes type II og forhøjet blodtryk, ser det ikke ud til at være gældende for mennesker med gigt. Denne forskel kan måske forklares af en væsentlig udfordring, nemlig hvordan må-
ler vi om mennesker med gigt bliver bedre til at håndtere deres sygdom? Ved de nævnte eksempler har vi blodsukker og blodtryk som to klare objektive mål, som ”mangler”, når vi beskæftiger os med gigt. Derfor har et netop publiceret systematisk review [5] undersøgt, hvordan tidligere studier har målt effekten af interventioner målrettet at øge self-management hos personer med inflammatorisk gigt, for at se hvordan tidligere studier har håndteret denne udfordring. Studiet fandt, at 38 studier havde undersøgt dette og tilsammen
brugt mere end 39 forskellige effektmål med mere end 119 forskellige måleinstrumenter, der dog primært var spørgeskemaer. Studiet kan ikke pege på, hvordan fremtidige studier bør måle effekten, men den kan inspirere fremtidige studier og danne baggrund for diskussion i forskningen om, hvordan self-management rent faktisk kan og bør måles. Studiet vil blive præsenteret af Charlotte Werdal Hansen som poster og poster tour på EULAR 2022 i København.
Kilder
[1] Lorig KR, Holman HR. Self-Management Education: History, Definition, Outcomes, and Mechanisms. Ann Behav Med 2003;26:1–7. https://doi.org/10.1207/S15324796ABM2601_01. [2] Bech B, Primdahl J, Van Tubergen A, Voshaar M, Zangi HA, Barbosa L, et al. 2018 update of the EULAR recommendations for the role of the nurse in the management of chronic inflammatory arthritis. Ann Rheum Dis 2020;79:61–8. https://doi.org/10.1136/annrheumdis-2019-215458. [3] Gigtforeningen. Leddegigt – årsager, symptomer og behandling. Senest Opdateret 2020. www.gigtforeningen.dk/viden-om-gigt/diagnoser/leddegigt/ (accessed January 18, 2021). [4] Marques A, Santos E, Nikiphorou E, Bosworth A, Carmona L. Effectiveness of self-management interventions in inflammatory arthritis: A systematic review informing the 2021 EULAR recommendations for the implementation of self-management strategies in patients with inflammatory arthritis. RMD Open 2021;7:1647. https://doi.org/10.1136/rmdopen-2021-001647. [5] Hansen, Charlotte W Esbensen BA, de Thurah AL, Christensen R, de Wit M, Cromhout PF. Outcome Measures in Rheumatology Applied in Self-Management Interventions Targeted People with Inflammatory Arthritis: A Systematic Review of Outcome Domians and Measurement Instruement. Submitt to AC&R 2021.
21
Har du noget på hjerte? Et igangværende eller afsluttet projekt, du gerne vil dele? Opgaver eller udfordringer i den reumatologiske hverdag? Skriv et indlæg til ReumaDebat Send en mail til bestyrelsen DEADLINE FOR INDLÆG TIL NÆSTE REUMADEBAT ER 15. OKTOBER 2022
22
Sundhedsfagligt Diplommodul
Patientologi Patientiologi Diplommodul
sygdomme
23
Patientologi - Mennesker med reumatologiske sygdomme – Modulet er målrettet dig, der arbejder med mennesker med reumatologiske sygdomme i en praksis præget af konstant forandring.
Uddannelsen tager afsæt i dine konkrete erfaringer fra den reumatologiske sygepleje.
Du har allerede erfaring med og viden om sygdomsforløb og sygepleje, men vil gerne kvalificere dine kliniske beslutninger og finde nye veje til udvikling af samarbejdet med patienter og pårørende i hverdagen.
Du styrker dine faglige argumenter med nye begreber og resultater af dansk og international sygeplejeforskning inden for fx:
Gennem uddannelsen udvikler du både forståelse og nye handlemuligheder til brug i hverdagen.
• Patienters oplevelser af sygdoms- og indlæggelsesforløb • Oplevelse af overgange i sygdomsforløb
Efter endt modul har du fået redskaber til at: • træffe beslutninger sammen med borgere/ patienter og pårørende • argumentere fagligt for din sygepleje med viden og forskning • undersøge, hvordan patienter involveres i plejen og behandling • finde nye løsninger lokalt og på tværs af sektorer For din afdeling vil din uddannelse betyde en styrkelse af fagligheden: ”Det har givet mig mere lyst og mod til at læse noget mere faglitteratur, hvilket jeg nok ikke har gjort så meget” (Studerende)
24
Indhold:
• Den sårbare patient • Sundhedskompetence og ulighed i sundhed • Familiefokuseret sygepleje • Patientinvolvering Du gennemfører under uddannelsen sammen med medstuderende en empirisk undersøgelse blandt patienter på din egen arbejdsplads. Resultatet af undersøgelsen fremstilles på en poster, som indgår i prøven. Efter endt uddannelse vil undersøgelsens resultater kunne bidrage til udvikling i din afdeling.
Studieaktiviteter: ”Sygeplejerskerne bliver bedre til at kommunikere med patienter og pårørende, men også til videreformidling og videndeling med kollegaerne” (Leder)
Tilrettelæggelse: Uddannelsen foregår fra uge 39-49 2022. Der er tilrettelagt 5 x 2 sammenhængende uddannelsesdage efter følgende plan: Uge 39: mandag/tirsdag fremmøde UCL Uge 41: mandag/tirsdag online Uge 43: mandag/tirsdag fremmøde UCL Uge 45: mandag/tirsdag online
Modulet er tilrettelagt med flere former for studieaktiviteter
Uge 47: mandag/tirsdag fremmøde UCL Uge 49: opgaveaflevering. Mellem uddannelsesdagene må forventes studieaktiviteter, som kan indebære klinisk
• Undervisning hvor fokus er at integrere praksiserfaringer, teori og videnskabelige undersøgelser af patientperspektiver
affprøvning og teoretisk fordybelse.
• Studieopgaver med aktiv deltagelse, der kan indebære både teoretiske og praktiske øvelser • Refleksion og formidling der styrker en
Modulet afsluttes med en mundtlig gruppeprøve baseret på den empiriske undersøgelse.
kritisk og velargumenteret tilgang til din egen og andres praksis • Fordybelse og forberedelse med fokus på egen læring. Du får gode muligheder for at opbygge et netværk med kolleger fra hele landet. Ud over andre reumatologiske sygeplejersker vil du på uddannelsen møde sygeplejersker, der arbejder indenfor det infektionsmedicinske speciale.
Onsdag d. 14. december 2022 afholdes en fælles inspirationsdag med posterfremlæggelser. For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Kirsten Honoré på kirh@ucl.dk
”Det er berigende, at blive taget ud af sin normale hverdag, og blive klogere på nogle ting, som man går og tager som en selvfølge” (Studerende)
25
Uddannelsen er et valgmodul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse med et omfang på 10 ECTS-point. Der udstedes eksamensbevis. Optagelseskriterier: Mellemlang videregående sundhedsuddannelse og mindst 2 års erhvervserfaring. Pris: 11.700 kr. Undervisningen foregår på UCL Niels Bohrs Allé 1, Odense M Tilmeldingsfrist: 1. juni - herefter kontakt videreuddannelsen ved UCL. Flere oplysninger på telefon: 63 18 40 13 Tilmelding på: www.ucl.dk Klik her for tilmelding!
26
Valgmodulet er udviklet og udbydes i samarbejde mellem UCL og styregrupper fra hhv. infektionsmedicinske og reumatologiske specialafdelinger i Danmark Den reumatologiske styregruppe: Oversygeplejersker, afdelings- og uddannelsesansvarlige sygeplejersker ved de reumatologiske afdelinger ved Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Rigshospitalet og Dansk Gigthospital, Sønderborg samt en repræsentant for Fagligt selskab for reumatologiske sygeplejersker Formand:Jeanette Thierry Andersen, Aarhus Universitetshospital
ucl.dk
Praktiske oplysninger:
”Nye” gigtsygeplejersker
SE HER...
• Har du arbejdet i det reumatologiske speciale i mindre end 2 år? • Er du interesseret i at vinde deltagelse ved årets Landskonference 2022? (Deltagergebyret) • Er du medlem af FSRS eller ønsker du at blive medlem? • Er du sikker på, at din arbejdsgiver kan/vil give dig fri d. 19. – 21. september 2022? • Vil du lave et indlæg til november udgaven af ReumaDebat om, hvordan det har været at deltage på Landskonferencen?
Kan du svare ”JA” til disse spørgsmål - så send en mail til loneth@rm.dk
senest d. 3. juni 2022 kl. 12
Så vil vi trække lod blandt jer. Vinderen bliver offentliggjort på vores Facebook side den 3. juni og vil også få direkte besked på mail.
FSRS
27
Følg os på Facebook Gruppen hedder ”Fagligt selskab for reumatologiske Sygeplejersker” og alle er velkomne Skab netværk Skab debat Hør nyt Del oplevelser
Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber
28
PROGRAM FOR FSRS LANDSKONFERENCE Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker Landskonference d. 19. - 21. september 2022 på Comwell Middelfart Karensmindevej 3 5500 Middelfart
Link til konferencestedet: www.comwell.com/hoteller/comwell-hotel-middelfart
29
MANDAG D. 19. SEPTEMBER
Mødeledere: Camilla og Lone
Kl. 9.30 - 10.00: Ankomst, kaffe og udstillingsbesøg Kl. 10.00 - 10.15: Velkomst og gensidig, kort præsentation af de deltagende. Intro til ”Tip-en-13'er”
I oplægget vil jeg præsentere CHAT redskabet og dele erfaringer vedrørende implementering. Kl. 12.30 - 13.30: Frokost og udstillingsbesøg
Kl. 10. 15 - 11.00: Samarbejde og koordinering på tværs af sektorer v. Maiken Hjuler Persson, kvalitets- og udviklingskoordinator, Dansk Gigthospital - Et kvalitativt studie af sundhedsprofessionelle fra almen praksis, kommune og hospital, der samarbejder i ældres behandlingsforløb.
Kl. 13.30 - 14.30: Kan god tandpleje hjælpe på gigt? v. Alice Ravnsbæk Kristensen, tandplejer - Daglig grundig tandbørstning er vigtig for alle. For patienter med reumatologiske og autoimmune sygdomme er god mundhygieine helt essentiel. Komorbiditet eksisterer mellem inflammation i munden og inflammation i resten af kroppen. Oplægget giver dig en viden om mundens sygdomme og deres indvirkning på resten af kroppen.
Kl. 11.00 - 11.15: Pause og udstillingsbesøg
Kl. 14.30 - 15.00: Kaffe og udstillingsbesøg
Kl. 11.15 - 12.30: CHAT - redskab til dialog om sundhedskompetence v. Annette de Thurah, professor i reumatologisk sundhedstjenesteforskning, Led- og Bindevævssygdomme, AUH - Institut for Klinisk medicin, Arhus Universitet - "Hvis vi skal behandle mennesker lige, skal vi behandle dem forskelligt." Men i en travl klinisk hverdag kan det være svært at opdage dem, der har særlige behov for støtte og dem, der kan selv. Derfor tilbyder vi ofte alle lige meget - eller lige lidt - støtte og vejledning. Screeningsredskabet CHAT er udviklet til systematisk afdækning af patienters sundhedskompetencer og er et redskab, der kan være en hjælp til differentiering.
Kl. 15.00 - 17.00: Coaching med hjernen som medspiller v. Hanne Toft Christiansen, erhvervskonsulent, sygeplejerske, cand.cur, kommunikationsfirmaet Axcept - Hvordan kan hjernen blive vores medspiller, når vi skal inspireres til at anvende coachende principper i vores sygeplejefaglige praksis? Oplæg mixes med dialoger, som skaber forståelse for neuropsykologien, samt giver os værktøjerne til at kunne øve den coachende kommunikationsstil.
30
Kl. 17.05 - 18.00: Generalforsamling FSRS Kl. 19.00: Middag
TIRSDAG D. 20. SEPTEMBER
Kl. 12.15 - 13.30: Frokost og udstillingsbesøg
Kl. 7.00 - 9.00: Morgenbuffet
Kl. 13.30 - 14.30: EULAR Highlights v. FSRS bestyrelse - 3-4 relevante emner fra EULAR 2022 i København fremlægges
Mødeledere: Louise og Charlotte
Kl. 9.00 - 10.30: Speakers Corner - Vi opfordrer hvert deltagende arbejdssted til at forberede ét indlæg til Speakers Corner. Det giver alle repræsenterede afdelinger mulighed for at få ca. 10 minutters taletid til at præsentere et udviklingsområde, nye tiltag, udfordringer eller andet fra den kliniske hverdag. Kl. 10.30 - 11.00: Pause og udstillingsbesøg Kl. 11.00 - 11.30: Konteksten i personcentreret rehabilitering v. Linda Eggen, Udviklingssygeplejerske, SD og MR, Dansk Gigthospital - En narrativ interviewundersøgelse af reumatologiske patienters oplevelse af at anvende mål og handleplaner til at håndtere udfordringer i hverdagslivet - med fokus på kontekstens betydning. Kl. 11.30 - 12.15: Web-baseret patientundervisning ved reumatoid artrit v. Line Raunsbæk Knudsen, sygeplejerske, MKS, Ph.d. studerende, Ledog Bindevævssygdomme, AUH - Præsentation af e-læringsprogrammet 'Kend din leddegigt', herunder indhold og design samt overvejelser om anvendelse af web-baseret undervisning i klinisk praksis
Kl. 14.30 - 15.00: Kaffe og udstillingsbesøg Kl. 15.00 - 16.30: I Gigtens tjeneste v. Mogens Pfeiffer Jensen, speciallæge i reumatologi og intern medicin, lektor, Phd. - Mogens er en erfaren underviser og foredragsholder. Han har sågar prøvet kræfter med Stand Up. I dette oplæg berøres reumatoid artrit og osteoartrose og vi gøres bl.a. klogere på ligheder og forskelle. Så her er der mulighed for at få noget grundviden på plads og/eller genopfrisket. Kl. 16.30 - 18.15: Fri leg Kl. 18.15 - 19.00: Vi mødes i baren Kl. 19.00: Middag
31
ONSDAG D. 21. SEPTEMBER
Mødeledere: Susse og Charlotte Kl. 7.00 - 9.00: Morgenbuffet
Kl. 9.00 - 10.30: En indførsel i reumatologiens immunologiske mysterium v. René Drage Østgård, Speciallæge i reumatologi, Klinik for Gigtog Bindevævssygdomme i Silkeborg - René vil tegne, fortælle og føre os ind i immunologiens overskrifter og ned i nogle af de mere specifikke forhold, som gør sig gældende hos vores artritpatienter Kl. 10.30 - 11.00: Pause og udstillingsbesøg Kl. 11.00 - 12.30: Risiko for at brænde ud som sundhedsprofessionel v. Rikke Sørensen, Cand.scient. soc.psych, tidligere sygeplejerske, Institut for belastningspsykologi - Rikke har en bred og dybdegående arbejdsmiljøprofessionel erfaring, herunder
myndighedserfaring med at identificere og forebygge psykisk nedslidning relateret til følelsesmæssige belastninger, vold og trusler samt traumatiske hændelser. Underviser i belastningspsykologi og forebyggelse. Kl. 12.30 - 13.30: Frokost og udstillingsbesøg Kl. 13.30 - 14.45: Humor og arbejdsglæde v. Rune Green, humorist og dramaturg - Med enkle virkemidler, morsomme eksempler og en hel masse humor gør Rune os bevidste om, at humor har en meget større betydning for arbejdsglæden end vi måske lige var klar over. Rune giver enkle håndgribelige værktøjer til, hvordan vi selv kan blive bedre til at se humoren omkring os, tænke kreativt og få et sjovere arbejdsliv Kl. 14.45 - 15.15: Kaffe, evaluering, præmieoverrækkelse og
”TAK FOR DENNE GANG”
Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber
32
TILMELDING TIL KONFERENCEN Deltagelse i konferencen forudsætter medlemskab af FSRS Pris med overnatning: 5.500 kr. inkl. moms Pris uden overnatning: 4.300 kr. inkl. moms Priserne inkluderer måltider og drikkevarer til måltiderne.
Bindende tilmelding via mail til Lone Thomasen: loneth@rm.dk Senest mandag den 28. juni 2022 Opgiv følgende oplysninger: • Navn og DSR-medlemsnummer • Arbejdssted og EAN-nummer • Om deltagelse er med eller uden overnatning Ca. 2-3 uger inden konferencen vil du få tilsendt et velkomstbrev. Evalueringer fra tidligere Landskonferencer viser, at inspirationen fra andre afdelinger har stor betydning for deltagerne. Derfor opfordres hvert deltagende arbejdssted til at forberede ét indlæg til ”Speakers Corner”. Speakers Corner giver deltagerne mulighed for at få ca. 10 minutters taletid til at præsentere et udviklingsområde, nye tiltag, udfordringer eller andet fra den kliniske hverdag. En eller flere sygeplejersker stiller sig op og fortæller frit fra leveren, men der også gerne anvende PowerPoints, Posters eller andre hjælpemidler. Små ”handouts” til de øvrige deltagere om emnet er også en mulighed. Tidspunkt for de enkelte oplæg udleveres på konferencen. Bestyrelsen håber I alle får en udbytterig konference. Find os på www.dsr.dk/fs/fs14 eller på Facebook Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker
33
Følg os på instagram
Følg os på Facebook Gruppen hedder ”Fagligt selskab for reumatologiske Sygeplejersker” og alle er velkomne Skab netværk Skab debat Hør nyt Del oplevelser
34
35
FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS
