Emdrup - Et åndehul i storbyen by Trykpartner

EMDRUP Et åndehul i storbyen

EMDRUP GRUNDEJERFORENING 1901 – 23. NOVEMBER – 2001

Emdrup – et åndehul i storbyen

EMDRUP - et åndehul i storbyen er udgivet af Emdrup Grundejerforening (copyright) Ved Emdrup Grundejerforenings 100 års jubilæum i 2001 udgav foreningen jubilæumsbogen. Oplaget var på 2.000 eksemplarer. Den blev givet som gave til foreningens medlemmer( dvs. ca. 750 eksemplarer). Det øvrige oplag blev solgt gennem bl.a. boghandlere og foreningen til en pris af 150,- kr. Det havde kostet næsten 200.000,- kr. at få fremstillet bogen. Med støtten fra fonde mv. og ved salget blev omkostningerne ved fremstillingen mere end dækket.

Bestyrelsen har nu besluttet, at lade bogen genoptrykke i den oprindelige udgave. En a`jourføring ville være et meget omfattende arbejde. Og det er bestyrelsens opfattelse, at jubilæumsbogen har vist sig holdbar i den foreliggende form. Det nye oplag er på blot 300 eksemplarer. Men fremstilling af yderligere eksemplarer kan ske for et ret begrænset beløb efter det arbejde som nu er udført. Det er bestyrelsens tanke, at bogen skal bruges som velkomstgave til tilflytterne til foreningens område. Man kan også købe eksemplarer ved henvendelse til bestyrelsen. Bestyrelsen for Emdrup Grundejerforening april 2021

Bogen har nu været udsolgt i en årrække. Men den har fortsat været efterspurgt.

København 2021 ISBN 978-87-988833-1-9 Toptryk Grafisk A/S Trykt i 300 eksemplarer

Omslaget gengiver: Udsnit af Kort over Kjöbenhavn og Frederiksberg af C. Meldal 1906 Alex Sechers tegning af stæretræet. Udsnit af Vedtægter for Emdrup Grundejerforeninger 1901 Udsnit af Emdrup Grundejerforenings hjemmeside 2001 www.emgf.dk

EMDRUP ET ÅNDEHUL I STORBYEN

UDARBEJDET I ANLEDNING AF 100 ÅRET FOR STIFELSEN AF

EMDRUP GRUNDEJERFORENING 1901 – 23. NOVEMBER – 2001

REDAKTION Lennart Frandsen Jesper Gram-Andersen Torben Juul-Hansen Vagn Aagaard Knudsen TILRETTELÆGGELSE Jens Steenstrup

KØBENHAVN 2001

Indholdsfortegnelse En hilsen ................................................................................................ 9 Indledning ............................................................................................. 11

Emdrup i perspektiv Emdrup - fra intet til nutidigt byområde ............................................. 13 Utterslev Mose - tegninger og en lyrisk årsberetning ............................. 27 Emdrups indlemmelse i Københavns kommune ................................... 29 Vejnavne i Emdrup ............................................................................. 35 Emdrup under 2. Verdenskrig .............................................................. 39

Natur, geologi og geografi Naturparken Utterslev Mose; geologi og kulturgeografi ....................... 55 Plante- og dyrelivet i Utterslev Mose ................................................... 67 Afgrænsningen af Emdrup ................................................................. 81

Foreningen og dens historie Emdrup Grundejerforening 1901- 2001 .............................................. 85 Vejlaug .............................................................................................. 137 ”Imbris” ............................................................................................ 143

Fysiske forhold Offentlig forsyningsvirksomhed ........................................................... 149 Trafikken til og fra Emdrup 1901- 2001 .............................................. 159 Aterlierhusene ................................................................................... 167 Forlystelser ........................................................................................ 171 Fæstningsanlæg i Emdrup .................................................................. 175

Offentlige aktiviteter Bispebjerg Hospital ............................................................................ 185 Danmark Pædagogiske Universitet og Den Grafiske Højskole .............. 197 Skolerne i Emdrup ............................................................................. 205 Sociale institutioner ........................................................................... 215

Sogne og kirker i Emdrup.................................................................... 223 Bispebjerg Lokalråd ........................................................................... 231 IT, TV og radio .................................................................................. 235

Erhverv Erhvervsliv i Emdrup ......................................................................... 241 Butikker 1960 kontra 2001 ................................................................. 257

Statistik og kilder Emdrup statistisk belyst .......................................................................... 267 Forfattere og kilder ................................................................................. 285

Stæretræet Fra vores have har vi udsigt til et smukt gammelt mosetræ, en ask med velformede stammer og grene – stæretræet, kalder vi det, for det er her stærene i deres millionsamfund slår sig ned. Hver gren og kvist bliver besat af en fugl, så tæt på hinanden, at det bladløse træ ligesom folder sig ud med en mægtig krone, et løvspring i sort mod den røde aftenhimmel. Så præcist ankommer stærene, at vi næsten kan stille vore ure efter dem, og under en øresønderrivende kvidren gør de træets grene synkefærdige med deres vægt. Svære kviste bøjer sig, og knækker en gren under dette masseopbud, lyder det som et bøsseskud. Det kan få flokken til at lette, og de suges atter ind i himlen, hvor de looper og styrtdykker ind over søens rørskove. Eskadren tager endnu nogle sving ind over sivene, vender igen tilbage til stæretræet – indtil der atter bliver uro i flokken der forlader det i ejendommelige formationer – for slutteligt at bøje sig helt ned over vandet for at finde hvert sit strå at sove på. Hvorfor opfører de sig således?

Tegneren Alex Sechers beskrivelse af stæretræet

Forfattere* Helle Barth Danmarks Pædagogiske Universitet og Den Grafiske Højskole Anders Beck Emdrup – fra intet til nutidigt byområde Emdrup under 2. Verdenskrig Erhvervsliv i Emdrup Jørgen Bendiksen ”Imbris” Per Florman Trafikken til og fra Emdrup 1901-2001 Lennart Frandsen Vejnavne i Emdrup Emdrup Grundejerforening 1901-2001 Vejlaug Forlystelser Sociale institutioner Mogens Frederiksen Offentlig forsyningsvirksomhed Trafikken til og fra Emdrup 1901-2001 IT, TV og radio Jesper Gram-Andersen Afgrænsning af Emdrup Fæstningsanlæg i Emdrup Bispebjerg Hospital Lars Gissing Hansen Plante- og dyrelivet i Utterslev Mose Alex Heick Bispebjerg Lokalrådet IT, TV og radio Erik Jensen Danmarks Pædagogiske Universitet og Den Grafiske Højskole Torben Juul-Hansen Lyrisk årsberetning om Utterslev Mose Naturparken Utterslev Mose; geografi og kulturgeografi Christian Kirkeby Afgrænsning af Emdrup Vejlaug Offentlig forsyningsvirksomhed Trafikken til og fra Emdrup 1901-2001 Bispebjerg Hospital Vagn Aagaard Knudsen Emdrups indlemmelse i Københavns Kommune Afgrænsning af Emdrup Sogne og kirker i Emdrup Butikker 1960 kontra 2001 Statistiske oplysninger Karen Knudstrup Skolerne i Emdrup Viggo Møller-Jensen Atelierhusene Annemette D. Risager Bispebjerg Hospital Søren Winther Skolerne i Emdrup * Forfatterne er nærmere omtalt i afsnittet om kilder

1901

En hilsen i anledning af 100 års jubilæet

2001

Indlemmelsen af Emdrup i Københavns Kommune i 1901 måtte naturligvis vække bekymring i lokalbefolkningen. Hvad ville det betyde for lokalområdet og for den enkelte borger? Det var derfor naturligt, at lokalbefolkningen rustede sig til mødet med den store kommune ved at danne en grundejerforening. Emdrup har ikke overraskende oplevet sig som et randområde med sin beliggenhed direkte grænsende op til både Gentofte og Gladsaxe kommuner. Der er nu gået 100 år siden indlemmelsen af Emdrup og stiftelsen af Emdrup Grundejerforening. Foreningen har gennem årene vokset sig stor og indflydelsesrig med et stort medlemstal. Bekymringerne har vist sig at være ubegrundede. Modsætningerne og samarbejdet har drejet sig om forskellige spørgsmål i takt med Emdrups udvikling fra rent ¨bondeland¨ til fuldt udbygget forstadskvarter. Generationer fra både grundejerforeningen og kommunen hat mange gange igennem årene udvekslet mange synspunkter. Grundholdningen har fra kommunens og foreningens side altid været at søge frem til den bedste løsning i forhold til det mulige. Københavns Kommune opfatter Emdrup Grundejerforening som et vigtigt talerør for lokalbefolkningen, og kommune ønsker Emdrup Grundejerforening tillykke med 100 års jubilæet og ser frem til også i de kommende år at arbejde sammen om at løse spørgsmål i lokalområdet.

København, november 2001

Jens Kramer Mikkelsen Overborgmester i København 9

Indledning Emdrup – et åndehul i storbyen er titlen på denne bog. Man kunne også tale om storbyens lunger repræsenteret ved den naturrigdom og de grønne områder der er i vores lokalsamfund blot få kilometer fra storbyens centrum: Utterslev Mose, Emdrup Sø(park), Renden, Bispebjerg Kirkegård og Emdrupparken. Vi er privilegerede ved at bo i disse omgivelser. Men vi har også en forpligtelse til at værne om området, og udnytte de muligheder som tilbyder sig. Emdrup skal ikke blot være en søvnig forstad til København, men et sted hvor liv udfolder sig. Ved Emdrup Grundejerforenings 100 års jubilæum, som falder sammen med Emdrups indlemmelse i Københavns Kommune, har bestyrelsen ment at den dobbelte begivenhed skal markeres med udgivelsen af en jubilæumsbog om Emdrup. Ambitionen har været at præsentere en bred skildring af Emdrup set fra mange forskellige synsvinkler: geologisk, geografisk, lokalhistorisk, arkitektonisk, socialt og kulturelt og på mange andre måder. Emdrup Grundejerforenings egen historie hører naturligt nok til i denne sammenhæng, med mange berøringsflader til hvad der gennem årene i øvrigt er sket i Emdrup. Bestyrelsen er naturligvis opmærksom på at bogen også har sine begrænsninger. Sigtet har været bredt, men mange valg har måttet træffes om hvilke forhold der skulle behandles, og hvor udførligt. Bestyrelsen er meget taknemmelig for den økonomiske støtte som er ydet af Hanibal Sanders Fond, Unidanmarkfonden, Danske Bank Fond, ejendomsmægler Jan Krogh og Bispebjerg Lokalråd. Og til alle forfatterne skal der lyde en varm tak for deres bidrag og hjælp i øvrigt – ofte under tidspres. Forfatterne er nærmere præsenteret side 285. Til Christian Kirkeby, Bispebjerg Lokalhistoriske Forening, skal der lyde en særlig tak. Hans mange lokalhistoriske beskrivelser har været af uvurderlig betydning for udarbejdelsen af mange af bogens bidrag. Endelig skal der lyde en stor tak til andre som har medvirket som kilder, ved renskrivning, ved korrekturlæsning og på andre måder. Bestyrelsen for Emdrup Grundejerforening november 2001

Emdrup – fra intet til nutidigt by-område ved Anders Beck

Tilblivelsen og udviklingen af Emdrup må naturligvis ses i sammenhæng med noget langt større. Det gælder f.eks. landskabets dannelse, de historiske perioder og den almindelige samfundsudvikling. Det er vigtigt også at have dette langt større perspektiv for øje ved beskrivelsen af Emdrup.

Tegning: Mørck Sørensen

Universet, Jorden, Danmark, Sjælland, København, Emdrup.

I Emdrupparken står en RedWood skive som er en gave til KFUM fra en forening i Californien. Træet spirede i år 900 og blev fældet i 1925. Danmarkshistoriens perioder er markeret i årringene med bl.a. Gorm den Gamles fødsel omkring 950.

Hvordan startede det hele? Hvilke forandringer har gennem tiden påvirket planeten Jorden, i særdeleshed den nordøstlige del af Sjælland, således at vi i dag kan bo, som vi gør i Emdrup. Vi bor jo her på godt og ondt. Så længe vi bliver boende, må det skyldes, at der ikke er noget, der frister os til at flytte. Hvis en detalje for nogle millioner år siden havde udviklet sig anderledes, ville det måske være umuligt at bo her. At søge tilbage er interessant. De fleste husker, at kongerækken starter med Gorm den Gamle, vi ved ikke præcist, hvornår han blev konge, men hans søn Harald Blåtand tog over i år 940. Hvem var konge før Gorm? Problemet er at der ikke eksisterer sikre kilder. Ingen har nedskrevet valide notater. Historien hviler på myter, når vi kommer tilbage i tiden. Som supplement bruges arkæologiske fund, som krydres med gætterier. Af og til rokkes der ved teorierne, fordi nye fund frembringer modstridende teorier. Anderledes kan det næppe være.

Universet. Der er næppe tvivl om, at ydre omstændigheder har påvirket vores planet Jorden, som i øvrigt hedder Tellus. Det er vanskeligt at fatte uendeligheden i rummet, men det er en kendsgerning, at Jorden er afhængig af Solen. Kloge mennesker med hvidt hår, har brugt deres liv på at udforske Universet. Konklusionen er, at vi ikke er blevet præsenteret for sikre beviser for, at der er

liv andre steder end på Jorden. Der har muligvis været vand på Mars eller is på en anden planet. Men vi ved ikke rigtigt noget sikkert. Vand antages, at være grundlæggende nødvendigt for liv. Lidt pessimistisk kan man sige, at på Jorden har vand gode kår, idet temperaturen i de befolkede dele veksler mellem –20o C og +40o C. Tilstandsformen er altså flydende det meste af tiden.

Jorden. Jorden er 4.600 millioner år gammel. Den fremherskende hypotese er, at det vi kalder vores solsystem blev dannet fra en samlet masse, der af en ydre begivenhed blev påvirket og altså skabte en sol, og de herom roterende planeter. Vi udgør altså en helhed. Jorden er den planet, hvor der er liv, altså på den måde som vi selv opfatter liv. Der var dog ikke liv fra starten. Der gik en periode, som kaldes prækambrium, og som strækker sig frem til for cirka 545 millioner år siden. Det er altså 88 % af tiden, der ikke har været liv på Jorden. Ældste sikre livstegn stammer fra encellede organismer i Vestaustralien. Med mellemrum hører vi om nye fund, der udlægges på en måde, så man kan påstå, at livet startede netop her. Udviklingen videre frem præges af, at det er den organisme, der er stærkest, og som har mest gunstige overlevelsesvilkår, der får lov at formere sig. Charles Darwin har ret i sit profeti: Survival of the fittest. Mennesket har været på Jorden i cirka 800.000 år, altså kun 0,017 % af den tid, Jorden har eksisteret. I kun 30.000 år har mennesket set ud som nu.

Grundet små uregelmæssigheder i Jordens ellipsebane om Solen, ændringer af jordaksens hældning og endelig en vis rotationsbevægelse af selve aksen, sker der temperaturændringer på Jorden; dels fordi afstanden til Solen kan blive større, og dels fordi atmosfærens sammensætning ændrer sig og øger udstrålingen af varme fra Jorden. Således antages istider at opstå, når disse begivenheder falder sammen, og flere faktorer samtidigt medfører et fald i temperaturen. Istiderne har betydet meget for Emdrup og omegn. Der er tre kendte istider på den del af Jordens nordlige halvkugle, som interesserer os i Danmark. Elsteristiden for cirka 300.000 år siden, Saaleistiden 150.000 år siden og endelig Weichselistiden, der sluttede for cirka 10.000 år siden. Den varede i alt cirka 104.000 år. Under istiderne bliver landskabet ændret ganske betydeligt, og den seneste istid er karakteriseret ved, at temperaturen i afslutningsfasen steg 7 grader på 50 år, altså en ganske kraftig ændring på kort tid. Dette dannede smeltevandstunneler, bakkelandskaber, uregelmæssige kyststrækninger og ødannelser på grund af aflejringer. Således også i Emdrup. Se nærmere i artiklen om Naturparken i Utterslev Mose.

Danmark. Istiderne prægede også Danmark, og det er interessant, at der dannedes en grænse for iskanten, således at fra Viborg gik der

en grænse mod vest og mod syd. Sydvest herfor var der ikke is. Den jyske højderyg er et vidne om den seneste istid. Man kan vel sige, at i Esbjerg kunne man da grave i jorden, mens vi i Emdrup måtte leve med indlandsis. Da isen trak sig tilbage, var Danmark i starten landfast med England, men store smeltevandsforekomster andre steder på Jorden skabte Litorinahavet, eller Stenalderhavet, som altså ændrede kystlinjen radikalt.

Sjælland. Arealet er godt 7000 km2. Overfladen er skabt af aflejringer og gletscheraktivitet, smeltevandstunneler. Overfladen er overvejende sandblandet lerjord med omkring 10 % ler. Store dele af Sjælland, er naturligt anvendt som landbrugsjord gennem tiderne. Smeltevandet har medført, at Sjælland blev adskilt fra Fyn, Lolland-Falster og Møn.

København. Jordbunden er en leret moræneflade, der mod nord er en smule bakket, i centrum og mod sydvest fladere bakker, med et par dalformationer. Det drejer sig om det centrale der består af, hvad vi nu kender som søerne. Lidt mere perifert finder vi Damhussøen, Lersøparken ud til Tuborg Havn. Disse sidste dale afvandes via Ladegårdsåen og Harrestrup Å til Øresund. I København er de højest beliggende lokaliteter cirka 30-35 meter over havoverfladen.

Emdrup.

Københavns højeste punkt: Som Rundetårn på Øresund

Fra Vanløse til Emdrup strækker der sig et bakket landskab i retning sydvest-nordøst. Bakken har tre lokale toppunkter, nemlig ved vandtårnet i Brønshøj, mellem Brønshøjvej og Bellahøj, hvor højden er 36 m.o.h. Desuden toppen af Støvnæs Allé, lidt inde i den sydvestligste del af Bispebjerg kirkegård, som ligger 33 m.o.h. og endelig området ved Grundtvigskirken 31 m.o.h. Nordvest for bakken ligger Utterslev Mose, og mod sydøst skråner området ned mod Grøndalen og Lersødalen. Nord for Grundvigskirken ligger Emdrup. Et andet sted i bogen beskriver Emdrups beliggenhed, og hvad der afgrænser Emdrup. Positionen 55.43.44 nordlig bredde – 12.32.30 østlig længde er med sikkerhed beliggende i Emdrup. Området er som omtalt præget af bakker med tilhørende afvandingsområder. Da Emdrup ligger 21-24 m.o.h. er der mulighed for, at vandet kan løbe nedad for at ende i Øresund, men undervejs kan vandet gøre gavn på forskellig vis.

efter den sidste istid

Bakkedraget, hvorpå blandt andet Emdrup hviler, er oprindeligt blevet afvandet mod henholdsvis Utterslev Mose og mod Lersøen. I de mange år der gik mellem afslutningen af Weichselistiden og frem til attenhundredetallet, er det kun småpåvirkninger, der har været tale om. Utterslev Mose, havde intet andet tilløb, men havde udløb via Rosbækken til Øresund. I dag er Rosbækken rørlagt. Hvis man ser på et kort,

kan man finde en sø med to øer i Ryvangen Naturpark. Rosbækken løber nu fra denne sø ud i Øresund, via rørlægning under Rosbækvej, under en mindre bebyggelse – lidt syd for Tuborg Havn. Den sydøstlige bakkeskråning lod vandet løbe ned i Lersøen. Lersøen havde to afløb, nemlig via Rosbækken, der også afvandede Utterslev Mose. Lersøens andet afløb, var forløbende mod syd, drejede mod syd-øst via Ladegårdsåen og Gjelveåen, med udløb ved den tidligste kystlinje, svarende til et sted nær hvad vi i dag kender som Halmtorvet.

De første beboere i Emdrup. Da isen forsvandt fra jordoverfladen for cirka 10.000 år siden, havde vi den ældre stenalder i Danmark. (Jægerstenalder = Mesolitikum 8.300 f. Kr. – 4.000 f. Kr.) Homo Sapiens vandrede på den tid rundt for at finde egnede steder at bo, jage og dyrke jorden. Nogle af dem bosatte sig i det område, der med tiden skulle udvikle sig til Emdrup. Man må forestille sig et landskab, der har været nøgent, med sparsom vækst af hårdføre planter, der i starten har kunnet klare, at temperaturen om sommeren maksimalt var omkring 6-10 grader. Der har ligget store skarpe sten, men for jægerbefolkningen har det været nyt land med nye muligheder. I Øresund har de kunnet være heldige at fange hvaler, sæler og forskellige fisk. På land har det været rener, forskellige hjortearter og måske harer, der har kunnet jages. Jægerne har haft bopladser tæt ved vandet, hvor renerne kom for at drikke, men de har

kun boet på den enkelte lokalitet i kort tid. Jægerne er givetvis kommet fra syd og fra vest, altså fra Tyskland og fra England. Efterhånden som isen har trukket sig tilbage, har der åbnet sig nye jagtmarker for vore forfædre.

De første bønder. Den tid, der senere er blevet kaldt for bondestenalderen er karakteriseret ved, at man har lært sig, at dyrke jorden. Afgrøderne gav et betydeligt supplement til føden. Det er uvist hvorfra dyrkningskulturen kom, men det er sikkert, at den kom for at blive. Nogenlunde samtidig lærte jægerne sig også at holde husdyr. Der har givetvis boet både jægere og landbrugere i Emdrup. Det hed blot ikke Emdrup dengang. Husdyrene gav ligeledes tilskud til føden, og trævæksten gav mulighed for at tildanne værktøj, våben og forskellige skåle osv. Tiden er nu cirka 4.000 f. Kr. Der skulle gå omkring 5.100 år, før området fik navnet Emdrup. Flere steder i Danmark, har man fundet rester af bopladser fra den tid, altså cirka 2500 f. Kr. De karakteristiske huse er lange, cirka 30 meter og 7-9 meter brede. Inddelt til beboelse, soverum, spiserum i den ene ende, og indrettet til dyrene i den anden. I Emdrup er det desværre sparsomt, hvad der er fundet. Et enkelt fund skal nævnes, nemlig det af adjunkt Knud Andersen, der var en velanskrevet amatørarkæolog. Han har gjort fund i 1941. Fundet er gjort ved en stenalderboplads, som har ligget ved den sydlige del af Engblommevej, stræk-

kende sig mod nordvest langs Utterslev Mose. Fundet omfatter en skiveskraber, tre spånskrabere, syv retoucherede spåner. Af brevveksling mellem Nationalmuseet og Emdrup Grundejerforening, dateret den 7. maj 1992 fremgår det, at fundene kan beses og affotograferes på Nationalmuseet efter forudgående aftale. Fundet har nummer 38977 (1941).

Bronzealderen. Med tiden blev mennesket dygtigere til at lave værktøj, og omkring 1800 f. Kr. har vi i Emdrup og i resten af Nordeuropa ladet os inspirere af Centraleuropa til at lave blandt andet vort værktøj af bronze. Vi kalder tiden for bronzealderen. Samtidig med høj kvalitet i forarbejdningen ses en betydelig udvikling i trangen til at udsmykke det forarbejdede. De dygtigste lavede i denne periode ligeledes smykker i guld. Det vel nok mest berømte fund fra cirka 1350 f. Kr. er Solvognen, der forestiller solen, dannet af to bronzeskiver, placeret på en vogn med seks hjul, og trukket af en hest. Den er fundet i 1902 i Trundholm i Odsherred.

overskud til udsmykninger og smykker

År 1000 f. Kr. blev et vendepunkt for egetræet i den danske fauna. Det fik konkurrence fra en anden majestætisk træart - bøgetræet. I de følgende 500 år fandt mennesket så på, at udskifte broze med jern, der var billigere, og ganske stærkt. De altid stridslystne mænd fandt ud af, at man kunne smede små ringe sammen til en dragt og derved være godt beskyttet mod fjendens spyd. Fra ingenting til et land med bebyggelse og samfund med jægere og landbrugere er

der gået over 4 mia. år. I perioden omkring Kristi fødsel, er Danmark blevet påvirket af kulturelle strømninger fra Grækenland og fra Romerriget, men det er sparsomt med skriftlig dokumentation. Tiden fra de første mennesker bosatte sig i Danmark og frem til cirka 800 e. Kr. kaldet under et for Danmarks oldtid.

Vikingetiden. Næste periode kaldes for vikingetiden og strækker sig fra cirka 800 til cirka 1100. I vikingetiden er der visse skriftlige overleveringer om samtiden. Nogle af de ældste skrifter er norske og islandske, og de beskriver typisk de heltegerninger, som store mænd har bedrevet.

Et trælleliv

I Danmark var det landbruget, der var det største erhverv. Dette medførte naturligt, at bønderne havde hjælpere til det hårde slid i marken og på gården. Trællene levede et hårdt arbejdsomt liv, med få glæder og en dårlig løn. Bønderne behandlede dem efter behag og betalte dem efter lyst og evne. De bønder, der havde meget store gårde med mange ansatte kaldte man stormænd, og nogle af disse var så store, at de på egen hånd kunne have soldater og hære. Stormændenes gårde, kunne tage form af mindre byer med et stort centralt beliggende hus, hvor der var beboelse i den ene ende, og hvor der var stald til dyrene i den anden ende. Rundt om det store hus kunne ligge mindre huse med smedje, vævestuer, for-

rådsrum osv. Et hegn har typisk omkranset alle husene. Stormændenes store gårde har ligget i landsbyer, hvor der desuden har ligget mindre gårde samt almueboliger. Gamle skriftlige overleveringer fra danske bedrifter findes på runesten, af hvilke de to jyske Jellingesten og den fynske Glavendrupsten er de bedst kendte. Disse sten er sat som eftermæle for store mænd, og teksten beskriver stormanden og måske nogle af hans bedrifter.

Middelalderen. Fra vikingetiden bevæger Danmark sig ind i middelalderen, hvor navnet Emdrup dukker op på skrift. Først må vi blot se lidt på den hjemlige situation omkring 1200 tallet. Valdemar den Store (den Første) levede fra 1133 til 1182, og var konge fra 1154 til 1182. Skjalm Hvide var storbonde, så stor, at han havde sin egen hær, som drog i krig mod venderne. Han døde i 1113. Hans søn Asser Rig, byggede blandt andet Sorø Kloster og Fjendeslev Kirke. Asser Rig døde i 1140. Asser Rig havde to sønner, nemlig Esbern Snare (1127-1204) og Absalon (11281201).

Urbanus episcopus seruus seruorum dei uenerabili fratri Absaloni Lundensi archiepiscopo apostolice sedis legato salutem et apostolicam benedectionem. Fratres et coepiscopos nostros tam propinquos quam longe positos sincera tenemur caritate diligere ipsosque in hiis que iuste requirunt libenter et efficaciter exaudire. Eapropter tuis iustus postulacionibus gratu concurrentes assensu castrum de Hafn quod illustris memorie Waldemarus olim rex Datie tue fraternitati contulit et tutali condicione interposita Roschildensi ecclesie pia consideratione dedisti. ut ipsum debeas quoaduixeris detinere post decessum tuum ad ecclesiam ipsam libere deuoluendum sub iamdicte conditionis tenore sicut ipsum iuste et sine controuersia possides cum omnibus pertinentiis suis auctoritate apostolica confirmamus et presentis scripti patrocinio communimus uidelicet uillam ipsam de Hafn. Oterslef. cum omnibus pertinentiis suis scilicet Serslef Solbiarge Huanlose.Wigislef.Walbu. mansum unum Brunshoga Imbrethorp. mansionem de Gefnetofte cum omnibus pertinentiis suis Murhoga. cum omnibus pertinentiis suis Barsuertha, Vigirum. Husfrecop. Hauerti Burgbu Niartharum. cum omnibus pertinentiis earum. preterea uniuersam partem eorum que adquisiuit Nicolaus castellanus tuus iuxta tenorem pacti quod inter uos conuenit. Nulli ergo omnino hominum licerat hanc paginam nostre confirmationis infringere uel ei ausu temerario contraire. Si quis autem hos attemptare presumpserit indignationem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli apostolorumeius se nouerit incursurum. Datum Verone xii. kalendas nouembris.

Oterslef

Karsten A. Wolls oversættelse følger her: Urban, biskop, Guds tjeneres tjener, til sin ærværdige broder Absalon, ærkebiskop af Lund, det apostoliske sædes legat, hilsen og apostolisk velsignelse.Vi skylder i oprigtig kærlighed at elske vore brødre og medbisper, såvel de nære som de fjernere, og gerne med virkning at bønhøre dem med hensyn til det, som de retfærdigt beder om. Af den grund giver vi gerne vort samtykke til dine retfærdige ønsker og stadfæster med apostolisk myndighed og bestyrker med dette brev som værn borgen Havn, som Valdemar – berømmelig ihukommelse – fordum Danmarks konge, har overdraget dig, broder, og som du efter from overvejelse har givet til kirken i Roskilde på den aftalte betingelse, at du skal beholde den så længe du lever; efter din død skal den frit tilfalde denne kirke i henhold til nysnævnte betingelse, således som du sidder inde med den med rette og uden indsigelse tillige med alle dens tilliggender, nemlig selve landsbyen Havn, Utterslev med alle den tilliggender, nemlig Serredslev, Solbjerg,Vanløse,Vigerslev,Valby eet bol, Brønshøj, Emdrup, hovgården i Gentofte med alle dens tilliggender, Mørkhøj med alle dens tilliggender, Bagsværd,Virum, Høsterkøb, Ovre, Tårnby, Nærum med alle dens tilliggender, desuden hele den andel af det, som Niels din slotshøvedsmand har erhvervet, i henhold til ordlyden af den overenskomst, der er sluttet mellem Eder. Altså må aldelse intet menneske bryde dette vort stadfæstelsesbrev eller i dumdristig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge sig herpå, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus´ og Paulus´ vrede. Givet i Verona den 21. oktober.

Pavebrevet fra 1186

De to brødre og Valdemar voksede op sammen hos Asser Rig. Når Valdemar voksede op hos en fremmed, var det fordi hans far Knud Lavard var blevet dræbt 8 dage før Valdemar blev født. Som modne mænd drog de atter i krig mod venderne, med stor succes. Absalon var blandt meget andet ansvarlig for kong Valdemars administration af Danmark. Han befæstede (Køben) Havn. Desuden blev han biskop i Roskilde i perioden 1158-1192. Ligeledes var han ærkebiskop i Lund. Valdemar skriver et brev til Absalon i 1167, hvor han beskriver den del af det nordlige Sjælland, hvor byen Havn (København) er beliggende. Desuden omtales en række mindre landsbyer og blandt disse Emendrop. Absalon donerer i 1186 Emendrop til Roskilde bispestol. Denne gestus takker paven (Urban den 3.) for i et pavebrev, der er dateret 21. oktober 1186. Selve pavebrevet som er affattet på latin og befinder sig på Rigsarkivet. Nærmere beskrivelse findes i publikationen ”Brønshøj Kirke 800 år”, udgivet af Brønshøj sogns menighedsråd. Det latinske brev og oversættelsen er gengivet med tilladelse fra sognepræst Karsten A. Woll, Brønshøj Kirke. Den fromme Absalon, har erkendt, at han ikke var udødelig, og han har efter nogle år overdraget den kostelige gave til kirken.

Om Absalon skal det også nævnes, at han udnævnte Saxo Grammaticus (ca. 11601208(?)) som skriver ved sit embede i Lund, blandt andet med den opgave at skrive Danmarks Historie. I sit værk ”Gesta Danorum” ( Saxo´s Danmarks Krønike) beskriver Saxo nogle drabelige beretninger om Danmarks fortid. Emdrup har altså været ”et tilliggende” til landsbyen Havn (=København). Navnet Emdrup er sammensat af mandsnavnet Imbre og torp (eller –strup, -drup, -trup), som betegner et udflyttersted. Imbre må være flyttet fra Havn ud til et sted, hvor han formodentlig har drevet landbrug. Siden er andre flyttet ud i nærheden af Imbres gård og området er blevet kaldt for Imbres udflyttersted. På dansk har betegnelsen været Emendrop, Imbrethorp, Emmedrup og nu altså Emdrup. Området har været velegnet som landbrugsareal, da der var gode muligheder for afvanding. Se artiklen om Naturparken Utterslev mose. Op gennem middelalderen har forskellige erhverv udviklet sig. Håndværkere, for eksempel tømrer og smed. Landarbejdere har desuden lært sig at regulere vandløbene, så man kunne vande markerne, inddæmme så man kunne etablere vandmøller, og endelig har der i byen Havn været et betydeligt behov for drikkevand.I de følgende år udviklede Emdrup sig til et område med en lille landsby omkring hvilken der lå et antal større gårde. Omkring 1540-1550 har der ligget 9 gårde, og der har ligget en mindre samling små-

huse omkring en lille grusvej, der har være beliggende til området bag den nuværende Statoiltank mod Savværket.

I krig med Sverige. I perioden 1563-1720 var Danmark i flere omgange i krig med Sverige. Det mærkede indbyggerne i Emdrup. Specielt gårdejerne. Den 1.juni 1657 erklærede den danske konge Frederik d. III krig mod den svenske kong Carl d. X. Gustav. Desværre var den svenske hær kampvant, den var ganske stor, og der var på det tidspunkt allerede svenske tropper i Nordtyskland og i Polen. Svenskerne drog mod Sjælland og mod København, som blev belejret. Frederik d. III var trængt, og han måtte indgå en ydmygende fredsaftale den 26.februar 1658 kaldet Roskildefreden. Den svenske konge fortrød, at han ikke havde erobret hele Danmark, så Roskildefreden blev brudt allerede i august 1658. Carl belejrede atter København, og i efteråret 1658 byggede svenskerne et stort fæstningsanlæg ved Brønshøj. Anlægget blev kaldt Carlstad. Byggematerialerne stammede fra de omkringliggende gårde og huse, der råt og brutalt blev plyndret. Blandt de plyndrede var gårdene i Emdrup. Dette kan man læse om i Brønshøjs Museums bog om Carlstad. Carlstad lå i området mellem det nuværende Bellahøjvej, Frederikssundvej, lidt syd for Degnemosen, mod Brønshøjvej, inddragende området omkring Brønshøj

Kirke til Klintevej, og mod øst. I denne forskansning lå 30.000 svenskere, hvoraf 10.000 var regulære kampsoldater. Afstanden til København var 6 kilometer. Danskerne brød sig ikke om gøgeungen, specielt har det været ubehageligt for vore gode naboer i Brønshøjområdet. Svenskerne pønsede på, at overraske Københavns forsvar, og den 11. februar 1659 angreb de. Københavnerne var dog rede og forsvarede sig bravt med kogende vand, olie, tjære, latrintønder og hvad der ellers kunne skaffes. Derudover var der etableret et regulært forsvar i form af kanonstillinger forskellige steder. Danskerne havde det store held, at Holland, der som Danmark var en stor søfartsnation, og som havde store handelsmæssige interesser i Østersøen, ikke ville acceptere at svenskerne kunne råde egenmægtigt over Øresundsregionen. Derfor havde Danmark god assistance af hollandske soldater. Kampen varede 6-7 timer, og svenskerne mistede 800 mand. Danskerne mistede 12. Belejringen fortsatte yderligere 1½ år, og beboerne i Carlstad behøvede forsyninger. Der opstod i denne periode et ejendommeligt handelssamarbejde mellem Carlstad og København. Kong Carl døde den 13. februar 1660 kun 37 år gammel. I maj blev der forhandlet fred, og svenskerne rejste hjem. De efterlod Carlstad til de oprindelige ejere af arealet. Ejerne af de nedrevne gårde i blandt andet Emdrup fik dog ingen gavn af at svenskerne rejste. Skaden på deres gårde var for længst sket.

latrintønder mod svenskerne

Danmark-Sverige: 800-12

Carlstads fæstningsværk. Kort fra freden 1660.

Emdrup Sø.

Caritas Springvandet vandforsynes fra Emdrup

Emdrup Sø er en opstemmet møllebæk. Der er et slusesystem, der kan regulere afvandingen til Lersøen mod sydøst. Vandets kvalitet har været god. Så god, at københavnerne gerne ville drikke det. Vandet blev ledet gennem udhulede træstammer via Lersøen, Lygteåen til Peblingesøen. Tre steder i København har der været offentlig vandforsyning nemlig Gammel Torv, Amagertorv og Højbro Plads. På Gammel Torv var der et springvand, forestillende Caritas (næstekærlighedens gudinde). Foruden de tre vandforsyningssteder blev voldgravene og Christiansborg forsynet med vand fra Emdrup Sø. Det var dog ikke lutter idyl med vandet fra Emdrup Sø. Borgerne har i et vist omfang ladet forskellige affaldsstoffer fra husholdningen løbe ud i vandet. Københavnerne klagede over vandets ejendommelige smag. I København levede der en læge ved navn Heinrich Callisen (1740-1824). Han beskrev de hygiejniske forhold i København, og påpegede blandt andet at drikkevandet skulle holdes fri for tilløb af spildevand. I 1855-59 blev funktionen som drikkevandsreservoir afviklet for Emdrup Søs vedkommende. Få år senere blev der etableret kloakeringsordning, så spildevandet effektivt blev adskilt fra drikkevandet.

Vejene og en højskole. Forbindelsen mellem København og Emdrup har ligget syd for Lersødalen. I dag vil det svare til området omkring Nørrebro station og Lygten. En støvet vej har været forbindelsen over markerne, mod nord sva-

rende til vore dages Frederiksundsvej / Frederiksborgvej I begyndelsen af 1700 tallet fik Emdrups børn mulighed for at gå i skole. Emdrup lå i Brønshøj sogn. Frederik d. IV (16711730) lod opføre i alt cirka 240 såkaldte rytterskoler i de 12 rytterdistrikter, som landet var inddelt i. I 1724 blev der opført en rytterskole i Brønshøj. Den ligger der endnu, nu som Brønshøj museum. Det er den lange stråtækte bygning midt på torvet. Det har været en lang tur for de små at trave fra Emdrup, ud over en lille marksti, i mørke, en kold vinterdag for at komme til Brønshøj Rytterskole. Den har fungeret som skole frem til 1923, men allerede i 1790 blev der bygget en ny skole i Utterslev, så de små fik en lidt kortere skolevej. I 1867 startede medstifteren af Emdrup Grundejerforening Jeppe Tang en folkehøjskole på Emdrupborg. Undervisningen hvilede på Grundtvigs kristne menneskesyn, med megen vægt på både det folkelige og på oplysning i ordet folkeoplysning. Mange skoler hviler og har hvilet på Grundtvigs principper. Grundtvig skrev til tider salmer i forbindelse med skoleindvielser. F.eks. da en lille skole i Sjolte, nord for Tappernøje ved Præstø Fjord skulle indvies den 25. juli 1856, skrev Grundvig følgende salme: Hvad solskin er for det sorte muld er sand oplysning for muldets frænde langt mere værdt end det røde guld det er sin Gud og sig selv at kende trods mørkets harme

i strålearme af lys og varme er lykken klar.

Det gejstlige liv. Borgerne i Emdrup boede i Brønshøj sogn. Sognekirken var altså Brønshøj kirke. Brønshøj kirke er fra 1180´erne og hørte efter Absalons død i 1201 under Roskilde Stift. Emdrups borgere måtte trave ganske langt for at komme i kirke. Som tidligere omtalt blev kirken ufrivilligt inddraget i Carlstad under svenskernes belejring. Kirken fungerede i denne periode som ammunitionslager. Da svenskerne drog hjem, blev kirken kort efter restaureret. Omkring 1740 blev det store Brønshøj sogn formindsket, idet Solbjerg (Frederiksberg) blev udskilt. I 1807 var det englænderne, der ville besætte Danmark. De engelske soldater brugte kirken som magasin og udkigstårn. Det fortælles, at kirkes ved et uheld var ved at brænde, men den blev reddet, og den slap relativt uskadt gennem besættelsen. Befolkningsmæssigt var der tale om et lille sogn, om end sognets areal var temmelig stort. Menigheden udgjorde i alt 750 mennesker, og området strakte sig fra Lyngbyvejen til Roskildevej. I 1889-92 gennemgik kirken en gennemgribende restaurering, hvor blandt andet det nye våbenhus blev etableret.

Først i 1927 udskiltes Emdrup fra Brønshøj sogn og blev efterfølgende en del af Bispebjerg sogn. Det selvstændige Emdrup sogn er meget ungt, Emdrup fik sin egen kirke den 8. september 1946, beliggende Nøkkerosevej 23, i den barak der nu huser Det danske Drengekor. Den 19. marts 1961 inviedes den nuværende Emdrup Kirke, Ved Vigen 7-9.

Gårde og infrastruktur i Emdrupområdet. Som tidligere omtalt nævnes Emdrup første gang i 1167. Der har muligvis tidligst været egentlig bebyggelse omkring 9001100, men som det ligeledes er anført, er der næsten ingen skriftlige beretninger fra denne tid. Ved reformationen i 1536, skiftede ejendomsforholdet og Emdrup kom under kronens besiddelse, men borgmester Anders Haldager og rådmand Peder Willatzen fik den 7.december 1536 brev på gården ”Emmendrup”. Altså bare éen gård i 1536. Imidlertid fik Københavnske borgmestre den 5.juli 1548 brev på ”Emmendrup bye, som er fire gårde”. Man må antage, at disse fire gårde har eksisteret frem til efteråret 1658, hvor svenskerne har plyndret dem i forbindelse med anlæggelsen af Carlstad. Området har formodentligt ligget brak i de par år, Københavns belejring stod på.

fire gårde i Emdrup

Det forhold, at der har ligget fire gårde i ”Emmendrup”, og det forhold, at såvel Lyngbyvejen som ”Vejen til Buddinge”, hvilket må være den nuværende Frederiksborgvej, vides at have eksisteret i 1600

tallet, gør at det er sandsynligt, at også Emdrupvej har eksisteret, nemlig som forbindelsesvej mellem de to veje, og som adgangsvej til de fire gårde. Således kan man forestille sig Emdrup, som et lille samfund med de fire gårde beliggende syd og nord for den lille forbindelsesvej, Emdrupvej. Muligvis har der ligget et par enkelte små huse i øvrigt langs vejen. Infrastruktur er et stærkt ord i denne sammenhæng. Transportmidlerne har været enten fødderne eller også en hest med eller uden vogn. Vejen har været et par hjulspor med en stribe græs i mellem. genopbygning af de fire gårde

Gårdene er blevet genopbyggede, da svenskerne forlod Danmark. Herefter bliver det en smule indviklet, dels fordi gårdene blev handlet flere gange, dels fordi der tilkom flere gårde, og fordi navnet på en af gårdene optræder i relation til to forskellige gårde. I 1674 købte rigsmarskal Johan Christoph von Körbitz en lystgård i Emdrup. Den var beliggende, hvor det nuværende Emdrupborg ligger, den var først tolænget, siden trelænget med en smuk firkantet gårdsplads, og med en lang smuk allé, der gik gennem en smuk barokhave. Resterne af alléen består endnu i parkanlægget ved det sydøstlige hjørne af krydset Emdrupvej/ Tuborgvej. Dengang hed lystgården Emdrupgård, den blev handlet flere gange og fik på et tidspunkt i perioden 1824-37 navnet Annaslyst. Denne smukke ejendom skiftede fortsat ejer flere gange, og i 1872

købte Jeppe Tang gården for 10.000 rigsdaler og døbte den Emdrupborg. Gården brændte i februar 1879, men et nyt Emdrupborg blev opført. Umiddelbart vest for det nuværende Emdrupborg lå Emdrup Ladegård. Det var fra Emdrup Ladegårds jord, Emdrupgård/ Annaslyst/Emdrupborg blev udstykket. Emdrup Ladegård menes, at have været sognets største gård, og den er etableret i perioden 1661 og 1670. Emdrup Ladegård har haft talrige ejere, frem til Einer Thierry der ejede gården frem til 1899, hvor den blev købt af Københavns Kommune. Einer Thierry drev dog gården videre frem til 1905. I 1782 blev Emdrups landbrugsarealer mageskiftet således, at Christian Truelsen havde sit samlede areal nord for Emdrupvej, men på begge sider af Buddingevejen (Frederiksborgvej). En senere ejer af gården, som Truelsen ejede, Carl Vallentin Stahl, døbte ydmygt gården Stahlsminde. På et tidspunkt efter 1838, blev gården atter omdøbt, og fik nu navnet Emdrupgård. Det er den ejendom, der ligger på hjørnet af Frederiksborgvej og Emdrupvej. Øst herfor ned mod Lyngbyvejen (Kongevejen) mellem denne, Emdrupvej og Emdrup sø (Lundehussøen) havde Hans Hansen sin jord, på hjørnet af Lyngbyvejen og Emdrupvej lå nemlig Møllegården. Syd for Emdrupvejen i Emdrups vestre del fik Anders Espensen sin lod. Lodden blev

imidlertid senere delt i to gårde, nemlig Østre Bøllegård og Vestre Bøllegård. På området syd for Emdrupvej men i den østlige del af Emdrup lå Emdrup Søgård, tilhørte Mads Nielsen. Emdrup Søgård eksisterer stadig, beliggende lidt syd for Emdrup Vænge. Også denne gård blev overtaget af Københavns Kommune. Dette skete i 1894, men den fortsatte som landbrugsejendom frem til 1906. Nu er den børneinstitution. I begyndelsen af 1800 tallet blev Hjulmandsgården bygget. Det var en ganske lille tolænget gård, og lå bagved det nuværende H. F. Jensens værktøjsfabrik. Den har sidenhen fungeret som smedie.

Emdrup i nyere tid. Perioden fra begyndelsen af 1800 tallet og frem til begyndelsen af 1900 tallet er præget af industrialisering. (Se artiklen om Erhvervsliv i Emdrup og om Emdrups indlemmelse i København). Emdrup var en lille landsby, der lå 6 km fra København, men da industrien udviklede sig hastigt, blev der behov for at nogle virksomheder

flyttede ud af byens centrum, og der blev ligeledes behov for at skaffe boliger til de mange, der fik ansættelse i de nye virksomheder. Efterhånden er Emdrup blevet til en egentlig bydel, og beboerne har stillet krav om butikker og serviceforretninger, skoler, biblioteker og andre offentlige tilbud. Det offentlige vejnet er stærkt udbygget, og der er tilkommet offentlig transport. I perioden efter 2. Verdenskrig frem til 1970´erne har der været mange småhandlende i Emdrup, men som andre steder i landet er antallet af småbutikker faldet dramatisk i forbindelse med fremkomsten af større butiksenheder. I dag er Emdrup præget af at bestå af villaområder i god balance med store almennyttige boligkomplekser og nærbutikker. Trafikken præges af de store gennemgående veje. Det drejer sig om Frederiksborgvej, Tuborgvej, Lyngbyvej og den tværgående Emdrupvej. S-tog og busser sikrer, at beboerne kan komme til Københavns centrum på 15 minutter.

Udsnit af luftfoto over Emdrup optaget 25.april 1994. jfr. Kort – og Matrikelstyrelsen (330-95)

Utterslev Mose – tegninger og en lyrisk årsberetning Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Utterslev Mose er en enestående naturpark på mere end 200 hektar midt i storbyen. Mosen har naturligt nok inspireret flere kunstnere. Alex Secher der i mange år boede i Atelierhusene på Grønnemose Alle, har i sin karakteristiske streg gengivet sine indtryk fra mosen. Et udvalg af hans tegninger er optaget i bogen. Torben Juul Hansen har udgivet flere digtsamlinger. Mosen – hvor han næsten dagligt færdes – har inspireret ham til en lyrisk årsberetning som bringes forskellige steder i bogen.

Efterår En stille tid. Lyd kan sættes i rækkefølge. Ofte er rødhalsen alene som fugl. Den opstår af ingenting. Som en sky på en syrengren. Få meter fra min hånd. Mørk øjenkontakt. Barnlig alvor. Jeg lytter efter bladene om regnen er begyndt og med mit solide fingeraftryk på ryggen af en skovsnegl reserverer jeg plads til den nødvendige tid og de chancer det giver en tilfældighed.

Lyrisk årsberetning Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Tidligere Tidligere stod en måned som november mit hjerte nær.

Men som tiden gik blev det mere og mere nødvendigt med forår.

Emdrups indlemmelse i Københavns Kommune Af Vagn Aagaard Knudsen Emdrup blev for 100 år siden sammen med Brønshøj indlemmet i Københavns Kommune på grundlag af en særlig lov vedtaget af Rigsdagen. Det skete for at Københavns Kommune kunne skaffe plads til den fortsatte store byudvikling. Herved fik Københavns Kommune tredoblet sit samlede areal, men indbyggertallet blev kun forøget med ca. 30.000 til ca. 380.000.

Kort over dele af Brønshøj sogn 1901 jfr. Kort – og Matrikelstyrelsen (A.194-96).

København har arealmangel

Byens vokseværk

Borgmester L. C. Borup.

Klondyke ved Frederikssundsvej 30

I 1852 blev byggeriet givet frit på ”broerne”. Den gamle fæstningstankegang overgav sig, endda i helt bogstavelig forstand, således at de gamle porte til byen blev revet ned. Byen voksede stærkt fra omkring 130.000 indbyggere i 1855 til godt 300.000 i 1890. Denne vækst skabte frygt for arealmangel og prisstigninger på jord i omegnskommunerne. Københavnernes og kommunens opmærksomhed rettedes mod Frederiksberg, der udskiltes af Hvidovre sogn i 1857, og som fik begrænsede købstadsrettigheder i 1860. Der var op gennem 1870érne en fortsat overvejelser om indlemmelse af Frederiksberg, men Frederiksberg Kommune var ikke så ivrig, mens man i København regnede med, at udsigten til store infrastrukturinvesteringer ville få Frederiksberg til at blive interesseret i at blive en del af Københavns Kommune. Sådan gik det jo som bekendt ikke. Samtidig ønskede flere i Københavns Kommune, at kommunen skulle kunne styre eller påvirke både udbygningen af byen og også beherske prissætningen for jord. Der var i Brøndshøj Sogn omkring 1850 udelukkende bebygget i landsbyerne Husum, Brønshøj og Utterslev. Der kom i 1880érne en økonomisk opgangsperiode. Byudviklingen trængte sig ukontrolleret udover bygrænsen. Der kom omkring 1890 en voksende bebyggelse langs udfaldsvejene fra København. Mulighederne for at bo lidt fjernere blev i 1990érne forbedret ved cyklens udvikling, ligesom planerne om etablering af sporveje satte en vis jordspekulation i gang. Der kom eksempelvis hurtigt en gradvis rodet randbebyggelse fra København mod Ut-

terslev langs og omkring Frederikssundsvej med håndværksbygninger og dårlige beboelsesbygninger. Der er fortsat den dag i dag meget tydelige spor af, hvordan byggeriet på den københavnske side af den gamle Lygte Å var reguleret; mens man på Utterslev Mark kunne bygge uden regulerende bestemmelser. Det er også baggrunden for disse områders behov for byfornyelse nu. Disse første områder, der fik fine navne efter Christian den IX ´s børn, blev alligevel klondykeagtige. Området er skildret af Folmer Bendtsen med sine Alexandravej billeder fra 1950 og 1960´erne. Moserne og engdragene i området begyndte allerede dengang at blive anvendt som rekreative muligheder.

Gårdopkøbene starter Københavns Kommune fandt i stigende grad gennem 18 hundrede tallets sidste halvdel, at befolkningen begyndte at stille forskellige krav med hensyn til bebyggelsernes art, udlægning af fabrikskvarter, villakvarterer mv. Uanset, at der var etableret nogle mindre hospitaler som Rudolf Bergs Hospital (over for Tivoli på Tietgensgade) og Øresundshospitalet (ved Østerbrogade/ Nordhavn) måtte man kigge uden for kommunen for at finde de nødvendige arealer. Borgmester Borup (som vi især kender fra ”Borups Alle) fandt, at det var en uheldig udvikling på mange måder, man måtte kunne styre vejnettet, og derfor blev der købt flere ejendomme. For Brønshøj-området skete det i perioden 1894-98. Der blev især købt ved Bispebjerg Banke, de arealer, der senere blev anvendt til Bispebjerg Kirkegård og Bispebjerg Hospital. Det oplyses i Københavns Kommunes publikation

fra 1942 om de indlemmede distrikter og deres byplanmæssige udvikling fra 1901til 1941, at der ikke i Borgerrepræsentationens forhandlinger findes oplysninger om motiverne til arealopkøbene. Den åbenhed der altid er om offentlige forhold og de mere åbne beslutningsforhold giver tit spekulanter, der kan handle hurtigere end det offentlige muligheder for at tjene hurtige penge og også på helt utilsigtede måder at komme til at påvirke udviklingen. Kommunen blev derfor tvunget til at handle hurtigt og begyndte at købe gårde op uden for kommunen. Der fortælles i Københavns historie (bind 4), at det gamle gårdejerægtepar på Emdrup Søgård nærmest blev overfaldet af ejendomskom missærer, der ønskede at købe. De blev så rådet til at tale med borgmester Borup, og da de i grunden godt ville sælge, blot de blev behandlet ordentligt og talte med folk, de kunne stole på, så blev handlen indgået til 3.300 kr pr tdr. land, hvilket var en pæn pris dengang. Senere blev der også købt arealer andre steder inden for Utterslev kvarter.

Indlemmelsen Borup lagde ikke skjul på, at det kunne være hensigtsmæssigt at få en del af Brønshøj sogn, nemlig Utterslev, Bispebjerg og Emdrup indlemmet i Københavns Kommune. Københavns Magistrat startede derfor drøftelser med Brøndshøj-Rødovre Sogneråd. Sognerådet fandt dog, at man ikke kunne nøjes med at diskutere de afgrænsede områder, Københavns Kommune havde erhvervet ejendomme i, man mente, at man

måtte drøfte hele sognet, dvs også inclusive Vanløse og Husum. Dette hang sammen med, at landkommunernes skattesystem ikke gav finansielle muligheder for at klare de krav, som en en byudvikling ville føre med sig, således at kommunen kunne forudse kommende store udgifter uden tilsvarende større skatteindtægter. Det fælles nedsatte udvalg fandt under disse drøftelser frem til, at det også kunne være ønskeligt at få Valby-distriktet med Valby, Vigerslev og Kongens Enghave med. Derfor blev Hvidovre Sogneråd også inddraget i drøftelserne. Det var interessant at få det velstående Valby og det ligeledes rimeligt velstående Brønshøj indlemmet. Den endelige ordning blev en deling af disse landkommuner, således at de egentlige ”bondedele” af disse kommuner forblev selvstændige kommuner. Paralleller til senere kommunalreformer er klare. De landbrugsorienterede dele af de to kommuner frygtede at blive løbet over ende af alle de nye tilflyttere, og samtidig ønskede de gamle sogneråd næppe at blive en del af en byorienteret storby. Derfor har vi nu fortsat Hvidovre og Rødovre kommuner. Det er besynderligt, at kommunen tilsyneladende ikke fandt det samme behov for at købe arealer ved Valby og Vanløse eller Sundbyerne, der jo indlemmedes i 1902 i Københavns Kommune. Måske var det ganske simpelt penge hertil, der manglede. Indlemmelsen af Sundby havde mere en erhvervsmæssig baggrund, idet i sær Burmeister og Wains skibsværft (B&W) samt andre virksomheder i havneområdet skabte en stor beskæftigelse, og dermed blev der også en boligefterspørgsel i Sundbyerne. Sundbyerne var dog ikke en

Landkommunernes dilemma

økonomisk fordel for Københavns Kommune at få indlemmet, men det måtte jo gøres, hvis Magistraten skulle kunne styre byudviklingen.

Københavns Magistrats argumentation for indlemmelse

Som det er beskrevet, var det op mod 1900 tallet klart, at Københavns Kommune ikke længere kunne skaffe plads til den fortsatte store byudvikling inden for bygrænserne. Man var i respektive kommuner beredte til at finde en løsning, og der var også en landspolitisk klangbund for at medvirke til at få afhjulpet de kommunestrukturelle problemer. Konklusionen fremgår af den indstilling, Magistraten udarbejdede til Borgerrepræsentationen den 20. november 1899: ”…det fremdragne Spørgsmål, om Københavns nuværende Territorium kan anses tilstrækkeligt stort til at sikre en heldbringende Udvikling af Byen, må besvares benægtende, men i så Fald bør man utvivl-

somt ikke lade den foreliggende Lejlighed til at få det forøget gå ubenyttet hen. Erfaringen såvel herhjemme som i Udlandet har noksom vist, det bliver meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at udvide en By ved inddragelse af Nabokommuner, når Bebyggelsen i disse har antaget en Købstadsmæssig Karakter, og der på basis heraf har konsolideret sig et særligt kommunalt Liv.” Ved vedtagelsen af lovene om indlemmelse fik Københavns Kommune tredoblet sit samlede areal til ca. 12.000 tdr. land, mens indbyggertallet forøgedes med ca. 30.000 til ca. 380.000. Lov om deling af Brøndshøj- Rødovre Sogn og Brønshøjs indlemmelse i København er fra 3. april 1901, og har følgende indhold:

Luftfoto af Grundtvigs Kirkens tårn umiddelbart efter færdiggørelsen i 1927, med det delvist ubebyggede Emdrup i baggrunden. I venstre side ses Frederiksborgvej med de nyplantede elmetræer og øverst i billedet ses Bispebjerg Parkalle med gartneriet hvor Kantorparken nu ligger. Foto: NordVest avisen

Lov om Brøndshøj Sogns Indlemmelse under Staden Kjøbenhavn. Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venderes og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg. Gøre vitterlig: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1. Såfremt der derom måtte fremkomme andragende fra Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse og Sognerådet for Brøndshøj - Rødovre Kommune, kan det ved kgl. Resolution bestemmes, at Brøndshøj Sogn i verslig henseende skal indlemmes i Kjøbenhavns Kommune. Det nærmere forfold mellem kommunerne med hensyn til Brøndshøj Sogns adskillelse fra Rødovre Sogn ordnes ved en mellem Kommunalbestyrelserne afsluttet, af Indenrigsministeren stadfæstet overenskomst. § 2. Efter at indlemmelsen i verslig henseende har fundet sted, træffes afgørelsen af, hvorvidt det tillige skal finde indlemmelse i gejstlig henseende sted, overensstemmende med de gældende regler ved kgl. Resolution. Indtil sådan afgørelse har fundet sted, skal det i gejstlig henseende have sit forblivende ved de bestående forhold, dog at beboerne af Brøndshøj Sogn allerede som følge af indlemmelsen i verslig henseende miste deres ret til fri begravelse på Brøndshøj Kirkegård samt blive forpligtede til at svare Præste-, Degne- og Klokkepenge efter reglerne i reskript af 5 September 1814, bekendtgjort ved plakat af 21. F.m. I denne anledning skal provsten for Sokkelund og Smørum herreds Provsti, så længe Brøndshøj Sogn i gejstlig henseende forbliver henlagt under samme, tiltræde den i det nævnte reskrift § 5 ommeldte Komite. Under forudsætning af, at den mellem Brøndshøj - Rødovre Sogneråd og de offerberettigede i Brøndshøj Sogn indgående overenskomst om højtidsofrets afløsning hæves, blive de for menighedernes medlemmer i Staden Kjøbenhavn gældende regler for ydelsen af højtidsoffer, ligesom for betaling for de kirkelige forretninger, også gældende for Brønshøj menigheds medlemmer.

Lov om indlemmelsen

Lyrisk årsberetning Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Vinter Jeg kaster brød ud til ænderne i det åbne vand om broen og holder øje med hvordan de grå krager bevæger sig rundt i sneen og dominerer.

Nu letter et par. Nu flyver en større flok op og slår sig ned til det sidste på cykelstien.

Vejnavnene i Emdrup Af Lennart Frandsen Vejnavnene i et lokalområde er altid interessante at studere nærmere. De fortæller noget om områdets geografiske beliggenhed og dets historie. Sådan er det også med vejnavnene i Emdrup der for manges vedkommende har baggrund i beliggenheden ved Utterslev Mose og i de gårde som har ligget i Emdrup. Ludvig Holberg har også været en vigtig kilde til vejnavne.

Lille Bøllegård der sammen med Vestre Bøllegård, Østre Bøllegård og Store Bølle-gård har givet navne til veje i Emdrup

Familier af navne Vejnavne i Emdrup bærer i nogen grad præg af at der er tale om ”historieløse” vejnavne som indgår i forskellige familier af navne, hvor der samtidig er sket navngivelse af veje i et område. Kun ganske få vejnavne kan henføres til personer. Nogle vejnavne er historiske bl.a. fordi de refererer til gårde som har ligget i Emdrup, eller til andre lokaliteter i lokalområdet. Københavns Kommunes Vejnavnsnævn har stillet oplysninger til rådighed om vejnavnene i Emdrup. Oplysningerne indeholder bl.a. angivelse af navngivelsestidspunktet og en eventuel historie bag navnet. Nedenfor er disse oplysninger samlet i ”familier”, og i det omfang der foreligger særlige oplysninger, er disse angivet. Også ”Storbyens Stednavne” af Bent Jørgensen (Gyldendal, 1999) har været benyttet samt ”Københavnske gadenavne og deres historie” af Bent Zinglersen (Politikens Forlag, 1972).

Gårde: Naturligt nok har de gårde som har ligget i området, givet navn til veje. Det drejer sig om følgende, hvor årstallet er navngivelsestidspunktet: Bøllegård Alle (1940) og Bøllemosegårdsvej (1931) Der fandtes som omtalt i artiklen om Emdrups Erhvervsliv Vestre, Østre, Store og Lille Bøllegård. Gårdene har givet navn til disse veje.

Emdrupgårdsvej (1917) Emdrupgård var beliggende på hjørnet af Emdrupvej og Frederiksborgvej. Gården var udflyttet fra Emdrup Landsby. Møllegårdsvej (1917) Møllegården lå umiddelbart vest for Lyngbyvej, lidt nord for Emdrupvej. Mosenavne Dalmosevej (1917), Grønnemosealle (1942); fra 1924 til 1942 hed vejen Andemose Alle, Højmosevej (1917), Moseskellet (1927), Mosesvinget (1924), Rismosevej (1927), Rørmosevej (1917) tidligere Søborgvej.

Moseplanter Blåmunkevej (1923); klokkeblomsten blåmunken, Dunhammervej (1917), Engblommevej (1918), Firkløvervej (1917), Fladstjernevej (1923), Guldstjernevej (1922), Guldkløvervej (1922), Hvidkløvervej (1931), Nøkkerosevej (1923) (åkande), Pragtstjernevej (1923), – se i artiklen om grundejerforeningens historie om dette navn, Rosmarinvej (1939), Rødkløvervej (1927), Skovstjernevej (1923), Stenkløvervej (1927), Trekløvervej (1922). Ved Emdrupvej ligger på række fra vest mod øst: Pragtstjernevej, Fladstjernevej og Skovstjernevej. Forfatteren til denne artikel fulgtes en gang på cykel ad Emdrupvej med Nicoline Werdelin forbi de tre stjerneveje. Og hun udbrød efter at have pas-

seret vejene, at det mindede hende om en elsker i guds fri natur. Først pragtstjerne, så fladstjerne, og så skovbund. Ludvig Holberg Figurer og personer i Ludvig Holbergs komedier og skuespil har givet navn til en række veje navnlig i nærheden af Grundtvigs Kirke (”På Bjerget”). Det drejer sig om: Henriksvej (1923); tjenerfiguren, Jeppes Alle (1923); Jeppe på Bjerget, Magdelonevej (1923), Oldfuxvej (1923) og Pernillevej (1923); den kvikke tjenestepige; På Bjerget (1924); nævnes bør også Holbergskolen (1952).

Nordsjællandske stedbetegnelser En række vejnavne kan henføres til forskellige lokaliteter i Nordsjælland. Det drejer sig om: Børskovvej (1939), Danstrupvej (1920), Egebækvej (1920), Fruebjergvej (1947); navngivet efter en bakke og hellig kilde, Fruebjerg i Gribskov, Gribskovvej (1947), Horserødvej (1920), Keldsøvej (1941); en nu udtømt sø vest for Havreholm, Klosterrisvej (1920); Klosterris Hegn syd for Hornbæk, Mårumvej (1947), Ramløsevej (1947), Rådvadsvej (1924); vandmøllen og fabriksanlægget Rådvad ved Mølleåen, Strødamvej (1937); Strødam er et nord-

sjællandsk lyststed og naturreservat, Teglstupvej (1920).

Bydelsnavne Bydelene Emdrup og Bispebjerg har naturligt nok lagt navne til en del veje; Emdrups oprindelse er omtalt andre steder i bogen. Bispebjerg er en nyere udgave af et stednavn fra en markbog fra 1682, hvor egnens højeste punkt er kaldt Bissebjergs Ås. ”Bisse” indgår i mange gamle marknavne og betegner et sted hvor køerne bisser (dvs. græsser). Da man skulle navngive området fandt man det ikke passende i et bykvarter med et sådant landligt navn. Derfor blev det til Bispebjerg. Efter Bispebjerg: Bispebjerg Bakke (1958), Bispebjerg Parkalle (1919), Bispebjerg Torv (1953), Bispebjergvej (1922). Efter Emdrup: Emdrup Engvej (1922), Emdrup Kærvej (1922), Emdrup Mosevej (1922), Emdrup Søpark (1943), Emdrup Torv (1995); efter forslag fra Emdrup Grundejerforening, Emdrup Vænge (1939), Emdrupvej (1901).

Det syn der mødte Nicoline Werdelin

Personnavne C.J. Frandsensvej (1927) – Christian Julius Frandsen var født den 12. februar 1862 i Ringe. Han var grundejer, rentier og politibetjent i Københavns Ordenspoliti, og han boede på den vej som bærer hans navn. Han døde i 1932.

Jensen Klints Plads (1942). P.V. Jensen Klint levede fra 1853 til 1930. Han var arkitekt ved opførelsen af Grundtvigskirken. Tagensvej (1903). Vejen hed oprindeligt Tagenshusvej. Tagenshus var navnet på et opsynsmandshus ved hjørnet af Rådmandsgade opført i 1631. Det var opkaldt efter opsynsmanden Tage Nielsen der døde i 1710. Vilhelm Birkedals Vej (1926); efter den grundtvigianske præst (1809-92) – se om vejen i artiklen om 2. Verdenskrig.

Historiske vejnavne Nogle få vejnavne kan betegnes som historiske vejnavne; det drejer sig om: Bomhusvej (1929); ved Bomhuset blev der fra indlemmelsen i 1901 til 1915 opkrævet bompenge. Gartnerivej (1929). Her lå Waterstradts specialgartneri (orkideer).

idealbyen

Lundebakken (1928), Lundeborgvej (1922), Lundedalsvej (1922), Lundehusvej (1920); Lundehuset blev oprindeligt opført omkring 1620 som et vagthus ved

Emdrup Sø og de to fiskedamme som var anlagt der. Huset havde navn efter den lille lund som i dag kaldes Søholmslund over for Emdrup Sø. Frederiksborgvej (25. november 1864). Det var oprindeligt en snoet vej der var anlagt af Christian d. 4. Det var landevejen til Hillerød og til Frederiksborg Slot. Den har tidligere været kaldt Nørre Landevej og Bispebjergvej.

Andet (bl.a. erhvervsbetegnelser) Nogle veje kan ikke henføres til en særlig kategori; det drejer sig om Banebrinken (1939); navnet er naturligvis givet med henvisning til beliggenheden ved jernbanen. Filosofgangen (1948), Filosofvænget (1948), Kantorparken (1940); leder af en stor kirkes kor, Orgelbyggervej (1941), Tonemestervej (1941); tonemester er et forældet ord for komponist, Ved Vigen (1932); navnet er naturligvis givet med henvisning til beliggenheden ud til vigen i Utterslev Mose. Ryparken (1933); der er tale om en større samlet bebyggelse omkring en halv snes ensartede veje der alle bærer navnet Ryparken. Bebyggelsen er opført i 1930’erne. I Hans Scherfigs satiriske bog ”Idealisterne” er den bebyggelse betegnet som idealbyen.

Emdrup under 2. verdenskrig Af Anders Beck

Som andre steder i Danmark var også Emdrup præget af besættelsestiden. Hvad der skete i Emdrup, adskiller sig ikke fra hvad der udspillede sig andre steder i landet. Men det er en periode der er en væsentlig del af Emdrups historie. Perioden er søgt beskrevet samlet på grundlag af en række kilder der også omfatter umiddelbare beretninger fra beboerne i Emdrup.

Tegning af den tyske skole (Emdrupborg) som den så ud ved befrielsen. Tegningen er udført af et barn der boede i huset som flygtning.Ved at sammenholde tegningen med arkitekttegningerne, kan det ses at den er nøjagtig i alle detaljerne.

2. Verdenskrig og Emdrup. Optakten til 2. Verdenskrig.

Lebensraum og Endlösung

Blyet til 2. Verdenskrig blev hældt i smeltedigelen af den tyske præsident Paul von Hindenburg, da han mandag den 30. januar 1933 udnævnte Adolf Hitler til rigskansler. I de følgende år opbyggede Hitler en militær styrke af ufatteligt omfang, og han besatte i de følgende år flere områder i sine nabolande. Den 1. september 1939 kl. 05.45 sendte Hitler 1.500.000 mand ind i Polen, en operation der blev kaldt ”operation Weiss”. Dette angreb fik England og Frankrig til at erklære Tyskland krig. Den tyske forberedelse havde været grundig, og i den første del af krigen var krigslykken på tyskernes side. Udtryk som Lebensraum og Endlösung vidner om, at narcissismen gik hånd i hånd med nazismen. Mere plads til det tyske folk på bekostning af naboerne. En meget uhyggelig del af Hitlers propaganda var ”den endelige løsning på det jødiske spørgsmål”, hvilket betød, at Hitler mente, at jøderne skulle udryddes. Overalt i Europa var der regulær klapjagt på jøder. Mange endte deres dage i koncentrationslejrenes gaskamre, mange blev brutalt skudt ned. Almindelige borgere var rædselsslagne over tyskernes fremfærd. De fleste turde ikke byde besættelsesmagten trods - af angst for selv at blive sendt til koncentrationslejr - eller af angst for at blive skudt. Den danske grænse blev overskredet af tyske besættelsestropper tirsdag den 9. april 1940 tidligt om morgenen. Denne operation blev kaldt ”operation Weserübung”. Emdrup var i krig!

Krigen i Emdrup og omegn. E. C. var dengang en 24 årig ung pige. Hun boede på Emdrup Engvej, og hun husker, at det var smukt vejr, og at hun kunne stå i haven den 9. april 1940 og se de lavt flyvende tyske flyvemaskiner. Pudsigt nok husker E. C., at hun havde halsbetændelse. Hendes mand var soldat og lå på kasernen i Ryparken. Senere fik de en lejlighed i Kantorparken, og fru C. husker, at tyskerne bankede på dørene en aften, fordi de ledte efter en modstandsmand. Fru C. var naturligt nok noget rystet over det uvelkomne besøg. Nogle minutter senere hørte hun en kort maskingeværsalve ude fra området. Tyskerne havde fundet modstandsmanden, og dræbt ham. Hannibal Sanders virksomhed, som omtales i en anden artikel, blev en nat saboteret. Fru C. er ikke klar over hvorfor, for hun mener ikke, at virksomheden på nogen måde var tyskervenlig. Da Danmark blev besat, var der sømænd, der var i den situation, at de skulle træffe det vanskelige valg, hvorvidt de ville søge neutral havn eller dansk havn. Hans Robert Johansen sejlede for A. P. Møller. Han valgte med hjertet, meldte sig til tjeneste i de allieredes handelsflåde og sejlede over Atlanterhavet mellem U.S.A og England. Blandt andet transporteredes våben, og sejladsen var ganske farefuld, idet tyskerne var opmærksomme på transporterne og søgte at torpedere disse skibe. To gange blev skibet, som Johansen sejlede med, torpederet. Begge gange slap han levende fra episoden. Senere blev han fald-

skærmssoldat i England. 17. maj 1943 blev han kastet ned i Jylland. Siden hen blev han flyttet til København. Han samarbejdede her med ”Holger Danske”, og under et hemmeligt møde i Nyhavn i juli 1943 blev bygningen, som han befandt sig i, omringet af tyske soldater. Vel vidende at han besad vigtig information, som ikke måtte komme tyskerne i hænde, valgte han at begå selvmord ved hjælp af en pille med cyankalium. Hans Robert Johansen blev begravet på Bispebjerg Kirkegård, og han blev efter kapitulationen overført til Mindelunden. Langt de fleste almindelige danskere var med god grund angst for besættelsesmagten. For mange gjaldt det dilemma, at man moralsk følte, at man burde arbejde aktivt for landet og for de allierede magter. På den anden side frygtede man stikkere og den konsekvens det kunne have, hvis man ”blev taget af tyskerne”. For de fleste blev det ved sympatitilkendegivelser. Nogle deltog dog i trykning og distribution af illegale blade og aviser. Andre tillod opbevaring af våben eller efterlyste personer i deres ejendomme. Alligevel skulle det vise sig, at ”de, som man aldrig vidste, hvem var” – efterhånden havde organiseret sig i det skjulte. Der var sabotører, der sprængte tyskervenlige virksomheder i luften eller sprængte jernbanestrækninger, og så var der folk, som indså, at de danske jøder måtte beskyttes og hjælpes. Danmarks geografiske beliggenhed i forhold til det neutrale Sverige muliggjorde en transport over Øresund i fiskerbåde og småfartøjer. I efteråret 1943 blev også de danske jøder jagtet med øget intensitet,

og det var derfor klart, at det hastede med hjælpen. Men hvordan?

Bispebjerg Hospital med Nyrops pavilloner

Flygtninge på Bispebjerg Hospital Emdrup var næppe på alles læber i krigens grusomme år. Men et og andet skete der også her. En måde at hjælpe på var, at gemme jagtede mennesker i nogle af de mange afkroge som findes i et så komplekst byggeri som for eksempel Bispebjerg Hospital. En anden måde var at indlægge nogle under falske navne. Steffen Lund, (1906-1991), student 1924, medicinsk kandidat 1931 og speciallæge i øjensygdomme i 1939, fortæller, at der en nat kom meddelelse om, at tyskerne havde omringet Bispebjerg Hospital, og at alle udgange var bevogtede af tyske politisoldater samt af Schalburgfolk, der også deltog i jagten på jøderne. De var altså nu nået til Bispebjerg Hospital. På hospitalet var der denne nat 200 jødiske flygtninge. Kl. 09.00 om morgenen rullede et ligtog ud af kapellet, hvis udgang befandt sig i kompleksets nordligste del ud mod Tuborgvej. I ligtoget

´´Ligtoget´´ på Bispebjerg Hospital

var der 20-30 taxaer, som var helt fyldte med flygtninge. Heldigvis lykkedes det at få smuglet de 200 mennesker gennem den tyske bevogtning.

Mindelunden.

Skulptur i Mindelunden

Grænsende op til Emdrup Grundejerforenings område, lidt nord for Ryparkhallerne, hvor der i dag spilles tennis og badminton, og som tyskerne brugte til at internere danske soldater, finder vi Mindelunden, hvor der tidligere var militært øvelsesområde. Mindelunden blev indviet den 5.maj 1950 på 5 års dagen for Danmarks befrielse. Efter krigen blev der i alt fundet 202 soldaterlig på det område, hvor Mindelunden i dag ligger. Nogle var tyske. 105 danske soldater og modstandsfolk ligger begravet her, der findes en mindetavle over 91 dræbte modstandsfolk, der er begravet i deres hjemegn. Der er 31 grave for hjemhentede fra de tyske koncentrationslejre, og endelig er der en stor væg med navnene på 151, hvis lig aldrig blev fundet. I et lille hjørne af lunden står der et diskret mindesmærke i form af tre bronzepæle; de er kopier af de træstammer, som de unge mænd, der blev henrettet af tyskerne, blev bundet til. Den 28.august 1943 blev den 27 årige Poul Edvin Kjær Sørensen som den første henrettet. Poul Edvin Kjær Sørensen var fra Århus, og han havde deltaget i modtagelse af krigsmateriel i Rold Skov. Henrettelsen var en konsekvens af regeringens afslag til Werner Best, hvad angår Hitlers ønske om, at sabotage og gidseltagning skulle straffes med døden ved den danske regerings mellemkomst.

Den sidste henrettelse fandt sted 25.marts 1945. I alt blev 103 unge mænd henrettet her! Selvom der nu er gået 56 år, må de unge mænd, som kæmpede for deres land, og som mistede livet her, aldrig blive glemt. For generationen, der blev født i perioden fra cirka 1890-1930, betyder arealet omkring Ryvang noget ganske specielt. Mange mistede en søn, en bror, en mand eller en far her. Endnu flere mistede en ven. Mange kender naturligvis Mindelunden, men skulle enkelte endnu ikke have aflagt et besøg her, kan det endog meget stærkt anbefales.

Danmarks Frihedsråd blev stiftet i Emdrup. På adressen Vilhelm Birkedalsvej 6 tæt ved Grundtvigskirken boede socialdemokraten Frode Jakobsen. Han havde i 1941 dannet en illegal bevægelse ved navn ”Ringen” sammen med en bibliotekar, Jørgen Banke. Ringen hed oprindelig ”Dansk Studiering”. Det var en modstandsorganisation, som samlede en række mindre modstandsgrupper under sig. Den bedst kendte af disse grupper var nok ”Holger Danske”, som var en ren sabotageorganisation, og om hvem der går en del historier, som nogle mener forherliger modstandsfolkene; givet er det imidlertid, at en del af ”Holger Danskes” aktioner var ganske dristige. ”Holger Danske” voksede i medlemstal, på trods af at mange af medlemmerne siden starten i foråret 1943 faldt eller blev arresteret. Ved kapitulationen i maj 1945 var der 350 medlemmer.

Frode Jakobsen havde blandt andre kontakt med: -Mogens Fog, der var overlæge og professor i neurologi ved Københavns Universitet og desuden kommunist; han var også medstifter af modstandsorganisationen ”Frit Danmark”. -Erling Foss, der var civilingeniør og siden besættelsens start kraftig modstander af den danske regerings samarbejdspolitik. -Aage Schoch, der havde været redaktør på Nationaltidende men var blevet afsat af tyskerne. Han havde forbindelser til faldskærmsfolk og en del illegale blade. De fire mænd mødtes hos Frode Jakobsen omkring den 1. august 1943. Tanken var at få samordnet modstandsorganisationerne og de fremherskende politiske partier, så modstandskampen kunne blive effektiv men også for at sikre genindførelse af demokrati efter krigen og endelig for at sikre et retsopgør mod landsforræderne. Frode Jakobsen skriver i sin bog: ”I Danmarks Frihedsråd” om mødet i begyndelsen af august: ”Denne sammenkomst af fire mænd, en formiddag, i en toværelsers lejlighed bagved Grundtvigskirken, regner jeg for Frihedsrådets stiftelse, for det var der, vi enedes om at lægge ud – komme hvad der måtte.” Ved mødet blev det aftalt, hvem der skulle deltage, heriblandt kommunisterne og Dansk Samling. Officielt blev Danmarks Frihedsråd stiftet den 16. september 1943, men Frode Jakobsen mente altså, at den egentlige start var på en lille vej bag Grundtvigskirken i begyndelsen af august 1943.

Det er vigtigt at bemærke, at mellem den 1. august 1943 og den 16. september 1943 ligger datoen den 29. august 1943. Den dag brød samarbejdspolitikken sammen. Forinden var gået en tid, hvor modstanden var blevet åbenlys. For eksempel blev Forum på Frederiksberg sprængt i luften den 24. august af ”Holger Danske” ved højlys dag. Ganske ydmygende for tyskerne der brugte hallen til troppeindkvartering. Sabotagen blev udført af to mænd, der kom ind med en kasse pilsnere, hvilket dog var en kasse med 28 kg. trotyl og 6 pilsnere som det øverste lag. Dengang var en kasse øl en trækasse med 50 øl i 9 lag. Flaskerne lå ned. Murene og taget styrtede sammen, inden alle informerede var nået at komme ud. Desuden blev et nyt skib ”Linz” sprængt, netop som det var færdigbygget på Odense Stålskibsværft. Hitler beordrede via Werner Best dødsstraf for en række modstandshandlinger. Såvel Werner Best som stats- og udenrigsminister Erik Scavenius vidste, at Hitlers ordrer ikke kunne imødekommes, og begge var tilhængere af samarbejdspolitikken. Da tyskerne natten til den 29. august 1943 sendte 150 internerede danske kommunister til koncentrationslejre, og da en del af de tre værns personel ligeledes blev interneret, var konflikten åbenlys. Flådens folk sænkede selv danske skibe, bortset fra nogle få der blev sejlet til Sverige. Tyskerne svarede igen med at forlange regeringen afsat, hvilket kongen ikke ville acceptere. (Se nærmere nedenfor). Samarbejdspolitikken var slut. Regeringen var ikke reelt fungerende, for den blev afsat af tyskerne, men embedsmændene i ministerierne ordnede en række praktiske forhold.

Vilhelm Birkedalsvej 6

28 kg trotyl og 6 pilsnere

interneringen

Med hensyn til Frode Jakobsens opfattelse af Frihedsrådets start, anfører han senere i sin bog:

Frihedsrådets oprettelse

”Der er usikkerhed om datoen for Frihedsrådets oprettelse – vi førte jo ikke dagbog. Selve datoen er ikke noget betydningsfuldt; derimod nok at udrydde den misforståelse, at det har noget at gøre med den 29. august; at Frihedsrådet er oprettet i forbindelse med regeringens tilbagetræden – som en slags arvtager. Den 29 august var Frihedsrådet oprettet, blot ikke trådt frem for offentligheden endnu.” Danmarks Frihedsråd blev altså efter en af hovedmændenes opfattelse dannet bag Grundvigskirken og altså inden den 29. august 1943. For Danmark var dannelsen nok så vigtig. I tiden før tyskernes kapitulation i Danmark, fungerede Frihedsrådet som en slags regering, faktisk anerkendt som sådan af Rusland. Rådet udsendte en række forordninger i forbindelse med kapitulationen, hvilket i nogen grad begrænsede panikken, der fulgte. Vilhelm Buhl, der var statsminister i 1942, men trådte tilbage i november, var manden der sammen med udenrigsministeriets direktør, Nils Svenningsen (1894-1985), formulerede det danske nej til det tyske ultimatum. Han var også manden, der samarbejdede med Frihedsrådet med henblik på at normalisere de politiske forhold i Danmark. Han blev leder af befrielsesregeringen i maj 1945. I juli skiftede Frihedsrådet navn til Frihedsbevægelsens Samråd og den 1. oktober 1946 blev rådet nedlagt. Men det startede faktisk i Emdrup.

Sabotage. Sabotagehandlinger rundt om i Danmark blev mødt med tysk gengældelse i form af terror; men til tider kunne tyskerne narres. Det gjaldt for eksempel, da en bombe henlå ueksploderet i en maskinhal på Emdrupvej. Den var anbragt af sabotører, men den var altså ikke eksploderet planmæssigt. Det var ikke rart for de, der skulle flytte en sådan bombe. Den danske politibetjent, der blev tilkaldt som ”bombeekspert”, vurderede, at bomben for en sikkerheds skyld måtte ”sprænges på stedet” til stor glæde for sabotagegruppen. Emdrupborg var i meget ringe forfatning i 1941, hvor tyskerene rev den ned og byggede en ny Deutsche Schule. I slutningen af krigen blev Emdrupborg saboteret. Byggestilen var udansk, og efter krigens afslutning, blev den atter ombygget. Under nedrivningen af tårnet fandt håndværkerne indskrevet i træværket: ”Dette Land forbliver tysk”. Det gik dog anderledes! Overfor Emdrup Sø - altså øst for Lyngbyvejen ved Bomhusvej lå Adler Auto Service, der to gange blev saboteret. På Emdrupvej 28 lå en maskinfabrik: ”Præcision”, der blev saboteret flere gange. Først blev der forgæves forsøgt sabotage uden held i 1942, og i maj 1943 blev 3 sabotører fanget under et sabotageforsøg. De var i besiddelse af en bombe og en pistol. Senere gennemførtes dog en effektiv sabotage i januar 1945. BOPA (borgerlige partisaner) havde samlet sig på hjørnet af Emdrupvej og

Frederiksborgvej og var taget ned til ”Præcision”. De trængte ind i virksomheden ved højlys dag, mens de ansatte stod ved maskinerne. De ansatte rakte armene i vejret af frygt for, hvad der kunne ske, men en enkelt havde forstået, hvad der skete og roste højlydt sabotørerne. Alle maskiner blev aktiverede, og de ansatte var behjælpelige med at få sprængladningerne anbragt mest hensigtsmæssigt. Maskinhallen blev kun delvist ødelagt, og den blev derfor atter sprængt 14 dage senere. Denne gang fuldstændigt. Radiometer lå, som mange vil kunne huske, på adressen Emdrupvej 72. Før den store grå bygning blev bygget, lå der en villa, som Radiometer ejede. Virksomheden havde en større bygning på Bernhard Bangs Allé i Frederiksberg Kommune. Bygningen blev imidlertid bombet natten mellem den 31. juli og den 1. august 1943. Det betød, at en del af virksomhedens aktiviteter blev flyttet til villaen på Emdrupvej. Da krigen sluttede, blev villaen revet ned, og den ny bygning blev bygget i perioden 1945-48. Mellem Lyngbyvej og Teglstrupvej på adressen Lyngbyvej 165 lå der under krigen en virksomhed, der hed ”Heiber Service”. Den blev saboteret flere gange. I 1943 skete det i alt 6 gange, i 1944 en gang og i 1945 to gange. Heiber Service reparerede blandt andet biler - mest de tyske. Ved en af sabotageaktionerne blev Werner Bests bil skadet. Werner Best havde siden 1942 været den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark. Den seneste sabotage var søndag den 11. marts 1945. Denne gang blev sabotørerne

mødt af en glubsk vagthund. Trods lokkemad var hunden ikke indstillet på, at lade sabotørerne komme ind; hvilket kostede hunden livet. Få minutter efter blev værkstedet sprængt. Hvor Heiber Service lå, har indtil for nyligt ligget Oluf Svendsen A/S automobiler, der forhandlede Opel. Nu sælger Bent Bekker VW fra adressen. På Grøntoften 2, Søborg, tæt ved Emdrup, lå en virksomhed, som producerede glasvarer for tyskerne. Denne virksomhed blev bombet, og børnene fra hele området var henne for at se på, selvom adskillige forældre havde forbudt deres børn det.

forbudt for børn

I sommeren 1943 samt den 28. april 1944 blev der udført sabotage mod ”Skrue- og facondrejeriet”, beliggende på Rentemestervej. Første gang var dramatisk, da sabotørerne måtte holde vagtmandskabet op, mens der blev placeret sprængladninger rundt om i virksomheden. En mekaniker, hvis arbejdskammerat var BOPA medlem, blev likvideret den 6 oktober 1943, tidligt om morgenen. Dette foregik i Utterslev Mose. Mekanikeren havde angivet kammeraten til Gestapo efter at have hjulpet ham med transport af sabotagemateriale. BOPA fandt ham og gemte ham i et kolonihavehus, indtil han blev likvideret.

stikkerlikvidering i Mosen

Vinteren 1943 var temmelig streng, og i bidende kulde blev tre BOPA folk lokket i baghold, der hvor Lyngbyvej og Tuborgvej mødes. To tyske soldater havde overfor

BOPA tilkendegivet, at de ville desertere til Sverige. Da BOPAs folk mødte tyskerne, for at hjælpe dem med turen til Sverige, lå der en masse tyske soldater i baghold, og de to af BOPAs medlemmer blev dræbt. Den sidste slap væk, men han døde kort efter under en anden konfrontation med tyskerne lidt syd for Roskilde. I 1944 var der folkestrejke fire gange, og tyskerne svarede igen blandt andet ved at lukke for elektricitet, gas og vand. Nogle borgere brugte, som deres oldeforældre 90 år tidligere vandet fra Emdrup Sø til de daglige fornødenheder. Andre hentede vand i mosen. skudveksling på Frederiksborgvej

Den 17. januar 1945 blev en bil med modstandsfolk på vej ad Frederiksborgvej mod Søborg forsøgt standset af Hipo. Det kom til skyderi og bilen forulykkede i krydset ved Frederiksborgvej og Gladsaxevej. En modstandsmand i bilen blev dræbt på stedet, en anden var såret hårdt men havde held til at flygte. Han blev senere opereret på Københavns Amts Sygehus i Gentofte, men Hipo havde opsporet ham. Andre modstandsfolk kom til, og der blev løsnet skud inde på hospitalet. Patienten overlevede operationen, blev evakueret, men han døde få dage senere i en privat lejlighed. Den danske modstandskamp udsprang af et ærligt og velment ønske i et patriotisk sind om at byde fjenden trods - også med livet som indsats. De mange småindustrier der blev saboteret rundt om i Danmark og således også i Emdrup - har formodentlig kun haft ringe betydning for krigslykken. Det har utvivlsomt været et betydeligt

signal at sende til de allierede, når man ville fremstå som andet end medløbere. Strategisk større betydning har jernbanesprængningerne i Jylland nok haft, for de generede i høj grad tyskernes materieltransport til og fra Norge. Planlægningen med hensyn til sprængning af jernbaner var særdeles vigtig. Det gjaldt jo om at undgå, at personale og passagerer kom til skade, blot skulle gods hindres i at nå frem. Tyskerne hold vagt ved de jernbanestrækninger, som var mest plagede, hvilket gjorde sabotagehandlingerne farefulde.

Da kapitulationen blev kendt. På en måde var det næsten på pladsen foran Gentofte Rådhus at krigen sluttede for Danmarks vedkommende. Johannes G. Sørensen sendte radioprogram fra en kælder i The Strand i London under krigen. Nyheder, som danskerne ville høre. Dum-dum-dum-dummm (Ligesom i Beethovens 5. symfoni -Skæbnesymfonien). ”Her er London”. Man hører en fjern stemme, og man hører den tyske støjsender. Den 4. maj 1945 lød det: ”I nat blev der kæmpet voldsomt i Københavns gader, rundt om den tyske kaserne – de tyske kaserner (Johs. G. Sørensen lavede en lille talefejl, men han er for længst tilgivet), og der hørtes endog kanonskud. I Dyrehaven og på pladsen foran Gentofte rådhus havde tyske tropper været i indbyrdes regulær kamp...”Her fulgte så en pause på næsten 20 sekunder, hvor kun støjsenderen kunne høres. En kollega, Flemming Barfoed havde distraheret Johannes G. Sørensen.

Flemming havde slået Johannes G. Sørensen på ryggen, idet han sagde: -”Montgomery.....Kapitulation i Nordvesttyskland, Holland og Danmark........ sig det!!!!”Johannes G. Sørensen fortsatte:..”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.”-”Her er London, vi gentager: I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig”. Herefter følger en særmelding i form af navnekoder, og med et andet ordvalg gentages budskabet atter, og det pointeres at overgivelsen også gælder Helgoland og De Frisiske øer. Det pointeres i øvrigt også, at overgivelsen ikke gælder Norge.

Få minutter efter det glade budskab var alle folk af huse, og på Lyngbyvejen var det første, man så, at skiltet med ”Heiber Service” var blevet overmalet. På trods af at lørdag den 5. maj 1945 kl. 08.00 var det tidspunkt da kapitulationen blev effektiv, var der tragiske episoder med dødelig udgang - også efter dette tidspunkt. For eksempel ved Lyngbyvejen næsten ud for Emdrupvej, hvor frihedskæmpere og tyske soldater kom i ildkamp. En ung frihedskæmper måtte lade livet. Tyske flygtninge var alle steder, i sportshaller, skoler osv. Flygtningeadministrationen, der planlagde, hvorledes flygtningene skulle huses og med tiden hjemsendes, havde til huse på Emdrupborg.

flygtninge i Emdrup

Emdrup nævnes ikke specielt! Hvad de færreste måske ved er, at han fortsætter uden manuskript, og uden et telegram at støtte sig til idet han siger: -”Må jeg have lov til at slutte med, at denne aften – den største aften for Jer hjemme også har været den største aften for os herude? Vi tænker på Jer hjemme, og vi glæder os til snart at ses igen. Denne hilsen må jeg nok have lov til at omfatte alle danske udenfor Danmark? Og så slutter vi med nationalsangen.”Og så kom først kongesangen: Kong Christian, og dernæst nationalsangen: Der er et yndigt land. Freden sænkede sig over Danmark. Således også over Emdrup.

Grundtvigs Kirke

Grundtvigs Kirke under krigen. Datoen 8. september knytter sig i høj grad til bydelens kirker. Den 8. september 1783 blev Nikolai Frederik Severin Grundtvig født, og den 8. september 1921 nedlagdes grundstenen til den monumentale kirke: Grundtvigskirken. Den 8. september 1940 blev, trods materialemangel og krig, kirken

indviet. Da Emdrup sogn blev dannet som et barn af Bispebjerg sogn, og det ny lille sogn nødvendigvis måtte have sig egen kirke, blev Emdrup kirke indviet d. 8. september 1946 i en fin lille træbygning beliggende Nøkkerosevej 23. Bygningen ligger der stadig og huser nu Det Danske Drengekor.

Emdrup gamle kirke Nøkkerosevej 23

Dannebrog som kors i kirken

Danmarks Frihedsråd blev, som omtalt etableret bag Grundtvigskirken, men Grundvigskirken har også markeret sig under 2. Verdenskrig. Kirkens alter, der synes relativt ydmygt i sammenligning med den meget monumentalt byggede kirke, har sin egen lille krigshistorie, idet der på alteret blev hængt et Dannebrogsflag. Flaget blev hængt på højkant, så det hvide kors vendte, som et kors normalt gør. Flaget blev hængene på denne måde, som en manifestation af at tyskerne ikke var velkomne.

Kantorparken. Fra Kantorparkens Festskrift i anledning af 50 år jubilæet, kan man læse følgende: ”9. april 1940. Hitlers krigsmaskine væltede ind over landets grænser, - Danmark var besat, med de konsekvenser vi kender så godt. For Kantorparken betød det endnu et tilbageskridt. Materialepriserne steg kraftigt, og mangelen på materialer blev efterhånden så mærkbar, at det ikke blev muligt at færdiggøre Kantorparken i den kvalitet og standard, der fra første færd havde været dette høje mål. Dette forhold har siden redet Kantorparken som en mare, selv her i 1990 slås vi stadig med skavankerne fra 1940.

5. maj 1945. Danmark atter frit. Kantorparken ånder lettet op og konstaterer, at langt flere end man anede af beboerne, havde deltaget aktivt i modstandskampen. Det var med stor glæde, at man kunne byde velkommen hjem til Børge Smidth fra Frøslevlejren samt Robert Levin og Børge Jensen fra Sverige med Den Danske Brigade, alle tre lejertillidsrepræsentanter.” Senere i samme festskrift kan man læse under overskriften: Episoder fra krigens tid: ”Der var etableret fast vagt ved brunkulslageret, der var let antændeligt. Der var også etableret et ganske effektivt vagtværn, der sørgede for ro og orden i Kantorparken. På grund af gasrationeringen, havde nogle etableret ovne på altanerne, hvori de fyrede med alt, hvad der kunne brænde, for at kunne forestå den daglige madlavning. Som andetsteds omtalt, var vandet rationeret, hvorfor alt andet vand til vask og rengøring måtte hentes i mosen og åen. Ved skellet til Håndværkerhaven havde man selvbestaltet gravet en brønd. På samme område var etableret små urtehaver til det daglige forbrug af grøntsager. Mælk til børnene blev hentet på Utterslev Torv på ”Mejeriet Granly”, men det var svært at få det smuglet ind i Kantorparken, der under generalstrejken i 1943 var totalt afspærret af tyskerne. Der var blandt andet placeret en kanon på hjørnet af Bispebjerg Parkallé og Frederiksborgvej, og det var umuligt at komme ud og ind af Kantorparken uden særlig legitimation. Kantorparkens beboere var også særdeles aktive i modstandskampen, der var etableret våbendepoter flere

steder i Kantorparken. Blandt andet i fyrkælderen, hvor der en dag var razzia; der gik panik i varmemesteren, og han fik ved en fejltagelse smidt al ammunitionen i fyret – så den dag blev der i hvert fald fyret op i Kantorparken.”

Folketingsvalgene omkring krigen. Under krigen var den politiske situation naturligvis ikke den sædvanlige, selvom samarbejdspolitikken i nogen grad gjorde, at Danmarks forhold var langt mindre belastet end mange andre landes. Det seneste valg før krigen blev afholdt den 3. april 1939, hvilket resulterede i, at landet fik en socialdemokratisk/radikal regering med Thorvald Stauning som statsminister. Stauning døde i 1942, og Vilhelm Buhl, efterfulgte ham som statsminister. Allerede den 10. april 1940 var regeringen blevet til en national samlingsregering, idet tre venstrepolitikere og tre konservative politikere var blevet optaget i regeringen. I november 1942 blev den radikale Erik Scavenius, som hidtil havde været udenrigsminister, også statsminister, idet Vilhelm Buhl gik af. Årsagen til Buhls tilbagetræden var den såkaldte telegramkrise, der bestod i, at Hitler følte sig fornærmet over, at Christian den 10. havde besvaret et lykønskningstelegram fra Hitler med en enkelt enstavelsesord. I marts 1943 var der bemærkelsesværdigt nok valg. Werner Best tillod dette for at styrke den skrantende samarbejdspolitik, men han tillod kun ganske kort tid til at

tilrettelægge valget. Valgagitation var ikke tilladt. Ved samarbejdspolitikkens sammenbrud i august 1943 begyndte tyskerne henrettelserne i Ryvangen, og de sendte 150 internerede kommunister til koncentrationslejrene i Tyskland. En særlig dansk ordning blev effektueret, hvilket betød, at regeringen indgav ansøgning om at træde tilbage, vel vidende at kongen – som aftalt – ville nægte at modtage ansøgningen. Det resulterede i en speciel ordning med en eksisterende, men ikke funktionsdygtig regering; og med en slags embedsmandsstyre til at ordne det administrative. Efter kapitulationen dannedes en ny samlingsregering med Vilhelm Buhl som statsminister og med deltagelse af socialdemokratiet, radikale, venstre, konservative, dansk samling og kommunisterne. Den ny regering skulle blandt mange andre opgaver planlægge et kommende folketingsvalg. Det første efterkrigsvalg blev afholdt den 30. oktober 1945. Valget resulterede i en ren venstreregering med Knud Kristensen som statsminister.

Tendenser ved de tre valg. • Bondepartiet eksisterede fra 1934-45, og var et parti, der var udbrudt fra Venstre. Partiet stillede ikke op i 1945. Fik 50.000 stemmer i 1939 og 25.000 stemmer i 1943. • NSDAP er Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, altså det nazistiske parti. Nogle gange ses partiet benævnt

en returbillet redder livet

kommunisterne seksdobler tilslutningen

DNSAP, hvilket betyder Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti. Partiet fik 31.000 stemmer i 1939 og 43.000 stemmer i 1943. • Nationalt Samvirke var dannet af en udbrydergruppe fra Konservative Folkeparti. Stillede op i 1939 og fik 17.000 stemmer. • Slesvigsk Parti, der blev dannet i 1920, repræsenterede det tyske mindretal i Danmark. Fik i 1939 15.000 stemmer. • Dansk Samling blev dannet i 1936 og var aktivt i modstandskampen. Pragmatisk parti, der mente at befinde sig udenfor den traditionelle endimentionelle højre-venstre struktur. Ved valget i 1939 fik partiet 8.500 stemmer, i 1943 43.000 stemmer og i 1945 63.000 stemmer. Af stemmetallene kan man yderligere læse: • Kommunisterne, der var blevet forbudt opstilling i 1943, fik en voldsom tilslutning ved det første valg i 1945. 40.000 stemmer i 1939 og 255.000 stemmer i 1945. • De fire ”gamle” partiers vælgertække var ret uberørt af krigsforholdene, her kan man måske undre sig over, at de Radikale med Erik Scavenius kunne holde stemmetallene, trods den eftergivende politik som specielt Scavenius var talsmand for, og som blev kritiseret bredt af de øvrige partier. • NSDAP og Dansk Samling mønstrede næste ens stemmetal under krigen.

Et ungt jødisk ægtepars flugt. I 1943 da jøderne blev forfulgt i Danmark, var der som tidligere anført en vis transport af jøder over Øresund. Transporten til den sjællandske Øresundskyst var bestemt ikke uden farer. Den menneskelige snilde kan imidlertid til tider overliste den militære tankegang, hvilket følgende lille eksempel illustrerer. Et yngre jødisk ægtepar, der boede i Emdrup, havde besluttet sig for at forsøge at komme til Sverige. De vidste ikke bedre end at tage toget til en station i Nordsjælland, hvor de ville opsøge muligheden for at komme over sundet. De blev overraskede på den lille station af et par tyske soldater, som netop ville kontrollere, at der ikke var jøder, der var i færd med at flygte ud af landet. Rædselsslagne blev de holdt op af soldaterne, og de måtte vise papirer – heriblandt deres rejsehjemmel. De fik imidlertid lov til at passere. De havde været så kløgtige, at de havde købt returbilletter til toget.

Det københavnske vid. Om den københavnske jargon overfor tyskerne er der fortalt mange historier, hvoraf en del ikke er helt sande, men måske indeholder de delvise sandheder. Givet er det imidlertid, at der blev fortalt mange vittigheder om de tyske soldater og deres ledere. Formålet var naturligvis at gøre grundigt grin med besættelsesmagten. Her skal nævnes nogle eksempler på, hvorledes tyskerne og deres aksemagtallierede blev drillet og gjort til grin.

Hitler var irriteret over, at Mussolini var så længe om at erobre Grækenland. Han ringede derfor til Mussolini og råbte i røret: ”Hvorfor har du dog endnu ikke taget Grækenland?” Mussolini mumlede noget uforståeligt i telefonen. Hitler gentog sit spørgsmål og tilføjede: ”Kan du ikke høre, hvad jeg siger”? Mussolini svarede: ”Det må være fordi, du taler helt ovre fra London, at forbindelsen er så dårlig”. Senere spurgte Hitler: ”Er det sandt, at en græker har taget 500 italienere til fange?” ”Nej”, svarede Mussolini stolt. ”Det er lige omvendt, det er 500 italienere, der har fanget en græker”. Endelig et replikskifte fra en københavnerrevy: ”Hvem er de mest populære tyske ledere?” ”Det er Best, Hitler, Himmler”. Danskere, men ikke tyskere forstod den sproglige finurlighed.

To tyskere og en dansk soldat. Naturligvis boede der allerede inden krigens udbrud tyske statsborgere i Danmark. Man kan sikkert let forestille sig, hvilken situation disse mennesker blev bragt i, da Tyskland overfaldt landet. På Nøkkerosevej 43 boede Herbert A. Fritzsche. Han havde opført huset i slutningen af trediverne. Han var kommet til Danmark i 1930 og havde først nedsat sig i Silkeborg. Senere flyttede han til Nøkkerosevej og blev montør på Omo væverifabrik, der lå på Vesterbro. I starten af krigen blev

han af beboerne i området opfattet som en venlig nabo og genbo, men han følte sig selv trykket af situationen. En beboer på Nøkkerosevej husker, at han under en samtale med en af sønnerne skimtede en Hitler Jugend uniform under sønnens frakke, hvilket synligt generede den unge tysker. De to sønner blev ligeledes generet i skolen. I slutningen af krigen blev både han og sønnerne beordret til at deltage i krigen på tysk side, og de skulle sendes til Frankrig. Sønnen Rolf flygtede til Sverige. Den anden søn Manfred drog til Frankrig med sin far. Efter krigen var Herbert i fangenskab i en periode bl. a. i USA, men han kom tilbage efter nogle år. I ca. 1958 startede han virksomhed, idet han fabrikerede blonder til undertøj i kælderen på Nøkkerosevej. Hans ægteskab forliste, og han flyttede til Glostrup og videre til Lille Værløse, hvor han drev virksomheden med sønnen Manfred. En anden tysker boede på Emdrupvænge 189. Det var fru Weihrauch. Datteren Tove, der nu bor på Nøkkerosevej, fortæller: ”Da Danmark blev besat d. 9. april 1940, blev efternavnet et problem for os. Mistro og uvilje fulgte alt, hvad der var tysk. Min mor følte, at danskerne opfattede hende som nazist. Vi børn savnede naturligvis Oma og Opa (bedstemor og bedstefar). Min mors tre brødre blev soldater og kunne af og til dukke op i Danmark, hvilket stillede min mor i et dilemma. Brødrene var indoktrinerede og følte sig som beskyttere. Min mor fortalte om den danske opfattelse, hvilket ødelagde forholdet til dem i mange år. Vi børn var bange under krigen, specielt når der var luftalarm, og når vi

Den lille lund ved Ryparken

kunne høre de lavtgående fly. Jeg husker, at jeg ikke turde gå tæt forbi Heiber Service, der lå tæt ved. Det var fordi, vi vidste, at de arbejdede for tyskerne, og at virksomheden kunne blive saboteret. En nat kom så braget, det husker jeg tydeligt. Jeg husker også, at der gik rygter om, at tyskerne skød danskere i en lille lund ved Ryparken. Det var barsk. Beboerne kunne høre skud dernedefra. Fra Emdrup Skoles øverste etage kunne vi se flyverne komme ind mod byen, den dag Shell-huset blev bombet, alarmen lød ret sent, men vi blev gennet ned i kælderen. Emdrupborg blev ombygget i tysk stil med tårn og søjlehal, men blev heldigvis ombygget igen, da danskerne senere overtog skolen. På hjørnet overfor Emdrupborg i retning ned mod Emdrupvænge lå en lille kro, Emdrup Søpavillon med udsigt over Emdrupvejen og Emdrup Sø, hvor både københavnerne, men også en del af de tyske soldater kom. Efter befrielsen husker jeg, at der var nogle dage med skudveksling i vores ellers fredelige, grønne område, nogle mænd kom løbende og skjulte sig. Vi børn kastede os ned på gulvet inde i huset. En ung mand blev fundet skudt, og i lang tid blev der lagt blomster på stedet.”

Aages beretning

Toves mand - Aage - blev indkaldt som soldat under krigen. Det var i 1943. Aage beretter: ”Jeg var stationeret på Jægersborg kaserne og husker frygten for udsendelse til et andet land. Natten mellem den 28. og den 29. august 1943 husker jeg tydeligt. Soldaterne destruerede deres maskinpistoler,

idet de fjernede ”hjertet”, en mekanisme der var nødvendig for våbnets funktion. Tyskerne blev rasende over dette. I en periode var jeg sabotagevagt ved Heiber Service, hvilket var en ejendommelig beskæftigelse, idet man jo skulle være på vagt overfor sine venner og altså beskytte en virksomhed, der var tyskervenlig. Senere blev jeg hjemsendt, og jeg deltog i fordelingen af de illegale blade som f.eks. ”Frit Danmark”. I S-toget ved Østerport husker jeg angsten, da nogle tyske soldater kom ind i toget for at lede efter en sabotør. Jeg havde skubbet en stabel blade ind under sædet, men heldigvis opdagede tyskerne intet. I det civile liv var jeg bankmand, og jeg husker, at jeg var ved at blive narret i banken, da en ”kunde” pludselig diskret viste mig en pistol og spurgte, om jeg ville være med til noget illegalt. Jeg afslog det og erfarede senere med en vis lettelse, at det viste sig at være en HIPO mand, der forsøgte at lokke mig. Jeg husker bombningen af Shell-huset den 21. marts 1945. Shell-huset var Gestapos hovedkvarter og var ligeledes fængsel. Ved Royal Air Forces bombning mistede jeg en nær ven. Efter krigen blev jeg genindkaldt, og jeg gik vagt på Kastellet og bevogtede blandt andre Werner Best, Günther Pancke der var SS-Obergruppenführer und General der Polizei samt Otto Richard Bovensiepen der var Gestapochef.” Best blev efter krigen dødsdømt, dommen blev ændret til 12 års fængsel og han blev udvist i 1951. Pancke blev idømt 20 års fængsel, men han blev udvist i 1953.

Bovensiepen blev dødsdømt, blev benådet og udvist i 1953.

Afslutning. 2. Verdenskrig på de væsentlige og afgørende punkter næppe blev afgjort i Emdrup. Den store krig blev afgjort på Stillehavet, ved El Alamein, ved Stalingrad, ved Normandiets kyst og i de sidste hektiske dage i Berlin. I Danmark var der som bekendt krig fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945. Den militære modstand var ikke omfattende, men der blev derimod etableret en ganske effektiv modstandsbevægelse. I København var der flere grupper, der primært saboterede forskellige tyskvenlige virksomheder endog ved højlys dag i enkelte tilfælde. Som i resten af verden har disse handlinger dog haft deres pris. Livet! Det er en høj pris at betale. Vi emdruppere er så heldige, at vi bor tæt ved Mindelunden i Ryvangen. Mindelunden i Ryvangen er et enestående mindested for de, der netop betalte den højeste pris. I Emdrups område fandt der sabotagehandlinger sted med det væsentlige formål at genere fjenden mest muligt, at hindre deres forsyninger og ødelægge deres materiel. Også i Emdrup måtte enkelte betale med livet for deres dristige indsats. Men man kan med god ret påstå, at de små krige i et vist omfang også blev vundet i Emdrup.

Emdrup Grundejerforenings beretning i anledning af befrielsen. Da meddelelsen om Danmarks befrielse blev kendt, var der glæde i alle dele af landet, og i Emdrup Grundejerforenings medlemsblad nr. 25, juni 1945 skrev formanden F. Brinch: Befrielsen. ”Selv om man efterhånden var blevet klar over, at en Afslutning af Krigen ikke kunde lade vente længe på sig, kom dog sikkert Afgørelsen overraskende for os, da der Fredag den 4. maj Kl. 20,40 fra B. B. C. blev meddelt, at Tyskland havde kapituleret. Det var som man i Øjeblikket ikke følte sig helt sikker på, at vort Land, der i de fem lange Aar havde været udsat for Besættelse, nu igen var frit. Men Tvivlen varede ikke ret længe, idet man overalt mærkede Glædesfølelser over, at man nu igen kunde tale og handle frit. Det har været trange og lange Aar, og mange af Danmarks gode mænd, har maattet bøde med Livet, fordi de arbejdede for dette ene – at at befri vort Land -. Disse Mænd vil vi altid have i tankerne.

også grundejerforeningen har en stemme

Vi har i høj Grad Grund til at være de allierede taknemmelige for den enestaaende Maade Danmark blev befriet på, og for den Hjælpsomhed, vi har mødt for igen at komme i Gang, men midt i alt maa vi ikke glemme at beundre den måde, hvorpaa

hele Frihedsbevægelsen var bygget op, og den Indsats Frihedsbevægelsen har ydet. Med eet havde Danmark en kampberedt Hær, fortrinligt organiseret til at lede det Arbejde, der var forbundet med Kapitulationen. Maatte vi nu af de fem lange aar have lært Sammenholdets Betydning og igennem dette søge at forstaa, at for at Landet skal blive lykkeligt, maa man undgaa at bekrige hinanden indbyrdes, en Tilbøjelighed man jo ikke har været ukendt med, og at man

vil drage Omsorg for, at den Inskription, der staar paa Stenen i det smukke Anlæg ved den dansk-tyske Grænse: ”Her mødtes Kong Christian den 10’ med det sydslesvigske Folk med Ordene: ’I skal ikke blive glemt’ ”, maa blive forstaaet saaledes, at det Folk, der i saa mange Aar har levet under vanskelige forhold, nu maa kunne føle sig hjemme, som vi, der lever i et frit Danmark.

Emdrup, den 25. Maj 1945

F. Brinch.”

Naturparken Utterslev Mose Geologi og kulturgeografi. Af Torben Juul Hansen Naturparken Utterslev Mose har størst betydning for at vi med rette, kan kalde Emdrup for et åndehul i storbyen. Det er helt enestående for storbyer blot seks kilometer fra centrum, at have en naturpark på mere end 200 ha. Hvordan er mosen dannet? Hvordan har nennesker levet med mosen og udnyttet dens muligheder?

Naturparken Utterslev Mose set fra vestsiden. Tegning Alex Secher

Indledning En grundig gengivelse af to eksempler på, hvordan andre har formuleret deres præsentationer af området kan give en passende bred ramme om den efterfølgende mere faglige beskrivelse. Først den officielle beskrivelse fra Københavns Kommune – Stadsingeniørens Direktorat – Parkafdelingen: den officielle beskrivelse

”Den nuværende naturpark Utterslev Mose blev anlagt i perioden 1939-41. Arbejdet blev gennemført som et beskæftigelsesprojekt for unge arbejdsløse. Gennem udgravninger og plantninger fik området stort set det udseende, vi kender i dag. Utterslev Mose med omliggende parker, Kirkemosen, Gyngemosen og Grønnemosen er ca. 220 ha. stor. Heraf udgør søerne ca. 1/3. En anden tredjedel er naturområde, mens 1/3 del er park. Mosen er altså et fristed for plante- og dyrelivet og et rekreativt område for byens borgere. I perioden op til i dag har der været problemer med at holde mosens vand rent. Det skyldes, at der i 1953-70 blev udledt spildevand i mosen. Udledningen er nu stoppet. Kun i tilfælde af voldsomme regnskyl, træder de såkaldte overløb fra kloaksystemet i funktion, og en blanding af regnvand og spildevand bliver sluppet ud i mosen. Der arbejdes fortsat med at forhindre disse udslip ved bl.a. at udbygge kloaksystemet og skabe store underjordiske bassiner til opmagasinering af vandet.

Da man stoppede tilførelsen af spildevand, sank vandstanden i mosen. Det medførte, at dele af søområdet blev tørlagt i varme somre. Derfor begyndte man i 1980 at oppumpe vand fra Harrestrup Å. Vandet bliver fra fæstningskanalen i Vestvolden ledt ud i mosen. Hvert år udføres der nu undersøgelser af fuglelivet og vandkvaliteten. I 1994 blev der tillige gennemført en stor undersøgelse af hele mosens planteliv. Disse undersøgelser gør det muligt at følge udviklingen i mosen tæt. Det giver tillige grundlaget for den daglige drift og pleje. Citatet er stort set den samlede beskrivelse i kommunens pjece om ”- en perle i storbyen”, som der står på forsiden. At beskrivelsens få ord alligevel fylder 14 sider, har blandt andet den tankevækkende forklaring, at teksten må oversættes og gengives på fem forskellige sprog, før den er forståelig for ”byens borgere”. Det andet introduktionseksempel er skrevet af Kjeld Høgsbro, og offentliggjort (1991) i en ”Kulturcenterundersøgelse” af ”Ludvigcentret” på Holbergskolen.Om lokalområdet Emdrup skriver han i sin indledning:

”En sjælden pagt mellem mennesker og natur” ”Når man fra Rådhuspladsen i København kører mod nord ad de store boulevarder, kommer man forbløffende hurtigt til et stort område med søer, rørskove og

buskadser, der strækker sig, så langt øjet rækker. Det er samtidig med, at hastighedsgrænsen sættes op til motorvejstempo, og muligvis når den fortravlede forretningsmand slet ikke at se denne naturskønhed på sin vej til forstædernes villaer og aftensmaden. Muligvis holder han bilens hastighed nede, og kaster et sidste blik ned over de store vandflader, som den sene eftermiddagssol spejler sig i, indtil horisonten atter opsluges af Gladsaxe´s endeløse villakvarterer og boligblokke. Her, så nær centrum ligger Utterslev Mose, 6 km bred og 11 km lang. Et fristed for svømmefugle og sangere og et yndet udflugtssted for naturelskere. Her spiser selv grågæssene af hånden, og en særlig fredsaftale synes at være indgået mellem menneskene og disse sky fugle. Nogle kilometer fra mosen er de ikke til at komme i nærheden af, og træffer man dem tilfældigvis på menneskenes og grågæssenes fælles vinterophold i Spanien, er pagten brudt. Her er de lige så sky, som resten af de skandinaviske gæs. Men området blev også givet dem af menneskene. Oprindeligt var det en fuldstændigt tilgroet sump. I 30´erne fik man gravet søerne ud, og svømmefuglene begyndte at slå sig ned i området. I 1970 var søen ved at kvæles i alger på grund af spildevandet, men en samlet indsats standsede udledningerne, fik åbnet nye vandtilførsler, hævet vandspejlet, afrettet rørskovene og reddet den hensygnende bestand af fisk og fugle. Området blomstrede atter op, og den sjældne pagt mellem menneske og natur blev genoprettet.”

Mosens geologi Istid I det danske landskab er Utterslev Mose en lille brik, hvis oprindelse aldrig har været genstand for en selvstændig, videnskabelig undersøgelse. Der findes grundig litteratur om mosens biologiske forhold, men en forklaring på hvilke kræfter der har skabt rammen om dette liv må findes i de generelle teorier om de danske landskabers opståen.

kræfterne der dannede mosen

Da isen for ca. 12.000 år siden smeltede bort fra Sjælland, lå en vegetationsløs overflade tilbage, opbygget af de materialer isen havde bragt med sig. Bjergarten kaldes moræne, og er karakteristisk ved at være løs, usorteret og bestå af elementer hentet de mange steder fra, hvor isen tidligere havde banet sig vej frem. Store sten og klippeblokke ligger tilfældigt blandet med de fineste lerpartikler. Kalk og flint fra danske aflejringer i selskab med for eksempel vulkanske bjergarter fra Sverige og ”urgamle” granitter fra Ålandsøerne. Men morænen danner som bekendt ikke en plan flade, og det har flere årsager. Den væsentligste er, at isens afsmeltning ikke foregik jævnt og roligt i den afsmeltningsperiode vi kalder Senglacialtiden. Der var, som tidligere, store klimatiske svingninger. I kuldeperioder stødte isen frem i det landskab, den lige havde frigivet for sit tryk. Som en bulldozer blev der gravet op og skubbet sammen, og da isen endeligt var definitivt forsvundet, fortsatte isens smeltevand med

Senglacialtiden

aktørerne

processerne

at forme natursiden af det landskab, vi til dagligt færdes i.

han ”til hver en tid” karakterisere det ved at finde svar på følgende tre spørgsmål:

Vi kan således forenkle billedet og sige: • At der var to kræfter i arbejde – isen og smeltevandet

1. Hvilke kræfter har været i arbejde? 2. Hvilke processer har disse kræfter benyttet sig af? 3. Hvilke materialer har der været at arbejde med?

•

At de begge benyttede to arbejdsprocesser aflejring og erosion

Under en aflejringsproces samles materialer sammen i landskabet. Under en erosionsproces fjernes materialer. Erosion forudsætter, at der er materialer at arbejde med. Aflejring forudsætter, at der er materialer at tilføre. Den ene proces er således en forudsætning for, at den anden kan finde sted. Aflejring => Erosion => Transport => Aflejring Pilene betyder ”efterfølges af ”, men den hastighed naturen benytter, den tid der går med at komme fra et led i kæden og til det næste, er meget variabel.

Bob Dylan stillede spørgsmålet

En heftig regnbyge kan gribe så effektivt fat i den ”aflejrede” grusbunke på fortovet, at de efterfølgende led følger efter på få minutter; men man kan også, som sangeren Bob Dylan gjorde det i sit debutalbum spørge: ”How many years can a mountain exist, before it is washed in the sea?” Det ligger i spørgsmålets formulering, at alt er i stadig forandring, men ligegyldigt hvilket landskab geologen betragter, kan

Disse ofte indviklede undersøgelser kan roligt overlades til fagfolk, men for bedre at kunne skabe sammenhæng i beskrivelsen, er det dog nødvendigt at konstruere følgende ”faglige hjælpeskema”: Kræfter

Smeltevand

Erosion

Aflejring

Processer

Skemaet viser de fire væsentligste kombinationer mellem naturens kræfter og processer, og det skal aflæses således: A. Landskaber opstået ved iserosion. Her har isens eroderende kræfter fjernet materialer. B. Landskaber opstået ved ophobninger af de materialer, som isen har medbragt. C. Landskaber opstået ved smeltevandserosion. Her har smeltevandets eroderende kræfter fjernet materialer.

D.Landskaber opstået som konsekvens af, at smeltevandet har aflejret materialer. Der er i den fortsatte beskrivelse refereret til dette skema ved at henvise til bogstaverne (A), (B), (C), (D).

Resultatet af dette skift blev den indtegnede israndlinie. Denne linie markere, hvor landskabet fik et kraftigere relief (relief = et landskabs samlede højdeforskelle), fordi det var isen, der skubbede overfladens materialer sammen (B). Højdekortet viser tydeligt, hvordan israndlinien forbinder relativt højtliggende områder, og de ”brud” der er i forløbet kan forklares som et resultat af en senere smeltevandserosion. Mølleåens tilhørende dalsystem kan her nævnes som et godt eksempel (C). Israndlinien markerer ”aflejringslandskaber” (B), men ingen aflejring eet sted, uden et modsvarende materialetab et andet sted., og det er her Utterslev Mose kommer ind i billedet, idet mosens lavtliggende terræn kan være opstået i denne sammenhæng. Et konkret eksempel: De markante bakkedrag (B), som bebyggelsen Høje Gladsaxe er placeret på, kan være opbygget af de materialer isen tog med sig fra området beliggende umiddelbart mod sydøst, med det resultat at den dalsænkning opstod for foden af skråningerne, som vi i dag kalder Utterslev Mose.

Høje Gladsaxe

Fig 1.

Kortet er et højdekort, og pilene markere i hvilken retning isen langsomt forsvandt. Isen smeltede passivt bort, men klimaet var variabelt, og – som det tidligere er beskrevet, kunne isen i korte kuldeperioder vende tilbage, og aktivt skyde sig ind over de landskaber, den netop havde forladt. På kortet svarer denne bevægelse til, at vende ”afsmeltningspilene” og for eksempel kalde dem for ”kortvarige fremstødspile”.

Denne enkle forklaring bygger ikke på videnskabelige undersøgelsesresultater, men det er den mest sandsynlige teori. Den stiplede linie på figur 1 viser, hvordan en ”underordnet”, en mere utydelig, israndlinie så nogenlunde følger mosens krumme længdeakse i en parallelforskydning fra SV til NØ. Igen: Linien forbinder de relativt højtliggende landskaber, eksempelvis Bispebjerg Bakke med Bellahøj, og 59

Bispebjerg Bakke og Bellahøj skabt af Utterslev Mose og Lersøen

leder vi, som før efter det område materialerne er kommet fra, finder vi, i samme position som Utterslev Mose, Lersøens lavning. ”Søerne” i København kunne være det materialeleverende område i en fortsat historie, - men tilbage til Utterslev Mose.

sædceller fra blomsterne

Her lå nu en lavning i terrænet, og meget naturligt må den have fungeret som et opsamlingsbasin for isens smeltevand. Dette smeltevand har i begyndelsen fortsat sit løb gennem en nordgående lavning over Gentofte Sø, og er en del af baggrunden for de udstrakte overfladeaflejringer af smeltevands sand i området mellem Bagsværd og Lyngby. (D).

Smeltevandsfloden Senere forsvandt den afspærrende is mod øst, og smeltevandet skiftede retning. Den kortere vej til havet gik nu gennem Emdrup Sø. Dette gav smeltevandsfloden styrke til at erodere kraftigt i de omgivende skråninger (C), som flere steder markant afgrænser mosens form.

iagttagelser i 2000

Men som isen forsvandt, og smeltevandsfloden derfor mistede en del af sine vandtilførsler, mistede den også sine eroderende kræfter. En del af det materiale smeltevandet bragte med sig, kom nu ikke længere end til mosens bund, som et udtryk for, at evnen til at transportere var ved at slippe op. Det blev varmere. Vegetationen indvandrede og med tiden blev der opsamlet store mængder organisk materiale i søbassinet. Netop denne rækkefølge af lag kunne iagttages, da kommunen i efteråret 2000 gravede ud til den nye bassinledning mellem

Grønnemose Alle og Rådvadvej. Under ca. tre meter menneskeskabt ”fyld” lå et tørvelag, og under tørvelaget fulgte fedt, gråt smeltevandsler med små muslingeskaller fra en arktisk fauna. Et lille indskud: Pollen er blomsternes ”sædceller”, og da disse støvkorn er artsforskellige, meget modstandsdygtige og effektivt spredes over store områder med vinden, findes de i alle tørvelag, og kan med sikkerhed artsbestemmes under et mikroskop. Samlede pollenanalyser gennem mosernes organiske lagserier, fortæller på denne måde den spændende historie om plantevækstens udvikling i Danmark. Fra den arktiske bjergbirk til bøgetræet i den nuværende tempererede klimazone. Og meget mere. For eksempel, at de første kulturplanter (korn) dukker op på tidsaksen for ca. 5000 år siden, Jægeren var blevet bonde, og det kan der læses mere om i bogens indledende kapitel. Borearkivet på Danmarks Geologiske Undersøgelser kan på grundlag af mindst 250.000 journaler om danske grundvandsboringer give oplysninger om ”de dybereliggende lag” under mosen. De boresteder som ligger tæt på mosen indeholder alle metertykke tørvelag. Det viser, at mosen tidligere må have haft en større udbredelse. Under disse tørvelag følger vekslende lag af smeltevandsaflejringer.

Under smeltevandsaflejringerne følger blandede morænetyper, og i en dybde på ca. 30 meter afløses kvartærtidens aflejringer af kalksten fra tertiærtiden. Kvartærtiden er den jordperiode vi selv lever i og som tog sin begyndelse for ca. 2 mill. år siden. Den jordperiode som gik forud kaldes Tertiærtiden, og havde ved sin afslutning en alder på over 50 mill. år. Den kalksten boreprofilerne rammer kaldes Saltholmskalk, da den er identisk med den kalksten man finder som Saltholms overflade, og den er dannet i et tropisk hav, nogenlunde samtidig med den mere berømte koralkalk fra Fakse i det ældste tidsafsnit i Tertiærtiden. Geologerne kalder perioden Danien. Lokale jordskælv og fjerne bjergkædefoldninger (Alperne) kan aflæses som sprækker, brud og forkastninger i denne kalksten. Disse tropiske havaflejringer med spor efter jordskælv, bjergkædefoldninger og uddøde dyrearter ligger lige under vore fødder. Og er det vulkansk aktivitet man er interesseret i, er morænen, også i parcelhushaverne, fyldt med de vulkanske bjergarter, som isen har bragt med sig.

Mosens kulturgeografi I en geografisk beskrivelse er målet ofte, at se sammenhæng mellem den naturgivne ramme og menneskets udnyttelse af mulighederne. Dette forhold varierer naturligvis som tiden går, og nogle af de faktorer som skaber nye relationer til naturgrundlaget er befolkningstilvæksten, den tekniske ud-

vikling, de moderne erhvervsformer - og de dermed ændrede bebyggelsesmønstre. I dette udviklingsforløb mister mosens ressourcer langsomt sine bindinger til landbruget, og integreres afsluttende totalt i storbyen København. Der er en kamp om arealet mellem land og by, der viser sig ved at se på mosens funktion i forhold til det traditionelle danske landbrug. Indtil udskiftningen begyndte for ca. 200 år siden, havde landsbyerne i århundreder holdt gårdene fast i et sammenhængende lukket mønster. Fysisk såvel som med hensyn til produktion. Udenom landsbyerne lå den kornproducerende bymark, og udenom bymarken lå overdrevet. Grundstrukturen i arealudnyttelsen var med andre ord nærmest koncentrisk. I overdrevet gik husdyrene som et mellemled mellem mennesker og den naturgivne vegetation, og Utterslev Mose var et sådant overdrev, fælles for de omkringliggende landsbyer, Mørkhøj, Husum, Brønshøj, Utterslev, Emdrup og Buddinge. Systemet var nu: Om foråret, når sne og is smeltede, steg grundvandsspejlet så meget, at de udstrakte enge omkring den egentlige mose kom under vand. Vandet var næringsrigt og sommerens græsvækst derfor frodig. Der var nok til både afgræsning og vinterdepot. Husdyrene blev hentet hjem om aftenen, og bonden kunne så samle mælk og mødding. Møddingen blev spredt ud på markerne, og på den måde blev det tab af næringssalte, som en kornhøst dræner jorden for,

den naturlige gødskning

den naturlige gødskning ødelægges

dækket ind. Mosen erstattede markernes tab af næringssalte gennem husdyrgødningen. At mosen ikke selv med tiden mistede sine vækstmuligheder ligger i det forhold, at grundvandet i sit løb under de omgivende landskabers overflade konstant kunne udvaske nye næringssalte af de forskellige bjergarter og bringe dem med sig i en opløst og derfor let tilgængelig form.

selvstændige produktionsenheder efter udskiftningen

Udskiftningen ændrede kulturmønstret totalt. Gårdene blev selvstændige produktionsenheder, og rundt om det private blev nye ejendomsskel markeret. Mange gader og veje har siden fulgt disse nye linier i landskabet, men mosens økologiske funktion fortsatte som beskrevet.

jagt og fiskeri

Mosen kunne levere andet end mad til husdyrene. Fiskeri har spillet en rolle som supplement til landbrugsproduktionen – og før landbruget blev etableret har jagt og fiskeri været afgørende for bosættelsen rundt omkring mosen.

tørv

Mosen kunne også levere energi. Først og fremmest i form af tørv - og før den teknik blev udviklet har træ været afgørende for jæger- og fiskersamfundet. Energi, mad og vand – alt hvad man havde brug for, alt hvad man kunne ønske sig; specielt når der var tale om en by.

Vandstanden hæves. byens vandforsyning og fisk til kongen

I 1587 befalede Frederik 2. ” at udgrave og rydde Oterslev Sø”. Vandstanden blev samtidig hævet ved bygning af dæmning og sluse i markskellet mellem Buddinge

og Emdrup. Søborghus var oprindeligt de skiftende slusemestres bolig. Årsagen til denne kontrol og regulering af mosens vandmængde var at sikre byens vandforsyning. Endvidere håbede man at skaffe stabile leverancer af fisk til ”Kongens bord”. Konsekvensen af den højere vandstand blev for bønderne, at engene kunne risikere at stå så længe under vand, at mosens afgørende funktion som pumpe af næringsstoffer blev afbrudt. Engene blev for sumpede til at husdyrene kunne færdes der. Mange konflikter udsprang af denne interesse mod sætning, som de for eksempel kommer til udtryk i tingbøgernes beskrivelser af bøndernes forsøg på gennem bestikkelse at få åbnet sluserne. I slutningen af 1700-tallet forsøgte byen også at erobre mosens energiressourcer. Ideen var at bortforpagte hele området som tørveskær, og beregninger viste, at der kunne bortgraves 64.000 læs tørv om året i 50 år frem. Imidlertid turde ingen indlade sig på en så stor entreprise.

Det rindende vand Det rindende vands betydning for byen kan ses af fig. 2. Tegningen viser, hvordan reguleringen af mosens afløb indgik i en større samlet plan, hvis oprindelse i øvrigt fortaber sig i den tidlige middelalder. Fra Emdrup Sø drejes vandet, ved udgravninger og dæmningsbyggeri, gennem Lersøen ind mod et punkt lidt syd for den nuværende højbanes skæring af Nørrebrogade. Her støder også en anden kanal til med vand fra Harrestrup Å.

En dæmning over åen ved Roskildevej skaber den kunstige Damhussø. Vandet kan nu samles, hæves og føres gennem gravede kanaler til det omtalte punkt på Nørrebro. Vandets naturlige løb fra Emdrup Sø er stiplet mod øst, og det naturlige løb af Harrestrup Å er stiplet fra Damhussøen

og mod syd. Efter de to kanalers sammenløb fortsætter vandet ind mod byen under navnet Ladegårdsåen. Siden er det meste forsvundet i betonrør under brosten og asfalt, men vandet fra Utterslev Mose løber stadig ud i Peblingesøen lige nord for Søpavillonen.

Fig. 2

Et forsvarsværk

den oversete mose

et sammenhængende parkområde

Udover den gamle og meget begrænsede funktion som ”Kongens fiskevand” indeholder mosens historie også et nyere afsnit om, hvordan Københavns Kommune kunne udnytte vandets tilstedeværelse, før det løb i Peblingesøen. I 1856 blev byens gamle forsvarsværk opgivet. Befolkningstilvæksten besejrede fæstningen. Byportene blev revet ned, og voldene gravet væk på Sjællandssiden. I den såkaldte provisorietid (1886-1893) blev det besluttet, at nu skulle København have et nyt ca. 15 km. langt forsvarsværk i form af et voldsystem. Det strakte sig i en fremskudt bue om byen fra Brøndby Strand til Utterslev Moses naturlige voldgravsforlængelse. Imponerende i sin konstruktion; men forældet i sit grundprincip. Våbenteknisk var verden allerede løbet fra voldgrave som et muligt forsvar – også selvom man kunne regulere vandstanden ved Søborghus. Hele anlægget blev nedlagt i 1922, og lå derefter ”forseglet” i 45 år, indtil det gradvist blev åbnet for offentligheden fra 1967. I dag er Vestvolden en bemærkelsesmæssig akse i Københavns ydre ring af parkområder, og hvor det menneskeskabte bygningsværk slutter, fortsætter Utterslev Mose med sine natur lige linieføringer om det fælles rekreative område. Der henvises til artiklen om Fæst ningsanlæg i Emdrup. I tiden op til grænseændringerne i 1901sikrede Københavns Kommune sig indflydelse i nabosognene gennem omfattende jordopkøb, og på få år ændrede industrikulturens planlæggere landskabet totalt. Sporvogne til

arbejdskraften i et rationelt udbygget gadenet, moderne adskilt fra koncentrerede industriområder, stort hospital og en kirkegård med gode udvidelsesmuligheder. Der blev også tænkt på fremtiden. Brokvarterenes kaos skulle ikke gentages. Karakteristisk for udviklingsforløbet var den markante offentlige styring, såvel gennem overordnet planlægning som gennem direkte finansiering. I dette perspektiv kan det godt virke overraskende, at mosen stort set fik lov til at passe sig selv helt frem til 1931 (endnu en rund fødselsdag). Forklaringen må findes i, at byens rekreative opmærksomhed traditionelt var rettet mod det romantiske landskab op langs kysten og ind i Dyrehaven.

Et sammenhængende parkområde Ønsket om at skabe nye rekreative områder var sikkert underordnet et større behov for at skabe nye arbejdspladser, men i 1931 vedtog Københavns Borgerrepræsentation at etablere Utterslev Mose som et sammenhængende parkområde. Således blev det aktuelle behov for arbejde kombineret med det mere langsigtede ønske om større friarealer. Planen omfattede hele mosen, også Brønshøj Kirkemose og Gyngemosen. 500 tønder land, fire gange Fælledparken. Uanset hvad nu politikernes motiver og prioriteringer så var, kan vi i dag glæde os over resultatet, og den vilje til at beskytte området, som vel kom tydeligst til udryk, da det i slutningen af 1960´erne blev kendt, at urenset spildevand især fra Gladsaxes industriområder var ved at ødelægge hele mosens økosystem.

På 20 år blev alt genoprettet, og vandet er nu så rent, at fiskene igen kan spises uden risiko for forgiftning. Mosen er således et godt eksempel på, at forureningsbekæmpelse er et spørgsmål om vilje. Det kan godt være, at man af og til kunne ønske sig at mosen var lidt mere vild og overraskende. Lidt mindre klippet og

tilrettelagt. Men nyd den som den er. En forunderlig blanding af natur og menneske. Fiskehejren er nabo til motorvejen. Trafiklyset skifter farve midt i en flok grågæs. Det faglige perspektiv er tilbage i den lange indledning og jeg vil afslutte med to opsummerende eksempler, som jeg har markeret på det udsnit af generalstabskortet fra 1854, som er fig.3.

frisk fisk igen

Fig. 3 Generalstabskort 1854

Langholm den tungeformede halvø

En tungeformet halvø strækker sig ud mod syd, omgivet af tilgroede moseområder. Den fortjener særlig intteresse. Frie vandover flader optræder kun som små, kantede søer – et resultat af de omkringliggende gårdes tørveproduktion. De lange, rette linier i mosen markerer et sammenhængende afvandingssystem af åbne grøfter, som via ”Søborghus” er sat i forbindelse med Gentofte Rende og Emdrup Sø. Denne afvanding betød et lavere grundvandspejl, som var en nødvendig forudsætning for de mange tørveskær. Grundvandspejlet er det plan under terrænoverfladen, hvorunder alle hulrum er fyldt med vand. Nord for halvøen ligger et kuperet morænelandskab med markante, smeltevandseroderede skråninger. En sti fører fra mosen op til den firlængede Grønnegård, gennem det slugtlignende skår i skrænten, hvor Holmevej i dag er at finde. Bemærk at højdekurven (linier gennem punkter med samme højde over havet), er angivet i en-

heden fod, og at ækvidistancen (den lodrette afstand mellem to højdekurver) er fem fod. Den omtalte skrænt løfter således landskabet fra 55 fod til ca. 110 fod = 55 fod = ca. 17 meter. Halvøen er formodentlig dannet af de materialer, som slugten har afleveret i et samlet større jordskred. Ikke ”for nylig”, men dengang klimaet var arktisk, og jordbunden præget af permafrost. Som i dag i det nordlige Sibirien. Permafrost betyder, at vandet i jordlagene året igennem var frosset til is, bortset fra den optøning i overfladen, sommeren førte med sig. Altså: En stejl, vegetationsløs skråning, en tyk sommeropsmeltet grød af moræneler, og en glat glideflade. Som sagt: Halvøen er dannet ved et jordskred, og slugten viser, hvor materialerne kom fra. Betegnelsen ”Langholm” møder vi i øvrigt først på et kort fra 1901, hvor ”Holmestien” er ført videre ned over halvøen og ud i mosen, hvor den ender blindt. Muligvis fortæller disse spor om en tidlig nord-sydgående passage over mosen.

Udsnit af generalstabskort fra 1901 hvor både halvøen Langholm og slugten mod Grønnegård ses.

Dyre- og planteliv i Emdrup og Utterslev Mose Af Lars Gissing Hansen og tegninger af Alex Secher og Jon Fjeldså Plante- og dyrelivet i Emdrup med de mange naturområder og navnlig Utterslev mose er rigt, men også under pres.Visse arter er truede af de menneskelige påvirkninger, som uundgåeligt følger af beliggenheden ved en storby. Registreringen af plante- og dyrelivet (navnlig fuglelivet) i Utterslev Mose er enestående også i international sammenhæng, og mange arter er righoldigt repræsenteret. Mosens grågæs og blishøns indtager en helt særlig position, der gør fuglelokaliteten Utterslev Mose kendt i ornitologiske kredse verden over.

Holme og Øer i Utterslev Mose er stort set uforanderlige i deres form. Og næsten alle lokaliteter har stednavne.Vi har f.eks. ”Tristø”, ”Rundø”, ”Dueurteengen”, ”Østø”, ”Tegnholm”, ”Lagholm” og ”Saviø”

mennesket som trussel

Truede dyr og planter i Danmark og Emdrup

rens og arternes nøje tilpassede adfærd, balancer og symbioser.

Det dyre- og planteliv der kan opleves i Danmark og Emdrup i dag, er ikke overraskende et spejlbillede af skiftende tiders menneskelige påvirkninger, mangeartede aktiviteter og præg på landskab og miljø. Sådan har det vist altid været. Imidlertid er der en bagside af denne medalje som den menneskelige ”motor” i sin fremdrift, økonomiske og materialistiske stræben, møder i dagens fritidssamfund. Det er ofte en fattigere natur med et mindre udbud af plante – og dyrearter end for 50, 100 eller 150 år siden. Og det er et faktum at langt hovedparten af alle truede planter og dyr, internationalt som nationalt, er truede med udgangspunkt i de aktiviteter og handlinger mennesket har udøvet gennem tiden.

Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Der findes en lang række eksempler på, at hvis oprindelige tilpassede arter forsvinder lokalt/nationalt, rykker andre nye arter på bekostning af disse ind, fordi de er bedre tilpasset de nye vilkår. Men i det store og hele er dette en dårlig byttehandel. For selvom den seneste Rødliste er opmuntrende læsning flere steder, fortæller den os også, at flere hundrede arter allerede er forsvundet fra Danmark i det århundrede vi forlod for nylig, og at vi benytter og belaster vores omgivelser så intensivt, at mellem tusind og totusinde arter er i fare for at forsvinde i løbet af de næste generationer. Da alle disse forsvundne eller truede arter, kun i næsten forsvindende grad vil blive erstattet af nye udefra kommende arter fra landene omkring os, er kodeordet her – handling. Vi er naturligvis nød til begrænse skaden eller forsøge at reetablere det oprindelige ødelagte. Og det er her den seneste Rødliste fortæller os, at års målrettet indsats til beskyttelse og bevaring af de truede arter vi hjælper og nytter noget. Dette har mange konkrete resultater vist i de senere år.

På nationalt plan, fortæller den seneste Rødliste fra 1997 – en liste over truede planter og dyr i Danmark - at ca. 10.600 arter eller ca. 1/3 af alle kendte arter fra Danmark, er enten forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne. En konstatering der desværre meget klart viser, hvilken påvirkning menneskelig tilstedeværelse på forskellige måde har og har haft, på natu-

Utterslev Mose. Tegning: Alec Secher

Hvordan står det så til lokalt – i Emdrup. Forhåbentlig godt, men sagen er den, at der ikke er foretaget undersøgelser over forekomst, hyppighed og mangfoldighed af arter af planter og dyr i Emdrup, hverken for tidligere eller nu. Kun om Utterslev Mose, er der viden af en sådan karakter, tyngde og værdi, at der for visse arter, grupper af dyr og planter, er opnået et temmelig godt eller betydeligt kendskab. Herunder, at menneskelig påvirkning med sikkerhed har forårsaget forandringer i både flora og fauna i de sidste 100 år, eksempelvis i forhold til ynglefuglene, som omtales nærmere nedenfor.

ternes seks ben!), findes formentlig 200250 arter i Emdrup fordelt på de fire grupper Mosskorpioner (20 arter i DK), Mejere (ca. 20 arter i DK), Edderkopper (ca. 525 arter i DK) og Mider (ca. 900 arter i DK).

Overblik over plante- og dyreliv i Emdrup

Pattedyr såsom Ræv, Pindsvin, Egern, Muldvarp, Almindelig Spidsmus, Brun Rotte og Husmus findes med sikkerhed mere eller mindre almindeligt i Emdrup. Herudover træffes et par arter flagermus blandt dem nævnt under forekommende pattedyr i Utterslev Mose. Enkelte andre pattedyr nævnt i denne liste, samt padder som Skrubtudse træffes i området. Se også under Utterslev Mose.

Selvom oversigter over mangfoldigheden af planter og dyr i Emdrup - uden for Utterslev Mose, ikke findes, så er det rimeligt og antage, at en gruppe som insekterne med 18.000-19.000 kendte arter i Danmark, kan fremvise vel min. 2.000-2.500 arter ved en nærmere undersøgelse. Med repræsentanter lige fra Urinsekterne Klippespringere, Sølvkræ, Diplurer og Springhaler til Bredog Blomstertæger, Bladlus, Dag- og Natsommerfugle (herunder Aften- og Natsværmere), Tovingede insekter som Stankelben, Stikmyg, Svirre,-, Bånd,-, Frit,-, Spy,- og Egentlige Fluer (herunder Stuefluerne) til Årevingede insekter som Blad,- og Snyltehvepse, Myrer, Gedehamse, Bier og Humlebier til Biller (en af de artsrigeste danske insektordener med 3.674 registreret arter ved udgangen af 1996) med grupper som Løbe- og Rovbiller, Mariehøns, Klannere, Bore,- Blad,- Snude,- og Barkbiller. Blandt Spindlere (med otte ben – modsat insek-

Herudover vil der kunne findes en del repræsentanter blandt Danmarks 32 arter af Skolopendre, 41 arter af Tusindben, 27 arter af Bænkebidere, ca. 100 arter af Enchytræer-orme, ca. 200 arter af Rundorme, 19 arter af Regnorme og ca. 100 arter af Snegle. En håndfuld andre små grupper er sikkert også repræsenteret.

Fuglelivet udenfor mosen består af mange almindelige ynglehavefugle mv., som yngler i villahaverne og de beplantede skovklynger, hegn og buskadser. Det gælder f.eks. Spurvehøg, Ringdue, Tyrkerdue, Stor Flagspætte, Gærdesmutte, Jernspurv, Rødhals, Rødstjert, Solsort, Sangdrossel, Gærdesanger, Munk, Gransanger, Løvsanger, Blåmejse, Musvit, Husskade, Allike, Gråkrage, Stær, Gråspurv, Skovspurv, Bogfinke, Grønirisk og Dompap. Regelmæssige vintergæster som der oftest ses en del af på f.eks. Emdrupvej, villaområdet på Nøkkerosevej og Kolonihaverne bagved denne, er

Sommerfugl Tegning: Alec Secher

Silkehaler Tegning: Alec Secher

den smukke Silkehale samt drosselfuglene Sjagger og Vindrossel.

Løvfrø Tegning: Alec Secher

Floraen i Emdrup før og nu, har uundgåeligt været under forandring og karakterskift gennem de sidste 100 år. Men da der som nævnt aldrig er publiceret en samlede liste over alle plantearter og deres hyppighed i Emdrup - før og nu, ligger meget gætteværk gemt her. Utterslev Mose er dog ubetinget den del af området som er bedst kendt og beskrevet gennem tiden. Eksempelvis har biologer og amatørbotanikere i de sidste 30 år, forsøgt at give et overblik over sammensætningen og artsantallet af vand- og landplanter i mosen. Men et fuldstændigt billede af det præcise antal arter og deres hyppighed mangler fortsat. Botaniske forhold i Utterslev Mose berøres kort nedenfor. Men ingen i Emdrup kan undgå at bemærke de forskelligartede planter, træer og buske som pryder haver og småparker uden for Utterslev Mose. Mange er tydeligvis indførte - ikke oprindelig hjemmehørende arter. Men pyt, der meget for øjet at se og opdage her. Men hvordan den, givetvis ganske pæne artsrigdom (måske 10001500 arter) og hyppighed er sammensat i

Græshoppe. Tegning: Alec Secher

Emdrup i dag, anbefales det at få yderligere oplysninger om gennem Dansk Botanisk Forening. Foreningen lagde i 1992 ”frøet” til et storstilet projekt – Atlas Flora Danica, der skal kortlægge den vilde danske flora og ved det afsluttende værks færdiggørelse, give et aktuelt billede af udbredelse og regional hyppighed for alle vilde planter i landet. Danmark er i projektet opdelt i ca. 2150 ”ruder” på 5x5 km., hvor alle plantearter skal registreres med nøjagtig angivelse af lokalitet. Således er også Emdrup under den botaniske lup. Den registrerende del af projektet, som bliver udført af foreningens medlemmer, ventes færdig i år 2004. Herefter skal alle de nye oplysninger bearbejdes og sammenholdes med den hidtidige viden, hvorefter et færdig værk ventes at udkomme omkring 2007/2008.

Utterslev Mose Efter sjællandske forhold er Utterslev Mose en ret stor mose, og er – bortset fra Kongelundsområdet og Vestamager, et af de betydeligste naturområder og blandt de vigtigste fuglelokaliteter i det storkøbenhavnske område. Via et større antal busforbindelser, et udbredt vejnet og et udstrakt stisystem, som forbinder Utterslev Mose med mange

andre parkområder og bydele i København, ligger Utterslev Mose let tilgængelige i den nordvestlige del af Københavns Kommune – og er som følge heraf et yderst velbesøgt sted. Det omfattende stisystem i selve mosen giver den besøgende nogle ganske fine oversigtsforhold. Utterslev Mose, der primært består af tre indbyrdes forbundne moseafsnit, omfatter som samlet naturpark også den tilstødende Brønshøj Kirkemose og Gyngemosen, samt visse græssletter og andre grønne arealer i Utterslev og Emdrup, som støder op til mose- og søarealerne, herunder også den grønne kile vest for Tingbjerg fra Vestvolden til Gyngemosen. Ganske mange bydele er således berørt, nemlig Emdrup, Utterslev, Brønshøj, Søborg, Husum og Mørkhøj . Hele arealet er på ca. 222 hektar (ca. 2.220.000m2), heraf udgør ca. 125 ha landområder – hvoraf 25 % er skov og krat og 55 % plænearealer. Den anden store del af området omfatter selve vandfladerne og de mange små og store øer i søerne. Sidstnævnte øer er adskilt fra søbredderne af 6-8 meter brede kanaler, som yder en vigtig beskyttelse for de ynglende vandfugle mod forstyrrelse fra ræve, publikum og evt. løse hunde. De fleste steder er der lidt over 1 meter dybt, mens det dybeste sted sniger ned på 1,9-2,0 meters dybde. De nærmeste omgivelser er præget af dels villakvarterer med slyngede veje, der fun-

gerer som en form for promenadeveje, og dels af et sine steder stærkt trafikeret vejnet, hvor den gennemskærende Hareskovmotorvej dominere billedet. Selve parkarealet er afvekslende med søer og holme, rørskovsområder, buskadser, sumpet terræn og ikke mindst stærkt præget af store græsplæner, der i sommerhalvåret intensivt benyttes af publikum til bl.a. solbadning og fodbold. Der er tillige større og mindre klynger af i reglen plantede træer og buske. Enkelte steder kan træklyngerne have et skovagtigt præg. Endelig er der områder, hvor plejen er meget ekstensiv, med fine indslag af vildtvoksende krat, græs og urter, staudeeng, kær og rørsump. Det er i reglen arealer, der støder ned til vandkanten, men de findes også andre steder f.eks. i den nordøstlige og nordvestlige del. Flere af de ekstensivt plejede arealer er opstået efter at en ellers intensiv pleje er ophørt, hvilket ret hurtigt kan udvikle sig til kratbeplantning og staudeeng.

et skovagtigt præg

Spændende bliver det at følge hvordan det går, når det næsten 6 ha store tidligere kirkegårdsareal ved Rådvadsvej bliver integreret i mosen.

Anlægsarbejder, beskyttelsesforanstaltninger og fredning Mosen har i historisk tid oprindeligt været et mere eller mindre tilgroet mosedrag med en relativ lille åben vandflade. Da mosen omkring år 1600 indgik i Københavns Vandforsyning, blev der anlagt en sluse ved

rørlægning af åer

Søborghus i mosens nordøst-ende. Herved opstod en større fri vandoverflade. Fra denne sluse kunne mosens vand via Emdrup Sø dels ledes til Øresund og dels via Lygteå og Ladegårdsåen til Peblinge Sø. Først senere blev disse åer rørlagt. Anvendelsen af mosens vand i byens vandforsyning ophørte så sent som 1959, hvor lukningen af Vester Søgade filterplads stoppede udnyttelsen til industrielt brug. Anvendelsen til drikkevand var ophørt 100 år tidligere.

Utterslev Mose set fra Brønshøj Tegning: Alec Secher

Tilførelsen af vand til det lavtliggende mosedrag var oprindelig kun i form af regnvand og indsivende vand fra de nærtliggende bakkedrag. Da Brønshøj og Husum blev udbygget, blev kvarterets kloakker via flere overløbsværker tilkoblet mosen (et overløbsværk vil aflede overskydende vandmasser fra kloaksystemet, hvis det overbelastes ved f.eks. ekstrem høj nedbørsmængde). I 1930’erne havde mosen på det nærmeste karakter af at være en losseplads, idet grundejerne langs mosen henkastede deres affald i betragtelig mængder. Samtidig var mosen ved at gro til. Den store oprensning i 1939-43, der samtidig udgjorde et beskæftigelsesprojekt for

datidens unge, var derfor tiltrængt og havde, foruden nye planer om en naturpark, også til formål at skabe større reelle bassiner i mosen. Disse skulle give et større vandreservoir for industrivand til København. Samtidig kunne de forøge mosens effektivitet som stødpude for kloaksystemet. Den stadige tilførelse af næringssalte fra overløbsbygværkerne forurenede nu langsomt mosen. I 1938 påbegyndtes en udledning af urenset spildevand fra Gyngemosens opland til Fæstningskanalen og derved Utterslev Mose. Femten år senere – i 1953, samledes denne udledning til det nye store rensningsanlæg Gyngemoseværket i Gladsaxe, der dog fortsat blev tilknyttet Utterslev Mose. Efter mange års iltsvind og fiskedød i mosen, som følge af de store mængder næringssalte værket udledte, blev tilførelsen fra Gyngemoseværket indstillet igen ved årsskiftet 1969/70. Lukningen afstedkom en kraftig reduktion i tilførelsen af disse næringssalte, men desværre samtidig en kraftig reduktion af vandtilførslen. I august/september 1978 blev der konstateret et overordentligt kraftigt bakterieangreb af botulisme i mosen det kraftigste angreb siden den store forurening i 1969/1970. Nye tiltag blev gjort, bl.a. etableringen i 1980 af et anlæg til oppumpning af vand fra Harrestrup Å via Vestvolden til Utterslev Mose. I vinteren 1992-93 blev kloakanlægget ved den vestlige ende af Utterslev Mose udbygget med spildevandsbassiner, hvorved mængden af spildevand til mosen blev væsentligt reduceret. Endelig blev der i årene 1993-1998 anlagt et kæmpe rodzoneanlæg ved Hareskovvejen til rensning af overløbsvandet. Et uhyre

vigtigt anlæg som allerede har vist gode effekter på f.eks. produktionen af dyreplankton, som bl.a. en del fuglene supplerer deres kost med. Anlægget kan vise sig at få stor betydning for et ”comeback” hos den sorthalsede lappedykker, der efter at have været mere eller mindre fast ynglefugl siden 1910/1911, ikke har ynglet siden 1996! Betydning kan det også få, at Københavns Borgerrepræsentation den 17. juni 1998 enstemmigt besluttede at indstille Utterslev Mose samt de tilstødende arealer, herunder Kirkemosen og Gyngemosen til fredning. De ca. 80 ha. der i forvejen var fredet er nu blevet til samtlige ca. 222 ha., efter at Naturklagenævnet – der er den øverste administrerende myndighed på området – den 27. april 2001 har afsagt kendelse om fredningen.

Plante- og dyreliv i Utterslev Mose Plante- og dyreliv – især den del af det som har betydning for vurderingen af mosens kvalitet og tilstand – de såkaldte indikatorarter, har været genstand for mangfoldige undersøgelser gennem de sidste 25 år, både af personale på Zoologisk Museum, biologer tilknyttet Københavns Kommune samt energiske amatører. Undersøgelserne har løbende været publiceret i form af rapporter. I 1978 blev der publiceret en foreløbig liste over den registrerede flora i mosen. Dette første store forsøg på at gennemskue de botaniske forhold, gave en liste på ca. 175

arter – registreret i perioden 1973-1978. Allerede på daværende tidspunkt antog man at artsantallet nok kunne komme op på det dobbelte. Små 20 år senere – i 1994, blev der så ved 55 besøg i perioden marts til november, fundet 498 arter af såkaldte

urenset spildevand til mosen

Mosen set mod vest Tegning: Alec Secher

højere planter samt desuden 83 arter af svampe. Otte af de 498 planter og to af svampene var på dette tidspunkt på den danske Rødliste. Blandt de usædvanlige, sjældne, sårbare eller opmærksomheds- og beskyttelseskrævende arter i Utterslev Mose, kan nævnes Kæmpe-star, Sommer-hyld, Gul frøstjerne, Brudelys, Vandpeberrod, Vandrøllike, Stortoppet rapgræs og strand-skræppe. De to svampe fra Rødlisten er Tjørnebær-Stødsvamp Xylaria oxyacanthae og Blodplettet eller Blågrøn Trævlhat Inocybe haemacta. Førstnævnte synes at være en international sjældenhed. Den blev beskrevet i slutningen af 1800-tallet, men blev stort set ikke registreret i naturen i de første tre fjerdedele af 1900-tallet! I Danmark er den en sjælden, potentiel truet art, som udenfor Utterslev Mose kun er fundet på Amager Fælled, Vestvolden, i Fælledparken, Botanisk Have og yderligere 6 lokaliteter udenfor københavnsområdet. Arten lever på stenene af gamle nedfaldne tjørnebær. Sidst-

nævnte art findes i tilknytning til træer som bøg, eg og avnbøg. Det var under et træ af sidstnævnte at arten blev fundet i mosen i 1994. Udenfor Utterslev Mose er den kun fundet på ca. 20 lokaliteter. Det mikroskopiske dyreliv – zooplankton findes som et uvurderligt fødefundament for utallige dyr i mosen. Planktonet tæller bl.a. Dafnierne Daphnia magna og D. pulex, Bosmina, Chydorider Chydoridae, Simocephalus, Eurycercus lamellatus og Hjuldyr (Rotifera)

Korsedderkop Tegning: Alec Secher

Tegning: Alec Secher

hvis de rette betingelser som i mosen er tilstede. Det gælder f.eks. for hovedparten af de henved 30 arter af vandlevende biller, bl.a. de enorme vandkalve. Det gælder Døgnfluer, Guldsmede, Vandtæger, Vårfluer, Glas,- og Dansemyg. Alle vigtige fødeemner for bl.a. adskillige ynglefugles unger. Herudover kan nævnes, at sommerfugle er repræsenteret med over 20 arter Dagsommerfugle og mindst 100 arter Natsommerfugle.

Blandt bundfaunaen findes mange arter fra grupperne af orme og snegle, bl.a. de store arter Vinbjergsnegl, Gråsnegl og Sort Skovsnegl. Også enkelte små muslingearter og mindst 7 arter Igler findes. Bænkebidere er i virkeligheden krebsdyr som har forladt vandet og blevet landdyr. Af dem findes 4-5 arter i området. Desuden også krebsdyret – Ferskvandstangloppe, som jo altså ikke er en loppe!.

Fiskene i Utterslev Mose tæller, fra meget fåtalligt til almindeligt forekommende, arter som Ål (sjælden), Gedde, Aborre, Skalle, Rudskalle, Suder, Karusse, Guldfisk, Regnløje og Nipigget Hundestejle. De små og mellemstore fisk udgør et vigtigt fødeemne for bl.a. Toppet Lappedykker, Rørdrum, Fiskehejre, og Fjordterne, mens de store arter og individer er attraktive at få på stangen for fritidsfiskere ved mosens 18 fiskepladser.

Insektlivet er rigt og meget forskelligartede, med repræsentanter fra alle de store insektgrupper og mange af disses familier. Der findes ikke fuldstændige lister over samtlige arter registreret i mosen, men det er dog sikkert, at de nævnte familier under Overblik over plante- og dyreliv i Emdrup, med et par undtagelser, også er at finde i mosen. Dertil kommer mange andre små insektgrupper. Der findes sandsynligvis mindst 800-1100 insektarter i Utterslev Mose, herunder nogle arter der næppe findes i resten af Emdrup, fordi deres adfærd og krav til levested kun kan gå hånd i hånd,

Pattedyr er repræsenteret blandt de nævnte under Overblik over plante- og dyreliv i Emdrup. Herudover findes i tilknytning til mosen, den store gnaver Mosegris. Skeletdele fundet i uglegylp fra nærområdets overvintrende Skovhornugler på Holmevej viser, at også Mark,- Skov,- Halsbånds,og Dværgmus træffes i varierende grad. Sjældent eller almindeligt ses henholdsvis Dværg-, Vand,- Skimmel,- og Brunflagermus. Ilder, Hermelin og Brud ses sjældent. Padder er repræsenteret ved Skrubtudse, But,- og Spidssnudet Frø, mens områdets eneste krybdyr udgøres af Snog samt en

lille bestand af udsatte sumpskildpadder af arten Rødøret Terrapin Trachemys scripta af racen elegans.

Fuglelivet Utterslev Mose har været genstand for utallige undersøgelser af fuglelivet. Resultaterne af disse, dens bestandsudvikling og generelle betydning som fugleområde, har før de årlige statusrapporter de sidste 25 år, været publiceret først i 1908 og siden hen i 1936 og 1939, 1947 og 1970. Siden begyndelsen af 70’erne, har professionelle og amatører i en vis udstrækning suppleret eller samarbejdet med hinanden, således at der i dag findes et meget klart billede af antal registreret arter, yngelfugle, trækfugle mv. Utterslev Mose må siges at være blandt de absolut bedst undersøgte og velkendte fuglelokaliteter i landet. Derudover har mosen lagt ”ryg” til mange års specialundersøgelser af Knopsvane, Grågås, Blishøne og Hættemåge. De to første med udgangspunkt i ringmærkning af gamle og unge fugle, som så løbende kan følges i ”detaljer” en årrække. Alle undersøgelser er indgået eller publiceret for sig i diverse artikler og tidsskriftafhandlinger, og er kendt internationalt. Mosen var i februar 1996, også skueplads for det hidtil eneste beskrevet tilfælde i verden, af en Allike som forsøgte at dræbe et eksemplar af den store drosselfugl – Sjagger! Foretager vi et historisk tilbageblik, skal det nævnes at den hvide Stork ynglede indtil 1942 på Frederikssundsvej tæt ved mosen, og at første fund af Rørdrum blev gjort i

sommeren 1903. Grågåsen synes at have været fast ynglefugl siden 1914. Krikand og Atlingand ynglede begge regelmæssigt fra begyndelsen af 1900-tallet og indtil i 40’erne, herefter enkelte år indtil slutningen af 60’erne. Troldand har ynglet i mosen siden 1919 mens Taffeland allerede i 1915 havde en lille bestand. Rørhøgen ynglede til sidst i 1890’erne, herefter enkelte yngleforsøg. Vandrikse har været fast ynglefugl siden 1800-tallet, mens Viben indtil sent i 30’erne, var almindelig ynglefugl på markerne omkring mosen. Lille Præstekrave ynglede i 1938, Hvidbrystet Præstekrave i 1901 (ægkuld fundet). Rødben ynglede indtil 1927. Hættemåge var under etablering allerede i 1908, hvor fundamentet til det der skulle blive en af verdens største kolonier mange tiår senere, blev grundlagt. Både Sortterne og Drosselrørsanger ynglede med ca. 10 par omkring århundredeskiftet, sidstnævnte endnu med 3 par i 1927.

Tegning: Alec Secher

Der er i Utterslev Mose siden slutningen af 1800-tallet, registreret knap 250 vildtlevende forskellige fuglearter. Mange af disse er først noteret siden 1950’erne, i takt med den øgede naturinteresse og begyndende opblomstring af “fritidsornitologer”, der tillærte sig fuglenes stemmer og kendetegn. Det er et imponerende antal arter så tæt på en storby som København, og stadig nye bliver føjet til listen. Det skal dog retfærdigvis siges, at en del af dette store antal, udgøres af arter der tidligere har ynglet og ikke er set siden, eller af arter som kun optræder uregelmæssigt og sjældent lokalt/nationalt. I disse katego-

Tegning: Alec Secher

Skeænder Tegning: Jon Fjeldså

40 -45 fugle avler yngel i mosen

Taffelænder Tegning: Jon Fjeldså

rier finder vi et fund af den sydeuropæiske Dværghejre, Rødhovedet And (iagttagelser i midten af 1970’erne), Havlit (7.-9. april 1955), Hvidbrystet Præstekrave (ægkuld fra 1901), Gråmåge (3. april 1993), Sorthovedet Måge, Hvidvinget Terne (et fund 16. juni 1875 og igen 120 år senere – den 13-14. maj 1997 (12 individer). Sidstnævnte fund er omtalt nærmere i Nord-vest Avisen den 27. maj 1997. Desuden Turteldue, Slørugle, Sortspætte, Bjerglærke, Markpiber, Blåhals, Savi,- Høge,- Lund,- og Fuglekongesanger, Hvidbrynet Løvsanger, Rødtoppet Fuglekonge, Pirol, Rosenstær, Hvidsisken og Hvidvinget Korsnæb. De sjældne gæster kan også være ellers almindelige arter, som blot sjælden ses indelands fordi de er udpræget kystdisponeret eller åbenhavspræget. Det gælder arter som Sortand, Fløjsand, Toppet Skallesluger, Sildemåge, Kjover, Sort- og Rødstrubet Lom mv. Sådanne tilfældige besøg i mosen, kommer ofte i forbindelse med flere dages hård blæst fra vest-nordvest om efteråret. Indimellem får den besøgende i mosen sig et eksotisk indslag i form af undslupne eller på anden måde fangeskabsrelaterede fugle. I de senere år gælder det f.eks. arter som Sort Svane, Svanegås, Snegås og Mandarinand (et par i 1992/93). Desuden adskillige undulater, Nymfeparakit, Rosenhovedet Dværgpapegøje (6 individer fløj rundt gennem længere tid i foråret og sommeren 1992), Kanariefugl og Zebrafinke. Udenfor Utterslev Mose, er eneste regulære sjældenhed set i Emdrup, vist nok et

eksemplar af den flotte eksotisk udseende sydeuropæiske Biæder. En sådan sås trækkende henover Emdrup Station d. 16. august 1986. Årligt ses typisk mellem 5-25 individer af denne art i Danmark på forlænget træk i maj-august. Op mod 70-75 fuglearter yngler, har ynglet eller forsøgt at yngle i Utterslev Mose gennem tiderne. Af disse yngler 40-45 i dag mere eller mindre regelmæssig og stabilt. Det gælder f.eks. Knopsvane, Grågås, Gråand, Grønbenet Rørhøne, Blishøne, Vandrikse, Gøg, Stor Flagspætte, Jernspurv, Nattergal, Sjagger (10-12 par; ynglefugl siden slutningen af 80’erne), Kærsanger (6-8 par), Rørsanger (75-85 par), Gærde,- Torn,- Have,- Løv,og Gransanger, Broget Fluesnapper, Skægmejse (10-15 par; første fund i mosen i 1976), Stær, Grønirisk og Rørspurv (25-30 par). På spring til at blive ynglefugl, er måske den Korttået Træløber, en nær slægtning til den almindelige Træløber (som i Utterslev Mose sammenhæng selv er sjælden). I de sidste 6-7 år er den set flere gange og specielt i 2000/2001 er der set og hørt mere end ét eksemplar. Nærmeste ynglepladser er ellers i Dyrehaven. En håndfuld arter har ved deres historie, adfærd, sjældenhed eller store antal, gjort sig bemærket – også gennem artikler herhjemme og i udlandet. De skal kort omtales nærmere omtales her:

Sorthalset Lappedykker Tegning: Jon Fjeldså

Sorthalset Lappedykker Denne lille - overvejende sorte art med nøddebrune kropssider, gyldne ørefjer og intens røde øjne, indtog som det første sted i Østdanmark, Utterslev Mose i 19101911. I forvejen var den etableret og under spredning i Jylland, hvortil den indvandrede i 1870’erne. Den er meget kræsen med hensyn til ynglested. Det skal være næringsrige, lavvandede ferskvandssøer med en veludviklet rørsump omgivet af åbne frie vandflader. Rankegrøde og en rig fauna af vandinsekter er vigtig. Dens yngleaktiviteter/kolonier ligger næsten altid på rørholme med hættemågekolonier, idet mågerne yder dem beskyttelse mod potentielle fjender og ægrøvere. Vigtigheden af en sådan tryghedsskabende faktor har vist sig, i eksempler hvor hættemågekolonier har foretaget en flytning mellem to adskilte søer, og hvor så lappedykkerne trofast er fulgt med, selvom den nye sø var af ringere kvalitet end den de forlod. Ovennævnte betingelser for fødevalg, yngleplads og beskyttelse havde været i generel god balance indtil slutningen af 1980’erne - starten af 1990’erne. Her begyndte en dramatisk nedtur for denne smukke ynglefugl i mosen. Mens der fortsat kunne tælles

mellem 10-20 par indtil 1987/88, gik bestanden tilbage år for år, og der skulle ikke med sikkerhed være konstateret ynglefugle siden to par ynglede i 1996. Arten ses dog fortsat årligt med enkelte forårsvisit i april, men yngleadfærd er der langt til. Årsagen til nedgangen og dens forsvinden, skal først og fremmest ses i lyset af en reducering af fødetilgangen, men sikkert også i takt med indskrumpningen af hættemågekolonien. Forhåbentligt vil de nye oprensnings,- frednings- og beskyttelsesmæssige tiltag, kunne genskabe en balance i disse ting, så vi kan få den sorthalsede lappedykker tilbage som ynglefugl indenfor et par år.

Vandriske Tegning: Jon Fjeldså

Rørdrum En næsten årlig forekommende specialitet men meget sjælden ynglefugl, er den sky hejreart Rørdrum. En mellemstor kraftig bygget hejre, hvis fjerdragt er farvet som vissen rørskov, dens rette element. Den kan stå stille i timevis og svaje fra side til side, ligesom de rør den står mellem, og kan være forbløffende eller så godt som umulig at se, medmindre afstanden og kikkerten passer til omstændighederne. Er man heldig at se den, er det ofte fordi den fra tid til anden ses i lav flugt over rørskoven fra et afsnit til et andet. Andre gange genkendes den på sit dybe pauken, der lyder som et tågehorn, og rimelig let kan efterlignes ved at blæse over åbningen på en stor vin- eller saftflaske. Normalt ses eller høres et enkelt individ i løbet af året, men indimellem er der to, ja hele tre individer. To gange i de sidste 20 år, har der til stor fornøjelser for de københavnske fuglekiggere, optrådt op

Rørdrum Tegning: Jon Fjeldså

Grågås Tegning: Jon Fjeldså

til tre fugle! Det var mellem den 20. november og 20. december 1988. De sås især i skumringen – flyvende eller stående frit fremme på isen. Tre sås også den 19. februar 1996, men ellers kun to mellem 12. november 1995 og 4. april 1996. Den ene af de tre døde i øvrigt kort tid efter observationen den 19. februar 1996. Grønmose Allé og enden af Holmevej er gode steder at finde dem om vinteren. Utterslev Mose har endvidere haft ynglende Rørdrum nogle ganske få gange, senest i 1989-1990.

klækningen. Endvidere skal der helst være god dækning og tilflugtsmuligheder, når gæssene fælder svingfjerene og bliver ude af stand til at flyve i 3-4 uger. Men i Utterslev Mose har gæssene gennem årtier tilpasset og ”vænnet” sig til den menneskelige færdsel. Grågåsen yngler ude på rørholmene. Når æggene er klækket, føres ungerne op på græsplænerne i parken for at søge føde, og gåsefamilierne færdes i få meters afstand af mennesker. Denne adfærd er ret usædvanlig, fordi de selvsamme fugle flygter på flere hundrede meters afstand, når de opholder sig på steder, hvor der drives jagt eller bliver forstyrret på deres overvintringspladser i det sydlige Spanien, hvor mosens gæs trækker ned sammen med andre artsfæller, mens andre igen foretrækker Holland. Mosens tillidsfulde gæs har været genstand for mange studier – også af biologer og forskere fra udlandet. Et værdifuldt materiale er gennem ringmærkning af gæssene i mere end 25 år, indsamlet af Zoologisk Museum. Her kan aflæses mange detaljer om individuel adfærd, familie- og ynglemønstre. Bl.a. vides det at et par holder sammen for livet.

Grågæs med gæslinger Tegning: Jon Fjeldså

Grågås det særlige tillidsforhold

Et helt særligt tillidsforhold i Utterslev Mose, er opstået mellem menneskene og de ynglende grågæs. Normalt kræver grågåsen uforstyrret og fredfyldte ynglepladser i rugeperioden, ligesom der gerne må være en eng i nærheden hvor forældrefuglene kan føre ungerne hen for at indtage føde efter

Grågåsen er den eneste naturligt ynglende gåseart i landet. Den danske ynglebestand anslås (1989) til 3-4000 par. Bestanden i mosen har svinget meget gennem årene, men har i de senere år ligget mellem 50-125 ynglepar. De første gæs kommer i februar, mens de sidste trækker bort i oktober/november. Grågæs i december og januar, er hverken fugle der er for sent på den, eller et tegn på tidligt forår. Det er fugle der helt regulært forsøger at overvintrer. Og dem ses der nogle stykker af hver vinter i mosen.

han henter sig en andenhustru blandt de yngre fugle.

Blishøns Tegning: Jon Fjeldså

I år med over 500 blishøns i Utterslev Mose må adskillige fugle helt opgive at yngle. Forholdene er nu så stressede, at alle fugle lægger få æg, og ingen par forsøger at få to kuld unger.

Blishøne

Hættemåge

Mange års undersøgelser af blishønen specielt foretaget i Utterslev Mose i slutningen af 70’erne til midten af 80’erne, har afsløret et særdeles kompliceret yngleforløb, hvis resultater nu findes i den internationale ornitologiske litteratur og har været et vigtig bidrag til forståelsen af blishønens yngleadfærd. I dette tilfælde fænomenet puljeyngel.

For bare 30 år siden, rummede Utterslev Mose ubetinget Nordeuropas største hættemågekoloni, og var i det hele taget en af verdens største kolonier! Omkring 21.000 par (42.000 individer!) mødte den uforberedte besøgende med en øredøvende larm i yngletiden i midten af 70’erne. I dag er denne koloni kun en skygge af sig selv. De seneste års optællinger viser at bestanden nu ligger mellem 3.000-4.000 par. Med den nye fredning og beskyttelsesforanstaltningerne, herunder genetablering af eroderede øer og sikring af de eksisterende, er der pæne chancer for en stabil eller ligefrem stigende bestand i fremtiden.

Antallet af blishøns i forårsperioden varierede fra 200 til 1000, især afhængigt af vinterklimaet. Hvis kun få fugle har overlevet vinteren, får de alle et territorie. Er der flere fugle, deler især de ældre 100-120 par rørkanterne mellem sig, og tvinger ”ungdommen” til at blive ude på det åbne vand. De angribes ustandselig, hvis de nærmer sig rørbræmmen. Efterhånden som ungerne klækkes, bliver de tidligere ynglepar mindre hidsige. Stadig flere fugle får nu plads ved rørbræmmen. En måned efter det tidlige æglægningstop starter en ny ynglepulje. En del af disse kuld er omlægning efter et mislykket første yngleforsøg, eller repræsenterer forsøg på at opfostre to kuld unger. Men de fleste sene æglægninger skyldes nye ynglefugle, enten helt nye ynglepar, eller at en gammel

Hættemåger Tegning: Jon Fjeldså

Ringmærkning af bl.a. hættemåger gennem mange år har vist, at en del af mosens hættemåger er ret sejlivede, idet der er individer med både 12, 14 og 16 år på bagen! 79

Ringmærkning har også vist, at områdets hætte,- og stormmåger i vinterhalvåret, primært overnatter ved Svanemøllehavnen, for så at komme ind på ”brødjagt” mv. om dagen. Mange af vintergæsterne kommer fra ynglebestande i Fennoskandinavien, Baltikum og Rusland.

Fugletræk

Musvåge Tegning: Alec Secher

Et forhold ikke mange - ud over de stedkendte velorienterede ornitologer - er klar over er, at der under fugletrækket forår og efterår, når vejr og vindforholdene er gunstige til fordel for mosen, kan iagttages et ikke uvæsentligt bidrag og supplement til mosens faste stationære fugleliv. Hovedsageligt er det forskellige rov- og finkefugle som registreres, men også træk af Trane, duer og vadefugle kan lade sig iagttage. Af rovfugle ses typisk Musvåge, Hvepsevåge, Spurvehøg, Duehøg, Rørhøg, Tårnfalk, men også sjældnere ting som Dværgfalk, Aftenfalk, Vandrefalk, Fiskeørn og Rød Glente ses. Mængder af Bog,- og Kvækerfinker, Sanglærke, drosselfugle og vipstjerter optræder også i pæne tal. Om sommer og først på efteråret (juli/ august) - hvis der opstår egnede frie mudderflader på grund af udtørring - raster forskellige slags vadefugle oftest i den midterste del. Det gælder f.eks. Mudderklire, Rødben, Sortklire, Hvidklire, Tinksmed m.fl. Rastende svømmeænder på gennemtræk ses i august/september.

Flagspætte Tegning: Alec Secher

Om foråret er det bedste sted at stå på det der hedder Langholmen, som ligger i forlængelse af villavejen Holmevej ved mosens midterste del. Her er bænke og godt ud-

syn, og et udmærket træk af ovennævnte grupper hvis vinden er let/jævn fra nord og vest, men også vinde fra sydvest kan være udemærket. I østlige vinde er der småt med træk – især rovfuglene går ved denne vindretning en bue udenom. Om foråret ligger gennemsnittet af f.eks. Fiskeørn på ca. 50 individer. En art der for halvdelens vedkommende bliver registreret sent på eftermiddagen, først på aftenen. Om efteråret er det bedste observationspunkt, græsbakken ved afkørslen fra Hareskovmotorvejen til Tingbjerg/Ruten. Også her er bænke. Vinden skal helst være fra nordvest til rovfugle. I september/oktober domineres trækket af duer og finker. Den 30. September 1998 blev der herfra set henholdsvis 1.300-1.400 traner og ca. 3000 trækkende bramgæs! Vintergæster i mosen tæller bl.a. Stor Skallesluger, Isfugl, Sjagger, Silkehale, Grønsisken, Gråsisken og Dompap. Op til 125 skeænder kan ligge i mosen om vinteren. Med de seneste ti års tiltag med oprensning og stabilisering, den løbende biologiske kontrol af fauna, flora og vandkvalitet, samt de spændende fremtidsperspektiver der tegner sig for mosen med de nugældende beskyttelses- og fredningsmæssige foranstaltninger, er der lagt op til at det også nu, om 10 år og mange generationer frem, skal være en visuel spændende og nuancerede naturoplevelse at færdes i Emdrup og Naturparken Utterslev Mose. Plante- og dyreliv er der jo nok af som vist. Og så begynder det allerede i egen have eller fællesgård!

Afgrænsning af Emdrup Af Jesper Gram-Andersen, Christian Kirkeby og Vagn Aagaard Knudsen Hvad er Emdrup? Området kan afgrænses og indgå i højere sammenhænge ud fra mange aspekter. Arealmæssigt efter matrikulering, kirkeligt efter sognegrænser, kommunalt, byplansmæssigt, skattemæssigt, jurisdiktionelt under rets- og politikredse, lægeligt, udskrivningsmæssigt, efter valgkredse, postdistrikt o.s.v. Emdrup i dag kan overordnet set betegnes som en kombination af et kirkesogn, et bydelskvarter og et grundejerforeningsområde. Eftersom Emdrup ligger i yderkanten af København er den gamle landsbys område blevet splittet op mellem flere enheder på snart alle områder. Udgangspunktet er de gamle matrikulære kvarterinddelinger, hvor Emdrup mod øst går til Ryvangen, mod syd gennem den øverste del af Holbergvejene lige før Grundtvigskirken, mod vest til Utterslev Mose og mod nord til kommunegrænsen mod Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune. Lidt flot formuleret kan Emdrup Grundejerforening betegnes som den enhed, der holder Emdrup sammen.

Emdrup Sogns afgrænsning indtegnet på et kort fra 1906 (C.Meldal)

Sognet

sogneafgrænsninger

Emdrup var oprindeligt en af landsbyerne i Brønshøj Sogn. I 1927 blev Emdrup en del af Bispebjerg Sogn. I 1938 blev området øst for Hareskovbanen (Farumbanen) udskilt som Lundehus Sogn. I 1946 blev Emdrup Sogn udskilt af Bispebjerg Sogn

med Bispebjerg Parkallé som sydgrænse. Det gamle Brønshøj Sogn lå i Sokkelund Herred i Københavns Amt. Emdrup er således i dag delt i tre sogne: Lundehus, Emdrup og Bispebjerg (Grundtvigskirken). Der henvises i øvrigt til artiklen om sogne og kirker.

Emdrup og ”Oppe på bjerget”. Den stiplede linie og området nord herfor angiver Emdrup Sogn (Christian Kirkeby)

Kvarteret kommuneplaninddelinger

Efter at have været en del af Brønshøj-Rødovre Sognekommune blev Emdrup efter lovgivning i begyndelsen af 1900-tallet som en del af Brønshøj Sogn indlemmet i Københavns Kommune med fuld ikrafttræden fra 1. januar 1902. Ved kommuneplanen i

1986 søgte Københavns Kommune at få en helhedsorienteret inddeling af kommunen. Emdrup kom således til at indgå i bydelen Bispebjerg. Ved kommuneplanrevisionen i 1993 blev den østlige del af Emdrup (øst for Tuborgvej) henført til (ydre) Østerbro, mens resten er en del af Bispebjerg. Det be-

tød bl.a., at det samarbejde om optagelsesområde, der havde været på skoleområdet mellem Klostervængets Skole, Lundehus (Emdrup/Emdrupborg) Skole og Holbergskolen ophørte. Samarbejdet for Holbergskolen er nu i stedet til Grundtvigsskolen og Bispebjerg Skole. Bydelens historiske område udgøres generelt af landsbyerne Emdrup og Utterslev. Herudover består Bispebjerg bydel af Bispebjergkvarteret og Nordvestkvarteret.

Trafikalt Den kollektive trafik har givet bidraget til opdelingen af området. Sporvognen kom til at dele den gamle Emdrup landsby, da det blev nemmere for de østligt boende at gå til Lyngbyvej og tage Linie 6 ind til byen; de mere vestligt boende tog til Bispebjerg og senere til Emdrup Torv for at tage Linie 10 eller 16 ind til København. Butikkerne kom derfor til at ligge langs Lyngbyvej/Emdrupvej og Frederiksborgvej. Hvis S-toget var kommet først med Emdrup Station var byudviklingen muligvis blevet mere centraliseret, hvorved den gamle landsby ikke var blevet delt op i en østlig og en vestlig del.

Statistik København Kommunes Statistiske Kontor inddeler kommunen i små områder kaldet roder. Denne inddeling blev oprindeligt anvendt til skatteformål – jf. de tidligere rodekontorer. Roderne samledes i statistikdistrikter, f.eks. Emdrup. Det er derigennem muligt i meget af den officielle statistik at tegne et vist billede af Emdrup.

Postdistrikt Postvæsnet har opdelt den gamle landsby således, at området øst for Tuborgvej er blevet til 2100 København Ø. En lille enklave bestående af områderne nord for Lundehusvej hører til 2900 Hellerup. Den resterende del hører under 2400 København NV.

Valgkredse Emdrup er også delt mellem valgkredse og afstemningssteder. Den østlige del henføres til 10. Kreds Østerbro Nord, mens den vestlige del henføres til 15. Kreds Bispebjerg Nord.

flere forskellige afgrænsninger af Emdrup

Grundejerforeningen Den oprindelige landsby, Emdrup, er i dag helt væk. Det eksisterende Emdrupkvarter adskiller sig i bebyggelsesmæssig henseende en del fra Bispebjergkvareteret. Især den vestlige del er domineret af villaområder. Emdrup Grundejerforenings område begrænses mod vest af Utterslev Mose langs Moseskellet mod nord ved kommunegrænsen til Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune. Mod øst er grænsen Lyngbyvejen og herefter mod syd langs Emdrupvej vest om Kantorparken og herefter langs Bispebjerg Parkallé mod øst til Tuborgvej følgende denne mod syd til Bispebjergvej og mod vest til mosen. Grundejerforeningen har inddelt foreningens område i 6 dele hver med sin lokale kontaktperson til bestyrelsen.

Emdrup Grundejerforenings område 2001 med kontaktområder for bestyrelsen (Emdrup Grundejerforening)

Emdrup Grundejerforening 1901-2001 Af Lennart Frandsen Igennem 100 år har Emdrup Grundejerforening spillet en betydningsfuld rolle for udviklingen i lokalområdet. Mål og midler har naturligvis været forskellige gennem de mange år. Men det overordnede sigte har gennem alle årene været det samme: At værne om og have omsorg for det der også er blevet kaldt et åndehul i Storbyen.

Emdrup Grundejerforenings stiftelsesdokument udformet den 23. november 1901 hos handelsgartner Jeppe Sørensen

Stiftelsen

Seminarieforstander Niels Tang I bestyrelsen fra 1901-1924

Handelsgartner Niels Sørensen I bestyrelsen fra 1901 Formand fra 1913-1924

”Den 23. november 1901 samledes nedennævnte hos Hrr Handelsgartner J Sórensen, nemlig Hrr Proprietær Andersen Bóllegaard, Hrr Proprietær Christoffersen Mariehój, Hrr Hójskoleforstander Tang, Hrr Handelsgartner J Sórensen Emdruphój, og Hrr Handelsgartner Rich Rasmussen Sóborg, og enedes om at starte en Forening af Grundejere for derigennem at varetage Egnens Interesser. Foreningens Bestyrelse konstituerede sig straks, med Hrr Rich Rasmussen som Formand, Hrr Tang som Næstformand, Hrr Andersen som Kasserer, og Hrr Christoffersen som Sekretær. Lovene forfattedes samme Dag og nærmere Bestemmelser angående Foreningen toges.”

Kilder til beskrivelse af foreningens historie Dette er referat af det stiftende møde for Emdrup Grundejerforening den 23. november 1901. (Rasmussen skiftede senere navn til Rannow – i foreningens protokol optræder dette nye navn første gang den 10. oktober 1905).

Beskrivelsen af Emdrup er også historien om Emdrup Grundejerforening. Iagttagere udefra har betegnet grundejerforeningen som den uden sammenligning mest betydningsfulde forening/sammenslutning der har været med til at præge denne bydel. Foreningen har været iagttagende og omsorgsfuld for området og har opnået mange bemærkelsesværdige resultater – også resultater der rækker ud over det som traditionelle grundejerforeninger beskæftiger sig med. Bemærk at det er en udefra kommende iagttagers betragtninger. Når Emdrup Grundejerforenings historie skal skrives er kildematerialet righoldigt. Det består af referater af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger helt tilbage til 1901. Der findes faktisk referater af de hundredvis af bestyrelsesmøder og de generalforsamlinger der har været afholdt. Siden 1941 har grundejerforeningen regelmæssigt udgivet medlemsblade. Vi er nu nået til den 61. årgang, og blad nr. 168 udkommer ved årsskiftet 2001/2002. I de senere år er foreningsbladene udkommet to gange om året. Lidt hurtig hovedregning viser at bladet tidligere udkom lidt oftere. Foreningens arkiv omfatter den righoldige brevveksling der gennem årene har været med medlemmerne og med myndigheder osv. I foreningens første protokol er brevene helt frem til 1920’erne med sirlig håndskrift indført som kopi. Senere er der gennemslagskopier indklæbet i protokollen. Første brev, ”nr. 1”, lyder:

”Skrivelse Hrr NN den 15 Decem 1901 Som Grundejer i Emdrup, anmodes De om at indtræde som Medlem i Emdrup Grundejerforening, for derigennem at varetage Deres og Egnens Interesser. – De kan enten straks indmelde Dem hos Kassereren Hr Proprietær Andersen Bóllegaard, eller om De foretrækker, da paa den fórste Generalforsamling, om hvis Afholdelse De nærmere vil faa Meddelelse. Med Agtelse Rich. Rasmussen” I en årrække har der systematisk været gemt udklip fra aviser hvor foreningens aktiviteter har været omtalt. Ved tidligere jubilæer – således 25 års jubilæet, 35 års jubilæet og 85 års jubilæet – har der været udarbejdet jubilæumsskrifter. Det er naturligvis vigtige kilder. Og endelig er der en yderligere vigtig kilde: Erindringer. Flere af bestyrelsens medlemmer har været medlem af bestyrelsen i omkring 20 år og af foreningen i endnu flere år. Det er således omfattende kildemateriale der foreligger, og der må nødvendigvis – også af pladsmæssige grunde – træffes nogle valg om disponering af stoffet og om omfanget. Beskrivelsen i det følgende er i hovedsagen kronologisk, men hvor det har været naturligt er et emne tematiseret. Som det vil fremgå af beskrivelsen, er der mange forhold der relaterer sig til de beskrivelser der er i andre artikler i bogen. Der er henvist til disse steder på samme måde som der i de enkelte artikler er henvist til denne fremstilling hvor det har været naturligt.

Bestyrelsens første sager – Frederiksborgvej og kloaker Grundejerforeningens protokol for de første år af foreningens levetid viser ikke en meget stor aktivitet fra bestyrelsens side. Bestyrelsens første handling sker den 18. december 1901. Der har tilsyneladende været snestorm den 15. december 1901. Grundejerne var dengang flinke til at rydde deres veje. Det var sket allerede den 16. december 1901 om morgenen. Men kommunen! Bestyrelsen må rette henvendelse til ”Kjóbenhavns Brolægnings og Vejvæsen” og besvære sig over at Frederiksborgvej ” tredje Dagen efter Snestormen” ikke er ryddet. Bestyrelsen håber at vejvæsenet så snart som muligt ”vil lade Vejen kaste”. Den første store sag som grundejerforeningen beskæftiger sig med er en sag om etablering af en gangsti langs med Frederiksborgvej og det der senere blev Emdrupvej. Det skal vise sig at blive et meget langvarigt sagsforløb. Argumenterne er mange. Det er umuligt at komme ”blot nogenlunde tórskoet til Byen ved Vintertid”. Man vil gerne have en sti der er så bred at to mennesker kan passere hinanden. Man tænker også på skolebørnene der ”bliver fuldstændig vaade om Fódderne, hvilket jo er alt andet end sundt, naar man betænker at de fórst ved 3-4 Tiden kommer hjem, og kan faa tórt og rent Fodtój paa”. Den smule sti der er ”bliver for det meste redet op af Cavalleriet”.

Proprietær A.P.Andersen I bestyrelsen fra 1901-1906

Torveinspektør Rich. Rannow Formand fra 1901-1913

Proprietær Niels Christoffersen I bestyrelsen fra 1901-1906

Man var tålmodig dengang. Først nytårsaftensdag i 1904 forsøger bestyrelsen sig igen med ønsket om gangstier, denne gang 87

“et sandt Dyrplageri”

“Hver mand sit Hus”

også med henvisning til forlydender om at Tagensvej i en længere periode skulle afspærres. Dette ville medføre øget trafik på Frederiksborgvej. Og Slangerupbanen er anlagt på dette tidspunkt. Det har ført til at der er etableret to stærkt stigende bakker på Emdrupvej ”paa hvilke der dagligt udvises et sandt Dyrplageri da stigningerne ere uforholdsmæssige og Vejbunden lós, saa at belæssede Vogne synker i”. Bestyrelsen beder om at der bliver gjort noget ved ”den hensynslóse Forfatning” af vejen. Også den manglende kloakering i Emdrup bliver en væsentlig sag for foreningen, der i 1905 beder kommunen om at få lov til at lede spildevandet fra bygningerne (”indbefattet Aflób fra WC”) ud i Utterslev Mose, dog efter først at have passeret en septiktank. Og bestyrelsen peger også på at arealer i Emdrup bør kloakeres for at tiltrække skatteydere til kommunen i konkurrence med den udbygning som i disse år finder sted i Gentofte og Gladsaxe kommuner. Bestyrelsen peger på at mange har lyst til at flytte ”udefter og hylde sætningen: Hver Mand sit Hus”. Det går trægt med etableringen af gangstier, og derfor må bestyrelsen i 1906 søge hjælp hos ”Centralforeningen af Grundejere”. Bestyrelsen har foretaget en undersøgelse af færdslen på Frederiksborgvej den 4. og 5. november 1905 fra kl. 7 morgen til ”7 Aften”. Der er passeret henholdsvis 1161 og 2096 personer, og henholdsvis 493 og 273 vogne. Bestyrelsen peger på at trafikken er mange gange større om sommeren, og udtrykker utilfredshed med at kommunen har bestrøet den ene vejrabat med grus. ”…[D]

et har kun fórt til at Cyklisterne som ellers færdes på hele Vejen, nu har taget hele Vejrabatten i Besiddelse. Tilmed kórer de hyppigt uden Lygter.” Det kan de også roligt gøre, for den lokale politibetjent har man ikke nogen glæde af . Han har i de første 11 måneder i 1905 måttet gøre tjeneste i byen 53 gange om natten og 23 gange om dagen. Og han har årligt 24 fridage.

Servitutter I 1906 begyndte bestyrelsen at arbejde med pålæggelse af villaservitutter, og på generalforsamlingen den 24. februar 1906 blev formanden bemyndiget ”til at træde i Underhandling med Magistraten”. Servitutterne skulle bestemme at bygningerne skulle være i ”Villastil”, og begrænset til stue og første sal. Og højst en femtedel af grunden måtte bebygges. Til gengæld for servitutterne (”denne Baandlæggelse”) mente bestyrelsen at Københavns Kommune som passende vederlag inden den 1. maj 1909 kunne sørge for at få ordnet kloakforholdene.

Det går trægt med Frederiksborgvej Der ses ikke rigtigt at være resultater af bestyrelsens anstrengelser, men bestyrelsen kaster sig ind i en ny sag, og anmoder den 14. maj 1907 kommunen om at der bliver nedlagt vand og gas i kvarteret. Som begrundelse for ønsket om vand henvises til at mange brønde er tørret ud, bl.a. på

grund af nogle store vandboringer til virksomheder. Da der fortsat ikke rigtigt er fremdrift i sagerne, afholder bestyrelsen den 18. november 1907 møde hos ”Overretssagfórer Wulff, Graabródre Torv 16 for at formaa ham til at antage sig vore Sager”. Og det er ikke fordi der ikke er offervilje fra grundejernes side. Alle relevante grundejere i Emdrup på nær en enkelt (skurk), se nærmere nedenfor, giver tilsagn om gratis at afstå arealer til udvidelse af Frederiksborgvej. Senere i 1907, og i begyndelsen af 1908, er grundejerforeningen i konflikt med Centralforeningen af Grundejere. Bestyrelsen er meget utilfreds med en organisation der hedder ”F.R.”, og som kun er til skade for Centralforeningen. Og i februar 1908 melder grundejerforeningen sig ud af centralforeningen. Trafikforholdene har fortsat grundejerforeningens bevågenhed, og i 1908 forslår man at sporvognslinjerne på Lyngbyvej og Frederiksborgvej forlænges til Emdrupvej. I 1911 beder man om at alle de store poppeltræer på Frederiksborgvej bliver fældet. Der er tre argumenter for dette ønske: for det første er de jo ikke kønne, for det andet er vejen næsten aldrig tør (”især i taaget Vejr”), og for det tredje tager træerne lyset fra lygterne. Der sker stadigvæk ikke rigtig noget i sagerne, men i 1912 lysner det tilsyneladende. Bestyrelsen afholder møde med borgmester

Jensen, borgmester Marstrand, stadsingeniøren og stadsarkitekten. Borgmestrene lover hurtigt at sende (et nyt) udkast til servitutter. De lover også at kloakeringen kan påbegyndes straks og fuldendes i løbet af et år, og at sporvognen ad Tagensvej forlænges til Frederiksborgvej i september 1913. Tilsyneladende sker der imidlertid stadigvæk intet og på generalforsamlingen den 28. februar 1916 kommer det frem at ”en enkelt Mand ved at undlade at underskrive i Virkeligheden stod som Hindring for Sagens gennemfórelse”. Der sigtes her til udvidelsen af Frederiksborgvej. I sommeren 1919 er udvidelsen nået frem til den grundejer som ikke frivilligt og uden vederlag vil afgive jord til vejene. Og arbejdet sættes simpelthen i stå! I 1916 var der sket en udvidelse af Frederiksborgvej fra Frederikssundsvej til Tagensvej, men det hjælper jo ikke Emdrup der stadig savner sine stier, og det besværer bestyrelsen sig over.

Vejnavne I 1917 bliver bestyrelsen af kommunen bedt om at komme med nogle forslag til vejnavne. Bestyrelsen søger med sit forslag ”at bevare for Eftertiden saadanne Navne, som er samhórende med Emdrup, såsom Thierry, Lund, Brünnes, Sthal, Theisen, Tang mv.” Flere af dem er bestyrelsesmedlemmer.

bevaringsværdige navne

Den gik imidlertid ikke! Magistraten vil ikke acceptere personnavne, og den 26.

august 1917 indsender bestyrelsen nye forslag til vejnavne. Udbygningen af Emdrup tager fart, og i 1923 er der behov for at navngive et antal veje. Bestyrelsen foreslår følgende: Fortsættelsen af Emdrupvej mod vest (nu Grønnemose Allé) skulle kaldes ”Blaastjernevej”. Vejene på hjørnearealet mellem Frederiksborgvej og Emdrupvej (det er muligvis helt eller delvist Emdrup Torv) skulle hedde ”Blaaklokkevej”, ”Róllikevej” og ”Snerlevej”. Altså stadigvæk rigtige ”mosenavne”. Vejene nord for Emdrupvej hed ”Frandsensvej”, ”Emdrup-Mosevej”, ”Emdrup-Søvej” og ”Emdrup-Engvej”. De var efter bestyrelsens opfattelse ikke særligt velklingende, ”men nærmest vildledende og unódvendigt lange”. De foreslås erstattet af ”Pilevej”, ”Kabbelejevej”, ”Kodrivervej”, ”Engkærsvej”. “Horseengen”

Den nuværende Nøkkerosevej havde ikke noget navn og blev forslået kaldt ”Horseengen”, ”til erindring om Engenes mangeaarige Benyttelse” (vel om arealer til græsning for heste). Forslagene, hvor gode de end forekommer at være, blev (desværre) ikke gennemført. Magistraten giver i 1924 meddelelse om hvilke navn der skal anvende. Hvad der meddeles kan ikke ses af protokollen, kun

at bestyrelsen er mindre glad for ”Pragtstjernevej”, ”men maaske lader det sig senere forandre”. Se nærmere om vejnavne i den særskilte artikel.

Bespisningen af medlemmerne til generalforsamlingen I 1919 er der drama! Det er tilsyneladende en tradition at der er bespisning af medlemmerne efter generalforsamlingen (ganske som det er tilfældet nu). På generalforsamlingen den 7. februar 1919 foreslår bestyrelsen imidlertid at bespisningen ikke længere skal finde sted ”under den herskende Dyrtid… da Foreningens hele aarlige Indtægt gaar med denne Fællesspisning”. Det var generalforsamlingen absolut ikke tilfreds med. Enstemmigt henstiller generalforsamlingen til bestyrelsen at forhøje det årlige kontingent fra fire til seks kroner, og bevare fællesspisningen. Det krævede ekstraordinær generalforsamling sådan at forhøje kontingentet. På den samme generalforsamling meddelte direktør Brinch at A/S Hanibal Sander havde besluttet at tegne sig for et årligt kontingent på 50 kroner. Han indbetalte det straks til kassereren og ”Generalforsamlingen takker Hr Brinch ved at Medlemmerne rejser sig”. Bestyrelsen gav imidlertid ikke op – også på trods af sær-kontingentet fra A/S Hanibal

Sander. På generalforsamlingen den 26. februar 1920 vedtages bestyrelsens forslag om ikke oftere at afholde fællesspisning på foreningens regning. Heldigvis har foreningen indført det igen fra 1991.

Datidens ”Imbris” I 1921 er foreningens formue på 612 koner og 41 øre, og man beslutter at skænke 500 kroner (det svarer til ca. 10.000 her i 2001) til Grundtvigkirkens opførelse. Der var tale om et beløb som på generalforsamlingen den 27. februar 1912 var ”henlagt til, eventuelt, at benyttes til forskónnende Formaal e.a.l., i eller ved Emdrup” – altså en forløber for foreningens forskønnelsespris ”Imbris” (omtalt i særskilt artikel).

bestyrelsen urimeligt, men overpostmesteren kan ikke formås til at ændre noget. I 1924 sender Grundejerforeningen en fælleshenvendelse (sammen med ”herværende Parcelforeninger”) til kommunalbestyrelsen med krav om at takstgrænsen for linje 16 flyttes fra det nuværende Bispebjerg Torv til det nuværende Emdrup Torv. Fælleshenvendelsen er underskrevet af Grundejerforeningen af 1919, Emdrupgaards-Villabys Grundejerforening, Vejforeningen Firklóveret, Parcelforeningen Emdrup Villakvarter, og Bispebjerg nye Villakvarter.

Endelig i 1922 har foreningen medgang. Sporvognslinjen forlænges ad Frederiksborgvej til ”Villabyen Sóborg” – men nye problemer opstår, idet man ikke vil flytte takstgrænsen fra stoppestedet ved krematoriet. Det finder bestyrelsen ”i hój Grad vil være en Uretfærdighed mod Stórsteparten af Emdrups beboere”, og bestyrelsen appellerer til Københavns Magistrat om at flytte takstgrænsen. Det vil vise sig at blive foreningens vanskeligste og mest langvarige sag.

Bestyrelsen har måske haft et lidt anstrengt forhold til Københavns Kommune fordi det var så vanskeligt at komme igennem med dens ønsker. I hvert fald fremgår det af bestyrelsesreferat af 13. november 1925 at bestyrelsen er blevet opfordret til ”at forestaa Deltagelse i Festligheder i Anledning af 25 aarsdagen for Indlemmelsen i Kóbenhavn. – Bestyrelsen fandt ingen Anledning til at feste”. En kort og kontant afvisning. Fr. Brinch, direktør for Hanibal Sanders Renseri, var blevet valgt som bestyrelsesformand i 1925. Han beholdt posten til 1932, men bestred på ny posten fra 1942 til 1956, se nærmere nedenfor. Det kan virke overraskende at Brinch på den måde optrådte afvisende over for Københavns Kommune.

Også en ny postlov fra 1922 giver besværligheder i Emdrup. Beboerne i Emdrup skal nu have post fra Søborg, og det betyder at der skal betales landporto. Det finder

På samme møde foreslår man at der kommer apotek ”Paa Bjerget”, at telefoncentralen går tilbage til at anvende ”Taga” i Emdrup frem for ”Sóborg”, og at der op-

Takstgrænsesagen tager sin begyndelse

Kirketårnets opførelse 1925

Social ulydighed

Overretssagfører Wulff er åbenbart taget til nåde igen, idet der gives fuldmagt til ham fra de berørte medlemmer. Sagen bliver tilsyneladende forligt i juni måned 1926, hvor bestyrelsen har modtaget fuldmagt fra ”ca. 30 af 36 Grundejere langs Frederiksborgvejen til at bringe sagen i Orden”.

I 1926 optræder grundejerforeningen socialt ulydigt!

Foreningens 25 års jubilæum

sættes en postkasse ”Paa Bjerget”. Ønsket om ændring af telefoncentralen var begrundet i dårlig betjening af ”Damerne” på Søborg-centralen, formentlig på grund af underbemanding.

en højesteretssagfører spørges til råds

Medlemmer langs Frederiksborgvej havde jo afgivet jord gratis til en udvidelse af Frederiksborgvej. Nu ville Københavns Kommune brolægge vejen, og det skulle medlemmerne betale for. Det fandt man var unødvendigt og ulovligt, når man nu havde foræret kommune jord til vejen. Foreningens juridiske konsulent, ”Overretssagfórer Wulff”, bliver kontaktet, men han ”nærede megen Betænkelighed ved at fóre Sagen frem til retslig Afgórelse”. Det lader bestyrelsen sig ikke spise af med. Man anmoder overretssagføreren om at ”træde i Forbindelse med en Hójesteretssagfórer for ogsaa at hóre hans Mening om dette meget alvorlige Spórgsmaal”. Hvad der videre sker fremgår ikke, men den 14. maj 1926 skriver bestyrelsen følgende til de berørte medlemmer: ”I anledning af, at Beboerne langs Frederiksborgvejen fra Bispebjerg til Sóborghus Kro er anmodet om at indbetale Vejafgift for Brolægning, skal jeg paa Emdrup Grundejerforenings Vegne anmode Dem om ikke at indbetale noget Belób, fór De hórer nærmere fra Grundejerforeningen, da man har sógt at faa en Forhandling med Magistraten om denne sag.”

Den 23. november 1926 fejres grundejerforeningens 25 års jubilæum. Her gengives hele referatet af begivenheden fra protokollen: ”23 November 1926 25 aars Jubilæum Formanden Direktór Brinch og Torveinspektór Rannow var om Formiddagen paa Besóg hos Forstander Tang, som paa Grund af Sygdom ikke kunde deltage i Dagens Festligheder. Hr Tang var en af Foreningens Stiftere og i mange Aar Medlem af Bestyrelsen. I Dagens Anledning nedlagdes en smuk Krans paa Gartner Sórensens Grav, han var i mange Aar og til sin Død Foreningens Formand. (Sørensen var død den 20. december 1924 efter få dages sygdom; red.). Fra Kirkegaarden kórte Brinch og Rannow til Fru Andersen-Bóllegaard – og Fru Sórensen for at hilse paa dem i Dagens Anledning, baade Sórensen og Andersen var i sin Tid med til at stifte Foreningen. Hr Tang, Fru Sórensen og Fru Andersen modtog hver en smuk Begonia.

Om Aftenen var der en meget smuk og stærkt besógt Fest i Dagens Anledning paa Emdruplund, med mange Taler og smukke Sange. For Rannow blev der holdt Tale og han fik overrakt Blomster idet han var den eneste af Foreningens Stiftere der endnu var Medlem af Bestyrelsen og havde været det i alle 25 Aar. Festen var meget vellykket i enhver Henseende og Æren herfor tilkom udelukkende Direktór Brinch. Han alene havde paataget sig hele Arrangementet og hele Besværet, for ikke at tale om de meget store ókonomiske Ofre. Blandt andet med Hensyn til Udgivelsen af det meget smukke Festskrift ’Emdrup fór og nu’.” (Bogen kostede 1.400 kr. at fremstille, og blev genoptrykt ved foreningens 85 års jubilæum og givet til medlemmerne; red.). Det kan ses at skuespilleren Axel Boesen medvirkede ved festlighederne. Den 25. november 1926 sender A/S Hanibal Sander ham 50 kr. i check, med tak for assistancen.

Hverdag igen Det bliver hverdag igen, og bestyrelsen kæmper fortsat for at få flyttet takstgrænsen. Det sker ved skrivelser og ved møder med borgmestre og sporvejsdirektør. Og ved en underskriftindsamling fra samtlige beboere i Emdrup. Der afholdes også ”et offentligt Protestmóde, saavidt muligt inden Valgene” den 12. marts 1929. Der blev også indhentet et

juridisk responsum fra højesteretssagfører Møller, der imidlertid fandt ”at Kommunen baade koncessionsmæssigt og retsmæssigt, var paa den sikre Side, og kun moralsk var angribelig”. Man havde bl.a. bedt om at det blev undersøgt ”hvorvidt Magistraten ifólge Indlemmelsesloven var berettiget til at opkræve Merbetaling fra Beboernes Benyttelse af Sporvognene…”. Intet er nyt. Se dette fra bestyrelsesmøde den 5. april 1927: ”Fra flere sider blev der klaget over, at enkelte Grundejere, paa forskellig Maade, holdt deres Grunde og Ejendomme i saadan Forfatning, at de var i hój Grad til Mispryd og Gene for Naboer og hele Egnen.

“Mispryd og Grene for Naboer”

Som en fórste Foranstaltning enedes man om at henstille til de paagældende at sórge for lidt mere Renlighed og Orden paa Steder der kan ses fra Vejene og Genboerne.” Ak ja!

Foreningen er i krise I 1930-31 opstår der en krise i foreningen. En særforening som var medlem af grundejerforeningen havde meldt sig ud af grundejerforeningen i november 1929. Særforeningen modtager imidlertid et brev fra bestyrelsen med anmodning om at ”tage Udmeldelsen tilbage”. På et bestyrelsesmøde i januar 1931 er repræsentanter for særforeningerne til stede, og krisen skal drøftes. Formand Brinch udtaler at bestyrelsen har fornemmet at særforeningerne ”ikke var helt tilfredse med Foreningens Arbejde og heller ikke med den Indflydel-

“Rabalder og Skandalemøde”

se Særforeningerne havde”. Han opfordrer til at mødets deltagere udtaler sig ”ganske uforfalsket om dens Syn paa det foreliggende Spórgsmaal…”, og han stillede bestyrelsens mandater til rådighed. Så tager hr. C. Berg ordet og fremkommer med ”en meget kraftig Kritik af det sidste Sommer afholdte Protestmóde som han betegnede som et Rabalder- og Skandalemóde, der i hój grad havde skadet Sporvognssagen”. Han var også utilfreds med at Brinch havde overtaget dirigenthvervet under protestmødet. Og han syntes ikke at bestyrelsen havde gjort tilstrækkeligt i sporvognssagen. De andre i bestyrelsen finder ”at Protestmódet netop var meget vellykket”. Det var den valgte dirigents skyld at der var blandet politik ind i sagen. Derfor havde ”Brinch netop… gjort det eneste rigtige ved at gribe Tójlerne” og indsætte sig selv som dirigent. Tilsyneladende falder sindene til ro. Dog foreslår Berg på den næstfølgende generalforsamling at foreningens formand bør vælges af generalforsamlingen (som det er tilfældet efter de nugældende vedtægter).

der skulle oprettes et kontor ”hvor alle Grundejerforeningens Medlemmer kunde henvende sig og faa Raad og Vejledning”, og ”til Fortæring paa Bestyrelsesmóder ydes et Belób paa indtil 10 kr. pr. Móde…”. Den sidste vedtagelse gælder stadig, og beløbet er stort set ikke blevet pristalsreguleret siden – se nedenfor om det daglige arbejde i bestyrelsen. På det næste bestyrelsesmøde (den 8. april 1932) blev det besluttet at inddele foreningens område i syv distrikter, sådan at hvert bestyrelsesmedlem fik sit ansvarsområde. Det svarer også til den nuværende tilstand (nu med seks områder).

Nye aktiviteter i foreningen – og økonomisk uføre

I det hele taget ser der ud til at være kommet betydeligt større aktivitet i bestyrelsen/ foreningen end tidligere. På det næste møde (den 22. juni 1932) vedtages det at holde en fest i oktober måned 1932 med underholdning og andespil. Men der er måske også grund til skjule sorgerne ved en fest, da foreningens økonomi mildest talt ikke er god:

Og på generalforsamlingen den 17. februar 1932 blev C. Berg valgt ind i bestyrelsen, hvor han indtog pladsen som næstformand. Og allerede på det førstkommende bestyrelsesmøde blev der vedtaget tre bemærkelsesværdige forslag:

”Angaaende Kassebeholdningen meddelte Kassereren at denne kun var 30 Óre og meddelte at Hr Johansen havde et Tilgodehavende paa Kr 6960. Formanden gav Johansen (medlem af bestyrelsen og derfor tilstede; red.) en undskyldning for at den

Vedtægterne blev ændret i overensstemmelse med forslaget.

der skulle udgives et medlemsblad (det måtte dog vente til 1941 – se herom nedenfor),

Fordring ikke var betalt, og mente at bestyrelsen skulde spleise til dette belób for at faa dette ud af Verden. Ladenvig mente at naar samtlige Bestyrelsesmedlemmer (også Johansen?; red.) tog en kraftig [et ord desværre ulæseligt; red.] vilde vi i løbet af 14 dage kunde betale Hr. Johansen sit Tilgodehavende.” Denne ordning erklærede hr. Johansen sig tilfreds med. Ved næste bestyrelsesmøde (den 27. juli 1932) udgør kassebeholdningen ca. 25 kr., og medlemstallet er steget fra 111 til 162, så det var nok nye medlemmer som reddede foreningens økonomi.

Et medlem har sin egen løsning på takstgrænsesagen Den 4. oktober 1932 afholdes et nyt offentligt protestmøde mod takstgrænsen. Der var 500 til stede. Der var på mødet mange synspunkter. Hr. Schalbe havde sin egen løsning på problemet. Han anbefalede således ”alle Beboerne at dyrke Fodsport som han selv havde gjort det siden Takstforhójelsen”. Forsamlingen sendte en skarp protest til Borgerrepræsentationen, som bestyrelsen advarede om at ”man ikke kunne forvente, at Befolkningen herude kan stilles i Ro, men Spórgsmaalet vil stadig væk vække ny Forargelse og uro”.

Fest mv. Aktiviteten er stadig stor i bestyrelsen, og på møde den 7. november 1932 stilles der

forslag om afholdelse af (endnu) en fest og juletræ for børnene. Forslaget om festen har måske sammenhæng med at andespillet ved den tidligere fest havde givet et overskud på 52,50 kr., hvilket jo var tiltrængt for foreningens dårlige økonomi. Der blev dog ingen juletræ. Man måtte nøjes med ”at Rodemester Wittrosk gratis vilde holde et Lysbilledforedrag om en Biltur i Alperne”. Det blev holdt den 14. januar 1933, og den store forsamling som med stor interesse havde fulgt foredraget, takkede med ”et livligt Bifald”. Derefter var der bal til kl. 2.

“en Biltur i Alperne”

Foreningen har i begyndelsen af 1933 tilsyneladende fået eget domicil. I hvert fald afholdes bestyrelsesmøder nu ”paa Foreningens kontor”.

Endelig en løsning Takstgrænsesagen bliver løst i 1933 ved at takstgrænsen flyttes til det nuværende Emdrup Torv. På bestyrelsens møder og på generalforsamlingen rettes der en varm tak til formand Hansen for utrætteligt arbejde med sager, hvortil formanden på sin side ”takkede for at have faaet lov til at arbejde med Sagen i Ro”.

En sløjfe på Emdrup Torv Men nye problemer viser sig. Den tidligere formand Rich. Rannow skriver den 5. marts 1933 til bestyrelsen med bekymring for hvordan de nye tilstande vil fungere. For at den nye ordning kan blive til glæde for beboerne i Emdrup må der indrettes ”Slójfekórsel omkring det lille Anlæg paa Hjórnet af Frederiksborgvej og Emdrupvej,

“sporvognene er fuldt besatte”

ellers vil det sandsynligvis gaa saaledes, at det, særlig i Sommerhalvaaret, naar Sporvognene kommer fuldt besatte fra Sóborg, vil være ganske ugórligt at komme med fra Takstgrænsen. Man bór arbejde hen til, at der altid holder en Sporvogn parat til Afgang…”. Bestyrelsen var imidlertid ikke ganske enig med Rannow, og lagde vægt på ”under disse pekuniære Forhold, som Kommunen arbejder under”.

Forargelig dans i foreningen! – Balinspektør Flytningen af takstgrænsen skulle markeres, og der blev den 13. april 1933 afholdt ”selskabelig Sammenkomst med Aftenunderholdning og Bal, samt fælles Kaffebord paa Emdruplund”, ”fra 7½-2”. Aftenunderholdningen bestod af ”Folkekomedien Den glade Skomager til en pris af 115 Kr. som ellers kostede 150 kr.”. Der var også ”Baltegn til en Pris a 75 Øre”.

“Kontrol ... ved dansen”

Festen har næppe været kedelig, og den fik et efterspil på den følgende generalforsamling hvor ”Ring og Rasmussen ankede stærkt over sidste Fest. Disse unge Mennesker fra Sóborg, dansede noget saa forargeligt og bestemte ogsaa hvad der skulde spildes”. Formanden indrømmede ”at det var lidt uheldigt med de unge Menneskers Optræden. Vi fik jo ogsaa stillet dem i Ro…”. Da man ved en senere lejlighed skulle arrangere underholdning kom der da også advarende bemærkninger, og man under-

stregede ”nódvendigheden af at have god Kontrol, og særlig en ved dansen, som Balinspektór”!

Mange verserende sager – rod med honorar En dagsorden for generalforsamlingen den 12. marts 1934 viser hvad det er for sager man i denne periode beskæftiger sig med: ”Takstgrænsen paa Lyngbyvej Dagrenovationens Bortkórsel Vejbelysning Rodekontorets Nedlæggelse Skolespórgsmaalet Istandsættelse af Emdrupvej Emdrup Moses Regulering Ugeavisen, der var gaaet ind, og Forsóget med at benytte Bispebjerg-Emdrup Avis som lokalt Eftermiddagsblad Spórgsmaalet om et Apotek” Den nævnte avis var man i krig med, og man vedtager på generalforsamlingen den 12. marts 1934 en resolution hvorved ”den saakaldte Bispebjerg-Emdrup Avis fratages Retten til at kalde sig: ’Medlemsblad for Emdrup Grundejerforening’.” På samme generalforsamling vedtages det i øvrigt at der årligt skal udbetales et honorar på 50 kr. til foreningens kasser – det svarer til 1400 kr. i dag. Det gav dog straks problemer, idet kasserer Rasmussen fratrak 50 kr. i regnskabet

som sit honorar. Det mente formanden beroede på en misforståelse idet kassereren havde modtaget 50 kr. for 1934, ”og vi kan ikke acceptere den af Rasmussen fremførte Mening og Regning”. Det kom herefter til diskussion om ”Forslagets Virkemaade”, men bestyrelsen var enig om at Rasmussen havde fået sine penge, og Rasmussen underskrev herefter regnskabet. Rodemester Wittrock var stadig en populær foredragsholder, og den 28. marts 1935 holder han foredraget: ”Med Bil gennem Eventyrlandet de schweiziske Alper” med ”en mængde skønne og gode billeder”.

Foreningens 35 års jubilæum 35 års jubilæet bliver fejret søndag den 22. november 1936. Forinden havde man den 10. oktober 1936 afholdt Andespil og Bal. Ved den lejlighed havde man høfligt afslået et tilbud fra mejeriet ”Enigheden” om ”Opførelsen af en Mælkefilm”. Jubilæumsmiddagen bestod af brun suppe, stegt fiskefilet med hummer og asparges, kalvenyresteg med franske og brunede kartofler, nougatis og kaffe, ”for en Pris af 4,25 kr. iberegnet Drikkepenge”. Der var optræden ved Mette Gregaard med partner kl. 23.15 for en pris på 45 kr.

Apotek Bestyrelsen havde gennem nogle år presset på for at få et apotek til Emdrup. Argumenterne var mange, og man kunne få indtrykket at det var direkte livstruende at det nærmeste apotek lå helt ude i Brønshøj. Ved kongelig resolution af 6. juni 1937 blev der oprettet et apotek ”her i Staden med Beliggenhed ved Krydset Frederiksborgvej ogTuborg-Tomsgaardsvej eller i umiddelbar Nærhed deraf ”. Det er nuværende apotek ”Rosen”.

apotek “Rosen”

Skovture og biograf Bestyrelsen var meget energisk med at arrangere fester og lignende. Den 18. juli 1937 tog foreningen således på skovtur, og hvilken skovtur når man tænker på datidens køretøjer og veje. ”Turen skulde gaa over Roskilde, Hvalsó, Herthadalen hvor Frokosten skulde spises, derfra til Ledreborg, Skjoldnesholm og Kaffedrikning i Kuskehusene og hjem ad Kögevejen.” Næstformand Berg fandt ikke at dette var tilstrækkeligt. Han syntes at man også skulle arrangere museumsbesøg og lignende, og det tog man under overvejelse. Skovturen blev længere end beregnet, og det betød et mindre underskud. Næste år var der igen skovtur til 8,50 pr. deltager. Også denne tur er imponerende. Turen gik ”til Køge, Tryggevældebroen hvor den medbragte Frokost spises derefter til St. Heddinge, Stevns Klint, Hójrup Kirke og derfra til Ródvig hvor der arran-

fugleskydning og serieskydning på Emdruplund Forlystelsespark

geres fælles Kaffebord”. Desværre gav også denne skovtur et mindre underskud.

biografdrift

Det får bestyrelsen afslag på fra Justitsministeriet, men ministeriet oplyser at der vil blive en bevilling i nærheden af krydset Frederiksborgvej-Tomsgaardsvej-Tuborgvej.

Underholdningen af medlemmerne lå i det hele taget bestyrelsen på sinde i disse år. Man ville også drive en biograf, og ansøger Justitsministeriet om ”Bevilling til at drive Biografteater i Emdrup i Københavns Kommune”.

Foreningen holdt også høstfest i 1939, hvor der blev afholdt fugleskydning og serieskydning. Der var også tombola, underholdning og bal. Høstfesten gav desværre et mindre underskud ”paa Grund af det uheldige Vejr”. På bestyrelsesmøde i september 1939 diskuterede man kraftigt om man skulle afholde Andespil, ”og der var delte Meninger om Foreningen i det hele taget skulde dyrke det selskabelige saa meget. Mouritzen var for at likvidere det selskabelige i Grundejerforeningen da han ikke mente det var til Gavn for Foreningen.” Man droslede herefter festaktiviteten ned, så man kun holdt ”2 a 3 Fester om Aaret”.

Besættelsen en forsigtig og trykket stemning

2. verdenskrig viser sig i begyndelsen af 1940 i foreningens protokol. Man mærker

at der i referater kommer en forsigtig og trykket stemning. Der er en del brevveksling med Luftværnet, og krigsforsikringsloven omtales. Den ville først træde i kraft hvis der skete nogle skader, og først da ville der blive opkrævet præmie med 5% af ejendomsskylden. Man havde i bestyrelsen udarbejdet en pjece der skulle agitere for medlemskab af foreningen. Udsendelse af den blev på bestyrelsesmødet den 30. april 1940 udskudt, da nogle medlemmer af bestyrelsen ikke mente ”at Tidspunktet var saa godt paa Grund af de urolige Forhold”. Og den 10. oktober 1940 mener bestyrelsen stadigvæk ”at Tidspunktet ikke var til at foretage sig noget i den Retning”. I december 1940 drøftes ”de farlige Gröfter paa Emdrupvej under Mórklægningen”. Der blev dog afholdt andespil (igen), og det gik over al forventning med et overskud på 200 kr. Ved de årlige juletræsfester har værten på Emdruplund givet chokolade til børnene, men det ”kunde [han] under de nuværende Forhold ikke góre”.

Angreb på festlighederne Hovedmodstanden af at foreningen var en selskabsforening, Peter Mouritzen, Trekløvervej 9, var meget aktiv på generalforsamlingen den 12. marts 1941 – så aktiv at han endte med at blive valgt til formand, hvilket han dog kun var i godt et år – se nedenfor. Han stillede fire forslag på generalforsamlingen:

• at ”de Kvartårlige Cirkulærer, der hidtil er udsendt om Juletræ, Foraarsfest, Andespil og Generalforsamling” blev erstattet af et medlemsblad,

herefter vedtaget at udstyre formanden med en telefon, hvor foreningen betalte for oprettelsen og ”det halve af Abonnementsafgiften for samme”.

• at bestyrelsen skulle nedsætte et udvalg, Oplysningsudvalget, der skulle forestå et oplysningsarbejde om grundejerforhold (køb, salg, bebyggelse, omprioritering),

Medlemsbladene starter

• at undersøge muligheden for kollektivt at fremskaffe brændsel ”i Anledning af de vanskelige Transportforhold”, og • at der nedsættes et festudvalg bestående af tre medlemmer hvis opgave det bl.a. skulle være at sørge for at festerne ikke medfører ”nogen Udgift for Foreningen, ligesom det ikke skal være indtægtsgivende for Foreningen”. De tre første forslag blev vedtaget, og det sidste blev trukket tilbage efter debat på generalforsamlingen fordi denne (vigtige) opgave ”skulde overlades til den ansvarlige Ledelse”. Som nævnt fik foreningen ny formand, og den hidtidige formand Jens Hansen blev gjort til æresmedlem af foreningen. Uanset forløbet på generalforsamlingen foreslog den nyvalgte formand på det første bestyrelsesmøde (den 13. marts 1941) at der blev nedsat et festudvalg, og det blev der. På det samme møde blev der nedsat et oplysningsudvalg bestående af tre medlemmer. Den nyvalgte formand havde ikke telefon, og ”det fandtes meget uheldigt at der ikke kunde ringes til ham”. Det blev

Som vedtaget på generalforsamlingen den 12. marts 1941 startede foreningen – i april 1941 – med at udgive et medlemsblad. Det er senere blevet til 61 årgange og 167 numre. I ”lederen” i det første nummer skriver ”M” (Mouritzen):

”Et Forsøg. Der har gennem mange Aar paa Emdrup Grundejerforenings Generalforsamling været anket en Del over, at Foreningen intet Medlemsblad ejede. Foreningen har gennem forskellige Arrangementer med de lokale Annonceorganer tidligere forsøgt at faa Medlemmerne i Tale, men denne Metode har ikke vist sig at være tilstrækkeligt effektiv, idet man ikke har været i Stand til at udvirke, at alle Medlemmer fik disse Blade tilsendt, og det ret beskedne Stof, som grundejerforeningen har kunnet levere, er druknet i Referater o.lign. fra Handelsforeningens Møder og fra Møder i Nabokommunens Sogneraad osv., som ikke har saa stor Interesse for Emdrups Grundejere. Vi vil derfor nu gøre et Forsøg med at udgive nærværende lille Blad som periodiske Meddelelser fra Emdrup Grundejerforening, for at komme i nærmere Kontakt med Medlemmerne, og – i det Omfang 99

Emdrup Grundejerforenings første medlemsblad april 1941

100

vore Evner tillader det – vejlede Medlemmerne i de forskellige Spørgsmaal, som Tid efter anden er aktuelle for Medlemmerne i deres Egenskab af Grundejere. Det er ikke Tanken at optage nogen Konkurrence med de eksisterende lokale Aviser. Vi henvender os kun til en begrænset Kreds, nemlig vore Medlemmer, og vil kun optage saa mange Annoncer, som er nødvendige for at dække Omkostningerne til Bladets Trykning og Udbringelse o. lign. Arbejdet med Redaktion, Administration m.v. af Bladet udføres af Forretningsudvalget og uden Vederlag. Det er vort Haab, at det skal lykkes os at føre Forsøget igennem, og at Bladet skal blive til Gavn og Glæde for Medlemmerne af Emdrup Grundejerforening. Tanken er, at Bladet indtil videre skal udkomme hvert Kvartal, men saafremt der fremkommer særligt aktuelle Spørgsmaal, og det fornødne økonomiske Grundlag kan fremskaffes, vil Bladet eventuelt kunne udsendes med kortere Mellemrum.” Bladet er på fire sider og pænt sat op og trykt. Det indeholder en kort artikel om ”Giftudlægning for Rotter”, og et udførligt referat af generalforsamlingen. Der er 14 annoncer fra lokale handlende mv., bl.a. Peter Sørensen, Farve- og Tapethandel, Erik Mejer, blikkenslager og ”Mosekroen” (”Aflæg den et Besøg og De er stadig Gæst!”). Man kan i øvrigt se at formanden har fået bestilt sin delvist foreningsbetalte telefon, idet det angives under hans navn: ”Søborg 2255 (efter ca 25. april)”.

På bestyrelsesmøde den 16. april 1941 drøftes det nye medlemsblad som formanden ikke er helt tilfreds med. Han var ”godt klar over at det var noget lille, der var en Del Begyndervanskeligheder men mente at bladet kunde blive dobbelt saa stort næste Gang”. Og det blev det næsten. Det kom allerede i maj 1941 og var på seks sider. Det blev også, så langt oplaget rakte, omdelt til ikke-medlemmer med følgende opfordring der viser noget om foreningens forhold på den tid: ”Dette Nr. af ’Medlemsblad for Emdrup Grundejerforening’ vil blive uddelt til en Del Ikke-Medlemmer, saa langt Oplaget strækker til. Hensigten hermed er at forsøge paa at give Dem et Indblik i, hvad det er Emdrup Grundejerforening arbejder med og arbejder for, og at den har en Existensberettigelse her i Kvarteret.

et medlemsblad hvert kvartal

Vi optager Medlemmerne enkeltvist eller ogsaa en hel Parcelforening (Vejlag) med alle dens Medlemmer, og det skal ikke skjules, at vi, hvis vi skal repræsentere samtlige Grundejere i Emdrup, maa have mange, mange flere Medlemmer. Vi har fra flere Sider hørt Beklagelser over, at man hører for lidt til Foreningen. Selv om vi selv synes, at vi har drevet en temmelig omfattende Agitation, har vi taget disse Beklagelser til Efterretning og vil herefter gøre alt for, at alle Ikke-Medlemmer ikke skal være i Tvivl om, at vi eksisterer, og at vi virkelig forsøger at gøre et Arbejde til Bydelens Gavn. 101

Emdrup Grundejerforening er Medlem af Fællesforeningen af Grundejere i København og Omegn, hvis Formand er Snedkermester Lauritz Hansen, Brønshøj, og nyder derigennem al den Støtte, vi har Behov til at fremme vore Medlemmers Interesser.

ejendomshandler i Emdrup

Vor juridiske Konsulent vejleder Forretningsudvalget og derigennem Medlemmerne i Forhold af juridisk Karakter. Vi har Overenskomst med ’Almindelig Grundejerforsikring’, der sikrer Medlemmerne 20% Rabat paa ’Kombineret Grundejerforsikring’j (Ansvar, Vandskade, Stormskade m.m.). I øvrigt henviser vi til Artiklen her i Bladet: ’Er De aldrig i Tvivl?’ Kontingentet til Emdrup Grundejerforening er kun 2 Kroner om Aaret. Vi beder Dem overveje om ikke De kunde se Deres Fordel ved at melde Dem ind i Emdrup Grundejerforening. Der er ikke Tvivl om, at vi kunde tage mange flere Opgaver op, hvis vi alle er med, og selv om det for Tiden er trange Tider, vil det være en stor Fordel for os alle, hvis vi den dag, da bedre Tider opstaar, kunde staa rustet til at tage mange af de Opgaver op, som nu paa Grund af Forholdene maa ligge stille. Meld Dem derfor ind i Emdrup Grundejerforening, hellere i Dag end i Morgen. Tag Telefonen og ring til Søborg 2255 og De vil straks være Medlem og kan nyde Fordel af alle de Goder, som Grundejerforeningen allerede har skaffet eller haaber

102

at kunne stille til Deres Raadighed efterhaanden som vi bliver flere og flere.” Nu har formanden jo i øvrigt fået sin telefon, men i bladet må man beklage at der i nr. 1 er en trykfejl idet hans telefonnummer var angivet til Søborg 3265. Bladet indeholder nu 18 annoncer for lokale handlende og i øvrigt artikler om bortkørsel af skrald, rotteudryddelsen, omprioritering, Andemosevej og Emdrupvej, hegn til nabo, stigningen i Byggeudgifterne, og så hvad der har været fast i bladet senere: meddelelser om ejendomssalg. F.eks.: ”Vognmand Borreby har solgt Ejendommen Nøkkerosevej 33 til Assistent P. Johansen. Købesum 28.480 Kr. Ejendomsskyld 25.000 Kr.” De næste blade kommer: august 1941, januar 1942, marts 1942, maj 1942, august 1942, oktober 1942, december 1942, februar 1943, april 1943, juni 1943, august 1943, oktober 1943, december 1943. Altså seks blade om året i 1942 og 1943. Imponerende!

Brinch træder til igen i en vanskelig situation Formand Mouritzen meddeler på bestyrelsesmøde den 7. april 1942 at han har solgt sin ejendom og fraflytter kvarteret og således går af som formand. I et sådant tilfælde skulle næstformanden (det var Berg) fungere som formand til næste generalforsamling, men det ønsker nogle af bestyrelsesmedlemmerne ikke. De vil have

en ekstraordinær generalforsamling. Man fornemmer at der er et opgør.

lighed at overdrage telefonen til ”Kassereren og at Foreningen betalte hele denne”.

Til den ekstraordinære generalforsamling den 21. maj 1942 havde Berg meldt afbud og et brev fra ham blev oplæst hvori han meddelte at han fratrådte sin post som næstformand. Han fik dog en pæn afsked med nogle pæne ord og ved at forsamlingen rejste sig. Et medlem fandt dog ”at Grundlaget for Formandsvalget var lidt fordægtigt”.

I majnummeret (1942) af bladet tog Mouritzen en lang afsked med foreningen i en leder på næsten to sider, og i augustnummeret (1942) har Brinch en fin lille notits hvor han takker for valget. Han slutter af med følgende:

Man stod således uden formand og næstformand. Og hvem trådte da til? Det gjorde direktør Brinch der imidlertid ikke var tilstede på generalforsamlingen; den 17. maj 1942 havde han skrevet således til bestyrelsen: ”I anledning af Forespørgsel af 15 ds., underskrevet af nogle Medlemmer af Emdrup Grundejerforening, da den nuværende Formand har solgt sin Ejendom og fraflytter Emdrup, og derved i Henhold til Lovens § 2 ikke kan være Medlem, erklærer jeg mig villig dertil under Forudsætning at Generalforsamlingen ved skriftlig Afstemning tilkendegiver Ønsket derom. I henhold til Lovens § 12 kan en skriftlig Afstemning finde sted. Deres ærbødige Brinch” Brinch blev valgt med 23 stemmer for, fem imod, en blank og en ugyldig. Nu var det jo sådan at direktøren givetvis var velforsynet med telefon og således ikke havde brug for at få foreningens telefon. Derfor vedtog generalforsamlingen ved samme lej-

”De Forhold vi lever under i Øjeblikket, fordrer jo af os alle, at der vises Resignation, men ved fælles Hjælp kommer vi igennem den vanskelige Tid. I snart 32 Aar har jeg boet paa det samme Sted i Emdrup og man vil da forstaa, at jeg gerne vil være med til at værne om gode og sunde Forhold her i Emdrup, og i Haabet om, at vi alle vil være med i Arbejdet for Emdrup Grundejerforening siger jeg endnu engang Tak for Tilliden der er vist mig”.

Berg er uønsket

en tillidserklæring

Af referat af bestyrelsesmøde den 18. november 1942 fremgår det at foreningen anonymt havde modtaget 100 kr. Et eksempel til efterfølgelse.

Kloakforholdene på Stenkløvervej De langvarige og smertefulde problemer med kloakforholdene på Stenkløvervej dukker første gang op på bestyrelsesmøde den 10. marts 1943. Der ”ankedes… over Kloaken. Under Tøbrud kunde disse ikke tage Vandet saa det gik ind i Kælderen”. Formanden havde henvendt sig til magistraten om problemerne. Magistraten havde lovet at undersøge forholdet. Kommunen un-

103

dersøgte og fandt forholdene i orden. Der skulle gå næsten 60 år før disse problemer blev løst tilfredsstillende. Herom senere.

Kan et æresmedlem være bestyrelsesmedlem? Omklædningsrum i mosen. J. Hansen, som tidligere havde været formand og ved sin afgang blev udnævnt til æresmedlem, var på ny indtrådt i bestyrelsen. Det var der medlemmer som fandt mærkeligt. Og betalte han kontingent? Det blev drøftet på bestyrelsesmødet. Hansen tilbød at ”frasige sig Æren” hvis det var nødvendigt. Det mente de øvrige bestyrelsesmedlemmer dog ikke at det var.

Emdrup Grundejerforening kontingent 1901-2001

104

Af bestyrelsesmøde den 15. oktober 1946 fremgår det at der skete ekspropriation af Hrr. Rannows grund til Opførelse af et Omklædningsrum for Fodboldspillerne”. Det er B 1950’s omklædningsrum for enden af Rismosevej der er tale om, og som i øvrigt (forhåbentligt) bliver flyttet til Gladsaxesiden af Grønnemose Allé.

Økonomisk krise Bestyrelsesmødet den 15. oktober 1946 viser at der var problemer med at udgive medlemsbladet regelmæssigt, navnlig på grund af økonomien. Det var blevet væsentligt dyrere at få trykt bladet, og priserne på annoncerne var små, men ”Kassereren mente ikke at Prisen paa Anoncerne var til

at forhøje i Øjeblikket med den nuværende Varemangel og at der vilde falde nogen fra hvis Prisen blev forhøjet og det var ikke let at tegne nye”. På det samme møde blev der drøftet nogle problemer med en grund på Frandsensvej ”der laa hen med Ukrudt som kastede Frø rundt i de omliggende Haver”. Denne ejendom var blevet beslaglagt da den tilhørte en værnemager. Med politiets mellemkomst blev sagen klaret. I foråret 1947 går det så galt med økonomien at man ikke har råd til at udsende et blad. Man må derfor sende en maskinskrevet meddelelse ud til medlemmerne med referat af generalforsamlingen og meddelelse om vedtagelsen af en kontingentforhøjelse til 4 kr. halvårligt. Det kniber også med at få stof til bladet.

Emdrupborg Bestyrelsen har tilsyneladende indflydelse på at Emdrupborg fik dette navn. Bestyrelsen rettede nemlig i sommeren 1947 henvendelse til Undervisningsministeriet med forslag om at der blev oprettet en børnehave ”i et af Lokalerne i den saakaldte tyske Skole, da den nu var rømmet for Flygtningene”. Og samtidig henstillede bestyrelsen at bygningen fik navnet ”Emdrupborg”. Det kom bygningen jo så til at hedde, og bestyrelsen blev orienteret om ”en Plan for Bygningens Udnyttelse til Skolebrug”. (Se artiklen ”På et hjørne i Emdrup”).

Hvor er Brinch? Ved mange bestyrelsesmøder i disse år og ved flere generalforsamlinger er formanden (Brinch) fraværende fordi han er for-

hindret i at komme. Brinch har formentlig haft travlt i sit job som direktør for Hanibal Sander. Disse møder blev så ledet af næstformanden. Den 27. marts 1950 er formanden dog (omsider) tilstede ved generalforsamlingen, men må lide den tort at blive kritiseret for ofte at være forhindret i at møde til bestyrelsesmøde og generalforsamling. Det blev formanden formentlig noget ærgerlig over, og han ønskede ikke at fortsætte som foreningens formand og foreslog at næstformanden blev valgt. Han på sin side mente imidlertid at Brinch skulle fortsætte ”da det betød meget for Foreningen”. Da generalforsamlingen enstemmigt støttede dette, lod Brinch sig genvælge.

værnemagergrunden kaster ukrudt

Brinch gør sig vist kostbar igen

Ved de næste bestyrelsesmøder og generalforsamlinger var formanden så tilstede. I 1952 ville Brinch igen fritages fra posten som bestyrelsesformand, men igen fik han kraftige opfordringer til at fortsætte – og det gjorde han så. Der blev på generalforsamlingen fremsat en række ønsker og krav, og det fik et medlem til at sige at ”det var meget godt med at stille Krav men man skulde ikke overbebyrde Bestyrelsen med Krav som ikke kunde gennemføres”. Hørt! Hørt!

Foreningens 50 års jubilæum Foreningen fyldte 50 år den 23. november 1951. Og det burde jo markeres og fejres. Men stemningen i foreningen er noget mistrøstig i disse år. Læs referat af bestyrelsesmøde den 8. oktober 1951, altså kort tid før den runde fødselsdag:

feststemning mangler aldeles

105

”Protokollen oplæstes og godkendtes. Man drøftede Foreningens 50 Aar bestaaen og om vi skulde afholde nogen Festlighed men da der ikke var Midler i Forenings Kasse til at yde noget Tilskud til en Fest enedes man om at lade det gaa stille af da man ikke mente at der blev tilslutning nok fra Medlemmerne til en Fest. Det vedtoges at omtale Dagen i Medlemsbladet.” Dette blad, hvor en sådan omtale skulle findes, er desværre ikke i foreningens arkiver. På dette tidspunkt er der i øvrigt meget lang tid mellem udgivelsen af bladene: nr. 44 udkommer således i april 1951, og nr. 46 udkommer i december 1953. På generalforsamlingen i marts 1952 kommer der oplysninger om at der er klaget over den mur som var under opførelse ved Emdrupborgs Anlæg og dette Arbejde var blevet standset for at finde en bedre Løsning af Indhegningen”. Se artiklen ”På et hjørne i Emdrup”.

Sjældne møder et stencileret blad

106

I denne tid synes der at være meget lidt aktivitet i foreningen. Der afholdes som nævnt generalforsamling den 26. marts 1952. Den 23. oktober 1952 afholdes der et bestyrelsesmøde alene med orientering om ”Forskellige Sager”. Generalforsamling afholdes den 27. april 1953, og næste møde i foreningen er generalforsamlingen den 29. marts 1954, dvs. at der er gået et helt år uden afholdelse af bestyrelsesmøder! Den 10. november 1954 afholdes bestyrelses-

møde, og den 28. marts 1955 generalforsamling (hvor formand Brinch i øvrigt igen var forhindret i at være tilstede).

Hvor er protokol nr. 3? Grundejerforeningens protokol nr. 2 er herefter skrevet fuldt ud. Og hvad der i de følgende år har været af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, fremgår ikke af en mødeprotokol som foreningen er i besiddelse af. Vi skal faktisk frem til 1981 før fulde referater igen findes. Om der har været ført protokol og den er bortkommet, eller om der ikke er ført protokol, er det ikke til at sige. Det er dog mest sandsynligt at protokol har været ført, og at den er bortkommet. Fra 1982 er foreningens arkiv igen intakt.

Medlemsbladene Kilderne til beskrivelsen af den følgende tid er da først og fremmest bladene som er udkommet meget uregelmæssigt i en lang periode – navnlig på grund af foreningens anstrengte økonomi. Heldigvis indeholder bladene ret udførlige referater af generalforsamlingerne. Den dårlige økonomi fører til at man fra medlemsbladet nr. 47 fra 1954 opgiver at få det trykt, men udsender en stencileret udgave. Den første stencilerede udgave skriver følgende herom: ”Igennem flere Aar vil Medlemmerne have bemærket, at det ikke har været muligt at lade Grundejerforeningens Medlemsblad udkomme med den Regelmæssighed, som tidligere var fastlagt.

Den væsentligste Grund hertil har været de voldsomt stigende Omkostninger ved Bladets Fremstilling, der har bevirket, at det ikke længere kunde hvile i sig selv ved Hjælp af et rimeligt Annonceantal, men de sidste Gange har belastet Foreningens Driftsregnskab med et Underskud paa ca. 300 Kr. pr. Blad, saaledes som det har kunnet ses af Aarsregnskaberne. Et saadant Underskud kan Foreningens Kasse selvsagt ikke bære, og man har derfor maattet træffe sit Valg imellem enten at lade Bladet udkomme med store Mellemrum eller at forlade den hidtidige Fremstillingsmaade for derigennem at nedbringe Trykkeomkostningerne. Paa Generalforsamlingen er det mange Gange blevet gjort gældende at man savnede Bladet som Middel til at skabe Kontakt imellem Medlemmerne indbyrdes og imellem Medlemmerne og Bestyrelsen. Derfor har man nu truffet Beslutning om, at Bladet indtil videre skal udkomme i sin nye Skikkelse 4 Gange aarligt.” Bladet var for så vidt meget pænt i sin stencilerede form. Det var på otte sider. Det indeholdt et referat af generalforsamlingen, ”Nyt fra Kvarteret” der med tilfredshed konstaterede at urene på Emdrupborg ”saavel paa Taarnet som paa Sidefløjen” omsider var kommet i gang. Herudover var der en notits om ukrudtsfrø fra Mosen. Der er en orientering om trafikforhold hvor der omtales en påtænkt ”Hurtigbuslinie fra Emdrup til Nørreport” – den er vist aldrig blevet til noget. Og en plan om en buslinje ad bl.a. Grønnemose Alle – den er i hvert fald ikke blevet til noget.

Bladet indeholder endvidere artikler om belysning af de private veje og om betaling af bidrag til brandværnet. Og endelig indeholder bladet en opfordring til at blive medlem af Emdrup Grundejerforening. ”Udgiften (6 kr.; red.) er en Draabe i Havet i Sammenligning med en Ejendoms Aarsbudget.” Det er så sandt som det er sagt. I de følgende år udkommer bladet med imponerende præcision: i marts, juni, september og december, og det kommer helt op på 16 sider. Bladene er i høj grad præget af gode råd til grundejerne: om hundeefterladenskaber, vejvedligeholdelse, oliefyring, tørvejord, grunding med aluminiumsfarve, havevanding, snerydning, selvangivelser, hønsehold, hækkeklipning, træer på nabogrunden, vandforsyning, isolering, ulemper og fordele ved plasticmaling, fornyelse af gasog vandhaner, plastictagrender og meget andet. Der kommer annoncer ind i bladet igen. I decembernummeret 1954 er der således annoncer for en radioforretning, Frederiksborgvej 221, en urmager, Frederiksborgvej 224, en bager, Frederiksborgvej 222 (”vi har brødet og kagen som gæsterne først vælger paa fadet”), en herreekviperingshandler, Frederiksborgvej 205, en bagerforretning (”Chicago”), Frederiksborgvej 155, en malerforretning, Højmosevej 13, et parfumeri (”Tekla” – De ringer – jeg bringer”), Frederiksborgvej 191, en slagter, Sven Aage Nielsen, Frederiksborgvej 188-190 (”anbefaler sig fremdeles 107

Frederik Brinch (1880-1960) var formand for Emdrup Grundejerforening fra 1925 til 1932 og fra 1942 til 1956, dvs. i alt 21 år. Frederik Brinch, der stammede fra Sønderho på Fanø, var i næsten 50 år og til sin død tilknyttet det store farve- og rensefirma A/S Hanibal Sander – i mange år som direktør.Virksomheden er omtalt i artiklen om erhvervsliv i Emdrup. Ved hans hustru Agnes Margrethe Brinchs død i 1949 skænkede Frederik Brinch hovedparten af virksomhedens aktiekapital som tilhørte ham, til et legat, ”Hanibal Sanders Fond”, hvis formål er at støtte ”almene velgørende og humane, kunstneriske, videnskabelige eller lignende øjemed”. Fonden har ydet et væsentligt bidrag til udgivelsen af denne bog. Bestemmende for ydelsen af den økonomiske støtte har for fondens bestyrelse været at en sådan støtte er i Frederik Brinchs ånd.

108

til de ærede Kunder. Trods Maksimalpriserne har vi stadigvæk kun 1. Klasses Varer”), kiosken, Frederiksborgvej 236, en blikkenslager, Erik Meyer, Frederiksborgvej 171, en slagter, Frederiksborgvej 224, en tobakshandel, Frederiksborgvej 185, en farve- og tapethandel, Peter Sørensen, Frederiksborgvej 199, en frisør, Frederiksborgvej 218. Altså hele 14 lokale forretninger hvoraf de fleste er forsvundet nu. Tilbage er slagterforretningen Frederiksborgvej 188-190, nu Hannes Smørrebrød, Mejer – nu Holst Kristiansen, og så naturligvis Peter Sørensen (der bl.a. handler med tapeter og senere som slogan benytter ”Ta Peter med på råd”). Han har været med i mange mange år! I øvrigt er man i bladene kommet ind på at have en artikel/en leder med nogle filosofiske betragtninger om julen, om foråret, om sommer (”Sommer var det…”), ”Tilbage til Arbejdet” (efter sommerferien) osv.

Brinch fylder 75 år – og går snart efter af Formand Brinch fylder 75 år den 23. oktober 1955; i medlemsbladet skriver redaktøren: ”Søndag den 23 Oktober fejrede Foreningens mangeaarige Formand Direktør Fr. Brinch, under stor Opmærksomhed fra vide Kredse sin 75-aars Fødselsdag.

Allerede fra den tidlige Morgenstund havde der indfundet sig Gæster og Deputationer fra de mange Institutioner, Foreninger og faglige Sammenslutninger, som har nydt og stadig nyder godt af Direktør Brinchs Bevaagenhed og store Interesse. Grundejerforeningen benyttede naturligvis ogsaa Lejligheden til at bringe Formanden en Hilsen og Tak for den Indsats, som han i snart en Menneskealder har gjort for at skabe bedre Forhold i den Bydel, hvor baade hans Hjem og den Virksomhed, hvis Ledelse er ham betroet, har til Huse. Til de mange smukke Ord, som denne Dag blev udtalt overfor vor Formand skal Foreningen her føje endnu en Tak for den Tid, der er gaaet og samtidig udtale Haabet om, at der endnu maa ligge en lang Aarrække forude, i hvilken vi vil kunne glæde os over at have en Personlighed af Direktør Brinchs Format til at varetage vor Tarv i alle Spørgsmaal af Betydning for Grundejerne i Emdrup.” Det er måske lidt vel optimistisk at håbe at Brinch i endnu ”en lang Aarrække forude” vil være foreningens formand. Han var dog 75 år, og han havde i øvrigt flere gange bebudet sin afgang, men var blevet overtalt til at fortsætte. Og på den næste generalforsamling den 9. april 1956 (i strid med vedtægterne – men det var påsken der kom i vejen) er det da også sket med Brinch som formand. Ved sin afgang takkede Brinch medlemmerne og bestyrelsen for alle de mange år hvor han havde haft den glæde at arbejde for Emdrup Grundejerforening. Nu var ti-

den imidlertid kommet ”hvor han vilde gøre Alvor af Tanken om at nedlægge sit Hverv og overlade Pladsen til yngre Kræfter”. Men foreningen ville bevare en stor plads i hans hjerte. De øvrige bestyrelsesmedlemmer rettede ”varme Takkeord til Direktør Brinch for de mange Aars Arbejde og aldrig svigtende Interesse for Foreningen. For første Gang fik det ogsaa Lov til at komme offentligt frem, hvor stor Direktør Brinchs personlige Andel havde været i at Foreningen tidligere har kunnet byde Medlemmerne paa saa mange fornøjelige Mødeaftener”. Der blev altså sagt farvel til både en formand gennem i alt 21 år og til en mæcen. Brinch var formand fra 1925 til 1932 og igen fra 1942 til 1956, dvs. i næsten halvdelen af foreningens levetid. Meget velfortjent blev Brinch udnævnt til æresmedlem af foreningen med følgende meget fornemme motivering: ”Som det fremgaar af Generalforsamlingsreferatet inde i Bladet ønskede Emdrup Grundejerforenings mangeaarige Formand, Direktør Fr. Brinch ikke i Aar at lade sig genvælge til den Formandspost, som Direktør Brinch senest har beklædt i de sidste 14 Aar. Det var paa Generalforsamlingen den 21 Maj 1942 at Formanden paany overtog det Embede, som han allerede én Gang tidligere, nemlig i Aarene 1925 til 1932, havde været Indehaver af. Det siger sig selv, at en Forening, der har eksisteret i 55 Aar, ikke blandt sine Medlemmer kan tælle ret mange, som har væ-

ret aktivt med i hele dens Tilværelse. En af de faa er imidlertid Direktør Brinch, og det er allerede som Følge heraf forstaaeligt, at Foreningens Bestyrelse og Medlemmer saalænge som overhovedet muligt har stræbt at formaa ham til at lade sig vælge igen for en ny Formandsperiode. Hertil kommer, at den afgaaede Formand som Leder af den største Industrivirksomhed i vort Kvarter og paa Grund af sin store Kærlighed til og Interesse for denne Del af Hovedstadsomraadet, hvor han i saa mange Aar har haft baade sit Hjem og sin Arbejdsplads, maatte være selvskreven til det Tillidshverv, som Formandsposten er. Direktør Brinch har været Grundejerne en god Mand. Han kunde i Kraft af sine gode Forbindelser baade indenfor Erhvervslivet og hos Myndighederne, opnaa Resultater, selv hvor det paa Forhaand saa allermest haabløst ud. – Dette kunde vel ikke mindst føres tilbage til, at man paa de afgørende Steder var klar over, at selve den Kendsgerning, at Direktør Brinch gik i Breschen for en Sag, var tilstrækkelig Garanti for, at Sagen var retfærdig.

Brinch bliver æresmedlem

Jeg tror, at det efterhaanden er blevet svært i vore Dage at finde frem til en Personlighed, der i samme Grad, som Tilfældet var med Direktør Brinch, vil have Evnen til selv under de vanskeligste Forhandlinger at bevare sit stilfærdige Lune og sit rolige Væsen, og derigennem kunne aabne Vejen for en Løsning, hvor Benyttelsen af en voldsommere og mindre kultiveret Fremgangsmaade, efter al Sandsynlighed kun vilde skærpe Modsætningerne eller føre til et Brud. 109

Det har været Grundejerforeningens Stolthed i alle disse Aar, at vi har haft saa fin og nobel en Karakter som Direktør Brinch til at danne Foreningens Midtpunkt, og vi har følt det, som om vi ogsaa fik vor lille Andel med af Glansen, hver gang vi i Landets Presse har set vor Formands samfundsmæssige Fortjenester fremhævet. Derfor vil vi ogsaa – til alle de Udtryk for Taknemmelighed, som paa Generalforsamlingen blev fremført af Medlemmerne, føje en samlende Tak fra hele Medlemskredsen for de mange Aars trofaste Varetagelse af Emdrups og Emdrups Grundejeres Ve og Vel. Foreningens Bestyrelse har ment at burde lade disse Følelser give sig positivt Udtryk

110

derved, at man har besluttet at udnævne Direktør Brinch til Æresmedlem af Foreningen. Red.” På generalforsamlingen var der i øvrigt en heftig debat om et forslag om forhøjelse af kontingent fra 6 til 10 kr. Bestyrelsen begrundede sit forslag med henvisning til mange forhold, bl.a. at det var en forsvindende lille post på en ejendoms budget – ”ikke mindst i Betragtning af, at en hl. Koks i Dag betales med over 13 Kr.” Og i foreningens næste blad må den nyvalgte formand over tre sider redegøre for baggrunden for forhøjelsen.

Et storpolitisk budskab Lederen og julehilsenen i decembernummeret 1956 er præget af begivenhederne i Ungarn i november 1956: ”I Aar er det ikke alene det Mørke, som har sin Aarsag i Naturens Kredsløb, der paavirker vort Livssyn og er bestemmende for vort Humør. Endnu en Gang har vi maattet opleve, hvorledes Mennesker bevidst og uden Skrupler tilsidesætter alle menneskelige Hensyn og paafører andre Mennesker Lidelser, Sult, Sygdom, Undertrykkelse og Død, for at tjene deres egne egoistiske Interesser. Bittert har det været at skulle være Vidne til, at alle de Ofre, som blev bragt i den Krig, som endnu staar os alle saa frisk i Erindringen, ikke har bragt Menneskeheden et eneste Skridt længere frem ad Vejen. Alle, der troede, at de internationale Organisationer, der blev dannet under og efter den lange Krig, virkelig skulde kunne byde en effektiv Garanti imod en Gentagelse af de brutale Overgreb, som man var Vidne til for snart 20 Aar siden, følte sig grebet af den dybeste Pessimisme i de Dage i Begyndelsen af November, da den saakaldte frie Verden blev Vidne til, hvorledes det tapre ungarske Folk maatte kæmpe alene imod en knusende Overmagt. I de Dage, da Spændingen var paa sit højeste, ventede man over hele den civiliserede Verden forgæves paa Budskabet om, at Nationernes Sammenslutning skulde vise sig i Stand til gennem sin blotte Eksistens eller gennem Paavirkninger af fredelig Art at gribe effektivt ind og sætte Tingene paa Plads igen. Med største Glæde saa man, hvorledes alle Samfundslag kappedes om at gøre en økonomisk eller materiel Indsats for at lindre Nøden, men med lige stor Sorg saa man igen en Gang, at der ikke kom stort andet ud af Anstrengelserne, end en lang Række Udtalelser og Resolutioner, der afspejlede Kulturmenneskenes Afsky for Barbariet, men hvis Evne til at standse dette ikke stod i mindste Forhold til de dybe Følelser, der havde fremkaldt dem. Knap 12 Aar er gaaet, siden vi selv sidst oplevede en Krigsjul. Vi husker endnu den første Gang vi igen kunde holde en Jul i Fred, uden Mørklægning o.s.v. – og nu ængstes vi igen, lever i Nuet, og tør ikke gaa længere end til at glæde os over hver Dag eller hvert Aar, der leves til Ende uden at Ondskaben igen faar Herredømmet. Mange Tanker vil i denne Jul gaa til de Mennesker, for hvem Haabet om Frihedens Genfødelse brast. Mange vil ønske, at det Lys, som vi om kort Tid kan se vende tilbage, naar Danmark gaar mod Foraaret, tillige maa blive et symbolsk Lys for de lidende Folk bag de lukkede Grænser. Paa Bestyrelsens Vegne bringer jeg alle Foreningens Medlemmer et stilfærdigt men indtrængende Ønske om en glædelig Jul til alle Hjem i Emdrup. Formanden.”

111

Der er tale om et – velbegrundet – politisk budskab som vel aldrig før eller siden har været så markant i foreningens 100-årige levetid.

Lantau træder til

“Malkekøer for Statshusholdningen”

De sager som optager bestyrelsen i disse år, er ”rigtige” grundejerforeningsspørgsmål: Grundstigningsskyld, ejendomsvurderinger, ejendomsbeskatning og dagrenovationsafgift. Navnlig det sidste bringer bestyrelsen i oprør; bestyrelsen skriver i bladet om ”Kommunens Glubske Krav Til De Private Grundejere…” Og bestyrelsen mener at ”Grundejerne er taknemmelige og relativt forsvarsløse Malkekøer for Statshusholdningen”. Ved generalforsamlingen den 28. marts 1958 indvalgtes Træ- og Finerhandler John Lantau Jensen. Bestyrelsen havde igen fået et markant medlem som skulle komme til at præge foreningen i de følgende 20 år. Allerede året efter er han blevet redaktør af bladet og næstformand, og han sætter straks sit præg på indholdet ved at skrive om ”Ejendomsbeskatning – Et Forældet System” og en interessant artikel der stiller spørgsmålet: ”Kan Den Moderne Ensartede Opvarmning Virke Sløvende?” Og endnu en artikel der stiller spørgsmålet: ”Er Vi Stadig Mennesker Eller Kun Et Hul I Et Kort?” (om bureaukratiet og principrytteri hos offentlige myndigheder). Den 28. marts 1962 vælges Lantau på generalforsamlingen til formand (i øvrigt samtidig med at Knud Andersen, Eng-

112

blommevej 51, indvalgtes i bestyrelsen som redaktør og næstformand. Han opretholdt denne post frem til 1972). Den nye formand kom ikke så heldigt fra start. Han foreslog straks efter sit valg på generalforsamlingen under ”Eventuelt” en kontingentforhøjelse, men hans kasserer argumenterede imod dette, og dirigenten afskar diskussion med henvisning til at forslaget slet ikke kunne komme til afstemning da det var stillet under eventuelt. Lantau får sat rigtig gang i sagerne i foreningen; hør blot emnerne på generalforsamlingen den 29. marts 1963: flisebelægning på Rørmosevej, Lillebilsholdepladsen på Rørmosevej, ekspropriationssag på Nøkkerosevej (udgang fra skolen), anbringelse af en boligløs familie i det eksproprierede hus, tyveri af frugt (æbleskud), oprydning på en grund – sagen blev overgivet til ”sundhedspolitiet”, en hegnssag, belysningen på vejene, snerydning, kloaksugning, parkering på Emdrup Kærvej af biler der tilhører beboerne i Kantorparken, farlig legeplads ved Farumbanen, et defekt rækværk ved broen over Farumbanen, parkering på fortov, øget trafik på Rørmosevej på grund af lysreguleringen af krydset Emdrupvej – Frederiksborgvej,

forhøjelse af kassererens løn fra 200 kr. til 300 kr., rådighedsbeløb på 300 kr. til bestyrelsen ”på grund af de efterhånden mange og omfangsrige sager, som der skulle arbejdes med”. Kontingentet blev forhøjet fra 10 kr. til 12 kr. (”et medlem var endda så elskværdig at foreslå forhøjelse til 15 kr.”).

En urban tone, tak Medlemsbladene kom vidt omkring i disse år; læs blot dette indlæg af Lantau om mælkeflasker: ”LILLE MAND, HVAD NU? Mælk og renovation… Velfærdsstatens velsignede formynderskab for byens borgere breder sig. For år tilbage fik vi en mælkeordning, hvis dårlige sider bliver mere og mere fremtrædende. Sidste påfund er en trekantet papflødeflaske, som for ¼ l vedkommende ikke er til at anbringe i køleskabet på de reoler, der er beregnet til mælk og fløde, formen er ret uhandig, og man skal nu altid have en saks placeret i køkkenet, altså en ekstra udgift. Og selv om der i tidens løb er sagt meget dårligt om den brune, buttede mælkeflaske, så skal det gentages her: den er en oplagt fejltagelse, så længe menneskene er udstyret med den gængse størrelse af hænder. Det er ganske ubegribeligt, at det ikke kan lade sig gøre at lave brune mælkeflasker i den slanke facon. En af de store kanoner indenfor mælkeordningen tillod sig for nogen tid siden at bemærke, at da der ikke kom flere klager over

den brune flaske, så var det tegn på, at folk nu var tilfredse med den. Lad det være sagt også her, at det er vi ikke. Kommer man i ferien e.l. til provinsen, hvor de endnu bruger de slanke flasker, så siger man til sig selv: ”Så let er det altså at holde på en mejerigtig mælkeflaske, og så svært som i København skal det altså gøres.” Og sidst, men ikke mindst: forbrugerne skal købe mælk fra et bestemt mejeri, selv om man hellere vil have den fra et andet, hvor man synes, at kvaliteten er bedre. – Er det så til gavn for forbrugeren? Det er selvfølgelig svært at svare på, når det hele er ensrettet, konkurrencen udelukket og sammenligningsgrundlaget borte. Men stigningen på 3 øre for ¼ l ved overgangen til papflødeflasker kan man ikke se er en fordel, og det er ikke længe siden, at mælken fik en tand opad på 2 øre.” Lantau er i det hele taget en meget energisk formand. Han kaster sig ud i voldsom protest mod en ny renovationsordning for Emdrup som er vedtaget af Borgerrepræsentationen hvorved der sker en ”monopolisering af renovationsordningen (der) med tiden vil skabe store fordyrelser, og som vil betyde distinkte ulemper for ejendomsbesidderne idet skraldebøtten bliver et magistratobjekt…” Sager rejses også overfor Indenrigsministeriet med påstand om at der savnes hjemmel til ordningen. Det afviser Indenrigsministeriet imidlertid. Men protesterne fortsætter fra foreningens side – dog uden resultat.

“de brune flaskers velsignelse”

“skraldebøtten bliver et magistratsobjekt”

Ovenfor er omtalt det politiske/polemiske indhold som medlemsbladet havde fået. På generalforsamlingen den 16. marts 1964

113

førte dette til kritik da dirigenten tog ordet med ”et stærkt angreb på grundejerbladet og dets redaktør, fordi bladet efter hans formening var blevet så politisk præget, og henviste bl.a. til artiklerne ’Lille mand, hvad nu?’ og ’Det kan nytte’. Anbefalede mere skikkelighed og en mere urban tone i bladet.” Lantau og Andersen forsvarede artiklerne og Winther Pedersen anbefalede ikke at give redaktøren mundkurv på.

Kontortid: kl. 9 – 16.30 At Lantau havde travlt er der ikke tvivl om. I bladet fra maj 1964 har han en bøn til medlemmerne: ”På grund af det stigende antal henvendelser til formanden beder denne om at henvendelser så vidt muligt sker i kontortiden kl. 9 til 16.30 på tlf. Søborg 704. Ellers går det for meget ud over privatlivet.” Det var altså en fuld arbejdsuge at formanden stod til disposition for foreningen.

“store, sorte skyer”

114

Ved indkaldelsen til generalforsamlingen håber Lantau på stort fremmøde fordi medlemmerne ”må stå sammen mod overgreb fra stat og kommune”. Solidariteten er da også af overordentlig betydning for Danmarks ejendomsbesiddere. Og i en nytårshilsen i 1965 lister Lantau en række besværligheder op for medlemmerne og taler om at ”store, sorte skyer allerede er trukket over horizonten og truer parcelhusejerne”.

Mosen skummer I artiklen om Utterslev Mose er også omtalt den forurening der tidligere prægede mosen. At det var slemt i 1965, fremgår af et læserbrev fra Niels Johansson der bl.a. beskriver ”sulfoen; bare vandet kommer i den mindste smule i uro, er der straks skum på vandet. Helt galt bliver det, når vandet skal gennem en sluse, når vandet sprøjter gennem sluseåbningen, piskes det til skum, til tider kan der ligge et flere meter højt ”skumbjerg” foran slusen.” Og når det blæser, spredes det til træer, skrænter, stier og haverne. Det skyldes at der på det tidspunkt var 44 kloakudløb til mosen, navnlig fra Gladsaxesiden. Medlemmet bemærker også at der i mosen flyder store kager af kloakaffald og tilføjer så: ”Samme mose bruges til Københavns reservevandforsyning”!

Strid om foreningens telefon Ved generalforsamlingen i februar måned 1966 anes der at være drama i luften. Referatet af generalforsamlingen indledes med en opfordring til ”at læse dette igennem fra A til Z”, og på trods af et tilfredsstillende fremmøde (70 medlemmer) ser formanden frem til ”at næste års generalforsamling sprænger lokalerammerne” (næste år kom der 75). Som omtalt tidligere blev foreningens formand på et tidspunkt forsynet med en ”foreningstelefon”. Da Brinch blev formand (igen), blev telefonen overdraget til foreningens mangeårige kasserer Anker

Hansen, vel fordi Brinch havde rigeligt med telefoner. Ved generalforsamlingen stiller bestyrelsen forslag (med tre stemmer mod en – en undlod at stemme) om flytning af foreningens telefon SØ 2255 fra kassereren til formanden fordi ”foreningens mange sager efterhånden beslaglagde hans forretningstelefon så meget, at det var ved at gå ud over forretningen, hvis fleste samtaler var opringninger udefra”. Hvis det blev vedtaget, ville formanden give afkald på sit hidtidige rådighedsbeløb. Der var tilsyneladende en længere debat om forslaget hvorunder der også blev givet udtryk ”for de menneskelige aspekter ved sagen”, men resultatet blev at telefonen blev flyttet. Kassereren ønskede ikke genvalg, og Knud Andersen, Engblommevej 51, blev valgt.

Medlemstallet stiger dramatisk I en nytårshilsen i 1966 priser Lantau vejret i året der var gået, og hvis det ikke havde været sådan, havde det været ”en nederdrægtig trist historie at være parcelhusejer i Danmark”. Ved generalforsamlingen i februar 1967 er der navnlig tre bemærkelsesværdige forhold: medlemstallet er i årets løb steget med 50 til 60% (det er utvivlsomt et resultat af Lantaus og Knud Andersens opsøgende arbejde)

foreningens kasserer Axel Andreassen gennem 31 år! går af (han slap dog ikke helt idet han blev valgt til suppleant – men han døde den 11. september 1967, kort tid efter sin 75 års fødselsdag), og nye vedtægter vedtages, bl.a. med bestemmelsen om udvidelse af bestyrelsen til seks medlemmer.

Åbningstid Lantau er utrættelig i sit foreningsarbejde som jo skal varetages ved siden af hans forretning; i 1967 skriver han: ”Benyt foreningens telefon frem for personlige henvendelser Der er nok at gøre, dagen, ugen, og året igennem i Emdrup Grundejerforening. Det er ingen sove- eller hvilepude at drive foreningen for bestyrelsen. Til formanden indløber den ene sag efter den anden, ofte sker det ved grundejeres, eller i øvrigt i sager implicerede personers, besøg. Sådan skal og må det være, men det vil lette arbejdet og unødige forsinkelser kan undgås om man vil telefonisk aftale tid, og i øvrigt gennem denne meddele sit ærinde. Der vil kunne opnås det store gode at få en pause i arbejdet. Benyt fortrinsvis telefonen i kontortiden fra kl. 8.30 til 16.00, SØ 2255 og SØ 704.” Det er altså både foreningstelefonen og forretningstelefonen som stilles til rådighed.

115

Et stormøde og en mondæn villavej Den 1. november 1967 afholdt foreningen et ekstraordinært møde med 300 deltager i Holbergskolens aula. Emnerne for mødet var ”de alvorlige og væsentlige problemer der er om vore huse”, og ”skatter, kloaker og 2-familiehuse”.

tegnefilm om checks

Først blev der vist filmen: ”En Storby i Støbeskeen”. Så redegjorde Københavns Kommune for kommunens kloakforhold og specielt Emdrups kloakforhold, dernæst blev der redegjort for ”Parcelhusejersammenslutningen af 1965”. Så fortalte Landmandsbanken om checks og checksystemet, og der blev vist en tegnefilm om checks. Endelig rundede Lantau af, bl.a. med et indlæg om udlejningspligten for To-Familiehuset. Kampen mod denne pligt skulle vise sig at være en af de mest betydningsfulde sager som Lantau (og bestyrelsen) gennemførte.

Det var måske lidt betænkeligt at udstyre ukyndige medlemmer med et så farligt værktøj som en motorsav for fingrene og andre lemmer, men Lantau slutter af med at skrive at bestyrelsen sætter sig hen og triller tommelfingre indtil de første forespørgsler foreligger (så længe de kan).

I bladet december 1967 er der en annonce for salg af en villa ”beliggende på mondæn villavej ved Frederiksborgvej”. Hvad mon det er for en vej? Der var billet mrk. på annoncen: ”mrk. 4”.

Lantau bliver formand - igen

Efterårsstormen i 1968 Der har tilsyneladende været en voldsom efterårsstorm i november måned 1968. Rundt omkring i haverne i Emdrup lå der stormfældede træer, og det var et stort arbejde ”at ituskære ved håndkraft”.

116

Grundejerforeningen stillede derfor ”en såkaldt benzindrevet kædesav” til rådighed for medlemmerne. Ordningen blev administreret af cykelhandler Peter Jørgensen, Emdrupvej 130, som ville foretage eftersyn og påfylde brændstoffet. Når Peter Jørgensen blev valgt, var det fordi han var ”yderst omhyggelig med de ting, der går gennem hans hænder”.

I det næste nr. af bladet kan man se at samarbejdet med Peter Jørgensen kastede en annonce i bladet af sig. Peter Jørgensen tilbyder reparation af cykler og Velo Solex og reparation af haveredskaber. Desuden tilbydes ”lettere smedearbejde”. Den 20. august 1968 holder Lantau møde med boligministeren om udlejningspligten for 2-familieshuse (der er på det tidspunkt omkring 150.000 af sådanne ejendomme i Danmark). Mødet blev fulgt op af en skriftlig henvendelse til ministeren, bl.a. med krav om at udlejningspligten for 2-familieshuse som var blevet indført under besættelsen i 1943, blev ophævet. Lantau får mere tyngde i sine bestræbelser da han i 1969 også bliver valgt til formand for ”Parcelhussammenslutningen af 1965”.

Nyt blad Fra blad nr. 98 (april 1969) får bladet et væsentligt løft. Det får nu et fint farvelagt omslag, og det bliver illustreret med en række billeder og tegninger navnlig fra det gamle Emdrup. Blad nr. 100 (december 1969) indeholder en hyldest til flere annoncører som havde været med fra det første blad i 1941; det er bl.a. Peter Sørensen og Erik Mejer. Og hyldesten slutter med: ”Vi er spændt på, hvem vi kan hilse som jubilæumsannoncører, når vi om et lignende åremål når frem til medlemsblad nr. 200!” Vi er nået til blad nr. 167, og vi har stadigvæk Peter Sørensen med.

Verserende sager For at give et indtryk af hvad foreningen arbejdede med i disse år, nævnes her de sager som blev nævnt i formandens beretning på generalforsamlingen i 1970: trafikken på Emdrupvej og Bispebjerg Parkallés vejbelysning snerydning ulidelig stank fra mosen og renden brud på vandledning og gasrør vejvedligeholdelse bekæmpelse af skader udryddelse af rotter samarbejde med rådhuset Lokalrådet Parcelhusejerforeningen af 1966 (”hvilken organisation har enorm betydning for vor simple menneskeret”)

På generalforsamlingen den 26. februar 1971 bliver en dengang ganske ung mand, Vagn Aagaard Knudsen, valgt som suppleant. Vagn Aagard Knudsen har altså indtil nu tjent foreningen i mere end 30 år.

Aagaard starter sin foreningskariere

Parcelhusejersammenslutnin gen af 1965 I disse år er foreningens aktiviteter præget af at John Lantau også er formand for Parcelhusejersammenslutningen af 1965 der fører sig voldsomt frem med synspunkter om at parcelhusejerne bliver dårligt behandlet af Folketinget og regeringen. Talrige er de henvendelser til boligministeren og finansministeren hvor parcelhusejernes forhold søges forbedret. F.eks. afholdes der den 7. september 1971 møde i Borgernes Hus, indbudt af Lantau, hvor finansministeren, boligministeren og socialministeren samt ordførerne for de politiske partier er indbudt til at drøfte:

møde i Borgernes Hus

” -vi beskattes ud af vores huse, vi ønsker stop for ejendomsbeskatningens himmelflugt, og et loft, der presser den uensartede ejendomsbeskatning ned, de offentlige vurderinger er urealistiske, parcelhusgrundene dobbeltbeskattes (er indregnet i lejeværdien), standardfradraget burde for længst være sat højere, økonomisk svagt stillede og ældre parcelhusejere er afskåret fra social særhjælp, hvorfor denne skævhed?, vi henstiller, at folketinget ikke yderligere hensylter en lovændring for opkrævelse af udbygningspligten i 2- og 3-familieshuse.”

117

I mødet deltog 4-500. Og af de indbudte politikere mødte Helge Nielsen (som socialdemokratisk boligminister), Poul Schlüter, Ib Thyregod fra Venstre, von Rosen fra Det radikale Venstre (senere formand for Borgerrepræsentationen) og Sigurd Ømann fra Socialistisk Folkeparti (formand for partiet). Politikerne ville på mødet ikke love noget, men de ville alle gerne se på problemerne med velvilje. I øvrigt var der en livlig debat på mødet, ”og der kom mange kontante og til tider humørfyldte spørgsmål, især fra vore kvindelige medlemmer”. “Ligusterfacist”

118

Der kom også svar fra finansminister Erik Ninn-Hansen der takkede for henvendelsen om parcelhusejernes problemer. Han havde læst det med interesse og gav udtryk for den opfattelse at ”parcelhuse [er] en værdifuld boligform, og jeg har da også i det omfang, det er praktisk muligt, bestræbt mig for at hindre at parcelhusejernes interesser bliver gået for nær”. Det er næsten det samme som at sige: ”Rend og hop”.

Annoncer i 1971 Lad os se på annoncerne f.eks. i blad nr. 105 af september 1971:

Nogen tid efter mødet opfandt Ømann op til et folketingsvalg ordet ”Ligusterfascist”, og så fik han læst og påskrevet i medlemsbladet for december 1971. Og det blev mere end antydet at Ømann har brugt ordet som en reaktion på at han blev så presset på mødet den 7. september 1971. Et nyt begreb var i hvert fald født.

Der er 22 annoncer. De fleste er små annoncer placeret i bunden af siderne i bladet, der er på 20 sider.

Den nu afdøde tv-journalist Flemming Madsen havde i 1971 en udsendelse i serien ”I dag – Fredag” – som nok mange kan huske – hvor han konkluderede at parcelhusejerne havde store skattemæssige fordele ved deres ret til (dengang fuldt ud) at fratrække prioritetsrenter ved opgørelserne af den skattepligtige indkomst. Det faldt ikke i god jord i Emdrup Grundejerforening der skrev om: ”Et er TV-snak et andet kan virkeligheden være.” Flemming Madsen havde ”på alkymistmaner hældt diverse væsker fra et reagensglas til et andet”.

Peter Sørensen (Ta Peter med på råd),

Frisørsalon ”Nancy”, Emdrupvej 147, Kloakmester H. Vendelbo-Larsen, Vilh. Bergsøe Alle,

Malerforretning P. Boi Petersen, Højmosevej 13 (med fra første blad), Selandia Olie, Søborg Hovedgade 90, Landsretssagførerne Pedersen og Agersted, Søborg Hovedgade 54, Jørgen Bych, Emdrupvej 108, Bjørns Blomster, Emdrupvej 169,

Conditori La Rose, Frederiksborgvej 222, Kødudsalg, Svend Aage Nielsen, Frederiksborgvej 188-190 (med fra første blad), Lys, Kraft, Radio, Søborg Huse, Spar Købmanden, Frederiksborgvej 220, AGA Lyskopiering, Frederiksberg (der fremstillede bladet), Frisør Hansen, Emdrupvej 114 (”Stedet hvor mandfolk mødes”), Cigarhandler, Carl Schmidt, Frederiksborgvej 185, Preisler, Emdrupvej 34, Cykelhandler Peter Jørgensen, Emdrupvej 130, Murermester Vald. Krag, Holmvej (med i mange år), Chevron, Frederiksborgvej 238, Erik Mejer og Søn (med fra starten), Johannes Fog i Lyngby.

Og så Jørgen Bych med en særlig ekstra olieannonce. Telefonen havde dengang drejeskive med tal og bogstaver; for at købe

olie hos Bych via telefon skulle man dreje 69 OLIE (= 69 65 43). Smart! Emdrup Grundejerforening var blevet noget forbeholden overfor Parcelhusejernes sammenslutning af 1965 hvor Lantau var formand. På generalforsamlingen i marts 1972 meddelte Lantau at han havde nedlagt sit hverv. Og foreningen udmeldte sig af sammenslutningen. Tre bestyrelsesmedlemmer, bl.a. Knud Andersen, fratrådte, og ind i bestyrelsen blev bl.a. valgt suppleanten Vagn Aagaard Knudsen.

Nyt medlemsblad igen Fra bladet nr. 111/august 1973 er det sat i to spalter således som det fortsat er tilfældet. Men margin i højre spalte kunne ikke holdes fordi det ”kræver en bekostelig bogstavopsætning. For dog at undgå for store ”huller”, må vi i nogen grad sætte os ud over, at ord ikke bliver delt korrekt, når et for langt ord skal deles i næste linie.” Det er en væsentlig forbedring der her er gennemført. I det næste blad nr. 112 optræder initialet ”K” med en meget indsigtsfuld artikel om ”En befolkningsprognose”, hvor der redegøres for at Emdrup er et rigtigt sølvbryllupskvarter. Man må vist have lov til at gætte på at initialet ”K” er det nyvalgte bestyrelsesmedlem Vagn Aagaard Knudsen. Den første iagttagelse han har, er følgende: ”Det er ikke nødvendigt at være en stor iagttager for at bemærke, at midaldrende og ældre kvinders små indkøbsvogne er et hyppigere køretøj på fortovene her i Emdrup end barnevogne.” Godt set!

119

Vis hensyn til formanden På generalforsamlingen den 8. marts 1976 oplyser formanden at der er et stigende behov for at komme i kontakt med foreningens kontor i aftentimerne, og for at stå til rådighed. Der havde endog været opkald så sent som kl. 22.00 (f.eks. kloakvandindtrængen). Det var derfor besluttet først at åbne telefonerne kl. 9.00 om morgenen, ”for i morgentimerne forekommer aldrig presserende opgaver”.

“tid til private gøremål”

120

På generalforsamlingen den 16. marts 1977 hvor der var 130 medlemmer til stede, opfordrer Lantau igen medlemmerne til at vise hensyn; Lantau bad ”…medlemmerne, så vidt muligt, og skønt vor til enhver tid forekommenhed med hensyn til øjeblikkelig bistand, når det lader sig gøre, da at lade de telefoniske henvendelser tilgå kontoret i dagtimerne mellem kl. 9.00 og 16.30, og kun ved uopsættelige anliggender at ringe eller møde frem i week-end og helligdage. Der kunne derved blive, for formand og øvrige bestyrelsesmedlemmer, lidt tid til private gøremål og til visse foreningsmæssige opgaver, hvilket sidste ofte kræver lidt uforstyrrethed i aftentimerne. Der blev dog gjort opmærksom på, at enhver er velkommen med sit anliggende, når dette er af hastende art, og det samme gælder for den der er afskåret fra at benytte sig af kontortiden. Formanden fandt det således helt i sin orden, at hvis f.eks. en grundejer kl. 22 om aftenen, hvad enten det er hverdag eller helligdag, kommer i den ubehagelige situation at kloakvand skyller op gennem kælderens afløbsrist, og man ikke selv kan finde frem til at få klaret ulykken, så søge

øjeblikkelig bistand gennem formandens kontortelefon. Meget andet kunne selvfølgelig forekomme som ikke tåler opsættelse, og den betrængte er da meget velkommen (telefonen omstilles netop udenfor kontortiden til de private lokaliteter for sådanne eventuelle anliggender).” Hvis disse oplysninger er dækkende for det træk der var på foreningens formand – der jo bestred denne post helt ulønnet – er det jo en helt utrolig arbejdsindsats som Lantau ydede. Forfatteren til denne artikel flyttede til Emdrup i august 1975 og der gik ikke lang tid før Lantau kom tilstede og bød velkommen til kvarteret og gav en grundig indføring i foreningens forhold. Det betød at man følte sig velkommen i kvarteret fra starten.

Foreningens 75 års fødselsdag den 23. november 1976 Den runde fødselsdag blev ikke markeret på en særlig måde; i novemberbladet 1976 skriver bestyrelsen: ”FORENINGENS 75års FØDSELSDAG. Ja, så er der gået 75 år, siden Emdrup Grundejerforening blev stiftet af en håndfuld grundbesiddere herude, hvilke i væsentlighed var bønder og gartnere, med dog herudover en hjulmand (smed) og forstanderen på den gamle højskole, Emdrupborg. Det var den 23. november og anledningen til denne følelse, at måtte ’organisere’ sig, har nok været det betydningsfulde skridt, som Københavns kommune havde taget

den 1. januar i 1901, at indlemme Emdrup i kommunen. Dette overgik samtidig en række andre landsbyer foran staden, heriblandt Brønshøj, som Emdrup hidtil havde været afhængig af på mange områder, således på det kirkelige, som på skole. Fødselsdagen burde fejres, kunne man synes, måske alene fordi foreningen på ingen måde kan siges, at være lidende af lidt begyndende tegn på, at alderen har sat sine spor, men også glæden over, at Emdrup Grundejerforening kan vise en fortsat vækst, kunne betinge en glædesfest på dagen. Det er da også blevet drøftet, men resultatet vi er nået til, det er, at vi bør spare, og dermed undlader vi nogen som helst form for afholdelse af fest eller reception. Vi synes nemlig ikke rigtig, at tiden er til løssluppenhed på det pengemæssige område. Vi vil hellere sikre os, og ikke bruge af den kapital, der måske en dag kan komme til mere gavn for forening og medlemmer. Vi nøjes derfor med et – hjerteligt tillykke Fødselar, lad os håbe på fortsat godt helbred og energi, og at den fortsat må stå som et skinnende lys.”

John Lantau 1917 til 1978 Den 1. februar 1978 afgik John Lantau pludselig ved døden, blot 63 år gammel. Han havde været medlem af bestyrelsen i 20 år, fra 1962 som formand. Beskrivelsen ovenfor af ”Lantau-perioden” viser hvilken energi og utrættelighed han lagde i arbejdet i alle disse år. Det er helt enestående i foreningens historie, og det lagde funda-

mentet til at Emdrup Grundejerforening er en stor grundejerforening med omkring 700 medlemmer. Huskes skal det også at de øvrige bestyrelsesmedlemmer udførte betydelige opgaver, og det undlod Lantau aldrig privat og offentligt at påskønne. I bladet fra december 1978 udtales følgende mindeord: ”Foreningens mangeårige formand John Lantau afgik pludselig ved døden den 1. februar 1978. John Lantau var opvokset i Emdrup, og det var derfor naturligt for ham også selv at bosætte sig i Emdrup. Kort efter sin erhvervelse af ejendommen Emdrupgårdsvej 17 kom John Lantau i 1958 ind i bestyrelsen af Emdrup Grundejerforening, hvor han med sin energiske arbejdsmåde hurtigt gjorde sig gældende. I 1960 blev han næstformand og i 1962 formand. Medlemsskaren var på daværende tidspunkt beskeden og foreningens aktiviteter stærkt begrænsede. John Lantau ønskede det anderledes. Han ønskede en stærk forening, der såvel indad som udadtil kunne hjælpe og støtte medlemmerne med deres problemer og interesser. Arbejdet med at højne foreningens stade var ham lige til hans død stedse for øje, og ved en kæmpeindsats lykkedes det ham at skabe et kraftfelt omkring Emdrup Grundejerforening. Med baggrund i en række problemer i forbindelse med overgangen til en fælles kommunal koncessioneret renovationsordning (KGR) tog Lantau kontakt med en række andre grundejerforeninger i København og

121

fik dannet Parcelhusejernes Sammenslutning af 1965 (PS-65). Denne nye forening så Lantau som en drøm, men PS-65 udviklede sig til Lantaus skuffelse noget anderledes end han havde tænkt og ønsket sig det. Det endte med, at Emdrup Grundejerforening helt trak sig ud af PS-65. Modsat kom det til at gå overfor KGR, det senere ’Renholdningsselskabet af 1898’. John Lantau blev et ivrigt medlem af repræsentantskabet og fik gjort Emdrupområdet til et forsøgsområde for genbrug af såvel papir som glas. “menighedens første tjener”

Initiativ, indsigt og energi er forudsætningerne for indflydelse, og indflydelse skaffede John Lantau Emdrup Grundejerforening, ikke mindst i forholdet til kommunale myndigheder. På byggesags- og kloakområdet var han endog særdeles kyndig. Et gammelt ord siger, at præsten er menighedens første tjener. I alt sit virke optrådte John Lantau som Emdrup Grundejerforenings første tjener, tidligt som sent på dagen var han optaget af foreningens og medlemmernes problemer, som han gerne berettede om i såvel tale som skrift. Foreningens medlemmer står i dyb taknemmelighedsgæld til John Lantau for indsatsen for foreningen og for hjælpsomheden over for de enkelte medlemmer.

John Lantau formand 1962-1978

122

Emdrup Grundejerforening vil altid holde John Lantaus minde højt i ære.”

Foreningen i krise Efter Lantaus død blev Gerda Lindegaard, Højmosevej 10, fungerende formand. På generalforsamlingen den 30. marts 1978 blev der udtalt smukke mindeord for John Lantau. Der var ingen i bestyrelsen som ønskede valg som formand. Som kandidat for en 1-årig periode stillede herefter S.E. Bundgaard Andersen op. Han var tidligere driftschef i Renholdningsselskabet, men havde nu nedsat sig som ejendomshandler på Frederiksborgvej. Han blev enstemmigt valgt. Bundgaard Andersen blev imidlertid kort tid efter syg og flyttede fra kvarteret. Han kunne derfor ikke varetage formandsposten. Der blev indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling den 7. juni 1978 med det ene punkt: valg af formand. Der blev aflagt en formandsberetning af foreningens kasserer Steen Martiny ”da den fungerende formand fru Gerda Lindegaard ikke havde stemme til at råbe salen op”. Der var ingen kandidater til formandsposten heller ikke blandt bestyrelsens medlemmer. Det blev herefter vedtaget at foreningen fungerede videre til næste ordinære generalforsamling under de nuværende forhold – det ville bl.a. sige med Gerda Lindegaard som fungerende formand. I bladet fra december 1978 er der en indtrængende opfordring fra Gerda Lindegaard om at en formandskandidat melder sig. I øvrigt indeholder bladet for første

gang en oversigt over handler med fast ejendom i Emdrup. Ved den næste ordinære generalforsamling den 22. marts 1979 var der imidlertid stadigvæk ingen formandskandidat. Den fungerende formand udtalte at ”det ville være skammeligt om en så velindarbejdet forening måtte opløses”. Bedre blev det ikke af at to bestyrelsesmedlemmer ikke ønskede genvalg. Løsningen blev ”Nøkkerosemafiaen” – se straks nedenfor. Gerda Lindegaard døde den 19. februar 1997 efter længere tids sygdom. På generalforsamlingen den 14. marts 1997 udtalte formanden, Lennart Frandsen, følgende mindeord: ”Gerda Lindegaard blev bestyrelsesmedlem i 1976 og overtog formandshvervet efter den navnkundige formand John Lantaus pludselige død i foråret 1978. Uden ønske om at være formand bestred hun samvittighedsfuldt og loyalt hvervet indtil generalforsamlingen i foråret 1979, da Torben Winkler accepterede at blive formand. Gerda Lindegaard forblev medlem af foreningens bestyrelse til 1984. Foreningen var og er Gerda Lindegaard taknemmelig for, at hun i en vanskelig situation for foreningen og hvor ingen ønskede at påtage sig formandskabet påtog sig hvervet at føre foreningen videre og ikke mindst i den forbindelse at få afviklet de særlige jobs, som Lantau havde udført for foreningen. Gerda Lindegaard ville gerne fortsat gøre en indsats for lokalområdet og det gjorde hun som bestyrelsesmedlem, indtil hun ønskede at sælge

huset på Højmosevej, da alle børnene var flyttet hjemmefra. De, der har boet mange år i Emdrup, vil sikkert også huske Gerda Lindegaard for det store arbejde hun gjorde for de blå spejdere på Emdrupvej 119. Ære være Gerda Lindegaards minde.”

”Nøkkerosemafiaen” Ved generalforsamlingen i 1979 trådte Nøkkerosemafiaen så til. Torben Winkler, Nøkkerosevej 39, stillede op som formandskandidat, Mogens Frederiksen, dengang Emdrup Mosevej 16B, nu Nøkkerosevej, stillede op som kandidat til bestyrelsen. Det samme gjorde Ahlgreen Sørensen, Fladstjernevej 2A. De blev valgt, og dirigenten ved generalforsamlingen kunne konstatere at foreningens eksistens var sikret.

foreningen lever videre

Den nye formand markerede sig allerede i medlemsbladet af juni 1979 med et antal artikler. Træffetiden var nu blevet nedskåret til ”Hverdage 18.00-19.30”. Bladet fra januar 1980 giver et indtryk af de nye tider i foreningen; der er artikler om fjernvarme befolkningsprognose 1977-1992 skadefælde rottebekæmpelse stilleveje (færdselslovens § 40) Et stillevejsprojekt havde været udarbejdet i Emdrup Villakvarters Vejlag, men var blevet nedstemt på et møde den 6. december 1979. Det gav formanden anledning til at skrive følgende i januar 1980 nummeret:

123

en uværdig debat

“tølperagtig gadedrengemaner”

”…er blevet nedstemt efter en aldeles uværdig ’debat’, hvor nogle ældre beboere ikke ønskede at høre stillevejsudvalgets oplæg, men derimod straks ved mødets start forsøgte at opnå afstemning om, at mødet og dermed projektet skulle aflyses. Det er mig ganske uforståeligt, at nogle ældre mennesker således ønsker at opføre sig på tølperagtig gadedrengemaner, hvorved de ikke har noget at lade udskældte grupper af unge høre. Jeg er dog overbevist om, at denne hændelse vil være en engangsforeteelse. Personlige erfaringer viser da også, at man i andre kvarterer har det rart og skønt sammen alle aldersgrupper imellem.

124

Bestyrelsens arbejde – der også omfattede informationsmøder med stort fremmøde – fik på et tidspunkt i nogen grad karakter af for eller imod naturgas i stedet for fjernvarme, og formanden blev fra forskellig side angrebet for at spørgeskemaet (og andet) var udformet ud fra en forudindtaget holdning for naturgas. På generalforsamlingen den 11. februar 1981 oplyste formanden ”at han havde tonet rent flag som naturgastilhænger”. Han tilbageviste imidlertid at spørgeskemaet ikke var objektivt.

Indlægget gav nogle reaktioner på næste års generalforsamling hvor formanden for Emdrup Villakvarters Vejlag klagede over formandens artikel i bladet. Torben Winkler fandt at hans karakteristik var rimelig men han beklagede den form som han havde anvendt.

I den følgende tid beskæftigede bestyrelsen sig meget med varmeforsyningsspørgsmålet, og det afspejler sig også i medlemsbladene der begynder at få et meget fagligt/ sagligt indhold med oplysende artikler f.eks. om ”Luftforurening fra fjernvarme og gas”. Den store energiundersøgelse som bestyrelsen gennemførte, og analyser heraf var en meget væsentlig del af bestyrelsens arbejde i de første år efter at Torben Winkler var blevet formand. Energiundersøgelsen omfattede 377 besvarelser. Heraf gik 60% ind for naturgas, og 25 % gik ind for fjernvarme.

Varmeforsyningen til Emdrup

Endnu et nyt blad

Bestyrelsen iværksatte en omfattende undersøgelse af ønskerne hos medlemmerne om den fremtidige energiforsyning i Emdrup. Der blev i foråret 1979 udsendt 200 spørgeskemaer. Der kom 100 besvarelser. 25 af dem var positive overfor påbegyn-

Fra blad nr. 131/oktober 1982 fik medlemsbladet udseende som det – stort set – siden har haft, dvs. et A5 format sat op i spalter (hvor højre margin holdes). På generalforsamlingen den 24. marts 1982 blev behandlet følgende emner i formand Winklers beretning:

Gid det hyggelige samvær og den gode forståelse også vil brede sig til Emdrup Villakvarters Vejlag.”

naturgas eller fjernvarme?

delse af indførelse af kraftvarme i området (fjernvarme).

energiforsyningen til området lånetankordning lokalrådet stillevejsprojektet ”Den grønne Trekant” snerydning kloakproblemer nye vedtægter parkeringsforhold lukning af Orgelbyggervej Bestyrelsen opnår resultater i disse år. Her skal blot nævnes hjælpekloakken langs Stenkløvervej hvor de enkelte grundejere på den østlige side af Stenkløvervej også får en udvidelse af deres have ved at de hver især låner det areal hvor hjælpekloakken er nedgravet. Orgelbyggervej blev lukket for gennemkørsel. Ved generalforsamlingen den 24. marts 1983 blev Jens Steenstrup valgt til suppleant for bestyrelsen. Jens Steenstrup har således indtil nu i 18 år haft tillidsposter i bestyrelsen. På generalforsamlingen den 28. marts 1984 bliver Jens Steenstrup valgt som bestyrelsesmedlem. Lennart Frandsen havde i nogle år været dirigent ved generalforsamlingerne. Og det var gået fredeligt for sig. Men ved generalforsamlingen i 1984 måtte han skære igennem. Bente Nielsen, Emdrupvej 122, stillede forslag om at generalforsamlingen skulle vedtage at foreningens område var atomvåbenfri zone. Dirigenten fastslog at det lå uden for generalforsamlingens kompetence at vedtage noget sådant. Og derfor blev det ikke til noget. Sådan!

Ved generalforsamlingen den 28. marts 1985 trådte Torben Winkler tilbage. Det var ikke lykkedes bestyrelsen at finde en formandskandidat. Efter mange opfordringer stillede Carsten Olesen, Stenkløvervej 5b, op, og han blev valgt. Ved samme lejlighed blev foreningens nuværende formand, Lennart Frandsen, indvalgt i bestyrelsen.

Frustrationer i bestyrelsesarbejdet

Nugældende vedtægter fra 1991

Den nye bestyrelse tog fat med friske kræfter og iværksatte en række initiativer, men de blev skuffende modtaget af medlemmerne. Det gav anledning til følgende leder i bladet fra november 1988:

”Hvad vil du med grundejerforeningen? Dette spørgsmål stillede bestyrelsen i majbladet til medlemmerne – og vi skrev at det betyder meget for os at høre fra medlemmerne. Vi har ideer og energi i bestyrelsen til at gøre et stykke arbejde – men på et tidspunkt løber vi tør for ideer. Derfor – skrev vi – kom med dine forslag. Og så havde vi i bladet en rubrik hvor man kunne skrive om sine forventninger til grundejerforeningen og bladet. Hvordan gik det så? Vi fik siger og skriver én reaktion (som er optaget som læserbrev andet sted i bladet). Det var skuffende, men måske ikke så overraskende. Og bestyrelsen kan nu vende spørgsmålet mod sig selv. 125

Hvad skal vi med en grundejerforening? indkøbsforening ja tak! men ...

Hvis man har tilbøjeligheder i den retning og ser nogle år tilbage, kan man godt blive lidt mistrøstig. Generelt synes vi at der er for ringe opbakning fra medlemmernes side, til de initiativer der tages.

gere ordningers vanskeligheder – ville hjælpe lokale initiativer med at etablere snelag. Og vi foretog undersøgelser af hvad det koster at købe snerydningsmateriale mv. Dette skete efter drøftelse på generalforsamlingen og med solid støtte fra medlemmerne. Hvad skete der?

Lad os nævne nogle eksempler. For nogle år siden kom bestyrelsen med et forslag om at vi skulle etablere en indkøbsforening. I første omgang skulle vi koncentrere os om indkøb af fyringsolie og etablere en forsikringsordning med et af de store forsikringsselskaber. Efter forudgående undersøgelser hvor der viste sig muligheder for at opnå ganske betragtelige rabatter præsenterede vi forslaget på den årlige generalforsamling. Interessen var stor og således opmuntret gik vi videre med sagen. Vi præsenterede ordningen i bladet og vi ventede nu at det ville vælte ind med interesserede medlemmer. Hvad skete der?

Et område har vist interesse, og derefter etableret et sne/vejlag. Og hvordan gik det så med ”Nabohjælp”? Vi tog kontakt med Københavns Politi og med områder der er dækket af ”Nabohjælp” ordningen. Efter drøftelser på generalforsamlingen hvor der var stor interesse for sagen satte vi ordningen i værk i området. Vi beskrev ordningen i bladet og gav anvisning på hvad den enkelte skulle foretage sig for at blive tilmeldt. På iværksættelsesdagen havde vi sørget for at alle kontaktpersoner lå inde med et pænt lager af mærkater og andet materiale om ordningen. Vi forventede nemlig – på baggrund af den interesse der havde været – at der ville opstå kødannelser.

Ikke noget som helst. Hvad skete der?

snerydningsordning ja tak! men ...

126

Vinteren 1986/87 var streng. Mange medlemmer fik at mærke hvor besværligt det kan være at holde sit fortov og vejstykke fri for sne og is. (Andre – og det var også mange – gav blot op). Det var meget naturligt for medlemmerne og bestyrelsen at få den tanke, at her var der en opgave for grundejerforeningen. Hvad med en fiks og færdig snerydningsordning der helst ikke skulle koste for meget, var flere medlemmers ide. Bestyrelsen – der havde kendskab til tidli-

Næsten ikke noget. (Ved forskellige former for opsøgende arbejde, har ordningen opnået en vis udbredelse i området). Forløbet af nævnte 3 sager har været nogenlunde det samme: En ganske stor interesse fra medlemmernes side for de foreslå-

ede initiativer, men en svigtende interesse når der kom realiteter i projekterne. Vi har naturligvis i bestyrelsen stillet os spørgsmålet om hvad disse noget uheldige forløb skyldes. Det er jo tilsyneladende ikke selve initiativet der er noget galt med. Der var jo interesse for det. Følger vi i bestyrelsen ikke ideen godt nok op? Skal vi gøre en større indsats for at få fat i de enkelte medlemmer? Selv om der er grænser for hvad vi kan udføre med hensyn til opfølgning gør vi gerne noget andet og mere. Men vi er i tvivl om hvad vi skal gøre. Det får vi ikke noget at vide om fra medlemmerne. Nu kan det lyde som om vi har mistet humøret og gejsten i bestyrelsen. Det er ingenlunde tilfældet. Vi synes at vi arbejder godt og sagligt sammen. Vi får gode tilbagemeldinger på bladet. Den årlige generalforsamling har et godt og stigende fremmøde. Og f.eks. besøget i Grundtvigskirken i forsommeren havde et pænt deltagerantal. De enkeltsager der opstår, løses gennemgående til medlemmernes tilfredshed. Når vi efterlyser noget bedre opbakning til initiativer og lidt større initiativer og lidt større interesse for hvad foreningens skal bruges til, er det fordi vi tror at mange medlemmer deler bestyrelsens opfattelse af at vi skal have en grundejerforening i vores område, der i sin virksomhed rækker ud over at interessere sig snævert for parcelhusejernes særlige forhold. Vi tror at det har betydning at man opfatter det sted hvor

man bor som en del af et lokalområde – en bydel – som man er interesseret i. Hvad er dets historie. Hvad sker der i fremtiden. Hvad planlægges der m.v. Og hvordan kan vi opnå indflydelse på det. Altså vi har ikke mistet humøret eller energien, men vi vil meget gerne have en debat i gang om hvad du vil med din grundejerforening. Selv om der ikke i dette nummer er en rubrik til at skrive i, så send os nogle ord, eller ring til os. (Vi optager ikke henvendelsen som læserbrev uden at vi forinden har aftalt det). Bestyrelsen.” Ved generalforsamlingen i marts måned 1989 trådte Carsten Olesen tilbage, og som ny formand blev valgt foreningens nuværende formand, Lennart Frandsen. Per Florman var blevet valgt ind i bestyrelsen i 1988.

Stabilitet, saglighed, langvarige projekter Fra 1988 har der været en stabilitet i bestyrelsens sammensætning som er uden sidestykke i foreningens hidtidige historie. Fem af de seks bestyrelsesmedlemmer er fortsat bestyrelsesmedlemmer, dvs. at denne gruppe på fem nu sammen fungerer på 14. år og for nogles vedkommende efter forudgående medlemskab af bestyrelsen i adskillige år. Det er Lennart Frandsen, Mogens Frederiksen, Jens Steenstrup, Vagn Aagaard Knudsen og Per Just Florman. Den sjette plads har der været en vis udskiftning på gennem årene. Karen Knudstrup har nu

127

været medlem af bestyrelsen siden marts 1999 efter forinden at have været suppleant i en årrække. Bestyrelsesarbejdet har i disse år været karakteriseret dels af en række ”store sager” som for nogles vedkommende har haft et langvarigt forløb og hvoraf nogle endnu ikke er afsluttet, dels af en række løbende forretninger. Sagerne er stort set alle ført igennem med et tilfredsstillende resultat.

fjernvarmen kom til Emdrup

Hertil kommer arbejdet med at fremstille to årlige medlemsblade, og at arrangere den årlige generalforsamling (med spisning). Herudover har bestyrelsen gennem årene forestået et antal arrangementer. For at give et billede af bestyrelsens arbejde siden 1988, er forløbet af ni ”store sager” omtalt nedenfor. Dernæst er omtalt arrangementer som bestyrelsen har stået for herunder, også uddeling af julehilsner til medlemmerne, og endelig – i form af en dagsorden for et bestyrelsesmøde – er illustreret hvilke typer af løbende sager bestyrelsen beskæftiger sig med.

Ni ”store sager”: Varmeforsyningen til Emdrup Tidligere er omtalt de problemer der var med at vælge mellem naturgas og fjernvarme til Emdrup, og de spændinger som dette gav anledning til mellem bestyrelsen og nogle medlemmer. Som bekendt var det fjernvarmen der vandt. Bestyrelsen greb denne sag an ved i 1991 at gennemføre en omfattende undersøgelse blandt samtlige

128

foreningens medlemmer der skulle vise i hvilket omfang der var interesse for at indføre fjernvarme i et givet område. Undersøgelsen viste et noget blandet billede med hensyn til interesse for at få indlagt fjernvarme. På nogle veje kunne der konstateres en overvældende interesse for indlæggelse af fjernvarme, mens interessen andre steder var mere behersket. Undersøgelsesresultaterne blev overdraget til Københavns Belysningsvæsen (nu Københavns Energi) med henblik på at planlægningen af fjernvarmeforsyningen kunne tage hensyn til den udviste interesse, og også med henblik på eventuelt at fremskynde tilslutningstidspunktet for visse områder. Under det videre arbejde med at etablere fjernvarmeforsyningen i området, har bestyrelsen arbejdet på at påvirke planlægningen og søgt at sikre at gennemførelsen er sket på en hensigtsmæssig måde.

Hybridnet – kabel-tv Der har mange gange fra medlemmernes side været rejst ønske om at der blev etableret hybridnet og/eller kabel-tv med fælles antenneanlæg i vores område. Bestyrelsen har gennemført to større undersøgelser blandt medlemmerne og i forbindelse med den sidste undersøgelse formidlet et konkret tilbud fra Tele-Danmark (nu TDC) til foreningens medlemmer. En forudsætning for at Tele-Danmark ville etablere kabel-tv, var at der i et område/en vej var en tilslutningsprocent på mindst 30. Undersøgelserne viste at der ikke noget sted var en tilstrækkelig interesse. Undersøgelsens resultater er herefter stillet til rådighed for medlemmerne med henblik på at man i de

enkelte områder (i vejlag eller vejforeninger) kan vurdere om interessen er tilstrækkelig til at der skal søges arbejdet videre imod en tilstrækkelig tilslutning. Der er imidlertid ikke i nogen af medlemmernes ejendomme blevet indlagt kabel-tv.

Lokalplanen for Frederiksborgvej På den grund hvor nu ABB-byggeriet (afd. 72) er beliggende, lå i mange år en benzinstation med tilhørende bygninger. Den blev forladt og henlå i en række år i en sørgelig forfatning. ABB fattede interesse for at bygge på grunden, men dette forudsatte at der blev gennemført en lokalplan. Københavns Kommune udarbejdede herefter et forslag til en lokalplan der omfattede området på den vestlige side af Frederiksborgvej fra Rådvadsvej til Engblommevej. Der blev lagt op til at der på denne strækning kunne bygges sammenhængende bebyggelse i op til 3½ etage (dvs. 4 etager inkl. tagetagen). Da det – måske lidt sent – gik op for bestyrelsen hvad konsekvensen af forslaget ville være for området, indledte bestyrelsen et samarbejde med de direkte berørte beboere. Der blev rejst en vældig proteststorm der bl.a. omfattede mere end 600 underskrifter på en indsigelse til Københavns Kommune der stillede krav om at der højst måtte bygges i 2½ etage, og at der ikke skulle være tale om sammenhængende byggeri som det var foreslået i lokalplanforslaget. Det afgørende slag fandt sted på et møde den 1. november 1993 i Holbergskolens aula med deltagelse af medlemmer af Københavns

Borgerrepræsentation fra de fleste partier, bl.a. Socialdemokratiet og Venstre der stod bag lokalplanforslaget. Efter mange indlæg og en til tider ophedet debat kom der et stort øjeblik da Socialdemokratiets Winnie Berndtsen sagde: ”OK; vi dropper de 3½ etage og siger max. 2½ og så behøver det ikke være sammenhængende.”

proteststormen virkede

Da rejste de små hår sig på ryggen. Der var tale om at vi udnyttede planlovgivningens muligheder for offentlighed, borgerdeltagelse og debat. Og i dette tilfælde viste det sig at fungere. En leder i det næste nummer af medlemsbladet sluttede af med følgende: ”Et sådant forløb giver troen på, at arbejdet i foreningen i samarbejde med medlemmer og andre beboere kan nytte, selv når vi er oppe mod mægtige modstandere.”

Ejendomsbeskatningssagen Lokalplanen viste sig nogle år senere at få et meget alvorligt efterspil for ejerne af ejendomme i lokalplanområdet. Bestyrelsen havde ikke været opmærksom på disse problemer som ingen myndighed under drøftelserne om konsekvensen af lokalplanen havde omtalt. Lokalplanen tillader en bebyggelsesprocent på 110, og det førte til nogle meget voldsomme stigninger i ejendomsvurderingerne for ejendomme i lokalplanområdet og dermed en væsentlig stigning i ejendomsbeskatningen og beskatningen af værdi af egen bolig. Ejerne var nemlig nu berettigede til at rive deres almindelige hus ned og bygge en mindre etageejendom på grunden. I nogle tilfælde førte det til mere end en fordobling af skat-

“fordobling af skatterne”

129

sagen vundet

terne. Det indebar at ejerne på den ene side ikke havde råd til at blive boende i deres huse og på den anden side ikke kunne sælge husene da den voldsomme beskatning lå i husene som en slags ekstra prioritet. Bestyrelsen førte en principiel prøvesag gennem vurderingsrådet og dernæst skyldrådet for til sidst at ende i Landsskatteretten hvor sagen blev vundet, forstået på den måde at ejendomsværdien i den principielle sag nu er fastsat til et niveau der svarer til de omliggende ejendomme som ligger udenfor lokalplanområdet. I konsekvens af den vundne Landsskatteretssag er sager for øvrige ejere i lokalområdet rejst af bestyrelsen overfor vurderingsmyndighederne. Afgørelsen af disse sager foreligger endnu ikke, men det er bestyrelsens klare forventning at der også for disse ejendomme sker en væsentlig nedsættelse således at ejerne ikke skal lide under at ligge i lokalplanområdet.

MosensMusikhus Det gamle Østre Kapel på Bispebjerg Kirkegård er i foråret 2001 taget ned og lagt på oplagsplads på en sådan måde at det senere kan opføres på det tidligere kirkegårdsareal ved Rådvadsvej. Projektet med MosensMusikhus, hvor der er tale om at skabe et musikhus med plads til op til 500 tilhørere opført i træ alene og med den ganske særlige akustiske kvalitet det giver, har stået på i en årrække og har i hele denne tid været aktivt støttet af foreningen. Emdrup Grundejerforenings formand er med i bestyrelsen for den gruppe – Musikhusgruppen – der står bag planerne. Om alt går vel kan opførelsen påbegyndes i 2002.

Stillevejsprojekter Helt tilbage til midten af 1980erne har bestyrelsen aktivt støttet lokale initiativer ved etablering af stilleveje i Emdrup. Bestyrelsen har nedsat et særligt stillevejsudvalg som har givet råd og vejledning ved gennemførelsen af adskillige stillevejsprojekter, og foreningen har også i en periode administreret en kapital for et stillevejsprojekt. Noget sådant var af kommunen stillet som en betingelse for godkendelse af projektet. Stillevejsudvalget eksisterer fortsat.

130

det oprindelige Østre Kapel på Bispbjerg Kirkegård

Åbning af kirkegårdsarealet ved Rådvadsvej Ved Rådvadsvej ligger et næsten seks hektar stort areal som tidligere har fungeret som kirkegårdsareal. Allerede i 1989 rejste bestyrelsen ønske om at arealet blev åbnet og integreret i Utterslev Mose. Gennem

årene har bestyrelsen presset på for at få ønsket virkeliggjort. Det er sket ved møder med borgmestre og med embedsmænd fra Københavns Kommune. Og bestyrelsen har forelagt en plan udarbejdet af en landskabsarkitekt for foreningen, for hvordan området kan udformes. Nu er det lykkedes. Arealet åbnes nu, og en Naturskole er under opførelse på arealet. Der mangler nu blot opførelsen af musikhuset.

Emdrup Torv Bestyrelsen rejste første gang ønsket om en omdannelse af trafikholdepladsen på Emdrup Torv til et egentligt torv i 1994. Der har været afholdt utallige møder med Københavns Kommune og HT, og der har været arrangeret offentlige møder hvor planer er blevet drøftet med beboerne i området. Færdiggørelsen og indvielsen af Emdrup Torv som et torv med busstoppesteder falder sammen med Emdrup Grundejerforenings 100 års jubilæum i november 2001. En markering som vi i foreningen og i lokalområdet i øvrigt er meget glade for. I bestyrelsen tør vi godt sige at projektet ikke var blevet til noget hvis det ikke var for en vedvarende aktiv indsats fra foreningens side.

Lokalplan Lundedalsvej Igen har det vist sig at planlovgivningens muligheder for offentlighed, borgerdeltagelse og debat kan virke. Et lokalplansforslag for Lundedalsvejområdet gav mulighed for en ret så intensiv udnyttelse af arealet med byggeri i et område i op til 19 meters højde, 4 etager og med en bebyggelsesprocent på 110. Bestyrelsen er gået

sammen med medlemmer af foreningen og beboerne i området og har med den støtte der ligger i 160 underskrifter, overfor Københavns Kommune argumenteret mod lokalplanforslaget. De fremkomne indsigelser er i meget vidt omfang blevet taget til efterretning af Københavns Kommune, bl.a. således at bebyggelsesprocenten nedsættes fra 110 til 60 og således at der maksimalt må bygges i 13 meters højde og i 3½ etage. Også i denne sag har bestyrelsens samarbejde med medlemmer og andre beboere været en meget positiv oplevelse for bestyrelsen.

Løbende sager For at give et indtryk af det løbende arbejde i bestyrelsen, gengives nedenfor en dagsorden for et bestyrelsesmøde der blev afholdt i august måned 2001. Som det kan ses af dagsordenen, er det mange punkter der er genstand for drøftelse på et bestyrelsesmøde. Det er derfor af afgørende betydning at de enkelte bestyrelsesmedlemmer er velforberedte til mødet. Det sikres bl.a. ved at dagsordenen offentliggøres nogen tid forinden fra foreningens hjemmeside: ”Bestyrelsen afholder møde den 16. august 2001 kl. 19.00 hos Lennart Frandsen. DAGSORDEN 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af sidste bestyrelsesmøde 3. Blad - nyt layout - Unibankannonce

131

- ejendomshandlerne - kontingent/indmeldelse - udbringning, tilbud fra PostDan mark 4. Jubilæumsbog - økonomisk støtte - bidrag fra forfattere - aftale med Shultz - styregruppen 5. Jubilæum - musik - taler - bespisning - Holbergskolen - indbydelser 6. Stillevej, Grønnemosealle 7. Hjemmesiden - opdatering 8. Nøkkerosevej, reparation af fortov 9. Lokalplan Lundehusvej, indsigelse 10. Ejendomsvurderinger i lokalplanområ- det - de øvrige ejere - konsekvenser af prøvesagen - Andelsboligforeningen Vigen 11. Naboproblemer - Rørmosevej - Firkløvervej - Engblommevej - Frederiksborgvej - Horserødvej 12. MosensMusikhus 13. Åbning af tidligere kirkegårdsareal 14. Naturskolen 15. Emdrup Torv - udsmykning - holdeplads for busser? - indvielse 16. Økonomi

132

- status for indbetalinger - ændrede regnskabsprincipper 17. ”Imbris” 18. Eventuelt 19. Fastsættelse af nyt møde

Arrangementer og (jule) hilsener Bestyrelsen ser det også som sin opgave at bringe foreningens medlemmer sammen ved forskellige arrangementer og andet. De årlige generalforsamlinger som er velbesøgte, efterfølges af et foredrag, gerne om et emne med en vis lokal interesse. Herefter serveres der smørrebrød, øl og vand. Senere på aftenen uddeles foreningens forskønnelsespris ”Imbris” med motivering og lykønskninger. Det er bestyrelsens indtryk at mange medlemmer sætter stor pris også på denne del af samværet i forbindelse med de årlige generalforsamlinger. Men også imellem generalforsamlingerne står bestyrelsen for forskellige arrangementer. Her kan nævnes: To gange har der været arrangeret åbent hus i kunstnerboligerne på Grønnemose Allé – den første gang var der tillige en udstilling i en lokal bank af værker af kunstnerne i Atelierhusene. Omvisning på Bispebjerg Kirkegård og på det tidligere kirkegårdsareal ved Rådvadsvej. To gange har bestyrelsen arrangeret omvisning på Stadsingeniørens Gartneri på Bispebjerg Bakke.

Besøg af Grundtvigskirken har været arrangeret to gange. Fremvisning af Østre Kapel med demonstration af den fremragende akustik. Endelig kan nævnes at bestyrelsen i nogle år har uddelt en særlig julehilsen til medlemmerne. Der har været tale om:

relsen fra 1972, kasserer fra 1980 til 1996, herefter sekretær, Redaktør: Jens Steenstrup, medlem af foreningen siden 1973, medlem af bestyrelsen fra 1984, først som sekretær og senere som redaktør,

• en hyacint (”lad naboskabet blomstre”) • et kort over Emdrup fra 1914 • en minituja (man kan se at den har vokset sig stor flere steder i området) • et bæger med honning fra en lokal biavler (”Honning fra din egen have”) • et hæfte om fuglelivet i Utterslev Mose • et luftfoto af Emdrup

Bestyrelsen på 100 års dagen og dens arbejdsform Bestyrelsen består ifølge vedtægterne af seks medlemmer. Formanden og kassereren vælges direkte af generalforsamlingen til disse poster. Den nuværende bestyrelse består af: Formand: Lennart Frandsen, medlem af foreningen siden 1975, medlem af bestyrelsen fra 1985, formand fra 1989, Næstformand: Mogens Frederiksen, medlem af foreningen siden 1974, medlem af bestyrelsen fra 1979 og næstformand fra 1980, Sekretær: Vagn Aagaard Knudsen, medlem af foreningen siden 1968, medlem af besty-

dagsorden på hjemmesiden

Bestyrelsen 2001 fra venstre: Mogens Frederiksen, Lennart Frandsen, Jens Steenstrup, Karen Knudstrup, Per Just Florman, Vagn Aagaard Knudsen

Kasserer: Per Just Florman, medlem af foreningen siden 1980, medlem af bestyrelsen fra 1988, først som sekretær og fra 1996 som kasserer, og Sekretær: Karen Knudstrup, medlem af foreningen siden 1980 og medlem af bestyrelsen fra 1999 som sekretær. Arbejdsfordelingen mellem de enkelte bestyrelsesmedlemmer følger dels de poster som de enkelte medlemmer beklæder, dels seks geografiske områder som grundejerforeningens område er opdelt i, dels enkeltsager som bliver tildelt de enkelte medlemmer. Bestyrelsen afholder ca. 10 bestyrelsesmøder om året. Det sker på skift hos de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Foreningen råder

”Kongerækken” – de 15 formænd Richard Rannow 1901-13 Jeppe Sørensen 1913-24 Fr. Brinch 1925-32 Jens P. Hansen 1932-41 Peter Mouritzen 1941-42 Fr. Brinch 1942-56 Erland Jensen 1956-59 Lindegaard Christensen 1959-62 John Lantau 1962-78 Gerda Lindegaard, fung. 1978-79 Bundgård Andersen 1979 Gerda Lindegaard, fung. 1979 Torben Winkler 1979-85 Carsten Olesen 1985-89 Lennart Frandsen 1989-

133

ikke (længere) over eget domicil. Dagsorden for møderne – der ofte er ganske omfattende – bliver, som nævnt, offentliggjort på foreningens hjemmeside nogle dage forud for mødet således at bestyrelsesmedlemmerne kan forberede sig, og således at foreningens medlemmer kan holde sig orienteret om foreningens virke og eventuelt bringe spørgsmål eller kommentarer op på bestyrelsesmødet. omsorg for “smørhullet” i København

134

Et bestyrelsesmøde, der gerne varer ca. tre timer, afsluttes med at medlemmerne – med et tilskud fra foreningen – får et let måltid (det er vel nærmest natmad).

Bestyrelsesmedlemmerne føler hver især, ligesom mange medlemmer af foreningen, en oprigtig interesse for vores bydel Emdrup. Vi mener at der er et reelt behov for at der er nogle der varetager grundejernes interesser og i øvrigt drager omsorg for området, navnlig i forhold til offentlige myndigheder. Emdrup er jo et ”smørhul” i Københavns Kommune som fortjener opmærksomhed. Og som man kan se ovenfor, er vi mange der har været med i foreningen og i bestyrelsesarbejdet i en lang årrække. Vi har heldigvis i den tid udviklet et personligt venskab der rækker ud over det rent foreningsmæssige. Bestyrelsen skal naturligvis være opmærksom på at der kan være en fare for at den bliver indspist og at der bliver for meget ”det plejer vi ikke”, og det undersøgte vi for mange år siden uden resultat. Derfor bestræber bestyrelsen sig på at holde en god kontakt med medlemmerne, og ser meget gerne at der kommer forslag og kommentarer fra dem til foreningens arbejde. Det kan ske f.eks. via hjemmesiden, og på de årlige generalforsamlinger og i medlemsbladet.

Imellem møderne ekspederes nogle af de løbende sager af de enkelte bestyrelsesmedlemmer, eventuelt efter indbyrdes rådslagning. På bestyrelsesmøderne redegøres der for disse ekspeditioner. Der er også et helt uofficielt ”forretningsudvalg” der består af de fire førstnævnte bestyrelsesmedlemmer, der gennem mange år har mødtes en gang om ugen – nemlig til gymnastik på Holbergskolen. Her er der mulighed for gensidig orientering og for at træffe beslutninger om foreningens forhold.

Afslutning

Der er ingen af bestyrelsesmedlemmerne der mener at de har et udpræget fritidsproblem som passende kan udfyldes ved foreningsarbejde. Alle bestyrelsesmedlemmer har en travl hverdag med arbejdsliv, familieliv og andet. Bestyrelsesarbejdet kan til tider være ganske krævende, og nogle gange spørger man naturligvis sig selv – og hinanden – hvad det er der driver værket. Svaret er først og fremmest to ting:

Som det også er omtalt i indledningen, må der ved beskrivelsen af foreningens 100-årige historie træffes en række valg, og meget stof er ikke medtaget eller kun omtalt ganske kort. Mange enkeltpersoner har været med til at præge foreningen og bestyrelsen gennem de 100 år. Og man kan i hvert fald ikke hævde at mål og midler for foreningsarbejdet har været uforandret gennem alle årene. Der har været opgange og nedgange og til tider egentlige kriser.

Hvis man skal sammenfatte foreningens liv ganske kort, kan man vel sige at der navnlig har været fire karakteristiske perioder: Den første tid efter 1901 er etableringsfasen hvor foreningen skulle organiseres og hvor aktiviteten navnlig blev rettet mod Københavns Kommune – meget naturligt i forlængelse af baggrunden for etableringen af foreningen. Medlemstallet er i den tid meget beskedent, og foreningen har svært ved at få gennemslagskraft over for Københavns Kommune. Man kan se af billederne af bestyrelsesmedlemmer fra disse første år at der var tale om respekterede borgere med en betydelig position i lokalområdet. I en anden karakteristisk periode der strækker sig fra 1930erne til efter 2. verdenskrig, synes foreningen i nogen grad (også) at have været en selskabsforening. Det må huskes at det er før fjernsynsapparatets tid eller i hvert fald før almindelig udbredelse af fjernsyn. Og det var før det blev almindeligt at tage på ferierejser i udlandet. Derfor var rejsebeskrivelser fra Alperne med tilhørende lysbilleder noget der kunne samle medlemmerne. Foreningen og bestyrelsen er i det meste af perioden præget af Fr. Brinchs formandskab. Det anes af kilderne at Brinch var en meget kendt og respekteret erhvervsmand, og der er næppe tvivl om at hans position har haft en stor betydning for foreningen. Sager er formentlig blevet løst uden at der foreligger referater eller notater herom, men blot i kraft af hans position.

En tredje markant periode er Lantau-perioden som varede i 20 år. Ovenfor er beskrevet den enestående energi som Lantau lagde i foreningsarbejdet. Grundholdningen i hans arbejde var at ydre kræfter (Staten og kommunerne) var en latent trussel mod den enkelte parcelhusejer. Når denne også meget politisk prægede grundholdning skal bedømmes i dag, må det erindres at tiden dengang var en ganske anden. Det var i disse år der blev bygget titusindvis af parcelhuse landet over, og denne nye boligform blev hvermandseje, også med den usikkerhed der opstod med økonomiske forpligtelser.

fire karakteristiske perioder

Og endelig som en sidste og karakteristisk periode i foreningens liv kan nævnes de sidste 15 til 20 år der har været præget af omsorg og interesse for lokalområdet, praktiseret ved at enkeltsager (ofte såkaldte ”store sager”) er taget op på bestyrelsens initiativ. Det er en periode der er præget af saglighed, og ingen af bestyrelsesmedlemmerne kan i deres virksomhed beskyldes for at være lige så farverige som nogle af forgængerne. Den siddende bestyrelse – hvoraf ingen er under 50 år – ser frem til at løfte denne opgave også i den kommende tid. Men det er klart at der må tænkes på at tiden kommer hvor yngre og nye kræfter må træde til. Vores håb er at foreningen – som vel p.t. står stærkere end nogensinde med hensyn til medlemstal (næsten 700) og indflydelse – må komme til at opleve mange kommende runde fødselsdage og med styrke kan tage vare på vores åndehul i storbyen: Emdrup.

135

Lyrisk årsberetning Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Fuglebur Mosen. Natur i halvvild tilstand. Byens åbne fuglebur. Mosen med de løse fisk under den is jeg ikke må gå på.

136

Vejlaug Af Christian Kirkeby og Lennart Frandsen

De fleste vejlaug i Emdrup opstod som ”servitutforeninger” hvor pligt til medlemskab er tinglyst på ejendommen. Senere er ”servitutforeningerne” overgået til at være egentlige vejlaug der navnlig tager vare på vejvedligeholdelsen. Det tvungne medlemskab giver ubetingede fordele.

Kort over samtlige vejlaug i Emdrup Grundejerforenings område

Fra foreninger til vejlaug Emdrup Grundejerforening har ikke blot enkeltmedlemmer, men også foreninger og vejlaug som kollektiv medlemmer.

25 øre pr. medlem

Vedtægterne ændres

Oprindeligt var der tale om vejog parcelhusforeninger. De kunne være medlem af grundejerforeningen når de talte mindst 20 medlemmer. Kontingentet var i midten af 1920erne 25 øre pr. medlem. Den enkelte forening valgte så et medlem til bestyrelsen for Emdrup Grundejerforening (de indirekte bestyrelsesmedlemmer). I 1925 var der således fem vejog parcelhusforeninger som var medlem af grundejerforeningen på denne måde. Det var Firkløveret, Emdrup Villakvarter, Bispebjerg Villaby, Ny Ryvang Villaby Vejlaug og Emdrupgårds Villabys Grundejerforening. Der var således fem indirekte medlemmer af bestyrelsen for Emdrup Grundejerforening på det tidspunkt, nemlig: fabrikant Heindorff, installatør Lynggård, gasog vandmester H. Chr. Pedersen, tilskærer H.C. Petersen og købmand M. Telling. I 1932 blev Emdrup Grundejerforenings vedtægter ændret således at alle nu var direkte medlemmer af foreningen. De enkelte vejog parcelhusforeninger blev omdannet til alene at være vejlaug.

Servitutterne Dannelsen af vejog parcelhusforeninger havde baggrund i pålæggelsen af villaservitutter i området. I Firkløverets område blev

138

servitutter pålagt i 1914, og i de øvrige vejog parcelhusforeninger skete det fra 1918 til 1920. Servitutterne blev af kommunen anvendt til at regulere bebyggelsesforholdene. I en anden artikel i bogen er Københavns Landbefæstning beskrevet. I landbefæstningen indgik, som det nærmere er beskrevet, at store områder også i Emdrup kunne oversvømmes. Forpligtelsen til at tåle dette for ejendomsbesiddelserne hvilede på nogle oversvømmelsesdeklarationer. Da Københavns Landbefæstning blev opgivet i 1920, opstod behovet for ved hjælp af servitutter at kunne regulere bebyggelsesforholdene. Servitutterne blev pålagt i forbindelse med gennemførelsen af udstykninger. I de områder der skulle udstykkes, skulle vejbredden være 30 alen (ca. 18 meter). Kommunen kunne imidlertid tillade at vejen kun blev anlagt i en bredde af 20 alen (ca. 12 meter), forudsat at der samtidig blev tinglyst en servitut på grundene der reserverede et areal af grundene til eventuel udvidelse af vejen, og i øvrigt bestemte at der kun måtte bygges to boliger pr. ejendom. Disse såkaldte villaservitutter hviler stadigvæk på et stort antal ejendomme i Emdrup. Hvis man går sin ejendoms papirer igennem, er der gode muligheder for at man støder på en sådan servitut. De mister deres betydning i det omfang der gennemføres lokalplaner.

Vejvedligeholdelsesoverenskomsterne opsagt I forbindelse med Københavns Kommunes opsigelse af vejvedligeholdelsesoverenskomster har Emdrup Grundejerforening opfordret medlemmerne til at der i de enkelte lokalområder bliver dannet vejlaug/foreninger, således at beboerne kan stå sammen om den opgave der nu påhviler de enkelte direkte, nemlig at sørge for at vejene holdes i en rimelig og forsvarlig stand. I det omfang det ikke sker, må man imødese at der fra Københavns Kommune bliver meddelt et påbud til de enkelte beboere på en vej om at der gennemføres nærmere bestemte vedligeholdelses- og/eller forbedringsarbejder. Forud for et sådant påbud vil der være gennemført et vejsyn. De omkostninger der bliver pålagt beboerne, vil efter omstændighederne være ganske betragtelige. De allerede eksisterende vejlaug/-foreninger er i stand til at håndtere disse forpligtelser på en langt bedre måde end de enkelte beboere. Vejlaugene har en organisation og ofte også en kapital der gør dem i stand til selv at tage vare på deres veje. Og de har på grund af deres historie den meget store fordel at forpligtelserne til medlemskab hviler på ejendommen.

Vejlauget Firkløverets oprindelige servitutter fra 1914

139

De eksisterende vejlaug/ foreninger Der eksisterer for tiden følgende vejlaug hvor årstallet i parentes er det tidspunkt da de første byggeservitutter blev tinglyst: 1. Bispebjerg Ny Villakvarter (1920) Område: Fladstjernevej – Skovstrjernevej – Pragtstjernevej 2. Bispebjerg Villaby (1918) Område: Henriksvej – Jeppes Alle – Oldfuxvej – Pernillevej – Magdelonevej – Bispebjerg Parkallé

7. Firkløveret (1914) Område: Dunhammervej – Firkløvervej – Moseskellet(del af) – Engblommevej (½) 8. Vejforeningen Vigen (1991) Område: Rørmosevej – Ved Vigen – Eng – blommevej(del af) – Rismosevej 9. Vejlag C. J. Frandsensvej (1919) Område: C. J. Frandsensvej

3. Emdrupvang vejlag (1919) Område: Hvidkløvervej – Rødkløvervej (del af)

10. Vejlauget Nøkkerosen (2000) Område: Emdrup Kærvej – Nøkkerosevej (del af)

4. Emdrupgårds Villabys Grf. Område: Emdrup Engvej – Emdrup MoseVej

11. Stenkløvervej (2000) Område: Stenskløvervej

5. Ny Ryvang Villakvarter (1919) Område: Teglstrupvej – Danstrupvej – EgeBæksvej – Klosterrisvej – Horserødvej – Møllegårdsvej – Lundehusvej

140

6. Emdrup Villakvarter (1918) Område: Dalmosevej – Højmosevej – En – Blommevej (½) – Frederiksborgvej(del af) – Moseskellet (del af)

12. Emdrupgårdsvejs Vejlaug (1920) Område: Emdrupgårdsvej For de sidstnævnte tre foreninger/laug er der ikke en servitutforpligtigelse om medlemskab.

Referat fra stiftelsen af Vejlauget Firkløveret den 9. marts 1919

141

Lyrisk årsberetning Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Musvitterne I de utilgængelige vildskud hvor kanonslag og nytårsraketter har det med at blive hængende plukker musvitterne sig til velegnede byggematerialer

142

og på gangstiens rammer om de ovale regnvandsforhindringer balancerer jeg med brikkerne til det kaotiske forår som står få grænser mod syd

”Imbris” Af Jørgen Bendixen Emdrup Grundejerforening har nu igennem 10 år i forbindelse med de årlige generalforsamlinger uddelt en forskønnelsespris – en ”Imbris”. Hvad er baggrunden for indstiftelse af prisen? Hvad kan hædres, og hvad er faktisk påskønnet med en ”Imbris” gennem årene? Har forskønnelsesprisen også generelt haft betydning i området?

Emdrup Grundejerforenings forskønnelsespris år 2000 C. J. Frandsensvej 9 Tegning: Trine Steenstrup

Bispebjerg Parkallé 15, opført i 1919 i strengt nyklassicistisk stil.

144

Udbygningen af Emdrup

Stilskift

I 100-året for grundejerforeningens beståen er det vel værd at erindre om, at Emdrup i starten af 1900-tallet var et område præget af landejendomme og således meget tyndt bebygget i forhold til i dag.

Som altid, når en stilperiode har virket i nogen tid, opstår der en reaktion mod stilen, og efter nationalromantikkens udtryksfulde virkemidler var der behov for en enklere stil, som Grundtvigs-kirken egentlig er et udtryk for. Senere anvendtes mere klassiske udtryksformer, som kendes fra nyklassicismen. Den kender vi især fra Domhuset og Vor Frue Kirke som en stilart præget af enkelhed men med klare forbilleder i de græske og romerske templer med søjler, kupler og trekantgavle. Disse nyklassicistiske træk havde de samme forbilleder men i en betydelig mere afdæmpet brug af virkemidler, hvor enkelhed og symmetri i facaden var vigtige ingredienser. Der findes enkelte eksempler på bygninger i denne stilart, f. eks. Pernillevej 23 og Bispebjerg Parkalle 15.

Den egentlige udbygning af området skete i 20-erne og 30-erne primært med mindre etageejendomme og parcelhusbyggeri, men der er også i bydelen uden for grundejerforeningens område eksempler på større boligejendommme, som er opført af sociale boligselskaber med nogle af landets bedste arkitekter. Inden for grundejerforeningens område er der flere fine eksempler på tidens arkitekturstrømninger, hvor især den gode murermestervilla er rigt repræsenteret, men der er også er eksempler på den efterfølgende funktionalisme. Udbygningen i Emdrup foregik fra starten af 1900-tallet; men med tyngdepunkt i villabyggeriet i 1920-erne og 1930-erne. Starten af perioden var karakteriseret af den såkaldte nationalromantik, hvor træk fra middelalderens bygværker i nogen grad fandt nye udtryk under anvendelse af både nationale og lokale byggematerialer som træ og tegl, men hvor det gode håndværk tydeligt skinnede igennem. Bispebjerg Hospital er et godt eksempel herpå. Det samme gælder Københavns Rådhus, der også er tegnet af Martin Nyrop. Men også på bl.a. Emdrup Kærvej 3 genfindes disse stiltræk.

Pernillevej 23

Bedre Byggeskik-traditionen Ellers er området karakteriseret af den såkaldte Bedre Byggeskik-tradition. Historien om denne er, at flere områder oprindelig var udnyttet som nyttehaver med småhuse, som senere enten ved en udbygning eller ombygning kom til at tjene som helårsboliger. Mange af disse huse blev senere afløst af egentlige helårshuse. Der viste sig i denne periode et behov for at hjælpe bygmestre med at tilrette facader og planløsninger, så husene fik en god og brugbar indretning og et velproportioneret og enkelt facadeudtryk. Til dette formål oprettede nogle arkitekter Landsforeningen Bedre Byggeskik, som med udgangspunkt i den gode, danske byggetradition inden for småhusbyggeriet tilbød denne form for rådgivning. Der findes i Emdrup rigtig mange fine eksempler på huse med velproportionerede, symmetriske facader med opskalkede tegltage uden udhæng og med fint sprodsede og velanbragte vinduer og kviste, og hvor hoveddøren er et af de få dekorative elementer i facaden. Som eksempler herpå kan bl.a.

Lundehusvej 5. Opført i 1928

nævnes Danstrupvej 13, Lundehusvej 5 og 19, men der er mange flere.

Funktionalismen I 30-erne brød den såkaldte funktionalisme for alvor igennem. Fra den periode kender vi alle sammen bungalowen med den halvhøje kælder og det lave paptag. De mere avancerede af denne type havde pudsede og malede facader og flade tage. Et af de virkeligt karakteristiske træk fra perioden er stålvinduerne anbragt også som hjørnevinduer. Fra denne periode kan der findes eksempler i vort område, herunder bl. a. på Dalmosevej 5 og 16 .

Forskønnelsesprisen ”Imbris” Med henblik på at værne om og understrege vigtigheden af forvaltningen af denne bygningskultur blev bestyrelsens forslag om at indstifte en forskønnelsespris vedtaget på grundejerforeningens generalforsamling i marts 1992. Denne forskønnelsespris fik navnet Imbris-prisen og administreres af grundejerforeningens kasserer, således at renterne af 10.000 kr. henlagt af foreningens formue kan anvendes til omkostninger ved prisuddelingen. ”Imbris” et mandsnavn, og det er det først kendte navn, der danner grundlag for betegnelsen Emdrup. Et udvalg bestående af grundejerforeningens formand, et bestyrelsesmedlem og et medlem af grundejerforeningen foretager en udvælgelse og udtrykker ved en prisuddeling foreningens påskønnelse af en særlig indsats for opnåelse af et smukt bybillede.

145

Alle foreningens medlemmer kan indstille til enten formanden eller et bestyrelsesmedlem, at der gives en forskønnelsespris til en bestemt ejendom. Ifølge statutterne kan udvalget præmiere: • Et godt og smukt nybyggeri, der passer godt ind i bybilledet.

Lundehusvej 19. Opført i 1931

• En ombygning, der smukt tilpasses ejendommens oprindelige karakter og/ eller bybilledet i sin helhed. • Særlig smuk vedligeholdelse, der respekterer ejendommen. • Et smukt haveanlæg, der fremhæver ejendommen i sin helhed og giver et harmonisk helhedsbillede.

Rørmosevej 15. Den første ”Imbris”-vinder

Danstrupvej 13

146

Ved bedømmelsen af kandidaterne lægger udvalget vægt på, at f.eks. en vedligeholdelsesindsats skal være mere end blot maling af vinduer og facade men også gerne tilføje nyt eller føre en tilstand tilbage til noget oprindeligt, men som er præget af godt håndværk og udført af gode materialer. Som et eksempel på en særlig smuk vedligeholdelse hedder det i motiveringen fra pristildelingen i 1993 om Danstrupvej 13 : “ Forhaven skråner svagt ned mod indkørslen, så huset ligger lidt hævet og præsenterer sit røde valmede tegltag, den pudsede og malede facade og de fine sprodsede vinduer på smukkeste vis. En tur rundt om huset afslører, at facaderne overalt er fint istandsatte med puds og maler-

behandling, og at de oprindelige vinduer er fint renoveret. Hoveddøren er helt efter Bedre-Byggeskiktraditionen. Den er husets dekorative element med fine udskæringer og fyldinger, og er malet meget flot i en mørk højglans farve. Der er med fin fornemmelse for husets arkitektur udført en ny dør og trappe, der giver adgang fra stuen til haven. Døren har ligesom vinduerne, slanke og fine sprodser og ser ud, som var huset født med den.” Siden den første prisuddeling i 1992, hvor om- og tilbygningen til ejendommen Rørmosevej 15 smukt tilpasset ejendommens oprindelige karakter, blev præmieret, er der uddelt priser for særlig smuk istandsættelse og renovering af ejendommene Danstrupvej 13, Emdrup Kærvej 13, Fladstjernevej 1, C.J. Frandsensvej 9. Der er desuden uddelt præmie for særligt smukke om- og tilbygninger til ejendommen Skovstjernevej 16. Prisen er også gået til et fællesprojekt for vejlauget “Firkløveret”, hvor en renovering af fortove og etablering af gadebeplantning på Firkløvervej, Engblommevej og Dunhammervej blev præmieret for at berige bybilledet. Også et haveanlæg på Firkløvervej 15 er tildelt præmie for flot renovering af beplantning, brostensbelægning og hovedtrappe. Fra motiveringen af dette haveanlæg hedder det: ”For at understrege husets symmetriske facade er adgangstrappen, som er anbragt præcis midt på facaden, udformet med trappetrin til to sider, så man bevæger sig langs facaden, når man går på trappen…. Man startede med at udlægge en bred brostensbelagt sti, som fra fortovet fører frem mod trappen, hvor

den i en cirkelbue deler sig og leder frem til de to trappeløb. Derfra er belægningen ført videre langs facaden til lågen ind til baghaven. I det halvcirkelformede bed, der dannes mellem brostensbelægningen er det hensigten at plante gammeldags roser og lavendler… Udvalget finder, at forhaven i kraft af egne kvaliteter både er smuk og poetisk og samtidig understreger husets stil og symmetri og dermed bidrager til et usædvanligt smukt helhedsbillede.”

Jeppes Alle 16. ”Imbris”-vinder i 2001

Her i jubilæumsåret 2001 er prisen gået til en smuk tilbygning i et nutidigt formsprog, men alligevel smukt tilpasset den oprindelige ejendom på Jeppes Alle 16. I motiveringen hedder det bl.a.: ”Stil og materialevalg var naturligvis til diskussion. Overvejelserne af, om tilbygningen skulle udføres helt som det bestående eller man turde forsøge sig med et mere nutidigt formsprog, blev foretaget. Man valgte det nutidige og har anvendt zink med stående

false som tagbelægning, klinkebeklædning af cedertræ til den mere lukkede facade i overetagen. Materialevalget, proportioneringen og detaljeringen giver det ellers store bygningsvolumen en lethed og sprødhed, som harmonerer fint med det bestående hus. Et sjældent eksempel på en vellykket tilbygning efter udvalgets opfattelse.” Prisoverrækkelserne er foretaget i tilslutning til grundejerforeningens årlige generalforsamling og foruden æren og den hædrende omtale, har prisen været et indrammet billede af den prisbelønnede ejendom udført af Trine Steenstrup, som har givet fine eksempler på sine færdigheder både i form af kultegninger, raderinger og akvareller. Imbris-udvalget har med stor tilfredshed gennem de 10 år, prisen har eksisteret, glædet sig over at kunne konstatere en øget interesse for ikke bare at udvide ejendomme men også at vedligeholde og renovere ejendomme og haver på en kvalitetsbevidst og respektfuld måde. Det har derfor ikke så stor betydning, om det kan tilskrives Imbris-prisen eller ej. Det væsentligste er, at denne øgede interesse for at forvalte vores bygnings kultur giver gode forhåbninger for, at også kommende generationer vil få mulighed for at kunne glæde sig over den bygningskultur, tidligere generationer har skabt og boet i, og som vi har arvet fra dem.

Skovstjernevej 16. ”Imbrisvinder 1997

147

Lyrisk årsberetning Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Jævndøgn Jævndøgn. Dag og nat deler lys og mørke ligeligt. Som vejen deler sig i to.

148

Den ene fortsætter. Den anden kom jeg fra.

Offentlig Forsyningsvirksomhed Af Mogens Frederiksen Forsyningsarterne el, gas, vand, kloak og fjernvarme er startet op på forskellige tidspunkter, alt efter hvornår den tekniske viden, og behovet for dem har været der.Udbygningen har taget sit udgangspunkt i henholdvis Frederiksberg og Københavns kommune herunder også Emdrup som indlemmedes i København i 1901.Gas og vandledninger samt kloakering kom til Emdrup i midten af 1920’erne mens her endnu var gårde, landsby og kolonihaver.

Infrastrukturen af el-, gas-, vand-, varmeledninger og telefonkabler ligger udspændt under gadeplan og har over hundrede år på bagen. Billedet er fra 1914. Kilde: Niels Jul Nielsen, Fra Væsen Til Virksomhed

Vandforsyning Fra slutningen af det 16. århundrede og indtil for 150 år siden fik København sit vand ledt ind til byens brønde via et primitivt system af springvandsledninger af udborede træstammer, der førte vand fra Emdrup Sø (senere også Damhussøen og Gentofte Sø) til byen uden nogen form for rensning. Højdeforskellen på 11 meter mellem Emdrup og København gjorde, at vandet af sig selv løb ind til byen. Vandtilstrømningen var ovenikøbet så kraftig, at den kunne bruges i offentlige “springvand” og vandstandere på Amagertorv, Gammel Torv og i Købmagergade. Fra denne tid (1609) stammer bl.a. det smukke springvand Caritasbrønden på Gammeltorv. Byens brønde var oprindelig åbne brønde, men i 1668 blev det påbudt at tildække alle brønde på gaderne og sætte pumper i dem “og det mest af den årsag, at når de havde fornøden at rense disse brønde, da fandt de ofte udi dem små børn, som derudi var af slemme letfærdige horer henkastede”. I 1850´erne levede Københavns befolkning inde bag Christian IV´s fæstningsvolde, som var blevet bygget mere end 200 år tidligere. Siden da var byens indbyggertal vokset 4-5 gange, og i 1840 boede der ca. 140.000 mennesker. Derudover husede byen ca. 1400 køer, 700 svin og de knap 3000 heste. kloakering i Emdrup

150

Vandmængden slog ikke til, og efterhånden blev kvaliteten af det ubehandlede overfladevand fra bl.a. Emdrup Sø værre og værre. Værst var det, at afløbsvand og drikke-

vand ofte blev blandet i de alt for gamle og utætte ledninger. Epidemier og sygdomme blev en almindelig foreteelse og i 1853 udbrød den frygtelige koleraepidemi, der kostede ca. 5000 af byens indbyggere livet. Uden tvivl var de dårlige vandforsyningsforhold en hovedårsag til epidemiens spredning. Den 9. august 1859 blev Københavns første vandværk taget i brug. Siden da er byens vandforsyning blevet administreret som en del af Københavns Kommunes virksomhed. Det nye vandværk afløste dermed endegyldigt både de endnu eksisterende brønde og det primitive system af springvandsledninger af udborede træstammer, der førte overfladevand fra omkringliggende søer til byen uden nogen form for rensning. Den nye vandforsyning var indrettet med sandfiltre, damppumper og støbejernsledninger, men vandet kom dog stadig fra Københavns omkringliggende søer. Både i hygiejnisk og i teknisk henseende var det nye vandværk et stort fremskridt. I 1893 går man over til så godt som udelukkende at forsyne København med grundvand fra boringer i den østlige del af Sjælland og idag ligger de fjerneste boringer ca. 55 km fra selve Københavns Rådhusplads. Samtidig med kloakeringen i Emdrup i 1920-erne blev der ført vandledninger frem. Inden da hentede beboerne omkring Nøkkerosevej vand fra renden ved KFUM-parken.

El.forsyning Københavns Belysningsvæsen, som siden 1999 hedder Københavns Energi, blev grundlagt i 1857. Belysningsvæsnet blev i sin tid etableret som kommunal institution for at levere gadebelysning. Fra 1892 begyndte virksomheden også at producere elektricitet til en begrænset kundekreds, som dog hurtigt voksede sig større. I nabokommunen Frederiksberg stiftedes i slutningen af 1890-erne “Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab”. Her var hovedformålet at levere elektricitet til sporvejssystemet. Belysningen på villavejene har oprindelig været et privat anliggende betalt af grundejerne, men udført af belysningsvæsenet i entreprise for grundejerne. I 1921 fandtes i Ny Ryvang kvarteret kun tre midnatslamper, dvs. at lygterne slukkedes ved midnat. Belysningsvæsenet var længe om at forbedre forholdene. Mange ansøgninger er fremsendt gennem årene. I 1927 kommer man op på tolv helnatslamper. Så sent som i 1966 afslog belysningsvæsenet en forbedring af gadebelysningen. Først i 1969 etableredes den nuværende belysning på Egebæksvej, Danstrupvej og Teglstrupvej. I begyndelsen af 1950-erne presser grundejerne på for at kommunen skal overtage belysningen idet der henvises til at vejene efterhånden benyttes til offentlig færdsel. Et yderligere argument, som fremføres i midten af 50-erne, for at kommunen skal overtage belysningen er de stigende vedligeholdesudgifter. Det er efterhånden ble-

vet en yndet sport for gadeungdommen at ødelægge de elektriske pærer i gadelamperne ved at skyde til måls efter disse. Komunen er ikke indstillet på at overtage gadebelysningen. Istedet kan grundejerne så glæde sig over at strømprisen for denne belysning nedsættes med ca. 40%. Men da udgifterne pr. lampested fordelte sig med relativt ringe beløb til strømudgift, og en mange gange større post til udskiftning af defekte/ituslåede lamper, fortsatte grundejerne med at rette henvendelse til Magistraten. Man henviser til at Glostrup og andre kommuner, som det eneste naturlige har overtaget udgifterne ved belysning af samtlige veje. Endelig i 1962 forlyder det i dagspressen at Københavns Kommune har besluttet at overtage gadebelysningen. Yderst betænksomt eftersom vejene som følge af den voksende trafik befærdes af langt flere end vejenes beboere samt, at belysningsvæsenet jo allerede har gadebelysningen i entreprise for grundejerne. Kommunen har afsat 4 mill kroner til udskiftning af de gamle lampetyper med moderne armaturer, der anbringes højere og derfor ikke bliver så yndet et mål for nedskydning. Den bedre belysning vil forhåbentlig også afholde obscure, perverse mandspersoner fra blottelser o.l., en oplevelse som en ung pige dengang blev udsat for på det mørke stykke af Engblommevej udfor “kunstnersøen”. Ofte er der 75 m mellem to ikke særlig kraftige lygter, og 150 m, hvis en lygte svigtede, hvad der var ret almindeligt.

Københavns Kommune overtager gadebelysningen

midnatslamper afløses af helnatslamper

151

lys i alleen

Emdrup Mosevej, som er 200 m lang, havde indtil 1964 kun 2 gadelygter – i dag er der 5 gadelygter. I 1968 kommer der lys i alleen ved Nøkkerosevej/Emdrup Mosevej. Så sent som i 1995 forbedredes gadebelysningen på Klosterrisvej med en gul og “blødere” belysning ophængt i moderne lygtepæle.

Gadebelysning Klosterisvej

Gasforsyning gaslygter udkonkurrerers af el-belysning

152

I 1860 kom gassen til Frederiksberg med en produktion på det nyanlagte gasværk ved H.C. Ørstedsvej. Gasværket skulle forsyne den offentlige gadebelysning, der bestod af 130 dengang moderne gaslygter.

I 1922 forsynedes 1.656 gadelygter med gas og 31.861 brugte nu gassen til opvarmning, belysning og madlavning. Allerede i 1816 konstruerede blikkenslager Johannes Irgens i Købmagergade et lille gasværk i sin virksomhed og førte gassen ud til to lygter foran sin ejendom. Interessen for denne nyhed grænsede til opløb og gadeuorden, hvorfor Irgens fik besked på at fjerne lygterne. 40 år senere, i 1857 blev de første af ialt 2200 gaslygter tændt i Københavns gader, efter at man havde opført et gasværk ved Kalvebod Strand for enden af Gasværksvej under ledelse af en ung engelsk ingeniør John Aird fra det engelske firma Cochrane & Co. Man var så skeptisk ved det ny djævelskab, at de gamle tranlygter, som havde eksisteret siden 1679, blev stående et par uger for hvis gasbelysningen skulle svigte. H.C. Andersen omtalte begivenheden i sit eventyr “Gud Faders Billedbog”, hvor han skrev, at “...Byen havde faaet Gas, og den straalede, saa at de gamle Lygter ligesom bleve reent borte i det...Folk gik op og ned for at see paa den nye og den gamle belysning, der var mange mennesker...” Herefter “sivede” gassen ind i husene og den første bygning der fik gaslys var den mosaiske synagoe i Krystalgade. Gassen kom også til at spille en stor rolle i den daglige husholdning. Gasvandvarmere og gasapparater holdt deres indtog og afløste svineriet fra brænde og koks. Den tidligste gadebelysning i Emdrup var gaslygter.

I 1963 blev de sidste gaslygter slukket i København, udkonkurreret af den billigere elbelysning. Gassen benyttes fortsat i husholdningen i kombination med elektricitet.

Varmeforsyning – Fjernvarme Danmarks første forbrændingsanstalt blev bygget ved Fabriksvej på Frederiksberg i 1903 og hermed blev det første fjernvarme anlæg i Danmark taget ibrug. Og den første aftager af fjernvarme blev Frederiksberg hospital. Fjernvarmeforsyningen i København grundlagdes i 1925 da H.C Ørstedsværket blev sat i drift. I Emdrup startede villaejerne i 1920-erne med at benytte fast brændsel til opvarmning i kaminer og kakkelovne. Beboelsesejendommene som kom til senere fik deres egen varmecentral som benyttede brændselsolie. Senere skiftedes til fjernvarme. I midten af 1950-erne overvejer mange villaejere at skifte fra fast brændsel til oliefyring. Oliefyring er mere bekvemt, renligt og pladsbesparende. Man regner med at antallet af oliefyr i Danmark i 1953 fordobledes fra 6 - 7.000 til 12 – 13.000 anlæg. Og mon ikke dette forhold kan overføres til Emdrup, hvor mange husejere monterede en oliebrænder på den gamle kedel og dermed slap for svineriet med det faste brændsel. Ca. 25 år senere, i slutningen af 1970’erne, går overvejelserne på udskiftning af det gamle oliefyr af den ene eller anden grund,

såsom lækage på olietank, utidssvarende brænder eller tæring af kedlen. Valget står mellem olie og gas. Olie vil fortsat være et privat anliggende, men ved at skifte til gas tilslutter man sig et offentligt kommunalt forsyningsnet. Alternativ til offentlig varmeforsyning med gas som opvarmningskilde vil muligvis indenfor en tiårs periode (1980’erne) være fjernvarme. Det blev fjernvarmen der “sejrede” i Emdrup. Fjernvarmen blev ført ind i Emdrups villakvarterer i 1992-93. Grundejerne fik en periode på 10 år til at tilslutte sig. Rundt om i kvarteret ses idag opgravninger hos de grundejere, som nu har pligt til at tilslutte sig. Herefter vil alle være tilsluttet fjernvarme forsyningen. På trods af bange anelser med sprængte rør i vejene kan man vist roligt sige at det har været et positivt skift. Husejerne er sluppet af med et gammelt fyr, og flere har også sagt farvel til en kældertank til olie. Istedet har man fået nogle disponible kvadratmeter som mange har forstået at udnytte.

Danmarks første fjernvarmeanlæg

oliefyring erstatter fast brændsel

Kloakker Straks efter indlemmelsen i 1901 gik Københavns kommunes kloakvæsen igang med at planlægge kloaksystemet i de indlemmede distrikter Sundby, Valby og Brønshøj med tilhørende distrikt Emdrup. For at lette gennemførelsen af kloakordningen vedtog rigsdagen – på foranledning af Københavns kommune – i 1906 en lov, der muliggjorde kloakanlæg i København med påligning af bidrag på de interesserede ejendomme.

153

Den tiltagende bebyggelse i distrikterne samt den stigende anvendelse af WC’er gjorde at der kom extra gang i udbygning af kloaknettet.

Bygværket ved Stenkløvervej har en overfaldskant som aflaster hovedledningen til den åbne rende mellem Stenkløvervej og Søborghusrenden.

Københavns Kommune 1885 - 1940 Stigningen i antallet af WC'er

Efterhånden som der sker udbygning i området viser der sig problemer med kloakforholdene omkring Steenkløvervej. Et årligt tilbagevendende problem har været vand i kældrene under og efter stærke regnskyl eller tøbrudstider. Hovekloakledningen i Nøkkerosevej er i henhold til kendelse af 30.december 1921 ikke lagt i fuld størrelse, men tænkes suppleret 20-30 år efter kendelsen altså i 19411951. Denne suppleren er aldrig gennemført. I midten af 1950-erne er man efter forhandlinger med kommunen, besigtigelser, forsøg med opstemning og montering af fliser på siderne af den åbne rende, for at undgå at der sivede større vandmængder ned i de omliggende jorder, nået til den erkendelse at kloakkerne og pumpestationen ved Svanemøllen er underdimensionerede.

3 0 0 .0 0 0

WC'er ialt

2 5 0 .0 0 0 2 0 0 .0 0 0 1 5 0 .0 0 0

WC'er i de indlemmede distrikter

1 0 0 .0 0 0 5 0 .0 0 0

1940

1935

1930

1925

1920

1915

1910

1905

1900

1895

Graf:WC’er ialt, samt WC’er i de indlemmede distrikter

fjernvarme kommer til Emdrup

I 1905 forespørger grundejerne i Emdrup om kloakforholdene snart kan forventes ordnet, idet man gerne ønsker at foretage udstykning af jordene. Man må dog pænt vente til de andre distrikter blev kloakeret. Først anlægges Brønshøj-Vanløse hovedkloak i 1902-05. Derefter fulgte hovedkloakken for Gaasebækrendens opland (Valby, Vigerlev og Frederiksberg) i 1908-10. Kloakeringen i Sundbyerne påbegyndtes i 1913. Og i 1922-31 kom turen til Utterslev Mose hovedkloak, der foruden arealer af Gladsaxe og Gentofte afvander arealer af Husum, Brønshøj, Utterslev, og Emdrup.

kloakering i Emdrup

154

Hovedkloakledningen passerer Frederiksborgvej ved Emdrupvej og går derefter mod nordøst og krydser Holdbergskolens areal til et bygværk ved Stenkløvervej/Nøkkerosevej. Herfra følger ledningen Nøkkerosevej videre mod øst, passerer Lyngbyvej og Strandvejen og ender i kloakværket ved Strandvænget.

Foranstaltninger gennemføres, såsom sænkning af vandstanden i Emdrup Sø, udvidelse af overfaldet ved Lyngbyvej og senest i 1995 etablerer man en parallelledning ved Lyngbyvej – Bomhusvej, samt øger pumpekapacitetetn på pumpestationen Strandvænget. Regnvandsbassiner i Utterslev Mose etableres for at dæmme op for vandmængderne fra Brønshøj inden de kommer til Emdrup. I år 2000 synes kloakken at kunne klare de store vandmængder, der kommer ved kraftige regnskyl og tøbrud om foråret.

Der skulle altså gå henved 60-70 år før dette for Emdrup generende problem blev løst tilfredsstillende.

Renovation I 1898 stiftedes K.G.R., Kjøbenhavns Grundejeres Renholdningsselskab. Selskabet indgik en 40-årig overenskomst med Københavns Kommune om natrenovation, bortskaffelse af latrin. Latrinen blev omdannet til gødning på oplagspladser på Amager og ved Lersøen. Herfra solgtes gødningen til bønderne på Sjælland. Kloakeringen i Emdrup i 20-erne sørgede for natrenovation i takt med at området blev udbygget. Ved overenskomstens udløb i 1938 indledte K.G.R. fohandlinger med Københavns Magistrat om at overtage dagrenovationsudførelsen som hidtil var foretaget af private entreprenører. Emdrup Grundejerforeningen har således omkring 1940 gennem flere år haft overenskomst med vognmand Ejler Larsen, Wilh. Topsøes vej 11, Valby om tømning af skarnkasser en gang ugentligt for 3.85 kr. pr kvartal og to gange ugentlig for 5,00 kr. kvartalet. Uden forudgående varsel blev kørslen overdraget til vognmand P. Saabye, Frederiksborgvej 42 som forbeholdt sig retten til at forhøje taksten til 5 kr. kvartalet for en ugentlig tømning. Foreningens protester hjælp ikke. Senere i 1943 opretter Emdrup Grundejerforening en overenskomst med vognmand S. Larsen, Mosevej 30, Søborg, vedr. afhentning af dagrenovation. Prisen er nu 4

kr pr kvartal for 1 ugentlig tømning og 6 kr for 2 tømninger. Allerede året efter i 1944 opsiges kontrakten med vognmand S. Larsen. Han er fuldkommen ude af stand til at overholde sin forpligtigelse og gentagne henvendelser har ingen virkning. Man vælger nu at skifte til den største og ældste vorgnmandsforretning på disse kanter, nemlig vognmand Hermansen, Søborg. Prisen er nu 7 kr pr kvartal for 1 ugentlig tømning og 9 kr for 2 tømninger. I midten af 50-erne overtager Københavns Grundejeres Renholdningesselskab (idag R98) den af Københavns kommune foretagne dagrenovationskørsel. Dette lægger nu et pres på de områder som betjenes af private vognmænd, herunder Emdrup. De private vognmænd vil søge tilvejebragt et interessentskab der kan financiere anskaffelsen af det moderne vognmateriel som hidtil har været Reholdningsselskabets største aktiv. Til gengæld vil vognmændene have kommunens garanti for kunne fortsætte afhentningen i en nærmere fastsat årrække. Det fik de ikke.

én ugentlig tømning 3,85 kr.

I 1960 godkender Københavns borgerrepresentation at renovationskørsel i hele København skal overgå til lukkede vogne og organiseret i et selskab, der skal dække hele byområdet. Dette må siges at være dødstødet for grundejernes aftaler med private vognmænd om renovationskørsel. Og man forudser at kommunen får monopol på denne art forretning, med stigende takster til følge.

155

Ikke desto mindre fortsætter vognmand Jørgensen fra Vanløse med renovationskørsel i Emdrup, endda i en nyindkøbt moderne lukket vogn som kan “æde” alt ... omtrent. Alt sammen til uændrede priser. Chaufføren på renovationsvognen er den forhenværende flittige vognmand Nielsen som startede efter krigen med 2 heste, men snart efter biler.

sige krav om renholdelse af disse og kontrol af sundhedspoilitiet. Papirposer er uheldige for villaejere – hvordan skal det ikke gå hvis der ligger en glød i askeskuffen som tømmes i posen, i uheldigt tilfælde kan den jo brænde. Den 1. Juli 1964 – renovatiossagen er tabt. K.G.R. overtager renovationskørslen i Københavns kommune. I 1972 tilslutter Frederiksberg kommune sig til K.G.R. og navnet ændres til Renholdningsselskabet af 1898 (R98) Københavns Grundejers Renholdningsselskab indfører Papirsækkeordningen i Emdrup i 1966. Idag er papirsækkene afløst af plastbeholdere.

Privat dagrenovation 1951. Kilde: Skrald, Storby og Miljø, R98

På grund af sygdom, og efter at fru Nielsen havde passet forretningen med chaufførhjælp, overlader Nielsen roret til Jørgensen som lader til at være en rask mand, og hans dispositioner viser, at han har initiativ. KGR overtager renovationskørslen i Emdrup

Fra 1. april 1964 overtager et kommunalt støttet firma (K.G.R.) renovationskørslen i København og Emdrup. Rent Monopol. Nye hygiejnekrav medfører hurtigt at skraldebøtterne udskiftes med papirposer placeret i specielle stativer. Godt nok er skraldebøtterne uhumske, men dette kunne løses med sundhedsmæs-

156

Haveaffald Emdrupgårdsvej, oktober 2001

Rentemestervej Udover den ugentlige afhentning af dagrenovation afhentes haveaffald hos villaejerne i gang om måneden. Hertil anvendes en grøn plastbeholder, og skulle der ikke være plads nok i den, suppleres med papirsække. Såkaldt storskrald afhentes 4 gange årligt. Mange benytter sig også af muligheden for at komme af med denne type affald ved

Genbrugspladsen på Rentemestervej

selv at aflevere det på genbrugsstationen på Rentemestervej.

Post Det første for almenheden tilgængelige postvæsen oprettedes ved forordning 24.12.1624 og bestyredes af fire købmænd (postforvaltere), valgt af Københavns borgmester og råd. Postmestrene skulle dog ansættes og afskediges af kongen.

Tagensvej 250 i 1933

Næsten 300 år senere, nærmere betegnet den 1. maj 1906, fra hvilket tidspunkt Kjøbenhavn-Slangerup Jernbane benyttes til postbefordring, vil der blive oprettet brevsamlingssteder med udvidede forretninger på banens stationer og holdepladser i Emdrup, Buddinge, Bagsværd, Værløse, Farum og Lynge. Emdrup og Buddinge brevsamlingssted henhørte under overpostmesterembedet – de øvrige under Slangerup postkontor. Den 1. april 1930 oprettedes indleveringspostkontor 26 på Tagensvej nr. 250. Postmesteren hed dengang Jens Oluf Valdemar Olsen. f. 30. Okt. 1880 i Dauglykke Skole, Søn af lærer Lars Peter Olsen og Hustru Bodil Kirstine, f. Jensen. gift den 2. nov. 1907 med Elisabeth Adriane E. f. Nielsen Til tjenestebolig for postmesteren blev der lejet en lejlighed i ejendommen Frederikseborgvej 144 på 1. sal t.v. huslejen udgjorde 1.200 kr årlig. Posthuset på tagensvej er kun et indleveringsposthus - Postudbringen sker i dag fra posthuset på Glasvej.

Tagensvej 250 i 2001

157

Lyrisk årsberetning Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Forår Varmen smelter vinteren væk fra foden af birkestammerne. Fuglene springer træerne ud som blomster fra syd.

158

Grønne skud vokser lodret op igennem grå sivskov. Nu går det hurtigt og jeg kan ikke finde samme vej hjem igen.

Trafikken til og fra Emdrup 1901 – 2001 Af Mogens Frederiksen, Per Florman og Christian Kirkeby Ved indlemmelsen af Emdrup i Københavns Kommune i 1901 var trafikforholdene i til og fra Emdrup meget dårlige.Frederiksborgvej henlå i en sørgelig forfatning. Emdrupvej ligeledes. Den eneste nogenlunde ordentlige vej var Kongevejen (Lyngbyvejen) som var 20 m bred.Til sammeligning var Emdrupvej kun 9 m bred.

Emdrup Station ved Nøkkerosevej etableres i 1906 Tegning af Kai Rich fra Steffen Lindvald – Emdrup en forsvunden landsby. 1975

Kongevejen/Lyngbyvejen

Fra 1927 til 1930 blev Kongevejen udvidet til 42 m bredde. Der blev både fortov, cykelsti, ridesti og 2 vognbaner i hver retning samt en midterrabat til sporvognene på ca. 7,5-8 m bredde. I 1933 omdøbes vejen til Lyngbyvej. Ved starten til anlæggelsen af Helsingørmotorvejen forsvandt i 1969 Emdrupsøens vandfald eller overfald til ”Lersørenden”. Inden projektet fandt sin endelige form i 1975 var adskillige huse langs Lyngbyvej revet ned. I løbet af de næste 10 år blev Helsingørmotorvejen anlagt fra Hans Knudsens Plads således, at motorvejen ligger i midten af Lyngbyvej, eller med andre ord: Helsingørmotorvejens ramper og lokalveje på hver side hedder Lyngbyvej. Emdrupvej som forbinder Lyngbyvej og Frederiksborgvej blev fra 1922-26 udvidet fra 9 m til 20 m bredde og omlagt i ”landsbyen” med viadukten over Slangerupbanen.

Emdrup station 2001, set fra Tuborgvej mod nord.

Kort over omlægningen af Emdrupvej i 1922 Kilde: Stadsingeniørens Direktorat 1942, København – de indlemmede distrikter

160

Frederiksborgvej fik sit navn i 1864. Før blev den kaldt Vej til Buddinge og senere

Bispebjærgvej eller Bispebjergvej, men disse navne har aldrig har været officielle. Det oprindelige navn var “Nørre Landevej” og stammer fra da Christan d. 4 nyanlagde vejen fra Byporten ved Nørre Voldgade til sit slot, Frederiksborg Slot, i Hillerød. I 1916-18 udvides Frederiksborgvej med så brede fortove at cykelstierne senere i 1930´erne og 1940´erne kunne anlægges bag vejtræerne. Vejen blev brolagt i 1926.

Slangerupbanen og Nordbanen Det første offentlige transportmiddel til og fra Emdrup etableredes i 1906 med anlæggelsen af Slangerupbanen. Slangerupbanen blev anlagt fra nuværende Lyngsies Plads ved Lygteåen og Frederikssundvej, som før 1844 hed Slangerupvej. Banen havde station i Emdrup for enden af Nøkkerosevej. Oprindelig var det en ensporet privatbane, som kørte folk til udflugt i Hareskoven. Desuden kørte man om natten grus til København og latrin fra Lersøens Latrinstation til Nordsjælland, hvor bønderne langs banen blev “begavet”. DSB overtog banen i 1948 og gjorde den dobbeltsporet til Farum, idet banen i 1954 blev afkortet hertil, og derefter kaldt for Hareskovba-

nen. Lygtens Station blev fortsat kaldt for København L. Samme år, i 1954, blev Emdrup Station nedlagt, og senere, omkring 1996, er stationsbygningerne revet ned. I 1977 blev det oprindelige motortog erstattet af S-tog og Emdrup Station blev genoprettet som S-tog Station, nu beliggende mellem Tuborgvej og Emdrupvej. Derefter hedder banen Farumbanen eller linie H mellem Farum og Frederikssund. Lygten Station nedlægges og S-toget kører via Ryparken og Svanemøllen Station. Ryparken Station har oprindelig i 1920’erne været et trinbræt på den daværende banelinie, Nordbanen, som passerede den østlige del af Emdrup ved Lyngbyvej. Frem til 1930 gik Nordbanen fra Nørrebro Station, i nuværende Nørrebropark, til Klampenborg. Banen gik over Nørrebro ved de nuværende Nørrebrohaller og via Hellerup. Ved jernbaneoverskæringen ved Lyngbyvej var der et trinbræt med billetsalg som var åbent lørdag-søndage. I 1930 blev banen omlagt til den nuværende linie forbi Lygten Station som ”højbanen” over Vanløse (uden Station) til Frederiksberg. Lyngbyvej Station fik et billetsag hele ugen. I 1934 blev denne bane Københavns første S-bane fra Klampenborg til Frederiksberg Station med stationerne Ordrup, Charlottenlund, Hellerup, Lyngbyvej (nu Ryparken), Bispebjerg (fra 1996), Nørrebro, Fuglebakken, Grøndal (tidligere Godthåbsvej) og Vanløse. Samtidig erstattes jernbaneoverskæringen ved Lyngbyvej med en viadukt over vejen.

I skrivende stund er banen lukket på grund af renovering af Frederiksbergliniens banelegeme og broer samt etablering af Københavns Metro. Samtidig er banen ved at blive omlagt til Flintholm Station i stedet for Vanløse for at ende ved Ny Ellebjerg Station med tilslutning til Køge Bugt Banen.

Lyngbyvejs Sporvogne og Busser. Lyngbyvej havde oprindelig sporvognslinierne 6 og 15 samt NESA-busserne (23 og 24). Allerede i 1903 kørte Linie 6 fra Trekronergade til Haraldsgade og i 1918 forlænges linien til sporvognssløjfen ved jernbaneoverskæringen på Lyngbyvej. En ny sløjfe ved Lyngbyvej Station blev taget i brug i 1931. I 1948 forlænges line 6 til Ryparken (Ole Nielsens Vej). I 1969 blev sporvognene afløst af busser. Linien forlænges i 1976 ad Rymarksvej til ny endestation ved adgangsvejen til Ryvangens militære anlæg. I 1989 bytter Linie 6 og Linie 1 ruteføring ved Trianglen, således at Linie 6 fremover kører ad Østerbrogade og Strandvejen til Svanemøllen og Klampenborg.

Emdrup station

udvidet billetsalg Emdrup station 2001, set fra Tuborgvej mod øst med Emdrupborg i baggrunden.

Stationer ændrer navn 161

Linie 15 eksisterede fra 1908 til 1963, og kørte forbi Emdrup i perioden 1931-49, hvor ruten gik fra Ålholmvej til Ordrup. Linien blev drevet af Københavns Sporveje i samarbejde med NESA. På søn- og helligdage kørtes også til Dyrehaven fra Femvejen. I 1949 erstattes sporvognene mellem Femvejen og Ordrup af bus linie 27. I 1953 ophørte NESA med sporvognsdrift og overgik til kun at have busdrift. I perioden 1953-1963 kørte sporvognen derfor ikke til Ordrup men endte i stedet på Hans Knudsens Plads. Linie 15 blev nedlagt i 1963.

NESA trolleyvogne – Linie 12, 23, 24, 25, 26, 27

Emdrup station

162

Disse var eldrevne busser, som fik strøm via egne køreledninger på samme måde som sporvognene. Linie 12 kørte fra 1938 til 1945 mellem Nørreport Station og Lyngby Station. I 1939 forlængedes linien til Frilandsmuseet, men allerede i 1942 afkortes ruten til Lyngby Port på grund af gummirestriktioner. I 1945 skifter linien nummer til linie 23. Linie 23 kørte mellem Nørreport Station og Sorgenfri 1945 til 1975. Linie 24 kørte mellem Nørreport Station og Jægersborg 1938 til 1989. Endvidere kørte en NESA trolleybus - Linie 25 i slutningen af 1960’erne fra Hans Knudsens Plads til Femvejen. Linie 26 kørte som bus fra Hans Knudsens Plads til Femvejen frem til 1971.

Linie 15 på Lyngbyvej

Linie 27 kørte fra Hans Knudsens Plads ad Lyngbyvej mod Klampenborg og retur ad Strandvejen, indtil 1989. I dag kører Linie 184 lokalt ad Lyngbyvej mellem Nørreport Station og Holte Station. Desuden kører Linie 185 ad Lyngbyvej, Emdrupvej, Tuborgvej til Bernstorffsvej fra Nørreport Station til Klampenborg Station. På Helsingørvejmotorvejen kører der flere hurtigbusser nordpå, nemlig 150S & 173E fra Rådhuspladsen til Kokkedal Station og Fredensborg.. De har stop på Hans Knudsens Plads. Linie 171E kører til Toftegårds Plads ad Tuborgvej, Lygten og Fasanvejene fra Lyngby Station. Stopper bl.a. ved Emdrup Station.

Sporvogne ad Frederiksborgvej - Tagensvej, Linie 10, 16 og 19. Da virksomheden Titan blev bygget på Tagensvej i 1885, havde de ansatte inde fra København temmelig lang vej til arbejde, derfor bekostede Titans ledelse i 1887, at der blev anlagt en dæmning og vejbro over

Sporvognslinier 1901. Kilde: stadsingeniørens Direktorat, 1942: København – De indlemmede distrikter, Byplanmæssig udvikling 1901-1941

Sporvognslinier 1941. Kilde: stadsingeniørens Direktorat, 1942: København – De indlemmede distrikter, Byplanmæssig udvikling 1901-1941

Sortedams Sø, der fik navnet Fredens Bro efter Fredensgade. Der blev herefter i 1889 ført skinner til en hestesporvogn fra byen og ud til fabrikken ved Heimdalsgade.

drup Torv og Mozarts Plads eller Vigerslev Kirke.

I 1905 forlænges skinnerne til Nordbanens jernbaneoverskæringen på Tagensvej, samtidig med at sporvognen navngives Linie 10. I 1913 kører hver anden sporvogn helt ud til Bispebjerg Hospital. Først i 1925 kører hver anden vogn ad Tagensvej til Bispebjerg Krematorium. Endestationen ved Heimdalsgade nedlægges i 1930, og alle sporvogne kører herefter til Bispebjerg. I 1944 tages en ny sporsløjfe på Bispebjerg (Rønningsvej) i brug. Linien forlænges i 1947 til Emdrupvej Sløjfe. Inden da var trekantarealet et indhegnet grønt område fra omtrentlig 1920 til 1947, hvor det blev en rigtig sporvognssløjfe. Linie 10 blev til buslinie i 1968 og kører i dag mellem Em-

Linie 16 blev oprettet i 1920 mellem Enghave Plads og Skodsborggade. I 1921 forlængedes Linie 16 til Bispebjerg Torv og i 1924 til Søborg Torv. For strækningen mellem Bispebjerg og Søborg blev der opkrævet en særtakst. Efterhånden som bydelen voksede, voksede også misfornøjelsen over den dobbelte takst fra Bispebjerg. Efter mange forgæves forsøg og protestmøde på Emdruplund med deltagelse af Byens Raad, lykkedes det endelig i 1933 at få flyttet takstgrænsen til Emdrupvej. I 1962 blev ruten afkortet til ”Emdrupvej Sløjfe.”. Man havde nemlig i 1962 forlænget buslinie 43 fra Emdrupvej til Søborg Torv. Linie 16-sporvognene blev i 1970 erstattet af busser og kører i dag mellem Emdrup og Brøndbyskoven.

Livets vej … fra Rigshospitalets fødeklinik til Krematoriet

Linie 16 på Frederiksborgvej

163

Emdrup Torv, 31. oktober 1964 - Den sidste Linie 16 sporvogn Kilde: ukendt

Sporvognsskilt for linie 16

Linie 19 eksisterede som sporvognslinie fra 1943 til 1964 og kørte fra Bispebjerg Torv ad Tagensvej til Øresundsvej. I en kort periode fra 1947-49 kørte Linie 19 til Emdrupvej Sløjfe. Linien var kendt som den, der kørte inde på Sporvejenes Skinneplads ved Lundtoftegade og Lygteåen og blev derfor kaldt for ”præriebanen”. Det var en spændende tur, hvor ungerne ved Hillerødgade om vinteren bombarderede sporvognen med snebolde. Fra 1964 til 1968 kørte Linie 19 som bus mellem Bispebjerg og Rådhuspladsen. I 1968 forlængedes ruten fra Bispebjerg til Høje Gladsaxe og senere i 1974 til Gladsaxe Trafikplads. Linie 19 blev erstattet af Linie 69 i 1994

Busser omkring Emdrup Torv Udover Linie 10 og 16 har også Linie 176 idag endestation ved Emdrup Torv. Linie 176 blev oprindelig drevet af H.C. Stephansens Rutebiler. Den kørte fra Emdrup ad Frederiksborgvej, Vangedevej, gennem Gentofte til Klampenborg.

164

H.C. Stephansens Rutebiler drev også Linie 178. Linie 178 kørte indtil 1989 fra Emdrup til Skovshoved. Busserne kørte ikke fra Emdrupvej Sløjfe, men fra krydset Søborg Hovedgade/Vangedevej. Idag er der kun Linine 176 tilbage, og den betjener strækningen Emdrup Torv – Skovshoved. Linie 162 kørte ad Grønnemose Allé, Holmevej og Gladsaxevej til Gladsaxe Kirke. Den blev drevet af De Forenede Rutebiler fra 1947 til slutningen af 1960’erne. Selskabets busser var karakteristiske ved deres røde vognsider og sorte tag. Omkring 1950 blev linien forlænget til Kagsåvej, og i 1952 ført til Herlev station. I sine sidste år kørte Linie 162 helt til Glostrup station. Linie 69 har siden 1994 passeret Emdrup Torv på sin rute fra Ballerup Station ad Gladsaxevej, Frederiksborgvej, Tagensvej, Lundtoftegade og Åboulevard til Rådhuspladsen. Idag ender den i Skovshoved Endelig har vi Linie 42 & 43, som idag passerer Emdrup Torv på deres rute fra Kongens Nytorv til Bagsværd. Linie 43 blev etableret i 1956 med endestation ved Emdrup Torv. Herfra kørte den som den første buslinie ad Emdrupvej, Tuborgvej og Lersø Parkalle ind til Holmens Kanal. Buslinien blev bl.a. oprettet for at betjene de mange nytilflyttere i AAB-byggeriet (bygget 1951) på Lersø Parkalle, Gribskovvej og Fruebjergvej samt ansatte i de nye virk-

somheder der i begyndelsen af 1950’erne havde etableret sig på Lersø Parkalle mellem Gribskovvej og Strødamvej. Hovedsagligt virksomheder indenfor konfektion, heraf navnet Konfektionsbyen. I 1962 ophører linie 43 med at have endstation ved Emdrup Torv. Buslinien forlænges til Søborg Torv. Siden 1990 køres der til Bagsværd via Buddinge Station.

Samme år oprettes Linie 42 som følger samme rute som Linie 43 inde fra byen og til Buddinge hvorefter den kører via Gladsaxe Trafikplads til Bagsværd. Linie 21 er en tværgående buslinie ad Tuborgvej fra Strandvejen (Skelstenen) til Toftegårds Plads som blev oprettet i 1934. I 1989 blev ruten forlænget til Hellerup Station, og omlagt til at passere Vanløse Station.

Rådhuspladsen,-Linie 16 på vej mod Emdrup Torv

Kort over buslinier 2001

165

Lyrisk årsberetning Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Trækfugle Forår. De lange stærefløjt. De fjerne cykelhjul i blød opbremsning. Et silkesjal af trækfugle følger håndens bevægelsesmønster. En elastisk myggesværm danser.

166

Atelierhusene Af Viggo Møller Jensen Arkitekt professor Viggo Møller Jensen stod bag opførelsen i 1942-43 af Atelierhusene, Grønnemose Allé. Mange vil huske hans foredrag ved omvisningen i kunstnerboligerne i 1995.Viggo Møller Jensen, der nu er 94 år gammel, har skrevet Atelierhusenes historie.

De karakteristiske Atelierhuse spejler sig i den lille sø som ligger op til to af de tre rækker af huse. Den tredje række ligger umiddelbart ud til Utterslev Mose.

Ide og begyndelse (1942) vanskelige boligforhold for kunstnerne

En lille gruppe bildende kunstnere, billedhuggere og malere, som jeg kendte, drøftede så tit vanskeligheden ved at få ordentlige arbejdsrum til deres produktion og rimelige, selv beskedne, boliger for deres lille familie. I Akademikælderen, det fælles spisested, skitserede vi på papirservietten mulige og umulige løsninger. De to billedhuggere Poul Søndergaard og Johan Galster var dem, der gik mest op i tanken om at søge en lille ny bebyggelse med atelierhuse opført. Det gjaldt om at finde en egnet grund i kanten af København, smukt beliggende med gode trafikforbindelser og ikke for dyr. Og så at finde en bygherre evt. i form af et boligselskab, som turde gå ind i denne vanskelige opgave. Ved henvendelse i stadsingeniørens afdeling på Rådhuset fik jeg kontakt med ingeniør Poul Vedel (den senere stadsingeniør), som fortalte mig, at en gartnerigrund tilhø-

168

rende torveinspektør Rannow (Grundejerforeningens første formand; redaktørens tilføjelse) var ved at blive delt ved gennemførelsen af vejen Andemosevej, nuværende Grønnemose Alle ved Utterslev Mose; den burde jeg se på og samtidig tale med ejeren. Jeg fik de to billedhuggere med derud, og vi fandt grunden helt ideel til ”vort projekt”. Jeg gik derefter op til direktør Rasmus Nielsen, Foreningen Socialt Boligbyggeri, med en bebyggelsesskitse til Utterslev Mose-grunden. Den venlige direktør syntes, ideen var spændende, men vanskelig, og lovede dels at tale med grundejeren og at se på realiseringsmulighederne. Og i de følgende måneder, medens mine skitser fik fastere form, blev sagen støttet af min tidligere Akademilærer professor Ivar Bentsen, som sad i FSB’s bestyrelse og af foreningens sekretær cand.jur. Jørgen Sindballe, der jævnligt holdt mig underrettet om sagens forløb.

Tegneren Alex Secher boede i mange år i Atelierhusene som han naturligt nok i flere tilfælde har anvendt som motiv.

Realiseringen (1942-43) Jeg ansatte den unge arkitektstuderende Jørgen Stærmose (senere Kgl. Bygningsinspektør i Odense og arkitekt for Rigshospitalet) som min medarbejder, og vi gennemprojekterede de tre hustyper til mindste detalje. For at vise Boligforeningen behovet for de påtænkte kunstnerhuse havde vi på en liste fået indtegnet ca. 40 evt. beboere blandt bildende kunstnere. Grundens bebyggelse ville kun give plads til ca. det halve – og vi regnede jo også med, at ca. halvdelen ville falde fra. I samarbejde med Poul Søndergaard og Johan Galster og et par andre, udformede jeg tre boligtyper, større, mindre, mindst, som med 7 huse i hver kategori, i 3 rækker danner bebyggelsesmønstrets 21 huse. Ved husenes planlægning var det bestemmende, at atelieret på ca. 40 m2 skulle have ovenlysvindue ca. 10 m. mod nord, nord-

øst, at der blev direkte adgang ad fløjdøre udefra og adgang til et depotskur. Ved forskydningen af atelier og bolighus i de to store typer, opstår gårdspladsen til atelier og boligindgang og den tilbageliggende udeplads mod haven med havedør fra stuen. De små huse har halvtrappe op til stue med havedør, til balkon og halv trappe ned til køkken og bad. Medens de 7 små huse har en fælles grønning mod syd, foran de hævede træbalkoner, har de 14 større huse egen have mod vest. I dag føles manglen på parkeringspladser – dengang havde ingen af beboerne jo bil og kunne næppe drømme om at få det. Efter en indbudt licitation blev arbejdet overdraget murermester I. Th. Olsen, Lyngby og tømrermester P. Jul Hansen, Rødovre og en række mindre mestre. Ingeniør for bebyggelsen var ingeniørfirmaet Glud og Ellern. Og havearkitekten C. Th. Sørensen tog sig af med nænsom hånd at fælde det nødvendige og supplere med hække og hegn. Et forudset problem ved grunden var, at man måtte pælefundere for de små huse ved ”dammen”; der blev rammet ca. 8 m. lange betonpæle og udført armering i fundamentstøbningen. En senere grundvandsstigning medførte nødvendigheden af tætningsarbejder i flere kældre i mellemtypen.

Finansieringen

Snit af de tre hustyper

Finansieringen blev gennemført med statslån, uden kommunegaranti, op til 85%. De fire banker, Amagerbanken, Privatbanken, Handelsbanken og Haandværkerbanken samt forsikringsselskabet Nye Danske af

169

Atelierhusene, da de kort tid efter opførelsen lå i mere åbent landskab end nu.

1864 stillede i fællesskab en 4. prioritet på gode vilkår. De sidste 5%, der repræsenterede beboernes indskud, blev dækket af en kreds af private bidragydere. Byggeforetagendet modtog derudover på forskellig måde støtte under udførelsen: A/S Ikas forærede moler til indskud, A/S Vølund gav maskinvaskeri og Danske Eternit Fabrik ydede et kontant tilskud. Ingeniørarbejderne blev projekteret af civilingeniør Jørgen Glud. Det fælles haveanlæg af havearkitekt C. Th. Sørensen.

Benyttelsen

Københavns Kommune præmierer bebyggelsen

Da nu atelierhusene stod der og blev beboede, fik de meget smukke presseomtaler og interviews med beboerne med billeder af deres virke i husene, ligesom husene blev præmierede af Københavns Kommune. Ideen at kombinere bolig og erhverv var ny og har vel stort set fungeret godt gennem årene. En uformel kammeratlig omgangs-

170

form falder jo naturligt for kreative mennesker. Den stramme økonomiske ramme for opførelsen bestemte en simpel, karsk arkitektur og et såre beskedent udstyr – kakkelovnsfyring, enkelt lag glas i vinduerne, fyrretræsgulve og kalkede vægge – alt i alt en malerisk ramme for den kunstneriske udfoldelse, men jo nok til gengæld ved sin beskedne komfort i det lange løb en belastning for beboerne. Under besættelsen i 1942 var det ikke noget problem, sådan boede vi jo alle, med koldt vand i hanerne og tørvefyring i kakkelovnen og primus i køkkenet, hvis man kunne skaffe petroleum. Men gennem årene har beboerne selvfølgelig skaffet sig bedre opvarmningsudstyr og forsatsrammer. Egentlige rumændringer er ikke foretaget, men en enkelt beboer har bygget en glasveranda i indhakket mod haven, et par andre blot en glasoverdækning, begge løsninger går beskedent og pænt ind i helheden og bør fortsat kunne tillades udført.

Forlystelsesliv Af Lennart Frandsen Forlystelseslivet i Emdrup handler desværre mest om fortiden. Der har aldrig i Emdrup været en biograf eller et teater, og der er heller ikke længere nogen travbane eller forlystelsespark. Men det var der engang.

Den detaljerede tegning af Emdruplund Kro og Forlystelsespark giver et glimrende indtryk af det liv der frem til 1953 udspillede sig der hvor Holbergskolen nu ligger.

Kjøbenhavns Traverbane Danmarks første travbane lå i Emdrup. Den blev anlagt og indviet i 1885 og var beliggende nord for Emdrupvej samt syd for Emdrup Sø, ikke langt fra Lyngbyvej. Travbanen fik imidlertid en kort levetid. Den havde en hård konkurrence af den nyåbnede – og stadig eksisterende – Charlottenlund Travbane. Så allerede i 1891 måtte Kjøbenhavns Traverbane se sig udkonkurreret og lukke.

Emdruplund Kro og Forlystelsespark I Emdrup har ligget ikke blot en velbesøgt kro, men også en hel forlystelsespark. Der hvor Holbergskolen nu ligger i nærheden af hjørnet af Emdrupvej og Frederiksborgvej, lå frem til 1952/53 en kro og en forlystelsespark. Af Emdrup Grundejerforenings forhandlingsprotokol og blade kan man se at der var en livlig aktivitet her. Af en annonce i medlemsbladet fra august 1942 kan man således se at der på Emdruplund Kro var swingaften hver tirsdag og Heidelberg-Aften hver fredag. Om lørdagen og søndagen var der dansant. Emdrup Grundejerforening stod bag en række arrangementer i Emdruplund Kro. Udover at generalforsamlingen blev afholdt

172

Kjøbenhavns Traverbane i 1890 ved Emdrup Sø (Tegning af Knud Gamborg til Illustreret Tidende, bd. 37, 1889/90, Det Kgl. Bibliotek).

her og nogle bestyrelsesmøder, arrangerede grundejerforeningen flæske- og andespil, rejseforedrag med lysbilleder, fugleskydning, forårsfest, juletræ for børnene og julefest for de voksne. Og foreningen har også stået for en række festaftener med dans (til kl. 2.00). I nogle tilfælde medvirkede kendte kunstnere. Ved 35 års jubilæumsfesten den 22. november 1926 blev der arrangeret ”Midnatscabaret” som startede kl. 23.00. Der var optræden af Mette Gregaard og Børge Hilbert fra Columbus Varietet med ni numre som var angivet i indbydelsen. Bl.a. sang Mette Gregaard et ”Potpourri over 47 kendte Refræner”.

I 1942 arrangerede grundejerforeningen en forårsfest i april måned med optræden af Aase Ziegler, Helge Kjærulff Schmidt og Erica Voigt. Bagefter var der ”Stort Bal til kl. 1 ved Peter Violins Orkester”. Forlystelsesparken var på 1½ tønder land. Op mod Frederiksborgvej lå Krostuen med hovedindgangen og med en Fortovsrestaurant. Der var også en Pejsestue. Længere inde på området var Hubertussalen og Riddersalen og endelig Drabantstuen. Der var en keglebane, en skydebane og en tombola og et lykkehjul. Midt i området var en Musiktribune som lå op mod Varietehaven. Ved Musiktribunen var der et indhegnet areal, formentlig med et dansegulv. På tegningen kan man se fire par som danser (udendørs). Endelig var der en Forenings-

have – måske et særligt område for bl.a. Emdrup Grundejerforening. Flere steder på området er placeret borde og stole og bænke og borde til udendørs servering. Det kan også af tegningen ses at der i den indre gård var en (ønske?)brønd. Op mod Frederiksborgvej var der to parkeringspladser og plads for cykelparkering. Endelig kan man se at der helt op mod Frederiksborgvej var en benzinstation. Det er nok overraskende for mange at vi i Emdrup har haft en travbane og en mindre forlystelsespark. Om andre kroer og traktørsteder i Emdrup, henvises til artiklen om erhvervslivet i Emdrup.

Emdruplund Kro og Forlystelsespark (Det Kgl. Bibliotek)

173

Mette Gregaard må holde styr på over 47 kendte refræner i et enkelt potpourri.

174

Fæstningsanlæg i Emdrup Af Jesper Gram-Andersen Under svenskekrigene 1657-59 og Englænderkrigen 1807-14 lå EMDRUP i en periode i det område fjenden beherskede uden for Københavns fæstningsværker. Hertil kommer den tyske besættelsesmagts tilstædeværelse 19401945. Omvendt har EMDRUP været nævnt i egne foranstaltninger til imødegåelse af et fjendtligt angreb imod landets hovedstad og i 1880’erne blev enkelte af den nye landbefæstnings oversvømmelsesanlæg udført i Emdrup.

Københavns befæstning 1914. Tallene i cirkler angiver de mange permanente anlæg i form af forter, batterier og voldanlæg. Romertallene angiver oversvømmelserne, og de stiplede linier viser feltbefæstninger i form af skyttegrave o.s.v., der blev anlagt ved 1.Verdenskrigs udbrud. IV er således Søndre Oversvømmelse, der over Emdrup var forbundet med Utterslev Mose (V). (Gyda Andersen 1990 i Thorning Christensen 1996, side 148)

Fjender i Emdrup Svenskerne 1658-1659 Under svenskekrigen 1658-59 blev København indesluttet og belejret. Den svenske konges tropper blev dog afgørende slået foran byens volde under stormen på København natten 10/11. februar 1659. Den svenske base for operationerne mod København var en befæstet lejr på Brønshøj Bymark, Karlstad. Under etableringen af denne lejr blev mange gårde og huse i omegnen nedbrudt for at skaffe bygningsmaterialer til lejren. I tingbogen for 1660 står der om ”Emendrop”: ”Disse fiire Gaarde paabyggede af forrige Eyermand ehre ganske afbrudt och øde. Ingen Sæd derthill i dette Aar er bleven saaed.”

Hjulmandsgården

Englænderne 1807 Under Napoleonskrigene kom DanmarkNorge i krig mod blandt andet Storbritannien. I august 1807 gik den engelske hovedstyrke i land i Vedbæk og rykkede mod København. Den l8. august 1807 havde en brigade under generalmajor Arthur Wellesley hovedkvarter i Emdrup. Wellesley blev senere Hertug af Wellington og slog Napoleon i Slaget ved Waterloo i

176

1815. Engelske soldater blev indkvarteret i Emdrup, og i den nyopførte Hjulmandsgård sad soldaterne og støbte kugler. En engelsk sabel, som blev efterladt, gik i arv i hjulmandsslægten, og da tømrermester Eli Unmack senere købte Hjulmandsgården, fik han sablen med i købet. Det er ukendt, hvor sablen er i dag.

Den tyske besættelse 1940-1945 Forholdene under besættelsen og opførelsen af Emdrupborg er beskrevet i to selvstændige artikler.

Emdrup i befæstningsforslag 1853-1884 København har fra gammel tid været befæstet til såvel land- som søsiden. I etaper er fæstningen blevet udvidet, moderniseret og ombygget som følge af den våbentekniske udvikling og en potentiel og/eller eksisterende fjendes pres eller angreb på Danmark. Et fæstningsprojekt udarbejdet af Ingeniørkorpset (i dag Forsvarets Bygningstjeneste og Ingeniørregimentet) i 1853 nævner EMDRUP, idet det blev foreslået at konstruere en linie af forter, der mod øst går syd om Utterslev Mose og EMDRUP Sø til Svanemøllen – netop udnyttende disse naturlige vandhindringer. Der blev dog ikke anlagt nogen landbefæstning ved den lejlighed. I 1872 udarbejdede Ingeniørkorpset efter anbefaling fra en forsvarskommission et nyt forslag, blandt andet bestående af en voldlinie med en foranliggende grav samt en række fremskudte forter. Linien endte

Den sydlige del af Søndre Oversvømmelse fra Gentofte Sø ned mod Emdrup. På kortet ses Søborghus Kanal ved ”Söborghus Kro”. Spærredæmningen ligger syd for ”Højsgaard” uden for kortets område.(Generalstaben: Fortrolige Fæstningskort 1:10.000 – 1900/1901)

177

mod nord ved Husum for derefter at støtte sig til Utterslev Mose (der benævntes Søborg Mose) og derfra fortsatte den videre foran EMDRUP til Dyssehøj, uden om Bjerregård til Øresund nord for Hellerup. Fra Krigsministeriet (dengang fandtes et krigsministerium og et marineministerium, der senere blev lagt sammen til Forsvarsministeriet) fremkom på grund af de politiske forhold krav om reduktion af projektet, og Ingeniørkorpsets forslag af 1874 nævner en tilbagetrukken linie, der bl.a. går over Bellahøj, gennem Utterslev, syd om EMDRUP Sø og ud til Sundet ved Vilhelmsdal. I de følgende år debatteredes befæstningsforslagene såvel af sagkundskaben som af politikerne. Forsvarslinien flyttedes længere væk fra byens centrum, og et forslag fra 1881 har således mod nord en bagerste fæstningslinie fra Husum over Utterslev Mose og denne gang et godt stykke nord for EMDRUP landsby og ud til Øresund nord for Tuborg.

Fæstningen bygges Et endeligt forslag fra 1885 vedtaget af Landstinget (men ikke af Folketinget) dannede grundlaget for regeringen Estrups fæstningsbyggeri, der ved hjælp af foreløbige (”provisoriske”) finanslove gennemførtes i årene 1886-1894 under betegnelsen ”Styrkelse af en eventuel Feltbefæstning om København samt af Københavns Søbefæstning”. Det omfattende fæstningsbyggeri var på det tidspunkt formentlig det største entrepenørarbejde i landets historie. I hovedtræk kom fæstningen til at bestå af følgende konstruktioner:

178

Landbefæstningen: Mod vest og nordvest en 14 km lang vold med foranliggende vandfyldt grav flankeret af store betonbunkers (”kaponierer”) og betonstøbte kanonstillinger samt ammunitionsmagasiner (”Vestvolden” eller ”Vestenceinten”) Mod nordvest til nord: en kanonbatterilinie af beton- og jordkonstruktioner med enkelte pansertårne i linien Tinghøj-Buddinge-Vangede-Gentofte-Ordrup-Hvidøre. Foran batterilinien: en række betonforter med pansertårne i linien Gladsaxe-Bagsværd-Lyngby-Jægersborg-Fortunen. En oversvømmelseslinie bag batterilinien: Ved anlæg af kanaler og dæmninger m.v. forberedtes en hindrelinie i form af : Nordre Oversvømmelse, der mod nord gik fra Jægersborg til Øresund ved Klampenborg og Søndre Oversvømmelse, der gik fra Jægersborg mod syd over Gentofte Sø til Utterslev Mose, som dannede forbindelse til Vestvoldens våde grav; foran volden ved Husum ville hele området om Kagsmosen også kunne oversvømmes. Vandmasserne planlagdes tilvejebragt ved sænkning af vandstanden i Farum Sø og Furesø (Kote 64 = ca. 20 m) samt Lyngby Sø og Bagsværd Sø (Kote 59 = ca. 18,5 m) med godt en meter. Oversvømmelsen kunne i tilfælde af fjendtlig invasion

iværksættes i løbet af fra under et døgn til få døgn afhængigt af situationen. Ved maksimum oversvømmelse var vandforbruget fra søerne beregnet til ca. 11,4 millioner kubikmeter.

Søbefæstningen: Nye batterier og forter opførtes ved Hvidøre, Charlottenlund, på Middelgrunden samt ved Kalkbrænderiet (Østerbro) og Kastrup. Sø- og kystbefæstningen blev moderniseret og udvidet med nye forter (bl.a. Tårbæk Fort, Flakfortet og Dragørfortet) efter Forsvarsloven af 1909, og såvel land- som søbefæstningen blev udbygget, armeret og bemandet under 1.Verdenskrig .

Anlæg i omegnen af Emdrup Der blev således ikke placeret forter, batterier eller voldanlæg i Emdrup, der følgelig kom til at ligge bagved forsvarslinierne. Alligevel gennemførtes visse militære ingeniørarbejder i Emdrup og omegn fra august 1887. Forberedelserne af ”Søndre Oversvømmelse” omfattede en del konstruktioner, som det fremgår af følgende uddrag af Den Kommanderende Generals fortrolige hovedplan for etablering af fæstningsoversvømmelsen fra 1910: Søndre Oversvømmelse Strækker sig fra Jægersborg Stemmeværk gennem den udtørrede Søndersø, Søndersøkanalen, over et Dige, der overskylles og bortskylles, Gentofte Sø, over et andet Dige, der ligeledes overskylles og bortskylles, Gentoftekanalen, Søborghuskanalen,

over et Dige, der ved Oversvømmelsens Etablering bortgraves, Utterslevmose til Husumenceinten. Maksimumvandstanden i Søndre Oversvømmelse bliver mellem +57 Fod og +58 Fod (ca. 18 m) over havets overflade, men kan – om ønsket – nedsættes nogle Fod efter oversvømmelsens Etablering. Søndre Oversvømmelse begrænses mod Sydøst af Spærredæmningen ved Emdrup, gennem hvis Underløb Vandet kan bortledes til Emdrup Sø og videre mod øst og syd. I et uddrag af en tabel over oversvømmelsernes højdetal ses ligeledes kendte lokale stednavne. Målene er også her i fod. 1 fod = 0,31385 meter). 59 fod er således 18,5 meter. Dige nord for Gentofte Sø, Kronehøjde 54,5 Gentofte Sø, Flodmaal (Fredstid) 53,5 Dige syd for Gentofte Sø, Kronehøjde 54,5 Gentoftekanalen, Bund 47,0 Broen for Lyngbyvejen, Brodæk 58,5 Nørre Ellegaardsbro, Brodæk 52,4 Ny Bro i Gentoftedalen, Brodæk 56,0 Søndre Ellegaardsbro, Brodæk 51,0 Spærredæmningen ved Emdrup, Kronehøjde 59,0 Spærredæmningen ved Emdrup, Underløbets Bund 45,0 Kanalen ved Søborghus (Søborgkanalen), Bund 47,0 Broen ved Søborghus, Brodæk 63,5 Fredsdiget i Kanalen, Kronehøjde 57,5 Utterslev Mose, Flodmaal 55,0

179

Hovedparten af landbefæstningens forter, batterier, voldlinier og oversvømmelsesanlæg eksisterer stadig. Det er også muligt at finde spor af vandbygningsarbejderne omkring Emdrup.

Spærredæmningen ved Emdrup For at vandet fra Gentoftekanalen ikke skulle løbe til Emdrup Sø i tilfælde af oversvømmelsens etablering, blev der tæt nord for Emdrup anlagt en spærredæmning. Dæmningen blev forsynet med et underløb med stigbord af hensyn til vandets naturlige løb i fredstid fra Gentofte Sø til Emdrup Sø. Arbejdet udførtes af ingeniørfirmaet Gunnerson og Hoffmann efter kontrakt af 21. Juli 1887 med 4. Ingeniørdirektions 3.Bygningsdistrikt. Kontraktbeløbet var kr. 10.800,-. Gunnerson og Hoffmann bygSpærredæmningen ved Emdrup. Udsnit af 4. Ingeniørdirektions 10. Bygningsdistrikts situationsplan, grundplan, længdesnit og tværsnit af dæmningen som udført oktober 1887. Udkastet og tegnet af kaptajn N.C. Hansen og indsendt 15. oktober 1887 til Ingeniørkorpset af oberstløjtnant J. Sommerfeldt, der anses for hovedkonstruktøren af Københavns nyere landbefæstning. På snittet 1:100 ses det 4 fod (1, 2 meter) høje underløb i dæmningen og stigbordet til regulering af vandgennemstrømningen. (Forsvarets Arkiver, Rigsarkivet – Ingeniørkorpsets arkiv)

180

gede senere Husumenceinten (volden). (I øvrigt bliver ”Hoffmann” senere Hoffmann og Sønner.) Dæmningen ses tydeligt ved den gamle Emdrup Station på kort 1:10.000 over København og Frederiksberg (uddelt af Emdrup Grundejerforening som julehilsen til medlemmerne i 1985). Dæmningen var godt 200 meter lang og kan stadig erkendes i terrænet på Emdrup Savværks grund, hvor resterne er omgivet af et plankeværk (Lundedalsvej). Villaen over for på Ellemosevej ligger også på rester af dæmningens jordkonstruktioner. På bredden af den mellemliggende kanal ses på Ellemosevej siden tydelige rester i beton af spærredæmningens underløb. Efter nedlæggelsen af landbefæstningen i 1920 er dæmningen

Fæstningsanlæggene i Emdrup er tydeligt markeret. Søborghus Kanal ses ved ”Söborghus Kro” og Spærredæmningen ved ”Emdrup Station”. ( Kort 1:10.000 over København og Frederiksberg 1914 uddelt af Emdrup Grundejerforening)

blevet gennemgravet og for størstedelens vedkommende fjernet ved anlægget af de to nævnte veje. Den resterende beton har en længde af adskillige meter.

Den viste villa på Ellemosevej ligger på jordrester af Spærredæmningen ved Emdrup. I forgrunden ses tydelige betonrester af dæmningens underløb. (Forfatterens foto 1990)

Søborghus Kanal Til regulering af oversvømmelsen langs det naturlige vandløb mellem oversvømmelsen af Gentoftedalen og Utterslev Mose blev anlagt en ca. 600 meter lang kanal ved Søborghus – benævnt Søborghus Kanal eller Søborgkanalen. Eftersom vandstanden i Utterslev Mose under fredsforhold skulle holdes i en vis højde, anbragtes på det sted, hvor Søborghus Kanal støder til mosen, en lille fangdæming (fredsdige), der hurtigt kunne ryddes. Arbejdet udførtes af E. Andersen og S.M. Sørensen i henhold til kontrakt af 23. Juli 1887 med Ingeniørdirektionen. Opgaven var anlæg af en kanal i Gentoftedalen fra Lyngbyvejen Syd for Gentofte Sø til Vest for Dyssegaard og en kanal ved Søborghus. Blandt broentrepriserne bør nævnes, at

Ingeniørdirektionen også indgik kontrakt med Wells & Co om opstilling af en bro over kanalen ved Søborghus for 16.100,kroner. Det blev forlangt, at broen skulle være klar til trafik senest den 23. Oktober 1887. Wells skruepælebroer blev brugt alle steder, hvor der ikke var særlig tung trafik. Endvidere indgik Ingeniørdirektionen kontrakt med Hans Larsen Jr., Falkoneralléen 26 om anlæg af en militærvej over Utterslev Mose, som skulle være færdig 1887/88. Linieføringen af militærvejen svarer til den sydligste vejbane af Hareskovmotorvejen i dag. Det er let at følge Gentofte Rende, ligesom Søborghuskanalen næsten eksisterer i sin helhed i dag (2001). De østlige ca. 200 181

Søborghus Kanal 1990 set fra Frederiksborgsvejsbroen mod vest med Dunhammervej i baggrunden øverst til venstre. I baggrunden dæmningen, der holder vandstanden oppe i Utterslev Mose. (Forfatterens foto 1990)

Hvis man betragter Søborghus Kanal fra bunden under broen til Frederiksborgvej og sammenligner vandstanden i Utterslev Mose i dag ved vanddæmningen, kan man tydeligt se, at fæstningskanalen var dimensioneret til en vandstand, der kunne gå mindst 2 meter over mosens vandstand i dag. Den maksimale (teoretiske) vandstand i Gentoftekanalen og Søborghuskanalen i tilfælde af oversvømmelsens iværksættelse var 3,5 meter. meter er dog forsvundet under vejen ”Ved Renden” langs nordsiden af kanalen, der nu ligger mellem Ved Renden og Rødkløvervej øst for Frederiksborgvej. Kanalen går under Frederiksborgvej vest for hvilken Dunhammervej er anlagt langs løbet over til Utterslev Mose. Fredsdiget blev anlagt, hvor vejen Moseskellet går i dag. Ved digets nordende ses et senere konstrueret anlæg, der regulerer den højere vandstand i Utterslev Mose. ”Rendens” oprindelige løb ses i øvrigt tydeligt på ældre kort. Den gik under Frederiksborgvej i vejgaflen, hvor Gladsaxevej i dag går mod Vest-Nordvest. I kanalen øst for Frederiksborgvej udmunder en nyere rørlægning af den oprindelige rende i kanalens nordside. En sammenligning mellem ældre kort og forholdene i dag viser, at vandstanden i Utterslev Mose er højere i dag end omkring år 1900. Hvis fæstningsoversvømmelsen var blevet iværksat ved 1.Verdenskrigs udbrud i august 1914, ville dog ikke alene de nuværende vandarealer være blevet oversvømmet, men også store dele af de tilstødende grønne arealer.

182

Langs den nuværende Gentofte Rende ville oversvømmelsen brede sig et par hundrede meter til hver side, ligesom dele af området, hvor idrætsanlægget på Nøkkerosevej ligger i dag, ville stå under vand. For en ordens skyld bemærkes, at med få undtagelser er villaerne i Emdrup bygget efter 1.Verdenskrig, så dengang var det hovedsageligt marker, der ville blive sat under vand. Militærbroen til Frederikssundsvejs overførsel ved Søborghus Kanal er der ikke meget tilbage af, bortset fra den nuværende betonbros støbejernsrækværk, der sandsynligvis stammer fra den gamle bro. I Emdrup Grundejerforenings blad nr. 138 (SEP 1986), p. 5 ses et foto fra 1915 af Frederiksborgvej set fra nord mod Søborghus Kro. Før kroen bemærkes rækværket ved renden/kanalens underføring.

Fæstningen gøres kampklar i 1914 Ved 1.Verdenskrigs udbrud i august 1914 indkaldte Danmark en sikringsstyrke, der

samlet for Hæren og Flåden nåede op på ca. 70.000 mand af en befolkning på godt 2½ million. Købehavns Befæstning blev gjort kampklar (”armeret”), blandt andet ved anlæg af skyttegravslinier med pigtrådsspærringer i mellem forter og batterier. Danmark ”lukkede” adgangsvejene til Østersøen for ”begge krigsførende parter” ved hjælp af søminefelter sikret af Flåden og fæstningsanlæg på land. Det lykkedes at bevare denne følsomme strategiske balance under resten af krigen, således at landet fortsat kunne opretholde en væbnet neutralitet. At mange søfolk omkom, og tusinder af sønderjyder faldt i tvungen tysk krigstjeneste bør for en ordens skyld ikke glemmes. Ved krigens udbrud blev vitale anlæg i Fæstningsoversvømmelsen sat under bevogtning, og Ingeniørkorpsets mandskab gjorde klar til at iværksætte oversvømmelsen med kort varsel. Vandet fra søerne stod i den fæstningskanal, der gik fra Lyngby til stemmeværket ved Ermelundsbroen. Man undlod at effektuere oversvømmelsen i 1914 af flere grunde. En iværksættelse ville afføde betragtelige erstatningskrav fra lodsejere begrundet med ødelagte marker og bygninger. Desuden var det svært at beregne, hvor mange måneder oversvømmelsen ville være effektiv – nedsivningen kunne overgå efterfyldningskapaciteten fra søerne, alt afhængigt af de klimatiske forhold. Endeligt kunne man regne med et vist varsel. Der ville antageligt gå flere døgn før

Ved 1.Verdenskrigs udbrud indkaldte Danmark ”Sikringsstyrken”, hvor 70.000 mand var under våben i 1915. I forbindelse med ”armeringen” (klargøringen) af fæstningen iværksattes bevogtning af vitale nøglepunkter, herunder oversvømmelsens installationer. På billedet ses stemmeværket i Frederiksdal under bevogtning af genindkaldte infanterister i 1914. Dette stemmeværk er bevaret og regulerer fortsat vandstrømmen fra Furesø mod Lyngby. (Rådhusarkivet, Kgs. Lyngby)

en fjendtlig landgangsflåde kunne trænge i gennem den danske flådes kapacitet af undervandsbåde, torpedobåde og panserskibe samt udlagte søminer. Hertil kom den tid det ville tage at føre større styrker fra en landgangskyst på Sjælland mod fæstningen i tilfælde af, at den fjendtlige landgang var lykkedes. Efter 1.Verdenskrig blev Københavns Landbefæstning og dermed Fæstningsoversvømmelsen nedlagt i 1920. Nutidens grundejerne i Emdrup kan dog være ganske rolige. Oversvømmelsen kan ikke etableres i dag, idet Fæstningskanalen fra Lyngby Sø til Ermelunden blev opfyldt med affald og jord i sidste halvdel af 1960’erne!

183

Lyrisk årsberetning Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Sommer Blomsterfluerne har vingeslag til at stå stille i luften og rejse jorden rundt.

184

Afvente mit næste skridt og skifte retning før solen bevæger sig.

Bispebjerg Hospital Af Christian Kirkeby og Annemette Deneke Risager Det offentlig sygehusvæsen her i landet går tilbage til 6. juni 1806, da en Kongelig. Forordning pålagde Amterne hver især at bygge og drive sygehuse. Kommunehospitalet i København blev som følge heraf taget i brug den l9.september l863. Hospitalet modtog både betalende patienter og patienterne fra det gamle Almindeligt Hospital. Københavns Hospitalsvæsen var hermed grundlagt. Bispebjerg blev først indlemmet i Københavns Kommune i 1901. Før da hørte befolkningen i dette område under Københavns Amt og Brønshøj-Rødovre Sognekommune.

Bispebjerg Hospital med Nyrops pavilloner og Grundtvigs Kirken i baggrunden

Planlægningen af Bispebjerg Hospital

København har pladsproblemer

Martin Nyrup er arkitekten

186

I slutningen af 1800-tallet havde Københavns Kommune et behov for områder, hvor man kunne bygge. Brønshøjområdet blev indlemmet i Københavns Kommune i 1901, fordi man havde behov for større arealer bl.a. til offentlige værker og institutioner. I Valby var det et gasværk, i Sundby et nyt forsorgshjem, nemlig Sundholm og i Brønshøjdistriktet var det et areal til en ny stor kirkegård og senere til Bispebjerg Hospital. I 1889 var der nedsat en kommission, som skulle se på hospitalssitutionen, og den barslede med et forslag den 17.januar 1903. I januar 1903 døde kommissionens formand finansborgmester Borup og i 1904 døde stadsarkitekt Ludvig Fenger, som havde udført den første bebyggelsesplan til et nyt hospital. Her gik hovedpromenaden ud til Tagensvej ved den nuværende Vestport. Der kunne derfor ikke direkte tages stilling til forslaget. Borgmesteren begrundede det med, at København var uheldigt stillet økonomisk, konsekvenserne af de nye skattelove var ukendte, ligesom konsekvenserne af de ”nyopførte ekstra senge” i København også var ukendte. Kommissionens arbejde blev efterfølgende afsluttet ved den nye kommissionsformand, borgmester J. Jensen. Som ny arkitekt valgtes Københavns nye rådhusarkitekt Martin Nyrop, som blev bedt om at stå for opførelsen af det nye hospitals 1. etape indeholdende 600 sengepladser med senere udvidelsesmuligheder på op til 1000 senge.

Københavns byvåben over hovedindgangen

Københavns Kommune havde i 1894 opkøbt gårdene Lille Bøllegaard og Store Bøllegaard ved den senere Tagensvej. Tilsammen havde de 91 tønder land kostet 210.000 kroner. Man enedes om, at de to grunde ved Bispebjerg skulle bruges til et nyt stort hospital. Navnet Bispebjerg er lidt af en tilsnigelse. Bissebjerg havde været mere korrekt. I en markbog fra 1682 omtales højdepunktet som Bissebjerg Aas. Foran lå Lersøgravsøen, som med tiden omdannedes til en mose. Mosen tiltrak mange af byens vagabonder, der ville være i fred for politiet. I 1905 var Københavns befolkning blevet dobbelt så stor som i 1860. Der

var nu 312.859 indbyggere, hvilket var en af grundene til, at København trængte til et nyt hospital. Men også det faktum, at lægevidenskabens udvikling havde medført specialbehandling af patienter med for eksempel brystsyge(tuberkulose). Endvidere havde antiseptikken (brug af bakteriedræbere) og aseptikken (forebyggelse af infektioner) fået en høj prioritet hos lægerne i København. Brokvartererne var meget tæt bebygget, og manglen på lys og luft var stor i de overbefolkede lejligheder, hvor børnedødeligheden var meget stor. Et referat fra Magistratens møde om hospitalsbyggeriet 26.januar 1905 fremhæver stedets næsten ideelle beliggenhed på en sydøstskråning i den friske luft vest for byen, således at den normale vestenvind ikke blæser byens røg ud over området.

Opførelsen af Bispebjerg Hospital Pavillonprincippet Bispebjerg Hospital blev bygget efter et pavillonsystem ligesom Blegdamshospitalet og Rigshospitalet i perioden 1905-10. Idéen stammer fra Florence Nightingale, den kendte engelsk sygeplejerske fra Krimkrigen 1853-56. Hendes dokumentationer om virkningerne af at fjerne latrinspanden fra midten af lazarettet til udenfor døren, at åbne vinduerne et par gange om dagen og at vaske gulvet hyppigt, dannede baggrunden for meget forebyggelse af bakteriespredning. Hun fik sendt nogle præfabrikerede bygninger ud til lazarettet og

dokumenterede ved disse forhold, at dødshyppigheden af soldaternes infektioner i sårene faldt fra 50 % ned til 4 %.

hospital og kirkegård til Bispebjerg

Midteraksen set fra administrationsbygningen med vandtårnet i baggrunden 1919

Nightingale anbefalede senere, da hun kom hjem til England, i ”Notes on Hospitals”, at man byggede sengepavillonerne langt fra hinanden, hvilket påvirkede hospitalssystemet i Europa de følgende hundrede år. Herhjemme var lægerne meget skeptiske over for systemet, så derfor blev Kommunehospitalet bygget traditionelt.

Martin Nyrop og sengepavillonernes indretning Bispebjerg blev Martin Nyrops sidste bygningsværk. Stilen var den danske udgave af Jugendstilen, som blev kaldt ”Skønvirkestilen”. Ganske vist er der ingen egentlige udsmykning på bygningerne. Men sådan betragter vi det alligevel i dag. Eksempelvis. er sprosserne i vinduerne og vinduespartierne over dørene ligesom de gennemgående kviste med bindingsværk funktionelle samtidigt med at de virker som udsmykning.

arkitektonisk detalje

”Skønvirkestilen”

187

millimeter-nøjagtighed

arkitektonisk detalje

Nyrups datter udsmykker

offentlige operationer

188

Overalt på Nyrups bygninger finder man små figurer og udsmykning, især hvor der er granitsokler og granitopstandere ved døre og mure samt på de seks sengepavilloner med to murmønstre ved sengestuerne ud til vejene. De er forskellige ved hver bygning. På de oprindelige tegninger var der facadetegninger, snit og kælderplan, alt målsat i millimeter. Nøjagtigheden bekræftes ved en senere opmåling af bygningerne. Martin Nyrups bebyggelsesplan lagde hospitalets promenade parallelt med den nye Tagensvej og med facaderne på bygningerne med front ud mod Lersøen. Hovedindgangen blev fra Bispebjerg Bakke. Dermed kunne han også udnytte det faldende terræn bedre. En anden grund var, at man havde planlagt at sporvognslinie l0 skulle køre ad Bispebjerg Bakke (daværende del af Bispebjergvej) op til Tuborgvej ved Bispebjergvej. Det var først i 1950’erne, at Bispebjerg Bakke blev afkortet med bygning af Lersøparkhospitalet (Bygning L). Den nævnte linieføring af sporvognen blev i øvrigt ikke til noget. Martin Nyrops totale projekt bestod af 12 sengepavilloner, hvor de 6 blev opført til den første etape med i alt 528 sengepladser. Mellem pavillon 1 og 3 samt mellem pavillon 2 og 4 blev der opført operationsbygninger, som blev forbundet med en forbindelsesbygning, der gik fra henholdsvis stueetagen i pavillon 3-4 til l. sal i pavillonerne 1-2. Dermed blev de ført over tilkørselsvejen, 2.tværvej, til pavillon 1 og 2, samt til de 2 operationspavilloner, som blev kaldt A-M og D-K, eller bygning 8 og 9. I disse operationsbygninger var der ambulatorier

i stueetagerne og operationsrum på l. sal. Operationsstuerne var femkantede rum, som ses udefra som 2 karnapper. Der var en glasgang i karnapperne, så tilskuerne kunne overvære operationerne, uden at det gik ud over de sterile forhold. Endvidere kunne alle elektriske installationer betjenes udefra. En væsentlig nyskabelse var etableringen af tunnelsystemet mellem de enkelte pavilloner. De har lysindfald fra sengepavillonernes ret dybe gårde, ligesom andre rum i pavillonernes kælderetage får tilstrækkeligt lysindfald i henhold til gældende regler. Af hensyn til udluftningen havde de nyropske pavilloner 2 store sengestuer med 12 sengepladser. Ved indvielsen var de blevet til 16 senge, lige en seng mere i hver side for hovedgangen. I stuerne var der nogle små vægmalerier udført af Nyrops datter Ernestine Nyrop samt Jul Madsen, Margrethe Drejer og Marius Jensen. Det var ikke kendte kunstnere, men deres værker er blevet en del af Bispebjergs pavilloner. Desuden var der enestuer og sengestuer med 3 og 6 sengepladser. På pavillonernes nord-

Dagligstue 1913

vestlige side var der i udbygninger skyllerum og toiletter, oversygeplejerskekontor og afdelingskøkkener. Midt i pavillonen findes opholdsstuen med udgang til pavillonens veranda og have, som er afgrænset med en havemur. For enderne af hver pavillon er der to verandastuer, som oprindelig var opholdsstuer til de 2 store sengestuer. De blev hurtigt indrettet til sengestuer. Med vinduer på hele de to facadevægge har nogle af hospitalets arkitekter syntes, at det var kolde rum og foreslog derfor at indrette dem til depoter. Hver gang sagde afdelingernes oversygeplejersker dog, at det var deres erfaring, at patienterne her blev hurtigere raske, så dem måtte man ikke nedlægge. De to store sengestuer blev hver delt i to med glasskillevægge, så der blev en gang ud til verandastuerne og bagtrappen. De to nyopdelte sengestuer blev 12-sengsstuer med 6 i hver side. Og når der var pres på, blev der placeret en seng i midten som nr. 13.

Opvarmningen var også helt speciel, idet frisk luft blev trukket ind i kælderen, opvarmet og derefter ført op i stuerne, hvor det kom ud gennem riste ved gulvet ved skillevæggen og oppe ved loftet. Derved undgik man træk i rummene. I dag er der opvarmning ved centralvarmesystem med radiatorer under vinduerne Tunnellerne var fortræffelige til at føre varmerørene og andre rørforbindelser frem fra maskinhuset. Men det medførte, at tunnelsystemet ikke kunne benyttes som beskyttelsesrum.

De øvrige bygninger Uden for de 6 sengebygningers og 2 operationsbygningers område, lå Administrationsbygningen med sine 2 meget karakteristiske tårne. Der var lægeboliger og forvalterbolig. Midt i bygningen er hospitalets hovedindgang og hospitalets adresse er således Bispebjerg Bakke 23. Allerede ved Martin Nyrops første personlige skitser til hospitalet var han inspireret af Københavns Byvåben. Derfor blev administrationsbygningen forsynet med to markante firkantede tårne og en stærkt markeret hovedport. Endvidere blev der placeret et stort rundt vandtårn på terrænets højeste punkt. ”Lersøen” må så gøre det ud for byvåbnets bølger. Vandtårnet blev væltet ved en sprængning i 1965 under ledelse af daværende tilsynsførende arkitekt Henning Enevoldsen.

arkitektonisk detalje

I det sydøstlige hjørne ligger Køkkenbygningen, Maskinhuset, Centralvaskeriet og funktionærboligerne fortrinsvis til maskinmestrene. Sengestue 1913

Køkkenbygningen havde oprindeligt boliger og værelser til køkkenets personale på 189

hver side af en bred gang gennem hele bygningen. I dag bruges rummene til tegnestue for arkitekt og ingeniør samt møderum og depoter. Bygningen er af brandmæssige årsager ikke egnet til natophold.

arkitektonisk detalje

en romersk term

ældre, pålidelige sygeplejersker bor sammen med patienterne

190

Maskinhuset var hospitalets elværk og varmeværk. Det er fra 1958 overladt til Københavns Belysningsvæsen. Hospitalets tekniske anlæg styres dog fortsat herfra, ligesom hospitalets håndværksformand og snedkere holder til her. I Maskinhusets have ser man 3 stålskorstene, som er fra hospitalets nødelværk. I vittighederne kaldes de tre stålskorstene for de 3 maskinmestre. De blev bygget omkring 1970. De tekniske anlæg var dimensioneret til et hospital på indtil 1000 patienter, hvilket hospitalet har i dag. Så man har været forudseende. Centralvaskeriet er i tidens løb blevet udvidet ganske betragteligt og har i dag helt moderne vaskemaskiner. Vaskerihallen kom til allerede i 1918. De to høje bygninger ind til maskinhusets have er Nyrops oprindelige. I den vestlige side lå sygeplejeskeboligen i en vinkelbygning med egen have afsondret fra det øvrige hospital. Da Magistraten i sin tid projekterede hospitalet, var et af diskussionspunkterne, hvorvidt sygeplejerskerne skulle bo på sengeafdelinger, som var det sædvanlige på den tid. Men her kom man med nye tanker om, at sygeplejerskerne skulle have lov til at trække sig tilbage fra det travle arbejde og ordentligt hvile ud. Dog fremgår det af Magistratens referat fra et møde 16.januar 1905, at: ”Enkelte ældre, pålidelige sygeplejersker, der er så-

ledes indlevet i deres gerning, at den så at sige danner deres hele verden - og af dem vil der altid findes en del - kan have bolig i sygebygningerne og eventuelt tilsyn med de andre sygeplejersker, men den store stab af disse bør bo udenfor sygebygningerne”. Både sygeplejeelever og uddannede sygeplejersker boede her. Eleverne boede enten to eller tre sammen, de uddannede fik med tiden deres eget værelse. Efterhånden som elevantallet blev større og bygningerne på Charlotte Muncks vej stod færdige, flyttede de fleste uddannede sygeplejersker her over. Men det var usædvanligt, at selv uddannede sygeplejersker havde en lejlighed for sig selv. Det var først, når man var steget på rangstigen i hierarkiet, at man - vel i 1970’erne kunne få sin egen lejlighed. Den fysiurgiske afdeling eller badebygningen var en af Nyrops helt specielle bygninger. Den er opført som en romersk term (badebygning). I kælderen mod vest findes hospitalets malerafdeling.. Bygningen fik nyt tag i 1984 efter at Borgerrepræsentationen havde ophævet bygningens levetidsbegrænsning til ca. 15 år fra 1971. Helt oppe mod nord har man så hospitalets kapel og lighus, som i dag hedder patologisk institut. Det fik i 1963 tilbygget en laboratoriefløj af vicestadsarkitekt N. C. Christiansen, som også var arkitekt på Emdrup Kirke i 1960. Kapellet og det patologiske institut, er også forbundet i tunnelsystemet. Nyrop var her meget inspireret af sine italienske forbilleder, og kapellet står som

en basilikalignende italiensk kirkebygning, som ligger ved siden af hospitalets lille sø. I den gamle hovedindgang til patologisk institut er der dødningehovedfigurer i dørens granitramme. Endelig er der de 3 portbygninger med boliger, nemlig vest-, øst- og nordporten, hvor den sidste er oppe ved Tuborgvej ved kapellet.

Haveanlægget Haveanlægget blev udført af stadsgartner Glæsel, og det er fortsat en del af hospita-

lets aktiver. Glæsel var også havearkitekt på den oprindelige Bispebjerg Kirkegård fra 1902-03. Haveanlægget på Bispebjerg Hospital er kendetegnet af mange forskellige planter og træarter og mange små opholdskroge. Der var patienthaver omkring sygepavillonerne og oppe ved vandtårnet. Ved kapellet blev parkanlægget anlagt omkring en lille sø, som dog har været større. Arealet mellem 4. og 5. tværvej var en plæne, som man regnede med, skulle bruges til at udvide hospitalet. Ved sygeplejeskeboligen blev der anlagt 3 tennisbaner. Selve haveanlægget strakte sig mellem de 4 porte. Arealet mellem Østre Længdevej og Bispebjerg Bakke, som gik op til Tuborgvej samt, mellem 3. og 5. tværvej var frugttræshave og urtehave. Her dyrkede man grøntsager til hospitalets fødevareforsyning. På et tidspunkt var der også grøntsagsdyrkning på den anden side af Bispebjerg Bakke. I dag har man ingen selvstændig fødevareproduktion. Arealet øst for Østre Længdevej nord for Østre Port blev først en del af hospitalets haveanlæg, da bygning L blev bygget. Den store plæne foran bygning L er en stor gevinst for hospitalets haveanlæg. Ved opførelsen af Bygning L blev frugttræshaven og det meste af urtehaven nedlagt, ligesom Bispebjerg Bakke nord for Østre Port blev nedlagt.

arkitektonisk detalje

Det nyere Bispebjerg og øvrige bygninger

Pavillon med haveanlæg

Den første nyere større bygning blev psykiatrisk afdeling, bygning E, som blev bygget i 1938, klods op ad vandtårnet, men i

191

behørig afstand fra de øvrige hospitalsbygninger. Den var i 3 etager med jernvinduer, hvoraf de sidste først blev fjernet her i 1998. Arkitekten var G. Laage fra Stadsarkitektens Direktorat.

arkitektonisk detalje

børn med psykiske lidelser

192

Bygning F’s nordfløj med røntgenafdeling og operationsstuer, samt østfløj med sengebygning er ligeledes tegnet af arkitekt Laage. Vestfløjen og Vestibulen blev opført i 1963 og 64 med Einer Kirk fra Stadsarkitektens Direktorat som arkitekt. Bygning F blev placeret, hvor de 6 sidste sygepavilloner var planlagt at ligge og erstattede disse. Placeringen er på kanten af hospitalets flade og skrånende terræn.

kommer ind ad hovedporten er bygningskompleksets bygning F meget markant på toppen af midterpromenadens trapper på hospitalets 4. tværvej. Bygning L, ”Lersøen”, ligger derimod i rimelig afstand fra de øvrige bygninger øst for Østre Længdevej sydøst for kapellet. Welanderhjemmet var oprindeligt en privat institution, som blev indviet i 1916 efter at være færdigbygget i 1915. Institutionen lå dengang uden for hospitalets grund, nordøst for Østre Portbygning på kommunal grund. Hjemmet var for børn med medfødt syfilis med plads til 52 børn. Welander var navnet på en svensk professor ved Karolinska Institut i Stockholm.

Det helt store bygningskompleks Bygning L, også kaldet Lersøparkhospitalet blev opført i perioden 1956-63 af den senere stadsarkitekt Frode Jørgensen med sengebygninger på 6 etager og med to operationsbygninger. Centralbygningen med vestibule, personalerum og ambulatorier var i 2 og 3 etager mod henholdsvis vest og øst. Sengebygning l og vestibulebygning blev færdige i 1960 og sengebygning 2 i 1961. Det trak ud med færdiggørelsen, som først kom i 1963. Det var netop l00 år efter Kommunehospitalets indvielse. Komplekset var oprindeligt tænkt som et lungetuberkulosehospital, og der var da også etableret en sådan afdeling. Men sygdommen var allerede bekæmpet så meget, at det var andre – fortrinsvis medicinske - afdelinger, der flyttede ind.

I 1948 blev anvendelsen ændret til børnepsykiatrisk afdeling (afdeling for børn med sindslidelser). I begyndelsen var der kontorer i stueetagen på psykiatrisk afdeling og 20 børn i en træbarak, som senere blev anvendt til gamle plejepatienter. I 1954 flyttede afdelingen over i det tidligere Welanderhjem.. I 1967 opførtes et nyt bygningskompleks i en etage med atriumgård med 12 senge til psykotiske børn (børn med svære sindssygdomme) og 12 dagpladser. Ungdomspsykiatrien blev samme år indrettet i stueetagen af den voksne psykiatriske afdeling. I 1980 flyttede denne afdeling til sygeplejerskeboligens nordfløj og i 1998 til en ny bygning, som opførtes uden om den i 1967 oprettede bygning for børn med svære sindslidelser.

Både bygning E og F ligger ud for hospitalets midterakse, og især bygning F lå hvor skråningen virkelig begynder. Når man

Apotekerbygningen vest for administrationsbygningen blev opført i 1950’erne, medens blodbanken nogenlunde samtidig blev op-

ført ved siden af i en træbarak ud til Bispebjerg Bakke. Den ligger der endnu. Det næste større bygningskompleks var sygeplejeskolen og de 2 kollegiebygninger for sygeplejersker og sygeplejeelever, der blev indviet i 1968. Såvel disse bygninger som den i 1971 opførte pavillon, Bygning C, var discountbyggeri, der senere måtte renoveres. For at fastholde hospitalets personale blev der opført daginstitutioner under socialdirektoratet i 1968 på hospitalets sydvestlige hjørne ud til Bispebjerg Bakke 13. I 1972 opførtes ligeledes daginstitutioner bag Bygning L, som pavillonbyggeri. Telefoncentralen blev opført i 1977, og flaskedepotet på Vestre Vinkelvej ved Bygning F`s nord og vestfløj blev i 1981 ligeledes opført af hospitalets tilsynsførende arkitekt Henning Enevoldsen. Enevoldsen stod også for de små træbygninger, som dækker et køleanlæg ud for Køkkenbygningen og en nødudgang fra tunnelsystemet ved Operation A-M ved 3. tværvej. Han var også arkitekt for det nye andehus i søen oppe ved kapellet, som personalebladet BBH-Nyt omtalte omkring 1981. Da de bad om tegninger måtte man beklage, at huset kun var tegnet på tegnestuens tavle med kridt. Tømrerne opførte det så herefter. Arkitekt Enevoldsen måtte ”ryste en skitse af” i en fart til BBH-Nyt.

Hospitalsplanlægning i København og Bispebjerg Hospital Antallet af faste sengepladser var i 1958 1.958 med 24.600 patienter om året med tilsammen 422.246 sygedage. Det samlede personale var 1719 personer (heraf 125 læger). Omkring 1975/76 fik Bispebjerg Hospital en ny inspektør H.C. Orup, der kom fra Overborgmesterens løndirektorat. Stillingen betegnes i dag hospitalsdirektør. Under Orup blev hospitalets ledelse sammensat af tre direktører, hvor de to andre blev sygeplejens forstanderinde og lægerådets formand. De to har fortsat titel af direktører, henholdsvis den sygeplejefaglige og den lægefaglige. I 1975-76 begyndte udflytningen til det nye Hvidovre Hospital, og omkring 1978 kunne man finde afdelinger med tilsammen over 220 tomme senge på Bispebjerg. Mere end det antal senge, der var på Sct. Josephs Hospital uden fødeafdelingen. Men på de øvrige afdelinger, især på modtageafdelingerne stod sengene tæt på gangene. På

det arkitekttegnede andehus i søen

Dagligstue 1984

193

Bispebjerg stoppede Orup hurtigt arrangementet med senge på gangen og lukkede stuer. De tomme afdelinger gav til gengæld mulighed for en omrokering af hospitalets afdelinger, så de kom til at ligge rigtigt for hinanden. Rotationen blev påbegyndt i 1976, hvor arkitekt Henning Enevoldsen bragte skadestuens placering på bane. Inspektør Orup og kontorchef Paul Andersen lavede først et debatoplæg: ”Plan 76”, som påbegyndtes som Plan 1977 året efter. Hver gang en afdeling blev flyttet, rykkede den ind i nyistandsatte lokaler.

arkitektonisk detalje

I 1979 blev pavillon 3 delvist moderniseret med almindelig og ekstraordinært vedligeholdelse af toiletter og baderum, og energibesparende foranstaltninger i form af en særbevilling. De store 12- sengsstuer blev delt op i 3-sengsstuer med toiletter og bad, 2 af hver i midtergangen. Desuden blev der ved hver seng plads til ilt og sug, samt telefon- og fjernsynsstik. Det samme gjaldt moderniseringen af pavillon l og 2 i 1980. Desuden bevilligede Hospitalsdirektoratet de fornødne midler til modernisering af pavillon 5 i 1982 og pavillon 4 i 84. Pavillon 6 var i forvejen hospitalets centrallaboratorium. I 1984/85 blev de sidste toiletter og baderum installeret i pavillon 2. Blandt andre rykkede Rudolf Berghs venerologiske (kønssygdomme) klinik ind i den moderniserede pavillon 4. En anden betydelig sag, som det lykkedes Orup at få igennem, var etableringen af centraloperationsafdelingen i bygning F`s nordfløjs kælder og stue i 1979. Endda med højsteril operationsfaciliteter i kælde-

194

ren (lav stueetage). Endelig blev så skadestuen etableret omkring 1989/90 i bygning F`s østfløjs stueetage ved siden af kirurgisk modtagerafdeling og ved siden af centraloperationen i bygning F`s nordfløj. Hovedstrukturen på Bispebjerg er stort set således, at bygning F er det kirurgiske afsnit og bygning L er det medicinske afsnit. I nævnte bygninger er der henholdsvis kirurgiske og medicinske modtageafdelinger. Badebygningen og pavillon l, 3 og 5 med ”Operation A-M” er genoptræningscenter, og pavillon 2-4 ”Operation D-K” er det gynækologiske afsnit. Endvidere er der bygning E med psykiatrien som speciale og den psykiatriske skadestue samt endelig børne- og ungdomspsykiatrien, som nu ligger omkring Welanderhjemmet. Omkring 1979 blev hospitalets tunnelsystem brandsikret, ligesom sengeafdelingerne fik brandtryk og slangevindere. Det var omkring 1979. Prioriteringen blev foretaget af inspektør Orup sammen med Københavns Brandvæsens brandinspektør Ole Nørregård. Hospitalsdirektoratets holdning på den tid var, at man skulle satse på nybyggeri af Hvidovre hospitals 3. etape. Man så ingen fremtid for hverken Kommunehospitalet eller Bispebjerg , idet det vurderedes, at de eksisterende bygninger på Kommunehospitalet og Bispebjerg ikke kunne moderniseres til tidssvarende standard. Ved den endelige vedtagelse af Sygehusplan 80 for HT-området fik Hvidovre ikke sin 3. etape, mens Køge fik sit nye sygehus. Under

denne proces lykkedes det Orup at få accepteret mange af moderniseringerne på Bispebjerg hos Hospitalsdirektoratet på Carl Nielsen Alle. Orup gik ind for lokalhospitaler med et intensivt samarbejde mellem de lokale læger, socialkontorerne og hospitalerne. Hospitalet skulle have sit eget optageområde, der eventuelt kunne gå på tværs af amtsgrænserne til Københavns Amt. Hidtil havde den centrale visitation bevirket, at patienterne ofte havnede andre steder. Desuden

var der ”et slagsmål om de interessante patienter”. Bispebjerg Hospital mente, at der var store gevinster at hente i en sådan koordinering. Disse problemer beskrev hospitalets centrale samarbejdsudvalg som en kommentar til Hovedstadsrådets sygehusplanlægningsudvalg vedrørende Plan 80. Den centrale visitation er siden hen blevet delvis opblødt, og samarbejdet med socialforvaltningen er blevet intensiveret. Kommunehospitalet og Bispebjerg Hospital har siden 1. januar 1995 indgået i Hovedstadens Sygehusfællesskab HS.

lokalhospitaler der samarbejder

Plan over Bispebjerg Hospital 1988

195

196

Danmarks Pædagogiske Universitet og Den Grafiske Højskole. Af Erik Jensen (DPU) og Helle Barth (DGH) I Emdrup ligger der både et universitet og en højskole. I begge de store videregående uddannelsesinstitutioner er der en livlig aktivitet, der sætter sit præg på dette område i Emdrup. Hvad er de to institutioners historie, og hvad foregår der i det daglige? De to institutioner giver svaret.

Luftfoto af det gamle Emdrupborg, nuværende Danmarks Pædagogiske Universitet med Emdrupvej i baggrunden; den tidligere Radiometer bygning som nu rummer den Grafiske Højskole ses i øverste venstre hjørne. Kilde: Danmarks Pædagogiske universitet.

I Danmarks Pædagogiske Universitet. Emdrupborg bliver til Lærerhøjskole De, der boede i Emdrup under 2. Verdenskrig, og de, der jævnlig kom forbi, husker det massi ve bygningskompleks, der langsomt, men sikkert voksede frem på grunden på hjørnet af Emdrupvej og Tuborgvej: Den tyske skole. I de sidste måneder før befrielsen blev den skønt ufærdig taget i brug til indkvartering af flygtninge fra de baltiske lande, Polen og Tyskland. Der gik et par år, før man fik mulighed for at sende de sidste hjem og fik ryddet op. Imens over vejede man den fremtidige anvendelse af den store bygning. Den første indskydelse var vel, at den germanske mastodont skulle rives ned, men den veg for mere snusfornuftige overvejelser

Emdrupborg set fra Tuborgvej omkring 1950

Et af de forslag, der kom først, allerede i maj 1945, gik ud på at flytte Danmarks Lærerhøjskole, der havde til huse i Odensegade (på Østerbro), men havde et påtrængende behov for mere plads, derud. Lærerhøjskolen havde til opgave at etab-

198

lere videreuddannelse for lærere, først og fremmest folkeskolens lærere, og den var allerede på dette tidspunkt en gammel institution. I 1956 fejrede den sit 100-års jubilæum. Da man mente, at bygningen i Emdrup var alt for stor til denne ene institution, gik for slaget ud på at samle flere beslægtede institutioner under samme tag. Der var forskellige varianter af dette forslag, og nogle af dem gav anledning til en livlig, undertiden forbitret, diskussion. Enden på det blev, at regeringen valgte en løsning, der skulle tilgodese i hvert fald tre forskellige hensyn: For det første skulle Danmarks Lærerhøjskole have ordentlige lokaleforhold. For det andet skulle man imødegå den lærermangel, der truede fol ke skolen, ved at oprette et nyt seminarium, og det skulle som det første statsseminarium have både mandlige og kvindelige studerende. Det tredje hensyn havde relation til Københavns Kommune, som havde været ejer af Emdrupborggrunden, men måtte afstå den, da den tyske besættelsesmagt forlangte den stillet til rådighed til opførelse af en ny tysk skole. Nu krævede kommunen at få grunden tilbage, idet man havde brug for en ny skole for de stadig flere børn i kvarteret. Staten tilbød først kommunen, at den kunne få det halve af grunden; men det viste sig at være en dårlig idé, og i stedet tilbød man kommunen, at den kunne leje sig ind i den store skolebygning. Københavns Kommune havde i mellemtiden bestemt, at man ville realisere et forslag om at oprette

en forsøgsskole, dvs. en skole, der nok var en distriktsskole, men var indrettet på en anden måde end den, folkeskoleloven fo reskrev, og som ved ændrede strukturer, nyt indhold i undervisningen og nye metoder skulle indvinde erfaringer, som kunne danne grundlag for fremtidens skole.

henvendelse til undervisningsministeren, som bøjede sig for protesterne og krævede opførelsen af muren standset. Derefter blev det overvejet, om den mur, der allerede var opført, skulle fjernes, men det endte med, at den fik lov at stå og blev rundet af på den lidt snurrige måde, man kan se i dag.

Man havde i Undervisningsministeriet en forestilling om, at huset, hvis det blev rationelt udnyttet, kunne rumme alle disse tre institutioner, og arbejdet i det byggeudvalg, der nedsattes, syntes at bekræfte dette. Byg geudvalget var specielt derved, at det blev nedsat af Undervis nings ministeriet, men rummede repræsentanter ikke blot fra de berørte institutioner, men også fra Folketinget og Københavns Kommune. Der skal ikke her redegøres nærmere for udvalgets arbejde, men et enkelt træk skal nævnes.

Det var i øvrigt den, der boede i villaen overfor, Hannibal Sanders direktør, Frederik Brinch, der i et læserbrev foreslog, at den store bygning skulle have navnet Emdrupborg (se også om grundejerforeningens indflydelse i artiklen om Emdrup Grundejerforening 1901-2001).

Det blev besluttet, at der langs Emdrupvej og Tuborgvej skulle opføres en mur. Hensigten var at gøre græsplænerne til et fredeligt sted, hvor der også kunne drives undervisning. Ikke mindst seminariet var indstillet på at henlægge dele af undervisningen til fri luft. Da muren, smukt designet af arkitekten, Th. Havning, tog form langs Emdrupvej, opstod der røre blandt beboerne i omegnen. Man henviste til, at da man besluttede at lade Tuborgvej skære sig ind gennem den gamle have med de store træer, blev det besluttet, som et plaster på såret, at alle fire hjørner af krydset Emdrup vej – Tuborgvej skulle bevares som grønne områder, og dette perspektiv ville en høj mur omkring Emdrupborgs grund spolere. Sagen blev rejst i pressen, og der rettedes

Tegning af den tyske skole (Emdrupborg) som den så ud ved befrielsen. Tegningen er udført af et barn der boede i huset som flygtning.

Fra Lærerhøjskole til højere læreanstalt I 1950 fik Lærerhøjskolen en ny rektor, Ernst Larsen. Han var yderst skeptisk over for de lokalerammer, Lærerhøjskolen havde fået ved indflytningen på Emdrupborg, og det lagde han ikke skjul på. I sin tiltrædelsestale sagde han bl.a.: “den lærerhøjskole ... man skylder den danske skole, ja det danske samfund, kan overhovedet ikke realiseres på dette sted med den nuværende ordning af forholdene.”

Muren der “mangler”

Alligevel accepterede han, at Danmarks pædagogiske Institut, der oprettedes i 1955, blev den fjerde institution på Emdrupborg, idet han håbede på et frugtbart samspil mellem instituttet, for søgsskolen og Lærerhøjskolen. Nogle år senere oprettedes et årskursus for børnehavelærere, der administreredes af Lærerhøjskolens rektor og fik til huse her.

199

Den stærkt udvidede og udviklede Lærerhøjskole, Ernst Larsen talte om i 1950, blev gradvist til virkelighed. Undervisningen havde hidtil været varetaget af deltidsansatte lærere, altså folk, der havde deres hovedstilling andre steder, f.eks. på universitetet, i gymnasiet eller som skolepsykologer o.lign.; men fra 1958 oprettedes en række professorater og andre forsker stil linger, hvorved Lærerhøjskolen udvikledes til en egentlig højere læreanstalt. Kursusvirk somheden suppleredes med kandidatstudier, og der kunne tildeles licentiatgrader og doktorgrader.

Udbygninger undervisning i Sander renseri

Dyrehospitalet glippede

Forudsætningerne for placeringen af 4-5 institutioner i den samme bygning var hermed bristet. Der skulle skaffes arbejdsrum til de mange nye medarbejdere, og behovet for undervisningslokaler steg markant, især fordi kursusvirksomheden voksede stærkt. Antallet af deltagere i årskurserne steg i løbet af tresserne fra ca. 1.000 til ca. 3.000. Først søgtes dette imødegået ved byggeri. Allerede i 1961 indviedes en kolle giebygning, som skulle give lærere fra provinsen bedre vilkår, når de kom til København for at studere ved Læ rerhøjskolen, og som rummede visse lokaler til brug for Lærerhøjskolen. I 1967 stod en ny byg ning, der rummede laboratorier og un dervisningslokaler til fagene mate ma tik, fysik og kemi, færdig. Det er den aluminiumsklædte bygning, der ligger langs bane graven. Desuden blev det nødvendigt at opsige kommunens lejemål, hvorefter forsøgssko-

200

len i 1965 flyttede over på Emdrup Skole, og i 1971 blev der fundet lokaler til Danmarks pædagogiske Institut andetsteds. Den fortsatte udbygning af Lærerhøjskolen krævede imidlertid mere plads, end hvad Emdrupborg kunne bringes til at rumme, og Undervisningsministeriet besluttede derfor at købe den store grund på den an den side af Emdrupvej, hvor bl.a. Hannibal Sanders renseri havde haft til huse. Man forestillede sig, at bygningerne her snart kunne rives ned, og at der kunne opføres et nyt kompleks med vel ind rettede lokaler til en række forskellige fag. Sådan gik det ikke. Det var ganske uvist, hvornår de mange millioner, det ville koste, ville blive bevilget, og behovet for lokaler til fag som musik, formning og håndarbejde trængte sig stærkt på. Derfor blev det besluttet at tage lokalerne i renseriets bygning i brug efter en nødtørftig istandsættelse og min dre ombygninger. Andre af bygningerne på Hannibal Sander-grunden blev dog revet ned de følgende år, bl.a. de bygninger, der husede et kaf feristeri og et pelsgarveri. Der var en anden grund, Lærerhøjskolen gerne ville have haft, nabogrunden, hvor der lå et dyrehospital. Man nåede så vidt, at man fik forkøbsret til ejendommen; men da den blev sat til salg i 1975-76 , kiksede bevillingssagen, og grunden blev solgt til anden side og anvendt til boligbyggeri. En reel løsning af Lærerhøjskolens lokaleproblemer, dvs. en løsning, der gav såvel forskning som undervisning gode rammer,

lod vente på sig, og mens man ventede, måtte man affinde sig med uhensigtsmæssige, midlertidige løsninger. En af dem var, at en stadig større del af den store aula blev anvendt til bibliotek, en anvendelse som byggemyndighederne kun havde accepteret som en midlertidig nødløsning. En af grundene til, at det trak ud med at få lagt en langsigtet lokaleplan, var, at man i Undervisningsministeriet havde svært ved at bestemme sig for, hvorledes Lærerhøjskolen skulle se ud på længere sigt. Der var dog principiel enighed om, at det var uholdbart både for Lærerhøjskolen og for Stats se mi nariet på Emdrupborg, at man skulle deles om lokalerne. Seminariets rektor foreslog, at Lærerhøjskolen flyttede, men vandt ikke gehør. Engang i 70’erne overvejedes det at flytte seminariet til Roskilde, hvor det skulle bo sammen med R.U.C.; men det opgav man. Endelig i 1982 blev det som led i en plan for reduktion af seminariekapaciteten vedtaget, at Statsseminariet på Emdrupborg skulle slås sammen med Blågård Seminarium og flytte ud til Blågårds bygninger. Det skete i 1984. Seminariets udflytning gav anledning til, at ministeriet tog spørgsmålet om bygningens udnyttelse op igen, og man arbejdede med en plan, som indebar, at Danmarks pædagogiske Biblio tek, der havde til huse på Lersø Parkalle, blev lagt sammen med Danmarks Lærerhøjskoles bibliotek, og at D.p.I., der var flyttet til Hermodsgade, kom

tilbage til Emdrup. Den første del af planen blev gennemført omkring 1990, og der blev gennem et stort ombygningsprojekt, som også indebar, at aulaen kunne frigøres, skaffet nødtørftig plads til det sammenflettede bibliotek. Det var også i begyndelsen af halvfemserne, at der kom en ny beboer i form af den store skulptur, som under navnet Juggernaut installeredes mellem de gamle træer på plænen ved Tuborgvej. Den er skabt af billedhuggeren Ingvar Cronhammer og betalt af Statens Kunstfond. I halvfemserne blev den samlede lokalekapacitet udvidet ved lejemål i bygningen Emdrupvej 115 A og i Emdrupvej 72. Den førstnævnte bygning deles med Dansk Sløjdlærerskole og den anden med Grafisk Højskole. Et nyt aspekt dukkede op, da man ved en lov i 1996 besluttede at oprette Danmarks Pædagoghøjskole. Den kursusvirksomhed for børnehavepædagoger, som var startet i 1959 og administrativt og lokalemæssigt var forbundet med Lærerhøjskolen, var i årenes løb udvidet med kurser for fritidspædagoger, og nu besluttede man, at denne virksomhed sammen med Den sociale Højskoles kurser for socialpædagoger skulle gøres til en selvstændig institution, som der skaffedes plads til inden for Lærerhøjskolens rammer; men denne institution fik en kort levetid, for i 2000 gennemførtes en total ændring af institutionerne inden for det pædagogiske felt.

Statsseminaret må vige pladsen

201

Danmarks Pædagogiske Universitet oprettes Det skete, da man ved en ny lov besluttede at oprette Danmarks pædagogiske Universitet ved at fusionere Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks pædagogiske Institut og Danmarks Pæda gog højskole. Universitetet, der er en selvejende institution, driver forskning inden for hele det pædagogiske felt og etablerer en række videregående uddannelser. Kursusvirksomheden for lærere og pædagoger m.fl. forudsættes at blive varetaget af nyetablerede centre for videregående uddannelse. Radiometer forlader Emdrup

10.000 besøgende om året

Hvilke lokalemæssige konsekvenser, denne nye situation indebærer, er det for tidligt at sige noget om. Bygningerne skal fortsat rumme arbejdslokaler for 160 forskere og 222 medarbejdere og danne rammen om en række kandidatuddannelser og masteruddannelser med hunredevis af studerende; men man må forvente, at også den kursusvirksomhed, som fra næste år bliver administreret af en ny C.V.U.-institution, i hvert fald foreløbig vil foregå i de lokaler, som dannede rammen om Lærerhøjskolens og Pædagoghøjskolens undervisning, der hvert år havde op mod 10.000 deltagere i kortere og længere kurser, diplomuddannelser og kandidatuddannelser. Det er nok også sandsynligt, at de mange konferencer, nationale såvel som internationale, der har været et væsentligt indslag i livet i Emdrupborg, forsat i stort tal vil finde sted her. Her er kun omtalt, kun er de aktiviteter, der har haft til huse her i Emdrup. Lærerhøjskolen havde afdelinger i hele landet, og to trediedele af undervisningen foregik

202

i provinsen. Også Pædagoghøjskolen havde sit virke spredt ud over hele landet.

II Den Grafiske Højskole. Den 1. februar 1999 flyttede en ny uddannelsesinstitution ind i Radiometers gamle bygning på Emdrupvej 72. Den ”nye” institution er Den Grafiske Højskole som er en selvejende institution, der hører til Undervisningsministeriets videregående uddannelser.

Etableringen Højskolen blev grundlagt i 1943 af Valdemar Thal-Jantzen og Claës Aller, to visionære erhvervsledere indenfor det grafiske område, da de forudså, at de grafiske fags fremtid skulle bygges på mere end teknisk kunnen. Og i 1941 da 9 faglige organisationer sluttede sig sammen til én organisation var den økonomiske og faglige baggrund for oprettelsen af højskolen på plads. Den 2. september 1943 startede de første stu-

derende, der alle var grafiske fagfolk. Fra højskolens start frem til 1956 var der kun en studieretning; en uddannelse med vægt på økonomi og ledelse, og hvor dimittenderne efter studiet fik job af ledelsesmæssig karakter indenfor de grafiske fag. I 1956 blev der oprettet et dagstudie mere, hvor de studerende blev uddannet indenfor grafisk formgivning og kommunikation.

Uddannelsesaktiviteter I dag har Den Grafiske Højskole stadig de to 3-årige dagstudier, uddannelsen i grafisk teknologi og ledelse (GTL) og uddannelsen i grafisk kommunikation (GK), men uddannelsesaktiviteten er udvidet til også at omfatte : Grafisk Åben Uddannelse (fjernundervisning) Grafisk ingeniøruddannelse i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet. Ca. 50 aften- og weekendkurser indenfor teknologi, økonomi, kommunikation og design.

Forskning Forskning er en anden væsentlig aktivitet for Højskolen. Og ved forskning menes enhver aktivitet, der sigter på at skabe relevant viden, hvor den mangler. Forskningen sker i samspil med de grafiske erhvervsenheder samt med nationale og international institutter. Grænserne for forskningsområderne er vidde, og i de senere år har nogle af de større projekter været :

• en kortlægning af den grafiske Øresundsregion. • etableringen af et eyetracklaboratorium • kortlægning af den grafiske branches forbrug af flygtige organiske opløsningsmidler • kortlægning af grafiske teknologier herunder UV-teknologi , digitaltryk og sikkerhedstryk • workflow og grafisk produktion med PDF • et tværfagligt samarbejde med Filmskolen, DTV, Danmarks Designskole, IT-C, - Animationsværkstedet i Viborg om at lave en interaktiv fortælling til Internet Konsultation er det tredje af højskolens definerede produktområder. Og ved konsultation forstås bistand til den enkelte grafiske virksomhed til problemløsning ved personlig indsats. Konsultationen finder sted inden for fagområderne: • grafisk teknologi (de grafiske produktionsteknologier, elektronisk publicering/ multimedia, kvalitetsstyring, materialetestninger, anlægsplanlægning, processtyring, miljøstyring m.m.) • grafisk kommunikation (grafisk eftersyn, re-design af aviser, multimediadesign m.m.) • økonomi, markedsføring (samarbejde i netværk, personalekonferencer, virksomhedsfusioner, strategiske konferencer, investeringsplanlægning, ansættelser m.m.)

Biblioteksvirksomhed Forskningsbiblioteket er også en af højskolens udadvendte ydelser. Da det har status som Danmarks ledende fagbibliotek inden for de grafiske erhvervsområder er 203

bogsamlingerne offentligt tilgængelig. Det betyder, at alle der har interesse eller ønsker viden om grafisk teknologi, design, markedsføring m.v. frit kan benytte bibliotekets ca. 8000 titler samt 150 fagtidsskrifter. Her findes også de dokumenterede erfaringer og undervisningskompendier fra

Højskolens lærere, samt resultater fra både forskning og konsultation. Biblioteket har åbent alle hverdage i dagstimerne (9-15). Studievejledninger til de to dagstudier samt kursusavis kan rekvireres i receptionen.

Kalender udarbejdet af en studerende på Den Grafiske Højskole

204

Skolerne i Emdrup Af Karen Knudstrup (Lundehusskolen) og Søren Winther (Holbergskolen) Der er to folkeskoler i Emdrup nu i hvert sit skoledistrikt: Lundehusskolen og Holbergskolen. De har hver deres historie, men fælles for dem er at de i en årrække begge havde et elevtal der var så højt, at det er meget vanskeligt i dag at forestille sig hvordan det kunne lykkes at få et undervisningsforløb til at hænge sammen.

Lundehusskolen, set fra syd. Kilde: Lundehusskolen

De to skoler. Lundehusskolen og Holbergskolen hørte i mange år til samme skoledistrikt. Begge skoler har i tidernes løb været igennem betydelige omvæltninger. Den overordnede administration ligger hos Uddannelses- & Ungdomsforvaltningen. Den korte afstand til trods er samarbejdet mellem dem beskedent da de i dag ligger i hver sit skoledistrikt. Lundehusskolens grunddistrikt udstrækker sig så langt som til Estersvej i Hellerup og samler elever fra ’Ydre Østerbro’ mens Holbergskolen hovedsagligt modtager sine elever fra den nordligste del af Bispebjerg og naturligvis Emdrup. Emdrup får egne skoler

Emdrupplanen.

Emdrup Skole og Emdrupborg Skole blev for en snes år siden lagt sammen til den skole, vi nu kender som Lundehusskolen.

Sådan gik det ikke – men bygningen var der og behovet for skoler i Emdrupområdet var presserende: På Emdrup Skole gik der 1500 børn – men skolen var kun bygget til at rumme 1000. Emdrup Grundejerforenings blad genlød af borgernes krav om at få oprettet skoler til deres børn. Der blev bygget huse, folk flyttede ind – men tilsyneladende havde ingen i kommunen gjort sig klart, at et sådant bygge”boom” skulle følges op af offentlig service, herunder skolegang for bydelens børn. Man havde end ikke udlagt et område som kunne være tjenligt til skolebyggeri. Hertil kom, at distriktets eneste skole, Emdrup Skole, blev brugt til at huse de mange flygtninge som fulgte i kølvandet på krigen. Skolegang var der derfor ikke meget af; undervisningen forløb med et par timer i områdets kirke, bibliotek og menighedshus – det blev så galt at man ikke var i stand til at finde lokaliteter, hvor de nye førsteklasser kunne starte deres undervisning og børnene måtte derfor blive hjemme! Da Emdrupborg var blevet rømmet af tyskerne var det derfor naturligt at pege på den som ny skole for Emdrups børn.

Emdrupborg, i dag Danmarks Pædagogske Universitet, blev bygget i begyndelsen af fyrrerne - i den for den tid karakteristiske udformning; pompøs, voldsom, fæstningsagtig i det ydre - og med et klassiscistisk anstrøg i den indre arkitektur. Her skulle den ny tids børn tage ved lære! Den tyske besættelsesmagt forudså at der ville opstå

Men inden det kom hertil havde fremsynede lærere og socialpædagoger udarbejdet et forslag til den fremtidige udnyttelse af bygningerne. Her var muligheden for – under samme tag - at huse Danmarks Lærerhøjskole, etablere en forsøgsskole med tilknyttet fritidshjem, at oprette et statsseminarium for begge køn samt et småbørns-

Forud for oprettelsen af skolerne lå der selvsagt en del besværligheder – interessekonflikter, prioriteringsproblemer, økonomiske og politiske overvejelser, utilstrækkelig overordnet planlægning og den almindelige uvished om fremtiden, som ingen kan spå om, men som mange alligevel mener at kunne vide noget om.

Lundehusskolen

206

et stort behov for tyske skoler, når først sejren var i hus.

seminarium med vuggestue og børnehave tilmnyttet. De visionære tanker blev kaldt Emdrupplanen. Undervisningsministeriet stod som ejer af bygningerne, men var kun halvvejs med på forslaget. I stedet blev det Københavns Kommune som – stærkt tilskyndet af Emdrupborgernes krav om ordentlig skolegang for deres børn – lejede sig ind i en del af bygningen.

Forsøgsskolen. I august 1948 startede de første elever i Emdrupborg Forsøgsskole med Anne Marie Nørvig som skoleinspektør. Anne Marie Nørvig var en fremtrædende pædagog og psykolog der beskæftigede sig med børnepsykologi og nyere opdragelses- og undervisningstanker. I løbet af den næste halve snes år fik såvel lærerhøjskolen som seminariet behov for udvidelser og alle, der var tilknyttet Emdrupborg Skole måtte se i øjnene at det var tid at finde et andet sted at holde skole. Forhandlinger om et nyt skolebyggeri som kunne tilgodese en moderne skoles behov gik i gang. Da Undervisningsministeriet opsagde lejemålet var der imidlertid stadig ikke slået så meget som en streg på tegningen til den nye Emdrupborg Skole, men der blev peget på muligheden for at staten og Københavns Kommune kunne gå sammen om at etablere en egentlig statsforsøgsskole.

Forsøgsskolen flytter. I sommeren 1965 flyttede elever, personale og undervisningsmidler over på den anden side af Tuborgvej – til Lersø Parkalle, hvor Emdrup Skole havde til huse. Forsøgsskolen måtte derfor - i det mindste midlertidigt (!) - tage til takke med lånte lokaler på Emdrup Skole og en række barakker der blev stillet op til formålet. Alle håb, ønsker og løfter til trods kom denne midlertidighed til at vare lige til de to skoler blev slået sammen til en administrativ enhed. Med denne beslutning blev der – måske for første gang i kommunens historie – tale om valg af skole. To – temmeligt forskellige - skoler i samme bygning! Det skærpede forældrenes bevidsthed om skolevalg og undervisning – og netop i de år begyndte kvinderne så småt at tage arbejde udenfor hjemmet så det var vigtigt at finde og vælge et sted med den rette undervisnings – og opdragelsesideologi; et sted hvor moderne forældre kunne føle sig sikre på at der blev taget vare både på børnenes undervisning og personlige udvikling. I distriktet var samtidig blevet bygget den berømte byggelegeplads, Skrammellegepladsen, hvor de indskrevne børn – i modsætning til hvordan det sædvanligvis gik for sig i daginstitutioner – kunne færdes frit og uden konstant opsyn fra voksne – en institution som blev drevet udfra et moderne pædagogisk grundsyn. Og bare nogle få hundrede meter derfra befandt sig nu Emdrupborg Forsøgsskole.

En ny pædagogik vokser frem

207

7 års undervisningspligt – 9 års skolegang

Visionerne var i behold trods de trange forhold: Undervisningen skulle i vid udstrækning indrettes på børnenes præmisser – terpeskolen var en saga blot; undervisning og udvikling var to sider af samme sag. Blandt de mange tiltag i skolen var forsøget med en tilvalgsordning for de større børn; en bred vifte af fag bidrog til at fastholde børnene i skolen ud over hvad undervisningspligten foreskrev. En stor andel af eleverne fortsatte deres skolegang så de fik 9. klasse med.

maskinerne går i gang med fundamentet til både udbygning og ombygning af skolen. I 2004 forventes byggeriet at være færdigt til ibrugtagning. Det nybyggeri, som man drømte om i midten af forrige århundrede, ser nu omsider ud til at blive en realitet.

I årene der fulgte blev undervisningspligten udvidet til 9 år, men der har samtidig været tale om en indskrænkning i tilbudsog valgfagsordningen, så den gode hensigt – at tilgodese både boglighed og praktiske færdigheder i et fælles skoleforløb – er gået fløjten. Da det i løbet af halvfjerserne viste sig at der kun var elevgrundlag til én skole i distriktet blev planerne om at bygge en ny skole skrinlagt og i 1979 blev de to skoler lagt sammen til én skole, Lundehusskolen, en distriktsskole uden forsøgsskolestatus.

Byggeplaner.

samtænkning mellem skole og fritidshjem

208

I dag, hvor nye familier med skolesøgende børn flytter ind i distriktet, er skolen blevet for lille til at rumme de mange børn. Fra at have været en tosporet skole igennem mange år er der nu på mellemtrinnet tre spor og i indskolingen er der kommet fire spor. Kommunens politik med samtænkning mellem skole og fritidshjem medfører samtidig at der på skolen skal etableres fritidshjem. Det er derfor på høje tid at grave-

Emdruplund Kro der måtte vige pladsen for Holbergskolen i 1952

Holbergskolen Fra kro til skole ”Som følge af det stadigt stigende børnetal med den deraf følgende overfyldning af Bispebjerg skole, Emdrup skole og Grundtvigskolen blev det nødvendigt for Københavns kommune at tage fat på opførelsen af en ny skole, så en aflastning kunne finde sted. Stedet blev Frederiksborgvej 214, hvor kroen ”Emdruplund” lå, og skolen kom til at hedde Holbergskolen. Den første begyndelse til skolens opførelse gjordes tidligt på foråret 1952; men selv om skolen opførtes i rekordtempo, blev dens første del - indeholdende 11 klasseværelser, læ-

geværelse, lærerværelse og kontor (begge dele i nuværende klasselokale 5) – dog først klar til indflytning mandag den 27. oktober 1952. I tiden fra skoleårets begyndelse til indflytningen blev det nødvendigt at lade skolens 16 klasser indlogere på de 3 naboskoler: Bispebjerg skole, Emdrup Skole og Grundtvigskolen.” Sådan lyder starten på skolens første årsberetning 1952-53. På indrykningsdagen marcherede elever og lærere fra de 3 gæsteskoler og mødtes ved sporvognssløjfen, som det nye Emdrup Torv blev kaldt dengang, hvorefter de i samlet flok indtog den første nye bygning (fløjen nærmest gymnastiksalene), der dog ikke var helt færdig. At pladsen var trang fra starten fremgår af fortsættelsen i årsskriftet, hvor inspektøren på Emdruplund kro krediteres for sin hjælpsomhed: ”Ved indrykningen stillede han kroens festsal til rådighed, og når vi i tiden derefter måtte rømme lokaler i skolebygningen, for at håndværkerne kunne gøre sig færdige, stillede hr. Wahlquist beredvilligt lokaler til disposition i kroen. Ved juleafsluftningen lånte vi atter festsalen, og hr. Wahlquist trakterede alle skolens elever med gratis chokolade og juleboller”. I februar 1953 kunne den første gymnastiksal tages i brug, og den fungerede samtidig som skolens samlingssted de første år. Kort efter blev kroen revet ned, så byggeriet kunne fortsætte.

Byggeriet trækker ud Efter planen skulle den næste klassefløj være færdig i efteråret 1953 og hele byggeriet være afsluttet i eftersommeren 1954. Sådan gik det ikke. Byggeri i 50’erne var åbenbart ikke anderledes end det er i dag. Klassefløjen blev først taget i brug i februar 1955, og hovedbygningen med hallen, lærerværelse, kontor, bibliotek og faglokaler blev færdig i løbet af 1956, således at Holbergskolen endelig officielt kunne indvies i maj 1956.

der skal skaffes plads til Emdrups børn

Undervisning i KFUM parken

Det var en meget svær tid. Byggerod, manglende faglokaler, pladsmangel og et eksplosivt elevtal. Det første år var der 463 elever, det andet år 689 elever. Ved skoleårets start i 1954 var elevtallet vokset til 1029 elever og 36 klasser, og der var stadig kun 11 klasselokaler og en gymnastiksal til rådighed. I dag forekommer det at være en helt umulig opgave, men ved at inddrage den nuværende drengegymnastiksal og sågar omklædningsrummet til klasselokaler

209

hvad skolelægen så

samt leje 5 uopvarmede lokaler/omklædningsrum i KFUM-parken lykkedes det åbenbart. Dog var det nødvendigt med stærkt nedskårne skemaer, ’to-holdsdrift’ og udnyttelse af hele dagen til skolegang for at få det til at hænge sammen.

Skolegården Holbergskolen

1.400 elever i 49 klasser Men det var ikke slut med det. Holbergskolens elevtal blev ved med at vokse. I 1955 1192 elever, i 1956 1350 elever, kulminerende i 1958 med ca. 1400 elever og 49 klasser. Selv efter skolens færdiggørelse blev alle tænkelige lokaler anvendt til undervisning, selv rengøringsrum. Det er forståeligt at der i årsskriftet fra 1957 falder denne lakoniske og småresignerede kommentar efter en opregning af elevtallets udvikling de første 5 år: ”Forhåbentlig går det nu atter nedad med såvel klasse- som elevtal i de kommende år – også i denne bydel”! Det gjorde det, men det gik langsomt. Bunden blev nået i slutningen af 1980’erne med ca. 350 elever. I dag hvor skolen næ-

210

sten er en fuldt udbygget 3-sporet skole er der 615 elever.

Ituslåede fortænder At den første tid var svær, og at den trange plads også påvirkede eleverne indbyrdes, fremgår af skolelægens bemærkninger i 1954: ”I et yderkvarter, som det hvori Holbergskolen ligger, fremtræder børnene overvejende som veludviklede og sunde skolebørn, der ikke kræver henvisning til behandling i større grad. Vi kan godt være børnenes fysiske sundhedstilstand bekendt. En anden ting vi derimod i mindre grad kan være stolte af, er visse mentalhygiejniske mangler. Jeg tænker her på den ofte omtalte voldsomme optræden, som mange skolebørn viser overfor hinanden på legepladsen, når de ikke er lige i lærerens synsfelt. Disse voldsomheder afstedkommer ofte ulykker som ituslåede fortænder, hjernerystelser, næseblod o.s.v. Samlet hos skolelægen er resultaterne af disse voldshandlinger ikke få og medfører for stor svie og smerte og kostbare tandbehandlinger. Skal jeg ønske en sundhedsmæssig fremgang for børnene, må det være på det mentalhygiejniske område – lad os alle med pædagoger og forældre lære børnene hensynsfuldhed og mildhed, således at disse voldelige handlinger og deres følger undgås. Hver dag bør dette indprentes børnene!” Som endnu et tidsbillede kan nævnes ”et par af de vigtigste ordensregler: - Hinkeruder må kun tegnes med rå kartoffel; sjipning og enhver form for boldspil er forbudt. Det er tilladt at spille med kugler. – Ved hjemgangen fra skolen skal børnene

vise respekt for villaejernes hegn og haver, ligesom de ikke må skrå over det lille anlæg ved C.J. Frandsensvej.”

En moderne skole Trods de vanskelige betingelser skete der dog meget positivt takket være en stor indsats og tålmodighed fra lærer-, elev- og forældreside. Skolenævnets formand skriver et af de første år: ”Det er meget opmuntrende, at Holbergskolen fra sin start har fået sit eget ”ansigt” indenfor de københavnske skoler, har skabt sine ”traditioner”, og at man dér mærker en friskhed og modtagelighed, som der er grund til at tro vil bevares”. Efter skolens indvielse fortsætter hun: ”Holbergskolen er nu en helt udbygget, smuk og moderne skole. Rigtig udnyttet kan den danne rammen om en undervisning, hvor hovedvægten lægges på gruppearbejde og fællesskab mellem eleverne indbyrdes og elever og lærerkræfter.” Et sådant program med elevernes selvvirksomhed og en understregning af fællesskabet var ikke en given ting midt i 50’erne, men ret så fremsynet. Hun må have haft blik for, at skolens fysiske udformning – især klasselokalernes udformning – understøttede hendes målsætning.

Murstensfunktionalismen Den nye skole var tegnet af Carl H. Nimb fra det daværende Stadsarkitektens direktorat. Den er et fint udtryk for den enkle danske ’murstensfunktionalisme’ – beslægtet med en del af Vilhelm Lauritzens bygninger fra samme periode. Ved første øjekast virker den temmelig ordinær, men ved nærmere bekendtskab dukker der mange

gennemtænkte plan-, dagslys- og detaljeringsløsninger frem. Kronjuvelen er klasselokalernes indretning med den indvendige og udvendige arbejdskrog. Bemærk også gruppeopstillingen af borde til 36 elever på tegningen herunder. Jeg forstår godt, at skolen i de første årsskrifter med stolthed skrev: ”Holbergskolen er den første skole i Danmark med denne udformning!”. Et andet vigtigt træk er at lokalerne har dagslysindtag fra både syd og nord. Dels giver det meget lyse rum, dels en transparens og åbenhed, der ikke findes på ret mange skoler. Alle der bevæger sig gennem gangene kan med de store vinduesarealer se, hvad der foregår. ’Den lukkede dørs politik’, der i hvert fald tidligere kendtes på mange skoler, var og er ikke mulig her. Jeg tror faktisk, at denne udformning af lokalerne, denne gennemsigtighed har haft meget større indflydelse på udviklingen af undervisningen på Holbergskolen end man umiddelbart skulle tro. Carl Nimb modtog da også ”påskønnelse” fra ’Fonden til kunstneriske formåls fremme’ for sin løsning af opgaven.

En aktiv forældrekreds Holbergskolen har bredt set altid haft aktive og diskuterelystne lærere og forældre. Det er som oftest foregået fordrageligt og nogle gange mindre fordrageligt. Sådan er det, når folk er engagerede. Men den åbne samtale og udveksling er en af forudsætningerne for bevægelse og forandring. I starten var klasseforældremøder et ukendt begreb, men ret hurtigt begyndte nogle lærere i fritiden og ubetalt at arrangere disse og det bredte sig. I skolens andet år deltog 102 forældre i 3 samtalekredse om skoleog opdragelsespro-

Visionært undervisningsmiljø anno 1955

211

samtalekredse om skole og opdragelse

blemer, og der blev holdt mange foredrag om samme emnekreds med fagfolk udefra. Derfra har det udviklet sig til det skole/hjemsamarbejde vi kender i dag. Lærerne har i deres fora debatteret og forsøgt at komme med bud på en bedre undervisning og en bedre trivsel for alle børn. Dette har op igennem skolens historie resulteret i en mængde større og mindre forsøgs- og udviklingsarbejder.

Praktikskole

Vildtvoksende forsøgs- og udviklingsarbejder

Fra begyndelsen var det rene pige- og drengeklasser, men ret hurtigt blev der ’eksperimenteret’ med blandede klasser. En gruppe af lærere oprettede frivilligt og ulønnet en fritidsklub med 500 ’medlemmer’ det første år, og der blev etableret værksteder i kælderrum uden dagslys. Amatørshows blev en Holbergtradition og scenen har siden været et vigtigt omdrejningspunkt på skolen. Der var forsøg med erhvervspraktik i enkelte klasser og der etableredes elevråd i slutningen af 50’erne. Holbergskolen blev også hurtigt fast øvelsesskole for Statsseminariet på Emdrupborg og har været praktikskole lige siden med den inspiration og afveksling, det medfører for elever og lærere.

Ny skolelov Mod til forandring

Det nye Mediatek mod Frederiksborgvej

212

I 1959 træder en ny skolelov i kraft. 6.-7. klasserne inddeles i en boglig og en almen linje. Allerede det andet år gøres der forsøg med en udelt 6. klasse, og året efter endnu en klasse. I begyndelsen af 60’erne blomstrer fysikundervisningen med engagerede lærere og en teknisk forberedelsesklasse,

der vinder flere landsomfattende konkurrencer med elevbyggede apparater. Midt i 60’erne gøres forsøg med skolevejledere og omfattende valgfags- og kombinationsord ninger mellem ’realen’ og den almene statskontrollerede linje. Det munder ud i et samlet strukturforsøg med samlæsning for alle elever i 8.-10. klasserne, dog er der niveaudeling i sprog og matematik. Dette forsøg starter i 1968 og løber i 8 år, og er sammen med lignende forsøg på andre skoler en forløber og model for den enhedsskole, der indføres med skoleloven fra 1975.

Forsøgs- og udviklingsarbejder Perioden fra slutningen af 70’erne og op igennem 80’erne var præget af mange enkeltstående og vildtvoksende forsøgs- og udviklingsarbejder, hvor det praktisk/musiske og det tværfaglige var omdrejningspunktet: En alternativ klasse med værkstedsaktiviteter, flere teater- og musicalprojekter, forsøg og materialeudvikling i billedkunst og engelsk, medieforsøg, workshop i drama og video, et udskolingsforsøg i 8.-9. kl., hvor valgfagene blev konverteret til halvårlige temablokke med begyndende projektarbejdsform og to-lærerordning. Skønt det i stor udstrækning var enkeltstående forsøg var der en vis afsmitning, der stadig kan spores i praksis i dag. Det var også i denne periode det store forsøg med lokalt kulturcenter (Ludvig) fandt sted. Det blev planlagt, etableret og i stor udstrækning styret af en større forældregruppe, der i denne periode leverede en stor indsats til gavn for skolen.

En samlet skoleudvikling I løbet af 90’erne konsolideres en del af erfaringerne fra de tidligere perioder, men nyt kommer stadig til. Mange klasser arbejder med projektopgaven før den bliver obligatorisk i 9. klasse med den nuværende skolelov. I dag er det fast praksis at 7.-9. klasserne hvert år arbejder med projektopgaven. Grønne initiativer og hjemkundskab kommer mere markant på banen. Tværfaglige projekter og lærersamarbejdet intensiveres. Der indføres trimesterordninger med praktisk/musiske fag og områder for de større elever. I det hele taget er det et karakteristisk træk ved Holbergskolen, at der råder en høj grad af ligeværdighed mellem de boglige og de praktisk/musiske områder. I denne og den nuværende periode vægter politikerne og uddannelsesforvaltningen i højere grad en samlet skoleudvikling med fælles indsatsområder fremfor den mere vildtvoksende og knopskydende udviklings model – i begge tilfælde med skyldig hensyntagen til den gældende skolelov. Det er som at gå en tur nedad Emdrupvej, hvilken side foretrækker man: den selvgroede med de mange stilarter på den ene side af vejen eller den velplanlagte og ensartede på den anden side? Andre blandinger er selvfølgelig også mulige. I det vadested står Holbergskolen i dag, hvor der skal findes en organisering og udviklingsmodel, der er optimal for eleverne på en 3-sporet skole.

Flere elever igen Midt i 90’erne vendte elevtalskurven nemlig igen og elevtallet begyndte at stige. For

at rumme det 3. spor betød det, at Holbergskolen startede på en ny langvarig byggeproces, der forhåbentlig er afsluttet med udgangen af 2002. Det har ikke været en let opgave at finde udvidelsesløsninger på en højt bebygget grund med store niveauforskelle, og tilbygninger er i forvejen en af de sværeste ’discipliner’ i arkitekturfaget. Alligevel er det lykkedes for Arkitektgruppen København at skabe bygninger med et moderne formsprog, der går fint i spil med den snart 50-årige rødstensskole. En enkelt anke er dog, at store dele af materialevalget ikke er stærkt nok til at modstå det slid, som en skole uvægerligt er udsat for. Men det er jo som så meget andet et økonomisk spørgsmål.

Det nye Mediatek mod Frederiksborgvej

Fremtiden Alt andet lige betyder det bedre rammer for elever og lærere når byggeprocessen er afsluttet: 9 nye klasselokaler, indskolingsværksted, grupperum, nyt og større bibliotek/pædagogisk servicecenter, nyt skolekøkken, natur/tekniklokale og fysikla-

213

boratorium, mindre renoveringer af musik, håndarbejde, billedkunst og hallen, renovering og udvidelse af administration og lærerværelse med lærerforberedelseslokale samt forbedrede toiletforhold for eleverne. Også i denne sag har forældre og skolens

Holbegskolens nye fløj mod Nøkkerosevej

214

folk stået sammen i det såkaldte byggeudvalg, der har været forberedelses-, forhandlings- og følgegruppe - godt bistået af skolebestyrelsen, når det var nødvendigt. Holbergskolen er snart godt rustet til det næste halve århundrede.

Sociale institutioner Af Lennart Frandsen I Emdrup er beliggende mere end en halv snes sociale institutioner. Det er vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger, fritidshjem, klubber, døgninstitution, skrammellegeplads, idrætsklubber og plejehjem. Altså noget for enhver alder. Blandt institutionerne er Danmarks ældste børnehave og den næsten verdensberømte skrammellegeplads.

Hedevig Bagger (1842-1926) der i 1880 stiftede Danmarks ældste fungerende børne-have, ses til venstre. Hendes pædagogiske grundholdning var at børnene skulle vises respekt og tillid og ikke opdrages ved afstraffelse.

Hedevig Baggers Børnehave Børnehaven er beliggende på Frederiksborgvej 156A. Det er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Den har plads til 22 børn. Den er, som navnet siger, stiftet af Hedevig Bagger. Det skete i 1880. Hedevig Bagger (1842-1926) var inspireret af Friedrich Fröbels tanker om børneopdragelse. Hun oprettede senere i 1885 et uddannelseskursus for børnehavelærerinder (fra 1904 kaldet Fröbelseminariet).

”gensidig agtelse og tillid”

216

Børnehaven er Danmarks ældste fungerende børnehave, og seminariet er verdens ældste fungerende børnehaveseminarium. Hedevig Baggers tanker om børns vilkår byggede på gensidig agtelse og tillid og ikke blot straf som var det mest almindelige opdragelsesmiddel på den tid. Børnehaven flyttede til Frederiksborgvej i oktober 1936 fra Vilhelm Birkedalsvej. Tidligere havde den ligget på forskellige adresser på Frederiksberg.

husstande). Bebyggelsen består af etagehuse langs Emdrupvej og bag disse en samling rækkehuse med småhaver. Skrammellegepladsen består af et 6000 m2 stort areal med græsplæne omgivet af volde. Målet med skrammellegepladsen var at give børnene i de børnerige familier som flyttede ind i nybyggeriet, mulighed for udfoldelse i nogle rammer som udfordrer børnenes fantasi og giver mulighed for skabende arbejde.

Skrammellegepladsen ved Emdrup Banke

Der blev i april 1994 dannet foreningen ”Fru Hedevig Baggers Børnehaves venner” som har til formål at stimulere interessen for Hedevig Baggers pædagogiske indsats. Foreningen er stadigvæk aktiv. Oplysning om foreningen kan fås ved henvendelse til børnehaven (tlf. nr. 35 81 10 70).

Skrammellegepladsen var en nydannelse og vakte megen opmærksomhed også i udlandet. Mange har besøgt legepladsen som har dannet skole for en række andre skrammellegepladser ikke blot i Danmark.

Skrammellegepladsen

Historien bag ”verdensberømmelsen” er følgende:

På Emdrup Banke ligger Skrammellegepladsen som blev indrettet i 1943 i forbindelse med opførelsen af andelsboligerne Emdrup Vænge og Emdrup Banke (719

Lokalhistorikeren Christian Kirkeby og maleren Per Kirkebys far var tilsynsførende for kommunen ved udformningen af fria-

realerne ved Emdrup Vænge og Emdrup Banke. En ung schweizisk arkitekt Trachel fra Zürich var på studiebesøg i København. Han boede hos faderen og blev naturligvis også præsenteret for skrammellegepladsen. Han blev senere stadsarkitekt i Zürich, og han var så inspireret af skrammellegepladsen i Emdrup at han fik anlagt Robinson Spielplätze i Zürich. Ved en Verdensudstilling blev i den schweiziske pavillon skrammellegepladsen præsenteret med behørig henvisning til forbilledet i Emdrup og i slutningen af 1950erne dukkede en række udlændinge op i København for at tage skrammellegepladsen i Emdrup i nærmere øjesyn. Skrammellegepladsen er nu en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. I tilslutning til legepladsen er der fritidshjem. Alle børn i Emdrup kan komme på skrammellegepladsen. I et jubilæumsskrift om legepladsen fra 1968 nævnes det at børnebørnene da havde gjort deres entre på legepladsen, og at børnene stolt fortæller at deres far eller mor har bygget det og det hus på legepladsen.

Emdrup Søgård Navnet hentyder til naboskabet med Lersøen (tidl. Rørsøen). Oprindeligt blev gården udflyttet fra Emdrup landsby som lå omtrent ved hjørnet af Tuborgvej – Emdrupvej. Den brændte i begyndelsen af 1800, og materialer fra den brændte gård blev brugt til opførelse af hovedbygningen samt til salen. Dengang havde gården have ned mod Lersøen.

I 1895 købte Københavns kommune gården, og i årene 1947-50 blev den indrettet til børneinstitutioner. Stuehuset blev renoveret, men de tre staldlænger måtte nedrives. Fritidshjemmet startede i 1950, og i 1989 blev tilføjet en fritidsklub for de større børn.

Skrammellegepladsen 2001

Emdrup Søgård – nu daginstitution

Emdrup Søgård fritidshjem og klub er beliggende Emdrup Vænge 194C. Institutionen som er kommunal, har plads til 80 børn i fritidshjemmet og 35 børn i klubben. Ligeledes på Emdrup Vænge, men i nr. 194B, er børnehaven og vuggestuen Emdrup Søgård beliggende. Også denne institution er kommunal. Det er en integreret institution med plads til 12 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn.

Rådvadsvej Børnehave

Skrammellegepladsen 1950

Rådvadsvej Børnehave ligger på hjørnet af Rådvadsvej og Frederiksborgvej. Den er en del af Bispe-bjergterasserne som blev opført i slutningen af 1930erne. Institutionen blev bygget som sådan. Der er altså ikke tale om at nogle lejligheder blev inddraget

217

til institutionsformål. Det har været fremsynet på det tidspunkt. Der er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Oprindeligt var der 30 børn i institutionen. Nu er der plads til 22 børnehavebørn i alderen 3-7 år.

Skole- og behandlingshjemmet Emdrupgård Optagelseshjem til Iagttagelseshjem til Skolehjem til Skoleog behandlingshjem

I slutningen af 1940erne ændredes institutionen til at være et Iagttagelseshjem, stadigvæk for de store drenge, og i starten af 1952 blev institutionen ændret til at være Skolehjemmet Emdrupgård. Der var stadigvæk kun drenge, og de var fortsat i alderen 12 til 18/20 år. I 1979 blev skoleog behandlingshjemmet ombygget således at sovesalene blev afløst af enkeltværelser til beboerne, og fra 1980 er også piger blevet optaget på institutionen. Der er nu tale om piger og drenge fra 7 til 15 år, og der er i alt 32 pladser. Heraf er de 20 døgnpladser og 12 alene dagpladser.

Kantorparkens Børnehave Børnehaven blev oprettet i 1935 på Teglstrupvej af Bodil Smidt. Det var en lederejet institution.

Skole – og behandlingshjemmet Emdrupgård

Annonce

Institutionen som er beliggende på hjørnet af Emdrupvej og Frederiksborgvej, blev opført i 1937. Det var den første døgninstitution i Københavns Kommune som blev opført til formålet. Institutionen der dengang hed et Optagelseshjem, havde tidligere ligget på Vestre Fælledvej. På hjemmet var optaget store drenge i 12 til 18/20-års alderen. Der var optaget omkring 50 drenge. På det tidspunkt var der store sovesale på hjemmet.

I forbindelse med færdiggørelsen af Kantorparken, flyttede børnehaven den 16. december 1940 til Blåmunkevej 37, 3. sal. Den havde plads til 60 børn. Den fik nu driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Børnene kunne gå i børnehave hele dagen eller den halve dag. Det kostede i 1940 3 kr. om ugen. Og man skulle betale 60 øre pr. uge for mælk. Til gengæld fik man et varmt måltid hver dag. Den 1. juni 1970 flyttede børnehaven til de nuværende bygninger og fik samtidig legepladsen indrettet. Børnehaven har plads til 40 børn i alderen 2-6 år.

218

Drivhuset

Skrænten

På den gamle Emdrupgårds grund nær hjørnet af Emdrupvej og Frederiksborgvej blev der i 1991 opført et skolefritidshjem, Drivhuset. Det skete for at kunne opnå at gennemføre pladsgarantien indenfor skolefritidsordningen. Bygningen er opdelt i tre grupperum på hver minimum 44 m2 med tilhørende garderobe- og toiletfaciliteter. Herudover er der alrum/sal med tilhørende køkkenafsnit, læserum, kontor, personalefaciliteter, depoter, rengøringsrum samt teknikrum.

”Skrænten” er beliggende på Emdrupvej 96. Oprindeligt lå fritidshjemmet på hjørnet af Frederiksborgvej og Rådvadsvej ved siden af Rådvadsvej Børnehave. I 1967 blev der på Emdrupvej åbnet en skurvogn der blev kaldt byggeren. På det tidspunkt var der 42 pladser på Rådvadsvej. 16 pladser blev flyttet til Emdrupvej. Det var den daværende leder Gudrun Kristensen der overfor Københavns Kommune fik gennemført byggeren på Emdrupvej. Børnene havde brug for mere plads. Byggeren blev brugt som byggelegeplads og havebrug. Der var også kaniner og en hund.

Skolefritidshjemmet Drivhuset

Bibi blev leder af institutionen i 1978. Skrænten blev åbnet i maj måned 1985. Alle børnene fra Rådvadsvej og byggeren fulgte med til de nye lokaler. På det tidspunkt var der plads til 60 fritidshjemsbørn og 40 klubbørn. Navnet ”Skrænten” blev givet efter forslag og afstemning blandt forældre og børn.

Der var ved indvielsen plads til 20 klubbørn og 50 fritidshjemsbørn. Der viste sig imidlertid hurtigt et behov for flere pladser, og i 1995 udvidede Drivhuset med en helt ny tilbygning på ca. 300 m2. Der blev nu oprettet en ”børnehaveafdeling” med plads til 22 børn. Samtidig blev fritidshjemspladserne udvidet til 66 pladser og klubpladserne til 50 pladser. Der er således nu i alt 138 pladser i institutionen.

¨Skrænten¨ Fritidshjem og klub

219

Ved siden af ”Skrænten” lå en ejendom som blev revet ned i 1986. ”Skrænten” fik lov til at bruge grunden, dog således at der ikke må bygges på den. Der er indrettet cykelcrossbane og en byggelegeplads. På ”Skrænten” er der nu 66 fritidshjemspladser og 70 klubpladser.

og Fælledparken; men KFUM blev trængt ud af de mange hold, der ville spille der. KFUM's Centralforening købte derfor arealerne i Emdrup til sommerhave og idræts anlæg for sine medlemmer, og i 1923 flyt tede boldklubben til sit eget anlæg på Nøk kerosevej.

Børnehuset Englegård

I 1942 opførtes og den 16. maj 1943 indviede kronprins Frederik (senere kong Frederik den IX) den nuværende omklæd nings- og klubrumsbygning, et af den senere verdensberømte arkitekt Arne Jacobsens tidlige arbejder. Det har betydet klausuler på muligheder for om- og tilbygninger til den oprindelige bygning. Grundstensned læggelsen var præget af besættelsestidens alvor og KFUM's formand pastor Gunner Engberg udtalte ønsket om, at den ungdom der færdes i KFUM parken måtte blive en "gudsfrygtig, munter, flittig, dygtig, fædre landskærlig og offervillig ungdom". Tiden blev præget af Hal Kochs ord om, at alle danske foreninger måtte gøre et folkeligt ar bejde med at opdrage fremtidens borgere.

Børnehuset Englegård er beliggende Frederiksborgvej 240. Det er en kommunal integreret daginstitution under Københavns Kommune for børn i alderen 0-6 år. Den blev åbnet den 7. august 2000. Den er normeret til 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Institutionen er et vinkelhus opført i to etager på i alt 747 m2. Ved materialevalget er der lagt vægt på at benytte naturmaterialer. Der er elevator fra kælder til kvist, og alle børnerum fremstår lyse og venlige. Legepladsen er anlagt som en delvis naturlegeplads. Der er således ikke de sædvanlige legeredskaber. I stedet fokuserer man på de muligheder som området giver i sig selv med jord, beplantning og vand. Det er således målsætningen at børnehavebørnene hver dag har mulighed for at lege med vand både ude og inde.

Emdrup Parken (KFUM) I bred forstand er det liv der foregår i Emdrup Parken, også socialt liv. skilt i KFUM

220

KFUM's Boldklub er fra 1899. Klubben spillede i de første mange år i den daværende "Idrætsparken" (nuværende Parken)

K.I, Københavns Idrætsanlæg overtog KFUM-parken i 1980. KFUM gav i sam menhæng dermed 1,5 mio.kr. til delvis fi nansiering af ny hal og fik 2 års eksklusivret på anvendelse af hele anlægget incl. ny hal. Da KFUM har haft tilstrækkeligt mange idrætsudøvere, har foreningen i praksis sta dig dispositionsretten til anlægget. I Emdrup Parken som anlægget nu kaldes, spilles der foruden fodbold bl.a. håndbold, tennis, badminton. Atletikklubben hedder Ben Hur.

Haandværkerforeningen blev stiftet den 20. november 1840 af de københavnske oldermænd med snedkermester Lasenius Kramp som initiativtager.

KFUM-parken

I sportslig henseende har KFUM og Ben Hur flere gange markeret sig på allerhøjeste eliteplan. KFUM’s fodboldhold spillede en overgang i 1. division (den nuværende Superliga) og havde spillere på landsholdet (bl.a. Egon Hansen). Ben Hur havde tikæmperen Steen Smidt-Jensen der opnåede en 10. plads ved De olympiske Lege i Los Angeles hvor han gjorde sig bemærket ved at vinde stangspring meget overlegent. Niels Kjær var sprinter og længdespringer på atletiklandsholdet.

Haandværkerforeningens Plejehjem Haandværkerforeningens Plejehjem er beliggende Håndværkerhaven 49. Plejehjemmet er en selvejende institution med egen bestyrelse og med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Den blev opført i årene 1957 til 1971 og ejes af Haandværkerforeningen hvis medlemmer har fortrinsret til pladserne. Der er 176 døgnpladser og fem aflastningspladser.

Foreningen har gennem årene ejet og drevet det der svarer til nutidens beskyttede boliger flere steder i København. Til afdelingerne var knyttet læger, sygeplejersker og personale til hjælp med rengøring, småindkøb mv. I 1963 blev ejendommen Alderstrøst der havde 44 boliger, og som var beliggende på Nørrebrogade, indviet. I 1871 blev en afdeling i Baggesensgade med ca. 125 lejligheder indviet. Og i 1889 blev en tredje afdeling i Blågårdsgade med 28 lejligheder taget i brug. I 1895 påbegyndtes en afdeling på arealet Møllegade/Nørre Alle som efterhånden fik 300 boliger. I 1937 – da Alderstrøst havde 75 års jubilæum – købte Haandværkerforeningen Bøllegården på Tuborgvej et areal på i alt 51.000 m2. Her opførte Haandværkerforeningen ejendomskomplekset Håndværkerhaven som rummer ca. 300 lejligheder med henholdsvis 1, 1½ og 2-værelses lejligheder – alle med tidssvarende faciliteter. I 1958 byggede Alderstrøst den første etape af Haandværkerforeningens plejehjem her i Emdrup. Den blev udvidet i de følgende år og endeligt indviet af Dronning Ingrid i 1969. Der er to typer af boliger: 122 boliger har en stue på 13,8 m2 og et forrum og et bad

221

på hver 2,4 m2. 54 boliger har en stue på 14,9 m2 og et forrum og et bad på hver 3,8 m2.

222

Der er udflugter, quizzer, snak om gamle dage, avislæsning, madlavning, kortspil, billard og keglespil. Der er dans og sang, strikning, stofmaling, træsløjd og forskellige lege. Alt i alt gøres der meget for at holde beboerne i gang.

Håndværkerforeningens Plejehjem

I fysioterapien er der et behandlingsbassin med tempereret vand, der bruges af beboerne; det kan også lejes. Endelig er der en kirkesal hvor kirkelige handlinger forrettes af Emdrup Kirkes præster. Glemmes må ikke den smukke festsal hvor grundejerforeningen i de sidste år har afholdt den årlige generalforsamling.

Der er kælder under hele bygningen med højtliggende vinduer overalt. I kælderen ligger aktivitetscentret hvor man sørger for genoptræning og for det kulturelle og det festlige. Her afholdes således studiekredse.

Ca. halvdelen af plejehjemmets pladser er besat af foreningsmedlemmer. Den anden halvdel er besat af andre ældre københavnere eller pensionister fra andre kommuner.

Sogne og Kirker. Ved Vagn Aagaard Knudsen Brønshøj landsbysogn er i takt med befolkningsudviklingen blevet opdelt i 16 sogne. Her i denne artikel er etableringen af Bispebjerg sogn (Grundtvigs Kirke), Lundehus kirken samt Emdrup kirke i centrum, og det kommer spændingerne dengang mellem grundtviganismen og indre Mission også. Det er beretningen om et stort lokal engagement for at etablere både foreløbige og endelige kirker.

Brønshøj kirke set fra Brønshøj Kirkevej (Brønshøj kirkes eget foto)

Brønshøj sogn og kirke Brønshøj kirke er Københavns ældste bygning

Jensen Klint

Det har været nævnt snart mange gange, at udgangspunktet er Brønshøj: sogn og kirke. Brønshøj kirke er den ældste bygning i hele Københavns Kommune. Kirken ligger, som kirken normalt gør, højt som landskabets naturlige midtpunkt på bakketoppen. Dette kan iagttages, hvis man kommer fra Utterslev mose, eller hvis man kommer kørende på Hareskov-motorvejen. Fra Brønshøj Torv eller fra Frederikssundsvej skjuler de store etageejendomme nærmest både kirke og kirkegård. Sognet, menigheden er altid først. Det er det åndelige, det religiøse behov, der først manifester sig i det folkelige fællesskab, som menigheden danner, og uanset det ikke er af materiel karakter, så skal det alligevel have en materiel ramme at udfolde sig i. I Danmark har det typisk konkretiseret sig i et kirkebyggeri. Martin A. Hansen har i sit forfatterskab kredset meget om den udvikling. De tanker startede faktisk også i Brønshøj, mens han boede på Skolevangen 21. Vi ved, at Brønshøj kirke er fra omkring år 1186. De fem landsbyer i sognet fik efterhånden så meget deres eget liv, at det direkte blev synligt på kirkegården, således at hver af de fem landsbyer Brønshøj, Husum, Vanløse, Utterslev og Emdrup begravede deres døde i hver deres del-område på kirkegården.

Brønshøj sogn bliver til 16 sogne

224

Som det fremgår af det statistiske afsnit, skete der i 1900-tallets første halvdel en eksplosionsagtig vækst i folketallet. Det be-

tød også, at den eksisterende nærhed til kirken gradvist blev udtyndet. Der dannedes nye fællesskaber, nye menigheder og blev bygget nye kirker. Københavns nuværende biskop Erik Norman Svendsen nævner i sit bidrag til Kirkefondets 100 års historie fra 1990, at der i 1807 kun boede 705 indbyggere i hele det udstrakte Brønshøj sogn fra Roskildevejen til Lyngbyvejen. Op mod 200 år senere er indbyggertallet omkring 100.000, og de er nu fordelt på i alt 16 sogne. Her er det de 3 mest lokale kirker der berettes om.

Første opdeling: Grundtvigs Kirke udskilles fra Brønshøj sogn i 1927. For den første nye kirke, Grundtvigs Kirke kom kirken faktisk før sognet! Kirken blev ikke så meget bestemt af menigheden. Lige i begyndelsen af 1900 tallet nedsatte en gruppe kirke- og skolefolk en komite med henblik på at skabe Grundtvig et mindesmærke i København. I første omgang samlede komiteen sig om en statue af Grundtvig; men der blev så megen blæst om denne statue, at en ny komite indbød til først en og senere yderligere en offentlig konkurrence i 1913 om et mindesmonument. Det var denne sidste konkurrence, at bygningsingeniør P.V. Jensen-Klint fik en 2. præmie for et forslag om en mindehal i tilknytning til Vartov, hvor Grundtvig havde sit virke fra 1839. Klint havde yderligere et forslag om et monumentalt tårn, der i sin udformning mindede om et orgel, og havde også lavet tegninger til en kirkebygning hertil. Dette forslag havde egentlig blot været et luftka-

stel hos Klint, der havde tænkt, at han lige så godt kunne slå store brød som små op, når ingen alligevel ville blive bagt. Tanken om at bygge en kirke med en krypt, der kunne anvendes til folkeoplysende arbejde vandt dog gehør. Der var megen diskussion om dens placering. Kirkeministeriet nedsatte en kommission herom, og det vedtoges, hvad Klint også helst så, at kirken opførtes på Bispebjerg, og Københavns Kommune besluttede vederlagsfrit at skænke grunden. Der var dog en kraftig modstand mod denne placering, idet Grundtvig aldrig havde haft noget med Brønshøj sogn at gøre, samt at kirken ville komme til at ligge langt uden for byen.

11. december 1927. Derefter fungerede tårnkirken som sognekirke i næsten 13 år før kirken i sin helhed med hovedskib blev indviet på Grundtvigs fødselsdag den 8. september 1940. Kirken er en videreudvikling af den danske landsbykirke, en adling heraf til domkirke eller katedral. Mange har skrevet meget om opførelsen af kirken, så det skal ikke repeteres her. Kun et par byplanmæssige bemærkninger. Da kirken i dette tilfælde blev planlagt og påbegyndt, før det omkringliggende byggeri, blev det umiddelbart nærliggende byggeri på fornem måde tilpasset kirkens arkitektur først af Københavns Kommunes senere stadsarkitekt Charles Schou (andelsboligerne rundt om kirken) og det senere byggeri ud mod Bispebjerg Torv af Klints søn Kåre Klint, der også fuldførte kirkebyggeriet efter faderens død i 1930.

Grundstenen i tårnets vestmur

Sognepræsten skal findes, og spændingerne begynder

Bispebjerg sogns kirkeblad, april 1940 – lige før kirkens indvielse (eget foto)

Der var grundstensnedlæggelse til tårnkirken på Grundtvigs fødselsdag den 8. september 1921, og tårnkirken blev indviet

Når et nyt sogn etableres, er der jo ikke noget menighedsråd til at indstille til kirkeministeriet, hvem der skal være sognepræst. Kirkeministeriet og Byggekomitéen diskuterede, hvem der skulle udpege sognepræsten. Handelsgartner Frode Sørensen Emdruphøj, der var grundvigsk, sad i komiteen, og han har formodentlig repræsenteret lokale synspunkter. Sognet – menigheden fik ikke den store indflydelse. Komitéen fik lov til at bestemme, idet Kirkeministeriet jo sad i baghånd! Det forekom naturligt, at der skulle være en grundtvigiansk præst ved Grundtvigs Kirke, og man pegede på pastor A. Lund Sørensen, som sognet blev glad for, og som virkede indtil 1940. I den

spændingerne mellem grundtvigianere og missionsfolk 225

periode voksede sognet stærkt. Der var en periode med mere end 30.000 indbyggere, og der var 4 præster; men beslutningsprocesserne var ikke særligt liberale, så de mere indremissionske i sognet oplevede, at deres synspunkter ikke vandt gehør. Dette var stærkt medvirkende til den efterfølgende sogneudskillelse. Lund Sørensen fandt, at sognets befolkningsvækst gjorde det vanskeligt at sikre sognet som en sammenhængende enhed, og det lå bag hans beslutning om at søge til Frederiks Sogn i 1940 (Marmorkirken).

Kirken; krypten blev i overensstemmelse med Grundtvigs tanker anvendt til meget folkeoplysende og socialt arbejde. Det kan nævnes, at Terænsportskredsene (nu TK på Tuborgvej) startede i Grundtvigs Kirke, ligesom sognet var meget aktivt – sammen med de øvrige Emdrupsogne i etableringen og driften af plejehjemmet Bispebjerghjemmet på Tagensvej.

Næste opdeling: Lundehus sogn og kirke.

Tiden efter Grundtvigs Kirkes etablering Den store befolkningsmæssige vækst i hovedstadsområdet medførte, at Folketinget besluttede at oprette et nyt 10. stift i Danmark i 1960 Da dette stift blev planlagt, var det formodentlig både tanken og forventningen, at Grundtvigs Kirke skulle være den nye domkirke. Således kom det ikke til at gå. Det blev som bekendt Helsingør, og allerede i 1965 blev Bispebjerg provsti tilbageført til Københavns Stift.

Grundtvigs kirke set fra nord (eget foto)

226

Lundehus kirke set fra sydvest (foto: Lundehus lokalhistoriske selskab)

Efter 1. Verdenskrig, Lyngbyvejens udvidelse samt anlægget af Tuborgvej kom bebyggelsen sydøst for Emdrup Sø og ud mod Lyngbyvej, og i begyndelsen af 1930´erne kom etagehusbe byggelserne i Ryparken til. Det oplyses i Nynne Helges lille bog om Kirke og menighed i Lundehus sogn 1938-88, at mange følte sig ret noget forsømt med den kirkelige betjening fra Grundtvigs Kirke, som området var en del af. En kreds af lokale beboere overvejende med udgangspunkt i Indre Mission

tog initiativ til lokalt kirkeligt arbejde. De fik støtte hos tekstilfabrikant Julius Hansen, der tilbød at bygge en midlertidig kirkesal på Rygårds Alle, hvor han ejede en ledig grund. Kredsen henvendte sig også til Københavns kirkefond, der så kraftigt havde stået bag og støttet opførelsen af kirker på brokvarterne og fik tilsagn om støtte derfra. Man fandt en ung præst Vagn Bützow-Rohde, der fik et job i Kirkefondet formelt som menighedsbladsredaktør, og mere reelt som ”distriktspræst” og en slags bymissionær i kvarteret, indtil man fik etableret eget sogn med kirkebygning. Büttzow-Rode kom til at virke ved Lundehus sogn frem til sin pensionering i 1975. Sognet blev godkendt i 1938 og den 13. november kunne det nye Lundehus Sogn indvie den nye, men midlertidige kirke på Rygårds Alle. Geografisk var det området øst for Slangerup(Farum) jernbanen, der udskiltes fra Bispebjerg sogn til det nye sogn. Alt i alt fik sognet ret så naturlige grænser: Det militære areal Ryparken, Emdrup Sø og Slangerup-jernbanen. En kirkekomité startede i 1942 indsamlingen til en ny og permanent kirke. 2. Verdenskrig og byggereguleringslovgivningen efter denne betød imidlertid, at sognet måtte vente helt til 1955, før Boligministeriet gav tilladelse til byggeriet. Den befolkningsmæssige udvikling gjorde, at kirkekomiteen købte en kommunal grund ved Strødamvej til kirken for at sikre en mere central beliggenhed. Arkitekten Holger Jensen fik overladt at tegne og bygge kirken og på baggrund af grundens trekantede form valgte Holger Jensen at bygge en pyramideformet kirke, hvor kirketårnet skulle indgå som en åben del af taget. Kirken ligner helt symbolsk et

sømærke, et sted at søge hen for sognets beboere. Holger Jensen har i en menneskealder selv boet på Emdrupvej i Lundehus sogn. Den nye kirke blev indviet første søndag i advent, den 1. december 1957. I 1988 kom tilbygningen med konfirmandlokaler, kordegnekontor mv. til. Det var tidligere i ret stort omfang muligt at i opdele folkekirken efter retninger, især de to dominerende: grundvigianere og missionsfolk. Det kan man ikke på samme måde i dag. Der har dog i Lundehus været en tæt forbindelse med det indremissionske ungdomsarbejde KFUM og K samt søndagsskole. Lundehus sogn vil her i 2001 betegne sig som et folkekirkeligt sogn med en hældning mod det grundtvigske.

Sidste opdeling i Emdrup: Emdrup sogn og kirke. Historien har det med at gentage sig. Bispebjerg sogn var præget af den grundtvigske bevægelse, og det var fra starten faktisk lagt fast, at sognepræsten skulle være grundtvigianer. Der var i Emdrup en del mennesker med tilknytning til Indre Mission. De dannede bibelkredse, og da Indre Mission erhvervede ”Huset” på Frederiks borgvej 171 i 1940, kunne de også mødes der. Huset blev udgangspunktet for bibelkredse, for søndagsskole, for diverse kirkeligt lægmandsarbejde samt KFUM-spejdere. Der opstod ligesom i tilfældet ved Lundehus sogn et modsætningsforhold mellem Grundtvigs Kirke og præsterne der og de kirkeligt toneangivende i det senere Emdrup sogn. Man følte, at man fik en dårlig kirkelig betjen-

Symbolerne for de 4 evangelister udskåret i prædikestolen, Lundehuskirken

De fortsatte spændinger mellem grundtvigianere og missionsfolk

227

Barakkirken i KFUM parken på Nøkkerosevej 23 (eget foto)

Behovet for en permanent og større kirke

228

ing i Grundtvigs Kirke. Som nævnt ovenfor ønskede Indre Mission, at en af de 4 præster ved Grundtvigs Kirke skulle være tilnyttet Indre Mission; men det fik man ikke igennem. Derfor begyndte en kreds af mennesker et arbejde for at etablere en Emdrup Kirke og et Emdrup sogn. Resultatet blev igen et samarbejde med Kirkefondet, og barakkirken i KFUM-parken på Nøkke rosevej 23 kunne indvies som distriktskirke i Bispebjerg sogn på Grundtvigs fødselsdag den 8. september 1946, på 6 års dagen for Grundtvigs Kirkes indvielse. Bygningen er det træhus, hvor Parkdrengekoret nu Det Danske Drengekor i dag har til huse. Selve Emdrup sogn blev etableret ved udskillelse fra Bispebjerg sogn pr 1. april 1947. Der var godt 8.000 indbyggere i Emdrup sogn og allerede fra starten to præster, nemlig pastor Boyen Rasmussen (knyttet til Indre Mission) og pastor Asger Due (knyttet til Grundtviganismen). Barakkirken havde plads til 100, og det var for lidt plads til den ret store og meget trofaste menighed, der var knyttet til kirken. Allerede fra 1949 påbegyndtes nye overvejelser om ny fast og større kirke. Dette er der berettet om i 50 års jubilæumskirkebladet fra 1996. Boyen Rasmussen og Jacob Severin Jensen fra Dyssegårdsvej 32 var ildsjælene i det projekt, men der var naturligvis mange involveret. Der måtte indsamles penge gennem mange år ved basarer og indsamlinger. Ligesom ved Grundtvigs Kirke blev der givet mange penge fra provinsen til formålet. Det har i forberedelsen til denne bog været spændende at høre, hvordan mennesker der var involveret i arbejdet med at få kirken

rejst har oplevet det som noget af det bedste fællesskab i deres liv. Man siger jo, at det bedste fællesskab opnås ved at arbejde sammen mod et fælles mål; og denne tese er blevet bekræftet. Der har i Emdrup Grundejerforenings medlemsblad i 1959 og 1960 været debat om kirkens ucentrale placering op til den fredede mose. Det anførtes, at barakkirken i KFUM-parken på Nøkkerosevej lå hyggeligt; men kirkerummet var ikke hyggeligt, det virkede koldt og interimistisk, ligesom det forekom distraherende, når en bold ramte bygningen under kirkelige handlinger. Lidt anderledes udtrykt, var manges synspunkt nok, at barakkirken var lidet præsentabel som kirke, og derfor groft sagt heller ikke så velegnet som fysisk ramme om højtidelige kirkelige handlinger. Emdrup Kirke blev bygget i 1960 til 1961 og indviet den 19. marts 1961. Den ligger meget smukt på Ved Vigen 7-9 umiddelbart ud til mosen. Der var i slutningen af 1950´erne en del meninger, om placeringen ikke var helt forkert, da den ved siden af det smukke også kom til at ligge helt i udkanten af sognet. Den fysiske synlighed og den fysiske afstand har betydning, i første række for de mindre mobile (på flere måder!) og i næste omgang, fordi det der kommer ud af syne også nemt kommer ud af sind. Uanset alle formaningerne i Bibelen om at bygge på klippegrund så er kirken bygget på mosegrund, og det har derfor været nødvendigt at pilotere 62 betonpiller 18 meter ned, så den også rent fysisk kom til at stå som på klippegrund.

Emdrup kirke Ved Vigen 7-9 (eget foto)

Kirken er tegnet af Københavns Kommunes vicestadsarkitekt C. N. Christiansen. Selve kirken er både i sit ydre og sit indre beskeden. Den er fra starten bygget som en moderne bykirke med flere rum. Kirken adskilles fra et menigheds/forsamlingslokale ved siden af med mobile træskillevægge, således at kirkerummet nemt kan udvides, når der er behov herfor. Der blev fra starten sørget for etablere lokaler i kælderen til det frivillige arbejde for børn og unge såsom søndagsskole og spejdere. Kirkebygningen blev i 1994 udvidet med nye præste- og kordegnelokaler. Emdrup kirke er fortsat præget af rødderne i det frivillige folkekirkelige arbejde Indre Mission, KFUM-spejderne; YdreMissions-selskaber mv. Det giver sig udslag i en stor tilslutning til søndagens gudstjeneste og til et væld af aktiviteter for børn, unge og familier i ugens løb. For flere af aktivi-

Døbefonden i Emdrup kirke (eget foto)

teterne for børn og unge er beliggenheden ved mosen og legepladsen ideel. Kirken udnytter også denne beliggenhed ved den årlige Sankt Hans fest ved mosen. Samarbejdet mellem sognene er i dag naturligt præget af, at Lundehus sogn nu er en del af Østerbro Provsti, og derfor orienterer dette sogn sig mere mod Østerbro. Grundtvigs Kirke og Emdrup kirke hører til Bispebjerg-Brønshøj Provsti, og der er der tradition for hvert andet år at arrangere temagudstjenester på skift i provstiets forskellige kirker.

229

Lyrisk årsberetning Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Stopur Den ene holder et stopur i hånden og trækker overfrakken væk fra det roterende baghjul med den anden.

230

Pigen løber med lukkede øjne. Jeg løfter bladenes skygger op under træernes kroner.

Bispebjerg Lokalråd Af Alex Heick Emdrup Grundejerforening er ikke den eneste forening der bredt varetager beboernes interesser i lokalområdet. Bispebjerg Lokalråd der er en almennyttig paraplyorganisation for medlemmer fra politiske partier, boligforeninger, institutioner og organisationer i lokalområdet, har eksisteret i 35 år. Lokalrådet er ikke en konkurrent til Emdrup Grundejerforening, men en samarbejdspartner.

Lokalrådets logo; Bispehatten

Stiftelsen i 1966

Socialdemokratiet boykotter Lokalrådet

lokalrådets dækningsområde

I slutningen af 1960erne blev der etableret lokalråd overalt i Københavns Kommune i erkendelse af at afstanden mellem lokalområderne og Borgerrepræsentationen var for stor. Der skulle bygges bro mellem lokalområderne og den centrale forvaltning i kommunen. Således også i vores område. Den daværende chefredaktør for Nord-Vest Avisen, J.M. Westergaard, indkaldte den 21. april 1966 til møde i Bispebjerg Kulturcenter med det formål at oprette Lokalråd NordVest. Der blev nedsat et forberedende udvalg der bestod af repræsentanter for Bispebjerg Lejerforening, Lejerforeningen Blokhusene, Emdrup Grundejerforening, Lejerforeningen Munkevangen, Tagensbo Lejerforening, Bispebjerg Kulturcenter, Nord-Vest Avisen, Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Danmarks Kommunistiske Parti og Borgerrepræsentationen ved Egon Weidekamp (der imidlertid aldrig deltog i et møde). Det geografiske område for lokalområdet blev fastlagt til det område der er dækket af postdistrikt NV. Dette blev bevaret til 1998 da lokalrådet ændrede grænser svarende til Bispebjerg Bydel. Lokalrådet for Nord-Vest (nu Bispebjerg Lokalråd) blev stiftet den 25. oktober 1966, og som den første formand blev valgt Knud Thamsen, der repræsenterede ”Lejerforeningen i privat byggeri”. Som næstformand blev valgt John Lantau, Emdrup Grundejerforening. Valget af Knud Thamsen til formand betød at Socialdemokrati-

232

ets repræsentant forlod mødet, og partiet var ikke repræsenteret i lokalrådet i årtier. Socialdemokratiet havde nemlig centralt besluttet at boykotte alle lokalråd som ikke var forholdsmæssigt politisk repræsenteret på samme måde som i Borgerrepræsentationen. På mødet den 25. oktober 1966 blev Socialdemokratiets forslag nedstemt med 32 stemmer mod to. Knud Thamsen fungerede som formand til 1978, da han blev afløst af Susanne Christiansen som var formand til 1985, da hun blev afløst af Villy Stenstrup Jensen. Han blev i 1994 afløst af Mette von der Lieth der var formand indtil 1997, da den nuværende formand Alex Heick blev valgt. Der har således kun været fem formænd i rådets 35-årige historie. Der er i dag i rådet repræsentanter for 37 politiske partier, foreninger, organisationer, institutioner m.fl.

Sager Hovedområdet for lokalrådets virksomhed er lokal kommentering af kommunale sager f.eks. om lokalplaner, nybyggeri og vejomlægninger. Forureningen af Utterslev Mose havde i 1970erne lokalrådets store bevågenhed. Herudover beskæftiger lokalrådet sig med en række andre ting. Rådet har arrangeret forestilling med professor Tribini, haft biografbevilling, iværksat maling af plankeværker, fået etableret trafikensretninger, hastighedsbegrænsninger, afholdt tivoli, fået flyttet busstoppesteder og fodgængerovergange, arrangeret popballer, afholdt altankassekonkurrencer og sommerblomsterkonkurrencer, taget initiativ til Bispebjerg Lokal-TV og Bispebjerg Lokalradio og meget mere. Lokalrådet har

også arrangeret kunstnerisk underholdning i sommerperioden. Nogle sager har haft et meget langvarigt forløb. Det gælder Lygten Station og Glud- og Marstrandgrunden. Begge sager ser imidlertid nu ud til at kunne få en tilfredsstillende løsning i forbindelse med det nye Kvarterløft Nordvest.

Lokalrådet nu og fremtiden Lokalrådet er repræsenteret i bl.a. bestyrelsen for Kvarterløft Femkanten, Kvarterløft Nordvest, Børnekulturhuset Sokkelundlille, Brønshøj Museum, Bispebjerg Lokal-TV, Bispebjerg Lokalradio og Det boligsociale Lokaludvalg. Lokalrådet er således bredt funderet i bydelen – et netværk i netværket. Det giver en legitimitet til at udtale sig som ”bydelens stemme”. Rådet har været med til at etablere Kvarterløft Nordvest og Bispebjerg Lokal-TV og Bispebjerg Lokalradio. Lokalrådet arbejder på at få genetableret en handelsstandsforening i bydelen, og få etableret en markedsplads på det omlagte Utterslev Torv. Hvis der var blevet etableret egentlige bydelsråd ved afstemningen i september 2000, ville lokalrådene være blevet nedlagt. Lokalrådenes koordinationsudvalg arbejder nu i stedet med forslag til Borgerrepræsentationen om en lokalrådsbaseret nærdemokratisk ordning, som gerne skulle virkeliggøres den 1. januar 2003. Der har gennem årene været et godt samarbejde mellem lokalrådet og Emdrup

INDKALDELSE TIL LOKALRÅDSMØDE Fri offentlig adgang Sted: Lokale 1.1. Kvartercentret, Dortheavej 61. Tid: mandag 10. september 2001 Formøde kl. 19.00: Mød Johnny Beyer, formand for Nørrebro Handelsforening Dagsorden fra 19.30: 1) Valg af dirigent. 2) Godkendelse af referat fra 21. maj og af dagsorden. 3) Beslutningssager: a) Udspil om lokalt demokrati b) Markedsplads på Utterslev torv? 4) Orienteringssager: a) Kvaderløft Nordvest. b) Cykelsti ved Lygten. c) Andet 5) Fra udvalgene: Kulturudv: Sommerunderholdning. Lokalradioen m.m. Bymiljøudv.: Sommerblomstkonkurrencen. Vejlaugssagen. Socialudv.: Handelsforeningen 6) Administrativt: 1) Lokalrådets historie. 2) Den nye folder 7) Eventuelt Indkaldelse til lokalrådsmøde

Grundejerforening. Der er ikke tale om konkurrenter i det lokale arbejde, men i høj grad samarbejdspartnere. 233

Lyrisk årsberetning Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Luftskib Som reklame svæver et luftskib ind over mosen. En raket i langsom gengivelse.

234

Ællingerne løber opskræmte ned mod vandet. små børn uden arme

IT, TV og radio Af Mogens Frederiksen og Alex Heick Ændrede kommunikationsformer har også haft deres indtog i Emdrup. Grundejerforeningen har således etableret en velbesøgt hjemmeside, og Lokalrådet Bispebjerg har stået bag etablering af Bispebjerg Lokal-TV og Bispebjerg Lokalradio.

Bispebjerg Lokal-TV logo

www.emgf.dk Emdrup Grundejerforenings velbesøgte hjemmeside blev etableret i begyndelsen af 2001. Hjemmesiden er først og fremmest tænkt som en information fra bestyrelsen til medlemmerne. Hjemmesiden indeholder:

Hjemmesiden har vist sig at være et meget velegnet middel til at skabe kontakt mellem medlemmerne indbyrdes og mellem medlemmerne og bestyrelsen.

Bispebjerg Lokal-TV (BL-TV) og Bispebjerg Lokalradio Nedenfor er gengivet den meget personlige beretning om etableringen af lokal-tv og radio fra initiativtageren til og ildsjælen i projekterne, lokalrådsformanden Alex Heick.

Bispebjerg Lokal-TV (BL-TV)

Emdrup Grundejerforenings hjemmeside

Lokarådsformand tager pulsen

236

Vedtægter Oversigt over bestyrelsens medlemmer Angivelse af medlemskredsen Årsregnskaber og budgetter Oversigt over lokale vejlaug Samtlige ”Imbris” prisvindere Artikler fra medlemsbladene ordnet efter emner Råd og vejledning om en række praktiske forhold Nyttige adresser med tilhørende links Kalender med vigtige datoer for foreningen Oversigt over hushandler i Emdrup En opslagstavle der er til rådighed for debat og meddelelser fra bestyrelsen til medlemmerne og omvendt og til medlemmer indbyrdes

Intet kommer af intet. Alt har en begyndelse. Da undertegnede stillede op til valg til posten som formand for “Lokalrådet for Nord-Vest” i efteråret 1997, måtte jeg præsentere et arbejdsprogram. Jeg var før mødet ikke bekendt med, at der manglede en kandidat til formandsposten, så min beslutning om at kandidere blev taget på mødet, og arbejdsprogrammet blev flikket sammen på et minut. En af de ting, som jeg nævnte, at jeg på lokalrådets vegne ville arbejde for, var en lokal TV station. Jeg blev valgt til formandsposten (uden modkandidat), men erindrer tydeligt den mur af skepsis, der mødte mig. Herefter havde begivenhederne en ganske lang lunte. Undertegnede vidste dengang absolut intet om TV (er overlæge på et købenavnsk hospital). Det var en periode med forsøg på at stable en organisation på benene og skrivning af ansøgninger, samt forsøg på at finde ud af, hvad alt dette handler om.

Efterhånden blev samlet en gruppe mennesker, som vidste noget om TV, og som havde erklæret sig villige til at deltage i opstart af Bispebjerg Lokal-TV. Der blev ansøgt om sendetilladelse, og jeg fik (usaglige) afslag gange flere, som blev anket til kulturministeren og omgjort. I marts 1998 fik vi så venligst tildelt sendetid mellem 6.00 og 6.30 tirsdag morgen på Kanal København (hvilket også blev anket og omgjort). Først i april 1998 var formalia ved at falde på plads, og vi fik istedet nogle rimelige sendetider. Nu skulle vi igang. De ca. 15 mennesker, som havde udtrykt interesse for sagen, blev kontaktet. Alle som én bakkede ud. Nu var gode råd dyre. Pengene var små (de var der faktisk slet ikke bortset fra et lille pengebeløb fra lokalrådet og et lidt større beløb fra Kvartercenter Nordvest). Bispebjerg Lokal-TV var kommet så langt, at det næsten var en realitet, og det var derfor pokker til tidspunkt for korthuset at ramle på. Sidst i april 1998 bestod BL-TVs redaktionsgruppe af én person (undertegnede), og jeg begyndte at lave den første udsendelse med familiens videokamera og en sangmikrofon, der viste sig ikke at virke. Min datter Frederikke var speaker, og de første udsendelser blev flikket sammen på familiens VHS videomaskine. Allerede en uge senere tilkom lykkeligvis til redaktionsgruppen flere personer, som siden har bidraget til at konsolidere BL-

TV. Niels Gregertsen,- teletekniker i lufthavnen,- bidrog med elektronisk ekspertise og programproduktion, og har siden været næstformand. Bjarne Philipsen blev kasserer. Kim Frandsen var musiker og havde gang i mangt og meget, og Morten Barfoed har også fulgt os lige fra starten. Det første år var tungt. Det er tidsrøvende at lave TV, og det er dyrt. Danmarks Radios TV koster ca. 60 000 kr i minuttet. Vi havde til rådighed 60 kr., - i timen, så er ophobede sig et betragteligt økonomisk underskud, som endnu ikke er helt indhentet. Selvom alt blev fremstillet på improviseret udstyr, er kvaliteten af det frembragte i løbet af årene steget støt. Til vores overraskelse blev vi først i 2000 i en uafhængig undersøgelse af en jouralist Bent Dahl Jensen udpeget som en af de stationer i Danmark, som fremstillede bedst lokal-TV. Forklaringen var ikke, at vi var specielt gode, men snarere at vi laver ærligt lokal-TV uden skjult reklame eller andre skjulte dagsordner. På de to et halvt år, som vi har eksisteret, har vi produceret knap 200 timers TV. Dette er en egenproduktion af et omfang, som ikke mange kan konkurrere med. BL-TV får nu et fast mindre årligt tilskud fra Kulturministeriet, som sikrer til dagen og vejen. Der er råd til en lille husleje og til at få udsendt vore programmer. Men hvis der skal ske noget som helst andet, er vi afhængige af projekttilskud, som det er ret ressourcekrævende at ansøge om, og som er umulige at planlægge for økonomisk.

Dogme-TV

237

Bispebjerg Lokal-TV har nu et studie på trediesalen af Kvartercenter Nordvest. På grund af en heldig projektansøgning for 2000 har vi haft mulighed for at anskaffe professionelt redigeringsudstyr, og vi har nogle kameraer og mikrofoner, så de ca. 20 aktive frivillige har lidt at arbejde med.

Lotus på FM 87.6 MHz (“Hare Krisnakanalen”), og i foråret 2001 sendte vi tre timer ugentlig på denne kanal.

Vi har fået en enkelt “ansat” ,- Thomas Olander,- 10 timer ugentlig, men størsteparten af produktionen laves af uhonorerede frivillige. Alle har mulighed for at lave TV hos os, hvis man har interesse heri. Man kan skrive til BL-TV om sine ønsker til vor adresse på Kvartercenter Nordvest, Dortheavej 61.

Desuden var Bispebjerg Lokalradio på denne frekvens en hund i et spil kegler blandt en masse alternative stationer. Vi søgte derfor og fik følgende sendetider på FM 90.4 MHz: Mandag 18-21 og tirsdag 18-21. Her er vi i lidt mere relevant selskab, og vore sendetider ligger umiddelbart efter Danmarks Erhvervsradios udsendelser.

Bispebjerg Lokal-TV (BL-TV) sender på Kanal København (og på hybridnettet kanal 7) hver lørdag 20.30-21, tirsdag 9-9.30, torsdag 13-14 og fredag 7.30-8. Vor programoversigt bringes hver uge i Nord-Vest Avisen. Se også www.bltv.dk.

I forbindelse med frekvensskiftet har vi skullet opbygge eget studie, der - i lighed med BL-TVs tilblivelse,- udgøres af et Storm P-lignende improviseret arrangement, som fysisk indtil videre befinder sig i BL-TVs studie på Dortheavej.

Bispebjerg Lokalradio

Vi har desuden haft den glæde at få tildelt et pænt tilskud fra Kvarterløft Nordvest, som har givet mulighed for at anskaffe den såkaldte APL-ledning fra Kvartercentret til sendemasten.

Bispebjerg Lokalradio udspringer også af et lokalrådsinitiativ, men starten var mindre kaotisk end for BL-TVs vedkommende, idet man kunne læne sig op ad erfaringerne fra BL-TVs tilblivelse. Stig Olsen fra lokalrådet er bestyrelsesformand, og Bjarne Philipsen er kasserer. Undertegnede er praktisk problemknuser uden portefølje.

Hare Krisnakanalen

238

Der var kun ledig sendetid på to af de fem lokalradiokanaler i Købehavn. Til en start satsede vi på et samarbejde med Radio

Det viste sig dog, at den pågældende frekvens er svær at tage på Bispebjerg, og den er svær at finde overhovedet.

Medio oktober 2001 var der endelig hul igennem til en sendemast, der befinder sig på Radisson-SAS hotellet på Amager. Det betyder, at det kan knibe med at høre stationen i Emdrup med en almindelig stuantenne (vi beklager). Det er en ringe trøst, at den til gengæld kan høres både i Køge og Roskilde. Radioen kan iøvrigt høres i hele landet på hybridnet 87.7 MHz FM.

En fordel ved radiomediet er, at det ikke er så ressourcetungt, og det er muligt at sende direkte (hvilket BL-TV endnu ikke kan).

Redaktionsgruppen består aktuelt kun af fire personer, men vi påregner at starte regulær programproduktion medio oktober 2001, og forhåbentlig kommer der flere interesserede til, når vi først er startet op.

Landskab ved Bispebjerg Mølle på Frederikseborgvej med udsigt over København år 1900 (J.L. Richter) (Akvarel af J.L. Richter: Københavns bymuseum)

239

Lyrisk årsberetning Af Alex Secher og Torben Juul Hansen

Lynet

240

De grønne kobberledninger står stærkt mod den tunge regnsky.

En håndfuld gråspurve arbejder ivrigt med den tomme rosenbusk.

Trafiklysene skifter i træernes silhuetter.

Lynet slår ned et andet sted end beregnet.

Erhvervsliv i Emdrup Af Anders Beck og vignetter af Poul Hjort Skønt Emdrup først og fremmest er et boligområde, har der gennem årene været et mangfoldigt erhvervsliv der har sat sit tydelige præg på området. Erhvervslivet spænder fra landbrugsdrift og egentlig industrivirksomhed til et meget varieret handelsliv. Butiksdøden har dog også sat sit præg på Emdrup.

Aktieselskabet Hanibal Sander var en stor virksomhed i Emdrup med eget elværk og vandværk. Selskabet havde på et tidspunkt omkring 250 medarbejdere ansat og be-skæftigede sig først og fremmest med kemisk tøjrensning. Det havde også strygestuer, skrædder-reparationsværksted og dampvaskeri med rulle- og tørrestuer. Tegningen af virksomheden er fra 1920’erne. Det er den gamle Emdrupvej i forgrunden.

Gårdene.

Emdrupgårds ladegård set fra gårdspladsen, ca 1820 Brønshøj Museum

Emdrupborg da Jeppe Tang drev seminarium og folkehøjskole på stedet

I begyndelsen af 1800 tallet var Emdrup en lille landsby, der lå mellem nogle mellemstore gårde langt fra København. I områdets østlige del lå Emdrup Søgård. Den ligger der stadigvæk - lidt syd for Emdrup Vænge, nu er det en børneinstitution. På den anden side af Emdrupvej, altså nord for denne lå Møllegården. Sognets største gård, var Emdrup Ladegård, der lå lidt vest for stedet, hvor Emdrupborg nu ligger. Mellem den nuværende Tuborgvej og Frederiksborgvej lå på området syd for Emdrupvej de to Bøllegårde nemlig Østre og Vestre Bøllegård. Endelig var der Emdrupgård. Navnet knytter sig til to lokaliteter, hvilket kræver en kort omtale. Oprindelig lå Emdrupgård, hvor Emdrupborg ligger i dag. Således havde Emdrupgård som nærmeste nabo Emdrup Ladegård. Emdrupgård skiftede imidlertid navn til Annaslyst omkring 1830. Gården var et mindre, trelænget lystslot med en smuk barokhave, og den havde en lang smuk allé ned mod Emdrupvej. Resterne af alléen eksisterer stadigvæk på det sydøstlige hjørne af krydset Emdrupvej/Tuborgvej. I 1872 blev ejendommen købt af seminarieforstander Jeppe Tang, der døbte den Emdrupborg. Jeppe Tang var som omtalt flere steder med til at stifte Emdrup Grundejerforening i 1901. Jordlodden svarende til området nord for Emdrupvej – altså modsat de to Bøllegårde tilhørte bonden Christian Truelsen. Lodden blev delt og den vestlige del op-

242

købtes af Carl Vallentin Stahl, der døbte sin gård Stahlsminde. Denne gård lå på hjørnet af Emdrupvej og Frederiksborgvej. På et tidspunkt efter 1838 blev ejendommen døbt Emdrupgård, idet dette navn blev ledigt omkring 1830. Noget længere mod øst lå frem til ca. 1947 en noget mindre, tolænget gård ved navn Hjulmandsgården. Gårdene og de tilhørende markarealer har arealmæssigt udgjort det meste af Emdrups areal. Mellem Lyngbyvejen, som tidligere hed Kongevejen og Frederiksborgvejen gik Emdrupvej. Emdrupvej havde et lidt andet forløb, idet den lidt vest for den nuværende Tuborgvej slog et sving mod nord og beskrev herefter en nordvendt bue. Det vil altså sige en bue bag om H. F. Jensens værktøjsfabrik i niveau med Renden. Den fortsatte i dette niveau henover den senere Slangerupbane (anlagt 1906), skråede ind over, hvad der i dag er Skræntens sydøstligste hjørne. Ud for Emdrupvej 102-104 har den gamle Emdrupvej atter forløbet svarende til, hvor det nuværende forløb er. Udretningen af Emdrupvej skete i 1926. Af den gamle vejs forløb eksisterer der stadig lidt, nemlig den lille strækning, der fører mod nord fra den nuværende Emdrupvej, et lille stykke bagved H. F. Jensens maskinfabrik, og et lille stykke i området ved Emdrup savværk. Ved den gamle del af Emdrupvej har der i landsbyen Emdrup ligget nogle få borgerhuse og enkelte ejendomme med håndværkere og handlende. I slutningen af 1800-tallet kom der større virksomheder til, og området er fortsat en del af Emdrup, der bærer præg af industriområde. I foråret

2001 er der offentliggjort en lokalplan for området, og en ændring af områdets karakter må derfor forventes. Indsigelser fra blandt andre Emdrup Grundejerforening har dog betydet, at området bliver udnyttet på en forsvarlig måde. Se artiklen om Emdrup Grundejerforening 1901-2001.

Industrialisering i København. I 1800 tallet skete der i hele Europa en betydelig industrialisering. For Københavns vedkommende begyndte udviklingen at tage fart omkring 1840, og den fortsatte frem til 1914, hvor første verdenskrig i nogen grad besværliggjorde mulighederne for fortsat industriel vækst. Mulighederne for udviklingen var flere, men væsentligt har det været, at byen lå med en stor havn til et trafikeret farvand. Det har også spillet ind, at der har været et marked på den svenske side af Øresund. Et mål for industrialiseringens omfang er antallet af industriarbejdere. I 1840 var der under 7.000 eller cirka 5% af byens befolkning, og i 1914 var dette tal vokset til cirka 62.000, hvilket modsvarede 11% af befolkningen. Det var i denne periode, at København ændrede sig fra at være fæstningsby, administrationsby og handelsby til at være industricentrum. Den industri, der i starten havde flest mennesker i beskæftigelse, var tekstilindustrien, der i 1840 beskæftigede hen ved 2.700 arbejdere. Herudover var skibsbyggere, tobaksindustri, maskinindustri, støberier, oliemøller og savskærerier de vigtigste. Energien til at drive virksomhederne udviklede sig fra hestemøller og vindmøller over dampmaskinkraft til elektricitet. Den første elektriske centralstation blev taget

i brug i 1892, hvilket betød mulighed for en mere velfungerende energitilførsel. Desuden begyndte borgerne at kunne betjene sig af elektrisk belysning.

Industrialiseringen i Emdrup. I Emdrup lå der også nogle industrielle virksomheder. Det er imidlertid væsentligt, at huske at Emdrups primære rolle i den industrielle udviklings storhedstid var, at være boligområde for de ansatte i virksomhederne i København. Emdrup har derfor ikke et stort industriområde, som man i dag finder i andre dele af Københavns omegn. Man kan sige, at Emdrup er startet som en soveby, med en smule industri. Som det omtales andetsteds, led København af pladsmangel, hvilket var medvirkende til indlemmelsen af tre områder i 1901-2; altså også Emdrup-Brønshøj området. Erhvervslivet i Emdrup omfatter i dag traditionelle småbutikker og serviceforretninger, men også forskellige højteknologiske, elektroniske og produktionsvirksomheder. Informationerne vedrørende de forskellige virksomheder, der nævnes i det følgende, hviler på samtaler med ejere og forskellige beboere i området. Blandt de interviewede er der enkelte, der har stillet betydelig informationsmateriale til rådighed.

Vaskeri – Hannibal Sanders renseri.

Hanibal Sanders Renseri på den gamle Emdrupvej

Emdrup Dampvaskeri blev anlagt i 1878, og lå på Emdrupvej ved Lundehusvej. Hannibal Sanders tøjrensning, -farvning, -vaskeri, systuer og skrædderi etableredes

243

i 1812. Disse to virksomheder huskes af en del af Emdrups borgere. Dele af lokalbefolkningen har hentet sin løn her. Hannibal Sanders renseri var beliggende overfor det nuværende Emdrupborg ned mod Renden. Aktieselskabet Hannibal Sander blev faktisk grundlagt allerede 7. december 1812 i Borgergade 25 af farver Jens Georg Christian Ostenfeldt. Han døde i 1853 som 70 årig, og en af de ansatte J.P. Dahl drev farveriet videre, og han flyttede virksomheden til Møntergade 22. Dahl døde i 1903, men han havde allerede i 1885 afstået virksomheden til Hannibal Sander, som valgte at flytte den til Emdrup. Her udvidede han aktiviteterne med tøjrensning og dampvaskeri. At der var tale om en rigtig stor virksomhed ses derved, at man havde eget elværk og vandværk. Hannibal Sander døde allerede i 1905. Virksomheden fortsatte og havde yderligere øget aktiviteterne med kemisk tøjrensning, strygestuer, skrædderreparationsværksted, dampvaskeri med rulle- og tørrestuer. Virksomheden var, som det fremgår, driftig, og den byggede en smuk villa som en privatbolig for direktøren. Denne imponerende bygning kan stadigvæk ses på hjørnet af Emdrupvej og Tuborgvej. Den tjener nu som kontorlokale for Lærerhøjskolens rektorat og er beliggende bagved den nuværende Statoil-tank. Ældre borgere har fortalt, at der på virksomhedens facade var en lysreklame, der forestillede en kamelæon, og som kunne skifte farve. I Hannibal Sanders virksomhed, hed direktøren i 1930`erne Brinch. Han boede i den flotte villa, og en ældre emdrupper husker, at direktør Brinch holdt høns. Hr. Brinch var en

244

venlig og munter mand, der lavede en masse spas med børnene i området og med de ansatte i virksomheden, samt med ejeren af Hjulmandsgården, der hed Knud Olsen. Brinch var gennem 21 år i to perioder formand for Emdrup Grundejerforening, og han prægede foreningen i høj grad. Se artiklen om Emdrup Grundejerforening 1901-2001. Danmarks Lærerhøjskole overtog bygningerne i 1969 og i 1970 flyttede Hannibal Sanders renseri til Bomhusvej. I 1988 flyttede virksomheden til Sønderjylland. Nu er adressen i Rødekro. Hannibal Sanders navn står stadig på brevpapiret, men aktiviteterne er slået sammen med firmaet Clip. Som omtalt er der ved at blive vedtaget en lokalplan for området. Den fine villa er betegnet som en bevaringsværdig bygning og må forventes at kunne overleve lokalplanen.

H. F. Jensens værktøjsfabrik. H. F. Jensens værktøjsfabrik, Emdrupvej 70 er tilkommet i to omgange nemlig 194748, og senere udvidet i 1950. På virksomhedens areal lå tidligere både Hjulmandsgården, der som nævnt var en mindre tolænget gård, med to rønnetræer foran, en gammel smedie, som børnene i kvarteret kaldte ”Skraldemandshuset”, et mindre værksted, hvor Kann Rasmussen havde et snedkerværksted; dette har på eventyrlig vis udviklet sig til den virksomhed, der i dag producerer Veluxvinduer. Endelig lå der på grunden ud mod Emdrupvej et brunkulsbrænderi frem til 1946. Da brændte brænderiet, og lyset mod himlen kunne ses i hele København.

H. F. Jensens værktøjsfabrik blev startet i 1917 af hesteskosmed Hans Frederik Jensen, der kom fra Skælskør. Han startede sit maskinværksted i Korsgade på Nørrebro, og flyttede til Masnedøgade i 1933. Da han døde i 1940, overtog sønnen Kaj Krøyer-Jensen virksomheden, og han flyttede den til Emdrup i 1948. I 1964 trådte hans søn Gorm Krøyer-Jensen til, og de drev fabrikken sammen frem til 1995, da Kaj døde. Gorm har været den daglige leder i mere end 30 år, men i 2002 er det hans datter Annette Fryland, der tager over. Hun repræsenterer således fjerde generation. En anden gren af familien har ligeledes til huse i ejendommen, hvorfor det i dag hedder H.F.Jensen sensor technology, men også Clou. Førstnævnte producerer tryksensorer til industrien. Clou producerer snittappe, altså gevindværktøj. I dag er der ansat 70-80 medarbejdere i produktionen.

Lassens købmandsbutik. I facaden mod Emdrupvej har der i den østlige del af naboejendommen nr. 56-68 - lidt lavere end gadeniveau været købmandsbutik. Ejendommen 56-68 er bygget i 1936, og i starten var der ismejeri og købmand i to adskilte butikker i nr. 56. Karl Olaf Heidemann Lassen og hans hustru Inger overtog købmandsbutikken og siden hen også ismejeriet. De slog de to butikker sammen, og drev en fremgangsrig købmandsbutik fra 1939 til 1975, hvor Karl Olaf pludselig døde, mens han ekspederede. Hustruen drev butikken i et år, men afhændede den i 1976. Den blev overtaget af

nye folk, der drev den som en kiosk i nogle år. Nu er lokalerne blevet til beboerlokale for ejendommen.

Emdrup savværk. Bag H. F. Jensens værktøjsfabrik og bag den lille stump af den gamle vej ligger nu Lundedalsvej, som er adgangsvej for Emdrup Savværk. Savværket har ligget på arealet i lang tid, fra 1935 til 1950 hed direktøren Rasmussen, fra 1950-1974 var det Kristian P. Andersen, der var direktør, og siden 1974 har Kristian P. Andersens datter Clara og svigersønnen Viggo Kamp drevet virksomheden. Det rette navn er: Emdrup Savværk og træhandel ApS. Produktionen er leverance af træ til møbelsnedkere. En tidligere medarbejder på savværket kunne fortælle, at hans far tilbage i tiden, da Grundtvigskirken blev bygget havde en tjans med at fragte mursten fra Slangerup jernbanen til byggepladsen. Dette skete med hestevogn og håndkraft. Stenene blev læsset af på et godsspor ved Emdrup station. Mellem de to arealer, som Emdrup savværk omfatter slår Lundedalsvej et kraftigt sving (næsten 90 grader) mod vest. Hernede lå i flere år Eriks Auto, hvor man kunne få sin bil repareret. Området er siden hen overtaget af Sorgenfri Hegn. Erik har etableret sig med autohjælp, og han kører altså nu med et såkaldt fejeblad og hjælper bilister, hvis bil ikke ved egen hjælp kan transportere sin ejermand.

brevduerne i Emdrup

Lige overfor ligger en brevdueklub.

245

Jørgen Bych.

Jørgen Bychs velassorterede forretning

246

På et areal lige ved siden af brevdueklubben har Jørgen Bych et lager. Jørgen Bychs farfar var slagtermester i Slagelse. Faderen hed Georg Bych (1894-1972), og var oprindelig forvalter ved Ålholm på Lolland, men slog sig ned som korn- og foderstofforhandler i Emdrup på et areal endnu længere ude ad Lundedalsvej end savværkets grønne hal. Dette var i 1925, men allerede efter et år flyttede han til hjørnet af Frederiksborgvej og Emdrupvej, svarende til skråvejen ved Emdrup Torv, hvor der i dag er en boligblok, kiosken ”Bien” og ”Lopperiet”. Her handlede han med korn, foderstoffer, hø og halm, og han kaldte sin forretning for Emdrup Mølle. Han havde en hund, der var lokal verdensmester i at fange og dræbe rotter, for rotter har man, når man handler med korn. Efter cirka 10 år skete der flere ting for Georg Bych. Værst af alt var, at hans hustru Elvira døde. Hun efterlod foruden sin mand også tre børn på henholdsvis 7, 5 og 1 år. Dette er alvorligt for en korn- og foderstofforhandler. Samtidig ville kommunen gerne opføre et boligkompleks på arealet, og efter en del skriverier, valgte Georg at flytte til adressen Emdrup Kærvej nr. 1. Han skiftede sortimentet lidt ud, og var nu også købmand. Hans butik lå, hvor der er en 5-trins trappe, og hvor Jørgen Bych i dag har butikslager. Desuden begyndte han at handle med fast brændsel. I perioden 1945-46 solgte han købmandsforretningen fra til Henry Jensen, som senere solgte til købmand Laursen, som lukkede i 1974. I 1959-60 byggede han, svarende til Emdrupvej 108. Det var oprindelig tanken, at

Irma skulle leje en del af nybyggeriet til en butik, men som de fleste ved, blev Irmabutikken placeret på adressen Emdrupvej 155. I stedet startede møbelhandler Holm en butik i nybyggeriet, men han flyttede til Virum 4 år senere, og butikken blev i meget kort tid lejet ud til en, hvis reelle hensigter vistnok fortaber sig i det fjerne. I mellemtiden var den ældste søn Jørgen blevet i stand til at overtage hele nybygningen. I en periode handlede Jørgen med olie, petroleum og hårde hvidevarer, mens faderen fortsatte med sine foderstoffer. Man kan stadig se en reklame for Atlas på facaden, men efterhånden ændredes sortimentet til porcelæn, køkkenudstyr og isenkram. I dag handler Jørgen Bych med værktøj, petroleum, haveartikler, fliser og han har desuden en betydelig vognmandsforretning. Den 10. juni 2000 fejrede Jørgen Bych 40 års jubilæum. Tillykke med jubilæet! Jubilæet blev ligeledes omtalt i grundejerforeningens medlemsblad. Hvad ikke mange ved er, at Jørgen Bych er tidligere eliteidrætsmand. Han var mellemdistanceløber, og han har tilsyneladende holdt formen ved lige gennem årene. Det fik en tyv at mærke for nogle år siden, da han stak af med nogle varer fra forretningen. Bych optog forfølgelsen ( i træsko?), og han indhentede tyven efter nogen tid. Tyven havde næppe regnet med så beslutsom og veltrænet en isenkræmmer. Jørgen Bych er ikke den eneste markante isenkræmmer i området. Emdrup har også i nogle år haft en anden isenkræmmer; han boede på Frederiksborgvej nr. 181. Der er nu et pizzeria. Også hos denne isenkræmmer kunne man få næsten alt, og hvad

der ikke var på lager blev skaffet hjem. Da isenkræmmer Holmgren på grund af alder ikke længere kunne have forretningen, holdt han ophørsudsalg i butikken gennem næsten tre år! Siden hen lå der i kort tid en forhandler af brugt radio og TV udstyr. Endnu tidligere lå her en cykelforretning ved navn ”Cykelhjælpen”.

Emdrup Kafferisteri. Mellem Statoiltanken, som i øvrigt fik sit navn året efter, at Statoil den 1. juni 1986 købte Dansk Esso, og Renden ligger en parkeringsplads som betjener Lærerhøjskolen. På en del af dette areal lå frem til 1976 Emdruplund Kafferisteri, som nu er flyttet til Gladsaxe, Columbusvej 1, men har bevaret sit navn. Emdruplund Kafferisteri blev etableret den 19. november 1874, da høker Claus Petersens svigersøn Gustav Edvard Petersen fik et forseglet næringsbrev som detailhandler, og overtog svigerfaderens butik. Edvard begyndte at importere kaffe, hvilket skulle vise sig at være klogt. Han kaldte sin virksomhed E. P. Kaffe, og forretningen gik tilsyneladende fint. I 1930erne var det svært at være kaffehandler, for priserne var høje, og der var mange kolleger. Under verdenskrigene var der restriktioner i form af rationeringer, men firmaet klarede dog skærene og i 1952 kunne firmaet E. P. Kaffe, som det stadigvæk hed, nu med Hans Milan Petersen som chef, meddele at kaffen atter var fri. Hans Milan Petersen var barnebarn af Edvard Petersen. Som nævnt var der kolleger, blandt dem var Byens Kaffe Risteri, BKR, som var

grundlagt af Carl Johannessen den 19. november 1952 i Store Kongensgade nr. 108. Han havde stået i lære på hjørnet af Jagtvej og Tagensvej i Urtekræmmernes Kaffebrænderi. Han brændte imidlertid mere end blot kaffe, han brændte nemlig også for at få sin egen virksomhed, og det fik han. Fra 1952 til 1964 lå virksomheden altså i Store Kongensgade, men trods de liflige dufte, lod ejeren sig friste af Emdrups lyksaligheder, og flyttede til nye lokaler, som lå, hvor Emdrupborg nu har en parkeringsplads ved Lundedalsvej/Renden. Lokalerne var Hannibal Sanders tidligere dampcentral, med to kæmpestore kedler. De nye kafferisterilokaler var klar den 1. april 1964, og Carl Johannessen døbte virksomheden Emdruplund Kaffe Risteri. (Bygningen Emdruplund, der tidligere lå på Frederiksborgvej, var revet ned, da Holbergskolen blev bygget). Emdruplund Kaffe Risteri forkortes EKR. I 1967 døde Carl Johannessen, og virksomheden blev drevet videre af sønnen Søren Johannessen. Søren Johannessen valgte at beholde navnet, da han flyttede til Columbusvej 1 i Gladsaxe, hvilket skete den 1. marts 1976. Mange kender duften af brændt kaffe, når man kører ad ring III og passerer forbi krydset ved Gladsaxe trafikplads. Nøjagtig 7½ år senere, den 1. september 1983 overtog Søren Johannessen også E. P. Kaffe. EKR var nu blevet en temmelig stor virksomhed. Måske har Milan Petersen fældet en lille tåre, da han satte sig til skrivemaskinen den 19. august 1983. Milan Petersen skrev i hvert tilfælde til sine kunder:

en duft af kaffe

247

”Kære kunde.

50 år i kaffe

Efter at have arbejdet i kaffebranchen i mere end 50 år, og på grund af alder, finder jeg nu tiden inde til at blive aflastet af yngre kræfter. Gennem de sidste 30 år har der været nær kontakt mellem Emdrup Kaffe Risteri og mit firma. Denne kontakt har i de senere år ført til et direkte samarbejde på flere områder. Dette samarbejde har nu stået sin prøve, og når jeg nu den 1. september d.å. overflytter mit firma til:

Emdrup Kaffe Risteri v/ Søren Johannessen, Columbusvej 1, 2860 Søborg telefon: 01 67 32 18

er jeg fuldt overbevist om, at De fortsat vil få leveret de samme gode kvaliteter, som De plejer. Idet jeg udtrykker håbet om et godt samarbejde mellem Dem og os i Emdrup Kaffe Risteri forbliver jeg

med venlig hilsen Edv. Petersen v/ Milan Petersen”

En epoke var slut, en ny var begyndt! Virksomheden har nu vokset sig stor og beskæftiger omkring 30 medarbejdere. Der samhandles med 27 forskellige lande.

Emdrup pelsgarveri. Ved siden af Emdruplund Kaffe Risteri, dengang det lå på Hannibal Sanders gamle dampværk, lå Emdrup Pelsgarveri, som garvede skind for blandt andre Siriuspa-

248

truljen. Garveriet havde en kæmpemæssig høj skorsten. Vandet i Renden benyttedes som kølevand til virksomheden. Miljøbevidste borgere har fremhævet, at spildevandet vist ikke var helt rent.

Radiometer. Som nabo til H. F. Jensen lå i flere år virksomheden Radiometer på Emdrupvej 72. Radiometer er en dansk virksomhed, der på højt internationalt niveau blandt andet producerer medicoelektronik, og eksporterer næsten 95 % af produktionen. Virksomheden er en af de helt store i dansk industri. Radiometer blev etableret i 1935 af Carl Schrøder i Rævegade i Nyboder. Virksomheden flyttede senere til større lokaler på Bernhard Bangs Allé på Frederiksberg. Disse lokaler blev imidlertid bombet natten mellem 31. juli og 1. august 1943, og virksomheden flyttede en del aktiviteter til Emdrup. Før den store grå bygning blev bygget, lå der en villa på adressen. Da krigen sluttede, blev villaen revet ned, og den ny bygning blev bygget i perioden 1945-48. Siden hen er aktiviteterne henlagt til Åkandevej 21 i Brønshøj. Det skete den 1. januar 1995. I dag er sønnen Johan Schrøder direktør i Radiometer. Bygningerne henlå tomme i en tid, hvorefter Undervisningsministeriet besluttede sig for, at leje ejendommen til brug for Den Grafiske Højskole og Danmarks Pædagoghøjskole. Når man går ind fra Emdrupvej, ned ad cementtrappen, kommer man ind i en hall. Til venstre er Den Grafiske Højskole, som startede her den 1. februar 1999, og kom hertil fra Glentevej nr. 67,

hvor nu IT-højskolen ligger. Den Grafiske Højskole startede sin virksomhed i 1943 på Julius Thomsensgade ved Radiohuset på Frederiksberg. Til højre ligger Danmarks Pædagoghøjskole, som er en hybrid, idet den ene halvdel stammer fra Emdrupborgs Pædagogiske Højskole, den anden stammer fra Socialpædagogisk Højskole, der kommer fra Kastelsvej. Navnet er senere ændret til Danmarks Pædagogiske Universitet. Når man har nævnt Radiometer, må man nødvendigvis også rette blikket mod Emdrupvej nr. 26-28, hvor der huses virksomheder, der har en vis tilknytning til Radiometer, såvel produktionsmæssigt som økonomisk. Ejeren af nr. 26-28 og nr. 72 er Henrik Schrøder, og han er ligeledes søn af Radiometers grundlægger Carl Schrøder. Forskellige datavirksomheder under navne som BARCO og Re vil mange kunne huske. Re betød oprindelig Radiometer electronics, men da virksomheden skulle skilles fra moderfirmaet forlangte kundekredsen, at navnet Re blev bibeholdt. Nu holder ZENSYS til i lokalerne. De laver elektronisk, trådløs overvågning i for eksempel private hjem, og har udviklet en metode, så man undgår tidligere problemer med interferens. Derudover finder vi Chr. Olsen m.fl., der laver Penol fyldepenne og også har agenturet for Parker. I gården har der været bogtrykker, grafisk institut, bogbinder og Tuborgdepot.

Ned mod Lyngbyvej. Naboerne er velkendte i Emdrup. Det drejer sig om renseriet som lå her i mange år, men som nu er erstattet af en butik, der forhandler sammenklappelige badekabiner.

Navnet er Body Shower mobile. Desuden ligger her Brugsen, der tidligere bestod af en Irma og Privatbanken. Herudover Carl Rasmussen, der laver alle mulig beslag. Ned mod Lyngbyvejen finder vi endvidere blomsterbutik, cykelbutik og bager. Desuden en vinstue, et solcenter, pizzeria, Emdrup Kiosk, viktualie, hårdesign og endelig en rigtig fiskehandler med friske fisk. På Emdrupvejs modsatte side helt oppe ved Bolandsvej har VVS firmaet K. Warburg en reklame, et udstillingsvindue, men ingen butik. Der er afdelinger af virksomheden i Rødovre, Lyngby og Albertslund. Damefrisørsalonen Diva har derimod sit lokale ved siden af. I Emdrup, med relation til Lyngbyvej må vi ikke glemme Fakta og apoteket, og der er god grund til også at nævne Ryparkens boghandel, der blandt andet udmærker sig ved at have en del litteratur om Emdrup og Østerbro og anden lokalhistorie. Herudover finder vi Unibank, som økonomisk har støttet udgivelsen af denne bog, vi finder en bodega og tidligere en elektriker. Den sidstnævnte er nu erstattet af en butik, der sælger dukker og krukker. Mellem Teglstrupvej og Lyngbyvejen med adressen Lyngbyvej 165 lå i krigens tid Heiber Service, der blev saboteret flere gange. Oluf Svendsen solgte her Opel i flere år, nu sælger Bent Bekker VW.

Preislers gartneri. På Emdrupvej nr. 32 ligger et gammelt velassorteret og velrenommeret gartneri og blomsterhandel. Gartneriet udmærker sig ved at have blomster og planter i meget fin kvalitet. Den blev grundlagt i 1878 af

249

4. generations gartner

Carl Preisler, på det der nu er Dag Hammerskiölds Allé tæt ved der, hvor nu Den Amerikanske ambassade ligger. Carls søn hed Ry, og han drev virksomheden videre. Sammen med sin søn Peter flyttede Ry gartneriet til Emdrup i 1947/48. Peters søn Klaus drev sammen med faderen butikken i nogle år. Klaus er i dag 45 år, og repræsenterer altså fjerde generation. Flot.

Germann Instruments. Der, hvor Emdrupvejs gamle vejføring og den nye vejføring mødes mod vest, altså svarende til Emdrupvej 102 – 104, kan man stadigvæk se niveauforskellen, og på et matrikelkort kan man tydeligt se grundenes relation til Emdrupvejs gamle vejføring. Emdrupvej 102 huser i dag virksomheden Germann Instruments, et foretagende der har udviklet en metode til undersøgelse af betonkonstruktioner ”on location”, eller som virksomheden kalder det: in situ, hvilket er det samme, blot på latin. Beboerne i Emdrupvej 102 har dels en noget skrånende indkørsel, og dels en træveranda foran huset, for at imødegå niveauforskellen.

Rollo….eller var det King? Der, hvor der er Netto, lå i århundredets begyndelse et smuk flerlænget, gulkalket gård. Området som gården lå på, omfattede desuden et gartneri med en smuk frugthave til. Senere udviklede området sig til Emdrup Dyrehospital. Endnu senere blev der etableret en Chevron benzintank. Ejeren hed Carlsen og havde et mindre værksted. Han havde også en stor schæferhund.

250

Den passede på, når mester ikke var der. Det erfarede en indbrudstyv en aften. For da han var kommet ind gennem et vindue, kom hunden listende, knurrede en kende, hvilket var nok til at tyven stivnede. Det blev vist en meget lang og nervepirrende nat for hr. Langfinger. Den mindste bevægelse fik kræet til at vise tænder, savle og knurre. Efter noget der lignede 8-10 timer dukkede mester Carlsen op, han havde god tid og ringede til politiet efter en stund. Det var en lettet tyv, der forlod Chevrontanken sammen med et par betjente. Han var uskadt, men træt. Mon ikke Rollo fik sig et stort kødben?

Spejderne. Emdrupvej 119. Her har der været ismejeri. Nu holder spejderne til her. Der er mødelokale, og der lugter af spejder. Det er sjovest at være spejder, hvis man kan slå pæle i jorden og brænde bål, hvilket ikke var så let på det lille plæneareal, som tilhører boligkomplekset. Efter en del skriverier er det lykkedes, at leje arealet Nøkkerosevej 55, som er ubebygget. DSB ejer arealet. Her boltrer spejderne sig. Desværre er der en del hundeejere, der mener, at Fido passende kan bruge grunden til at forrette sin nødtørft. Ak ja, vi bor i en storby. På godt og ondt.

Emdrupvej op mod Emdrup Torv. På Banebrinken ind mod Håndværkerhaven har der ligget en slagter og en købmand. Senest har der på hjørnet været Di-

ner Transportable. Mellem Banebrinken og Bøllegårds Allé, har der engang ligget et gartneri: Emdruphøj Gartneri. Dette flyttede til Lyngby og skiftede navn til Carlshøj Gartneri. Bøllegårds Allé, har fra syd mod nord huset en frugt og grønt, et ismejeri og en købmand. Så er der bebyggelsen ved Brønshøj Vinduescenter. Ser man godt efter, bemærker man, at der er flere døre. Det skyldes at der har været flere butikker. Godt nok små - men til gavn for kunderne, og de har været eksistensgrundlag for ejerne. Fra øst mod vest, kan jeg nævne: en lille kiosk, en manufakturhandler, en købmand, bager Christensen og en slagter. I gården bag kiosken holdt Emdrup Køreskole til i en årrække. Kørelæreren boede i nr. 131, og han havde en Nimbus med sidevogn, som man kunne træne på. Købmanden hed Kastoft, og han havde sin butik frem til 1990erne. Nu er der Brønshøj Vinduescenter, drevet af snedkermester Henning Edelbo Larsen, som tidligere boede i Brønshøj, hvilket navnet jo antyder. Han har på det seneste rykket lidt rundt på lokalerne, og der er nu blevet plads til et solcenter. Først hed det Solar Plexus, nu hedder det Hapro Sun Club.

Irma. Irmabutikken på Emdrupvej nr. 155. Den overlevede stormen, da der for nogle år siden i FDB var behov for at øge indtjeningen. Det er vi mange, der er glade for. Bestyreren har aktiveret lokalområdet ved at arrangere vinsmagning. Man må beundre, at man kan ekspedere så mange kun-

der og have så stort udvalg i så beskedne lokaler. En gammel dyd holdes i hævd i den forstand, at man kan få bragt sine varer ud med bud. En sjælden service i en fortravlet tid. Ros til Jette Grønvall som bestyrer butikken.

På den anden side boede engang cykelhandler Peter Jørgensen. Vi går forsigtigt over Emdrupvej. Her møder vi det hvide hus på hjørnet af Emdrupvej og C. J. Frandsensvej. Ejendommen har tidligere huset en frugt og grønt, et renseri ved navn ”Takstgrænsen” og senere et cykelværksted. Cykelsmeden hed Peter Jørgensen, og han havde sin oprindelige butik, på Emdrupvej nr. 8. Han fortsatte til han var over 80 år, men i de sidste mange år var det altså med et indrettet værksted i garagen i ”privaten”. Hvis man opsøgte ham, skulle man huske at respektere hans middagssøvn. En lokal beboer på Nøkkerosevejs vestlige del kan fortælle, at cykelsmeden var meget billig. En lapning kunne fås for 10 kroner. Indtil for få år siden kunne man se Peter Jørgensen på sin daglige cykletur i Utterslev Mose.

10 kr. for en lapning

Videre på Emdrupvejs nordlige side. Malerbutikken Emdrupvej 124 på hjørnet af Emdrupgårdsvej. Tidligere var der to butikker, idet den vestligste del af malerbutikken engang har været møntvaskeri.

251

På det andet hjørne af Emdrupgårdsvej og Emdrupvej lå engang et kaffeudsalg. Dette kaffeudsalg havde vist intet at gøre med EKR! Navnet var Emdrup Kaffeimport, og ejeren hed Wahlquist. På hjørnet ved Emdrup Engvej ligger mod øst et gulstenshus, hvor man tydeligt kan se, at der har være indgang til en butik på selve hjørnet. Der har ligget et ismejeri.

Oasen. Længere mod øst finder vi ”Oasen”, som er kaffebar, men hvor man kan købe andet end kaffe. Der er også en kiosk, men for mange år siden lå der en manufakturhandler. Desuden et af flere pizzariaer i Emdrupområdet. Mellem Oasen og kiosken findes en budcentral, hvor avisbudene tidligt om morgenen henter de aviser, som områdets beboere abonnerer på. Hvor pizzariaet ligger lå engang en fiskeforretning.

Et lille suk.

butiksdød

Som så mange andre steder har en del mindre butikker måttet lade livet, til fordel for kæmpemarkeder længere væk. De nævnte butikker har ikke været aktive samtidig, men naturligvis over en længere årrække. Man savner bager, slagter, ismejeri osv. Heldigvis er der en del af disse specialbutikker endnu, for eksempel på Frederiksborgvej, men det gamle landsbypræg på Emdrupvej er væk.

Svinget. Området i ”Svinget” på Frederiksborgvej, altså mellem Emdrupvej og Bispebjerg Parkallé huser fortsat en del mindre specialbutikker. Der er ganske meget liv i ”Svinget”.

252

Specielt på strækningen overfor købmanden. To blomsterbutikker, frugt og grønt, slagter, bager. En frisør, der ordner hår for unge og gamle, mænd og kvinder kalder sig Cut and Colours. Tak for bogstavet ”u” i colours. Uden det havde det været lidt for amerikansk. En anden frisør Alice Holleufer, holdt tidligere til i Classensgade og kaldte sin salon La Clas, men da hun flyttede til Emdrup fandt hun en figur, som hun opkaldte sin ny salon efter, nemlig Gøg og Gokke. I salonen finder man flere figurer af idolerne. Desuden finder vi smørrebrødsforretning – Hannes smørrebrød (”De spø’r, vi smø’r”) – der er velbesøgt, blandt andet af politiet, hvilket i sig selv er en vis kvalitetsgaranti. Desuden finder vi en hundesalon med udstillede præmier for fornem hundeklipning. Herefter følger en fodterapeut, men også en tandtekniker der kan tilbyde hjemmebehandling. På hjørnet af Frederiksborgvej og Blåmunkevej har der i den store ejendom ligget flere banker. En af bankerne var den nu hedengangne ”Kronebanken”, der lagde lokaler til Emdrup Grundejerforenings udstilling af værker fra kunstnere i Atelierhusene, Grønnemose Allé. Nu er der dels hudpleje, dels solcenter. Man finder endnu et pizzeria og endnu en kiosk. Endelig må man beundre Majken og Lars, der har startet egen forretning ”Nikita – Tøj og Brugskunst” fra bar bund og uden specielle forudsætninger – blot ønsket om at få sit eget. Majken passer mest butikken; Lars har en svaghed for fugle, hvilket læseren kan nyde godt af i artiklen om fuglelivet i mosen. En meget besøgt forretning er naturligvis Skjold Burne, der handler med vin og to-

bak, aviser o.s.v. Hvis man vil have god vin, og hvis den skal pakkes fint ind til en gave – så er der gode muligheder her.

Miljøblomster. Miljøblomster lå tidligere i glashuset på Emdrup Torv. Forretningen blev udvidet betydeligt, da den flytte til ”Svinget.” Imidlertid opstod der en bitter strid mellem Miljøblomster og en tyrkisk grønthandler om retten til at handle med blomster hos grønthandleren, og om retten til at handle med frugt og grønt hos blomsterhandleren. Sagen kom så vidt, at den måtte afgøres i Østre Landsret. Nu er den tyrkiske grønthandler flyttet, og Miljøblomster har begge forretninger.

VVS, asiatisk mad og brugte biler. På den modsatte side af Frederiksborgvej vil mange genkende Gert Holst Kristiansens VVS virksomhed. Nogle af bogens læsere har nok fået installeret sit fjernvarmeanlæg af firmaet. Det var her, at først Erik Mejer og siden hen Richard Mejer gennem mange år, drev VVS forretning.Ved siden heraf ligger Mei Sum, som førhen hed Min Du. Her kan man spise asiatisk mad. Tidligere var der almindeligt dansk værtshus, dog med forskellige navne, som for eksempel det pudsige ”Krosemoen”. Senere hed stedet ”Mosekroen” og endnu senere en nyrustik navngivning ”Den gamle Mosekro”. Hvordan ”Krosemoen” er opstået, har ikke ladet sig gøre at få opklaret. Dan

Turell, der jo stammer fra det nærliggende Vangede, skrev i en klumme i Politiken for nogle år siden, at det var efter en istandsættelse af kroen, at en håndværker kom til at hænge bogstaverne op i en forkert rækkefølge, fordi han var ordblind. Det lyder ikke overbevisende.

den ordblinde håndværker

På samme side ligger en købmandsbutik, som har haft flere ejere, og flere navne. Bag Mei Sum med adresse på Rådvadsvej kan man købe brugte biler hos Dollerup.

Det nordlige strøg af Frederiksborgvej. Nord for krydset Frederiksborgvej og Emdrupvej finder vi en nu lukket kiosk, to frisørsaloner, hvoraf den ene netop er lukket, en møbelpolstrer, et malerfirma, en motorcykelforhandler, et pizzeria og endelig OK tanken og BENI autoruder. På den modsatte sider finder vi i nr. 189 først et renseri, hvor der tidligere var en Mobil benzintank og et værksted. Længere nordpå finder vi Tapeter!

Ta´ Peter med på råd. I 1933 startede Peter Sørensen sin forretning med maling og tapeter (Ta´ Peter med på råd, når det gælder tapeter), på adressen Frederiksborgvej 199. I 1964 flyttede han så til Frederiksborgvej 209, hvor hans søn, Erik nu driver forretningen videre. Peter Sørensen er den mest trofaste annoncør i grundejerforeningens medlemsblad. Han har haft en annonce i samtlige 167 numre af bladet. Allerede i den første annonce an-

253

noncerede han: Ta´ Peter med på råd, når det gælder Tapeter. Erik Sørensens butik er udstykket fra den meget store parcel, som tidligere tilhørte det store grå hus Elborg. Tidligere var det en del af Elborgs have. Erik Sørensen ejer Elborg, men det er uklart, hvorfor huset hedder Elborg. Søborghus Kro 1939

BENI. På Peter Sørensens gamle adresse, flyttede Bent Nielsen ind. Han var i 1961 startet med at isætte automobilruder i Søborg, men flyttede 1964 til Frederiksborgvej 199. I 1984 flyttede han forretningen til den nuværende beliggenhed på hjørnet af Rødkløvervej og Frederiksborgvej. Der, hvor BENI nu har sin virksomhed - altså på hjørnet af Frederiksborgvej og Rødkløvervej, har der i årenes løb været benzintanke. Endog flere af slagsen, nemlig Caltex, Chevron, Texaco og nu en moderne OK selvbetjeningstank.

Carlo Jensen og søn. På Frederiksborgvej 199 lå der i en periode et trykkeri. Desuden har huset stået tomt. Siden 1992 har der ligget en virksomhed, der laver guld og sølvarbejder. Navnet er Carlo Jensen og søn. Det er sønnen Torben, der driver virksomheden nu. Frederiksborgvej 199, ligger på hjørnet af Dalmosevej.

254

Søborghus kro. I det absolut nordligste hjørne af området lå oprindelig Søborghus Kro, en flot hvid klassisk krobygning, med en central kvistgavl og stråtækt. Den er omtalt fra 1587, og fik i 1657 kongeligt privilegium, hvilket gav visse rettigheder, men medførte også at staten kontrollerede priser og udbud. Kroen blev revet ned i 1939. Nu er der et stort rødstens boligkompleks, der stadig bærer navnet Søborghus. Om kroen går der en dramatisk historie, stammende fra 1807, da englænderne havde belejret København. Det er velkendt at soldater, langt fra hjemmet i længere tid kan have visse behov, som kan være vanskelige at dække. Tillige er soldaterne til tider flotte i deres uniform. Mange unge pigehjerter har slået et par ekstra slag ved synet af disse prægtige mænd, selvom der var tale om fjenden. Andre piger har haft god sans for at tjene en god skilling på soldaternes behov. Imidlertid skulle krokonen på Søborghus kro ved en lejlighed være blevet voldtaget af flere engelske soldater, og desuden skulle kroen være blevet plyndret. Den britiske militære justits var imidlertid meget konsekvent. To soldater blev hængt, og andre fik hårde straffe, udmålt af det engelske militær. I perioden 1939-42 blev Søborghus bygget, og i stueetagen i komplekset mellem Gladsaxevej og viadukten er der flere butikker. En noget mindre dramatisk historie end sin forgænger har det spisested, som nu er indrettet på hjørnet af Gladsaxevej. For nogle år siden havde to italienere stedet, der hed Il Colloseo. Det virkede meget ægte, og der

kom familier med børn, som havde lyst til at få lasagnen serveret. Det var en udsøgt fornøjelse at træde ind i lokalet, hvor man blev mødt af en duft af nybagt italiensk brød, blandet med de krydderier, som det italienske køkken med god grund er kendt for. Rygtet vil vide, at de mange pizzeriaer i området gjorde det svært for Mario Donina og hans kompagnon at overleve. Nu er der et asiatisk spisehus, som hedder Hong Da. I lokalerne kan man opleve en malet billedserie over kroens forskellige udseender.

en tysk hævnaktion. Tyskerne kørte af Frederiksborgvej og skød vildt i alle retninger, som en reaktion på nogle modstandsmænds aktion. Aktionen endte i krydset Vangedevej-Gladsaxevej-Frederiksborgvej-Søborg Hovedgade, hvor modstandsmændene kørte galt. (Se artiklen om 2. verdenskrig). Imidlertid var Wictor Nielsen i færd med at rydde op i sin butik og bøjede sig ned for at samle en kasse op, da et projektil strøg gennem butiksruden og borede sig ind i en væg i butikken, 10 cm. over Nielsens hoved.

Søborghusbutikkerne.

Traktørsteder.

De øvrige butikker i Søborghus omfatter følgende, idet alt, hvad en nuværende næringsdrivende Steen Sørensen husker remses op:

Tre andre kroer eller traktørsteder kan nævnes, nemlig: Lundehuskroen, som lå på Lyngbyvejens østlige side, lidt syd for Lundehussøens (Emdrup sø) østlige begrænsning og Emdruplund, der frem til 1953 lå, hvor nu Holbergskolen ligger. Emdruplund var en smuk, hvid bygning med to gavlhuse og en tværfacade mod Frederiksborgvej. Derudover lå der et meget smukt traktørsted i det sydøstlige hjørne af Tuborgvej/Emdrupvej krydset. Stedet var meget berømt, og der kom gæster helt inde fra København for at nyde dels den smukke udsigt over Emdrup Sø, men også for at nyde, hvad stedet i øvrigt kunne byde på. Traktørstedet forsvandt i midten af 1950´erne.

Kro, slagter (han rejste til Sydafrika), elektriker, antikforhandler, elværktøj, viktualie, grønthandler, fiskehandler, boligmontering, Norske møbler, glarmester, køreskole, låseservice, hundeejernes landsforening, isenkram, købmand, møbelforretning, damefrisør, skrædderi, skønhedssalon. Steen Sørensen har haft sin radio og TV butik siden den 28. oktober 1971, i butikken var der tidligere trikotage, herreekvipering og kaffehandel. Møbelbutikken, som er Steens nabo blev oprindelig oprettet af Wictor Nielsen, der er født i 1902. Han startede, da huset var nybygget i 1942. Hans søn John Nielsen (f. 1927) overtog butikken ved faderens død i 1967. Foruden butikken har John drevet landbrug frem til 1996. John kan berette, at hans far under krigen nær havde mistet livet på grund af

Emdruplund Kro

Nøkkerosevej. Nøkkerosevej 22, har huset hele to butikker. Nemlig en købmand og et ismejeri. Her er der nu en privat husstand. I en periode i 1960erne har der desuden været en maskinforretning ved navn E. de Stricher.

255

Afslutning. Sammenfattende kan man sige, at Emdrup oplevede to vigtige begivenheder i 1901. Den ene var, at området blev indlemmet i Københavns Kommune, den anden var dannelsen af Emdrup Grundejerforening. Området oplevede en betydelig udvikling, der allerede forinden var indledt som en konsekvens af den industrialisering, der var begyndt et halvt hundrede år tidligere. Foruden den industri, der flyttede hertil, blev der primært opført boliger i Emdrup. Disse

Møllegården og Teglværket ved Lyngby/Emdrupvej krydset i 1903 (Akvarel af J.L. Ridter: Københavns Bymuseum)

256

boliger var tiltænkt de, der var ansat i de mange virksomheder i København. Siden har Emdrup udviklet sig til en bydel med butikker og servicetilbud, som den lokale befolkning opfatter som selvfølgelige i en moderne tid. Egentlig industri er der kun lidt tilbage af, hvorimod der er et meget stort tilbud, hvad angår kiosker, fast-food og for eksempel frisører. Antallet af småbutikker er faldet dramatisk i de seneste 30 år, hvilket også er sket alle andre steder i Danmark. Se artiklen om butikker 1960 kontra 2001.

Butikker 1960 kontra 2001 Af Vagn Aagaard Knudsen Et levende bybillede kræver også i et udpræget boligområde, at der er butikker og andet til at give området liv. Denne artikel beskriver den udvikling eller på mange måder afvikling af butikker, der har fundet sted på Emdrupvej og på Frederiksborgvej i perioden 1960 til 2001. Der foretages endvidere en vandring langs de to veje for se, hvilke ændringer der er sket med de butikker, der var i 1960.

Velkommen og grønt lys til Emdrup; butikkerne i svinget ved skumringstid (eget foto)

Butiksudviklingen butiksudbygningen

plastikposer og fryseiske

258

Butiksudviklingen følger naturligt markedet, og markedet i Emdrup blev større i takt med at udbygningen. Det er naturligvis i højere grad udbygningen af etageejendommene med deres flere indbyggere end villaområderne, der har skabt baggrund for udbygningen af butikkerne. Siden har butiksdøden fjernet mange af de småhandlende i takt med befolkningstallet i de samme etageejendomme, ligesom samfundets strukturudvikling med først supermarkeder og senere discountbutikker har hjulpet flittigt til. Ældre beboere har fortalt, at det før 1930 var det meget småt med forretninger i Emdrup. Flere småhandlende ”ombar”, det vil sige kørte med hestevogn periodevist rundt med varer. Der kom for eksempel en brødkusk rundt. I 1930´erne skabte arbejdsløsheden generelt en opblomstring i antallet af butikker. Det gjaldt især ismejerier og tilsvarende, hvor kapitalkravene til at etablere sig var små. Vi har set den samme tendens i de sidste 20 år i udbygningen af indvandrerkiosker. Ordet Ismejeri lyder nok allerede antikveret for mange. Det var dog en væsentlig faktor i butiksbilledet i alle byer indtil omkring 1970. Lovgivningen stillede nemlig indtil omkring 1970 krav om adskillelse af udstilling og salg af forskellige typer varer. Mælk (og muligvis også ost måtte ikke sælges sammen med kolonialvarer), ligesom kød også skulle sælges fra slagtere. Plasticposens og frysediskens fremkomst og sejrrige indtog i butikslivet især i supermarkederne muliggjorde en liberalisering af butikslovgivningen, og derved kom

dødsstødet for mange små specialiserede fødevarebutikker. Som det fremgår af en anden artikel steg indbyggertallet i Emdrup indtil slutningen af 1950´erne. Derfor er det også naturligt at faldet i butikker indtræffer derefter, og det bliver kraftigt hjulpet af strukturudviklingen i samfundet og forretningslivet.

En tur ad Emdrupvej og Frederiksborgvej Lad os prøve at tage en lille tur på Emdrupvej fra Lyngbyvej til Frederiksborgvej for at se, hvilke butikker, der eksisterede i 1960, og hvilke der findes i 2001. Derpå vil vi gøre det samme for Frederiksborgvej fra Bispebjerg Parkalle til kommunegrænsen. Oversigterne viser butikkerne i 1960, og der er så anført ”do”, hvis den samme (type) butik eksisterer på samme sted i 2001. Eksisterer butikken ikke mere, er der i parentes anført, om der er kommet en anden type butik i stedet, om butikken er inddraget i en anden butik, eller om butikken er nedlagt. De nedlagte butikker vil være inddraget til andet formål, og det er de langt de fleste tilfælde til bolig. Oplysningerne stammer fra vandreture med mennesker, der kendte butikkerne dengang, og de er så efterfølgende konfereret med Kraks håndbog fra 1960. Der kan enkelte steder være tvivl, også fordi det i forhold til Krak kan være vanskeligt at afgøre, om en personlig stillingsbetegnelse svarende til en handlende, var handlende det pågældende sted, eller om det alene var vedkommendes bopæl.

Det er herefter muligt at sammenligne butikssituationen i 1960 og i 2001 på de to veje. Vi kan fra vandringen konstatere, at i alt 91 butikker er blevet nedlagt/overgået til nyt branche eller indgået i anden butik ved siden af. Der er oprettet 38 nye butikker, således at nettoafgangen andrager 53 butikker. Der er 11 købmandsbutikker, 6 slagtere, 6 vaskerier/renserier/renseriindlevering og 6 butikker i beklædningsbranchen samt 5 ismejerier, der er nedlagt. Af disse butikstyper er der faktisk kun 1 købmand, der også er et supermarked, men ikke del af kapitalkæde og en slagter tilbage. Der 4 færre af henholdsvis bagere, frugt/grønt samt cykelhandlere/reparatører. Der er en række butikker, der er blevet 3 færre af. Det gælder isenkræmmere samt benzintanke. Der er en butikstype, der er kommet 5 nye butikker af: pizzaria´er. Der var i foreningens blad nr. 141 fra Maj 1988 en artikel om nærmiljø og indkøb, der

var forårsaget af forlydender om etablering af en Aldi-butik på den gamle Mobil-benzintankareal, (1960:Gulf-benzin) på Frederiksborgvej, hvor AAB-ejendommen nu ligger. Grundejerforeningen gav udtryk for, at den så det som sin opgave også at værne om butikslivet og undgå den Aldi-butik. Det nævntes, at det er et udtryk for samhørighed og liv, når man i lokalbutikkerne kan hilse på, og måske få en sludder med bekendte i kvarteret. Denne mulighed reduceres, når antallet af butikker og især antallet af butikstyper reduceres. Det er de mindre mobile og nok især pensionister, der rammes, fordi den service, nærhed og udbringning af varer, der var kendetegnet for mange af disse butikker forsvinder. Vi kan glæde os over, at der fortsat lever mange af de gamle dyder her i år 2001 i nogle af de tilbageværende butikker, så alt ikke er forsvundet i discount. Vi bør fortsat værne om vore butikker, for udover servicen giver de bydelen liv og oplevelser.

Grundejerforeningens holdninger til butikker i Emdrup

støt de lokale handlende

259

Taget fra Krak 1960 Ulige Side . Lige side.. Emdrupvej (strækningen Lyngbyvej – Tuborgvej) 1

Posthus (flyttet til nr. 22; nu bedemand) Ismejeri (nedlagt)

Hjørnet Lyngbyvej- Emdrupvej 1960 (foto: Lundehus lokalhistoriske selskab)

Emdrupvejs begyndelse, den lige side 2001 (eget foto)

Sparekasse (flyttet til Lyngbyvej) frugthandel (nedlagt)

Fiskehandel; do Barber; do

Ostehandel (nedlagt) Ry Kiosk; do

Cykelhandler (pizzabar) Vaskeri (Sol)

Købmand (vinstue)

Bageri (lukket, vel til salg efterår 2001) Parfumeri (cykelhandel + rep.)

El-installatør (flyttet til Lyngbyvej; nu blomster) Skotøjsreparation (nedlagt)

Privatbanken (posthus)

Irma (Brugsen) Renseri; do

32-34 blomsterhandel Preisler; do 40

Tandlæge; (nedlagt)

44 Dampvaskeri (nedlagt) 260

87 89

Ismejeri (nedlagt; VVS-firma) Grønthandel (nedlagt nævnte VVS) Frisør; do

Annonce i EG blad

Emdrupvej (strækningen Tuborgvej – Frb.vej) 54

Emdruplund Kafferisteri (nedlagt)

56 Koloniallager (nedlagt) 107 Caltex (nedlagt; nu Nettobutik) 119 Ismejeri (nedlagt; nu spejderlokale) 108 Købmandshuset Emdrup Mølle (nedlagt)

Emdrupvej 114 i 2001 (eget foto)

Isenkræmmer do

114 Slagter (pizzaria) Købmand (nedlagt; kiosk) Frisør (nedlagt; Bladkompagni uddelingssted) Bager (nedlagt; bodega)

145 Cykelsmed (nedlagt) 145A tobakshandel (nedlagt) Trikotagehandel (nedlagt) 145B Købmand (nedlagt) 145 C Bager (nedlagt; nu vinduescenter)

Emdrupvej 145-147 i 2001 (eget foto)

147 Slagter+ viktualiehandel (nedlagt; solarier)

261

118 Ismejeri (nedlagt) 122 (Købmand/kafferisteri (nedlagt) 124 Farvehandel do Vaskeri (nedlagt; inddraget i farvehandel) 155 Irma; do 159 Skomager, kælderværksted (nedlagt)

130 Cykelsmed (nedlagt) Damefrisør (nedlagt) Grønthandel (nedlagt) Renseri Takstgrænsen (nedlagt)

169 Købmand Bertelsen (nedlagt; nu Lopperiet)

Frederiksborgvej 155 Købmand do => supermarked Manufakturforretning; (nedlagt, indgår i supermarked) Isenkræmmer (nedlagt, indgår i supermarked)

Frederiksborgvej 178- (svinget) i 2001 (eget foto)

262

Annonce i EG blad nr .69 i 1960 til 96 1968 (købmanden ved Emdrup Torv)

178

Vitualiebutik (pizzaria) Kiosk (kiosk) Skomager (nedlagt, nu del af kiosk) Bager do Frisørsalon do Schous Sæbehus (fodterapi) Urmager (nedlagt, del af blomsterhandel) Blomsterhandel do ??? (tøj, brugsting) Fiskehandel (frisør) Frugthandel do Slagter (uændret slagter) Skjold Burne Vinhandel do

178

Skjold Burne Vinhandel do (Hjørnet Blåmunkevej HB brugs, slagter/viktualie. Senere vascomat (nedlagt; nu sol))

188- Købmand, (nedlagt, tandtekniker) 190 Slagter/viktualie (Hannes Smørrebrød)

Annonce i EG blad fra nr 2 i 1941 til nr 138 1986

171

Rulleforretning (i sydsiden; nedlagt) Legetøj; nu blikkenslager Radioforretning (del af blikkenslager) Blikkenslager (indgang mod nord)

173 Vascomat (nedlagt)

Frederiksborgvej 169 i 2001 (Mindu) (eget foto)

200- Ismejeri (nedlagt) 202 Frugthandel (nedlagt) Konfekturehandel (nedlagt) frisør do 181 Indre Missions nu Luthersk Missions hus (hele ”Huset” bruges nu hertil) Foto (nedlagt) Manufaktur (nedlagt) Urmager (nedlagt)

204 Glashuset blomster do

183 Cykelsmed (i sydsiden, nedlagt) Isenkræmmer (nedlagt; pizzaria) 185

Stofbutik (nedlagt) Sæbeudsalg/parfumeri (nedlagt) uden for på fortov pølsevogn og ishus (begge nedlagt)

Skolepatrulje ved Emdrup Torv ud for pølsevogn og ishuset vd Frederiksborgvej 183 ( Holbergskolens….)

263

Emdrupvej/ Grønnemose Alle 185 Carl Schmidt, tobakshandel (nedlagt) Glasmenageriet/vin/ølbrygning (nedlagt) 187 Købmand (nedlagt) Symaskiner (nedlagt) 189 BP benzintank samt autoservice (nu vaskeri/renseri)

Frederiksborgvej 185 i 2001 (eget foto)

191. Herreskrædderi (nedlagt) Tuborgdepot (nedlagt) 218

Tobakshandel (nedlagt; nu kiosk) Frugthandel (nedlagt; nu damefrisør) frisør do herre Møbelpolstring do

220 Bamba købmand/supermarked (nedlagt; nu fodterapeut/ malerfirma) Annonce i EG blad nr. 71 1960 til nr. 100 1969

193 Schlüntz Serviceudlejning (nu del af AAB-ejd.) 195 Gulf benzintank samt service (nu del af AAB-ejd) 199 Beni autoruder (erhverv nedlagt; Beni ligger nu på Frederiksborgvej 238)

264

Frederiksborgvej 195 (Carlo Jensens trykkeri) i 2001 (eget foto)

222 Bager (motorcykelhandel) Renseri (nedlagt) 224 Læderhandel (nedlagt) Slagter (nedlagt)

Annonce i EG blad nr 73 1961 til nr. 105 1971

203 Fodterapeut (nedlagt) 205 Salon Wini (damefrisør, nedlagt) Cigarer (nedlagt)

Annonce i EG blad

207 Haveartikler (nedlagt) 209

236 Cykelsmed (nedlagt; nu kunst) Kiosk/cigarhandel (nedlagt; nu pizzaria) 238 Caltex (nu OK benzintank samt Beni autoruder) OK-tanken og Beni Autoruder i 2001 (eget foto)

221 Søborghus Renseri (nedlagt; nu Beauty-salon) Damefrisørsalon do Ismejeri. (Søborghus Hi-Fi/TV) Herremagasin (Søborghus Hi-Fi/TV) Herrefrisør do Købmand (indgår i møbelbutik) Møbelhandel do Isenkram (Hundejernes Landsforening)

Frederiksborgvej 211 (”Søborghus”) i 2001 (eget foto)

265

221

Glarmester (Hundeejernes Landsforening) Fiskehandler (nedlagt; nu Låsebutik) Grønthandler (nedlagt; nu møbler) Viktualiehandel (nedlagt; nu El-artikler) Slagter (nedlagt; nu del af El-artikler) Kro (ændret til kinesisk restaurant) Annonce i EG blad næsten uændret fra nr 5 i 1942 til 110 1973

266

Emdrup statistisk belyst. Af Vagn Aagaard Knudsen Denne artikel præsenterer tal om Emdrup. Den søger på baggrund af statistiske oplysninger at berette om den historiske udvikling for befolkning og for boliger siden 1901: På det nutidige niveau søger den mere detaljeret at belyse og beskrive statistik om befolkningen i grundejerforeningens område, dens alders- og uddannelsesmæssige fordeling mv., ligesom boligforsyningen også beskrives med hensyn til opførelsestidspunkt, størrelse mv.

De fire Roder der behandles: 315 Rismosevej, 316 Søborghus, 317 Bøllegård og 321 Lundehus

Indledning og geografisk afgrænsning Denne artikel søger at beskrive Emdrup rent statistisk. Til indledning skal der lyde en stor tak til Københavns Statistiske Kontor, der venligst har givet grundejerforeningen en geografisk mere detaljeret statistik end svarende til det, der offentliggøres i kontorets publikationer.

afgrænsning af Emdrup

268

De fire roder er: 315 Rismosevej, der omfatter området syd for Grønnemose Alle og Frederiksborgvej samt vest for denne til Orgelbyggervej og videre afgrænsning er mosen. 316 Søborghus, der omfatter alt nord for Emdrupvej og Grønnemose Alle til grænsen mod Gentofte Kommune fra jernbanen i øst til mosen i vest.

Artiklen er i stort omfang udarbejdet med udgangspunkt i Københavns Kommunes Statistiske kontors publikation Københavns bydele 2000, Bind 2 Tal nr. 4 december 2000. Hver bydel fx Bispebjerg beskrives heri med oplysninger om befolkning, boligforhold, uddannelse og beskæftigelse, sociale forhold mv. Statistisk Kontor har givet grundejerforeningen oplysninger detaljeret til rodeniveau for en række af de bolig- og befolkningstabeller, der indgår i den nævnte publikation. Disse oplysninger har været anvendt til at udarbejde en række af de efterfølgende tabeller om grundejerforeningens område.

317 Bøllegård, omfatter nord for Emdrupvej fra Frederiksborgvej til Bøllegårds Alle, der følges mod syd til Bispebjerg Park Alle mod øst til Tuborgvej, der følges til Bispebjergvej, og denne følges mod vest til Frederiksborgvej.

Det er allerførst nødvendigt at afgrænse Emdrup. Det er gjort i den særlige artikel herom. Der søges i denne artikel at give en nøjere detaljering heraf. Københavns Kommunes statistikdistrikt P: Emdrup er inddelt i 8 roder. De fire heraf rummer især almene boliger; mens den altovervejende del af parcelhusene er beliggende i de fire andre roder, og derfor er det disse, der belyses nærmere. Nogle oplysnin ger findes ikke med en så detaljeret geografisk opdeling som roder; og i disse tilfælde er den så anvendte afgrænsningsområde oplyst.

Udvikling i statistikproduktion

321 Lundehus, der omfatter området mellem kommunegrænsen til Gentofte og Emdrupvej fra Lyngbyvej i øst til jernbanen i vest. Dette er også illustreret på kortet (Illustration: kortudsnit med roder fra Københavns Statistiske Årbog) Der er en naturlig sammenhæng mellem befolkning og boliger. Befolkningen er naturligt nok statistisk set langt bedre belyst end boligerne. Der er gennem 19-hundrede tallet kommet en mere finmasket statistisk opgørelse af befolkningen i takt med befolkningsudviklingen og en større planlægning i den offentlige sektor. Den offentliggjorte statistikproduktion i Københavns Kommunes

statistiske Årbog har ændret sig meget. Der er konstante overordnede basisoplysninger og derefter detaljeres statistikken efter de sam fundsmæssige opgaver og spørgsmål, der mere optager tiden. De indlemmede områder er synlige op til omkring 1960, hvor der fx stadig omtales ”Brønshøj-distriktet”, ligesom boligstatistikken var langt mere fyldig i midten af 19-hundrede-tallet end ved århundredets afslutning. Omkring årtusindeskiftet gøres der til gengæld mere ud af socialstatistik, ligesom der er kommet flere tabeller om bosiddende udenlandske statsborgere. Det er først omkring 2. Verdenskrig, at statistikken bliver mere detaljeret vedr. ”de indlemmede områder”,

og det er som følge heraf og efterfølgende ændringer ikke muligt at give et billede for nøjagtigt det samme geografiske område i Emdrup gennem hele sidste århundrede. Beskrivelsen starter med at tegne et billede af udviklingen af boligmassen i Emdrup, for dernæst at fokusere nærmere på de fire roder, der udgør den altomfattende del af grundejerforeningens geografiske område.

Boligstatistik. Antal af boliger i Emdrup blev i 1940 opgjort til 3.961 og i 1945 til 4.634. Det er derefter muligt at udspecificere boliger, jfr efterfølgende tabel:

År

1 vær

2 vær

3 vær

4 vær

5 vær

6 og flere

I alt

1950*

342*

2347

1123

890

218

122

5042

1960

280*

2320

1360

1030

430

5420

1970*

384*

2339

1395

975

447

5540

1995*

428*

2527

1545

1105

568

6173

boliger i Emdrup

* incl. lejligheder uden selvstændigt køkken

Tabellen viser, at to-værelsers lejligheder er den dominerende boligstørrelse; men det ses også, at der siden 1950´erne er sket en større differentiering, især ved at der er kommet flere større boliger.

Det er tydeligt, at Emdrup i 1950 var et nybygget område, for det oplyses i boligtællingen for 1950, at i Emdrup har 4.162 lejligheder ud af 5042 centralvarme. For København som helhed er det 105501 i forhold til et samlet lejligheds tal på 232012 .

269

Tabel over samtlige boliger i de fire roder fordelt på ejerforhold og yderligere på boboligernes fordeling på typer, alder og størrelse

Boliger i samtlige fire roder

Ejerbolig

Privat udlejning

Alment boligselskab +kommun.

Privat andels boligforening.

Samtlige boliger

Emdrup pct. for deling-

Københ. pct. forling.

Villa + rækkehus

691

104

832

33,6

7,6

Etagebolig

276

525

511

318

1630

65,9

89,7

0,5

2,6

969

563

622

320

2474

100,0

130

5,2

34,9

Mellem 1920-1939

661

363

320

1422

57,5

34,1

Mellem 1940-1959

198

534

816

33,0

14,5

Mellem 1960-1979

2,8

11,0

1980 og senere

1,5

5,5

1-2 værelse

374

391

115

949

38,4

49,0

3 værelser

178

117

132

511

20,7

28,7

4 værelser

289

486

19,6

14,2

5 værelser

226

298

12,0

8,1

6 og flere værelser

207

230

9,3

Anden boligtype Alle 4 r. boliger i alt Opført før 1919

Grundejerforeningens kerneområde er søgt bedst muligt afgrænset ved de nævnte roder. Der er i alt 2.474 boliger pr 1 januar 2000 inden for dette område. Villaer og rækkehuse fylder godt på arealerne, selv om grundstørrelserne gennemgående er ret små. Alligevel er der dobbelt så mange boliger i etageejendomme som i villaer og rækkehuse i de 4 roder. Der er 726 i pri-

270

ligtype på opførelsestidspunkt samt på boligstørrelse.

vat ejede villaer og rækkehuse, hvoraf 691 af disse bebos af ejeren. Dette svarer til 28 procent af samtlige boliger i de fire roder. Når procenten ikke er højere, skyldes det, at roderne indeholder de almene boliger Frederiksborgvej- vestlige del af Bispebjerg Parkalle samt på Bøllegårds Alle (i alt 402 etageboliger). Grundejerforeningens område er overvejende bebygget i slutningen af

1930´erne og lige i begyndelsen af 2. verdenskrig. Vi kan se, at af ejerboligerne (dvs. incl. ejerlejligheder) er 661 af i alt 969 bygget mellem 1920-39. Der er kun 21 ejerboliger, der er fra 1980 og senere. Enfamilieshuse efterspørges i langt højere grad end lejligheder af børnefamilier, og derfor er det også kun som ventet, at enfamilieshusene størrelsesmæssigt er betydeligt større end lejlighederne og især de almene lejligheder. Forskelligheden er især markant for boligerne på 5 og 6 værelser eller flere, hvor mere end tre fjerde del af disse større boliger findes i enfamilieshusene. For Københavns Kommune som helhed ligger 90 pct. af alle boliger i etageejendomme mod to- trediedele i grundejerforeningens område. Modsat tæller villaer samt rækkehuse sig for godt en- trediedel af alle boliger i EG´s område og kun for 7,6 pct. i København som helhed. Det er det naturlige, at udnyttelsesgraderne blive mindre længere væk fra centrum, og at der også kommer grønnere bebyg gelser mod grønne område som fx Utterslev Mose. Mange beboere i Emdrup har sikkert ofte tænkt på, hvordan andre nyere områder er

blevet udbygget meget hurtigt og meget ensformigt. Ved at kigge på tallene kan vi se, at Emdrups udbygning faktisk er tidsmæssigt koncentreret om mindre end 20 år. Emdrup har så haft den lykke, at der både er en relativ stor differentiering mellem etageboliger og villaer, samt at udbygningen er sket før byggeriets industrialisering, og derfor er der større variationer, end byggekraner nu normalt tillader. Boligerne er generelt lidt større end for København som helhed, men ikke så meget. En sammenligning med boligstrukturen i Danmark som helhed viser, at villaerne uden for København gennemgående er yngre og som følge deraf også gennemgående større og bedre udstyret.

Befolkning Der var i det samlede Brønshøj sogn kun 705 indbyggere i 1807. Det fremgår af den følgende tabel, at meget har ændret sig siden da. De anførte tal for Brønshøj vedrører det gamle store sogn fra Roskildevej til Lyngbyvej. Der er i takt med tilflytningen kommet nye administrative inddelinger, og det er derfor ikke muligt at følge befolkningsudviklingen for det samme område gennem hele perioden siden 1901.

271

Befolkningen har historisk udviklet sig på følgende måde. befolkningsudvikling i 100 år

Rode 315 Rismose

Rode 316 Søborghus

Rode 317 Bøllegård

Roder i alt Emdrup

Bispebjerg sogn i alt

Brønshøj i alt

1901

395

1921

789

4649

32718

4217

1930

1924

1048

2972

8196*

68840*

1935

2681

3832

6513

15432

107632

1939

3856

4779

8635

17254

131772

*1943

3325

*4605

1250

14418

27143

155835

1949

3716

4842

1346

16294

16837

176612

1959

3500

4487

1345

16833

16000

177405

*1154

1693

1744

1002

12605

12525

148798

1980

883

1407

1541

840

10462

10221

122474

1990

823

1397

1333

833

10020

8458

114879

1995

1007

1478

1532

853

10527

9141

115339

2000

1021

1603

1552

833

10879

9333

121005

2001

1009

1587

1573

860

10978

9582

121834

*1971

Der er kommet nye rodeinddelinger i 1943 og i 1971. I 1971 deles Bøllegård rode i to, ved at der oprettes en ny rode Kantorparken, og det er baggrunden for det betydelige fald i befolkningstal til 1971. Sogneinddelingen for Bispebjerg sogn ændres også over tiden ved, at Lundehus udskilles i 1938 og Emdrup i 1947. Emdrup er i øvrigt det befolkningsmæssigt mindste sogn i hele det gamle Brønshøj sogn. Denne tabel beskriver befolkningsudviklingen. Den sidste kolonne viser, hvor meget befolkningen i det oprindelige Brønshøj

272

Rode 321 Lundehus

sogn har udviklet sig til. Den toppede i slutningen af 1950´erne med knap 180.000 indbyggere, og nu er der godt 120.000. Ved fortolkningen af Bispebjerg sogn må der erindres, og sognet har haft forskellig afgrænsning indtil 1947, og derfor siger tallene måske ikke så meget, bortset fra, at de generelt små lejligheder med tiden har tiltrukket mindre og mindre husstande. Det seneste årti har et generationsskifte dog forøget indbyggerantallet, ved at de mange enker i boligerne er erstattet af yngre par. Den helt store befolkningsstigning i Em-

drup kommer mellem 1939 og 1943, og den skyldes, at Kantorparken bliver færdig i det første besættelsesår 1940. Emdrup har et helt parallelt forløb med Bispebjerg, således at befolkningstallet topper omkring midt i 1950´erne, for derpå at falde til 1990, hvorefter er er en svag stigning

igen. Der kan næppe forventes en væsentlig yderligere stigning i folketallet. Der er ikke sammenhæng mellem sogne og roder; men sogneinddelingerne har været uændrede siden 1947, og derfor giver de et godt billede af befolkningsudviklingen:

Sogne:

Emdrup

Lundehus

Bispebjerg

1947

7481

5643

16886

1959

6896

8848

16000

1971

5414

6370

12525

1980

4634

5971

10221

1990

4289

5135

8458

1995

4394

5832

9141

2000

4615

6030

9333

2001

4640

6098

9582

Der er i tabellerne kun anført talstørrelser for ret få år, for det er tilstrækkeligt til at få indtryk af, hvorledes befolkningstallet falder fra omkring begyndelsen af 1950´erne. Der er sket indflytning i de mange nye boliger lige før og omkring 2. verdenskrigs

befolkningens fordeling på sogne

udbrud, og i løbet af 1950 érne begynder børnene at flytte hjemmefra. Derefter begynder området gradvist at ændre sig til et sølvbryllupskvarter i 1960érne og efterfølgende i 1970érne og 1980érne til et pensionistkvarter.

273

Befolkningen pr. 1. januar 2001 fordeler sig på følgende måde:

befolkning 1. januar 2001

315 Rismose

316 Søborghus

317 Bøllegård

321 Lundehus

4 roder i Emdrup I alt, absolut

0 år

1,1

1,5

1-5 år

277

5,5

5,7

6-16 år

277

217

110

676

13,4

8,2

17-24 år

119

151

149

508

10,1

12,3

25-39 år

236

298

374

232

1140

22,7

34,1

40- 64 år

351

560

476

279

1666

33,1

25,1

65-84 år

149

159

211

600

11,9

10,7

106

2,1

2,4

1009

1587

1573

860

5029

100,0

over 85 år I ALT

Der kommer så omkring 1990 et generationsskifte. jfr. antallet af 65-84-årige er nede på knap 12 procent. Den samme tendens er tilfældet i mange bydele i København. På landsplan andrager andelen af over 65årige sig til 14,8 pct. Både Emdrup og København som helhed har dog en højere andel af den ældste del af befolkningen, end de 1,9 pct. de over 85-årige kan opgøres til på landsplan. Betragtes Emdrup i 2001 er

274

I procent

København i procent

småbørnstallet nogenlunde normalt; men heller ikke højt. Der fødes i Danmark kun 1,7 barn pr. kvinde i løbet af hele den fødedygtige alder, og det er jo for lidt til at reproducere befolkningen på langt sigt. Derimod er der bemærkelsesmæssigt mange i de fire roder i den undervisningspligtige alder, og det er netop en følge af den store generationsudskiftning i løbet af 1990´erne.Billedet er mest tydeligt for Søborghus rode.

Befolkningspyramide for de 4 roder pr. 1. januar 2001 på alder og køn.

Indtil 40 år er der flest mænd (dog er der 21 flere 5-9 årige piger). Derefter er der flest kvinder, bortset fra aldersgruppen 55-59 årige, hvor der er 175 mænd mod 146 kvinder. For befolkningen over 75 år er der stort set dobbelt så mange kvinder som mænd!

275

Befolkning og boliger Det efterfølgende afsnit kombinerer befolkning og boliger. Beboede boliger efter boligens art, antal familier og husstandstype pr 1. januar 2000. boligtyper og husstandstyper

Beboede boliger

Husstande med en familie

Enlig

Par

To familier

Tre eller flere familier

4 roder I alt

4 roder pct

Købh pct

Enlig/par med voksne hjemmeboende børn

Enfamilie/rækkehuse mv

176

498

103

830

34,0

7,6

Ejerbolig i etagebebyggelse

109

247

10,1

11,5

Privat udlejningsbolig i etagebebyggelse

349

116

500

20,5

27,7

Almen bolig i etagebebyggelse

349

142

538

22,1

20,2

Andelsbolig i etagebebyggelse

185

321

13,2

30,7

0,1

2,2

1170

953

154

131

2439

100

1-2 værelser

671

178

920

37,7

48,4

3- værelser

268

194

513

21,0

29,0

4 værelser og derover

231

581

121

1006

41,3

22,6

Toilet og bad

856

828

144

101

1950

80,0

81,6

Toilet uden bad

302

124

474

19,4

15,8

Uden eget toilet

0,6

2,7

Anden helårsbeboelse I ALT Antal værelser:

Sanitære forhold:

276

Beboede boliger

Husstande med en familie Enlig

Par

To familier

Tre eller flere familier

4 roder I alt

4 roder pct

Enlig/par med voksne hjemmeboende børn

Købh pct

Opførelsesår: Udlejningsbolig før 1965

923

390

1452

59,5

70,2

Udlejn.bolig 1965 og derefter

2,2

12,1

Ejerbolig før 1965

226

496

105

886

36,3

15,8

2,0

1,9

1170

953

154

131

2439

100

Ejerbolig 1965 og derefter I ALT

Det er overraskende højt, at der er 2.439 boliger beboet ud af 2474. Det er meget få ubeboede i forbindelse med fraflytninger og dødsfald. Det er ikke overraskende, at ca. 60 pct. af enfamilieshusene bebos af par. Det fremgår af en underliggende statistik, at det kun er i 40 pct. af enfamilieshuse, der bor børn (under 18 år). Der er 115 enfamilieshuse og 154 boliger i alt med hjemmeboende børn over 18 år. Det kan sættes i forhold til, at der i alt er 111 18 og 19-årige i de fire roder. Det gennemsnitlige antal beboere udgjorde i 1950 3,1 person pr. lejlighed, og det samme tal for 2001 andrager 2,0 person. Den højere boligstandard viser sig tydeligt i statistikkens sprogbrug. Det hedder indtil 2. Verdenskrig ”Adgang til bad”; mens det senere hedder ”selvstændigt eller eget bad”. Der er i år 2000 i Emdrup fortsat 20

pct. af boligerne, der ikke har eget bad. Det er ikke muligt at give et billede af parcelhusenes installationsmæssige forhold, idet beskrivelsen dækker ejerboliger kontra andre boliger; men tendensen er dog klar; der er kun meget få parcelhuse, der ikke har centralvarme samt eget toilet og bad. Der er ikke detaljerede tal for, hvor mange der har fjernvarme som opvarm ningsform; men det må formodes, at det vil være i størrelsesordenen 90 pct. for de 4 roder. Det er den størrelsesorden, der gælder for København som helhed og for Bispebjerg bydelsområde.

Uddannelsesforhold Den voksne befolknings uddannelse opgjort på forskellige uddannelsesniveauer og sat i forhold til geografisk område, alder og køn.

277

Tabellen nedenfor viser den erhvervsaktive befolkning på 16 år og derover pr. 1. januar 2000 opgjort på forskellige uddannelsesniRode 315 Ris mose

Rode 316 Søborghus

Rode 317 Bøllegård

Rode 321 Lundehus

veauer både i alt for de fire roder og yderligere specificeret pr rode, aldersmæssigt og på køn.

16-24 år

25-39 år

40-66 år

Mænd

Kvin der

Emdrup I alt Absolut

Kbh pct

Pct

Grundskole

228

283

135

271

216

387

470

404

874

Gymnasial./faglig uddannelse

295

383

433

226

276

469

592

676

661

1337

Kort erhvervs. Uddannelse

139

243

170

264

408

269

408

677

Videregående uddannelse

190

134

173

320

285

208

493

734

1044

1020

583

552

1122

1707

1700

1681

3381

100

I ALT befolkningens uddannelsesniveau

278

Befolkningen i grundejerforeningens område i Emdrup er gennemgående bedre uddannet end den københavnske befolkning som helhed. Tabellinien gymnasial/faglig uddannelse dækker de personer, der har en gymnasial uddannelse og herunder de handels og tekniske varianter, men ingen kompetencegivende uddannelse herudover samt de, der har en egentlig faglært uddannelse. Det er især de korte erhvervsmæssigt uddannede/mellemuddannel serne, der er forholdsmæssigt flere af i de fire roder. Det virker besynderligt, at den 40-66 årige del af befolkningen er bedre uddannet end den 25-34 årige. Forklaringen herpå er sandsynligvis, dels at der bor mange ikke-færdigt uddannede i de mange små boliger, dels at det er blevet forholdsmæssigt dyrere at købe eget hus, og derfor er folk lidt ældre,

når de køber hus, og derfor er der forholdsmæssigt færre højereuddannede i gruppen 25-39 årige end i gruppen 40-66 årige. Der er en underliggende statistik, der viser, at branchemæssigt er det især social- og sundhedsvæsen samt finansiering og serviceerhverv, der er de dominerende beskæftigelsesområder. Området ved Emdrup Sø og nord for Emdrupvej har flest beskæftigede i finansiering og service Dernæst er det handel og undervisning. Der synes at være en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og boligstørrelse. Bispebjerg hospitals nærhed er synlig som arbejds plads, idet der er en meget stor andel af social og sundhedsområdet, der også har arbejdsplads i lokalområdet. Det er samlet 15 procent der har arbejde i lokalområdet, mens 60 procent har arbejde inden for Københavns

kommunes område. Det er lidt lavere end andre områder i København, og det må antages at hænge sammen med, at Emdrup ligger helt i udkanten af kommunen og nær de store erhvervsområder i Gladsaxe samt Gentofte amtssygehus. Socioøkonomisk status

Sum af befolk ningen

Befolkningen i de fire roder pr. 1. januar 2000 og dens tilknytning til arbejdsmarkedet samt socioøkonomisk status for forskellige aldersgrupper fremgår af næste tabel: socioøkonomisk status

Sum af under 16 år

Sum af 16-24 år

Sum af 25-29 år

Sum af 30-59 år

Sum af 67 år og derov.

Sum af 16-66 år Emdrup roder Absolut

Købh Pct.

Pct.

Hele befolkningen

5009

964

552

358

2242

667

3378

100

*ARBEJDSSTYRKEN

2774

389

306

1946

2722

80,6

74,2

* BESKÆFTIGEDE

2689

383

298

1879

2637

78,1

69,4

* Selvstændige og medhjælpende ægtefælle

160

124

149

4,4

3,5

* Topledere og lønmodtagere højeste niveau

762

669

751

22,2

12,5

* lønmodt. Mellemniveau

486

400

483

14,3

11,3

* lønmodt. Grundniveau

864

205

134

502

857

25,4

27,2

* øvrige lønmodtagere

417

147

184

397

11,8

15,0

2,5

4,8

2235

947

163

296

632

656

19,4

25,8

2,1

2,9

* Efterløn og pension. mv.

861

100

628

233

6,9

9,3

* Kontanthjælpsmodtagere

1,9

3,3

121

100

121

3,6

4,4

* ARBEJDSLØSE *UDEN FOR ARBEJDSSTYRKEN * Aktivering og orlov

* Uddannelsessøgende (16 år o. derover)

279

Socioøkonomisk status

Sum af befolk ningen

Sum af under 16 år

Sum af 16-24 år

Sum af 25-29 år

Sum af 30-59 år

Sum af 67 år og derov.

Sum af 16-66 år Emdrup roder Absolut

Købh Pct.

Pct.

* Øvrige voksne uden for arbejdsstyrken

168

165

4,9

5,8

* Børn og unge

947

ALLE UNDER UDDAN NELSE (fra 8. klasse)

502

330

485

14,4

19,2

* I arbejdsstyrken

371

225

354

10,5

14,2

Arbejdstyrken i de fire roder er forholdsmæssig større i de fire roder end for Bispebjerg og for København som helhed. Den væsentligste årsag hertil er befolkningens generelt højere uddannelsesniveau, idet ledighed og risiko for helt at glide ud af arbejdsstyrken er langt større for den dårligere uddannede del af befolkningen. Hertil kommer i mindre grad den foryngelse, der er sket ved generationsskiftet, idet yngre har en højere erhvervsfrekvens end ældre. Den højere uddannelse kan også tydeligt aflæses i andelen af topledere og lønmodtagere på højeste niveau. Den efterfølgende tabel om indkomstforhold fortæller nu, at det langt mere er højere uddannede end topledere, der bor i de fire roder i Emdrup.

280

Mellemniveauet er forholdsmæssigt svagere repræsenteret, end det måtte forventes i forhold til uddannelse. Det kan måske skyldes, at der er forholdsmæssigt flere i lavere lønnede mellemgrupper samt måske også for holds mæssigt flere deltidsansatte. Der er for alle grupper uden for arbejdsmarkedet en lavere andel i Emdrup, end hvad der er gældende for København som helhed. Det er i denne forbindelse værd at notere, at gruppen af arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken er forholdsmæssig større i København end i det øvrige land, og at den gruppe er blevet reduceret en hel del med de gode konjunkturer i 1990´ernes sidste år.

Befolkningens bruttoindkomstforhold, specielt for enlige henholdsvis par uden og med børn. bruttoindkomster Bruttoindkomst i hele 1.000 kr. (tkr.)

Gennemsnitlig bruttoindkomst

Under

50-

100-

150-

200-

300-

400-

500

100

150

200

250

400

500

I alt

Emdrup

Enlige

København

1.000 kr. 1.000 kr.

Med børn under 18 år 1 barn

277

202

2 børn

214

189

3 eller flere børn

184

157

I alt med børn

111

258

196

Uden børn

141

334

356

197

352

135

1585

177

167

Enlige I ALT

145

338

379

204

397

150

1696

182

169

1 barn

133

202

616

462

2 børn

173

228

662

486

3 eller flere børn

689

395

I alt med børn

360

504

648

462

Uden børn

103

229

619

456

385

Par I ALT

119

138

157

589

1123

542

413

Ikke hjemmeboe. børn under 18 år

Familier I ALT

176

342

410

283

516

288

203

626

2844

323

238

Par Med børn under 18 år

281

Bruttoindkomst i hele 1.000 kr. (tkr.)

Gennemsnitlig bruttoindkomst

Under

50-

100-

150-

200-

300-

400-

500

100

150

200

250

400

500

I alt

Emdrup

København

Procentvis fordeling De 4 roder I ALT

6,2

14,4

10,0

18,0

10,1

7,1

100

Hele byen I ALT

5,9

17,0

18,6

11,7

20,7

10,0

6,6

9,4

100

Tabellen vedrører 1999. Det er påfaldende, at indkomsten for par for alle grupper er mere end dobbelt så høj som for enlige. Der er nogle bemærkelsesværdige forskelle i indkomsterne for enlige og par, når man sammenligner i forhold til antal børn. Enlige har generelt et faldende indkomstniveau med et stigende antal børn. For par med børn er tendensen i de fire roder i Emdrup fuldkommen den modsatte, således at der er en positiv sammenhæng mellem stigende indkomst og stigende antal børn.

Der ses i tabellens to sidste linier, at der er en større spredning i indkomsterne i de fire roder i Emdrup end for København som helhed, ved at der er en større andel i de fire Emdruproder i ydergrupperne med indkomster under 50.000 kr. og over 500.000 kr. Tendensen er især synlig for gruppen med indkomst over 500.000 kr. Der er dog et vist statistisk bedrag i disse de sidste tabellinier om procentfordelingen, idet man ved en fortolkning må erindre sig, at der forholdsmæssigt er betydeligt flere par i Emdrup end for København som helhed.

Hvor går børn i skole børns skolegang

Skole/klasse

Bh. kl

1 kl

2 kl

3 kl

4 kl

5 kl

6 kl

7 kl

8 kl

9 kl

1 0 kl

S p. kl

Kommunal skole

492

Privat skole

131

Efterskole

632

I alt

282

I alt

Der er i alt 77,8 pct. af børnene i grundejerforeningens område, der går i kommunal skole; mens 20,7 pct. går i privatskole. For kommunen som helhed andrager de tilsvarende tal 76,0 pct og 22,9 pct. Andelen af børn i privat skole er betydelig større i Lundehuskvarteret end i de øvrige roder

i grundejerforeningens område. Andelen af børn i de kommunale skoler er faldende gennem hele skoleforløbet, således at den for byen som helhed starter med 92 pct. i børnehaveklassen for at slutte med 73 pct. i 9. klasse.

Hvorledes stemmer befolkningen i Emdrup. Den efterfølgende tabel viser, hvorledes der er blevet stemt ved Folketingsvalgene i henholdsvis 1994 og 1998 på 15 kreds Nord afstemningssted Holbergskolen. politiske holdninger A: Socialdemokratiet

B: Radikale Vens.

C: Konservative Folke

D: CentrumDem.

F: SF

O: Dansk FolkeParti.

Q: Kristeligt Fol kepa.

V: Ven stre

Z: Fremskridtsparti

Ø: Enhedslisten

I alt Gyldige stem.

Stemmeprocent

11. marts 1998 15. Nord absolut 15. Nord relativt Københ. relativt

1319 35,8 36,0

200 5,4 6,3

326 8,9 7,4

149 4,1 3,8

447 12,2 13,4

310 8,4 7,9

81 2,2 1,5

533 14,5 13,8

52 1,4 1,3

252 6,9 8,4

3679

82,8

Danmark relativt

35,9

3,9

8,9

4,3

7,6

7,4

2,5

24,0

2,4

2,7

Mandater i Folketinget

12. sept. 1994 15. Nord absolut 15. Nord relativt Københ. relativt

1338 36,9 34,8

198 5,4 6,6

577 15,6 13,1

125 3,4 2,7

416 11,3 13,7

63 1,7 1,2

490 13,3 12,9

209 5,7 5,5

233 6,3 9,3

Danmark relativt

34,6

4,6

15,0

2,8

7,3

1,9

23,3

6,4

3,1

Mandater i Folketinget *

81,7 86,0

3688

81,8 80,1 84,3

Note: hertil kommer i 1994 et mandat uden for partierne (Jacob Haugaard)

15. kreds Nord omfatter nord for Bispebjergvej og vest for henholdsvis Tuborgvej og jernbanen. Lundehusområdet indgår i

1. kreds Ryvang Vest med i alt godt 4.000 vælgere, men hvor andelen af mennesker i parcelhusområde er beskedent, og det

283

284

er derfor ikke fundet hensigtsmæssigt at beskrive valgtendenserne for Lundehusområdet. Holbergskolens afstemningssted omfatter selvfølgelig hele området fx også Kantorparkens rode, der ellers er holdt uden for beskrivelserne.

Det formodes, at samme tendens også ville gøre sig gældende for Lundehus-kvarteret og sandsynligvis med en lidt klarere borgerlig profil som følge af den forholdsmæssig større beskæftigelse inden for de private finansierings- og serviceerhverv.

Det er tydeligt, at interessen for at stemme til valg er lavere i København end på landsplan. Den er nu lidt højere på Holbergskolen. Valgresultaterne for både 1998 og 1994 viser, at København som helhed og 15. Kreds Nord er mere ”rød” end Danmark som helhed. København dog mere end Emdrup. Der er forholdsmæssig meget større opbakning til Enhedslisten og til SF end i Danmark som helhed; mens tilslut ningen til Socialdemokratiet ligger fantastisk tær på landsniveauet. Det Radikale Venstre viser også her tydeligt tendensen som et byparti med en relativ stor tilslutning; mens Venstre såvel i Emdrup som i København som helhed har en ret begrænset tilslutning. Der synes at være en tendens til, at Socialdemokratiet mister stemmer, der formodentlig nok vil bevæge sig til venstre i det politiske spektrum. De borgerlige partier står sædvanligvis noget stærkere i områder med forholdsmæssig større andel af parcelhuse; det billede kan i forhold til det Køben havnske valgbillede også genfindes på Holbergskolens afstemningssted.

Afsluttende bemærkninger: Udgangspunktet for de detaljerede befolknings- og boligtabeller har været Københavns statistiske Kontor: Københavns bydele; Bind 2 Tal nr. 4 December 2000. Tallene er generelt opgjort pr. 1. januar 2000. Denne publikation omfatter bl. a. bydel nr.4 Ydre Østerbro omfattende Lundehusområdet og bydel nr. 12 Bispebjerg, der omfatter den resterende del af grundejerforeningens område. Det var oprindeligt tanken, at der i et bilag til denne artikel skulle gengives detaljeret statistik pr. rode; Dette vil imidlertid fylde meget, og det formodes, at det er begrænset, hvor mange der efterspørger disse oplysninger. Det er derfor valgt, at det vil være muligt at se den detaljerede befolknings- og boligstatistik med oplysninger på de 4 beskrevne roder på grundejerforeningens hjemmeside www.emgf.dk i hvert fald indtil udgangen af 2002. Det kan også ske ved henvendelse til artiklens forfatter.

Forfattere og kilder Kildematerialet er opgivet af respektive forfattere og normaliseret af redaktionen. Endvidere er kildematerialet sorteret efter udgivelsesår inden for de respektive afsnit. En generel kilde er Emdrup Grundejerforenings medlemsblad udgivet siden 1940. I 100 års jubilæumsåret blev blad Nr. 167 af 61. årgang udgivet i juni 2001. Redaktør Jens Steenstrup. Citatet på indersiden af omslaget er fra – Alex Secher: Mosen i storbyen (1977).

FORFATTERE Helle Barth Grafonom. Informationsmedarbejder ved Den grafiske Højskole.

Anders Beck Overlæge ved Holbæk Sygehus. Medlem af grundejerforeningen.

Jørgen Bendiksen Arkitekt, M.A.A. Selvstændig tegnestue i en årrække, nu projektleder i Kuben Byggeadministration. Suppleant til bestyrelsespost i grundejerforeningen. Medlem af Imbrisudvalget.

Per Just Florman Trafikleder i HT. Medlem af bestyrelsen fra 1988 som sekretær og fra 1996 som kasserer.

Lennart Frandsen Afdelingschef, Folketingets Ombudsmand. Medlem af bestyrelsen fra 1985 som sekretær og fra 1989 som formand.

Mogens Frederiksen Produkt Support After Sales, Alfa Laval. Medlem af bestyrelsen fra 1979 og fra 1980 næstformand.

Jesper Gram-Andersen Museumsleder ved Livgardens Historiske Samling. Bl.a. redaktør af værket om Hærens Domiciler. Medlem af grundejerforeningen.

Lars Gissing Hansen Ornitolog. Tidligere forretningsindehaver i ”Svinget”.

285

Alex Heick Overlæge ved Frederiksberg Hospital. Formand for Lokalrådet Bispebjerg fra 1997. Medlem af grundejerforeningen.

Erik Jensen Administrativ leder af Danmarks Pædagogiske Højskole fra 1963 til 1989. Stadig tilknyttet (nu) Danmarks Pædagogiske Universitet.

Torben Juul Hansen Seminarielektor, geolog. Medlem af grundejerforeningen.

Christian Kirkeby Arkitekt bl.a. ved Bispebjerg Hospital. Lokalhistoriker. Medlem af bestyrelsen for Lokalhistorisk Forening, Bispebjerg.

Vagn Aagaard Knudsen Økonomichef. Medlem af bestyrelsen fra 1972, kasserer fra 1980 til 1996, herefter sekretær.

Karen Knudstrup Folkeskolelærer ved Lundehusskolen. Medlem af bestyrelsen fra 1999 som sekretær.

Viggo Møller-Jensen Arkitekt, M.A.A., professor.

Anemette Deneke Risager Oversygeplejerske bl.a. på Bispebjerg Hospital fra 1967 til 1972.

Søren Winther Folkeskolelærer ved Holbergskolen. Medlem af foreningen.

286

KILDER TIL DE ENKELTE KAPITLER Emdrups indlemmelse i Københavns Kommune Københavns Kommunes historie, især bind 4. Stadsingeniørens direktorat: De indlemmede områder København 1941

Vejnavne i Emdrup Registreringer fra Københavns Kommunes Vejnavnsnævn Zinglersen, Bent: Københavns gadenavne og deres historie (1972) Jørgensen, Bent: Storbyens Stednavn (1999)

Dyre- og planteliv i Emdrup og Utterslev Mose Meltofte, H.: Allikernes overnatningstræk til Utterslev Mose 1961-64. Feltornithologen 17 (1975), side 40-46 Tofte, V: Utterslev Mose 1978 & 1983. Duplikeret rapporter, Dansk Ornitologisk Forening, København (1979 & 1984) Fjeldså, J. & Boertmann, D: Den biologiske udvikling de seneste år i Utterslev Mose, København – med henblik specielt på fuglebestandene. Rapport fra Zoologisk Museum, ornithologisk afdeling (1980) Fjeldså, J. & Jensen, F.P): Den biologiske udvikling i året 1980 i Utterslev Mose, København – med henblik specielt på fuglebestandene. Rapport fra Zoologisk Museum, ornithologisk afdeling og Hovedstadsrådet (1980) Fjeldså, J., Jensen, F.P. & Olesen, M.: Den biologiske udvikling i Utterslev Mose, København – Limnologiske undersøgelser 1981. Rapport udarbejdet af Zoologisk Museum for Hovedstadsrådet (1982) Jensen, F.P.: Den biologiske udvikling i året 1981 i Utterslev Mose, København – med henblik specielt på fuglebestandene. Rapport udarbejdet af Zoologisk Museum for Hovedstadsrådet (1982) Andersen, T., Hansen, M.M. et al.: Fugle på Sjælland 1983-1996. Dansk Ornitologisk Forening (1984-1997) Chinery, M. (1986) på dansk v. Henrik Enghoff: Vesteuropas Insekter – en felthåndbog (1987) Streyffert, B.: Rørdrum (ynglende i Utterslev Mose).- Pica nr. 3. s.31. Dansk Ornitologisk Forening (1989) Olsen, K. M.: Danmarks Fugle – en oversigt. Dansk Ornitologisk Forening (1992) Hansen, L.G. (upubliceret): Resultater fra ynglefugleoptællinger i Utterslev Mose 1994 i forbindelse med projektet - Fuglenes Danmark. Dansk Ornitologisk Forening (1994) Larsen, K.: Naturovervågning af parkerne Utterslev Mose, Kirkemosen og Gyngemosen Københavns Kommune (1994) 287

Christensen, K. et al: De bedste træklokaliteter på Sjælland om efteråret. Pica nr. 3, Dansk Ornitologisk Forening (1995) Hansen, L.G.: Allike Corvus monedula angriber sjagger Turdus pilaris.- Dansk Ornitologisk Forening Tidsskr. 90: 177-178 (1996) Tofte, V.): Utterslev Mose (som træklokalitet om foråret).- Pica nr. 1. s. 29-30. Dansk Ornitologisk Forening (1996) Hansen, L.G: Sjælden gæst i Utterslev Mose (om Hvidvinget Terne).- Nord-Vest Avisen, 27.maj . (1997) Side 10 Grell, M.B.): Fuglenes Danmark. De danske fugles udbredelse, tæthed, bestandsforhold og udviklingstendenser 1971-1996 baseret på resultaterne af Dansk Ornitologisk Forenings landsdækkende kortlægning i 1993-1996 (1998) Stoltze, M. & Pihl, S. (red.): Rød & Gul liste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen (1998) Vikstrøm, T. & Nielsen, M.: Fuglelokaliteterne i Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Dansk Ornitologisk Forening (1998) Carl, H: http://hjem.get2net.dk/medefiskeri/Medevande/Utterslev_mose.htm . (2000)

Afgrænsning af Emdrup og Emdrup Grundejerforenings område Kort over København og Frederiksberg 1906 udarbejdet af landinspektør C. Meldal på grundlag af Generalstabens og de ved Kommunens foranstaltning udførte kort. Oprindeligt målestoksforhold 1:14.000. Genoptrykt i anledning af Selskabet for Københavns Histories 50 års jubilæum (1985) Trap Danmark, 5. udgave, bind 2-4 (1959) Københavns Magistrat – Overborgmesterens Afdeling: Københavns Kommuneplan, forslag til revision (1991), s. 210. Overborgmesterens Afdeling, Plan- og Ejendomsdirektoratet: Fredede parker m.v. i København (1996), side 18 Emdrup Grundejerforenings blad nr. 159 (1997), midtersiderne Christian Kirkeby: Hvad er bydelen Bispebjerg? Lokalhistorisk Forening Bispebjerg Historisk Notat nr. 1A (1999) Christian Kirkeby: Emdrup oppe på bjerget, Lokalhistorisk Forening Bispebjerg Historisk Notat nr. 15 (2000) side 3ff

Emdrup Grundejerforening 1901-2001 Grundejerforeningens protokoller 1901-1955 og 1981 – Grundejerforeningens medlemsblade 1940-2001 Grundejerforeningens arkiv med brevveksling med myndigheder og enkeltpersoner 1901 Avisudklip fra bestemte perioder Oplysninger fra nuværende bestyrelsesmedlemmer

288

Vejlaugene Protokoller for vejlaug Vedtægter for vejlaug

”Imbris” Fundsatsen for forskønnelsesprisen 1992 Motiveringer 1991Bydelsatlas Bispebjerg (1991)

Offentlig forsyningsvirksomhed Officielle meddelelser fra Generaldirektoratet for Postvæsenet (1906, 1930 og 1934) H. Hjort-Nielsen: Det Danske Post- og Telegrafvæsen, Bind II (1933) Stadsingeniørens Direktorat: København – De indlemmede distrikter, Byplanmæssig udvikling 1901-1941 (1942) Hans Peter Hilden: Skrald, Storby og Miljø - En beretning om Københavns kamp mod affaldet gennem 200 år – Udgivet af Renholdningsselskabet 1898 (1973) Vagn Jensen, Henning Kaaber, Hans Ehlern Jessen: Danmarks Posthuse 1624-1989 (1990) Kirsten Rykind-Eriksen og Københavns Bymuseum: Under jorden (1994) Viggo Bertram: Ny Ryvang i Emdrup (1996) Jan Møller: Københavnermosaik, 117 begivenheder i Københavns historie (1996) Allan Mylius Thomsen: Københavnerglimt – En kalejdoskopisk odyssé gennem Københavns historie (2000) Christian Kirkeby: Emdrup oppe på Bjerget. Hist. Notat nr. 15 udarb. for Lokalhistorisk Forening Bispebjerg (2000) Københavns Energi (KE): KE’s historie, www.ke.dk (2001) Københavns Energi (KE): Om Københavns vand, www.kbhvan.kk.dk (2001) Frederiksbeg Kommune: Historie, www.frb-forsyning.dk (2001)

Trafikken til og fra Emdrup 1901-2001 Stadsingeniørens Direktorat: København – De indlemmede distrikter, Byplanmæssig udvikling 1901-1941 (1942) Steffen Linvald: Emdrup – En forsvunden landsby (1975) Christian Kirkeby: Åer, render og søer. Vandforsyning og lossepladser. Historisk Notat nr. 3 og 4 udarbejdet for Lokalhistorisk Forening Bispebjerg (1998) Allan Mylius Thomsen: Københavnerglimt – En kalejdoskopisk odyssé gennem Københavns historie (2000)

289

Atelierhusene Arkitektens egen beretning

Fæstningsanlæg i Emdrup Trykte kilder: Lærebog om Fæstningsanlæggene i Danmark, fortrolig lærebog ved Hærens Officersskole (1911) A.N. Hvidt: Københavns Befæstning 1886-1962 i Hist. Meddelelser om København, Årbog ( 1964) Bjørn Nielsen: Fra idé til virkelighed (Københavns befæstning) (1979) C.A. Clemmensen: Emdrup før og nu. Ældre artikel i Emdrup Grundejerforeningsblad (november 1986), side 6 Tøjhusmuseet: Den danske hær i Napoleonstiden 1801-1814 (1992), bl.a. kort side 177 Peter Thorning Christensen (red.): Guide til Københavns Befæstning udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (1996) Arkivalier: Forsvarets Arkiver (Rigsarkivet): • Krigsministeriets 4. Kontor og 4. Ingeniørdirektion (Jens Bertram Clausen) • Københavns Kommandant, Fæstningskontoret: Hovedplan, Oversvømmelsens Iværksættelse (do.) • Den kommanderende General i 1. Generalkommandodistrikt: Hovedplan for Etablering af Fæstningsoversvømmelsen ved København. Ftr. D. Nr.197 – 27/7 1910. • Krigsministeriets 4. Kontor, indkomne skrivelser pakke 4-213. I pakken findes bl.a. tegninger af Spærredæmningen ved Emdrup (Læg 1887 II) og kanalen i Gentoftedalen. Forfatterens noter.

Bispebjerg Hospital Hovedkilde: Christian Kirkeby og Annemette Deneke Risager: Bispebjerg Hospital, Lokalhistorisk Forening Bispebjerg: Historisk Notat nr.5A (1999) Hovedkilden angiver bl.a. følgende kilder: Spredte træk af Københavns Amts sygehusvæsens historie i ”Fortid og Nutid” Københavns Borgerrepræsentation, referat 1904-05, med tillæg Københavns Hospitalsvæsen 125 år - i stadig udvikling Lise Funder: Arkitekten Nyrup I.S. Andersen: artikel i ”Havekunst”, nr. 321, 1921, side 73 BBH (Bispebjerg Hospital) Nyt nr. 2. april 1972, side 2 BBH´s Centrale Samarbejdsudvalg: BBH´s Plan 77

290

BBH´s Centrale Samarbejdsudvalg: BBH og Hovedstadsrådets Sygehusplan 80 og BBH´s Centrale Samarbejdsudvalg: Kommentar til Hovedstadsrådets Sygehusplan 80 H.C. Orup (red.): Bispebjerg Hospital 1913 – 1988 (1988) Lene Lier m.fl. (red.): Børnepsykiatri. Reitzel 1988 Andre kilder: Axel Holm: Kommunale hospitaler i Trap Danmark, 5.udgave (1959), side 506

Skolerne i Emdrup Holbergskolens årsberetninger

Sociale institutioner Oplysninger indhentet hos de enkelte institutioner

Sogne og kirker Trykte kilder: Højskolebladet (1910-1920) Martin A. Hansen: Af Folkets Danmarkshistorie (1957) Emdrup Grundejerforenings blad nr. 69 (1960) Brønshøj Kirke 800 år (1984) Nynne Helge: Kirke og menighed i Lundehus Sogn 1938-88 (1988) Claus Harms m.fl.(red.): Omkring kirkefondet, Kirkefondet (1990) Charles Schous artikel om Grundtvigskirken og byplanlægningen, Danmark” Lokalhistorisk Forening Bispebjerg, notat nr 17 Mundtlige kilder: Sognenes præster, organist Thomas Viggo Pedersen samt beboere i sognene.

Erhvervsliv i Emdrup Navnlig interview med beboere

291

Emdrup Grundejerforening Stiftelsesdokument fra 1901.

Emdrup Grundejerforenings hjemmeside for 2001.

ISBN 978-87-988833-1-9

9 788798 883319

Emdrup - Et åndehul i storbyen

Articles inside

Erhvervsliv i Emdrup

Forfattere og kilder

IT, TV og radio

Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Lokalråd

Sogne og kirker i Emdrup

Sociale institutioner

Skolerne i Emdrup

Danmark Pædagogiske Universitet og Den Grafiske Højskole

Fæstningsanlæg i Emdrup

Forlystelser

Aterlierhusene

Trafikken til og fra Emdrup 1901- 2001

Emdrup Grundejerforening 1901- 2001

Offentlig forsyningsvirksomhed

Vejlaug

”Imbris”

Afgrænsningen af Emdrup

Plante- og dyrelivet i Utterslev Mose

Emdrup under 2. Verdenskrig

Naturparken Utterslev Mose; geologi og kulturgeografi

Emdrup - fra intet til nutidigt byområde

Utterslev Mose - tegninger og en lyrisk årsberetning

Emdrups indlemmelse i Københavns kommune

Indledning

Vejnavne i Emdrup