Fra kirken

Lysstriber her i foråret

”Der har været et kedeligt Mørke og uinteressant Lys i 5 Dage sammen med Regnen, nu lader det til Skyerne atter fordeler sig og en anden lille Lysstribe kommer til syne heldigvis” Anna Ancher 1907 Citatet stammer fra Anna Ancher, som var maler, og en del af den kunstnerkoloni, der boede i Skagen for hovedsageligt at male naturomgivelser og lokalmiljø. I sommers var jeg i Skagen med min familie, og her så vi en særudstilling med Anna Ancher. Udstillingen handlede om hendes arbejde med og særlige anvendelse af lyset i sine malerier. Anna Ancher voksede, som den eneste af skagensmalerne, op i det skarpe lys mellem de to have Skagerrak og Kattegat. Hun evnede på særlig vis at fange og gengive lysets fald gennem sprossevinduer og over på vægen, solens stråler en sommerdag over vandet eller Skagens veje, solnedgangens farvekaskade over heden eller måneskinnets særlige kolde lys. Jeg var meget optaget af den smukke udstilling, og jeg var nødt til at have en plakat med hjem, som nu hænger på mit kontor. Plakaten hænger over mit skrivebord, og det er næsten som om lyset vælter ud af plakaten, og giver mig glæde og trøst midt i den mørke tid. For i skrivende stund er vi midt i januar, og mørket er tæt. Himlen, set fra mit kontor i præstegården, er tunge af skyer der varsler regn eller sne. Men når mørket synes tungest, er det næsten som om Anna Anchers billede oplyser mit kontor og mit sind. Lyset hos Anna Ancher var ikke det guddommelige lys, hun var en del af datidens kunstnerkoloni, der dyrkede videnskaben og naturalismen, men samtidig voksede Anna Ancher også op i det stærkt religiøse miljø i Skagen, så mon ikke lyset har haft flere betydninger. Når jeg ser på Anna Anchers lysvæld, bliver jeg mindet om, at lyset vokser og dagene bliver længere. Lyset fylder mig med mod og trøst om, at alt bliver godt igen. Guds lys, der stråler på os, også når vi føler os i det mørkeste mørke. Jeg bliver mindet om, at lyset kommer igen, og når de første lysstriber rammer mine vinduer, er det som om alt igen bliver levende. For selvom alt lige nu synes dødt, så ved vi godt, at naturen kun hviler, dybt nede i jorden forberedes foråret. Kigger vi under hække eller langs med husmuren stikker de første ukuelige spirer af vintergækker deres grønne blade frem af den frosne jord; som en håbefuld hær. Dette efterår og vinter har ellers været mørk både ude og inde. Vi har været ramt af mange restriktioner. Forsamlingsforbud på 5, alle skolebørn hjemsendt, hver især skal vi blive hjemme i vore egne sociale bobler. Men hele tiden er lyset forude; vaccinen, foråret og sommeren. De tidlige forårsmåneder har både vinter og forår i sig. Men allerede i marts står krokus i fuldt flor, og på gode dage står solen lavt og skarpt, det kan dog også være bidende koldt og frostvejr, men ude i skovene er fuglene så småt begyndt at synge. Lyset og foråret er på vej. Vi vågner langsomt og længes. Længes efter forår og påske. Lyset, Guds lys, skænker os håb, mod, glæde og trøst. Håbet om at mørket mister sin magt over os, og lyset sejrer. Et gammelt ordsprog fortæller: Lyset og troen er den fugl, der ved og kender daggryet, og som derfor også synger mens det endnu er mørkt. Selvom vi endnu vil få mørke og kolde dage, så vil lysstriberne komme til syne ligesom på Anne Anchers billede, og lyset vil vinde frem. Heldigvis!

Sognepræst Susanne Munk Hjørlund, Nimtofte