Fra Brunmose til Mols i 1916

En køretur fra Brunmose til Mols i 1916

REDIGERET AF KNUD JENSEN

Min far Richard Jensen var født i Brunmose i 1906 og var fra sin tidlige barndom beskæftiget ved landbruget. I 1926 var han dog på højskoleophold på Grundtvigs Højskole i Lyngby i Nordsjælland. I 1934 blev han gift med Ingeborg og de bosatte sig på Bugtrup mark. Hun døde i 1979, men han blev boede indtil 1992. Han døde i 2004 på Ringparken i Ryomgård.

Denne fristil er skrevet på højskolen i 1926

For nogle år siden boede der en familie på naboejendommen til mit hjem i Brunmose. Manden hed Hans Hansen og hans hustru hed Anna. Det var ældre folk mellem 50 og 60 år. De havde ingen børn selv og havde derfor taget en lille dreng og en lille pige til sig, og de adopterede dem som deres egne børn. Datteren døde i en ung alder, men det var inden de kom til Brunmose. Plejesønnen hed Poul og han var meget ældre end mig, men en meget morsom og flink karl var han, altid oplagt til sjov. Hans Hansen var født molbo, mens Anna var københavner. Jeg hjalp dem med arbejdet i marken. Hans Hansen var ikke ret stærk af helbred, og Anna havde dårlige ben, så hun kunne ikke gå i marken og hjælpe med arbejdet. Poul var hjemme de første to år, de boede i Brunmose, men så rejste han til Mols og fik plads på en stor gård i Eg, hvis indehavere var gode venner med Hansens. Da så deres store dreng, som de kaldte Poul, var rejst sagde de til mig, at nu kom jeg til at være i sønnens sted, da de holdt så meget af børn. Jeg var også ved dem både først og sidst på dagen, når jeg havde tid, for skolen skulle jo også passes, og mine forældre skulle jeg også hjælpe med arbejdet derhjemme. Når Hansens skulle ud på besøg ville de altid have mig med. Det tredje år de var i Brunmose var jeg med dem på Mols. Det var i sommertiden i august, og i den måned havde vi ferie i skolen. Det kneb lidt med at få lov til at komme med, men det lykkedes. Det var i 1916 og jeg var 9 år. Planen var at turen skulle vare i tre dage. En lørdag formiddag ved 10-tiden kørte vi af sted i en fjedervogn med to heste. Turen gik over Thorsager og Rønde og derfra videre til Knebel. Vi gjorde dog et ophold Rønde, for der boede noget familie, og der fik vi kaffe og hestene fik et tiltrængt hvil. De skulle jo også have noget at æde, og det var ikke så rart at være hest den dag, da der var over 4 mil til bestemmelsesstedet. Der var vi først kl. 1 om natten. Manden og kone var ikke gået til ro, men de var godt nok begyndt at tvivle på, om vi kom den dag. Vi blev dog modtaget med den største venlighed og fik noget at spise, og inden vi gik i seng fortalte manden molbohistorier. De havde 4 børn, 2 drenge ved navn Aksel og Karl Albert. Pigerne hed Musse og Else. Aksel var på alder med mig. Dagen efter fik vi hilst på Poul. Markerne på gården gik helt ned til havet. Der var vi nede om søndagen, og vi kunne se helt over til Helgenæs. Det var en meget bakket egn omkring Eg, men det er det nu på det meste af Mols. Jeg morede mig dejligt i de to dage vi var på gården, men nu skulle vi jo begynde at tænke på hjemturen. Jeg var også ved at længes efter mit hjem og min familie. Det er jo nok sådan at man helst vil være hjemme, hvor godt man end har det ude hos fremmede. Mandag ved middagstid begyndte vi hjemturen mod Brunmose. Vi gjorde dog holdt i præstegården i Knebel, da præstefamilien var gode venner med Hansens. Vi blev meget fint modtaget af præsten, hans kone og deres datter, og der blev dækket op med kaffebord. Så snart det var overstået skulle vi skynde os af sted. Der var jo langt til Brunmose, som vi først nåede lige inden midnat. Det var en dejlig tur, som forløb uden uheld, og jag har tænkt på den mange gange. Det var en meget stor oplevelse for mig. Nu er Hans Hansens flyttet til Mols igen og har det godt. Poul bor også på Mols og har en motorbåd, som han sejler varer med fra Mols til Aarhus. Hermed vil jeg slutte dette lille minde fra min barndom.

Det kan lige nævnes at min far fik mg+ for fristilen. Læreren havde rettet Eg til Egens. Han må ikke have vidst ret meget om Mols.