Ryomgårds tårne og vartegn

AF HELGE QVIST FRANDSEN.

Jeg har ikke rigtig mulighed for at udtale mig om coranaen - udover jeg synes, at det er en katastrofe for rigtig mange mennesker – både de unge og de ældre som lider afsavn fra det fysiske møde med venner og familie. Så er det katastrofalt så alvorlig en virus, coronaen er – både fordi den kan være fatal for mange patientgrupper og fordi den sætter samfundsøkonomien ude af trit. Helge Qvist Frandsen

Vi kan vel godt sige, at vandtårnet ved stationen er Ryomgårds vartegn. Den smukke kirke ligger jo lidt uden for byen i den gamle landsby Marie Magdalene. Mens mange kirker ligger på en bakketop og er synlige vidt omkring i landskabet, så ligger Marie Magdalene kirke i en dal, og den kan ikke ses fra Ryomgård, mens vi med en gunstig vindretning godt kan høre kirkeklokken. På det massive tårns sydmur læser man årstallet 1739, men tårnet blev nu allerede opført i 1593 af landsdommer Mogens Juel til Ryomgård. Dengang havde det et spåntækket kuppelspir, men det blev nedrevet i 1739, da det var faldefærdigt, og det blev så afløst af det nuværende sadeltag med gavle mod øst og vest. Et smukt vartegn er også Gl. Ryomgård slot, som har givet byen navn, og som på smukkeste vis byder os velkommen, når vi nærmer os byen fra Mesballe. Den nuværende hovedbygning er opført af Jørgen Kruse i 1643. Der var opr. et ottekantet tårn mod nordøst og et trappetårn ved indgangen, men de er revet ned for længst. Det er godt, vi har vandtårnet endnu, og det skulle gerne blive stående, selvom det ikke længere tjener sit opr. formål. Det er meget dekorativt, og ikke mindst i julemåneden, hvor man i mange år har hængt en lyskæde med mange pærer op omkring tårnets top. Det står der til minde om dengang Ryomgård blev stationsby. Randers-Grenåbanen blev anlagt i 1876, og året efter fulgte Århus-Grenåbanen. Ryomgårds position som jernbaneknudepunkt blev befæstet, da Gjerrildbanen blev indviet i 1911. Det nuværende vandtårn er dog ikke det første. Det havde en forgænger, der blev afløst af det nuværende tårn. Dets funktion var at skaffe vand til de opr. damplokomotiver, men vandtårnet er jo ikke det eneste tegn på, at Ryomgård var blevet en stationsby. Der blev bygget en markant stationsbygning i stil med de stationsbygninger, der blev opført over det ganske land. Det er godt, den er blevet bevaret, og i forbindelse med Letbanens åbning i 2019 blev der på stationspladsen afsløret en statue, der er lavet af billedhuggeren Anders Geertsen, og som forestiller to piger og har titlen Ud og hjem. Ligesom vi tydeligt kan kende en kirkebygning, således kan vi også let kende en bygning, der har været eller stadig er en stationsbygning. Her var ikke blot bolig til stationsforstanderen og dennes familie, men også ventesal, ligesom der også blev indrettet jernbanerestaurant og senere kiosk. Engang var den gl. mølle på Møllebakken et af byens vartegn, men den blev revet ned, da realskolen i 1930 købte Møllebakken og brugte området til et nyt idrætsanlæg. Nu er en del af området solgt fra og udstykket til villagrunde, der er ved at blive bebygget. Et vartegn er også det udsigtstårn på realskolens hovedbygning, der blev genopført for nogle få år siden, efter at det omkr. 1970 blev revet ned p. gr.af dårlig stand.