Dødens forgård

Fra den 96-årige Kaj Friis Nielsen på Plejehjem i Rønde har vi modtaget disse tanker. Kaj og Lis boede i mange år i Mesballe, og de var begge medarbejdere ved Optimisten. Kaj var i ca. 15 år medredaktør ved bladet og har i årenes løb bidraget med mange gode artikler.

Dødens forgård kalder jeg det sted, hvortil jeg kom den ene ende af det lange bord. ”Ræk mig lig a SAUS” for et år siden, da min elskede hustru døde efter 68 sagde Jørgen. Hvordan staver du til sous. Lad mig nu (faktisk 69,5) års kærligt ægteskab. Er nu her og får se - S A U S. en kærlig omsorg. Jeg sidder og ”ruger” i mindernes Det blev fiske-vejr og vi fangede mange, som bedstemor verden. Fire børn fik vi - 2 piger og 2 drenge - de og tilberedte dejligt. deres børn og vore oldebørn. De havde en dejlig mor, der tog sig kærligt af dem, også når jeg sejlede og endte som maskinchef. Jeg skrev kontrakt som betød 2 års tjeneste som maskinchef i kulminebyen Kutdligssat på Diskoøen. Vi kom hertil med vore 4 børn sidst i maj, da isen gjorde det muligt. Det var et par interessante Jeg havde 2 fastre, der blev gift med en købmand, de havde 2 drenge. Når de gik igennem butikken, sagde de: ”Kan a lige få en kanold” - det fik de, og i tilgift forlorne tænder i konfirmationsgave, de almindelige kunne ikke holde til al det sukker. og krævende år. Min anden faster Lydia havde sølvbryllup 2 gange i sit liv. En mand kunne ikke stå for hendes facon, han var syg.Den ældste af sønnerne måtte rejse hjem alene for at gå i skole, vi var nødt til det, da de 2 ældste af børnenes klasser var de sidste. Fantastisk at han sidste sommer rejste derop med sin familie for at gense stedet, en Da man fejrede hendes 101 års fødselsdag sagde hun: ”Ka a nu æ godt være bekjendt at dø”, og det gjorde hun. herlig oplevelse sagde de alle. Bedstefar døde som 82 årig. Ved begravelsen kikkede Også min kone havde meget kontakt med grønlænderne, en gang om ugen mødtes flere og så syede de og lærte af hinanden. bedstemor på kisten og sagde, ”æ græder æt Niels, a kommer snår”. 12 dage efter var hun død. Faster Clara døde og onkel Aksel solgte butikken. Efter et par år som enkemand friede han til min mor. De slog sig ned Lis lærte lidt af sproget, det var ikke let. i Lunderskov. En smukt beliggende rødbygget stationsby. AJUNGELAK= det er godt En gang jeg besøgte dem, spurgte jeg hvordan har du AJOBOK= det er dårligt. det onkel?: ”A har det som i PARADIS”. Husker jeg endnu. Ja, livet går videre igennem mindernes verden i et ellers forståeligt savn, som jeg ikke kan flygte fra. Men det er g Og de 2 år var en herlig tid, det husker jeg også. g , j g g med mig her i hjemmet på gravens rand. Jeg kan se Århusbugten mellem hustagene, havudsigt i min alder. Jeg kikker ud af vinduet fra VENTEVÆRELSET Jeg kan lide at møde vennerne fra en svunden tid, vi havde glæde af at læse bøger og drøfte dem med hinanden, og vi sang sammen. Vi er få tilbage, bl.a. Martin, en god ven som jeg af og til ser og opfrisker gode gamle minder med. ”Åh denne færden i mindernes verden med klokkeNu sidder jeg så her i dødens forgård i mindernes ver- blomst og Bellis og Følfod”. den. Jeg er 96 år og takker for et godt liv, men nu er det nok, og savnet kommer jeg ikke over. Kaj Friis Nielsen må have anet, hvor det bar hen, for Min far er fra Thy, hvor mine bedsteforældre boede så han sov stille inde den 17. december. tæt på Limfjorden at den i stormen kunne bryde ind i Læs nekrolog på næste side butikken, ”nå, skidt så blev gulvet da vasket”. Min bror og jeg var på sommerferie der hvert år. En aften blev bedstefar træt af os og sagde henvendt til min bror, ”nå, nu godnat Niels Aunsbjerg”. ”Godnat bedstefar, skal du nu i seng”? ”Nej, det skal du”! En dag blæste det så koldt, at vi ikke kunne komme ud at fiske, jeg var i systuen på loftet, hvor sypigen sad i

Gilleleje fyr