5 minute read

Informationer til seniorer og borgere i Syddjurs kommune

INFORMATIONER

TIL SENIORER OG BORGERE I SYDDJURS KOMMUNE

Af Helge Laursen

Med et turbulent 2020 i bakspejlet, håber jeg alle Optimistens læsere er kommet godt ind i det nye år og at 2021 bliver bedre og lysere. Således lægger jeg blandt andet vejen forbi storken, der får husly, to italienske klostre og vigtigheden i at anvende cykelhjelmen. God læselyst.

SOV BEDRE Har du svært ved at falde i søvn, fordi du ligger og gruer over et problem? Så fortvivl ej! Tøj, som din partner har haft på, kan muligvis hjælpe med at dulme nerverne og derved være med til at du får en god nats søvn. Selv om det måske lyder lidt besynderligt, er det faktisk en ret så almindelig ia blev deltagere bedt om at sove med det tøj, som deres partner havde haft på. Det Efter endt forsøg var deltagernes søvneffektiviteten blevet forbedret og stressniveauet var dalet. Måske et forsøg værd?

STORKE-LY

Foråret bringer mange fugle tilbage til Europa fra deres overvintring i det sydlige Afrika. En af disse fugle er storken. Og med storken in mente så er der en sød historie fra Kroatien om hunstorken Malena, der blev adopteret af en ældre herre for 24 år siden. Efter et skud, der efterlod Malena såret og ikke længere i stand til at flyve, tager hendes menneskeven Stejpan Votic sig af hende. Så når resten af storkefamilien, der inkluderer Malenas partner Klepatan, flyver sydpå om efteråret, bliver Malena hentet til sit vinterophold indendørs. Stejpan Votic kommer i sin bil og Malena sætter sig ind på forsædet og bliver kørt hjem til sin egen stue med sofa, der bliver tændt op i kakkelovnen, så hun får varme som i Sydafrika. Stejpan Votic fisker flere gange dagligt, så gæsten går ikke sulten i seng. Åbn www. youtube.com på din pc skriv ”Croatia! The man who adopted a stork” - BBC Travel Show og se historien om den usædvanlige overvintrer Malena. FOR MODERNE? Globetrotteren Jens Bjerre udtalte engang, at ”teknikken har ødelagt alt.” Det er rigtigt, at teknologien har hjulpet mennesker på et utal af områder. Men ikke kun for det gode. De fleste er i besiddelse af den uundværlige mobil, og når man færdes på gader og i bylivet er det sjældent at møde et par gå hånd i hånd som vi gjorde i vores unge dage, for partnerens hånd er allerede optaget af at holde mobilen. Når børnebørnene kommer på besøg, har vi en aftale om først at høre de sidste nyheder, men desværre varer den hyggesnak ikke mange minutter, før det bipper og bamler fra mobilen. Kan godt være at vi skal være med på moden og følge teknologien, men sommetider synes verdenen at være blevet for moderne.

er måske kun et fattigt ord, men det bliver brugt flittigt i rigtig mange sammenhænge. Således kan man høre: ”JA TAK” ”NEJ TAK” ”ELLERS TAK” ”SELV TAK” ”TAK FOR LÅN” ”TAK FOR EN DEJLIG DAG” ”TAK FOR I AFTEN” ”TAK SKAL DU HAVE” ”TAK FOR DET” ”TAK FOR VENLIGHEDEN” ”TAK FOR ALT” ”TAK FOR MAD” Ja, man kunne fortsætte i en uendelighed. ”Tak” bruges som høfligt udtryk for påskønnelse af den ene eller den anden art. Og det er især udlændige, der bemærker de mange takker, der siges igen og igen.

At gå tur er dejligt for alle sanser – også hvis du er i følgeskab med en hund. Du møder næsten altid andre hunderacer og får nye inspirationer til i livet med din bedste ven. Når du går tur med Fido, så husk posen til efterladenskaberne og at tage posen med hjem. Lad være med at benytte andres skraldespande – det er simpelthen svineri! Der er en del ældre, vis hverdag kan være lidt lang, men dagen får sikkert et bedre indhold med en frisk tur morgen og aften – med eller uden Fido.

Årets vildeste naturbillede må være krokodillefar med 100 unger på ryggen i Indien. Det er nok de færreste forældre, der har stået i en situation som han-gavialen (Gavialis gangeticus). Hen over parringsæsonen er det lykkedes ham at parre sig med 7-8 gavial-hunner, hvilket har resulteret i et afkom på omkring 100 gavial-unger, fortæller fotografen bag fotoet Dhiritiman Mukherjee. Kilde og foto fra www.videnskab.dk I TILBUDDENES VERDEN

CYKELHJELM En cykelhjelm skal have den rigtige størrelse og sidde korrekt for at beskytte hovedet. Husk prøve flere hjelme, før du køber og få vejledning af cykelsmeden. Det er dejligt at se næsten alle børn med forældre og unge anvender hjelm, når de kører i skole i Hornslet. Desværre er det ikke de ældre, der foretrækker cykelhjelmen. Det er vigtigt, at ALLE aldersgrupper husker hjelmen. Når det er sagt, er det især vigtigt for os ældre, der tager blodfortyndende medicin, for det kan være særlig svært at standse blødningen, hvis man vælter på cykel. Og vær særlig opmærksom på din fart, når du kører på elcykel. Mere INFO på:www.sikkertrafik.dk/cykelhjelm.

Det var da ærligt!

Virkelig billige æg og så er der ét til hver dag! Spredt over det katolske Italien findes der mange smukke klostre. For at tage et eksempel ligger der i det nordvestlige Italien, ca. 60 km nord for Torino, Sacra Di San Michele-klostret, på Pirichirianobjerget, opført i det 9. århundrede. Klostret er især kendt for sin medvirken i filmen med den nylige afdøde skotske skuespiller Sean Connery ”I Rosens Navn”. En filmatisering af den italienske forfatter Umberto Eco bog fra 1980. Grundet placeringen er stedet før klostret opførelse blevet brugt som militær fæstning i Romertiden, før det i 1622 blev efterladt og stod i forfald frem til 1835, hvor en katolsk orden siden har sørget for klostret. På www.sacradisanmichele.com kan du fra sofaen beskue mange imponerende billeder. Man spørger sig selv, hvordan kunne det lade sig gøre at bygge det imponerende bygningsværk uden kraner og moderne byggehjælpemidler. På en klippetop befinder Monte Cassino klostret sig, ca. 130 km. sydøst for Rom, i byen Cassino. Under anden verdenskrig blev der udkæmpet altødelæggende slag i og omkring Cassino, der af historikere hedder Slaget om Monte Cassino, mellem de allierede engelske og amerikanske soldater og de tyske tropper. Det gik hårdt ud over klostret i februar 44’, da en engelsk officer fejlagtigt oversatte en aflytning om tysk besættelse af klostret. To dages regnbyger af amerikanske bomber efterlod klostret stærkt ødelagt med mange civile tab. Klostret har været igennem en turbulent tid siden dets opbygning i 529, hvor det var igennem ødelæggelser fra forskellige erobrer og et jordskælv i 1349. Klostret har en polsk kirkegård for de polske soldater, der omkom i området. Et kloster, der giver et voldsomt indtryk www. montecassino.it Det var ordene for denne gang. Tak, fordi du læste med. Pas godt på hinanden. Vi ses igen, når det skønne forår er tilbage i maj.

En venlig hilsen Helge Laursen

Ahornvej 33 8543 Hornslet Tlf. 86 99 61 87 tempo@webspeed.dk

This article is from: