EKSISTENTIEL SYGEPLEJE I REUMATOLOGISK REGI v/ Linda Eggen, sygeplejerske, Dansk Gigthospital, Sønderborg LEggen@danskgigthospital.dk Som sygeplejerske og studerende på studiet ”Master i rehabilitering”, har jeg været så heldig at få lov til at kaste forskellige perspektiver på den reumatologiske sygepleje. Især de bløde værdier i sygeplejen har min interesse, hvilket modulet palliation og rehabilitering har givet mig mulighed for at ”dykke ned i”. Nogle vil sikkert tænke, hvad har palliation dog med den reumatologiske sygepleje at gøre? Palliation, den lindrende omsorg og sygepleje bliver interessant inden for den reumatologiske rehabilitering, da den reumatologiske patient i de fleste tilfælde ikke dør af gigten, men derimod skal leve med gigten. Den reumatologiske patient skal leve med symptomerne, den fysiske og ikke mindst psykiske smerte, som påvirker patientens hverdag. Når vi taler om smerte ved en kronisk sygdom, bliver læge og sygeplejerske Cicely Saunders ”total pain” begreb meget interessant at inddrage. Hendes model omfatter, ud over de tre dimensioner, det fysiske, psykiske og sociale, som ICF modellen også omfatter, også en fjerde dimension, det eksistentielle. En dimension, som er væsentlig at have fokus på, også ved kroniske gigtpa-
20
tienter. Det blev jeg særlig opmærksom på, da jeg mødte patienten med det fiktive navn Mia i praksis. Mias historie rørte mig som sygeplejerske, og derfor vil jeg derfor dele den med jer. Mia er midt i 40´erne. Hun har haft reumatoid artrit i ca. 20 år. Mia er meget plaget af sin gigt og føler ikke rigtig, at hun er velbehandlet trods optimal behandling med biologiske præparater. Gigten har sat sit præg på Mia, som har flere kunstige led. Mia har et flexjob på 15 timer ugeligt, som hun har svært ved at klare på grund af en hverdag plaget af smerter og træthed. Samtidig har hun svært ved at klare dagligdags aktiviteter og har sagt fra over for det sociale liv, da hun ikke har overskud til det efter arbejde. Desuden fortæller Mia, at hun har valgt familie og børn fra, da hun ikke føler, at hun kan byde nogen et sådan liv med hende. Mie drømmer om en førtidspension for at få ro og overskud. Mødet med Mia fik mig til at tænke på, hvordan vi som sygeplejersker er klædt på
