NUTIDENS UNGE NR.3/2020
s o g - føl
k o o b ce
a F på
MAGASINET FOR UNGE MED HANDICAP UNGDOMSKREDSEN
DANSK HANDICAP FORBUND
ANNONCER
Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med handicap, med det formål at arbejde for integration og reel ligestilling – samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Ungdomskredsens medlemmer er unge i alderen 15-36 år. Hjemmeside/Facebook: www.ungdomskredsen.dk www.facebook.com/ungdomskredsen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf. 39 29 35 55 Fax 39 29 39 48
NUTIDENS UNGE 5 » Leder 7 »
Gode råd til skolestart Tanker fra redaktøren
10
» Hvorfor har mennesker med handicap så svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet?
12
»
17
» Når krænkelseskulturen nogensinde til handicapområdet?
Sommersjov 2020 i humorens og coronaens tegn
Formand: Zakaria Naser
18 »
NUTIDENS UNGE udgives 4 gange årligt af Ungdomskredsen.
20
»
Hvorfor anses de stærke for at være de svage?
22
»
Filmanmeldelse: De Urørlige
27
»
Nyt fra SUMH
29
»
Nyt fra DUF
31
»
Digt af Mikkel Christensen
33
» Bestyrelsen
35
» Indmeldelse
Layout og produktion: Intryk ApS Tlf. 7021 1000 www.intryk.dk Forsidefoto: Idræt for alle Sommerkursus på Egmont Højskolen Annonceekspedition: Rosengrenen ApS Hovedgaden 8, 8670 Låsby Tlf. 86 95 15 66 kl. 8.30-12.00 og 12.30-15.00 – hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Redaktion: Mikkel Christensen Sofie Lundsfryd Mail: mikkel@ungdomskredsen.dk Deadline: Stof til bladet sendes til den ansvarshavende redaktør inden næste deadline den 7. oktober 2020. Artikler i bladet står for forfatterens egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Gengivelse af artikler i bladet er tilladt med kildeangivelse.
NUTIDENS UNGE
Idræt for alle – Sommerkursus på Egmont Højskolen
– t l e u t r i v r
– gå
Vi planlægger en række virtuelle aktiviter over Skype, som afholdes hver den første søndag i måneden:
6. SEPTEMBER 4. OKTOBER 1. NOVEMBER
s sen e red rmer k s om r næ ngd ide fo r om U Se ooks inge . sn ted eb Fac oply d og s ti
3
ANNONCER
4
NUTIDENS UNGE
LEDER
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
Zakaria Naser, formand
Sommeren er over os! Efter en trist og meget lidt sommerlig juli – den koldeste i 22 år – skal jeg da lige love for, at der er taget revanche her i august. Mens jeg sidder og forsøger at holde hovedet koldt nok til at koncentrere mig om denne leder, er en rekordlang hedebølge i gang. Sommeren er i den grad over os! Jeg håber, at I derude nyder sommeren – der endelig har indfundet sig – med alt, hvad dertil hører: strand- og badeture, kolde drikke, is og grillmad. Selvom coronaen (virussen, ikke øllen!) desværre stadig har fat i det ganske, danske land, er det igen ved at være tid til så småt og forsigtigt at starte op med de fysiske UK-arrangementer. I skri-
NUTIDENS UNGE
vende stund er der kun lidt over en uge til, at jeg sætter mig ud i min bil og sætter kurs mod Brogården til UK’s temaweekend, og jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at se alle jer deltagere, hygge og snakke med jer uden at der er en skærm imellem. Selvfølgelig skal den fornødne afstand og hyppige håndvask/afspritning jo huskes, men det klarer vi også nok. Henover sommeren har der vanen tro været afholdt arrangementer på Egmont Højskolen. Der har bl.a. været Sommersjov, hvor Mads og Bjørn fra bestyrelsen har deltaget, og Idræt for alle, som Ann-Katrine Kviesgaard har deltaget i. Beretninger fra de to arrangemen-
ter kan du læse på hhv. s. 12 og s. 18. Desuden kan du i dette nummer både finde gode råd til skolestart, debatindlæg, en anmeldelse og et digt, så der er nok at gå i gang med. Jeg vil til gengæld stoppe for nu, gå (okay, køre…) ud og åbne mit køleskab og finde noget koldt at drikke, inden både jeg selv og min computer overopheder… Kan I alle have en god sommer for nu, og så ses vi forhåbentligt til temaweekenden – eller julekurset i december! Zakaria Naser Formand
5
ANNONCER
6
NUTIDENS UNGE
ARTIKEL Fotograf | Privat
Gode råd
til skolestart Så er det snart tid til skolestart. Det kan være, du skal tilbage til folkeskolen eller på efterskole, måske starter du på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det kan være, du skal tilbage til vennerne og de vante rammer, eller måske skal du starte på noget helt nyt og spændende – et hipt gymnasium eller dit drømmestudie. Eller en helt tredje mulighed. Når man er ung, er alting som regel nyt og spændende. Skolestart er forbundet med sommerfugle i maven, og de fleste glæder sig til nye og spændende oplevelser. Unge med handicap har de samme tanker og forventninger til skolestart. Forskellen er, at de også skal forholde sig til deres handicap, og hvordan de passer ind i de nye rammer med deres personlige udfordringer. Derfor er det ikke ualmindeligt at gøre sig tanker om de andres fordomme, hvilket kan føles hårdt og
som en stor udfordring. Men alle har brug for et godt studieliv og for at være en del af et fællesskab. Det at være en del af et fællesskab har stor positiv indflydelse på ens indlæring. Derfor vil jeg gerne komme med nogle tips til en god skolestart. Tipsene er for de flestes vedkommende baseret på mine egne erfaringer. De kommer her:
Råd nr. 1 Vær åben om dig selv og dit handicap (i det omfang du magter). Hav tålmodighed med dine medstuderende. De har sandsynligvis aldrig mødt en som dig, og du har trods alt haft hele livet til at vænne dig til dig selv.
ds i kale
Sæt kry
Glæd
else".
de oplev
"Den go
NUTIDENS UNGE
d temaet:
ursus me
ts julek dig til åre
måske grænseoverskridende, men det giver bonus, fordi folk så kan se, at du er åben omkring dit handicap. Så har de mindre behov for at være nysgerrige og kan forklare andre om din situation, så du møder bred accept.
Råd nr. 3 Råd nr. 2 Fortæl om dig selv. Hvis du går i folkeskole eller gymnasium, kan du bede om lov til at fortælle om dig selv til hele klassen. Det lyder
FRA TANKER REN Ø T K A D E R Secember! SU R U K E . L 6 JU nderen den 5.- d
Mads Edelvang-Pejrup
Engager dig i råd og udvalg, f.eks. eleveråd/ studieråd, miljøråd eller festråd. På den måde lærer du nogle at kende mere direkte, og de kan se, at du er helt ok og har noget at tilbyde.
Nu er vi alle ved at vænne os til tanken om, at corvid-19 er en del af vores hverdag... og den hverdag er nu skabt i det store fællesskab, hvor vi tilpasser os og passer på hinanden. Som redaktør for Nutidens Unge inviterer jeg dig til at bruge bladet, hvis du har noget på hjerte, som du vil dele med andre unge i foreningen. Send mig en mail på: mikkel@ungdomskredsen.dk Venlig hilsen Mikkel
7
ANNONCER
8
NUTIDENS UNGE
Ny coronavirus Beskyt dig selv og andre Ny coronavirus spreder sig typisk på steder med mange mennesker bl.a. via håndtryk og små dråber fra hoste og nys. Beskyt dig selv og andre med disse gode råd.
Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
coronasmitte.dk
NUTIDENS UNGE
Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
Hold afstand - bed andre tage hensyn
sst.dk/corona
9
DEBATINDLÆG
Hvorfor har mennesker
??
med handicap så svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet Fotograf | Privat
så stille sivet ud af mig, som en ballon der mister luft, efterhånden som jeg har fået afslag på afslag. Ikke alene er jeg begyndt at tvivle på mine kompetencer, men jeg tvivler også på mit eget værd som menneske, og det er langt værre. Jeg føler mig forkert, og jeg føler skyld, men er det min egen skyld, at jeg ikke har landet noget job efter fire år, mens mine studiekammerater måske har nået at skifte job to-tre gange på den tid?
Manglende uddannelse og erfaring
Af: Mikkel Christensen De senest offentliggjorte tal på beskæftigelsesområdet fra 2016 fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) (nu Vive) viser, at 51,2 procent af de 16-64-årige med et handicap var i beskæftigelse. Dette tal lå helt oppe på 78,9 procent for personer uden handicap. Hvad skyldes den forskel? Manglende uddannelse, erfaring eller noget helt tredje? Hurra! Nu er jeg færdiguddannet. Nu skal jeg ud at ændre verden og gøre den til et bedre sted. Jeg skal ud at lande drømmejobbet. Det er nu mere end fire år siden, jeg færdiggjorde min lange videregående uddannelse inden for kommunikation på Syddansk Universitet i Odense. Det virker som et godt tidspunkt at gøre status. Har jeg ændret verden, gjort den til et bedre sted, og har jeg frem for alt landet drømmejobbet? Til alle tre spørgsmål kan jeg desværre svare blankt nej, Verden har omvendt ændret mig, og nu har jeg bare en drøm om at få et job. Indrømmet. Det lyder utroligt selvudslettende. Hvor er gejsten og glæden? Den er lige
10
”Vi har valgt at gå videre med en mere kvalificeret kandidat end dig, så vi må desværre give dig afslag på din ansøgning til stillingen.” Efterhånden behøver jeg ikke at læse de afslag, som tikker ind i min indbakke. Jeg kan ordlyden i søvne. Okay, lad os lige træde et skridt tilbage. Hvad ligger der i ordet ”kvalificeret” Hvis man slår det op, står der, at ordet henviser til at være fagligt eller personligt egnet til en opgave. Så langt så godt. Men så kan det da umuligt være min lange uddannelse, der diskvalificerer mig. Den gennemførte jeg på de normerede fem år. Jeg havde bare ingen erfaring efter min uddannelse – jo, på den teoretiske side, men ingen i praksis. Det siger noget om, at meget få mennesker i dag får job uden først at have erfaring, Jeg fik nemlig handicaptillæg til min SU, så jeg måtte ikke arbejde ret meget, og desuden havde jeg ikke overskud til at koncentrere mig om et job ved siden af mit studie. Siden har jeg været i forskellige relevante praktikker. Jeg har arbejdet frivilligt for bl.a. Ungdomskredsen og SUMH, og jeg har benyttet mig af fortrinsadgangen til offentlige stillinger for mennesker med handicap. De forskellige afslag klinger derfor efterhånden noget hult i mine ører. Nu har jeg jo både uddannelse og erfaring med i bagagen. Hvad kan arbejdsgiverne så forlange mere? Jeg må jo siges at være den bedste udgave af mig selv nogensinde.
Manglende tilgængelighed Det er måske netop det, der er problemet. Jeg er mig selv. Jeg tager både min kommunikationsfaglighed, mine kompetencer og mit handicap med mig på job. De to første vil jeg gerne fremhæve til ansættelsessamtaler, og det sidste vil jeg gerne skjule. Jeg kan bare ikke. Jeg kommer jo gående med to krykker, så mit handicap er meget synligt. Derfor nævner jeg altid i mit CV, at jeg er gangbesværet. Det er min måde at tage brodden af det på. Jeg har fået et råd om kun at nævne mit handicap i en ansættelsessituation, hvis det er relevant for jobbet. Så er det bare, at jeg spekulerer på, hvornår det ikke er relevant at nævne. Mit handicap er jo og vil altid være min trofaste følgesvend igennem alle livets forhold. Desuden slutter mange jobopslag efterhånden med ordene: ”Vi opfordrer alle uanset køn, etnicitet, seksuel orientering eller handicap til at søge stillingen.” Er det bare tomme ord? Hvis det er, og hvis man ryger i skraldespanden på baggrund af sit handicap, er det diskrimination, og det er ulovligt. Her når vi frem til noget, der for mig at se er ret essentielt, nemlig tilgængelighed. Jeg er helt med på, at mange sikkert tænker på tilgængelighed som værende noget udelukkende fysisk. Kan man komme rundt, og hvordan er adgangsforholdene? De tanker vil jeg tillade mig at udvide til i hvert fald også at omfatte noget socialt og indlæringsmæssigt. Hvis tilgængelighedsbegrebet udvides på denne måde kommer det til at rime på inklusion, der ifølge internetleksikonet www.denstoredanske.dk defineres som inddragelse i et fællesskab eller i en sammenhæng. Lad mig give et par eksempler. Hvis vi ser på en elevator, gør den folk i stand til at forcere trapper imellem to eller flere etager. Den fremmer således den fysiske tilgængelighed for mennesker, der er ude af stand til at forcere trapperne ved egen hjælp – hvis de eksempelvis sidder i kørestol.
NUTIDENS UNGE
En elevator kan dog hæmme den sociale tilgængelighed, hvis en gruppe mennesker, der består af både gående og kørestolsbrugere skal forcere den trappe. De gående kan bare tage trappen. Det er enkelt nok. Hvad med kørestolsbrugerne? De skal måske et helt andet sted hen for at finde en elevator. Her bliver den sociale tilgængelighed faktisk til eksklusion – udelukkelse af det store fællesskab. Jeg har mange gange fået forlænget eksamenstid op igennem uddannelsessystemet. Det ser jeg som en form for indlæringsmæssig tilgængelighed. Den ekstra eksamenstid kompenserede mig jo, når jeg grundet mit handicap læste eller arbejdede langsommere end mine kammerater og gjorde mig derfor i stand til at studere på lige fod med dem. Den ekstra eksamenstid var nødvendig, men jeg hadede den. Jeg hadede at den var nødvendig. Jeg ville så gerne passe ind, og jeg fortalte aldrig nogen, at jeg fik den. Jeg var bange for, hvad de ville sige. Jeg var bange for, at de ville beskylde mig for at snyde og sige at mine gode karakterer ene og alene skyldtes den ekstra tid. Det viser, at noget, der bliver givet som en hjælp og som et middel til inklusion, faktisk kan blive til eksklusion, og samtidig at man også selv kan inkludere og ekskludere sig selv i forskellige sammenhænge. Det er det ikke kun ”de andre” – ikke kun samfundet, der kan. Jeg har således eksempelvis erkendt, at jeg ikke kan arbejde fuldtid, hvorfor jeg er blevet godkendt til fleksjob på 16,5 timer ugentligt. På den måde har jeg gjort mig spilbar. Fleksjob hænger ikke på træerne, og når jeg søger studentermedhjælperstillinger på 1015 timer ugentligt, får jeg pænt afslag med den begrundelse, at virksomheden ikke må ansætte mig i den stillingstype, når jeg er færdiguddannet. Det skal åbenbart ikke være nemt.
Har jeg en ”funktionsnedsættelse” eller et ”handicap”? I min hverdag bruger jeg begreberne ”funktionsnedsættelse” og ”handicap” lidt vilkårligt. Det bør jeg ikke gøre, for begreberne dækker ikke over det samme
NUTIDENS UNGE
Ifølge rapporten fra SFI definerer World Health Organization (WHO) en funktionsnedsættelse som begrænsninger i udførelsen af elementære hverdagsfunktioner, mens et handicap fra WHO’s side defineres som begrænsninger i deltagelsen i forskellige sociale og arbejdsmæssige sammenhænge. Et tredje begreb er ”en svækkelse”, som defineres som forhold ved kroppen. Rapporten slår også fast, at en funktionsnedsættelse ikke nødvendigvis behøver at være et handicap. Det afhænger af, om funktionsnedsættelsen påvirker en person i sociale eller arbejdsmæssige forhold. Jeg har med andre ord følt mig meget handicappet i de år, hvor jeg har været job-
søgende. Særligt når jeg tænker på, at andelen med et handicap, der er i beskæftigelse, som sagt ligger på 52,1 procent, mens den for personer uden handicap ligger på 78,9 procent. Er uddannelse vejen frem? Jeg ville utroligt gerne kunne svare et klart og rungende ja, men når jeg tænker på min egen situation, må jeg i stedet svare et forsigtigt måske. Lad os igen kigge på statistikkerne. Hvis man har gennemført grundskolen (inkl. 10. klasse) som det højeste uddannelsesniveau, har personer uden handicap 64,9 procent chance for at være i job. Det tal ligger på 39,4 for mennesker med handicap. Ser vi
så på gruppen, som jeg selv tilhører, nemlig gruppen af personer, der har en lang videregående uddannelse (inkl. ph.d.) som den højest gennemførte uddannelse er tallene her henholdsvis 91,1 procent for personer uden handicap og 80,7 procent, hvis man har et handicap Vi ser altså, at sandsynligheden for at være i beskæftigelse stiger i takt med uddannelsesniveau. Samtidig ser vi dog, at personer med handicap halter bagefter i forhold til personer, som ikke har noget handicap.
Hvad kan vi gøre for at komme problemet til livs? Jeg tror ikke på, at jeg og andre i samme situation alene bærer skylden for, at vi står uden for arbejdsmarkedet. De samme tanker er rapporten fra SFI også inde på. Her nævnes, at der er et udækket behov for indsatser fra arbejdsgiverens side, manglende kendskab til de handicapkompenserende ordninger og manglende hensyntagen fra kollegernes side. Helt personligt tror jeg også, at der hersker mange fordomme om personer med handicap. Er vi lige så effektive som vores kolleger uden handicap, er vi i stand til at arbejde under pres osv.? Desværre tror jeg også, at personer med handicap har mange fordomme om sig selv. Jeg skal eksempelvis dagligt minde mig selv om, at mit handicap er noget, jeg ”har”. Det er ikke noget, jeg ”er”, ligesom jeg også skal huske mig selv på, at jeg har noget at tilbyde. Jeg har en masse faglige kompetencer og menneskelige egenskaber at tilbyde min omverden og en kommende arbejdsplads. Jeg skal blive bedre til at se mig selv som en ressource og ikke en belastning. Det er måske naivt at tro, at den lille øvelse kan ændre noget i det store billede, men hvis jeg ikke selv kan se mig selv som en ressource, hvordan skal min omverden og en kommende arbejdsplads så kunne? Man skal jo starte et sted, og derfor har jeg skrevet denne artikel – for at gøre opmærksom på et problem, som jeg ikke kan løse alene. Vil du hjælpe mig?
11
SOMMERSJOV
Sommersjov 2020 i humorens og coronaens tegn I mange uger herskede der usikkerhed, om det overhovedet ville være muligt at afvikle Sommersjov 2020 på Egmont Højskolen i Hou, efter at statsminister, Mette Frederiksen, midt i marts valgte at lukke det meste af landet ned på grund af coronavirussen, herunder landets højskoler. Men heldigvis blev det muligt at afvikle Sommersjov 2020, som i år havde humor som tema. På grund af corona måtte vi i år kun være 100 deltagere på Sommersjov, normalt er vi en del flere, og der var også en del nye corona-regler, som vi lige skulle vænne os til, men på trods af omstændighederne lykkedes det at afviklet Sommersjov på en god måde. Efter ankomsten blev alle deltagere samlet i skolens Lillesal, hvor vi blev præsenteret for de familiegrupper på 7-8 personer, som vi skulle spise med samt sidde sammen med til fællesarrangementer gennem hele ugen. Alle andre kursister og undervisere skulle vi som minimum holde en meters afstand til. Til måltiderne var der opstillet en håndvaskestation, hvor vi alle skulle vaske og spritte hænder før maden. På grund af corona var den normale tag selv-buffet erstattet af en mindre buffet, hvor hjælpelærerne med handsker og hvide forklæder hældte op på vores tallerkner.
12
NUTIDENS UNGE
Mandag aften havde vi samtalecafe, hvor vi blev præsenteret for en række kendte personer (fx. Søren Pind, Niels Hausgaard, Anders And og Anders Matthesen). I vores familiegruppe skulle vi så finde ud af, hvem vi syntes, der var sjovest. En hyggelig icebreaker til de mennesker, som vi skulle dele måltider og fællesskab med den følgende uge. Tirsdag skulle vi mødes i vores linjefag for første gang og have aktiviteter. Jeg havde i år valgt idræt, og også her var der nye corona-regler. F.eks. skulle vi hele tiden holde 1 meters afstand til de andre kursister. Så det satte selvfølgelig sine naturlige begrænsninger for de lege, som vi kunne lave, men vi fik både spillet dø, høvdingebold, prøvet klatrevæggen, kørestolsrugby, softboard, og leget omvendt fangeleg. Tirsdag aften skulle vi have haft bålaften, men på grund af dårligt vejr blev det erstattet af en brætspilsaften.
NUTIDENS UNGE
13
SOMMERSJOV
Onsdag eftermiddag fik vi besøg af tryllekunstner og standupper Kim Andersen, som underholdt med diverse små tricks og sjove historier. Bl.a. trak han nogle deltagere op på scenen og fik dem til at tegne en valgfri tegning, hvorefter han skulle gætte, hvem der havde lavet tegningen. Onsdag aften lavede vi det omvendte monopol “Er det sjovt?” Her skulle kursusleder Kim, teaterlærer Christian samt baransvarlig Louise diskutere, hvor grænsen for humor går, hvad man må og ikke må gøre grin med, samt hvorfor vi ikke synes, det samme er sjovt, og hvad grunden er til, at vi ikke altid har samme humor. Torsdag aften var der Smagens Aften samt Midtvejsfest med DJ. Ideen med Smagens Aften er, at man har mulighed for at prøve forskellige drinks og andet ved en masse boder, som hjælpelærerne står for at arrangere. I år var det dog lidt anderledes, idet vi var delt i vores familiegrupper, hvor hjælpelærerne så kom rundt og serverede ved de enkelte borde efter tur. Så det var næsten som et helt lille skuespil, når hjælpelærerne kom rundt. De andre år har vi bare selv gået rundt til bordene og taget, hvad vi ville, men det var faktisk meget mere hyggeligt på denne måde, og man fik også prøvet mange flere ting. Der var fx ølsmagning og små kager. Midtvejsfesten var en af de lidt mere rolige i år, dels fordi baren lukkede kl. 02 til festerne og kl. 23 de andre dage.
14
NUTIDENS UNGE
Til fredagens morgensamling fortalte Bjørn og jeg lidt om Ungdomskredsen. Her viste vi bl.a. vores fine video, som i sig selv giver et rigtig godt billede af, hvem vi er som forening. Desuden fortalte vi om vores kommende aktiviteter. Derefter hørte vi et musikalsk foredrag. Fredag aften opførte teaterlinjen et skuespil for os, og efter det var der koncert med musikholdet, mens køkkenlinjen havde lavet kager til os. Lørdag stod i vandets tegn, da der dagen igennem var planlagt forskellige aktiviteter nede ved stranden, som man kunne gå til og fra, som man havde lyst. Lørdag aften var den store afslutningsfest med fin 2-retters menu, taler af kursuslederne, Jens Bork formand for elevforeningen samt visning af film fra medieholdet. Derefter spillede bandet op til dans. Desværre sluttede festen alt for tidligt, men sådan er det jo i disse coronatider. Søndag stod den på morgenmad og hjemrejse efter en supergod uge med Sommersjov på Egmont Højskolen. Vi glæder os allerede til næste år.
NUTIDENS UNGE
15
ANNONCER
16
NUTIDENS UNGE
DEBATINDLÆG
Når krænkelseskulturen nogensinde til handicapområdet?
Foto | Privat
Da jeg skrev speciale under Danmarks nedlukning, tog jeg bl.a. udgangspunkt i forskeren Susan Wendell, som har et handicap. Hendes pointe er, at samfundet skaber mange handicap, og at det dermed også er op til samfundet at eliminere dem igen. Men hvis ikke samfundet får øjnene op for handicapområdets problematikker, bliver det aldrig bedre.
NÅR MAN IKKE ER SOM ALLE ANDRE Af: Tanya R. Miguel Petersen, cand.comm.
Menneskelige termer og opfattelser er ikke statiske. Den forestilling deler mange, og det samme vidner den aktuelle krænkelseskultur om (en kultur, hvor man trækker sin støtte til offentlige personer eller virksomheder, ofte med henblik på at vise disse personer og/eller virksomheder, at deres handlinger/opfattelser bidrager til diskrimination, stigmatisering og racisme, red.). Og ofte giver det god mening
NUTIDENS UNGE
at reflektere over den nuværende praksis og søge alternative veje, da tiden og måden, vi taler om ting på, ændrer sig konstant. Vi bør derfor tage navne, termer og opfattelser op til revision, da vores automatisk anlagte forståelser kan indeholde undertrykkende implikationer, som vi ikke lægger mærke til. Men det er som om, at krænkelseskulturen er stoppet ved handicapområdet. At handicap stadigvæk ligger så fjernt fra den gængse befolkning, at det ikke inkluderes i debatten. Og det er ikke, fordi der ikke er nok ‘krænkelsesmateriale’ til stede på handicapområdet. Tro mig; der er flere steder, som kræver opmærksomhed. Vi bør derfor tage navne, termer og opfattelser op til revision, da vores automatisk anlagte forståelser kan indeholde undertrykkende implikationer, som vi ikke lægger mærke til. Citat: Tanya, lever med handicap
Du er velkommen, hvis du er ung, sund og har en høj ydeevne Især på arbejdsmarkedet går det den forkerte vej. Tempoet i samfundet øges til stadighed, og med det følger en risiko for, at flere får et handicap. Ikke blot grundet fysiske indsatskonsekvenser i forhold til at være hurtigere, men ligeledes fordi færre mennesker kan imødekomme forventningerne til en ‘normal’ ydeevne. Og vi har alle fysiske og mentale grænser for, hvor meget vi kan yde. Men også arbejdsmarkedets organisering er med til at forværre tilværelsen for personer med handicap. Her er den offentlige og private verden splittet på en uhensigtsmæssig måde, hvor individer med handicap forvises til den private verden, hvorimod den offentlige
verden kun byder sundhed, høj ydeevne samt individer uden handicap velkommen. Og ofte er det svært for personer uden handicap at se problematikken, da de allerede passer ind i samfundets sociale paradigmer. Netop den problematik bliver dog især synlig, når personer med sygdom, smerte eller en uønsket krop forsøger at træde ind i den offentlige verden. Fordi der er en forventning om, at vi overholder samfundets sociale normer og regler, er det ofte nemt at få øje på dem, der skiller sig ud. Og det bliver ofte op til de ‘unormale’ at forsvare, hvordan de kan indgå i det i ‘normale’ samfund. Men bør det ikke være omvendt? Ikke at ansvaret skal ligge hos enkelte individer, men snarere hos samfundet, som dermed kan etablere en ny norm?
Er coronakrisen endelig et lyspunkt? Da coronakrisen var på sit højeste, fik flere arbejdsgivere øjnene op for alternative måder at arbejde på – eksempelvis hjemmefra. En undersøgelse fra Epinion viste netop, at hele 59 pct. af de adspurgte ledere i det offentlige og private sandsynligvis ville ansætte en person, som arbejder helt eller delvist hjemmefra. Og her strejfede tanken mig, om det også ville have betydning for personer med handicap. I min situation vil helt eller delvist hjemmearbejde øge mine chancer for et arbejde. For nogle gange er jeg for syg til at komme uden for en dør, men ikke syg nok til ikke at kunne arbejde. Desværre viste samme undersøgelse også, at den sandsynlighed faldt markant, hvis personen har et handicap. Her var tallet henholdsvis 31 pct. for personer med et fysisk handicap og 20 pct., hvis personen havde et psykisk handicap. Så som vi kan se, er der nok ‘krænkelsesmateriale’ til stede på handicapområdet. Det skal bare frem i lyset, så alle kan se det.
17
Tekst: Ann-Katrine Kviesgaard
Idræt for alle – Sommerku Parasport, højskolesang, hygge og glade mennesker. Da årets Idræt for alle blev afholdt på Egmont Højskolen i uge 27, var jeg med for første gang, og det har jeg ikke fortrudt. For første gang i mit liv tog jeg af sted til Egmont Højskolen tæt ved Odder. Selv deltog jeg på sejladslinjen, hvor vi både var ude i større sejlbåde, twinbåde, mini-12'ere og joller. Der var ikke grænser for, hvad man kunne komme ud i, uanset om man var spastiker, skleroseramt eller ordblind. Jeg har kun sejlet ganske lidt kapsejlads, hvor jeg bare var med for hyggens skyld, så jeg havde ingen viden om sejlads inden, men har lært så meget. Jeg er blevet så glad for det, at jeg både vil tilmeldes en sejlklub samt komme et sted hen, hvor jeg kan lære at dykke. Opholdet på højskolen har virkelig udviklet mig som person. Jeg har mødt de skønneste mennesker, som jeg tror betyder venskaber for livet. Vi har allerede aftalt at skulle af sted sammen igen næste år i uge 27. Jeg skal på højskolen igen i uge 30, hvor jeg skal på et hovedfag, der hedder sunde råvarer. Det glæder jeg mig rigtig meget til, men har dog sagt, at hvis der bliver en plads på sejladsholdet, er jeg rigtig interesseret i det. Formiddagene og nogle af eftermiddagene bød på hovedfag. Blandt hovedfagene var bl.a. idræt på kryds og tværs, sejlads, cykling og – som noget nyt – e-sport. Alle fagene var tilpasset, så både mennesker med og uden handicap kunne deltage i aktiviteterne.
18
NUTIDENS UNGE
Foto: Privat
ursus på Egmont Højskolen Sommerkursus i skyggen af corona Vi var delt ind i familiegrupper på ca. 8 personer pga. corona-krisen. Det var stadig vigtigt, at vi tog visse forholdsregler for at undgå smittespredning på højskolen. I familiegruppen måtte vi gerne være tæt på hinanden. Men der skulle holdes den ene meters afstand til de andre kursister. Ligeledes var der ændret ved spisesituationerne. Normalt er der buffet, hvor man frit kan forsyne sig. I år lavede køkkenet og hjælpelærerne portionsanretninger, som man kunne forsyne sig med. For dem, der havde været med de tidligere år, var det lidt ærgerligt. Men der blev taget alle de hensyn til kursisterne som overhovedet muligt. Det fungerede virkelig godt på trods af COVID-19. Om aftenen var der foredrag. Bl.a. toptunet hjerne om bedre kost, foredrag om Japan og en parasportkæmpers vej til OL. En aften var der tændt op i bålet nede ved stranden. En af hjælpelærerne havde sin guitar med, og der var sang, skumfiduser over bål og masser af hygge. Det var virkelig nogle interessante foredrag. De satte livet i perspektiv. Den sidste aften var der traditionen tro afslutningsfest på højskolen. Igen var der på grund af corona-krisen nogle ændringer. Vi sad ved familiebordene, men på trods af krisen var der fest, og der var arrangeret koncert med mulighed for dans på afstand. Det har været en virkelig begivenhedsrig uge, og jeg glæder mig allerede til uge 30.
NUTIDENS UNGE
19
DEBATINDLÆG Fotograf | Jonas Jul
Hvorfor anses de stærke for at være de svage? Af Viktor Knudsen
Mennesker med handicap anses tit for at være de svageste. Burde de i virkeligheden ikke anses for at være de stærkeste?
Uddannelse Du bliver født med et handicap eller en sygdom. Du går igennem operationer og mister måske noget af din skolegang efter en lang genoptræningsperiode. Når du så kommer tilbage, mangler du noget og skal i gang med opsamling, samtidig med at dit handicap stadigvæk giver dig vanskeligheder, for eksempel kognitiv træthed, som gør, at man bliver mere træt og arbejder langsommere. Du kan for eksempel sidde i klassen og ligne en, der ikke følger med, selvom du faktisk gør, fordi du er så træt. Lærerne forstår det ikke, og dermed bliver du
20
dømt ”forkert” og får de forkerte karakterer, fordi der ikke er den fleksibilitet, der skal til, for at du kan lave det bedste skolearbejde og dermed få de mest retvisende karakterer. Kan dette resultere i, at du bliver erklæret ikke-uddannelsesparat i folkeskolen? Jeg må desværre sige ja. Samtidig må jeg så også sige, at de udfordringer, jeg har mødt, har givet mig en stor mental styrke, og udfordringerne har også været med til at give mig motivation til at kæmpe for de gode karakterer.
Kampen mod kommunen Oveni har man sit handicap, som giver flere udfordringer, end man lige tror. Som skrevet er der den kognitive træthed, og det at retfærdiggøre sig selv og få andre til forstå ens
handicap, samt hvad man kan, og hvad man ikke kan. Det kan være en kamp i selv. Det er bare nogle af de små ting, som kan være kæmpeting for et menneske med handicap. Det kan f.eks. også være kærlighed eller det at opbygge venskaber, som man skal bruge dobbelt så meget energi på. Dertil kommer, at den danske velfærdsstat er svækket. Hvis man for eksempel søger sine nødvendige hjælpemidler, bliver man kastebold mellem økonomi og lov. I den situation bliver man ofte mistænkeliggjort for ikke at have behovet, selvom det står på et fagligt grundlag, at ens handicap ikke bliver bedre. Her har jeg indimellem følt, at jeg burde have uddannelse som socialrådgiver for at kunne følge med og kæmpe for min retssikkerhed. Det kan være nogle trælse kampe.
NUTIDENS UNGE
Forstå mig ret. Jeg er et produkt af et godt velfærdssamfund, fordi jeg har kunnet få forskellige operationer, som har gjort, at jeg kan gå i dag. De operationer har i det hele taget gjort mit liv lettere. Jeg vil ikke tænke på alternativet.
Jeg elsker mit fædreland. Gud ske tak og lov for det. Jeg synes bare stadig, at der skal gøres noget ved de nævnte problemstillinger. Derfor stiller jeg spørgsmålet: ”Hvorfor anses de stærke for at være de svage?” Mennesker uden noget handicap oplever slet ikke disse problemstillinger, hvor man f.eks. for nogles vedkommende skal kæmpe så meget ekstra for at opnå det samme i livet. Og det er her, jeg kan blive irriteret, fordi jeg mener, at der er for lidt empati i samfundet og for meget selvoptagethed. Man tager ikke sin formue med sig i graven.
Arbejdsmarkedet Når jeg læser om mennesker med det samme
handicap som mig, der har færdiggjort en universitetsuddannelse med gode jobmuligheder og topkarakterer og været på offentlig forsørgelse flere år, selvom de har sendt flere hunderede ansøgninger. får jeg en følelse af frygt, empati og medlidenhed. At dette kan ske i et samfund som vores, troede jeg ikke. Vi har jo eksempelvis gode muligheder for fleksjob. Jeg forsøger altid at være optimistisk, og jeg har stor tro på egne evner, men en gang imellem strejfer det mig, at jeg selv kan komme til at stå i samme situation, når jeg engang bliver færdiguddannet. Jeg håber med andre ord på, at mine jobmuligheder vil være bedre. Der er mange mennesker, som har et handicap, og det kan ikke passe, at vi ikke må bidrage med vores kompetencer, som bør være lige så gode som alle andres. Vi studerer på lige fod med folk uden handicap. Husk på, at alle kan få et handicap. Alle kan ende i suppen. Man kan jo eksempelvis komme ud for en bilulykke. Men desværre forstår de fleste folk det først, når de selv ender i suppen, fordi de så kan føle frustrationen, føle lidelsen.
I sammenhæng med ovenstående eksempler på mennesker med handicap uden job kan jeg nogle gange blive irriteret på politikere, som mistænkeliggør mennesker på dagpenge eller offentlig forsørgelse for at være dovne. Der findes jo mange eksempler på mennesker med handicap, som har gjort, og som gør en stor indsats for at komme ud på arbejdsmarkedet.
Efterlysning Jeg efterlyser mere tydelighed i handicappolitiske mærkesager fra flere partiers side. Hvis politikerne var mere tydelige, kunne det nemlig måske føre til, at flere virksomheder satte sig mål om at ansætte mennesker med handicap og om at arbejde sammen med fagfolk om at skabe mere fleksible og kreative løsninger. I sidste ende kan dette måske være med til at skabe en større forståelse for mennesker med handicap og de udfordringer, vi kan have. Den forståelse som jeg ikke selv har mødt i uddannelsessystemet, og som jeg er nervøs for heller ikke at møde, når jeg engang skal ud på arbejdsmarkedet.
Ungdomskredsen på
NUTIDENS UNGE
21
FILMANMELDELSE
22
NUTIDENS UNGE
En sjov, rørende og charmerende FORTÆLLING OM VENSKAB Af Seid Civic Der er et eller andet uvirkeligt ved tanken om to menneskelige modsætninger, hvis venskab skaber en gemytlig, ja næsten magisk harmoni. Hvorfor skulle man ansætte en småkriminel som ledsager for en handicappet aristokrat? De Urørlige er et godt eksempel på et utraditionelt forhold mellem to personer, hvis baggrunde og indre behov kommer i møde og finder den sande mening med mennesket, og hvad vi måske i virkeligheden stræber efter. Resume Philippe er en meget rig mand, men grundet sin næsten komplette paralyse er han afhængig af andres konstante assistance. Driss er oprindeligt fra Senegal og lever et begrænset liv med adskillige søskende i en lille lejlighed i Paris. Han søger efter bistand fra kommunen, men det kræver dog tre afslag fra de enkelte arbejdsplads, han søger job hos. I et forsøg på at fuldende sit mål, får han til sin overraskelse en prøveperiode på én måned hos Philippe. Efter tid vil han gå fra at være blandt Philippes almindelige lønmodtagere til en ven, der måske vil ændre livet til det bedre. En bidende beretning De Urørlige handler jo om et forhold, som man måske ikke normalt forventer mellem ledsagere og mennesker med handicap, i hvert fald ikke i mit liv, men det kan vel gælde noget andet for dig, kære læser. Der forekommer en vis følelse af mild, men dog tydelig eufori, når man gennemlever en tur, som denne film måske vil give seeren. Handlingen er rørende, men pudsig. Den efterlader seeren med en tilfredsstillende smag i munden, endda længe efter "at man har drukket teen", da den ikke tvinger seeren til at skrue forventningerne op til et urealistisk niveau, men alligevel gør denet bemærkelsesværdigt arbejde og overgår disse forventninger. Filmen er baseret på virkelige hændelser, hvilket måske efter dybere overvejelse gør den endnu mere magisk at lade sig underholde af og erindre i den nærmere fremtid. Hvad angår filmens handling, så er karakterernes udvikling nok honningen i denne te. Man sidder ikke fast i tiden, man kommer nogen vegne, og seeren lader sig engagere i personernes fejl og fremdrift, både på godt og på ondt. Man kan tydeligt mærke, at der er en intern rute mellem punkt A og B
NUTIDENS UNGE
ved siden af de eventyr, hovedpersonerne gennemlever, og at begge linjer er spækket med betydningsfulde momenter, som vil gøre personerne til det, de er. Stemning og musik i symfoni Hvad er du mest til, når stemningen skal forstærkes? Sentimental klavermusik? 70’ernes pop? Genkendelig klassisk musik? Det optimale ville jo nok være, at hvert musikstykke bliver overrakt til sin tid og efter de enkelte sceners behov, ik’? Hvad der måske kan være én af filmens stærkeste tekniske sider, bevises det tydeligt, at der blev lagt fokus på seerens opfattelse og fortolkning af filmen og dens begivenheder gennem melodi og sang. Filmens mangfoldige øjeblikke fremhæves gennem valget af enkelte sange og deres komposition. Man bliver sendt ud på en næsten uvirkelig odyssé, når følelsen af glæde præger en vigtig anledning, eller når verden pludselig ikke længere er hjemlig. Et godt eksempel på musik kan opleves helt i starten af filmen. Her bliver man introduceret til en alvorlig verden, et mystisk par, vi snart kommer til at lære at kende, før selvsamme scene skifter sin tone og viser os, hvor alsidig filmen egentlig kommer til at blive. Fejlfri præstation Filmens stærkeste side er nok dens fantastiske evne til at tvinge seeren tilbage i biografsædet og gense filmen gang på gang. Film med denne evne hyldes ofte for deres præmis, budskab, scenografi, handling eller måske endda musik, men i dette tilfælde er der sikkert én ting, der topper som den skarpeste kniv i skuffen, og det er præstationen. Hvis der er noget, der gør filmen underholdende, så er det dens eminente og well-timede humor, skuespillernes overbevisende indsats og den velbalancerede alvor, der både spiller tydelige roller, men som også lurer bag det sociale paradis blandt personerne. Verden er præget af billige komedier, hvis humor næsten udelukkende består af åndssvag opførsel, sex og højlydte mennesker. I modsætning til disse film så frembringer De Urørlige det sjoveste i mennesket, hvilket er de små øjeblikke, hvor vi svarer vittigt på andres kommentarer, og hvor provokation lige nøjagtigt når dens grænse, før det bliver utåleligt at se på. Det udføres så glimrende, at man endda lader sig gribe af hurtige blikke, der bliver givet til hinanden i filmen,
23
ANNONCER
24
NUTIDENS UNGE
– FORTSAT –
simpelthen fordi skuespillerne er så charmerende, som de er. Fordi filmens karakterer så realistisk afbilleder mennesket og dets indtagende potentiale, så er selve filmen god nok til at blive genset flere gange. Og dette kommer fra en person, der har set filmen 3 gange, og som ikke har nydt den mindre én eneste gang.
måske ikke har lyst til at se i øjnene. Endnu bedre er, at man hjælper dem væk fra denne virkelighed, og at man får dem til at føle sig friere end nogensinde før. Selvfølgelig er dette et ansvar, vi alle sammen har, men hvad, der i virkeligheden er spørgsmålet, er hvordan man gør det, og det synes jeg, at denne film er fantastisk god til at svare på.
Budskab Men hvorfor er filmen egentlig værd at se? Hvad kan man få ud af at lære disse personer at kende? De Urørlige er muligvis den film, som repræsenterer personer med handicap allerbedst, i hvert fald de interne behov som vi måske ikke allerede er klar over, at vi har brug for. Menneskets mål er at være lykkelig, lige meget hvad man nu er overbevist om. Lykken kan være svær at finde, især hvis man hver dag på den ene eller anden måde bliver mindet om, at man ikke kan så meget som andre personer. Derfor er det vigtigt, at man behandler disse personer som ligestillede individer, og at man sagtens kan distrahere dem fra en virkelighed, de
Konklusion Nå, men hvad er De Urørlige så for en film? Hvis du både har lyst til pudsig underholdning og en smule filosofi, så er denne film helt klart det rette for dig. Den lader publikum køre i et tog om en rig fortælling om to eksemplariske personer, der på grund af deres natur hjælper hinanden på rette vej og skaber en verden, som de begge vil blive taknemmelige over. Den leger med vores følelser, og filmens bedste stunder kan inderligt mærkes i kroppen, om det så er sørgeligt eller hyggeligt.
SEID-SCORE: 8.8/10 ORIGINALTITEL: Intouchables
NUTIDENS UNGE
INSTRUKTØR(ER):
Olivier Nakache, Éric Toledano
LÆNGDE:
1 time 52 minutter
UDGIVELSESÅR:
2012, Frankrig
ALDERSGRÆNSE:
+7 år
GENRE:
Biografi, komedie, drama
25
ANNONCER
26
NUTIDENS UNGE
NYT FRA SUMH Hent inspiration til fede naturoplevelser! En gruppe frivillige i SUMH har været med til at starte et online naturfællesskab på sociale medier, hvor unge med handicap deler viden om tilgængelige naturruter og aktiviteter rundt om i Danmark. Initiativet kommer efter, at COVID-19 for alvor ramte landet i marts og april. Naturen har masser af tilgængelige steder, og mulighederne for aktiviteter er mange – også for unge med handicap. Men der er brug for, at vi deler, hvor disse gode naturspots er. Derfor tager de frivillige stifindere ud i naturen i deres lokalområde og deler løbende naturspots, naturruter og outdoor-aktiviteter på Instagram og Facebook. Dermed motiverer de hinanden og andre til at bruge naturen på nye måder. SUMHs naturfællesskab er landsdækkende, og derfor kommer vores stifindere fra hele landet. Følg os på instagram @sumhsnaturfaellesskab og hent inspiration til fede naturoplevelser rundt om i landet. Vil du være med i SUMHs naturfællesskab, så skriv eller ring til projektleder Nynne på: nynne@sumh.dk eller telefon 92 15 29 93
Sæt seksualitet, kærlighed og handicap på dagsorden! SUMHs seksualitetsudvalg består af frivillige, der har en særlig interesse for handicap og seksualitet. Udvalget arbejder for at alle unge med handicap kan have det seksualliv de ønsker. De frivillige i udvalget mødes en gang om måneden med den seksualitets ansvarlige i SUMHs sekretariat og den ansvarlige fra bestyrelsen. Møderne bruges til at beslutte og arbejde på opgaver i udvalget. Udvalget er selv med til at definere, hvilke områder de vil arbejde med, men opgaver i forbindelse med specifikke projekter er faste og har første prioritet. Det er op til den enkelte frivillige, hvor meget tid de vil lægge i udvalget, og om de har lyst til at løse opgaver mellem møderne. Man kan fx godt være en del af udvalget, hvis man kun har interesse i at være oplægsholder eller kun vil arbejde med sociale medie-kampagner. Læs eller hør mere om rollen som seksualitetsambassadør her http://sumh.dk/seksualitet/ Næste møde er d. 4 august 16-17 (online) og uddannelsedag/workshopsdag er den 27 september 11-17 Vil du være med i SUMHs seksualitetsudvalg, så skriv eller ring til projektleder Marie My på: mariemy@sumh.dk eller telefon 51 92 76 89
Skal du med på Tour? Efter sommerferien påbegynder vi endnu en gang Tour de Leaving No One Behind, hvor frivillige skal på tour rundt i Danmark for at nedbryde fordomme og oplyse ungdommen om livet med handicap I Danmark, Uganda og Rwanda. Som frivillig vil du blive uddannet i formidling, Verdensmål og SUMHs arbejde. Du vil sammen med andre frivillige besøge 10.klasser og ungdomsuddannelser med en workshop, der har til formål at nedbryde fordomme og stigmatisering. Du vil blive en del af et skønt hold af frivillige og få konkrete redskaber, som du kan bruge fremover i livet. Har du lyst til at høre mere eller være med på holdet, så kontakt Esben på esben@sumh.dk
NUTIDENS UNGE
27
ANNONCER
28
NUTIDENS UNGE
NYT FRA DUF
◀D ette var coverfoto på DUFs Facebook i tiden under nedlukningen af Danmark. Et budskab, som har været gennemgående for DUF og medlemsorganisationerne under corona.
DUF har arbejdet målrettet for fællesskaberne i medlemsorganisationerne under Coronakrisen Coronakrisen har påvirket alle 78 af DUFs medlemsorganisationer. DUF-fællesskabet har stået sammen de seneste måneder og bevist, at et stærkt foreningsliv gør den store forskel. DUF har arbejdet intenst på at finde svar på medlemsorganisationers spørgsmål, herunder oprettet en coronahotline og er blevet en del af ’partnerskabet for unge med handicap’. Da Danmark lukkede ned tilbage i marts, blev videomøder, hjemmearbejde og håndsprit en naturlig del af alles hverdag. Hver dag kunne danskerne følge med i udviklingen af coronasmittede og på statsministerens pressemøder blev der opdateret med nye tiltag. Alt imens foreningerne også måtte stoppe alle fysiske aktiviteter, som ellers er manges fristed og fællesskab. Hos DUF viste foreningsfællesskabet, at det er stærkt, når vi er sammen – også selvom vi er sammen hver for sig. DUF oplevede hvordan medlemsorganisationerne omlagde aktiviteter til online. Alt fra SIND Ungdom, som så film på Netflix hver for sig, til Det Danske Spejderkorps, der var på lejr i computerspillet Minecraft, eller Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), som samlede skrald hver for sig om søndagen.
Temamøder, guides og en coronahotline På DUFs sekretariat blev det tydeligt, at der fra marts hurtigt var brug for konkret rådgivning til medlemsorganisationerne, og derfor blev der oprettet en corona-hotline, hvor både nationale og lokale ungdomsorganisationer
NUTIDENS UNGE
har kunnet få vejledning, gode råd og guides. Henvendelserne drejede sig specielt om generalforsamlinger, lejre, sommeraktiviteter og aktiviteter i foreningerne. Derudover var der i perioden marts til maj fem digitale temamøder om emner med stor efterspørgsel blandt medlemsorganisationerne. Det var blandt andet genåbningen, sommeraktiviteter, inklusion og afholdelse af generalforsamlinger. På DUFs sociale medier, hjemmeside og via e-mails direkte til ledelser i medlemsorganisationerne har DUF videreformidlet viden om myndighedernes retningslinjer og vejledning til at finde mere information.
Partnerskabet for unge med handicap DUF har også i tiden med corona forsøgt at identificere forskellige typer af udfordringer
i medlemsorganisationerne og samtidig arbejdet målrettet på at finde løsninger hertil. Konkret betyder det, at DUF er blevet en del af et ’partnerskab for unge med handicap’ i Social- og Indenrigsministeriet. Her har DUF haft fokus på at sikre dialogen og have et opdateret overblik over situationen blandt de forskellige handicaporganisationer i DUF. Derudover har DUF modtaget et ekstraordinært tilskud til foreningslivet fra Kulturministeriet, som blev til DUFs COVID-19-nødpulje. Nødpuljen modtog 355 ansøgninger til en samlet værdi af 17. millioner kroner. Puljens 2,5 millioner kr. blev uddelt til ca. 80 lokalforeninger i hele Danmark. I alt har DUF modtaget 9,2 millioner kroner til nødpuljen og 7,1 million til en særlig sommerpulje. Man kan læse mere om de to puljer på DUFs hjemmeside: duf.dk
DUFs formand Chris Preuss deltog i april i et møde med statsminister Mette Frederiksen og kulturminister Joy Mogensen. Her satte han fokus på, at DUFs 5000 lokalforeninger havde (og har!) det hårdt både økonomisk og aktivitetsmæssigt. Chris Preuss påpegede dengang, at vi risikerede, at foreningslivet ville være negativt påvirket mange år ud i fremtiden, hvis ikke vi kom til at mødes i de stærke fællesskaber snart – selvfølgelig på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Heldigvis har nogle af DUFs medlemsorganisationer afholdt ferie- og sommerlejre denne sommer.
29
ANNONCER
30
NUTIDENS UNGE
DIGT
1.
Åbent land Det måtte jo komme. Det måtte jo ske. Nu åbner vi landet igen. Hvor gradvist det sker, må vi vente og se. Jeg prøver at slå det lidt hen. Der tales om faser, om afstand, om sprit, og intet kan deles i sort og i hvidt. Jeg savner min hverdag, som alle nok gør, men intet kan blive som før.
4. Hvor findes den viden, som alle vil ha’? Hvem vinder, når alle har tabt? Hvor findes mon kilden, og hvem står mon bag? Er virus mon menneskeskabt? Det siges så ofte, at viden er magt. Så meget er gjort, og så meget er sagt. Vi tester og tester og tester lidt mer’. Vil bølgen mon blive til fler’?
3. Hvor hurtigt, hvor langsomt, hvor meget, hvor lidt? Nu kræver de spørgsmål et svar og gerne et klart og et tydeligt et, men det er der ingen, som har. Hvad findes for let, og hvad vejer mon tungt – er penge en faktor, det springende punkt? Der handler om vinkler og om perspektiv. Hvem husker på menneskeliv?
6. Det måtte jo komme. Det måtte jo ske. Nu åbner vi landet igen, men ingen kan knipse og tælle til tre. Det kan jeg slet ikke slå hen. Kan kuren mon findes? Hvad ender det med, når tiden er præget af skrøbelighed? Nu må vi lidt mere, hvis bare vi tør, men intet kan blive som før.
Mi
lC e k
h ri s t e
ns en
k
5. Jeg frygter det værste og bliver så kold ved tanken om verden så stor. Jeg føler mig fanget i tankernes vold. Hvad ved vi? Hvad er det, vi tror? Skal grænserne åbne, hvorhenne, hvornår? Vi bliver så frie. Mit fængsel består. Hver kæde af smitte skal brydes, fordi først da kan jeg føle mig fri.
Fotograf | Sidsel Christensen
2. Jeg drømmer om dagen, hvor alt bli’r normalt – om dagen, hvor vi må stå tæt, men går det for hurtigt, så bli’r det fatalt. At vente er ikke så let. Balancen må findes, skønt det er svært, men alle må bruge de kneb, de har lært, og alle har vist og bevist, at de kan agere i ubetrådt land.
NUTIDENS UNGE
Sommer 2020
31
ANNONCER
32
NUTIDENS UNGE
BESTYRELSEN
Bestyrelsen Bestyrelsesmedlem Mikkel Christensen mikkel@ungdomskredsen.dk
NĂŚstformand Mads Knudsen mads@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem Sofie Lundsfryd Pedersen sofie@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem Bjørn Riber Jensen bjorn@ungdomskredsen.dk
Bestyrelsesmedlem Rie Lynge Rasmussen rie@ungdomskredsen.dk
Fotograf | Kristian Kristensen | www.fotovaerk.dk
NUTIDENS UNGE
Formand Zakaria Naser Mobil 60 17 41 81 zakaria@ungdomskredsen.dk
33
ANNONCER
34
NUTIDENS UNGE
INDMELDELSE ✁ INDMELDINGSKORT
Jeg ønsker medlemskab af Dansk Handicap Forbund Skriv tydeligt, gerne med blokbogstaver. Navn: Sæt X:
Jeg har et handicap
Jeg har ikke et handicap
Ægtefælle/samlevers navn: Sæt X:
Ungdomskredsens formål er at arbejde for inklusion, integration og reel ligestilling mellem unge, med og uden handicap, samt at organisere unge på tværs af sociale og kulturelle skel. Skal Ungdomskredsen løse opgaverne, har vi brug for nye medlemmer, ny inspiration og flere at arbejde sammen med. Som medlem af Ungdomskredsen modtager du medlemsbladet ”NUTIDENS UNGE – Magasinet for unge med handicap” fire gange årligt. Du bliver automatisk medlem af Dansk Handicap Forbund og modtager medlemsbladet Handicap-nyt fem gange årligt. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Zakaria Naser på zakaria@ungdomskredsen.dk eller på tlf. 60 17 41 81.
Har et handicap
Har ikke et handicap
Adresse: Postnr./by: E-mail:
Telefon:
Fødselsdato (dato.måned.år): Jeg ønsker også medlemskab af (sæt kryds): Forældrekredsen (FK) (For forældre med børn under 18 år med handicap Barnets navn: Fødselsdato (dato.måned.år): Ungdomskredsen (15- 36 år) (UK) Amputationskredsen (AK) RYK – Rygmarvsskadede i Danmark (RYK)
Velkommen til Ungdomskredsen
HPV-update-gruppen (HPV) Håndtering af personlige oplysninger i forbindelse med medlemskabet Når du melder dig ind i Dansk Handicap Forbund, opbevarer vi dine oplysninger i vores medlemssystem. Derudover sendes dit navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer og e-mailadresse videre til den lokalafdeling, du geografisk hører til. Det gør vi, så du kan modtage relevant materiale og information fra din lokalafdeling i forbundet. I forbindelse med indmeldelse i Dansk Handicap Forbund spørger vi til, om du har et handicap eller ikke har et handicap. Det gør vi udelukkende til eget brug, da det er et krav, for at man kan stemme på lokalafdelingens generalforsamling og / eller på specialkredsens generalforsamling / landsmøde og / eller på Dansk Handicap Forbunds kongres. Det er dog ikke et krav, at man har et handicap, hvis man ønsker at stille op til et tillidserhverv i forbundet. Som medlem modtager du pr. post magasinet Handicap-nyt. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang, og du kan altid læse det elektronisk på vores hjemmeside. Melder du dig også ind i en specialkreds i Dansk Handicap Forbund, modtager du automatisk et blad / magasin / nyhedsbrev fra specialkredsen, hvis den udsender et sådant. Dette kan fravælges, når du modtager det første gang. Ved udmeldelse af forbundet opbevarer vi dine oplysninger i op til fem år. Jf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger, og på baggrund af eventuelle indsigelser foretager vi sletning, i det omfang det ønskes.
SÅDAN MELDER DU DIG IND Ønsker du at blive medlem af Dansk Handicap Forbund, er der flere måder at gøre det på:
Gå på hjemmesiden På Dansk Handicap Forbunds hjemmeside finder du en indmeldingsblanket, som sendes direkte til sekretariatet fra hjemmesiden. Det er nemt og hurtigt. Tryk på Bliv medlem og følg linket.
Ring til os I sekretariatet sidder en medarbejder klar til at tage imod din indmelding. Ring på telefon 39 29 35 55. Ved henvendelse bedes du have følgende informationer klar: Navn Adresse Fødselsdato Kommune Telefon Email
Med min underskrift giver jeg samtykke til ovenstående håndtering af mine oplysninger. Dato og underskift:
Oplys desuden om du har et handicap, og om du ønsker at blive medlem af en af forbundets fire specialkredse.
Send os et brev
Kontingent 2020
Du kan også sende os din tilmelding. Du bedes udfylde og klippe blanketten ud og sende til forbundet på adressen:
Enlige Ægtepar/Samboende
✁
Dansk Handicap Forbund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup
314 kr. 471 kr.
ANNONCER
