Ungdomsskolebladet nr. 10 2018

Ungdomsskolen

TEMA Forebyggelse og SSP DECEMBER 2018

Fokus på det forebyggende arbejde Ungdomsskoler har i mange år været involveret i SSP-arbejdet A F BJARNE MOURIDSE N

SSP-samarbejdet – det vil sige samarbejdet mellem socialforvaltning, skole- og fritidsforvaltning og politiet – har eksisteret siden 1977. Baggrunden for oprettelsen var et behov for at opkvalificere den forebyggende tværgående indsats i forhold til børn og unge.

Målsætningen for arbejdet er at ”opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børn og unges dagligdag.” SSP-samarbejdet har tre overordnede indsatsområder: • Den generelle forebyggende indsats • Den specifikke indsats • Den individorienterede indsats Arbejdet er underlagt forskellige lovgivninger herunder Lov om social service, Retsplejeloven og Forvaltningsloven herunder regler om tavshedspligt. Den lokale organisering er forskellige fra kommune til kommune og politikreds til politikreds.

SSP og ungdomsskolen Som en del af skole- og fritidsforvaltningen blev landets ungdomsskoler fra starten involveret i det lokale SSP-samarbejde og flere steder som koordinatorer eller forankringspunkt, ligesom mange

Aktiviteter i forbindelse med boligsocialt arbejder i Odense (arkivfoto) ungdomsskoler har SSP-konsulenter eller gadeplansarbejder ansat.

Derudover foregår der mange andre forebyggende aktiviteter rundt op på landets ungdomsskole. Den kan være projekter for særlige målgrupper, ung-til-ung rådgivning, projekter vedrørende alkohol eller stofmisbrug, seksualoplysning, forskellige boligsociale indsatser eller gennem

almindelige klubaktiviteter, hvor ansvarlige voksenpersoner møder en unge i øjenhøjde.

I dette temanummer kan du både læse om den igangværende reform at indsatsen mod ungdomskriminalitet og SSP-arbejdet samt eksempler på det praktiske og konkrete forebyggende arbejde, som det finder sted i Aarhus, Aabenraa og København.

Nyt system til Ungdomsskolen?

• Elevadministration - komplet samlet løsning • Integreret hjemmeside - responsiv, naturligvis • Omfattende klub-modul • Betaling og MobilePay • Løn, App, Valgfagsstyring, 8-16 tlf. support ...og meget mere - ring og book præsentation!

Feliks er nu på 31 skoler Vi har også plads til jer! Ring på: 7027 1970

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018

MA

Forebyggelse betaler sig A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Forebyggelse af kriminalitet, misbrug mv. har længere været en del af ungdomsskolens virke. Det gælder aktiv deltagelse i det lokale SSP-arbejde, opsøgende indsatser i boligsociale områder eller byens natteliv samt særlige forløb for unge i risikozonen, hvor de rustes fagligt, socialt og personligt, så de kan komme videre, afslutte deres skole og tage en ungdomsuddannelse.

Det gælder i og for sig også ungdomsskolernes heltidsundervisning, som foruden at opkvalificere fagligt arbejder med det hele menneske – med dannelse og uddannelse. Og det gælder klubvirksomhed og almenundervisning, hvor vi møder alle unge herunder de udsatte i trykke rammer.

Det er et faktum at forebyggelse betaler sig. At få børn og unge på rette vej, før det går galt, er ikke alene en stor gevinst for den enkelte unge, men også for os alle og samfundet som helhed.

Alligevel ser vi desværre gang på gang, at der bliver sparet på netop den almene forebyggelse – måske fordi konsekvensen ikke er så synlig nu og her, men først viser sig på sigt. Hvorfor forebygge nu, når man kan straffe dobbelt senere, lyder det for nu at sætte sagen på spidsen.

Meget symptomatisk afventer vi endnu udspillet om den generelle SSP-arbejde i forbindelse med reformen af indsatsen mod ungdomskriminalitet. De første konkret forslag peger i stedet på oprettelsen af en ungdomskriminalitetsnævn og en særlig ungeUdkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 10. januar. Blad 1/19 udkommer i uge 6.

kriminalforsorg ligesom den kriminelle lavalder har været til debat flere gange.

En del af det forebyggende arbejde er selvfølgelig at samle op og hjælpe på bedste vis, når det er gået galt. Og at sanktionere og straffe om nødvendigt.

Men det er mindst lige så vigtigt at være på forkant og forhindre, at det når så langt, at det allerede er gået galt. Og her spiller den dannelse og uddannelse, der foregår i ungdomsskolerne generelt en betydningsfuld rolle.

Uddannelse er den bedste form for kriminalitetsforebyggelse.

Sådan skriver journalist og sociolog Aydin Soei i sin nye bog ”Omar – og de andre” (læs omtalen på side 14).

Vi kan ikke være mere enige.

I dette temanummer om det forebyggende arbejde kan du bl.a. læse om reformen på området, men du kan også læse eksempler på, hvordan det forebyggende arbejde foregår i praksis med ungdomsskolen som partner eller omdrejningspunkt i samarbejdet.

Det gælder i Gellerups fritids- og ungdomsklubber, det gælder på gaden i Aabenraa, hvor ungdomsskolens streetworkere færdes, og det gælder i Urbanplanen på Amager. For ja, det betaler sig at forebygge.

God fornøjelse med læsningen.

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: UngiAarhus

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

MA

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Oplag 2125 ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018 | 3

Samarbejde er afgørende i forebyggelse af kriminalitet Et tillidsfuldt og især langvarigt samarbejde mellem Gellerups fritidsog ungdomsklubber, lokalpolitiet og Aarhus’ gadeplansindsats er helt central i forebyggelsen af kriminalitet blandt områdets børn og unge

AF KOMMUNIKATIONSMEDA R BEJD ER ST I NE PED ER SEN , UN G IA AR H US G E L L E RUP-TOVES H Ø J

- Den forebyggende indsats overfor kriminalitet blandt unge i Gellerup har udviklet sig kolossalt i løbet af de seneste godt ti år. Det har den, fordi nogen har været villige til at tage del i det lange seje træk, forklarer leder af Lokalpolitiet Aarhus Vest, Jens Espensen, til gruppen af medarbejdere fra Vestegnens Politi, da den gæstede Gellerupparken på inspirationstur om netop forebyggelse og SSP-samarbejde.

Den store udvikling ses positivt i den seneste kriminalitetsstatistik fra Østjyllands Politi: Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser; det vil sige personfarlig kriminalitet, røverier og indbrud; er i Gellerupområdet langt under gennemsnittet for resten af Aarhus Kommune. Der er fortsat behov for en styrket politiindsats og lokalstation i Gellerup til at håndtere en stadigt hårdere kerne af især unge kriminelle. Til gengæld er denne kerne blevet mindre og mindre det seneste årti. Åbent og ærligt Jens Espensen, hans kolleger og de besøgende fra Vestegnen gør på deres rundtur stop i det røde, pulserende klubhus, der også geografisk er placeret lige i hjertet af Gellerupparken. Her møder de nogle af de mennesker, der ifølge politikommissæren er med i det lange seje træk med at forebygge, at lokale børn og unge havner i kriminalitet. Det er medarbejdere fra henholdsvis fritids- og ungdomsklubberne i Gellerup-Toveshøj og dele af gadeplansindsatsen, der begge hører under Aarhus

Kommunes fritids- og ungdomsskoleområde, også kaldet UngiAarhus.

- Vi har et meget tæt og tillidsfuldt samarbejde, der er præget af åbenhed og ærlighed på tværs. Vi har samme målgruppe, og vi har alle det samme mål om, at Gellerup skal være et sikkert og trygt sted at bo og vokse op i – også efter skolernes lukketid klokken 16. Derfor støtter vi hinanden, forklarer fritids- og ungdomsskoleleder, Anders Glahn efter velkomsten og bænkningen af gæster i klubhusets personalestue.

I samme øjeblik kommer en betjent gående forbi vinduerne, trækkende med en

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018

MA

ulovlig knallert, samt knallertens ejermand sjoskende bagefter, på vej ned til politiets lokalstation.

- Men vi blander os naturligvis ikke i hinandens arbejde, og vi har stor respekt for hinandens faglighed og opgaver, tilføjer Anders Glahn og nikker ud til scenariet med knallerten.

Fælles personalemøder Det tillidsfulde samarbejde går blandt andet ud på, at både ledere og medarbejdere i de tre instanser formelt samles en gang om måneden til fælles personalemøde, hvor de taler om, hvordan det går, hvem

der gør hvad, og hvad der foregår både internt og med hensyn til kriminalitetsbilledet i resten af Aarhus Kommune.

- Gadeplansmedarbejderne opererer rundt omkring i hele kommunen, hvor de over tid skaber relationer til børn og unge – også udenfor klubberne og ungdomsskolen, det vil sige ved skoler, i indkøbscentre mv. Det gør, at gadeplansfolkene hele tiden ved, hvad der rører sig, og hvilke tendenser der er, både i den mere almindelige ungdomskultur og blandt kriminalitetstruede børn og unge, forklarer leder af Gadeplan Aarhus, UngiAarhus, Michel Larsen.

I forhold til den konkrete, forebyggende indsats, guider gadeplanmedarbejderne de unge videre, hvis de har brug for hjælp til for eksempel at søge fritidsjob, begynde til fritidsaktiviteter eller mangler nogen at snakke med om kærestesorger og andre svære ting. Desuden tager de i stigende grad også de udsatte og kriminalitetstruede unge med til forskellige aktiviteter i klubberne for at vise dem alternativer til kriminalitet og bander.

Inddrager lokale foreninger Dagens gæster vil gerne vide, hvilke projekter der konkret er eller har været i GellerupToveshøjs fritids- og ungdomsklubber samt ungdomsskolen, som har haft effekt i forhold til kriminalitetsforebyggelsen.

- Ofte er det sådan med projekter, at de kun eksisterer i en begrænset periode, så længe de medfølgende penge er der. Og så forsvinder både de og den viden, der

er bygget op. Derfor har vi kun sjældent projekter kørende herude. Til gengæld tilbyder vi børn og unge mange forskellige aktiviteter, som vi oftest laver sammen med andre, især områdets mange foreninger, hvor man både har kompetencerne og meget dedikerede folk, forklarer Anders Glahn.

Eksempler på dét er flere årlige turneringer med den lokale fodboldklub ACFC, ferieaktiviteter med blandt andre Ramallah-spejderne og Gobaad-danserne, samt tilbud om lektiehjælp fra diverse kulturforeninger.

Læs også artiklen næste side

Gellerupparken og Toveshøj i Brabrand ved Aarhus er to sammenhængende, såkaldt udsatte boligområder. Her ligger fire kommunale klubber, det vil sige en fritidsklub og en ungdomsklub i hvert boligområde. Ungdomsskolen har kontor og lokaler på den lokale folkeskole, Tovshøjskolen. Tilsammen udgør klubberne og ungdomsskolen ”UngiAarhus Gellerup-Toveshøj”.

Antallet af anmeldelser om personfarlig kriminalitet, røverier og indbrud ligger ifølge Østjyllands Politis statistik for de første fem måneder af 2018 langt under gennemsnittet for resten af Aarhus Kommune. Antallet af straffelovsovertrædelser pr. 1000 indbyggere lå på 43,9 i Gellerup, mens det for hele Aarhus Kommune var 67,8.

Den såkaldte Gellerupmodel har eksisteret siden 1999. Den er et tværfagligt ledersamarbejde mellem lokale og til dels bydækkende aktører, og formålet med den er både at forebygge og håndtere kriminalitet i Gellerup-Toveshøj.

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018 | 5

Forebyggelse midt i bandekonflikt I sommeren 2017 var Gellerup plaget af en bandekonflikt. Derfor blev beredskabet aktiveret, hvor blandt andre de lokale fritids- og ungdomsklubber skærpede deres kriminalpræventive indsatser.

AF KOMMUNIKATIONSMEDA R BEJD ER ST I NE PED ER SEN , UN G IA AR H US G E L L E RUP-TOVES H Ø J

Allerede i løbet af foråret havde politiet og UngiAarhuses gadeplansmedarbejdere registreret bekymrende episoder med uro og kriminalitet mellem både aarhusianske og udefra kommende bandemedlemmer i især det vestlige Aarhus. Det fik styregruppen i den såkaldte Gellerupmodel til at træde sammen og tilrettelægge et øget beredskab i forhold til både at håndtere konflikter, forhindre rekruttering af børn og unge til banderne samt sikre tryghed for beboerne generelt. Styregruppen består af ledere og repræsentanter fra primært lokale institutioner, organisationer og civilsamfundet. I sommeren 2017 bestod beredskabet af UngiAarhus Gellerup-Toveshøj, Gadeplan Aarhus, UngiAarhus, Lokalpolitiet Aarhus Vest, udvalgte foreninger samt Ungerådgivningen og ungevære-

stedet Kontaktstedet under kommunens socialforvaltning.

Tæt kontakt og udflugter I løbet af sommeren var styregruppens relevante medlemmer i telefon-, mail- eller mødekontakt mindst én gang om dagen, hvor de briefede hinanden på dels sikkerhedssituationen, og dels de forebyggende indsatser. I fritids- og ungdomsklubberne i Gellerup var der, som altid i sommerperioden, planlagt en række aktiviteter som fx fodboldskole, fodboldturneringen Gellerup Cup og grillfest. Alle aktiviteter blev gennemført, og gadeplansmedarbejderne inddrog sammen med klubbernes pædagogiske personale også de unge, der var i farezonen for at blive rekrutteret til banderne. Derudover blev der arrangeret

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018

MA

fisketure, cykelture, besøg i sommerlande og tivoli, strandture og andre dagsudflugter ud af Gellerup-Toveshøj for rent fysisk at fjerne udsatte børn og unge fra området.

Missionen udført Da beredskabet omsider mødtes til evaluering af sommeren 2017, kunne de i både klubber, hos politiet, i foreningerne og blandt gadeplansmedarbejderne konstatere, at nok havde de lokale børn og unge været meget optaget af konflikten og talt en del om den. Men banderne havde tilsyneladende ikke haft nogen stor succes med at friste unge under 18 år til at medvirke direkte i urolighederne i Gellerup-Toveshøj.

Rapport fra gaden Det forebyggende arbejde foregår ofte i mødet mellem den unge og en SSP-medarbejder – altså som såkaldt streetworker-arbejder på gadeplan. Vi har bedt to streetworkere fra SSP Aabenraa kigge i deres daglige indrapportering og fortæller om deres arbejde

Tillid, respekt og samarbejde er afgørende Respekt og godt samarbejde kræver ægte tillid, som kun kan skabes, hvis der er respekt og godt samarbejde. De unge kan hurtigt gennemskue ”gule” smil.

A F STR E ET WORKER R AC HI D BENSR AT I , A A BENR A A U NGDO M S S KO L E

Tillid har været det vigtigste værktøj, siden jeg den 1. maj 2007 begyndte som streetworker ved Aabenraa Kommune. Men tillid skal skabes, og det kan den ikke bag en skærm eller på de sociale medier. Man skal ud og vise sig frem. Ud og besøge rødderne og deres forældre, som i flere tilfælde måske er forældre på en anderledes måde, end man selv er, og som har nogle andre grænser eller andre måder at bo på. Men det er i det møde, man viser respekt, og det er i det møde, man sår de frø, der kan blive til tillid.

Respekten vindes via handling. De unge og deres forældre må aldrig tvivle på, hvor de har én. De behøver ikke at være enige med én, men de skal vide, hvor man er, og hvor man står i forskellige situationer.

Den unges hjælper I flere tilfælde bliver streetworkeren det faste holdepunkt for den unge, ja nogle gange for hele familien.

Et eksempel herpå var en nu 20-årig dreng, som jeg har arbejdet med i over tre år.

Han havde en psykisk lidelse udløst af et stort hashforbrug – en lidelse der krævede

behandling. To gange fik jeg ham til at tage imod en frivillig indlæggelse.

Familien var samtidig i opbrud, og der var en far og en mor samt en papfar, der alle ønskede at lede den unge på ret køl, men ikke altid kunne blive enige om, hvordan det bedst kunne gøres. I den sag har jeg i lange perioder ageret den unges hjælper og taget mange samtaler med både den unge og de voksne, når bølgerne gik højt. Under hele forløbet var ingen i tvivl om, hvad min rolle og fokus var: At hjælpe den unge til at få de bedste vilkår i den givne situation.

Løb med tv´et under fodboldkamp Hashen har ødelagt mange familier og stjålet mange år fra mange unge i hele Aabenraa Kommune. Og det hele begynder med hashen. Således også for en anden 16-årig dreng, som fik en kæmpe gæld, der voksede med dummebøder.

Det gik hårdt ud over familien. En dag sad den unge og hans far og så fodbold. I pausen rejste faderen sig og gik ud i køkkenet for at hente noget, og i det øjeblik så den unge sit snit til at løbe afsted med tv’et, som han lagde i bagagerummet på en ven-

MA

tende bil, som hurtigt kørte fra stedet.

I den situation kunne jeg hjælpe familien med at få kontakt til den unge, fordi jeg kendte til det selskab, han var landet i. Jeg kunne også rådgive forældrene i forhold til at tage kontakt til politiet, som jeg i mange sager har haft et godt samarbejde med.

Kend din rolle og hold fast Kommunen er delt op i tre streetworkerdistrikter, og jeg dækker pt. Aabenraa midtby med fire overbygningsskoler og flere ungdomsuddannelsesinstitutioner.

I Aabenraa er det således, at det er streetworkerne, der tager med de unge, når de skal afhøres af politiet, og når det er en ung fra mit distrikt, så tager jeg med. I den rolle skal jeg passe på den unge og sikre, at den unges rettigheder overholdes. Politiet er dog en uundværlig samarbejdspartner i kampen for at forebygge kriminalitet, og igen handler det om, at alle kender sine

Fortsættes næste side...

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018 | 7

egne og de andres roller. Der må aldrig være tvivl. De unge kan være uenige med dig, men det giver respekt at holde fast, men hvis du slingrer i dine holdninger, så mister de unge respekten for dig.

Opsøgende arbejde Det opsøgende arbejde kan ikke prioriteres nok. Fra dag et har jeg prioriteret det opsøgende arbejde i nattelivet i weekenden, ved alle større begivenheden som By Night, byfester og lignende, men også i dagtimerne i ugens løb.

Det er her, altså på gaden, jeg møder de unge på deres præmisser. Både de unge, der har det svært, og de unge, der kommer fra ”helt almindelige” hjem.

Det er også her jeg ser de unge sammen og danner mit eget billede af, hvem der er sundt selskab, og hvem der er mindre sundt selskab. Det er her jeg får betroelser fra de unge, og det er her jeg får oplysninger om deres alternative mødesteder.

Da jeg begyndte i Aabenraa Kommune, tog jeg en idé med fra min tidligere arbejdsplads: Vi parkerer en campingvogn på et centralt spot, når der afvikles særlige begivenheder i byen, som for eksempel byfester. Ved de lejligheder møder man mange unge, i en anden situation. Det er blevet en integreret del af vores arbejde, og arrangørerne forventer, at vi kommer og gør derfor plads til os.

De seneste par år har jeg arbejdet en del med SSP+. I Aabenraa har vi en klub for de 17 til 25-årige, hvor jeg har fornøjelsen af at være koordinator. Klubben medvirker til, at vi kan holde kontakten til nogle af dem, der ellers ville være ude af vores greb, blot fordi de er fyldt 18 år.

En stor del af de unge, jeg arbejder med, har mange problemer at slås med, men jeg møder også unge, som har det godt og trygt, blandt andet på ungdomsskolens årlige tur til Paris, hvor vi er væk i fem dage. De ture giver et godt indblik i, hvad de unge i al almindelig er optagede af.

Karina Blom og Rachid Bensrati er begge ansat som streetworkere under Aabenraa Ungdomsskole. Her skildrer de det mangesidige arbejde og møderne med de unge

Streetworker – et alsidigt arbejde

Arbejdet som streetworker byder på møder med mange forskellige unge A F ST R EE T WO R KE R KAR IN A B LO M , A AB E N R A A UN G DO M S S KO L E

Vi er opdelt efter geografiske områder, blandt andet ud fra skoledistrikter. Det giver os mulighed for at få et godt lokalt kendskab og betyder, at der er tæt samarbejdet mellem os og skolerne og lokalsamfundet i distrikterne. De unge kender os, fordi vi kommer på skolerne uformelt i pauser eller formelt, fordi vi har en aftale med en elev eller en lærer. De kan genkende os på tøjet, da vi er ”uniformerede” med tydeligt logo og betegnelsen ”streetworker”.

Ved at have et godt lokalkendskab og deraf også et stort netværk af samarbejdspartnere, har vi en god mulighed for at have en finger på pulsen omkring hvad der sker.

Hot Spots Vi arbejder ud fra blandt andet Hot Spot områder, hvor de unge opholder sig. Det kan være steder som, Stranden, P-huset, skoler m.m., men også steder som opstår

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018

MA

og forsvinder igen er Hot Spots. Det kan være i de mindre byer, hvor områder indtages af de unge til fester og hygge i de sene aften- og nattetimer, fx spejderhytter, bålhytter, små klubområder og andre centrale steder i byen.

De unger er mobile og digitale, så afstandene betyder mindre. De bevæger sig gerne efter fællesskabet på tværs af vores kommune.

Vi er også synlige omkring vores klubber i åbningstiderne og kommer også ind forbi og bliver ”tævet” i pool eller kortspil. Fællesskab omkring en aktivitet kan være et godt grundlag for at opbygge en relation.

Dertil kommer nogle opgaver, vi har fået tillagt fra de sociale myndigheder, Børn og Familieafdelingen. Det kan være bisidderfunktionen til afhøringer af børn og unge under 15 år samt også for unge mellem 15 og 18 år. Bekymringssamtaler har vi også hos politiet – en del af det forpligtende

SSP-samarbejde, hvor forebyggelsen af kriminaliteten er i fokus.

Kontaktformen til de unge er alt lige fra ”face to face”, opsøgende i ungegrupper, kontakt på de sociale medier såsom, sms, snapchat, Messenger m.m.

Her er lidt fra den virkelige liv i form af udpluk fra månedsrapporter.

Ung pige ”flyttet” til kæresten En pige, jeg kender godt, er lige fyldt 16 år og ”flyttet” ind til kæresten på 23 år.

Forældrene aner ikke hvorfor, og dialogen er svær. Oveni er de bekymrede, fordi de fra skolen får at vide, at hun har meget fravær. Jeg har talt med begge parter flere gange i en 14 dages periode, og de nærmer sig hinanden. Formålet er at få pigen hjem igen. Det skal nok lykkes.

Uro og hærværk En gruppe af unge, som vi har kendt i nogen tid, skaber fortsat uro i aften- og nattetimerne. Vi har et overblik, da gruppen er beskrevet tidligere. Arbejdet går nu ud på at finde ud af, hvordan de enkelte hver især kan hjælpes til at lave noget mere fornuftigt i aften og nattetimerne.

De unge er mellem 13 og 16 år, et par er over 18 år. En enkelt formodes at stå bag

en del hærværk, vold m.m., og de øvrige er ”blot med”.

Afhøringer og bekymringssamtaler Måneden har budt på flere afhøringer af unge, som har fået sigtelser. Der har også været nogle bekymringssamtaler, primært med unge under 15 år. Årsagen har været den sidste tids urolighed blandt en gruppe af unge.

Personsager Nye opgaver er kommet til, og nogle gamle er ved at blive lukket. En ung gut skal i afvænning, før han kan blive anbragt. Han har fået tillid til mig, og flere gange er det lykkes mig at skabe ro omkring hans kaos. Det må være den gode relation, der bidrager til det.

Ungekontakt Jeg møder unge i mange sammenhænge.

Tilfældigt eller i den opsøgende del, hvor jeg specifikt går efter noget eller nogle bestemte, og hvor jeg er opmærksom og iagttagende og måske får en kort uformel snak. Derudover mødes jeg med unge i én til én kontakt. Her afsætter jeg typisk ½ time til 3 kvarter, og vi mødes et sted, hvor vi kan tale uforstyrret. Disse samtaler er

ofte af en mere personlig karakter, hvor vi kommer nærmere hinanden udover ”hvordan går det”. Emner er mistrivsel, problemer derhjemme med forældre, kærestesorger og meget andet.

Denne måned har jeg blandt andet haft samtaler med en pige omkring at stoppe på efterskole og komme tilbage i den gamle klasse, selvskadende adfærd hos en pige samt følger efter et seksuelt overgreb, hvor sagen blev afsluttet pga. manglende beviser.

Fester i det offentlige rum De unge, primært 8.-9. og 10. klasse, vil gerne feste for sig selv. De finder steder, hvor de kan være i fred for voksne, hvor der er læ, evt. tag over hovedet og gerne borde, bænke og lys. Det medfører flere steder ødelæggelser, da områderne ikke er bygget til det formål. Er i dialog med både lokalsamfundet, forældre og de unge. Er også opmærksom på de hotspots, der er rundt omkring og opsøgende i aften og nattetimer.

Læs mere om Aabenraa Ungdomsskole og SSP Aabenraa på www.ungaabenraa.dk og www.sspaabenraa.dk

VILLUM FONDEN støtter science i fritiden Vil din ungdomsskole være med til at udvikle sjove, lærerige science-aktiviteter for unge i lokalområdet?

VILLUM FONDEN vil gerne fremme,

HVAD STØTTER VI?

at naturvidenskab og teknologi bliver

Vi støtter længere forløb, workshops eller lignende, hvor børn, unge og måske deres

en naturlig del af børn og unges fritidsaktiviteter og hverdag.

familier mødes jævnligt over en periode til sjove, lærerige aktiviteter med tydeligt science-indhold. Det kan være noget nyt eller udvikling af noget, der allerede er i gang.

HVEM KAN SØGE?

I januar åbner vi for, at ungdoms-

Ungdomsskoler, fritidsklubber, SFO’er, kulturinstitutioner, science-centre, biblioteker

skoler og andre, der har erfaring med

og frivillige idræts- og friluftsforeninger m.fl. Vi ser gerne, at flere organisationer sam-

at arbejde med børn og unge, kan

arbejder – også med andre, fx skoler og uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv.

søge støtte til at udvikle science-

Læs mere på www.veluxfoundations.dk. Kontakt os gerne, hvis din ungdomsskole har

fritidsaktiviteter.

en idé og vil vende, om den ligger inden for vores fokus.

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018 | 9

Ny rammer for SSPsamarbejdet på vej Indsatsen mod ungdomskriminalitet bliver reformeret. I første omgang er der fremsat lovforslag vedrørende unge kriminelle.

Senere følger nye rammer for SSP-samarbejdet.

AF BJARNE MOURIDSEN

I juni måned indgik regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en aftale om reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. Aftalen er siden blevet udmøntet i et par konkrete lovforslag, som nu har været i høring.

Aftalen omfatter 24 initiativer fordelt på fem fokusområder: • Fødekæden til den hårde kerne skal stoppes • Børn og unge i risikozonen og deres forældre skal opleve en tidlig konsekvens af kriminel adfærd • Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge • En effektiv forebyggende indsats for alle børn og unge • Effektiv implementering og opfølgning I forbindelse med indgåelse af aftalen udtalte justitsminister Søren Pape Poulsen, at aftalen vil ”forpligte de ansvarlige myndigheder til at gribe tidligere og mærkbart ind og vise de unge vejen væk fra kriminalitet og tilbage i fællesskabet. Aftalen nytænker hele indsatsen på tværs af stat og kommuner, så vi sikrer, at der er en mærkbar og hurtig konsekvens, og at børn og unge bliver stillet til ansvar, når de begår kriminalitet, samtidig med at de understøttes i en kriminalitetsfri tilværelse fremover.”

Fælles regulering Set med ungdomsskolens øjne er det klart initiativerne vedrørende den forebyggende indsats, som er mest relevante, idet de fleste ungdomsskoler på forskellige vis er involveret i det lokale SSP-samarbejde. Her taler aftalen om en ”fælles regulering på

Modelfoto: Mette Krull området”, hvorfor der bl.a. skal skabes en ny og fælles ramme for SSP-samarbejdet, etableres en særlig forebyggelsesenhed i politiet og oprettes en uddannelse i kriminalitetsforebyggelse, som alle SSPkonsulenter skal gennemføre.

Desuden vil reformen oprette et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal træffe afgørelser i sager om børn og uge i alderen 10-17 år, ”som er i fødekæden til den hårde kerne”.

Det er bl.a. vedrørende det sidste – og altså indsatsen overfor unge kriminelle, som

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018

MA

begår alvorlig eller omfattende kriminalitet – der nu er fremsat et konkret lovforslag.

Men andre ord er lovarbejdet og udmøntningen af aftalen endnu kun nået til de to første fokusområder og endnu ikke til den generelle forebyggende indsats.

Det ved vi Hvad angår den kommende fælles ramme for SSP-samarbejdet har vi altså endnu kun aftaleteksten samt regeringens bagvedliggende udspil ”Alle handlinger har konsekvenser” at forholde os til. I først-

nævnte kan man læse følgende uddybning: ”Den nye fælles ramme skal sikre en klar og mere ensartet retning for SSP-arbejdet på nationalt plan og fungere som en fælles organisations- og arbejdsbeskrivelse for SSPsamarbejdet. Den nye ramme skal indeholde målsætninger for de konkrete indsatser over for de målgrupper, som indsatserne er rettet imod. Udarbejdelsen af rammen vil ske under inddragelse af relevante aktører.”

Og den nye uddannelse i kriminalitetsforebyggelse får følgende ord med på vejen: ”Uddannelsen skal have særligt fokus på forebyggelse af bandernes rekruttering af børn og unge til bandemiljøet. Uddannelsen skal opkvalificere SSP-konsulenterne og give dem og de lokale SSP-medarbejdere bedre redskaber til at opfange tendenser og signaler i forhold til børn og unge i lokalom-

rådet, som kræver handling. Uddannelsen vil endvidere danne grundlag for, at SSPkonsulenterne mødes og etablerer netværk på tværs af kommunegrænser, så den konkrete viden og indsats i én kommune kan tænkes sammen med andre kommuners erfaringer om, hvordan det kriminalitetsforebyggende arbejde får størst effekt. Den nye uddannelse bliver til i et samarbejde mellem Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) under Rigspolitiet og Socialstyrelsen.”

Forkert signal Da forliget i sin tid blev indgået medførte det kommentarer fra flere sider. Formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Henrik Dam, udtalte fx, at det er ”rigtigt godt, at man styrker SSP og sikrer særlige forebyggelsesenheder hos politiet”.

Det Kriminalpræventive Råd har også indgivet høringssvar til de allerede fremsatte lovforslag. Her advarer de bl.a. mod det signal navnet på det foreslåede Ungdomskriminalitetsnævn sender, da de mener, at det er med til at stigmatisere gruppen af børn og unge fra 10-17 år.

Eller som de skriver i deres høringssvar, sender selve navnet ”et forkert signal ved at lade barnets handlinger, som vi efter processen vil undgå, dominere. Der bør være fokus på den positive forandring, som samfundet vil skabe – for at søge at undgå stemplingseffekt”.

Læs også Sagt ligeud med SSP Samrådets kommentarer til reformen

Skræddersyede, billige aktivrejser i Europa

Køb aktivturen hos BENNS og få:

• 55 års erfaring • Lave priser • Tidsbesparelse • Skræddersyet produkt • Hjælp til aktiviteter • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon

Cesky Raj | Bus | 6 dg/3 nt.

1.665

Gardasøen | Fly | 5 dg/4 nt.

2.689

Island | Fly | 5 dg/4 nt.

2.550

Skotland | Fly | 5 dg/4 nt.

3.998

3.095

Østrig | Egen Bus | 6 dg/3 nt.

2.325

Inkl. helpension & en række aktiviteter

Ekskl. morgenmad

Færøerne | Fly | 5 dg/4 nt.

Ekskl. morgenmad

Ekskl. morgenmad | inkl. heldagscykelleje

Inkl. helpension & en række aktiviteter

Inkl. helpension & diverse aktiviteter

Byglandsfjord Norge | Skib/bus | 4 dg/3 nt.

1.095

Bøhmisk Schweiz | Egen Bus | 5 dg/3 nt.

2.365

Inkl. en række aktiviteter

Inkl. helpension & en række aktiviteter Alle priser er iøvrigt FRA-pris i kr./person inkl. transport og overnatning

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018 | 11

Blandt Guds bedste børn Ny roman af Morten Pape sætter igen fokus på udsatte unge på det indre Amager. Her er også ungdomsskolen involveret i forskellige forebyggende aktiviteter.

A F BJARNE MOURIDSEN

”Flere sirener. Hyletoner flokkes om hans ører. De gjalder mod husmurene nede fra Holmbladsgade. Han har hørt den lyd for mange gange til ikke at reagere på den.

Men denne gang bliver han alligevel stående”.

Sådan indledes Morten Papes nye roman ”Guds bedste børn”, der som forgængeren ”Planen” udspiller sig blandt udsatte og kriminelle unge på det indre af Amager (se boksen).

Bogens hovedpersoner er alle opdigtede, men deres tanker og liv skildres med stor realisme – en trøstesløs hverdag præget af kriminalitet, misbrug, vold og også drab, men meget lidt kærlighed og empati. Morten Pape har da også førstehåndskendskab til miljøet, da han selv er vokset op i Urbanplanen, som udgør en stor del af området.

Helhedsplaner Det indre Amager er blandt de områder, som Københavns Kommune anser for udsatte byområder. Her er der derfor igangsat en række særlige tiltag, hvilket involverer mange forskellige samarbejdspartnere herunder København Kommunes Ungdomsskolen (KKU). Målet for ungdomsskolen er at være en aktiv medspiller i tiltag for unge, bosatte i områderne.

- Når vi som ungdomsskole vælger at lave en særlig indsats i disse områder, skyldes det, at de er kendetegnet ved, at de har en række sociale og fysiske udfordringer, der er større end resten af København, fortæller projektkoordinator Alberte Aamand fra KKU. - Sammenlignet med resten af København har disse områder en overrepræsentation

Arkivfoto, KKU af børn og unge med sociale udfordringer.

Der er fx gennemsnitligt færre unge, som påbegynder en ungdomsuddannelse. De unge har gennemsnitligt et laver karaktergennemsnit fra 9. klasse og gennemsnitlig lavere fritidsdeltagelse og højere normbrydende gadeadfærd.

Stor diversitet Alberte Aamand påpeger dog, at der også foregår mange spændende ting og er mange gode ressourcer at hente hos beboerne, hvilket også kan bruges i arbejdet.

- Mit første møde i Urbanplanen blev fx holdt i deres duftehave, og jeg fik hjemmelavede honning med hjem. Og det er selvfølgelig vigtigt at huske på, at der ikke er en homogen beboersammensætning.

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018

MA

Der er folk, der studerer, arbejder eller ikke. Det er folk med forskellige religion og kulturer. Det giver områderne en diversitet, som på mange måder er med til at skabe et interessant miljø, ikke mindst fordi beboerne kommer hinanden ved. Det er en værdi, som lægger sig op ad vores målsætninger i ungdomsskolen, da vi lægger vægt på at understøtte ungemiljøer, der skaber mulighed for at unge mødes på tværs af byen, kulturelle og socioøkonomiske forskelle, fortæller hun.

Har aktiviteter i området Mere konkret samarbejder ungdomsskolen med to helhedsplaner i området, Urbanplanen og Amagerbro Helhedsplan, idet de støtter op om hinandens aktiviteter.

”Der bliver fundet en ny skole til ham, men han aner ikke hvad den hedder eller hvor den ligger, eller hvem han skal gå i klasse med, og hvad hans nye lærere er for nogen, og hvad de vil med ham, for han dukker aldrig op og har heller ikke tænkt sig at gøre det. ” Nærmere bestemt vil ungdomsskolen: • Arbejde for, at der er placeret ungdomsskole-fritidstilbud i eller tæt på de udsatte boligområder.

• Samarbejde med aktører i disse områder om særlige indsatser fx fritidsjobindsats.

• Have løbende kontakt med aktører i disse områder.

• Synliggøre ungdomsskolen i disse områder.

- Det er svært at sige, hvor mange unge fra de udsatte boligområder, som benytter vores generelle fritidsaktiviteter. Vi har i KKU en målsætning om at placerer vores aktiviteter i eller tæt på alle de udsatte boligområder i København. Ud over det, har vi specielle tilbud i flere af disse områder, siger Alberte Aamand og fortsætter: - Vi har dog et indtryk af, at de unge fra disse områder i høj grad benytter vores aktiviteter, men at det kræver en ekstra indsats i forbindelse med rekruttering og fastholdelse. Derfor gør vi meget ud af at samarbejde med aktører i områderne.

Opsøgende indsats Ud over de ”normale” rekrutteringskanaler og besøg på skolerne en til to gang om året, informeres der også om ungdomsskoleaktiviteter gennem de mange lokale samarbejdspartnere så som klubber, foreninger, skoler, helhedsplaner, SSP mv.

- Desuden laver vi generelt i hele kommunen specielle indsatser, som kan få de unge til at få øjne op for vores tilbud. Det kunne være, at vores make-up hold kommer på besøg i pigeklubben, eller at vi afholder lektiehjælp i helhedsplanernes lokaler. Det kan også være at understøtte indsatser, som får de unge ud i foreningsliv eller fritidsjob. Fx afholder vi hygiejnekurser, babysitteruddannelser og CV-workshops eller tilbyder de unge træneruddannelser i samarbejde med lokale foreninger. Vi ønsker at være med til at give de unge et meningsfyldt fritidsliv i sunde fællesskaber – om det er på vores hold eller andre initiativer er ikke det vigtigste, forklarer Alberte Aamand

Fritidsjob En del undersøgelser peger på, at netop fritidsjob kan give et godt løft for de unge i risikozonen og hjælpe dem på vej.

Alberte Aamand forklarer: - Ungdomsskolen arbejder med en række særlige indsatser og projekter, der skal dække de behov, vi oplever, at unge københavnere har – og det et sigte om at uddanne unge fagligt og socialt og gøre dem bevidste om, hvad det vil sige at være medborger i et demokratisk samfund.

Ungdomsskolens aktiviteter har derfor per definition en forebyggende eller kriminalpræventiv karakter, siger hun og fortsætter: - Fritidsjobindsatser er både noget der efterspørges af de unge og understøtter dette sigte. Vi ved at fritidsjob styrker de unges selvtillid, mulighed for uddannelse og adgang til arbejdsmarkedet, og har en kriminalpræventiv effekt.

Futsal og rollemodeller En anden aktivitet, som ungdomsskolen har været med til at søsætte er Street Society, som har eksisteret siden 2014 med Københavns Kommune, Nordea-fonden og ungdomsskolen som hovedpartnere. Street Society arbejder bl.a. med social innovation i udsatte områder og igangsætter forskellige idrætsaktiviteter så som Street Soccer, Futsal, Skate og Parkour.

- Street Society har futsal på Amager.

Street Society uddanner lokale rollemodeller fra boligområderne, og disse rollemodeller er lykkes enormt godt med at bygge relation til de unge og bygge relationer de unge imellem. Street Society vægter at lære de unge om den disciplin sporten kræver, men som også er en værdi for de unge i mange andre sammenhænge. Desuden har Street Society været enorm gode til at afholde events i ferierne, hvor de unge måske ikke har haft så meget andet at tage sig til, slutter Alberte Aamand.

”Bilen laver en aggressiv U-vending og standser få meter fra dem.

Chaufførvinduet rulles ned. En dansker stikker hovedet frem. ”Kan I godt li at glo, eller hvad?” ”Det er jer der glor på os,”, siger Zeki.

Døren åbnes. En lille fedladen dreng træder ud, smækker døren og går om til bagagerummet. Åbner, lukker. Nu står han med en kølle i hånden. Han kommer gående mod dem.

Zeki og Jamil rejser sig op. ”Skal du smage battet, perkersvin…?” ”Guds bedste børn” er Morten Papes anden roman og dermed efterfølgeren til ”Planen”, som ligeledes gav et en flot og realistisk beskrivelse af unge på kanten og kriminelle på Amager – nærmere bestemt Urbanplanen, hvor forfatteren selv er vokset op.

Den nye roman tager afsæt i en virkelig hændelse, nemlig et tilsyneladende fuldstændigt umotiveret drab på et 16-årigt avisbud i 2008.

Gerningsmændene var tre unge mænd på 15, 17 og 18 år, der tilfældigt kørte forbi og så to avisbude holdt frokostpause. Den ene blev dræt med et slag med en kølle – akkurat som i bogen, der dog er ren fiktion og med opdigtede karakterer.

I ”Guds bedste børn” møder vi således de to overfaldsmænd Simon og Mickey samt det overlevende avisbud Jamil og hører om deres liv og skæbne for, under og efter drabet.

Morten Pape: Guds bedste børn. Politikens Forlag 2018, 438 sider.

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018 | 13

Omar – og de andre Ny bog af Aydin Soei giver godt indblik i bandegrupperinger og modborgerskab

AF BJARNE MOURIDSEN

”Oplevelsen af modborgerskab blandt mange unge mænd fra det almennyttige boligbyggeri udmønter sig oftest i organiseret kriminalitet, når den forekommer i kombination med en fortælling om manglende livsmuligheder, og når de unge ender i en asocial subkultur, hvor de bekræfter hinanden i, at kriminalitet i deres boligområde er lig med normalitet”.

Dette meget præcise og forklarende citat er hente fra Aydin Soeis nye bog ”Omar – og de andre” med undertitlen ”Vrede unge mænd og modborgerskab”. Her fortæller forfatteren dels generelt om fænomener som modborgerskab, bandedannelse og radikalisering - og dels om konkrete begivenheder spændende fra urolighederne i forstanderne til Paris i 2005 og ditto på Nørrebro i 2008 over de løbende bandekrige mellem indvandrerbander og mere traditionelle kriminelle bander som Hells Angels til terrorangrebet ved Krudttønden og den jødiske synagoge.

Titlens Omar er da også til dels Omar el-Hussein, som stod bag ovennævnte to drab, men også dels Omar fra Blågårdskvarteret, som kom igennem sin kriminalitetstruede tidlige ungdom og tog en lang videregående uddannelse. Aydin Soei har nemlig blik for begge veje – altså såvel de unge, som trods en opvækst i udsatte miljøer klarer sig godt, og de der ender i bander og kriminalitet.

Uddannelse forebygger Bogen beskriver også en delt folkeskole, hvor visse skoler i belastede områder efterhånden kun har elever med anden etnisk baggrund. Dette kan være medvirkende til etablering af opfattelsen af at være udenfor og dermed den såkaldte modborgerskabsfølelse. Samtidig kan fordomme og manglende forventninger til især de unge drenge virke stigmatiserende. Vi får ingen

hjælp og bliver alligevel aldrig en del af Danmark, så hvorfor bekymre sig om skole og uddannelse, er der unge, der tænker.

På samme måde som manglende uddannelse og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet øger risikoen for at ende i modborgerskab og kriminalitet, er uddannelse den bedste forebyggelse, lyder det i bogen: ”Forskning peger på, at en grundskoleforløb, der ruster de unge til at tage en uddannelse, udgør den bedste form for kriminalitetsforebyggelse”.

Strukturændringer i samfundet og på jobmarkedet spiller dog også en rolle: ”At især unge mænd i de stigmatiserende bydele fastholdes socialt uden adgang til arbejdsmarkedet, skyldes ikke blot kombinationen af diskrimination, negative stereotyper og manglende uddannelse – det hænger også sammen med det faktum, at de traditionelle mandefag er under pres.”

Bydelsnationalisme Et andet begreb bogen omtaler er ”bydelsnationalisme”, som både gjaldt de traditionelle arbejderkvarterer som fx Nørrebro i København og de nuværende sociale boligområder. Herom heddet det fx: ”Når de unge føler, at den nationale identitet ikke efterlader plads til etniske minoriteter, bliver det sted, hvor de vokser op og har deres venner, en mere ”afgørende identitets- og tryghedsskabende faktor”.”

Det er derfor, at bandekonflikter hurtigt kan skifte fra at være unge rødder med anden etnisk oprindelse mod rockergrupper til at være indbyrdes opgør mellem unge fra fx Mjølnerparken og Blågårds Plads.

Bag om begivenhederne Det er selvfølgelig spændende læsning at følge beretningen om bandekonflikterne og ikke mindst om Omar el-Husseins

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018

MA

udvikling af almindelig rod til terrorist.

Men bogens styrke er netop sammenkædningen af de store og de små historier og de mange velargumentende forklaringer og årsagsforhold, som fremlægges. Vi kommer så at sige hele tiden om bag begivenhederne.

Aydin Soei øser af sin dobbelt baggrund i såvel journalistikken som sociologien, når han beretter og analyserer om begivenheder fra ”ghettoerne” – og gennem interviews lader de unge selv komme til orde med deres syn på diskriminering og forudindtagethed i skole og på gaden, som er med til at gøde modborgerskabsfølelsen.

Aydin Soei: Omar – og de andre. Gads Forlag 2018, 361 sider.

Hvordan kan pædagogik forebygge?

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har igangsat et nyt forskningsprojekt, som skal undersøge ungdomsklubber og fritidspædagogikkens evner til at forebygge kriminalitet.

A F BJAR NE MOURIDSEN

I de udsatte boligområder foregår der en del rekruttering til kriminelle bander. Det gælder i Urbanplanen og Mjølnerparken, i Gellerup og Vollsmose og mange andre steder rundt om i landet. Her finder udsatte unge et fællesskab og nogle rammer, hvor de kan føle sig velkomne. I de samme områder er ungdomsskolen og andre aktører til stede med en aktiv indsats i form af klubvirksomhed eller fritidspædagogik.

Det faktum er afsættet for et nyt forskningsprojekt ved Danmarks Pædagogiske Universitet, som har fokus på klubber og fritidspædagogik som et alternativ til banderne.

Kirsten Elisa Petersen, der er leder af forskningsprojektet, forklarer: - Børn og Unge i udsatte boligområder, som søger ind i bandekriminalitet, leder efter fællesskab og en form for anerkendelse. Det var et gennemgående træk, da jeg for et par år siden gennemførte en undersøgelse blandt unge bandemedlemmer.

Det er derfor væsentligt at få undersøgt, hvordan man kan skabe andre stærke fællesskaber og på den måde forebygge, at nogle børn og unge bevæger sig ind i kriminelle og voldelige bandegrupperinger, siger Kirsten Elisa Petersen, som er medforfatter til rapporten ”Unge i bandegrupperinger”, som DPU udsendte i år.

Gode erfaringer, men ingen forskning Formålet med projektet er med empirisk afsæt i en række fritids- og ungdomsklubber at sætte fokus på børn og unges opvækst og hverdagsliv i boligområder herunder især deres bevægelser ind i kriminelle og voldelige bandegrupperinger. Mere konkret vil man undersøge, hvilken betydning fritidspædagogik og klubvirksomhed

har i forhold til at forebygge rekrutteringen ind i de kriminelle miljøer.

- Da klubberne og fritidspædagogikken i sin tid voksede frem, var det fordi, der kom et stærkere fokus på overgangen fra barn til voksen, og der var en udbredt nervøsitet for, at hvis børnene og de unge kun var henvist til gadens fællesskaber, så kunne de forfalde til kriminalitet. Der var i stedet brug for indsatser, der kunne give børn og unge positive udfoldelsesmuligheder og modvirke mistrivsel, siger Kirsten Elisa Petersen og fortsætter: - Der er årtiers praksiserfaringer med brugen af fritidsklubber og ungdomsklubber, som en del af en forebyggende indsats i fx udsatte boligområder, men der er ikke forsket meget i, hvordan de pædagogiske indsatser tilrettelægges, og hvordan de opleves af børnene, de unge og deres forældre.”

MA

Undersøger tre boligområder Forskningsprojektet er finansieret af BUPL´s forskningsfond og løber frem til september 2019. Det skal specifikt undersøge forebyggelsesindsatsen over for unges bevægelser ind i kriminalitet og bandegrupperinger og gennemføres i klubber og væresteder for børn og unge i tre forskellige udsatte boligområder i Danmark.

Der vil være fokus på de 10-18-årige.

- Det er nødvendigt at få en dybere indsigt i, hvad det er for pædagogiske opgaver, man står med, når det handler om børnene og de unge i de her områder, og hvordan man løser dem, forklarer Kirsten Elisa Petersen.

Læs mere om forskningsprojektet og hent rapporten ”Unge i bander” på edu.au.dk

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018 | 15

Den længe ventede gave, som man ikke helt ved om man bliver glad for SSP-Samrådet kommenterer den nye reform af indsatsen over for ungdomskriminalitet

A F BENN Y H UST E D, FO R M AN D FO R S S P-SAM R ÅDE T O G M A RT I N BAN N OW, N Æ ST FO R M AN D FO R S S P-SAM R ÅDE T

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgået en aftale om en reform af indsatsen over for ungdomskriminalitet. En aftale, der har været længe undervejs.

Tilbage i 2016 under daværende Justitsminister Søren Pind blev der afholdt en lang række workshops med forskellige interesseorganisationer for at finde frem til det bedst mulige indhold af en reform – så vi begyndte at glæde os. I mellemtiden kom der en regeringsrokade, og med en ny regering og en ny justitsminister blev meget af det gode arbejde fra rækken af workshops gemt af vejen. I stedet begyndte man fra regeringens side at arbejde med tanker om ungedomstol og nedsættelse af den kriminelle lavalder og meget mere.

Resultatet er for nuværende den aftale, som blev indgået i juni mellem de ovennævnte parter. En aftale med et indhold, som bestemt ikke er groet i hverken foreller baghaven ved de forskellige fagligt kompetente organisationer, som i sidste ende skal hjælpe med at føre aftalen ud i livet.

Hvad går reformen ud på?

Reformen har 5 fokusområder: 1. Fødekæden til den hårde kerne skal stoppes 2. Børn og unge i risikozonen og deres forældre skal opleve en tidlig konsekvens af kriminel adfærd 3. Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstruede unge

4. En effektiv forebyggende indsats for alle børn og unge 5. Effektiv implementering og opfølgning For hver af fokusområderne er der en række tiltag.

Nyt nævn for ungdomskriminalitet Det mest omtalte tiltag har som hovedmål at stoppe fødekæden til den hårde kerne.

Det drejer sig om oprettelse af et ungdomskriminalitetsnævn, som skal træffe afgørelser i sager om børn og unge mellem 10 og 17 år, som er mistænkt for eller har begået alvorlig kriminalitet, og som samtidigt besidder risikofaktorer, der gør dem særligt udsatte for at ende i den hårde kerne. Der forventes på landsplan ca. 40 børn i alderen 10-11 år om året, og 700 børn og unge mellem 12-17 år om året.

Nævnet er uafhængigt og består af en dommer, en repræsentant fra politiet og en repræsentant for kommunerne i kredsen.

Desuden deltager en børnesagkyndig.

Tanken bag tiltaget er at sikre en uvildighed og en faglighed, der gør, at der kan træffes bedre afgørelser end de afgørelser, der træffes i dag i kommunalt regi. Grundlæggende er det nøjagtig de samme ting ungdomskriminalitetsnævnet har i værktøjskassen, som de muligheder, der i dag eksisterer i Lov om Social Service (LSS).

Og ja, mange kan nikke genkendende til, at der kan være træghed i det nuværende system – både i kommunerne, politiet og i retssystemet, men det er svært at fore-

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018

MA

stille sig, at det skulle blive meget mindre i det nye system.

Et stort apparat Ud over oprettelsen af ungdomskriminalitetsnævnene oprettes der også en særlig ungekriminalforsorg, som skal føre tilsyn med de unge og tilsyn med, at kommunen løfter de afgørelser, som ungekriminalitetsnævnet beslutter. Politiet skal endvidere oprette sekretariater, som skal understøtte ungdomskriminalitetsnævnene.

Det er altså et meget stort og dyrt apparat, der skal sættes op for at opretholde de nye ungdomskriminalitetsnævn, og i og med at det stadig er muligheder i LSS der anvendes, er det svært at se, at noget tilsvarende og meget billigere ikke kunne have været opnået med nogle få stramninger og præciseringer i LSS. Samtidigt flyttes beslutningskompetencen væk fra kommunerne. Det bliver interessant at se, hvad det gør ved kommunernes incitament for at løfte den sociale opgave. Tænk, hvis midlerne i stedet kunne være anvendt direkte i kommunerne til at styrke den kriminalpræventive indsats?

Ungdomskriminaliteten er halveret over de seneste 10 år. Og selv for den hårde kerne er der tale om et betydeligt fald, med en halvering af antallet af mistanker og sigtelser over for den mest kriminelle gruppe unge – fra 12.000 til 6.000 sigtelser og mistanker over de sidste 7 år. Det ser altså ud til at den kriminalitetsforebyg-

gelse, der finder sted i dag, har en rigtig god effekt – og der må være al mulig grund til at fortsætte af samme vej, frem for at opbygge et nyt system, som ud over at være dyrt, måske også har en risiko for at medføre en yderligere stigmatisering af de børn og unge, som har det svært.

Bliver det bedre med det nye tiltag?

Den faglige kritik af reformaftalen har været massiv. Mest af alt fordi de processer, som sættes i gang med de børn og unge, der skal for ungdomskriminalitetsnævnet ifølge fagfolk, risikerer at virke stik modsat hensigten. Vi kan altså risikere, at disse børn og unge får skabt et billede af sig selv som kriminelle og forkerte i forhold til alle de andre børn – og dermed påtager sig selv en kriminel identitet.

Tiltaget er tænkt for den hårdeste kerne, men den kan også komme til at ramme helt almindelige unge, der kommer i uføre på grund af en enkelt kriminel handling.

Det kan fx være det 10-årige mobbeoffer, som er blevet trængt op i en krog og ender med at slå fra sig. Han overtræder straffelovens § 244 om vold, og vil derfor kunne komme den direkte vej til ungdomskriminalitetsnævnet – vel at mærke uden at der screenes for om han hører til målgruppen.

En ungdomsdomstol er det ikke – men alene det at trække et barn gennem disse processer, kan ende med at få fatale konsekvenser, som går stik imod intentionen med lovgivningen.

Anbringelser Reformen berører også de børn og unge, som placeres på sikrede institutioner på grund af deres kriminalitet og øvrige bekymrende forhold. Stramningerne på disse områder gør, at institutionerne får mere

karakter af ungdomsfængsler, end de har haft tidligere.

Anbringelse på sikrede institutioner indebærer altid en risiko for at forværre den unges situation. Man går fra gruppen på gaden til en endnu stærkere og mere bekymrende gruppe på den sikrede institution. En svensk undersøgelse har fx påvist, at 70 % af de unge, der er blevet anbragt på institution, har en oplevelse af, at opholdet har fastholdt eller ligefrem været fremmende for deres kriminalitet.

Samlet set for de ovennævnte tiltag er vi altså ikke imponerede, selv om der er foretaget mindre ændringer siden det oprindelige forslag. Det er svært at se forbedringer i forhold til de nuværende muligheder, og den positive stemning, som blev skabt under tidligere Justitsminister Søren Pind er nu afløst af mismod og bekymring for de børn og unge, som bliver forsøgskaniner i et socialpolitisk tiltag, der hviler på retsideologiske fundamenter frem for solid faglig viden.

De positive ting i reformen Der kommer langt om længe en ny vejledning for udvekslingen af oplysninger i det kriminalpræventive samarbejde, og forhåbentligt vil den mindske usikkerheden om hvornår, hvordan og hvorfor der udveksles oplysninger, skrives notater, journaliseres mv.

Der skal laves en fælles ramme for SSPsamarbejdet i Danmark, som sikrer en klar og mere ensrettet retning for SSPsamarbejdet, og som kan fungere som en fælles organisations- og arbejdsbeskrivelse for SSP-samarbejdet, ligesom der skal udvikles en grunduddannelse til SSP-konsulenter og SSP-medarbejdere, som sikrer at medarbejderne får bedre kvalifikationer

MA

og bedre redskaber til at løfte opgaven.

SSP-Samrådet har gennem en proces, der har involveret kommunerne i politikredsene givet vores første bud på, hvordan en fælles ramme og uddannelsen skal se ud.

Der vil blive iværksat en større proces fra ministeriernes side for at fastlægge det endelige resultat – og en plan for dette arbejde skal ligge færdig d. 1. januar 2019.

Fælles rammer At sikre en fælles ramme for SSPsamarbejdet vil forhåbentligt betyde et kvalitativt løft for SSP-samarbejdet. SSPSamrådet finder nu tiden moden til at sikre at SSP-samarbejdet bliver en formel og obligatorisk samarbejdsform. Der er brug for, at det bliver en SKAL-opgave at have et kriminalpræventivt SSP-samarbejde.

Kommunerne har alt for ofte valgt at nedprioritere SSP-samarbejdet, fordi det i dag kun er en KAN-opgave. God forebyggelse kræver en langsigtet investering og stabile rammer om arbejdet. Økonomien bør således være et fælles anliggende, så alle involverede forvaltninger bidrager, for at sikre et fælles ansvar og nedbryde silotænkning.

Hvor ligger SSP-samarbejdet bedst i den kommunale organisation? Det vil der være mange meninger om. Hos ungdomsskolefolk, er det naturligt at tænke SSP-samarbejdet og dertil hørende SSP-konsulenter og SSP-medarbejdere, som en helt naturlig del af ungdomsskoleorganisationen. Det samme vil formentlig gøre sig gældende for socialforvaltningens medarbejdere, hvis SSP-samarbejdet er forankret der.

SSP-Samrådet har ikke nogen særlige præ-

Fortsættes næste side...

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018 | 17

Den længe ventede gave... ...fortsat fra side 17

ferencer i den sammenhæng, men vi finder det helt afgørende, at den strategiske ledelse af SSP-samarbejdet kommer til at finde sted i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem politiet og de forskellige deltagende enheder i det kommunale landskab. Det er ikke optimalt, hvis beslutninger om det samlede SSP-samarbejde skal træffes af én ungdomsskoleleder, én socialchef eller andre enkeltpersoner, og SSP-konsulenterne skal have muligheden for at rådgive og kvalificere det kriminalpræventive arbejde i alle de samarbejdende enheder og altså ikke kun lige der, hvor man selv er ansat.

Det udførende niveau Det strategiske og det koordinerende niveau, bør altså kunne agere på tværs af alle sektorer. SSP-samarbejdet har også et stort udførende niveau. Der er i de fleste kommuner udførende funktioner i mange forskellige faggrene – det kan være SSP-læreren på den enkelte skole, gadeplansmedarbejderen i ungdomsskolens klub, myndighedssocialrådgiveren i socialforvaltningen eller den lokale politibetjent etc. Dette vil der formentlig ikke blive lavet om på – da det giver god mening i en samarbejdsform som SSP-samarbejdet jo grundlæggende er at fastholde opgaven og kompetencen der, hvor den fagligt hører bedst hjemme.

Lad os håbe at de fleste knaster i reform kan rettes til inden reformen sættes i værk. SSP-Samrådet vil gøre sit bedste for at den fælles ramme for SSP-samarbejdet og den fælles grunduddannelse bliver god. Men den store gave i form af ungdomskriminalitetsnævnet er vi alvorligt bange for bliver en bytter.

FAKTA • 1 % af de unge står for 44% af den begåede ungdomskriminalitet • 740 børn og unge i alderen 10 – 17 år er i målgruppen for Ungdomskriminalitetsnævnet • 40 børn i alderen 10 – 11 år er i målgruppen for Ungdomskriminalitetsnævnet • 340 børn i alderen 10 – 14 år er i målgruppen for Ungdomskriminalitetsnævnet • Ungdomskriminaliteten (10 – 17 årige) er faldet med 50% i perioden 2006 – 2017 • Der blev i 2006 registreret 25.125 mistanker/sigtelser mod børn og unge (10-17-årige) • Der blev i 2017 registreret 12.497 mistanker/sigtelser mod børn og unge (10-17-årige) Kilde: Justitsministeriets Forskningskontor

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018

Læringslokomotivets kapacitetscentre Med alle Læringslokomotiv i remise for vinteren har medarbejdere og projektledere i de regionale kapacitetscentre haft tid til at mødes og dele succeser og erfaringer fra de veloverståede campforløb. Det opleves som relevant og givtigt for underviserne at få et indblik i hverdagen på andre Læringslokomotiver og dermed mulighed for inspiration til næste års intensive læringsforløb.

Møderne har været præget af stort engagement og lyst til at dele, og ordstyreren har haft travlt. I særlig grad har underviserne haft fokus på at viderebringe gode erfaringer ift. tilrettelæggelse af undervisningen i dansk og matematik på et intensivt læringsforløb, erfaringer med at inddrage bevægelse i undervisningen og brugen af de 7 karaktertræk i praksis.

Projektlederne har været optaget af at styrke samarbejdet med folkeskolerne, der spiller en meget vigtig rolle i at være med til at understøtte elevernes udbytte af læringsforløbet, når eleverne kommer retur fra Læringslokomotivet.

Temadag om ordblindhed Med 7 % ordblinde i Danmark vil vi naturligvis også møde ordblinde elever i fx ungdomsskolens heltidsundervisning og 10. klasse.

Derfor afholder Ungdomsskoleforeningen den 9. januar 2019 i samarbejde med Kompetencecenter for Ordblinde en temadag for undervisere om IT-hjælpemidler til ordblinde og elever med læseskrive-vanskeligheder. Det sker bl.a. med afsæt i gode erfaringer fra Skanderborg Ungdomsskole.

Temadagen, som finder sted i Odin Havnepark i Odense, vil bl.a. give indblik i de muligheder og hjælpemidler, der er til rådighed for, at denne elevgruppe kan følge den almindelige undervisning på lige vilkår med de øvrige elever. Der vil være fokus på idéer til tilrettelæggelse af inkluderende undervisningsforløb, indsigt i prøver på særlige vilkår og kendskab til de bedste programmer og app’s til den inkluderende undervisning.

Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk Bestyrelsesseminar Ungdomsskoleforeningens bestyrelse var samlet til seminar i Nyborg 1.-2. november. I nostalgiske rammer på Hotel Villa Gulle drøftede bestyrelsen bl.a. de nyeste tendenser på ungdomsområdet. Med inspiration udefra og tid til også interne drøftelser om bl.a. ungdomsskolens fritidsundervisning og Ungdomsskoleforeningens virke generelt gav seminaret et godt udbytte.

MA

Workshop om procesdesign og -facilitering Ønsker du at styrke en organisationskultur, hvor I arbejder i fælles retning og medarbejderne tager ansvar for samarbejde, beslutninger og løsninger? Hvor I arbejder handlekraftigt sammen, og alle føler sig involveret og hørt?

Så var det måske en idé at deltage i den workshop om procesdesign og -facilitering, som Ungdomsskoleforeningen afholder tirsdag den 15. januar, hvor proceskonsulent Lise Kjærgaard vil komme med idéer til, hvordan du kan styrke dine kompetencer på området.

Læs ​mere på vores hjemmeside.

Læringen fra efterårskonferencen

Unge og sårbarhed Forum 100 % afholdt sidst i november konference om unge og sårbarhed. På konferencen var der oplæg og diskussioner om emner som elevtrivsel og inklusion, sårbare unge, ensomhed.

Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltog i konferencen.

UngDanmark samling I weekenden 16.-18. november har UngDanmark holdt sæsonens første samling.

Omkring 70 glade og unge mennesker mødtes i Silkeborg, hvor de stiftede bekendtskab med, hvordan man på bedst mulig måde kan støtte op om ungedemokratiet. De unge blev via workshops skarpe debattører og fik også viden og inspiration til selv at planlægge events i deres kommune. Selvfølgelig blev der også tid til en masse socialt samvær og hygge på tværs af ungdomsskoler.

Ydermere ville særligt syv unge spredt fra forskellige ungdomsskoler og -klubber, tage et lidt større ansvar for udviklingen og for at drive UngDanmark. Disse syv blev ved et fredsvalg alle valgt ind i bestyrelsen.

Du kan følge arbejdet på facebook ved at like UngDanmark.

Glædelig jul Ungdomsskoleforeningen ønsker alle medlemsskoler og læsere af bladet en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Sekretariatet vil holde lukket mellem jul og nytår.

AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Støvet har nu lagt sig ovenpå en fornuftig afviklet efterårskonference i 2018 med temaet ”Generation Perfekt under pres?”. Evalueringerne var absolut pæne, og mon ikke bestyrelsen også vil være nogenlunde tilfreds, når den evaluerer på et kommende møde i januar 2017.

Men vi bliver jo aldrig helt tilfredse og vil til stadighed være på vej! Så hvad kan vi da uddrage af læring og punkter til videre bearbejdning i den samlede forening – altså både blandt medlemsskoler, i bestyrelsen og sekretariatet?

For det første kan man sige, at der i forhold til Generation Perfekt ikke er noget quick fix, som kan løse generationens mangeartede udfordringer. Når det er sagt, skal man selvfølgelig også passe på med ikke at puste problemerne større op, end de reelt er. Det er såmænd også alvorligt nok endda.

Desuden har alle generationer af ungdom igennem tiden vel været udfordrede. Nutidens dog næppe mindre end tidligere tiders.

For det andet skal vi formentlig gøre brug af en bredspektret værktøjskasse, når vi kigger på løsninger. Én ting er, at vi dagligt arbejder med intensive læringsforløb, fritidsjob for udsatte unge, forældreindsatser, heltidsundervisning, 10. klasse mv. Andet er, at man ikke skal kimse ad den helhedsorienterede løsning, der ligger i helt almindelige ungefællesskaber i ungdomsskolens fritidsundervisning.

Udfordringer og forslag til gode og mindre gode løsninger er der masser af. I mellemtiden kan man trøste sig med, at robusthed ikke må opfattes som et panserskjold, man kan gemme sig bag. Det er også at være robust at være bevidst om sine egne svagheder og turde erkende og arbejde med dem. Og heldigvis er robusthed noget, man kan arbejde med og udvikle på. Så der er også forsigtig grund til optimisme midt i alle udfordringerne. Lad os i fællesskab fortsætte arbejdet.

Se også billeder fra efterårskonferencen på bagsiden af bladet.

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2018 | 19

Glimt fra efterårskonferencen Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference havde i år som tema: ”Generation Perfekt under pres?”. Her blev der gennem oplæg og workshops fortalt om trivsel og mistrivsel og fremlagt idéer til en bedre trivsel blandt unge.

75 % af de neurale netværk i hjernen dannes i løbet af livet – mange af dem gennem positivt samspil med andre mennesker. Positive samspil er derfor afgørende for at bryde negativ social arv, forklarede cand. mag. og ph.d. Louise Klinge, som talte om relationskompetencer.

Vi har ikke så meget fokus på selvkontrol, men selvkontrol er mindst lige så vigtigt i skolen som intelligens og social arv.

Selvkontrol giver bedre relationer og færre konflikter, lød det bl.a. fra Sofie Münster fra Nordic Parenting.

Ung til ung rådgivning kan også være en stor hjælp for trivslen. Næstformand i Danske Skoleelever Oskar Sommer Jonsson og sekretariatsfrivillig Jesper Dyhrberg fortalte om Elevtelefonen, som hvert år får henvendelser fra 2.500 unge skoleelever.

Høje-Taastrup Kommune her valgt at tænke skole på en ny måde ud fra fire K´er: Kommunikation, Kreativitet, Kooperation (samarbejde) og Kritisk tænkning, sagde centerchef for dagtilbuds- og skoleområdet Flemming Ellingsen.

Hvordan kan forældre støttet op om de unges trivsel, var emnet for en workshop med Mette With Hansen, netop afgået formand for landsorganisationen Skole og Forældre.

Find slides fra konferencen på vores hjemmeside under ”Arrangementer”