Ungdomsskolen 1 2023

Ungdomsskolen

FEBRUAR 2023

Markfræs og fysisk fællesskab i Aabenraa

Mattias Tesfaye

Ungehistorier fra Coop Crew

LGBTQ+

Dagsordenen er klar

Forhandlingerne stod længe på, men kort før jul fik vi en ny regering og dermed også et nyt ministerhold. Det skal blive spædende at følge den nye SVM-regering, som statsministeren selv har kaldt for et arbejdsfællesskab skabt for at få søsat de nødvendige tiltag.

Vi er selvfølgelig klar over at andre ting står øverst på dagsordenen i denne krigsog krisetid. Men også på ungdoms- og uddannelsesområdet er der udfordringer, som nødvendigvis må løses – og dermed vigtige opgaver for den nye minister på området, Mattias Tesfaye.

Set med ungdomsskolebriller er der flere lovende aspekter i det fremlagte regeringsgrundlag. Der bliver fx lagt op til et større samspil mellem skoleliv og fritidsliv – et helhedssyn, som vi tidligere har advokeret for, da tingene ikke er skarpt adskilt. En af de helt store udfordringer er den øgede mistrivsel blandt børn og unge. Derfor glæder det også, at regeringen vil nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, som skal komme med forslag til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes. Vi

Udkommer 10 gange årligt

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk

Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er mandag den 13. februar. Blad 2/23 udkommer i uge 10.

tilbyder i den forbindelse vores erfaringer og engagement og deltager derfor gerne i kommissionsarbejdet.

I den forbindelse nævner regeringsgrundlaget også et større satsning på fritidsjob som en mulighed. Med Coop Crew ser vi, hvordan fritidsjob kan være med til at styrke selvtilliden og troen på sig selv og egne evner hos unge, så her vil vi naturligvis spille ind med de gode erfaringer, vi har. Et andet vigtigt element i regeringsgrundlaget er konstateringen af, at der er ”opstået en ubalance mellem det boglige indhold over for det praktiske og kreative indhold”. Dette er en af årsagerne til, at for få unge vælger en erhvervsuddannelse – et problem, som den nye minister længe har haft øjnene rettet mod (læs portrættet af Mattias Tesfaye på de næste sider her i bladet).

Regeringen vil i den forbindelse åbne op for, at praksisfaglighed og -læring bør fylde mere i grundskolen. I ungdomsskolerne er vi gode til at arbejde med undervisning i praksis – både i eget regi og i samspil med bl.a. grundskolerne fx gennem valgfag i åben skole. Derfor er det vores håb, at

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

regeringen igen vil sætte valgfagene fri, så flere unge kan prøve kræfter med praktiske fag i ungdomsskolen. Dertil bør koblingen mellem grundskole og ungdomsuddannelse åbnes op mere målrettet og tidligere end nu, så det øgede fokus på praksisfaglighed i grundskolen kan bruges aktivt i fremtidige uddannelsesvalg.

Ungdomsskoleforeningen byder den nye børne- og undervisningsminister velkommen. Og det gør vi med ønsket om, at vi kommer til at spille en øget rolle i forhold til de politiske dagsordener, som regeringsgrundlaget lægger op til. Vi vil derfor snarligt kontakte den nye minister med henblik på at etablere en dialog og et samarbejde om de forskellige dagsordener på området. For foreningen og for mig som formand er det altafgørende, at vi fortsat har fokus på synlighed, indflydelse og dialog i den politiske arena, så vi kan blive ved med at skabe bedre muligheder for ungdomsskolernes udvikling samt bedre vilkår for børn og unge med hensyn til såvel trivsel som uddannelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Forsidefoto: Markfræsere i Ung Aabenraa

Oplag 1900

ISSN 0106-4193

AF LARS BUCHHOLT KRISTENSEN, SILKEBORG UNGDOMSSKOLE FORMAND FOR UNGDOMSSKOLEFORENINGENS BESTYRELSE

Håndværker blev undervisningsminister

Mattias Tesfaye

blev kort før årsskiftet udnævnt til ny børneog undervisningsminister. Uddannelse og især håndværk og erhvervsuddannelser har altid været i fokus for den uddannede murer. Vi tegner et lille portræt.

AF BJARNE MOURIDSEN

”Et forsvar for håndværket”. Sådan lød overskriften for en artikel i nærværende blad tilbage i oktober 2013. Artiklen var en anmeldelse af en ny bog af ”debattør Mattias Tesfaye” med titlen ”Kloge hænder –et forsvar for håndværk og faglighed”. Allerede et par år tidligere havde Mattias Tesfaye ageret oplægsholder på Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference, hvor han talte om ”håndværkerdyder ind i uddannelserne”. ”Danmark skal være et servicesamfund med svendebrev”, lød det bl.a.

Praksislæring i fokus Håndværk og erhvervsuddannelser vil givet igen være i fokus i de kommende år for Mattias Tesfaye, som kort inden jul blev udnævnt til ny børne- og undervisningsminister i den nye SVM-regering. I regeringsgrundlaget hedder det således i tråd hermed:

”Regeringen mener, at der – særligt i folkeskolen – er opstået en ubalance mellem det boglige indhold over for det praktiske og kreative indhold.”

Og desuden vil regeringen:

”Skabe et uddannelsessystem, der fra folkeskolen til de videregående uddannelser giver alle børn og unge de bedste forudsætninger for at begå sig videre i livet, herunder med et bredt kendskab til deres egne evner, deres ønsker og til de muligheder, arbejdslivet byder på. Det kræver en gennemgribende forandring, der skaber et mere varieret uddannelsestilbud, hvor der er en bedre balance mellem bogligt, kreativt og praktisk indhold samt flere

muligheder for mesterlære og erhvervspraktik.”

Fra yderste venstrefløj til minister Mattias Tesfaye er uddannet murersvend ved Skanska og Århus Tekniske Skole og var efterfølgende ansat i fagforbundet 3F.

Han har siddet i Folketinget siden 2015, men det politiske engagement startede flere år inden. I sin læretid som murer var han aktiv i DKP/ML (Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister) og ungdomsorganisationen Rød Ungdom på den yderste venstrefløj.

Foto: Marie Hald

I 2005 skiftede han til Enhedslisten, hvorfra turen gik videre til SF i 2009 og derefter Socialdemokraterne i 2013, hvor han altså opnåede valg til Folketinget i 2015. Her har han bl.a. været integrationsordfører. Ministerkarrieren startede da også i Udlændinge- og integrationsministeriet i 2019 og fortsatte fra maj 2022 i Justitsministeriet.

Man kan altid diskutere, om skiftet til Børne- og Undervisningsministeriet er en degradering. Men alene det, at Mattias Tesfaye igen er med på ministerholdet, er et stort rygklap i og med, at Socialdemokratiet måtte sige farvel til ni ministre, da

der var plads til færre i den nye samlingsregering over midten.

Løft af erhvervsuddannelserne

Mattias Tesfaye har gennem hele sin karriere været flittig debattør og oplægsholder. Foruden førnævnte bog ”Kloge hænder”, har han skrevet bøgerne ”Vi er ikke dyr, men vi er alle tyskere” om det lavtlønnede arbejdsmarked i Tyskland og ”Velkommen Mustafa” om den socialdemokratiske udlændingepolitik.

Nu hvor han er skiftet til undervisningsområdet, kan vi anbefale at læse eller genlæse bogen om de ”Kloge hænder”. Et af de

Studietur 2023

Lad BENNS stå for jeres studietur til Rom eller en af vores mange andre destinationer...

forslag, han kom med i bogen, var i øvrigt et løft af kvalitet og prestige i erhvervsuddannelserne. Det har han nu selv muligheden for at få ført ud i livet, og han har da også allerede i et debatindlæg bebudet, at han hellere vil bekæmpe frafaldet end fastholde målet om at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne.

Slutteligt et lille citat fra ”Kloge hænder”: ”Det, vi mangler, er altså hverken erfaringer eller forslag, men politisk vilje til at tage det nødvendige opgør.”

Læs også lederen om Ungdomsskoleforeningens ønsker til den nye minister.

5 dage/4 nætter fra kr. 1.998,-

Rom

Transport med fly t/r

4 nætter i campinghytter

Stort fagligt aktivitetskompendium

Aktivitets forslag

1. 3. 2. Historisk sightseeing med dansk guide Besøg Vatikanstatens museer Foredrag med dansk journalist

Ukrainske piger i fritidsjob

UngHerning rekrutterede fire ukrainske piger uden danskkundskaber til fritidsjobprojektet Coop Crew

Vi var i UngHerning klar til at køre efterårsforløbet i Coop Crew for 10-klasses elever, men som jeg havde oplevet et par gange tidligere, var det svært at finde deltagere. Under et besøg hos vores 10. klasses center, hvor ingen af de 170 elever havde bidt på, var der en af lærerne, der foreslog, at jeg prøvede i modtageklassen. Jeg har tidligere været lærer på en skole med modtageklasser og tænkte, at hvis eleverne havde været her nogen tid og kunne lidt dansk, ville de passe godt ind i min målgruppe, så jeg prøvede.

Kunne ikke dansk

Jeg startede med at snakke dansk til de unge, hvorefter læreren forklarede mig, at ingen af eleverne kunne dansk, og at jeg derfor var nødt til at gøre det på engelsk. Jeg fik lidt ondt i maven, men nu var jeg startet, og så måtte jeg tage den med butikschefen Svenne, hvis nogle af dem meldte sig til.

Jeg kunne mærke interesse fra flere af de unge og ringede til Svenne straks efter besøget. Efter lidt stilhed mente han dog, at det var en spændene udfordring. Vi havde tidligere haft elever med sprogvanskeligheder, men ikke i dette omfang. Efter flere samtaler blev vi enige om at køre et forløb, hvor vi ville skrue ned for det teoretiske og køre meget ”hands-on” – og så tage tingene efterhånden som de dukkede op.

Fire piger kom på holdet

Fire piger fra klassen meldte sig til, og vi endte ud med et hold på seks unge. Vi deler forløbet med en anden ungdomsskole,

så vi kører kun med halvt hold. Holdet bestod af fire ukrainske piger og to drenge fra vores heltidsskole i UngHerning. En af pigerne, Maryna Honcharuk, begrunder sin tilmelding således: - Jeg synes det lød spændende og kunne godt tænke mig, at prøve at arbejde i en butik.

Vi starter altid vores forløb, med en snak med de unge, hvor de fortæller lidt om sig selv og deres forventninger til forløbet. To af pigerne var kommet hertil med deres mødre og søskende, deres fædre var stadig i Ukraine. Den tredje var kommet hertil med hele familien og den sidste med sin mor. Hendes far havde desværre mistet livet i Ukraine, så det var en noget anden snak, end vi var vant til.

Deres historier til trods virkede pigerne meget positive. De var smilende og udadvendte, så Svenne og jeg havde en god mavefornemmelse efter mødet.

Imødekommende

Da den ene af pigerne boede i Kibækområdet, kontaktede Svenne Kathrine, der er butikschef i Coop365 i Kibæk, for at høre, om hun ville tage hende ind. Kathrine var forbi en dag under selve forløbet for at kigge og havde en kort samtale med Sofiia, hvorefter hun besluttede at tilbyde hende et fritidsjob.

Kathrines største bekymring var, hvordan kunderne – og især de ældre – ville tage imod Sofiia, da hun ikke kan så meget dansk.

- Det er svært for nogle af kunderne, men Sofiia er blevet taget rigtig godt imod. Hun

har minimum et par vagter i ugen – ofte flere, da hun altid springer til, hvis der mangler personale, fortæller Kathrine.

Rullepølse

– et dejligt ord

Den første dag i butikken startede vi med check-in, hvor vi med grønne, gule og røde smileys fortæller, hvor vi ligger humørmæssigt. Alle var grønne og meget spændte. Herefter blev de straks kastet ud i arbejdet i butikken. To ved kassen, to i grøntafdelingen og to til vareopsætning. Pigerne kastede sig ud i det uden større betænkeligheder og hurtigt blev det at sidde ved kassen et af deres yndlingsområder. Overraskende hurtigt kunne de beløbene på dansk og med et stort smil sige: ”Skal du have en bon?”. Ved vareopsætningen var det store hit at komme ud i baglokalet og få varer på sin vogn. Den ansatte sagde det danske ord for den vare, der blev sat på vognen, og pigerne gentog til stor morskab for dem selv og den ansatte – især ”rullepølse” var et ord vi blev glade for.

Folk er venlige trods sprogvanskeligheder Maryna Honcharuk er med tiden blevet ok til dansk, mens det dog kniber lidt med at snakke det.

- Jeg er blevet bedre til dansk. Jeg vil gerne blive endnu bedre, men det er et meget svært sprog. Når jeg sidder ved kassen, forstår jeg det meste, men har svært ved at svare på dansk. Kunderne er virkelig søde og tålmodige, så det hjælper.

- Jeg kan virkelig godt lide at arbejde i butikken. Folk er venlige. Jeg har proble-

mer med sproget, men prøver at løse det på forskellige måder. Teamet i butikken er meget venlige og smilende, fortsætter hun.

Tilbudt fritidsjob

Forløbet er gået godt. Uanset hvilke opgave, vi har givet pigerne, har de kastet sig over dem med et smil. Den største udfordring har måske været mine og de ansattes engelskkundskaber. Selvfølgelig var det også et problem med pigernes begrænsede dansk, men det til trods er alle fire ukrainske piger blevet tilbudt et fritidsjob. Tre af dem i butikken hos Svenne, og Sofiia i Coop 365 i Kibæk.

Alt i alt synes både Svenne og jeg, at det har været en udfordring på den fede måde. Humøret har været højt, og pigerne har kastet sig ud i alt nyt på trods af sprogbarrieren. De har været meget nysgerrige, selv om at de havde drømme, der gik i en anden retning såsom designere og softwareudviklere.

Feliks - 100% ungdomsskole

Feliks er nu på mere end 52% af landets ungdomsskoler. Book uforpligtende møde på apricore.com eller ring på 70 27 19 70

Kunderne er virkelig søde og tålmodige, fortæller Maryna Honcharuk, som er glad for arbejdet i Coop-butikken

Jeg kan mere, end jeg tror

Coop Crew er nu over halvvejs i sin projektperiode, og over 1000 unge har gennemført forløbet landet over. Nu er det tid til at lade de unge tale. Denne artikel er en del af en kommende publikation med ungefortællinger, som er blevet til på baggrund af interviews med tidligere deltagere. I denne artikel skal vi møde Rim fra Morsø Ungdomsskole.

Rim er 17 år gammel og bor i Nykøbing Mors. Hun har boet i Danmark i fire år sammen med sin mor, far og fire søskende; to brødre og to søstre.

Rim var med i Coop Crew i foråret 2022, da hun gik i 9. klasse. Det var Karsten fra Morsø Ungdomsskole, der spurgte, om hun ville være med. Hun ville egentlig gerne arbejde, men skulle alligevel tænke over det, for hun var meget genert og gav allerede lidt op på forhånd. Hun var bange for, at hun ikke kunne finde ud af det. Men da hun hørte det bare var en dag om ugen, sagde hun ”fint, det gør vi!”

Det første fritidsjob

Efter at have været med i Coop Crew, hørte Rim fra sin klasselærer, at de manglede en ungarbejder i den lokale blomsterbutik. Karsten fra ungdomsskolen kørte hende derned og ventede udenfor, mens hun gik ind for at aflevere en ansøgning. Rim fortæller at hun var meget bange og tænkte ”hvad hvis de siger nej, dig gider vi ikke ansætte.”

Chefen i blomsterbutikken ville heldigvis gerne ansætte hende. Hun havde to ugers prøvetid, som endte godt, og Rim er ansat der endnu. Hun fortæller at medarbejderne er ”megasøde”, hvis man ikke kan finde ud af noget og så er der også nogle andre unge piger dernede. Når Rim er på arbejde, betjener hun kassen eller binder blomster.

Tør mere nu

Det er tydeligt at Rim førhen var bange for, at folk ville sige nej eller at hun ville blive afvist, men da vi møder hende, fortæller hun, at hun har lært at man skal ”prøve og prøve, prøve”, og at det ikke er det værste, hvis folk siger nej. Derfor havde hun en overgang også fritidsjob hos et pizzeria, samtidig med at hun passede arbejdet i blomsterbutikken.

Rim fortæller, at hun nu har fundet ud af, at hun kan mere end hun tror. Det var Coop Crew med til at give hende troen på. Før i tiden var hun bange, når folk kom og spurgte om hjælp, men nu synes hun bare det er hyggeligt at snakke med folk. Vi nikker og siger, at det er modigt hun har mødtes med os, og Rim siger, at før ville hun have sagt nej. Hun havde også spurgt sin lærer om lov til at gå en time fra skole og snakke med os – noget, som hun bestemt heller ikke havde turdet bede om lov til tidligere.

Flugten til Danmark

Da Rim var helt lille, flyttede familien fra Syrien til Libanon, fordi der var krig. Hendes to ældre søstre gik i skole, men der sprang en bombe, og derfor holdt moren dem hjemme. Generelt var det utrygt at færdes udenfor. Rim fortæller om mænd med knive og at hun oplevede at der blev kastet sten efter hende. Derfor blev Rim

og hendes søskende undervist hjemme af deres mor.

Rims far prøvede af flere omgange at flygte til Sverige. Første gang mislykkedes det, og han endte i fængsel. Familien troede, at han var død under flugten. Anden gang flygtede han med nogle venner i en båd og endte i Danmark. Det tog fire år før familien blev familiesammenført. Hendes far fik nogle venner i Danmark, som var gode til at hjælpe dem og lære dem dansk. Hun fortæller, at de blev en salgs reservebedsteforældre.

Skoletiden

Rim begyndte i en modtageklasse i 6. klasse og kom i en almindelig folkeskole i 7. klasse.

Skoletiden er for Rim præget af erindringer om mobning og at være alene. Fordi hendes dansk ikke var så godt endnu, var det svært for hende, når de skulle fremlægge i klassen. Rim fik tit lov til kun at fremlægge for læreren. Hun var bange for at sige noget forkert foran klassen og blive til grin.

Rim nævner lærerne som nogle, der har haft stor betydning for hendes liv. Særligt hendes klasselærer gik hun til, når der var problemer, og når de andre piger i klassen havde sagt noget ondt til hende. Rim fortæller om hendes terminsprøve i mundtlig dansk, hvor hun troede, hun ville få 02,

AF CECILIE SORTKJÆR LEHN OG OFELIA SAPIR EDERY, PROJEKTKOORDINATORER FOR COOP CREW

”Der er ikke nogen, der kan alt,” lyder det fra Rim,som i foråret 2022 deltog i Coop Crew hos

eller højest 4. Hun troede hun havde gjort det dårligt, men da hun kom ind efter voteringen, græd hendes lærer og fortalte, at hun havde fået 10! Hendes klasselærer har senere sagt, at hvis Rim fik brug for hjælp, måtte hun altid komme til hende.

Fremtiden

Rim er nu begyndt på grundforløbet på EUX og har fået mange nye venner. Hun er glad hver dag hun skal i skole, fordi hun skal mødes med dem. Hun fortæller, at de for nylig var hjemme ved hende og spise,

og at de rigtig godt kunne lide hendes mors mad. Ellers snakker de, hører musik, danser og andre fjollede ting. De havde også lige været i biografen og en tur til Aalborg og shoppe.

Tidligere har hun også gået på forskellige ”pigehold” på ungdomsskolen, hvor de har lavet mad, lagt makeup, danset mm. Rim beskriver i det hele taget, at hun har det rigtig godt og er glad nu.

I fremtiden vil hun gerne være pædagog. Hun kan godt lide små børn og har også været i praktik to gange i en børnehave.

Hun har heller ikke længere problemer med at skulle fremlægge for klassen. Som Rim siger; ”alle laver nemlig fejl – der er ikke nogen, der kan alt”.

Publikationen med ungefortællinger fra Coop Crew forventes at udkomme i foråret og vil være tilgængelig som download på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside

Morsø Ungdomsskole

48 % piger

52 % drenge

Ungdomss

Skoleåret

42.137 unge gik i ungdomsklub

172.672 unge var akt

En stigning på næsten 20% i

Ungdomsskolerne har derm deltagerantallet efte

16 ungdomsskoler har b afvikling af online ungd enten med undervisere el

skolen i tal t 2021/22

tive i ungdomsskolen. forhold til skoleåret 2020/21 med indhentet nedgangen i er årene med corona.

bidraget til domsskole, ller deltagere 30 ungdomsskoler havde 10. klasse.

Kampen for at få de unge ud af værelset

Ungdomsskoleaktiviteter kan skabe fysiske fællesskaber som alternativ til gaming og SoMe på værelset, lyder det fra Ung Aabenraa

Vi lever en stor del af vores tid foran skærmene og med skærmenes underholdning. Det gælder i stort omfang både børn, unge og deres forældre. Samtidigt oplever vi et samfund, hvor vores unge i øget omfang oplever mistrivsel.

Fysisk fællesskab kræver mere I ungdomsskolen har vi en vigtig rolle og kan være et vigtigt redskab i kampen for at få de unge ud af værelset og give dem en pause væk fra skærmenes underholdning. Væk fra en ”skærmrelation” til et fysisk ungemiljø, hvor de sociale kompetencer kan styrkes, og hvor den unge kan opleve livsglæde og meget mere i fællesskaber omkring fritidsaktiviteterne.

Når mange af vores unge bruger meget tid alene på værelset med gaming eller SoMe, kan det for mange føles som en tryg og underholdende måde at slappe af på. Derfor kræver det meget mere af den unge at bryde ud af værelset og væk fra skærmenes underholdning og søge de fysiske fællesskaber, hvor man også møder unge, som man ikke kender i forvejen.

Vejen til et sundt ungdomsliv

Mange ungdomsskolefolk oplever sikkert, at det ikke er let at få de unge ud af værelset, men ungdomsskolernes mange fritidstilbud er måske vigtigere end nogensinde.

Skal vi lykkes med at sikre vores unge en god trivsel, sociale kompetencer, et realistisk selvbillede, øget almen viden og demokratisk dannelse, skal vi have flere

unge ud af værelset og væk fra skærmens underholdning og informationsstrøm. Vi skal lykkes med at bidrage til, at vores unge får et godt og et sundt ungdomsliv som fundament for at videreføre og udvikle det danske samfund. Det er nok de færreste unge, der på værelset får udviklet kompetencer for at blive aktive demokratiske borgere med forståelse for andres behov og holdninger. Derfor skál vi lykkes med, at de unge finder rummelige fællesskaber, som udvikler mennesker og øger den unges livstilfredshed.

De vises sten

Det svære er at omsætte alt dette til virkelighed, og der er ikke meget, som tyder på, at vi har fundet de vises sten – endnu. Hos os i Aabenraa mærker vi, som for en stor del af resten af Ungdomsskole Danmark, stor, ret konkret konkurrence fra skærmene om de unges opmærksomhed, og i indeværende skriv tager vi jer kort med ind i noget, som fungerer lokalt for os.

Måske på grund af traditioner, måske på grund af vores geografiske beliggenhed, måske på grund af noget helt andet.

Markfræs og ma mæ momo

Det er ikke helt uforståeligt for os hernede i det sydligste, hvis andre ungdomsskoler trækker lidt på smilebåndet, når vi fortæller om vores markfræshold, der år efter år stadig blæser afsted med fuldt bundtræk og ventelister. Men ikke desto mindre skaber tilbuddet et fællesskab for en gruppe

unge, fortrinsvis drenge, som ikke altid rummes lige godt i folkeskolernes fagfaglige rammer.

I en anden lokal kategori kører holdet ”Ma mæ momo” på femte sæson. Et madhold, hvor den unge møder op med en bedsteforælder, og så står ungdomsskolens kok for planlægning og undervisning. I starten var titlen det rigsdanske ”Mad med mormor”, men i en finurlig skelen til den lokale dialekt valgte vi en lidt anden titel. Og måske troede vi (i starten) ikke selv helt på projektet, som nu nærmest er blevet en institution i sig selv, idet man mødes på tværs af generationer om gode oplevelser og god mad.

Det er oplevelsen i Ung Aabenraa, at frekventeringen af vores klubber går op og ned over tid. Af denne grund har vi haft øget fokus på rekruttering af medarbejdere, og sammen med andre tiltag er det for nuværende lykkedes at få mange unge i vores klubtilbud, og vi har store forventninger til foråret, hvor vi barsler med flere arrangementer på tværs af klubberne.

Adresseløse rollespillere

Ligesom så mange andre kommuner huser vi en mangfoldig gruppe af unge, og nogle gange kommer det måske lidt bag på os, hvad de selv ønsker af deres fritidsliv. ”Det ved jeg ikke,” er i hvert fald tit svaret, når man spørger, hvad de egentlig godt kunne tænke sig.

Men der er undtagelser. Første dag efter juleferien kom en ung mand ind på konto-

AF MAJ-BRITT LUND OG STIG MUNK-HANSEN, UNG AABENRAA

ret til de tre koordinatorer fra Ung Aabenraa. Forinden havde han ringet ind, men noget var gået tabt i informationen, så vi vidste egentlig kun, at han «ville starte en klub” - og ikke så meget andet. Ind trådte en synligt nervøs 14-årig, som gerne ville tages seriøst, kunne vi godt mærke; så vi lagde alt fra os og tog imod den unge med nysgerrige spørgsmål. ”Ja … altså … vi er nogle stykker, en håndfuld sådan cirka. Og vi vil gerne spille rollespil … altså den slags på et bord. Og vi har ikke noget sted til det … øh … med et

bord og sådan. Og vi har prøvet to andre steder, det ene kommunalt, men de kunne ikke hjælpe. Og så kom vi i tanke om jer … så nu … ja, kan I sådan noget?”

Hurtig reaktion

Under en halv time senere var alt på plads med lokaler og underviser, og holdet lå parat på hjemmesiden til at tage imod flere interesserede unge mennesker. På under en uge har holdet trukket ti tilmeldte og er klar til at starte op – på trods af, vi ikke har haft tilbuddet i vores

”Ma mæ momo” er nærmest blevet en institution i Aabenrra og kører nu på femte sæson

program eller promoveret det aggressivt på skolerne; faktisk har vi kun delt holdet på vores sociale medier. Ti deltagere er naturligvis hverken 20 eller 50, men for et nichehold opstået næsten ud af det blå er det ganske udmærket for os.

Åbne døre

Noget af det allerfineste, vi som Ungdomsskole kan, er jo at åbne dørene, tænde lysene og handle hurtigt i overensstemmelse med de unges ønsker.

Det er et stort privilegium at arbejde inden for rammer, som typisk ikke betynges af lang behandlingstid, og hvor vi tværtimod har mulighed for at gøre ord til handling, når vi siger, vi gerne vil de unge.

Den 14-årige og hans rollespilsmakkere er et billede på en type af relation og kommunikation, som måske er den bedste forudsætning for at lykkes med at skabe succesfulde ungeaktiviteter i 2023. Det har i mange år handlet om at møde de unge, hvor de unge er, og her har særligt ungdomsskolen en reel mulighed, måske endda et reelt ansvar, i sin gøren, laden og væren for netop at opfylde dette, når det lader sig gøre. Vi er som ungdomsskole stolte af at kunne imødekomme sådanne konkrete her og nu-behov – særligt når de selv banker på vores altid åbne dør.

Stafetten fortsætter til Ungdomsskolen Skive.

LGBTQ+ i skolen

Ny bog om LGBTQ+ henvender sig til undervisere og pædagoger med baggrundsinformation og konkrete forslag til aktiviteter og faglige forløb

”Deler du klassen op i drenge og piger, når de løser opgaver? Réflekter over, hvorfor du gør det. Hvem er der ikke plads til i klassen, når du gør det, og er det overhovedet relevant at gøre?”.

Sådan lyder en opfordring til refleksion i Annette Hildebrand Jensen og Mette de la Motte Gundersens nye bog ”LBGTQ+ i skolen”. Måske banalt for en del undervisere, men enkelthed fremmer forståelsen, og det er givet, at vi alle kan have brug for at reflektere over, hvor inkluderende vi er, når vi italesætter eller omgås unge.

Om praksis til praksis

Bogen er opdelt i tre hovedkapitler. Først et med baggrundsviden om køn og seksualitet, dernæst et om pædagogiske og didaktiske muligheder og opmærksomheder samt endelig et længere kapitel med konkrete og praktiske forslag til øvelser og undervisning i forskellige fag og på forskellige alderstrin.

Bogen henvender sig altså især til praktikere – eller som det hedder indledningsvis, er der tale om ”en bog om praksis til praksis” med ”inspiration til at arbejde reflekteret og fagligt med normer, køn og seksualitet”, så du dermed ”kan støtte alle dine elever bedst muligt.”

Mistrivsel

Baggrunden er desværre, at der eksisterer en del fordomme og mobning og sågar vold i forhold til børn og unge med LBGTQ+ baggrunde. I en rapport fra LBGT+ Ungdom fra 2019 fremgår det således, at 37 %

Klassearrangementer i Ry

af LBGTQ+ eleverne oplever at føle sig ensomme i skolen og mistrives, ligesom mange er bange for at være åbne om deres seksuelle orienteringer og kønsidentitet. Så, ja. Der er brug for såvel almen oplysning som holdnings- og adfærdsændring. Og et fint sted at starte er i skolen, hvorfor forfatterne opfordrer til, at skolen danner til mangfoldighed gennem mangfoldighed.

Mangfoldighed

Bogen opererer med en tredelt kønsopfattelse og skelner således mellem:

• Biologisk tildelt køn – altså det rent fysiske

• Oplevet køn, som er, hvordan man forstå og mærker sig køn.

• Udlevet køn, som er, hvordan man gør og udtrykker sit køn.

En sådan tredeling er et fint udgangspunkt for en bredere forståelse af mangfoldigheden i kønsroller og -identiteter.

Normkritik og inklusion

Forfatterne er fortalere for den såkaldte normkritiske pædagogik, der har som mål, ”at få øje på, undersøge og ændre de normer, der ligger bag hele vores forståelse af, at der er nogen, der er ”normale”, og andre, som er ”afvigende”.”

Konkret foreslår de derfor en LGBTQ+ inkluderende undervisning:

”LGBTQ+ inkluderende betyder, at vi underviser i og med blik for LGBTQ+. Med undervisning i menes undervisning, der fx handler om LGBTQ+ rettigheder, -ligestilling, -diskrimination m.v. Med blik for

menes, at LGBTQ+ perspektiver og -repræsentationer er med i overvejelserne, når der tilrettelægges undervisning, kommunikeres med hjemmet, inddeles grupper etc.”

Det afsluttende kapitel med praksiseksempler er skrevet af forskellige bidragsydere og er derfor meget forskellige i deres tilgang, men der kan fint hentes inspiration, som kan danne afsæt for egne forløb eller øvelser.

Annette Hildebrand Jensen og Mette de la Motte Gundersen: LGBTQ+ i skolen. Dafolo 2022, 181 sider.

Læs også Sagt ligeud på side 16-17

AF BJARNE

Ungdomsskolerejser

Få et tilbud på jeres næste rejse med ungdomsskolen - det er ganske uforpligtende. Vi sammensætter tilbuddet 100 % ud fra netop jeres ønsker.

Oplev Stockholm

Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 2.348

Neukirchen 2024

Uge 7 inkl. 3 nætter, busrejse t/r, skileje, liftkort og halvpension

Fra kr. 2.998

Klassikerne og det lidt anderledes

Paris, London, Prag og Berlin er nogle af klassikerne på ungdomsskolens rejser...

Vi arrangerer det klassiske, men også det, der er lidt anderledes. Hvis I har en god ide til en lidt anderledes rejse, så tøv ikke med at kontakte os! Vi laver altid et uforpligtende tilbud på rejserne.

Oplev Paris

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 2.698

Oplev Lissabon

Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 3.298

rejserådgivere

Ungdomsskolerne kan gøre en stor forskel for LGBT+ unge

Alt for mange unge, der bryder med normer for køn og seksualitet, er ensomme og mistrives. Heldigvis er der meget, vi kan gøre for at vende skuden, og her kan de ansatte på ungdomsskolerne spille en central rolle, mener LGBT+ Danmark

”Bøsserøv!” ”Lebbe!” ”Tranny”. Sådan bliver der råbt i alt for mange skolegårde og ungdomsklubber i dag. Faktisk oplever 9 ud af 10 unge, der bryder med normer for køn og seksuel orientering, også kaldet LGBT+ unge, at få råbt skældsord efter sig. Det viser rapporten ”Stop diskrimination i grundskolen”, som vi har udarbejdet i LGBT+ Danmark. Tallene fra rapporten tegner et dystert billede af, hvordan det er at være ung og LGBT+ person i Danmark og slår fast, at alt for mange mistrives.

Væk tillid

Det er stærkt bekymrende, at så mange kæmper med bl.a. ensomhed, selvskade og selvmordstanker. Heldigvis er der kommet større fokus på situationen blandt skolens aktører, og der er meget vi kan gøre for at ændre de tal.

I den sammenhæng kan lærere og pædagoger spille en stor rolle. De har et særligt øje for, hvordan unge har det og laver et stærkt trivselsarbejde i forvejen. Hvis fagpersoner på ungdomsskolerne samtidig får et godt fundament, hvor de kender til

begreberne på LGBT+ området, så kan de bruge det i snakken med de unge og vække den tillid, der skal til for, at de unge åbner op omkring deres problemer.

Ungdomsskolerne kan blive et frirum Nogle unge LGBT+ personer kan være utrygge ved at fortælle om deres identitet til deres familie. Derfor kan det være rart at have et frirum, hvor man kan være sig selv og afprøve forskellige kønsudtryk fx et nyt navn eller en ny påklædning. Ungdomsskolerne kan være det frirum, hvor de kan åbne op for tanker om køn og seksuel orientering, hvis de voksne sørger for at skabe rammerne for det. Her kan ledere og bestyrelsesmedlemmerne være med til at gå de første skridt. Begynd fx en dialog om, hvordan I kan skabe muligheder for, at de unge kan føles sig trygge ved at gå til jer med deres udfordringer og spørgsmål. Det kan være som et tema på bestyrelsesmøder, personaledage, eller når der udvikles nye politikker for skolen med ledelsen og forældreråd. Og vi kan hjælpe jer.

Her er fem gode råd til dig, der vil gøre jeres skole mere inkluderende for LGBT+ elever:

1. Udarbejd en tydelig inklusionspolitik Lav nogle klare retningslinjer for, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden på jeres skole fx i forhold til mobning og skældsord. På den måde sikrer I, at alle på og omkring jeres skole er indforstået med nogle gode fælles normer for samværet, og hvad der skal gøres, hvis normerne bliver brudt.

2. Hold dig ikke tilbage

Pædagoger eller lærere har de bedste forudsætninger for at støtte LGBT+ unge. Så hold dig ikke tilbage, hvis du oplever en elev i mistrivsel, også selv om du ikke kender så meget til området. Tag ansvar for snakken med eleven, og opsøg viden på området.

3. Undgå at skabe kønsstereotyper Ord som ”tøsedreng” og ”drengepiger” kan opfattes nedsættende, og de indikerer,

AF ANDREAS BECK KRONBORG, BØRNE- OG UNGDOMSFAGLIG KONSULENT HOS LGBT+ DANMARK

at der er noget galt med drenge, der er feminine eller piger, der er maskuline. Prøv at undgå de stereotypiske ord, og tænk over, hvordan du sprogligt kan være med til at bryde kønsstereotyper, som opretholder en bestemt forventning til, hvordan man er dreng eller pige.

4. Respekter deres historie

Når du har fået skabt en god relation med en ung, der har fortalt sin historie til dig, er det vigtigt, at du ærer den tillid, der er blevet givet, og at du ikke fortæller den unges historie videre uden tilladelse. Det er nemlig noget flere LGBTQ+ unge siger, at de har oplevet. Men selv om det kan være relevant at nævne for fx forældre, er det vigtigt først at spørge den unge, om du må sige det.

5. Forsøg dig med de rette ord og bliv klogere

Du udviser respekt for de unges virkelighed, når du bruger ord som ”queer” og ”LGBT+”, og gør dit bedste for at forstå dem. Forsøg dig derfor med at bruge

ordene, når det er relevant. Det er okay at lave fejl og blive klogere, men gør et forsøg. Har du brug for en introduktion til de grundlæggende begreber, så find viden og undervisning hos LGBT+ Danmark.

AURA er et ungdomsfællesskab for LGBT+ unge

Alle unge har brug for nogen at spejle sig i – også LGBT+ unge. Derfor har LGBT+ Danmark udviklet et koncept, hvor unge kan udforske og udleve deres LGBT+ identitet i trygge rammer. Vi kalder det AURA; Anerkendelse, Ungdom, Respekt og (selv-) Accept.

Det er et fællesskab for unge under 18 år. Her mødes man ca. hver anden uge til hyggelige alkoholfrie arrangementer som fx krea-aften, spillecafe eller udflugt. Det er gratis at deltage og findes i 10 forskellige byer. Se hvor AURA findes på lgbt.dk under ”Sociale tilbud og rådgivning”.

Jeg har været med til at starte lokale AURA fællesskaber op forskellige steder i landet og set, hvordan unge er blevet gladere for sig selv, efter de har fundet vej til AURA.

Og det er netop målet med AURA – at vise, at de ikke er alene og skabe bedre trivsel hos de unge.

Tilbud i ungdomsskolen

Flere og flere ungdomsskoler opretter selv tilbud målrettet unge LGBT+ personer. Det er en positiv udvikling og viser, at der er meget lyst til at komme mistrivslen til livs. Dog oplever vi også, at der indimellem opstår udfordringer i disse tilbud, fordi de ansatte, der varetager tilbuddet, ikke er klædt ordentligt på til opgaven. Derfor opfordrer vi fagpersoner, som ønsker at igangsætte egne tilbud, til at søge rådgivning og sparring hos LGBT+ organisationer. Hvis man ikke har ressourcerne til at skabe egne arrangementer for LGBT+ elever på skolen, kan man undersøge, om der i forvejen er et relevant LGBT+ tilbud i nærheden, fx AURA, som de ansatte i stedet kan henvise til.

Mistrivsel blandt LGBT+ unge:

• 43 % oplever mobning på grund af deres køn, udseende eller seksualitet.

• 64 % LGBT+ unge har selvmordstanker.

• 53% har udført selvskade.

• 40 % har en spiseforstyrrelse.

Folkemødet 2023

Sidste år var ungdomsskolerne rykket ind på Hovedscenen på Folkemødet på Bornholm, som med Ung Agenda og støtte fra Tuborgfondet har en ambition om at sikre unges repræsentation og styrke unges stemme på Folkemødet.

Indsatsen er femårig, hvorfor der igen i år vil være fokus på de unge.

Ungdomsskoleforeningen har i år fået tildelt et område på Folkemødet til at udvikle et ungeområde samt fået adgang til attraktiv Ung Agenda transport og overnatning for deltagende ungdomsskoler.

Planlægningen er gået i gang og forestås af en lille effektiv arbejdsgruppe bestående af Ungdomsbureauet, Ungdomsøen, UngHolbæk og Ungdomsskoleforeningen. Vi forventer snarligt at indkalde til stormøde, hvor alle ungdomsskoler vil blive inviteret. Folkemødet finder sted den 15.-17. juni 2023.

UNGpodcast

Der er dukket en del nye podcasts op siden sidste nummer af Ungdomsskolen.

I serien ”Rundt om landets ungdomsskoler” er vi nået rundt til fem nye kommuner:

• Carsten Djursaa fra UngOdense fortæller bl.a. om deres Ukraineindsats.

• Maja La Cour Brandt fra Ishøj beret-

ter om musikprojektet ”Urban Grrls” og at de har en bog på vej om deres alternativ til heltidsundervisningen, Den Skolestyrkende Indsats.

• Anders Stricker fortæller om Svendborg Ungdomsskoles projekt ”Politisk mesterlære”, hvor unge bliver ”parret” med lokale byrådspolitikere og følger dem tæt i en periode.

• Allan Bjørnskov Hansen fra UngHerning afslører, at de også er gået i gang med at bruge geoteknisk udstyr i deres opsøgningsindsats.

• I Varde fangede vi Toke Knudsmark, der bl.a. fortæller om deres rekrutteringsproces, hvor de vælger to

Craftivism Festival i april

Lørdag den 29. april afholder bæredygtighedsprojektet Craftivism en éndags festival, som får sit hovednedslag i København, men har grene ud til resten af landet, hvor vi via samarbejde med Danmarks Biblioteksforening er en del af UGE 17 – bibliotekernes verdensmålsuge.

Landets ungdomsskoler har stort fokus på bæredygtighed, og da der også er et stærkt samarbejde med Dansk Folkeoplysnings Samråd og mange af medlemsorganisationerne, vil der over hele landet være en masse begivenheder, der virtuelt og indholdsmæssigt bliver koblet til hovedfestivalen i København. Nærmere information herom vil værre tilgået ungdomsskolerne, når dette læses.

Landsdækkende tøjbyttemarked

Festivalen har fokus på tøjspild, og der vil være mulighed for at upcycle, høre

paneldebatter, bytte tøj, mm. Vi forventer bl.a. at kunne annoncere Danmarks største tøjbyttemarked, når vi lægger alle landets initiativer sammen.

Programmet vil dog også være præget af andre festligheder fx musik og modeshow.

Festival i København

Hovedbegivenheden i København vil foregå i Kildevæld Kulturcenter på Østerbro i København. Centret, som også rummer biblioteksformidling, har mulighed for og stor lyst til at indgå som medskabende partner i begivenheden, der kommer til at udtrykke unges håbefulde og handlingsrettede arbejde for bæredygtighed.

Selve festivalen vil primært blive gennemført af Re:wair med støtte og opbakning fra Norion og Ungdomsskoleforeningen. Hele festivalen er som nævnt en del af en større Verdensmålsuge, arrangeret af

ungdomsskoleelevrepræsentanter i hver skoleklasse.

I UngUpdate serien har vi afsluttet den lille temarunde om praksisfaglighed med at tale med Christian Nonbo om Frederikshavns Ungdomsskoles måde at inddrage praksisfaglighed på.

Alle afsnit kan findes på ungdomsskoleforeningen.dk/ungpodcast, hvor der også er lagt playlister ind for de to serier.

UngTemadag

I starten af februar afholder Ungdomsskoleforeningen temadag om præstationskultur, køn og sociale medier. Dagen byder på oplæg ved postdoc Søren Christian Krogh. Med et nyligt Ph.D.-forsvar afhandlingen

”Et ungdomsliv under pres?” har Søren Christian Krogh unik viden om, hvordan udskolingselever navigerer i præstation, køn og sociale medier.

Derudover vil en række ungdomsskoler dele eksempler på, hvordan de i praksis arbejder med dagens temaer. Du kan bl.a. møde UngEgedal, der i samarbejde med Girl Talk har udviklet konceptet EmpowR, Allerød Ungdomsskole, der har lavet Power Camps for drenge og piger med fokus på bl.a. selvværd. Og så får du et indblik i ”Online Ungdomsskole” set fra forskellige ungdomsskolers perspektiv.

Danmarks Biblioteksforening, som mange af landets biblioteker deltager aktivt i, Festivalen er støttet af Danmarks Biblioteksforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd – og der er i skrivende stund 56 biblioteker tilmeldt.

Læs mere på festivallens hjemmeside: www.craftivism-festival.dk

Forebyggelse af hvidvask

Det Kriminalpræventive Råd har lanceret en ny kampagne, der skal understøtte en dialog med de unge om hvidvask af penge og den rolle, som muldyr spiller. Målet er at forebygge, at de unge – enten vidende eller uvidende –ender som muldyr for kriminelle. Materialet skal give undervisere en introduktion til emnet samt inspiration til refleksionsspørgsmål og fælles drøftelser blandt de unge.

Målgruppen for kampagne og materialet er udskolingselever i grundskolen samt ungdomsuddannelser og efterskoler.

Læs mere om materialet på dkr.dk

Uddannelsesredaktør flytter til USA

Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang har søgt nye udfordringer og bliver nu avisen nye USA-korrespondent. Her vil han bl.a. skulle til dække det kommende præsidentvalg. Jacob har bl.a. ved flere lejligheder været moderator på Ungdomsskoleforeningens konferencer.

Regeringsgrundlaget og ungdomsskolerne

Heldigvis er ungdomsskolernes aktiviteter ikke direkte afhængige af det politiske liv. Valget blev som bekendt udskrevet i starten af oktober 2022 til afholdelse den 1. november, og regeringen tiltrådte medio december med en juleferie stående lige for døren. Men selv om det politiske liv nærmest har været sat på ”stand by” i tre måneder med dertilhørende pause i de ministerielle embedsmandsaktiviteter, så har de kommunale ungdomsskoler på ingen måde ligget på den lade side. Vores fritidsundervisning, heltidsundervisning og 10. klasser – for nu blot at nævne nogle af de mest fremtrædende – har kørt på fuld knald i samme periode. Alligevel bliver skolefolk nysgerrige på regeringsgrundlaget – og på det lovkatalog, som er udmøntningen af de politiske aftaler. Der er fokus på de 45.000 unge uden uddannelse eller job, på pædagogisk udvikling, på fritidsjobs, på barrierer for uddannelse og på det gode ”børne- og ungdomsliv” ud fra rettesnore om trivsel, myndiggørelse, livsmod, robusthed, selvtillid m.v. Med andre ord stort set alle de opmærksomhedspunkter og indsatsområder, som ungdomsskolefolk i det daglige beskæftiger sig med. Og det ud fra tesen om, at det, der sker i skoletiden, er meget afhængig af alt det, der sker ”udenom og rundt omkring den unges hele liv” - altså kammeratskaber, forældretilhør, misbrug, sport, fritidsaktiviteter mv., der hver især påvirker den unges livsmod og evner for læringstilegnelse.

Derfor er der alletiders chance for, at ungdomsskolerne kan komme i centrum i den næste 4-års regeringsperiode - i partnerskaber og godt samarbejde med mange andre aktører. Hvis vi altså vel at mærke selv griber chancerne og byder ind på alle de muligheder, der må forventes at opstå. For heldigvis er ungdomsskolerne upolitiske i vores virke. Men vi tager de unges parti og byder os til med råd og dåd til alle unge, som har et behov for trygge fællesskaber med mulighed for demokratisk medvirken.

Lykkes det at få sat handling bag ord –både på Slotsholmen og ude lokalt – har regeringsgrundlaget potentiale til at blive det mest skelsættende og positive for en ungdom, der er meget udfordret. På flere områder er vi allerede godt i gang. Mange ungdomsskoler gør en ihærdig indsats for at forebygge og modvirke mistrivsel, ligesom der samarbejdes med såvel grundskolen som ungdomsuddannelserne for at lette overgangen mellem disse. Og hvad angår fritidsjob har det længe været et indsatsområde for såvel ungdomsskoler som Ungdomsskoleforeningen – ikke mindst i regi af vores store udviklingsprojekt Coop Crew, hvorfra vi i foråret udsender en publikation med gode og illustrative ungehistorier. Ungdomsskoleforeningen vil bestræbe sig på det kommende år at bakke medlemsskolerne op i deres arbejde med at byde ind og udmønte intentionerne i regeringsgrundlaget. Sammen kan vi gøre vores for at hjælpe de unge videre.

AF EJNAR BO PEDERSEN SEKRETARIATSCHEF

Tesfaye ny børne- og undervisningsminister

Fotoet har ca. 10 år på bagen og er taget af Morten Holtum. Det blev brugt i sin tid i forbindelse med lanceringen af Mattias Tesfayes bog ”Kloge hænder”, som blev udgivet i 2013. I dag er det mere sjældent, at vi ser Mattias Tesfaye i murerskjorte og overalls. De nye ministerbilleder efter hans tiltrædelse som ny børne- og undervisningsminister er ikke offentliggjort endnu, men på Folketingets hjemmeside optræder han i hvid skjorte og jakke, men dog uden slips.

Hermed ikke sagt, at ministeren skulle have glemt, hvor han kommer fra. Det er vi overbevist om, at han ikke har. Og vi tror på, at han på sin nye ministerpost stadig vil have et godt øje for de kloge hænder, det praktiske arbejde og erhvervsuddannelserne.

Læs portrættet af Mattias Tesfaye på side 4-5 og læs lederen, hvor bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen byder ham velkommen.

UngUpdate

Podcast-serien UNGUpdate har afsluttet sin lille temarunde om praksisfaglighed med at tale med Christian Nonbo om Frederikshavns Ungdomsskoles måde at inddrage praksisfaglighed på. Alle afsnit kan findes på ungdomsskoleforeningen.dk under UNGpodcast