Ungdomsskolen 8 2022

En fremtid på landet

Sådan lyder overskriften for Center for Ungdomsforsknings No vemberkonference.

Her kan man blive klogere på unges forestillinger om en fremtid på landet og dykke ned i den virkelighed, som præger forskellige grupper af unges hverdagsliv i landområderne.

Livet på landet er blevet hipt. Økokollektiver, kulturfestivaller og lokale bryghuse pibler frem. Nogen mener, at livet på landet står over for en renæssance, og selv politikerne har opdaget det: Arbejdspladser og uddannelser flyttes ud. Men hvordan ser det ud for dem, der folder og skal folde fremtiden ud? Altså for de unge?

Konferencen finder sted den 22. november på Docken i Køben havn. Læs mere på cefu.dk

Løft af FGU

På Børne- og Undervisningsministeriets område er den mest mar kante nyhed i regeringens finanslovforslag for 2023, at regeringen vil prioritere 200 millioner kroner årligt til FGU-institutioner og institutioner, der udbyder voksen- og efteruddannelse. Af de 200 millioner vil regeringen prioritere 170 millioner kroner til FGU-institutioner og 30 millioner kroner til institutioner, der ud byder voksen- og efteruddannelse. Derudover er der 60 millioner kroner i alt i perioden 2023-2025 til uddannelser med faldende elevtal. Forslaget svarer til en forhøjelse af bevillingen til FGU på cirka 15 procent i 2023.

”FGU løfter en virkelig vigtig opgave med at klæde unge på til at komme videre i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmar kedet. Nu laver vi et tiltrængt økonomisk løft af FGU’en, som skaber stabile løsninger og giver tryghed og ro til at fortsætte det vigtige arbejde,” udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Trivsel eller mistrivsel? Der er meget fokus på mistrivsel for tiden. Men selv om problemet hermed synes at vokse, trives langt de fleste børn heldigvis godt i skolen. Det viser den årlige trivselsmåling for skoleåret 2021/2022, som netop er blevet offentliggjort af Børne- og Undervisningsmi nisteriet.

Elevernes generelle trivsel i folkeskolen ligger på et stabilt højt niveau på 3,7 ud af 5. Det er samme niveau som tidligere år. ”Jeg rigtig glad for, at langt de fleste børn har det godt med at gå i skole. Det viser, at lærerne og klassekammeraterne skaber gode og trygge fællesskaber, og at folkeskolen er bedre, end det billede der nogle gange tegnes. Men vi ved også, at der er børn og unge, som ikke har en god skolegang, så tallene må ikke læses som om, at vi bare kan læne os tilbage. Derfor er det vigtigt for regeringen, at der er kommet bedre mulighed for tolærerordninger, og at der er blevet tilført langt flere penge til skolerne,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

TEMA

Stereotyper og mønsterbrydere

Motorlære, gokart-kørsel og e-sport. Umiddelbart tænker mange unge drenge. Makeup-artist, upcycling af tøj, K-pop dance. Umiddelbart tænker mange unge piger.

Jo, der er forskel på interesser og dermed hvilke fag i ungdomsskolen, der appellerer til drenge og piger. Og det er vel i og for sig i orden, da ungdomsskolens aktiviteter skal afspejle de ønsker og behov, der måtte være blandt de unge.

Men ikke kun. Ungdomsskolen skal rumme alle og må også gerne stille spørgsmål ved traditionelle kønsstereotyper og overleve rede mønstre.

Undersøgelser viser desværre, at drenge sakker bagud, hvad angår uddannelse. Det er fakta, som vi må forholde os til. Man har længe diskuteret, hvad årsagen er. For få mandlige pædagoger? En folkeskole, som i højere grad er indrettet på pigernes præmisser? Et fagudbud, hvor håndværks mæssige og fysiske aktiviteter er under prioriteret?

Udkommer 10 gange årligt

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lum byvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49

Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk

Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er fredag den 7. oktober 2022. Blad 9/22 udkommer i uge 44.

Der er nok ikke én årsag, men flere. Derfor er det tiltrængt og nødvendigt, at børneog undervisningsministeren nu har bedt et ekspertudvalgt om at finde forklaringer og komme med anbefalinger på området.

I Sagt ligeud i nærværende blad løfter forpersonen for ekspertgruppen, Claus Holm, lidt af sløret for gruppens arbejde og redegør for baggrunden herfor.

Andre artikler i dette temanummer sætter fokus på nogle af de overvejelser, vi som ungdomsskoler må gøre os, når vi tilret telægger og afvikler vores tilbud. Skal vi bibeholde særlige aktiviteter målrettet henholdsvis piger og drenge? Eller skal vi insistere på, at der skal være plads til alle og så omlægge form og indhold, så tilbu det i højere grad appellerer bredt?

Og hvad gør vi med det stigende antal unge, som ikke umiddelbart finder sig til rette i de traditionelle kønsstereotyper og -kategorier? Etablere særlige aktiviteter eller blot et frirum, hvor de kan være sig selv?

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdoms skoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

TEMA

Principielt burde alle aktiviteter, undervis ning og folkeoplysning generelt være for alle – uanset køn, seksuel orientering, et nisk oprindelse etc. Men det er nok lettere sagt end gjort, og vi må indse, at vi også må gå på kompromis med idealerne for at opnå det bedst mulige.

Ungdomsskolen er forandret i forhold til den spæde start 1940´erne. Da vi i 2017 i forbindelse med 75-året udgav en lille jubilæumspublikation med et historisk tilbageblik, bragte vi to fotos i afsnittet om ungdomsskolens fødsel. Det ene viser fire unge mænd i færd med at justere en maskine. Det andet viser en gruppe unge kvinder omkring en symaskine. Drenge og piger hver for sig.

De samme fotos kunne vi sikkert sagtens tage i nogle af vores almenundervisnings fag i ungdomsskolen anno 2022. Men heldigvis også mange andre, som bryder mønstret.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomssko leforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Forsidefoto: Cykelholdet, Allerød Ung domsskole

Oplag 1900 ISSN 0106-4193

AF LARS BUCHHOLT KRISTENSEN, SILKEBORG UNGDOMSSKOLE FORMAND FOR UNGDOMSSKOLEFORENINGENS BESTYRELSE

AF BJARNE MOURIDSEN

”Kønnenes kløft”, ”Uddannelsesgabet mellem kvinder og mænd øges”, ”Hvor bliver drengene af?”, ”Vores uddannelser er stadig pilskæve. Når det gælder køn”. En hurtig søgning på ordene uddannelse og køn giver en række alarmerende overskrif ter. Og det er ikke kun aviser og netmedier, der råber op.

”Skolevinderen er en pige. Forskellen mellem drenge og pigers faglige resulta ter vokser, og det har betydning for deres senere liv… Skoletaberen er en dreng.”

Sådan lød det i det indlæg i Politiken skrevet af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og Claus Holm, som er formand for den ny ekspertgruppe om køns betydning for læring og udvikling i dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddan nelser (læs Sagt ligeud på side 16-17).

Målbare forskelle

Baggrunden for nedsættelsen af ekspert gruppen var bl.a. analysen ”Fagligt gab mellem drenge og piger”, som Børne- og Undervisningsministeriet nyligt har udar bejdet. Af rapporten fremgår det bl.a., at:

• Piger får et højere karaktergennem snit end drenge ved de obligatoriske prøver i folkeskolens 9. klasse. For skellen er steget fra 0,3 i 2008 til 0,8 karakterpoint i 2019.

• Piger klarer sig bedre end drenge i læsning i folkeskolen. Der ses et moderat til stort fagligt gab i læsning igennem folkeskolen. Gabet ses al lerede i 2. klasse, og gabet er relativt konstant gennem skoletiden. I mate

matik ses der ikke et fagligt gab i 3. og 6. klasse, mens drenge klarer sig lidt bedre end piger i 8. klasse.

• Flere piger end drenge gennemfører en ungdomsuddannelse. 6 år efter afsluttet 9. klasse har 71 % af dren gene og 77 % af pigerne fuldført en ungdomsuddannelse.

Halter allerede ved skolestart

En del kan altså tyde på, at drengene sakker bagud på de fleste områder. Eller som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil formulerede et i forbindelse med nedsættelsen af ekspert gruppen:

TEMA

”Regeringen ønsker, at alle børn og unge skal have lige muligheder for at blive så dygtige, som de kan. Men drengene sakker bagud i vores skolesystem. Nogle af dem halter allerede efter pigerne ved skole start. Det kan og skal vi gøre bedre. Første afgørende skridt er, at der er brug for mere viden om de faglige forskelle blandt piger og drenge og bud på, hvor vi skal tage fat.”

Mulige årsager

Rapporten analyserer netop også forsknin gen på området, som dog ikke giver enty dige bud på årsager til denne skævhed. Der peges dog slutteligt på en række mulige forklaringer:

Ekspertgruppe skal se på køns betydning for læring og udvikling.

Drengene sakker bagud

Arkivfoto Nordfyns Ungdomsskole

•

At drenge og piger udvikler sig forskel ligt i barndom og ungdomsår.

• At drenge er mere modtagelige og sårbare over for miljømæssige risiko faktorer som dårlige venner, sammen sætning af klasser og elevgrupper, svagere familieforhold eller lærings miljøet i klassen.

• At piger og drenge har forskellige interesser, motivationer og socioemotionelle færdigheder.

•

At piger og drenge behandles og vur deres forskelligt af forældre, lærere og andre elever.

Interesser, forskel i udvikling og måden vi agerer på i samværet med unge, er altså faktorer, som kan spille ind. Nogle af dem, vil vi også kunne arbejde med i ungdoms skolen, når vi planlægger og udfører vores aktiviteter.

Opdelt eller ej?

Foruden almene undervisningsfag, som generelt opgraderer unge fagligt, hvor det

måtte være nødvendigt, har ungdoms skolerne en lang tradition for særlige tiltag målrettet drenge eller piger med henblik på såvel at styrke dem fagligt som styrke deres sociale og personlige kompetencer og dermed gøre dem mere læringsparate. Det gælder fx klubtilbud for ”stille piger” eller mere actionprægede aktiviteter for ”drenge med krudt i”. Eller de såkaldte sorte fag og mere værkstedsbaseret un dervisning især for drenge eller scienceak tiviteter målrettet piger som Klimatøserne i UngOdense (se artiklen i Ungdomsskolen nr. 7 2020).

Som artikler i nærværende blad viser, kan det sikkert være en fordel med undervis ning eller projekter målrettet drenge eller piger. Men andre gange kan det være ak kurat så givtigt at tilrettelægge indhold og form, så det appellerer til alle.

Bog om drenge og uddannelse

Debatten om kønnets betydning for uddannelsesniveauet er ikke ny. Apropos temaet i dette blad udgav Roskilde Universitetsforlag i 2013 bogen ”Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne”. Antolo gien, som var redigeret af Christian Helms Jørgensen, indeholder en række artikler af forskere og giver et overblik over drengedebattens historiske udvikling. Samtidig satte den dengang spørgsmålstegn ved det statistiske grundlag for at se drenge som tabere i uddannelses systemet.

Flere kvinder har uddannelse

Kønsforskellene på uddannelses området gælder ikke kun de unge. Danmarks Statistik kunne i april fortælle, at uddannelsesgabet mel lem kvinder og mænd øges.

51,2 % af kvinder mellem 30 og 35 år havde således i 2021 fuld ført en videregående uddannelse, hvilket var første gang, at mere end halvdelen af kvinderne i denne aldersgruppe havde taget en vide regående uddannelse. Til sammen ligning havde 36,4 % af mændene i aldersgruppen fuldført en videregå ende uddannelse.

Dummere?

”Enten er mænd dummere end kvinder og dårlige til at gå i skole, eller også har vi et uddannelses system, der ikke i tilstrækkelig grad evner at give mænd et god afsæt for videre uddannelse.”

Sådan spørger uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Er hverv, Mads Eriksen Storm retorisk i en artikel i Politiken.

I artiklen kræver Dansk Erhverv handling, da uddannelsessystemet ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser de mandlige studerendes kompe tencer.

TEMA

Arkivfoto UngOdense

I Allerød lidt nord for København er der travlt på ungdomsskolekontoret. Sæsonen starter om få uger og ungdomsskolemed arbejderne har netop afsluttet deres turné rundt i alle udskolingsklasser i kommunen. På klassebesøgene får hver enkelt ung uddelt en folder med en oversigt over kur susudbuddet. Folderen bugner af tilbud og spænder bredt – lige fra et tegnekursus og rejse til Istanbul til babysitteruddannelse og fitnessboksning. Forsiden prydes af bil leder fra dykkerholdet, smykkeværkstedet, knallertholdet og fra en vandretur.

Vi er meget bevidste om, hvilke billeder vi sætter på forsiden og har i de senere år være ekstra opmærksomme på at appel lere til hele målgruppen i vores markeds føring.

Ændring i deltagerskaren

Kønssammensætningen på holdene har ændret sig i Allerød igennem de sidste 10 år. Et hurtigt kig i statistikkerne viser, at der generelt er flere piger end drenge, der er aktive ungdomsskolegængere. Sidste år var ca. 57 % af deltagerne piger. Tilbage i 2012 udgjorde pigerne under halvdelen af deltagerne.

Måske kan en del af forklaringen findes i, at vi generelt laver flere hold og aktivite ter, der appellerer til piger end til drenge – især på den kreative side som fx syning, kunstværkstedet og gourmet-hold. Men samtidig ser vi også et klart billede af, at pigerne er mere proaktive og nysgerrige for at prøve nye ting af og nu udgør langt

størstedelen af deltagerne på fx selvfor svar og fitness-boksning i modsætning til tidligere år.

Styrketræningsholdene, dykning og knal lertkøreskolen har fortsat et overtal af drenge tilmeldt, men der dukker langt flere piger op end tidligere.

Camp for piger, drenge eller begge køn? Allerød har de sidste 6 år arrangeret girlpo wercamps i en hytte i Sverige. En 4-dages tur, der giver pigerne redskaber til at øge deres selvtillid og danner rammen om et trygt fællesskab med både gåture, kreative øvelser, dybe snakke og selvrefleksion plus fyldte slikskåle, bål og måske knap så me get søvn. Campen er meget populær blandt pigerne og ventelisten er lang.

Denne camp kan noget helt særligt, fordi det er muligt at skabe et safe-place for pigerne, hvor de trygt kan sætte ord på alt det, der fylder – uden fare for at blive dømt eller grinet af, som flere af dem er vant til fra skolen. Det er samtidig en unik mulig hed for at spejle sig i andre piger og erfare, at andre også kan have det svært bag det smil de ofte viser til omverdenen.

Campen vil uden tvivl miste dybde, hvis vi åbnede op for, at drengene også kunne komme med – samtidig vil fokus flytte sig.

Vi har tidligere også gennem en årrække kørt U-camps - en 5-dages sommercamp for både drenge og piger. Her var formålet også at booste selvtillid, men i en form, der tilgodeså behovene hos både pigerne og drengene. Det betød konkret, at der var

kortere undervisningsoplæg, flere fysiske aktiviteter i løbet af dagene og refleksio nen foregik på et mere overordnet plan. Men at sætte drenge og piger sammen om personlig udvikling kan også noget. Fordelen ved disse camps var, at vi fik både drenge- og pigevinkler på emnerne – og de drenge, der havde tilmeldt sig, var alle drenge, der turde stå ved deres mere følsomme side. Dog var hormonerne i gang og fyldte en del – og vi fik som regel altid et kærestepar eller to med hjem.

Drengecamp

I 2020 gennemførte Allerød Ungdomsskole en egentlig drengecamp i Sverige for 15 elever fra 7. klasses-årgangen fra af byens folkeskoler. Formålet var at finde moti vationen for at gå i skole og lære at tage ansvar for egen læring. Det var en vildt spændende opgave – og meget anderledes end de traditionelle pigecamps.

Formen var sammensat af meget korte op læg og langt mere læring igennem fysiske aktiviteter og en kort opfølgning - end ved brug af stillesiddende kreative øvelser og efterfølgende refleksionsdialoger. Det var en udfordring at få drengene til at holde koncentrationen ret længe ad gangen, og vi brugte meget tid på at tale om respekt og behovsudsættelse, hvilket jeg meget sjældent oplever på en girlpowercamp. Samtidig var min oplevelse, at der gik nogle dage, før drengene rigtig turde sænke paraderne og sætte ord på deres frygt og begrænsninger.

AF PROJEKTKOORDINATOR ULLA HOLTZE, ALLERØD UNGDOMSSKOLE

Cykling er også for piger Allerød Ungdomsskole har siden 2019 haft sit eget cykelhold – AU Cykelteam, der kører under konceptet ”Ung træder til for Ung”. Udover at cykle samler de unge ryt tere nemlig penge ind for at kunne opfylde et ønske for en ung med en livstruende sygdom i samarbejde med foreningen ”Make a Wish Danmark”. Holdet starter træning i midten af april og slutter af med en tur på ca. 750 km rundt i Danmark en uge i sommerferien.

Der har alle år været piger med på holdet, men med et stort overtal af drenge. Og fy sisk er drengene stærkere i sadlen – og har også fra start som regel et klart fokus på at blive det. De elsker spurte, konkurrencer og høj fart - og går ikke af vejen for at blive presset under træningen og næsten køre sig selv ud over kanten.

Pigerne tilmelder sig typisk, fordi de bliver motiverede af den gode sag og lægger klart mere vægt på hyggen, på flere pauser, og at der skal være luft til at kunne snakke undervejs. De er mere tilbageholdende med at presse sig selv og ligger sjældent i front, når der køres en spurt.

Ud sammen, hjem sammen

Men på et cykelhold er der behov for lidt af det hele og hvis man har fokus på at tage højde for de forskellige behov i planlægnin gen, går det rigtig godt.

Vi lægger stor vægt på, at vi er et cykel hold og at det ikke er et cykelløb. På alle træninger er der indlagt mindst en spurt og både der og ved de lidt større bakker, er der en regel om, at vi venter på hinanden.

Vi skal trænes op til at kunne køre et vist tempo – men efter devisen ”ud sammenhjem sammen.

Herudover laver vi små teambuildingsar rangementer i løbet af foråret, hvor de unge lærer at skifte slange og gøre toilet ter rent, og der er lagkage, når vi første gang passerer 100 km på en træningstur.

På den lange tur bliver fællesskabet helt naturligt styrket – både pga. ens cykeltøj, vi kæmper om at klare de samme udfor dringer, vi er sammen fra morgen til aften i 8 dage og vi arbejder sammen om at hjælpe vores ønskebarn.

Og fællesskabet bliver stærkt på cykel holdet. Mange af rytterne vender tilbage igen år efter år og der bliver knyttet nye

venskaber på tværs af kommunen. De unge nævner selv, at det primært er pga. den fysiske udfordring, den gode sag og det stærke fællesskab, at det er fedt at være med.

Gør det der virker bedst for de unge Ungdomsskolens opgave er at tilbyde akti viteter til alle unge – både drenge og piger. Og i Allerød Ungdomsskole er det også et strategisk mål, at underviserne på alle hold formår at skabe et stærkt fællesskab –uanset hvad der undervises i og hvem der dukker op.

Vores grundlæggende holdning i Allerød er, at vi til enhver tid skal gøre det, der virker bedst for de unge, herunder at køre enkelte kønsopdelte hold, og at vi samtidig i videst muligt udstrækning forsøger at imøde komme de kønsspecifikke behov på langt de fleste hold, så de i princippet taler til alle unge. Herudover ligger der en fremti dig opgave i at tænke mere på drengene, når vi opretter nye hold, så vi ikke risikerer at miste denne gruppe på gulvet på den lange bane.

Camp styrker pigernes selvværd

AF BJARNE MOURIDSEN

Udvikling af selvindsigt og styrkelse af selvværd. Det er hovedsigtet med det camp-forløb for piger, som Varde Ungdomsskole gennemføre senere i år. Campen er tilrettelagt med to moduler af tre dages varighed samt tre opfølgnings gange af én dags varighed.

Målgruppen er piger fra 7. - 9. klassetrin, som har brug for et lille boost.

”Vi har mange piger, der er sårbare, usikre og ikke trives i dagligdagen grundet mange ydre faktorer som mistrivsel i skole, faglige udfordringer, sociale udfordringer i skole eller hjemmet, manglende selvtil lid og selvværd samt mobning,” fortæller ungekoordinator Sarah Thrane Jakobsen, der selv har deltaget på pigecampen de foregående fire år.

Rekrutteringen

Pigerne bliver tilmeldt via netværk gennem deres skolelærere, kontaktlærere, støt tekontaktpersoner, trivselsmedarbejdere, socialrådgivere, forældre eller de søger selv. ”Som regel kender vi ikke pigerne fra ungdomsskoleregi. Vi kører dog socio- og emotionel læringsforløb i alle kommunens 8. klasser, hvorfor vi kan have mødt nogle, inden de har meldt sig,” siger Sarah Thrane Jakobsen.

Det giver god mening med en camp kun for piger, forklarer ungekoordinatoren: ”Det gør det nemmere for dem at spejle sig i de andre piger og de styrker, de dér spot ter. De tør lukke mere op og tør fortælle deres historie. Det kommer ikke til samme udtryk, hvis det var blandet, hvilket vi har erfaret gennem et valgfag med lignende indhold.”

Følelsesladet modul Lige nu er ungdomsskolen i planlæg ningsfasen, da første modul først finder sted i november. Men erfaringerne fra de tidligere år er gode.

”Efter de første tre dage mærker vi en stor selvindsigt hos de unge. De erfarer deres udfordringer, og vi udfordrer dem gennem øvelser som fortællinger om dem selv, opdagelse af deres værdier, deres rollemo deller og deres udviklingspunkter. Første modul er meget følelsesladet, da der ofte er store barrierer, der brydes og de kommer dybt ned og mærker, alt det der er svært,” siger Sarah Thrane Jakobsen.

Personalet på campen har forskellige bag grunde, men har alle erfaringer med ud vikling af andre mennesker både gennem MILIFE-uddannelserne, skyggevejlederuddannelser, coaching og vejledningsud dannelser.

Har også camp for drenge Sarah Thrane Jakobsen oplyser, at der selvfølgelig er forskelle på, hvor meget del tagerne flytter sig, men at alle flytter sig.

”Vi oplever at pigerne bliver stærkere, tror mere på sig selv, kender egne græn ser og får sat dem, og begynder at trives bedre. Efter hele forløbet er det nogle mere selvsikre piger vi sender videre. Og efterfølgende får vi tilbagemeldinger på at de trives og er et bedre sted. Både fra dem selv, søskende, lærere og forældre.”

Og nej. Drengene er ikke glemt.

”I forhold til drengegruppen har vi hvert andet år en camp for 7. til 10. klasse, hvor de arbejder mere fagfagligt med dem selv, således de kommer i mål med deres dansk og matematik samt udvikler deres mindset og motivation og styrkelse af selvværd og selvtillid, slutter Sarah Thrane Jakobsen.

Det er femte år, at Varde Ungdoms skoler lavet en pigecamp. Hver af de to overnatningsmoduler afsluttes med information og sparring med  forældre ne i forhold til den videre udvikling og mulige reaktionsmønstre, de evt. kan opleve. I år deltager 12 piger i campen.

Varde Ungdomsskole har gode erfaringer med kønsopdelte camps. Til november sendes 12 piger på den femte camp for piger

Ungdomsskoleforeningens

EFTERÅRSKONFERENCE 2022 PRAKSISFAGLIGHED I PRAKSIS

I Danmark er der masser af praktisk intelligente eller praktisk interesserede unge, som aldrig får chancen for at udleve deres potentiale eller nysgerrighed til fulde i en skoleverden, hvor teori, karakterer og prøver fylder. Sam tidig lever vi i et samfund, hvor der allerede nu men især i fremtiden kommer til at mangle mennesker på arbejdsmarkedet, der har prak tiske fagligheder og kompetencer. Ydermere er 45.000 danske unge ikke i uddannelse eller arbejde - måske fordi de ikke kan se deres plads i uddannelsessystemet, som vi kender det i dag. Praksisfaglighed er måske ikke hele løsningen, men en del af løsningen, når vi skal kigge ind i fremtidens skoleverden.

Men hvad er praksisfaglighed? Er det egentlig det samme som praksislæring? Hvad er det nu lige vi mener, når vi taler om, at der skal mere praksis ind i undervisningen. Det vil Ungdomsskoleforeningen sætte spot på til dette års Efterårskonference. I løbet af konferencen vil du blive skarp på begrebet ’praksis faglighed’ samt høre konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med praksisfag lighed, når fx direktør for skoleskibet Georg Stage Asser Amdisen gæster konferencen.

Det siges, at ungdomsskolerne er gode til at få praksis ind i undervisningen – passer det? Og hvorfor og hvordan i givet fald? Det får vi et bud på fra Høje-Taastrup Ungdoms skole og vi får de unges perspektiv med fra ungeminister i Coop, Tobias Simonsen.

Vi tager også et kig ind i fremtiden med fremtids forsker Carsten Beck, som giver et bud på, hvad det er for en virkelighed, vi kigger ind i og hvordan praksisfaglig hed passer ind i denne virkelighed.

Når dagen er omme, er du forhåbentligt blevet endnu skarpere på begrebet praksisfaglighed, og hvordan du kan bruge det i dit arbejde i ungdomsskolen.

TID: Den 1. november 2022 fra 9.30-16.00

STED: DGI-Byen, København PRIS: 2.495,- for medlemmer og 2.995,- for ikke-medlemmer

FRIST OG TILMELDING: Senest den 20. oktober 2022 på ungdomsskoleforeningen.dk

TEMA

Lise

DU MØDE

Høje-Taastrup Ungdomsskole

Per Vafai-Blom, Louise Hesselholdt og Torben Bo Sørensen fra Høje-Taastrup Ungdomsskole har vundet en særpris under Politikens Undervisningspris for deres arbejde med unge mennesker, som har slået sig på livet.

Carsten Beck arbejder som fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning, hvor han arbejder med at analysere de trends, der er med til at forme vores fremtid. Carsten vil på Efterårskonferencen give sine bud på, hvilke trends og tendenser, der får betydning for fremtiden.

Tobias Simonsen er ungeminister i Coop - et hverv, hvor han arbejder for at fremme aktivisme inden for bæredygtighed blandt unge og med at skabe en meningsfuld hverdag og styrke dannelse og fællesskabet blandt unge medarbejdere Coop.

TEMA

Carsten Beck

Tobias Simonsen

kl. 9.30 – 10.00

Kaffe og morgenmad

Kl. 10.00 – 10.10

ProgramVelkomst ved Lars Buchholt Kristensen, formand for Ungdomsskoleforeningen samt introduktion til dagen ved moderator Mikkel Frey Damgaard

Kl. 10.10 - 11.05

Hvad er praksisfaglighed, og hvordan styrker vi den?

Hvad er det egentlig vi mener og hvad er målet, når vi taler om mere praksisfaglighed. Områdechef i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Lise Tingleff Nielsen giver sit bud på, hvordan vi får mere varierede tilgange til læring hvor vi etablerer en mere varieret og praktisk undervisning, som tilgodeser alle unge.

Kl. 11.05 - 12.00

Praksisfaglighed og -læring i uddannelsessystemet

Med udgangspunkt i sine praktiske erfaringer som direktør for skoleskibet Georg Stage som og sin baggrund som historiker giver Asser Amdisen sit bud på udfordringerne i uddannelsessystemet, især for målgrupper af unge, der ikke er bogligt orienterede. Hvad kan ungdomsskolerne lære af tilgangen på Georg Stage? Og hvad bør de helt generelt gøre mere af?

Kl. 12.00 – 13.00

Frokost

Kl. 13.00 - 13.50

Fremtiden i praksis - eller praksis i fremtiden Fremtidsforsker Carsten Beck fra Copenhagen Institute for Future Studies tager os med på en rejse ind i fremtiden – ikke via en krystalkugle, men via en dialog om de megatrends, der influerer på fremtidens arbejdsmarked, teknologier, værdier og motivation i en fremtid, hvor alle prognoser efterlyser flere unge med praktiske færdigheder. Hvordan skaber vi et bedre match mellem unges ønsker og drømme og samfundets behov?

Kl. 13.50 – 14.15 Kaffe

Kl. 14.15 – 15.10

Praksis i ungdomsskolen

Jeg ved faktisk ikke, hvor jeg ellers havde været, sådan udtrykte en elev sig om Høje-Taastrup Ungdomsskoles heltidsundervisning, da de tre lærere Per Vafai-Blom, Louise Hesselholdt og Torben Bo Sørensen i maj vandt Politikens Undervisningspris. Her vil de fortælle om hvordan en praksisfaglig tilgang kan hjælpe mange af de unge, der ellers har slået sig på skolegang og livet til at lære nyt og komme videre. Men også om at praksisfaglighed ikke kan stå alene, men kræver en håndholdt tilgang, der ser på det hele menneske.

Kl. 15.10 – 15.55

Hvad siger de unge?

I Coop arbejder de på at fastholde flere af de mere end 25.000 unge mellem 15 og 25 år, der arbejder i koncernen samt at tiltrække endnu flere i fremtiden - blandt andet ved at skabe nogle gode kanaler, hvor man som ung kan blive hørt. Ungeminister i Coop Tobias Simonsen giver her sine betragtninger på praksisfaglighed og -læringsdebatten set fra et ungt perspektiv.

Kl. 15.55 - 16.00 Opsamling og tak for i dag

TEMA

Alle unge skal have et safe place

I Ung Egedal har vi en ambition om at favne og rumme alle unge. Derfor var det også en selvfølgelighed, at vi skulle oprette et LGBTQ+-hold, da to unge fra kommunen efterspurgte netop sådan et fællesskab tilbage i 2020.

Der gik ikke lang tid fra, at de to unge havde rettet henvendelse, til det første møde mellem unge og Ung Egedal fandt sted. For selvfølgelig skulle vi have sådan et fællesskab. Og det fik vi.

Plads til alle I dag har holdet fået nyt navn, ”Regnbue fællesskabet”, men indholdet og formålet med fællesskabet er stadig det samme, som da vi startede; at skabe et trygt rum, hvor de unge kan være 110 % sig selv, hvor de kan tale om alt, hvor de kan danne relationer, og hvor de mødes med respekt og anerkendelse - både af voksne og af de andre unge.

Holdet er til de unge i kommunen, der har brug for – eller ”bare” savner – et trygt sted at tale med andre unge om bl.a. sek sualitet og kønsidentitet. Der er intet krav til, at de unge skal være homoseksuelle, transkønnede eller i tvivl om deres seksua litet eller kønsidentitet. Men de skal have lyst til at indgå i et fællesskab med andre unge, hvor der er plads til alle, uanset

hvordan man identificerer sig, og de skal være nysgerrige på hele seksualitets- og kønsdebatten.

Relationer og tryghed kommer først De unge mødes med vores topengagerede underviser hver mandag, og de er selv med til at planlægge, hvad der skal ske, når de mødes. Især madlavning har været en ting, fordi det har vist sig at være meget nem mere at tale sammen om både nemme og svære ting, når man står med hænderne i noget, i stedet for at sidde rundt om et bord.

I starten talte vi meget med de unge om, at få repræsentanter fra LGBTQ+ Danmark (eller andre aktører fra LGBTQ+-miljøet) ud og tale med de unge. Og det vil vi stadig gerne arrangere. Men det har faktisk vist sig, at de unge - indtil videre – i lang større grad søger et rum, hvor de ”bare” kan hænge ud, være sig selv, danne relationer, spille spil, høre musik, se film og hygge sammen med andre ligesindede.

”Når vi kommer i skolen eller i de ”alminde lige klubber”, så kigger de andre på os, som om vi er nogle freaks. De kan også godt lave grin med os.”

Sådan fortalte en af de unge, der var med på vores første hold, og det viser med tydelighed, at der er brug for de her små

TEMA

åndehuller, hvor LGBTQ+-unge kan komme og være helt sig selv uden frygt for, om de bliver mobbet eller grinet af.

Tør skubbe til de unges grænser Regnbuefællesskabets underviser har tidligere arbejdet med Sexualisterne, og hun ved derfor meget om seksualitet og kønsidentitet.

Hun er også pædagog og ved enormt meget om unge, relationer og sårbarhed. Hun går til de unge med en me get kærlig, forstående, anerkendende og respektfuld tilgang. Men når hun har lært dem at kende, så tør hun også godt skubbe lidt til deres grænser – selvfølgelig aldrig mere, end hvad de selv er klar til.

Dette skete bl.a., da hun foreslog de unge at tage på McDonald’s og spise sammen som afslutning på sæsonen. Mange af de unge har det svært i det offentlige rum,

Regnbuefællesskabet... fortsat

fordi de er bange for at skille sig ud og blive gjort grin med. Derfor ville hun gerne ”træne” dette med de unge i deres trygge fælles skab og med hende som støtte. Og af sted til McDonald’s det gik! De havde en super god tur! De unge fik rykket deres grænser lidt og de hyggede sig meget.

Selv ikke Corona kunne lukke Regnbuefællesskabet

En tur til McDonald’s var mulig, fordi de unge havde dannet et stærkt fællesskab og en tryghed til hinanden og til holdet. Noget, som flere gange har vist sig brugbart for de unge, bl.a. under sidste års COVID-19 nedlukninger. Som alle andre så mærkede vi også COVID-19 nedlukningerne i Ung Egedal, hvor alle vores hold og aktiviteter var nødt til at lukke ned. Det samme gjaldt Regnbuefællesskabet. Men det viste sig, at de unge på holdet allerede havde dannet så gode relationer, at de fortsatte med at ses online under nedlukningerne. Det har uden tvivl været af stor betydning for de unge på holdet, som bl.a. har fortalt, at de i forvejen kan føle sig udenfor og isolerede fra andre. Med Regnbuefællesskabet har de unge nu dannet nogle venska ber, som de ellers ikke ville have fået. De har fået mulighed for at møde andre unge, som kan spejle sig i og som har samme tanker, overvejelser og oplevelser.

Regnbuefællesskabet har intet facit

Selv om vi har haft Regnbuefællesskabet i 2 år nu, så er vi stadig i læringsfasen. Det forventer vi faktisk, at vi vil fortsætte med at være, så længe vi har Regnbuefællesskabet, for her er der ingen facit for, hvad et godt hold er.

Til gengæld er de unges holdninger til og måder at betragte dem selv og deres kønspositioner i rivende udvikling, og den udvikling er vi nødt til hele tiden at forsøge at følge med i og ikke mindst være nysgerrige på. Derfor bør Regnbuefællesskabet i Ung Egedal være i konstant udvikling, og indholdet og formen vil være afhæn gig af de unges ståsteder, interesser, efterspørgsler og ønsker.

Foto: Anna Shvets fra Pexels

Behov for tilløb

Når det er sagt, så har vi selvfølgelig gjort os nogle erfaringer, som vi vil bruge som afsæt til næste hold. Således vil vi starte næste hold op med langt større fokus på fællesskabet, relationerne og det trygge rum, frem for undervisning og besøg udefra. Skulle de unge ønske besøg ude fra, at komme på ture, debatoplæg, eller noget helt fjerde, så står vi klar til gøre, hvad vi kan, for at imøde komme deres ønsker.

Men vores erfaring er, at selv om Egedal ligger geografisk tæt på farverige København, hvor diversitet og mangfoldighed vinder mere frem, så er Egedal stadig noget grå og ensformig, hvorfor det kan være svært at skille sig ud her – især når man er ung. Derfor er Regnbuefællesskabet vigtigt for vores unge.

Slutteligt vil vi gerne slå et slag for, at man starter et fællesskab op, selv om der kun er få tilmeldte. Vores erfaring er nemlig, at der kommer unge flere med i løbet af sæsonen. Nogen skal bare have lidt mere tilløb end andre.

TEMA

Hvordan undgår vi, at drengene bliver uddannelsessystemets

Vi lever i døtrenes æra, for sønnernes suve rænitet i uddannelsessystemet er forbi. Allerede i 2005 konkluderede professor Erik Jørgen Hansen Fra DPU, Aarhus Uni versitet, at resultatet af en længere histo risk udvikling fra midten af 1950’erne frem havde resulteret i, at døtre af såvel kortsom højtuddannede forældre har optaget stadig flere sæder i undervisningslokalerne og på den vis ”udkonkurreret” sønnerne.

Taberbænk

Nu er der jo heldigvis ikke tale om en kønskonkurrence. For uddannelsessystemet er målet at udfordre alle elever uanset køn med en pædagogisk tilgang og under visning, som tager udgangspunkt i deres forskellige startbetingelser, så de bliver udfordret så langt, som netop deres indivi duelle potentiale rækker til. Man kan kalde det et krav om uddannelsesretfærdighed. Men man må desværre konstatere, at drenge, som gruppe betragtet, opnår dårligere karakter end piger, og der er flere drenge i specialklasserne, færre der tager en ungdomsuddannelse og en voksende andel havner i den såkaldte ”restgruppe”, der ikke finder fodfæste på arbejdsmarke det.

De tørre tal fortæller, at skolebænken i tiltagende grad er blevet en taberbænk for udsatte drenge, men hvad skal vi stille op som uddannelsessystem og som sam fund?

Ekspertgruppens opgave Regeringens bud er blandt andet en ekspertgruppe, som skal udtænke anbefa linger til at mindske de faglige forskelle mellem kønnene. Den er jeg forperson for. Vi skal belyse årsager i og udenfor uddan nelsessystemet og også hvordan, man kan ændre billedet gennem pædagogiskdidaktiske tiltag. Det gør vi blandt andet via en gennemgang af dansk og udenlandsk forskning, eksempelvis Undervisningsmi nisteriets nye rapport ”Faglige gab mellem drenge og piger”.

TEMA

Denne rapport viser, at vel har elevernes køn betydning for deres faglige resultater, men deres socioøkonomiske baggrund vægter endnu kraftigere. Det er interes sant, for selv om pæ dagoger og lærere kan bidrage til at mindske betydningen af social arv, kan de selvsagt ikke fjerne det grund læggende problem, nemlig at forældrenes uddannelse, indkomst, kultur, udsathed m.m. har betydning for de res børns muligheder og livsvalg. Heldigvis havner selv meget udsatte børn og unge for de flestes vedkommende ikke i samme situation som deres forældre, og en pædagogiske tilgang baseret på optimi stiske forventninger, kan bidrage til, at det ikke bliver tilfældet. Meget tyder dog på, at udsatte unge ofte er omgivet af velmenende men lave for

ventninger, og det influerer på deres tiltro til egne evner og muligheder.

Pædagogik på kanten

Men hvordan kan man som pædagog arbejde aktivt med optimistiske forvent ninger? Lektor Frans Ørsted Andersen fra DPU, Aarhus Universitet beskriver i bogen ”Pædagogik på Kanten – især for drenge, men også for piger”, hvordan t-klasser og ikke mindst ungdomsskolen i slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne ved hjælp af racerløb, værksteder og håndværk lykkedes med at få marginaliserede unge, primært drenge, ud af kriminalitet og ind i uddannelsessystemet.

Ifølge Frans Ørsted Andersen kan lignende tilgange baseret på passende høje forvent ninger få samme virkning. Projekter som Drengeakademiet, Boys on Track og True

North har alle fremvist interessante resul tater i den henseende. Foruden ressourcer, tyder meget på, at det har stor betydning, at de pædagoger og lærere, der omgiver de udsatte børn, har en grundlæggende tiltro til, at de faktisk er uddannelseskom petente.

Anbefalinger til hjælp

I 1980erne talte man om arbejderpæda gogik, i dag taler vi om praksisfaglighed, som en mulig vej til at engagere flere, især drenge, i skolen.

Ekspertgruppens opgave er at formulere anbefalinger, der kan sikre, at køn ikke bliver en begrænsning i uddannelse og senere i arbejdslivet. Samfundet behøver uddannelsesretfærdighed, og især udsatte drenge har for tiden brug for en hjælpende hånd.

Ekspertgruppen om køns betydning for læring og udvikling i dagtilbud, folkeskoler og på ungdomsuddannel ser blev nedsat i juni 2020.

Foruden Claus Holm som forperson tæller de 21 medlemmer en række repræsentanter fra personalegrup per og de unge selv, fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, organi sationer som KVINFO, Dansk Mande samfund og LGBT+ Danmark samt fra forskningsenheder som VIVE og EVA. Medlemslisten kan ses på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmesi de, uvm.dk hvorfra rapporten ”Fagligt gab mellem drenge og piger” også kan downloades.

Ekspertgruppen skal have afsluttet deres arbejde og have afrapporteret senest i foråret 2023.

TEMA

Arbejdsgruppe kick-off

I september blev der afholdt bestyrelses seminar i Middelfart, hvor den ene dag samtidig var afsat til kick-off dag for de nye arbejdsgrupper. Mere end 30 engagerede ungdomsskole medarbejdere, -koordinatorer, -ledere m.fl. deltog på dagen, som samtidig var det første møde i de tre nye arbejdsgrupper. Baggrunden for de nye arbejdsgrupper er, at et enigt landsmøde i maj vedtog Ungdomsskoleforeningens nye strategi. Et af strategiens mål er, at arbejdet med strategien skal være inddragende bl.a. ved hjælp af arbejdsgrupper med deltagere fra ungdomsskolerne. Derfor vedtog landsmø det også at nedsætte tre arbejdsgrupper:

• Praksisfaglige dannelsesmiljøer

• Mangfoldighed og fællesskaber

• Demokratisk kultur og medborgerskab De tre arbejdsgrupper fortsætter nu med at mødes hen over året og vil til Lands mødet i det nye år dele deres erfaringer, eventuelle produkter eller resultater med de øvrige medlemmer. Herefter fortsætter arbejdet i arbejdsgrupperne med løbende fokus på at dele viden og erfaringer m.m. med foreningens medlemmer.

Folkemøde på klubområdet Ungdomsringen havde i samarbejde med BUBL og VIA inviteret til folkemøde for klubområdet sidst i september. Her var der planlagt oplæg og workshops samt diverse boder, hvor man kunne møde klubpædago ger og unge fra hele landet og se eksem pler på klubaktiviteter. Blandt oplægshol derne var sociolog Aydin Soei og Stine Yde fra UngiAarhus VEST. Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltog på Ungdomssko leforeningens vegne. Apropos Ungdomsringen blev der sidst i september også hold møde mellem dem

og Ungdomsskoleforeningen vedr. evt. ud dannelsesmuligheder i relation til grejban kerne.

Blandt oplægsholdere er Zakia Elvang fra We Do Democracy, som vil fortælle om en foreningsverden under forandring og om de nye trends, nye deltagelsesformer og demokratiske hybrider.

Coop Crew fortsætter uden fakta Coop har meddelt, at de inden årets ud gang lukker alle fakta-butikker og i stedet omdanner de fleste til deres nye konceptbutikker: Coop 365discount.

Craftivism på Verdensmålsfestival Verdensmålsfestivallen “Fra Verdensmål til Hverdagsmål” satte i år de unge på ver densmålsdagsordenen. I den forbindelse holdt programleder, Jimmi Mørup Nielsen, et oplæg om vores arbejde med projektet ”Craftivism”, der har deltagelse af 15 ung domsskoler.

Festivalen fandt sted 23.-24. september og var arrangeret af DBF 2030 i samar bejde med Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og Forbundet for Kultur og Information.

Folkeoplysningens Dag

Den 6. oktober afholder Dansk Folkeoplys nings Samråd Folkeoplysningens dag i Kul turhus Bunkeren i Aarhus. Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltager i dagen, som om formiddagen har fokus på folkeoplys ningens essens og om eftermiddagen på fremtiden. Endvidere vil Folkeoplysningens Pris blive uddelt.

Coop Crew fortsætter dog, som det altid har gjort. De fleste ungdomsskoler afvikler Coop Crew i deres normale træningsbutik, som nu er blevet til en Coop365discount. Ungdomsskolerne i Nyborg, Roskilde, Vordingborg og Kolding afholder deres efterårshold i en lokal SuperBrugsen. Her i efteråret vil 24 ungdomsskoler afvikle Coop Crew, så op mod 380 unge bliver trænet i og får muligheden for, at få et fritidsjob. Samtidig er der også nye ungdomsskoler repræsenteret, nemlig Faaborg-Midtfyn og Skanderborg. Vi ser frem til samarbejdet.

UNGpodcast er godt for ørene

Hver uge kommer der en ny podcast fra Ungdomsskoleforeningen. Podcastene kan findes via Ungdomsskoleforeningens hjemmeside under punktet UNGpodcast.

I de seneste afsnit af ”Rundt om landets ungdomsskoler” kommer vi forbi Mari agerfjord, Odsherred og Randers, og der er masser af inspiration at hente.

I Mariagerfjord Ungdomsskole har de startet et specialtilbud op, ”Praktikklas sen”, for unge med kognitive udfordringer.

Her valgte de at gøre de op med taxakørsel af de unge, og brugte i stedet en uge på at lære dem at tage bussen. Det giver en stor besparelse, men for ungdomsskoleinspek tør Lars Otte Koefoed handler det mere om de unge, der skal gøres klar til at komme ud i samfundet på egne ben.

I Odsherred har man slået ungdomsskole og klub sammen i Ung i Odsherred. Her har man ikke et stort forkromet årsprogram. I stedet foregår kommunikationen med de unge via Snapchat og Instagram og det er typiske korte forløb der rulles ud.  Randers Ungdomsskole rækker gerne ud efter samarbejder med andre - ungdoms skoler i andre kommuner, lokale aktører og fonde. De står bl.a. bag MiLife konceptet.

Små ord, der gør en forskel

AF EJNAR BO PEDERSEN SEKRETARIATSCHEF

Da Ungdomsskoleforeningen tirsdag d. 20. oktober skød det stort anlagte kick off arrangement i gang, var flere ting bemærkelsesværdige. En ting var, at det spirende efterårsvejr faktisk viste sig fra sin allerbedste side. Høj, klar og blå sep temberhimmel uden skyer og med dejlig direkte sol! Måske et tegn på optimisme og dermed gode signaler for en lovende begyndelse på strategiprocessen. Denne klummes skribent har tidligere ytret sin glæde og optimisme over, at mange nye og hidtil i dette regi mere upåagtede ansigter har meldt sig klar til at yde en ny og frivillig indsats for vores fælles samlende forening. Solidaritet kan man måske tillade sig at håbe på for nu at bruge et lidt gammeldags, men fortsat højaktuelt begreb.

Stifter og tidligere direktør i Ungdoms bureauet Olav Hesseldahl obducerede det første lille, men betydningsfulde ord: Hvorfor siger vi altid “de” unge? På den måde eksternaliserer vi - og skaber afstand. Blandt mange gode forslag er undertegnede nok af den opfattelse, at formuleringen “vi” unge er bedre. I al fald mere inkluderende og mere solidarisk.

Det andet betydningsfulde ord kom også fra Olav Hesseldahl - og var ment som et kærligt hip til det begyndende arbejde i strategiprocessen og til skole formen som helhed: Er I altid gode nok til at gøre noget “med” de unge og ikke “for” de unge?

Endnu et relevant spørgsmål, som både er nyttigt at stille – og godt at få

overvejet og få forstand af. Måske skal vi i det hele taget blive bedre til at stille spørgsmål frem for at give svar? Og tænke over de små , men betydnings fulde ord, vi bruger i det daglige? Og resten af kick off? God energi, gode debatter, masser af virkelyst og god vilje samt godt humør. Alt i alt en rigtig lovende begyndelse på en bemærkel sesværdig strategiproces med initiativer fra “bottom up”. Demokratisk veder kvægende og tegn på nyder tider for det store demokrati, som Olav Hesseldahl også anede begyndende krisetegn for. Arbejdsgrupperne er nu i gang. De næ ste mødedatoer er fastlagt. Sekretaria tet glæder sig til at følge processen og være i dialog med grupperne og besty relsen herom. Vi arbejder på at etablere et forum på hjemmesiden, hvor alle kan følge med. Og skulle der slutteligt sidde ungdomsskolefolk rundt om i landet, som gerne vil deltage, men endnu ikke har meldt sig, så kontakt sekretariatet. Vi kan sagtens være flere.

TEMA

Måske skal vi i det hele taget blive bedre til at stille spørgsmål frem for at give svar?

Ung Science konference

Sidst i august blev projektet UngScience afsluttet med en af konference i Spinderihallerne i Vejle. Her kunne 114 deltager over to dage høre oplæg og selv blive udfordret af aktiviteter i workshops.

”Det blev lige præcis den afslutningskonference, vi havde drømt om, hvor der blev delt viden og netværket, og hvor vi sam men fik tydeliggjort perspektiverne for det videre arbejde med STEAM i ungdomsskolerne, fortæller programleder Jimmi Mørup Nielsen.

Natur- og Friluftsvejleder Lars Jørgen Jalking fra UngHolbæk (bil ledet til højre) fortalte fx om deres aktiviteter, som kombinerede science med natur- og friluftsliv. Deltagerne fik også mulighed for at lave en bluetooth-bamsehøjtaler, hvilket var emnet for en af 10 workshops.

”Det er vores store håb, at endnu flere skoler vil arbejde med idéerne fra UngScience og bredt set STEAM-fagene. Med del tagelse af 36 skoler i konferencen er der tydeligvis interesse for

området og også en stor lyst til at dele viden og erfaringer”, lyder det frem programlederen.

På konferencens anden dag præsen terede Tokerød Plus arbejdet med en spritny læringsplatform udviklet til UngScience.

”Det tager tid at udvikle en platform, hvor der bliver arbejdet ud fra grun dige undersøgelser af målgruppens ønsker og behov, men til gengæld har de lovet en superskarp platform ultimo november, som vi glæder os til at dele jer. Men det stopper naturligvis ikke her. Vi er først lige startet, og med den energi og interesse der er for STEAM, tegner der sig et stærkt perspektiv for både videre udvikling og udbredelse,” slut ter Jimmi Mørup Nielsen.

Pigecamp i Varde

I dette temanummer med fokus på køb kan du bl.a. læse om de camps for piger, som Varde Ungdomsskole senere i år afvikler femte udgave af. Her bliver de unge piger udfordret med det mål at øge selvtilliden og selvværdet. Læs artiklen på side 8 i bladet.