Ungdomsskolen 9 2022

Det svære valg

MOURIDSEN

Bedre overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse synes at være et evigt tilbagevendende mantra. Men det gør det ikke mindre rigtigt. Det gælder både i forhold til erhvervelsen af de nødvendige faglige, sociale og personlige kompetencer, men også til selve det at skulle vælge. Undersøgelser fra Danmarks Evaluerings institut viser således, at mange elever i folkeskolen føler sig pressede, når de skal vælge ungdomsuddannelse, og hver fjerde elev oplever ikke at få nok hjælp til at vælge ungdomsuddannelse.

Anbefalinger fra partnerskab

Den politiske målsætning om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, førte til en invitation til en række interessenter på området om at give et bud på, hvordan man opnår dette. Deltagerne i partnerska bet omfattede foruden Børne- og Under visningsministeriet bl.a. KL, Danmarks Lærerforening og Danske Regioner. I september i år fremlagde partnerne så deres anbefalinger efter længere tids drøftelser og indhentning af viden og

synsvinkler fra et ekspertpanel. Anbefalin gerne (se boksen) er parternes fælles bud på, hvordan skolen kan give eleverne et stærkere fundament for at vælge ung domsuddannelse.

Øget samarbejde Partnerne peget bl.a., at folkeskolen skal åbne sig mod sin omverden, og at elever gennem hele deres skoleforløb får erfarin ger med arbejds- og uddannelsesmulighe der. Altså en form for brobygning, som dog ikke begrænser sig til selve udslusningsde len af skolen.

Samtidig opfordrer de også til et øget sam arbejde mellem skole, kommuner, regioner, ungdomsuddannelser og det omkringlig gende samfund om at styrke rammerne for at forberede eleverne til at vælge ung domsuddannelse.

Dette skal samlet set give eleverne et bedre grundlag for at vælge ungdomsud dannelse og sikre, at flere unge får den hjælp og støtte til at vælge uddannelse, som de har brug for.

Parterne anbefaler at styrke rammerne for:

• at elever gennem hele deres sko leforløb får bedre erfaringer med uddannelsesmuligheder, arbejds marked og de valg, livet rummer.

• at skolen - ved at åbne sig mod sin omverden, og gennem prak sisnær og anvendelsesorienteret undervisning - bidrager til elever nes forståelse af verden uden for skolen og efter skolen.

• et styrket makkerskab mellem lærere og vejledere om at koble undervisning og vejledning, så eleverne oplever sammenhæn gende forløb.

• en tydelig prioritering på beslut ningsniveau af systematiske og tværgående samarbejder mellem skole, kommune, ungdomsuddan nelser, virksomheder og regioner.

Mistrivsel blandt unge

De fleste har prøvet at spille Klodsmajor, hvor det gælder om efter tur at fjerne en af de røde, gule eller blå brikker, så tårnet bliver mere og mere usikkert for til sidste at styre sammen. I deres nye bog om mistrivsel (se omtalen på side 14-15 her i bladet) bruger Center for Ungdomsforskning et Klodsmajor-tårn som illustration af udsathed og mistrivsel blandt unge. Et ungdomsliv præget af ustabilitet, som hele tiden er i fare for at komme i ubalance og i værste fald vælte.

Det er sådan, mange unge har det i dag og vel at mærke ikke kun de traditionelt udsatte unge, men også mange andre og fra alle sociale lag. Tårnet kan således være usikkert pga. højden, som hos ellers velfungerende unge, hvor presset og de mange krav hober sig op og til sidst kan føre til angst eller mismod. Eller tårnet kan være ustabilt, da der mangler vigtige klodser i bunden til at skabe et godt fun dament som hos mere traditionelt udsatte unge, hvor opvækst eller sociale forhold har givet svære vilkår.

Udkommer 10 gange årligt

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lum byvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49

Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk

Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er fredag den 11. november. Blad 10/22 udkommer i uge 49.

Vi kender begge grupper af unge fra ung domsskolen. Grupper af unge, som har haft svære vilkår, og derfor har brug for særlig støtte i vores heltidsundervisning eller målrettede projekter. Og den bredere kreds af unge, som på mange måder klarer sig fint, men hvor risikoen for, at det alligevel ramler sammen hele tiden lurer.

I deres bog snakker CeFU om fællesska ber, der tilbyder frirum og støtte, som en af de ting, der kan modvirke tendensen mod øvet mistrivsel. Det samme fremgår af dette blads Sagt ligeud, hvor Simon Meggers Matthiesen fra DUF og Nana Holstein fra Tænketanken Mandag Morgen tager afsæt i undersøgelsen ”Frirum som et værn mod mistrivsel” og netop nævner ungdomsskolerne som et sted med stort potentiale for at skabe sådanne frirum.

Mon ikke vi alle er enige om, at ungdoms skolen er og fortsat skal være et frirum for alle unge. Vores almenundervisning, klubvirksomhed og øvrige aktiviteter skal tilbyde såvel fællesskab som frirum. Og parallelt med de brede tiltag for alle, skal vi

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdoms skoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

have særlig opmærksomhed rettet mod de grupper af udsatte, der har brug for særlig støtte.

Men, som også CeFU påpeger i bogen, er den slags ikke nok. Der skal også struk turelle ændringer til i vores skole- og ud dannelsessystem, hvis ikke vi vil fortsætte med at producere unge med stress, angst eller almen mistrivsel.

Bogen udkom midt i valgkampen. Nu, hvor valget er overstået, er det vores ønske til den nye regering, at den vil have øje for det stigende antal unge, der mistrives, og prio ritere midler til løsning af problemerne. Der har været talt om unges mistrivsel i flere år, ligesom der synes bred enighed om. at der bør gøres noget. Derfor tillader vi os at forvente, at der nu også handles.

Netop derfor vil jeg til slut gerne opfordre alle ungdomsskolefolk, men også alle politikere, der beskæftiger sig med unge og uddannelse, til at læse bogen og lytte til dens anbefalinger.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomssko leforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Forsidefoto: Fra afslutningskonferencen for UngScience (foto: Morten Kjærgaard)

Oplag 1900 ISSN 0106-4193

AF LARS BUCHHOLT KRISTENSEN, SILKEBORG UNGDOMSSKOLE FORMAND FOR UNGDOMSSKOLEFORENINGENS BESTYRELSE

AF BJARNE MOURIDSEN

Ungdomsskoleforeningen er sammen med de 11 projektskoler kommet godt i mål med UngScience. Det gælder både de enkelte projekter på ungdomsskolerne og generelt, hvilket de 114 deltagere ved afslutnings konferencen sidst i august vidnede om.

”Der har været mange bump på vejen, men de mange benspænd har betydet, at vi har skullet videreudvikle og tilpasse meget på projektet, hvilket har givet et stærkere grundlag for at få forankret, udbredt og videreudviklet på projektets aktiviteter”, fortæller programleder Jimmi Mørup Nielsen.

Idéerne skal spredes

Projekter som UngScience måles ikke kun på, at selve projekterne på de enkelte deltagerskoler kommer i mål, men også på det aftryk projektperioden afsætter i frem tiden – både hos deltagerskolerne og andre ungdomsskoler, som lader sig inspirere af de gode erfaringer.

”Det er vores store håb, at endnu flere sko ler vil arbejde med idéerne fra UngScience og bredt set STEM-fagene. Med deltagelse af 36 skoler i konferencen er der tydeligvis interesse for området og også en stor lyst til at dele viden og erfaringer,” siger Jimmi Mørup Nielsen

Blandt de projektskoler, som vil fortsætte med scienceaktiviteter, er UngiAarhus. ”Vi vil fortsætte med at præsentere alternative former for aktiviteter og tænke kreativt i forbindelse med ekstern under visning. Og så vil vi have øje på egne og andres kompetencer, som kan være med til

at udvikle vores praksis,” fortæller Ane Toft Bro fra UngiAarhus ØST, som har været projektleder i Aarhus på forløbet Bæredyg tighed med science.

Bevilling til Makerspace

Morsø Ungdomsskole, som arbejdede med Escape Room, vil også fortsætte med scienceaktiviteter. Ja, faktisk har ungdoms skolen modtaget en bevilling på godt 6 millioner fra Villumfonden til at udvikle deres Makerspace. Ansøgningen herom udsprang netop af UngScience-forløbet. ”UngScience-projektet gjorde, at vi fik meget mere blod på tanden til at arbejde med science. Vi kunne se, at der både var

mange børn og mange voksne, der ikke kendte noget til det,” fortæller Thomas Højgaard Pedersen, som underviste i Escape Room og er leder af deres kompe tenceudviklings- og læringscenter.

”Vi skal i gang med kompetenceudvikling af alle øens lærere og pædagoger, der ar bejder med science-området. Samtidig får vi opgraderet vores Makerspace,” fortsæt ter han.

Et andre resultat af science-forløbet på Mors er, at de unge nu har fået mere lyst til den slags udfordringer og aktiviteter.

”Vi kan tydeligt se, at de unge, der har været her, har valgt at fortsætte ved at vælge fritidshold, hvor de kan arbejde med

Der er brug for flere rollemodeller og konkret erfaringsudveksling, når scienceaktiviteter skal fortsætte rundt om i ungdomsskolerne, lyder erfaringer fra UngScience

Scienceaktiviteter fortsætter

nogle af de samme kreative ting. Og så er de ikke mindst vokset i det, blevet klogere og tør mere,” konkluderer Thomas Højga ard Pedersen.

Science i klubben

I UngiAarhus har scienceaktiviteterne været afviklet i regi af klubben, hvilket har givet en anden tilgængelighed og åbenhed om læringen.

”I klubben kan vi skabe tid og rum for, at de unge selv kan byde ind med deres idéer og initiativer. Modsat fx skoler er klubberne friere til at gribe børnene og de unges idéer til aktiviteter,” siger Ane Toft Bro.

Klubber og fritidsundervisning har generelt gode muligheder for at engagere unge i scienceaktiviteter på grund af fleksible rammer og frivillighedsaspektet.

”Der er tale om frivillig undervisning i fritiden uden krav om eksamen, prøver eller karakterer. Det betyder, at det er mere lystorienteret og mere interessebåret, hvilket er en fordel. Der er mulighed for at dykke ned i det, der interesserer lige netop dem, der er på holdet lige nu,” siger Sophie Hovdekorp fra UngiOdense, som var modelskole for de deltagerskoler, der arbejdede med bæredygtighed.

”Når skolen slutter kl. 14, gider de ikke mere undervisning. Men de vil gerne prøve deres egne projekter af,” tilføjer hun.

Flere rollemodeller

En anden udfordring er at skaffe de rigtige rollemodeller til undervisningen og projektarbejdet. Det mærkede UngiAarhus fx i opstartsfasen.

”Vi har været udfordrede på at finde undervisere, som både havde interesse i undervisning og faglig kunnen inden for området, og som havde tid og lyst til at undervise i forløbene med en pædagogisk tilgang,” fortæller Ane Toft Bro.

Det samme mener UngOdenses Sophie Hovdekorp.

”Der mangler rollemodeller, der kan tale et emne op inden for STEM-området. Og det gælder også, når vi taler om køn, hvor vi har brug for både kvinder og mænd på området, ligesom vi har brug for at kunne se mulighederne på tværs af aktiviteter,” siger hun fortsætter:

”Det kræver uddannelse af undervisere og pædagoger. I en tid, hvor der ikke er midler til større uddannelsestiltag, kan det være en løsning at åbne op for det lokale sam fund og inddrage eksterne fagpersoner.”

Fra afslutningskonferencen for UngScience (foto: Morten Kjærgaard)

Behov for uddannelse og netværk Skal arbejdet med scienceaktiviteter fortsætte vil der også være brug for øgede muligheder for erfaringsudveksling, under visere imellem.

”Der er brug for, at vi snakker sammen på tværs af ungdomsskolerne om hvilke kompetencer, vi har. Det kunne fx være en form for digital erfa-gruppe., hvor vi kon kret kan udveksle erfaringer, mener Sophie Hovdekorp.

Heri er programlederen enig.

”Men hensyn til fremtiden er der brug for flere ting. Det gælder videreuddannelse af lærere og pædagoger, netværk for viden deling, fortsat udvikling af undervisnings forløb samt opsamling og videredeling af erfaringer på læringsplatform,” slutter Jimmi Mørup Nielsen.

Læs også interviewet med professor Ole Sejer Iversen på næste side.

UngScience er gennemført med støtte fra Villum Fonden til at fremme, at science bliver en naturlig og relevant del af børn og unges fritidsaktiviteter. Rambøll og Københavns Professions højskole evaluerer Villum Fondens samlede indsats på fritidsområdet, der dækker over 30 projekter på landsplan, hvoraf UngScience har været udvalgt til både at indgå i spørgeskemaunder søgelser og kvalitative dybdeundersø gelser.

Slutevalueringen er ikke offentliggjort endnu, men allerede i midtvejsevalu eringen bliver der peget på, at der er et stort potentiale for det videre arbejde med science-aktiviteter i ungdoms skolerne.

Digitale teknologier er også dannelse

Professor Ole Sejer Iversen opfordrer ungdomsskolerne til at fokusere på den digitale verden for at forblive relevant

AF BJARNE MOURIDSEN

Ved afslutningskonferencen for Ung Science var der et indlæg om scienceak tiviteter ved Ole Sejer Iversen. Ole Sejer Iversen er professor i interaktionsdesign og leder af Center for Computational Thinking & Design på Aarhus Universitet.

Vi har bedt ham svare på tre spørgsmål om unge, ungdomsskoler og science.

Et led i de unges dannelse Hvorfor skal ungdomsskolerne arbejde med science og STEM?

Jeg er optaget af, at børn og unge alle får adgang til viden om digitale teknologier.

Det skyldes to ting:

For det første er konstruktiv og kritisk forståelse for digitale teknologier et vilkår for børnenes egen dannelse og for deres evne til at leve gode og meningsfulde liv i en digitaliseret verden. For det andet er forståelse for digitale teknologier en for udsætning for at kunne deltage i udviklin gen af vores samfund som demokratiske borgere.

I en ungdomsskole, hvor man bl.a. arbejder for at udvikle de unges interesse for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og skærpe deres evner for denne medvirken, er digital teknologiforståelse derfor en naturlig og vigtig del af ungdomsskolens fremtidige virke.

At ”makke” med teknologi Hvad ser du, at ungdomsskolerne i særlig grad kan bidrage med?

At forstå sig på digital teknologiforståelse sker som oftest gennem en konstruerende tilgang til teknologien, hvor de unge selv får lov til at skabe ny teknologi. Disse pro

cesser minder mere om at ”makke” med teknologi end de minder om konventionelle skoleaktiviteter.

Her har ungdomsskolen en særlig mulig hed i forhold til skolerne, idet ungdoms skolerne har en lang tradition for at arbejde i uformelle og eksplorerende processer.

Vi kan faktisk se i nyeste forskning, at de unge ikke blot tilegner sig viden om digital teknologi igennem disse ”makkerier”, men også lærer sig basale personlige evner så som fejlmodighed, tiltro til egne evner, samarbejdsevne og kompleks problemløs ning. Her ser jeg en vigtig rolle for ung domsskolerne fremover.

Ikke et anneks

Har du nogle gode råd til os?  Ungdomsskolerne skal blive ved med at gøre, hvad ungdomsskolerne er bedst til. Det er at række ud og give alle unge de

bedste forudsætninger for livet. Når unges liv er i forandring, skal ungdomsskolen naturligvis udvikle sig med.

I forhold til det digitale, er det vigtigt, at vi som samfund ikke betragter det digitale liv som et anneks til den fysiske verden. Unge dannes også i og med de digitale tekno logier. Hvis ungdomsskolen skal forblive relevant, skal ungdomsskolen derfor til byde unge et kritisk og konstruktivt afsæt også til den digitale verden. Det handler mest af alt om at give børn og unge faglige forudsætninger til at vælge til og fra, når det kommer til digital teknologi. Samtidig er det at give dem en modelforståelse for digital teknologier, så de opnår en robust hed til at kunne begå sig som myndige og åndsfrie borgere også i den digitale verden.

Det er store ord, men ikke desto mindre mener jeg, at dette råd er værd at give med til jer i ungdomsskolerne.

Det handler om noget, der er større end mig selv

BJARNE MOURIDSEN

Tillykke med udnævnelsen. Hvad tænkte du, da du hørte det?

Tusind tak! Det kom faktisk som en kæmpe overraskelse, da jeg modtog mailen om udnævnelsen. Både fordi, at der var gået et par uger siden interviewet og min indstil ling, men også fordi, at jeg lige var kommet hjem fra arbejde og havde haft en rigtig lang og hård dag. Så pludselig fandt jeg ud af, at jeg skulle være med til at rådgive Børne- og Undervisningsministeren.

Ungeråd, musik og tro Hvad laver du til hverdag?

Jeg går i 3.g på Next Sukkertoppen Gymna sium i Valby på “Science Fysik”, hvor jeg har Matematik og Fysik på A-niveau.

Jeg er meget engageret i Ishøj Ungdoms skole og er en del af Ungerådet i Ishøj, hvor jeg i snart tre år har været med til at planlægge, stå for og afholde arrangemen ter her i Ishøj. Tidligere i år blev jeg valgt ind som repræsentant for Ishøjs unge i ungdomsskolebestyrelsen.

Derudover er jeg virkelig glad for musik og har via internettet og den undervisning, jeg har fået i ungdomsskolen og tidligere erfaring med klaverundervisning, lært at lave og producere musik. Jeg er også lige startet i et gospelkor i den lokale kirke, fordi jeg længe har været stor fan af gospel og drømmer om at kunne blive korleder. Udover det er jeg også engageret i forskel lige kristne unge foreninger og går virkelig

meget op i min tro. Det er også en af de store grunde til, at jeg altid prøver at være den bedste mulige version af mig selv og altid gerne vil være i en position, hvor jeg kan hjælpe andre.

Sidst men ikke mindst, så prøver jeg selvfølgelig altid at prioritere tid til at være med familien og alle dem jeg holder af.

Vidunderlig atmosfære Hvornår og hvordan mødte du ungdoms skolen første gang?

Jeg har nærmest altid været bevidst om ungdomsskolen. Jeg plejede at gå til klaver på Ishøj Kulturskole og spille fodbold ved Ishøj Idrætscenter - begge steder ligger lige ved siden af ungdomsskolen. Første gang, jeg var på ungdomsskolen, var pga. Ungerådet, som jeg og en af mine venner, var blevet interesseret i pga. en opfordring fra et Ungebyrådsmøde. Jeg husker klart, hvordan jeg blev mødt af en masse glade og hyggelige mennesker, der var mega imødekommende, og som alle var der for at lære og dyrke deres interesser.

Efter jeg var stoppet til fodbold, manglede jeg en hobby og besluttede jeg mig for at prøve musikproduktion af på ungdomssko len, hvilket jeg blev fuldstændigt forelsket i. Både fordi det var super interessant, men også fordi der bare var en virkelig vidunder lig atmosfære på ungdomsskolen. Hvilke ungdomsskoleaktiviteter deltager du i for tiden?

Lige nu går jeg på holdene “Rap & Lyrics” og “Musikproduktion”. Udover det deltager jeg aktivt i Ungerådet som almindeligt medlem og i ungdomsskolebestyrelsen som repræsentant for unge i Ishøj. Jeg venter også spændt på, at der igen kom mer ture til forskellige dele af Danmark i samarbejde med andre ungdomsskoler og andre “unge-relateret” events.

Jens-David Olabode fra Ishøj Ungdomsskole blev nyligt udpeget som ny repræsentant for ungdomsskoleeleverne i Rådet for Børns Læring. Vi har lavet et portrætinterview

Vi kan påvirke vores fremtid Hvorfor er det vigtigt, at unge engagerer sig?

Af samme årsag som det er vigtigt, at alle generelt engagerer sig - ikke kun i politik, men i alt. Det er vigtigt, at vi alle engage rer os i noget, for så bliver hverdagen lige pludselig mere spændende og betydnings fuld - både for én selv og ens næste.

En anden årsag er, at konsekvenserne af de beslutninger, der bliver taget i dag, højst sandsynligt først kommer til udtryk, når vi bliver voksne. Og hvis vi gerne vil have mu lighed for at påvirke vores egen fremtid, så bliver vi allerede nu nødt til at engagere os.

Processen og resultatet tæller

Du involverede dig tidligt i elevrådspolitik og er fortsat siden. Bliver det ved med at være interessant og givende?

Ja, helt klart! Første gang jeg prøvede elevrådspolitik af, gik jeg i folkeskolen og havde egentligt bare meldt mig som repræsentant for min klasse, fordi det lød spændende. Jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle gå hen og blive en del af min dagligdag 5-6 år efter.

I bund og grund handler det om noget, der er meget større end mig selv. Det er ikke kun tanken om, at alt det arbejde jeg laver, ikke kun er for mig, men også for alle mine medmennesker. Men også at kunne se den effekt, det har på folk, når jeg sammen med en masse andre har arbejdet for at få sat noget i gang, og det så endelig træder i kraft. Også bare det, at jeg i selve proces sen kan få lov til at møde og snakke med

en hel masse fantastiske mennesker, der har vidt forskellige oplevelser, idéer og holdninger.

Siden 2019 har du været med i Ishøj Unge råd. Hvilke aftryk har ungerådet afsat?

Ungerådet har sat mange forskellige aftryk på min måde at arbejde og tænke på. Men det vigtigste er nok, at jeg har lært, at man aldrig skal være bange for at sige sin mening og sige, hvad man står for.

Mere dannelse, mindre præstation Har du nogen mærke sager, som du gerne vil kæmpe for i Rådet for Børns Læring?

Jeg har nogle ønsker om ting, jeg gerne vil have skal ændres i forhold til børn og unges læring og trivsel i Danmark, men jeg vil ikke som sådan kalde dem for mærkesager. Større fokus på, at skolegangen skal danne livsduelige mennesker. Noget af det vigtig ste ved at gå i skole, er at danne en masse kundskaber og blive klar til livet. Afskaffelse af præsentationskulturen i børn og unges skolegang. Undervisning og læring generelt skal handle om at turde

at lave fejl og lære af det. Men når man allerede som helt ung skal tage stilling til karakterer, forventninger og konkurrence, så forsvinder formålet med at kunne lære ved at lave fejl.

Et mere dynamisk og tilpasset undervis ningssystem. Flere tusind børn og unge, modtager til dagligt, undervisning i en eller anden form. Ofte er det den samme undervis ningsplan, uden at der egentligt er taget hen syn til, at alle de unge mennesker er meget forskellige og kommer fra meget forskellige baggrunde.

Men i sidste ende er min rolle at fungere som de unges talerør, og her handler det ikke så meget om, hvad jeg personligt synes eller står for, men hvad de unge generelt mener.

Jeg vil gøre mit bedste for at komme vidt omkring og snakke med så mange unge som muligt for at repræsentere flest mulige unge så godt på muligt.

Læs også om Ishøj Ungdomsskoles arbejde med demokrati og ungeindflydelse på næste side.

Youth Got It!

For IshøjUngdom er arbejdet med unges deltagelse og medborgerskab en kerneopgave

AF UNGDOMSSKOLELEDER BRIAN LARSEN OG SOUSCHEF MAJA LA COUR BRANDT, ISHØJUNGDOM

I hverdagens arbejde på IshøjUngdom er unges deltagelse og medborgerskab et grundlæggende fundament under ung domsskolens mangeartede opgaver med læring, det sociale og fællesskabende samt det dannende ungdomsskolearbejde. Med ungdomsprojektet ”Youth Got It”, som er blevet til i et arbejdsfællesskab mellem Ungerådet og IshøjUngdom, har vi fornyet denne strategi ved at gøre det til en dynamisk bevægelse, som løbende skal overskride sig selv gennem de unges og borgernes egne projekter – understøttet af ungdomsskolen, som kommune, stående på skuldrene af den danske folkeoplysende og demokratiske tradition.

Skal sprede sig Ishøjs unge har brug for at kunne ”komme ud af dem selv” på en positiv og sam fundsanerkendende måde, der både kan styrke trivsel og selvværd, men samtidigt kan engagere dem i politiske og demokra tiske samtaler og fællesskaber. Og måske bliver netop disse samtaler og fællesskaber midlet til mere selvværd og trivsel.

Med denne logik har Ungerådet sammen med IshøjUngdom skabt bevægelsen ”Youth Got It” – der har som formål at sprede sig som en virus – med aktiviteter, samtaler og samværsformer. Idéen bag ”Youth Got It” er at nedbryde hierarki-tænkningen i måderne at arbejde med unges deltagelse og medborgerskab. Måden, vi gør det på, er ved at facilitere, at de unge og borgerne opfinder og produ cerer egne ønsker til dette – og så hjælper vi dem som kommune og ungdomsskole i gang, i samskabelse.

Konkrete initiativer

Konkret betyder det, at vi – med hjælp fra dygtige venner i Helsingør Ungdomsskole –

har afholdt en event i Byrådssalen sammen med vores borgmester. 50 af Ishøjs unge deltog og formålet var, at de unge i forskel lige runder gav ønsker til, hvad de gerne vil bidrage til mere af i vores kommune. Dette har resulteret i så forskellige ting som fx:

• Faste demokrati”hygge”aftener i ungdomsskolens madværksted under titlen ”Samtale-Kebab!”

• Lørdags-samtaler i vores kultur-café Kulturium under titlen – ”Shake’n’De bate”

• Aften i vores Makerspace, hvor akti vistiske unge kan producere og trykke plakater og T-shirts – med titlen ”Make’n’Debate”

• Ture til Ungdoms-øen, klimaaftener med deltagelse af kommunens mil jøafdeling, Sig-din-mening-bokse til arrangementer som Fritidsmessen.

• Samt her til FV2022, Valg ved Lejrbå let – et debatarrangement for Ishøjs

borgere ved Skovhytten og Drømme konkurrence på Instagram med ønsker fra Ishøjs unge til det nye Folketing.

Hvad betyder det for vores unge… Formålet med ”Youth Got It” er klart defi neret som måder at sikre unge deltagelse og medborgerskab, der udspringer af deres egne ønsker, drømme, interesser og moti vation. Imidlertid må vi som ungdomsskole konstatere, at spinoff af aktiviteterne rækker langt bredere på såvel læring og dannelse til det sociale og fællesskaberne. Som et kommunalt driftssted, med opga ver i hele kommunen, er vi derfor optaget af perspektiverne på vores arbejdsform omkring at involvere de unge og borgerne som en kompetencegivende måde at engagere også andre befolkningsgrupper i kommunen.

Det er helt klart et perspektiv vi vil for følge, sammen med gode samarbejdspart nere, til gavn for Ishøjs borgere.

Youth Got It! er en ny måde at involvere de unge og skabe medborgerskab på i Ishøj

Fra Ukraine til ungdomsskolen

UngOdense løser en særlig opgave med ukrainske børn og unge, som både tilbydes undervisning og fritidsaktiviteter

RASMUSSEN,

UngOdense har vi i lang tid haft undervis ning af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Dette arbejde blev i foråret udvidet, da vi tog imod 60 ukrainske unge i alderen 14-19 år som en del af vores 10. klassetilbud i Dagundervisningen. I samar bejde med andre fynske kommuner løfter vi en særlig ungdomsskoleopgave med at undervise de unge ukrainere. Undervisningen af de ældste unge foregår i et uddannelsesmiljø på erhvervsskolen Kold College. På Kold College indgår de unge i et unge- og uddannelsesmiljø med andre unge, som er på vej i uddannelse. Dette har været vigtigt for ikke at margi nalisere de unge ukrainere, men derimod inkludere dem i et så virkelighedsnært undervisningsmiljø som muligt.

Bedre skole De unge modtager varieret undervisning bestående af dansk som andetsprog, ma tematik og engelsk. Derudover giver dét at være på Kold College også mulighed for at afprøve nogle af de fag, som Kold College tilbyder. På den måde øver de unge det uformelle sprog i en given kontekst og får kendskab til forskellige uddannelser, når de fx får undervisning i køkkenet, i bageriet eller i gartneriet. Det fælles mål for under visningen er, at de unge i løbet af to år kan gennemføre en 9. klasses prøve. To af de unge ukrainere, som har været i Danmark i henholdsvis 6 og 7 måneder, fortæller, at det er bedre at gå i skole i Danmark end i Ukraine. Timerne er mere

interessante fordi undervisningen er varieret. Her nævner de bl.a., at lærerne inddrager forskellige undervisningsmidler som fx spil, quiz og computer, som gør det sjovere at løse opgaverne. Derudover fortæller de, at lærerne i Danmark er mere åbne, venlige og hjælpsomme - det gør, at undervisningen ikke altid er så kedelig.

Fra Ukraine til Danmark Op til de unge ukraineres ankomst på skolen var der en lille frygt for, hvordan de

ville reagere, når de kom – og ikke mindst, hvilken tilstand de unge var i. Men det har vist sig, at de unge mennesker er meget optaget af at forsætte deres uddannelse, som de er blevet revet ud af i Ukraine.

Derfor er der også nogle, som følger onlineundervisning fra Ukraine for at gøre deres ukrainske skole færdig. Denne undervis ning ligger primært om eftermiddagen, aftenen eller i weekenderne, så den er tilpasset deres skoledag i Danmark.

De unge ukrainere synes, at det er svært,

Ukrainske unge var med på sommerlejr på Fyn

at deres planer, som de havde i Ukraine, nu er ændret, men de prøver at få det bedste ud af det og lever i nuet. De er usikre på fremtiden – skal de slippe planerne i Ukraine, eller hvad skal der ske?

Mange af de unge ukrainere, heriblandt de to, vi har talt med, tænker nu på, hvordan de måske kan blive i Danmark og få en uddannelse.

Har fået netværk

Da de unge startede, var de nervøse, men der opstod hurtigt et virkelig godt unge miljø, hvor de tager sig af hinanden og pas ser på hinanden. De har også hurtigt fået lavet et netværk, hvor de ses efter skole. Ulempen ved, at de går sammen er, at der bliver snakket meget ukrainsk, men de er meget opsatte på at lære det danske sprog - og den motivation hjælper dem godt på vej. De trives og har det faktisk rigtig godt - og de første, der kom til Danmark, kan al lerede føre en forståelig samtale på dansk.

Fritidstilbud til ukrainske børn og unge De ukrainske børn som kom til Odense i foråret, begyndte i nye modtageklasser,

hvor de blev introduceret til det danske sprog og til hverdagen i en dansk skole. Det var dog kun en mellemstation for børnene, som nu er blevet fordelt på forskellige skoler, hvor de nu har fået en hverdag sam men med andre børn fra Odense.

Målet med at samle de ukrainske børn var at give dem en god start, hvor de i trygge rammer skulle lære sproget, lære at begå sig og lære at gå til noget i den frie tid –dette via Klub Fritid, som blev startet for at give børnene et hyggeligt og sjovt sted at være efter skole.

Med på sommerlejr

Efter de ukrainske børn er startet på fol keskolerne, har de samtidig mulighed for at benytte alle UngOdenses fritidstilbud i deres nærområder. Især har vi ukrainske børn, der besøger UC Syd, Kunststationen og UC Højstrup.

Herudover har UngOdense haft 20 ukrain ske unge med på sommerlejr til Lundeborg på Fyn med tre overnatninger. Her deltog seks af de unge piger fra det skoletilbud, som UngOdense afvikler på Kold College, som hjælpere.

Mellem 8-14 ukrainske unge har desuden deltaget i sommerferieaktiviteter på Kunststationen ved Fruens Bøge Station. Her har der primært været fokus på kreativ udfoldelse, men også på at besøge forskel lige steder i Odense By og deltage i øvrige kulturarrangementer.

Samarbejde med fritidsundervisningen Fritidsundervisningen i UngOdense udby der en række gratis kurser og hold, hvor de ukrainske unge har mulighed for at deltage i forskellige fritidsaktiviteter. Det fede ved fritidsundervisningen er, at de unge kan deltage i dét, der interesserer dem - og samtidig møde andre danske unge. På nuværende tidspunkt arbejdes der fx på at etablere et cykelværksted, hvor de unge kan komme og reparere deres cykel sammen med et par ungdomsskolefolk. Derudover er det også planen, at de unge kan inviteres til at deltage i ”De Unges Forårsudstilling”.

Stafetten fortsætter til Aabenraa Ung domsskole

Tårnet, der vakler

AF BJARNE MOURIDSEN

Vi hører det igen og igen. Mange unge – og desværre et stigende antal – har det skidt. Mistrivslen er i vækst, hvad enten vi taler om sværere psykiske problemer eller blot svære perioder i den unges liv. I dag er således næsten hver anden ung ramt af mistrivsel i forskellige form og grad. Med fin timing i forhold til debatten op til folketingsvalget, udsendte Center for Ungdomsforskning i oktober en ny bog om mistrivsel blandt unge, som et led i deres forskningsprojekt ”Ny udsathed”. Bogen bringer dels viden på området, peger dels på mulige forklaringer på udvik lingen og giver anbefalinger til løsninger – både i forhold til forebyggelse, så færre unge udsættes for mistrivsel, og som hjælp til dem, der mistrives.

logiske fremfor i deres omverden,” forklarer Noemi Katznelson. Med andre ord ses udsathed i dag langt bredere end tidligere og omfatter alle former for unge, men dog stadig med en social slagside, for som det hedder i bogen: ”Mistrivsel rammer bredt i ungegruppen, men nogle unge rammes hårdere end andre, ikke mindst de unge, som i forvejen er socioøkonomisk udsatte.”

Klodsmajor-tårnet, der vælter

søvn og en dag får en angstanfald i skolen og oplever et nærmest fysisk kollaps, og Oliver, der oplever en intens vrede rettet mod sig selv og indimellem gør skade på sig selv, når smerten bliver for stor, men al ligevel på trods af dette indre kaos formår at klare sig godt på sine studier.

Og dette citat fra 24-årige Rasmus taler for sig selv:

Klassearrangementer i Ry

En ny gruppe af udsatte Bogen og projektet, det udspringer fra, skelner mellem klassisk udsathed og ny udsathed. Førstnævnte handler om, at samfundsforhold som ulighed, økonomi ske og sociale vilkår kan føre til mistrivsel, misbrug eller fattigdom. Sidstnævnte er et bredere begreb på værst af sociale lag, hvor unge oplever pres, stress og angst. ”Vi skal passe på med at tale om en hel ge neration af unge i mistrivsel. Samtidig skal vi tage det alvorligt, at vi ser en ny gruppe unge, der er udsatte. Skolen er kommet til at handle om præstation, tempoet på alle livsarenaer er sat i vejret, og de unge kigger i stigende grad indad og oplever selv at skulle lave sig om, hvis noget i omverdenen er svært. De leder efter løsninger i det psyko

I bogen illustreres modsætningen mellem den klassiske udsathed og ny udsathed med et stabel Klodsmajor-klodser i fare for at vælte. Hvor den klassiske udsathed er et skrøbeligt tårn med tyndt fundament, er den ny udsathed en tårn, hvor det især er højden, som får det til at vakle. ”Mistrivslen, og dermed destabiliseringen af tårnet, knytter sig netop til en overbe lastning i toppen og ligger i det forhold, at tårnet skal balancere med en stor mængde klodser, der hele tiden øges, uden samtidig at vælte.”

Illustrative cases

Bogen veksler mellem at viderebringe forskning på området, empiri og konkrete cases blandt de interviewede unge. Bag ligger således en kvantitativ analyse blandt 2080 tilfældigt udvalgte unge i alderen 1625 år samt en række dybdeinterviews med unge i mistrivsel.

Især virker en række cases meget illustra tive. Man kan således bl.a. møde Sandra, som i perioder kæmper med at falde i

”Jeg har også mange andre hårde tanker om mig selv (…) Jeg er ikke flittig nok, jeg er ikke så disciplineret, og jeg er ikke ordentlig nok. Jeg er ikke sød nok, jeg er ikke ærlig nok. Jeg tror, ’you name it’, og så er jeg ikke nok af det (…) Men det helt grundlæggende har jeg gået i lang tid og slået mig selv i hovedet over, at jeg havde en oplevelse af, at det helt grundlæggende i livet, det kunne jeg ikke finde ud af. Altså, sådan bare det at eksi stere og være glad, det kunne jeg ikke finde ud af. Og det irriterede mig grænseløst. Og det gør det stadig i dag.”

Ydre faktorer bag

Forskerne peger på forskellige årsager til den øgede og nye udsathed blandt unge –årsager, der ikke alene skal findes hos de unge selv, men udspringer af rammerne for ungdomslivet.

Det gælder fx hverdagsaccelerationen med de mange gøremål, der konstant pres ser de unge på tid samt den institutelle acceleration i uddannelsessystemet. Når alting skal gå hurtigere og hurtigere, øges presset og frygten for at sakke bagud.

En anden væsentlig faktor er det øgede præstationspres bl.a. i form af nationale

Ny bog fra Center for Ungdomsforskning samler forskning om mistrivsel blandt unge, men giver også forklaringer og anbefalinger

test, men også gennem sociale medier: ”… krav om præstation og selvudfoldelse sætter sig i de unge og fører til en form for selvoverbebyrdelse, der viser sig refleksivt i form af tankemylder og bekymringer, men også i form af, at de unge presser sig selv til det yderste (eller længere) for at kunne ho norere krav og forventninger. Dette kan for nogle af de unge, særligt de unge i forbigå ende og tilbagevendende mistrivsel, føre til egentlige sammenbrud, mens det for andre af de unge, særligt de unge i afgrænsede og længerevarende mistrivselsforløb, medfører, at de nærmest giver op på forhånd, fordi de oplever ikke at kunne mestre nogen af de krav, de oplever, tårner sig op.”

En tredje årsag er den omsiggribende psykologisering af hverdagslivet med ”implicitte krav og forventninger om for det første at kunne sætte ord på tanker, følelser og kropslige fornemmelser og for det andet om autenticitet, personlig udvikling, ordentlighed osv.” Psykologiseringen kan positivt set hjælpe de unge til at forstå sig selv, men også føre til overdreven selvkritik og selvdisciplinering.

Anbefalinger

Afslutningsvis kommer forfatterne også med en række anbefalinger til løsnin ger - lige fra almindelige forebyggende tiltag til professionel støtte. Interessant i ungdomsskolesammenhæng er forslaget

om at sætte livsme string på skoleskemaer, hvilket vel ikke er langt fra tankerne bag MILifekonceptet, som mange ungdomsskoler prakti serer.

Men sådanne tiltag kan ikke stå alene, på peges der. Der er også brug for strukturelle ændringer som fx et ”opgør med årtiers ensidige uddannelsespolitiske fokus på præstation og tempo” samt en nedtoning af ”et entydigt fokus på lineære og strøm linede veje gennem uddannelsessystemet og i stedet skabe bedre muligheder for at veje gennem uddannelsessystemet og mod voksenlivet kan se ud på mange forskellige måder og forløbe i forskellige hastigheder.”

Endelig peges der på et øget behov for fæl lesskaber, der tilbyder frirum og støtte: ”Det at have adgang til fungerende og ofte voksenfaciliterede fællesskaber spiller såle des en vigtig rolle for de unge, der kæmper med mistrivsel. Det kan lette ensomhedsfø lelsen, bidrage til af-stigmatisering og give input og inspiration til, hvordan man kan få det bedre.”

”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny udsathed i ungdomslivet” af Noemi Katznelson, Anne Görlich og Mette Pless. Aalborg Universi tetsforlag 2022

Læs også Lederen og Sagt ligeud

Puljemidler til løft af fritidsområdet Partierne bag finansloven for 2022 er enige om at udmønte midler til at løfte fritidspædagogikken. Pengene – 44,8 millioner kr. i 2022 og 123,4 millioner kr. årligt i perioden 20232025 – målrettes SFO’er, fritidshjem og klubtilbud med en høj andel af sårbare og udsatte børn.

Puljen udmøntes i to dele: én til SFO’er og fritidshjem og én til klub tilbud og SFO’er for børn og unge på 10 år eller ældre. Kommunen kan disponere midlerne inden for hver af de to dele af puljen.

”Med den her pulje sætter vi målret tet ind med et løft af fritidspædago gikken i de områder, hvor behovet er størst. Jeg er glad for, at vi har været enige om at uddele midlerne så ubu reaukratisk som muligt, så pengene kan gå direkte til mere pædagogisk personale i fritidstilbuddene,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Børnerådets årskonference

Børnerådet afholder årskonference den 16.novembner i DGI-Huset i Aar hus. Under overskriften ”Metoder til kollektiv børneinddragelse” vil rådets forkvinde Puk Elgård lede deltagerne gennem dagen, hvor eksperter fra praksis vil fortælle og vise, hvordan de arbejder med kollektiv inddragelse af børn og unge. Dagen byder både på oplæg, workshops og faglig sparring. Læs mere på boerneraadet.dk

Midler til trivsel i skolen

Der skal fokus på undervisningsmil jøet. Det mener børne- og undervis ningsminister Pernille RosenkrantzTheil, som nu afsætter 1 million kr. i 2022 til uddannelse af undervisnings miljørepræsentanter, herunder fx antimobning, trivsel og forbedring af skoletoiletter. Det skriver ministeriet på sin hjem meside.

Frirum kan være en del af løsningen

Næsten hver fjerde ung kæmper med at finde lommer i hverdagen, hvor de kan slippe pres og bekymringer. Men fritids- og foreningslivet rummer store potentialer for at tilbyde et afgørende frirum fra det præstations- og forventningspres, som hos nogle unge overskygger hverdagen

Mistrivslen blandt danske unge er historisk høj. Mange unge oplever, at de skal lykkes på alle fronter i livet for at føle sig gode nok. Det gælder både i skolen, på sociale medier og blandt venner. De er vant til at blive målt og vejet, og det er svært ikke at sammenligne sig selv med andre og tænke, at alle andre klarer det bedre. Det skaber et pres i hverdagen, som for nogle unge kan være både overvældende og opslidende.

Den nuværende trivselskrise kalder på løs ninger. Én mulig løsning ser vi, DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd og Tænketanken Man dag Morgen - i vores nye undersøgelse. Den stiller skarpt på, hvordan vi kan skabe et bedre værn mod mistrivsel gennem un ges frirum. Konklusionen er tydelig: frirum spiller en afgørende rolle for unges trivsel. Helt konkret bliver frirum lommer i unges hverdag, hvor de kan slippe presset og de høje forventninger om at skulle gøre, være eller præstere noget særligt. Det er her, unge oplever at de kan trække stikket og lade batterierne op, så der er energi til at klare hverdagens pres. Ifølge unge selv er frirummene derfor en beskyttende faktor for deres mentale helbred.

Gode frirum ifølge de unge Frirum har ikke en fast formel og opleves ikke ens blandt unge, men ud fra unges

egne fortællinger peger undersøgelsen på fire typer af frirum, som på forskellige måder bidrager til unges trivsel. Ét frirum opstår i situationer og fælles skaber, hvor unge føler, at de kan fjerne ’fil teret’ og tale frit – uden at være bange for at blive dømt eller træde ved siden af. Det kræver tryghed, så unge tør at vise sider af sig selv, som ellers bliver gemt væk. Disse frirum giver unge steder, hvor de kan tale om følsomme og svære emner og opleve, at de hverken er forkerte eller alene om det, der fylder i hverdagen.

Frirum kan også handle om aktiviteter, hvor unge kan grine, lege og gøre noget sjovt udelukkende for lystens skyld – uden krav til, hvad der skal ske, eller strenge so ciale normer for, hvordan man skal opføre sig. Det kan være alt fra at konkurrere i et brætspil, at slå sig løs til en koncert eller at dyrke en fritidsaktivitet, hvor legen er i fokus. I andre sammenhænge er frirum de mentale pauser i hverdagen, hvor unge ikke behøver at forholde sig til nogen eller noget. Her kan man slå hjernen fra til en Netflix-serie eller finde ro i at hænge ud med vennerne uden et bestemt formål.

Præstationsfede rum kan også være frirum

Flere unge oplever, at præstationer på tværs af deres livsarenaer ofte er præget

af et usundt fokus på resultater og målbar hed, hvor alle skal det samme sted hen og vurderes ud fra de samme parametre. Men frirum er – ifølge de unge selv – ikke kun de sammenhænge, hvor de slet ikke skal præstere. Faktisk mener 68 % af de unge, at præstationer kan være menings fulde og sjove. Især kan det blive et frirum at præstere, når der skabes plads til fordy belse og selvbestemmelse.

Det kan være sjovt at presse sig selv i sko len eller påtage sig mere ansvar i frivillig gruppen, hvis det bidrager med inspiration, følelsen af at gøre en forskel eller taler ind i en grundlæggende interesse. Frirum kan derfor også blomstre i aktiviteter, hvor unge får lov til at være nysgerrige, kreative og kan udvikle sig på egne præmisser. Det kan både være at skabe noget sammen med andre eller at blive bedre til noget, fordi man selv har lyst til at udvikle sig.

Tid til fordybelse

Det kræver, at der bliver givet plads til, at unge kan fordybe sig og blive opslugt i processen - uanset om det er at strikke, dyrke sport eller at arrangere et frivillig møde. Tid til fordybelse giver mulighed for at flytte fokus væk fra sig selv og forsvinde ind i et univers, hvor det meningsfulde er selve aktiviteten og den proces, man er i. Samtidigt er det vigtigt for mange unge,

AF SIMON MEGGERS MATTHIESEN, ORGANISATIONSKONSULENT I DUF – DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD & NANA HOLSTEIN, SENIOR ANALYTIKER I TÆNKETANKEN MANDAG MORGEN

at de har en vis selvbestemmelse over aktiviteten eller rammerne for, hvor meget og hvordan de skal præstere.

Organiserede fællesskaber er for mange unge et frirum

Mange unge lykkes med at finde lom mer af frirum i hverdagen, hvor de kan slippe pres og bekymringer. Vores nye undersøgelse ”’Frirum som et værn mod mistrivsel” peger især på, at organiserede fællesskaber i fritids- og foreningslivet kan spille en vigtig rolle i at skabe frirum i unges hverdag. Hele 93 % af unge, som går til noget eller er aktiv i en forening, organisation, ungdomsklub el. lignende, oplever i nogen, høj eller meget høj grad det fællesskab som et frirum. Og næsten hver tredje ung (30 %) oplever frirum, når de dyrker en fritidsinteresse.

Ungdomsskolerne rummer dermed et stort potentiale for at skabe gode rammer for unges frirum gennem fritidsundervisning, hvor unge får lov til at fordybe sig i et fag og ”nørde” deres interesse – og ved at tilbyde forskellige former for organiserede fællesskaber i klubben eller på undervis ningshold.

Men der er stadig behov for at hjælpe den gruppe af unge, som har svært ved at finde og prioritere frirum i en travl hverdag. Det er nemlig ikke altid nemt for de unge at finde tilbage frirummene, når først presset og bekymringerne overtager hverdagen – for når det sker, oplever unge at få skyld følelse over, at de ikke er mere produktive. Resultatet er, at det, der normalt er frirum

i hverdagen, forsvinder, og i stedet fyldes med dårlig samvittighed og utilstrække lighed.

Sådan hjælper vi unges frirum på vej Ifølge unge er der flere ting, vi i fritids- og foreningslivet kan gøre for at skabe gro bund for flere frirum:

1. Nem indgang og øget synlighed Mange unge vil gerne være mere aktive i deres fritid, men flere synes det er svært at finde ud af, hvor de skal gå hen. Flere unge lægger vægt på, at fritidstilbuddene generelt skal være mere synlige og gøre opmærksomme på sig selv, så unge ved at de findes. Det kan både være på sociale medier eller i kontekster, hvor de unges færdes i hverdagen.

2. Den gode velkomst

Det er vigtigt at nytilkomne oplever at blive taget godt imod. Det er nemmere at være ny i et fællesskab, hvis der nogen, som sørger for at inkludere dig og viser, at de gerne vil dig. For eksempel at andre i fællesskabet introducerer sig selv først. Det er i sidste ende de små handlinger, som viser åbenheden i fællesskabet.

3. Struktur og klare roller

For unge er det vigtigt, at organiserede fællesskaber er gode til at tydeliggøre både rammerne, kulturen og forventningerne til unges rolle. Tydeligheden er med til at give alle i fællesskabet følelsen af at høre til og spille en vigtig rolle for fællesskabet,

og det kan afhjælpe det sociale pres, der ligger i at skulle gennemskue og navigere i et fællesskab.

4. Forventninger der stemmer overens med evner Præstationer og forventninger er en del af hverdagen i mange af de fritidsaktiviteter, som unge er aktive i. Det udelukker ikke, at frirum kan opstå, men ifølge flere unge stiller det krav til fællesskabets tilgang til forventninger. For at undgå et negativt pres, skal der være fokus på at tilpasse forventningerne til den enkeltes evner og overskud, så man ikke føler, at man skal leve op til noget, der er urealistisk.

Undersøgelsen ’Frirum som et værn mod mistrivsel’er baseret på:

• En national repræsentativ spør geskemaundersøgelse med 1004 unge mellem 16-24 år

• Dybdegående interviews og fo kusgrupper med 35 unge

• Data fra tre ugers mobiletnografi med 12 unge.

Undersøgelsen er foretaget i 20212022 af Dansk Ungdoms Fællesråd og Tænketanken Mandag Morgen med støtte fra Helsefonden.

Hele undersøgelsen er tilgængelig som et digitalt site via Tænketanken Mandag Morgens hjemmeside, taen ketanken.mm.dk under fanebladet unges-frirum

Digitale teoriprøver på vej

En håndfuld gode knallertfolk fra landets ungdomsskoler var i slutningen af septem ber sammen med Ungdomsskoleforenin gen inviteret til workshop hos Færdsels styrelsen i Kolding som første skridt i en digitalisering af teoriprøverne i knallertun dervisningen. Workshoppen kortlagde de områder – aldersmæssigt og organisato risk – hvor undervisning, prøveafholdelse og administrationen af knallertkørekort afviger fra andre kørekort. Digitaliseringen af teoriprøverne forventes udrullet i løbet af 2024 og skal koordineres med digitalise ringen af teoriprøver for samtlige kørekort kategorier.

medarbejdere først i oktober og øver sig i at være verdens bedste kollega. Sekretærkurset foregik i Svendborg, hvor 40 administrative medarbejdere fra 22 ungdomsskoler var samlet. Der var oplæg omkring nutidens generation af unge, tid til sparring og dialog i workshops og heftig debat om LGBTQIA+, krydret med historier om, hvordan det var at føde Danmarks næststørste barn, hvordan man giver ”det lille ekstra” i hverdagen, og hvordan man bliver glad med vilje.

Vi håber at se alle igen, og flere til, næste efterår.

”Børn og unge som medspillere”, og pro grammet omfatter bl.a. oplæg om involve ring og ungeinddragelse ved forkvinden for Danske Skoleelever Marie Holt Hermansen, Maria Bruselius, som er lektor ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, rektor ved Københavns Professionshøjskole Stefan Herman og Lene Tanggaard, som er rektor ved Designskolen i Kolding.

Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen delta ger i mødet.

Ungdomsringens kongres

”Demokratisk dannelse for både unge og voksne er temaet for Ungdomsringens kongres, som finder sted den 25.-26. no vember på Hotel Legoland. Temaet bliver udfoldet gennem oplæg ved Katrine Thea Pløger Nielsen fra CeFU, sociolog Sofie Bertolt Winther samt Line Novel og Lotte Løbner Andersen fra Dansk Ungdoms Fæl lesråd. Dertil kommer diverse workshops om emnet.

På kongressen vil der desuden være valg af ny næstformand, idet den ene af forenin gens to næstformænd, Jakob Vendelbo Kristensen ønsker at fratræde.

Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen delta ger for Ungdomsskoleforeningen.

Følg strategiprocessen

Du kan nu læse mere om Ungdomsskole foreningens igangværende strategiproces og de tilknyttede arbejdsgrupper på vores hjemmeside. Nærmere bestemt på under siden Arbejdsgrupper under fanebladet Om Foreningen, hvor der også er en liste om de skoler, der er repræsenteret i arbejdsgrup perne.

Sekretærkursus

Smiler dine kolleger lidt ekstra i disse dage? Er du lige spontant blevet inviteret til personale-hygge? Var dit kontor fyldt til bristepunktet med balloner, da du havde fødselsdag i sidste uge? Så er det nok fordi din kollega var med på Ungdomsskolefor eningens årlige kursus for administrative

Møde om Grejbankernes fremtid

Den 26.oktober har Friluftsrådet indkaldt til møde om Grejbankernes fremtid. Kon sulent Jimmi Mørup Nielsen deltager på Ungdomsskoleforeningens vegne, ligesom der vil være repræsentanter fra Ungdoms ringen og Efterskoleforeningen.

BKF´s årsmøde Børne-og kulturchefforeningen holder årsmøde den 17.-18. november på Hotel Nyborg Strand. Overskriften for mødet er

Personalenyt

Laura Kirstine Olesen er startet som prak tikant i Ungdomsskoleforeningen. Laura læser sociologi og kulturanalyse på SDU i Esbjerg og skal være i praktik hos forenin gen frem til 15. januar 2023.

Laura skal bl.a. arbejde med organisato riske opgaver, herunder understøttelse af arbejdsgrupper i forbindelse med arbejdet med Ungdomsskoleforeningens strategi. Derudover arbejder hun med at indsamle ungefortællinger fra Coop Crew, der skal være med til at understøtte forankringen af projektet.

Podcast fra Aalborg

For at gøre det lidt lettere at finde rundt i de efterhånden mange afsnit i podcastserien ”Rundt om landets ungdomsskoler”, er der nu skrevet nogle indholdsoverskrifter under hvert afsnit på ungdomsskoleforeningen.dk/ ungpodcast

Når du går ind på de enkelte afsnit fra vores hjemmeside, bliver du dirigeret over på soundcloud.com, der funge rer som afspiller. Her er der også et mindre, men mere udførligt referat af hvert afsnit.

Podcast fra Aalborg

Om det seneste afsnit, #23, står der bl.a. følgende:

I dette afsnit gælder det Aalborg, hvor programvært Morten Kjærgaard taler med leder af ungdomsskolen i Aalborg Kommune og medlem af Ungdoms skoleforeningens bestyrelse, Rasmus Flemming Jensen.

Aalborg Kommune er en af de største kommuner i Danmark geografisk set. Det kan også ses i ungdomsskolen, der med sine mange medarbejdere, har mulighed for at tilbyde en masse forskellige fritidstilbud, der kan favne den brede kommune.

Rasmus kommer med sit bud på, hvil ke tre styrker ungdomsskoler besidder, ligesom han fortæller om om deres intensive læringsforløb, Læringsloko motivet, som de har udvidet med også at lave forløb for ordblinde, talblinde og unge med matematikproblemer samt unge med sociale udfordringer.

Early Warning

AF EJNAR BO PEDERSEN SEKRETARIATSCHEF

Early Warning. Sådan lyder et fast punkt på dagsordenen ved Ungdomsskole foreningens bestyrelsesmøder. I lyst og nød - medgang og modgang - har bestyrelsesmedlemmerne rapporteret om, hvad der sker i egen hjemkommune, hvad baglandet og netværket hører og oplever, ligesom sekretariatet efter bedste evne forsøger det samme. Mis sionen er naturligvis at prøve at være på forkant med udviklingen i både højt og lavt for på den måde både at kunne udvikle holdninger og tiltag, så vi er bedst muligt forberedte på fremtidens udfordringer.

Flere gange i de sidste numre af bladet Ungdomsskolen har jeg udtrykt optimis me over den fine start, som resultaterne af strategiprocessen indikerer. Det gæl der stadigvæk, omend alle naturligvis er forpligtet til at arbejde målrettet på, at de fornemme intentioner omsættes fra tanke og ord til målrettet handling. Det er nok ikke alt for pessimistisk også at rette blikket op imod nogle af de lidt mørkere skyer, der hænger over landet for tiden. Tre forhold bliver i hvert fald vigtige for ungdomsskolerne at iagttage og inkorporere i fremtidig indsats: Klimakrise og vejen ud af denne Det nye jerntæppe ned igennem Europa Den galopperende inflation, der udfor

drer rigtig mange menneskers råderum og privatøkonomi.

Kan nogen af disse krisetegn få afsmit tende betydning i andre sammenhænge - og dermed udfordre Ungdomsskolefor eningens vilkår på kort sigt - og måske eksistens på langt sigt?

Et forsigtigt svar, hvad angår den aktuelle økonomiske krise i landet, er ja, formentlig.

I dette efterår er der kommet foruroli gende mange rapporter om udgiftsstop i kommunerne. Det mærker jeres og vores alles forening ved vigende tilmeldingstal på nogle af de arrangementer, som skal være med til at skabe løn- og omkost ningsdækning til drift af forening og sekretariat.

Det er ærgerligt. Men værre er det, at hvis denne udvikling fortsætter, må vi se ind i en periode, hvor sammenholdet i værste fald kan blive udfordret, ligesom aktivitetsniveauet måske også vil blive det. Kommer vi derhen må der tænkes kreativt og solidarisk for at finde nye veje til opretholdelse af vigtige fæl lesskaber og ditto affødte handlinger. Samtidig gør det arbejdet med strategi processen og i de nedsatte arbejdsgrup per endnu mere vigtigt. Lad os sammen fastholde optimismen, trods de mørke skyer.

Visit og samtale hos Borgmesteren

Ungdomsskoleelevernes nye repræsentant i Rådet for Børns Læring, Jens-David Olabode fra IshøjUngdom, besøgte i forbin delse med udpegningen Ishøjs borgmester Merete Amdisen til en samtale om perspektiverne i udpegningen og for at fortælle om sine visioner for den nye rolle. Hun spurgte ham, hvad hans bedste råd til ministeren skulle være, og på den baggrund fik de en god snak om dannelse og personlig udvikling – frem for karakterræs og prøver. Merete Amdisen udtalte efter mødet: ”Det er dejligt, at en ung mand som Jens-David engagerer sig i sit lokalsamfund, vores ungedemokrati og i udviklingen af frem tidens folkeskole. Jeg er helt tryg ved, at han – som en rigtig Ishøj-ung – bliver en af ministerens rådgivere i det kommende år.”

Der bliver lyttet

Jens-David var også meget tilfreds med mødet: ”Jeg er stolt over, at ungdomsskolen, Ungdomsskoleforeningen og nu borgmesteren tror så meget på mig. Og jeg synes, at det er stort at bo i en kommune, hvor så mange forskellige lytter

til os unge lige fra fodboldklubben til skolerne og ungdoms skolen – og nu i dag her på Rådhuset, hvor jeg både har talt med kommunaldirektøren og borgmesteren. Nu glæder jeg mig bare til at komme hjem og vise min mor det visitkort, jeg fik af Merete, som sagde, at jeg altid bare kunne kontakte hende, hvis jeg havde brug for det.”

Læs portrætinterviewet med Jens-David på side 8-9 inde i blan det. Læs også om IshøjUngdoms nye involverings- og medborgerprojekt ”Youth Got It” på side 10.